Betænkning afgivet af Social- og
Indenrigsudvalget den 18. juni 2020
1. Ændringsforslag med
bemærkninger
Social- og indenrigsministeren har stillet
3 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, SF, RV og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (DF) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3.
behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede
ændringsforslag.
Et andet
mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme hverken for eller imod de stillede
ændringsforslag.
Et tredje
mindretal i udvalget (KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme imod de stillede ændringsforslag.
Et fjerde
mindretal i udvalget (NB og LA) indstiller lovforslaget til
forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet
Medlemmerne af udvalget fra partierne bag
aftalen om en udligningsreform, Socialdemokratiet, Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet, er glade
for, at det er lykkedes at blive enige om en bred aftale om et nyt
og mere retfærdigt udligningssystem, som sikrer, at der er
råd til velfærd i alle kommuner. Med udligningsreformen
skabes samtidig et mere robust og enkelt udligningssystem, som
giver stabilitet og forudsigelighed om de økonomiske rammer
for kommunerne. Reformen tilfører ligeledes ekstra 6,5 mia.
kr. i finansiering til kommunerne i 2021 og understøtter, at
de relativt store forskelle i kommuneskatteprocenten på
tværs af landets kommuner mindskes.
Partierne er meget opmærksomme
på den bekymring, der har været rejst, om afskaffelsen
af betalingskommunefolketallet og betydningen heraf for kommunernes
økonomiske incitament til altid at vælge det rigtige
tilbud til borgerne - også hvis det rigtige tilbud ligger
uden for kommunegrænsen.
Udligningen mellem kommunerne må ikke
stå i vejen for, at borgerne får det rigtige tilbud,
eller medføre yderligere afspecialisering af
socialområdet. Partierne støtter derfor, at regeringen
i arbejdet med evalueringen af det specialiserede
socialområde vil afdække problemets omfang ved at lave
en dybdegående analyse med henblik på at finde en
samlet løsning. Det noteres, at ministeren vil indkalde
aftalepartierne til en første drøftelse af status for
arbejdet i november 2020 og sikre, at partierne vil få en
grundig gennemgang af analysen, når den foreligger senest ved
årsskiftet. Samtidig vil analysen blive offentliggjort.
Analysen har udgangspunkt i socialområdet, men vil også
indeholde en vurdering af, om problemstillingen kan være
relevant for andre områder.
I det omfang, analysen peger på
problemer, er partierne enige om at drøfte og forpligte
hinanden til at finde mulige løsninger, som
efterfølgende vil implementeres hurtigst muligt og dermed
imødegå uhensigtsmæssige økonomiske
incitamenter for kommunerne.
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget mener, at
det er grundlæggende, at alle kommuner har mulighed for at
tilbyde et højt serviceniveau til deres borgere. Det har dog
ikke været tilfældet med det nuværende kommunale
tilskuds- og udligningssystem. Af den grund bakker V op om dette
lovforslag, som er med til at udmønte reformen af det
kommunale tilskuds- og udligningssystem, og som er med til at sikre
en mere vedvarende og holdbar løsning, der skaber
økonomisk tryghed for kommunerne, bl.a. ved at
finansieringstilskuddet bliver permanent. Det har været
afgørende for V, at reformen sikrer et egentligt skattestop,
fjerner overbetalingen for udlændinge og giver bedre balance
og velfærd i hele Danmark.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har
længe set frem til behandlingen af et lovforslag om en
udligningsreform. Der har længe været bred enighed om,
at der er behov for en reform, der adresserer en række
udfordringer, der har været italesat klart og tydeligt.
Udligningsreformen skal sikre en forenkling af systemet, den skal
være langsigtet, og den skal give bedre velfærd i hele
landet.
