Fremsat den 22. april 2020 af boligministeren (Kaare Dybvad Bek)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om midlertidig
regulering af boligforholdene og lov om andelsboligforeninger og
andre boligfællesskaber
(Øgede energikrav ved anvendelse af
boligreguleringslovens § 5, stk. 2, og fastfrysning af
vurderinger af værdien af andelsboligforeningers
ejendomme)
§ 1
I lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 4.
september 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 134 af 25.
februar 2020, foretages følgende ændringer:
1. § 5,
stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 2 finder alene anvendelse for
lejemål i ejendomme, der på udlejningstidspunktet har
opnået indplacering på A-C på
energimærkningsskalaen efter lov om fremme af
energibesparelser i bygninger, og for lejemål i ejendomme,
hvor ejeren har udført energiforbedringer i et omfang, som
indebærer, at ejendommen har opnået en indplacering
på energimærkningsskalaen, der ligger to niveauer over
den indplacering, som var gældende den 1. juli
2020.«
2. § 5,
stk. 3, 5. og 6. pkt.,
ophæves.
§ 2
I lov om andelsboligforeninger og andre
boligfællesskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1231 af
11. oktober 2018, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 4 b, stk. 2, og § 5, stk. 6 og 8, der bliver stk. 7 og 9, ændres
»stk. 2-5« til: »stk. 2-6«.
2. I
§ 5 indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3.
Uanset stk. 2 kan ejendommens værdi på baggrund af en
gyldig vurdering foretaget inden den 1. juli 2020 efter stk. 2,
litra b eller c, fastholdes i en ubegrænset periode, dog kun
indtil foreningen den 1. juli 2020 eller senere vælger at
anvende en ny vurdering som grundlag for fastsættelse af
andelsværdier. En vurdering af ejendommens værdi efter
stk. 2, litra b, der ikke er lagt til grund for fastsættelse
af andelsværdier, kan alene fastholdes efter 1. pkt., hvis
det dokumenteres ved en note i årsregnskabet eller en
revisorerklæring fremlagt på generalforsamlingen, at
vurderingen er indhentet inden den 1. juli 2020. Anvendes en efter
1. pkt. eller 2. pkt. fastholdt vurdering som grundlag for
fastsættelse af andelsværdier, skal det fremgå af
en note til årsregnskabet, at andelsværdierne som
vedtaget på generalforsamlingen er fastsat på baggrund
af en fastholdt vurdering.«
Stk. 3-15 bliver herefter stk. 4-16.
3. I
§ 5, stk. 3, der bliver stk. 4,
indsættes efter »stk. 2 anførte«:
»og de efter stk. 3 fastholdte«.
4. I
§ 5, stk. 7, der bliver stk. 8,
ændres »stk. 2-4« til: »stk.
2-5«.
5. I
§ 5, stk. 9, der bliver stk. 10,
ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2020.
Stk. 2. Lovens § 1,
nr. 1, finder alene anvendelse på lejemål, hvor
lejeperioden for den første udlejning af lejemålet
efter en gennemgribende forbedring efter § 5, stk. 2, i lov om
midlertidig regulering af boligforholdene begynder efter lovens
ikrafttræden. For lejemål, der er gennemgribende
forbedret efter § 5, stk. 2, i samme lov og udlejet med en
lejeperiode, der begynder før lovens ikrafttræden,
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Bemærkninger til lovforslaget
| Almindelige
bemærkninger | | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning og
baggrund | 2. | Lovforslagets
hovedpunkter | | 2.1. | Øgede
energikrav | | | 2.1.1. | Gældende
ret | | | 2.1.2. | Transport- og
Boligministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning | | 2.2. | Fastfrysning af
valuarvurderinger og offentlig vurdering | | | 2.2.1. | Gældende
ret | | | 2.2.2. | Transport- og
Boligministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning | 3. | Økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige | | 3.1. | Indledning | | 3.2. | Individuel
boligstøtte | | 3.3. | Varmetillæg | | 3.4. | Afledte
provenumæssige konsekvenser for energiafgifter af reduceret
energiforbrug | | 3.5. | Fastfrysning af
vurderinger af værdien af andelsboligforeningers
ejendomme | | 3.6. | Samlede
økonomiske og implementeringsmæssige omkostninger for
det offentlige | 4. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative
konsekvenser for borgerne | | 6. | Miljømæssige konsekvenser | | 7. | Forholdet til
EU-retten | | 8. | Hørte
myndigheder og organisationer m.v. | | 9. | Sammenfattende
skema | | | | |
|
1. Indledning og
baggrund
Nærværende lovforslag
udmønter den del af den boligpolitiske aftale af 30. januar
2020, jf. nærmere nedenfor, som vedrører
indførelse af øgede energikrav og fastfrysning af
valuarvurderinger og offentlig vurdering. Sideløbende hermed
fremsættes yderligere to lovforslag vedrørende
aftalens øvrige elementer.
Den 27. februar 2019 indgik den
daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti aftale
om, at nedsætte en ekspertgruppe om boligreguleringslovens
§ 5, stk. 2, om lejefastsættelse for gennemgribende
forbedrede lejemål.
Ekspertgruppen skulle undersøge
omfanget og virkningerne af § 5, stk. 2, og komme med
anbefalinger til eventuelle ændringer af loven. Som et led i
ekspertgruppens arbejde skulle der iværksættes en
undersøgelse af anvendelsen af boligreguleringslovens §
5, stk. 2. Når ekspertgruppens rapport foreligger, skulle
transport- og boligministeren indkalde partierne til politiske
drøftelser.
Det indgik i aftalen, at parterne bag
lejelovsforliget af 11. juni 2014 om forenkling og modernisering af
lejelovgivningen stilles frit i forhold til § 5, stk.
2,-problemstillingen efter ekspertgruppens afrapportering, og er
således ikke bundet af forliget på dette punkt,
når der skal tages stilling til ekspertgruppens
anbefalinger.
Ordningen med særlig
lejefastsættelse for lejemål, som er gennemgribende
forbedrede, indførtes i 1996 med det formål at sikre
incitamenter for udlejerne til at modernisere ældre og
utidssvarende private lejeboliger samtidig med, at
afgrænsningen i forhold til omkostningsbestemt husleje blev
præciseret. I 2014 blev ordningen tilført krav til
ejendommens energimæssige stand, idet der indførtes
krav om, at ejendommen mindst skal opfylde kravene i energiramme D
i energimærkningen, jf. lov om fremme af energibesparelser i
bygninger, eller alternativt at ejeren udfører
energiforbedringer for mindst 430 kr. pr. m2 (2020-niveau).
Ordningen i boligreguleringslovens § 5,
stk. 2, gælder alene for ejendomme, som er omfattet af
reglerne om omkostningsbestemt lejefastsættelse, det vil sige
store ejendomme, der er beliggende i kommuner, hvor
boligreguleringsloven er gældende. Ordningen indebærer,
at huslejen kan fastsættes efter reglerne om det lejedes
værdi i stedet for som omkostningsbestemt husleje, når
lejemålet er gennemgribende forbedret og nærmere
bestemte krav herunder til forbedringsinvesteringen er opfyldt og
kan medføre en væsentlig højere husleje end
efter de almindelige regler om omkostningsbestemt husleje.
Ordningen kan kun benyttes i forbindelse med, at en lejer flytter
ud af et lejemål, og en ny lejer flytter ind.
Ekspertgruppen afgav sin rapport den 29.
oktober 2019. I rapporten er der beskrevet 4 modeller:
fuldstændig ophævelse af ordningen i
boligreguleringslovens § 5, stk. 2, (model A), krav om mindst
energiramme C i stedet for mindst energiramme D (model B),
forhøjelse af investeringskravet i § 5, stk. 2, (model
C) og forhøjelse af afkastet for almindelige forbedringer i
stedet for § 5, stk. 2,-ordningen (model D). I tillæg
hertil har ekspertgruppen skitseret 3 alternativer: lovbestemt
tillæg til gennemgribende forbedringer efter
boligreguleringslovens § 5, stk. 2, (alternativ model 1),
omkostningsbestemt husleje med forhøjet afkast for
energiforbedringer (alternativ model 2) og justering af margin for
det lejedes værdi (alternativ model 3).
Ekspertgruppen har ikke ønsket at
anbefale bestemte modeller for justering af ordningen, men har
alene beskrevet og analyseret ovennævnte modeller med henblik
på at illustrere de modeller, som ekspertgruppen finder
relevante at pege på som udgangspunkt for
efterfølgende politiske forhandlinger om en eventuel
justering af ordningen.
Det fremgår af ekspertgruppens
undersøgelse, at der i dag er ca. 57.000 boliger, som er
udlejet efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2. Ligeledes
fremgår, at de afholdte forbedringsudgifter ved forbedringer
efter § 5, stk. 2, i gennemsnit er ca. dobbelt så store
som den nuværende beløbsgrænse i § 5, stk.
2, og de gennemgribende forbedrede boliger har en husleje, der i
gennemsnit er 81 pct. højere end gennemsnittet for de
omkostningsbestemte lejemål.
I forlængelse af ekspertgruppens rapport
blev der den 30. januar 2020 indgået en aftale imellem
regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om en række
initiativer mod kortsigtede investeringer i private
udlejningsejendomme.
I lyset af de tilvejebragte oplysninger er det
aftalepartiernes opfattelse, at muligheden for at hæve
huslejen efter en gennemgribende forbedring efter
boligreguleringslovens § 5, stk. 2, har vist sig at give
mulighed for et noget højere afkast, end det oprindeligt var
tiltænkt med bestemmelsen. Det har givet stigende huslejer,
usikkerhed hos lejerne, som føler sig underlagt et pres for
at flytte, og har ført til mange tvister mellem lejere og
udlejere.
Der anslås at være 74.600
udlejningsboliger med potentiale for gennemgribende forbedring
efter § 5, stk. 2. Heraf er ca. 60 pct. beliggende i en af de
store bykommuner København, Frederiksberg, Odense, Aarhus
eller Aalborg.
Aftalepartierne er enige om, at det er
afgørende, at huslejestigningerne på private boliger i
storbyerne stoppes, og at de private boliger ikke skal tjene som
rene investeringsobjekter for investorer, der hovedsageligt er
interesseret i hurtige gevinster. Samtidig skal nødvendige
og rentable energirenoveringer gennemføres til gavn for
både klimaet og for lejerne, som vil få en lavere
varmeregning. Aftalen er derfor også medvirkende til
opfyldelse af den i klimaloven fastsatte målsætning om
en reduktion af CO2-udledningen med 70 % inden 2030. Den samlede
effekt afhænger af energimikset, samt øvrige tiltag
på området.
Aftalen indeholder følgende
initiativer:
- Der
indføres en periode, hvor en ny udlejer er i en
karensperiode, så der efter, at en boligudlejningsejendom har
skiftet ejer, først kan indgås aftale om husleje efter
§ 5, stk. 2, i nye 5,2-lejemål efter 5 år.
- Der
indføres et grønt incitament, så karensperioden
ikke skal gælde, når en ejendoms energiklasse
hæves med mindst 3 niveauer eller energiforbedres for mindst
3.000 kr. pr. m2.
- Der
indføres et grønt energikrav, så der
først kan gennemføres forbedringer efter § 5,
stk. 2, når ejendommen er bragt op på energiklasse C,
eller ejendommens energiklasse er løftet mindst 2 niveauer.
Dette initiativ tager udgangspunkt i ekspertgruppens model B.
- Det
begrænses, hvor meget huslejen efter § 5, stk. 2, kan
stige via en fjernelse af den såkaldte margin for det lejedes
værdi. Dette initiativ tager udgangspunkt i ekspertgruppens
alternativ model 3.
- Lejerne styrkes i
tvister med udlejerne, herunder med en styrkelse af
huslejenævnene.
Aftalepartierne er enige om, at de
ovenstående initiativer ikke skal have negative konsekvenser
for andelsværdierne.
Aftalen indeholder derfor tillige
følgende initiativer:
- Der gives
mulighed for at fastholde valuarvurderingerne nominelt.
Fastholdelsen gælder tidsubegrænset og vil omfatte
valuarvurderinger foretaget inden lovforslagets
ikrafttrædelse.
- Der
indføres en overgangsordning således, at allerede
igangsatte, større ombygningsprojekter kan indregnes i
valuarvurderingen.
- For de
foreninger, der benytter den offentlige vurdering som
værdiansættelsesprincip, gives der mulighed for
tidsubegrænset at anvende de gamle vurderinger, hvis den
gamle vurdering f.eks. er højere og denne i stedet
ønskes anvendt.
- Karensperioden
skal ikke gælde ved omdannelsen fra andelsboligforening til
udlejningsejendom.
-
Normalvedtægtens krav om 4/5 tilslutning til forslag om
foreningens opløsning lovfæstes.
Dette lovforslag udmønter den del af
aftalen, som vedrører indførelse af øgede
energikrav og fastfrysning af valuarvurderinger og offentlig
vurdering.
2. Lovforslagets
hovedpunkter
2.1. Øgede
energikrav
2.1.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 5,
stk. 2, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene
(boligreguleringsloven), kan huslejen for gennemgribende forbedrede
lejemål fastsættes til et beløb, der ikke
væsentligt overstiger det lejedes værdi. Et
lejemål er gennemgribende forbedret, når forbedringer
væsentligt har forøget det lejedes værdi for
lejemålet, og der for lejemålet er afholdt rene
forbedringsudgifter, som overstiger 2.271 kr. pr. m2 eller 259.699 kr. i alt
(2020-niveau).
Efter boligreguleringslovens § 5, stk. 3,
er det tillige en betingelse for at kunne anvende § 5, stk.
2,-ordningen, at ejendommen har en indplacering på
energimærkningsskalaen på mindst D. Som alternativ
hertil kan ejeren for at få adgang til at benytte ordningen
udføre energiforbedringer for mindst 430 kr. pr. m2 (2020-niveau).
Kravene til ejendommens energimæssige
tilstand indførtes ved en lovændring i 2014 med
baggrund i Energiaftalen af 22. marts 2012 imellem den
daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti) og V, DF, EL og K. Lovændringen var
en implementering af aftalen imellem den daværende regering
og V, DF og K om udmøntning af en energisparepakke.
Formålet med initiativet var at øge
energieffektiviseringen og dermed minimere energispild og
energiforbrug ved at gennemføre energibesparende
foranstaltninger i boliger og bygninger.
Med kravet om en indplacering på
energimærkningsskalaen på mindst D som betingelse for
at kunne anvende § 5, stk. 2,-ordningen indførtes krav
om, at ejendommen i energimæssig henseende i store træk
skulle opfylde de krav, der følger af det bygningsreglement,
som gjaldt fra februar 1977 (BR77).
2.1.2. Transport-
og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
De energimæssige krav til ejendomme,
hvor den gunstige lejefastsættelse efter
boligreguleringslovens § 5, stk. 2, ønskes anvendt,
findes ikke længere at være tidssvarende. De
gældende krav afspejler i det væsentlige de krav, som
gjaldt for nybyggeriet for mere end 40 år siden. Det findes
derfor hensigtsmæssigt at øge energikravene til
ejendomme, hvor det påtænkes at modernisere
lejemål i et sådan omfang, at de kan anses for at
være gennemgribende forbedrede i henhold til
boligreguleringslovens § 5, stk. 2.
Som et led i den grønne omstilling og
for at begrænse udlejningsejendommenes klimabelastning
foreslås derfor, at de energimæssige betingelser for at
anvende § 5, stk. 2,-ordningen øges. Det foreslås
således, at kravene øges ved at ændre kravet til
ejendommens indplacering på energimærkningsskalaen fra
mindst D til mindst C.
Kravet om mindst indplacering på
energimærke C i energimærkningsskalaen indebærer,
at de energimæssige krav til ejendomme, hvor
boligreguleringslovens § 5, stk. 2,-ordningen ønskes
anvendt, i det væsentlige svarer til de energikrav, som
gjaldt for nybyggeri fra 1995 (BR 95).
Endvidere foreslås det alternative krav
om, at udlejeren kan benytte boligreguleringslovens § 5, stk.
2, hvis der er udført rene energiforbedringer for 430 kr.
pr. m2 (2020-niveau),
ophævet. I stedet foreslås der som alternativ til
kravet om energimærke C indført en ordning, hvorefter
udlejeren kan vælge at udføre energiforbedringer i et
omfang, som indebærer, at ejendommen opnår en
indplacering i energimærkeskalaen, der ligger to niveauer
over den, som var gældende den 1. juli 2020. Det vil sige, at
ejendommens energimærke er ændret fra G til E eller fra
F til D. Når udlejeren har fået registreret en
sådan ændring i ejendommens energimærke, vil
udlejeren kunne benytte ordningen i boligreguleringslovens §
5, stk. 2. Det er ikke et krav, at energiforbedringerne skal
være udført inden for en bestemt periode.
Efter de gældende regler gælder
kravet om mindst energimærke D i energimærkningsskalaen
ikke for fredede ejendomme. Årsagen hertil er, at de fredede
ejendomme ikke er omfattet af kravet om energimærkning efter
lov om fremme af energibesparelser i bygninger, og at der efter
fredningslovgivningen kun kan foretages begrænsede
ændringer i disse ejendomme både udvendigt og
indvendigt. Sådanne ændringer skal forudgående
godkendes af fredningsmyndighederne.
Det foreslås, at denne retsstilling
videreføres således, at de fredede ejendomme fortsat
ikke er omfattet af de særlige energikrav for ejendomme, som
ønsker at anvende § 5, stk. 2,-ordningen. De fredede
ejendomme kan identificeres entydigt, og fritagelsen
indebærer derfor ingen risiko for omgåelse i relation
til ikke-fredede ejendomme.
2.2. Fastfrysning
af valuarvurderinger og offentlig vurde-ring
2.2.1. Gældende ret
Overdragelse af andele i andelsboligforeninger
er omfattet af maksimalprisreglerne i lov om andelsboligforeninger
og andre boligfællesskaber (andelsboligloven).
Efter disse regler skal andelens værdi
beregnes efter nettoformuemetoden, hvorefter den enkelte andels
værdi svarer til en andel af foreningens nettoformue.
Nettoformuen opgøres som forskellen mellem på den ene
side foreningens aktiver (primært foreningens ejendom) og
på den anden side foreningens passiver.
Dette indebærer, at værdien af
andelsboligforeningens ejendom har stor betydning for
størrelsen af andelsværdierne i foreningen.
Andelsboligloven indeholder nærmere
regler om, hvordan værdien af andelsboligforeningens ejendom
skal fastsættes. Loven indeholder således tre
principper for ansættelse af ejendommens værdi, der
tager udgangspunkt i den værdi, ejendommen har som
udlejningsejendom. Ansættelsen af værdien af den
enkelte ejendom kan således efter andelsboliglovens § 5,
stk. 2, enten tage udgangspunkt i anskaffelsessummen for
ejendommen, den seneste offentlige vurdering af ejendommen eller i
en valuars vurdering af ejendommens handelsværdi som
udlejningsejendom.
Efter andelsboliglovens § 5, stk. 2,
litra b, kan ejendomme ved opgørelsen af foreningens formue
ansættes til den kontante handelsværdi som
udlejningsejendom på grundlag af en valuarvurdering.
Valuarvurderingen skal udarbejdes efter reglerne i
bekendtgørelse nr. 978 af 28. juni 2018 om vurdering af
ejendomme tilhørende private andelsboligforeninger ved
valuar og baseres på en DCF-beregning, hvor alle de
indtægter, der skønnes at kunne opkræves ved en
investors drift af ejendommen, skal indgå. Ved en
valuarvurdering af ejendommen er det derved afgørende for
ejendommens værdiansættelse, hvilke lejeindtægter
ejendommen vil kunne give.
Dette indebærer, at lejelovgivningens
lejefastsættelsesregler har indflydelse på
værdiansættelsen af andelsboligforeningens ejendom og
dermed på prisen for de enkelte andele i foreningen. Sker der
ændringer i lejefastsættelsesreglerne, vil det, i det
omfang de gældende regler har betydning for
værdiansættelsen af den enkelte udlejningsejendom,
få en afsmittende effekt på fastsættelsen af
værdien af de enkelte andele i en andelsboligforening.
Efter andelsboliglovens § 5, stk. 2,
litra c, kan ejendommen ved opgørelsen af foreningens formue
ansættes til den senest ansatte offentlige vurdering.
Andelsboligforeninger, der anvender den
offentlige vurdering, vil ikke på nuværende tidspunkt
blive påvirket af ændringen af boligreguleringslovens
§ 5, stk. 2, da vurderingen er fastholdt, frem til de nye
offentlige vurderinger foreligger.
Herudover følger det af
andelsboliglovens § 5, stk. 3, at der til en valuarvurdering
og den seneste offentlige vurdering kan lægges værdien
af forbedringer udført på ejendommen efter
anskaffelsen eller vurderingen. Bestemmelsen sikrer, at
efterfølgende forbedringsarbejder ikke fører til
forringelse af andelsværdien.
2.2.2. Transport-
og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
En ændring af lejelovgivningens regler
om lejefastsættelse kan få betydning for
værdiansættelsen af andelsboligforeningers ejendomme i
de tilfælde, hvor foreningerne vælger at lade
ejendommens værdi opgøre til handelsværdien som
udlejningsejendom efter andelsboliglovens § 5, stk. 2, litra
b.
Det skyldes, at det er afgørende for
værdiansættelsen af ejendommen som udlejningsejendom,
hvilke lejeindtægter ejendommen kan give, herunder en
udlejers mulighed for at øge lejeindtægterne i
ejendommen ved at gennemføre en gennemgribende modernisering
af lejemål efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2.
En ændring af boligreguleringslovens
§ 5, stk. 2, vil derfor have en afsmittende virkning på
værdien af andelsboligforeningers ejendomme. Afhængig
af den enkelte ejendom og dennes potentiale for
gennemførelse af gennemgribende moderniseringer efter
boligreguleringslovens § 5, stk. 2, vil andelsboligforeninger
derved kunne opleve et fald i værdien af ejendommen, hvis der
strammes op om muligheden for, at udlejere kan benytte
boligreguleringslovens § 5, stk. 2.
For de foreninger, der benytter den offentlige
vurdering, jf. andelsboliglovens § 5, stk. 2, litra c, som
værdiansættelsesprincip, kan en ændring af
boligreguleringslovens § 5, stk. 2, også have
konsekvenser, når det offentlige vurderingssystem er klar til
at vurdere disse.
Aftalepartierne er enige om, at en
ændring af boligreguleringslovens § 5, stk. 2, ikke skal
have negative konsekvenser for andelsværdierne.
Det foreslås derfor, at
andelsboligforeningerne gives mulighed for at anvende den seneste
valuarvurdering af ejendommen udarbejdet inden lovens
ikrafttræden ved fastsættelse af andelsværdierne
i foreningen i en ubegrænset periode.
Tilsvarende foreslås det, at der gives
mulighed for tidsubegrænset at anvende de seneste offentlige
vurderinger fra før lovforslagets ikrafttræden, hvis
den gamle vurdering f.eks. er højere og denne i stedet
ønskes anvendt.
Herved sikres, at en ændring af
boligreguleringslovens § 5, stk. 2, ikke vil få virkning
på den pris, som andelshaverne lovligt kan tage for
andelen.
Muligheden for at anvende en valuarvurdering
udarbejdet inden lovens ikrafttræden vil betyde, at
andelsboligejendomme efter lovens ikrafttræden vil kunne
anvende en værdiansættelse, hvor et værdifald som
følge af ændring af boligreguleringslovens § 5,
stk. 2, ikke er indregnet. Dette vil kunne have en vis
begrænset betydning, når andelsboligforeningen skal
optage lån, og hvis foreningen på et tidspunkt
nedlægges.
Det foreslås endvidere, at
andelsboligforeninger, som lægger en valuarvurdering eller
offentlig vurdering foretaget før lovens ikrafttræden
den 1. juli 2020 til grund for andelsværdiberegningen,
også gives mulighed for fremover at lægge værdien
af forbedringer udført på ejendommen efter den
vurdering, som fastholdes, til værdiansættelsen af
ejendommen, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekven-ser for det offentlige
3.1. Indledning
Lovforslaget har en række
økonomiske konsekvenser for det offentlige. Forslaget vil
blandt andet have huslejemæssige konsekvenser og dermed
afledte konsekvenser for udgifter til individuel
boligstøtte. Disse konsekvenser gennemgås i afsnit
3.2.
Endvidere vil forslaget give ejere af
ældre udlejningsejendomme incitament til at foretage
investeringer i energiforbedrende foranstaltninger, hvilket
på sigt vil føre til en reduktion i
varmeforbruget.
Det vil alt andet lige medføre lavere
offentlige udgifter til det varmetillæg, som ydes til
pensionister, der har en forholdsvis høj varmeudgift. Disse
konsekvenser gennemgås i afsnit 3.3.
Herudover vil en reduktion i energiforbruget
også have en afledt effekt i form af mindreprovenu for staten
på afgiftsbelagt energiforbrug. Disse konsekvenser
gennemgås i afsnit 3.4.
I afsnit 3.5 behandles den del af
lovforslaget, som vedrører ændringen i
andelsboligloven.
I afsnit 3.6 sammenfattes lovforslagets
samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Det skal bemærkes, at beregningerne er
forbundet med betydelig usikkerhed, blandt andet som følge
af forslagets adfærdsmæssige virkninger.
3.2. Individuel
boligstøtte
I det følgende gennemgås
huslejekonsekvenserne af lovforslaget og de afledte offentlige
udgifter til individuel boligstøtte. Idet lovforslaget
træder i kraft pr. 1. juli 2020, er det i beregningerne
forudsat, at forslaget kun har halv effekt i 2020.
Energikravet i forbindelse med § 5, stk.
2, skærpes, idet kravet til ejendommens energimærke
ændres fra mindst D til mindst C. Endvidere ophæves det
alternative krav om, at udlejeren kan benytte § 5, stk. 2,
hvis der er udført rene energiforbedringer for 430 kr. pr.
m² (2020-niveau). Som alternativ til kravet om
energimærke C indføres en ordning, hvor udlejeren kan
vælge at udføre energiforbedringer, som
indebærer, at ejendommen opnår et energimærke,
der ligger to niveauer over det, som var gældende den 1. juli
2020. Det skønnes, at en forøgelse af ejendommens
energimærke med to niveauer i gennemsnit vil kræve rene
energiforbedringer i størrelsesorden 2.000 kr. pr. m²
(2020-niveau).
Omkring 75 pct. af de private
udlejningsboliger i ejendomme med mindst 7 boliger, opført
før 1960, med et gyldigt energimærke i 2019, opfylder
ikke kravet om mindst energimærke C. I et væsentligt
antal af disse ejendomme kan energikravet opfyldes ved at
gennemføre de rentable energibesparelsesforslag, der
fremgår af energimærket, eller ved at forbedre
ejendommens energimærke med to niveauer. Da der ofte er tale
om større forbedringsarbejder, som tager tid at
planlægge og gennemføre, må det antages, at
skærpelsen af de energimæssige krav for anvendelse af
§ 5, stk. 2, umiddelbart vil medføre en reduktion i
antallet af boliger, der for første gang genudlejes efter
denne ordning.
Ekspertgruppens rapport vedr.
boligreguleringslovens § 5, stk. 2, viser, at den årlige
tilgang af boliger udlejet første gang efter § 5, stk.
2, i perioden 2006-2019 har været på ca. 2.875 boliger.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at tilgangen på
kort sigt vil blive reduceret med i størrelsesordenen to
tredjedele af den årlige tilgang, svarende til omkring 2.000
boliger årligt. Dette medfører med betydelig
usikkerhed en samlet reduktion i den forventede husleje i private
udlejningsboliger på i størrelsesordenen 49 mio. kr. i
2020 (halv effekt) og 142 mio. kr. i 2021. I år 2025 vil
huslejeeffekterne være akkumuleret til omkring 329 mio. kr.
(2020-niveau), mens effekterne på langt sigt (i 2031)
skønnes at være faldet til i størrelsesorden 56
mio. kr. (2020-niveau).
Det skærpede energikrav vil øge
incitamentet til at gennemføre investeringer i
energibesparende foranstaltninger. Energiinvesteringerne
vedrører hele ejendommen og vil for en dels vedkommende
kræve planlægning og koordinering i forhold til
øvrige arbejder på ejendommen. Investeringerne kan
derfor strække sig over en længere tidsperiode. Over en
årrække må der forventes en stigende
energistandard i den ældre del af den private
udlejningsboligsektor.
Som følge heraf vil et stigende antal
ejendomme opfylde energikravet i forbindelse med § 5, stk. 2,
hvorfor den begrænsende effekt af det skærpede
energikrav for anvendelse af § 5, stk. 2, derfor gradvist
bliver mindre. Efter ca. 10 år skønnes det, at den
gennemsnitlige årlige tilgang kun er reduceret med 100
boliger, som ikke kan opfylde energikravet om mindst
energimærke C, eller hvor det ikke er muligt at forbedre
ejendommens energimærke med mindst to niveauer.
En samlet huslejereduktion på ca. 142
mio. kr. i 2021 medfører skønsmæssigt en
reduktion i de årlige udgifter til individuel
boligstøtte på i størrelsesordenen 5,7 mio. kr.
Heraf udgør ca. 1,7 mio. kr. kommunale mindreudgifter, idet
den statslige refusion af udgifterne til boligstøtte
udgør omkring 70 pct. for boligsikring og boligydelse set
under ét. På langt sigt (i 2031) vurderes de
offentlige mindreudgifter til boligstøtte samlet set at
udgøre i størrelsesorden 2,3 mio. kr.
(2020-priser).
Forslaget vil på den ene side udskyde
investeringer (forbedring og vedligeholdelse) i forbindelse med
gennemgribende forbedringer af de enkelte lejemål efter
boligreguleringslovens § 5, stk. 2. På den anden side
vil forslaget igangsætte (eller fremrykke) investeringer i
energiforbedringer af de ældre private udlejningsejendomme
med henblik på at opfylde de skærpede energikrav for
anvendelsen af § 5, stk. 2. På den baggrund
skønnes det, at forslaget samlet set vil reducere
investeringerne i 5.2-forbedringer med skønsmæssigt
360 mio. kr. i 2020 (halv effekt) og 720 mio. kr. i 2021.
På langt sigt (i 2031) skønnes
investeringerne at blive reduceret med omkring 36 mio. kr.
| Lovforslagets
økonomiske konsekvenser for stat og kommuner for så
vidt angår individuel boligstøtte | (Mio. kr., 2020-prisniveau) | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | Staten | -1,4 | -4,0 | -6,1 | -7,6 | Kommunerne | -0,6 | -1,7 | -2,6 | -3,3 | I alt | -2,0 | -5,7 | -8,7 | -10,9 | Anm. : En negativ værdi angiver en
mindreudgift | |
|
3.3. Varmetillæg
I takt med at udlejerne foretager de
nævnte energiinvesteringer i de ældre private
udlejningsejendomme, jf. afsnit 3.2, vil lejerne opnå en
varmebesparelse. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at
det vil tage omkring 10 år, før alle
energiinvesteringerne er gennemført for at leve op til de
skærpede energikrav i forbindelse med § 5, stk. 2. I
beregningerne forudsættes det, at de første
varmebesparelser vil blive realiseret i 2021, og at
varmebesparelserne vil toppe i 2030 med en samlet varmebesparelse
på i størrelsesorden 169 mio. kr. (2020-niveau).
Det skønnes med betydelig usikkerhed,
at en reduktion i varmeudgifterne som følge af forslaget
medfører en reduktion i udgifterne til varmetillæg
på omkring 1,5 pct. af varmebesparelsen.
Med betydelig usikkerhed skønnes
varmeforbruget i 2021 at blive reduceret med i
størrelsesordenen 8 mio. kr. Det vurderes, at på kort
sigt vil forslaget ikke have nævneværdige konsekvenser
for de offentlige udgifter til varmetillæg. På
længere sigt (fra 2030 og frem) skønnes de offentlige
udgifter til varmetillæg at blive reduceret med i
størrelsesorden 2,5 mio. kr. i 2020-niveau. Den statslige
refusion af de kommunale udgifter til varmetillæg
udgør 75 pct.
3.4. Afledte
provenumæssige konsekvenser for energiafgifter af reduceret
energiforbrug
Det forventes, at forslaget vil føre
til en reduktionen i energiforbruget i det private
udlejningsbyggeri. Med betydelig usikkerhed skønnes
forslaget at medføre en reduktion i det afgiftsbelagte
varmeforbrug på i størrelsesordenen 1.800 GJ
fjernvarmeforbrug i 2021 stigende til en reduktion på 37.800
GJ fjernvarmeforbrug i 2030. Det skønnes, at på kort
sigt vil der ikke være et nævneværdigt
mindreprovenu fra afgiftsbelagt energiforbrug. På
længere sigt (fra 2030) vil den akkumulerede reduktion i
energiforbruget medføre et afledt mindreprovenu for staten i
størrelsesordenen 2,2 mio. kr. i 2020-niveau.
3.5. Fastfrysning
af vurderinger af værdien af andelsbolig-foreningers
ejendomme
Lovforslaget indeholder et forslag om en
ændring af andelsboligloven, således at
andelsboligforeninger får mulighed for at anvende den seneste
vurdering af ejendommen (valuar eller offentlig) ved
fastsættelse af andelsværdien i foreningen. Denne del
af lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller
administrative konsekvenser for det offentlige.
3.6. Samlede
økonomiske og implementeringsmæssige om-kostninger for
det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have
økonomiske implementeringskonsekvenser for det
offentlige.
I tabellen er vist de samlede
økonomiske konsekvenser af lovforslaget for staten og
kommunerne. Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser
for regionerne.
Det bemærkes, at der i et vist omfang
vil være overlappende effekter mellem dette lovforslag og de
to øvrige lovforslag (Karensperiode ved erhvervelse m.v. af
udlejningsejendomme og lovfæstelse af normalvedtægtens
krav om 4/5 tilslutning til opløsning af
andelsboligforeninger og Styrkelse af lejerne) der udmønter
den politiske aftale. De økonomiske konsekvenser af alle tre
lovforslag kan derfor ikke umiddelbart lægges sammen.
| Lovforslagets samlede
økonomiske konsekvenser for stat, regioner og
kommuner | (Mio. kr., 2020-prisniveau) | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | Staten | -1,4 | -4,0 | -6,1 | -7,6 | Kommunerne | -0,6 | -1,7 | -2,6 | -3,3 | Regionerne | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | I alt | -2,0 | -5,7 | -8,7 | -10,9 | Anm. : En negativ værdi angiver en
mindreudgift | |
|
Disse mindreudgifter kan bl.a. anvendes til
finansiering af udgifter til etablering af et system, hvor
huslejenævnsafgørelser kan offentliggøres,
herunder etablering af et register over huslejer, samt medgå
til finansiering af sekretariatsbetjening m.v. i forbindelse med
udvalg m.v., der gennemføres i forlængelse af aftalen
om initiativer mod kortsigtede investeringer i private
udlejningsboliger af 30. januar 2020.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervs-livet m.v.
Ejere af ejendomme med 5.2-potentiale, hvor
ejendommen ikke lever op til det skærpede
energimærkekrav, vil skulle foretage en energiinvestering,
før der kan foretages § 5, stk. 2-forbedringer.
Dette investeringskrav vil i et vist omfang
kapitaliseres negativt i ejendommens værdi og give ejeren et
kapitaltab. Omvendt vil en bedre energimærkning på sigt
også påvirke huslejeindtægten gennem en
forøgelse af det lejedes værdi.
Som i ekspertgruppens rapport benyttes
DCF-modellen (Discounted Cash Flow) til at opgøre
værditabet. Tabet er opgjort som forskellen mellem
nutidsværdien af de forventede fremtidige pengestrømme
for en gennemsnitlig ældre privat udlejningsejendom med
energimærke D, med og uden det skærpede energikrav. Det
bemærkes, at der i praksis vil være stor variation i
ejendommenes værditab afhængigt af beliggenheden,
5.2-potentialet og den nuværende energimæssige
standard.
Da værdiansættelse af ejendomme
grundlæggende er forbundet med stor usikkerhed og også
beror på skøn, der ikke er inddraget i DCF-modellen,
er beregningerne forbundet med betydelig usikkerhed. I
beregningerne ses der bort fra, at en bedre energimærkning
på sigt også påvirker ejendommens
huslejeindtægter gennem en forøgelse af det lejedes
værdi.
Ekspertgruppens rapport viser, at der er ca.
45.000 private udlejningsboliger i København, Frederiksberg,
Aarhus, Aalborg og Odense kommuner, som har et uudnyttet potentiale
for en 5.2-forbedring. Heraf skønnes det, at 75 pct. af
disse boliger ikke opfylder det skærpede energikrav, svarende
til ca. 34.000 boliger. Ved brug af DCF-metoden, og med de samme
forudsætninger som ekspertgruppen, kan værditabet for
disse private udlejningsejendomme opgøres til i
størrelsesorden 0-9 pct. afhængigt af ejendommens
nuværende energimærke og uudnyttet 5.2-potentiale. For
en gennemsnitlig ejendom med energimærke D, hvor halvdelen af
boligerne allerede er 5.2-forbedret, vil værditabet
være i størrelsesorden 3 pct.
Det skærpede energikrav vil også
påvirke værdien af en række ældre
andelsboligejendomme (skønsmæssigt 83.000
andelsboliger) i de større byer. Disse ejendomme
værdisættes generelt som private udlejningsejendomme.
Værditabet for disse andelsboligejendomme vil være i
samme størrelsesorden, som værditabet for de
ældre private udlejningsejendomme.
Lovforslaget indeholder desuden et forslag om,
at andelsboligforeninger får mulighed for at anvende den
seneste vurdering af ejendommen (valuar eller offentlig) ved
fastsættelse af andelsværdien i foreningen. Det
indebærer, at maksimalprisen kan holdes fast i den
pågældende andelsboligejendom, hvorved den enkelte
andelshaver lovligt kan udbyde sin bolig til denne
maksimalpris.
Det vurderes, at forslaget vil kunne
skærme eksisterende andelshavere fra energikravets negative
virkninger på andelsboligejendommens pris, idet det vurderes,
at kommende købere vil være villige til at
påtage sig risikoen for et mindre tab (og købe til den
fastlåste maksimalpris). Det skyldes, at i de større
byer (fx København, Frederiksberg og Aarhus), hvor
5.2-forbedringer primært er attraktive, ligger markedsprisen
på andelsboliger (den pris andelsboligkøbere er villig
til at betale for en andelsbolig) i dag typisk væsentligt
over maksimalprisen. Et mindre fald i andelsboligforeningernes
ejendomsværdi vil derfor formentlig ikke have nogen
nævneværdig betydning for de realiserede
andelsboligpriser.
Det bemærkes, at der i et vist omfang
vil være overlappende effekter for erhvervslivet af dette
lovforslag og de to øvrige lovforslag (Karensperiode ved
erhvervelse m.v. af udlejningsejendomme og lovfæstelse af
normalvedtægtens krav om 4/5 tilslutning til opløsning
af andelsboligforeninger og Styrkelse af lejerne). De
erhvervsøkonomiske konsekvenser af alle tre lovforslag kan
derfor ikke umiddelbart lægges sammen.
5. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at have
administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes at medføre en
reduktion af energiforbruget i de private udlejningsboliger som
følge af, at forslaget tilskynder udlejeren at
gennemføre energibesparende foranstaltninger i private
udlejningsboliger. Dette vil medføre mindre CO2-udledning og
dermed en mindsket miljøbelastning. Den samlede
CO2-reduktion afhænger af energimikset.
7. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget implementerer ikke EU-ret, og
EU-retten ses i øvrigt ikke at være til hinder for den
påtænkte ordning.
8. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har været i høring
fra den 21. februar 2020 til den 20. marts 2020 hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet,
Andelsboligernes Fællesrepræsentation, BL - Danmarks
Almene Boliger, BOSAM, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i
Danmark, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Danske Lejere, Danske Udlejere, Den
Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
EjendomDanmark, Finans Danmark, Forsikring&Pension, FSR -
Danske Revisorer, Grundejernes Investeringsfond, Husleje- og
Beboerklagenævnsforeningen, KL, Københavns Kommune,
Landbrug & Fødevarer, Lejernes Landsorganisation i
Danmark, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten
for Østre Landsret, P+, SAPU og Statens
Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet.
| 9. Sammenfattende
skema | Samlet vurdering af
konsekvenser af lovforslaget | | Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej anfør "Ingen") | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej anfør "Ingen") | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Statslige mindreudgifter til individuel
boligstøtte på i alt ca. 1,4 mio. kr. i 2020, 4,0 mio.
kr. i 2021, 6,1 mio. kr. i 2022 og 7,6 mio. kr. i 2023. Kommunale mindreudgifter til individuel
boligstøtte på i alt ca. 0,6 mio. kr. i 2020, 1,7 mio.
kr. i 2021, 2,6 mio. kr. i 2022 og 3,3 mio. kr. i 2023. | Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Værditab for ejere af ældre
udlejningsejendomme, med energimærke D-G, i
størrelsesordenen 0-9 pct. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Reduktion af energiforbruget i de
berørte private udlejningsboliger. | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget implementerer ikke EU-ret, og
EU-retten ses i øvrigt ikke at være til hinder for den
påtænkte ordning. | [Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU- regulering]/[Går videre
end minimumskrav i EU-regulering] (sæt X) | JA | NEJ X | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr.
1
Efter de gældende regler i
boligreguleringslovens § 5, stk. 3, kan ordningen med en
særlig lejefastsættelse for gennemgribende forbedrede
lejemål i ejendomme omfattet af reglerne om
omkostningsbestemt husleje anvendes for lejemål i ejendomme,
der på udlejningstidspunktet har opnået en energiramme
på A-D i energimærkningen efter lov om fremme af
energibesparelser i bygninger. Som alternativ hertil kan udlejeren
afholde udgifter til energiforbedringer for 430 kr. pr. m2 (2020-niveau), i den del af
ejendommen, som indeholder boliger, og hermed opnå adgang til
at bruge ordningen i boligreguleringslovens § 5, stk. 2.
Det følger af den foreslåede
§ 5, stk. 3, 1. led, at
bestemmelsen i boligreguleringslovens § 5, stk. 3, 1. pkt.,
ændres således, at kravet til ejendommens
energimæssige tilstand ændres fra at være
energimærke A-D til at være energimærke A-C i
energimærkningsskalaen. Energimærke A bruges i denne
sammenhæng som en samlebetegnelse for energimærkerne A
2020, A 2015 og A 2010.
Ændringen fra mindst energimærke D
til mindst energimærke C indebærer, at ejendommene
fremover i store træk skal opfylde de energikrav, som
følger af bygningsreglementet fra 1995 i stedet for de
energikrav, som følger af bygningsreglementet fra 1977, og
er grundlaget for energimærke D.
Det følger af den foreslåede
§ 5, stk. 3, 2. led, at det
alternative krav i boligreguleringslovens § 5, stk. 3, 1.
pkt., om at udførelse af energiforbedringer for mindst 430
kr. pr. m2 (2020-niveau) inden for
en 2-årig periode giver adgang til at anvende
boligreguleringslovens § 5, stk. 2, ophæves. I stedet
foreslås indført, at § 5, stk. 2, kan anvendes
for lejemål i ejendomme, hvor ejeren har udført
energiforbedringer i et omfang, som indebærer, at ejendommen
har opnået et energimærke, der ligger to niveauer over
det, som var gældende den 1. juli 2020. Det vil sige, at
ejendommens energimærke er ændret fra G til E eller fra
F til D. Når udlejeren har fået registreret en
sådan ændring i ejendommens energimærke, vil
udlejeren kunne benytte ordningen i boligreguleringslovens §
5, stk. 2.
Ved vurderingen af, om ejendommens
energimærke er forhøjet 2 niveauer, tages udgangspunkt
i det gyldige energimærke, som ejendommen var indplaceret
på forud for energiforbedringernes udførelse. Det
gældende energimærke skal afspejle ejendommens aktuelle
energimæssige tilstand, idet ejeren har pligt til at forny
energimærket, når der foretages væsentlige
ændringer heri.
For så vidt angår ejendomme, som
ikke har et energimærke, må det påhvile udlejeren
at lade en sådan udarbejde inden, at energiforbedringerne
foretages, således at det kan dokumenteres, at ejendommens
energimærke som følge af energiforbedringer er
forhøjet med 2 niveauer. Hvis der er tale om et ældre
og ikke ajourført energimærke, vil det påhvile
ejeren at ajourføre energimærket, hvis der
efterfølgende er udført væsentlige forandringer
af ejendommens energimæssige tilstand.
Det følger af lovforslagets § 3,
stk. 2, at ændringen alene vil finde anvendelse på
lejemål, hvor lejeperioden for den første udlejning af
lejemålet efter en gennemgribende forbedring efter § 5,
stk. 2, i boligreguleringsloven begynder efter lovens
ikrafttræden. For lejemål, der er gennemgribende
forbedret efter § 5, stk. 2, og udlejet før lovens
ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler
anvendelse. Udlejeren vil for disse lejemåls vedkommende
fortsat kunne foretage udlejning efter § 5, stk. 2.
Foretager udlejeren gennemgribende
modernisering af andre lejemål i ejendommen i henhold til
§ 5, stk. 2, og den aftalte lejeperiode begynder efter lovens
ikrafttræden, vil de foreslåede øgede energikrav
finde anvendelse.
