Skriftlig fremsættelse (20. maj 2020)

Skatteministeren (Morten Bødskov):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Lempelse af ejendoms­beskat­ning­en, videreførelse af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, tilpasninger vedrørende tilbagebeta­lings­ordningen og beregningsgrundlaget for grundskyld m.v.)

(Lovforslag nr. L 194)

Lovforslaget udmønter dele af Aftale om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen af 15. maj 2020 mellem regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Det har vist sig nødvendigt at justere tidsplanen i forliget Tryghed om Boligbeskatningen (boligskatteforliget) fra 2017, så boligskatteomlægningen udskydes fra 2021 til 2024. Hvis der ikke sker ændringer af boligskattereglerne, vil udskydelsen af boligskatteomlægningen medføre højere boligskatter, da grundskylden ved videreførelse af de gældende boligskatteregler vil fortsætte med at stige med op til 7 pct. årligt.

Forligspartierne er enige om, at der fortsat skal være tryghed om boligskatten. Forligspartierne er derfor enige om, at boligejere og lejere kompenseres for skattevirkningerne ved udskydelsen af boligskatteomlægningen.

Selvom det oprindelige forlig om boligskatteomlægningen ikke kan træde i kraft i 2021, er forligspartierne enige om at lempe ejendomsværdiskatten med godt 1 mia. kr. allerede fra 2021. Det vil også give mere luft i budgettet for nye boligkøbere.

Med lovforslaget foreslås således, at den almindelige ejendomsværdiskattesats nedsættes fra 1 pct. til 0,92 pct. fra 2021. Desuden foreslås det for ejerboliger, at den procent, hvormed grundlaget for grundskylden højst kan stige, nedsættes fra 7 pct. til 2,8 pct. årligt fra 2022 og fra 2023 for andre ejendomsejere. Endelig foreslås det, at de kommunale grundskyldspromiller og dækningsafgiftssatser ikke skal kunne sættes op i 2021-2028.

Forligspartierne er endvidere enige om at videreføre den midlertidige indefrysningsordning, så boligejerne ikke oplever stigninger i den betalte grundskyld, og indefrysningsordningen vil fortsat være rentefri indtil boligskatteomlægningen i 2024, hvor ordningen skal erstattes af en permanent ordning.

Endelig er partierne enige om at gennemføre en række øvrige initiativer bl.a. med henblik på at sikre det bedst mulige administrationsgrundlag for Skatteforvaltningen og sikre, at ejere af nye og ændrede ejendomme ikke kommer til at betale mere i grundskyld end tilsigtet.

For at komme godt fra start med det nye ejendomsvurderingssystem uden de komplikationer, gamle sager kan medføre, og for at sikre, at Skatteforvaltningen ikke skal anvende betydelige ressourcer på disse gamle sager frem for de nye ejendomsvurderinger, foreslås det, at genoptagelse af gamle vurderinger fra og med den 1. november 2020 afskæres for både Skatteforvaltningen og ejendomsejerne. Forslaget skal samtidig sikre klarhed hos boligejerne om, at de ikke mødes med gamle krav fra myndighederne. Ejendomsejere, der anmoder om genoptagelse inden den 1. november 2020, vil få behandlet deres sag. Forud for fristens udløb vil der blive gennemført en generel vejledningsindsats.

Det foreslås desuden, at der alene skal gives en generel klagevejledning til alle ejendomsejere, når der åbnes for klageadgangen over de videreførte vurderinger. Baggrunden er, at en specifik klagevejledning til alle klageberettigede vil være særdeles vanskelig at systemunderstøtte. Forslaget vil derfor understøtte en mindre kompleks systemudvikling.

Der foreslås endvidere en række tilpasninger af den tilbagebetalingsordning, der blev aftalt indført med forliget om Et nyt ejendomsvurderingssystem. Bl.a. foreslås det, at tilbagebetalingsordningen udvides til også at dække ejendomsværdiskatten for 2020. For at sikre en effektiv og administrerbar ordning foreslås desuden, at der ikke skal foretages partshøring forud for udsendelse af tilbud om kompensation, og at ejendomsejere, der har indsigelser til tilbud om kompensation, i alle tilfælde henvises til at klage over ejendomsvurderingen.

Det vil i langt de fleste tilfælde være muligt at sende tilbud om kompensation inden for få dage efter meddelelsen af den nye ejendomsvurdering. Der vil dog kunne gå længere tid, f.eks. ved flere ejere, ligesom der forventes at blive behov for mere fleksibilitet i forbindelse med de første kompensationstilbud. Det foreslås derfor, at kompensationstilbud vil skulle sendes snarest muligt efter vurderingsmeddelelsen, samt at klagefristen vedrørende ejendomsvurderingerne først vil skulle begynde at løbe, når der i forbindelse med tilbuddet om kompensation udsendes meddelelse om klagefrister.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2020. Lovforslaget er sendt i forkortet høring henover fremsættelsen i perioden fra den 18. maj 2020 til den 29. maj 2020, da lovforslaget skal behandles og vedtages før sommerferien, eftersom det skal have virkning for de første nye vurderinger, der udsendes i 2. halvår af 2020.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.