Fremsat den 2. oktober 2019 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om en skattefri seniorpræmie

(Forhøjelse af fradragsbeløb for folkepension og førtidspension og forøgelse af skattefri seniorpræmie)

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 23. september 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 14 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kapitel 15«: », kapitel 15 a«.

2. I § 29, stk. 1, nr. 7, 1. pkt., ændres »100.008 kr.« til: »122.004 kr.«

3. I § 49, stk. 1, nr. 5, ændres »halvdelen af dennes indtægt op til 307.700 kr.« til: »54 procent af dennes indtægt.«

4. I § 49, stk. 1, nr. 10, ændres »236.728 kr.« til: »249.728 kr.«

§ 2

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 23. september 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kapitel 15«: », kapitel 15 a«.

2. I § 48, stk. 1, nr. 4, ændres »halvdelen af dennes indtægt op til 307.700 kr.« til: »54 procent af dennes indtægt.«

§ 3

I lov om en skattefri seniorpræmie, jf. lov nr. 337 af 2. april 2019, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

»§ 1. Seniorpræmie udbetales til personer, som er i beskæftigelse efter folkepensionsalderen og er født den 1. januar 1954 eller senere.

Stk. 2. Retten til første seniorpræmie jf. § 3, stk. 1, er betinget af, at personen inden for de første 12 måneder efter tidspunktet for opnåelse af folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, har haft mindst 1.560 løntimer.

Stk. 3. Retten til anden seniorpræmie jf. § 3, stk. 1, er betinget af, at personen i perioden fra den 13. til den 24. måned efter tidspunktet for opnåelse af folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, har haft mindst 1.560 løntimer.«

2. To steder i § 2, stk. 2, ændres »jf. § 1« til: »jf. § 1, stk. 2 og 3«.

3. I § 3, stk. 1, ændres »30.000 kr.« til: »42.000 kr., for personer, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 2.«

4. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Seniorpræmien udgør et engangsbeløb på 25.000 kr. for personer, jf. § 1, stk. 3.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

5. I § 3, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes som 3. pkt.:

»De regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb.«

6. I § 7, stk. 3, ændres »kan« til: »skal«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven finder anvendelse fra den 1. januar 2019, jf. dog stk. 6, 12 og 15.

Stk. 3. Pension efter lov om social pension fastsættes på ny i november 2019 for hele opgørelsesperioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019, jf. dog stk. 4, 1. pkt., på baggrund af de forhøjede fradragsbeløb, jf. lovens § 1, nr. 2-4, og på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 27, 29 og 32 a i lov om social pension, når den nye fastsættelse fører til en forhøjelse af pensionens størrelse. Når en ny fastsættelse af folkepensionen eller førtidspensionen efter lov om social pension fører til en nedsættelse af pensionens størrelse, foretages en omregning af pensionen efter § 39, stk. 2, nr. 1, i lov om social pension.

Stk. 4. For personer, der forud for lovens ikrafttrædelse har fået omregnet pensionen i 2019 efter § 39, stk. 2, nr. 2 eller 3, i lov om social pension omregnes pensionen i november 2019 fra seneste omregningstidspunkt på baggrund af de forhøjede fradragsbeløb, jf. lovens § 1, nr. 2, og på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 27, 29 og 32 a i lov om social pension, når omregningen fører til en forhøjelse af pensionens størrelse. Når en ny fastsættelse af folkepensionen eller førtidspensionen efter lov om social pension fører til en nedsættelse af pensionens størrelse, foretages en omregning af pensionen efter § 39, stk. 2, nr. 1, i lov om social pension. Ved den endelige årlige efterregulering af pensionen for kalenderåret 2019 sker efterreguleringen for hele 2019 på grundlag af de nye forhøjede fradragsbeløb, jf. 39 b i lov om social pension.

Stk. 5. For folkepensionister, der modtager pension efter stk. 3, 1. pkt., eller er omfattet af stk. 4, 1. pkt., og som får udbetalt pensionen bagud, efterbetales forhøjelsen af pensionens grundbeløb, pensionstillæg og varmetillæg for opgørelsesperioden med pensionen for november 2019 ved udgangen af november 2019. Får folkepensionisten udbetalt pension forud, efterbetales forhøjelsen af folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg og varmetillæg for opgørelsesperioden med pensionen for december 2019 ved udgangen af november 2019. For førtidspensionister, der modtager pension efter stk. 3, 1. pkt. eller er omfattet af stk. 4, 1. pkt., og som får udbetalt pensionen bagud efterbetales forhøjelsen af pensionen for opgørelsesperioden med pensionen for november 2019 ved udgangen af november 2019. Får førtidspensionisten udbetalt pensionen forud, efterbetales forhøjelsen af pensionen for opgørelsesperioden med pensionen for december 2019 ved udgangen af november 2019.

Stk. 6. Helbredstillæg efter lov om social pension fastsættes på ny med virkning fra den 1. december 2019. De hidtil gældende regler finder anvendelse indtil den 30. november 2019.

Stk. 7. Giver de forhøjede fradragsbeløb, jf. § 1, nr. 2, 3 og 4, ret til mediecheck, supplerende pensionsydelse eller en højere supplerende pensionsydelse, end der tidligere er udbetalt i 2019, udbetales disse ydelser med pensionsudbetalingen i november 2019. Den supplerende pensionsydelse efter 1. pkt. efterbetales, hvis Udbetaling Danmark senest den 31. december 2019 modtager nye oplysninger fra pensionisten om formuen pr. 1. januar 2019, som viser, at formuen ikke oversteg formuegrænsen, og betingelserne for ret til supplerende pensionsydelse i øvrigt er opfyldt.

Stk. 8. Viser den nye fastsættelse af pensionen i november 2019, jf. stk. 3 og 4, at der ikke var ret til en i 2019 udbetalt mediecheck eller der er udbetalt for meget supplerende pensionsydelse i 2019 som følge af et forhøjet indtægtsgrundlag, jf. § 29 i lov om social pension, indgår ændringerne i den årlige endelige efterregulering af pensionen i 2020 for kalenderåret 2019, jf. § 39 b i lov om social pension.

Stk. 9. Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fastsættes på ny i november 2019 med virkning fra 1. januar 2019, jf. stk. 2, for hele opgørelsesperioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019, jf. dog stk. 10, 1. pkt., på baggrund af de forhøjede fradragsbeløb, jf. lovens § 2, nr. 2-4, og på grundlag af indtægten opgjort efter § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., når den nye fastsættelse fører til en forhøjelse af pensionens størrelse. Når en ny fastsættelse af førtidspensionen efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fører til en nedsættelse af pensionens størrelse, foretages en omregning af pensionen efter § 38, stk. 2, nr. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Stk. 10. For personer, der forud for lovens ikrafttræden har fået omregnet pensionen i 2019 efter § 38, stk. 2, nr. 2 eller 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. omregnes pensionen i november 2019 fra seneste omregningstidspunkt på baggrund af de forhøjede fradragsbeløb, jf. lovens § 1, nr. 2, og på grundlag af indtægten opgjort efter § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., når omregningen fører til en forhøjelse af pensionens størrelse. Når en ny fastsættelse af førtidspensionen efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fører til en nedsættelse af pensionens størrelse, foretages en omregning af pensionen efter § 38, stk. 2, nr. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Ved den endelige årlige efterregulering af pensionen for kalenderåret 2019 sker efterreguleringen for hele 2019 på grundlag af de nye forhøjede fradragsbeløb, jf. § 38 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Stk. 11. For førtidspensionister, der modtager pension efter stk. 9, 1. pkt., eller er omfattet af stk. 10, 1. pkt., og som får udbetalt pensionen bagud, efterbetales forhøjelsen af pensionens pensionstillæg og varmetillæg for opgørelsesperioden med pensionen for november 2019 ved udgangen af november 2019, og får førtidspensionisten udbetalt pensionen forud, efterbetales forhøjelsen af førtidspensionens pensionstillæg og varmetillæg for januar 2019 til og med november 2019 med pensionen for december 2019 ved udgangen af november 2019.

Stk. 12. Helbredstillæg efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fastsættes på ny med virkning fra den 1. december 2019. De hidtil gældende regler finder anvendelse indtil den 30. november 2019.

Stk. 13. Giver det nye forhøjede fradragsbeløb, jf. § 2, ret til mediecheck, som ikke er udbetalt tidligere i 2019, udbetales denne med pensionsudbetalingen i november 2019.

Stk. 14. Viser den nye fastsættelse af pensionen i november 2019, jf. stk. 9 og 10, at der ikke var ret til en i 2019 udbetalt mediecheck som følge af et forhøjet indtægtsgrundlag, jf. § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., indgår ændringerne i den årlige endelige efterregulering af pensionen i 2020 for kalenderåret 2019, jf. § 38 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Stk. 15. Lovens § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, finder anvendelse fra 1. juli 2019.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning, lovforslagets formål og baggrund

Forslaget fremsættes som led i udmøntningen af aftalen af 2. maj 2019 om ret til seniorpension for nedslidte mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Det fremgår af den politiske forståelse "Retfærdig retning for Danmark" mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, at den nye regering vil gennemføre aftalen om seniorpension for nedslidte.

Efter aftalen skal seniorer, der fortsat kan og vil arbejde, have en forbedret økonomisk tilskyndelse til at arbejde i deres seniorliv med virkning fra 1. januar 2019.

Det fremgår af Aftalen om ret til seniorpension for nedslidte, at initiativerne fra Aftale om finansloven for 2019 skal videreføres og udbygges. Det udmøntes med dette lovforslag ved:

1) forhøjelse af fradragsbeløb for arbejdsindkomst før fastsættelse af den personlige tillægsprocent og pensionstillæg for folkepension,

2) forhøjelse af fradragsbeløb i indtægtsgrundlaget for ægtefælles og samlevers indkomst,

3) at forhøje den skattefrie seniorpræmie og

4) at der indføres en ny skattefri seniorpræmie for beskæftigede det andet år efter folkepensionsalderen.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forhøjelse af fradragsbeløb for indtægt ved personligt arbejde før fastsættelse af den personlige tillægsprocent og pensionstillæg for folkepensionister

2.1.1. Gældende ret

Folkepensionister har et bundfradrag på op til 100.008 kr. i et kalenderår for pensionistens indtægt ved personligt arbejde ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for indtægtsregulering af pensionstillæg og fastsættelsen af den personlige tillægsprocent, jf. § 29, stk. 1, nr. 7, i lov om social pension. Den supplerende pensionsydelse, helbredstillæg og varmetillæg udbetales efter størrelsen af den personlige tillægsprocent. Er den personlige tillægsprocent fastsat til 100, har pensionisten ret til en mediecheck.

En folkepensionist kan som følge af bundfradraget have indtægt ved personligt arbejde op til 100.008 kr. i et kalenderår, uden det får betydning for de nævnte tillæg.

En førtidspensionist, der har fået tilkendt og modtager pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (gammel ordning), har ligeledes et fradrag ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg og fastsættelse af den personlige tillægsprocent på 100.008 kr. i et kalenderår for ægtefælle eller samlevers indtægter, hvis denne modtager folkepension, jf. § 26, stk. 1, 2. pkt., i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ifølge Aftale om ret til seniorpension for nedslidte skal gevinsten ved beskæftigelse for pensionister, som har begrænsede arbejdsindkomster, øges. Efter aftalen skal bundfradraget forhøjes for indtægt ved personligt arbejde fra 100.008 kr. til 122.004 kr. i et kalenderår (2019-nivau). Det foreslås derfor, at bundfradraget for indtægter ved personligt arbejde forhøjes fra 100.008 kr. til 122.004 kr. i et kalenderår. Forhøjelsen vil betyde, at en folkepensionist vil kunne have indtægter ved personligt arbejde på op til 122.004 kr. i et kalenderår, uden at det får betydning for beregningen af pensionstillæg og den personlige tillægsprocent.

En forhøjelse af bundfradraget vil desuden få den virkning, at når en folkepensionist er gift med en førtidspensionist, der modtager pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v., vil fradraget i førtidspensionistens indtægtsgrundlag for beregning af pensionstillæg og fastsættelse af den personlige tillægsprocent tilsvarende blive forhøjet fra maksimalt 100.008 kr. til maksimalt 122.004 kr. (2019-niveau) for folkepensionistens indtægter ved personligt arbejde.

En forhøjelse af bundfradraget til 122.004 kr. vil bl.a. indebære, at pensionister, der efter gældende regler oplever indtægtsregulering af pensionstillægget på grund af arbejdsindkomst, kan forventes at opnå en stigning i pensionstillægget.

Bundfradraget er især målrettet pensionister, som kun ønsker at være aktive på arbejdsmarkedet i et forholdsvist beskedent omfang. Personer, der har nået folkepensionsalderen, og som ønsker at arbejde i betydeligt omfang efter folkepensionsalderen, kan i stedet for udbetaling af folkepension vælge at opsætte folkepensionen.

2.2. Forhøjelse af en folke- eller førtidspensionists fradragsbeløb i indtægtsgrundlaget for ægtefælles eller samlevers indkomst

2.2.1. Gældende ret

For ægtefæller og samlevende folkepensionister og førtidspensionister efter gammel ordning er det parrets samlede indtægtsgrundlag efter fastsatte fradragsbeløb, der udgør indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillægget.

Ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg for folkepensionister, der er gift eller samlevende med en ikke-pensionist, ses der bort fra halvdelen af den ikke-pensionerede ægtefælle eller samlevers indkomst på op til 307.700 kr. (2019-niveau), jf. § 29, stk. 5, i lov om social pension. Med finansloven for 2019 blev beløbet forhøjet med 80.000 kr. til de nuværende 307.700 kr.

