Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 18. juni 2020

1. Ændringsforslag med bemærkninger

Social- og indenrigsministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, SF, RV og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DF) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (NB og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet

Medlemmerne af udvalget fra partierne bag aftalen om en udligningsreform, Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet, er glade for, at det er lykkedes at blive enige om en bred aftale om et nyt og mere retfærdigt udligningssystem, som sikrer, at der er råd til velfærd i alle kommuner. Med udligningsreformen skabes samtidig et mere robust og enkelt udligningssystem, som giver stabilitet og forudsigelighed om de økonomiske rammer for kommunerne. Reformen tilfører ligeledes ekstra 6,5 mia. kr. i finansiering til kommunerne i 2021 og understøtter, at de relativt store forskelle i kommuneskatteprocenten på tværs af landets kommuner mindskes.

Partierne er meget opmærksomme på den bekymring, der har været rejst, om afskaffelsen af betalingskommunefolketallet og betydningen heraf for kommunernes økonomiske incitament til altid at vælge det rigtige tilbud til borgerne - også hvis det rigtige tilbud ligger uden for kommunegrænsen.

Udligningen mellem kommunerne må ikke stå i vejen for, at borgerne får det rigtige tilbud, eller medføre yderligere afspecialisering af socialområdet. Partierne støtter derfor, at regeringen i arbejdet med evalueringen af det specialiserede socialområde vil afdække problemets omfang ved at lave en dybdegående analyse med henblik på at finde en samlet løsning. Det noteres, at ministeren vil indkalde aftalepartierne til en første drøftelse af status for arbejdet i november 2020 og sikre, at partierne vil få en grundig gennemgang af analysen, når den foreligger senest ved årsskiftet. Samtidig vil analysen blive offentliggjort. Analysen har udgangspunkt i socialområdet, men vil også indeholde en vurdering af, om problemstillingen kan være relevant for andre områder.

I det omfang, analysen peger på problemer, er partierne enige om at drøfte og forpligte hinanden til at finde mulige løsninger, som efterfølgende vil implementeres hurtigst muligt og dermed imødegå uhensigtsmæssige økonomiske incitamenter for kommunerne.

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget mener, at det er grundlæggende, at alle kommuner har mulighed for at tilbyde et højt serviceniveau til deres borgere. Det har dog ikke været tilfældet med det nuværende kommunale tilskuds- og udligningssystem. Af den grund bakker V op om dette lovforslag, som er med til at udmønte reformen af det kommunale tilskuds- og udligningssystem, og som er med til at sikre en mere vedvarende og holdbar løsning, der skaber økonomisk tryghed for kommunerne, bl.a. ved at finansieringstilskuddet bliver permanent. Det har været afgørende for V, at reformen sikrer et egentligt skattestop, fjerner overbetalingen for udlændinge og giver bedre balance og velfærd i hele Danmark.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har længe set frem til behandlingen af et lovforslag om en udligningsreform. Der har længe været bred enighed om, at der er behov for en reform, der adresserer en række udfordringer, der har været italesat klart og tydeligt. Udligningsreformen skal sikre en forenkling af systemet, den skal være langsigtet, og den skal give bedre velfærd i hele landet.

DF mener ikke, at loven lever op til målsætningerne. Der er stadig rigtig mange parametre, som gør systemet uigennemskueligt. Der er sket en forenkling af nogle af puljemidlerne, hvor fordelingen af midlerne ud fra en række parametre lægges fast. Det er naturligvis en forenkling, at der ikke skal genberegnes hvert år, og at man som kommune kan være sikker på, hvad man får fra nogle af puljerne. Det betyder dog også, at det nye system bestemt ikke er langsigtet, da fastlåste tilskud ud fra en øjeblikkelig situation ikke vil være holdbare i længden. Der vil være behov for at justere. Derfor vil der i løbet af nogle år komme et pres på at reformere systemet igen, ligesom der har været et stigende pres de senere år.

I DF anerkender vi, at reformen bevæger sig et stykke i den rigtige retning, men når den eksempelvis udlægges af Socialdemokratiets ordfører ved førstebehandlingen som værende 6,5 mia. kr., hovedsageligt til bedre velfærd i hele landet, er det en sandhed med modifikationer. I forbindelse med aftalen med kommunerne blev servicerammen øget med 1,5 mia. kr. Det betyder reelt, at hovedparten af de ekstra penge ikke kan bruges på velfærd. Dermed er det så som så med den bedre velfærd i hele landet.

