Fremsat den 5. maj 2020 af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft)

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 349 af 2. april 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 c, stk. 4, nr. 5, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11,« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12,«.

2. I § 9 a, stk. 2, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en arbejdsgiver, som på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og som ikke skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen ikke er omfattet af nr. 1 og vedrører en stilling på minimum faglært niveau inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft,«.

Nr. 2-11 bliver herefter nr. 3-12.

3. I § 9 a, stk. 2, nr. 11, litra a, der bliver nr. 12, litra a, ændres »nr. 2« til: »nr. 3«, og i nr. 11, litra b, der bliver nr. 12, litra b, ændres »nr. 3« til: »nr. 4«.

4. I § 9 a, stk. 4, 2. pkt., ændres »nr. 9 og 10« til: »nr. 10 og 11«, i 3. pkt. ændres »nr. 4« til: »nr. 5«, og i 4. pkt. ændres »nr. 9« til: »nr. 10«.

5. I § 9 a, stk. 5, 1., 2., 3. og 4. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1-8, 10 og 11« til: »stk. 2, nr. 1-9, 11 og 12«.

6. I § 9 a, stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1-8 og 11« til: »stk. 2, nr. 1-9 og 12«.

7. I § 9 a, stk. 8, ændres »stk. 2, nr. 1-8 og 11« til: »stk. 2, nr. 1-9 og 12«.

8. I § 9 a, stk. 9, ændres »nr. 2« til: »nr. 3«.

9. I § 9 a, stk. 10, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1-8, 10 og 11« til: »stk. 2, nr. 1-9, 11 og 12«, og i 3. pkt. ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 9« til: »stk. 2, nr. 10«.

10. I § 9 a, stk. 11, 1. pkt., ændres »nr. 1-3 eller nr. 11« til: »nr. 1, 3, 4 eller nr. 12«.

11. I § 9 a, stk. 12, ændres »stk. 2, nr. 1,« til: »stk. 2, nr. 1 og 2,«.

12. I § 9 a, stk. 12, indsættes som 2. pkt.:

»En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, kan forlænges, uanset om arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om forlængelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår eller skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.«

13. I § 9 a, stk. 13, ændres »nr. 2« til: »nr. 3«.

14. I § 9 a, stk. 14, 1. pkt., og stk. 15, 1. pkt., ændres »nr. 10« til: »nr. 11«.

15. I § 9 a, stk. 16, nr. 2, ændres »nr. 11« til: »nr. 12«.

16. I § 9 a, stk. 24, 1. pkt., ændres »nr. 2« til: »nr. 3«.

17. I § 9 h, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12«.

18. I § 9 i, stk. 11, ændres to steder »nr. 9« til: »nr. 10«.

19. I § 9 m, stk. 1, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12«.

20. I § 14, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 3 og 4, nr. 6, litra a og b, og nr. 11, litra b,« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 4 og 5, nr. 7, litra a og b, og nr. 12, litra b,«.

21. I § 17, stk. 5, ændres to steder »§ 9 a, stk. 2, nr. 3 og 11« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 4 og 12«.

22. I § 40, stk. 3, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-8 og 11« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 12«.

23. I § 44 a indsættes som stk. 15-17:

»Stk. 15. Styrelsen for International Rekruttering og Integration underretter uden udlændingens eller arbejdsgiverens samtykke de regionale arbejdsmarkedsråd om sager, hvor der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 2. Underretningen skal indeholde oplysninger, som har været relevante for styrelsens vurdering af, at den ansættelse, der ligger til grund for den meddelte opholdstilladelse, er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Stk. 16. Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet kan til brug for administrationen af ordningen efter § 9 a, stk. 2, nr. 2, uden arbejdsgiverens samtykke indhente oplysninger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om, hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse eller på tidspunktet for afgørelse af en klage over et afslag på opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse eller på tidspunktet for afgørelse af en klage over et afslag på opholdstilladelse skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Administrationsudgifter i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i forbindelse med udlevering af oplysninger i medfør af 1. pkt. og behandling som nævnt i stk. 17 dækkes af bidrag efter § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Stk. 17. Til brug for besvarelse af anmodninger fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet skal Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandle almindelige, ikkefølsomme oplysninger om arbejdsgivere, der er omfattet af anmodninger efter stk. 16. Behandlingen sker uden arbejdsgiverens samtykke. Der vil i medfør af 1. pkt. blive behandlet oplysninger om arbejdsgiverens navn, navnet på arbejdsgiverens virksomhed, virksomhedens adresse, og hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse eller på tidspunktet for afgørelse af en klage over et afslag på opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse eller på tidspunktet for afgørelse af en klage over et afslag på opholdstilladelse skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag videregiver de oplysninger, der behandles i medfør af 1. og 3. pkt., til Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet.«

24. I § 48 h, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 10« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 11«.

25. I § 59, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:

»Det skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået under en eller flere af de i 1. pkt. nævnte omstændigheder og som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2020.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

De gældende erhvervsordninger for udenlandske arbejdstagere giver ikke adgang til opholdstilladelse med henblik på faglært beskæftigelse.

Det fremgår af aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om finansloven for 2020, at partierne er enige om, at der i tillæg til den gældende positivliste skal udarbejdes en ny supplerende positivliste omfattende stillinger på minimum faglært niveau på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Det fremgår endvidere, at det kun vil være arbejdsgivere, der lever op til et krav om danske løn- og ansættelsesvilkår og deres samfundsmæssige pligter for uddannelse af elever, der får adgang til at benytte den nye positivliste.

Herudover fremgår det af aftalen, at partierne er enige om at skærpe bødeniveauet for virksomheder, der ansætter illegal arbejdskraft. Det foreslås med lovforslaget at fordoble bøderne for den, der som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed forsætligt eller groft uagtsomt ansætter udenlandsk arbejdskraft uden ret til at arbejde. Bøderne fordobles også i tilfælde, hvor den ansatte ikke har ret til at opholde sig i Danmark, og/eller hvor der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel.

Lovforslaget udmønter de nævnte forslag.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. En positivliste for faglærte

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Udlændingeloven

Det følger af § 9 a, stk. 2, nr. 1, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft (positivlisten). For at en stillingsbetegnelse kan optages på positivlisten, kræves et uddannelsesniveau svarende til mindst bachelor eller professionsbachelor.

Positivlisten giver dermed ikke adgang til at få opholdstilladelse på baggrund af ansættelse på faglært niveau.

Det er en forudsætning for at få opholdstilladelse efter positivlisten, at de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold. Hvis der er tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration høre en relevant brancheorganisation eller de regionale arbejdsmarkedsråd herom, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 7.

Positivlisten udarbejdes på baggrund af den såkaldte arbejdsmarkedsbalance, som giver information om beskæftigelsesmuligheder og arbejdskraftbehov i Danmark. Arbejdsmarkedsbalancen offentliggøres to gange årligt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sender på baggrund af arbejdsmarkedsbalancen en bruttoliste over mangel på arbejdskraft til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, som herefter opdaterer positivlisten. Positivlisten bliver normalt opdateret hvert år den 1. januar og den 1. juli, jf. § 19, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 587 af 7. maj 2019 om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen).

En udlænding, som får opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, får samtidig en arbejdstilladelse stedfæstet til det pågældende arbejdsforhold, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1.

2.1.1.2. Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. marts 2020, indeholder bl.a. reglerne om det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Efter denne ordning, som er et element i "Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser" fra august 2016, belønnes de arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, mens de arbejdsgivere, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, omvendt pålægges et større ansvar for den samlede finansiering i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Der fastsættes i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag for hver arbejdsgiver en måluddannelsesratio, der er et udtryk for det forhold mellem praktikårselever (elevsiden) og erhvervsuddannede årsværk (faglærte medarbejdere-siden), som arbejdsgiverne skal præstere for at sikre opfyldelse af trepartsaftalens mål om 8.000-10.000 flere praktikpladser, jf. nærmere herom § 21 a, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

En praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af et kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 51 af 22. januar 2020, (dvs. såkaldte delaftaler) indgår ikke i beregningen af praktikårselever, jf. § 15 g, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Efter § 21 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forstås der ved erhvervsuddannede årsværk en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9 om medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.

En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes først, når arbejdsgiveren har haft mere end et erhvervsuddannet årsværk i det foregående kalenderår, og har arbejdsgiveren ikke en måluddannelsesratio, betales der ikke merbidrag, jf. § 21 a, stk. 2, 3. og 4. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. En arbejdsgiver, som ikke har haft erhvervsuddannet arbejdskraft ansat i det foregående kalenderår, har således ikke en måluddannelsesratio. Arbejdsgiveren kan i det efterfølgende år godt ansætte erhvervsuddannet arbejdskraft, hvorefter den året efter vil få en måluddannelsesratio og indgå i ordningen på lige fod med de øvrige arbejdsgivere med erhvervsuddannet arbejdskraft.

Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag består af et merbidrag, som betales af arbejdsgivere, der ikke bidrager tilstrækkeligt til uddannelsen af elever, jf. § 21 a. Dette merbidrag finansierer en bonus for praktikpladser inden for de såkaldte fordelsuddannelser, jf. § 15 g, en bonus for merbeskæftigelse i praktikpladser, jf. § 15 h, samt et tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. § 21 c. Med henblik på at sikre, at kredsløbet, jf. nedenfor, hvert år går i nul, er der endvidere etableret en ordning vedrørende over- og underskudsdeling, jf. §§ 21 d og 21 e. Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder endvidere mulighed for, at arbejdsgivere efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter nærmere fastsatte kriterier kan fritages for at betale merbidrag, jf. lovens §§ 21 b og 21 i. Reglerne om merbidragsfritagelse finder bl.a. anvendelse i tilfælde, hvor en arbejdsgiver har søgt at ansætte en elev til en praktikplads, men hvor det ikke har været muligt for arbejdsgiveren at rekruttere en elev til stillingen.

Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag opgøres årligt på baggrund af arbejdsgivernes opfyldelse af måluddannelsesratioen i det foregående år. Ved denne årlige opgørelse vægtes hver erhvervsuddannelse med en såkaldt modelparameter, der udtrykker arbejdsmarkedets parters vurdering af, om der vil være en stigende eller faldende efterspørgsel efter arbejdskraft med den pågældende uddannelse i fremtiden i forhold til det forventede udbud af arbejdskraft.

Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag opgøres inden for et separat kredsløb for hver af de fire sektorer - den private sektor, den kommunale sektor, den regionale sektor og den statslige sektor, jf. bilag 2 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det følger af § 21 a, stk. 11, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere placeres som tilhørende en af de fire sektorer, hvilket sker på baggrund af Danmarks Statistiks sektorgruppering i det erhvervsstatistiske register (ESR).

Opgørelsen sker i foråret for det forudgående år. Eksempelvis er det således i foråret 2021, at der sker en opgørelse af, hvorvidt en arbejdsgiver har opfyldt sin måluddannelsesratio for året 2020.

Det følger af § 7 i bekendtgørelse nr. 1768 af 27. december 2018 om praktikpladsafhængigt AUB-bidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beregner en måluddannelsesratio for bidragsåret, jf. lovens § 21 a, stk. 5, for hver kombination af de brancher og sektorer, der indgår i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Alle oplysninger, der skal indgå i beregningen af måluddannelsesratioerne for bidragsåret, skal være Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i hænde senest den 15. marts i bidragsåret. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beregner måluddannelsesratioerne efter den 15. marts i bidragsåret på grundlag af de registrerede oplysninger på beregningstidspunktet.

Ændrer datagrundlaget for beregningen af måluddannelsesratioerne for bidragsåret sig efter beregningstidspunktet, genberegnes måluddannelsesratioerne for bidragsåret ikke, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 2.

Hver arbejdsgiver får i sin forskudsopgørelse, jf. § 15, tilknyttet en af de i stk. 1 og 2 fastsatte måluddannelsesratioer ud fra arbejdsgiverens branche- og sektortilknytning, jf. lovens § 21 a, stk. 10 og 11, der er gældende pr. 1. januar i bidragsåret. Skifter en arbejdsgiver branche eller sektor i løbet af bidragsåret, ændres arbejdsgiverens måluddannelsesratio for det pågældende bidragsår ikke, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 3.

Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 18, stk. 1, at såfremt beregningsgrundlaget for arbejdsgiverens praktikpladsafhængige AUB-bidrag ændrer sig, efter arbejdsgiverens årsopgørelse er beregnet, efterreguleres arbejdsgiverens praktikpladsafhængige AUB-bidrag automatisk af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Efterregulering efter stk. 1 afskæres for oplysninger, jf. bekendtgørelsens § 19, modtaget i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter den 1. maj i det tredje kalenderår efter, at årsopgørelsesbrevet er sendt til arbejdsgiveren, jf. bekendtgørelsens § 18, stk. 3.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en arbejdsgiver, der på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår (dvs. var omfattet af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag det år), og som ikke skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår (enten fordi arbejdsgiveren opfyldte sin måluddannelsesratio eller blev fritaget for at betale merbidrag for hele bidragsåret), hvis ansættelsen ikke er omfattet af den gældende positivliste og vedrører en stilling på minimum faglært niveau inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft. Det vil dermed kun være arbejdsgivere, der lever op til deres samfundsmæssige pligter til at uddanne elever, der vil få adgang til at benytte den foreslåede positivliste for faglærte.

Den foreslåede positivliste for faglærte vil, som det gælder for den nuværende positivliste, tage udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalancen. Positivlisten vil udgøres af stillinger på minimum faglært niveau, hvor der er mangel på arbejdskraft. Det vil i modsætning til, hvad der gælder for den nuværende positivliste, ikke være en betingelse for at få opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte, at udlændingen opfylder et bestemt uddannelseskrav. Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 12 vil der i udlændingebekendtgørelsen blive fastsat nærmere regler om, hvornår en stilling på arbejdsmarkedsbalancen kan anses for at være på minimum faglært niveau. Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at en bestemt andel af de ansatte inden for hver stillingsbetegnelse skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Det foreslås, at en ansættelse, der er omfattet af den gældende positivliste, ikke skal kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter den foreslåede positivliste for faglærte. Vedrører den tilbudte ansættelse en stilling, som opfylder uddannelseskravet efter den nuværende positivliste, vil ansættelsen således ikke kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter den foreslåede positivliste for faglærte.

Listen over stillingsbetegnelser på minimum faglært niveau, hvor der er mangel på arbejdskraft, vil, som det gælder for den nuværende positivliste, blive offentliggjort to gange om året, formentlig 1. januar og 1. juli.

Det vil være en betingelse for at få opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte, at der er tale om et reelt ansættelsestilbud, og at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil kunne anmode de regionale arbejdsmarkedsråd om en udtalelse om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Dette følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 7.

Det vil være en forudsætning for at få opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten for faglærte, at arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio og ikke skulle betale merbidrag, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, i det senest opgjorte bidragsår.

Det praktikpladsafhængige AUB bidrag er en obligatorisk ordning for alle arbejdsgivere, der i det foregående år har indberettet ATP-bidrag for mere end én fuldtidsmedarbejder med en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse (et såkaldt erhvervsuddannet årsværk). Hvert år får arbejdsgivere et mål (en såkaldt måluddannelsesratio) for, hvor mange elever de skal ansætte, inden året er gået. Måluddannelsesratioen er fastsat ud fra de erhvervsuddannede årsværk, som arbejdsgiveren har ansat. De arbejdsgivere, der overstiger deres mål for elever, kan få bonus, mens de, der ikke lever op til deres mål, skal betale et merbidrag til ordningen. Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag belønner således de arbejdsgivere, der opretter nok praktikpladser, med mulighed for bonus, mens de arbejdsgivere, der ikke bidrager nok, skal betale til finansiering af ordningen. Der henvises til afsnit 2.1.1.2.

Opgørelsen af det foregående år foreligger senest i juni året efter bidragsåret. Der vil herefter kunne ske ændringer i opgørelsen, f.eks. som følge af, at arbejdsgiveren klager over opgørelsen til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, eller fordi der foretages en efterregulering af opgørelsen som følge af, at beregningsgrundlaget ændrer sig. Det bemærkes i den forbindelse, at årsopgørelsen genberegnes hvert kvartal i op til 3 år, hvis beregningsgrundlaget ændrer sig, jf. § 18, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1768 af 27. december 2018 om praktikpladsafhængigt AUB-bidrag. Grundlaget for afgørelsen om betaling af merbidrag er således ikke stationært. En arbejdsgiver, der ved udsendelse af årsopgørelsen året efter bidragsåret levede op til sin måluddannelsesratio for bidragsåret og dermed ikke blev opkrævet merbidrag for bidragsåret, vil i princippet ved den eller de næste genberegninger kunne få en efterregulering, der indebærer, at arbejdsgiveren nu vil skulle betale et merbidrag for det omhandlede bidragsår på baggrund af nye oplysninger modtaget hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det vil være det senest opgjorte bidragsår, der foreligger på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse, der er afgørende for, om forudsætningen efter det foreslåede § 9 a, stk. 2, nr. 2, kan anses for værende opfyldt. Det vil i den forbindelse være uden betydning for afgørelsen om opholdstilladelse, at arbejdsgiveren har klaget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag over opgørelsen af dette bidragsår, herunder at arbejdsgiveren senere måtte få medhold i sin klage, eller hvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efterfølgende foretager en efterregulering, der indebærer, at arbejdsgiveren vil skulle betale merbidrag for det omhandlede bidragsår.

En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes som nævnt først, når arbejdsgiveren har haft mere end et erhvervsuddannet årsværk i det foregående kalenderår, og har arbejdsgiveren ikke en måluddannelsesratio, betales der ikke merbidrag, jf. § 21 a, stk. 2, 3. og 4. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det bemærkes i den forbindelse, at det foreslåede krav om, at arbejdsgiver havde en måluddannelsesratio i det senest opgjorte bidragsår vil medføre, at arbejdsgivere med færre end et erhvervsuddannet årsværk i det foregående år samt nystartede virksomheder ikke vil kunne opfylde betingelsen, idet disse ikke får beregnet en måluddannelsesratio og dermed ikke er omfattet af ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, jf. § 21 a, stk. 2, 3. og 4. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Endvidere vil enkeltmandsvirksomheder og virksomheder med op til samlet set 2 fuldtidsansatte, hvor ejeren har en erhvervsuddannelse som højst fuldførte uddannelse men ikke betaler ATP-bidrag for sig selv, heller ikke være omfattet. Da der ved erhvervsuddannede årsværk forstås én eller flere medarbejdere, der har en erhvervsuddannelse, som den højest fuldførte uddannelse, jf. § 21 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, vil en virksomhed, f.eks. en tømrervirksomhed med tre ansatte, som alle har en videregående uddannelse, heller ikke få beregnet en måluddannelsesratio. Således vil de heller ikke være omfattet af ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, uanset at disse tre ansatte arbejder som tømrere i virksomheden.

Ved opgørelse af merbidraget vil der ske en korrektion, såfremt arbejdsgiveren har fået fritagelse for merbidrag efter §§ 21 b eller 21 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det betyder, at også arbejdsgivere, der efter ansøgning har fået fritagelse for at betale merbidrag for en eller flere perioder i det senest opgjorte bidragsår, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, vil kunne benytte den foreslåede positivliste for faglærte, da en sådan fritagelse for at betale merbidrag efter omstændighederne vil kunne vedrøre hele merbidraget for det omhandlede bidragsår.

Forslaget betyder, at der ikke kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding på baggrund af et jobtilbud hos en arbejdsgiver, der på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse efter de senest foreliggende oplysninger ikke lever op til sine praktikpladsforpligtelser, dvs. der enten ikke opfylder det årlige måltal for antal elever, der skal ansættes, inden året er gået, eller ikke har fået fritagelse for at skulle betale merbidrag for bidragsåret efter §§ 21 b eller 21 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration ved anmodning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag uden arbejdsgiverens samtykke skal kunne indhente oplysning om, hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio det senest opgjorte bidragsår, og hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Med forslaget vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration få hjemmel til at indhente disse oplysninger hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som således tilsvarende vil være både berettiget og forpligtet til at videregive oplysningerne til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Der henvises til afsnit 2.2 nedenfor.

Det bemærkes, at en opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede positivliste for faglærte kun vil give adgang til at arbejde hos den arbejdsgiver, hvortil arbejdstilladelsen er stedfæstet, jf. herved udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1.

Det er hensigten, at opholdstilladelse efter den foreslåede positivliste for faglærte skal meddeles for højst 1 år ad gangen, efter 2 år for højst 2 år, og efter 4 år for højst 3 år ad gangen. Udlændingebekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

Det foreslås også, at opholdstilladelse efter den foreslåede positivliste for faglærte ikke skal kunne meddeles, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig konflikt. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der har søgt opholdstilladelse på baggrund af et jobtilbud stedfæstet til en bestemt arbejdsgiver, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 8.

Det foreslås endvidere, at udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede positivliste for faglærte skal omfattes af jobskiftereglen i udlændingelovens § 9 a, stk. 10. Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 10, at en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, kan opholde sig i Danmark og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af det nye ansættelsesforhold. Ansøgning om opholdstilladelse efter det nye ansættelsesforhold skal dog indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder det nye arbejde. En udlænding, der f.eks. tilbydes andet arbejde i Danmark, vil således kunne fortsætte opholdet her i landet og påbegynde det nye arbejde straks efter ansøgningens indgivelse. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der har en stedfæstet opholds- og arbejdstilladelse med henblik på beskæftigelse ved en bestemt arbejdsgiver i Danmark.

Ligeledes foreslås det, at der efter ansøgning skal kunne meddeles opholdstilladelse til medfølgende familie til udlændinge, der får opholdstilladelse efter den foreslåede positivliste for faglærte. Medfølgende familie omfatter som det altovervejende udgangspunkt ægtefælle eller fast samlever samt hjemmeboende børn under 18 år. Eventuel medfølgende familie vil, som det i øvrigt gælder for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere i Danmark, være fritaget for krav om arbejdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 7.

Meddelelse af opholdstilladelse efter den foreslåede positivliste for faglærte vil blive betinget af, at udlændingen og eventuel medfølgende familie ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse her i landet samt deres eventuelle medfølgende familie.

Ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede positivliste for faglærte og forlængelse af en sådan opholdstilladelse skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Opholdstilladelsen vil kunne forlænges, hvis de betingelser, der blev stillet for den oprindelige tilladelse, fortsat er opfyldt. Er positivlisten for faglærte i mellemtiden ændret, således at den stilling, som ligger til grund for udlændingens opholdstilladelse, ikke længere er på positivlisten, vil opholdstilladelsen kunne forlænges, hvis der er tale om samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladesen. Dette svarer til, hvad der gælder for den gældende positivliste, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 12.

Det foreslås endvidere, at en opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte skal kunne forlænges uanset, om arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om forlængelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår eller skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår. Herved sikres en vis forudsigelighed i ansættelsen for både udlænding og arbejdsgiver.

Afslag på opholdstilladelse og afslag på forlængelse af opholdstilladelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1 og 2.

Det bemærkes, at der med lovforslag nr. L 189 af 5. maj 2020 er fremsat forslag om bl.a. at forenkle reglerne om klageadgang, således at det i stedet vil fremgå af den almindelige klageregel i udlændingelovens § 46 a, at det er udgangspunktet, at Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekrutterings afgørelser kan påklages til Udlændingenævnet. Samtidig foreslås udlændingelovens § 52 b ophævet.

Det foreslås, at Udlændingenævnet ved anmodning til Arbejdsgiverens Uddannelsesbidrag uden arbejdsgiverens samtykke skal kunne indhente oplysning om, hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet, hvor nævnet træffer afgørelse i en klagesag, havde en måluddannelsesratio det senest opgjorte bidragsår, og hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for nævnets afgørelse skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Med forslaget vil Udlændingenævnet få hjemmel til at indhente disse oplysninger hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som således tilsvarende vil være både berettiget og forpligtet til at videregive oplysningerne til Udlændingenævnet. Der henvises til afsnit 2.2 nedenfor.

Forslaget betyder, at en udlænding, der har påklaget et afslag på opholdstilladelse efter den foreslåede positivliste for faglærte meddelt som følge af, at arbejdsgiveren ikke lever op til sine samfundsmæssige pligter til at uddanne elever, alligevel vil kunne opnå opholdstilladelse, hvis arbejdsgiveren under Udlændingenævnets behandling af klagesagen opfylder sine samfundsmæssige pligter til at uddanne elever. Udlændingenævnet vil i sådanne tilfælde hjemvise sagen til fornyet behandling i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Det bemærkes, at klager over Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags eller Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan indbringes for ATP's Ankenævn inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, jf. § 27, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bestemmelsen indebærer ikke klageadgang for en udlænding, der søger om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse efter det foreslåede § 9 a, stk. 2, nr. 2. En udlænding vil heller ikke være part i en sag, som en arbejdsgiver har i medfør af § 27 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrørende beregningen el.lign. af arbejdsgiverens praktikpladsafhængige AUB-bidrag, herunder dennes måluddannelsesratio og merbidrag.