Det samme gælder ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg for førtidspensionister efter gammel ordning, der er gift eller samlevende med en ikke-pensionist, hvor der ses bort fra halvdelen af den ikke-pensionerede ægtefælle eller samlevers indkomst på op til 307.700 kr. (2019-niveau), jf. § 26, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v.

Indtægtsgrundlaget for førtidspension efter lov om social pension opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indkomst. Ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for en førtidspensionist, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension, nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget med et fradragsbeløb, jf. § 32 a, stk. 4, i lov om social pension. Med finansloven for 2019 blev fradragsbeløbet sat op fra 196.728 kr. til de nugældende 236.728 kr. (2019-niveau).

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ifølge Aftalen om ret til seniorpension for nedslidte skal initiativerne fra Aftale om finansloven for 2019 videreføres og udbygges for at forøge tilskyndelsen til beskæftigelse for en ikke-pensionist, som er gift eller samlevende med en pensionist. Det foreslås derfor at øge fradragsbeløbet i pensionistens indtægtsgrundlag før indtægtsregulering af pensionen for ikke-pensionerede ægtefælle eller samlevers indkomst. Forslaget vil øge ægtefællens eller samleverens tilskyndelse til beskæftigelse og give mulighed for en højere pension til pensionisten.

Ifølge aftalen skal fradraget i indtægtsgrundlaget forhøjes for folkepensionister og førtidspensionister på gammel ordning for ikke-pensionerede ægtefæller og samlevendes indtægter fra 50 procent af indtægten op til 307.700 kr. til 54 procent af hele indtægten uden loft.

Det foreslås at forhøje fradraget for folkepensionister og førtidspensionister efter gammel ordning for ikke-pensioneret ægtefælle eller samlevers indtægter til 54 procent af hele indtægten.

Ifølge aftalen skal førtidspensionister, der modtager pension efter lov om social pension have forhøjet det maksimale fradrag i pensionistens indtægtsgrundlag for ikke-pensioneret ægtefælle og samlevers indtægter med 13.000 kr. (2019-niveau).

Det foreslås at forhøje fradragsbeløbet for førtidspensionister, som modtager pension efter lov om social pension, for en ikke-pensioneret ægtefælle eller samlevers indkomster med 13.000 kr. i 2019-niveau. Fradraget i pensionistens indtægtsgrundlag for en ikke-pensioneret ægtefælle eller samlevers indtægt vil efter forslaget blive forhøjet fra 236.728 kr. til 249.728 kr. (2019-niveau).

2.3. Skattefri seniorpræmie

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Betingelser for at få udbetalt en skattefri seniorpræmie

Det fremgår af den gældende § 1 i lov om en skattefri seniorpræmie (seniorpræmieloven), at en person, der er født den 1. januar 1954 eller senere, og som har arbejdet i et ikke uvæsentligt omfang de første 12 måneder efter folkepensionsalderen, har ret til at modtage en skattefri seniorpræmie. Personen skal være skattepligtig i Danmark, og beskæftigelsen skal være udført i Danmark, i et andet EU/EØS-land eller Schweiz.

Seniorpræmien udbetales til en person, som er i beskæftigelse efter opnåelse af folkepensionsalderen. Udbetalingen er betinget af, at personen inden for de første 12 måneder efter opnåelse af folkepensionsalderen har haft mindst 1.560 løntimer, som defineret i § 2 i loven, og er født den 1. januar 1954 eller senere. 1.560 løntimer svarer til, at personen i gennemsnit er beskæftiget i mindst 30 timer ugentligt inden for de første 12 måneder efter folkepensionsalderen. De 1.560 løntimer kan optjenes over hele optjeningsåret eller i en del af året.

De 1.560 løntimer omfatter ikke kun timer, der er optjent i Danmark, men også løntimer og timer som følge af omregning af overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed optjent i et anden EU/EØS-land eller Schweiz.

Beskæftigelseskravet på mindst 1.560 løntimer inden for de første 12 måneder efter folkepensionsalderen kan opfyldes ud fra de principper, der gælder for retten til genoptjening af retten til dagpenge, jf. § 53, stk. 9, 10 og 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt regler fastsat i medfør heraf. Beskæftigelseskravet kan herefter blive opfyldt på følgende måder:

1) Løntimer, herunder ukontrollabel arbejdstid omregnet til timer, som i optjeningsperioden er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

2) Timer som følge af omregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud og underskud, jf. dog nr. 3.

3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed samt A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.

Løntimer og timer som følge af omregning af overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed optjent i et andet EU/EØS-land eller Schweiz bliver medregnet i opgørelsen, såfremt personen er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 ved udløbet af det indkomstår, der udløber i løbet af perioden på 12 måneder, eller er omfattet af kildeskattelovens afsnit I A i det indkomstår, der udløber i løbet af perioden på 12 måneder.

En person, der fx har 1.560 løntimer ifølge indkomstregisteret i løbet af perioden på 12 måneder, er berettiget til seniorpræmie uden at skulle ansøge herom, idet Udbetaling Danmark på baggrund af registeroplysningerne vurderer retten til seniorpræmien og efterfølgende udbetaler præmien.

En person, der fx ikke har 1.560 løntimer ifølge indkomstregistret, skal ansøge om seniorpræmie. Det gælder ikke kun personer, der udøver selvstændig erhvervsvirksomhed, men også fuldt skattepligtige lønmodtagere og lønmodtagere omfattet af reglerne om grænsegængere, som har beskæftigelse i et andet EU/EØS-land eller Schweiz. Fuldt skattepligtige lønmodtagere og lønmodtagere omfattet af regler om grænsegængere skal i forbindelse med ansøgningen om seniorpræmien dokumentere, at de er fuldt skattepligtige eller omfattet af regler om grænsegængere.

Seniorpræmien udgør et engangsbeløb på 30.000 kr. Seniorpræmien er endvidere skattefri og medfører ikke fradrag i hverken egne eller ægtefælles ydelser efter anden lovgivning, herunder pensionstillæg, boligydelse og ældrecheck mv.

Seniorpræmien bliver reguleret én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Første regulering sker den 1. januar 2020.

2.3.1.2. Administration og sagsbehandling

Efter den gældende § 6 i seniorpræmieloven administrerer Udbetaling Danmark seniorpræmieordningen, herunder træffer Udbetaling Danmark afgørelse om retten til og eventuel tilbagebetaling af seniorpræmien.

Efter gældende § 7 i seniorpræmieloven sker Udbetaling Danmarks administration af ordningen i videst muligt omfang på grundlag af relevante registeroplysninger, herunder på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid mv., der fremgår af indkomstregisteret, jf. bekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2015 af lov om et indkomstregister, Det Centrale Virksomhedsregister og skattemyndighedernes registre med nødvendige oplysninger om momsangivelser, om B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til indkomstregisteret, og om over- eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.

Det betyder, at oplysningerne i de offentlige registre som udgangspunkt lægges til grund ved administrationen. Der træffes dermed først en afgørelse af Udbetaling Danmark, når de forskellige oplysninger fra registrene er sammenholdt og kontrolleret op imod hinanden.

Anvendelse af de pågældende oplysninger sker imidlertid under hensyntagen til den generelle administrationsregel.

Det betyder, at hvis det ikke er muligt for Udbetaling Danmark at indhente relevante oplysninger i offentlige registre, kan der lægges andre oplysninger til grund, såfremt personen selv henvender sig til Udbetaling Danmark og kan dokumentere, at der fx mangler oplysninger i de relevante registre, at oplysningerne er fejlbehæftet, eller at oplysningerne ikke er indberettet i overensstemmelse med den lovgivning, som regulerer de relevante registre. Hjemlen i seniorpræmielovens § 4, stk. 3, skal blandt andet bruges til at fastætte procedurer om ansøgning om udbetaling af en skattefri seniorpræmie på baggrund af personens dokumentation af opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Tilsvarende gælder, hvis der er fejl i oplysningerne i de offentlige registre, og Udbetaling Danmark bliver opmærksom herpå, fx ved kontrol af data, inden der træffes afgørelse i sagen. Der kan lægges andre oplysninger til grund i afgørelsen af retten til en skattefri seniorpræmie, hvis en person inden for målgruppen henvender sig med anden dokumentation.

Udenlandsk indkomst, der ikke indberettes til indkomstregisteret, kan også indgå i opgørelsen. Det drejer sig om de situationer, hvor arbejdet er udført i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, jf. § 2 i seniorpræmieloven.

Udbetaling Danmark skal sikre, at der foreligger fornøden dokumentation for, at betingelserne for at kunne medregne den udenlandske indkomst er opfyldt.

I forhold til oplysninger om B-indkomst i indkomstregisteret bemærkes, at det følger af skattelovgivningen, at ikke al B-indkomst er omfattet af en indberetningspligt til indkomstregisteret (det drejer sig typisk om indtægt for arbejde for privatpersoner - fx musikere, som har spillet ved et bryllup). I disse tilfælde er der ikke tale om, at der er fejl eller mangler ved indberetningen til indkomstregisteret, da der netop ikke består en indberetningspligt.

Denne form for B-indkomst skal derfor i stedet tages fra personens årsopgørelse. For indkomstår, hvor der endnu ikke foreligger en årsopgørelse, kan ikke-indberetningspligtig B-indkomst medregnes, hvis personen kan dokumentere indkomsten og samtidig erklære, at indkomsten ikke senere vil indgå i regnskabet i en selvstændig virksomhed.

Udbetaling Danmark har til brug for administration af seniorpræmieordningen, inden for rammerne af § 12 i lov om Udbetaling Danmark, terminaladgang til;

1) oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister (Bekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2015 af lov om et indkomstregister (Indkomstregisterloven)),

2) oplysninger om navne og adresser i Det Centrale Personregister,

3) oplysninger hos skattemyndighederne om momsangivelser,

4) oplysninger om aktuelle og tidligere ejerforhold hos Erhvervsstyrelsen,

5) oplysninger hos skattemyndighederne om B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til indkomstregisteret, og om over- eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen, og

6) oplysninger om selvstændig virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister.

Der vil med hjemmel i § 7, stk. 4, blive fastsat nærmere regler om Udbetaling Danmarks administration af ordningen, herunder om adgang til og anvendelse af registeroplysninger og hvilke registre, der er terminaladgang til, jf. § 7, stk. 2, i loven. Der vil blive fastsat regler om, at Udbetaling Danmark får terminaladgang til skattemyndighedernes registre, herunder indkomstregistret, Det Centrale Personregister, Det Centrale Virksomhedsregister mv. Fastsættelsen af disse regler i forhold til skatteområdet vil tage udgangspunkt i en model, hvor det sikres, at Udbetaling Danmark har adgang til personer, som opfylder kriterierne for ret til seniorpræmie.

Det vil blive fastsat, at Udbetaling Danmark skal indhente og anvende oplysninger fra registrene i § 7, stk. 2, i loven, ved automatisk administration af ordningen.

For så vidt angår afgræsningen af oplysninger, der kan indhentes inden for rammerne af § 12 i lov om Udbetaling Danmark, indebærer § 7, stk. 2, i loven, at der via terminaladgang uden samtykke fra personen vil kunne indhentes og registersamkøres nødvendige ikke-følsomme personoplysninger i enkeltsager eller til brug for kontrol til brug for administration af seniorpræmieordningen.

I § 12 i lov om Udbetaling Danmark er der givet hjemmel til, at Udbetaling Danmark uden samtykke kan indhente oplysninger om personer, hvis der er tale om ikke-følsomme oplysninger, som benyttes i kontroløjemed. Det er i forarbejderne til lov om Udbetaling Danmark forudsat, at der som udgangspunkt skal informeres om, at der indhentes oplysninger til de personer, som er nævnt i § 12, og som bliver berørt af en eventuel databehandling, i overensstemmelse med den daværende persondatalovs § 29 (Der henvises til lovforarbejderne til § 12 i lov om Udbetaling Danmark, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 148 som fremsat, s. 43 f.). Kravet i den daværende persondatalovs § 29 svarer, jf. justitsministeriets betænkning over databeskyttelsesforordningen, til reglerne i den nuværende databeskyttelsesforordnings art. 14.

Det betyder, at Udbetaling Danmark har ret til at indhente oplysninger uden samtykke, men at de også som udgangspunkt skal oplyse personen, der indhentes oplysninger om, at der indhentes oplysninger. Der er i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c, hjemmel til at kunne undtage reglerne om oplysningspligten. Databeskyttelsesforordningens regler om oplysningspligten vil, så vidt angår den skattefrie seniorpræmie, med hjemmel i seniorpræmielovens § 7, stk. 4, blive fraveget i en bekendtgørelse, som fastsætter, at Udbetaling Danmark har pligt til at indhente oplysningerne.

Det er således forudsat, at Udbetaling Danmark stadig i kontroløjemed vil kunne indhente oplysninger uden samtykke, efter § 12 i lov om Udbetaling Danmark, og at de i de tilfælde, hvor der indhentes oplysninger, vil have hjemmel til at gøre dette uden, at det oplyses til personerne.

2.3.1.2.1. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Den 25. maj 2018 trådte Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person­oplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. juni 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) i kraft.

Databeskyttelsesforordningen finder efter artikel 2, stk. 1, anvendelse på behandling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk databehandling og på anden ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Ved behandling forstås enhver aktivitet eller række af aktiviteter - med eller uden brug af automatisk behandling - som personoplysninger eller en samling af personoplysninger gøres til genstand for, fx indsamling, registrering, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden form for overladelse, sammenstilling eller samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgørelse, jf. artikel 4, nr. 2.