I DF har vi ønsket en model, som giver de samme muligheder for velfærd i alle kommuner. DF har ønsket en fælles skat og en fordeling af pengene efter behov, på samme måde som regionerne. Det ville give en økonomisk mulighed for samme serviceniveau i alle kommuner.

På sundhedsområdet i regionerne er der bred enighed om, at man ikke kan acceptere forskelle i kræftbehandlingen, uanset om man bliver syg i København eller i Skagen. Derfor er det for DF uforståeligt, hvorfor flertallet accepterer store forskelle i serviceniveauet i kommunerne, på skoler, i ældrepleje m.v. Hvorfor er det i orden, at den hjælp, man får som barn, handicappet, syg eller gammel, skal være afhængig af, om man bor i den ene kommune eller i den anden kommune?

I DF kæmper vi i mange sammenhænge for at sikre, at kommunerne leverer en anstændig hjælp til borgerne, og særlig til de borgere, der har behov. Men det støder i mange sammenhænge på den udfordring, at kommunernes økonomiske muligheder er så forskellige, at det reelt kan være vanskeligt for kommunerne at leve op til de krav, vi kommer med her fra Christiansborg.

DF mener, at der i lovforslaget er et yderligere element, som er problematisk. Ændringen fra betalingskommunefolketal til bopælskommunefolketal medfører et uhensigtsmæssigt økonomisk incitament til at fastholde borgere i egen kommune, når borgerne i en given kommune skal anbringes på en institution.

DF havde også ønsket udlændingeudligningen helt fjernet. En halvering er ikke godt nok. Der er tilskud til flygtninge de første tre år, og DF forstår ikke, at udlændinge derefter er dyrere end danskere. En førtidspensionist med psykiske lidelser må koste det samme, om han er indfødt dansker eller flygtning. Derfor mener DF ikke, at der er behov for at give kommunerne ekstra penge til flygtninge.

Samlet set anerkender DF, at der er skridt i den rigtige retning i aftalen, og derfor vil DF ikke stemme imod aftalen. Samtidig mener DF dog, at aftalen er langt fra at være forenklet eller langsigtet. Samtidig sikrer den ikke velfærd i hele landet. Derfor undlader DF at stemme ved tredjebehandlingen af lovforslaget.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget er af den opfattelse, at lovforslaget for det første ikke vil give mere velfærd i kommunerne. Trods 3 mia. kr. mere i likviditet i 2021 giver aftalen ikke mulighed for at bruge 1 krone mere på velfærd samlet set. Der vil fortsat være et loft over serviceudgifterne og sanktioner, som straffer aftale- og budgetoverskridelser hårdt. Aftalen understreger, hvor utidssvarende og skadelig budgetloven er for velfærden.

For det andet finder EL det kritisabelt, at omtrent en fjerdedel af kommunerne (26 i alt) taber på reformen, jf. SOU alm. del - svar på spm. 470. Flere af disse kommuner er hverken rige eller har lav indkomstskatteprocent. Det er altså ikke en Robin Hood-øvelse, som regeringen ellers omtalte i sit udspil. Virkeligheden er i stedet, at en fjerdedel af de danske kommuner enten skal skære i velfærden og fyre folk eller skal ud og hæve indkomstskatten.

For det tredje er det for EL uacceptabelt, at de rigeste borgere slipper for at bidrage til højere skat for at finansiere tabte indtægter til velfærd i halvdelen af de kommuner, som taber på reformen. I 13 af de tabende kommuner vil en stigning af indkomstskatten for at dække reformtabet medføre, at udskrivningsprocenten rammer det skrå skatteloft, jf. SOU alm. del - svar på spm. 470. Det betyder, at topskatteyderne går fri for at medfinansiere den fortsatte velfærd. Derfor er aftalen også usolidarisk, fordi den sender en højere regning, målt i forhold til indkomsten, til de indkomstgrupper, som har mindst.

EL mener for det fjerde, at uligheden i overførselsudgifter ikke er løst. Baggrunden for at skulle lave en reform af udligningssystemet var oprindelig den skæve byrdefordelingsvirkning af refusionsreformen fra 2015. Den sendte en ekstraregning til de kommuner, som var hårdt presset af udgifter til forsørgelse, f.eks. førtidspension, kontanthjælp og sygedagpenge. Den foreliggende aftale adresserer ikke dette på en tilfredsstillende måde. Der er indarbejdet to kriterier om førtidspension i det nye ø- og ydertilskud og et enkelt kriterium om førtidspension i hovedstadstilskuddet. Men disse tilskud gives en gang for alle til de udvalgte kommuner. Det vil sige, at yderligere ulighed ikke fanges, og det er samtidig kun en begrænset skare af kommuner, som kommer i betragtning til tilskuddet, hvor andre kriterier også spiller ind.