DF mener ikke, at loven lever op til
målsætningerne. Der er stadig rigtig mange parametre,
som gør systemet uigennemskueligt. Der er sket en forenkling
af nogle af puljemidlerne, hvor fordelingen af midlerne ud fra en
række parametre lægges fast. Det er naturligvis en
forenkling, at der ikke skal genberegnes hvert år, og at man
som kommune kan være sikker på, hvad man får fra
nogle af puljerne. Det betyder dog også, at det nye system
bestemt ikke er langsigtet, da fastlåste tilskud ud fra en
øjeblikkelig situation ikke vil være holdbare i
længden. Der vil være behov for at justere. Derfor vil
der i løbet af nogle år komme et pres på at
reformere systemet igen, ligesom der har været et stigende
pres de senere år.
I DF anerkender vi, at reformen
bevæger sig et stykke i den rigtige retning, men når
den eksempelvis udlægges af Socialdemokratiets
ordfører ved førstebehandlingen som værende 6,5
mia. kr., hovedsageligt til bedre velfærd i hele landet, er
det en sandhed med modifikationer. I forbindelse med aftalen med
kommunerne blev servicerammen øget med 1,5 mia. kr. Det
betyder reelt, at hovedparten af de ekstra penge ikke kan bruges
på velfærd. Dermed er det så som så med den
bedre velfærd i hele landet.
I DF har vi ønsket en model, som
giver de samme muligheder for velfærd i alle kommuner. DF har
ønsket en fælles skat og en fordeling af pengene efter
behov, på samme måde som regionerne. Det ville give en
økonomisk mulighed for samme serviceniveau i alle
kommuner.
På sundhedsområdet i regionerne
er der bred enighed om, at man ikke kan acceptere forskelle i
kræftbehandlingen, uanset om man bliver syg i
København eller i Skagen. Derfor er det for DF
uforståeligt, hvorfor flertallet accepterer store forskelle i
serviceniveauet i kommunerne, på skoler, i ældrepleje
m.v. Hvorfor er det i orden, at den hjælp, man får som
barn, handicappet, syg eller gammel, skal være afhængig
af, om man bor i den ene kommune eller i den anden kommune?
I DF kæmper vi i mange
sammenhænge for at sikre, at kommunerne leverer en
anstændig hjælp til borgerne, og særlig til de
borgere, der har behov. Men det støder i mange
sammenhænge på den udfordring, at kommunernes
økonomiske muligheder er så forskellige, at det reelt
kan være vanskeligt for kommunerne at leve op til de krav, vi
kommer med her fra Christiansborg.
DF mener, at der i lovforslaget er et
yderligere element, som er problematisk. Ændringen fra
betalingskommunefolketal til bopælskommunefolketal
medfører et uhensigtsmæssigt økonomisk
incitament til at fastholde borgere i egen kommune, når
borgerne i en given kommune skal anbringes på en
institution.
DF havde også ønsket
udlændingeudligningen helt fjernet. En halvering er ikke godt
nok. Der er tilskud til flygtninge de første tre år,
og DF forstår ikke, at udlændinge derefter er dyrere
end danskere. En førtidspensionist med psykiske lidelser
må koste det samme, om han er indfødt dansker eller
flygtning. Derfor mener DF ikke, at der er behov for at give
kommunerne ekstra penge til flygtninge.
Samlet set anerkender DF, at der er skridt
i den rigtige retning i aftalen, og derfor vil DF ikke stemme imod
aftalen. Samtidig mener DF dog, at aftalen er langt fra at
være forenklet eller langsigtet. Samtidig sikrer den ikke
velfærd i hele landet. Derfor undlader DF at stemme ved
tredjebehandlingen af lovforslaget.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget er af
den opfattelse, at lovforslaget for det første ikke vil give
mere velfærd i kommunerne. Trods 3 mia. kr. mere i likviditet
i 2021 giver aftalen ikke mulighed for at bruge 1 krone mere
på velfærd samlet set. Der vil fortsat være et
loft over serviceudgifterne og sanktioner, som straffer aftale- og
budgetoverskridelser hårdt. Aftalen understreger, hvor
utidssvarende og skadelig budgetloven er for velfærden.
