Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 11. juni 2020

1. Ændringsforslag

Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget. Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 5. Social- og indenrigsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2-4.

2. Indstillinger

Udvalget vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og KF) indstiller lovforslag A og B til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslag A og B til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (KF) indstiller lovforslag A til vedtagelse med de under nr. 2-4 stillede ændringsforslag og lovforslag B til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det under nr. 5 stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget mener, at det er afgørende, at det enkelte barn bliver skærmet fra konflikter i forbindelse med skilsmisser. Det har derfor gjort stort indtryk på V, at aktører og eksperter har slået fast, at tvungen delt bopæl og refleksionsperioden imod hensigten er med til at forlænge konflikten mellem forældrene til stor skade for børnene. Derfor støtter V dette lovforslag. I forbindelse med lovforslaget har det for V været vigtigt, at forældre på frivillig basis fortsat kan hente hjælp til håndteringen af deres og børnenes situation.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er af den klare overbevisning, at det er vigtigt at reflektere over tingene, når en familie er under opløsning. DF kæmpede for refleksionsperioden under forhandlingerne af den oprindelige aftale, som blev indgået bredt. Det undrer DF, at loven kun har fået mulighed for at virke i ca. et år, og at regeringen nu ønsker at lave loven om frem for at afvente en evaluering.

Det var ikke nogen let manøvre at få indført en 3-månedersrefleksionsperiode, som skulle udnyttes og bruges konstruktivt af familierne. Det var heller ikke let at få indført, at man i Familieretshuset bliver givet børnesagkyndig rådgivning, en målrettet rådgivnings- og afklaringssamtale, at der bliver givet konfliktmægling, og at der bliver lavet et obligatorisk digitalt forløb for at skabe en forståelse for barnets situation og reaktioner på forældrenes skilsmisse. Det er alle gode tiltag, som skal have en chance for at virke.

Derudover mener DF, at refleksionsperioden faktisk har virket. Ifølge artiklen »122 par har droppet skilsmissen efter refleksionsperiode« på dr.dk den 24. januar 2020 er cirka hvert tiende par blevet sammen. Parrene har altså tænkt sig om, hvilket er godt, særlig når man har børn sammen, da skilsmisser oftest går ud over børnene.

DF tror ikke, at en afskaffelse af refleksionsperioden og den tvungne delte bopæl løser de mange udfordringer på området. Det handler om meget andet, herunder alt for lange sagsbehandlingstider i Familieretshuset. DF støtter således ikke lovforslaget.

Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at når en familie oplever skilsmisse, er det en af de mest skelsættende livskriser, en familie kan opleve, både for forældrene og for børnene. For KF er det hjerteblod, at refleksionsperioden bevares i skilsmissesager. Den gør, at forældre med fælles børn først kan blive skilt efter 3 måneder, når man har søgt om skilsmisse.

De foreløbige tal tyder på, at ordningen har en effekt. Det er i hvert fald ikke rettidig omhu at afskaffe en ordning, før man bliver klogere på, om den fungerer. Det er en stor beslutning at blive skilt, og det har betydning for hele familien. Refleksionsperioden giver netop en ekstra mulighed for at tænke tingene igennem. Når far og mor bliver skilt, er det en stor og alvorlig beslutning, hvor vi som lovgivere skal understrege det med en refleksionsperiode, da vi altid vægter børnenes tarv og familiens stabilitet.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af et mindretal (KF), tiltrådt af udvalget:

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.)« omfattende § 1, nr. 1-4 og 6-9, § 2, nr. 1, 2, 4, 7 og 8, og §§ 3-14.

B. »Forslag til lov om ændring af lov om Familieretshuset og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Afskaffelse af refleksionsperioden)« omfattende § 1, nr. 5, § 2, nr. 3, 5, 6, 9 og 10, og §§ 13 og 14.

[Forslag om deling af lovforlaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte forslag

Til § 6

Af social- og indenrigsministeren, tiltrådt af udvalget:

2) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. To steder i § 16, stk. 2, ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 3 og 5«.«

[Konsekvensændring]

3) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 16 a, stk. 2, 1. pkt., og § 21, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 16, stk. 4, 2. pkt.,« til: »§ 16, stk. 5, 2. pkt.,«.«

[Konsekvensændring]

4) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 20 a, stk. 2, ændres »§ 16, stk. 4, 1. pkt.,« til: »§ 16, stk. 5, 1. pkt.,«.«

[Konsekvensændring]

c

Ændringsforslag til det under B nævnte forslag

Til § 14

Af et mindretal (KF), tiltrådt af udvalget:

5) Stk. 2 og 3 udgår, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.«

[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 1]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at dele lovforslaget i to forslag.

Det ene forslag (A) har til formål at gennemføre afskaffelsen af tvungen delt bopæl og opfølgningen på etableringen af det nye familieretlige system m.v.

Det andet forslag (B) har til formål at gennemføre afskaffelsen af refleksionsperioden.

Til nr. 2-4

Navneloven indeholder i § 16, stk. 4, en bestemmelse, hvorefter social- og indenrigsministeren i samarbejde med kirkeministeren i et vist omfang kan fastsætte regler om, hvilke myndigheder der skal have kompetencen til at træffe afgørelser efter loven.

Med lovforslagets § 6, nr. 1, foreslås der i § 16 som stk. 4 indsat en ny bestemmelse, hvilket vil betyde, at den gældende bestemmelse i § 16, stk. 4, bliver § 16, stk. 5.

Navnloven indeholder i § 16, stk. 2, § 16 a, stk. 2, § 20 a, stk. 2, og § 21, stk. 1, henvisninger til den gældende bestemmelse i § 16, stk. 4. Disse henvisninger er ved en fejl ikke foreslået ændret til at henvise til § 16, stk. 5. Denne fejl korrigeres med ændringsforslaget. Der er alene tale om lovtekniske konsekvensændringer.

Til nr. 5

Lovforslagets § 14 indeholder bestemmelser om lovforslagets anvendelse for Grønland og Færøerne.

Det foreslås, at lovforslagets § 14, stk. 2 og 3, konsekvensrettes sådan, at de alene vedrører lov om Familieretshuset og lov om indgåelse og ophævelse af ægteskab, idet det under B nævnte lovforslag alene indeholder ændringer af disse to love.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. april 2020 og var til 1. behandling den 7. maj 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og Indenrigsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og social- og indenrigsministeren sendte den 4. februar 2020 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del - bilag 158. Den 29. april 2020 sendte social- og inderigsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål til social- og indenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Malte Larsen (S) Tanja Larsson (S) Rasmus Stoklund (S) Rasmus Helveg Petersen (RV) Kathrine Olldag (RV) Trine Torp (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) fmd. Pernille Skipper (EL) Jakob Sølvhøj (EL) Torsten Gejl (ALT) Fatma Øktem (V) Anni Matthiesen (V) Karen Ellemann (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Hans Andersen (V) Stén Knuth (V) Karina Adsbøl (DF) nfmd. Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Per Larsen (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.