For det femte er det for EL beklageligt, at fattige kommuner ikke er fremtidssikrede med aftalen. Ændringen af udligningssystemet er skruet sådan sammen, at flere kommuner, som har store udgifter til forsørgelse, faktisk umiddelbart taber på omlægningen af selve systemet. Det, der redder regnestykket i år 2021, er, at de dels bliver kompenseret via kompensationsordningen, som sætter loft over, hvor stort et tab kommunen må tage som følge af reformen, dels at disse kommuner får andel i særtilskud til ø- og yderkommuner. Samlet set ender en række pressede kommuner derfor i plus i 2021. Imidlertid er kompensationsbeløbet for 2021 sat en gang for alle. Det er det samme beløb, som disse kommuner får år efter år (kun reguleret af befolkningstallet). Det betyder, at hvis de underliggende bevægelser, som bestemmer tilskuddet, udvikler sig ugunstigt for disse kommuner, kan de ende med at tabe penge på reformen.

For det sjette finder EL det beklageligt, at afskaffelsen af betalingskommunefolketallet giver kommunerne en forøget økonomisk tilskyndelse til at hjemtage og visitere bl.a. borgere med handicap til tilbud i bopælskommunen frem for tilbud, der drives af andre kommuner eller regionerne. En sådan tilskyndelse kan medføre en øget afspecialisering og dermed en forringet kvalitet af det specialiserede socialområde.

For det syvende mener EL, det er godt, at der er tilført flere permanente midler til ordningen. Men udgifts- og anlægsloftet medfører, at pengene i høj grad bliver forvandlet til likviditet, som må forventes at stige kraftigt i kommunerne i de kommende år.

EL mener samlet set, at de negative virkninger overskygger de positive. På den baggrund kan EL ikke støtte lovforslaget.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 8

Af social- og indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og KF):

1) Nr. 1 affattes således:

»1. I bilag 1, nr. 12, ændres »tidligere opholdskommune, når denne kommune har den generelle betalingsforpligtelse (lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner § 29),« til: »betalingskommuneforhold,«.«

[Mulighed for, at kommunerne fortsat i CPR kan registrere eventuelle oplysninger om betalingskommuneforhold]

Nye paragraffer

2) Efter § 8 indsættes:

Ȥ 01

I folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 31. august 2018, foretages følgende ændring:

1. I § 43, stk. 3, ændres »der er tilmeldt folkeregistret i kommunen, men som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner indgår i folketallet i den anden kommune.« til: »for hvilke den anden kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har den generelle betalingsforpligtelse.«

§ 02

I lov om folkehøjskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 25. marts 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 32, stk. 3, ændres »som ved beregning af kommunal udligning til kommuner indgår i folketallet i den anden kommune.« til: »for hvilke den anden kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har den generelle betalingsforpligtelse.«

§ 03

I lov om specialundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 15. juni 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 4, ændres »men som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner indgår i folketallet i den anden kommune« til: »for hvilke den anden kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har den generelle betalingsforpligtelse«.

§ 04

I lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 604 af 24. maj 2019, som ændret ved lov nr. 279 af 26. marts 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 44 ændres »hvis eleven efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner eller regler fastsat i medfør heraf indgår i folketallet i den anden kommune« til: »der i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har den generelle betalingsforpligtelse for eleven«.

§ 05

I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af 14. august 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 44 ændres »som ved beregning af kommunal udligning til kommuner indgår i folketallet i den anden kommune« til: »for hvilke den anden kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har den generelle betalingsforpligtelse«.

§ 06

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 816 af 14. august 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018 og § 1 i lov nr. 563 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 30 ændres »der ved beregningen af kommunal udligning til kommuner indgår i folketallet i den anden kommune« til: »for hvilke den anden kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har den generelle betalingsforpligtelse«.«

[Konsekvensændringer i anden lovgivning]

Til § 9

3) Som stk. 6 indsættes:

»Stk. 6. Oplysninger om tidligere opholdskommune, når denne kommune har den generelle betalingsforpligtelse, som ved lovens ikrafttræden er registreret i CPR efter § 29 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, bevares i CPR.«

[Overgangsbestemmelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det følger af bilag 1, nr. 12, til CPR-loven, at dataindholdet i CPR, jf. § 4, bl.a. er eventuelle oplysninger om kommunale forhold, herunder oplysninger om tidligere opholdskommune, når denne kommune har den generelle betalingsforpligtelse (lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner § 29).