Hvis udlændingen ikke længere opfylder betingelserne for sin opholdstilladelse, f.eks. hvis vedkommende mister sit arbejde, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration inddrage opholdstilladelsen, jf. udlændingelovens § 19. Der vil dog i en inddragelsessituation skulle tages hensyn til udlændingen og dennes eventuelle families tilknytning til Danmark m.v., jf. udlændingelovens § 26. Dette vil være i situationer, hvor inddragelsen efter en konkret vurdering må antages at virke særlig belastende for udlændingen. Har udlændingen fået tilbud om ny ansættelse, kan udlændingen søge om opholds- og arbejdstilladelse efter reglerne i udlændingelovens § 9 a.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 2.

En udlænding, der indgiver ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse og forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede positivliste for faglærte, vil, ligesom det gælder for andre ansøgninger om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, skulle betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4. Pr. 1. april 2020 udgør gebyret 3.215 kr., jf. § 5, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 262 af 23. marts 2020 om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet m.v. (gebyrbekendtgørelsen). Der vil, ligeledes som det gælder for andre ansøgninger om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, skulle betales et gebyr for at indgive klage over afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter den foreslåede positivliste for faglærte, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er i 2020 fastsat til 875 kr., jf. gebyrbekendtgørelsens § 5, stk. 7.

2.2. Indhentning af oplysninger hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

2.2.1. Gældende ret

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) fik virkning den 25. maj 2018.

Databeskyttelsesforordningen finder efter forordningens artikel 2, stk. 1, anvendelse på behandling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på anden ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Ved behandling forstås enhver aktivitet eller række af aktiviteter - med eller uden brug af automatisk behandling - som personoplysninger eller en samling af personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden form for overladelse, sammenstilling eller samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgørelse, jf. artikel 4, nr. 2.

Databeskyttelsesforordningens artikel 5 indeholder en række grundlæggende principper for behandling af personoplysninger. Af artiklens stk. 1 følger således, at behandling af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med god databehandlingsskik. Endvidere skal indsamling af personoplysninger ske til udtrykkeligt angivne og legitime formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, nr. 1, litra b. Udbyderen må endvidere ikke behandle flere oplysninger end formålet tilsiger, jf. samme artikels litra c.

Behandlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger fremgår af forordningens artikel 6. Der kan blandt andet ske behandling af almindelige oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse af stk. 1, litra c) og e), ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til behandling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling.

Databeskyttelsesforordningens artikel 14 indeholder regler om oplysningspligt for den dataansvarlige, når oplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede. Det fremgår af forordningens artikel 14, stk. 1, at den dataansvarlige, hvis oplysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede, skal give den registrerede de oplysninger, der følger af bestemmelsens litra a-f. Den registrerede skal bl.a. have besked om, hvem der er dataansvarlig, om formålet med behandlingen, om eventuelle modtagere eller kategorier af modtagere af oplysningerne når der sker videregivelse af oplysningerne. Derudover følger det af forordningens artikel 14, stk. 2, at der skal gives en række yderligere oplysninger, der er nødvendige for at sikre en rimelig og gennemsigtig behandling. Det er videre bestemt i forordningens artikel 14, stk. 3, litra c, at den dataansvarlige giver den registrerede oplysninger omfattet af stk. 1 og 2, hvis personoplysningerne er bestemt til videregivelse til en anden modtager, senest når personoplysningerne videregives første gang. Endelig følger det af forordningens artikel 14, stk. 4, at hvis den dataansvarlige agter at viderebehandle personoplysningerne til et andet formål end det, hvortil de er indsamlet, giver den dataansvarlige forud for denne viderebehandling den registrerede oplysninger om dette andet formål samt andre relevante yderligere oplysninger, jf. stk. 2.

Efter artikel 14, stk. 5, litra c, finder artikel 14, stk. 1-4, ikke anvendelse, hvis en indsamling eller videregivelse er udtrykkeligt fastsat i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet til brug for administrationen af positivlisten for faglærte uden arbejdsgiverens samtykke skal kunne indhente oplysninger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om, hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse eller på tidspunktet for afgørelse af en klage over et afslag på opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse eller på tidspunktet for afgørelse af en klage over et afslag på opholdstilladelse skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil tilsvarende være berettiget og forpligtet til at videregive disse oplysninger til Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet til brug for styrelsens og nævnets sagsbehandling.

I de tilfælde hvor den potentielle arbejdsgiver er en enkeltmandsvirksomhed eller evt. efter omstændighederne en enkeltmandsejet virksomhed, vil der være tale om videregivelse af personoplysninger, idet oplysninger om identificerbare enkeltmandsvirksomheder er personoplysninger i databeskyttelsesforordningens forstand.

Det bemærkes, at det er arbejdsgiverens CVR-nummer, der anvendes i forbindelse med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags beregning af arbejdsgiverens evt. måluddannelsesratio og merbidrag.

En arbejdsgivers evt. måluddannelsesratio og merbidrag beregnes af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag på baggrund af oplysninger, der hidrører fra Styrelsen for It og Læring, Danmarks Statistik, Skat, CVR, CPR, ATP og Børne- og Undervisningsministeriet. De oplysninger, der ligger til grund for beregningen af måluddannelsesratio og merbidrag, vil ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 16.

Forslaget indebærer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet vil kunne registrere oplysninger om, hvorvidt arbejdsgivere på et givent tidspunkt har haft en måluddannelsesratio og har skullet betale merbidrag i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet vil alene kunne få af- eller bekræftet hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvorvidt den konkrete arbejdsgiver på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse eller på tidspunktet for afgørelse af en klage over et afslag på opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og hvorvidt arbejdsgiveren på afgørelsestidspunktet skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår. Det vil således hverken være selve måluddannelsesratioen eller størrelsen på et evt. merbidrag, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet vil få oplysninger om fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det vurderes derfor, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet alene vil komme til at behandle de oplysninger, som formålet tilsiger.

Det er vurderingen, at forslaget er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens krav om, at behandling af personoplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og legitime formål, jf. forordningens artikel 5. Videregivelsen har således til formål at understøtte og kvalitetssikre Styrelsen for International Rekruttering og Integrations og Udlændingenævnets sagsbehandling inden for et område om tilvejebringelse af tilstrækkeligt med faglært arbejdskraft.

Det følger af forvaltningslovens § 28, stk. 1, at for videregivelse af oplysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvaltningsmyndighed gælder reglerne i databeskyttelseslovens §§ 6-8 og 10 og § 11, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, litra a-c, artikel 6, artikel 7, stk. 3, 1. og 2. pkt., artikel 9 og 10 og artikel 77, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen, jf. databeskyttelseslovens § 2, stk. 1. For videregivelse af personoplysninger til en anden forvaltningsmyndighed, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, finder reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven anvendelse, medmindre videregivelsen er reguleret af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger. Herudover gælder de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder sagligheds- og proportionalitetsprincipperne.

Videregivelsen vil ske i overensstemmelse med forvaltningslovens, databeskyttelseslovens og databeskyttelsesforordningens regler om videregivelse.

2.2.2.1. Særligt om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags oplysningspligt efter databeskyttelsesforordningens artikel 14

Udlændinge- og Integrationsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at den foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 17, vil udgøre en national særregel for behandling af ikke-følsomme personoplysninger, og at denne ligger inden for det nationale råderum for at fastsætte, hvornår der er tale om varetagelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, og artikel 6, stk. 1, litra e.

Udlændinge- og Integrationsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet vurderer i forlængelse heraf, at den foreslåede behandling af personoplysninger er nødvendig af hensyn til administrationen af den foreslåede positivliste for faglærte, og at det er hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler herom for at sikre transparens om behandlingen. Fastsættelse af udtrykkelige regler om, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal videregive oplysninger til Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet vil desuden indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke vil skulle oplyse samtlige registrerede personer om, at der behandles oplysninger om dem med henblik på at Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet kan behandle en ansøgning om opholdstilladelse eller en klage over et afslag på opholdstilladelse fra en udlænding. Oplysningspligten for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ville i modsat fald i relation til den foreslåede positivliste for faglærte opstå allerede, når Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandler data vedrørende måluddannelsesratio og merbidrag i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, dvs. uagtet om Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet senere måtte anmode Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om konkrete oplysninger efter den foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 16.

Den foreslåede positivliste for faglærte vil skulle sikre tilvejebringelse af tilstrækkelig faglært arbejdskraft. Udlændinge- og Integrationsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet vurderer på den baggrund, at der med administration af ordningen er tale om behandling af personoplysninger, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som er blevet pålagt den dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Udlændinge- og Integrationsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet vurderer desuden, at den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 44 a, stk. 17, lever op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2, om at være mere specifikke bestemmelser om anvendelsen af forordningen. Reglerne er således specifikt afgrænset til at vedrøre specifikke almindelige, ikke-følsomme oplysninger i form af oplysninger om, hvorvidt en konkret arbejdsgiver på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse eller på tidspunktet for afgørelse af en klage over et afslag på opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og hvorvidt arbejdsgiveren på afgørelsestidspunktet skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår.

Udlændinge- og Integrationsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at den foreslåede behandling af personoplysninger ikke går videre, end hvad der kræves til opfyldelse af ordningens formål, og således er proportional. Ministerierne har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at den foreslåede positivliste for faglærte vil komme arbejdsgiverne til gode. Det er på denne baggrund ministeriernes vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger er proportional, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, litra b, sidste pkt., og artikel 5, stk. 1, litra c. Med den foreslåede afgrænsning af, hvilke oplysninger Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan behandle efter forslaget er det sikret, at der alene behandles de oplysninger, der er nødvendige af hensyn til administration af den foreslåede positivliste for faglærte.

Ordningen vil i øvrigt indebære behandling af personnumre inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 11, hvorefter offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandler i overensstemmelse med reglerne i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag oplysninger om arbejdsgivere og disses status i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag med henblik på administrationen af denne ordning. Som led i denne behandling behandler Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bl.a. arbejdsgiverens navn, CVR-nummer, virksomhedens navn, og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beregner arbejdsgiverens måluddannelsesratio og merbidrag. De personoplysninger, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandler om arbejdsgiveren, er almindelige, ikke-følsomme personoplysninger. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag iagttager i den forbindelse sin oplysningspligt over for de registrerede efter forordningens artikel 13 og 14. Formålet med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er tilvejebringelse af tilstrækkeligt med uddannelsesaftaler til elever inden for erhvervsuddannelserne og dermed på sigt at sikre tilstrækkeligt med faglært arbejdskraft i Danmark.

Efter forslaget vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet kunne anmode Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om at oplyse, hvorvidt konkrete arbejdsgivere på et givent tidspunkt har haft en måluddannelsesratio og har skullet betale merbidrag i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Efter forslaget vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skulle give bekræftende eller benægtende svar i relation til den konkrete arbejdsgiver til Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller Udlændingenævnet. Formålet med den foreslåede videregivelse vil være at understøtte og kvalitetssikre Styrelsen for International Rekruttering og Integrations og Udlændingenævnets sagsbehandling vedrørende opholds- og arbejdstilladelser inden for et område, hvor der er mangel på faglært arbejdskraft i Danmark. Formålet med videregivelsen af oplysningerne efter dette forslag er dermed forskelligt fra det formål, som oplysningerne oprindeligt er indsamlet til hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det vurderes dog, at videregivelsen ikke vil være uforenelig med det oprindelige formål, idet begge ordninger har til formål at sikre tilvejebringelse af tilstrækkelig med faglært arbejdskraft i Danmark.

For at kunne besvare forespørgslerne fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet er det nødvendigt, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandler oplysninger fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet om arbejdsgivernes identitet samt visse af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags egne oplysninger om arbejdsgivernes status i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

I den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 44 a, stk. 17, er det udtrykkeligt fastsat, at der skal ske behandling og videregivelse af personoplysninger. Det er i den forbindelse afgrænset, hvilke typer oplysninger der skal behandles, og anvendelsen af oplysningerne er begrænset til brug for besvarelse af anmodninger fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet efter det foreslåede § 44 a, stk. 16.

Udlændinge- og Integrationsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at der med de nævnte begrænsninger fastsættes passende foranstaltninger til beskyttelse af de registreredes legitime interesser.

Der er derfor ministeriernes vurdering, at den foreslåede indsamling af oplysninger er omfattet af undtagelsen til oplysningspligten ved indsamling af oplysninger hos andre end den registrerede i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c, om indsamling, der udtrykkeligt er fastsat i medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.

Det bemærkes i den forbindelse, at en registreret i nærværende tilfælde vil være en ansøgende udlændings potentielle arbejdsgiver, der er en enkeltmandsvirksomhed eller evt. efter omstændighederne en enkeltmandsejet virksomhed, om hvilken Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller Udlændingenævnet anmoder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om oplysninger. Det vil ikke være øvrige potentielle arbejdsgivere, der ikke er enkeltmandsvirksomhed eller evt. efter omstændighederne en enkeltmandsejet virksomhed. Dette skyldes, at oplysninger om identificerbare enkeltmandsvirksomheder og evt. efter omstændighederne en enkeltmandsejet virksomhed er personoplysninger i databeskyttelsesforordningens forstand.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 23.

