Skriftlig fremsættelse (29. april
2020)
Social- og
indenrigsministeren (Astrid Krag):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om
ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige
andre love (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og
refleksionsperioden samt opfølgning på etableringen af
det nye familieretlige system m.v.)
(Lovforslag nr. L 183)
Den 27. marts 2018 blev der indgået
en aftale om etablering pr. 1. april 2019 af et nyt familieretligt
system, bestående af Familieretshuset og familieretten.
Aftalen blev udmøntet ved lov om Familieretshuset og lov om
ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs
indgåelse og opløsning og forskellige andre love
(Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og
skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter
forældreansvarsloven).
Som led i aftalen om det nye familieretlige
system blev der som en nyskabelse indført en såkaldt
tvungen delt bopæl, som indebærer, at et barn i en
periode på tre måneder efter forældrenes
samlivsophævelse har bopæl hos begge forældre.
Formålet med dette var at sikre ro om barnet i pe?rioden lige
efter en samlivsophævelse. Samtidig blev der også med
fokus på barnet indført en refleksionsperiode på
tre måneder, der betyder, at ægtefæller, der
anmoder om di?rekte skilsmisse, og som har fælles
børn, der ikke er fyldt 18 år, først kan blive
skilt efter denne periodes udløb, og efter at de har
gennemført et digitalt læringsforløb.
Intentionen med refleksionsperioden var at sikre tid til
forståelse hos forældrene af børns reaktion
på samlivsophævelse og skilsmisse og at skærme
børnene bedst muligt mod følgerne af
samlivsophævelse og skilsmisse. Samtidig blev der skabt
mulighed for at deltage i en rådgivnings- og
afklaringssamtale.
De centrale aktører, der
beskæftiger sig med børn i brudte familier, har
imidlertid ud fra et børneperspektiv kritiseret ordningerne
og fremhævet, at de ikke virker efter hensigten, når
forældrene er enige om at bryde relationen mellem dem
hurtigst muligt. Aktørerne har påpeget, at ordningerne
i mange situationer unødigt optrapper og forlænger
konflikten mellem forældrene til skade for deres
børn.
Det foreslås derfor, at begge
ordninger afskaffes. Da hensynene til at skærme børn
bedst muligt mod følgerne af samlivsophævelse og
skilsmisse først og fremmest varetages gennem den
støtte, som forældrene i dag tilbydes i
refleksionsperioden, foreslås det, at disse tilbud i form af
digitale læringsforløb og rådgivnings- og
afklaringssamtaler opretholdes som generelle tilbud til alle
forældre, der bryder med hinanden. Forældrene vil
således fortsat kunne hente hjælp til
håndteringen af deres og børnenes situationen i
forbindelse med en samlivsophævelse, separation og
skilsmisse.
Etableringen af det nye familieretlige
system bygger på en stor og kompleks lovpakke, der indeholder
en ny hovedlov for Familieretshusets opgavevaretagelse og
betydelige ændringer af den familieretlige lovgivning. Der
har efterfølgende vist sig behov for at justere denne
lovgivning på enkelte punkter. Dette lovforslag indeholder
forslag til gennemførelsen af disse justeringer. Der er i
vid udstrækning tale om justeringer af lovteknisk karakter.
Det er således ikke formålet med lovforslaget at
ændre på de grundlæggende elementer i det nye
familieretlige system.
Lovforslaget indeholder bl.a.
præcisering af reglerne om virkningstidspunkterne for
Familieretshusets afgørelser samt af reglerne om
international kompetence til at behandle sager om ændring af
vilkår for separation og skilsmisse og om fuldbyrdelse af
sådanne afgørelser. Samtidig foreslås det, at
Familieretshusets meddelelser i konkrete sager, hvor en parts
adresse ikke kan findes, ligesom meddelelser i retssa?ger kan
forkyndes i Statstidende.
Endvidere vil lovforslaget betyde, at
behandlingen af sager om forældremyndighed ved en
forældremyndighedsindehavers død ændres
således, at nogle af disse sager kan afgøres af
Familieretshuset, navnlig sager der ikke indeholder en tvist, fordi
der kun er én, der ansøger om at få
forældremyndigheden. Dermed bringes behandlingen af disse
sager i overensstemmelse med princippet om, at sager, hvor der ikke
skal tages stilling til en tvist mellem to private parter, ikke
afgøres af familieretten, men af Familieretshuset, hvis
afgørelser kan prøves af familieretten.
Lovforslaget indeholder desuden forslag,
der retter op på uhensigtsmæssigheder i det
familieretlige system. Eksempelvis gøres registreringen af
faderskab i forbindelse med barnets fødsel mere smidig
således, at overflødig sagsbehandling kan
undgås, og en forældremyndighedsindehaver får
mulighed for at aftale fælles forældremyndighed med en
af barnets forældre, forudsat at dette er til barnets bedste.
Samtidig sikres det, at reglerne for tilbagegivelse af
bortførte børn er i overensstemmelse med
Haagerbørnebortførelseskonventionens ordlyd, hvilket
giver mulighed for mere fleksible løsninger til barnets
bedste.
Endelig følger det af lovforslaget,
at forældres ret til orientering om deres barn efter
forældreansvarsloven vil bortfalde, når
forældrenes forældremyndighed over barnet bortfalder,
fordi barnet midlertidigt anbringes hos en adoptivfa?milie med
henblik på adoption. Dette forslag er en opfølgning
på loven om kontinuitet og enkle forløb for
børn, der adopteres uden samtykke, og ændrer ikke de
grundlæggende regler om adoption uden samtykke.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.