Med lovforslagets § 8, nr. 1, foreslås, at nr. 12 i bilag 1 til CPR-loven ændres, således at oplysninger om tidligere opholdskommune, når denne kommune har den generelle betalingsforpligtelse efter § 29 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, udgår som en del af dataindholdet i CPR.

Lovforslagets § 8, nr. 1, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 43, hvorved § 29 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner foreslås ændret, således at der i tilskuds- og udligningssystemet fremover anvendes bopælskommunefolketallet og ikke som efter gældende ret tillige betalingskommunefolketallet.

Der har fra kommunal side været udtrykt ønske om, at det fortsat skal være muligt i CPR at registrere forhold vedrørende betalingskommune, selv om sådanne forhold ikke længere efter lovforslagets § 1, nr. 43, skal indgå i opgørelsen af kommunefolketallet efter § 29 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Med ændringsforslaget vil det kommunale ønske kunne efterkommes. Kommunerne vil således fortsat i CPR kunne registrere forhold vedrørende betalingskommune. Det vil først og fremmest være relevant i tilfælde, hvor en kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed på det sociale område har den generelle betalingsforpligtelse.

Det vil med ændringsforslaget være frivilligt, om kommunerne ønsker at gøre brug af den foreslåede mulighed for i CPR at registrere forhold vedrørende betalingskommune.

Til nr. 2

Ad § 01

Det følger af § 43, stk. 3, i folkeoplysningsloven, at kommunalbestyrelsen kan kræve betaling fra en anden kommune for udgifterne til undervisning, studiekredse og aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer efter lovens kapitel 4 for personer, der er tilmeldt folkeregistret i kommunen, men som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner indgår i folketallet i den anden kommune.

Folketallet henviser til personer, for hvilke kommunen i henhold til lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om almene boliger m.v. og lov om social pension har den generelle betalingsforpligtelse, jf. udligningslovens § 29.

Det foreslås, at folkeoplysningslovens § 43, stk. 3, ændres, således at henvisningen til folketallet i udligningslovens § 29 fjernes og der i stedet henvises direkte til sociallovgivningens regler om den generelle kommunale betalingsforpligtelse i § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Dette indebærer, at den eksisterende mellemkommunale refusionsordning i folkeoplysningsloven bibeholdes, således at kommunalbestyrelsen kan opkræve betaling fra den kommune, der har betalingsforpligtelsen efter sociallovgivningen.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 43, hvorved § 29 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner foreslås ændret, således at der i tilskuds- og udligningssystemet fremover anvendes bopælskommunefolketallet og ikke som efter gældende ret betalingskommunefolketallet.

Ad § 02

Det følger af § 32, stk. 3, jf. stk. 1, i lov om folkehøjskoler, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan kræve refusion af bidrag til staten fra en anden kommune for elever, der den 5. september i kalenderåret før bidragsopkrævningen er under 18 år, og som er elever på en ungdomshøjskole, og som ved beregning af kommunal udligning til kommuner indgår i folketallet i den anden kommune.

Folketallet henviser til personer, for hvilke kommunen i henhold til lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om almene boliger m.v. og lov om social pension har den generelle betalingsforpligtelse, jf. udligningslovens § 29.

Det foreslås, at folkehøjskolelovens § 32, stk. 3, ændres, således at henvisningen til folketallet i udligningslovens § 29 fjernes og der i stedet henvises direkte til sociallovgivningens regler om den generelle kommunale betalingsforpligtelse i § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Dette indebærer, at den eksisterende mellemkommunale refusionsordning i folkehøjskoleloven bibeholdes, således at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan opkræve betaling fra den kommune, der har betalingsforpligtelsen efter sociallovgivningen.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 43, hvorved § 29 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner foreslås ændret, således at der i tilskuds- og udligningssystemet fremover anvendes bopælskommunefolketallet og ikke som efter gældende ret betalingskommunefolketallet.

Ad § 03

Det følger af § 4, stk. 4, i lov om specialundervisning for voksne, at kommunalbestyrelsen kan kræve betaling fra en anden kommunalbestyrelse for udgifter til undervisning af personer, der bor i kommunen, men som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner indgår i folketallet i den anden kommune.

