Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 14. maj 2020
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en
rejsegarantifond
(Ændret tilbagebetalingsmodel i
forbindelse med udvidet dækningsområde for
Rejsegarantifonden i ekstraordinære situationer)
§ 1
I lov om en rejsegarantifond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1023 af 3. juli 2018, som ændret
ved lov nr. 326 af 31. marts 2020, foretages følgende
ændringer:
1. To
steder i § 7 a, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »rejseudbyderen«: »eller
formidleren for en udenlandsk rejsearrangør«.
2. To
steder i § 7 a, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.
3. To
steder i § 7 a, stk. 2,
indsættes efter »rejseudbyderen«: »eller
formidleren for en udenlandsk rejsearrangør«.
4. I
§ 7 a, stk. 5, 2. pkt.,
indsættes efter »stk. 1 og 2«: », og §
7 d, stk.1«.
5. § 7 a,
stk. 6, affattes således:
»Stk. 6.
Har erhvervsministeren i medfør af stk. 9 aktiveret
fondskassen for ekstraordinære situationer, skal
Rejsegarantifondens udbetalinger efter stk. 1 og 2 tilbagebetales
til Rejsegarantifonden af rejseudbyderne og formidlerne for
udenlandske rejsearrangører. Tilbagebetalingen
fastsættes som et individuelt bidrag i forhold til den
enkelte rejseudbyders eller formidler for en udenlandsk
rejsearrangørs træk på fondskassen efter stk. 1
og 2.«
6. I
§ 7 a indsættes efter stk. 6
som nyt stykke:
»Stk. 7.
Erhvervsministeren fastsætter tilbagebetalingsperioden og
forrentningen af skyldige beløb efter stk. 6.«
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og
9.
7. I
§ 7 a, stk. 7, der bliver stk. 8,
indsættes efter »stk. 1 og 2 og«: »§ 7
d, stk. 1, og «, og efter »i medfør af stk.
2« indsættes: »og § 7 d, stk. 1«.
8. I
§ 7 b, stk. 1, indsættes
efter »§ 7 a«: »og § 7 d, stk.
1«.
9. § 7 b,
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Rejsegarantifondens tilbagebetaling efter stk. 2 skal ske med
midler fra de individuelle bidrag fra rejseudbyderne eller
formidlerne for udenlandske rejsearrangører fastsat i
medfør af § 7 a, stk. 7, og § 7 d, stk.
5.«
10. I
§ 7 b, stk. 4 og 5, indsættes efter »stk. 1 og 2,
og«: »§ 7 d, stk. 1, og«.
11. I
§ 7 c, stk. 1, indsættes
efter »rejseudbyderen«: »eller formidleren for en
udenlandsk rejsearrangør«, og efter »stk. 1 og
2« indsættes: », og § 7 d, stk.
1«.
12. § 7 c,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Rejsegarantifondens krav mod rejseudbyderen eller formidleren for
en udenlandsk rejsearrangør, jf. stk. 1, nedbringes ved
betaling af individuelle bidrag til fonden.«
13.
Efter § 7 c indsættes:
Ȥ 7 d. I det omfang en
rejseudbyder eller en formidler for en udenlandsk
rejsearrangør har afbrudt en pakkerejse, jf. § 2 a, som
følge af ekstraordinære situationer, der
påvirker væsentlige dele af branchen, og rejseudbyderen
eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør efter lov
om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer er forpligtet til
helt eller delvis at yde den rejsende et forholdsmæssigt
afslag i prisen for den afbrudte rejse og for rejseudbyderens
ekstraomkostninger til hjemtransport, kan rejseudbyderen eller
formidleren for en udenlandsk rejsearrangør få
refunderet beløbet af Rejsegarantifonden.
Stk. 2.
Rejsegarantifonden kan af enhver forlange oplysninger, som
skønnes nødvendige for at sikre dokumentation for
refusion efter stk. 1 for afbrudte pakkerejser.
Stk. 3.
Godtgørelse efter stk. 1 sker ved træk fra fondskassen
for ekstraordinære situationer.
Stk. 4.
Godtgørelse efter stk. 1 kan ydes i de perioder, hvor
erhvervsministeren har aktiveret fonden for ekstraordinære
situationer i medfør af § 7 a, stk. 9.
Stk. 5.
Rejsegarantifondens udbetalinger efter stk. 1 tilbagebetales til
Rejsegarantifonden af rejseudbyderne og formidlerne for udenlandske
rejsearrangører. Tilbagebetalingen fastsættes som et
individuelt bidrag i forhold til den enkelte rejseudbyders eller
formidler for en udenlandsk rejsearrangørs træk
på fondskassen efter stk. 1.
§ 7 e. Rejsegarantifonden
indtræder, i det omfang den har ydet dækning i henhold
til § 7 a, stk. 1 og 2, og § 7 d, i rejseudbyderens eller
formidleren for en udenlandsk rejsearrangørs krav mod dennes
forsikringsselskab, såfremt rejseudbyderen eller formidleren
for den udenlandske rejsearrangør har tegnet en udvidet
ansvarsforsikring. Dette gælder Rejsegarantifondens
dækning i henhold til § 7 a, stk. 1 og 2, for samtlige
perioder, erhvervsministeren har bestemt at fondskassen for
ekstraordinære situationer skal aktiveres, jf. § 7 a,
stk. 9.
Stk. 2. I
forbindelse med ansøgninger om godtgørelse eller
refusion i henhold til § 7 a, stk. 1 og 2, eller § 7 d
skal rejseudbydere og formidlere for udenlandske
rejsearrangører oplyse om eventuelle forsikringer, og
såfremt rejsearrangøren eller formidleren for en
udenlandsk rejsearrangør har en udvidet ansvarsforsikring,
vedlægge forsikringen.
Stk. 3.
Rejsegarantifonden kan af enhver forlange alle oplysninger, som
skønnes nødvendige for at sikre dokumentation for
krav mod forsikringsselskaber efter stk. 1.
Stk. 4. I det
omfang Rejsegarantifonden får udbetalt dækning fra
forsikringsselskaber i medfør af stk. 1, udgør den
udbetalte forsikringsdækning et individuelt bidrag til at
nedbringe Rejsegarantifondens krav imod den enkelte rejseudbyder
eller formidler for en udenlandsk rejsearrangør, jf. §
7 c, stk. 2.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Lovforslaget kan
stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
§ 3
Stk. 1. For
tilbagebetalinger til Rejsegarantifonden, der relaterer sig til
perioden for Udenrigsministeriets rejsevejledning frem til og med
den 13. april 2020, finder de hidtil gældende regler
anvendelse. For tilbagebetalinger til Rejsegarantifonden, der
relaterer sig til udbetalinger efter § 7 d, stk. 1, i lov om
en rejsegarantifond som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13,
finder reglerne i § 7 d, stk. 5, i lov om en rejsegarantifond
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, anvendelse.
Stk. 2. Regler fastsat i
medfør af § 7 a, stk. 8, i lov om en rejsegarantifond,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 3. juli 2018 som
ændret ved lov nr. 326 af 31. marts 2020, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt
i medfør § 7 a, stk. 9, i lov om en rejsegarantifond
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6.
§ 4
Stk. 1. Loven
gælder ikke for Grønland og Færøerne, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Loven kan ved
kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.