Ændringsforslag stillet den 22. juni
2020 uden for betænkningen
Til § 1
Af social- og
indenrigsministeren:
4) I
den under nr. 27 foreslåede § 17 e affattes stk. 3 således:
»Stk. 3.
Rammen til skattenedsættelser med tilskud efter stk. 1 og 2
fastsættes, således at rammen samlet svarer til rammen
til skatteforhøjelser for de enkelte år, jf. stk. 4.
Rammen kan højst udgøre 430 mio. kr. for 2021, 308
mio. kr. for 2022, 228 mio. kr. for 2023, 175 mio. kr. for 2024 og
68 mio. kr. for 2025.«
[Præcisering af rammen til
skattenedsættelser med tilskud]
5) I
den under nr. 27 foreslåede § 17 e indsættes efter stk. 3 som
nyt stykke:
»Stk. 4.
Rammen til skatteforhøjelser i stk. 3 udgøres af
summen af de individuelle rammer til forhøjelser, der
på baggrund af de årligt indfasede tab som følge
af denne lov i perioden 2021-2025 fordeles af social- og
indenrigsministeren efter § 11, stk. 2, i lov nr. 477 af 17.
juni 2008 om nedsættelse af statstilskuddet til kommunerne
ved forhøjelse af den kommunale skatteudskrivning. Anvendes
en ramme på 430 mio. kr. i 2021 ikke fuldt ud til
forhøjelser på baggrund af indfasede tab som
følge af denne lov, kan social- og indenrigsministeren inden
for denne ramme i 2021 tildele yderligere en ramme til
skatteforhøjelser til kommuner, der har tab i
udligningsreformen og samtidig har et samlet tab som følge
af de ændringer, der vedrører uddannelsesstatistik og
det aldersbestemte udgiftsbehov ved tilskudsudmeldingen for 2019,
og som lå til grund for to overgangsordninger for 2019 og
2020.«
Stk. 4-8 bliver herefter til stk.
5-9.
[Præcisering af rammen til
skatteforhøjelser]
6) I
den under nr. 27 foreslåede § 17 e affattes stk. 4, der bliver til stk. 5,
således:
»Stk. 5.
Tilskud efter stk. 1 og 2 fordeles af social- og
indenrigsministeren efter ansøgning fra kommunerne for de
enkelte år og under hensyn til rammen efter stk.
3.«
[Konsekvensrettelse som
følge af det nye stk. 4]
7) Nr.
40 affattes således:
»40. I §
24, stk. 7, 2. pkt., indsættes efter »2,«:
»3,«, og »7, 12,« udgår.«
[Præcisering af
efterregulering for de kommuner, der har valgt at
selvbudgettere]
Bemærkninger
Til nr. 4
Med lovforslagets § 17 e
foreslås det, at der etableres tilskudsordninger, der skal
understøtte, at skatten samlet set ikke stiger som
følge af en reform af udligningssystemet. Der henvises til
de almindelige bemærkninger i afsnit 2.9. om baggrunden
herfor, idet det her præciseres, at kommuner med tab på
udligningsreformen kan sætte indkomstskatten op svarende til
deres tab inden for en ramme på i alt 1,2 mia. kr., når
tabene er fuldt indfaset i 2025.
Det følger af lovforslagets §
17 e, stk. 3, at tilskudsrammen til skattenedsættelser efter
stk. 1 og 2 fastsættes, således at tilskudsrammen
samlet svarer til rammen til skatteforhøjelser for de
enkelte år. Efter bestemmelsens 2. pkt. kan tilskudsrammen
højst udgøre 430 mio. kr. for 2021, 308 mio. kr. for
2022, 228 mio. kr. for 2023, 175 mio. kr. for 2024 og 68 mio. kr.
for 2025.
