L 188 A Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

(Ny positivliste for faglærte).

Af: Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S)
Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Ændringsforslag til 3. behandling

Afgivet: 22-06-2020

Afgivet: 22-06-2020

Ændringsforslag nr. 4-8 af udlændinge- og integrationsministeren stillet den 22.06.2020 uden for tillægsbetænkningen

20191_l188a_aendringsforslag_beh32214623.pdf
Html-version

Ændringsforslag stillet den 22. juni 2020 uden for tillægsbetænkningen

Til § 1

Af udlændinge- og integrationsministeren:

4) I det under nr. 2 foreslåede § 9 a, stk. 2, nr. 2, ændres »nr. 1 og« til: »nr. 1 samt«.

[Forslag om, at opholdstilladelse efter den foreslåede positivliste for faglærte skal meddeles for op til 4 år]

5) I det under nr. 2 foreslåede § 9 a, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »faglært niveau«: », jf. bilag 1,«.

[Definition af stillinger på minimum faglært niveau]

6) Nr. 12 affattes således:

»12. I § 9 a, stk. 12, indsættes som 2. pkt.:

»En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, kan forlænges, hvis arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om forlængelse af opholdstilladelsen havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår og ikke skulle betale merbidrag for et af de seneste to opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.««

[Forslag om, at forlængelse af opholdstilladelse betinges af, at arbejdsgiveren opfylder sine forpligtelser efter Praktikplads-AUB på forlængelsestidspunktet]

7) I de under nr. 23 foreslåede § 44 a, stk. 16 og 17, ændres fire steder »afgørelse om opholdstilladelse« til: »afgørelse om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse«, og fire steder ændres »afslag på opholdstilladelse« til: »afslag på opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 6]

8) Efter nr. 24 indsættes som nyt nummer:

»02. Som bilag 1 indsættes bilag 1 til denne lov.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5 - indsættelse af oversigt over arbejdsfunktioner som bilag]

Bemærkninger

Til nr. 4

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 2, foreslås det, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en arbejdsgiver, som på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og som ikke skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen ikke er omfattet af den gældende positivliste, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, og vedrører en stilling på minimum faglært niveau inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse vil blive meddelt for højst 4 år ad gangen og efter 8 år for højst 5 år ad gangen. Udlændingebekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

Til nr. 5

Med lovforslaget foreslås det, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en arbejdsgiver, som på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og som ikke skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen ikke er omfattet af den gældende positivliste, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, og vedrører en stilling på minimum faglært niveau inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Med ændringsforslaget foreslås det, at en stilling på minimum faglært niveau defineres som en stilling, hvor mere end 75 pct. af de ansatte inden for arbejdsfunktionen på arbejdsmarkedsbalancen (opgjort pr. 2018) havde en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Herudover foreslås det, at også stillinger inden for følgende arbejdsfunktioner skal defineres som stillinger på minimum faglært niveau:

- Almindeligt kontorarbejde ifm. finansielle transaktioner

- Slagterarbejde i detailhandlen

- Møbelsnedkerarbejde

- Anlægsgartnerarbejde

- Kokkearbejde (ekskl. køkkenchefarbejde)

Den samlede oversigt over arbejdsfunktioner, som indeholder stillinger, hvor mere end 75 pct. af de ansatte inden for arbejdsfunktionen på arbejdsmarkedsbalancen (opgjort pr. 2018) havde en erhvervskompetencegivende uddannelse, og stillinger inden for de yderligere fem oplistede arbejdsfunktioner, er oplistet i det med ændringsforslag nr. 8 foreslåede bilag 1.

Ændringsforslaget indebærer, at der efter ansøgning vil kunne meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede positivliste for faglærte, hvis en udlænding har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en arbejdsgiver, som på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og som ikke skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen ikke er omfattet af den gældende positivliste og vedrører en stilling inden for en af arbejdsfunktionerne oplistet i det med ændringsforslag nr. 8 foreslåede bilag 1, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Til nr. 6

Med lovforslaget foreslås det, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en arbejdsgiver, som på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og som ikke skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen ikke er omfattet af den gældende positivliste, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, og vedrører en stilling på minimum faglært niveau inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er en obligatorisk ordning for alle arbejdsgivere, der i det foregående år har indberettet ATP-bidrag for mere end én fuldtidsmedarbejder med en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse (et såkaldt erhvervsuddannet årsværk). Hvert år får arbejdsgivere et mål (en såkaldt måluddannelsesratio) for, hvor mange elever de skal ansætte, inden året er gået. Måluddannelsesratioen er fastsat ud fra de erhvervsuddannede årsværk, som arbejdsgiveren har ansat. De arbejdsgivere, der overstiger deres mål for elever, kan få bonus, mens de, der ikke lever op til deres mål, skal betale et merbidrag til ordningen. Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag belønner således de arbejdsgivere, der opretter nok praktikpladser, med mulighed for bonus, mens de arbejdsgivere, der ikke bidrager nok, skal betale til finansieringen af ordningen.