2.3. Systematisk inddragelse af de regionale arbejdsmarkedsråd

2.3.1. Gældende ret

De oplysninger, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration i dag registrerer i forbindelse med administrationen af ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af bl.a. beskæftigelse, omfatter oplysning om ansøgerne, herunder navn, adresse, arbejdsgiver, ansættelseskontrakt m.v.

Der er i forhold til databeskyttelsesforordningen tale om personoplysninger. De indsamlede data anvendes til Styrelsen for International Rekruttering og Integrations sagsbehandling af konkrete ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse. Tilsvarende oplysninger vil blive registreret i forbindelse med Styrelsen for International Rekruttering og Integrations administration af positivlisten for faglærte. Behandlingen af de indsamlede oplysninger vurderes at være i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, hvorefter behandling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, samt artikel 6, nr. 1, litra e, hvorefter behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Databeskyttelsesforordningens artikel 5 indeholder en række grundlæggende principper for behandling af personoplysninger. Af artiklens stk. 1 følger således, at behandling af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med god databehandlingsskik. Endvidere skal indsamling af personoplysninger ske til udtrykkeligt angivne og legitime formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, nr. 1, litra b. Udbyderen må endvidere ikke behandle flere oplysninger end formålet tilsiger, jf. samme artikels litra c.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at de regionale arbejdsmarkedsråds viden om danske løn- og ansættelsesvilkår systematisk inddrages i Styrelsen for International Rekruttering og Integrations administration af den foreslåede positivliste for faglærte.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil i den forbindelse uden udlændingens eller arbejdsgiverens samtykke underrette de regionale arbejdsmarkedsråd om sager, hvor der er meddelt opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte. Underretningerne vil danne grundlag for, at de regionale arbejdsmarkedsråd og Styrelsen for International Rekruttering og Integration regelmæssigt mødes og drøfter udviklingen af bl.a. antallet af meddelte opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte.

Det er vurderingen, at forslaget er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens krav om, at behandling af personoplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og legitime formål, jf. forordningens artikel 5. Underretningen indebærer en videregivelse af konkrete personoplysninger fra ansøgningssagerne og har til formål at understøtte og kvalitetssikre Styrelsen for International Rekruttering og Integrations sagsbehandling inden for et nyt område. Behandlingen af personoplysningerne vurderes at kunne ske i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, nr. 1, litra e, hvorefter behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil foretage en konkret og individuel vurdering af, hvilke oplysninger, der er relevante. Underretningen vil indeholde oplysninger, som har været relevante for styrelsens vurdering af, at den ansættelse, der ligger til grund for den meddelte opholdstilladelse, er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Det vil bl.a. kunne dreje sig om oplysninger om stillingsbetegnelse, virksomhedsnavn og løn- og ansættelsesvilkår.

Det følger af forvaltningslovens § 28, stk. 1, at for videregivelse af oplysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvaltningsmyndighed gælder reglerne i databeskyttelseslovens §§ 6-8 og 10 og § 11, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, litra a-c, artikel 6, artikel 7, stk. 3, 1. og 2. pkt., artikel 9 og 10 og artikel 77, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen, jf. databeskyttelseslovens § 2, stk. 1. For videregivelse af personoplysninger til en anden forvaltningsmyndighed, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, finder reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven anvendelse, medmindre videregivelsen er reguleret af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger. Herudover gælder de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder sagligheds- og proportionalitetsprincipperne.

Underretningen vil ske i overensstemmelse med forvaltningslovens, databeskyttelseslovens og databeskyttelsesforordningens regler om videregivelse.

2.4. Skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft

2.4.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 59, stk. 5, straffes den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser. Strafferammen for overtrædelse af § 59, stk. 5, er bøde eller fængsel indtil 2 år.

Der kan idømmes straf efter bestemmelsen, selvom overtrædelsen ikke er begået forsætligt, men alene simpel eller groft uagtsomt.

Efter § 59, stk. 6, skal det ved straffens udmåling betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet.

Udlændingelovens § 59, stk. 7, fastsætter, at hvis der ved en overtrædelse af stk. 5 er opnået en økonomisk fordel, kan denne konfiskeres efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

Bødeniveauet for ulovlig beskæftigelse af udlændinge blev ændret ved lov nr. 428 af 9. juni 2004 om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af strafniveauet m.v. for ulovlig beskæftigelse af udlændinge), jf. herved lovforslag nr. L 217 af 31. marts 2004, Folketingstidende 2003-2004, tillæg A, side 7447-7456. Vedrørende Folketingets behandling af lovforslaget henvises til Folketingstidende 2003-2004, tillæg B, side 2281-2290. Det er om bødeniveauet ved ulovlig beskæftigelse af en udlænding forudsat i betænkning af 27. maj 2004 til lovforslag nr. L 217, Folketingstidende 2003-04, tillæg B, side 2283-2284, at der som udgangspunkt nedlægges påstand om en bøde på 10.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned.

Ved lov nr. 561 af 7. maj 2019 om ændring af udlændingeloven (Skærpet bødeniveau) blev udlændingelovens § 59, stk. 6, udvidet, så grov uagtsomhed også udgør en skærpende omstændighed. Ved samme lovændring blev bødeniveauet for beskæftigelse af ulovlig arbejdskraft skærpet i de tilfælde, hvor overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt, eller hvor der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Det er forudsat i forarbejderne til lov nr. 561 af 7. maj 2019, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 151 som fremsat, side 64, at der som udgangspunkt nedlægges påstand om en bøde på 25.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, hvis overtrædelsen er begået forsætligt. Er overtrædelsen begået groft uagtsomt, er det forudsat, at der som udgangspunkt nedlægges påstand om en bøde på 15.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned. Herudover er det forudsat, at der som udgangspunkt nedlægges påstand om en bøde på 25.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Endvidere er det forudsat, at der som udgangspunkt nedlægges påstand om en bøde på 20.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, hvis udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet. Foreligger der flere skærpende omstændigheder, jf. § 59, stk. 6, forudsættes det, at det angivne bødeniveau fraviges i opadgående retning.

Fastsættelsen af straffen beror på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne bødeniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.

Det er endvidere forudsat i betænkning af 27. maj 2004 til lovforslag nr. L 217, Folketingstidende 2003-04, tillæg B, side 2284-85, at fængselsstraf idømmes i særlige situationer, hvor der foreligger grove eller gentagne overtrædelser, herunder i tilfælde, hvor en højere grad af tilregnelse hos arbejdsgiveren kan påvises, og hvor der er tale om en mere langvarig, organiseret eller på anden vis konsekvent udnyttelse af ulovlig udenlandsk arbejdskraft.

De angivne niveauer er også gengivet i Rigsadvokatens meddelelse, senest revideret den 4. februar 2020, om udlændingelovens § 59, § 59 a og § 59 b.

Det følger af udlændingelovens § 61, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ifølge straffelovens § 25 kan en juridisk person straffes med bøde, når det er bestemt ved eller i medfør af lov.

Det fremgår af straffelovens § 26, stk. 1, at bestemmelser om strafansvar for selskaber m.v., medmindre andet er bestemt, omfatter enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder.

Ifølge straffelovens § 26, stk. 2, omfatter sådanne bestemmelser endvidere enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de i stk. 1 nævnte selskaber. Det er ifølge forarbejderne (L 201 af 7. februar 1996, de almindelige bemærkninger afsnit 3.2, pkt. a) en forudsætning for et sådant ansvar, at enkeltmandsvirksomheden med hensyn til kompetence- og ansvarsfordeling er organiseret på en sådan måde, at det findes naturligt at sidestille virksomheden med en juridisk person, og at enkeltmandsvirksomheden (på gerningstidspunktet) beskæftiger omkring 10-20 ansatte.

Bestemmelsen vil ikke omfatte mindre enkeltmandvirksomheder, der består af indehaveren og et mindre antal ansatte, og dette gælder, uanset om en sådan mindre enkeltmandsvirksomhed vil kunne sidestilles med for eksempel et anpartsselskab med et tilsvarende antal ansatte.

Der kan henvises til dommen refereret i TfK 2019.1098 Ø, hvor landsretten fandt, at rette tiltalte i sag mod enkeltmandsvirksomhed var ejeren og ikke den juridiske person. I sagen blev tiltalte idømt en bøde på 200.000 kr. for beskæftigelse af hustru uden arbejdstilladelse.

Det er i forarbejderne til straffelovens § 26, stk. 2 (L 201 af 7. februar 1996, de almindelige bemærkninger afsnit 3.2, pkt. a), forudsat, at der i tilfælde, hvor enkeltmandsvirksomheder pålægges ansvar efter straffelovens § 26, stk. 2, ikke tillige kan blive tale om et personligt strafansvar for ejeren for den samme overtrædelse.

Det fremgår af straffelovens § 27, stk. 1, at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan. For så vidt angår straf for forsøg, finder § 21, stk. 3, tilsvarende anvendelse.

Endelig fastsætter straffelovens § 27, stk. 2, at statslige myndigheder og kommuner alene kan straffes i anledning af overtrædelser, der begås ved udøvelse af virksomhed, der svarer til eller kan sidestilles med virksomhed udøvet af private.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med aftalen om finansloven for 2020 er regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet enige om at skærpe bødeniveauet for virksomheder, der ansætter illegal arbejdskraft.

Aftalepartierne er enige om at fordoble bøderne for virksomheder, der groft uagtsomt ansætter udenlandsk arbejdskraft uden ret til at arbejde. Bøderne for virksomhederne fordobles også i tilfælde, hvor den ansatte ikke har ret til at opholde sig i Danmark, hvor ansættelsen af ulovlig arbejdskraft er begået forsætligt, og/eller hvor der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel.

Det er i forbindelse med aftalen bl.a. forudsat, at strafskærpelsen afgrænses til tilfælde, hvor virksomhedens aktiviteter udøves med systematisk indtægtserhvervelse for øje - dvs. hvor det afgørende formål er at opnå et overskud. Derimod bør skærpelsen ikke gælde i f.eks. den situation, hvor en privatperson ulovligt har beskæftiget en udlænding til f.eks. rengøringsarbejde i sit private hjem, sprogundervisning eller som au pair.

Regeringen vil det illegale arbejdsmarked til livs. Det underminerer den danske samfundsmodel, når der er et parallelt og illegalt arbejdsmarked, hvor mennesker uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med en arbejdstilladelse arbejder til meget lave lønninger og under helt uacceptable forhold. Regeringen vil ikke acceptere, at mennesker kynisk udnyttes, og at helt almindelige danske lønmodtagerrettigheder trædes under fode.

Med henblik på at understrege, at der bør ses med større alvor på ulovlig beskæftigelse af udlændinge og den udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft, der herved kan finde sted, foreslås det at fordoble bøderne for virksomheder, der ulovligt og under skærpende omstændigheder beskæftiger udenlandsk arbejdskraft. Når overtrædelsen af udlændingelovens regler om beskæftigelse af udlændinge er begået under skærpende omstændigheder, bør bøderne således bringes op på et niveau, hvor bøderne bliver følelige for arbejdsgiverne og dermed understreger den samfundsmæssige interesse i overholdelse af reglerne om beskæftigelse af udlændinge i Danmark. Bøderne skal derfor have en sådan størrelse, at de er egnede til effektivt at formå virksomhederne til at efterleve reglerne. Dette hensyn er vigtigt også for at sikre, at virksomheder, der overholder lovgivningen, ikke stilles konkurrencemæssigt ringere.

På denne baggrund foreslår Udlændinge- og Integrationsministeriet at udforme den foreslåede ordning, således at der indsættes en ny bestemmelse i udlændingelovens § 59, stk. 6, 2. pkt., der omhandler særligt skærpende omstændigheder ved ulovlig beskæftigelse af udlændinge, jf. nærmere umiddelbart nedenfor. Det forudsættes samtidig, at det nuværende bødeniveau fordobles i de tilfælde, hvor overtrædelsen af § 59, stk. 5, er begået under en eller flere af de skærpende omstændigheder, der er nævnt i § 59, stk. 6, 1. pkt., og som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.

Den foreslåede nye bestemmelse i § 59, stk. 6, 2. pkt., vil fastsætte, at det skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået under en eller flere af de i 1. pkt. nævnte omstændigheder og som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.

Efter den foreslåede bestemmelse vil det være en betingelse, at overtrædelsen af § 59, stk. 5, der omhandler beskæftigelse af en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, er begået under en eller flere af de skærpende omstændigheder, der er nævnt i den gældende § 59, stk. 6. Ifølge § 59, stk. 6, skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet. Afgrænsningen af den foreslåede bestemmelse til de tilfælde, hvor overtrædelsen er begået under de skærpende omstændigheder, der er nævnt i udlændingelovens § 59, stk. 6, følger af ordlyden af aftalen om finansloven for 2020, hvor de fire skærpende omstændigheder i § 59, stk. 6, udtrykkeligt er nævnt.

Efter den foreslåede bestemmelse vil det endvidere være en betingelse, at overtrædelsen af § 59, stk. 5, er begået som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed. Både selskaber m.v. (juridiske personer) og fysiske personer vil kunne være ansvarssubjekter, idet fysiske personer som hidtil vil kunne ifalde strafansvar efter reglerne i § 59, stk. 5, jf. stk. 6, mens juridiske personer som hidtil vil kunne ifalde strafansvar efter reglerne i § 59, stk. 5, jf. stk. 6, jf. § 61, jf. straffelovens 5. kapitel. Efter den foreslåede nye bestemmelse i § 59, stk. 6, 2. pkt., vil straffen dog kun kunne skærpes i de tilfælde, hvor den juridiske eller fysiske person har begået overtrædelsen som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed, hvorimod overtrædelser begået som led i andre aktiviteter ikke vil være omfattet af bestemmelsen.

Uanset deres faktiske virksomhed eller mangel på samme vil aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, interessentskaber, kommanditselskaber og erhvervsdrivende fonde i denne sammenhæng i almindelighed skulle anses for at udøve erhvervsvirksomhed. Dette gælder også, hvis et aktieselskab eller anpartsselskab er 100 % ejet af stat, region eller kommune. Virksomheder drevet i regi af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, interessentskaber, kommanditselskaber og erhvervsdrivende fonde, der har overtrådt udlændingelovens § 59, stk. 5, ved at beskæftige en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, vil således som den altovervejende hovedregel anses for at have begået overtrædelsen som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.

Vurderingen af, om aktiviteter, der udøves i regi af andre sammenslutninger end de nævnte, udgør erhvervsvirksomhed, beror på en samlet og konkret vurdering, hvor der kan lægges vægt på bl.a. formålet, karakteren og omfanget af aktiviteterne.

Hvis aktiviteterne udøves med systematisk indtægtserhvervelse for øje - dvs. det afgørende formål er at opnå et overskud - vil der være tale om erhvervsvirksomhed, medmindre aktiviteterne har et i økonomisk henseende meget begrænset omfang. Hvis aktiviteterne udøves med private eller ideelle formål som det primære formål, kan der ikke desto mindre være tale om erhvervsvirksomhed i den foreslåede bestemmelses forstand, hvis aktiviteterne har et i økonomisk henseende betydeligt omfang. Som eksempler på private og ideelle formål kan nævnes boligformål, politiske formål, sociale formål og udøvelse af fritidsinteresser som sejlads, kunstsamling, ridning, spejder mv.

Uanset aktiviteternes karakter og omfang vil virksomhed, der drives af stat, region eller kommune eller af en statslig, regional eller kommunal selvejende institution, dog ikke være erhvervsvirksomhed i den foreslåede bestemmelses forstand. En privat selvejende institution vil derimod afhængig af aktiviteternes karakter og omfang kunne være en erhvervsvirksomhed i den foreslåede bestemmelses forstand. Dette gælder også, hvis den private selvejende institution overvejende finansieres af tilskud fra stat, region eller kommune.

Som eksempler kan nævnes, at mindre ideelle foreninger, private selvejende institutioner, andelsboligforeninger, boligafdelinger i en almennyttig boligorganisation og ejerforeninger normalt ikke vil være erhvervsvirksomhed, hvorimod ideelle foreninger eller private selvejende institutioner med mere end nogle få fuldtidsansatte og andelsboligforeninger, boligafdelinger og ejerforeninger med mere end ca. ti boliger som udgangspunkt må anses for erhvervsvirksomhed i den foreslåede bestemmelses forstand.

Enkeltmandsvirksomheder vil normalt være erhvervsvirksomhed, hvis aktiviteterne udøves med systematisk indtægtserhvervelse for øje. Hvis aktiviteterne udøves med private eller ideelle formål som det primære formål, kan der ikke desto mindre være tale om erhvervsvirksomhed i den foreslåede bestemmelses forstand, hvis aktiviteterne har et i økonomisk henseende betydeligt omfang. Det bemærkes, at det ifølge bestemmelsens forarbejder er en forudsætning for at gøre strafansvar gældende mod en enkeltmandsvirksomhed som sådan efter straffelovens § 26, stk. 2, at virksomheden beskæftiger omkring 10-20 ansatte, jf. L 201 af 7. februar 1996, de almindelige bemærkninger afsnit 3.2, pkt. a.

Vurderingen af, om aktiviteter, der udøves af fysiske personer, udgør erhvervsvirksomhed, vil ligeledes bero på en samlet og konkret vurdering, hvor der kan lægges vægt på bl.a. formålet, karakteren og omfanget af aktiviteterne. Antallet af ansatte vil ikke være afgørende for, om der er tale om erhvervsvirksomhed i den foreslåede bestemmelses forstand. Bestemmelsen vil derfor kunne omfatte f.eks. indehaveren af mindre enkeltmandsvirksomheder, der består af indehaveren og få ansatte.

Det er en forudsætning for, at den foreslåede bestemmelse finder anvendelse, at lovovertrædelsen er begået som led i udøvelsen af erhvervsvirksomhed. Hvis en fysisk person, der ejer, leder eller er ansat i en erhvervsdrivende virksomhed, som privatperson ulovligt har beskæftiget en udlænding til eksempelvis undervisning eller tolkeopgaver til private formål, børnepasning, rengøringsarbejde eller renoveringsarbejde i sit private hjem, vil der således ikke være tale om udøvelse af erhvervsvirksomhed i den foreslåede bestemmelses forstand.

Herudover forudsættes det, at bødeniveauet fordobles i forhold til det nuværende niveau i de tilfælde, hvor overtrædelsen er begået under de skærpende omstændigheder, der er nævnt i § 59, stk. 6, og som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.

Foreligger der skærpende omstændigheder som nævnt i § 59, stk. 6, og er overtrædelsen begået som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed, forudsættes det, at bøden forhøjes fra det nuværende udgangspunkt på mellem 15.000 kr. og 25.000 kr. til et udgangspunkt på mellem 30.000 kr. og 50.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, afhængigt af hvilken skærpende omstændighed i § 59, stk. 6, der er tale om. For så vidt angår udgangspunkterne for de enkelte skærpende omstændigheder henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 25.

Foreligger der skærpende omstændigheder som nævnt i § 59, stk. 6, men er overtrædelsen ikke begået som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed, forudsættes det, at bøden fastholdes på det nuværende udgangspunkt på mellem 15.000 kr. og 25.000 kr., afhængigt af hvilken skærpende omstændighed i § 59, stk. 6, der er tale om. For så vidt angår udgangspunkterne for de enkelte skærpende omstændigheder henvises til pkt. 2.4.1 og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 25.

Er overtrædelsen begået simpelt uagtsomt, og foreligger der ikke skærpende omstændigheder som nævnt i § 59, stk. 6, forudsættes det, at det nuværende udgangspunkt på 10.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned fastholdes uændret. Det vil gælde, uanset om overtrædelsen er begået som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed eller ej.

Foreligger der flere skærpende omstændigheder, jf. udlændingelovens § 59, stk. 6, forudsættes det som hidtil, at det angivne bødeniveau fraviges i opadgående retning. Det gælder både for overtrædelser, der er begået som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed, og overtrædelser, der ikke er begået som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.

Det forudsættes som hidtil, at fængselsstraf idømmes i særlige situationer, hvor der foreligger grove eller gentagne overtrædelser, herunder i tilfælde, hvor en højere grad af tilregnelse hos arbejdsgiveren kan påvises, og hvor der er tale om en mere langvarig, organiseret eller på anden vis konsekvent udnyttelse af ulovlig udenlandsk arbejdskraft.

Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Med den foreslåede ordning tilsigtes det ikke at ændre de gældende retningslinjer for valg af ansvarssubjekt i de tilfælde, hvor der kan være grundlag for at rejse tiltale mod en juridisk person og en fysisk person for samme lovovertrædelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 25.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes samlet set at have nettoøkonomiske konsekvenser for det offentlige, der håndteres inden for de eksisterende rammer og gebyrordninger.

På Udlændinge- og Integrationsministeriets område forventes lovforslaget at medføre merudgifter til sagsbehandling mv. i Styrelsen for International Rekruttering og Integration i forbindelse med en positivliste for faglærte. Merudgifterne vil blive gebyrfinansieret inden for den eksisterende gebyrstruktur. Lovforslaget forventes endvidere at medføre begrænsede engangsomkostninger til tekniske tilretninger i Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Merudgifterne afholdes inden for den eksisterende økonomiske ramme.

Lovforslaget forventes endvidere at medføre ingen eller helt begrænsede merudgifter til klagesagsbehandling i Udlændingenævnet. Merudgifterne vil blive afholdt inden for den eksisterende økonomiske ramme.

På Justitsministeriets område forventes lovforslaget at medføre ingen eller begrænsede merudgifter til behandling af ankesager indbragt for domstolene i forbindelse med den skærpede bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft. Eventuelle merudgifter vil blive afholdt inden for den eksisterende økonomiske ramme.

På Beskæftigelsesministeriets område forventes lovforslaget ikke at medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser.

På Børne- og Undervisningsministeriets område forventes lovforslaget at medføre merudgifter i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til administration af anmodninger fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet, jf. afsnit 2.2. Merudgifterne foreslås finansieret af uddannelsesbidraget, der indbetales af alle offentlige og private arbejdsgivere i henhold til § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Uddannelsesbidraget foreslås ikke forhøjet som følge af forslaget, da merudgifterne kan afholdes inden for det eksisterende bidrag.

Lovforslaget forventes samlet set at have begrænsede implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget medfører implementeringskonsekvenser for det offentlige i form af sagsbehandling i forbindelse med den foreslåede indførelse af en ny positivliste for faglærte. Lovforslaget medfører endvidere implementeringskonsekvenser for det offentlige i form af gebyrfinansiering. Ordningen vil systemteknisk blive implementeret inden for den eksisterende struktur.

Den foreslåede indførelse af en ny positivliste for faglærte forventes at have marginale digitaliseringsmæssige konsekvenser. Ordningen vil systemteknisk blive implementeret inden for den eksisterende digitale struktur.

Lovforslaget vurderes samlet set at følge principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Der vil være merudgifter i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til administration af anmodninger fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet, jf. afsnit 2.2. Merudgifter foreslås finansieret af uddannelsesbidraget, der indbetales af alle offentlige og private arbejdsgivere i henhold til § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Uddannelsesbidraget foreslås ikke forhøjet som følge af forslaget, da merudgifterne kan afholdes inden for det eksisterende bidrag.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. april 2020 til den 23. april 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesti NU, Amnesty International, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Asylret, Beskæftigelsesrådet, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Copenhagen Business Academy, Danes Worldwide, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Dansk Flygtningehjælp, DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, De danske sprogcentre, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DI - Dansk Industri, DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademiet Lillebælt, Erhvervsakademi Midtvest, Erhvervsakademi Nordjylland, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Sydvest, Erhvervsakademi Sydøst, Erhvervsakademi Århus, FH Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, HK/Kommunal, HK/Privat, Håndværksrådet, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International Community/Erhverv Aarhus, Kirkernes Integrationstjeneste, KL (Kommunernes Landsforening), Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Københavns Byret, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Tekniske Skole, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), Professionshøjskolernes Rektorkollegium, PROSA - Forbundet af It-professionelle, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SOS Racisme, Trykkefrihedsselskabet, Uddannelsesforbundet, Udlændingenævnet, Work-live-stay southern Denmark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser og 3F.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af udlændingelovens § 4 c, stk. 3, nr. 3, at en udlænding ikke kan få visum efter § 4, stk. 1, i 5 år, hvis udlændingen efter indrejsen indgiver ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag. Af § 4 c, stk. 4, nr. 5, følger, at stk. 3, nr. 3, ikke finder anvendelse, hvis udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-11, eller stk. 3.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en arbejdsgiver, der lever op til sine samfundsmæssige pligter for uddannelse af elever efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen er på minimum faglært niveau og inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Det foreslås, at der i § 4 c, stk. 4, nr. 5, indsættes en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en positivliste for faglærte.

Forslaget indebærer, at en udlænding, der efter indrejsen søger opholdstilladelse efter den nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, ikke efter § 4 c, stk. 3, nr. 3, vil få en karensperiode på 5 år. Det svarer til, hvad der gælder for øvrige ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, kan der gives opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed. Adgangen til at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse i et bestemt ansættelsesforhold er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-8 og 11, der indeholder en række erhvervsordninger.

Det følger af udlændingelovens § 12, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om opholdstilladelse efter bl.a. § 9 a, herunder om adgangen til opholdstilladelse, om tilladelsernes varighed og om de betingelser, der kan fastsættes for opholdet.

Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at der indføres en positivliste for faglærte, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en arbejdsgiver, som på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og som ikke skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, jf. 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen ikke er omfattet af nr. 1 (den gældende positivliste) og vedrører en stilling på minimum faglært niveau inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Den foreslåede positivliste for faglærte vil, som det gælder for den nuværende positivliste, tage udgangspunkt i den såkaldte arbejdsmarkedsbalance, som giver information om beskæftigelsesmuligheder og arbejdskraftbehov i Danmark.

Positivlisten vil udgøres af stillingsbetegnelser på minimum faglært niveau, hvor der er mangel på arbejdskraft. Det vil i modsætning til, hvad der gælder for den nuværende positivliste, ikke være en betingelse for at få opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte, at udlændingen opfylder et bestemt uddannelseskrav.

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 12 vil der i udlændingebekendtgørelsen blive fastsat nærmere regler om, hvornår en stilling på arbejdsmarkedsbalancen kan anses for at være på minimum faglært niveau. Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at en bestemt andel af de ansatte inden for hver stillingsbetegnelse skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Det foreslås, at en ansættelse, der er omfattet den gældende positivliste, ikke skal kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter den foreslåede positivliste for faglærte. Vedrører den tilbudte ansættelse en stilling, som opfylder uddannelseskravet efter den nuværende positivliste, vil ansættelsen således ikke kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter den foreslåede positivliste for faglærte.

Det vil være en betingelse for at få opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte, at der er tale om et reelt ansættelsestilbud, og at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan anmode de regionale arbejdsmarkedsråd om en udtalelse om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Dette følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 7.

Det vil være en forudsætning for at få opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten for faglærte, at arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio og ikke skulle betale merbidrag, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, i det senest opgjorte bidragsår.

Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er en obligatorisk ordning for alle arbejdsgivere, der i det foregående år har indberettet ATP-bidrag for mere end én fuldtidsmedarbejder med en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse (et såkaldt erhvervsuddannet årsværk). Hvert år får arbejdsgivere et mål (en såkaldt måluddannelsesratio) for, hvor mange elever de skal ansætte, inden året er gået. Måluddannelsesratioen er fastsat ud fra de erhvervsuddannede årsværk, som arbejdsgiveren har ansat. De arbejdsgivere, der overstiger deres mål for elever, kan få bonus, mens de, der ikke lever op til deres mål, skal betale et merbidrag til ordningen. Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag belønner således de arbejdsgivere, der opretter nok praktikpladser, med mulighed for bonus, mens de arbejdsgivere, der ikke bidrager nok, skal betale til finansiering af ordningen.

Opgørelsen af det foregående år foreligger senest i juni året efter bidragsåret. Der vil herefter kunne ske ændringer i opgørelsen, f.eks. som følge af, at arbejdsgiveren klager over opgørelsen til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, eller fordi der foretages en efterregulering af opgørelsen som følge af, at beregningsgrundlaget ændrer sig. Det bemærkes i den forbindelse, at årsopgørelsen genberegnes hvert kvartal i op til 3 år, hvis beregningsgrundlaget ændrer sig, jf. § 18, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1768 af 27. december 2018 om praktikpladsafhængigt AUB-bidrag. Grundlaget for afgørelsen om betaling af merbidrag er således ikke stationært. En arbejdsgiver, der ved udsendelse af årsopgørelsen året efter bidragsåret levede op til sin måluddannelsesratio for bidragsåret og dermed ikke blev opkrævet merbidrag for bidragsåret, vil i princippet ved den eller de næste genberegninger kunne få en efterregulering, der indebærer, at arbejdsgiveren nu vil skulle betale et merbidrag for det omhandlede bidragsår på baggrund af nye oplysninger modtaget hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at den foreslåede formulering "det senest opgjorte bidragsår" vil indebære, at der ikke i alle tilfælde vil være tale om "det foregående år", som angivet i § 21 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Dette skyldes, at den enkelte arbejdsgiver senest modtager en årsopgørelse fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for det foregående år i juni året efter bidragsåret, jf. § 16, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1768 af 27. december 2018 om praktikpladsafhængigt AUB-bidrag. Det vil være det senest opgjorte bidragsår, der foreligger på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse, der er afgørende for, om forudsætningen efter det foreslåede § 9 a, stk. 2, nr. 2, kan anses for værende opfyldt. Det vil i den forbindelse være uden betydning for afgørelsen om opholdstilladelse, at arbejdsgiveren har klaget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag over opgørelsen af dette bidragsår, herunder at arbejdsgiveren senere måtte få medhold i sin klage, eller hvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efterfølgende foretager en efterregulering, der indebærer, at arbejdsgiveren vil skulle betale merbidrag for det omhandlede bidragsår.

En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes som nævnt først, når arbejdsgiveren har haft mere end et erhvervsuddannet årsværk i det foregående kalenderår, og har arbejdsgiveren ikke en måluddannelsesratio, betales der ikke merbidrag, jf. § 21 a, stk. 2, 3. og 4. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det bemærkes i den forbindelse, at det foreslåede krav om, at arbejdsgiver havde en måluddannelsesratio i det senest opgjorte bidragsår vil medføre, at arbejdsgivere med færre end et erhvervsuddannet årsværk i det foregående år samt nystartede virksomheder ikke vil kunne opfylde betingelsen, idet disse ikke får beregnet en måluddannelsesratio og dermed ikke er omfattet af ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, jf. § 21 a, stk. 2, 3. og 4. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Endvidere vil enkeltmandsvirksomheder og virksomheder med op til samlet set 2 fuldtidsansatte, hvor ejeren har en erhvervsuddannelse som højst fuldførte uddannelse men ikke betaler ATP-bidrag for sig selv, heller ikke være omfattet. Da der ved erhvervsuddannede årsværk forstås én eller flere medarbejdere, der har en erhvervsuddannelse, som den højest fuldførte uddannelse, jf. § 21 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, vil en virksomhed, f.eks. en tømrervirksomhed med tre ansatte, som alle har en videregående uddannelse, heller ikke få beregnet en måluddannelsesratio. Således vil de heller ikke være omfattet af ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, uanset at disse tre ansatte arbejder som tømrere i virksomheden.

Ved opgørelse af merbidraget vil der ske en korrektion, såfremt arbejdsgiveren har fået fritagelse for merbidrag efter §§ 21 b eller 21 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det betyder, at også arbejdsgivere, der efter ansøgning har fået fritagelse for at betale merbidrag for en eller flere perioder i det senest opgjorte bidragsår, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, vil kunne benytte den foreslåede positivliste for faglærte, da en sådan fritagelse for at betale merbidrag efter omstændighederne vil kunne vedrøre hele merbidraget for det omhandlede bidragsår.

Forslaget betyder, at der ikke kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding på baggrund af et jobtilbud hos en arbejdsgiver, der på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse efter de senest foreliggende oplysninger ikke lever op til sine praktikpladsforpligtelser, dvs. der enten ikke opfylder det årlige måltal for antal elever, der skal ansættes, inden året er gået, eller ikke har fået fritagelse for at skulle betale merbidrag for bidragsåret efter §§ 21 b eller 21 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det bemærkes, at en opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede positivliste for faglærte kun vil give adgang til at arbejde hos den arbejdsgiver, hvortil arbejdstilladelsen er stedfæstet, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1.

Til nr. 3

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret efter stk. 17, og hvor a) ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. nr. 2, b) ansættelsen indebærer, at udlændingen skal arbejde som forsker, jf. nr. 3, c) ansættelsen indebærer et uddannelsesophold på højt kvalificeret niveau eller d) udlændingens ophold i Danmark ikke overstiger 90 dage pr. år regnet fra udlændingens indrejse her i landet.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 2-11, vil blive nr. 3-12.

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det som en konsekvens heraf i § 9 a, stk. 2, nr. 11, litra a, der bliver nr. 12, litra a, at ændre henvisningen til nr. 2 til nr. 3, og i nr. 11, litra b, der bliver nr. 12, litra b, at ændre henvisningen til nr. 3 til nr. 4.

Til nr. 4

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 2. pkt., at opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 9 og 10, endvidere skal betinges af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler det første år af opholdet her i landet. Af § 9 a, stk. 4, 3. pkt., følger, at opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4, endvidere skal betinges af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler, og af § 9 a, stk. 4, 4. pkt., følger, at opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 9, endvidere skal betinges af, at udlændingen ikke modtager dagpenge på dimittendvilkår efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 2-11, vil blive nr. 3-12.

Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det som en konsekvens heraf i § 9 a, stk. 4, 2. pkt., at ændre henvisningerne til nr. 9 og 10 til nr. 10 og 11, i § 9 a, stk. 4, 3. pkt., at ændre henvisningen til nr. 4 til nr. 5, og i § 9 a, stk. 2, 4. pkt., at ændre henvisningen til nr. 9 til nr. 10.

Til nr. 5

Indgivelse af opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse hos en stedfæstet arbejdsgiver eller på baggrund af selvstændig erhvervsvirksomhed efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-8, 10 og 11, er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 5.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en arbejdsgiver, der lever op til sine samfundsmæssige pligter for uddannelse af elever efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen er på minimum faglært niveau og inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Med de foreslåede ændringer af § 9 a, stk. 5, 1., 2., 3. og 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det, at udlændinge, der søger opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, vil blive omfattet af de regler for indgivelse af ansøgning, som der i øvrigt gælder for udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse hos en stedfæstet arbejdsgiver eller på baggrund af selvstændig erhvervsvirksomhed.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 7, at de regionale arbejdsmarkedsråd efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration afgiver en udtalelse om, hvorvidt betingelserne for at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-8 og 11, er opfyldt.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en arbejdsgiver, der lever op til sine samfundsmæssige pligter for uddannelse af elever efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen er på minimum faglært niveau og inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at der i § 9 a, stk. 7, 1. pkt., indsættes en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en positivliste for faglærte.

Forslaget indebærer, at de regionale arbejdsmarkedsråd efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil kunne afgive en udtalelse om, hvorvidt betingelserne for at få opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, er opfyldt. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ved en stedfæstet arbejdsgiver i Danmark.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 8, at opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-8 og 11, ikke kan gives, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en arbejdsgiver, der lever op til sine samfundsmæssige pligter for uddannelse af elever efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen er på minimum faglært niveau og inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det, at der i § 9 a, stk. 8, indsættes en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en positivliste for faglærte.

Forslaget indebærer, at opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, ikke vil kunne gives, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ved en stedfæstet arbejdsgiver i Danmark.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 9, at opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, meddeles på baggrund af ansættelse minimum 30 timer om ugen.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 2-11, vil blive nr. 3-12.

Med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det som en konsekvens heraf i § 9 a, stk. 9, at ændre henvisningen til nr. 2 til nr. 3.

Til nr. 9

Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 10, at en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, kan opholde sig i Danmark og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af det nye ansættelsesforhold (jobskiftereglen).

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en arbejdsgiver, der lever op til sine samfundsmæssige pligter for uddannelse af elever efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen er på minimum faglært niveau og inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det, at der i § 9 a, stk. 10, 1. pkt., indsættes en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en positivliste for faglærte.

Forslaget indebærer, at udlændinge, der søger opholdstilladelse efter den nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, ligeledes vil være omfattet af jobskiftereglen.

Det bemærkes, at ansøgning om opholdstilladelse efter det nye ansættelsesforhold skal indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder det nye arbejde. En udlænding, der f.eks. tilbydes andet arbejde i Danmark, vil således kunne fortsætte opholdet her i landet og påbegynde det nye arbejde straks efter ansøgningens indgivelse. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ved en stedfæstet arbejdsgiver i Danmark.

Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det endvidere, at henvisningen i § 9 a, stk. 10, 2. pkt., til § 9 a, stk. 2, nr. 9, ændres til § 9 a, stk. 2, nr. 10, som en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 2, indsættes et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 2-11 vil blive nr. 3-12.

Til nr. 10

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 1. pkt., at en udlænding, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-3 eller nr. 11, litra a-c, eller stk. 3, og som bliver uforskyldt ledig, kan gives opholdstilladelse i op til 6 måneder fra ansættelsens ophør med henblik på at søge nyt arbejde.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 2-11, vil blive nr. 3-12.

Med lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det som en konsekvens heraf i § 9 a, stk. 11, 1. pkt., at ændre henvisningerne til nr. 1-3 og 11 til nr. 1, 3, 4 og 12.

Til nr. 11

En opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse kan forlænges, hvis de betingelser, der blev stillet for den oprindelige tilladelse, fortsat er opfyldt. Det følger dog af udlændingelovens § 9 a, stk. 12, at en opholdstilladelse efter den gældende positivliste i § 9 a, stk. 2, nr. 1, kan forlænges, uanset at fagområdet på tidspunktet for afgørelse om forlængelse ikke er omfattet af positivlisten, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en arbejdsgiver, der lever op til sine samfundsmæssige pligter for uddannelse af elever efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen er på minimum faglært niveau og inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås det, at der i § 9 a, stk. 12, indsættes en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en positivliste for faglærte.

Forslaget indebærer, at såfremt positivlisten for faglærte er ændret, således at den stilling, som ligger til grund for udlændingens opholdstilladelse, ikke længere er på positivlisten, når udlændingen søger om forlængelse, vil opholdstilladelsen alligevel kunne forlænges, hvis der er tale om samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen. Dette svarer til, hvad der gælder for udlændinge med opholdstilladelse efter den gældende positivliste, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 12.

Til nr. 12

En opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse kan forlænges, hvis de betingelser, der blev stillet for den oprindelige tilladelse, fortsat er opfyldt.

Med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås det at indsætte et nyt 2. pkt. i udlændingelovens § 9 a, stk. 12, hvorefter en opholdstilladelse efter den foreslåede nye bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en positivliste for faglærte skal kunne forlænges uanset, om arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om forlængelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår eller skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, jf. 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Forslaget indebærer, at såfremt en arbejdsgiver ifølge de senest foreliggende oplysninger ikke længere lever op til sin samfundsmæssige pligt til at uddanne elever, når udlændingen søger om forlængelse, vil opholdstilladelsen alligevel kunne forlænges, hvis der er tale om samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 13, at en opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, kan forlænges, uanset at den årlige aflønning ikke opfylder mindstebeløbet på tidspunktet for afgørelse om forlængelse, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold og den årlige aflønning fortsat opfylder den beløbsgrænse, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 2-11, vil blive nr. 3-12.

Med lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås det som en konsekvens heraf i § 9 a, stk. 13, at ændre henvisningen til nr. 2 til nr. 3.

Til nr. 14

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 14, 1. pkt., at opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 10, kan gives inden for en årlig kvote på 75. Af § 9 a, stk. 15, 1. pkt., følger, at en opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 10, kan forlænges, hvis erhvervsvirksomheden er etableret og i al væsentlighed lever op til den forretningsplan, efter hvilken opholdstilladelsen oprindelig blev givet.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 2-11, vil blive nr. 3-12.

Med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås det som en konsekvens heraf i § 9 a, stk. 14, 1. pkt., og stk. 15, 1. pkt., at ændre henvisningerne til nr. 10 til nr. 11.

Til nr. 15

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 16, at en udlænding, som har indgået aftale om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret efter § 9 a, stk. 17, kan påbegynde ansættelsen, hvis udlændingen 1) har betalt gebyr, jf. § 9 h, stk. 1, 2) har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 11, og 3) har fået en foreløbig tilladelse til at påbegynde arbejdet fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 2-11, vil blive nr. 3-12.

Med lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås det som en konsekvens heraf i § 9 a, stk. 16, nr. 2, at ændre henvisningen til nr. 11 til nr. 12.

Til nr. 16

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 24, 1. pkt., at det beløb, der er angivet i stk. 2, nr. 2, reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om satsreguleringsprocent, og en tilpasningsprocent, så reguleringen i alt svarer til lønudvikling i samfundet.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 2-11, vil blive nr. 3-12.

Med lovforslagets § 1, nr. 16, foreslås det som en konsekvens heraf i § 9 a, stk. 24, 1. pkt., at ændre henvisningen til nr. 2 til nr. 3.

Til nr. 17

Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4, at der senest samtidig med indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1-11, skal betales et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en arbejdsgiver, der lever op til sine samfundsmæssige pligter for uddannelse af elever efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen er på minimum faglært niveau og inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås det, at der i § 9 h, stk. 1, nr. 4, indsættes en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en positivliste for faglærte.

Forslaget indebærer, at udlændinge, der søger opholdstilladelse efter den nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, ligeledes senest samtidig med indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse vil skulle betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet. Det svarer til, hvad der gælder for øvrige ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 11, at en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 eller 2, og som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 9, må arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 9.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 2-11, vil blive nr. 3-12.

Med lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås det som en konsekvens heraf to steder i § 9 i, stk. 11, at ændre henvisningen til nr. 9 til nr. 10.

Til nr. 19

Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 1, at der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer til en udlænding, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, og til en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 10, om fortsat ophold i forbindelse med uforskyldt ledighed.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en arbejdsgiver, der lever op til sine samfundsmæssige pligter for uddannelse af elever efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen er på minimum faglært niveau og inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 19, foreslås det, at der i § 9 m, stk. 1, indsættes en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en positivliste for faglærte.

Forslaget indebærer, at medfølgende familiemedlemmer til udlændinge, der får opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, ligeledes vil kunne få opholdstilladelse. Medfølgende familie omfatter som det altovervejende udgangspunkt ægtefælle eller fast samlever samt hjemmeboende børn under 18 år. Eventuel medfølgende familie vil, som det i øvrigt gælder for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere i Danmark, være undtaget for krav om arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 7.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Det følger af udlændingelovens § 14, stk. 2, 1. pkt., at en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 3 og 4, nr. 6, litra a og b, og nr. 11, litra b, er fritaget for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med den beskæftigelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 2-11, vil blive nr. 3-12.

Med lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås det som en konsekvens heraf i § 14, stk. 2, 1. pkt., at ændre henvisningerne til § 9 a, stk. 2, nr. 3 og 4, nr. 6, litra a og b, og nr. 11, litra b, til § 9 a, stk. 2, nr. 4 og 5, nr. 7, litra a og b, og nr. 12, litra b.

Til nr. 21

Det følger af udlændingelovens § 17, stk. 5, at § 17, stk. 1, ikke finder anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter bl.a. § 9 a, stk. 2, nr. 3 og 11, og § 9 m, stk. 1, hvis udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 3 og 11.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 2-11, vil blive nr. 3-12.

Med lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det som en konsekvens heraf to steder i § 17, stk. 5, at ændre henvisningerne til § 9 a, stk. 2, nr. 3 og 11, til § 9 a, stk. 2, nr. 4 og 12.

Til nr. 22

Det fremgår af udlændingelovens § 40, stk. 3, at den, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, som har eller har haft opholds- og arbejdstilladelse i Danmark med henblik på beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-8 og 11, skal meddele Styrelsen for International Rekruttering og Integration de oplysninger, som er nødvendige til kontrol af, om betingelserne for arbejdstilladelsen er eller har været overholdt.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en arbejdsgiver, der lever op til sine samfundsmæssige pligter for uddannelse af elever efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen er på minimum faglært niveau og inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 22, foreslås det, at der i § 40, stk. 3, indsættes en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en positivliste for faglærte.

Forslaget, indebærer, at den, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, som har eller har haft opholds- og arbejdstilladelse i Danmark med henblik på beskæftigelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 2, ligeledes vil skulle meddele Styrelsen for International Rekruttering og Integration de oplysninger, som er nødvendige til kontrol af, om betingelserne for arbejdstilladelsen er eller har været overholdt.

Hermed vil arbejdsgivere, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding efter den foreslåede positivliste for faglærte, få pligt til at give Styrelsen for International Rekruttering og Integration de oplysninger, som er nødvendige til styrelsens kontrol af, om bl.a. løn- og ansættelsesforhold er eller har været overholdt, mens udlændingen er ansat eller, hvis ansættelsen er ophørt, da udlændingen var ansat. Det svarer til, hvad der gælder i dag for andre udlændinge med opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse.

Som i dag vil oplysningspligten også gælde i sager, hvor udlændingen er udrejst, eller den pågældendes opholds- og arbejdstilladelse udløbet.

Til nr. 23

De regionale arbejdsmarkedsråd afgiver i dag efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration en udtalelse om, hvorvidt betingelserne for at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-8 og 11, er opfyldt. Dette følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 7.

Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 44 a, stk. 15, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås det, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration uden udlændingens eller arbejdsgiverens samtykke underretter de regionale arbejdsmarkedsråd om sager, hvor der er meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en positivliste for faglærte. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.

Underretningerne vil danne grundlag for, at de regionale arbejdsmarkedsråd og Styrelsen for International Rekruttering og Integration regelmæssigt mødes og drøfter udviklingen af bl.a. antallet af meddelte opholdstilladelser efter den foreslåede positivliste for faglærte. Hermed vil de regionale arbejdsmarkedsråds viden om danske løn- og ansættelsesvilkår systematisk blive inddraget i Styrelsen for International Rekruttering og Integrations administration af positivlisten for faglærte.

Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 44 a, stk. 15, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås det endvidere, at underretningen skal indeholde oplysninger, som har været relevante for styrelsens vurdering af, at den ansættelse, der ligger til grund for den meddelte opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en positivliste for faglærte, er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil foretage en konkret og individuel vurdering af, hvilke oplysninger, der er relevante. Det vil bl.a. kunne dreje sig om oplysninger om stillingsbetegnelse, virksomhedsnavn og løn- og ansættelsesvilkår.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der findes i dag ikke bestemmelser i udlændingeloven om, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet kan indhente oplysninger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 44 a, stk. 16, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås det, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet til brug for administrationen af den foreslåede positivliste for faglærte, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 2, uden arbejdsgiverens samtykke skal kunne indhente oplysninger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om, hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse eller på tidspunktet for afgørelse af en klage over et afslag på opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse eller på tidspunktet for afgørelse af en klage over et afslag på opholdstilladelse skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Forslaget indebærer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet vil kunne registrere oplysninger om, hvorvidt arbejdsgivere på et givent tidspunkt har haft en måluddannelsesratio og har skullet betale merbidrag i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet vil alene kunne få af- eller bekræftet hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvorvidt den konkrete arbejdsgiver på afgørelsestidspunktet havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og hvorvidt arbejdsgiveren på afgørelsestidspunktet skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår. Det vil således hverken være selve måluddannelsesratioen eller størrelsen på et evt. merbidrag, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet vil få oplysning om fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Da beregningen af merbidraget løbende vil kunne ændre sig, vil styrelsens indhentning af oplysninger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag alene give et øjebliksbillede, idet en arbejdsgiver ville kunne være beregnet til ikke at skulle betale merbidrag i juni måned, mens arbejdsgiveren ved den næste genberegning ville kunne blive beregnet til at skulle betale et merbidrag på baggrund af ændrede oplysninger hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det bemærkes på den baggrund, at det foreslåede ikke vil indebære, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet løbende vil skulle indhente nye oplysninger hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrørende eventuelle ændrede forhold hos en arbejdsgiver vedrørende beregningen af merbidraget.

Det foreslås i § 44 a, stk. 16, 2. pkt., at administrationsudgifter i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i forbindelse med udlevering af oplysninger i medfør af det foreslåede 1. pkt. og behandling som nævnt i det foreslåede stk. 17, vil skulle dækkes af bidrag efter § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 44 a, stk. 17, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås det, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for besvarelse af anmodninger fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet vil skulle behandle almindelige, ikkefølsomme oplysninger om arbejdsgivere, der er omfattet af anmodninger efter det foreslåede stk. 16.

Det foreslåede § 44 a, stk. 17, 2. pkt., vil indebære, at behandlingen vil ske uden arbejdsgiverens samtykke.

I det foreslåede § 44 a, stk. 17, 3. pkt., foreslås det, at der i medfør af det foreslåede 1. pkt. vil blive behandlet oplysninger om arbejdsgiverens navn, navnet på arbejdsgiverens virksomhed, virksomhedens adresse, og hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse eller på tidspunktet for afgørelse af en klage over et afslag på opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse eller på tidspunktet for afgørelse af en klage over et afslag på opholdstilladelse skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Oplysninger om en arbejdsgivers måluddannelsesratio og merbidrag er skatteoplysninger, dvs. der er tale om almindelige, ikke-følsomme personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6.

Endelig følger det af det foreslåede § 44 a, stk. 17, 4. pkt., at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle videregive de oplysninger, der behandles i medfør af de foreslåede 1. og 3. pkt., til Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet.

Med forslaget vil det blive fastsat direkte i udlændingelovens § 44 a, stk. 17, hvilke personoplysninger Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle behandle med henblik på videregivelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet til brug for administrationen af positivlisten for faglærte. Forslaget vil endvidere indebære, at det fastsættes direkte i udlændingelovens § 44 a, stk. 17, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal videregive bestemte oplysninger til Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet. Forslaget vil derfor indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags oplysningspligt efter forordningens artikel 14, stk. 1-4, jf. artikel 14, stk. 5, litra c, ikke vil finde anvendelse i det givne tilfælde, da videregivelsen herved vil være udtrykkeligt fastsat i national ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 24

Det følger af udlændingelovens § 48 h, stk. 1, 1. pkt., at en forretningsplan efter § 9 a, stk. 2, nr. 10, afvises af Erhvervsstyrelsen, hvis den ikke er egnet til bedømmelse ved det uafhængige ekspertpanel. Af § 48 h, stk. 2, 1. pkt., følger, at det uafhængige ekspertpanels vurdering af en forretningsplan efter § 9 a, stk. 2, nr. 10, og stk. 15, kan påklages til et nyt uafhængigt ekspertpanel nedsat af Erhvervsstyrelsen.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt nr. 2 i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 2-11, vil blive nr. 3-12.

Med lovforslagets § 1, nr. 24, foreslås det som en konsekvens heraf i § 48 h, stk. 1, 1. pkt., at ændre henvisningen til § 9 a, stk. 2, nr. 10, til § 9 a, stk. 2, nr. 11, og i § 48 h, stk. 2, 1. pkt., at ændre henvisningen til § 9 a, stk. 2, nr. 10, til § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Til nr. 25

Efter udlændingelovens § 59, stk. 5, straffes den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser. Strafferammen for overtrædelse af § 59, stk. 5, er bøde eller fængsel indtil 2 år.

Der kan idømmes straf efter bestemmelsen, selvom overtrædelsen ikke er begået forsætligt, men alene simpelt eller groft uagtsomt.

Efter udlændingelovens § 59, stk. 6, skal det ved straffens udmåling betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet.

Det er om bødeniveauet ved ulovlig beskæftigelse af en udlænding forudsat i betænkning af 27. maj 2004 til lovforslag nr. L 217, Folketingstidende 2003-04, tillæg B, side 2283-2284, at der som udgangspunkt nedlægges påstand om en bøde på 10.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned.

Foreligger der skærpende omstændigheder som nævnt i § 59, stk. 6, er det forudsat, at der som udgangspunkt nedlægges påstand om en bøde på mellem 15.000 kr. og 25.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, afhængigt af hvilken skærpende omstændighed der er tale om, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 151 som fremsat, side 64. For så vidt angår udgangspunkterne for de enkelte skærpende omstændigheder, der er nævnt i § 59, stk. 6, henvises til afsnit 2.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Det følger af udlændingelovens § 61, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

For så vidt angår gældende ret kan i øvrigt henvises til afsnit 2.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 25, vil der blive indsat et nyt punktum som § 59, stk. 6, 2. pkt., der fastsætter, at det skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået under en eller flere af de i 1. pkt. nævnte omstændigheder og som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.

Efter den foreslåede bestemmelse vil det være en betingelse, at der er begået en overtrædelse af § 59, stk. 5, under en eller flere af de skærpende omstændigheder, der er nævnt i § 59, stk. 6, 1. pkt.

Efter den foreslåede bestemmelse vil det endvidere være en betingelse, at overtrædelsen af § 59, stk. 5, er begået som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed. Både selskaber m.v. (juridiske personer) og fysiske personer vil kunne være ansvarssubjekter, idet fysiske personer som hidtil vil kunne ifalde strafansvar efter reglerne i § 59, stk. 5, jf. stk. 6, mens juridiske personer som hidtil vil kunne ifalde strafansvar efter reglerne i § 59, stk. 5, jf. stk. 6, jf. § 61, jf. straffelovens 5. kapitel. Efter den foreslåede bestemmelse i § 59, stk. 6, 2. pkt., vil straffen dog kun kunne skærpes i de tilfælde, hvor den juridiske eller fysiske person har begået overtrædelsen som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed, hvorimod overtrædelser begået som led i andre aktiviteter ikke vil være omfattet af bestemmelsen.

Uanset deres faktiske virksomhed eller mangel på samme vil aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, interessentskaber, kommanditselskaber og erhvervsdrivende fonde i denne sammenhæng i almindelighed skulle anses for at udøve erhvervsvirksomhed. Dette gælder også, hvis et aktieselskab eller anpartsselskab er 100 % ejet af stat, region eller kommune. Virksomheder drevet i regi af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, interessentskaber, kommanditselskaber og erhvervsdrivende fonde, der har overtrådt udlændingelovens § 59, stk. 5, ved at beskæftige en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, vil således som altovervejende hovedregel anses for at have begået overtrædelsen som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.

Vurderingen af, om aktiviteter, der udøves i regi af andre sammenslutninger end de nævnte, udgør erhvervsvirksomhed, beror på en samlet og konkret vurdering, hvor der kan lægges vægt på bl.a. formålet, karakteren og omfanget af aktiviteterne.

Hvis aktiviteterne udøves med systematisk indtægtserhvervelse for øje - dvs. det afgørende formål er at opnå et overskud - vil der være tale om erhvervsvirksomhed, medmindre aktiviteterne har et i økonomisk henseende meget begrænset omfang. Hvis aktiviteterne udøves med private eller ideelle formål som det primære formål, kan der ikke desto mindre være tale om erhvervsvirksomhed i den foreslåede bestemmelses forstand, hvis aktiviteterne har et i økonomisk henseende betydeligt omfang. Som eksempler på private og ideelle formål kan nævnes boligformål, politiske formål, sociale formål og udøvelse af fritidsinteresser som sejlads, kunstsamling, ridning, spejder mv.

Uanset aktiviteternes karakter og omfang vil virksomhed, der drives af stat, region eller kommune eller af en statslig, regional eller kommunal selvejende institution, dog ikke være erhvervsvirksomhed i den foreslåede bestemmelses forstand. En privat selvejende institution vil derimod afhængig af aktiviteternes karakter og omfang kunne være en erhvervsvirksomhed i den foreslåede bestemmelses forstand. Dette gælder også, hvis den private selvejende institution overvejende finansieres af tilskud fra stat, region eller kommune.

Som eksempler kan nævnes, at mindre ideelle foreninger, private selvejende institutioner, andelsboligforeninger, boligafdelinger i en almennyttig boligorganisation og ejerforeninger normalt ikke vil være erhvervsvirksomhed, hvorimod ideelle foreninger eller private selvejende institutioner med mere end nogle få fuldtidsansatte og andelsboligforeninger, boligafdelinger og ejerforeninger med mere end ca. ti boliger som udgangspunkt må anses for erhvervsvirksomhed i den foreslåede bestemmelses forstand.

Enkeltmandsvirksomheder vil normalt være erhvervsvirksomhed, hvis aktiviteterne udøves med systematisk indtægtserhvervelse for øje. Hvis aktiviteterne udøves med private eller ideelle formål som det primære formål, kan der ikke desto mindre være tale om erhvervsvirksomhed i den foreslåede bestemmelses forstand, hvis aktiviteterne har et i økonomisk henseende betydeligt omfang. Det bemærkes, at det ifølge bestemmelsens forarbejder er en forudsætning for at gøre strafansvar gældende mod en enkeltmandsvirksomhed som sådan efter straffelovens § 26, stk. 2, at virksomheden beskæftiger omkring 10-20 ansatte, jf. L 201 af 7. februar 1996, de almindelige bemærkninger afsnit 3.2, pkt. a.

Vurderingen af, om aktiviteter, der udøves af fysiske personer, udgør erhvervsvirksomhed, vil ligeledes bero på en samlet og konkret vurdering, hvor der kan lægges vægt på bl.a. formålet, karakteren og omfanget af aktiviteterne. Antallet af ansatte vil ikke være afgørende for, om der er tale om erhvervsvirksomhed i den foreslåede bestemmelses forstand. Bestemmelsen vil derfor kunne omfatte f.eks. indehaveren af mindre enkeltmandsvirksomheder, der består af indehaveren og få ansatte.

Det er en forudsætning for, at den foreslåede bestemmelse finder anvendelse, at lovovertrædelsen er begået som led i udøvelsen af erhvervsvirksomhed. Hvis en fysisk person, der ejer, leder eller er ansat i en erhvervsdrivende virksomhed, som privatperson ulovligt har beskæftiget en udlænding til eksempelvis undervisning eller tolkeopgaver til private formål eller børnepasning, rengøringsarbejde eller renoveringsarbejde i sit private hjem, vil der således ikke være tale om udøvelse af erhvervsvirksomhed i den foreslåede bestemmelses forstand.

Med den foreslåede bestemmelse tilsigtes det ikke at ændre de gældende retningslinjer for valg af ansvarssubjekt i de tilfælde, hvor der kan være grundlag for at rejse tiltale mod en juridisk person og en fysisk person for samme lovovertrædelse.

Det foreslås endvidere, at bødeniveauet fordobles i forhold til det nuværende niveau i de tilfælde, hvor overtrædelsen af § 59, stk. 5, er begået under en eller flere af de skærpende omstændigheder, der er nævnt i § 59, stk. 6, 1. pkt., og der er tale om aktiviteter udført som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.

Det forudsættes således, at bøden forhøjes fra det nuværende udgangspunkt på 25.000 kr. til et udgangspunkt på 50.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, hvis overtrædelsen er begået forsætligt og som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.

Det forudsættes videre, at bøden forhøjes fra det nuværende udgangspunkt på 15.000 kr. til et udgangspunkt på 30.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, hvis overtrædelsen er begået groft uagtsomt og som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.

Det forudsættes herudover, at bøden forhøjes fra det nuværende udgangspunkt på 25.000 kr. til et udgangspunkt på 50.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, og overtrædelsen er begået som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.

Endvidere forudsættes det, at bøden forhøjes fra det nuværende udgangspunkt på 20.000 kr. til et udgangspunkt på 40.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, hvis udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet, og overtrædelsen er begået som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.

Foreligger der skærpende omstændigheder som nævnt i § 59, stk. 6, 1. pkt., men er overtrædelsen ikke begået som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed, forudsættes det, at bøden fastholdes på det nuværende udgangspunkt.

Det forudsættes således, at bøden fastholdes på det nuværende udgangspunkt på 25.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, hvis overtrædelsen er begået forsætligt, men ikke som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.

Det forudsættes videre, at bøden fastholdes på det nuværende udgangspunkt på 15.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, hvis overtrædelsen er begået groft uagtsomt, men ikke som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.

Det forudsættes herudover, at bøden fastholdes på det nuværende udgangspunkt på 25.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, men overtrædelsen ikke er begået som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.

Endvidere forudsættes det, at bøden fastholdes på det nuværende udgangspunkt på 20.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, hvis udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet, men overtrædelsen ikke er begået som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.

Er overtrædelsen begået simpelt uagtsomt, og foreligger der ikke skærpende omstændigheder som nævnt i § 59, stk. 6, 1. pkt., forudsættes det, at det nuværende udgangspunkt på 10.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned fastholdes uændret. Det vil gælde, uanset om overtrædelsen er begået som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed eller ej.

Foreligger der flere skærpende omstændigheder, jf. udlændingelovens § 59, stk. 6, forudsættes det som hidtil, at det angivne bødeniveau fraviges i opadgående retning. Det gælder både for overtrædelser, der er begået som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed, og overtrædelser, der ikke er begået som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.

Efter forslaget vil de foreslåede bødeniveauer, angivet i beløb pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, kunne sammenfattes således:

Det forudsættes som hidtil, at fængselsstraf idømmes i særlige situationer, hvor der foreligger grove eller gentagne overtrædelser, herunder i tilfælde, hvor en højere grad af tilregnelse hos arbejdsgiveren kan påvises, og hvor der er tale om en mere langvarig, organiseret eller på anden vis konsekvent udnyttelse af ulovlig udenlandsk arbejdskraft.

Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

De foreslåede skærpelser af bødeniveauet finder anvendelse på overtrædelser begået efter lovens ikrafttræden, jf. straffelovens § 3.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i de almindelige bemærkninger.

§ 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2020.

Forslaget indebærer, at der kan søges opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, om en positivliste for faglærte fra og med den 1. juli 2020. Det bemærkes, at det senest opgjorte bidragsår i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag på dette tidspunkt vil være bidragsåret 2019.

Det bemærkes, at de forudsatte bødeniveauer efter § 59, stk. 6, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 24, i overensstemmelse med almindelige strafferetlige principper alene finder anvendelse på lovovertrædelser, der begås efter lovens ikrafttræden.

§ 3

Efter udlændingelovens § 66 gælder udlændingeloven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov