Fremsat den 5. maj 2020 af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Ny positivliste for faglærte og
skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal
arbejdskraft)
§ 1
I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019, som
ændret senest ved § 3 i lov nr. 349 af 2. april 2020,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 4 c, stk. 4, nr. 5, ændres
»§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11,« til: »§ 9 a,
stk. 2, nr. 1-12,«.
2. I
§ 9 a, stk. 2, indsættes
efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) der
har indgået aftale eller fået tilbud om
ansættelse hos en arbejdsgiver, som på tidspunktet for
afgørelse om opholdstilladelse havde en
måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår,
og som ikke skulle betale merbidrag for det senest opgjorte
bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen
ikke er omfattet af nr. 1 og vedrører en stilling på
minimum faglært niveau inden for et område, hvor der er
mangel på arbejdskraft,«.
Nr. 2-11 bliver herefter nr. 3-12.
3. I
§ 9 a, stk. 2, nr. 11, litra a,
der bliver nr. 12, litra a, ændres »nr. 2« til:
»nr. 3«, og i nr. 11, litra
b, der bliver nr. 12, litra b, ændres »nr.
3« til: »nr. 4«.
4. I
§ 9 a, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »nr. 9 og 10« til: »nr. 10 og
11«, i 3. pkt. ændres
»nr. 4« til: »nr. 5«, og i 4. pkt. ændres »nr. 9« til:
»nr. 10«.
5. I
§ 9 a, stk. 5, 1., 2., 3. og 4. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1-8,
10 og 11« til: »stk. 2, nr. 1-9, 11 og 12«.
6. I
§ 9 a, stk. 7, 1. pkt.,
ændres »stk. 2, nr. 1-8 og 11« til: »stk.
2, nr. 1-9 og 12«.
7. I
§ 9 a, stk. 8, ændres
»stk. 2, nr. 1-8 og 11« til: »stk. 2, nr. 1-9 og
12«.
8. I
§ 9 a, stk. 9, ændres
»nr. 2« til: »nr. 3«.
9. I
§ 9 a, stk. 10, 1. pkt.,
ændres »stk. 2, nr. 1-8, 10 og 11« til:
»stk. 2, nr. 1-9, 11 og 12«, og i 3. pkt. ændres »§ 9 a, stk.
2, nr. 9« til: »stk. 2, nr. 10«.
10. I
§ 9 a, stk. 11, 1. pkt.,
ændres »nr. 1-3 eller nr. 11« til: »nr. 1,
3, 4 eller nr. 12«.
11. I
§ 9 a, stk. 12, ændres
»stk. 2, nr. 1,« til: »stk. 2, nr. 1 og
2,«.
12. I
§ 9 a, stk. 12, indsættes
som 2. pkt.:
»En
opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, kan forlænges, uanset
om arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om
forlængelse havde en måluddannelsesratio for det senest
opgjorte bidragsår eller skulle betale merbidrag for det
senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§
21 b og 21 i, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.«
13. I
§ 9 a, stk. 13, ændres
»nr. 2« til: »nr. 3«.
14. I
§ 9 a, stk. 14, 1. pkt., og stk. 15, 1. pkt., ændres »nr.
10« til: »nr. 11«.
15. I
§ 9 a, stk. 16, nr. 2,
ændres »nr. 11« til: »nr. 12«.
16. I
§ 9 a, stk. 24, 1. pkt.,
ændres »nr. 2« til: »nr. 3«.
17. I
§ 9 h, stk. 1, nr. 4, ændres
»§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11« til: »§ 9 a,
stk. 2, nr. 1-12«.
18. I
§ 9 i, stk. 11, ændres to
steder »nr. 9« til: »nr. 10«.
19. I
§ 9 m, stk. 1, ændres
»§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11« til: »§ 9 a,
stk. 2, nr. 1-12«.
20. I
§ 14, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 3 og 4, nr. 6, litra a
og b, og nr. 11, litra b,« til: »§ 9 a, stk. 2,
nr. 4 og 5, nr. 7, litra a og b, og nr. 12, litra b,«.
21. I
§ 17, stk. 5, ændres to
steder »§ 9 a, stk. 2, nr. 3 og 11« til:
»§ 9 a, stk. 2, nr. 4 og 12«.
22. I
§ 40, stk. 3, ændres
»§ 9 a, stk. 2, nr. 1-8 og 11« til: »§
9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 12«.
23. I
§ 44 a indsættes som stk. 15-17:
»Stk. 15.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration underretter
uden udlændingens eller arbejdsgiverens samtykke de regionale
arbejdsmarkedsråd om sager, hvor der er meddelt
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 2. Underretningen
skal indeholde oplysninger, som har været relevante for
styrelsens vurdering af, at den ansættelse, der ligger til
grund for den meddelte opholdstilladelse, er på
sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Stk. 16.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration og
Udlændingenævnet kan til brug for administrationen af
ordningen efter § 9 a, stk. 2, nr. 2, uden arbejdsgiverens
samtykke indhente oplysninger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
om, hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for
afgørelse om opholdstilladelse eller på tidspunktet
for afgørelse af en klage over et afslag på
opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest
opgjorte bidragsår, og hvorvidt arbejdsgiveren på
tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse eller
på tidspunktet for afgørelse af en klage over et
afslag på opholdstilladelse skulle betale merbidrag for det
senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§
21 b og 21 i, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Administrationsudgifter i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i
forbindelse med udlevering af oplysninger i medfør af 1.
pkt. og behandling som nævnt i stk. 17 dækkes af bidrag
efter § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Stk. 17. Til
brug for besvarelse af anmodninger fra Styrelsen for International
Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet skal
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandle almindelige,
ikkefølsomme oplysninger om arbejdsgivere, der er omfattet
af anmodninger efter stk. 16. Behandlingen sker uden
arbejdsgiverens samtykke. Der vil i medfør af 1. pkt. blive
behandlet oplysninger om arbejdsgiverens navn, navnet på
arbejdsgiverens virksomhed, virksomhedens adresse, og hvorvidt
arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om
opholdstilladelse eller på tidspunktet for afgørelse
af en klage over et afslag på opholdstilladelse havde en
måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår,
og hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for
afgørelse om opholdstilladelse eller på tidspunktet
for afgørelse af en klage over et afslag på
opholdstilladelse skulle betale merbidrag for det senest opgjorte
bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag videregiver de oplysninger, der behandles i
medfør af 1. og 3. pkt., til Styrelsen for International
Rekruttering og Integration og
Udlændingenævnet.«
24. I
§ 48 h, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 9
a, stk. 2, nr. 10« til: »§ 9 a, stk. 2, nr.
11«.
25. I
§ 59, stk. 6, indsættes som
2. pkt.:
»Det skal betragtes som en
særligt skærpende omstændighed, at
overtrædelsen er begået under en eller flere af de i 1.
pkt. nævnte omstændigheder og som led i udøvelse
af erhvervsvirksomhed.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli
2020.
§ 3
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de henholdsvis færøske og grønlandske
forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse | 1. | INDLEDNING | 2. | LOVFORSLAGETS HOVEDPUNKTER | | 2.1. | EN POSITIVLISTE FOR FAGLÆRTE | | 2.1.1. | GÆLDENDE RET | | 2.1.1.1. | UDLÆNDINGELOVEN | | 2.1.1.2. | LOV OM ARBEJDSGIVERNES
UDDANNELSESBIDRAG | | 2.1.2. | MINISTERIETS OVERVEJELSER OG DEN
FORESLÅEDE ORDNING | | 2.2. | INDHENTNING AF OPLYSNINGER HOS
ARBEJDSGIVERNES UDDANNELSESBIDRAG | | 2.2.1. | GÆLDENDE RET | | 2.2.2. | UDLÆNDINGE- OG
INTEGRATIONSMINISTERIETS OG BØRNE- OG
UNDERVISNINGSMINISTERIETS OVERVEJELSER OG DEN FORESLÅEDE
ORDNING | | 2.2.2.1. | SÆRLIGT OM ARBEJDSGIVERNES
UDDANNELSESBIDRAGS OPLYSNINGSPLIGT EFTER PERSONDATAFORORDNINGENS
ARTIKEL 14 | | 2.3. | SYSTEMATISK INDDRAGELSE AF DE REGIONALE
ARBEJDSMARKEDSRÅD | | 2.3.1. | GÆLDENDE RET | | 2.3.2. | MINISTERIETS OVERVEJELSER OG DEN
FORESLÅEDE ORDNING | | 2.4. | SKÆRPET BØDESTRAF FOR
VIRKSOMHEDERS BRUG AF ILLEGAL ARBEJDSKRAFT | | 2.4.1. | GÆLDENDE RET | | 2.4.2. | MINISTERIETS OVERVEJELSER OG DEN
FORESLÅEDE ORDNING | 3. | ØKONOMISKE KONSEKVENSER OG
IMPLEMENTERINGSKONSEKVENSER FOR DET OFFENTLIGE | 4. | ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE
KONSEKVENSER FOR ERHVERVSLIVET M.V. | 5. | ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR
BORGERNE | 6. | MILJØMÆSSIGE
KONSEKVENSER | 7. | FORHOLDET TIL EU-RETTEN | 8. | HØRTE MYNDIGHEDER OG ORGANISATIONER
M.V. | | | | |
|
1. Indledning
De gældende erhvervsordninger for udenlandske
arbejdstagere giver ikke adgang til opholdstilladelse med henblik
på faglært beskæftigelse.
Det fremgår af aftale mellem regeringen
(Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten og Alternativet om finansloven for 2020, at partierne
er enige om, at der i tillæg til den gældende
positivliste skal udarbejdes en ny supplerende positivliste
omfattende stillinger på minimum faglært niveau
på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.
Det fremgår endvidere, at det kun vil være
arbejdsgivere, der lever op til et krav om danske løn- og
ansættelsesvilkår og deres samfundsmæssige
pligter for uddannelse af elever, der får adgang til at
benytte den nye positivliste.
Herudover fremgår det af aftalen, at partierne er enige om
at skærpe bødeniveauet for virksomheder, der
ansætter illegal arbejdskraft. Det foreslås med
lovforslaget at fordoble bøderne for den, der som led i
udøvelse af erhvervsvirksomhed forsætligt eller groft
uagtsomt ansætter udenlandsk arbejdskraft uden ret til at
arbejde. Bøderne fordobles også i tilfælde, hvor
den ansatte ikke har ret til at opholde sig i Danmark, og/eller
hvor der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en
økonomisk fordel.
Lovforslaget udmønter de nævnte forslag.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. En
positivliste for faglærte
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Udlændingeloven
Det følger af § 9 a, stk. 2, nr. 1, i
udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2.
oktober 2019, at der efter ansøgning kan gives
opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået
aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et
fagområde, hvor der er mangel på kvalificeret
arbejdskraft (positivlisten). For at en stillingsbetegnelse kan
optages på positivlisten, kræves et uddannelsesniveau
svarende til mindst bachelor eller professionsbachelor.
Positivlisten giver dermed ikke adgang til at få
opholdstilladelse på baggrund af ansættelse på
faglært niveau.
Det er en forudsætning for at få opholdstilladelse
efter positivlisten, at de tilbudte løn- og
ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske
forhold. Hvis der er tvivl om, hvorvidt løn- og
ansættelsesvilkår er sædvanlige, vil Styrelsen
for International Rekruttering og Integration høre en
relevant brancheorganisation eller de regionale
arbejdsmarkedsråd herom, jf. udlændingelovens § 9
a, stk. 7.
Positivlisten udarbejdes på baggrund af den såkaldte
arbejdsmarkedsbalance, som giver information om
beskæftigelsesmuligheder og arbejdskraftbehov i Danmark.
Arbejdsmarkedsbalancen offentliggøres to gange årligt
af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering sender på baggrund af
arbejdsmarkedsbalancen en bruttoliste over mangel på
arbejdskraft til Styrelsen for International Rekruttering og
Integration, som herefter opdaterer positivlisten. Positivlisten
bliver normalt opdateret hvert år den 1. januar og den 1.
juli, jf. § 19, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 587 af 7.
maj 2019 om udlændinges adgang her til landet
(udlændingebekendtgørelsen).
En udlænding, som får opholdstilladelse med henblik
på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9
a, stk. 2, nr. 1, får samtidig en arbejdstilladelse
stedfæstet til det pågældende arbejdsforhold, jf.
udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1.
2.1.1.2. Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. marts 2020, indeholder bl.a.
reglerne om det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Efter denne
ordning, som er et element i "Trepartsaftale om tilstrækkelig
og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser" fra
august 2016, belønnes de arbejdsgivere, der bidrager til at
uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, mens de arbejdsgivere, der
ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne
erhvervsuddannet arbejdskraft, omvendt pålægges et
større ansvar for den samlede finansiering i Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Der fastsættes i det praktikpladsafhængige
AUB-bidrag for hver arbejdsgiver en måluddannelsesratio, der
er et udtryk for det forhold mellem praktikårselever
(elevsiden) og erhvervsuddannede årsværk
(faglærte medarbejdere-siden), som arbejdsgiverne skal
præstere for at sikre opfyldelse af trepartsaftalens
mål om 8.000-10.000 flere praktikpladser, jf. nærmere
herom § 21 a, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
En praktikårselev svarer til en elev i en
uddannelsesaftale af et kalenderårs varighed.
Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66
r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 51 af 22. januar 2020, (dvs.
såkaldte delaftaler) indgår ikke i beregningen af
praktikårselever, jf. § 15 g, stk. 3, 1. og 2. pkt., i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Efter § 21 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
forstås der ved erhvervsuddannede årsværk en
eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den
højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a,
stk. 7-9 om medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, og som
tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én
persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår.
Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse
omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed.
Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder
ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive
beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede
antal erhvervsuddannede årsværk.
Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af
arbejdsgivernes ATP-bidrag.
En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes
først, når arbejdsgiveren har haft mere end et
erhvervsuddannet årsværk i det foregående
kalenderår, og har arbejdsgiveren ikke en
måluddannelsesratio, betales der ikke merbidrag, jf. §
21 a, stk. 2, 3. og 4. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. En arbejdsgiver, som ikke har haft
erhvervsuddannet arbejdskraft ansat i det foregående
kalenderår, har således ikke en
måluddannelsesratio. Arbejdsgiveren kan i det
efterfølgende år godt ansætte erhvervsuddannet
arbejdskraft, hvorefter den året efter vil få en
måluddannelsesratio og indgå i ordningen på lige
fod med de øvrige arbejdsgivere med erhvervsuddannet
arbejdskraft.
Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag består af et
merbidrag, som betales af arbejdsgivere, der ikke bidrager
tilstrækkeligt til uddannelsen af elever, jf. § 21 a.
Dette merbidrag finansierer en bonus for praktikpladser inden for
de såkaldte fordelsuddannelser, jf. § 15 g, en bonus for
merbeskæftigelse i praktikpladser, jf. § 15 h, samt et
tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. § 21 c.
Med henblik på at sikre, at kredsløbet, jf. nedenfor,
hvert år går i nul, er der endvidere etableret en
ordning vedrørende over- og underskudsdeling, jf.
§§ 21 d og 21 e. Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
indeholder endvidere mulighed for, at arbejdsgivere efter
ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter
nærmere fastsatte kriterier kan fritages for at betale
merbidrag, jf. lovens §§ 21 b og 21 i. Reglerne om
merbidragsfritagelse finder bl.a. anvendelse i tilfælde, hvor
en arbejdsgiver har søgt at ansætte en elev til en
praktikplads, men hvor det ikke har været muligt for
arbejdsgiveren at rekruttere en elev til stillingen.
Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag opgøres
årligt på baggrund af arbejdsgivernes opfyldelse af
måluddannelsesratioen i det foregående år. Ved
denne årlige opgørelse vægtes hver
erhvervsuddannelse med en såkaldt modelparameter, der
udtrykker arbejdsmarkedets parters vurdering af, om der vil
være en stigende eller faldende efterspørgsel efter
arbejdskraft med den pågældende uddannelse i fremtiden
i forhold til det forventede udbud af arbejdskraft.
Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag opgøres inden
for et separat kredsløb for hver af de fire sektorer - den
private sektor, den kommunale sektor, den regionale sektor og den
statslige sektor, jf. bilag 2 til lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Det følger af § 21 a, stk. 11, i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere
placeres som tilhørende en af de fire sektorer, hvilket sker
på baggrund af Danmarks Statistiks sektorgruppering i det
erhvervsstatistiske register (ESR).
Opgørelsen sker i foråret for det forudgående
år. Eksempelvis er det således i foråret 2021, at
der sker en opgørelse af, hvorvidt en arbejdsgiver har
opfyldt sin måluddannelsesratio for året 2020.
Det følger af § 7 i bekendtgørelse nr. 1768
af 27. december 2018 om praktikpladsafhængigt AUB-bidrag, at
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beregner en
måluddannelsesratio for bidragsåret, jf. lovens §
21 a, stk. 5, for hver kombination af de brancher og sektorer, der
indgår i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Alle
oplysninger, der skal indgå i beregningen af
måluddannelsesratioerne for bidragsåret, skal
være Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i hænde senest
den 15. marts i bidragsåret. Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag beregner måluddannelsesratioerne efter den
15. marts i bidragsåret på grundlag af de registrerede
oplysninger på beregningstidspunktet.
Ændrer datagrundlaget for beregningen af
måluddannelsesratioerne for bidragsåret sig efter
beregningstidspunktet, genberegnes måluddannelsesratioerne
for bidragsåret ikke, jf. bekendtgørelsens § 7,
stk. 2.
Hver arbejdsgiver får i sin forskudsopgørelse, jf.
§ 15, tilknyttet en af de i stk. 1 og 2 fastsatte
måluddannelsesratioer ud fra arbejdsgiverens branche- og
sektortilknytning, jf. lovens § 21 a, stk. 10 og 11, der er
gældende pr. 1. januar i bidragsåret. Skifter en
arbejdsgiver branche eller sektor i løbet af
bidragsåret, ændres arbejdsgiverens
måluddannelsesratio for det pågældende
bidragsår ikke, jf. bekendtgørelsens § 7, stk.
3.