Efter det fremsatte lovforslags § 1, nr. 43, ændres de gældende regler i udligningslovens § 29, 1. pkt., om opgørelsen af det folketal, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag efter udligningsloven. Af den gældende formulering fremgår, at til folketallet i en kommune henregnes personer, for hvilke kommunen i henhold til lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om almene boliger m.v. og lov om social pension har den generelle betalingsforpligtelse. Med ændringen skal der ved opgørelsen af det indbyggertal i kommunen, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag efter udligningsloven, anvendes antallet af personer, der er bopælsregistreret i kommunen.

Det er ikke hensigten, at der med lovforslaget skal ændres på den gældende bestemmelse i lov om specialundervisning for voksne om refusion mellem kommuner, herunder hvilken kommune der skal yde en eventuel refusion til en anden kommune.

Der foreslås derfor en teknisk konsekvensændring i lov om specialundervisning for voksne, så status quo opretholdes.

Efter de hidtil gældende regler i § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 974 af 17. september 2019 om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2020 er der ved opgørelse af folketallet til brug for beregning af kommunalt tilskud og udligning ved befolkningsopgørelsen medtaget personer, for hvilke en kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., samt § 9 c, stk. 2 og stk. 4-6 samt stk. 12, i lov om retssikkerhed på det sociale område har den generelle betalingsforpligtigelse, til folketallet i kommunen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner i lov om specialundervisning for voksne ændres til en henvisning til bestemmelserne i § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om den generelle betalingsforpligtelse, således at den mellemkommunale refusionsordning bibeholdes i dens nuværende form, med hensyn til hvilken kommune der skal yde refusion.

Ad § 04

Det følger af § 44 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at en elevs hjemstedskommune kan kræve refusion af bidrag til staten vedrørende elever på forberedende grunduddannelse fra en anden kommune, hvis eleven efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner eller regler fastsat i medfør heraf indgår i folketallet i den anden kommune den 5. september i kalenderåret forud for det finansår, hvor aktiviteten afholdes.

Efter det fremsatte lovforslags § 1, nr. 43, ændres de gældende regler i udligningslovens § 29, 1. pkt., om opgørelsen af det folketal, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag efter udligningsloven. Af den gældende formulering fremgår, at til folketallet i en kommune henregnes personer, for hvilke kommunen i henhold til lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om almene boliger m.v. og lov om social pension har den generelle betalingsforpligtelse. Med ændringen skal der ved opgørelsen af det indbyggertal i kommunen, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag efter udligningsloven, anvendes antallet af personer, der er bopælsregistreret i kommunen.

Det er ikke hensigten, at der med lovforslaget skal ændres på den gældende bestemmelse i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse om refusion mellem kommuner, herunder hvilken kommune der skal yde en eventuel refusion til en anden kommune.

Der foreslås derfor en teknisk konsekvensændring i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, så status quo opretholdes.

Efter de hidtil gældende regler i § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 974 af 17. september 2019 om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2020 er der ved opgørelse af folketallet til brug for beregning af kommunalt tilskud og udligning ved befolkningsopgørelsen medtaget personer, for hvilke en kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., samt § 9 c, stk. 2 og stk. 4-6 samt stk. 12, i lov om retssikkerhed på det sociale område har den generelle betalingsforpligtigelse, til folketallet i kommunen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner eller regler fastsat i medfør heraf i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse ændres til en henvisning til bestemmelserne i § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om den generelle betalingsforpligtelse, således at den mellemkommunale refusionsordning bibeholdes i dens nuværende form, med hensyn til hvilken kommune der skal yde refusion.

Ad § 05

Det følger af § 44 i lov om efterskoler og frie fagskoler, at kommunalbestyrelsen i en elevs bopælskommune kan kræve refusion af bidrag til staten vedrørende elever på efterskoler fra en anden kommune for elever, som ved beregningen af kommunal udligning til kommuner indgår i folketallet i den anden kommune.

Efter det fremsatte lovforslags § 1, nr. 43, ændres de gældende regler i udligningslovens § 29, 1. pkt., om opgørelsen af det folketal, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag efter udligningsloven. Af den gældende formulering fremgår, at til folketallet i en kommune henregnes personer, for hvilke kommunen i henhold til lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om almene boliger m.v. og lov om social pension har den generelle betalingsforpligtelse. Med ændringen skal der ved opgørelsen af det indbyggertal i kommunen, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag efter udligningsloven, anvendes antallet af personer, der er bopælsregistreret i kommunen.

Det er ikke hensigten, at der med lovforslaget skal ændres på den gældende bestemmelse i lov om efterskoler og frie fagskoler om refusion mellem kommuner, herunder hvilken kommune der skal yde en eventuel refusion til en anden kommune.

Der foreslås derfor en teknisk konsekvensændring i lov om efterskoler og frie fagskoler, så status quo opretholdes.

Efter de hidtil gældende regler i § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 974 af 17. september 2019 om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2020 er der ved opgørelse af folketallet til brug for beregning af kommunalt tilskud og udligning ved befolkningsopgørelsen medtaget personer, for hvilke en kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., samt § 9 c, stk. 2 og stk. 4-6 samt stk. 12, i lov om retssikkerhed på det sociale område har den generelle betalingsforpligtelse, til folketallet i kommunen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til beregning af kommunal udligning i lov om efterskoler og frie fagskoler ændres til en henvisning til bestemmelserne i § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om den generelle betalingsforpligtelse, således at den mellemkommunale refusionsordning bibeholdes i dens nuværende form, med hensyn til hvilken kommune der skal yde refusion.

Ad § 06

Det følger af § 30 i lov om friskoler og private grundskoler m.v., at kommunalbestyrelsen i en elevs bopælskommune kan kræve refusion af bidrag til staten vedrørende elever på fri- og privatskoler fra en anden kommune for elever, der ved beregningen af kommunal udligning til kommuner indgår i folketallet i den anden kommune.

Efter det fremsatte lovforslags § 1, nr. 43, ændres de gældende regler i udligningslovens § 29, 1. pkt., om opgørelsen af det folketal, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag efter udligningsloven. Af den gældende formulering fremgår, at til folketallet i en kommune henregnes personer, for hvilke kommunen i henhold til lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om almene boliger m.v. og lov om social pension har den generelle betalingsforpligtelse. Med ændringen skal der ved opgørelsen af det indbyggertal i kommunen, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag efter udligningsloven, anvendes antallet af personer, der er bopælsregistreret i kommunen.

Det er ikke hensigten, at der med lovforslaget skal ændres på den gældende bestemmelse i lov om friskoler og private grundskoler m.v. om refusion mellem kommuner, herunder hvilken kommune der skal yde en eventuel refusion til en anden kommune.

Der foreslås derfor en teknisk konsekvensændring i lov om friskoler og private grundskoler m.v., så status quo opretholdes.

Efter de hidtil gældende regler i § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 974 af 17. september 2019 om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2020 er der ved opgørelse af folketallet til brug for beregning af kommunalt tilskud og udligning ved befolkningsopgørelsen medtaget personer, for hvilke en kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., samt § 9 c, stk. 2 og stk. 4-6 samt stk. 12, i lov om retssikkerhed på det sociale område har den generelle betalingsforpligtigelse, til folketallet i kommunen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til beregning af kommunal udligning i lov om friskoler og private grundskoler m.v. ændres til en henvisning til bestemmelserne i § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om den generelle betalingsforpligtelse, således at den mellemkommunale refusionsordning bibeholdes i deres nuværende form, med hensyn til hvilken kommune der skal yde refusion.

Til nr. 3

Ved ændringsforslaget præciseres, at allerede registrerede oplysninger i CPR om tidligere opholdskommune, når denne kommune har den generelle betalingsforpligtelse, som ved lovens ikrafttræden er registreret i CPR efter § 29 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, bevares i CPR.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. maj 2020 og var til 1. behandling den 28. maj 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og Indenrigsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og social- og indenrigsministeren sendte den 18. maj 2020 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del - bilag 260. Den 26. maj 2020 sendte social- og indenrigsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 11 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Teknisk gennemgang

Social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra Social- og Indenrigsministeriet har den 26. maj 2020 og den 11. juni 2020 foretaget tekniske gennemgange af lovforslaget over for udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 23 spørgsmål til social- og indenrigsministeren til skriftlig besvarelse. 22 spørgsmål er besvaret, mens det resterende spørgsmål forventes besvaret inden 2. behandling.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Malte Larsen (S) Tanja Larsson (S) Rasmus Stoklund (S) Rasmus Helveg Petersen (RV) Kathrine Olldag (RV) Trine Torp (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) fmd. Pernille Skipper (EL) Jakob Sølvhøj (EL) Torsten Gejl (ALT) Fatma Øktem (V) Anni Matthiesen (V) Karen Ellemann (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Hans Andersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Karina Adsbøl (DF) nfmd. Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Per Larsen (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.