De grundlæggende principper for behandling af person­oplysninger fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, og gælder for alle behandlinger af person­­oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningen. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (»lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed«), at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål (»formålsbegrænsning«), og at personoplysninger behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger (»integritet og fortrolighed«).

Behandlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Der kan blandt andet ske behandling af almindelige oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af databeskyttelsesforordningens bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse af artikel 6, stk. 1, litra c og e, ved at fastsætte mere specifikke krav til behandling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling, herunder for andre specifikke databehandlingssituationer som omhandlet i databeskyttelsesforordningens kapitel IX (artikel 85-91).

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal grundlaget for behandlingen i henhold til stk. 1, litra c og e, fremgå af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret. Formålet med behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrundlag eller for så vidt angår den behandling, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra e, være nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse. Dette retsgrundlag kan indeholde specifikke bestemmelser med henblik på at tilpasse anvendelsen af bestemmelserne i databeskyttelsesforordningen, blandt andet de generelle betingelser for lovlighed af den dataansvarliges behandling, hvilke typer oplysninger der skal behandles, berørte registrerede, hvilke enheder personoplysninger må videregives til, og formålet hermed, formålsbegrænsninger, opbevaringsperioder og behandlingsaktiviteter samt behandlingsprocedurer, herunder foranstaltninger til sikring af lovlig og rimelig behandling såsom i andre specifikke databehandlingssituationer som omhandlet i databeskyttelsesforordningens kapitel IX.

EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret skal opfylde et formål i samfundets interesse og stå i rimeligt forhold til det legitime mål, der forfølges.

Efter databeskyttelsesforordningen er det således muligt at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra c og e, vedrørende behandling på baggrund af en retlig forpligtelse eller i samfundets interesse. Efter databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, må behandling af personoplysninger finde sted, hvis mindst en af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt. For så vidt angår personnumre er det fastsat i databeskyttelsesforordningens artikel 87, at medlemsstaterne nærmere kan fastsætte de specifikke betingelser for behandling af et nationalt identifikationsnummer. Efter databeskyttelseslovens § 11, kan offentlige myndigheder behandle oplysninger om personnummer med henblik på en entydig identifikation eller som journalnummer.

Databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14 indeholder regler om oplysningspligt for den dataansvarlige. Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 13, stk. 1, at den dataansvarlige, ved indsamling af personoplysninger hos den registrerede, på tidspunktet for denne indsamling skal give den registrerede de oplysninger, der følger af bestemmelsens litra a-f. Den registrerede skal bl.a. have besked om, hvem der er dataansvarlig, om formålet med behandlingen, om eventuelle modtagere af oplysningerne. Oplistningen i bestemmelsen er udtømmende. Derudover følger det af artikel 13, stk. 2, at den dataansvarlige skal give den registrerede en række yderligere oplysninger for at sikre en rimelig og gennemsigtig behandling, herunder oplysning om indsigtsret og klageret m.v. Artikel 14 indeholder en tilsvarende oplysningspligt, hvis personoplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede.

Artikel 14, stk. 1 og 2, er i hovedparten identisk med, hvad der følger af artikel 13, stk. 1 og 2, men indeholder derudover krav om, at der skal gives oplysning om de berørte kategorier af personoplysninger, jf. artikel 14, stk. 1, og hvilken kilde personoplysningerne hidrører fra, jf. artikel 14, stk. 2. Opdelingen i databeskyttelsesforordningen med en stk. 1, med oplysninger, der altid skal meddeles den registrerede, og en stk. 2, med oplysninger, der er nødvendige for at sikre en rimelig og gennemsigtig behandling, betyder, at den dataansvarlige i medfør af artikel 13, stk. 2, og artikel 14, stk. 2, skal foretage en konkret vurdering af, om der skal gives den registrerede yderligere oplysninger, end hvad der allerede kræves af henholdsvis artikel 13, stk. 1, og artikel 14, stk. 1.

Efter artikel 14, stk. 5, litra c, finder artikel 14, stk. 1-4, ikke anvendelse, hvis en indsamling eller videregivelse er udtrykkelig fastsat i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.

Den generelle sletteret følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e, hvorefter personoplysninger skal opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende person­oplysninger behandles. Det fremgår af databeskyttelsesforordningens præambelbetragtning nr. 39, at for at sikre, at personoplysninger ikke opbevares i længere tid end nødvendigt, bør den dataansvarlige indføre tidsfrister for sletning eller periodisk gennemgang.

2.3.1.2.2. Forholdet til forvaltningsretten

De administrative regler, der for nuværende gælder for seniorpræmieloven, finder tilsvarende anvendelse med det nye lovforslag.

Forvaltningsloven gælder for behandling af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed.

Om, en given disposition falder ind under afgørelsesbegrebet, er afgørende for, om forvaltningslovens partsrettigheder om fx partsaktindsigt, partshøring, begrundelse og klagevejledning skal iagttages i forbindelse med, at myndigheden foretager den pågældende disposition.

Det fremgår af forarbejderne til forvaltningsloven, jf. Folketingstidende 1985-1986, Till. A, spaltenummer 115 f., at der med udtrykket "truffet afgørelse" sigtes til udfærdigelse af retsakter, dvs. udtalelser, der går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde.

Afgrænsningen af afgørelsesbegrebet sker generelt i praksis ud fra en vurdering af, om der er tale om:

- En udtalelse fra en offentlig myndighed

- Som ensidigt fastsætter, hvad der er eller skal være gældende ret

- Som er rettet mod borgere eller juridiske personer

- Som er truffet på offentligretligt grundlag

- Som afslutter sagen

Afgrænsning af afgørelsesbegrebet giver undertiden anledning til tvivl i relation til faktisk forvaltningsvirksomhed og i relation til procesledende beslutninger. Det er særligt afgrænsningen mellem afgørelser og procesledende beslutninger, der er relevant i forbindelse med de (automatiske) beslutninger, der træffes i forbindelse med administration af seniorpræmien.

Når det skal vurderes, om en beslutning under en sags behandling er en selvstændig afgørelse eller en procesledende beslutning, må der navnlig lægges vægt på, om den pågældende beslutning i sig selv afslutter en sag, jf. "Forvaltningsret" af Niels Fenger, s. 90. Således udgør en myndigheds beslutning om, at en sag skal tages under behandling, ikke en afgørelse, men en procesledende beslutning, jf. FOB 1992.363. Omvendt har en myndigheds beslutning om at afvise at tage en sag under behandling karakter af en afgørelse i forvaltningslovens forstand, når myndigheden i øvrigt kan træffe afgørelse i sager af den pågældende karakter.

I de almindelige bemærkninger til lovforslag L 144 om en skattefri seniorpræmie (jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, side 3 f.), pkt. 2.1.2. fremgår det bl.a. om ordningen: "For at sikre, at seniorpræmieordningen bliver så nem at administrere som muligt, vil den som udgangspunkt blive baseret på en digitaliserbar og registerbaseret sagsbehandling både i forhold til fastlæggelsen af målgruppen for ret til seniorpræmie, opgørelse af løntimer og udbetaling af seniorpræmie. Præmien vil derfor så vidt muligt blive administreret og udbetalt på baggrund af registeroplysninger og uden ansøgning. "

Der har således været en klar intention og forudsætning om, at sagsoplysningen skal være registerbaseret, og at seniorpræmien som udgangspunkt skulle udbetales automatisk uden ansøgning.

I forhold til ordningen om udbetaling af en skattefri seniorpræmie, har Udbetaling Danmarks fremsøgning af personer i målgruppen for seniorpræmie ikke karakter af en forvaltningsretlig afgørelse i forhold til de personer, der indgår i fremsøgningen, når det på grundlag af registerdata konstateres, om en person umiddelbart opfylder beskæftigelseskravet. Selve fremsøgningen, hvor et stort antal personer automatisk sorteres fra, har karakter af en procesledende beslutning i forhold til de personer, der indgår i den automatiske fremsøgning.

Ministeriet har herved lagt vægt på, at der er tale om en automatisk udbetaling, hvor personerne som udgangspunkt ikke selv skal henvende sig til myndighederne og søge om udbetaling og indsende dokumentation for, at betingelserne er opfyldt.

Det vil virke uforståeligt, hvis en gruppe personer, der ikke har søgt om udbetaling af en seniorpræmie og i øvrigt ikke opfylder de objektive betingelser for at modtage præmien, uden varsel (jf. at der ikke skal ske partshøring, jf. lovens § 6, stk. 2, og at der ikke i øvrigt oplyses om fremsøgningen af oplysninger) skal modtage en skriftlig afgørelse med et afslag på at modtage en seniorpræmie. Det vil i øvrigt være administrativt tungt, hvis Udbetaling Danmark skal iagttage forvaltningslovens partsrettigheder i forhold til en stor gruppe personer, der i øvrigt ikke er relevante i forhold til ordningen.

Ministeriet har desuden lagt vægt på, at der i forhold til den gruppe personer, der sorteres fra i fremsøgningen, fordi de ifølge registerdata ikke opfylder de objektive betingelser, ikke kan siges at foreligge en beslutning, der afslutter sagen. Der er således intet til hinder for, at personer fra den "frasorterede" gruppe retter henvendelse til Udbetaling Danmark og søger om at modtage seniorpræmie. Konsekvensen af en sådan ansøgning vil være, at Udbetaling Danmark skal behandle ansøgningen om seniorpræmie og træffe afgørelse om at give afslag på at udbetale præmien, når betingelserne for udbetaling ikke er opfyldt.

På den anden side vil alle beslutninger om udbetaling af seniorpræmie, der træffes på grundlag af registerdata, afslutte sagen, og dermed være afgørelser i forvaltningslovens forstand.

I tilfælde af, at en person har arbejdsindkomst i udlandet, vil det ikke fremgå af de tilgængelige registre, at beskæftigelseskravet eventuelt er opfyldt herved. Personer, der helt eller delvist opfylder beskæftigelseskravet med arbejde i udlandet, vil selv aktivt skulle ansøge om seniorpræmie efter en procedure, der med hjemmel i § 4 vil blive nærmere reguleret i bekendtgørelsesform. Det samme gør sig gældende for personer, der helt eller delvist har arbejdet som selvstændigt erhvervsdrivende og ikke udbetaler løn fra egen virksomhed.

I tilfælde, hvor en person selv aktivt ansøger om at få udbetalt seniorpræmien, vil der både, når Udbetaling Danmark beslutter at udbetale og ikke at udbetale seniorpræmie, være tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Der vil blive oprettet en særlig ansøgningsformular til denne persongruppe på Udbetaling Danmarks hjemmeside.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.2.1. Forhøjelse af første seniorpræmie og indførelse af anden seniorpræmie

Den skattefri seniorpræmie blev indført første gange som led i udmøntningen af Aftale om finansloven for 2019. Præmien er på 30.000 kr. og udbetales til alle personer, som har været beskæftiget 1.560 løntimer inkl. ferie.

Ifølge Aftalen af 2. maj 2019 om ret til seniorpension for nedslidte, skal seniorer, der fortsat kan og vil arbejde, have en forbedret økonomisk tilskyndelse til at arbejde i deres seniorliv.

Det foreslås på denne baggrund at øge den skattefrie seniorpræmie fra 30.000 kr. til 42.000 kr.

Det foreslås, at der samtidig indføres en ny skattefri seniorpræmie på 25.000 kr. for beskæftigelse det andet år efter folkepensionsalderen (dvs. 13-24 måneder efter folkepensionsalderen), som giver øget tilskyndelse for seniorer til at arbejde efter folkepensionsalderen. Baggrunden for at udbetale anden seniorpræmie er at skabe incitament til at fortsætte i beskæftigelse i 13. - 24. måned efter opnået folkepensionsalder.

Beskæftigelsesministeriet har udmøntet den politiske aftale således, at det ikke er en betingelse, at en person skal have modtaget første seniorpræmie for at komme i betragtning til at modtage anden seniorpræmie. Det betyder, at anden seniorpræmie kan modtages uafhængigt af, om personen har været i beskæftigelse første år efter folkepensionsalderen. Herudover svarer betingelserne for at modtage anden seniorpræmie til betingelserne for at modtage første seniorpræmie. Ligeledes er beskæftigelseskravet det samme, således at en person for at modtage anden seniorpræmie skal have arbejdet 1.560 løntimer i 13. til 24. måned efter at have nået pensionsalderen.

2.3.2.2. Administration og sagsbehandling - Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Det er Udbetaling Danmark der administrerer seniorpræmieordningen, herunder træffer afgørelse om udbetaling og eventuel tilbagebetaling af seniorpræmien. Udbetaling Danmarks administration af ordningen sker i videst muligt omfang på grundlag af relevante registeroplysninger, herunder på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid mv., der fremgår af indkomstregisteret, Det Centrale Virksomhedsregister og skattemyndighedernes registre med nødvendige oplysninger om momsangivelser, om B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til indkomstregisteret, og om over- eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.

I lovforslagets § 3, nr. 6, foreslås det præciseret, hvilke muligheder for indsamling og registersamkøring Udbetaling Danmark har i forbindelse med administration af seniorpræmieordningen. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den behandling af personoplysninger, der vil ske inden for rammerne af lovforslaget, vil være i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 5 og artikel 6.

Det er i den forbindelse ministeriets vurdering, at Udbetaling Danmarks indsamling og samkøring af personoplysninger er nødvendig og proportional, bl.a. henset til, at ordningen udmønter en politisk aftale, at behandlingen af oplysninger alene sker med henblik på at administrere seniorpræmieordningen, og at ordningen i videst muligt omfang forudsættes at skulle administreres automatisk. Hvis ordningen skal administreres automatisk, uden at den berettigede personkreds i langt de fleste tilfælde selv skal ansøge om præmien, er det nødvendigt, at Udbetaling Danmark indsamler og samkører de relevante oplysninger om, hvorvidt betingelserne for udbetaling af præmien er opfyldt. Der skal derudover alene indsamles den mindste mængde data, det er muligt at fremskaffe for at sikre, at der bliver truffet en korrekt og fuldt oplyst afgørelse af, om en person har ret til en skattefri seniorpræmie.

Udbetaling Danmark får oplysninger vedrørende personer, der er født i 1954 eller herefter, og som efter at have nået folkepensionsalderen har arbejdet mindst én løntime. Efterfølgende vil oplysningerne opbevares hos Udbetaling Danmark, således at det via registeroplysninger kan valideres, at løntimerne eller timerne oparbejdet som selvstændigt erhvervsdrivende er korrekt angivet.

Det vurderes, at den foreslåede § 7, stk. 3, udgør en national særregel for behandling af ikke-følsomme personoplysninger, og at der er mulighed for at indføre bestemmelsen i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og dennes rammer for særregler om behandling af personoplysninger. Vurderingen heraf har taget udgangspunkt i de kriterier, som er anbefalet i betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen - og de retlige rammer for dansk lovgivning for så vidt angår indførelse af nye særregler for behandling af ikke-følsomme personoplysninger, jf. betænkningen (bind 1) s. 168 ff.

For så vidt angår den foreslåede § 7, stk. 3, og behandlingen af ikke-følsomme personoplysninger i medfør heraf, er det vurderingen, at der er hjemmel hertil i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, idet behandlingen er med til at indfri forudsætningerne i seniorpræmieloven om ret til seniorpension for nedslidte, og behandlingen dermed er nødvendig af hensyn til en opgave i samfundets interesse, idet seniorpræmieordningen skal fremme, at seniorer kan blive længere på arbejdsmarkedet, hvilket vil give et bedre arbejdsudbud og dermed bidrage positivt til samfundsøkonomien.

I databeskyttelsesforordningens artikel 14 er der fastsat nærmere regler om oplysningspligt, hvis personoplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede. Oplysningspligten indebærer, at den dataansvarlige som udgangspunkt har pligt til at oplyse den registrerede om en række forhold, når der indsamles oplysninger hos andre end den registrerede person, fx når der indsamles oplysninger fra andre myndigheders registre.

Databeskyttelsesforordningen fastsætter i artikel 14, stk. 5, litra a-d, en række undtagelser til den dataansvarliges oplysningspligt. I artikel 14, stk. 5, litra c, undtages meddelelser af oplysninger, hvis indsamling eller videregivelse udtrykkeligt er fastsat i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.

Der er med hjemmel i § 7 i seniorpræmieloven givet Udbetaling Danmark terminaladgang til en række registeroplysninger til brug for administration af seniorpræmieordningen. Der er i samme bestemmelse givet adgang til, at ministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte nærmere regler om administrationen af de opgaver, som Udbetaling Danmark skal udføre, herunder om adgang til og anvendelse af registeroplysninger, og hvilke registre der skal være terminaladgang til.

Udbetaling Danmark er undtaget fra oplysningspligten ved indsamling af oplysninger fra de omhandlede registre, når det i den kommende bekendtgørelse udtrykkeligt fastsættes, at der skal indsamles en række nærmere angivne personoplysninger. Det er ministeriets vurdering, at en nærmere udtrykkelig regulering af, at Udbetaling Danmark skal indhente nærmere angivne personoplysninger til brug for administration af seniorpræmieordningen, er omfattet af undtagelsen til oplysningspligten i databeskyttelsesforordningens art. 14, stk. 5 - under forudsætning af, at der fastsættes passende foranstaltninger til beskyttelse af den registrerede legitime interesser.

Sådanne passende foranstaltninger vurderes at findes i det forhold, at de registrerede har mulighed for på anden vis - dvs. ud over de oplysninger, der fremgår af de omhandlede registres - at dokumentere, at beskæftigelseskravet er opfyldt, jf. § 4, stk. 2, i loven. Det forudsættes desuden, at Udbetaling Danmark på både sin hjemmeside og borger.dk generelt oplyser om seniorpræmieordningen, og i den forbindelse også om de forhold, som der ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 1-2, skal oplyses om, når en dataansvarlig konkret skal opfylde en oplysningspligt.

På baggrund af ovenstående er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at lovgivningen som den er nu lever op til kravene i databeskyttelsesforordningen.

For at tydeliggøre, at Udbetaling Danmark som udgangspunkt automatisk træffer afgørelse om udbetaling af seniorpræmie, og at Udbetaling Danmark, i forbindelse med administration af ordningen, skal indsamle oplysninger fra en række registre uden at oplyse de registrerede om, at der indsamles oplysninger om dem, foreslås det imidlertid, at det fremgår direkte af seniorpræmieloven, at Udbetaling Danmark skal indsamle oplysninger fra indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, oplysninger om navne og adresser i Det Centrale Personregister, oplysninger hos skattemyndighederne om momsangivelser, oplysninger om aktuelle og tidligere ejerforhold hos Erhvervsstyrelsen, oplysninger hos skattemyndighederne om B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til indkomstregisteret, og om over- eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen, og oplysninger om selvstændig virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at bestemmelsen i lovforslagets § 3, nr. 6, er inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens art. 14, jf. også vurderingen ovenfor. Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 6.

Det vil fortsat være sådan, at henvisningen til § 12 i lov om Udbetaling Danmark i § 7, stk. 2, i seniorpræmieloven, betyder, at Udbetaling Danmark uden samtykke kan samkøre disse oplysninger til brug for kontrol af, om en person er berettiget til at modtage en skattefri seniorpræmie. Sammenholdt med ændringen i seniorpræmieloven betyder dette endvidere, at Udbetaling Danmark er undtaget til forpligtigelsen om at oplyse om indsamlingen til datasubjektet, som både fremgår af databeskyttelsesforordningens art. 14, men også er nævnt i forarbejderne til § 12 i lov om Udbetaling Danmark.

For at databeskyttelsesforordningens krav om hjemmel efter nationalret, jf. databeskyttelsesforordningen art. 14, stk. 5, litra c, er opfyldt, er det en forudsætning, at der i den natio­nale hjemmel er fastsat passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser, samt at Udbetaling Danmark i deres sagsbehandling af oplysningerne generelt overholder de almindelige krav i databeskyttelsesforordningen om dataminimering, proportionalitet og hjemmel, i forhold til indsamlingen af data.

Udbetaling Danmark er med lov om Udbetaling Danmark underlagt generelle krav om deres databehandling, på samme måde som andre offentlige myndigheder. Det er samtidig ved bekendtgørelse om en skattefri seniorpræmie sikret, at der ikke indhentes flere oplysninger, end Udbetaling Danmark har brug for, for at kunne træffe en korrekt afgørelse af retten til en skattefri seniorpræmie. Hjemlen til indsamling af oplysningerne findes i § 7 i seniorpræmieloven og § 12 i lov om Udbetaling Danmark, jf. afsnit 2.3.1.2 i lovforslagets generelle bemærkninger.

2.4. Ikrafttrædelses- og overgangsregler

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende med virkning fra 1. januar 2019. Efter Aftalen om ret til seniorpension for nedslidte skal visse fradragsbeløb forhøjes med virkning fra 1. januar 2019.

Efter gældende regler fastsættes en personlig tillægsprocent for folkepensionister og for førtidspensionister efter gammel ordning. Helbredstillæg udbetales efter størrelsen af den personlige tillægsprocent. Efter lov om social pension er det en betingelse for ret til helbredstillæg, jf. § 14 a, stk. 1, at folkepensionistens og en eventuel ægtefælle eller samlevers likvide formue ikke overstiger en fastsat formuegrænse. Tilsvarende gælder for ret til helbredstillæg for førtidspensionister efter gammel ordning, jf. §§ 19 og 20 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Helbredstillæg udbetales efter anmodning og ikke med tilbagevirkende kraft. Helbredstillæg efterreguleres ikke.

Efter gældende regler kan en pensionist indtil 31. juli det pågældende år indgive nye oplysninger om formuen pr. 1. januar til Udbetaling Danmark og få efterbetalt supplerende pensionsydelse.

Det foreslås, at loven får virkning fra den 1. december 2019 for så vidt angår retten til helbredstillæg, og at de hidtil gældende regler finder anvendelse til og med den 30. november 2019. Det skal sikre, at kommunerne og Udbetaling Danmark får mulighed for at foretage de nødvendige systemtilpasninger i forhold til ret til helbredstillæg.

Ifølge Aftalen om ret til seniorpension for nedslidte skal der indføres en række initiativer med henblik på, at seniorer skal have forbedret økonomisk tilskyndelse til at arbejde i deres seniorliv med virkning fra 1. januar 2019. Samtidig vil det være hensigtsmæssigt, at initiativerne får virkning for et helt kalenderår ad gangen. Med lovforslaget er der tale om følgende initiativer:

1) forhøjelse af fradragsbeløb for arbejdsindkomst før fastsættelse af den personlige tillægsprocent og pensionstillæg for folkepension,

2) forhøjelse af fradragsbeløb i indtægtsgrundlaget for ægtefælles og samlevers indkomst,

3) forhøjelse af den skattefrie seniorpræmie og

4) indførsel af en ny skattefri seniorpræmie for beskæftigede det andet år efter folkepensionsalderen.

Alle foreslåede initiativer stiller pensionisterne gunstigere, og der vil ikke som følge af initiativerne i forslaget være pensionister, der modtager en lavere pension. Forslaget er således ikke bebyrdende.

Det foreslås, at pension efter lov om social pension og efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fastsættes på ny i november 2019 for hele 2019 på baggrund af de forhøjede fradragsbeløb. Pensionen fastsættes på baggrund af den aktuelle forskuds­opgørelse. Det er en forudsætning, at pensionisten ikke forud for lovens ikrafttrædelse har fået omregnet pensionen i løbet af 2019 efter § 39, stk. 2, nr. 2 og 3, i lov om social pension eller § 38, stk. 2, nr. 2 og 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v.

Det foreslås, at for personer, der har fået omregnet pensionen i løbet af 2019 efter § 39, stk. 2, nr. 2 og 3, i lov om social pension eller § 38, stk. 2, nr. 2 og 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., omregnes pensionen på ny i november 2019 fra seneste omregningstidspunkt til kalenderårets udgang på baggrund af de forhøjede fradragsbeløb. Pensionen fastsættes på baggrund af oplysninger fra personen eller på grundlag af den registrerede indkomst i opgørelsesperioden.

Når den nye fastsættelse eller omregning af pensionen giver en forhøjelse af pensionen, udbetales forhøjelsen af pensionen med pensionen, der udbetales ved udgangen af november 2019. Tilsvarende gælder for ret til mediecheck og en supplerende pensionsydelse eller en forhøjelse af pensionsydelsen.

Det foreslås, at den supplerende pensionsydelse efterbetales, hvis Udbetaling Danmark senest den 31. december 2019 modtager nye oplysninger fra pensionisten om formuen pr. 1. januar 2019, som viser, at formuen ikke oversteg formuegrænsen, og betingelserne for ret til supplerende pensionsydelse i øvrigt er opfyldt. Dermed sikres, at pensionister, der ikke har indgivet formueoplysninger inden 31. juli 2019 på grund af en tillægsprocent på nul, som får en højere tillægsprocent som følge af lovforslaget, får mulighed for at indgive formueoplysninger til Udbetaling Danmark efter lovens ikrafttræden og få udbetalt supplerende pensionsydelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Udbetaling Danmark kontakter de potentielt berørte, som ikke tidligere har indgivet formueoplysningerne.

Det foreslås af tekniske årsager, at opgørelsesperioder i 2019, der ligger forud for seneste omregningstidspunkt efter § 39, stk. 2, nr. 2 og 3, i lov om social pension eller § 38, stk. 2, nr. 2 og 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., ikke skal omregnes i november 2019. Tilsvarende skal der ikke omregnes i november 2019, hvis den løbende pensionsudbetaling er ophørt inden pensionsudbetalingen i november 2019. Ved den endelige årlige efterregulering af pensionen for kalenderåret 2019 sker efterreguleringen derimod for hele 2019 på grundlag af de nye forhøjede fradragsbeløb, jf. § 39 b i lov om social pension og § 38 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Derved sikres, at alle får fuld gavn af de forhøjede fradragsbeløb, uanset om pensionen er omregnet i løbet af året eller ej.

Viser den nye fastsættelse af pensionen, at der er udbetalt for meget pension i 2019, herunder mediecheck og supplerende pensionsydelse, fordi der er sket ændringer i forskudsopgørelsen i forhold til de oplysninger, der lå til grund for tidligere fastsættelse af pensionen, vil pensionen skulle omregnes i november 2019 efter de gældende regler. Mediecheck og supplerende pensionsydelse vil ikke skulle omregnes, men vil skulle indgå i den årlige endelige efterregulering i 2020 for kalenderåret 2019. Herved sikres, at pensionisten ikke bliver stillet dårligere end efter de gældende regler ved at få fremrykket et tilbagebetalingskrav.