Opgørelsen af det foregående år foreligger senest i juni året efter bidragsåret. Der vil herefter kunne ske ændringer i opgørelsen, f.eks. som følge af at arbejdsgiveren klager over opgørelsen til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, eller fordi der foretages en efterregulering af opgørelsen, som følge af at beregningsgrundlaget ændrer sig. Det bemærkes i den forbindelse, at årsopgørelsen genberegnes hvert kvartal i op til 3 år, hvis beregningsgrundlaget ændrer sig, jf. § 18, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1768 af 27. december 2018 om praktikpladsafhængigt AUB-bidrag. Grundlaget for afgørelsen om betaling af merbidrag er således ikke stationært. En arbejdsgiver, der ved udsendelse af årsopgørelsen året efter bidragsåret levede op til sin måluddannelsesratio for bidragsåret og dermed ikke blev opkrævet merbidrag for bidragsåret, vil i princippet ved den eller de næste genberegninger kunne få en efterregulering, der indebærer, at arbejdsgiveren nu vil skulle betale et merbidrag for det omhandlede bidragsår på baggrund af nye oplysninger modtaget hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Med ændringsforslaget foreslås det, at en opholdstilladelse efter den foreslåede positivliste for faglærte kun skal kunne forlænges, hvis arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om forlængelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår og ikke skulle betale merbidrag for et af de seneste to opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Der kan således også ske forlængelse, hvis arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om forlængelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår og ikke skulle betale merbidrag de to senest opgjorte bidragsår.

Til nr. 7

Med ændringsforslag nr. 7 foreslås det, at en opholdstilladelse efter den foreslåede positivliste for faglærte kun skal kunne forlænges, hvis arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om forlængelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår og ikke skulle betale merbidrag for et af de seneste to opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Som konsekvens heraf foreslås det, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet ved anmodning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag uden arbejdsgiverens samtykke skal kunne indhente oplysning om, hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om forlængelse af opholdstilladelse eller på tidspunktet for afgørelse af en klage over et afslag på forlængelse af opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om forlængelse af opholdstilladelse skulle betale merbidrag for et af de seneste to opgjorte bidragsår i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Med ændringsforslaget vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet få hjemmel til at indhente disse oplysninger hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som således tilsvarende vil være både berettiget og forpligtet til at videregive oplysningerne til Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvens af ændringsforslag nr. 2, der refererer til bilag 1, som indeholder en samlet oversigt over stillinger, hvor mere end 75 pct. af de ansatte inden for arbejdsfunktionen på arbejdsmarkedsbalancen (opgjort pr. 2018) havde en erhvervskompetencegivende uddannelse, og stillinger inden for yderligere fem oplistede arbejdsfunktioner.

Bilag 1 til ændringsforslag nr. 8

»Bilag 1

Oversigt over arbejdsfunktioner på arbejdsmarkedsbalancen med stillinger på minimum faglært niveau, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2

1. Teknikerarbejde inden for kemisk, fysisk, biologisk og bioteknologisk videnskab (311100)
2. Laborantarbejde (311110)
3. Laboratorieteknikerarbejde (311130)
4. Teknikerarbejde inden for geologi, meteorologi og astronomi (311140)
5. Teknikerarbejde inden for byggeri og anlæg (311200)
6. Teknikerarbejde inden for det elektriske område (311300)
7. Teknikerarbejde inden for det elektroniske område (311400)
8. Teknikerarbejde inden for VVS (311510)
9. Teknikerarbejde inden for andre mekaniske områder (311590)
10. Teknikerarbejde inden for det kemiske område (311600)
11. Teknikerarbejde inden for minedrift og metallurgi (311700)
12. Teknisk tegnearbejde (311800)
13. Andet teknikerarbejde inden for fysisk videnskab og ingeniørvirksomhed (311900)
14. Teknisk kontrolarbejde på kraftværker (313100)
15. Teknisk kontrolarbejde på forbrændings- og vandrensningsanlæg (313200)
16. Teknisk kontrolarbejde på kemiske behandlingsanlæg (313300)
17. Teknisk kontrolarbejde på olie- og naturgasraffinaderier (313400)
18. Teknisk kontrolarbejde ved metalproduktion (313500)
19. Andet teknisk kontrolarbejde inden for processtyring (313900)
20. Teknikerarbejde inden for biovidenskab (undtagen medicinsk område) (314100)
21. Landbrugsteknikerarbejde (314200)
22. Skovbrugsteknikerarbejde (314300)
23. Teknikerarbejde inden for skibsfart (315100)
24. Skibsførerarbejde (315200)
25. Teknikerarbejde inden for luftfartssikkerhed (315500)
26. Teknikerarbejde inden for brug af medicinsk røntgen- og behandlingsudstyr (321100)
27. Teknikerarbejde i medicinske og patologiske laboratorier (321200)
28. Bioanalytikerarbejde, basisfunktioner (321210)
29. Bioanalytikerarbejde, specialfunktioner (321220)
30. Laborantarbejde på sygehuslaboratorier (321230)
31. Andet teknikerarbejde i medicinske og patologiske laboratorier (321290)
32. Farmakonomarbejde (321310)
33. Andet arbejde inden for farmaci (321390)
34. Teknikerarbejde inden for fremstilling af proteser (321400)
35. Assisterende arbejde inden for fødselshjælp (322200)
36. Tandplejerarbejde (325120)
37. Teknikerarbejde inden for medicinsk registrering og sundhedsinformation (325200)
38. Assisterende sundhedsarbejde ved lokale/akutte behandlingscentre (325300)
39. Assisterende arbejde inden for sundhedsområdet (325600)
40. Kontrolarbejde vedr. arbejdsmiljø (325710)
41. Kontrolarbejde vedr. sikkerhed (325720)
42. Assistentarbejde og rådgivning vedr. hygiejne og miljøteknisk arbejde (325730)
43. Redningsarbejde (ambulancebehandler) (325800)
44. Tekniker- og assistentarbejde inden for sundhedsområdet, ikke klassificeret andetsteds (325900)
45. Handel med værdipapirer og valuta (331110)
46. Afvikling af handel med værdipapirer og valuta (back office) (331120)
47. Arbejde med kreditbevilling og -analyse (331210)
48. Arbejde med erhvervskunder - standardprodukter (331220)
49. Arbejde med privatkunder - standardprodukter (331230)
50. Arbejde med både erhvervs- og privatkunder - standardprodukter (331240)
51. Regnskabsarbejde (331300)
52. Arbejde med statistik og matematik (331400)
53. Vurderings- og takseringsarbejde (331500)
54. Forsikringssalgsarbejde med egen kundeportefølje (332110)
55. Forsikringsteknisk vurdering (332130)
56. Salgsarbejde (agenter) (332200)
57. Indkøbsarbejde (agenter) (332300)
58. Erhvervsmæglerarbejde (332400)
59. Speditørarbejde vedr. land- og lufttransport (333110)
60. Speditørarbejde vedr. skibsfart (333120)
61. Speditørarbejde i øvrigt (333190)
62. Jobformidling (333300)
63. Ejendomsmæglerarbejde (333410)
64. Ejendomshandlerarbejde (333420)
65. Ejendomsadministratorarbejde (333430)
66. Andet arbejde inden for forretningsservice (333900)
67. Advokatsekretærarbejde (334200)
68. Chef- og direktionssekretærarbejde (334310)
69. Oversættelse af korrespondance (334320)
70. Lægesekretærarbejde (334400)
71. Told- og grænsebetjentarbejde (335100)
72. Administration af skatte- og afgiftslovgivning (335200)
73. Formidling af offentlige ydelser (335300)
74. Udstedelse af pas, kørekort o.l. (335400)