Der henvises til de almindelig
bemærkninger pkt. 2.1.2.
Til nr.
2
Det gældende krav om, at udlejeren har
udført energiforbedringer svarende til mindst 430 kr. pr
m2 (2020-niveau), foreslås
erstattet med et krav om, at ejendommens indplacering på
energimærkeskalaen er forhøjet med to niveauer.
Der er således tale om en
konsekvensændring som følge af ophævelsen af det
alternative energikrav ved lovforslagets § 1, nr. 1, 2.
led.
Til §
2
Til nr.
1
I dag følger det af § 4 b, stk. 2,
og § 5, stk. 6 og 8, at der henvises til andelsboliglovens
§ 5, stk. 2-5.
Det følger af den foreslåede
§ 2, nr. 1, at i andelsboliglovens
§ 4 b, stk. 2, og § 5, stk. 6 og 8, der bliver stk. 7 og
9, ændres stk. 2-5 til stk. 2-6.
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af indsættelsen af stk. 3 ved lovforslagets
§ 2, nr. 2.
Til nr.
2
Det følger af andelsboliglovens
gældende § 5, stk. 1, at ved overdragelse af andele i
foreningen må prisen på den enkelte andel ikke
overstige, hvad værdien af andelen i foreningens formue,
forbedringer i lejligheden og dens vedligeholdelsesstand med
rimelighed kan betinge.
Det følger endvidere af
andelsboliglovens gældende § 5, stk. 2, at ejendommen
ved opgørelsen af foreningens formue ansættes til en
af de i litra a-c nævnte værdier, der ikke må
overskrides ved opgørelsen af værdien af andelen i
foreningens formue, dog skal værdien af ejendommen i de
første 2 år efter andelsboligforeningens stiftelse
ansættes efter litra a, når en andelsboligforening er
stiftet ved erhvervelse af en udlejningsejendom:
a)
Anskaffelsesprisen.
b) Den kontante
handelsværdi som udlejningsejendom på grundlag af en
vurdering, der ikke må være ældre end 18
måneder, og som er foretaget af en valuar med indsigt i
prisfastsættelsen og markedsudviklingen for
udlejningsejendomme.
c) Den senest
ansatte ejendomsværdi med eventuelle reguleringer efter
§ 3 A i lov om vurdering af landets faste ejendomme.
Foreningens ejendom er typisk foreningens
væsentligste aktiv, og værdiansættelsen af
ejendommen er dermed central for den maksimalpris, som
andelshaverne lovligt må sælge deres andel for.
Andelsboligforeninger kan vælge at lade
ejendommens værdi fastsætte efter principperne i den
gældende § 5, stk. 2, litra a-c, hvorefter værdien
kan fastsættes til anskaffelsesprisen, en valuarvurdering
eller efter den offentlige ejendomsvurdering.
Efter andelsboliglovens § 5, stk. 2,
litra b, kan foreningen beslutte, at ejendommen skal ansættes
til den kontante handelsværdi som udlejningsejendom på
grundlag af en valuarvurdering af ejendommen. Valuarvurderingen
skal udarbejdes i henhold til Dansk Ejendomsmæglerforenings
branchenorm, jf. bekendtgørelse nr. 978 af 28. juni 2018 om
vurdering af ejendomme tilhørende private
andelsboligforeninger ved valuar. Ejendommen skal
værdiansættes ud fra et forventet økonomisk
afkast, og værdiansættelsen skal baseres på en
DCF-beregning (Discounted Cash Flow), der er en indkomstbaseret
værdiansættelsesmodel, som tager udgangspunkt i en
analyse af ejendommens pengestrøm (indtægter og
udgifter) over en periode. I den forbindelse skal valuaren
udarbejde et driftsbudget for ejendommen, som skal indeholde alle
de indtægter, der skønnes at kunne opkræves ved
en investors drift af ejendommen.
Valuarvurderinger, der benyttes til
værdiansættelse af foreningens ejendom, må ikke
være ældre end 18 måneder. Foreninger har dermed
pligt til løbende og senest hver 18. måned at få
udarbejdet en ny vurdering af ejendommen, som lægges til
grund i foreningens regnskab.
Efter andelsboliglovens § 5, stk. 2,
litra c, kan foreningen beslutte, at ejendommen skal ansættes
til den senest ansatte ejendomsværdi med eventuelle
reguleringer efter § 3 A i lov om vurdering af landets faste
ejendomme.
Andelsboligforeningsejendomme, der
værdiansættes efter andelsboliglovens § 5, stk. 2,
litra b eller c, ansættes til værdien som
udlejningsejendom, hvor ejendommens lejeindtægter er
afgørende for vurderingen af ejendommens værdi. I
vurderingen af ejendommens værdi indgår muligheden for,
at boligerne kan forbedres gennemgribende, hvorefter lejen kan
fastsættes efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2.
Som reglerne er i dag, vil en ændring af
lejelovgivningens regler for lejefastsættelse og
lejeregulering, alt efter hvilken ejendom, der er tale om, kunne
påvirke størrelsen af de indtægter, som vil
kunne opkræves ved drift af ejendommen som udlejningsejendom,
og vil derved få betydning for ansættelsen af
andelsboligforeningens ejendoms handelsværdi som
udlejningsejendom. Tilsvarende antages de nye offentlige
vurderinger blandt andet at basere sig på de indtægter,
som skønnes at kunne opkræves ved drift af ejendommen
som udlejningsejendom.
En ændring af boligreguleringslovens
§ 5, stk. 2, som indebærer, at der stilles skrappere
krav til anvendelsen af bestemmelsen, vil kunne medføre et
værdifald for de andelsboligejendomme, som benytter
valuarvurdering eller den offentlige ejendomsvurdering til
værdiansættelse. Dette vil kunne være
tilfældet for andelsboligejendomme, for hvilke der, hvis de
var en udlejningsejendom, ville være et potentiale for
gennemgribende at forbedre lejemålene og efterfølgende
fastsætte lejen efter boligreguleringslovens § 5, stk.
2, hvilket overordnet vil sige ejendomme, som er beliggende i
kommuner, hvor boligreguleringslovens regler om
lejefastsættelse finder anvendelse, og som er opført
før 1992.
Det følger af den foreslåede
§ 5, stk. 3, som er en ny
bestemmelse, at ejendommens værdi på baggrund af en
gyldig vurdering foretaget inden den 1. juli 2020 efter stk. 2,
litra b eller c, kan fastholdes i en ubegrænset periode, dog
kun indtil foreningen den 1. juli 2020 eller senere vælger at
anvende en ny vurdering som grundlag for fastsættelse af
andelsværdier. En vurdering af ejendommens værdi efter
stk. 2, litra b, der ikke er lagt til grund for fastsættelse
af andelsværdier, kan alene fastholdes efter 1. pkt., hvis
det dokumenteres ved en note i årsregnskabet eller en
revisorerklæring fremlagt på generalforsamlingen, at
vurderingen er indhentet inden den 1. juli 2020. Anvendes en efter
1. pkt. eller 2. pkt. fastholdt vurdering som grundlag for
fastsættelse af andelsværdier, skal det fremgå af
en note til årsregnskabet, at andelsværdierne som
vedtaget på generalforsamlingen er fastsat på baggrund
af en fastholdt vurdering.
Den foreslåede bestemmelse er en
undtagelse til hovedreglen i andelsboliglovens gældende
§ 5, stk. 2, og indebærer, at en ansættelse af
ejendommens værdi på baggrund af en gyldig vurdering
foretaget inden lovens ikrafttræden den 1. juli 2020 efter
andelsboliglovens gældende § 5, stk. 2, litra b eller c,
kan fastholdes i en ubegrænset periode, indtil foreningen
efter lovens ikrafttræden vælger at anvende en ny
vurdering som grundlag for fastsættelse af
andelsværdier.
Den foreslåede bestemmelse
indebærer, at en fastholdelse af en valuarvurdering
suspenderer gyldighedskravet på 18 måneder i
andelsboliglovens § 5, stk. 2, litra b, således at den
fastholdte valuarvurdering ikke er omfattet af gyldighedskravet
fremadrettet. Det vil stadig være et krav, at den vurdering,
der ønskes fastholdt, skal være gyldig efter § 5,
stk. 2, litra b.
Forslaget indebærer, at
andelsboligforeningen f.eks. kan vælge at fastholde den
senest udarbejdede valuarvurdering inden lovens ikrafttræden
den 1. juli 2020 eller den seneste offentlige ejendomsvurdering til
brug for efterfølgende værdiansættelser efter
lovens ikrafttræden. Der er ikke noget til hinder for at
fastholde en tidligere indhentet valuarvurdering, såfremt den
fortsat er gyldig ved fastholdelsen. Har foreningen således
indhentet en valuarvurdering umiddelbart inden lovens
ikrafttræden, kan foreningen i stedet vælge at
fastholde den tidligere indhentede valurvurdering, hvis denne er
mindre end 18 måneder gammel.
Vurderingen fastholdes nominelt, hvilket
betyder, at det er den i den fastholdte vurdering anførte
ejendomsværdi, der kan anvendes som ejendomsværdi ved
fastsættelse af andelsværdien.
