L 180 Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af: Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S)
Udvalg: Indfødsretsudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 23-04-2020

Fremsættelse: 23-04-2020

Skriftlig fremsættelse (23. april 2020)

20191_l180_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (23. april 2020)

Udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse

(Lovforslag nr. L 180)

Lovforslaget omfatter 1.861 personer og ca. 736 bipersoner, som får indfødsret sammen med deres forældre.

Lovforslaget er det andet af i alt to lovforslag om indfødsrets meddelelse, der fremsættes i denne samling.

Behandlingen af ansøgninger om dansk indfødsret ved naturalisation i forbindelse med optagelse af personer på dette lovforslag om indfødsrets meddelelse er sket dels i overensstemmelse med retningslinjerne i cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation, som ændret ved cirkulæreskrivelse nr. 9043 af 28. januar 2020 om ændring af cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation (Ændrede krav til dansksindede sydslesvigere), og dels i overensstemmelse med retningslinjerne i den tidligere gældende cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation.

Som følge af situationen med COVID-19 og sundhedsmyndighedernes anbefaling om ikke at give hånd, lægges der i lovforslaget op til midlertidigt at suspendere kravet om håndtryk. På samme baggrund lægges der med lovforslaget endvidere op til, at suspensionen af håndtrykket også får virkning for de ansøgere, som var omfattet af den seneste lov om indfødsrets meddelelse fra december, jf. § 3 i lov nr. 1553 af 27. december 2019 om indfødsrets meddelelse, og som på grund af udskydelsen af grundlovsceremonierne ikke har haft mulighed for at blive danske statsborgere.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.