For det andet finder EL det kritisabelt, at
omtrent en fjerdedel af kommunerne (26 i alt) taber på
reformen, jf. SOU alm. del - svar på spm. 470. Flere af disse
kommuner er hverken rige eller har lav indkomstskatteprocent. Det
er altså ikke en Robin Hood-øvelse, som regeringen
ellers omtalte i sit udspil. Virkeligheden er i stedet, at en
fjerdedel af de danske kommuner enten skal skære i
velfærden og fyre folk eller skal ud og hæve
indkomstskatten.
For det tredje er det for EL uacceptabelt,
at de rigeste borgere slipper for at bidrage til højere skat
for at finansiere tabte indtægter til velfærd i
halvdelen af de kommuner, som taber på reformen. I 13 af de
tabende kommuner vil en stigning af indkomstskatten for at
dække reformtabet medføre, at udskrivningsprocenten
rammer det skrå skatteloft, jf. SOU alm. del - svar på
spm. 470. Det betyder, at topskatteyderne går fri for at
medfinansiere den fortsatte velfærd. Derfor er aftalen
også usolidarisk, fordi den sender en højere regning,
målt i forhold til indkomsten, til de indkomstgrupper, som
har mindst.
EL mener for det fjerde, at uligheden i
overførselsudgifter ikke er løst. Baggrunden for at
skulle lave en reform af udligningssystemet var oprindelig den
skæve byrdefordelingsvirkning af refusionsreformen fra 2015.
Den sendte en ekstraregning til de kommuner, som var hårdt
presset af udgifter til forsørgelse, f.eks.
førtidspension, kontanthjælp og sygedagpenge. Den
foreliggende aftale adresserer ikke dette på en
tilfredsstillende måde. Der er indarbejdet to kriterier om
førtidspension i det nye ø- og ydertilskud og et
enkelt kriterium om førtidspension i hovedstadstilskuddet.
Men disse tilskud gives en gang for alle til de udvalgte kommuner.
Det vil sige, at yderligere ulighed ikke fanges, og det er samtidig
kun en begrænset skare af kommuner, som kommer i betragtning
til tilskuddet, hvor andre kriterier også spiller ind.
For det femte er det for EL beklageligt, at
fattige kommuner ikke er fremtidssikrede med aftalen.
Ændringen af udligningssystemet er skruet sådan sammen,
at flere kommuner, som har store udgifter til forsørgelse,
faktisk umiddelbart taber på omlægningen af selve
systemet. Det, der redder regnestykket i år 2021, er, at de
dels bliver kompenseret via kompensationsordningen, som
sætter loft over, hvor stort et tab kommunen må tage
som følge af reformen, dels at disse kommuner får
andel i særtilskud til ø- og yderkommuner. Samlet set
ender en række pressede kommuner derfor i plus i 2021.
Imidlertid er kompensationsbeløbet for 2021 sat en gang for
alle. Det er det samme beløb, som disse kommuner får
år efter år (kun reguleret af befolkningstallet). Det
betyder, at hvis de underliggende bevægelser, som bestemmer
tilskuddet, udvikler sig ugunstigt for disse kommuner, kan de ende
med at tabe penge på reformen.
For det sjette finder EL det beklageligt,
at afskaffelsen af betalingskommunefolketallet giver kommunerne en
forøget økonomisk tilskyndelse til at hjemtage og
visitere bl.a. borgere med handicap til tilbud i
bopælskommunen frem for tilbud, der drives af andre kommuner
eller regionerne. En sådan tilskyndelse kan medføre en
øget afspecialisering og dermed en forringet kvalitet af det
specialiserede socialområde.
For det syvende mener EL, det er godt, at
der er tilført flere permanente midler til ordningen. Men
udgifts- og anlægsloftet medfører, at pengene i
høj grad bliver forvandlet til likviditet, som må
forventes at stige kraftigt i kommunerne i de kommende
år.