Boligstøtten, efter lov om individuel boligstøtte, beregnes på grundlag af indkomsten, der fremgår af indkomstregisteret pr. måned.

Når en pension forhøjes i en enkelt måned, vil en eventuel ændring af boligstøtten som udgangspunkt automatisk falde én til to måneder senere, når indkomstændringen fra måneden før fremgår af indkomstregisteret, og boligstøtten bliver genberegnet som følge heraf. Der foretages dog kun en genberegning i løbet af året, hvis indkomstændringen overstiger 800 kr. pr. måned, og hvis boligstøtten ændres med mindst 200 kr. pr. måned. Alternativt håndteres indkomstændringen først ved efterreguleringen. Indkomstgrænsen for boligydelse er 164.000 kr. årligt (der deles med 12 for en måneds boligstøtte). Det vil sige, at stigninger i indkomsten, der samlet set ligger under indkomstgrænsen, ikke vil påvirke boligstøtten. Der er således ingen, der vil kunne opleve et fald i boligstøtten, førend de har oplevet en højere udbetaling af folkepension, som følge af forslagene på pensionsområdet.

3. Økonomiske konsekvenser og implementerings­kon­sekven­ser for det offentlige

Samlet set skønnes lovforslaget at indebære ydelsesmæssige merudgifter (inkl. adfærd før skat og tilbageløb) på 401,9 mio. kr. i 2019, 433,7 mio. kr. i 2020, 506,6 mio. kr. i 2021, 488,4 mio. kr. i 2022 og 530,6 mio. kr. i 2023, stigende til 733,9 mio. kr. i 2025. Efter skat og tilbageløb skønnes merudgifterne til 182,2 mio. kr. i 2019, 153,3 mio. kr. i 2020, 204,7 mio. kr. i 2021, 193,3 mio. kr. i 2022 og 196,9 mio. kr. i 2023, stigende til 319,9 mio. kr. i 2025.

3.1. Økonomiske konsekvenser af ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Folkepensionister og førtidspensionister efter reglerne før 2003 kan efter gældende regler ved opgørelsen af indkomstgrundlaget for beregning af pensionstillægget samt den personlige tillægsprocent fradrage indtægter ved personligt arbejde på op til i alt 100.008 kr. i et kalenderår. Med lovforslaget vil dette beløb blive forhøjet til 122.004 kr. i et kalenderår. I 2019 skønnes det at ville berøre godt 33.000 pensionister.

Med lovforslaget vil der endvidere blive lempet for aftrapningen af den sociale pension, som følge af indkomst fra en ægtefælle eller samlevende, som ikke er pensionist. For folkepensionister og førtidspensionister efter reglerne før 2003 vil det ske ved, at det eksisterende fradrag i indtægtsgrundlaget, som følge af en ikke-pensioneret ægtefælle eller samlevers indkomst på halvdelen af indtægten op til et loft på 307.700 kr. (2019-niveau), ændres til, at der ses bort fra 54 pct. af indtægten uden loft. For førtidspensionister efter reglerne efter 2003 vil det ske ved at forhøje fradraget for en ægtefælle eller samlevers indkomst, som ikke er pensionist, med 13.000 kr. fra 236.728 kr. til 249.728 kr. (2019-niveau). Den lempede aftrapning som følge af indkomst fra en ægtefælle eller samlever, som ikke er pensionist, skønnes at ville berøre godt 38.000 pensionister i 2019.

Det vurderes samlet set, at ca. 71.000 pensionister vil være omfattet af lempelserne i 2019, jf. tabel 1.

Forslagene vil være fuldt indfaset efter første år og udviklingen i antal berørte pensionister følger herefter alene udviklingen i antallet af pensionister og gruppens indkomstforhold.

En forhøjelse af bundfradraget for pensionisters arbejdsindkomst og en mindre aftrapning som følge af indkomst fra en ægtefælle eller samlever, som ikke er pensionist, vil medføre direkte ydelsesmæssige merudgifter til folkepension og førtidspension samt merudgifter til tillægsydelser til pensionister, der udbetales med den personlige tillægsprocent, såsom helbredstillæg og varmetillæg.

Forslagene vurderes herudover at ville medføre adfærdsmæssige konsekvenser, der vil indebære mindreudgifter til folkepension, førtidspension, kontanthjælp, efterløn og dagpenge, samt øgede skatte- og afgiftsindtægter, som følge af ændret arbejdsudbud blandt pensionister samt deres ægtefæller eller samlevende. Fra 2020 indgår således en skønnet adfærdseffekt i forhold til gældende lovgivning på samlet ca. 250 personer årligt som følge af en beskæftigelseseffekt.

Samlet set vil det indebære offentlige merudgifter inkl. adfærd før skat og tilbageløb på 401,9 mio. kr. i 2019, 355,7 mio. kr. i 2020, 330,5 mio. kr. i 2021, 311,4 mio. kr. i 2022 og 352,7 mio. kr. i 2023, svarende til 188,2 mio. kr. i 2019, 124,3 mio. kr. i 2020, 114,7 mio. kr. i 2021, 103,3 mio. kr. i 2022 og 125,9 mio. kr. i 2023 efter skat og tilbageløb, jf. tabel 2.

Det bemærkes i relation til de i tabellen angivne merudgifter til mediecheck, at stigningen i antal pensionister med en personlig tillægsprocent på 100 også vil indebære en reduktion i provenuet fra medielicensen, idet flere vil få adgang til nedsat licens. Reduktionen vil imidlertid være marginal i forhold til det samlede licensprovenu.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at forslaget vil medføre administrative merudgifter på størrelsesordenen 3 mio. kr. for Udbetaling Danmark i forbindelse med implementering mv., herunder til systemmæssige tilretninger og efterregulering på baggrund af nye satser, der har virkning med tilbagevirkende kraft.

De statslige merudgifter til hhv. folkepension, førtidspension, helbredstillæg, varmetillæg og mediecheck i 2019 vil blive indarbejdet i lov om tillægsbevilling for 2019.

De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget vil skulle forhandles med de kommunale parter.

Lovforslaget får ingen konsekvenser for regionerne.

Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning, da der fortsat skal foretages automatisk sagsbehandling og digital afregning. Desuden gør lovforslagets brug af eksisterende registre, som allerede er digitaliserede.

3.2. Økonomiske konsekvenser af ændring af lov om en skattefri seniorpræmie

Med seniorpræmieloven blev der indført en ny skattefri seniorpræmie på 30.000 kr. for personer, som er beskæftiget i mindst 1.560 timer de første 12 måneder efter folkepensionsalderen. Seniorpræmien blev indført med virkning for årgange, der når folkepensionsalderen fra og med 2019, dvs. en person født 1. januar 1954, og frem efter. Med lovforslaget vil den skattefrie seniorpræmie blive ændret fra 30.000 kr. til 42.000 kr. (2019-niveau). Med lovforslaget vil samtidig blive indført en ny skattefri seniorpræmie for beskæftigelse det andet år efter folkepensionsalderen (13-24 måneder efterfolkepensionsalderen) på 25.000 kr. (2019-niveau), som giver øget tilskyndelse for seniorer til at arbejde efter folkepensionsalderen.

Det er skønnet, at lovændringen vil medføre en øget beskæftigelse det første år efter folkepensionsalderen, således at der i 2020 vil blive udbetalt seniorpræmie til yderligere ca. 250 personer, hvorved i alt ca. 5.850 personer skønnes at ville modtage seniorpræmie i 2020, jf. tabel 3. Lovændringen vil indebære en umiddelbar offentlig merudgift på yderligere knap 80 mio. kr. i 2020, dels som følge af de yderligere personer, som vil modtage seniorpræmien på 42.000 kr., samt de eksisterende personer, som får forhøjet deres seniorpræmie fra 30.000 kr. til 42.000 kr. I 2021 skønnes lovændringen også at medføre at yderligere 250 personer får udbetalt seniorpræmie, således at i alt 5.800 får seniorpræmie for det første år efter folkepensionsalderen. Hertil skønnes 3.950 personer at ville modtage seniorpræmie for det andet år, hvorved i alt ca. 9.750 personer i 2021 vil modtage seniorpræmie for enten det første eller andet år efter folkepensionsalderen. I 2021 indebærer forhøjelsen af seniorpræmien til 42.000 kr. samt den nye seniorpræmie på 25.000 kr. en offentlig merudgift på knap 180 mio. kr., jf. tabel 4.

I 2021 indgår en skønnet adfærdseffekt i forhold til gældende lovgivning på samlet ca. 500 personer som følge af en beskæftigelseseffekt, jf. tabel 3. Adfærdsvirkningen afspejler, at ændringen af præmien vil give flere seniorer incitament til at øge deres beskæftigelse. Dette vil medføre dels merudgifter til udbetaling af seniorpræmien og dels øgede skatte- og afgiftsindtægter som følge af, at flere er beskæftigede, samt øgede afgiftsindtægter ved tilbageløb af de udbetalte seniorpræmier.

Præmien udbetales af Udbetaling Danmark med en statslig finansiering på 100 procent. Ændringen af seniorpræmien forventes at medføre statslige merudgifter til udbetaling af seniorpræmien på 78 mio. kr. i 2020, 176 mio. kr. i 2021, 177 mio. kr. i 2022 og 178 mio. kr. i 2023, jf. tabel 4.

Efter tilbageløb og adfærd forventes ændringen af seniorpræmien at medføre offentlige mindreudgifter på ca. 6 mio. kr. i 2019 og merudgifter på ca. 30 mio. kr. i 2020, 90 mio. kr. i 2021-2022 og godt 70 mio. kr. i 2023 (2019-niveau), jf. tabel 5.

Lovforslaget kan derfor medføre merudgifter i Udbetaling Danmark til hhv. systemtilpasning og løbende drift. På baggrund af oplysninger fra Udbetaling Danmark forventes lovforslaget ikke at medføre yderligere omkostninger til implementering i forhold til gældende lovgivning, jf. lov om en skattefri seniorpræmie nr. 337 af 2. april 2019. På baggrund af oplysninger fra Udbetaling Danmark skønnes der, med betydelig usikkerhed merudgifter til administration i forhold til gældende lovgivning som følge af lovforslaget på i omegnen af 2 mio. kr. årligt. Dette medfører med betydelig usikkerhed samlede udgifter til administration af seniorpræmien i omegnen af 7 mio. kr. årligt fuldt indfaset.

Lovforslaget skønnes endvidere at medføre merudgifter i forhold til gældende lovgivning på 0,2 mio. kr. årligt fra 2020 og 0,3 mio. kr. årligt fra 2023 i Ankestyrelsen til øget sagsbehandling som følge af flere klagesager, da Ankestyrelsen er ankeinstans for afgørelser truffet af Udbetaling Danmark. Ankestyrelsen skønner, at det øgede antal klagede sager som følge af seniorpræmien, samlet set vil medføre udgifter til øget sagsbehandling på 0,4 mio. kr. årligt fra 2020 og 0,6 mio. kr. årligt fra 2023.

Forslaget om ændring af seniorpræmien har ingen konsekvenser for kommuner og regioner.

Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning jf. aftale om digitaliseringsklar lovgivning indgået af Folketingets partier i januar 2018, da der fortsat skal foretages automatisk sagsbehandling så vidt dette er muligt. Lovteksten er i videst muligt omfang udformet med objektive kriterier, så lovgivningen er digitaliseringsklar, og der er mulighed for effektiv it-anvendelse i kontroløjemed.

Lovforslagets indhold understøtter endvidere muligheden for digital administration under hensyntagen til borgernes data- og retssikkerhed. Det forudsættes i lovforslaget, at der gøres brug af eksisterende registre som allerede er digitaliserede.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder for så vidt angår udbetaling af en skattefri seniorpræmie, en tilretning af seniorpræmieloven, som understreger, at Udbetaling Danmark er forpligtiget til at indhente registeroplysninger, til brug for afgørelse af retten til udbetaling af en skattefri seniorpræmie.

Det vurderes at lovforslagets bestemmelse vil betyde, at Udbetaling Danmark har tilstrækkelig hjemmel til at være undtaget fra oplysningspligten i databeskyttelsesforordningen artikel 14.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Aftale om ret til seniorpension for nedslidte udmøntes hurtigst muligt med virkning fra 1. januar 2019.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. august 2019 til den 10. september 2019 været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Ankestyrelsen, ATP, DR, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Seniorer, Datatilsynet, Det Centrale Handi­cap­råd, DI, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Faglige Seniorer, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, FSR - danske revisorer, KL, Landsforeningen for førtidspensionister, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 14 a, stk. 1, i lov om social pension kan kommunalbestyrelsen yde helbredstillæg til betaling af en pensionists egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15 og kapitel 42.

Folketinget har med lov nr. 507 af 1. maj 2019 om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Styrket indsats på høreapparatområdet) flyttet reglerne om høreapparaterne fra sundhedslovens kapitel 15 til kapitel 15 a. Loven trådte i kraft 1. juli 2019.

Ved en fejl blev der ved vedtagelsen af lov nr. 507 af 1. maj 2019 ikke konsekvensrettet i § 14 a, stk. 1, i lov om social pension, hvilket betyder, at der i § 14 a, stk. 1, mangler en henvisning til kapitel 15 a i sundhedsloven.

Sundheds- og Ældreministeriet har udsendt en orienteringsskrivelse om ændring af pensionslovene som følge af lov nr. 507 af 1. maj 2019 om en styrket indsats på høreapparatsområdet, som fortolkningsbidrag til § 14 a i lov om social pension om at bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med reglens formål. Det betyder, at henvisningerne til sundhedslovens kapitel 15 i lov om social pension § 14 a, stk. 1, skal forstås som, at der henvises til både sundhedslovens kapitel 15 og kapitel 15 a. Det er gjort for at sikre, at der ikke sker en utilsigtet ændring af reglerne.

Det foreslås at ændre § 14 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om social pension således, at der i § 14 a, stk. 1, 1. pkt., henvises til både kapitel 15 og kapitel 15 a i sundhedsloven.

Der er alene tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 2

Efter gældende regler i lov om social pension har folkepensionister et årligt bundfradrag efter AM-bidrag på op til 100.008 kr. for pensionistens indtægt ved personligt arbejde ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for indtægtsregulering af pensionstillæg og den personlige tillægsprocent.

Den supplerende pensionsydelse, helbredstillæg og varmetillæg udbetales efter størrelsen af den personlige tillægsprocent. Retten til mediecheck er betinget af, at den personlige tillægsprocent er fastsat til 100.

Det foreslås i § 29, stk. 1, nr. 7, at bundfradraget forhøjes til 122.004 kr. årligt.

Forslaget vil indebære en øget gevinst ved beskæftigelse for pensionister, som har begrænsede arbejdsindkomster, fx vil en enlig folkepensionist, som har indtægt ved personligt arbejde på over 100.008 kr. årligt, ved et forhøjet bundfradrag få forøget fradraget i indtægtsgrundlaget. Indtægtsgrundlaget, der ligger til grund for indtægtsreguleringen, vil således blive lavere, og pensionisten vil derfor kunne opleve en stigning i udbetalt pensionstillæg.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg for en folkepensionist, der er gift eller samlevende med en ikke-pensionist, ses der bort fra halvdelen af en ikke-pensioneret ægtefælle eller samlevers indkomst op til 307.700 kr. (2019-niveau), jf. § 49, stk. 1, nr. 5.

Det foreslås, at ændre § 49, stk. 1, nr. 5, således, at fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 29, stk. 5, udgør 54 procent af dennes indtægt.

Forslaget indebærer, at fradragsbeløbet forhøjes, og at loftet over det maksimale fradrag bortfalder. Det betyder, at folkepensionister, der efter gældende regler får indtægtsreguleret pensionstillægget som følge af indkomst fra en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensionist, kan opleve en stigning i pensionstillægget.

Til nr. 4

Ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspension efter lov om social pension for en førtidspensionist, der er gift eller samlevende med en ikke pensionist, ses der bort fra den ikke-pensionerede ægtefælle eller samlevers indkomst op til 236.728 kr. i 2019-niveau.

Det foreslås at ændre § 49, stk. 1, nr. 10, således, at fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 32 a, stk. 4, udgør 249.728 kr.

Forslaget indebærer, at førtidspensionister, som modtager pension efter lov om social pension, får forhøjet fradraget for en ikke-pensioneret ægtefælle eller samlevers indkomster med 13.000 kr. i 2019-niveau. Fradraget i indtægtsgrundlaget for ægtefællens eller samleverens indkomst vil således blive forhøjet fra 236.728 kr. til 249.728 kr. (2019-niveau). Forhøjelsen af fradraget indebærer, at førtidspensionister, der får indtægtsreguleret pensionen som følge af indkomst fra en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensionist, kan opleve en stigning i pensionsudbetalingen.

Til § 2

Til nr. 1

Efter gældende regler i 18, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. kan kommunalbestyrelsen yde helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15 og kapitel 42.

Folketinget har med lov nr. 507 af 1. maj 2019 om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Styrket indsats på høreapparatområdet) flyttet reglerne om høreapparaterne fra sundhedslovens kapitel 15 til kapitel 15 a. Loven trådte i kraft 1. juli 2019.

Ved en fejl blev der ved vedtagelsen af lov nr. 507 af 1. maj 2019 ikke konsekvensrettet i § 18, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., hvilket betyder, at der i § 18, stk. 1, mangler en henvisning til kapitel 15 a i sundhedsloven.

Sundheds- og Ældreministeriet har udsendt en orienteringsskrivelse om ændring af pensionslovene som følge af lov nr. 507 af 1. maj 2019 om en styrket indsats på høreapparatsområdet, som fortolkningsbidrag til § 18, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., om at bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med reglens formål. Det betyder at henvisningerne til sundhedslovens kapitel 15 i § 18, stk. 1, skal forstås som, at der henvises til både sundhedslovens kapitel 15 og kapitel 15 a. Det er gjort for at sikre, at der ikke sker en utilsigtet ændring af reglerne.

Det foreslås, at ændre § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. således, at der i § 18, stk. 1, 1. pkt., henvises til både kapitel 15 og kapitel 15 a i sundhedsloven.

Der er alene tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 2

Ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg for en førtidspensionist, der er gift eller samlevende med en ikke-pensionist, ses der bort fra halvdelen af en ikke-pensioneret ægtefælle eller samlevers indkomst op til 307.700 kr. (2019-niveau), jf. § 48, stk. 1, nr. 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Det foreslås, at ændre § 48, stk. 1, nr. 4, således, at fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 26, stk. 3, udgør 54 procent af dennes indtægt.

Forslaget indebærer, at fradragebeløbet forhøjes, og at loftet over det maksimale fradrag bortfalder. Det betyder, at førtidspensionister efter gammel ordning, der efter gældende regler får indtægtsreguleret pensionstillægget som følge af indkomst fra en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensionist, kan opleve en stigning i pensionstillægget.

Til § 3

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i seniorpræmielovens § 1, udbetales der en seniorpræmie til personer, som er i beskæftigelse efter folkepensionsalderen. Retten til seniorpræmie er betinget af, at personen inden for de første 12 måneder efter tidspunktet for opnåelse af folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, har haft mindst 1.560 løntimer og er født den 1. januar 1954 eller senere.

Det foreslås, at § 1 affattes således, at det i stk. 1 bestemmes, at seniorpræmien udbetales til personer, som er i beskæftigelse efter folkepensionsalderen og er født den 1. januar 1954 eller senere.

Forslaget indebærer, at seniorpræmieordningen alene omfatter personer, som er i beskæftigelse efter at have nået folkepensionsalderen, og som er født den 1. januar 1954 eller senere.

Det foreslås i stk. 2, at retten til første seniorpræmie, jf. § 3, stk. 1, er betinget af, at personen inden for de første 12 måneder efter tidspunktet for opnåelse af folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, har haft mindst 1.560 løntimer.

Forslaget indebærer, at der vil være ret til at få udbetalt en skattefri seniorpræmie det første år efter, at en person har nået folkepensionen, hvis vedkommende i perioden har haft mindst 1.560 løntimer.

Det foreslås i stk. 3, at retten til anden seniorpræmie, jf. § 3, stk. 1, er betinget af, at personen i perioden 13.-24. måned efter tidspunktet for opnåelse af folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, har haft mindst 1.560 løntimer.

Forslaget indebærer, at der vil blive indført en ret til at få udbetalt en skattefri seniorpræmie andet år (dvs. 13.-24. måned) efter, at en person har nået folkepensionsalderen, hvis vedkommende i perioden har haft mindst 1.560 løntimer. Der kan optjenes skattefri seniorpræmie for andet år (dvs. 13.-24. måned), uanset om personen har optjent seniorpræmie for første år (dvs. 1.-12. måned).

Det foreslåede betyder, at en person, der har arbejdet i 13.-24. måned efter at have nået folkepensionsalderen, vil have ret til at modtage en skattefri seniorpræmie på 25.000 kr. Det forudsættes, at personen skal opfylde de samme betingelser, som ved retten til at modtage den første seniorpræmie. Det betyder, at personen skal have arbejdet 1.560 løntimer i perioden på 13. - 24. måned, efter at have nået folkepensionsalderen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter gældende § 2, stk. 2, gælder principperne for beregning af beskæftigelseskravet alene for beskæftigelse i de første 12 måneder, efter at en person har nået folkepensionsalderen. Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed samt A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, timer som følge af B-indkomst, hvor der udbetales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af selvstændig virksomheds overskud eller underskud, eller løntimer kan tælles med i opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Derudover kan løntimer som følge af overskud i selvstændig virksomhed optjent i et andet EU/EØS land eller Schweiz medregnes i opgørelsen af beskæftigelseskravet. Det er en betingelse for at medregne selvstændig virksomhed i et andet EU/ EØS land, at personen ved udløbet af det indkomstår, der udløber i løbet af optjeningsperioden, eller i samme periode er omfattet af kildeskattelovens § I A i det indkomstår, der udløber i løbet af perioden på 12 måneder.

Det foreslås i § 2, stk. 2, at optællingen af timer, der berettiger til udbetaling af seniorpræmie, skal følge de samme principper for anden seniorpræmiepræmie, som gælder for beregningen af første præmie. For at sikre, at opgørelsen af hvilke løntimer, der skal tælles med i opgørelsen af beskæftigelseskravet, er ens, tilrettes § 2, stk. 2, således at det sikres, at der for udbetalingen af både første og anden seniorpræmie kan optælles selvstændig virksomhed fra et andet EU/EØS-land.

Det foreslåede betyder, at der i opgørelsen af både første og anden skattefri seniorpræmie indgår løntimer, herunder ukontrollabel arbejdstid, som i optjeningsperioden er indberettet til indkomstregisteret, timer som følge af omregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud, jf. dog lovens § 2, nr. 3.

Der vil herudover også indgå løntimer som følge af overskud i selvstændig virksomhed optjent i et andet EU/EØS land eller Schweiz, medregnes i opgørelsen af beskæftigelseskravet. Det er en betingelse for at medregne selvstændig virksomhed i et andet EU/ EØS land, at personen ved udløbet af det indkomstår, der udløber i løbet af optjeningsperioden, eller i samme periode er omfattet af kildeskattelovens § I A i det indkomstår, der udløber i løbet af perioden fra enten 1. - 12. måned eller 13.-24. måned efter at have nået pensionsalderen.

Udmøntningen af ovennævnte forslag sker med hjemmel i lovens § 2, stk. 3, på grundlag af de principper, som er udmøntet i kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 1751 af 27. december 2018 om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge med tilhørende vejledning nr. 10120 af samme dato om genoptjening af ret til dagpenge samt bekendtgørelser nr. 1182 af 26. september 2018 om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet med tilhørende vejledning nr. 9808 af 26. september 2018.

Der vil med hjemmel i lovens § 4, stk. 3, blive fastsat regler om dokumentation for udenlandsk arbejde og indkomst, fx ansættelseskontrakt, lønsedler og årsopgørelser.

Der vil videre med hjemmel i lovens § 2, stk. 3, blive fastsat nærmere regler om, at 12 måneders perioden regnes i fulde måneder fra den første i måneden efter opnåelse af folkepensionsalderen, at det som udgangspunkt vil være registeroplysningerne om løntimer, der lægges til grund for vurdering af retten til seniorpræmien, samt om hvordan beregningen af løntimer sker i tilfælde med bl.a. sygdom, ferie, strejke eller lockout.

Der er ikke forudsat indholdsmæssige ændringer, ud over at opgørelsen af løntimer skal gælde for begge seniorpræmier.

Til nr. 3

Efter den gældende § 3, stk. 1, udgør seniorpræmien et engangsbeløb på 30.000 kr.

Det foreslås i § 3, stk. 1, at ændre 30.000 kr. til 42.000 kr., for personer, jf. § 1, stk. 2.

Det betyder, at for personer, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, vil seniorpræmien det første år udgøre et engangsbeløb på 42.000 kr.

Til nr. 4

De gældende regler i § 3, omfatter alene den første seniorpræmie, som udgør et engangsbeløb på 30.000 kr.

Det foreslås i nyt § 3, stk. 2, at seniorpræmien udgør et engangsbeløb på 25.000 kr. for personer omfattet af anden seniorpræmie, jf. § 1, stk. 3.

Det betyder, at for personer, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 3, vil seniorpræmien det andet år udgøre et engangsbeløb på 25.000 kr.

Det er fastsat, at der herudover gælder de samme betingelser for første, som for anden seniorpræmie, således at præmien er skattefri, ikke medfører fradrag i ydelser efter anden lovgivning og reguleres en gang årligt første gang den 1. januar 2020.

Til nr. 5

Efter gældende § 3, stk. 4, reguleres seniorpræmien én gang årligt. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2020.

Det foreslås, at der i § 3, stk. 4, som bliver til stk. 5, indsættes et nyt 3. pkt., om, at de regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslåede betyder, at beløbet, der udgør den skattefrie seniorpræmie, reguleres til nærmeste hele kronebeløb.

Til nr. 6

Efter gældende regler i § 7 har Udbetaling Danmark terminal adgang og ret til at bruge visse registeroplysninger ved afgørelsen af, om en person er berettiget til at få udbetalt den skattefrie seniorpræmie. Det vil endvidere blive fastsat i den planlagte bekendtgørelse efter seniorpræmielovens § 7, stk. 4, at Udbetaling Danmark har pligt til at indhente oplysninger, til brug for afgørelse om ret til seniorpræmie, for folk der er omfattet af lovens målgruppe.

Det foreslås i § 7, stk. 3, at det pålægges Udbetaling Danmark at indhente oplysninger om personer, som har nået folkepensionsalderen, og som herefter har haft beskæftigelse omfattet af lovens § 2. Oplysningerne skal danne grundlag for administrationen af ordningerne om seniorpræmierne, herunder vurdering af om betingelserne for retten til at få udbetalt første eller anden seniorpræmie er opfyldt, fx om personen har opnået de 1.560 løntimer.

Bestemmelsen ændres for at fastsætte ved lov, at Udbetaling Danmark er forpligtiget til at indhente oplysningerne, hvilket betyder, at Udbetaling Danmark i denne situation er undtaget fra databeskyttelsesforordningens krav om oplysningspligt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c.

Det betyder, at Udbetaling Danmark ikke skal oplyse de berørte personer, når der indhentes registerdata om dem, i forbindelse med deres udsøgning og behandling af sager vedrørende udbetaling af en skattefri seniorpræmie. Det forudsættes i stedet, at der på borger.dk vil være generel information, efter forskrifterne i databeskyttelsesforordningens art. 14, stk. 1, og i øvrigt om nødvendigt efter artikel 14, stk. 2.

Udbetaling Danmark indhenter alene de oplysninger, der er nødvendige for administrationen af ordningen. Det er forudsat, at også oplysninger, der er nødvendige for at beslutte at tage en sag under behandling, er omfattet af denne bestemmelse.

Registrene, der indhentes oplysninger fra, svarer til § 7, stk. 2, i seniorpræmieloven. De registre, som Udbetaling Danmark kan indhente oplysninger fra, uden at skulle oplyse datasubjektet om indhentelsen af oplysningerne, omfatter:

1) oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister,

2) oplysninger om navne og adresser i Det Centrale Personregister,

3) oplysninger hos skattemyndighederne om momsangivelser,

4) oplysninger om aktuelle og tidligere ejerforhold hos Erhvervsstyrelsen,

5) oplysninger hos skattemyndighederne om B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til indkomstregisteret, og om over- eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen og

6) oplysninger om selvstændig virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister.

Oplysningerne indhentes således, at Udbetaling Danmark kan foretage fremsøgning og træffe afgørelse på baggrund heraf om, hvorvidt en person har ret til at modtage en skattefri seniorpræmie. Med lovforslaget vil der blive indhentet oplysninger om antal løntimer i det relevante år, oplysninger om årsopgørelse fra feltet om årlig indkomst og oplysninger fra CVR-registeret om selvstændig virksomhed.

Udbetaling Danmark har, som redegjort for i de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.2.2, hjemmel til behandlingen af data i medfør af både dataforordningens regler, og § 7, stk. 1 og stk. 2, i seniorpræmieloven, og § 12 i lov om Udbetaling Danmark, som der henvises til i § 7, stk. 2, i seniorpræmieloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.2.2.

Til § 4

Til stk. 1

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det er nødvendigt, at loven træder i kraft hurtigst muligt efter vedtagelse i Folketinget, for at udbetaling af en forhøjet pension som følge af lovforslaget kan blive udbetalt i november 2019.

Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om en skattefri præmie ikke gælder for eller kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Til stk. 2

Efter gældende regler fastsættes folkepensionen og førtidspensionen efter § 39 i lov om social pension på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 27, 29 og 32 a. Udbetaling Danmark foretager årligt en endelig efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår, jf. lovens § 39 b. Efterreguleringen sker på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregistret. Helbredstillægget efterreguleres dog ikke.

Tilsvarende fastsættes førtidspensionen efter § 38 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 25 og 26. Udbetaling Danmark foretager årligt en endelig efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår, jf. lovens § 38 a. Efterreguleringen sker på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregistret. Helbredstillægget efterreguleres dog ikke.

Det foreslås, at loven har virkning fra den 1. januar 2019, jf. dog stk. 6, 12 og 15.

Det fremgår af aftalen om ret til seniorpension for nedslidte, at seniorer skal have forbedret økonomisk tilskyndelse til at arbejde i deres seniorliv med virkning fra 1. januar 2019. Samtidig vil det være hensigtsmæssigt, at initiativerne får virkning for et helt kalenderår ad gangen.

Med lovforslaget er der tale om følgende initiativer:

1) forhøjelse af fradragsbeløb for arbejdsindkomst før fastsættelse af den personlige tillægsprocent og pensionstillæg for folkepension

2) forhøjelse af fradragsbeløb i indtægtsgrundlaget for ægtefælles og samlevers indkomst

3) forhøjelse den skattefrie seniorpræmie og

4) indførelse af en ny skattefri seniorpræmie for beskæftigede det andet år efter folkepensionsalderen.

Alle foreslåede initiativer stiller pensionisterne gunstigere.

Helbredstillæg udbetales efter anmodning og ikke med tilbagevirkende kraft. Helbredstillæg efterreguleres ikke. Af administrative hensyn foreslås det, at loven for så vidt angår retten til helbredstillæg får virkning fra den 1. december 2019, jf. bemærkningerne til stk. 6 og 12.

Forslaget er således ikke bebyrdende. Der vil ikke som følge af forslaget være pensionister, der modtager en lavere pension.

Til stk. 3

Det foreslås, at pensionen efter lov om social pension fastsættes på ny i november 2019 med virkning fra 1. januar 2019, jf. stk. 2, for hele opgørelsesperioden 1. januar 2019 til 31. december 2019 på baggrund af de forhøjede fradragsbeløb, jf. lovens § 1, og på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 29 og 32 a i lov om social pension. Det er en betingelse, at personen ikke har fået omregnet pensionen efter § 39, stk. 2, nr. 2 eller 3, i lov om social pension i løbet af året, se stk. 4, og at den nye fastsættelse fører til en forhøjelse af pensionens størrelse. Når en ny fastsættelse af pensionen efter lov om social pension, fører til en nedsættelse af pensionens størrelse, foretages en omregning af pensionen efter § 39 i lov om social pension.

Med forslaget vil der skulle foretages en ny fastsættelse af pensionen i november 2019 for hele opgørelsesperioden 1. januar 2019 til 31. december 2019 på baggrund af de forhøjede fradragsbeløb, der får virkning fra den 1. januar 2019.

For pensionister, der har en opgørelsesperiode, der alene omfatter en del af kalenderåret, fx fordi pensionen er tilkendt i løbet af 2019, fastsættes pensionen på ny for opgørelsesperioden fra retten til udbetaling af pension til 31. december 2019. De forhøjede fradragsbeløb vil i sig selv føre til en begunstigelse for pensionisterne.

Den nye fastsættelse vil skulle ske på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 29 og 32 a i lov om social pension. I de tilfælde, hvor pensionisten eller en ægtefælle eller samlever har forhøjet indkomsten i sin forskudsopgørelse væsentligt siden den forskudsopgørelse, der lå til grund for seneste fastsættelse af pensionen i 2019, vil der kunne forekomme tilfælde, hvor pensionisten som følge heraf ved en ny fastsættelse i november 2019 ikke har ret til en forhøjelse af pensionens størrelse.

Når en ny fastsættelse af folke- eller førtidspensionen efter lov om social pension, jf. stk. 3, 2. pkt., ville føre til en nedsættelse af pensionens størrelse, foretages en omregning af pensionen efter de gældende regler i § 39 i lov om social pension.

En ny fastsættelse af folke- eller førtidspensionen, der fører til en nedsættelse af pensionen størrelse, vil ikke skyldes forslagene i lovforslagets § 1, men derimod, at pensionisten eller pensionistens ægtefælle eller samlever har forhøjet indkomsten i sin forskudsopgørelse væsentligt siden den forskudsopgørelse, der lå til grund for tidligere fastsætte af pensionen 2019. Forudsætningen for den tidligere fastsættelse af pensionen har på den baggrund ændret sig så væsentligt, at der alene på denne baggrund er grundlag for en omregning af pensionen efter de gældende regler. Hertil kommer, at de forhøjede fradragsbeløb kan ændre retten til pension. Pensionen for kalenderåret 2019 efterreguleres ved den årlige endelige efterregulering i 2020 på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregistret. På den baggrund kan forslaget ikke anses for bebyrdende. Med forslaget sikres, at pensionisten ikke vil blive stillet ringere end efter de gældende regler ved at få fremrykket et tilbagebetalingskrav.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 4

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at for personer, der forud for lovens ikrafttræden har fået omregnet pensionen i 2019 efter § 39, stk. 2, nr. 2 eller 3, i lov om social pension, omregnes pensionen i november 2019 fra seneste omregningstidspunkt på baggrund af de forhøjede fradragsbeløb, jf. lovens § 1, og på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 29 og 32 a i lov om social pension. Det er en betingelse, at omregningen fører til en forhøjelse af pensionens størrelse.

Med forslaget, skal pensionen omregnes fra seneste omregningstidspunkt, hvis omregningen skyldes, at der er sket en ændring af de personlige forhold, som har betydning for pensionens størrelse, jf. § 39, stk. 2, nr. 2, eller pensionistens ægtefælle eller samlever er død, jf. § 39, stk. 2, nr. 3. Med forslaget vil der således skulle foretages en omregning af pensionen i november 2019 for den aktuelle opgørelsesperiode på baggrund af de forhøjede fradragsbeløb, der får virkning fra den 1. januar 2019. De forhøjede fradragsbeløb vil i sig selv føre til en begunstigelse for pensionisterne.

Opgørelsesperioder i 2019, der ligger forud for seneste omregningstidspunkt, omregnes ikke i november 2019. Ved den endelige årlige efterregulering af pensionen for kalenderåret 2019 sker efterreguleringen derimod for hele 2019 på grundlag af de nye forhøjede fradragsbeløb, jf. 39 b i lov om social pension. Derved sikres, at alle får gavn af de forhøjede fradragsbeløb, også hvis deres indtægter har ligget i en tidligere opgørelsesperiode.

Omregningen vil skulle ske på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 29 og 32 a i lov om social pension. I de tilfælde, hvor pensionisten eller en ægtefælle eller samlever har forhøjet indkomsten i sin forskudsopgørelse væsentligt siden den forskudsopgørelse, der lå til grund for en tidligere fastsættelse af pensionen, vil der kunne forekomme tilfælde, hvor pensionisten som følge heraf ved en omregning i november 2019 ikke har ret til en forhøjelse af pensionens størrelse.

Det fastslås i stk. 4, 2. pkt., at når en omregning af folke- eller førtidspensionen efter lov om social pension, vil føre til en nedsættelse af pensionens størrelse, foretages en omregning af pensionen efter den gældende § 39 i lov om social pension.

En omregning af folke- eller førtidspensionen, der fører til en nedsættelse af pensionen størrelse, vil ikke skyldes forslagene i lovforslagets § 1, men derimod, at pensionisten eller pensionistens ægtefælle eller samlever har forhøjet indkomsten i sin forskudsopgørelse væsentligt siden den forskudsopgørelse, der lå til grund for tidligere fastsætte af pensionen i 2019. Forudsætningen for den tidligere fastsættelse af pensionen har på den baggrund ændret sig så væsentligt, at der alene på denne baggrund er grundlag for en omregning af pensionen efter de gældende regler. Hertil kommer, at de forhøjede fradragsbeløb kan ændre retten til pension. Pensionen for kalenderåret 2019 efterreguleres ved den årlige endelige efterregulering i 2020 på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregistret. På den baggrund kan forslaget ikke anses for bebyrdende. Med forslaget sikres, at pensionisten ikke vil blive stillet ringere end efter de gældende regler ved at få fremrykket et tilbagebetalingskrav.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 5

Det foreslås i stk. 5, at for folkepensionister, der modtager pension efter stk. 3, 1. pkt., eller er omfattet af stk. 4, 1. pkt., og som får udbetalt pensionen bagud, efterbetales forhøjelsen af pensionens grundbeløb, pensionstillæg og varmetillæg med pensionen for november 2019 ved udgangen af november 2019. Får folkepensionisten udbetalt pensionen forud, efterbetales forhøjelsen af folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg og varmetillæg med pensionen for december 2019 ved udgangen af november 2019. For førtidspensionister, der modtager pension efter stk. 3, 1. pkt. eller er omfattet af stk. 4, 1. pkt., og som får udbetalt pensionen bagud efterbetales forhøjelsen af pensionen for opgørelsesperioden med pensionen for november 2019 ved udgangen af november 2019. Får førtidspensionisten udbetalt pension forud, efterbetales forhøjelsen af pensionen for opgørelsesperioden med pensionen for december 2019 ved udgangen af november 2019.

Med forslaget udbetales en forhøjelse af pension efter lov om social pension som følge af lovforslaget i den aktuelle opgørelsesperiode med pensionen for november 2019 i slutningen af november 2019 for de pensionister, der modtager pensionen bagudbetalt, mens den forhøjede pension for de pensionister, der modtager pension forudbetalt, udbetales i slutningen af november 2019, sammen med pensionen for december 2019.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 6

Efter gældende regler udbetales helbredstillæg efter anmodning og ikke med tilbagevirkende kraft, ligesom helbredstillæg ikke efterreguleres.

Det foreslås i stk. 6, at helbredstillæg efter lov om social pension fastsættes på ny med virkning fra den 1. december 2019. De hidtil gældende regler finder anvendelse indtil 30. november 2019.

