L 188 A Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

(Ny positivliste for faglærte).

Af: Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S)
Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 16-06-2020

Optrykt: 16-06-2020

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 16. juni 2020

20191_l188a_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 16. juni 2020

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Ny positivliste for faglærte)

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 821 af 9. juni 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 c, stk. 4, nr. 5, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11,« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12,«.

2. I § 9 a, stk. 2, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en arbejdsgiver, som på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og som ikke skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen ikke er omfattet af nr. 1 og vedrører en stilling på minimum faglært niveau inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft,«.

Nr. 2-11 bliver herefter nr. 3-12.

3. I § 9 a, stk. 2, nr. 11, litra a, der bliver nr. 12, litra a, ændres »nr. 2« til: »nr. 3«, og i nr. 11, litra b, der bliver nr. 12, litra b, ændres »nr. 3« til: »nr. 4«.

4. I § 9 a, stk. 4, 2. pkt., ændres »nr. 9 og 10« til: »nr. 10 og 11«, i 3. pkt. ændres »nr. 4« til: »nr. 5«, og i 4. pkt. ændres »nr. 9« til: »nr. 10«.

5. I § 9 a, stk. 5, 1., 2., 3. og 4. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1-8, 10 og 11« til: »stk. 2, nr. 1-9, 11 og 12«.

6. I § 9 a, stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1-8 og 11« til: »stk. 2, nr. 1-9 og 12«.

7. I § 9 a, stk. 8, ændres »stk. 2, nr. 1-8 og 11« til: »stk. 2, nr. 1-9 og 12«.

8. I § 9 a, stk. 9, ændres »nr. 2« til: »nr. 3«.

9. I § 9 a, stk. 10, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1-8, 10 og 11« til: »stk. 2, nr. 1-9, 11 og 12«, og i 3. pkt. ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 9« til: »stk. 2, nr. 10«.

10. I § 9 a, stk. 11, 1. pkt., ændres »nr. 1-3 eller nr. 11« til: »nr. 1, 3, 4 eller nr. 12«.

11. I § 9 a, stk. 12, ændres »stk. 2, nr. 1,« til: »stk. 2, nr. 1 og 2,«.

12. I § 9 a, stk. 12, indsættes som 2. pkt.:

»En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, kan forlænges, uanset om arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om forlængelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår eller skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.«

13. I § 9 a, stk. 13, ændres »nr. 2« til: »nr. 3«.

14. I § 9 a, stk. 14, 1. pkt., og stk. 15, 1. pkt., ændres »nr. 10« til: »nr. 11«.

15. I § 9 a, stk. 16, nr. 2, ændres »nr. 11« til: »nr. 12«.

16. I § 9 a, stk. 24, 1. pkt., ændres »nr. 2« til: »nr. 3«.

17. I § 9 h, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12«.

18. I § 9 i, stk. 11, ændres to steder »nr. 9« til: »nr. 10«.

19. I § 9 m, stk. 1, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12«.

20. I § 14, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 3 og 4, nr. 6, litra a og b, og nr. 11, litra b,« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 4 og 5, nr. 7, litra a og b, og nr. 12, litra b,«.

21. I § 17, stk. 5, ændres to steder »§ 9 a, stk. 2, nr. 3 og 11« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 4 og 12«.

22. I § 40, stk. 3, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-8 og 11« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 12«.

23. I § 44 a indsættes som stk. 15-17:

»Stk. 15. Styrelsen for International Rekruttering og Integration underretter uden udlændingens eller arbejdsgiverens samtykke de regionale arbejdsmarkedsråd om sager, hvor der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 2. Underretningen skal indeholde de oplysninger, som har været relevante for styrelsens vurdering af, at den ansættelse, der ligger til grund for den meddelte opholdstilladelse, er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Stk. 16. Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet kan til brug for administrationen af ordningen efter § 9 a, stk. 2, nr. 2, uden arbejdsgiverens samtykke indhente oplysninger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om, hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse eller på tidspunktet for afgørelse af en klage over et afslag på opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse eller på tidspunktet for afgørelse af en klage over et afslag på opholdstilladelse skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Administrationsudgifter i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i forbindelse med udlevering af oplysninger i medfør af 1. pkt. og behandling som nævnt i stk. 17 dækkes af bidrag efter § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Stk. 17. Til brug for besvarelse af anmodninger fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet skal Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandle almindelige, ikkefølsomme oplysninger om arbejdsgivere, der er omfattet af anmodninger efter stk. 16. Behandlingen sker uden arbejdsgiverens samtykke. Der vil i medfør af 1. pkt. blive behandlet oplysninger om arbejdsgiverens navn, navnet på arbejdsgiverens virksomhed og virksomhedens adresse, hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse eller på tidspunktet for afgørelse af en klage over et afslag på opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse eller på tidspunktet for afgørelse af en klage over et afslag på opholdstilladelse skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag videregiver de oplysninger, der behandles i medfør af 1. og 3. pkt., til Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet.«

24. I § 48 h, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 10« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 11«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2020.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.