Forslaget vil sikre, at andelshavere i
foreninger, som vælger at fastholde en valuarvurdering eller
den seneste offentlige vurdering, ikke oplever et fald i den
maksimalpris, som andelshaverne lovligt kan sælge deres andel
for, som følge af ændringen af boligreguleringslovens
§ 5, stk. 2.
Muligheden for at fastholde en vurdering vil
dog kunne have en vis begrænset betydning, når
andelsboligforeningen skal optage lån, og hvis foreningen
på et tidspunkt nedlægges, da den fastholdte vurdering
ikke har indregnet det potentielle værditab som følge
af ændring af boligreguleringslovens § 5, stk. 2.
Andelsboliglovens gældende § 5,
stk. 2, litra b og c, bestemmer, at ejendommens værdi ved
opgørelsen af foreningens formue kan ansættes efter en
valuarvurdering eller den seneste offentlige vurdering.
Bestemmelsen sigter på ansættelse af ejendommens
værdi med henblik på fastsættelse af
andelsværdier og godkendelse heraf på generalforsamling
samtidig med godkendelse af regnskab.
Det følger af den foreslåede
bestemmelse i § 5, stk. 3, 1.
pkt., at muligheden for fastholdelse gælder gyldige
vurderinger efter andelsboliglovens gældende § 5, stk.
2, litra b og c. Det er efter den foreslåede bestemmelse ikke
et krav for fastholdelse efter bestemmelsen, at vurderingen er lagt
til grund for godkendelse af andelsværdier på
generalforsamlingen. Dette indebærer, at bestemmelsen f.eks.
giver mulighed for at fastholde den senest indhentede
valuarvurdering, der er anvendt til af fastsætte
andelsværdier, eller den seneste offentlige vurdering
før lovens ikrafttræden. Dette indebærer
endvidere, at andelsboligforeninger, som anvender den offentlige
vurdering til fastsættelse af andelsværdier, vil kunne
fastholde en gyldig valuarvurdering, som foreningen har fået
udarbejdet inden den 1. juli 2020, til f.eks. brug for kontrol af
den offentlige vurdering. En sådan indhentet og fastholdt
valuarvurdering vil efter bestemmelsen kunne bruges til
værdiansættelse på et senere tidspunkt.
Efter den foreslåede bestemmelses 1.
pkt., 1. led, kan vurderingen, og
dermed værdiansættelsen af ejendommen, fastholdes
på ubegrænset tid. Det vil være op til den
enkelte andelsboligforening at vurdere, om den vil fastholde en
vurdering tidsubegrænset, eller om foreningen på et
tidspunkt efter lovens ikrafttræden den 1. juli 2020
ønsker at få udarbejdet en ny valuarvurdering, f.eks.
fordi foreningen antager, at en ny valuarvurdering som følge
af markedsudviklingen vil være højere end den
fastholdte vurdering. Tilsvarende vil det være op til den
enkelte andelsboligforening, om foreningen ønsker at
overgå til den nye offentlige vurdering, når denne er
klar, eller om foreningen ønsker at fastholde den
nuværende offentlige vurdering.
En ny valuarvurdering udarbejdet efter den 1.
juli 2020 vil skulle tage hensyn til bl.a. de
lejefastsættelsesregler, der gælder på
tidspunktet for udarbejdelse. Der vil derfor i en ny
valuarvurdering skulle indregnes det værdifald, der
måtte være som følge af indgrebet i
boligreguleringslovens § 5, stk. 2.
Efter den foreslåede bestemmelses 1.
pkt., 2. led, gælder en
fastholdelse kun, indtil foreningen på et senere tidspunkt
efter lovens ikrafttræden den 1. juli 2020 vælger at
anvende en ny vurdering som grundlag for fastsættelse af
andelsværdier. Vælger en forening, der har fastholdt en
gyldig vurdering efter det foreslåede § 2, nr. 2, 1.
pkt., på et tidspunkt efter den 1. juli 2020 at
fastsætte andelsværdien efter en ny vurdering, fordi
denne måtte være mere gunstig end den fastholdte
vurdering, vil det ikke længere være muligt at gå
tilbage til den fastholdte vurdering. Herefter vil hovedreglen i
andelsboliglovens gældende § 5, stk. 2, finde anvendelse
ved værdiansættelsen.
Det forhold, at den foreslåede § 2,
nr. 2, 1. pkt., giver mulighed for at fastholde en gyldig
valuarvurdering udarbejdet inden den 1. juli 2020, udelukker ikke,
at den fastholdte valuarvurdering vil kunne blive underkendt i
forbindelse med en senere sag om overpris i henhold til den
gældende retspraksis herom.
Den foreslåede bestemmelse i § 5,
stk. 3, 2. pkt., indebærer, at en
valuarvurdering af ejendommens værdi efter stk. 2, litra b,
som ikke er lagt til grund for fastsættelse af
andelsværdier, alene kan fastholdes i en ubegrænset
periode, hvis det dokumenteres ved en note i årsregnskabet
eller en revisorerklæring fremlagt på
generalforsamlingen, at vurderingen er indhentet inden den 1. juli
2020.
Med bestemmelsen sikres et entydigt grundlag
for identifikation af den vurdering, der fastholdes efter den
foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse i § 5,
stk. 3, 3. pkt., indebærer, at
der ved anvendelse af en fastholdt vurdering som grundlag for
fastsættelse af andelsværdier skal optages en note til
årsregnskabet om, at andelsværdierne som vedtaget
på generalforsamlingen er fastsat på baggrund af en
fastholdt vurdering.
Det er foreningen, der på
generalforsamlingen beslutter at anvende en fastholdt vurdering. I
praksis vil det blive indarbejdet i det udkast til regnskab og
budget, som skal godkendes på generalforsamlingen. Revisor
vil udarbejde noten i forbindelse med udarbejdelse af
årsregnskabet, og det vil derfor komme til at fremgå af
beslutningsgrundlaget ved generalforsamlingen.
Da det senest godkendte årsregnskab
efter andelsboliglovens § 6 og regler fastsat i medfør
heraf skal udleveres af sælger til køber inden
indgåelse af aftale om salg af en andelsbolig, sikres det, at
informationen, om at der er anvendt en fastholdt vurdering,
videregives til køber.
Det forventes, at der ved ændring af
bekendtgørelse nr. 300 af 26. marts 2019 om oplysningspligt
ved salg af andelsboliger m.v. samt om bestyrelsens pligt til at
fremlægge skema over centrale nøgleoplysninger optages
et punkt herom i nøgleoplysningsskemaet for
andelsboligforeninger.
Til nr.
3
I mange andelsboligforeninger indebærer
større ombygningsarbejder låneoptagelse, hvilket vil
forøge foreningens passiver og dermed medføre et fald
i andelsværdien. Andelsboligforeninger, der anvender
valuarvurdering, vil kunne imødegå dette fald ved at
indregne en forøgelse af ejendommens værdi som
følge af lejebærende gennemførte
ombygningsarbejder i valuarvurderingen.
Det følger herudover af
andelsboliglovens gældende § 5, stk. 3, at der til de i
det gældende stk. 2 anførte værdier kan
lægges værdien af forbedringer udført på
ejendommen efter anskaffelsen eller vurderingen. Den gældende
bestemmelse giver således mulighed for efterfølgende
at tillægge den seneste offentlige vurdering eller en
udarbejdet valuarvurdering værdien af forbedringer
udført på ejendommen.
Det følger af den foreslåede
ændring af § 5, stk. 3, der
bliver stk. 4, om muligheden for at tillægge værdien af
forbedringer udført på ejendommen efter anskaffelsen
eller vurderingen, at bestemmelsen udvides til også at
omfatte de efter det nye foreslåede stk. 3 fastholdte
værdier.
Den foreslåede ændring
indebærer, at de i medfør af det foreslåede stk.
3 fastholdte værdier tilsvarende kan tillægges
værdien af efterfølgende forbedringer udført
på ejendommen.
Bestemmelsen er en følge af forslagets
§ 2, nr. 2, om, at andelsboligforeninger kan vælge at
fastholde en valuarvurdering eller den seneste offentlige
vurdering. Vælger en andelsboligforening at fastholde den
senest udarbejdede valuarvurdering før lovens
ikrafttræden den 1. juli 2020 for at undgå
værditab som følge af ændringen af
boligreguleringslovens § 5, stk. 2, vil det ikke være
muligt at indregne en forøgelse af ejendommens værdi
som følge af lejebærende gennemførte
ombygningsarbejder. Vælger foreningen omvendt at få
udarbejdet en ny valuarvurdering, vil effekten af ændringen i
boligreguleringslovens § 5, stk. 2, slå igennem på
nye valuarvurdering. Den foreslåede bestemmelse har til
hensigt at undgå, at muligheden for at fastholde en vurdering
udarbejdet før den 1. juli 2020 mindsker foreningernes
incitament til at gennemføre større
ombygningsarbejder, da disse typisk vil føre til en
forøgelse af foreningens passiver i form af
låneoptagelse uden en tilsvarende mulighed for opskrivning af
ejendommens værdi, da valuarvurdering netop er fastholdt.
Når andelsboligforeningen får
udført et forbedringsarbejde på ejendommen og
ønsker at lægge værdien af forbedringerne til en
fastholdt valuarvurdering eller offentlig ejendomsvurdering,
må der foretages en vurdering af det beløb, hvormed
forbedringsarbejderne skønnes at have forøget
ejendommens handelsværdi som udlejningsejendom.
Omkostningerne ved udførelsen af forbedringsarbejderne kan
ikke uden videre lægges til grund.
Til nr.
4
I dag følger det af § 5, stk. 7,
at der henvises til andelsboliglovens § 5, stk. 2-4.
Det følger af den foreslåede
§ 2, nr. 4, at i andelsboliglovens
§ 5, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres stk. 2-4 til stk.
2-5.
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af indsættelsen af stk. 3 ved lovforslagets
§ 2, nr. 2.
Til nr.
5
I dag følger det af § 5, stk. 9,
at der henvises til andelsboliglovens § 5, stk. 4.
Det følger af den foreslåede
§ 2, nr. 5, at i andelsboliglovens
§ 5, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres stk. 4 til stk.
5.
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af indsættelsen af stk. 3 ved lovforslagets
§ 2, nr. 2.
Til §
3
I stk. 1 er det
foreslået, at loven træder i kraft den 1. juli
2020.
I stk. 2 er det
foreslået, at § 1, nr. 1, alene finder anvendelse
på lejemål, hvor lejeperioden for den første
udlejning af lejemålet efter en gennemgribende forbedring
efter § 5, stk. 2, i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene begynder efter lovens ikrafttræden. For
lejemål, der er gennemgribende forbedret efter § 5, stk.
2, i samme lov og udlejet med en lejeperiode, der begynder
før lovens ikrafttræden, finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Det foreslåede indebærer, at de
øgede energikrav fra mindst energimærke D til mindst
energimærke C og det alternative krav om energiforbedringer,
som udløser en ændring i energimærke med to
niveauer, det vil sige en ændret indplacering i
energimærkningsskalaen fra G til E eller fra F til D, alene
finder anvendelse på lejemål, hvor lejeperioden for den
første udlejning af lejemålet efter en gennemgribende
forbedring efter § 5, stk. 2, i boligreguleringsloven begynder
efter lovens ikrafttræden. Dette gælder ligeledes ved
de efterfølgende genudlejninger af sådanne
lejemål. For lejemål, der er gennemgribende forbedret
efter § 5, stk. 2, og hvor lejeperioden begynder før
lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler
anvendelse. Udlejeren vil for disse lejemåls vedkommende
fortsat kunne foretage udlejning efter § 5, stk. 2, uden at
opfylde de ændrede krav.
Foretager udlejeren gennemgribende
modernisering af andre lejemål i ejendommen efter
boligreguleringslovens § 5, stk. 2, og den aftalte lejeperiode
begynder efter lovens ikrafttræden, vil de foreslåede,
øgede energikrav finde anvendelse.
Da de pågældende hovedlove ikke
gælder Færøerne og Grønland, gælder
lovforslaget heller ikke for Færøerne og
Grønland.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om midlertidig regulering af
boligforholdende, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 4.
september 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 134 af 25.
februar 2020, foretages følgende ændringer: | | | | §
5. … Stk. 2. . .
. Stk. 3. Stk. 2
finder alene anvendelse for lejemål i ejendomme, der på
udlejningstidspunktet har opnået en energiramme på A-D
i energimærkningen efter lov om fremme af energibesparelser i
bygninger, og for lejemål i ejendomme, hvor ejeren inden for
en periode på 2 år har foretaget og afholdt udgifter
til energiforbedringer eksklusive vedligeholdelse, jf. §§
58 eller 58 a i lov om leje, vedrørende den del af
ejendommen, der anvendes til beboelse, svarende til mindst 400 kr.
pr. kvadratmeter bruttoetageareal for denne del af ejendommen.
Forbedringerne efter 1. pkt. må ikke være omfattet af
lov om sanering, lov om byfornyelse og boligforbedring, lov om
byfornyelse, lov om byfornyelse og udvikling af byer bortset fra
kapitel 6 a eller lov om privat byfornyelse. Investeringskravet i
1. pkt. skal være opfyldt på tidspunktet for udlejning
efter stk. 2. Uanset 1. pkt. finder stk. 2 anvendelse på
lejemål i ejendomme, der er fredet efter lov om
bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
Beløbet i 1. pkt. er opgjort i 2012-niveau og reguleres
efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en
12-månedersperiode sluttende i juni måned året
før det finansår, reguleringen vedrører.
Beløbet afrundes til nærmeste hele
kronebeløb. | | 1. § 5, stk. 3, 1. pkt., affattes
således: »Stk. 2 finder alene anvendelse for
lejemål i ejendomme, der på udlejningstidspunktet har
opnået indplacering på A-C på
energimærkningsskalaen efter lov om fremme af
energibesparelser i bygninger, og for lejemål i ejendomme,
hvor ejeren har udført energiforbedringer i et omfang, som
indebærer, at ejendommen har opnået en indplacering
på energimærkningsskalaen, der ligger to niveauer over
den indplacering, som var gældende den 1. juli
2020.« | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | 2. § 5, stk. 3, 5. og 6. pkt., ophæves. | | | | | | | | | | | | | | | | § 2 | | | | | | | | | I lov om andelsboligforeninger og andre
boligfællesskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1231 af
11. oktober 2018, foretages følgende ændringer: | | | | § 4 b.
… Stk. 2.
Lån som nævnt i stk. 1 indgår ikke i
opgørelsen af foreningens formue efter § 5, stk.
2-5. | | 1. I § 4 b, stk. 2, og § 5, stk. 6 og 8, der bliver stk. 7 og 9, ændres
»stk. 2-5« til: »stk. 2-6«. | | | | § 5.
… Stk. 2. . .
. Stk. 3. Til de i
stk. 2 anførte værdier kan lægges værdien
af forbedringer udført på ejendommen efter
anskaffelsen eller vurderingen. Stk.
4-5. … Stk. 6. Den del
af indekslån eller særskilt realkreditlån,
hvortil der ydes enten afdragsbidrag, ydelsesstøtte eller
ydelsesbidrag, der svarer til den samlede ydelse, i medfør
af lov om sanering, lov om byfornyelse eller lov om byfornyelse
eller boligforbedring, indgår ikke i opgørelsen af
foreningens formue efter stk. 2-5. Stk. 7. Er der
ydet støtte til foreningen efter lov om sanering, lov om
byfornyelse bortset fra kapitel 5, lov om byfornyelse og
boligforbedring eller lov om byfornyelse og udvikling af byer, kan
en andelshaver uanset reglerne i stk. 2-4 ved overdragelse beregne
sig samme pris for andelen i foreningens formue, som der lovligt
kunne beregnes umiddelbart inden gennemførelsen af de
foranstaltninger, hvortil der er ydet støtte. Stk. 8. Uanset
reglerne i stk. 2-5 kan en andelshaver ved overdragelsen beregne
sig samme pris for andelen i foreningens formue, som han selv
lovligt har betalt, såfremt ejendommen er opført med
støtte efter lov om boligbyggeri eller lov om almene boliger
samt støttede private andelsboliger m.v. og finansieret med
indekslån. Stk. 9. Har
transport-, bygnings- og boligministeren i henhold til § 56 a
i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 144 af 26.
februar 1998, eller § 179 a i lov om almene boliger samt
støttede private andelsboliger m.v. påbudt en
omprioritering af realkreditlån, hvortil der ydes
rentesikring, kan en andelshaver beregne prisen for andelen i
foreningens formue uden hensyntagen til den forøgelse af
foreningens prioritetsgæld, der alene kan henføres til
selv omprioriteringen. Foreningens prioritetsgæld
opgøres efter stk. 4. Stk.
10-15. … | | 2. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke: »Stk. 3.
Uanset stk. 2 kan ejendommens værdi på baggrund af en
gyldig vurdering foretaget inden den 1. juli 2020 efter stk. 2,
litra b eller c, fastholdes i en ubegrænset periode, dog kun
indtil foreningen den 1. juli 2020 eller senere vælger at
anvende en ny vurdering som grundlag for fastsættelse af
andelsværdier. En vurdering af ejendommens værdi efter
stk. 2, litra b, der ikke er lagt til grund for fastsættelse
af andelsværdier, kan alene fastholdes efter 1. pkt., hvis
det dokumenteres ved en note i årsregnskabet eller en
revisorerklæring fremlagt på generalforsamlingen, at
vurderingen er indhentet inden den 1. juli 2020. Anvendes en efter
1. pkt. eller 2. pkt. fastholdt vurdering som grundlag for
fastsættelse af andelsværdier, skal det fremgå af
en note til årsregnskabet, at andelsværdierne som
vedtaget på generalforsamlingen er fastsat på baggrund
af en fastholdt vurdering.« Stk. 3-15 bliver herefter stk. 4-16. | | | | | | | 3. I § 5, stk. 3, der bliver stk. 4,
indsættes efter »stk. 2 anførte«:
»og de efter stk. 3 fastholdte«. | | | | | | | 4. I § 5, stk. 7, der bliver stk. 8,
ændres »stk. 2-4« til: »stk.
2-5«. | | | | | | | 5. I § 5, stk. 9, der bliver stk. 10,
ændres »stk. 4« til: »stk. 5«. | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |
|