75. Politimæssigt undersøgelsesarbejde (335500)
76. Andet arbejde med forvaltning og udøvelse af lovgivning (335900)
77. Juridisk arbejde på mellemniveau (341100)
78. Socialrådgivning på mellemniveau (341200)
79. Arbejde med tilknytning til religion på mellemniveau (341300)
80. Indretningsarkitekt- og dekoratørarbejde (343200)
81. Galleri-, museums- og biblioteksteknikerarbejde (343300)
82. Køkkenchefarbejde (343400)
83. Driftsteknikerarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (351100)
84. Brugersupportarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (351200)
85. Netværks- og systemteknikerarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (351300)
86. Internetteknikerarbejde (351400)
87. Teknikerarbejde inden for telekommunikation (352200)
88. Almindeligt kontorarbejde (411000)
89. Almindeligt sekretærarbejde (412000)
90. Almindeligt regnskabs- og bogføringsarbejde (431100)
91. Almindeligt kontorarbejde ifm. udfærdigelse af statistik (431210)
92. Almindeligt kontorarbejde ifm. finansielle transaktioner (431220)
93. Forsikringsteknisk arbejde ifm. sagsbehandling af skader (431240)
94. Almindeligt kontorarbejde inden for lønbehandling (431300)
95. Korrekturlæsning og beslægtede funktioner (441300)
96. Almindeligt kontorarbejde inden for HR (441600)
97. Kokkearbejde (ekskl. køkkenchefarbejde) (512000)
98. Frisørarbejde (514100)
99. Arbejde med kæledyr (516400)
100. Salgsarbejde ikke klassificeret andetsteds (524900)
101. Social- og sundhedsarbejde på institutioner og hospitaler, assistenter (532120)
102. Social- og sundhedsarbejde i private hjem, assistenter (532220)
103. Politiarbejde (541200)
104. Fængselsbetjentarbejde (541300)
105. Dyrkning af markafgrøder inden for jordbrug (611100)
106. Anlægsgartnerarbejde (611320)
107. Dyrkning af blandede afgrøder (611400)
108. Murerarbejde (711210)
109. Tømrer- og snedkerarbejde, byggeri (711510)
110. Tømrer- og snedkerarbejde, skibe (711520)
111. Andet bygningsarbejde, basis (711900)
112. Glarmesterarbejde (712500)
113. Vvs-arbejde (712600)
114. Montørarbejde inden for klima- og køleteknik (712700)
115. Bygningsmaler- og tapetsererarbejde (713110)
116. Svejsearbejde og skærebrænding (721200)
117. Pladesmedarbejde (721300)
118. Stålkonstruktionsarbejde (721400)
119. Smedearbejde (722100)
120. Værktøjsmagerarbejde (722200)
121. Operatør- og opstillingsarbejde af metalforarbejdningsmaskiner (722300)
122. Mekanikerarbejde, person- og varevogne (723110)
123. Mekanikerarbejde, lastvogne (723120)
124. Mekanikerarbejde, andre områder (723190)
125. Flymekanikerarbejde (723200)
126. Mekanikerarbejde, landbrugs- og industrimaskiner (723300)
127. Finmekanikerarbejde (731100)
128. Juveler-, guldsmede- og sølvsmedearbejde (731300)
129. Porcelænsmalerarbejde (731620)
130. Prepressarbejde og grafisk formfremstilling (732100)
131. Trykkerarbejde (732200)
132. Elektrikerarbejde (741100)
133. Elektromekanikerarbejde (741200)
134. Installation og reparation af elektrisk ledningsføring inden for forsyningsvirksomhed (741300)
135. Elektronikmekanikerarbejde (742100)
136. Installation og service inden for informations- og kommunikationsteknologi (742200)
137. Slagterarbejde i detailhandelen (751110)
138. Bager- og konditorarbejde, ekskl. industri (751200)
139. Prøvesmagning af nærings- og nydelsesmidler (751500)
140. Møbelsnedkerarbejde (752200)
141. Skrædderarbejde og beslægtet arbejde (753100)
142. Kvalitetskontrol og testarbejde af produkter (undtagen nærings- og nydelsesmidler) (754300)
143. Operatørarbejde ved fremstilling af kemiske produkter i medicinalindustri (813110)
144. Operatørarbejde ved klargøring af pels og læder (815500)
145. Andet operatørarbejde ved dampmaskine- og kedelanlæg (818290)
146. Operatørarbejde ved stationære anlæg inden for vandforsyning og forbrændnings- og rensningsanlæg (818910)
147. Togførerarbejde (831100)
148. Dæksarbejde og medhjælp om bord på skibe (835000)
149. Manuelt arbejde inden for husdyravl (921200)«