EL mener samlet set, at de negative
virkninger overskygger de positive. På den baggrund kan EL
ikke støtte lovforslaget.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 8
Af social- og
indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og
KF):
1) Nr. 1
affattes således:
»1. I bilag 1,
nr. 12, ændres »tidligere opholdskommune,
når denne kommune har den generelle betalingsforpligtelse
(lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner §
29),« til: »betalingskommuneforhold,«.«
[Mulighed for, at kommunerne
fortsat i CPR kan registrere eventuelle oplysninger om
betalingskommuneforhold]
Nye paragraffer
2)
Efter § 8 indsættes:
Ȥ 01
I folkeoplysningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1115 af 31. august 2018, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 43, stk. 3, ændres
»der er tilmeldt folkeregistret i kommunen, men som ved
beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
indgår i folketallet i den anden kommune.« til:
»for hvilke den anden kommune i henhold til § 9 a, stk.
4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område
har den generelle betalingsforpligtelse.«
§ 02
I lov om folkehøjskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 280 af 25. marts 2019, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 32, stk. 3, ændres
»som ved beregning af kommunal udligning til kommuner
indgår i folketallet i den anden kommune.« til:
»for hvilke den anden kommune i henhold til § 9 a, stk.
4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område
har den generelle betalingsforpligtelse.«
§ 03
I lov om specialundervisning for voksne, jf.
lovbekendtgørelse nr. 787 af 15. juni 2015, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 4, stk. 4, ændres
»men som ved beregning af kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner indgår i folketallet i den anden
kommune« til: »for hvilke den anden kommune i henhold
til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og
12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område har den generelle betalingsforpligtelse«.
§ 04
I lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 604 af 24. maj
2019, som ændret ved lov nr. 279 af 26. marts 2019, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 44 ændres »hvis
eleven efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner eller regler fastsat i medfør heraf indgår i
folketallet i den anden kommune« til: »der i henhold
til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og
12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område har den generelle betalingsforpligtelse for
eleven«.
§ 05
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 815 af 14. august 2019, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 44 ændres »som ved
beregning af kommunal udligning til kommuner indgår i
folketallet i den anden kommune« til: »for hvilke den
anden kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og
§ 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område har den generelle
betalingsforpligtelse«.
§ 06
I lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 816 af 14. august 2019, som
ændret ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018 og § 1
i lov nr. 563 af 7. maj 2019, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 30 ændres »der ved
beregningen af kommunal udligning til kommuner indgår i
folketallet i den anden kommune« til: »for hvilke den
anden kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og
§ 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område har den generelle
betalingsforpligtelse«.«
[Konsekvensændringer i anden
lovgivning]
Til § 9
3) Som
stk. 6 indsættes:
»Stk. 6.
Oplysninger om tidligere opholdskommune, når denne kommune
har den generelle betalingsforpligtelse, som ved lovens
ikrafttræden er registreret i CPR efter § 29 i lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, bevares i
CPR.«
[Overgangsbestemmelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det følger af bilag 1, nr. 12, til
CPR-loven, at dataindholdet i CPR, jf. § 4, bl.a. er
eventuelle oplysninger om kommunale forhold, herunder oplysninger
om tidligere opholdskommune, når denne kommune har den
generelle betalingsforpligtelse (lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner § 29).
Med lovforslagets § 8, nr. 1,
foreslås, at nr. 12 i bilag 1 til CPR-loven ændres,
således at oplysninger om tidligere opholdskommune, når
denne kommune har den generelle betalingsforpligtelse efter §
29 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner,
udgår som en del af dataindholdet i CPR.
Lovforslagets § 8, nr. 1, er en
konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 43, hvorved § 29 i
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
foreslås ændret, således at der i tilskuds- og
udligningssystemet fremover anvendes bopælskommunefolketallet
og ikke som efter gældende ret tillige
betalingskommunefolketallet.