Det følger videre af lovforslagets
§ 17 e, stk. 4, at tilskud efter bestemmelsens stk. 1 og 2
fordeles af social- og indenrigsministeren efter ansøgning
fra kommunerne for de enkelte år og under hensyn til
ansøgte skatteforhøjelser i året. Efter
bestemmelsens 2. pkt. kan skattenedsættelser med tilskud ikke
overstige den efter ansøgning tildelte ramme til
skatteforhøjelser i året.
Med den foreslåede ændring af
stk. 3 præciseres det, at det ikke er tilskudsrammen til
skattenedsættelser, der fastsættes med stk. 3, 1. pkt.,
men rammen til skattenedsættelser med tilskud, der
fastsættes, således at denne svarer til rammen til
skatteforhøjelser for de enkelte år. Det
præciseres videre, at rammen til skattenedsættelser med
tilskud højst kan udgøre 430 mio. kr. for 2021, 308
mio. kr. for 2022, 228 mio. kr. for 2023, 175 mio. kr. for 2024 og
68 mio. kr. for 2025.
Baggrunden for ændringen er, at der
er forskel på tilskud?sramme og ramme til
skattenedsættelser. Med ændringen i stk. 3
præciseres det, at den ramme, der fastsættes med stk.
3, er rammen til skattenedsættelser svarende til kommunernes
provenu ved en skattenedsættelse. Tilskudsrammen
følger af de tilskudsprocenter, der følger af stk. 1
og 2.
Det betyder, at rammen til
skattenedsættelser med tilskud ikke kan overstige rammen til
skatteforhøjelser i det enkelte år, som
fastlægges efter det nye stk. 4.
Til nr. 5
Om lovforslagets § 17 e, herunder stk.
3 og 4, henvises til bemærkningerne til nr. 4.
Med det foreslåede nye stk. 4
præciseres det i 1. pkt., at rammen til
skatteforhøjelser udgøres af summen af de
individuelle rammer til forhøjelser, der på baggrund
af de årligt indfasede tab som følge af denne lov i
perioden 2021 til 2025 fordeles af social- og indenrigsministeren
efter § 11, stk. 1 i lov nr. 477 af 17. juni 2008 om
nedsættelse af statstilskuddet til kommunerne ved
forhøjelse af den kommunale skatteudskrivning.
Ændringen betyder, at rammen til
skatteforhøjelser fordeles med baggrund i de årligt
indfasede tab som følge af udligningsreformen i perioden
2021 til 2025. Desuden præciseres med ændringen, at
rammen fordeles efter § 11, stk. 2, i lov nr. 477 af 17. juni
2008 om nedsættelse af statstilskuddet til kommunerne ved
forhøjelse af den kommunale skatteudskrivning
(skattesanktionsloven).
§ 11 i skattesanktionsloven
indebærer, at social- og indenrigsministeren for et bestemt
år kan fastsætte en ramme for kommunale
skatteforhøjelser. Hvis de kommunale
skatteforhøjelser for det pågældende år
holdes inden for den fastsatte ramme, vil der ikke blive foretaget
nedsættelser af bloktilskuddet efter
skattesanktionsloven.
Det følger videre af § 11 i
skattesanktionsloven, at social- og indenrigsministeren efter
ansøgning kan give tilsagn til den enkelte kommune om, at en
skatteforhøjelse af en bestemt størrelse ikke vil
indgå i beregningen af en eventuel nedsættelse af
statstilskuddet til den enkelte kommune efter § 2 i
skattesanktionsloven.
Tilsagn fordeles på grundlag af en
vurdering af baggrunden for skattestigningen.
I perioden 2021 til 2025 vil tilsagn kunne
fordeles på baggrund af det indfasede tab som følge af
denne lov inden for en ramme på 430 mio. kr. for 2021, 308
mio. kr. for 2022, 228 mio. kr. for 2023, 175 mio. kr. for 2024 og
68 mio. kr. for 2025.
Med det foreslåede nye stk. 4
fastsættes det videre med 2. pkt., at såfremt den
samlede ramme på 430 mio. kr. for skatteforhøjelser
for 2021 ikke fuldt ud anvendes til indfasede tab som følge
af denne lov, kan social- og indenrigsministeren inden for denne
ramme tildele den uudnyttede ramme til skatteforhøjelser til
kommuner med tab i udligningsreformen, som samtidig har de
største nettotab i 2021 som følge af de
ændringer, der vedrører uddannelsesstatistik og det
aldersbestemte udgiftsbehov ved tilskudsudmeldingen for 2019, og
som lå til grund for to overgangsordninger for 2019-2020.
Nettotabet måles i den sammenhæng i procent af
beskatningsgrundlag.
Ændringen betyder, at rammen til
skatteforhøjelser i 2021 ud over de årligt indfasede
tab i 2021 inden for den samlede ramme på op til 430 mio. kr.
også kan omfatte yderligere skatteforhøjelser som
følge af tab ved udløb af de to overgangsordninger.
Det vil dog alene være tilfældet, hvis rammen til
skatteforhøjelser ikke fuldt ud ansøges af kommuner
med indfasede tab i 2021.
Ændringen med det nye stk. 4
indebærer, at kommuners ansøgning om andel i rammen
til skatteforhøjelser skal finde sted forud for
budgetlægningen for det pågældende år af
hensyn til fastlæggelsen af rammen til
skattenedsættelser, som, jf. stk. 3, fastlægges
på baggrund af rammen til skatteforhøjelser.
Til nr. 6
Om lovforslagets § 17 e, herunder stk.
3 og 4, henvises til bemærkningerne til nr. 4.
Med den foreslåede ændring af
stk. 4, der bliver til stk. 5, udelades de nuværende
henvisninger til rammen til skatteforhøjelser, idet rammen
til skatteforhøjelser nu foreslås fastlagt med den nye
bestemmelse, som foreslås indsat som stk. 4.
Med ændringen står der, at
tilskud til skattenedsættelser efter stk. 1 og 2 fordeles af
social- og indenrigsministeren efter ansøgning fra
kommunerne for de enkelte år og under hensyn til den ramme
til skattenedsættelser, der er fastsat i stk. 3.
Ændringen betyder, at social- og
indenrigsministeren årligt i perioden 2021 til 2025 fordeler
tilskud til skattenedsættelser efter ansøgning fra
kommunerne inden for den ramme til skattenedsættelser, der er
fastsat med stk. 3.
Til nr. 7
Efter de gældende regler i
udligningslovens § 24, stk. 7, 2. pkt., beregnes
efterreguleringsbeløbene for de kommuner, der har valgt at
budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget
(selvbudgettering), som forskellen mellem tilskud og bidrag efter
lovens §§ 2, 7, 12, 13, 14 og 22.
Efter det fremsatte lovforslag § 1,
nr. 40, foreslås de gældende regler i udligningslovens
§ 24, stk. 7, 2. pkt. ændret, så der i
bestemmelsen ikke længere refereres til §§ 7 og
12.
Den foreslåede ændring i det
fremsatte lovforslag er en konsekvens af, at den nuværende
hovedstadsudligning efter lovens § 7 og den nuværende
ordning for kommuner uden for hovedstadsområdet med
højt strukturelt underskud efter lovens § 12
foreslås afskaffet. Derfor skal der i bestemmelsen ikke
længere refereres til disse ordninger.
Efter de gældende regler henvises i
udligningslovens § 24, stk. 7, 2. pkt., til, at
efterreguleringen beregnes på grundlag af de endeligt
opgjorte beskatningsgrundlag, udgiftsbehov og indbyggertal for
tilskudsåret.
Ved den foreslåede yderligere
ændring i form af indsættelsen af »3«
præciseres det, at opgørelsen af udgiftsbehovet efter
§ 3 i det fremsatte lovforslag § 1, nr. 3, indgår i
efterreguleringen for de kommuner, der har valgt at
selvbudgettere.
Der henvises herudover til de specielle
bemærkninger til det foreslåede nr. 40 i det fremsatte
lovforslag.