Det følger endvidere af bekendtgørelsens §
18, stk. 1, at såfremt beregningsgrundlaget for
arbejdsgiverens praktikpladsafhængige AUB-bidrag ændrer
sig, efter arbejdsgiverens årsopgørelse er beregnet,
efterreguleres arbejdsgiverens praktikpladsafhængige
AUB-bidrag automatisk af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Efterregulering efter stk. 1 afskæres for oplysninger, jf.
bekendtgørelsens § 19, modtaget i Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag efter den 1. maj i det tredje kalenderår
efter, at årsopgørelsesbrevet er sendt til
arbejdsgiveren, jf. bekendtgørelsens § 18, stk. 3.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne
meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der har
indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse
hos en arbejdsgiver, der på tidspunktet for afgørelse
om opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det
senest opgjorte bidragsår (dvs. var omfattet af det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag det år), og som ikke
skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår
(enten fordi arbejdsgiveren opfyldte sin måluddannelsesratio
eller blev fritaget for at betale merbidrag for hele
bidragsåret), hvis ansættelsen ikke er omfattet af den
gældende positivliste og vedrører en stilling på
minimum faglært niveau inden for et område, hvor der er
mangel på arbejdskraft. Det vil dermed kun være
arbejdsgivere, der lever op til deres samfundsmæssige pligter
til at uddanne elever, der vil få adgang til at benytte den
foreslåede positivliste for faglærte.
Den foreslåede positivliste for faglærte vil, som
det gælder for den nuværende positivliste, tage
udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalancen. Positivlisten vil
udgøres af stillinger på minimum faglært niveau,
hvor der er mangel på arbejdskraft. Det vil i
modsætning til, hvad der gælder for den nuværende
positivliste, ikke være en betingelse for at få
opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte, at
udlændingen opfylder et bestemt uddannelseskrav. Med hjemmel
i bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 12 vil
der i udlændingebekendtgørelsen blive fastsat
nærmere regler om, hvornår en stilling på
arbejdsmarkedsbalancen kan anses for at være på minimum
faglært niveau. Det er bl.a. hensigten at fastsætte
regler om, at en bestemt andel af de ansatte inden for hver
stillingsbetegnelse skal have en erhvervskompetencegivende
uddannelse.
Det foreslås, at en ansættelse, der er omfattet af
den gældende positivliste, ikke skal kunne danne grundlag for
opholdstilladelse efter den foreslåede positivliste for
faglærte. Vedrører den tilbudte ansættelse en
stilling, som opfylder uddannelseskravet efter den nuværende
positivliste, vil ansættelsen således ikke kunne danne
grundlag for opholdstilladelse efter den foreslåede
positivliste for faglærte.
Listen over stillingsbetegnelser på minimum faglært
niveau, hvor der er mangel på arbejdskraft, vil, som det
gælder for den nuværende positivliste, blive
offentliggjort to gange om året, formentlig 1. januar og 1.
juli.
Det vil være en betingelse for at få
opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte, at der er
tale om et reelt ansættelsestilbud, og at løn- og
ansættelsesvilkår er sædvanlige. Styrelsen for
International Rekruttering og Integration vil kunne anmode de
regionale arbejdsmarkedsråd om en udtalelse om, hvorvidt
løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige.
Dette følger af udlændingelovens § 9 a, stk.
7.
Det vil være en forudsætning for at få
opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten for
faglærte, at arbejdsgiveren på tidspunktet for
afgørelse om opholdstilladelse havde en
måluddannelsesratio og ikke skulle betale merbidrag, jf.
§ 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, i det senest opgjorte
bidragsår.
Det praktikpladsafhængige AUB bidrag er en obligatorisk
ordning for alle arbejdsgivere, der i det foregående år
har indberettet ATP-bidrag for mere end én
fuldtidsmedarbejder med en erhvervsuddannelse som højest
fuldførte uddannelse (et såkaldt erhvervsuddannet
årsværk). Hvert år får arbejdsgivere et
mål (en såkaldt måluddannelsesratio) for, hvor
mange elever de skal ansætte, inden året er gået.
Måluddannelsesratioen er fastsat ud fra de erhvervsuddannede
årsværk, som arbejdsgiveren har ansat. De
arbejdsgivere, der overstiger deres mål for elever, kan
få bonus, mens de, der ikke lever op til deres mål,
skal betale et merbidrag til ordningen. Det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag belønner
således de arbejdsgivere, der opretter nok praktikpladser,
med mulighed for bonus, mens de arbejdsgivere, der ikke bidrager
nok, skal betale til finansiering af ordningen. Der henvises til
afsnit 2.1.1.2.
Opgørelsen af det foregående år foreligger
senest i juni året efter bidragsåret. Der vil herefter
kunne ske ændringer i opgørelsen, f.eks. som
følge af, at arbejdsgiveren klager over opgørelsen
til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, eller fordi der foretages en
efterregulering af opgørelsen som følge af, at
beregningsgrundlaget ændrer sig. Det bemærkes i den
forbindelse, at årsopgørelsen genberegnes hvert
kvartal i op til 3 år, hvis beregningsgrundlaget ændrer
sig, jf. § 18, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1768 af 27.
december 2018 om praktikpladsafhængigt AUB-bidrag. Grundlaget
for afgørelsen om betaling af merbidrag er således
ikke stationært. En arbejdsgiver, der ved udsendelse af
årsopgørelsen året efter bidragsåret
levede op til sin måluddannelsesratio for bidragsåret
og dermed ikke blev opkrævet merbidrag for bidragsåret,
vil i princippet ved den eller de næste genberegninger kunne
få en efterregulering, der indebærer, at arbejdsgiveren
nu vil skulle betale et merbidrag for det omhandlede
bidragsår på baggrund af nye oplysninger modtaget hos
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det vil være det senest opgjorte bidragsår, der
foreligger på tidspunktet for afgørelse om
opholdstilladelse, der er afgørende for, om
forudsætningen efter det foreslåede § 9 a, stk. 2,
nr. 2, kan anses for værende opfyldt. Det vil i den
forbindelse være uden betydning for afgørelsen om
opholdstilladelse, at arbejdsgiveren har klaget til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag over opgørelsen af dette bidragsår,
herunder at arbejdsgiveren senere måtte få medhold i
sin klage, eller hvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
efterfølgende foretager en efterregulering, der
indebærer, at arbejdsgiveren vil skulle betale merbidrag for
det omhandlede bidragsår.
En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes som
nævnt først, når arbejdsgiveren har haft mere
end et erhvervsuddannet årsværk i det foregående
kalenderår, og har arbejdsgiveren ikke en
måluddannelsesratio, betales der ikke merbidrag, jf. §
21 a, stk. 2, 3. og 4. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Det bemærkes i den forbindelse, at det
foreslåede krav om, at arbejdsgiver havde en
måluddannelsesratio i det senest opgjorte bidragsår vil
medføre, at arbejdsgivere med færre end et
erhvervsuddannet årsværk i det foregående
år samt nystartede virksomheder ikke vil kunne opfylde
betingelsen, idet disse ikke får beregnet en
måluddannelsesratio og dermed ikke er omfattet af ordningen
med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, jf. § 21 a,
stk. 2, 3. og 4. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Endvidere vil enkeltmandsvirksomheder og virksomheder med op til
samlet set 2 fuldtidsansatte, hvor ejeren har en erhvervsuddannelse
som højst fuldførte uddannelse men ikke betaler
ATP-bidrag for sig selv, heller ikke være omfattet. Da der
ved erhvervsuddannede årsværk forstås én
eller flere medarbejdere, der har en erhvervsuddannelse, som den
højest fuldførte uddannelse, jf. § 21 h i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, vil en virksomhed, f.eks. en
tømrervirksomhed med tre ansatte, som alle har en
videregående uddannelse, heller ikke få beregnet en
måluddannelsesratio. Således vil de heller ikke
være omfattet af ordningen med det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag, uanset at disse tre ansatte
arbejder som tømrere i virksomheden.
Ved opgørelse af merbidraget vil der ske en korrektion,
såfremt arbejdsgiveren har fået fritagelse for
merbidrag efter §§ 21 b eller 21 i i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det betyder, at også
arbejdsgivere, der efter ansøgning har fået fritagelse
for at betale merbidrag for en eller flere perioder i det senest
opgjorte bidragsår, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, vil kunne benytte den
foreslåede positivliste for faglærte, da en sådan
fritagelse for at betale merbidrag efter omstændighederne vil
kunne vedrøre hele merbidraget for det omhandlede
bidragsår.
Forslaget betyder, at der ikke kan meddeles opholdstilladelse
til en udlænding på baggrund af et jobtilbud hos en
arbejdsgiver, der på tidspunktet for afgørelse om
opholdstilladelse efter de senest foreliggende oplysninger ikke
lever op til sine praktikpladsforpligtelser, dvs. der enten ikke
opfylder det årlige måltal for antal elever, der skal
ansættes, inden året er gået, eller ikke har
fået fritagelse for at skulle betale merbidrag for
bidragsåret efter §§ 21 b eller 21 i i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det foreslås, at Styrelsen for International Rekruttering
og Integration ved anmodning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
uden arbejdsgiverens samtykke skal kunne indhente oplysning om,
hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse
om opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio det senest
opgjorte bidragsår, og hvorvidt arbejdsgiveren på
tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse skulle betale
merbidrag for det senest opgjorte bidragsår i det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Med forslaget vil Styrelsen
for International Rekruttering og Integration få hjemmel til
at indhente disse oplysninger hos Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, som således tilsvarende vil være
både berettiget og forpligtet til at videregive oplysningerne
til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Der
henvises til afsnit 2.2 nedenfor.
Det bemærkes, at en opholds- og arbejdstilladelse efter
den foreslåede positivliste for faglærte kun vil give
adgang til at arbejde hos den arbejdsgiver, hvortil
arbejdstilladelsen er stedfæstet, jf. herved
udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1.
Det er hensigten, at opholdstilladelse efter den
foreslåede positivliste for faglærte skal meddeles for
højst 1 år ad gangen, efter 2 år for
højst 2 år, og efter 4 år for højst 3
år ad gangen. Udlændingebekendtgørelsen vil
blive ændret i overensstemmelse hermed.
Det foreslås også, at opholdstilladelse efter den
foreslåede positivliste for faglærte ikke skal kunne
meddeles, hvis den ansættelse, som udlændingen har
indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en
lovlig konflikt. Det svarer til, hvad der i øvrigt
gælder for udlændinge, der har søgt
opholdstilladelse på baggrund af et jobtilbud
stedfæstet til en bestemt arbejdsgiver, jf. herved
udlændingelovens § 9 a, stk. 8.
Det foreslås endvidere, at udlændinge med
opholdstilladelse efter den foreslåede positivliste for
faglærte skal omfattes af jobskiftereglen i
udlændingelovens § 9 a, stk. 10. Det følger af
udlændingelovens § 9 a, stk. 10, at en udlænding,
der har indgået aftale eller fået tilbud om et nyt
ansættelsesforhold, kan opholde sig i Danmark og arbejde i
tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan
meddeles opholdstilladelse på baggrund af det nye
ansættelsesforhold. Ansøgning om opholdstilladelse
efter det nye ansættelsesforhold skal dog indgives senest
på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder det
nye arbejde. En udlænding, der f.eks. tilbydes andet arbejde
i Danmark, vil således kunne fortsætte opholdet her i
landet og påbegynde det nye arbejde straks efter
ansøgningens indgivelse. Det svarer til, hvad der i
øvrigt gælder for udlændinge, der har en
stedfæstet opholds- og arbejdstilladelse med henblik på
beskæftigelse ved en bestemt arbejdsgiver i Danmark.
Ligeledes foreslås det, at der efter ansøgning skal
kunne meddeles opholdstilladelse til medfølgende familie til
udlændinge, der får opholdstilladelse efter den
foreslåede positivliste for faglærte.
Medfølgende familie omfatter som det altovervejende
udgangspunkt ægtefælle eller fast samlever samt
hjemmeboende børn under 18 år. Eventuel
medfølgende familie vil, som det i øvrigt
gælder for medfølgende familie til udenlandske
arbejdstagere i Danmark, være fritaget for krav om
arbejdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 14,
stk. 1, nr. 7.
Meddelelse af opholdstilladelse efter den foreslåede
positivliste for faglærte vil blive betinget af, at
udlændingen og eventuel medfølgende familie ikke
modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Det svarer
til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge med
opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse her i
landet samt deres eventuelle medfølgende familie.
Ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede
positivliste for faglærte og forlængelse af en
sådan opholdstilladelse skal indgives til Styrelsen for
International Rekruttering og Integration. Opholdstilladelsen vil
kunne forlænges, hvis de betingelser, der blev stillet for
den oprindelige tilladelse, fortsat er opfyldt. Er positivlisten
for faglærte i mellemtiden ændret, således at den
stilling, som ligger til grund for udlændingens
opholdstilladelse, ikke længere er på positivlisten,
vil opholdstilladelsen kunne forlænges, hvis der er tale om
samme ansættelsesforhold, som lå til grund for
meddelelse af opholdstilladesen. Dette svarer til, hvad der
gælder for den gældende positivliste, jf.
udlændingelovens § 9 a, stk. 12.
Det foreslås endvidere, at en opholdstilladelse efter
positivlisten for faglærte skal kunne forlænges uanset,
om arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om
forlængelse havde en måluddannelsesratio for det senest
opgjorte bidragsår eller skulle betale merbidrag for det
senest opgjorte bidragsår. Herved sikres en vis
forudsigelighed i ansættelsen for både udlænding
og arbejdsgiver.
Afslag på opholdstilladelse og afslag på
forlængelse af opholdstilladelse vil kunne påklages til
Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52
b, stk. 2, nr. 1 og 2.
Det bemærkes, at der med lovforslag nr. L 189 af 5. maj
2020 er fremsat forslag om bl.a. at forenkle reglerne om
klageadgang, således at det i stedet vil fremgå af den
almindelige klageregel i udlændingelovens § 46 a, at det
er udgangspunktet, at Udlændingestyrelsens og Styrelsen for
International Rekrutterings afgørelser kan påklages
til Udlændingenævnet. Samtidig foreslås
udlændingelovens § 52 b ophævet.
Det foreslås, at Udlændingenævnet ved
anmodning til Arbejdsgiverens Uddannelsesbidrag uden
arbejdsgiverens samtykke skal kunne indhente oplysning om, hvorvidt
arbejdsgiveren på tidspunktet, hvor nævnet
træffer afgørelse i en klagesag, havde en
måluddannelsesratio det senest opgjorte bidragsår, og
hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for nævnets
afgørelse skulle betale merbidrag for det senest opgjorte
bidragsår i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Med
forslaget vil Udlændingenævnet få hjemmel til at
indhente disse oplysninger hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
som således tilsvarende vil være både berettiget
og forpligtet til at videregive oplysningerne til
Udlændingenævnet. Der henvises til afsnit 2.2
nedenfor.
Forslaget betyder, at en udlænding, der har påklaget
et afslag på opholdstilladelse efter den foreslåede
positivliste for faglærte meddelt som følge af, at
arbejdsgiveren ikke lever op til sine samfundsmæssige pligter
til at uddanne elever, alligevel vil kunne opnå
opholdstilladelse, hvis arbejdsgiveren under
Udlændingenævnets behandling af klagesagen opfylder
sine samfundsmæssige pligter til at uddanne elever.
Udlændingenævnet vil i sådanne tilfælde
hjemvise sagen til fornyet behandling i Styrelsen for International
Rekruttering og Integration.
Det bemærkes, at klager over Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrags eller Arbejdsmarkedets Tillægspensions
afgørelser efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kan indbringes for ATP's Ankenævn inden for en frist på
4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, jf. §
27, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Bestemmelsen indebærer ikke klageadgang for en
udlænding, der søger om opholdstilladelse eller
forlængelse af opholdstilladelse efter det foreslåede
§ 9 a, stk. 2, nr. 2. En udlænding vil heller ikke
være part i en sag, som en arbejdsgiver har i medfør
af § 27 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
vedrørende beregningen el.lign. af arbejdsgiverens
praktikpladsafhængige AUB-bidrag, herunder dennes
måluddannelsesratio og merbidrag.
Hvis udlændingen ikke længere opfylder betingelserne
for sin opholdstilladelse, f.eks. hvis vedkommende mister sit
arbejde, vil Styrelsen for International Rekruttering og
Integration inddrage opholdstilladelsen, jf. udlændingelovens
§ 19. Der vil dog i en inddragelsessituation skulle tages
hensyn til udlændingen og dennes eventuelle families
tilknytning til Danmark m.v., jf. udlændingelovens § 26.
Dette vil være i situationer, hvor inddragelsen efter en
konkret vurdering må antages at virke særlig belastende
for udlændingen. Har udlændingen fået tilbud om
ny ansættelse, kan udlændingen søge om opholds-
og arbejdstilladelse efter reglerne i udlændingelovens §
9 a.
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
afgørelse om inddragelse vil kunne påklages til
Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52
b, stk. 2, nr. 2.
En udlænding, der indgiver ansøgning om opholds- og
arbejdstilladelse og forlængelse af opholds- og
arbejdstilladelse efter den foreslåede positivliste for
faglærte, vil, ligesom det gælder for andre
ansøgninger om opholdstilladelse med henblik på
beskæftigelse, skulle betale et gebyr, medmindre Danmarks
internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet,
jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4. Pr. 1. april
2020 udgør gebyret 3.215 kr., jf. § 5, stk. 2, nr. 1, i
bekendtgørelse nr. 262 af 23. marts 2020 om indbetaling og
tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og
klager på studie- og erhvervsområdet m.v.
(gebyrbekendtgørelsen). Der vil, ligeledes som det
gælder for andre ansøgninger om opholdstilladelse med
henblik på beskæftigelse, skulle betales et gebyr for
at indgive klage over afslag på opholdstilladelse og
forlængelse af opholdstilladelse efter den foreslåede
positivliste for faglærte, jf. udlændingelovens §
9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er i 2020 fastsat til 875 kr., jf.
gebyrbekendtgørelsens § 5, stk. 7.
2.2. Indhentning af oplysninger hos Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag
2.2.1. Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af
27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov om supplerende
bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) fik
virkning den 25. maj 2018.
Databeskyttelsesforordningen finder efter forordningens artikel
2, stk. 1, anvendelse på behandling af personoplysninger, der
helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk
databehandling, og på anden ikke-automatisk behandling af
personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
Ved behandling forstås enhver aktivitet eller række af
aktiviteter - med eller uden brug af automatisk behandling - som
personoplysninger eller en samling af personoplysninger
gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering,
organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller
ændring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved
transmission, formidling eller enhver anden form for overladelse,
sammenstilling eller samkøring, begrænsning, sletning
eller tilintetgørelse, jf. artikel 4, nr. 2.
Databeskyttelsesforordningens artikel 5 indeholder en
række grundlæggende principper for behandling af
personoplysninger. Af artiklens stk. 1 følger således,
at behandling af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med
god databehandlingsskik. Endvidere skal indsamling af
personoplysninger ske til udtrykkeligt angivne og legitime
formål, og senere behandling må ikke være
uforenelig med disse formål, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 5, nr. 1, litra b. Udbyderen
må endvidere ikke behandle flere oplysninger end
formålet tilsiger, jf. samme artikels litra c.
Behandlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger
fremgår af forordningens artikel 6. Der kan blandt andet ske
behandling af almindelige oplysninger, hvis behandlingen er
nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som
påhviler den dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6,
stk. 1, litra c, eller hvis behandlingen er nødvendig af
hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse
eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået
pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Efter
forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde
eller indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse
anvendelsen af forordningens bestemmelser om behandling med henblik
på overholdelse af stk. 1, litra c) og e), ved at
fastsætte mere præcist specifikke krav til behandling
og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig
behandling.
Databeskyttelsesforordningens artikel 14 indeholder regler om
oplysningspligt for den dataansvarlige, når oplysninger ikke
er indsamlet hos den registrerede. Det fremgår af
forordningens artikel 14, stk. 1, at den dataansvarlige, hvis
oplysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede, skal give den
registrerede de oplysninger, der følger af bestemmelsens
litra a-f. Den registrerede skal bl.a. have besked om, hvem der er
dataansvarlig, om formålet med behandlingen, om eventuelle
modtagere eller kategorier af modtagere af oplysningerne når
der sker videregivelse af oplysningerne. Derudover følger
det af forordningens artikel 14, stk. 2, at der skal gives en
række yderligere oplysninger, der er nødvendige for at
sikre en rimelig og gennemsigtig behandling. Det er videre bestemt
i forordningens artikel 14, stk. 3, litra c, at den dataansvarlige
giver den registrerede oplysninger omfattet af stk. 1 og 2, hvis
personoplysningerne er bestemt til videregivelse til en anden
modtager, senest når personoplysningerne videregives
første gang. Endelig følger det af forordningens
artikel 14, stk. 4, at hvis den dataansvarlige agter at
viderebehandle personoplysningerne til et andet formål end
det, hvortil de er indsamlet, giver den dataansvarlige forud for
denne viderebehandling den registrerede oplysninger om dette andet
formål samt andre relevante yderligere oplysninger, jf. stk.
2.
Efter artikel 14, stk. 5, litra c, finder artikel 14, stk. 1-4,
ikke anvendelse, hvis en indsamling eller videregivelse er
udtrykkeligt fastsat i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret,
som den dataansvarlige er underlagt, og som fastsætter
passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes
legitime interesser.
2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets og
Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det foreslås, at Styrelsen for International Rekruttering
og Integration og Udlændingenævnet til brug for
administrationen af positivlisten for faglærte uden
arbejdsgiverens samtykke skal kunne indhente oplysninger fra
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om, hvorvidt arbejdsgiveren
på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse
eller på tidspunktet for afgørelse af en klage over et
afslag på opholdstilladelse havde en
måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår,
og hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for
afgørelse om opholdstilladelse eller på tidspunktet
for afgørelse af en klage over et afslag på
opholdstilladelse skulle betale merbidrag for det senest opgjorte
bidragsår. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil tilsvarende
være berettiget og forpligtet til at videregive disse
oplysninger til Styrelsen for International Rekruttering og
Integration og Udlændingenævnet til brug for styrelsens
og nævnets sagsbehandling.
I de tilfælde hvor den potentielle arbejdsgiver er en
enkeltmandsvirksomhed eller evt. efter omstændighederne en
enkeltmandsejet virksomhed, vil der være tale om
videregivelse af personoplysninger, idet oplysninger om
identificerbare enkeltmandsvirksomheder er personoplysninger i
databeskyttelsesforordningens forstand.
Det bemærkes, at det er arbejdsgiverens CVR-nummer, der
anvendes i forbindelse med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags
beregning af arbejdsgiverens evt. måluddannelsesratio og
merbidrag.
En arbejdsgivers evt. måluddannelsesratio og merbidrag
beregnes af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag på baggrund af
oplysninger, der hidrører fra Styrelsen for It og
Læring, Danmarks Statistik, Skat, CVR, CPR, ATP og
Børne- og Undervisningsministeriet. De oplysninger, der
ligger til grund for beregningen af måluddannelsesratio og
merbidrag, vil ikke være omfattet af den foreslåede
bestemmelse i § 44 a, stk. 16.
Forslaget indebærer, at Styrelsen for International
Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet vil
kunne registrere oplysninger om, hvorvidt arbejdsgivere på et
givent tidspunkt har haft en måluddannelsesratio og har
skullet betale merbidrag i det praktikpladsafhængige
AUB-bidrag. Styrelsen for International Rekruttering og Integration
og Udlændingenævnet vil alene kunne få af- eller
bekræftet hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvorvidt den
konkrete arbejdsgiver på tidspunktet for afgørelse om
opholdstilladelse eller på tidspunktet for afgørelse
af en klage over et afslag på opholdstilladelse havde en
måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår,
og hvorvidt arbejdsgiveren på afgørelsestidspunktet
skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår.
Det vil således hverken være selve
måluddannelsesratioen eller størrelsen på et
evt. merbidrag, som Styrelsen for International Rekruttering og
Integration og Udlændingenævnet vil få
oplysninger om fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det vurderes
derfor, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration
og Udlændingenævnet alene vil komme til at behandle de
oplysninger, som formålet tilsiger.
Det er vurderingen, at forslaget er i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningens krav om, at behandling af
personoplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og legitime
formål, jf. forordningens artikel 5. Videregivelsen har
således til formål at understøtte og
kvalitetssikre Styrelsen for International Rekruttering og
Integrations og Udlændingenævnets sagsbehandling inden
for et område om tilvejebringelse af tilstrækkeligt med
faglært arbejdskraft.
Det følger af forvaltningslovens § 28, stk. 1, at
for videregivelse af oplysninger om enkeltpersoner
(personoplysninger) til en anden forvaltningsmyndighed gælder
reglerne i databeskyttelseslovens §§ 6-8 og 10 og §
11, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, litra a-c, artikel 6, artikel 7,
stk. 3, 1. og 2. pkt., artikel 9 og 10 og artikel 77, stk. 1, i
databeskyttelsesforordningen, jf. databeskyttelseslovens § 2,
stk. 1. For videregivelse af personoplysninger til en anden
forvaltningsmyndighed, der helt eller delvis foretages ved
hjælp af automatisk databehandling, finder reglerne i
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven anvendelse,
medmindre videregivelsen er reguleret af lov om
retshåndhævende myndigheders behandling af
personoplysninger. Herudover gælder de almindelige
forvaltningsretlige principper, herunder sagligheds- og
proportionalitetsprincipperne.
Videregivelsen vil ske i overensstemmelse med
forvaltningslovens, databeskyttelseslovens og
databeskyttelsesforordningens regler om videregivelse.
2.2.2.1. Særligt om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags
oplysningspligt efter databeskyttelsesforordningens artikel
14
Udlændinge- og Integrationsministeriet og Børne- og
Undervisningsministeriet vurderer, at den foreslåede
bestemmelse i § 44 a, stk. 17, vil udgøre en national
særregel for behandling af ikke-følsomme
personoplysninger, og at denne ligger inden for det nationale
råderum for at fastsætte, hvornår der er tale om
varetagelse af en opgave i samfundets interesse, eller som
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, i
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, og artikel 6, stk.
1, litra e.
Udlændinge- og Integrationsministeriet og Børne- og
Undervisningsministeriet vurderer i forlængelse heraf, at den
foreslåede behandling af personoplysninger er
nødvendig af hensyn til administrationen af den
foreslåede positivliste for faglærte, og at det er
hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler herom
for at sikre transparens om behandlingen. Fastsættelse af
udtrykkelige regler om, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal
videregive oplysninger til Styrelsen for International Rekruttering
og Integration og Udlændingenævnet vil desuden
indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke vil
skulle oplyse samtlige registrerede personer om, at der behandles
oplysninger om dem med henblik på at Styrelsen for
International Rekruttering og Integration og
Udlændingenævnet kan behandle en ansøgning om
opholdstilladelse eller en klage over et afslag på
opholdstilladelse fra en udlænding. Oplysningspligten for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ville i modsat fald i relation
til den foreslåede positivliste for faglærte
opstå allerede, når Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
behandler data vedrørende måluddannelsesratio og
merbidrag i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, dvs. uagtet
om Styrelsen for International Rekruttering og Integration og
Udlændingenævnet senere måtte anmode
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om konkrete oplysninger efter den
foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 16.
Den foreslåede positivliste for faglærte vil skulle
sikre tilvejebringelse af tilstrækkelig faglært
arbejdskraft. Udlændinge- og Integrationsministeriet og
Børne- og Undervisningsministeriet vurderer på den
baggrund, at der med administration af ordningen er tale om
behandling af personoplysninger, der henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som er blevet pålagt den
dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.
Udlændinge- og Integrationsministeriet og Børne- og
Undervisningsministeriet vurderer desuden, at den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 44 a, stk. 17, lever op
til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2, om at være mere
specifikke bestemmelser om anvendelsen af forordningen. Reglerne er
således specifikt afgrænset til at vedrøre
specifikke almindelige, ikke-følsomme oplysninger i form af
oplysninger om, hvorvidt en konkret arbejdsgiver på
tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse eller
på tidspunktet for afgørelse af en klage over et
afslag på opholdstilladelse havde en
måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår,
og hvorvidt arbejdsgiveren på afgørelsestidspunktet
skulle betale merbidrag for det senest opgjorte
bidragsår.
Udlændinge- og Integrationsministeriet og Børne- og
Undervisningsministeriet vurderer, at den foreslåede
behandling af personoplysninger ikke går videre, end hvad der
kræves til opfyldelse af ordningens formål, og
således er proportional. Ministerierne har i den forbindelse
bl.a. lagt vægt på, at den foreslåede
positivliste for faglærte vil komme arbejdsgiverne til gode.
Det er på denne baggrund ministeriernes vurdering, at den
foreslåede behandling af personoplysninger er proportional,
jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, litra b,
sidste pkt., og artikel 5, stk. 1, litra c. Med den
foreslåede afgrænsning af, hvilke oplysninger
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan behandle efter forslaget er
det sikret, at der alene behandles de oplysninger, der er
nødvendige af hensyn til administration af den
foreslåede positivliste for faglærte.
Ordningen vil i øvrigt indebære behandling af
personnumre inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 11,
hvorefter offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om
personnummer med henblik på entydig identifikation eller som
journalnummer.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandler i overensstemmelse
med reglerne i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag oplysninger
om arbejdsgivere og disses status i det praktikpladsafhængige
AUB-bidrag med henblik på administrationen af denne ordning.
Som led i denne behandling behandler Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag bl.a. arbejdsgiverens navn, CVR-nummer,
virksomhedens navn, og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beregner
arbejdsgiverens måluddannelsesratio og merbidrag. De
personoplysninger, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandler
om arbejdsgiveren, er almindelige, ikke-følsomme
personoplysninger. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag iagttager i
den forbindelse sin oplysningspligt over for de registrerede efter
forordningens artikel 13 og 14. Formålet med det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag er tilvejebringelse af
tilstrækkeligt med uddannelsesaftaler til elever inden for
erhvervsuddannelserne og dermed på sigt at sikre
tilstrækkeligt med faglært arbejdskraft i Danmark.
Efter forslaget vil Styrelsen for International Rekruttering og
Integration og Udlændingenævnet kunne anmode
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om at oplyse, hvorvidt konkrete
arbejdsgivere på et givent tidspunkt har haft en
måluddannelsesratio og har skullet betale merbidrag i det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Efter forslaget vil
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skulle give bekræftende
eller benægtende svar i relation til den konkrete
arbejdsgiver til Styrelsen for International Rekruttering og
Integration eller Udlændingenævnet. Formålet med
den foreslåede videregivelse vil være at
understøtte og kvalitetssikre Styrelsen for International
Rekruttering og Integrations og Udlændingenævnets
sagsbehandling vedrørende opholds- og arbejdstilladelser
inden for et område, hvor der er mangel på
faglært arbejdskraft i Danmark. Formålet med
videregivelsen af oplysningerne efter dette forslag er dermed
forskelligt fra det formål, som oplysningerne oprindeligt er
indsamlet til hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det vurderes
dog, at videregivelsen ikke vil være uforenelig med det
oprindelige formål, idet begge ordninger har til formål
at sikre tilvejebringelse af tilstrækkelig med faglært
arbejdskraft i Danmark.
For at kunne besvare forespørgslerne fra Styrelsen for
International Rekruttering og Integration og
Udlændingenævnet er det nødvendigt, at
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandler oplysninger fra
Styrelsen for International Rekruttering og Integration og
Udlændingenævnet om arbejdsgivernes identitet samt
visse af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags egne oplysninger om
arbejdsgivernes status i det praktikpladsafhængige
AUB-bidrag.
I den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 44 a, stk. 17, er det udtrykkeligt fastsat, at der skal ske
behandling og videregivelse af personoplysninger. Det er i den
forbindelse afgrænset, hvilke typer oplysninger der skal
behandles, og anvendelsen af oplysningerne er begrænset til
brug for besvarelse af anmodninger fra Styrelsen for International
Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet efter
det foreslåede § 44 a, stk. 16.
Udlændinge- og Integrationsministeriet og Børne- og
Undervisningsministeriet vurderer, at der med de nævnte
begrænsninger fastsættes passende foranstaltninger til
beskyttelse af de registreredes legitime interesser.
Der er derfor ministeriernes vurdering, at den foreslåede
indsamling af oplysninger er omfattet af undtagelsen til
oplysningspligten ved indsamling af oplysninger hos andre end den
registrerede i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5,
litra c, om indsamling, der udtrykkeligt er fastsat i
medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter passende
foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime
interesser.
Det bemærkes i den forbindelse, at en registreret i
nærværende tilfælde vil være en
ansøgende udlændings potentielle arbejdsgiver, der er
en enkeltmandsvirksomhed eller evt. efter omstændighederne en
enkeltmandsejet virksomhed, om hvilken Styrelsen for International
Rekruttering og Integration eller Udlændingenævnet
anmoder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om oplysninger. Det vil
ikke være øvrige potentielle arbejdsgivere, der ikke
er enkeltmandsvirksomhed eller evt. efter omstændighederne en
enkeltmandsejet virksomhed. Dette skyldes, at oplysninger om
identificerbare enkeltmandsvirksomheder og evt. efter
omstændighederne en enkeltmandsejet virksomhed er
personoplysninger i databeskyttelsesforordningens forstand.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 23.
2.3. Systematisk inddragelse af de regionale
arbejdsmarkedsråd
2.3.1. Gældende ret
De oplysninger, som Styrelsen for International Rekruttering og
Integration i dag registrerer i forbindelse med administrationen af
ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af bl.a.
beskæftigelse, omfatter oplysning om ansøgerne,
herunder navn, adresse, arbejdsgiver, ansættelseskontrakt
m.v.
Der er i forhold til databeskyttelsesforordningen tale om
personoplysninger. De indsamlede data anvendes til Styrelsen for
International Rekruttering og Integrations sagsbehandling af
konkrete ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund
af beskæftigelse. Tilsvarende oplysninger vil blive
registreret i forbindelse med Styrelsen for International
Rekruttering og Integrations administration af positivlisten for
faglærte. Behandlingen af de indsamlede oplysninger vurderes
at være i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 1, litra c, hvorefter behandling er
nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som
påhviler den dataansvarlige, samt artikel 6, nr. 1, litra e,
hvorefter behandling er nødvendig af hensyn til
udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den
dataansvarlige har fået pålagt.
Databeskyttelsesforordningens artikel 5 indeholder en
række grundlæggende principper for behandling af
personoplysninger. Af artiklens stk. 1 følger således,
at behandling af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med
god databehandlingsskik. Endvidere skal indsamling af
personoplysninger ske til udtrykkeligt angivne og legitime
formål, og senere behandling må ikke være
uforenelig med disse formål, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 5, nr. 1, litra b. Udbyderen
må endvidere ikke behandle flere oplysninger end
formålet tilsiger, jf. samme artikels litra c.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det foreslås, at de regionale arbejdsmarkedsråds
viden om danske løn- og ansættelsesvilkår
systematisk inddrages i Styrelsen for International Rekruttering og
Integrations administration af den foreslåede positivliste
for faglærte.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil i
den forbindelse uden udlændingens eller arbejdsgiverens
samtykke underrette de regionale arbejdsmarkedsråd om sager,
hvor der er meddelt opholdstilladelse efter positivlisten for
faglærte. Underretningerne vil danne grundlag for, at de
regionale arbejdsmarkedsråd og Styrelsen for International
Rekruttering og Integration regelmæssigt mødes og
drøfter udviklingen af bl.a. antallet af meddelte
opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte.
Det er vurderingen, at forslaget er i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningens krav om, at behandling af
personoplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og legitime
formål, jf. forordningens artikel 5. Underretningen
indebærer en videregivelse af konkrete personoplysninger fra
ansøgningssagerne og har til formål at
understøtte og kvalitetssikre Styrelsen for International
Rekruttering og Integrations sagsbehandling inden for et nyt
område. Behandlingen af personoplysningerne vurderes at kunne
ske i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6,
nr. 1, litra e, hvorefter behandling er nødvendig af hensyn
til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den
dataansvarlige har fået pålagt. Der henvises i
øvrigt til afsnit 2.2.1.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil
foretage en konkret og individuel vurdering af, hvilke oplysninger,
der er relevante. Underretningen vil indeholde oplysninger, som har
været relevante for styrelsens vurdering af, at den
ansættelse, der ligger til grund for den meddelte
opholdstilladelse, er på sædvanlige løn- og
ansættelsesvilkår. Det vil bl.a. kunne dreje sig om
oplysninger om stillingsbetegnelse, virksomhedsnavn og løn-
og ansættelsesvilkår.
Det følger af forvaltningslovens § 28, stk. 1, at
for videregivelse af oplysninger om enkeltpersoner
(personoplysninger) til en anden forvaltningsmyndighed gælder
reglerne i databeskyttelseslovens §§ 6-8 og 10 og §
11, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, litra a-c, artikel 6, artikel 7,
stk. 3, 1. og 2. pkt., artikel 9 og 10 og artikel 77, stk. 1, i
databeskyttelsesforordningen, jf. databeskyttelseslovens § 2,
stk. 1. For videregivelse af personoplysninger til en anden
forvaltningsmyndighed, der helt eller delvis foretages ved
hjælp af automatisk databehandling, finder reglerne i
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven anvendelse,
medmindre videregivelsen er reguleret af lov om
retshåndhævende myndigheders behandling af
personoplysninger. Herudover gælder de almindelige
forvaltningsretlige principper, herunder sagligheds- og
proportionalitetsprincipperne.
Underretningen vil ske i overensstemmelse med
forvaltningslovens, databeskyttelseslovens og
databeskyttelsesforordningens regler om videregivelse.
2.4. Skærpet bødestraf for virksomheders
brug af illegal arbejdskraft
2.4.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 59, stk. 5, straffes den,
som beskæftiger en udlænding uden fornøden
arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse
fastsatte betingelser. Strafferammen for overtrædelse af
§ 59, stk. 5, er bøde eller fængsel indtil 2
år.
Der kan idømmes straf efter bestemmelsen, selvom
overtrædelsen ikke er begået forsætligt, men
alene simpel eller groft uagtsomt.
Efter § 59, stk. 6, skal det ved straffens udmåling
betragtes som en skærpende omstændighed, at
overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed, at der ved overtrædelsen er opnået eller
tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende
selv eller andre, eller at udlændingen ikke har ret til at
opholde sig her i landet.
Udlændingelovens § 59, stk. 7, fastsætter, at
hvis der ved en overtrædelse af stk. 5 er opnået en
økonomisk fordel, kan denne konfiskeres efter reglerne i
straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der
ved udmåling af bøde, herunder
tillægsbøde, tages særligt hensyn til
størrelsen af en opnået eller tilsigtet
økonomisk fordel.
Bødeniveauet for ulovlig beskæftigelse af
udlændinge blev ændret ved lov nr. 428 af 9. juni 2004
om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af
strafniveauet m.v. for ulovlig beskæftigelse af
udlændinge), jf. herved lovforslag nr. L 217 af 31. marts
2004, Folketingstidende 2003-2004, tillæg A, side 7447-7456.
Vedrørende Folketingets behandling af lovforslaget henvises
til Folketingstidende 2003-2004, tillæg B, side 2281-2290.
Det er om bødeniveauet ved ulovlig beskæftigelse af en
udlænding forudsat i betænkning af 27. maj 2004 til
lovforslag nr. L 217, Folketingstidende 2003-04, tillæg B,
side 2283-2284, at der som udgangspunkt nedlægges
påstand om en bøde på 10.000 kr. pr.
beskæftiget udlænding pr. påbegyndt
måned.
Ved lov nr. 561 af 7. maj 2019 om ændring af
udlændingeloven (Skærpet bødeniveau) blev
udlændingelovens § 59, stk. 6, udvidet, så grov
uagtsomhed også udgør en skærpende
omstændighed. Ved samme lovændring blev
bødeniveauet for beskæftigelse af ulovlig arbejdskraft
skærpet i de tilfælde, hvor overtrædelsen er
begået forsætligt eller groft uagtsomt, eller hvor der
ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en
økonomisk fordel for den pågældende selv eller
andre.
Det er forudsat i forarbejderne til lov nr. 561 af 7. maj 2019,
jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 151 som fremsat, side 64, at
der som udgangspunkt nedlægges påstand om en
bøde på 25.000 kr. pr. beskæftiget
udlænding pr. påbegyndt måned, hvis
overtrædelsen er begået forsætligt. Er
overtrædelsen begået groft uagtsomt, er det forudsat,
at der som udgangspunkt nedlægges påstand om en
bøde på 15.000 kr. pr. beskæftiget
udlænding pr. påbegyndt måned. Herudover er det
forudsat, at der som udgangspunkt nedlægges påstand om
en bøde på 25.000 kr. pr. beskæftiget
udlænding pr. påbegyndt måned, hvis der ved
overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en
økonomisk fordel for den pågældende selv eller
andre. Endvidere er det forudsat, at der som udgangspunkt
nedlægges påstand om en bøde på 20.000 kr.
pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt
måned, hvis udlændingen ikke har ret til at opholde sig
her i landet. Foreligger der flere skærpende
omstændigheder, jf. § 59, stk. 6, forudsættes det,
at det angivne bødeniveau fraviges i opadgående
retning.
Fastsættelsen af straffen beror på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, og det angivne bødeniveau vil
kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i
den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens
fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.
Det er endvidere forudsat i betænkning af 27. maj 2004 til
lovforslag nr. L 217, Folketingstidende 2003-04, tillæg B,
side 2284-85, at fængselsstraf idømmes i særlige
situationer, hvor der foreligger grove eller gentagne
overtrædelser, herunder i tilfælde, hvor en
højere grad af tilregnelse hos arbejdsgiveren kan
påvises, og hvor der er tale om en mere langvarig,
organiseret eller på anden vis konsekvent udnyttelse af
ulovlig udenlandsk arbejdskraft.
De angivne niveauer er også gengivet i Rigsadvokatens
meddelelse, senest revideret den 4. februar 2020, om
udlændingelovens § 59, § 59 a og § 59 b.
Det følger af udlændingelovens § 61, at der
kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ifølge straffelovens § 25 kan en juridisk person
straffes med bøde, når det er bestemt ved eller i
medfør af lov.
Det fremgår af straffelovens § 26, stk. 1, at
bestemmelser om strafansvar for selskaber m.v., medmindre andet er
bestemt, omfatter enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts-
og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer,
kommuner og statslige myndigheder.
Ifølge straffelovens § 26, stk. 2, omfatter
sådanne bestemmelser endvidere enkeltmandsvirksomheder, for
så vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelse
og organisation kan sidestilles med de i stk. 1 nævnte
selskaber. Det er ifølge forarbejderne (L 201 af 7. februar
1996, de almindelige bemærkninger afsnit 3.2, pkt. a) en
forudsætning for et sådant ansvar, at
enkeltmandsvirksomheden med hensyn til kompetence- og
ansvarsfordeling er organiseret på en sådan måde,
at det findes naturligt at sidestille virksomheden med en juridisk
person, og at enkeltmandsvirksomheden (på
gerningstidspunktet) beskæftiger omkring 10-20 ansatte.
Bestemmelsen vil ikke omfatte mindre enkeltmandvirksomheder, der
består af indehaveren og et mindre antal ansatte, og dette
gælder, uanset om en sådan mindre enkeltmandsvirksomhed
vil kunne sidestilles med for eksempel et anpartsselskab med et
tilsvarende antal ansatte.
Der kan henvises til dommen refereret i TfK 2019.1098 Ø,
hvor landsretten fandt, at rette tiltalte i sag mod
enkeltmandsvirksomhed var ejeren og ikke den juridiske person. I
sagen blev tiltalte idømt en bøde på 200.000
kr. for beskæftigelse af hustru uden arbejdstilladelse.
Det er i forarbejderne til straffelovens § 26, stk. 2 (L
201 af 7. februar 1996, de almindelige bemærkninger afsnit
3.2, pkt. a), forudsat, at der i tilfælde, hvor
enkeltmandsvirksomheder pålægges ansvar efter
straffelovens § 26, stk. 2, ikke tillige kan blive tale om et
personligt strafansvar for ejeren for den samme
overtrædelse.
Det fremgår af straffelovens § 27, stk. 1, at
strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden
for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan
tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer
eller den juridiske person som sådan. For så vidt
angår straf for forsøg, finder § 21, stk. 3,
tilsvarende anvendelse.
Endelig fastsætter straffelovens § 27, stk. 2, at
statslige myndigheder og kommuner alene kan straffes i anledning af
overtrædelser, der begås ved udøvelse af
virksomhed, der svarer til eller kan sidestilles med virksomhed
udøvet af private.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Med aftalen om finansloven for 2020 er regeringen, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet
enige om at skærpe bødeniveauet for virksomheder, der
ansætter illegal arbejdskraft.
Aftalepartierne er enige om at fordoble bøderne for
virksomheder, der groft uagtsomt ansætter udenlandsk
arbejdskraft uden ret til at arbejde. Bøderne for
virksomhederne fordobles også i tilfælde, hvor den
ansatte ikke har ret til at opholde sig i Danmark, hvor
ansættelsen af ulovlig arbejdskraft er begået
forsætligt, og/eller hvor der ved overtrædelsen er
opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel.
Det er i forbindelse med aftalen bl.a. forudsat, at
strafskærpelsen afgrænses til tilfælde, hvor
virksomhedens aktiviteter udøves med systematisk
indtægtserhvervelse for øje - dvs. hvor det
afgørende formål er at opnå et overskud. Derimod
bør skærpelsen ikke gælde i f.eks. den
situation, hvor en privatperson ulovligt har beskæftiget en
udlænding til f.eks. rengøringsarbejde i sit private
hjem, sprogundervisning eller som au pair.
Regeringen vil det illegale arbejdsmarked til livs. Det
underminerer den danske samfundsmodel, når der er et
parallelt og illegalt arbejdsmarked, hvor mennesker uden
fornøden arbejdstilladelse eller i strid med en
arbejdstilladelse arbejder til meget lave lønninger og under
helt uacceptable forhold. Regeringen vil ikke acceptere, at
mennesker kynisk udnyttes, og at helt almindelige danske
lønmodtagerrettigheder trædes under fode.
Med henblik på at understrege, at der bør ses med
større alvor på ulovlig beskæftigelse af
udlændinge og den udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft, der
herved kan finde sted, foreslås det at fordoble
bøderne for virksomheder, der ulovligt og under
skærpende omstændigheder beskæftiger udenlandsk
arbejdskraft. Når overtrædelsen af
udlændingelovens regler om beskæftigelse af
udlændinge er begået under skærpende
omstændigheder, bør bøderne således
bringes op på et niveau, hvor bøderne bliver
følelige for arbejdsgiverne og dermed understreger den
samfundsmæssige interesse i overholdelse af reglerne om
beskæftigelse af udlændinge i Danmark. Bøderne
skal derfor have en sådan størrelse, at de er egnede
til effektivt at formå virksomhederne til at efterleve
reglerne. Dette hensyn er vigtigt også for at sikre, at
virksomheder, der overholder lovgivningen, ikke stilles
konkurrencemæssigt ringere.
På denne baggrund foreslår Udlændinge- og
Integrationsministeriet at udforme den foreslåede ordning,
således at der indsættes en ny bestemmelse i
udlændingelovens § 59, stk. 6, 2. pkt., der omhandler
særligt skærpende omstændigheder ved ulovlig
beskæftigelse af udlændinge, jf. nærmere
umiddelbart nedenfor. Det forudsættes samtidig, at det
nuværende bødeniveau fordobles i de tilfælde,
hvor overtrædelsen af § 59, stk. 5, er begået
under en eller flere af de skærpende omstændigheder,
der er nævnt i § 59, stk. 6, 1. pkt., og som led i
udøvelse af erhvervsvirksomhed.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 59, stk. 6, 2.
pkt., vil fastsætte, at det skal betragtes som en
særligt skærpende omstændighed, at
overtrædelsen er begået under en eller flere af de i 1.
pkt. nævnte omstændigheder og som led i udøvelse
af erhvervsvirksomhed.
Efter den foreslåede bestemmelse vil det være en
betingelse, at overtrædelsen af § 59, stk. 5, der
omhandler beskæftigelse af en udlænding uden
fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en
arbejdstilladelse fastsatte betingelser, er begået under en
eller flere af de skærpende omstændigheder, der er
nævnt i den gældende § 59, stk. 6. Ifølge
§ 59, stk. 6, skal det betragtes som en skærpende
omstændighed, at overtrædelsen er begået
forsætligt eller ved grov uagtsomhed, at der ved
overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en
økonomisk fordel for den pågældende selv eller
andre, eller at udlændingen ikke har ret til at opholde sig
her i landet. Afgrænsningen af den foreslåede
bestemmelse til de tilfælde, hvor overtrædelsen er
begået under de skærpende omstændigheder, der er
nævnt i udlændingelovens § 59, stk. 6,
følger af ordlyden af aftalen om finansloven for 2020, hvor
de fire skærpende omstændigheder i § 59, stk. 6,
udtrykkeligt er nævnt.
Efter den foreslåede bestemmelse vil det endvidere
være en betingelse, at overtrædelsen af § 59, stk.
5, er begået som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.
Både selskaber m.v. (juridiske personer) og fysiske personer
vil kunne være ansvarssubjekter, idet fysiske personer som
hidtil vil kunne ifalde strafansvar efter reglerne i § 59,
stk. 5, jf. stk. 6, mens juridiske personer som hidtil vil kunne
ifalde strafansvar efter reglerne i § 59, stk. 5, jf. stk. 6,
jf. § 61, jf. straffelovens 5. kapitel. Efter den
foreslåede nye bestemmelse i § 59, stk. 6, 2. pkt., vil
straffen dog kun kunne skærpes i de tilfælde, hvor den
juridiske eller fysiske person har begået overtrædelsen
som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed, hvorimod
overtrædelser begået som led i andre aktiviteter ikke
vil være omfattet af bestemmelsen.
Uanset deres faktiske virksomhed eller mangel på samme vil
aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber,
interessentskaber, kommanditselskaber og erhvervsdrivende fonde i
denne sammenhæng i almindelighed skulle anses for at
udøve erhvervsvirksomhed. Dette gælder også,
hvis et aktieselskab eller anpartsselskab er 100 % ejet af stat,
region eller kommune. Virksomheder drevet i regi af aktieselskaber,
anpartsselskaber, andelsselskaber, interessentskaber,
kommanditselskaber og erhvervsdrivende fonde, der har
overtrådt udlændingelovens § 59, stk. 5, ved at
beskæftige en udlænding uden fornøden
arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse
fastsatte betingelser, vil således som den altovervejende
hovedregel anses for at have begået overtrædelsen som
led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.
Vurderingen af, om aktiviteter, der udøves i regi af
andre sammenslutninger end de nævnte, udgør
erhvervsvirksomhed, beror på en samlet og konkret vurdering,
hvor der kan lægges vægt på bl.a. formålet,
karakteren og omfanget af aktiviteterne.
Hvis aktiviteterne udøves med systematisk
indtægtserhvervelse for øje - dvs. det
afgørende formål er at opnå et overskud - vil
der være tale om erhvervsvirksomhed, medmindre aktiviteterne
har et i økonomisk henseende meget begrænset omfang.
Hvis aktiviteterne udøves med private eller ideelle
formål som det primære formål, kan der ikke desto
mindre være tale om erhvervsvirksomhed i den foreslåede
bestemmelses forstand, hvis aktiviteterne har et i økonomisk
henseende betydeligt omfang. Som eksempler på private og
ideelle formål kan nævnes boligformål, politiske
formål, sociale formål og udøvelse af
fritidsinteresser som sejlads, kunstsamling, ridning, spejder
mv.
Uanset aktiviteternes karakter og omfang vil virksomhed, der
drives af stat, region eller kommune eller af en statslig, regional
eller kommunal selvejende institution, dog ikke være
erhvervsvirksomhed i den foreslåede bestemmelses forstand. En
privat selvejende institution vil derimod afhængig af
aktiviteternes karakter og omfang kunne være en
erhvervsvirksomhed i den foreslåede bestemmelses forstand.
Dette gælder også, hvis den private selvejende
institution overvejende finansieres af tilskud fra stat, region
eller kommune.
Som eksempler kan nævnes, at mindre ideelle foreninger,
private selvejende institutioner, andelsboligforeninger,
boligafdelinger i en almennyttig boligorganisation og
ejerforeninger normalt ikke vil være erhvervsvirksomhed,
hvorimod ideelle foreninger eller private selvejende institutioner
med mere end nogle få fuldtidsansatte og
andelsboligforeninger, boligafdelinger og ejerforeninger med mere
end ca. ti boliger som udgangspunkt må anses for
erhvervsvirksomhed i den foreslåede bestemmelses
forstand.
Enkeltmandsvirksomheder vil normalt være
erhvervsvirksomhed, hvis aktiviteterne udøves med
systematisk indtægtserhvervelse for øje. Hvis
aktiviteterne udøves med private eller ideelle formål
som det primære formål, kan der ikke desto mindre
være tale om erhvervsvirksomhed i den foreslåede
bestemmelses forstand, hvis aktiviteterne har et i økonomisk
henseende betydeligt omfang. Det bemærkes, at det
ifølge bestemmelsens forarbejder er en forudsætning
for at gøre strafansvar gældende mod en
enkeltmandsvirksomhed som sådan efter straffelovens §
26, stk. 2, at virksomheden beskæftiger omkring 10-20
ansatte, jf. L 201 af 7. februar 1996, de almindelige
bemærkninger afsnit 3.2, pkt. a.
Vurderingen af, om aktiviteter, der udøves af fysiske
personer, udgør erhvervsvirksomhed, vil ligeledes bero
på en samlet og konkret vurdering, hvor der kan lægges
vægt på bl.a. formålet, karakteren og omfanget af
aktiviteterne. Antallet af ansatte vil ikke være
afgørende for, om der er tale om erhvervsvirksomhed i den
foreslåede bestemmelses forstand. Bestemmelsen vil derfor
kunne omfatte f.eks. indehaveren af mindre enkeltmandsvirksomheder,
der består af indehaveren og få ansatte.
Det er en forudsætning for, at den foreslåede
bestemmelse finder anvendelse, at lovovertrædelsen er
begået som led i udøvelsen af erhvervsvirksomhed. Hvis
en fysisk person, der ejer, leder eller er ansat i en
erhvervsdrivende virksomhed, som privatperson ulovligt har
beskæftiget en udlænding til eksempelvis undervisning
eller tolkeopgaver til private formål, børnepasning,
rengøringsarbejde eller renoveringsarbejde i sit private
hjem, vil der således ikke være tale om udøvelse
af erhvervsvirksomhed i den foreslåede bestemmelses
forstand.
Herudover forudsættes det, at bødeniveauet
fordobles i forhold til det nuværende niveau i de
tilfælde, hvor overtrædelsen er begået under de
skærpende omstændigheder, der er nævnt i §
59, stk. 6, og som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.
Foreligger der skærpende omstændigheder som
nævnt i § 59, stk. 6, og er overtrædelsen
begået som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed,
forudsættes det, at bøden forhøjes fra det
nuværende udgangspunkt på mellem 15.000 kr. og 25.000
kr. til et udgangspunkt på mellem 30.000 kr. og 50.000 kr.
pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt
måned, afhængigt af hvilken skærpende
omstændighed i § 59, stk. 6, der er tale om. For
så vidt angår udgangspunkterne for de enkelte
skærpende omstændigheder henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 25.
Foreligger der skærpende omstændigheder som
nævnt i § 59, stk. 6, men er overtrædelsen ikke
begået som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed,
forudsættes det, at bøden fastholdes på det
nuværende udgangspunkt på mellem 15.000 kr. og 25.000
kr., afhængigt af hvilken skærpende omstændighed
i § 59, stk. 6, der er tale om. For så vidt angår
udgangspunkterne for de enkelte skærpende
omstændigheder henvises til pkt. 2.4.1 og
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 25.
Er overtrædelsen begået simpelt uagtsomt, og
foreligger der ikke skærpende omstændigheder som
nævnt i § 59, stk. 6, forudsættes det, at det
nuværende udgangspunkt på 10.000 kr. pr.
beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned
fastholdes uændret. Det vil gælde, uanset om
overtrædelsen er begået som led i udøvelse af
erhvervsvirksomhed eller ej.
Foreligger der flere skærpende omstændigheder, jf.
udlændingelovens § 59, stk. 6, forudsættes det som
hidtil, at det angivne bødeniveau fraviges i
opadgående retning. Det gælder både for
overtrædelser, der er begået som led i udøvelse
af erhvervsvirksomhed, og overtrædelser, der ikke er
begået som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.
Det forudsættes som hidtil, at fængselsstraf
idømmes i særlige situationer, hvor der foreligger
grove eller gentagne overtrædelser, herunder i
tilfælde, hvor en højere grad af tilregnelse hos
arbejdsgiveren kan påvises, og hvor der er tale om en mere
langvarig, organiseret eller på anden vis konsekvent
udnyttelse af ulovlig udenlandsk arbejdskraft.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på
domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau
vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der
i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens
fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Med den foreslåede ordning tilsigtes det ikke at
ændre de gældende retningslinjer for valg af
ansvarssubjekt i de tilfælde, hvor der kan være
grundlag for at rejse tiltale mod en juridisk person og en fysisk
person for samme lovovertrædelse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 25.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes samlet set at have nettoøkonomiske
konsekvenser for det offentlige, der håndteres inden for de
eksisterende rammer og gebyrordninger.
På Udlændinge- og Integrationsministeriets
område forventes lovforslaget at medføre merudgifter
til sagsbehandling mv. i Styrelsen for International Rekruttering
og Integration i forbindelse med en positivliste for
faglærte. Merudgifterne vil blive gebyrfinansieret inden for
den eksisterende gebyrstruktur. Lovforslaget forventes endvidere at
medføre begrænsede engangsomkostninger til tekniske
tilretninger i Styrelsen for International Rekruttering og
Integration. Merudgifterne afholdes inden for den eksisterende
økonomiske ramme.
Lovforslaget forventes endvidere at medføre ingen eller
helt begrænsede merudgifter til klagesagsbehandling i
Udlændingenævnet. Merudgifterne vil blive afholdt inden
for den eksisterende økonomiske ramme.
På Justitsministeriets område forventes lovforslaget
at medføre ingen eller begrænsede merudgifter til
behandling af ankesager indbragt for domstolene i forbindelse med
den skærpede bødestraf for virksomheders brug af
illegal arbejdskraft. Eventuelle merudgifter vil blive afholdt
inden for den eksisterende økonomiske ramme.
På Beskæftigelsesministeriets område forventes
lovforslaget ikke at medføre nævneværdige
økonomiske konsekvenser.
På Børne- og Undervisningsministeriets område
forventes lovforslaget at medføre merudgifter i
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til administration af anmodninger
fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration og
Udlændingenævnet, jf. afsnit 2.2. Merudgifterne
foreslås finansieret af uddannelsesbidraget, der indbetales
af alle offentlige og private arbejdsgivere i henhold til §
18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Uddannelsesbidraget foreslås ikke forhøjet som
følge af forslaget, da merudgifterne kan afholdes inden for
det eksisterende bidrag.
Lovforslaget forventes samlet set at have begrænsede
implementeringskonsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget medfører implementeringskonsekvenser for det
offentlige i form af sagsbehandling i forbindelse med den
foreslåede indførelse af en ny positivliste for
faglærte. Lovforslaget medfører endvidere
implementeringskonsekvenser for det offentlige i form af
gebyrfinansiering. Ordningen vil systemteknisk blive implementeret
inden for den eksisterende struktur.
Den foreslåede indførelse af en ny positivliste for
faglærte forventes at have marginale
digitaliseringsmæssige konsekvenser. Ordningen vil
systemteknisk blive implementeret inden for den eksisterende
digitale struktur.
Lovforslaget vurderes samlet set at følge principperne
for digitaliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Der vil være merudgifter i Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag til administration af anmodninger fra Styrelsen
for International Rekruttering og Integration og
Udlændingenævnet, jf. afsnit 2.2. Merudgifter
foreslås finansieret af uddannelsesbidraget, der indbetales
af alle offentlige og private arbejdsgivere i henhold til §
18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Uddannelsesbidraget foreslås ikke forhøjet som
følge af forslaget, da merudgifterne kan afholdes inden for
det eksisterende bidrag.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslagets vurderes ikke at medføre administrative
konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. april 2020
til den 23. april 2020 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatrådet
(Advokatsamfundet), Amnesti NU, Amnesty International,
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Asylret,
Beskæftigelsesrådet, Bygge-, Anlægs- og
Trækartellet, Centralorganisationernes Fællesudvalg
CFU, Copenhagen Business Academy, Danes Worldwide, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske
Erhvervsskoler - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler - Lederne,
Dansk Flygtningehjælp, DFUNK - Dansk Flygtningehjælp
Ungdom, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater,
Danske Regioner, Datatilsynet, De danske sprogcentre, Den Danske
Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke
i Danmark, DI - Dansk Industri, DIGNITY - Dansk Institut Mod
Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om
Racediskrimination, Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademiet
Lillebælt, Erhvervsakademi Midtvest, Erhvervsakademi
Nordjylland, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi
Sydvest, Erhvervsakademi Sydøst, Erhvervsakademi
Århus, FH Fagbevægelsens Hovedorganisation,
Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af
Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre,
Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark,
HK/Kommunal, HK/Privat, Håndværksrådet,
Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital,
Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder,
International Community/Erhverv Aarhus, Kirkernes
Integrationstjeneste, KL (Kommunernes Landsforening), Knud Vilby
(på vegne af Fredsfonden), Kristelig Arbejdsgiverforening,
Kristelig Fagbevægelse, Kvindernes Internationale Liga for
Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Københavns Byret,
Københavns Erhvervsakademi, Københavns Tekniske
Skole, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen Adoption &
Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af
kvindekrisecentre (LOKK), Ledernes Hovedorganisation,
Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred, økologi og
bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden),
Professionshøjskolernes Rektorkollegium, PROSA - Forbundet
af It-professionelle, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre
Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Refugees
Welcome, Retspolitisk Forening, Røde Kors, Rådet for
Etniske Minoriteter, Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger, SOS Racisme, Trykkefrihedsselskabet,
Uddannelsesforbundet, Udlændingenævnet, Work-live-stay
southern Denmark, Ældresagen, Ægteskab uden
grænser og 3F.
| 9. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Lovforslaget forventes samlet set at have
nettoøkonomiske konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget forventes at medføre merudgifter til bl.a.
sagsbehandling, tekniske tilretninger og domstolsbehandling.
Merudgifterne finansieres ved gebyrbetaling og inden for det
eksisterende AUB-uddannelsesbidrag uden forhøjelse af dette
eller afholdes inden for den eksisterende økonomiske
ramme. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Lovforslaget forventes samlet set at have
begrænsede implementeringskonsekvenser for det
offentlige. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Merudgifterne til administration i
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag foreslås finansieret af
eksisterende AUB-uddannelsesbidrag uden forhøjelse af
dette. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget har ikke EU-retlige
aspekter | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering /Går videre
end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | JA | NEJ | | X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Det følger af udlændingelovens § 4 c, stk. 3,
nr. 3, at en udlænding ikke kan få visum efter §
4, stk. 1, i 5 år, hvis udlændingen efter indrejsen
indgiver ansøgning om opholdstilladelse på andet
grundlag. Af § 4 c, stk. 4, nr. 5, følger, at stk. 3,
nr. 3, ikke finder anvendelse, hvis udlændingen
ansøger om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr.
1-11, eller stk. 3.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at
indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, hvorefter der efter ansøgning kan gives
opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået
aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en
arbejdsgiver, der lever op til sine samfundsmæssige pligter
for uddannelse af elever efter lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen er på minimum
faglært niveau og inden for et område, hvor der er
mangel på arbejdskraft.
Det foreslås, at der i § 4 c,
stk. 4, nr. 5, indsættes en henvisning til den
foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9
a, stk. 2, nr. 2, om en positivliste for faglærte.
Forslaget indebærer, at en udlænding, der efter
indrejsen søger opholdstilladelse efter den nye bestemmelse
i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, ikke efter
§ 4 c, stk. 3, nr. 3, vil få en karensperiode på 5
år. Det svarer til, hvad der gælder for øvrige
ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af
beskæftigelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, kan der gives
opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af
beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed.
Adgangen til at få opholdstilladelse med henblik på
beskæftigelse i et bestemt ansættelsesforhold er
reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-8 og
11, der indeholder en række erhvervsordninger.
Det følger af udlændingelovens § 12, at
udlændinge- og integrationsministeren fastsætter
nærmere regler om opholdstilladelse efter bl.a. § 9 a,
herunder om adgangen til opholdstilladelse, om tilladelsernes
varighed og om de betingelser, der kan fastsættes for
opholdet.
Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 9 a, stk. 2, nr. 2, jf.
lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at der
indføres en positivliste for faglærte, hvorefter der
efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en
udlænding, der har indgået aftale eller fået
tilbud om ansættelse hos en arbejdsgiver, som på
tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse havde en
måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår,
og som ikke skulle betale merbidrag for det senest opgjorte
bidragsår, jf. 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen ikke er
omfattet af nr. 1 (den gældende positivliste) og
vedrører en stilling på minimum faglært niveau
inden for et område, hvor der er mangel på
arbejdskraft.
Den foreslåede positivliste for faglærte vil, som
det gælder for den nuværende positivliste, tage
udgangspunkt i den såkaldte arbejdsmarkedsbalance, som giver
information om beskæftigelsesmuligheder og arbejdskraftbehov
i Danmark.
Positivlisten vil udgøres af stillingsbetegnelser
på minimum faglært niveau, hvor der er mangel på
arbejdskraft. Det vil i modsætning til, hvad der gælder
for den nuværende positivliste, ikke være en betingelse
for at få opholdstilladelse efter positivlisten for
faglærte, at udlændingen opfylder et bestemt
uddannelseskrav.
Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens
§ 12 vil der i udlændingebekendtgørelsen blive
fastsat nærmere regler om, hvornår en stilling på
arbejdsmarkedsbalancen kan anses for at være på minimum
faglært niveau. Det er bl.a. hensigten at fastsætte
regler om, at en bestemt andel af de ansatte inden for hver
stillingsbetegnelse skal have en erhvervskompetencegivende
uddannelse.
Det foreslås, at en ansættelse, der er omfattet den
gældende positivliste, ikke skal kunne danne grundlag for
opholdstilladelse efter den foreslåede positivliste for
faglærte. Vedrører den tilbudte ansættelse en
stilling, som opfylder uddannelseskravet efter den nuværende
positivliste, vil ansættelsen således ikke kunne danne
grundlag for opholdstilladelse efter den foreslåede
positivliste for faglærte.
Det vil være en betingelse for at få
opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte, at der er
tale om et reelt ansættelsestilbud, og at løn- og
ansættelsesvilkår er sædvanlige. Styrelsen for
International Rekruttering og Integration kan anmode de regionale
arbejdsmarkedsråd om en udtalelse om, hvorvidt løn- og
ansættelsesvilkår er sædvanlige. Dette
følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 7.
Det vil være en forudsætning for at få
opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten for
faglærte, at arbejdsgiveren på tidspunktet for
afgørelse om opholdstilladelse havde en
måluddannelsesratio og ikke skulle betale merbidrag, jf.
§ 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, i det senest opgjorte
bidragsår.
Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er en obligatorisk
ordning for alle arbejdsgivere, der i det foregående år
har indberettet ATP-bidrag for mere end én
fuldtidsmedarbejder med en erhvervsuddannelse som højest
fuldførte uddannelse (et såkaldt erhvervsuddannet
årsværk). Hvert år får arbejdsgivere et
mål (en såkaldt måluddannelsesratio) for, hvor
mange elever de skal ansætte, inden året er gået.
Måluddannelsesratioen er fastsat ud fra de erhvervsuddannede
årsværk, som arbejdsgiveren har ansat. De
arbejdsgivere, der overstiger deres mål for elever, kan
få bonus, mens de, der ikke lever op til deres mål,
skal betale et merbidrag til ordningen. Det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag belønner
således de arbejdsgivere, der opretter nok praktikpladser,
med mulighed for bonus, mens de arbejdsgivere, der ikke bidrager
nok, skal betale til finansiering af ordningen.
Opgørelsen af det foregående år foreligger
senest i juni året efter bidragsåret. Der vil herefter
kunne ske ændringer i opgørelsen, f.eks. som
følge af, at arbejdsgiveren klager over opgørelsen
til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, eller fordi der foretages en
efterregulering af opgørelsen som følge af, at
beregningsgrundlaget ændrer sig. Det bemærkes i den
forbindelse, at årsopgørelsen genberegnes hvert
kvartal i op til 3 år, hvis beregningsgrundlaget ændrer
sig, jf. § 18, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1768 af 27.
december 2018 om praktikpladsafhængigt AUB-bidrag. Grundlaget
for afgørelsen om betaling af merbidrag er således
ikke stationært. En arbejdsgiver, der ved udsendelse af
årsopgørelsen året efter bidragsåret
levede op til sin måluddannelsesratio for bidragsåret
og dermed ikke blev opkrævet merbidrag for bidragsåret,
vil i princippet ved den eller de næste genberegninger kunne
få en efterregulering, der indebærer, at arbejdsgiveren
nu vil skulle betale et merbidrag for det omhandlede
bidragsår på baggrund af nye oplysninger modtaget hos
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at den
foreslåede formulering "det senest opgjorte bidragsår"
vil indebære, at der ikke i alle tilfælde vil
være tale om "det foregående år", som angivet i
§ 21 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Dette
skyldes, at den enkelte arbejdsgiver senest modtager en
årsopgørelse fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for
det foregående år i juni året efter
bidragsåret, jf. § 16, stk. 1, i bekendtgørelse
nr. 1768 af 27. december 2018 om praktikpladsafhængigt
AUB-bidrag. Det vil være det senest opgjorte bidragsår,
der foreligger på tidspunktet for afgørelse om
opholdstilladelse, der er afgørende for, om
forudsætningen efter det foreslåede § 9 a, stk. 2,
nr. 2, kan anses for værende opfyldt. Det vil i den
forbindelse være uden betydning for afgørelsen om
opholdstilladelse, at arbejdsgiveren har klaget til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag over opgørelsen af dette bidragsår,
herunder at arbejdsgiveren senere måtte få medhold i
sin klage, eller hvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
efterfølgende foretager en efterregulering, der
indebærer, at arbejdsgiveren vil skulle betale merbidrag for
det omhandlede bidragsår.
En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes som
nævnt først, når arbejdsgiveren har haft mere
end et erhvervsuddannet årsværk i det foregående
kalenderår, og har arbejdsgiveren ikke en
måluddannelsesratio, betales der ikke merbidrag, jf. §
21 a, stk. 2, 3. og 4. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Det bemærkes i den forbindelse, at det
foreslåede krav om, at arbejdsgiver havde en
måluddannelsesratio i det senest opgjorte bidragsår vil
medføre, at arbejdsgivere med færre end et
erhvervsuddannet årsværk i det foregående
år samt nystartede virksomheder ikke vil kunne opfylde
betingelsen, idet disse ikke får beregnet en
måluddannelsesratio og dermed ikke er omfattet af ordningen
med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, jf. § 21 a,
stk. 2, 3. og 4. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Endvidere vil enkeltmandsvirksomheder og virksomheder med op til
samlet set 2 fuldtidsansatte, hvor ejeren har en erhvervsuddannelse
som højst fuldførte uddannelse men ikke betaler
ATP-bidrag for sig selv, heller ikke være omfattet. Da der
ved erhvervsuddannede årsværk forstås én
eller flere medarbejdere, der har en erhvervsuddannelse, som den
højest fuldførte uddannelse, jf. § 21 h i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, vil en virksomhed, f.eks. en
tømrervirksomhed med tre ansatte, som alle har en
videregående uddannelse, heller ikke få beregnet en
måluddannelsesratio. Således vil de heller ikke
være omfattet af ordningen med det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag, uanset at disse tre ansatte
arbejder som tømrere i virksomheden.
Ved opgørelse af merbidraget vil der ske en korrektion,
såfremt arbejdsgiveren har fået fritagelse for
merbidrag efter §§ 21 b eller 21 i i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det betyder, at også
arbejdsgivere, der efter ansøgning har fået fritagelse
for at betale merbidrag for en eller flere perioder i det senest
opgjorte bidragsår, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, vil kunne benytte den
foreslåede positivliste for faglærte, da en sådan
fritagelse for at betale merbidrag efter omstændighederne vil
kunne vedrøre hele merbidraget for det omhandlede
bidragsår.
Forslaget betyder, at der ikke kan meddeles opholdstilladelse
til en udlænding på baggrund af et jobtilbud hos en
arbejdsgiver, der på tidspunktet for afgørelse om
opholdstilladelse efter de senest foreliggende oplysninger ikke
lever op til sine praktikpladsforpligtelser, dvs. der enten ikke
opfylder det årlige måltal for antal elever, der skal
ansættes, inden året er gået, eller ikke har
fået fritagelse for at skulle betale merbidrag for
bidragsåret efter §§ 21 b eller 21 i i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det bemærkes, at en opholds- og arbejdstilladelse efter
den foreslåede positivliste for faglærte kun vil give
adgang til at arbejde hos den arbejdsgiver, hvortil
arbejdstilladelsen er stedfæstet, jf.
udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1.
Til nr. 3
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2,
nr. 11, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse
til en udlænding, der har indgået aftale eller
fået tilbud om ansættelse i en virksomhed, som er
certificeret efter stk. 17, og hvor a) ansættelsen
indebærer en årlig aflønning på et
mindstebeløb, jf. nr. 2, b) ansættelsen
indebærer, at udlændingen skal arbejde som forsker, jf.
nr. 3, c) ansættelsen indebærer et uddannelsesophold
på højt kvalificeret niveau eller d)
udlændingens ophold i Danmark ikke overstiger 90 dage pr.
år regnet fra udlændingens indrejse her i landet.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at
indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 2-11, vil blive nr.
3-12.
Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det som en
konsekvens heraf i § 9 a, stk. 2, nr. 11,
litra a, der bliver nr. 12, litra a, at ændre
henvisningen til nr. 2 til nr. 3, og i nr. 11,
litra b, der bliver nr. 12, litra b, at ændre
henvisningen til nr. 3 til nr. 4.
Til nr. 4
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4,
2. pkt., at opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 9 og
10, endvidere skal betinges af, at udlændingens
forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles
opholdstilladelse som følge af familiemæssig
tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler det
første år af opholdet her i landet. Af § 9 a,
stk. 4, 3. pkt., følger, at opholdstilladelse efter § 9
a, stk. 2, nr. 4, endvidere skal betinges af, at udlændingens
forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles
opholdstilladelse som følge af familiemæssig
tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler, og
af § 9 a, stk. 4, 4. pkt., følger, at opholdstilladelse
efter § 9 a, stk. 2, nr. 9, endvidere skal betinges af, at
udlændingen ikke modtager dagpenge på
dimittendvilkår efter § 54 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at
indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 2-11, vil blive nr.
3-12.
Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det som en
konsekvens heraf i § 9 a, stk. 4, 2.
pkt., at ændre henvisningerne til nr. 9 og 10 til nr.
10 og 11, i § 9 a, stk. 4, 3.
pkt., at ændre henvisningen til nr. 4 til nr. 5, og i
§ 9 a, stk. 2, 4. pkt., at
ændre henvisningen til nr. 9 til nr. 10.
Til nr. 5
Indgivelse af opholdstilladelse på baggrund af
beskæftigelse hos en stedfæstet arbejdsgiver eller
på baggrund af selvstændig erhvervsvirksomhed efter
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-8, 10 og 11, er
reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 5.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at
indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, hvorefter der efter ansøgning kan gives
opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået
aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en
arbejdsgiver, der lever op til sine samfundsmæssige pligter
for uddannelse af elever efter lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen er på minimum
faglært niveau og inden for et område, hvor der er
mangel på arbejdskraft.
Med de foreslåede ændringer af § 9 a, stk. 5, 1., 2., 3. og 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 5,
foreslås det, at udlændinge, der søger
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 2, vil blive omfattet af de regler for indgivelse af
ansøgning, som der i øvrigt gælder for
udlændinge, der indgiver ansøgning om
opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse hos en
stedfæstet arbejdsgiver eller på baggrund af
selvstændig erhvervsvirksomhed.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det følger af den gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 9 a, stk. 7, at de regionale
arbejdsmarkedsråd efter anmodning fra Styrelsen for
International Rekruttering og Integration afgiver en udtalelse om,
hvorvidt betingelserne for at få opholdstilladelse med
henblik på beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr.
1-8 og 11, er opfyldt.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at
indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, hvorefter der efter ansøgning kan gives
opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået
aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en
arbejdsgiver, der lever op til sine samfundsmæssige pligter
for uddannelse af elever efter lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen er på minimum
faglært niveau og inden for et område, hvor der er
mangel på arbejdskraft.
Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at der i
§ 9 a, stk. 7, 1. pkt.,
indsættes en henvisning til den foreslåede nye
bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om
en positivliste for faglærte.
Forslaget indebærer, at de regionale
arbejdsmarkedsråd efter anmodning fra Styrelsen for
International Rekruttering og Integration vil kunne afgive en
udtalelse om, hvorvidt betingelserne for at få
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, er opfyldt. Det
svarer til, hvad der i øvrigt gælder for
udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på
beskæftigelse ved en stedfæstet arbejdsgiver i
Danmark.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Det følger af den gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 9 a, stk. 8, at opholdstilladelse med
henblik på beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr.
1-8 og 11, ikke kan gives, hvis den ansættelse, som
udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud
om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at
indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, hvorefter der efter ansøgning kan gives
opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået
aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en
arbejdsgiver, der lever op til sine samfundsmæssige pligter
for uddannelse af elever efter lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen er på minimum
faglært niveau og inden for et område, hvor der er
mangel på arbejdskraft.
Med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det, at der i
§ 9 a, stk. 8, indsættes en
henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en
positivliste for faglærte.
Forslaget indebærer, at opholdstilladelse med henblik
på beskæftigelse efter den foreslåede bestemmelse
i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, ikke vil kunne
gives, hvis den ansættelse, som udlændingen har
indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en
lovlig arbejdskonflikt. Det svarer til, hvad der i øvrigt
gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med
henblik på beskæftigelse ved en stedfæstet
arbejdsgiver i Danmark.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 9,
at opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse efter
§ 9 a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, meddeles på baggrund
af ansættelse minimum 30 timer om ugen.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at
indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 2-11, vil blive nr.
3-12.
Med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det som en
konsekvens heraf i § 9 a, stk. 9,
at ændre henvisningen til nr. 2 til nr. 3.
Til nr. 9
Det følger af den gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 9 a, stk. 10, at en udlænding,
der har indgået aftale eller fået tilbud om et nyt
ansættelsesforhold, kan opholde sig i Danmark og arbejde i
tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan
meddeles opholdstilladelse på baggrund af det nye
ansættelsesforhold (jobskiftereglen).
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at
indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, hvorefter der efter ansøgning kan gives
opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået
aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en
arbejdsgiver, der lever op til sine samfundsmæssige pligter
for uddannelse af elever efter lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen er på minimum
faglært niveau og inden for et område, hvor der er
mangel på arbejdskraft.
Med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås
det, at der i § 9 a, stk. 10, 1.
pkt., indsættes en henvisning til den foreslåede
nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2,
om en positivliste for faglærte.
Forslaget indebærer, at udlændinge, der søger
opholdstilladelse efter den nye bestemmelse i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, ligeledes vil
være omfattet af jobskiftereglen.
Det bemærkes, at ansøgning om opholdstilladelse
efter det nye ansættelsesforhold skal indgives senest
på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder det
nye arbejde. En udlænding, der f.eks. tilbydes andet arbejde
i Danmark, vil således kunne fortsætte opholdet her i
landet og påbegynde det nye arbejde straks efter
ansøgningens indgivelse. Det svarer til, hvad der i
øvrigt gælder for udlændinge, der har
opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ved en
stedfæstet arbejdsgiver i Danmark.
Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det endvidere,
at henvisningen i § 9 a, stk. 10, 2.
pkt., til § 9 a, stk. 2, nr. 9, ændres til §
9 a, stk. 2, nr. 10, som en konsekvens af, at der med lovforslagets
§ 1, nr. 2, indsættes et nyt nr. 2 i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter § 9 a,
stk. 2, nr. 2-11 vil blive nr. 3-12.
Til nr. 10
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 11,
1. pkt., at en udlænding, der har opholdstilladelse med
henblik på beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr.
1-3 eller nr. 11, litra a-c, eller stk. 3, og som bliver uforskyldt
ledig, kan gives opholdstilladelse i op til 6 måneder fra
ansættelsens ophør med henblik på at søge
nyt arbejde.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at
indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 2-11, vil blive nr.
3-12.
Med lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det som en
konsekvens heraf i § 9 a, stk. 11, 1.
pkt., at ændre henvisningerne til nr. 1-3 og 11 til
nr. 1, 3, 4 og 12.
Til nr. 11
En opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse
kan forlænges, hvis de betingelser, der blev stillet for den
oprindelige tilladelse, fortsat er opfyldt. Det følger dog
af udlændingelovens § 9 a, stk. 12, at en
opholdstilladelse efter den gældende positivliste i § 9
a, stk. 2, nr. 1, kan forlænges, uanset at fagområdet
på tidspunktet for afgørelse om forlængelse ikke
er omfattet af positivlisten, hvis udlændingen er i samme
ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af
opholdstilladelsen.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at
indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, hvorefter der efter ansøgning kan gives
opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået
aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en
arbejdsgiver, der lever op til sine samfundsmæssige pligter
for uddannelse af elever efter lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen er på minimum
faglært niveau og inden for et område, hvor der er
mangel på arbejdskraft.
Med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås
det, at der i § 9 a, stk. 12,
indsættes en henvisning til den foreslåede nye
bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om
en positivliste for faglærte.
Forslaget indebærer, at såfremt positivlisten for
faglærte er ændret, således at den stilling, som
ligger til grund for udlændingens opholdstilladelse, ikke
længere er på positivlisten, når
udlændingen søger om forlængelse, vil
opholdstilladelsen alligevel kunne forlænges, hvis der er
tale om samme ansættelsesforhold, som lå til grund for
meddelelse af opholdstilladelsen. Dette svarer til, hvad der
gælder for udlændinge med opholdstilladelse efter den
gældende positivliste, jf. udlændingelovens § 9 a,
stk. 12.
Til nr. 12
En opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse
kan forlænges, hvis de betingelser, der blev stillet for den
oprindelige tilladelse, fortsat er opfyldt.
Med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås
det at indsætte et nyt 2. pkt. i
udlændingelovens § 9 a, stk. 12, hvorefter en
opholdstilladelse efter den foreslåede nye bestemmelse i
§ 9 a, stk. 2, nr. 2, om en positivliste for faglærte
skal kunne forlænges uanset, om arbejdsgiveren på
tidspunktet for afgørelse om forlængelse havde en
måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår
eller skulle betale merbidrag for det senest opgjorte
bidragsår, jf. 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Forslaget indebærer, at såfremt en arbejdsgiver
ifølge de senest foreliggende oplysninger ikke længere
lever op til sin samfundsmæssige pligt til at uddanne elever,
når udlændingen søger om forlængelse, vil
opholdstilladelsen alligevel kunne forlænges, hvis der er
tale om samme ansættelsesforhold, som lå til grund for
meddelelse af opholdstilladelsen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 13,
at en opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, kan forlænges,
uanset at den årlige aflønning ikke opfylder
mindstebeløbet på tidspunktet for afgørelse om
forlængelse, hvis udlændingen er i samme
ansættelsesforhold og den årlige aflønning
fortsat opfylder den beløbsgrænse, som lå til
grund for meddelelse af opholdstilladelsen.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at
indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 2-11, vil blive nr.
3-12.
Med lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås det som en
konsekvens heraf i § 9 a, stk. 13,
at ændre henvisningen til nr. 2 til nr. 3.
Til nr. 14
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 14,
1. pkt., at opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 10, kan gives inden
for en årlig kvote på 75. Af § 9 a, stk. 15, 1.
pkt., følger, at en opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 10,
kan forlænges, hvis erhvervsvirksomheden er etableret og i al
væsentlighed lever op til den forretningsplan, efter hvilken
opholdstilladelsen oprindelig blev givet.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at
indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 2-11, vil blive nr.
3-12.
Med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås det som en
konsekvens heraf i § 9 a, stk. 14, 1.
pkt., og stk. 15, 1. pkt., at
ændre henvisningerne til nr. 10 til nr. 11.
Til nr. 15
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 16,
at en udlænding, som har indgået aftale om
ansættelse i en virksomhed, som er certificeret efter §
9 a, stk. 17, kan påbegynde ansættelsen, hvis
udlændingen 1) har betalt gebyr, jf. § 9 h, stk. 1, 2)
har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2,
nr. 11, og 3) har fået en foreløbig tilladelse til at
påbegynde arbejdet fra Styrelsen for International
Rekruttering og Integration.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at
indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 2-11, vil blive nr.
3-12.
Med lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås det som en
konsekvens heraf i § 9 a, stk. 16, nr.
2, at ændre henvisningen til nr. 11 til nr. 12.
Til nr. 16
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 24,
1. pkt., at det beløb, der er angivet i stk. 2, nr. 2,
reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om
satsreguleringsprocent, og en tilpasningsprocent, så
reguleringen i alt svarer til lønudvikling i samfundet.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at
indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 2-11, vil blive nr.
3-12.
Med lovforslagets § 1, nr. 16, foreslås det som en
konsekvens heraf i § 9 a, stk. 24, 1.
pkt., at ændre henvisningen til nr. 2 til nr. 3.
Til nr. 17
Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 1,
nr. 4, at der senest samtidig med indgivelse af ansøgning om
opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse eller
selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. § 9 a, stk. 2, nr.
1-11, skal betales et gebyr, medmindre Danmarks internationale
forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at
indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, hvorefter der efter ansøgning kan gives
opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået
aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en
arbejdsgiver, der lever op til sine samfundsmæssige pligter
for uddannelse af elever efter lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen er på minimum
faglært niveau og inden for et område, hvor der er
mangel på arbejdskraft.
Med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås
det, at der i § 9 h, stk. 1, nr.
4, indsættes en henvisning til den foreslåede
nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2,
om en positivliste for faglærte.
Forslaget indebærer, at udlændinge, der søger
opholdstilladelse efter den nye bestemmelse i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, ligeledes senest
samtidig med indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse
vil skulle betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale
forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet. Det svarer til,
hvad der gælder for øvrige ansøgninger om
opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 18
Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 11,
at en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 i,
stk. 1 eller 2, og som har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 9, må
arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om
udlændingen kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 a,
stk. 2, nr. 9.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at
indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 2-11, vil blive nr.
3-12.
Med lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås det som en
konsekvens heraf to steder i § 9 i, stk.
11, at ændre henvisningen til nr. 9 til nr. 10.
Til nr. 19
Det følger af den gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 9 m, stk. 1, at der efter
ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til
medfølgende familiemedlemmer til en udlænding, der har
opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse eller
selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. udlændingelovens
§ 9 a, stk. 2, og til en udlænding med opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 a, stk. 10, om fortsat ophold
i forbindelse med uforskyldt ledighed.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at
indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, hvorefter der efter ansøgning kan gives
opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået
aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en
arbejdsgiver, der lever op til sine samfundsmæssige pligter
for uddannelse af elever efter lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen er på minimum
faglært niveau og inden for et område, hvor der er
mangel på arbejdskraft.
Med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 19, foreslås
det, at der i § 9 m, stk. 1,
indsættes en henvisning til den foreslåede nye
bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om
en positivliste for faglærte.
Forslaget indebærer, at medfølgende
familiemedlemmer til udlændinge, der får
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, ligeledes vil
kunne få opholdstilladelse. Medfølgende familie
omfatter som det altovervejende udgangspunkt ægtefælle
eller fast samlever samt hjemmeboende børn under 18
år. Eventuel medfølgende familie vil, som det i
øvrigt gælder for medfølgende familie til
udenlandske arbejdstagere i Danmark, være undtaget for krav
om arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 14, stk. 1,
nr. 7.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 20
Det følger af udlændingelovens § 14, stk. 2,
1. pkt., at en udlænding med opholdstilladelse efter § 9
a, stk. 2, nr. 3 og 4, nr. 6, litra a og b, og nr. 11, litra b, er
fritaget for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, hvis
bibeskæftigelsen har sammenhæng med den
beskæftigelse, som danner grundlag for udlændingens
opholdstilladelse.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at
indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 2-11, vil blive nr.
3-12.
Med lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås det som en
konsekvens heraf i § 14, stk. 2, 1.
pkt., at ændre henvisningerne til § 9 a, stk. 2,
nr. 3 og 4, nr. 6, litra a og b, og nr. 11, litra b, til § 9
a, stk. 2, nr. 4 og 5, nr. 7, litra a og b, og nr. 12, litra b.
Til nr. 21
Det følger af udlændingelovens § 17, stk. 5,
at § 17, stk. 1, ikke finder anvendelse for udlændinge
med opholdstilladelse efter bl.a. § 9 a, stk. 2, nr. 3 og 11,
og § 9 m, stk. 1, hvis udlændingen har
familiemæssig tilknytning til en udlænding med
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 3 og 11.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at
indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 2-11, vil blive nr.
3-12.
Med lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det som en
konsekvens heraf to steder i § 17, stk.
5, at ændre henvisningerne til § 9 a, stk. 2, nr.
3 og 11, til § 9 a, stk. 2, nr. 4 og 12.
Til nr. 22
Det fremgår af udlændingelovens § 40, stk. 3,
at den, der beskæftiger eller har beskæftiget en
udlænding, som har eller har haft opholds- og
arbejdstilladelse i Danmark med henblik på
beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-8 og 11, skal
meddele Styrelsen for International Rekruttering og Integration de
oplysninger, som er nødvendige til kontrol af, om
betingelserne for arbejdstilladelsen er eller har været
overholdt.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at
indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, hvorefter der efter ansøgning kan gives
opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået
aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en
arbejdsgiver, der lever op til sine samfundsmæssige pligter
for uddannelse af elever efter lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen er på minimum
faglært niveau og inden for et område, hvor der er
mangel på arbejdskraft.
Med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 22, foreslås
det, at der i § 40, stk. 3,
indsættes en henvisning til den foreslåede nye
bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om
en positivliste for faglærte.
Forslaget, indebærer, at den, der beskæftiger eller
har beskæftiget en udlænding, som har eller har haft
opholds- og arbejdstilladelse i Danmark med henblik på
beskæftigelse efter den foreslåede bestemmelse i §
9 a, stk. 2, nr. 2, ligeledes vil skulle meddele Styrelsen for
International Rekruttering og Integration de oplysninger, som er
nødvendige til kontrol af, om betingelserne for
arbejdstilladelsen er eller har været overholdt.
Hermed vil arbejdsgivere, der beskæftiger eller har
beskæftiget en udlænding efter den foreslåede
positivliste for faglærte, få pligt til at give
Styrelsen for International Rekruttering og Integration de
oplysninger, som er nødvendige til styrelsens kontrol af, om
bl.a. løn- og ansættelsesforhold er eller har
været overholdt, mens udlændingen er ansat eller, hvis
ansættelsen er ophørt, da udlændingen var ansat.
Det svarer til, hvad der gælder i dag for andre
udlændinge med opholdstilladelse med henblik på
beskæftigelse.
Som i dag vil oplysningspligten også gælde i sager,
hvor udlændingen er udrejst, eller den
pågældendes opholds- og arbejdstilladelse
udløbet.
Til nr. 23
De regionale arbejdsmarkedsråd afgiver i dag efter
anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og
Integration en udtalelse om, hvorvidt betingelserne for at få
opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-8 og 11, er
opfyldt. Dette følger af udlændingelovens § 9 a,
stk. 7.
Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 44 a, stk. 15, 1. pkt., jf.
lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås det, at Styrelsen
for International Rekruttering og Integration uden
udlændingens eller arbejdsgiverens samtykke underretter de
regionale arbejdsmarkedsråd om sager, hvor der er meddelt
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9
a, stk. 2, nr. 2, om en positivliste for faglærte. Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.
Underretningerne vil danne grundlag for, at de regionale
arbejdsmarkedsråd og Styrelsen for International Rekruttering
og Integration regelmæssigt mødes og drøfter
udviklingen af bl.a. antallet af meddelte opholdstilladelser efter
den foreslåede positivliste for faglærte. Hermed vil de
regionale arbejdsmarkedsråds viden om danske løn- og
ansættelsesvilkår systematisk blive inddraget i
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
administration af positivlisten for faglærte.
Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 44 a, stk. 15, 2. pkt., jf.
lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås det endvidere, at
underretningen skal indeholde oplysninger, som har været
relevante for styrelsens vurdering af, at den ansættelse, der
ligger til grund for den meddelte opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en
positivliste for faglærte, er på sædvanlige
løn- og ansættelsesvilkår.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil
foretage en konkret og individuel vurdering af, hvilke oplysninger,
der er relevante. Det vil bl.a. kunne dreje sig om oplysninger om
stillingsbetegnelse, virksomhedsnavn og løn- og
ansættelsesvilkår.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Der findes i dag ikke bestemmelser i udlændingeloven om,
at Styrelsen for International Rekruttering og Integration og
Udlændingenævnet kan indhente oplysninger fra
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 44 a, stk. 16, 1. pkt., jf.
lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås det, at Styrelsen
for International Rekruttering og Integration og
Udlændingenævnet til brug for administrationen af den
foreslåede positivliste for faglærte, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 2, uden
arbejdsgiverens samtykke skal kunne indhente oplysninger fra
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om, hvorvidt arbejdsgiveren
på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse
eller på tidspunktet for afgørelse af en klage over et
afslag på opholdstilladelse havde en
måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår,
og hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for
afgørelse om opholdstilladelse eller på tidspunktet
for afgørelse af en klage over et afslag på
opholdstilladelse skulle betale merbidrag for det senest opgjorte
bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Forslaget indebærer, at Styrelsen for International
Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet vil
kunne registrere oplysninger om, hvorvidt arbejdsgivere på et
givent tidspunkt har haft en måluddannelsesratio og har
skullet betale merbidrag i det praktikpladsafhængige
AUB-bidrag.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration og
Udlændingenævnet vil alene kunne få af- eller
bekræftet hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvorvidt den
konkrete arbejdsgiver på afgørelsestidspunktet havde
en måluddannelsesratio for det senest opgjorte
bidragsår, og hvorvidt arbejdsgiveren på
afgørelsestidspunktet skulle betale merbidrag for det senest
opgjorte bidragsår. Det vil således hverken være
selve måluddannelsesratioen eller størrelsen på
et evt. merbidrag, som Styrelsen for International Rekruttering og
Integration og Udlændingenævnet vil få oplysning
om fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Da beregningen af merbidraget løbende vil kunne
ændre sig, vil styrelsens indhentning af oplysninger fra
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag alene give et
øjebliksbillede, idet en arbejdsgiver ville kunne være
beregnet til ikke at skulle betale merbidrag i juni måned,
mens arbejdsgiveren ved den næste genberegning ville kunne
blive beregnet til at skulle betale et merbidrag på baggrund
af ændrede oplysninger hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det bemærkes på den baggrund, at det foreslåede
ikke vil indebære, at Styrelsen for International
Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet
løbende vil skulle indhente nye oplysninger hos
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrørende eventuelle
ændrede forhold hos en arbejdsgiver vedrørende
beregningen af merbidraget.
Det foreslås i § 44 a, stk. 16,
2. pkt., at administrationsudgifter i Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag i forbindelse med udlevering af oplysninger i
medfør af det foreslåede 1. pkt. og behandling som
nævnt i det foreslåede stk. 17, vil skulle dækkes
af bidrag efter § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 44 a, stk. 17, 1. pkt., jf.
lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås det, at
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for besvarelse af
anmodninger fra Styrelsen for International Rekruttering og
Integration og Udlændingenævnet vil skulle behandle
almindelige, ikkefølsomme oplysninger om arbejdsgivere, der
er omfattet af anmodninger efter det foreslåede stk. 16.
Det foreslåede § 44 a, stk. 17,
2. pkt., vil indebære, at behandlingen vil ske uden
arbejdsgiverens samtykke.
I det foreslåede § 44 a, stk.
17, 3. pkt., foreslås det, at der i medfør af
det foreslåede 1. pkt. vil blive behandlet oplysninger om
arbejdsgiverens navn, navnet på arbejdsgiverens virksomhed,
virksomhedens adresse, og hvorvidt arbejdsgiveren på
tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse eller
på tidspunktet for afgørelse af en klage over et
afslag på opholdstilladelse havde en
måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår,
og hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for
afgørelse om opholdstilladelse eller på tidspunktet
for afgørelse af en klage over et afslag på
opholdstilladelse skulle betale merbidrag for det senest opgjorte
bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Oplysninger om en arbejdsgivers måluddannelsesratio og
merbidrag er skatteoplysninger, dvs. der er tale om almindelige,
ikke-følsomme personoplysninger, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 6.
Endelig følger det af det foreslåede § 44 a, stk. 17, 4. pkt., at
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle videregive de
oplysninger, der behandles i medfør af de foreslåede
1. og 3. pkt., til Styrelsen for International Rekruttering og
Integration og Udlændingenævnet.
Med forslaget vil det blive fastsat direkte i
udlændingelovens § 44 a, stk. 17, hvilke
personoplysninger Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle
behandle med henblik på videregivelse til Styrelsen for
International Rekruttering og Integration og
Udlændingenævnet til brug for administrationen af
positivlisten for faglærte. Forslaget vil endvidere
indebære, at det fastsættes direkte i
udlændingelovens § 44 a, stk. 17, at Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag skal videregive bestemte oplysninger til
Styrelsen for International Rekruttering og Integration og
Udlændingenævnet. Forslaget vil derfor indebære,
at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags oplysningspligt efter
forordningens artikel 14, stk. 1-4, jf. artikel 14, stk. 5, litra
c, ikke vil finde anvendelse i det givne tilfælde, da
videregivelsen herved vil være udtrykkeligt fastsat i
national ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som
fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den
registreredes legitime interesser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 24
Det følger af udlændingelovens § 48 h, stk. 1,
1. pkt., at en forretningsplan efter § 9 a, stk. 2, nr. 10,
afvises af Erhvervsstyrelsen, hvis den ikke er egnet til
bedømmelse ved det uafhængige ekspertpanel. Af §
48 h, stk. 2, 1. pkt., følger, at det uafhængige
ekspertpanels vurdering af en forretningsplan efter § 9 a,
stk. 2, nr. 10, og stk. 15, kan påklages til et nyt
uafhængigt ekspertpanel nedsat af Erhvervsstyrelsen.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at
indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 2-11, vil blive nr.
3-12.
Med lovforslagets § 1, nr. 24, foreslås det som en
konsekvens heraf i § 48 h, stk. 1, 1.
pkt., at ændre henvisningen til § 9 a, stk. 2,
nr. 10, til § 9 a, stk. 2, nr. 11, og i § 48 h, stk. 2, 1. pkt., at ændre
henvisningen til § 9 a, stk. 2, nr. 10, til § 9 a, stk.
2, nr. 11.
Til nr. 25
Efter udlændingelovens § 59, stk. 5, straffes den,
som beskæftiger en udlænding uden fornøden
arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse
fastsatte betingelser. Strafferammen for overtrædelse af
§ 59, stk. 5, er bøde eller fængsel indtil 2
år.
Der kan idømmes straf efter bestemmelsen, selvom
overtrædelsen ikke er begået forsætligt, men
alene simpelt eller groft uagtsomt.
Efter udlændingelovens § 59, stk. 6, skal det ved
straffens udmåling betragtes som en skærpende
omstændighed, at overtrædelsen er begået
forsætligt eller ved grov uagtsomhed, at der ved
overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en
økonomisk fordel for den pågældende selv eller
andre, eller at udlændingen ikke har ret til at opholde sig
her i landet.
Det er om bødeniveauet ved ulovlig beskæftigelse af
en udlænding forudsat i betænkning af 27. maj 2004 til
lovforslag nr. L 217, Folketingstidende 2003-04, tillæg B,
side 2283-2284, at der som udgangspunkt nedlægges
påstand om en bøde på 10.000 kr. pr.
beskæftiget udlænding pr. påbegyndt
måned.
Foreligger der skærpende omstændigheder som
nævnt i § 59, stk. 6, er det forudsat, at der som
udgangspunkt nedlægges påstand om en bøde
på mellem 15.000 kr. og 25.000 kr. pr. beskæftiget
udlænding pr. påbegyndt måned, afhængigt af
hvilken skærpende omstændighed der er tale om, jf.
Folketingstidende 2018-19, A, L 151 som fremsat, side 64. For
så vidt angår udgangspunkterne for de enkelte
skærpende omstændigheder, der er nævnt i §
59, stk. 6, henvises til afsnit 2.4.1 i de almindelige
bemærkninger.
Det følger af udlændingelovens § 61, at der
kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
For så vidt angår gældende ret kan i
øvrigt henvises til afsnit 2.4.1 i de almindelige
bemærkninger.
Med den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 25, vil der
blive indsat et nyt punktum som § 59, stk. 6, 2. pkt., der
fastsætter, at det skal betragtes som en særligt
skærpende omstændighed, at overtrædelsen er
begået under en eller flere af de i 1. pkt. nævnte
omstændigheder og som led i udøvelse af
erhvervsvirksomhed.
Efter den foreslåede bestemmelse vil det være en
betingelse, at der er begået en overtrædelse af §
59, stk. 5, under en eller flere af de skærpende
omstændigheder, der er nævnt i § 59, stk. 6, 1.
pkt.
Efter den foreslåede bestemmelse vil det endvidere
være en betingelse, at overtrædelsen af § 59, stk.
5, er begået som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.
Både selskaber m.v. (juridiske personer) og fysiske personer
vil kunne være ansvarssubjekter, idet fysiske personer som
hidtil vil kunne ifalde strafansvar efter reglerne i § 59,
stk. 5, jf. stk. 6, mens juridiske personer som hidtil vil kunne
ifalde strafansvar efter reglerne i § 59, stk. 5, jf. stk. 6,
jf. § 61, jf. straffelovens 5. kapitel. Efter den
foreslåede bestemmelse i § 59, stk. 6, 2. pkt., vil
straffen dog kun kunne skærpes i de tilfælde, hvor den
juridiske eller fysiske person har begået overtrædelsen
som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed, hvorimod
overtrædelser begået som led i andre aktiviteter ikke
vil være omfattet af bestemmelsen.
Uanset deres faktiske virksomhed eller mangel på samme vil
aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber,
interessentskaber, kommanditselskaber og erhvervsdrivende fonde i
denne sammenhæng i almindelighed skulle anses for at
udøve erhvervsvirksomhed. Dette gælder også,
hvis et aktieselskab eller anpartsselskab er 100 % ejet af stat,
region eller kommune. Virksomheder drevet i regi af aktieselskaber,
anpartsselskaber, andelsselskaber, interessentskaber,
kommanditselskaber og erhvervsdrivende fonde, der har
overtrådt udlændingelovens § 59, stk. 5, ved at
beskæftige en udlænding uden fornøden
arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse
fastsatte betingelser, vil således som altovervejende
hovedregel anses for at have begået overtrædelsen som
led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.
Vurderingen af, om aktiviteter, der udøves i regi af
andre sammenslutninger end de nævnte, udgør
erhvervsvirksomhed, beror på en samlet og konkret vurdering,
hvor der kan lægges vægt på bl.a. formålet,
karakteren og omfanget af aktiviteterne.
Hvis aktiviteterne udøves med systematisk
indtægtserhvervelse for øje - dvs. det
afgørende formål er at opnå et overskud - vil
der være tale om erhvervsvirksomhed, medmindre aktiviteterne
har et i økonomisk henseende meget begrænset omfang.
Hvis aktiviteterne udøves med private eller ideelle
formål som det primære formål, kan der ikke desto
mindre være tale om erhvervsvirksomhed i den foreslåede
bestemmelses forstand, hvis aktiviteterne har et i økonomisk
henseende betydeligt omfang. Som eksempler på private og
ideelle formål kan nævnes boligformål, politiske
formål, sociale formål og udøvelse af
fritidsinteresser som sejlads, kunstsamling, ridning, spejder
mv.
Uanset aktiviteternes karakter og omfang vil virksomhed, der
drives af stat, region eller kommune eller af en statslig, regional
eller kommunal selvejende institution, dog ikke være
erhvervsvirksomhed i den foreslåede bestemmelses forstand. En
privat selvejende institution vil derimod afhængig af
aktiviteternes karakter og omfang kunne være en
erhvervsvirksomhed i den foreslåede bestemmelses forstand.
Dette gælder også, hvis den private selvejende
institution overvejende finansieres af tilskud fra stat, region
eller kommune.
Som eksempler kan nævnes, at mindre ideelle foreninger,
private selvejende institutioner, andelsboligforeninger,
boligafdelinger i en almennyttig boligorganisation og
ejerforeninger normalt ikke vil være erhvervsvirksomhed,
hvorimod ideelle foreninger eller private selvejende institutioner
med mere end nogle få fuldtidsansatte og
andelsboligforeninger, boligafdelinger og ejerforeninger med mere
end ca. ti boliger som udgangspunkt må anses for
erhvervsvirksomhed i den foreslåede bestemmelses
forstand.
Enkeltmandsvirksomheder vil normalt være
erhvervsvirksomhed, hvis aktiviteterne udøves med
systematisk indtægtserhvervelse for øje. Hvis
aktiviteterne udøves med private eller ideelle formål
som det primære formål, kan der ikke desto mindre
være tale om erhvervsvirksomhed i den foreslåede
bestemmelses forstand, hvis aktiviteterne har et i økonomisk
henseende betydeligt omfang. Det bemærkes, at det
ifølge bestemmelsens forarbejder er en forudsætning
for at gøre strafansvar gældende mod en
enkeltmandsvirksomhed som sådan efter straffelovens §
26, stk. 2, at virksomheden beskæftiger omkring 10-20
ansatte, jf. L 201 af 7. februar 1996, de almindelige
bemærkninger afsnit 3.2, pkt. a.
Vurderingen af, om aktiviteter, der udøves af fysiske
personer, udgør erhvervsvirksomhed, vil ligeledes bero
på en samlet og konkret vurdering, hvor der kan lægges
vægt på bl.a. formålet, karakteren og omfanget af
aktiviteterne. Antallet af ansatte vil ikke være
afgørende for, om der er tale om erhvervsvirksomhed i den
foreslåede bestemmelses forstand. Bestemmelsen vil derfor
kunne omfatte f.eks. indehaveren af mindre enkeltmandsvirksomheder,
der består af indehaveren og få ansatte.
Det er en forudsætning for, at den foreslåede
bestemmelse finder anvendelse, at lovovertrædelsen er
begået som led i udøvelsen af erhvervsvirksomhed. Hvis
en fysisk person, der ejer, leder eller er ansat i en
erhvervsdrivende virksomhed, som privatperson ulovligt har
beskæftiget en udlænding til eksempelvis undervisning
eller tolkeopgaver til private formål eller
børnepasning, rengøringsarbejde eller
renoveringsarbejde i sit private hjem, vil der således ikke
være tale om udøvelse af erhvervsvirksomhed i den
foreslåede bestemmelses forstand.
Med den foreslåede bestemmelse tilsigtes det ikke at
ændre de gældende retningslinjer for valg af
ansvarssubjekt i de tilfælde, hvor der kan være
grundlag for at rejse tiltale mod en juridisk person og en fysisk
person for samme lovovertrædelse.
Det foreslås endvidere, at bødeniveauet fordobles i
forhold til det nuværende niveau i de tilfælde, hvor
overtrædelsen af § 59, stk. 5, er begået under en
eller flere af de skærpende omstændigheder, der er
nævnt i § 59, stk. 6, 1. pkt., og der er tale om
aktiviteter udført som led i udøvelse af
erhvervsvirksomhed.
Det forudsættes således, at bøden
forhøjes fra det nuværende udgangspunkt på
25.000 kr. til et udgangspunkt på 50.000 kr. pr.
beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned,
hvis overtrædelsen er begået forsætligt og som
led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.
Det forudsættes videre, at bøden forhøjes
fra det nuværende udgangspunkt på 15.000 kr. til et
udgangspunkt på 30.000 kr. pr. beskæftiget
udlænding pr. påbegyndt måned, hvis
overtrædelsen er begået groft uagtsomt og som led i
udøvelse af erhvervsvirksomhed.
Det forudsættes herudover, at bøden forhøjes
fra det nuværende udgangspunkt på 25.000 kr. til et
udgangspunkt på 50.000 kr. pr. beskæftiget
udlænding pr. påbegyndt måned, hvis der ved
overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en
økonomisk fordel for den pågældende selv eller
andre, og overtrædelsen er begået som led i
udøvelse af erhvervsvirksomhed.
Endvidere forudsættes det, at bøden forhøjes
fra det nuværende udgangspunkt på 20.000 kr. til et
udgangspunkt på 40.000 kr. pr. beskæftiget
udlænding pr. påbegyndt måned, hvis
udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet, og
overtrædelsen er begået som led i udøvelse af
erhvervsvirksomhed.
Foreligger der skærpende omstændigheder som
nævnt i § 59, stk. 6, 1. pkt., men er
overtrædelsen ikke begået som led i udøvelse af
erhvervsvirksomhed, forudsættes det, at bøden
fastholdes på det nuværende udgangspunkt.
Det forudsættes således, at bøden fastholdes
på det nuværende udgangspunkt på 25.000 kr. pr.
beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned,
hvis overtrædelsen er begået forsætligt, men ikke
som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.
Det forudsættes videre, at bøden fastholdes
på det nuværende udgangspunkt på 15.000 kr. pr.
beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned,
hvis overtrædelsen er begået groft uagtsomt, men ikke
som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.
Det forudsættes herudover, at bøden fastholdes
på det nuværende udgangspunkt på 25.000 kr. pr.
beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned,
hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en
økonomisk fordel for den pågældende selv eller
andre, men overtrædelsen ikke er begået som led i
udøvelse af erhvervsvirksomhed.
Endvidere forudsættes det, at bøden fastholdes
på det nuværende udgangspunkt på 20.000 kr. pr.
beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned,
hvis udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i
landet, men overtrædelsen ikke er begået som led i
udøvelse af erhvervsvirksomhed.
Er overtrædelsen begået simpelt uagtsomt, og
foreligger der ikke skærpende omstændigheder som
nævnt i § 59, stk. 6, 1. pkt., forudsættes det, at
det nuværende udgangspunkt på 10.000 kr. pr.
beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned
fastholdes uændret. Det vil gælde, uanset om
overtrædelsen er begået som led i udøvelse af
erhvervsvirksomhed eller ej.
Foreligger der flere skærpende omstændigheder, jf.
udlændingelovens § 59, stk. 6, forudsættes det som
hidtil, at det angivne bødeniveau fraviges i
opadgående retning. Det gælder både for
overtrædelser, der er begået som led i udøvelse
af erhvervsvirksomhed, og overtrædelser, der ikke er
begået som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.
Efter forslaget vil de foreslåede bødeniveauer,
angivet i beløb pr. beskæftiget udlænding pr.
påbegyndt måned, kunne sammenfattes således:
| | | | | Bestemmelse i
udlændingeloven | Overtrædelsens
karakter | Gældende
ret | Foreslået niveau
(fordobling af gældende bødeniveau) for
overtrædelser begået som led i udøvelse af
erhvervsvirksomhed, jf. § 59, stk. 6, 2. pkt. | Foreslået niveau
for overtrædelser, der ikke er begået som led i
udøvelse af erhvervsvirksomhed, jf. § 59, stk. 6, 1.
pkt. | § 59, stk. 5
(beskæftigelse uden arbejdstilladelse) -
Uændret | Overtrædelsen er begået
simpelt uagtsomt | 10.000 kr. | 10.000 kr. | 10.000 kr. | § 59, stk. 6
(skærpende omstændigheder) | Overtrædelsen er begået
forsætligt | 25.000 kr. | 50.000 kr. | 25.000 kr. | Overtrædelsen er begået groft
uagtsomt | 15.000 kr. | 30.000 kr. | 15.000 kr. | Hvor der ved overtrædelsen er
opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den
pågældende selv eller andre | 25.000 kr. | 50.000 kr. | 25.000 kr. | Udlændingen har ikke ret til at
opholde sig her i landet | 20.000 kr. | 40.000 kr. | 20.000 kr. | Flere skærpende
omstændigheder | Skærpet
bøde | Skærpet
bøde | Skærpet
bøde |
|
Det forudsættes som hidtil, at fængselsstraf
idømmes i særlige situationer, hvor der foreligger
grove eller gentagne overtrædelser, herunder i
tilfælde, hvor en højere grad af tilregnelse hos
arbejdsgiveren kan påvises, og hvor der er tale om en mere
langvarig, organiseret eller på anden vis konsekvent
udnyttelse af ulovlig udenlandsk arbejdskraft.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på
domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau
vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der
i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens
fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
De foreslåede skærpelser af bødeniveauet
finder anvendelse på overtrædelser begået efter
lovens ikrafttræden, jf. straffelovens § 3.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i de almindelige
bemærkninger.
§
2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli
2020.
Forslaget indebærer, at der kan søges
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en
positivliste for faglærte fra og med den 1. juli 2020. Det
bemærkes, at det senest opgjorte bidragsår i det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag på dette tidspunkt vil
være bidragsåret 2019.
Det bemærkes, at de forudsatte bødeniveauer efter
§ 59, stk. 6, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 24, i
overensstemmelse med almindelige strafferetlige principper alene
finder anvendelse på lovovertrædelser, der begås
efter lovens ikrafttræden.
§
3
Efter udlændingelovens § 66 gælder
udlændingeloven ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de
særlige færøske eller grønlandske forhold
tilsiger.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland, men ved
kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de henholdsvis færøske og grønlandske
forhold tilsiger.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019, som
ændret senest ved § 3 i lov nr. 349 af 2. april 2020,
foretages følgende ændringer: | | | | § 4 c.
--- | | | Stk.
2.-3.--- | | | Stk. 4.
--- | | | 1)-4) --- | | | 5) udlændingen ansøger om
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-11, eller stk.
3, | | 1. I § 4 c, stk. 4, nr. 5, ændres
»§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11,« til: »§ 9 a,
stk. 2, nr. 1-12,«. | 6)-9) --- | | | Stk.
5. -6 --- | | | | | | § 9 a.
--- | | | Stk. 2.
--- | | 2. I § 9 a, stk. 2, indsættes efter nr.
1 som nyt nummer: | | | »2) der har indgået aftale
eller fået tilbud om ansættelse hos en arbejdsgiver,
som på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse
havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte
bidragsår, og som ikke skulle betale merbidrag for det senest
opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b og
21 i, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis
ansættelsen ikke er omfattet af nr. 1 og vedrører en
stilling på minimum faglært niveau inden for et
område, hvor der er mangel på
arbejdskraft,«. | 1)-10) --- | | Nr. 2-11 bliver herefter nr. 3-12. | 11) der har indgået aftale eller
fået tilbud om ansættelse i en virksomhed, som er
certificeret efter stk. 17, og hvor | | 3. I § 9 a, stk. 2, nr. 11, litra a, der
bliver nr. 12, litra a, ændres »nr. 2« til:
»nr. 3«, og i nr. 11, litra
b, der bliver nr. 12, litra b, ændres »nr.
3« til: »nr. 4«. | a) ansættelsen indebærer en
årlig aflønning på et mindste-beløb, jf.
nr. 2, | | | b) ansættelsen indebærer, at
udlændingen skal arbejde som forsker, jf. nr. 3, | | | c) ansættelsen indebærer et
uddannelsesophold på højt kvalificeret niveau
eller | | | d) udlændingens ophold i Danmark
ikke overstiger 90 dage pr. år regnet fra udlændingens
indrejse her i landet. | | | Stk. 3.
--- | | | Stk. 4.
Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 9 og 10, skal endvidere
betinges af, at udlændingens forsørgelse og
forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som
følge af familiemæssig tilknytning til
udlændingen, er sikret gennem egne midler det første
år af opholdet her i landet. Opholdstilladelse efter stk. 2,
nr. 4, skal endvidere betinges af, at udlændingens
forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles
opholdstilladelse som følge af familiemæssig
tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler.
Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 9, skal endvidere betinges af,
at udlændingen ikke modtager dagpenge på
dimittendvilkår efter § 54 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. | | 4. I § 9 a, stk. 4, 2. pkt., ændres
»nr. 9 og 10« til: »nr. 10 og 11«, i 3. pkt. ændres »nr. 4« til:
»nr. 5«, og i 4. pkt.
ændres »nr. 9« til: »nr. 10«. | Stk. 5.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-8, 10 og
11, og stk. 3 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen
har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a eller 4 b
eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. §
6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9
p eller 9 q, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. En
udlænding, som har fået tillagt en anden
ansøgning om opholdstilladelse opsættende virkning med
hensyn til udrejsefristen, kan også, medmindre særlige
grunde taler herimod, indgive ansøgning om opholdstilladelse
efter stk. 2, nr. 1-8, 10 og 11, og stk. 3. Hvis udlændingen
ikke har lovligt ophold, jf. 1. pkt., kan ansøgning om
opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-8, 10 og 11, og stk. 3 ikke
indgives her i landet, medmindre opholdet skyldes
omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen
til last, eller hvis der foreligger undskyldelige
omstændigheder og afvisning af ansøgningen vil
få uforholdsmæssige konsekvenser for udlændingen
eller udlændingens herboende familie, eller hvis der
foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks
internationale forpligtelser kan tilsige det. Hvis
udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, kan
ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-8, 10 og
11, og stk. 3, ikke indgives her i landet, medmindre Danmarks
internationale forpligtelser kan tilsige det. | | 5. I § 9 a, stk. 5, 1., 2., 3. og 4. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1-8,
10 og 11« til: »stk. 2, nr. 1-9, 11 og 12«. | Stk. 6.
--- | | | Stk. 7. De
regionale arbejdsmarkedsråd afgiver efter an-modning fra
Styrelsen for International Rekruttering og Integration en
udtalelse om, hvorvidt betingelserne i stk. 2, nr. 1-8 og 11, er
opfyldt. Udtalelsen kan indhentes i elektronisk form. | | 6. I § 9 a, stk. 7, 1. pkt., ændres
»stk. 2, nr. 1-8 og 11« til: »stk. 2, nr. 1-9 og
12«. | Stk. 8.
Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-8 og 11, kan ikke gives, hvis
den ansættelse, som udlændingen har indgået
aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig
arbejdskonflikt. | | 7. I § 9 a, stk. 8, ændres »stk.
2, nr. 1-8 og 11« til: »stk. 2, nr. 1-9 og
12«. | Stk. 9.
Opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse efter
stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, meddeles på baggrund af
ansættelse minimum 30 timer om ugen. | | 8. I § 9 a, stk. 9, ændres »nr.
2« til: »nr. 3«. | Stk. 10. En
udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-8,
10 og 11, og stk. 3, og som har indgået aftale eller
fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, kan efter
indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør
af det nye ansættelsesforhold opholde sig her i landet og
arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om
udlændingen kan meddeles opholdstilladelse. Ansøgning
om ny opholdstilladelse skal indgives senest på det
tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder nyt arbejde. En
udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 a, stk.
2, nr. 9, eller § 9 i, stk. 2, og har indgået aftale om
ansættelse, fået tilbud om ansættelse eller er
påbegyndt ansættelse, kan efter indgivelse af
ansøgning om opholdstilladelse i medfør af
ansættelsen opholde sig her i landet og arbejde, i tiden
indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles
opholdstilladelse. | | 9. I § 9 a, stk. 10, 1. pkt., ændres
»stk. 2, nr. 1-8, 10 og 11« til: »stk. 2, nr.
1-9, 11 og 12«, og i 3. pkt.
ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 9« til:
»stk. 2, nr. 10«. | Stk. 11. En
udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-3
eller nr. 11, litra a-c, eller stk. 3, og som bliver uforskyldt
ledig, kan gives opholdstilladelse i op til 6 måneder fra
ansættelsens ophør med henblik på at søge
nyt arbejde. Udlændingen skal, senest umiddelbart efter at
udlændingens ansættelsesforhold er ophørt,
indgive ansøgning herom. Stk. 4 og 10 finder tilsvarende
anvendelse. | | 10. I § 9 a, stk. 11, 1. pkt., ændres
»nr. 1-3 eller nr. 11« til: »nr. 1, 3, 4 eller
nr. 12«. | Stk. 12. En
opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1, kan for-længes, uanset
at fagområdet på tidspunktet for afgørelse om
forlængelse ikke er omfattet af positivlisten, hvis
udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå
til grund for meddelelse af opholdstilladelsen. | | 11. I § 9 a, stk. 12, ændres »stk.
2, nr. 1,« til: »stk. 2, nr. 1 og 2,«. | | | 12. I § 9 a, stk. 12, indsættes som
2. pkt.: »En opholdstilladelse efter stk.
2, nr. 2, kan forlænges, uanset om at arbejdsgiveren på
tidspunktet for afgørelse om forlængelse havde en
måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår
eller skulle betale merbidrag for det senest opgjorte
bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke lever op til sine
samfundsmæssige pligter for uddannelse af
elever.« | Stk. 13. En
opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, kan for-længes, uanset
at den årlige aflønning ikke opfylder
mindstebeløbet på tidspunktet for afgørelse om
forlængelse, hvis udlændingen er i samme
ansættelsesforhold og den årlige aflønning
fortsat opfylder den beløbsgrænse, som lå til
grund for meddelelse af opholdstilladelsen. | | 13. I § 9 a, stk. 13, ændres »nr.
2« til: »nr. 3«. | Stk. 14.
Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 10, kan gives inden for en
årlig kvote på 75. Hvis kvoten i 1. pkt. ikke udnyttes,
falder den bort. | | 14. I § 9 a, stk. 14, 1. pkt., og stk. 15, 1. pkt., ændres »nr.
10« til: »nr. 11«. | Stk. 15. En
opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 10, kan for-længes, hvis
erhvervsvirksomheden er etableret og i al væsentlighed lever
op til den forretningsplan, efter hvilken opholdstilladelsen
oprindelig blev givet. Vurderingen efter 1. pkt. foretages af det
uafhængige ekspertpanel nedsat af Erhvervsstyrelsen. | | | Stk. 16.
--- | | | 1) --- | | | 2) har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 11, og | | 15. I § 9 a, stk. 16, nr. 2, ændres
»nr. 11« til: »nr. 12«. | 3) --- | | | Stk. 17-23.
--- | | | Stk. 24. Det
beløb, der er angivet i stk. 2, nr. 2, reguleres
årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om
satsregule-ringsprocent, og en tilpasningsprocent, så
reguleringen i alt svarer til lønudvikling i samfundet. Det
regulerede beløb afrundes til det nærmeste
beløb, som er deleligt med 1.000. § 9 h.
--- | | 16. I § 9 a, stk. 24, 1. pkt., ændres
»nr. 2« til: »nr. 3«. | 1)- 3) --- | | | 4) opholdstilladelse efter § 9 a,
stk. 2, nr. 1-11, og stk. 3, | | 17. I § 9 h, stk. 1, nr. 4, ændres
»§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11« til: »§ 9 a,
stk. 2, nr. 1-12«. | 5)- 19) --- | | | Stk.
2. -14 --- § 9 i.
--- | | | Stk. 2.-
10.--- | | | Stk. 11. En
udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 1 eller 2, og
som har indgivet ansøgning om opholdstilla-delse efter
§ 9 a, stk. 2, nr. 9, må arbejde, i tiden indtil der er
taget stilling til, om udlændingen kan meddeles
op-holdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 9. | | 18. I § 9 i, stk. 11, ændres to steder
»nr. 9« til: »nr. 10«. | Stk. 12.
--- | | | | | | § 9 m.
Der kan, hvis væsentlige erhvervs- eller
beskæfti-gelsesmæssige hensyn taler derfor, efter
ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding,
som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med
tidsbegrænset eller tids-ubegrænset opholdstilladelse
efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-11, stk. 3 eller 11, eller § 9
p, stk. 1, 1. pkt. | | 19. I § 9 m, stk. 1, ændres
»§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11« til: »§ 9 a,
stk. 2, nr. 1-12«. | Stk. 2.-4.
--- | | | | | | § 14.
--- | | | 1)-8) --- | | | Stk. 2. En
udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr.
3 og 4, nr. 6, litra a og b, og nr. 11, litra b, er fritaget for
arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, hvis
bibe-skæftigelsen har sammenhæng med den
beskæftigelse, som danner grundlag for udlændingens
opholdstilladelse. En udlænding med opholdstilladelse efter
§ 9 i, stk. 2, er fritaget for arbejdstilladelse til
bibeskæftigelse, hvis bibe-skæftigelsen har
sammenhæng med den ph.d.-uddannelse, som danner grundlag for
udlændingens opholdstilladelse. | | 20. I § 14, stk. 2, 1. pkt., ændres
Ȥ 9 a, stk. 2, nr. 3 og 4, nr. 6, litra a og b, og nr.
11, litra b,« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 4 og 5, nr.
7, litra a og b, og nr. 12, litra b,«. | Stk. 3.
--- § 17.
--- | | | Stk. 2.-4.
--- | | | Stk. 5. Stk.
1 finder ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse
efter § 9 a, stk. 2, nr. 3 og 11, og stk. 3, § 9 i, stk.
1, hvis udlændingen er meddelt opholdstilladelse med henblik
på at følge fællesuddannelsen Erasmus Mundus,
Erasmus+ eller Nordic Master, § 9 i, stk. 2, § 9 m, stk.
1, hvis udlændingen har familiemæssig tilknytning til
en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2,
nr. 3 og 11, og § 9 n, stk. 1, hvis udlændingen har
famili-emæssig tilknytning til en udlænding med
opholdstilla-delse efter § 9 i, stk. 2 § 40.
--- | | 21. I § 17, stk. 5, ændres to steder
»§ 9 a, stk. 2, nr. 3 og 11« til: »§ 9
a, stk. 2, nr. 4 og 12«. | Stk. 2.
--- | | | Stk. 3. Den,
der beskæftiger eller har beskæftiget en
ud-lænding, som har eller har haft opholds- og
arbejdstilla-delse i Danmark efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-8 og
11, skal meddele Styrelsen for International Rekruttering og
Inte-gration de oplysninger, som er nødvendige til kontrol
af, om betingelserne for arbejdstilladelsen er eller har
været overholdt. | | 22. I § 40, stk. 3, ændres »§
9 a, stk. 2, nr. 1-8 og 11« til: »§ 9 a, stk. 2,
nr. 1-9 og 12«. | Stk. 4.-12.
--- § 44 a.
--- | | | Stk. 2.-14.
--- | | 23. I § 44 a indsættes som stk. 15-17: | | | »Stk.
15. Styrelsen for International Rekruttering og Integration
underretter uden udlændingens eller arbejdsgiverens samtykke
de regionale arbejdsmarkedsråd om sager, hvor der er meddelt
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 2. Underretningen
skal indeholde oplysninger, som har været relevante for
styrelsens vurdering af, at den ansættelse, der ligger til
grund for den meddelte opholdstilladelse, er på
sædvanlige løn- og
ansættelsesvilkår. | | | Stk. 16.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration og
Udlændingenævnet kan til brug for administrationen af
ordningen efter § 9 a, stk. 2, nr. 2, uden arbejdsgiverens
samtykke indhente oplysninger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
om, hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for
afgørelse om opholdstilladelse eller på tidspunktet
for afgørelse af en klage over et afslag på
opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest
opgjorte bidragsår, og hvorvidt arbejdsgiveren på
tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse eller
på tidspunktet for afgørelse af en klage over et
afslag på opholdstilladelse skulle betale merbidrag for det
senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§
21 b og 21 i, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Administrationsudgifter i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i
forbindelse med udlevering af oplysninger i medfør af 1.
pkt. og behandling som nævnt i stk. 17 dækkes af bidrag
efter § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. | | | Stk. 17. Til
brug for besvarelse af anmodninger fra Styrelsen for International
Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet skal
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandle almindelige,
ikkefølsomme oplysninger om arbejdsgivere, der er omfattet
af anmodninger efter stk. 16. Behandlingen sker uden
arbejdsgiverens samtykke. Der vil i medfør af 1. pkt. blive
behandlet oplysninger om arbejdsgiverens navn, navnet på
arbejdsgiverens virksomhed, virksomhedens adresse, og hvorvidt
arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om
opholdstilladelse eller på tidspunktet for afgørelse
af en klage over et afslag på opholdstilladelse havde en
måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår,
og hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for
afgørelse om opholdstilladelse eller på tidspunktet
for afgørelse af en klage over et afslag på
opholdstilladelse skulle betale merbidrag for det senest opgjorte
bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag videregiver de oplysninger, der behandles i
medfør af 1. og 3. pkt. til Styrelsen for International
Rekruttering og Integration og
Udlændingenævnet.« | | | | § 48 h.
En forretningsplan efter § 9 a, stk. 2, nr. 10, afvi-ses af
Erhvervsstyrelsen, hvis den ikke er egnet til be-dømmelse
ved det uafhængige ekspertpanel. Afgørelsen om
afvisning kan ikke påklages. | | 24. I § 48 h, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 9
a, stk. 2, nr. 10« til: »§ 9 a, stk. 2, nr.
11«. | Stk. 2. Det
uafhængige ekspertpanels vurdering af en forretningsplan
efter § 9 a, stk. 2, nr. 10, og stk. 15, kan påklages
til et nyt uafhængigt ekspertpanel nedsat af
Erhvervsstyrelsen. Den nye vurdering kan ikke påklages. § 59.
--- | | | Stk. 2.-5.
--- | | | Stk. 6. Ved
straffens udmåling efter stk. 5 skal det betrag-tes som en
skærpende omstændighed, at overtrædelsen er
begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, at der ved
overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en
økonomisk fordel for den pågældende selv eller
andre, eller at udlændingen ikke har ret til at opholde sig
her i landet. | | 25. I § 59, stk. 6, indsættes som 2. pkt.: »Det skal betragtes som en
særligt skærpende omstændighed, at
overtrædelsen er begået under en eller flere af de i 1.
pkt. nævnte omstændigheder og som led i udøvelse
af erhvervsvirksomhed.« | Stk. 7.- 8.
--- | | |
|