Der har fra kommunal side været
udtrykt ønske om, at det fortsat skal være muligt i
CPR at registrere forhold vedrørende betalingskommune, selv
om sådanne forhold ikke længere efter lovforslagets
§ 1, nr. 43, skal indgå i opgørelsen af
kommunefolketallet efter § 29 i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner.
Med ændringsforslaget vil det
kommunale ønske kunne efterkommes. Kommunerne vil
således fortsat i CPR kunne registrere forhold
vedrørende betalingskommune. Det vil først og
fremmest være relevant i tilfælde, hvor en kommune i
henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2,
4-6 og 12, i lov om retssikkerhed på det sociale område
har den generelle betalingsforpligtelse.
Det vil med ændringsforslaget
være frivilligt, om kommunerne ønsker at gøre
brug af den foreslåede mulighed for i CPR at registrere
forhold vedrørende betalingskommune.
Til nr. 2
Ad § 01
Det følger af § 43, stk. 3, i
folkeoplysningsloven, at kommunalbestyrelsen kan kræve
betaling fra en anden kommune for udgifterne til undervisning,
studiekredse og aktiviteter tilrettelagt som fleksible
tilrettelæggelsesformer efter lovens kapitel 4 for personer,
der er tilmeldt folkeregistret i kommunen, men som ved beregning af
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner indgår i
folketallet i den anden kommune.
Folketallet henviser til personer, for
hvilke kommunen i henhold til lov om social service, lov om aktiv
socialpolitik, lov om almene boliger m.v. og lov om social pension
har den generelle betalingsforpligtelse, jf. udligningslovens
§ 29.
Det foreslås, at
folkeoplysningslovens § 43, stk. 3, ændres,
således at henvisningen til folketallet i udligningslovens
§ 29 fjernes og der i stedet henvises direkte til
sociallovgivningens regler om den generelle kommunale
betalingsforpligtelse i § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9
c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område.
Dette indebærer, at den eksisterende
mellemkommunale refusionsordning i folkeoplysningsloven bibeholdes,
således at kommunalbestyrelsen kan opkræve betaling fra
den kommune, der har betalingsforpligtelsen efter
sociallovgivningen.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets
§ 1, nr. 43, hvorved § 29 i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner foreslås ændret,
således at der i tilskuds- og udligningssystemet fremover
anvendes bopælskommunefolketallet og ikke som efter
gældende ret betalingskommunefolketallet.
Ad § 02
Det følger af § 32, stk. 3, jf.
stk. 1, i lov om folkehøjskoler, at kommunalbestyrelsen i
bopælskommunen kan kræve refusion af bidrag til staten
fra en anden kommune for elever, der den 5. september i
kalenderåret før bidragsopkrævningen er under 18
år, og som er elever på en ungdomshøjskole, og
som ved beregning af kommunal udligning til kommuner indgår i
folketallet i den anden kommune.
Folketallet henviser til personer, for
hvilke kommunen i henhold til lov om social service, lov om aktiv
socialpolitik, lov om almene boliger m.v. og lov om social pension
har den generelle betalingsforpligtelse, jf. udligningslovens
§ 29.
Det foreslås, at
folkehøjskolelovens § 32, stk. 3, ændres,
således at henvisningen til folketallet i udligningslovens
§ 29 fjernes og der i stedet henvises direkte til
sociallovgivningens regler om den generelle kommunale
betalingsforpligtelse i § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9
c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område.
Dette indebærer, at den eksisterende
mellemkommunale refusionsordning i folkehøjskoleloven
bibeholdes, således at kommunalbestyrelsen i
bopælskommunen kan opkræve betaling fra den kommune,
der har betalingsforpligtelsen efter sociallovgivningen.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets
§ 1, nr. 43, hvorved § 29 i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner foreslås ændret,
således at der i tilskuds- og udligningssystemet fremover
anvendes bopælskommunefolketallet og ikke som efter
gældende ret betalingskommunefolketallet.
Ad § 03
Det følger af § 4, stk. 4, i
lov om specialundervisning for voksne, at kommunalbestyrelsen kan
kræve betaling fra en anden kommunalbestyrelse for udgifter
til undervisning af personer, der bor i kommunen, men som ved
beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
indgår i folketallet i den anden kommune.
Efter det fremsatte lovforslags § 1,
nr. 43, ændres de gældende regler i udligningslovens
§ 29, 1. pkt., om opgørelsen af det folketal, der
indgår ved beregning af tilskud og bidrag efter
udligningsloven. Af den gældende formulering fremgår,
at til folketallet i en kommune henregnes personer, for hvilke
kommunen i henhold til lov om social service, lov om aktiv
socialpolitik, lov om almene boliger m.v. og lov om social pension
har den generelle betalingsforpligtelse. Med ændringen skal
der ved opgørelsen af det indbyggertal i kommunen, der
indgår ved beregning af tilskud og bidrag efter
udligningsloven, anvendes antallet af personer, der er
bopælsregistreret i kommunen.
Det er ikke hensigten, at der med
lovforslaget skal ændres på den gældende
bestemmelse i lov om specialundervisning for voksne om refusion
mellem kommuner, herunder hvilken kommune der skal yde en eventuel
refusion til en anden kommune.
Der foreslås derfor en teknisk
konsekvensændring i lov om specialundervisning for voksne,
så status quo opretholdes.
Efter de hidtil gældende regler i
§ 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 974 af 17. september
2019 om opgørelse og afregning af kommunal udligning og
tilskud til kommunerne for 2020 er der ved opgørelse af
folketallet til brug for beregning af kommunalt tilskud og
udligning ved befolkningsopgørelsen medtaget personer, for
hvilke en kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt.,
samt § 9 c, stk. 2 og stk. 4-6 samt stk. 12, i lov om
retssikkerhed på det sociale område har den generelle
betalingsforpligtigelse, til folketallet i kommunen.
Det foreslås derfor, at henvisningen
til beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner i lov om specialundervisning for voksne ændres til
en henvisning til bestemmelserne i § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt.,
og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område om den generelle
betalingsforpligtelse, således at den mellemkommunale
refusionsordning bibeholdes i dens nuværende form, med hensyn
til hvilken kommune der skal yde refusion.
Ad § 04
Det følger af § 44 i lov om
institutioner for forberedende grunduddannelse, at en elevs
hjemstedskommune kan kræve refusion af bidrag til staten
vedrørende elever på forberedende grunduddannelse fra
en anden kommune, hvis eleven efter lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner eller regler fastsat i medfør
heraf indgår i folketallet i den anden kommune den 5.
september i kalenderåret forud for det finansår, hvor
aktiviteten afholdes.
Efter det fremsatte lovforslags § 1,
nr. 43, ændres de gældende regler i udligningslovens
§ 29, 1. pkt., om opgørelsen af det folketal, der
indgår ved beregning af tilskud og bidrag efter
udligningsloven. Af den gældende formulering fremgår,
at til folketallet i en kommune henregnes personer, for hvilke
kommunen i henhold til lov om social service, lov om aktiv
socialpolitik, lov om almene boliger m.v. og lov om social pension
har den generelle betalingsforpligtelse. Med ændringen skal
der ved opgørelsen af det indbyggertal i kommunen, der
indgår ved beregning af tilskud og bidrag efter
udligningsloven, anvendes antallet af personer, der er
bopælsregistreret i kommunen.
Det er ikke hensigten, at der med
lovforslaget skal ændres på den gældende
bestemmelse i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse
om refusion mellem kommuner, herunder hvilken kommune der skal yde
en eventuel refusion til en anden kommune.
Der foreslås derfor en teknisk
konsekvensændring i lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse, så status quo opretholdes.
Efter de hidtil gældende regler i
§ 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 974 af 17. september
2019 om opgørelse og afregning af kommunal udligning og
tilskud til kommunerne for 2020 er der ved opgørelse af
folketallet til brug for beregning af kommunalt tilskud og
udligning ved befolkningsopgørelsen medtaget personer, for
hvilke en kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt.,
samt § 9 c, stk. 2 og stk. 4-6 samt stk. 12, i lov om
retssikkerhed på det sociale område har den generelle
betalingsforpligtigelse, til folketallet i kommunen.
Det foreslås derfor, at henvisningen
til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
eller regler fastsat i medfør heraf i lov om institutioner
for forberedende grunduddannelse ændres til en henvisning til
bestemmelserne i § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c,
stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område om den generelle
betalingsforpligtelse, således at den mellemkommunale
refusionsordning bibeholdes i dens nuværende form, med hensyn
til hvilken kommune der skal yde refusion.
Ad § 05
Det følger af § 44 i lov om
efterskoler og frie fagskoler, at kommunalbestyrelsen i en elevs
bopælskommune kan kræve refusion af bidrag til staten
vedrørende elever på efterskoler fra en anden kommune
for elever, som ved beregningen af kommunal udligning til kommuner
indgår i folketallet i den anden kommune.
Efter det fremsatte lovforslags § 1,
nr. 43, ændres de gældende regler i udligningslovens
§ 29, 1. pkt., om opgørelsen af det folketal, der
indgår ved beregning af tilskud og bidrag efter
udligningsloven. Af den gældende formulering fremgår,
at til folketallet i en kommune henregnes personer, for hvilke
kommunen i henhold til lov om social service, lov om aktiv
socialpolitik, lov om almene boliger m.v. og lov om social pension
har den generelle betalingsforpligtelse. Med ændringen skal
der ved opgørelsen af det indbyggertal i kommunen, der
indgår ved beregning af tilskud og bidrag efter
udligningsloven, anvendes antallet af personer, der er
bopælsregistreret i kommunen.
Det er ikke hensigten, at der med
lovforslaget skal ændres på den gældende
bestemmelse i lov om efterskoler og frie fagskoler om refusion
mellem kommuner, herunder hvilken kommune der skal yde en eventuel
refusion til en anden kommune.
Der foreslås derfor en teknisk
konsekvensændring i lov om efterskoler og frie fagskoler,
så status quo opretholdes.
Efter de hidtil gældende regler i
§ 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 974 af 17. september
2019 om opgørelse og afregning af kommunal udligning og
tilskud til kommunerne for 2020 er der ved opgørelse af
folketallet til brug for beregning af kommunalt tilskud og
udligning ved befolkningsopgørelsen medtaget personer, for
hvilke en kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt.,
samt § 9 c, stk. 2 og stk. 4-6 samt stk. 12, i lov om
retssikkerhed på det sociale område har den generelle
betalingsforpligtelse, til folketallet i kommunen.
Det foreslås derfor, at henvisningen
til beregning af kommunal udligning i lov om efterskoler og frie
fagskoler ændres til en henvisning til bestemmelserne i
§ 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område om den generelle betalingsforpligtelse, således
at den mellemkommunale refusionsordning bibeholdes i dens
nuværende form, med hensyn til hvilken kommune der skal yde
refusion.
Ad § 06
Det følger af § 30 i lov om
friskoler og private grundskoler m.v., at kommunalbestyrelsen i en
elevs bopælskommune kan kræve refusion af bidrag til
staten vedrørende elever på fri- og privatskoler fra
en anden kommune for elever, der ved beregningen af kommunal
udligning til kommuner indgår i folketallet i den anden
kommune.
Efter det fremsatte lovforslags § 1,
nr. 43, ændres de gældende regler i udligningslovens
§ 29, 1. pkt., om opgørelsen af det folketal, der
indgår ved beregning af tilskud og bidrag efter
udligningsloven. Af den gældende formulering fremgår,
at til folketallet i en kommune henregnes personer, for hvilke
kommunen i henhold til lov om social service, lov om aktiv
socialpolitik, lov om almene boliger m.v. og lov om social pension
har den generelle betalingsforpligtelse. Med ændringen skal
der ved opgørelsen af det indbyggertal i kommunen, der
indgår ved beregning af tilskud og bidrag efter
udligningsloven, anvendes antallet af personer, der er
bopælsregistreret i kommunen.
Det er ikke hensigten, at der med
lovforslaget skal ændres på den gældende
bestemmelse i lov om friskoler og private grundskoler m.v. om
refusion mellem kommuner, herunder hvilken kommune der skal yde en
eventuel refusion til en anden kommune.
Der foreslås derfor en teknisk
konsekvensændring i lov om friskoler og private grundskoler
m.v., så status quo opretholdes.
Efter de hidtil gældende regler i
§ 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 974 af 17. september
2019 om opgørelse og afregning af kommunal udligning og
tilskud til kommunerne for 2020 er der ved opgørelse af
folketallet til brug for beregning af kommunalt tilskud og
udligning ved befolkningsopgørelsen medtaget personer, for
hvilke en kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt.,
samt § 9 c, stk. 2 og stk. 4-6 samt stk. 12, i lov om
retssikkerhed på det sociale område har den generelle
betalingsforpligtigelse, til folketallet i kommunen.
Det foreslås derfor, at henvisningen
til beregning af kommunal udligning i lov om friskoler og private
grundskoler m.v. ændres til en henvisning til bestemmelserne
i § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12,
i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område om den generelle betalingsforpligtelse, således
at den mellemkommunale refusionsordning bibeholdes i deres
nuværende form, med hensyn til hvilken kommune der skal yde
refusion.
Til nr. 3
Ved ændringsforslaget
præciseres, at allerede registrerede oplysninger i CPR om
tidligere opholdskommune, når denne kommune har den generelle
betalingsforpligtelse, som ved lovens ikrafttræden er
registreret i CPR efter § 29 i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner, bevares i CPR.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. maj 2020
og var til 1. behandling den 28. maj 2020. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Social- og
Indenrigsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og social-
og indenrigsministeren sendte den 18. maj 2020 dette udkast til
udvalget, jf. SOU alm. del - bilag 260. Den 26. maj 2020 sendte
social- og indenrigsministeren høringssvarene og et
høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 11
bilag på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
2 skriftlige henvendelser om lovforslaget.
Teknisk gennemgang
Social- og indenrigsministeren og
embedsmænd fra Social- og Indenrigsministeriet har den 26.
maj 2020 og den 11. juni 2020 foretaget tekniske gennemgange af
lovforslaget over for udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
23 spørgsmål til social- og indenrigsministeren til
skriftlig besvarelse. 22 spørgsmål er besvaret, mens
det resterende spørgsmål forventes besvaret inden 2.
behandling.
Birgitte Vind (S) Bjørn
Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S)
Daniel Toft Jakobsen (S) Malte Larsen (S) Tanja Larsson (S) Rasmus
Stoklund (S) Rasmus Helveg Petersen (RV) Kathrine Olldag (RV) Trine
Torp (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kirsten Normann
Andersen (SF) fmd. Pernille
Skipper (EL) Jakob Sølvhøj (EL) Torsten Gejl (ALT)
Fatma Øktem (V) Anni Matthiesen (V) Karen Ellemann (V)
Marlene Ambo-Rasmussen (V) Hans Andersen (V) Preben Bang Henriksen
(V) Karina Adsbøl (DF) nfmd. Liselott Blixt (DF) Jens Henrik
Thulesen Dahl (DF) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Per Larsen (KF)
Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 48 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 42 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Radikale Venstre (RV) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 4 | |