Med forslaget om forhøjelse af fradragsbeløb før fastsættelse af størrelsen af den personlige tillægsprocent, som helbredstillægget udbetales efter, vil nogle pensionister, som ikke tidligere havde ret til helbredstillæg få ret hertil, og andre pensionister vil få ret til udbetaling af helbredstillæg efter en højere personlig tillægsprocent. Forslaget indebærer, at kommunerne i december 2019 vil skulle udstede nye helbredskort til alle, der med forslaget vil få ændret den personlige tillægsprocent, og til andre pensionister, der med forslaget får ret til helbredstillæg. Det er på den baggrund foreslået, at de hidtil gældende regler herom finder anvendelse indtil 30. november 2019.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 7

Efter gældende regler udbetales mediecheck og supplerende pensionsydelse i januar. Retten til mediecheck er betinget af, at pensionistens personlige tillægsprocent er opgjort til 100. Den supplerende pensionsydelse udbetales efter pensionistens personlige tillægsprocent, når pensionistens likvide formue ikke overstiger en fastsat formuegrænse. Den supplerende pensionsydelse efterbetales, hvis Udbetaling Danmark inden 31. juli det pågældende år modtager nye oplysninger fra pensionisten om formuen pr. 1. januar, som viser, at formuen ikke oversteg formuegrænsen, og betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Efter praksis foretages der ikke en omregning af mediecheck og supplerende pensionsydelse i løbet af året, men ydelserne efterreguleres ved den årlige endelige efterregulering af pensionen i 2020 for kalenderåret 2019.

Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at, når den nye fastsættelse eller omregning af pensionen i november 2019, jf. stk. 3 og 4, giver ret til mediecheck, supplerende pensionsydelse eller en højere supplerende pensionsydelse, end der blev udbetalt tidligere i 2019, skal disse ydelser udbetales med pensionsudbetalingen i november 2019.

Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at den supplerende pensionsydelse efterbetales, hvis Udbetaling Danmark senest den 31. december 2019 modtager nye oplysninger fra pensionisten om formuen pr. 1. januar 2019, som viser, at formuen ikke oversteg formuegrænsen, og betingelserne for ret til supplerende pensionsydelse i øvrigt er opfyldt.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 8

Det foreslås i stk. 8, at når den nye fastsættelse eller omregning af pensionen i november 2019, jf. stk. 3 og stk. 4, viser, at der ikke var ret til en i 2019 udbetalt mediecheck, en supplerende pensionsydelse, eller at der var ret til en mindre supplerende pensionsydelse, end der tidligere er blevet udbetalt i 2019, som følge af et forhøjet indtægtsgrundlag, jf. § 29 i lov om social pension, indgår ændringerne i den årlige endelige efterregulering af pensionen i 2020 for kalenderåret 2019, jf. § 39 b i lov om social pension.

En ny fastsættelse eller omregning af folke- eller førtidspensionen, der vil nedsætte pensionistens personlige tillægsprocent, således, at der ikke var ret til mediecheck eller supplerende pensionsydelse, eller der var ret til en mindre supplerende pensionsydelse, end der er blevet udbetalt tidligere i 2019, skyldes ikke forslagene i lovforslagets § 1, men derimod, at pensionisten eller pensionistens ægtefælle eller samlever har forhøjet indkomsten i sin forskudsopgørelse væsentligt siden den forskudsopgørelse, der lå til grund for fastsættelsen af pensionen. Forudsætningen for fastsættelsen af pensionistens personlige tillægsprocent den 1. januar 2019 har på den baggrund ændret sig væsentligt. Ændringerne vil indgå i den årlige endelige efterregulering af pensionen i 2020 for kalenderåret 2019.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 9

Det foreslås i stk. 9, 1. pkt., at pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fastsættes på ny i november 2019 for hele opgørelsesperioden fra den 1. januar 2019 til 31. december 2019, jf. dog stk. 10, 1. pkt., på baggrund af de forhøjede fradragsbeløb, jf. lovens § 2, og på grundlag af indtægten opgjort efter § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Det er en betingelse efter stk. 10, 1. pkt., at personen ikke har fået omregnet pensionen efter § 38, stk. 2, nr. 2 eller 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. i løbet af året, og at den nye fastsættelse fører til en forhøjelse af pensionens størrelse.

Med forslaget vil der skulle foretages en ny fastsættelse af pensionen i november 2019 for hele opgørelsesperioden 1. januar 2019 til 31. december 2019 på baggrund af de forhøjede fradragsbeløb, der får virkning fra den 1. januar 2019. De forhøjede fradragsbeløb vil i sig selv føre til en begunstigelse for pensionisterne.

Opgørelsesperioder i 2019, der ligger forud for seneste omregningstidspunkt, omregnes ikke i november 2019. Ved den endelige årlige efterregulering af pensionen for kalenderåret 2019 sker efterreguleringen derimod for hele 2019 på grundlag af de nye forhøjede fradragsbeløb, jf. § 38, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Derved sikres, at alle får gavn af de forhøjede fradragsbeløb, også hvis deres indtægter har ligget i en tidligere opgørelsesperiode.

Den nye fastsættelse vil skulle ske på grundlag af indtægten opgjort efter § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. I de tilfælde, hvor pensionisten eller en ægtefælle eller samlever har forhøjet indkomsten i sin forskudsopgørelse væsentligt siden den forskudsopgørelse, der lå til grund for seneste fastsættelse af pensionen i 2019, vil der kunne forekomme tilfælde, hvor pensionisten som følge heraf ved en ny fastsættelse i november 2019 ikke har ret til en forhøjelse af pensionens størrelse.

Det fastslås i stk. 9, 2. pkt., at når en ny fastsættelse af førtidspensionen vil føre til en nedsættelse af pensionens størrelse, foretages en omregning af pensionen efter den gældende § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

En ny fastsættelse af førtidspensionen, der fører til en nedsættelse af pensionens størrelse, vil ikke skyldes forslaget i lovforslagets § 2, men derimod, at pensionisten eller pensionistens ægtefælle eller samlever har forhøjet indkomsten i sin forskudsopgørelse væsentligt siden den forskudsopgørelse, der lå til grund for fastsættelsen af pensionen tidligere i 2019. Forudsætningen for fastsættelsen af pensionen har på den baggrund ændret sig så væsentligt, at der alene på denne baggrund er grundlag for en omregning af pensionen efter gældende regler. Hertil kommer, at de forhøjede fradragsbeløb kan ændre retten til pension. Pensionen for kalenderåret 2019 efterreguleres ved den årlige endelige efterregulering i 2020 på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregistret. Med forslaget sikres således, at pensionisten ikke vil blive stillet ringere ved at få fremrykket et tilbagebetalingskrav sammenlignet med gældende regler.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 10

Det foreslås i stk. 10, 1. pkt., at for personer, der forud for lovens ikrafttræden har fået omregnet pensionen i 2019 efter § 38, stk. 2, nr. 2 eller 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. omregnes pensionen i november 2019 fra seneste omregningstidspunkt på baggrund af de forhøjede fradragsbeløb, jf. lovens § 2, og på grundlag af indtægten opgjort efter § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Det er en betingelse, at omregningen fører til en forhøjelse af pensionens størrelse.

Med forslaget, skal pensionen omregnes fra seneste omregningstidspunkt, hvis omregningen skyldes, at der er sket en ændring af de personlige forhold, som har betydning for pensionens størrelse, jf. § 38, stk. 2, nr. 2, eller pensionistens ægtefælle eller samlever er død, jf. § 38, stk. 2, nr. 3. Med forslaget vil der således skulle foretages en omregning af pensionen i november 2019 for den aktuelle opgørelsesperioden på baggrund af de forhøjede fradragsbeløb, der får virkning fra den 1. januar 2019. De forhøjede fradragsbeløb vil i sig selv føre til en begunstigelse for pensionisterne.

Opgørelsesperioder i 2019, der ligger forud for seneste omregningstidspunkt, omregnes ikke i november 2019. Ved den endelige årlige efterregulering af pensionen for kalenderåret 2019 sker efterreguleringen derimod for hele 2019 på grundlag af de nye forhøjede fradragsbeløb, § 38 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Derved sikres, at alle får gavn af de forhøjede fradragsbeløb, også hvis deres indtægter har ligget i en tidligere opgørelsesperiode.

Omregningen vil skulle ske på grundlag af indtægten opgjort efter § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. I de tilfælde, hvor pensionisten eller en ægtefælle eller samlever har forhøjet indkomsten i sin forskudsopgørelse væsentligt siden den forskudsopgørelse, der lå til grund for en tidligere fastsættelse af pensionen, vil der kunne forekomme tilfælde, hvor pensionisten som følge heraf ved en omregning i november 2019 ikke har ret til en forhøjelse af pensionens størrelse.

Det fastslås i stk. 10, 2. pkt., at når en omregning af folke- eller førtidspensionen efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., vil føre til en nedsættelse af pensionens størrelse, foretages en omregning af pensionen efter § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

En omregning af folke- eller førtidspensionen, der fører til en nedsættelse af pensionen størrelse, vil ikke skyldes forslagene i lovforslagets § 1, men derimod, at pensionisten eller pensionistens ægtefælle eller samlever har forhøjet indkomsten i sin forskudsopgørelse væsentligt siden den forskudsopgørelse, der lå til grund for tidligere fastsætte af pensionen i 2019. Forudsætningen for den tidligere fastsættelse af pensionen har på den baggrund ændret sig så væsentligt, at der alene på denne baggrund er grundlag for en omregning af pensionen efter de gældende regler. Hertil kommer, at de forhøjede fradragsbeløb kan ændre retten til pension. Pensionen for kalenderåret 2019 efterreguleres ved den årlige endelige efterregulering i 2020 på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregistret. På den baggrund kan forslaget ikke anses for bebyrdende. Med forslaget sikres, at pensionisten ikke vil blive stillet ringere end efter de gældende regler ved at få fremrykket et tilbagebetalingskrav.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 11

Det foreslås i stk. 11, at for førtidspensionister, der modtager pension efter stk. 9, 1. pkt., eller er omfattet af stk. 10, 1. pkt., og som får udbetalt pensionen bagud, efterbetales forhøjelsen af pensionens pensionstillæg og varmetillæg med pensionen for november 2019 ved udgangen af november 2019, og for førtidspensionister, der får udbetalt pensionen forud, efterbetales forhøjelsen af førtidspensionens pensionstillæg og varmetillæg med pensionen for december 2019 ved udgangen af november 2019.

Med forslaget udbetales en forhøjelse af pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v. som følge af lovforslaget i den aktuelle opgørelsesperiode med pensionen for november 2019 i slutningen af november 2019 for de pensionister, der modtager pensionen bagudbetalt, mens den forhøjede pension for de pensionister, der modtager pension forudbetalt, udbetales i slutningen af november 2019 sammen med pensionen for december 2019.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 12

Efter gældende regler udbetales helbredstillæg efter anmodning og ikke med tilbagevirkende kraft, ligesom helbredstillæg ikke efterreguleres.

Det foreslås, at helbredstillæg efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., fastsættes på ny med virkning fra den 1. december 2019. De hidtil gældende regler finder anvendelse indtil 30. november 2019.

Med forslaget om forhøjelse af fradragsbeløb før fastsættelse af størrelsen af den personlige tillægsprocent, som helbredstillægget udbetales efter, vil nogle pensionister, som ikke tidligere havde ret til helbredstillæg, få ret hertil, og andre pensionister vil få ret til udbetaling af helbredstillæg efter en højere personlig tillægsprocent. Forslaget indebærer, at kommunerne i december 2019 vil skulle udstede nye helbredskort til alle, der med forslaget vil få ændret den personlige tillægsprocent, og til andre pensionister, der med forslaget får ret til helbredstillæg. Det er på den baggrund foreslået, at de hidtil gældende regler herom finder anvendelse indtil 30. november 2019.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 13

Efter gældende regler udbetales en årlig mediecheck i januar måned. Retten til mediecheck er betinget af, at pensionistens personlige tillægsprocent er opgjort til 100. Der foretages ikke omregning af mediecheck i løbet af året, men ydelsen efterreguleres ved den årlige endelige efterregulering af pensionen i 2020 for kalenderåret 2019.

Det foreslås, at, når den nye fastsættelse af førtidspensionen i november 2019, jf. stk. 9 og 10, giver ret til mediecheck, udbetales denne med pensionsudbetalingen i november 2019. Ydelserne indgår i den årlige endelige efterregulering af pensionen i 2020 for kalenderåret 2019.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 14

Det foreslås, at, når den nye fastsættelse af pensionen i november 2019, jf. stk. 9 og 10, viser, at der ikke var ret til en tidligere i 2019 udbetalt mediecheck som følge af et forhøjet indtægtsgrundlag, jf. § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., indgår ændringerne i den årlige endelige efterregulering af pensionen i 2020 for kalenderåret 2019, jf. § 38 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

En ny fastsættelse af førtidspensionen, der vil nedsætte pensionistens personlige tillægsprocent således, at der ikke er ret til mediecheck, skyldes ikke forslaget i lovforslagets § 2, men derimod, at pensionisten eller pensionistens ægtefælle eller samlever har forhøjet indkomsten i sin forskudsopgørelse væsentligt siden den forskudsopgørelse, der lå til grund for en tidligere fastsættelse af pensionen i 2019. Forudsætningen for fastsættelsen af pensionistens personlige tillægsprocent har på den baggrund ændret sig væsentligt. Ændringerne vil indgå i den årlige endelige efterregulering af pensionen i 2020 for kalenderåret 2019.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 15

Det foreslås, at lovens § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, finder anvendelse fra 1. juli 2019.

Med forslaget vil henvisningerne i § 14 a, stk. 1, i lov om social pension og § 18, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. til sundhedslovens kapitel 15 a finder anvendelse fra samme tidspunkt, som reglerne om høreapparater fra sundhedslovens kapitel 15 flyttede til nyt kapitel 15 a i sundhedsloven, jf. lov nr. 507 af 1. maj 2019.

Der er alene tale om en lovteknisk ændring. Forslaget er således ikke bebyrdende.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov