Fremsat den 21. april 2020 af skatteministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om rentefrie lån svarende til angivet
moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af
skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19
§ 1.
Virksomheder, der efter momslovens § 57, stk. 3, anvender
kvartalet som afgiftsperiode, kan efter anmodning til told- og
skatteforvaltningen som et rentefrit lån få udbetalt et
beløb svarende til virksomhedens angivne afgiftstilsvar for
fjerde kvartal 2019, der havde angivelsesfrist den 2. marts 2020,
jf. dog § 5.
§ 2.
Virksomheder, der efter momslovens § 57, stk. 4, anvender
kalenderhalvåret som afgiftsperiode, kan efter anmodning til
told- og skatteforvaltningen som et rentefrit lån få
udbetalt et beløb svarende til virksomhedens angivne
afgiftstilsvar for andet halvår 2019, der havde
angivelsesfrist den 2. marts 2020, jf. dog § 5.
§ 3.
Virksomheder, der efter § 6 a i lov om afgift af lønsum
m.v. foreløbigt skal opgøre og indbetale
lønsumsafgift på grundlag af virksomhedens
lønsum, kan efter anmodning til told- og skatteforvaltningen
som et rentefrit lån få udbetalt et beløb
svarende til virksomhedens angivne foreløbige
opgørelse for opgørelsesperioden for første
kvartal 2020, der havde opgørelsesfrist den 15. april 2020,
jf. dog § 5.
§ 4.
Virksomheder, der efter § 6 b i lov om afgift af lønsum
m.v. har angivet lønsumsafgift for indkomståret 2019,
kan efter anmodning til told- og skatteforvaltningen som et
rentefrit lån få udbetalt et beløb svarende til
en fjerdedel af afgiften af overskuddet for indkomståret
2019, jf. dog § 5.
§ 5.
§§ 1-4 gælder ikke for virksomheder, der
1) er under
konkursbehandling,
2) er under
rekonstruktionsbehandling,
3) er under
likvidation,
4) er under
tvangsopløsning,
5) har stillet
eller er blevet pålagt at stille sikkerhed efter
opkrævningslovens § 11,
6) inden for de
seneste 3 år har fået fastsat et tilsvar af skatter
eller afgifter m.v. foreløbigt efter opkrævningslovens
§ 4, stk. 1, som ikke er erstattet af en angivelse for
afregningsperioden,
7) har en fysisk
eller juridisk person, som er ejer af virksomheden, reelt driver
virksomheden, er medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion
eller er filialbestyrer i virksomheden, og som inden for de sidste
10 år er dømt for skatte- eller afgiftssvig efter
skatte- eller afgiftslovgivningen eller straffelovens §
289,
8) i perioden
fra og med den 9. april 2020 til og med den 15. juni 2020 har
skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen, medmindre der foreligger
en erklæring fra en uafhængig, godkendt revisor om, at
ejerskiftet er sket med henblik på at drive virksomheden
videre,
9) ikke opfylder
betingelserne for at modtage statsstøtte, eller
10) er
offentlige institutioner.
Stk. 2.
Afgørelser om bevilling af lån efter §§ 1-5
kan ikke påklages.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
afskæring af virksomheder omfattet af nr. 9 fra at opnå
lån efter §§ 1-4, og om indholdet af
erklæringen fra en uafhængig, godkendt revisor efter
nr. 8.
§ 6.
Udbetalte lån efter §§ 1-4 skal tilbagebetales
senest den 1. april 2021 via indbetaling til skattekontoen.
Stk. 2.
Ophører eller inddrages virksomhedens registrering for moms
eller lønsumsafgift, skal det lån, der er udbetalt
vedrørende den ophørte eller inddragne registrering,
tilbagebetales senest 14 dage efter registreringens ophør
eller inddragelse. Opfylder en virksomhed i løbet af
låneperioden ikke betingelserne i § 5, skal lånet
dog tilbagebetales straks.
§ 7.
Anmodning om lån i henhold til §§ 1-4 skal
være modtaget af told- og skatteforvaltningen senest den 15.
juni 2020.
Stk. 2. Er
anmodningen om udbetaling modtaget rettidigt, sker udbetaling af
beløb omfattet af §§ 1-4 så vidt muligt 5
bankdage efter modtagelsen af anmodningen til virksomhedens
Nemkonto. Beløb omfattet af § 4 udbetales dog tidligst
efter betalingsfristen for indkomståret 2019. Der ydes ikke
rentegodtgørelse ved udbetaling efter 5 bankdage, jf. 1.
pkt.
Stk. 3. Kan
told- og skatteforvaltningen på grund af virksomhedens
forhold ikke foretage kontrol af en anmodning om udbetaling af
beløb omfattet af §§ 1-4, afbrydes
udbetalingsfristen, indtil virksomhedens forhold ikke længere
hindrer kontrol. Skønner told- og skatteforvaltningen, at
udbetaling på det foreliggende grundlag vil indebære en
nærliggende risiko for afgiftstab, kan udbetalingsfristen
ligeledes afbrydes, indtil virksomhedens forhold er
undersøgt.
Stk. 4. Alene
beløb, der er tilovers efter modregning med debetsaldoen
på skattekontoen og med beløb, der efter
opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 4. pkt., er overgivet
til inddrivelse, udbetales som lån efter §§ 1-4.
Opkrævningslovens § 16 c, stk. 6, 1. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Overdragelser af krav omfattet af §§ 1-4 kan ikke
overstige det beløb, der udbetales efter modregning, jf.
stk. 4.
Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
undtagelser fra anmodningsfristen, anmodningens indhold og
administration af anmodninger efter stk. 1.
§ 8.
Selskaber m.v. og personer, der driver selvstændig
erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen, kan efter anmodning til
told- og skatteforvaltningen få fremrykket udbetaling af
skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der i
indkomståret 2019 straksafskrives som forsøgs- og
forskningsudgifter efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, eller
afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Ligningslovens § 8
X, stk. 1, 2.-6. pkt., og stk. 2 og 3, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2.
Anmodning om fremrykket udbetaling efter stk. 1 skal indgives
senest den 15. maj 2020 og skal vedlægges oplysninger om
karakteren og størrelsen af de konkrete udgifter, der er
afholdt i indkomståret 2019, og som ved afgivelsen af
oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for det
pågældende indkomstår straksafskrives som
forsøgs- og forskningsudgifter efter ligningslovens § 8
B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.
Stk. 3.
Anmodning om fremrykket udbetaling efter stk. 1 skal påtegnes
af en uafhængig godkendt revisor.
Stk. 4. Ved
opgørelsen og ved en eventuel efterfølgende afgivelse
af oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for
indkomståret 2019 skal årets underskud nedsættes
med den del af underskuddet, hvoraf der anmodes om udbetaling efter
stk. 1.
Stk. 5. Told- og
skatteforvaltningen overfører det opgjorte beløb, der
er opgjort efter stk. 1, til skattekontoen så vidt muligt
senest den 30. juni 2020.
Stk. 6. Ved
udbetaling af skattekredit modregnes virksomhedens restancer af
skatter og afgifter med påløbne morarenter, uanset om
der er sket overdragelse af kravet.
Stk. 7. Er der
sket udbetaling med et større beløb, end
ligningslovens § 8 X berettiger til, opkræves det for
meget udbetalte beløb. Selskabsskattelovens § 29 B,
stk. 4, 3. pkt., og § 30 om opkrævning af restskat
finder tilsvarende anvendelse.
§ 9.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft
uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller
fortier oplysninger til brug for kontrollen med udbetaling af
beløb efter §§ 1-4 og § 8.
Stk. 2. I
forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt
eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 3. Den, der
begår en af de nævnte overtrædelser med
forsæt til at opnå større udbetalinger, end
vedkommende er berettiget til efter §§ 1-4, straffes med
bøde eller fængsel indtil 1 år og 6
måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter
straffeloven.
Stk. 4. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§
10. Loven træder i kraft den 5. maj 2020.
Stk. 2. Loven
ophæves den 5. maj 2021.
§ 11. I
lov nr. 211 af 17. marts 2020 om midlertidig udskydelse af
betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag,
B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag samt midlertidig
udskydelse af angivelses- og betalingsfrister og forlængelse
af afgiftsperioder for moms m.v. foretages følgende
ændringer:
1.
Lovens titel affattes
således:
»Lov om
midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v.
på skatteområdet i forbindelse med
covid-19«
2.
Efter kapitel 2 indsættes:
»Kapitel 2 a
Angivelse og betaling af
lønsumsafgift
§ 8 a. Fristen for angivelse
af lønsumsafgift i henhold til § 6 a i lov om afgift af
lønsum m.v. udskydes for andet kvartal 2020 til den 1.
september 2020, og fristen for tredje kvartal 2020 udskydes til den
16. november 2020.«
3. §
9 affattes således:
Ȥ 9.
Beløbsgrænsen i opkrævningslovens § 16 c,
stk. 5, 2. pkt., udgør 10 mio. kr. i perioden fra og med den
25. marts 2020 til og med den 6. maj 2020. I perioden fra og med
den 7. maj 2020 til og med den 1. april 2021 udgør
beløbsgrænsen 100 mia. kr.«
4. § 10,
stk. 3, ophæves.
§ 12. I
skattekontrolloven, lov nr. 1535 af 19. december 2017, som
ændret ved § 6 i lov nr. 1430 af 5. december 2018,
§ 7 i lov nr. 1726 af 27. december 2018 og § 2 i lov nr.
1573 af 27. december 2019, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 14 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, kan
forlænge frister i skatte- og afgiftslovgivningen, som er
fastsat under hensyn til oplysningsfristerne i §§ 10-13,
når det må anses for umuligt eller
uforholdsmæssig vanskeligt for grupper af skattepligtige at
opfylde fristerne.«
§ 13. I
ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august
2019, som ændret senest ved lov nr. 93 af 31. januar 2020,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 8 X indsættes som stk. 7:
»Stk. 7.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang der er anmodet om
fremrykket udbetaling af skattekredit for indkomståret 2019
efter § 8 i lov om rentefrie lån svarende til angivet
moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af
skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19.«
§
14. Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets
indhold | | 2.1. | Udbetaling af
beløb svarende til angivet moms og lønsumsafgift som
rentefrie lån | | | 2.1.1. | Gældende
ret | | | 2.1.2. | Den foreslåede
ordning | | 2.2. | Fremrykket udbetaling
af skattekreditter for indkomståret 2019 | | | 2.2.1. | Gældende
ret | | | 2.2.2. | Den foreslåede
ordning | | 2.3. | Midlertidig udskydelse
af angivelses- og betalingsfrister for
lønsumsafgift | | | 2.3.1. | Gældende
ret | | | 2.3.2. | Den foreslåede
ordning | | 2.4. | Midlertidig
forhøjelse af beløbsgrænsen for kreditsaldo
på skattekontoen | | | 2.4.1. | Gældende
ret | | | 2.4.2. | Den foreslåede
ordning | | 2.5. | Bemyndigelse til at
forlænge frister fastsat under hensyn til oplysningsfristerne
i skattekontrolloven | | | 2.5.1. | Gældende
ret | | | 2.5.2. | Den foreslåede
ordning | 3. | Økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige | | 3.1. | Udbetaling af
beløb svarende til angivet moms og lønsumsafgift som
rentefrie lån | | 3.2. | Fremrykket udbetaling
af skattekreditter for indkomståret 2019 | | 3.3. | Midlertidig udskydelse
af angivelses- og betalingsfrister for
lønsumsafgift | | 3.4. | Midlertidig
forhøjelse af beløbsgrænsen for kreditsaldo
på skattekontoen | 4. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. | | 4.1. | Udbetaling af
beløb svarende til angivet moms og lønsumsafgift som
rentefrie lån | | 4.2. | Fremrykket udbetaling
af skattekreditter for indkomståret 2019 | | 4.3. | Midlertidig udskydelse
af angivelses- og betalingsfrister for
lønsumsafgift | | 4.4. | Midlertidig
forhøjelse af beløbsgrænsen for kreditsaldo
på skattekontoen | 5. | Administrative
konsekvenser for borgerne | 6. | Miljømæssige konsekvenser | 7. | Forholdet til
EU-retten | 8. | Hørte
myndigheder og organisationer m.v. | 9. | Sammenfattende
skema |
|
1. Indledning
Udbruddet af covid-19 påvirker den
globale økonomi markant. Et bredt flertal i Folketinget har
allerede vedtaget en række hjælpepakker, som skal holde
hånden under blandt andet dansk erhvervsliv og danske
lønmodtagere. Betalingsfrister for indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag og B-skat er midlertidigt blevet udskudt, og
angivelses- og betalingsfrister for moms for store virksomheder er
også blevet udskudt, ligesom afgiftsperioderne for moms for
små og mellemstore virksomheder er blevet forlænget,
hvilket også medfører, at betalingsfristerne er blevet
forlænget.
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal
Alliance og Alternativet har indgået aftale om at give
yderligere likviditetshjælp til virksomheder, som i
øjeblikket rammes hårdt af coronasituationen.
Aftaleparterne ønsker derfor at udbetale allerede indbetalt
moms og lønsumsafgift efter ansøgning som et
rentefrit lån. Herved får virksomhederne mulighed for
at råde over beløbene. I forlængelse heraf
foreslåes det at afskaffe loftet på skattekontoen -
ikke for at skattekontoen skal fungere som alternativ til en
bankkonto, men for at virksomhederne ikke risikerer at skulle
betale mere i negativ bankrente fra og med den 7. maj 2020 som
følge af udskydelsen af betalingsfristerne, og af hensyn til
statens lånebehov. Samtidig ønsker aftaleparterne
midlertidigt at udskyde visse angivelses- og betalingsfrister for
kommende betalinger af lønsumsafgift for visse virksomheder,
ligesom der gives mulighed for fremrykket udbetaling af de
såkaldte skattekreditter.
Det foreslås, at små og
mellemstore virksomheder som et rentefrit lån kan få
udbetalt et beløb svarende til den moms, der er indbetalt
med frist den 2. marts 2020, som vedrører henholdsvis
afgiftsperioderne for andet halvår 2019 og fjerde kvartal
2019, og at virksomheder omfattet af den såkaldte metode 4 i
lov om afgift af lønsum m.v. (herefter
lønsumsafgiftsloven) som et rentefrit lån kan få
udbetalt et beløb svarende til lønsumsafgift, der er
opgjort for første kvartal 2020, og et beløb svarende
til en fjerdedel af lønsumsafgiften for overskuddet for
indkomståret 2019. Det vil blandt andet læger,
tandlæger, fysioterapeuter, vognmænd og kultursektoren
få gavn af.
Det foreslås også, at udbetalinger
af skattekreditter vedrørende forsknings- og
udviklingsaktiviteter vedrørende indkomståret 2019
efter anmodning kan fremrykkes fra november 2020 til juni
måned 2020. Fremrykningen vil særligt gavne
likviditeten hos små og mellemstore
vækstiværksættere med forsknings- og
udviklingsaktivitet.
Herudover foreslås det, at angivelses-
og betalingsfrister for lønsumsafgift udskydes midlertidigt.
For virksomheder, der betaler lønsumsafgift efter metode 4,
foreslås det, at angivelses- og betalingsfristerne for andet
kvartal 2020 udskydes fra den 15. juli 2020 til den 1. september
2020 og for tredje kvartal 2020 fra den 15. oktober 2020 til den
16. november 2020.
Desuden foreslås det at afskaffe loftet
(beløbsgrænsen for kreditsaldoen) på
skattekontoen. Dette foreslås af systemmæssige grunde
gennemført, ved at beløbsgrænsen for
kreditsaldoen på skattekontoen forhøjes så
markant, at det reelt svarer til en ophævelse af
beløbsgrænsen. Den normale beløbsgrænse
er ved lov nr. 211 af 17. marts 2020 forhøjet fra 200.000
kr. til 10 mio. kr. fra og med den 25. marts 2020 til og med den
30. november 2020. Det foreslås, at
beløbsgrænsen yderligere forhøjes til 100 mia.
kr. for perioden fra og med den 7. maj 2020 til og med den 1. april
2021. En så markant forhøjelse af loftet på
skattekontoen vil reelt betyde, at virksomhederne ikke risikerer at
skulle betale mere i negativ bankrente fra og med den 7. maj 2020
som følge af udskydelsen af betalingsfristerne, og statens
lånebehov, der følger af forlængelsen af
betalingsfristerne, vil blive mindre. Til og med den 6. maj 2020
vil beløbsgrænsen være 10 mio. kr., som den blev
forhøjet til ved lov nr. 211 af 17. marts 2020.
Endelig foreslås det, at
skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, skal
kunne forlænge frister i skatte- og afgiftslovgivningen, som
er fastsat under hensyn til oplysningsfristerne i
skattekontrollovens §§ 10-13, når det må
anses for umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for
grupper af skattepligtige at opfylde fristerne. Forslaget skal ses
i lyset af, at stort set alle grupper af skattepligtige for
indkomståret 2019 har fået forlænget
oplysningsfristen - tidligere benævnt selvangivelsesfristen -
til 1. september 2020 efter udnyttelse af bemyndigelsen i
skattekontrollovens § 14, stk. 2, men at skatte- og
afgiftslovgivningen visse steder indeholder frister, som er fastsat
under hensyn til oplysningsfristerne i skattekontrollovens
§§ 10-13, og som derfor ligeledes bør
forlænges.
Forslaget er udformet med en
ophørsklausul, da loven foreslås ophævet den 5.
maj 2021.
2. Lovforslagets
indhold
2.1. Udbetaling af
beløb svarende til angivet moms og lønsumsafgift som
rentefrie lån
2.1.1. Gældende ret
Små virksomheder afregner moms
halvårligt, jf. momslovens § 57, stk. 4. Ved små
virksomheder forstås virksomheder, hvis samlede momspligtige
leverancer ikke overstiger 5 mio. kr. årligt. Momsen skal
angives og afregnes senest to måneder efter afgiftsperiodens
udløb. Det betyder, at momsen for eksempelvis andet
halvår i kalenderåret 2019 havde angivelsesfrist den 2.
marts 2020, idet den 1. marts 2020 er en søndag, og fristen
derfor er udskudt til den efterfølgende bankdag, jf.
opkrævningslovens § 2, stk. 3.
Mellemstore virksomheder og nyregistrerede
virksomheder afregner moms kvartalsvis, jf. momslovens § 57,
stk. 3. Ved mellemstore virksomheder forstås virksomheder,
hvis samlede momspligtige leverancer overstiger 5 mio. kr.
årligt, men højst udgør 50 mio. kr.
årligt. Momsen skal angives senest to måneder efter
afgiftsperiodens udløb. Det betyder, at momsen for
eksempelvis fjerde kvartal i kalenderåret 2019 havde
angivelsesfrist den 2. marts 2020, idet den 1. marts 2020 er en
søndag, og fristen derfor er udskudt til den
efterfølgende bankdag, jf. opkrævningslovens § 2,
stk. 3.
Der skal i henhold til
lønsumsafgiftslovens § 1 betales lønsumsafgift
af virksomheder, der leverer momsfritagne varer eller ydelser efter
momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, 3, 5, 6, 10-12, 15, 16 og
19.
Det drejer sig blandt andet om
hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiropraktik,
fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt
tandlægevirksomhed, ydelser i nær tilknytning til
udøvelsen af sport eller fysisk træning, der
præsteres af virksomheder, der ikke drives med gevinst for
øje, kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker,
zoologiske haver og lignende, personbefordring og ydelser i direkte
tilknytning til bisættelser.
Lønsumsafgift betales efter
gældende regler efter fire metoder, der varierer på
henholdsvis afgiftsgrundlag og afgiftssats.
Metode 1
gælder for organisationer, fonde, foreninger, virksomheder
med momsfritagne spilydelser, og visse offentlige virksomheder. Der
betales 6,37 pct. af lønsummen.
Metode 2
gælder for virksomheder inden for den finansielle sektor. Det
er en konkret vurdering, om en virksomhed anses for at
tilhøre den finansielle sektor, men for at være
omfattet af metode 2 skal virksomhedens finansielle ydelser og
forsikrings- og genforsikringsydelser udgøre virksomhedens
hovedaktivitet. Hvis de finansielle og forsikringsmæssige
ydelser er virksomhedens biaktivitet, skal betalingen af
lønsumsafgift for disse ydelser ikke foregå efter
metode 2. Dog skal virksomheder, der over for offentligheden
fremtræder som finansiel virksomhed, altid bruge metode 2.
Der skal betales 15,2 pct. af lønsummen i 2020.
Metode 3
gælder for udgivelse og import af aviser, herunder aviser
leveret elektronisk. Der betales 3,54 pct. af værdien af
salget af aviser.
Metode 4
gælder for virksomheder, der ikke er omfattet af de andre
metoder, såfremt virksomheden er drevet i selskabsform eller
som personligt drevet virksomhed. Det drejer sig særligt om
læger, tandlæger, fysioterapeuter og andre behandlere,
vognmænd, bedemænd og undervisere. Desuden bruger
detailhandelsvirksomheder og lignende, der f.eks. sælger
forsikrings- eller genforsikringsydelser, denne metode.
Afgiftsgrundlaget ved metode 4 er
virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller
fradrag af underskud med visse reguleringer af selvstændig
erhvervsvirksomhed i indkomståret, jf.
lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1.
Virksomheder, der skal betale
lønsumsafgift efter metode 4 og har ansatte i virksomheden,
skal løbende foretage en foreløbig opgørelse
og indbetaling af afgiften alene på grundlag af virksomhedens
lønsum. Opgørelsesperioden for den foreløbige
opgørelse er kvartalet, og virksomheden skal efter
udløbet af opgørelsesperioden angive virksomhedens
lønsum og afgiftens størrelse, jf.
lønsumsafgiftslovens § 6 a.
For alle virksomheder, der betaler
lønsumsafgift efter metode 4, gælder, at der skal
foretages en endelig opgørelse af lønsumsafgiften
på grundlag af virksomhedens samlede afgiftsgrundlag, dvs.
med tillæg af overskud eller fradrag af underskud, jf.
lønsumsafgiftslovens § 6 b. Den endelige
opgørelse af lønsumsafgiften foretages ved at
regulere den foreløbige opgørelse i forhold til
virksomhedens samlede afgiftsgrundlag. Ved den endelige
opgørelse er opgørelsesperioden
indkomståret.
I lønsumsafgiftslovens § 6 b, stk.
2, bestemmes, at personligt ejede virksomheder senest skal angive
afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse den 15. august, der
følger mindst fem måneder efter indkomstårets
udløb. Personligt ejede virksomheder, hvis indkomstår
dækkede perioden fra og med den 1. marts 2019 til og med den
29. februar 2020, skal angive afgiftsgrundlaget og afgiftens
størrelse senest den 17. august 2020, idet den 15. august
2020 ikke er en bankdag.
Andre virksomheder end personligt ejede
virksomheder skal senest den 15. i den ottende måned efter
udløbet af indkomståret angive afgiftsgrundlaget og
afgiftens størrelse, jf. lønsumsafgiftslovens §
6 b, stk. 3. Disse andre virksomheder, hvis indkomstår
dækkede perioden fra og med den 1. september 2018 til og med
den 31. august 2019, skal angive afgiftsgrundlaget og afgiftens
størrelse senest den 15. april 2020.
Lønsumsafgiften forfalder til betaling
den 1. i den måned, hvor fristen for indbetaling
udløber, hvilket er den 1. i måneden efter kvartalets
udløb, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4.
Angivelses- og betalingsfristen for
lønsumsafgiften, der betales kvartalsvis, jf.
lønsumsafgiftslovens § 6 a, er 15 dage efter kvartalets
udløb, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 2 og 4.
Hvis den sidste rettidige indbetalingsdag falder på en
banklukkedag, forlænges fristen til den efterfølgende
bankdag, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 3.
Opkrævningslovens § 12, stk. 1,
bestemmer, at hvis en virksomheds tilsvar af skatter og afgifter
m.v., der opkræves efter reglerne i opkrævningsloven,
for en afregningsperiode er negativt, udbetales beløbet til
virksomheden. Det samme gælder, når virksomheden ved en
fejl har indbetalt for meget, eller når en godtgørelse
eller lignende, som skal modregnes i virksomhedens tilsvar,
overstiger tilsvaret. I stk. 5 er det bestemt, at negative tilsvar
efter stk. 1, der indgår ved en samlet kontoopgørelse
af virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. efter reglerne
i opkrævningslovens kapitel 5, alene kan udbetales, hvis det
negative tilsvar modsvares af en kreditsaldo opgjort efter §
16 a, stk. 2, 2. pkt., jf. herom nedenfor.
I opkrævningslovens § 13, stk. 1,
er det bestemt, at krav på udbetalinger efter § 12 ikke
kan overdrages før udløbet af den afregningsperiode,
kravet vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er
ugyldige. I stk. 2 er det bestemt, at overdragelser efter stk. 1
ikke kan overstige det udbetalingsbeløb, der kan
opgøres efter § 12, stk. 5.
I opkrævningslovens § 16 a, stk. 2,
1. pkt., er det bestemt, at hvis den samlede sum af registrerede
forfaldne krav på virksomhedens konto overstiger den samlede
sum af registrerede og forfaldne tilgodehavender til virksomheden,
udgør forskellen (debetsaldoen) det samlede beløb,
som virksomheden skylder Skatteforvaltningen. Er den samlede sum af
registrerede og forfaldne krav på indbetalinger fra
virksomheden derimod mindre end de registrerede og forfaldne krav
på udbetalinger til virksomheden, udgør forskellen
(kreditsaldoen) virksomhedens samlede tilgodehavende fra
Skatteforvaltningen, jf. 2. pkt.
Krav på ind- og udbetalinger registreres
ifølge § 16 a, stk. 3, på skattekontoen fra det
tidspunkt, hvor der er sket angivelse heraf, eller hvor kravene med
sikkerhed kan opgøres.
Krav på indbetalinger fra virksomheder
påvirker (debiteres) ifølge § 16 a, stk. 4,
saldoopgørelsen efter stk. 2 fra den seneste rettidige
betalingsdag for beløbet.
Indbetalinger fra virksomheder til opfyldelse
af krav efter stk. 4 påvirker (krediteres)
saldoopgørelsen efter stk. 2 fra indbetalingsdagen uanset
betalingsmetoden, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk.
5.
I opkrævningslovens § 16 a, stk. 6,
er det bestemt, at tilgodehavender til virksomheder omfattet af
opkrævningslovens kapitel 5 om skattekontoen påvirker
(krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra det tidspunkt,
hvor beløbet kan opgøres efter
opkrævningslovens § 12, der omhandler
Skatteforvaltningens udbetaling til virksomheden af bl.a. negativ
moms og tilbagebetaling af beløb, der er indbetalt ved en
fejl, jf. stk. 1.
Udbetalinger til virksomheder til opfyldelse
af krav efter stk. 6 påvirker (debiteres)
saldoopgørelsen efter stk. 2 på det tidspunkt, hvor
der sker udbetaling til virksomheden, jf. opkrævningslovens
§ 16 a, stk. 7.
Hvor virksomheders indbetaling helt eller
delvis anvendes til betaling af en debetsaldo, der er sammensat af
flere krav, går betalingen til dækning af det
ældst forfaldne krav først, jf.
opkrævningslovens § 16 a, stk. 8.
Beløb, der ikke betales rettidigt til
skattekontoen, forrentes efter opkrævningslovens § 16 c,
stk. 1, med den rente, der er fastsat i opkrævningslovens
§ 7, stk. 1, jf. stk. 2.
I opkrævningslovens § 16 c, stk. 4,
er det bestemt, at hvis en debetsaldo for en virksomhed overstiger
5.000 kr., skal hele beløbet indbetales straks, og
Skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev herom til virksomheden.
Skatteforvaltningen udsender ikke rykkerbreve om en debetsaldo
på 5.000 kr. eller derunder. Rykkerbrev udsendes dog til
ophørte virksomheder, også hvor debetsaldoen er
større end 200 kr. og mindre end 5.000 kr. Betales
beløbet ikke inden den frist, der er fastsat i rykkerbrevet,
kan beløbet overgives til inddrivelse. Et beløb, der
overgives til inddrivelse, vil fremgå af skattekontoen. Der
pålægges gebyr efter § 6 ved udsendelse af
rykkerbrev.
I opkrævningslovens § 16 c, stk. 6,
er det bestemt, at udbetaling af en kreditsaldo afventer forfaldne
skatte- og afgiftskrav, hvis kravet har sidste rettidige
betalingsfrist inden for 5 hverdage fra kreditsaldoens
opståen. Opstår kreditsaldoen, som følge af at
virksomhedens tilsvar for en afregningsperiode er negativt,
udbetales kreditsaldoen dog senest efter fristen i § 12, stk.
2, hvorefter udbetaling efter stk. 1 sker senest 3 uger efter
modtagelsen af angivelsen henholdsvis indberetningen for den
pågældende periode, og såfremt tilbagebetalingen
skyldes en fejl i indbetalingen, tilbagebetales beløbet
senest 3 uger efter, at virksomheden har gjort Skatteforvaltningen
opmærksom på fejlen, eller efter at Skatteforvaltningen
har konstateret fejlen.
I lov om offentlige betalinger m.v. bestemmes
det i § 4 a, stk. 1, at oplysninger i det register, der er
nævnt i § 4, stk. 1, om udbetalinger fra offentlige
myndigheder, kan videregives til et inddrivelsessystem
administreret af Skatteforvaltningen med henblik på
modregning i gæld til det offentlige. I § 4, stk. 1, er
det bestemt, at finansministeren fastsætter regler om
etablering af et register, der indeholder oplysninger om konti
anvist efter §§ 1 og 2, der omhandler Nemkontoen. I
§ 4 a, stk. 2, bestemmes, at udbetaling til
betalingsmodtagerens Nemkonto eller til en anden konto ikke finder
sted, hvis Skatteforvaltningen har anmodet om overførsel af
udbetalingen med henblik på hel eller delvis modregning i
udbetalingsbeløbet. Af stk. 3 fremgår, at ved
overførsel af en udbetaling til Skatteforvaltningen efter
stk. 2 anses betaling at være foretaget med frigørende
virkning for den udbetalende myndighed, mens det i stk. 4
bestemmes, at ved Skatteforvaltningens udbetaling af overskydende
beløb efter gennemført modregning anses
Skatteforvaltningen som udbetalende myndighed.
I § 7 i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige fastlægges
dækningsrækkefølgen for gæld, der
modregnes i udbetalinger fra det offentlige. Af stk. 1
fremgår, at hvis en udbetaling fra det offentlige, der
anvendes til modregning, kun delvist dækker skyldners
gæld til det offentlige, dækkes fordringerne i denne
rækkefølge:
1) Fordringer under opkrævning, for
hvilke den udbetalende myndighed er fordringshaver, i det omfang
den udbetalende myndighed træffer afgørelse om
modregning.
2) Fordringer modtaget hos
restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse.
3) Andre fordringer under
opkrævning.
I § 7, stk. 2, 1. pkt., er det bestemt,
at hvis en udbetaling kun delvist dækker fordringer omfattet
af stk. 1, nr. 2, dækkes fordringerne efter
dækningsrækkefølgen i § 4, hvorefter
bøder dækkes først (stk. 1, nr. 1),
dernæst dækkes private underholdsbidrag og offentlige
underholdsbidrag i nævnte rækkefølge (stk. 1,
nr. 2), og endelig dækkes øvrige fordringer under
inddrivelse (stk. 1, nr. 3). Dækker beløb, der
inddrives fra skyldner, kun delvist fordringer inden for samme
kategori, jf. stk. 1, dækkes ifølge § 4, stk. 2,
1. pkt., fordringerne i den rækkefølge, hvori de
modtages hos restanceinddrivelsesmyndigheden, således at den
fordring, der først modtages, dækkes først.
Krav på rente dækkes dog ifølge 2. pkt. forud
for hovedkravet. For en opkrævningsrente lægges
ifølge 3. pkt. det hovedkrav, som
restanceinddrivelsesmyndigheden fik oplyst ved modtagelsen af
opkrævningsrenten, til grund ved anvendelsen af 2. pkt. Er en
oplysning om hovedkravet ikke givet ved modtagelsen af en
opkrævningsrente, anvendes ifølge 4. pkt. alene 1.
pkt.
I § 7, stk. 2, 2. pkt., er det bestemt,
at hvis en udbetaling kun delvist dækker fordringer omfattet
af stk. 1, nr. 3, dækkes fordringerne i den
rækkefølge, de er registreret i
restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister, således
at den fordring, der først registreres, dækkes
først.
I § 50, stk. 5, i bekendtgørelse
nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det
offentlige er det bestemt, at i forbindelse med en modregning og i
forbindelse med anvendelse af et overskydende beløb, jf.
§ 4, stk. 5, i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige og bekendtgørelsens § 7, stk. 4 og 5, kan
rækkefølgen for dækning af fordringer, jf.
§ 7, stk. 1 og 2, i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, og rækkefølgen for vurderinger, jf.
bekendtgørelsens § 50, stk. 2 og 3, fraviges, så
beløbet først anvendes til at dække fordringer,
der er konstateret retskraftige og uden datafejl. Er der herefter
et beløb i overskud, og har skyldneren anden gæld med
tvivlsom retskraft eller mistanke om datafejl, som i § 7, stk.
1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
forudsættes dækket ved modregning, vurderer og
dækker restanceinddrivelsesmyndigheden ud fra
rækkefølgen i bekendtgørelsens § 50, stk.
2 og 3, så stor en del af denne gæld, som
beløbsmæssigt svarer til det overskydende
beløb, idet renter og lignende ydelser dog vurderes sidst,
jf. stk. 6, 1. pkt., hvorefter renter og lignende ydelser, der
omfattes af forældelseslovens § 23, stk. 2, alene
vurderes, hvis den fordring, de vedrører, er retskraftig og
uden datafejl. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan fravige denne
rækkefølge for vurderingerne eller beslutte, at der
helt eller delvist ikke skal ske modregning i udbetalingen, hvis
det under hensyntagen til tilrettelæggelsen af
restanceinddrivelsesmyndighedens drift, udbetalingsfristen,
fordringernes beløb, fejlens karakter eller
undersøgelsernes kompleksitet findes hensigtsmæssigt.
I bekendtgørelsens § 50, stk. 2, er det bestemt, at
når restanceinddrivelsesmyndigheden retskraftvurderer
fordringer, som ikke er berørt af mistanke om datafejl, jf.
stk. 3, retskraftvurderes først bøder, dernæst
private krav på underholdsbidrag og endelig alle
øvrige fordringer. Retskraftvurderingerne foretages
derudover således, at det i henhold til den anslåede
kursværdi størst mulige beløb i forhold til den
anvendte tid søges retskraftvurderet. For bøder
gennemføres retskraftvurderingen dog så vidt muligt
inden udløbet af forældelsesfristen for bødens
forvandlingsstraf. I stk. 3 er det bestemt, at ved mistanke om
datafejl, der kan have betydning for inddrivelse, modregning eller
dækning, vurderes fordringerne i den rækkefølge,
som af restanceinddrivelsesmyndigheden skønnes
hensigtsmæssig. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ved
vurderingen af, hvilken rækkefølge der er
hensigtsmæssig, bl.a. tage hensyn til fordringernes
beløb, fejlens karakter, undersøgelsernes
kompleksitet og mulighederne for at opnå betaling.
I § 28 i lov om gældsbreve er det
om overdragelser (transporter) af fordringer bestemt, at en
skyldner (i forhold til f.eks. en udbetaling fra det offentlige)
kan benytte en fordring på overdrageren (f.eks. en person med
gæld under inddrivelse) til modregning, medmindre skyldneren
har erhvervet fordringen efter det tidspunkt, da skyldneren fik
kundskab eller formodning om overdragelsen. Var fordringen
uforfalden på dette tidspunkt, kan den dog kun bruges til
modregning, hvis den forfaldt senest samtidig med
gældsbrevsfordringen.
2.1.2. Den
foreslåede ordning
Som følge af situationen med covid-19
foreslås det, at små og mellemstore virksomheder efter
anmodning kan få udbetalt et beløb svarende til deres
angivne afgiftstilsvar for henholdsvis andet halvår 2019 og
fjerde kvartal 2019, som et rentefrit lån, der skal
tilbagebetales senest den 1. april 2021.
Samtidig foreslås det, at virksomheder,
der betaler lønsumsafgift efter metode 4, efter anmodning,
kan få udbetalt et beløb som et rentefrit lån.
For virksomheder, der har ansatte, og som derfor løbende
afregner og opgør lønsumsafgift, foreslås det
at udgøre et beløb svarende til den foreløbige
opgørelse af lønsumsafgift for
opgørelsesperioden for første kvartal 2020, der havde
opgørelsesfrist den 15. april 2020. For virksomheder, der
allerede har angivet lønsumsafgift af overskuddet for
indkomståret 2019, foreslås et beløb svarende
til en fjerdedel af afgiftens størrelse for
indkomståret 2019.
Ordningen foreslås afgrænset til
små og mellemstore virksomheder for så vidt angår
lån baseret på momsangivelsen og til virksomheder
omfattet af metode 4 for så vidt angår lån
baseret på lønsumsafgiftsopgørelsen, da det
vurderes, at disse virksomheder i højere grad generelt er
pressede på likviditeten end andre virksomheder som
følge af udbruddet af covid-19. Det foreslås, at
ordningen skal være generel og dermed skal kunne anvendes af
alle små og mellemstore virksomheder og metode 4-virksomheder
uanset branche.
Det foreslås, at
beløbsstørrelsen, for så vidt angår
momspligtige virksomheder, opgøres på baggrund af
tidligere angivelser for henholdsvis andet halvår 2019 for
små virksomheder og fjerde kvartal 2019 for mellemstore
virksomheder. Herved vil den enkelte virksomhed få mulighed
for at låne et beløb svarende til momsen af
omsætningen før udbruddet af covid-19, hvorved
låneordningen bliver forholdsmæssig på baggrund
af virksomhedens momspligtige omsætning. Det har til
formål at give virksomhederne en øget likviditet
baseret på deres normale omsætning.
Det foreslås, at
beløbsstørrelsen, for så vidt angår
lønsumsafgiftspligtige virksomheder, opgøres på
baggrund af tidligere angivelser for første kvartal 2020 for
virksomheder, der løbende opgør lønsumsafgift.
For virksomheder, der har angivet et overskud for
indkomståret 2019, foreslås det, at
beløbsstørrelsen udgør en fjerdedel af det
angivne overskud. Herved vil den enkelte virksomhed få
mulighed for at låne et beløb svarende til en
fjerdedel af lønsumsafgiften af overskuddet for
indkomståret før udbruddet af covid-19, hvorved
låneordningen bliver forholdsmæssig på baggrund
af, hvad virksomheden skal betale lønsum af. Det har til
formål at give virksomhederne en øget likviditet
baseret på deres normale omsætning.
For at begrænse statens tab ved den
foreslåede ordning foreslås det, at en række
virksomheder, ikke skal kunne omfattes af låneordningen. Det
drejer sig om virksomheder, der er under konkursbehandling,
rekonstruktionsbehandling, tvangsopløsning eller
likvidation. Derudover drejer det sig om virksomheder, der er
blevet pålagt et krav om at stille sikkerhed efter
opkrævningslovens § 11, eller der inden for de seneste 3
år har fået fastsat et tilsvar af skatter eller
afgifter m.v. foreløbigt efter opkrævningslovens
§ 4, stk. 1, som ikke er erstattet af en angivelse for
afregningsperioden. Virksomheder der har en fysisk eller juridisk
person, som er ejer af virksomheden, reelt driver virksomheden, er
medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion eller er
filialbestyrer i virksomheden, som inden for de sidste 10 år
er dømt for skatte- og afgiftssvig efter skatte- eller
afgiftslovgivningen eller straffelovens § 289 foreslås
også udelukket af låneordningen. Ligesom at
virksomheder, der i perioden den 9. april 2020 til og med den 15.
juni 2020 har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen ud,
foreslås udelukket, medmindre der foreligger en
erklæring fra en uafhængig, godkendt revisor om, at
ejerskiftet er sket med henblik på at drive virksomheden
videre. Endelig foreslås det, at offentlige institutioner
ikke skal være omfattet af låneordningen.
For at låneordningen er i
overensstemmelse med EU's statsstøtteregler foreslås
det, at virksomheder, der ikke opfylder betingelserne for at
modtage statsstøtte, udelukkes af ordningen, og at
skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om afskæring af disse virksomheder fra at opnå
lån efter §§ 1-4.
Det foreslås, at afgørelser om
bevilling af lån efter §§ 1-5 ikke kan
påklages.
For så vidt angår tilbagebetaling
af lånene foreslås det, at det fulde beløb
senest vil skulle tilbagebetales den 1. april 2021 til
skattekontoen. Hertil foreslås dog nogle undtagelser,
såfremt virksomhedens registrering for moms eller
lønsumsafgift ophører eller inddrages eller hvis
virksomheden i løbet af låneperioden ikke opfylder
betingelserne i § 5. I disse tilfælde foreslås
det, at det udbetalte beløb skal tilbagebetales senest 14
dage efter registreringens ophør eller inddragelse, idet
tilbagebetaling dog foreslås at skulle ske straks, hvis
betingelserne i §§ 1-5 ikke længere er opfyldt.
Såfremt en virksomhed ikke tilbagebetaler lånet
rettidigt til skattekontoen, vil det manglende indbetalte
beløb blive forrentet efter opkrævningslovens §
16 c, stk. 1, med den rente, der er fastsat i
opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2.
Idet forslaget har til formål at
hjælpe virksomheder, der har likviditetsproblemer på
grund af udbruddet af covid-19, foreslås det, at virksomheder
kun i en begrænset periode til og med den 15. juni 2020 skal
kunne anmode om at få udbetalt beløbet.
For at virksomheder hurtigt får udbetalt
det beløb, der anmodes om, foreslås det, at
Skatteforvaltningen skal udbetale beløbet så vidt
muligt inden for 5 bankdage efter modtagelsen af anmodningen,
medmindre der er behov for at foretage kontrol af anmodningen.
Samtidig foreslås det, at Skatteforvaltningen kan afbryde
udbetalingsfristen, hvis det vurderes, at udbetaling vil
indebære en nærliggende risiko for afgiftstab.
Udbetalingen af lånet vil skulle ske via
skattekontoen, idet lånet vil optræde som en
kreditsaldo for virksomheden på skattekontoen. Denne
kreditsaldo vil systemmæssigt blive behandlet som de allerede
i dag eksisterende kreditsaldi, der kan opstå ved
virksomhedens indbetalinger til skattekontoen og ved
Skatteforvaltningens udbetalinger af bl.a. negativ moms efter
opkrævningslovens § 12, stk. 1. Da lån efter den
foreslåede ordning ikke vil være omfattet af § 12,
kan § 12, stk. 5, ikke finde anvendelse. Efter § 12, stk.
5, kan negative tilsvar efter stk. 1, der indgår ved en
samlet kontoopgørelse af virksomhedens tilsvar af skatter og
afgifter m.v. efter reglerne i opkrævningslovens kapitel 5,
alene udbetales, hvis det negative tilsvar modsvares af en
kreditsaldo opgjort efter § 16 a, stk. 2, 2. pkt.
Skattekontogæld under inddrivelse vil af Skatteforvaltningen
blive tilbagekaldt fra inddrivelsen med henblik på at kunne
blive dækket efter § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, når der skal
modregnes i en kreditsaldo. Dækningen efter § 7, stk. 1,
nr. 1, sker efter dækningen af den eksisterende debetsaldo
på skattekontoen. Udbetalingen vil desuden afvente skatte- og
afgiftskrav, der har en sidste rettidig betalingsdag inden for 5
hverdage fra kreditsaldoens opståen, jf. § 16 c, stk. 6,
1. pkt.
Efter den beskrevne modregning vil det
resterende beløb herefter kunne udbetales til virksomhedens
Nemkonto, medmindre det konstateres, at der er gæld under
inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden eller gæld,
der er indberettet til restanceinddrivelsesmyndighedens
fordringsregister med henblik på modregning, idet
beløbet da vil blive overført til
restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af § 4 a, stk.
2, i lov om offentlige betalinger m.v. med henblik på
restanceinddrivelsesmyndighedens modregning med gæld under
inddrivelse og fordringshavers modregning med gæld under
opkrævning, jf. § 7, stk. 1 og 2, i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige.
For at skabe det nødvendige
hjemmelsgrundlag til at kunne fastholde denne
systemunderstøttede modregning i kreditsaldi på
skattekontoen foreslås det, at alene beløb, der er
tilovers efter modregning med debetsaldoen på skattekontoen
og med beløb, der efter opkrævningslovens § 16 c,
stk. 4, 4. pkt., er overgivet til inddrivelse, skal kunne udbetales
som lån efter lovforslagets §§ 1-4, og lån
efter lovforslagets § 4 foreslås alene at ville blive
udbetalt, hvis der er indbetalt lønsumsafgift for
indkomståret 2019. Bestemmelsens første del om
modregning med skattekontogæld er en pendant til
opkrævningslovens § 12, stk. 5, der dog alene omfatter
Skatteforvaltningens udbetalinger efter stk. 1, som ikke omfatter
lån efter den foreslåede ordning.
Det foreslås tillige, at
opkrævningslovens § 16 c, stk. 6, 1. pkt., skal finde
tilsvarende anvendelse, således at den del af lånet,
der beløbsmæssigt svarer til skatte- og afgiftskrav,
der har en sidste rettidig betalingsdag inden for 5 hverdage fra
kreditsaldoens opståen, også blive anvendt til
modregning.
Den efter den foreslåede lovbestemte
modregning med skattekontogæld resterende del af lånet
vil herefter kunne udbetales til virksomhedens Nemkonto, medmindre
det konstateres, at der er gæld under inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden eller gæld, der er
indberettet til restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister
med henblik på modregning, idet beløbet da vil blive
overført til restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør
af § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v.
Ved modregning med gæld under
inddrivelse og gæld, der er indberettet til
restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister med henblik
på fordringshavers modregning under opkrævning, vil
§ 50, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020
om inddrivelse af gæld til det offentlige finde anvendelse,
hvilket indebærer, at de gældende regler om
dækningsrækkefølgen kan blive fraveget, hvis der
optræder fordringer med tvivl om retskraften eller datafejl,
jf. ovenfor i afsnit 2.1.1. Da lånet foreslås så
vidt muligt at skulle udbetales senest 5 bankdage efter modtagelsen
af anmodningen, medmindre udbetalingsfristen kan suspenderes, jf.
lovforslagets § 7, stk. 2 og 3, vil
restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af § 50, stk.
5, 3. pkt., skulle undlade at gennemføre modregning, hvis de
eneste registrerede fordringer er behæftet med tvivl om
retskraften eller datafejl, der ikke kan afklares inden for
udbetalingsfristen. Fordringer uden en sådan tvivl vil dog
blive modregnet.
Som nævnt ovenfor finder § 12 ikke
anvendelse på lån efter den foreslåede ordning.
Det foreslås derfor, at overdragelser af krav omfattet af
lovforslagets §§ 1-4 ikke skal kunne overstige det
beløb, der udbetales efter den modregning, der i
lovforslagets § 7, stk. 4, foreslås at skulle ske med
skattekontogæld inden udbetalingen.
Den foreslåede bestemmelse er en pendant
til opkrævningslovens § 13, stk. 2, der dog alene
omhandler overdragelser af krav på udbetalinger efter §
12, stk. 1, der som nævnt ikke omfatter lån efter den
foreslåede ordning.
Dermed vil en overdragelse, der f.eks. sker,
inden virksomheden overhovedet har anmodet om et lån, skulle
respektere modregningen med et skattekontokrav, der stiftes og
forfalder til betaling, efter at Skatteforvaltningen har modtaget
underretning om overdragelsen.
I forhold til gæld under inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden og gæld, der af
fordringshaver er indberettet til restanceinddrivelsesmyndighedens
fordringsregister med henblik på modregning under
opkrævning, gælder, for så vidt den nævnte
gæld ikke er skattekontogæld, at en modregningsadgang
afhænger af, om betingelserne i § 28 i lov om
gældsbreve er opfyldt, hvilket vil kræve, at
gælden er stiftet, inden Skatteforvaltningen har fået
underretning om transporten af lånet.
Endelig foreslås også en
strafbestemmelse, hvorefter den, der forsætligt eller groft
uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller
fortier oplysninger til brug for kontrollen med udbetaling af
beløb efter §§ 1-4, skal kunne straffes med
bøde. Tilsvarende foreslås det, at der i forskrifter,
der udstedes i medfør af loven, skal kunne fastsættes
straf af bøde for den, der forsætligt eller groft
uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Såfremt en af de nævnte overtrædelser begås
med forsæt til uberettiget at opnå udbetalinger efter
§§ 1-4, foreslås, at det skal kunne straffes med
bøde eller fængsel indtil 1 år og 6
måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter
straffeloven. Den foreslåede strafbestemmelse og strafferamme
svarer til straffebestemmelserne i momsloven og
lønsumsafgiftsloven.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat
bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte
tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og de
angivne strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved
de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens 10. kapitel.
2.2. Fremrykket
udbetaling af skattekreditter for indkomståret
2019
2.2.1. Gældende ret
Selskaber m.v. og selvstændigt
erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, har mulighed
for at få udbetalt skatteværdien af den del af deres
underskud, der stammer fra forsknings- og udviklingsaktiviteter,
såkaldte skattekreditter. Der kan udbetales
skatteværdien af op til 25 mio. kr. årligt, hvilket ved
en selskabsskattesats på 22 pct. svarer til, at der kan
udbetales op til 5,5 mio. kr. årligt.
Virksomhedsordningen indebærer, at
selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at opnå
visse skattemæssige fordele, som f.eks. kapitalselskaber har
mulighed for. Det drejer sig bl.a. om fuld fradragsværdi for
finansielle udgifter.
Anmodning om udbetaling af skattekreditter
indgives efter gældende regler samtidig med afgivelsen af
oplysningsskemaet for det pågældende indkomstår.
Udbetalingen af skatteværdien af den del af underskuddet, der
hidrører fra forsknings- og udviklingsaktiviteter
(skattekreditter), sker herefter i forbindelse med
opgørelsen af slutskatten i november året efter det
indkomstår, som de afholdte udgifter til forsknings- og
udviklingsaktiviteter vedrører. Efter gældende regler
overfører Skatteforvaltningen skattekreditten til
virksomhedens skattekonto senest 2 bankdage efter den 20. november
i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt
indkomstår senest 2 bankdage efter den 20. november i
kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte
indkomstår træder i stedet for. Er den 20. november en
lørdag eller søndag, overføres betalingen dog
senest 3 bankdage efter den 20. november.
2.2.2. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at selskaber m.v. og
personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i
virksomhedsordningen, efter anmodning til Skatteforvaltningen skal
kunne opnå fremrykket udbetaling af skattekreditter, der
vedrører indkomståret 2019. Det foreslås
således, at der gives mulighed for fremrykket udbetaling af
skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der i
indkomståret 2019 straksafskrives som forsøgs- og
forskningsudgifter efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, eller
afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.
Anmodning om fremrykning af udbetalingen af
skattekreditter for indkomståret 2019 skal ske senest den 15.
maj 2020, således at Skatteforvaltningen kan nå at
foretage sagsbehandling med henblik på, at udbetalingen kan
ske i juni måned. Anmodningen skal vedlægges
oplysninger om karakteren af og størrelsen af de konkrete
udgifter, der er afholdt i indkomståret 2019, og som ved
afgivelsen af oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for
det pågældende indkomstår straksafskrives som
forsøgs- og forskningsudgifter efter ligningslovens § 8
B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Det
foreslås, at anmodningen om fremrykket udbetaling af
skattekreditter skal påtegnes af en uafhængig godkendt
revisor.
Hvis der er sket udbetaling med et
større beløb, end reglerne i ligningslovens § 8
X berettiger til, vil det for meget udbetalte beløb blive
opkrævet. Selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4, 3.
pkt., og § 30 om opkrævning af restskat finder
tilsvarende anvendelse.
Fremrykningen vil indebære, at
udbetaling af skattekreditten sker i løbet af juni
måned 2020. Udbetaling skal så vidt muligt ske senest
den 30. juni 2020.
2.3. Midlertidig
udskydelse af angivelses- og betalingsfrister for
lønsumsafgift
2.3.1. Gældende ret
Lønsumsafgift betales efter
gældende regler efter fire metoder, der varierer på
henholdsvis afgiftsgrundlag og afgiftssats.
Metode 1
gælder for organisationer, fonde, foreninger, virksomheder
med momsfritagne spilydelser, og visse offentlige virksomheder. Der
betales 6,37 pct. af lønsummen.
Metode 2
gælder for virksomheder inden for den finansielle sektor. Det
er en konkret vurdering, om en virksomhed anses for at
tilhøre den finansielle sektor, men for at være
omfattet af metode 2 skal virksomhedens finansielle ydelser og
forsikrings- og genforsikringsydelser udgøre virksomhedens
hovedaktivitet. Hvis de finansielle og forsikringsmæssige
ydelser er virksomhedens biaktivitet, skal betalingen af
lønsumsafgift for disse ydelser ikke foregå efter
metode 2. Dog skal virksomheder, der over for offentligheden
fremtræder som finansiel virksomhed, altid bruge metode 2.
Der skal betales 15,2 pct. af lønsummen i 2020.
Metode 3
gælder for udgivelse og import af aviser, herunder aviser
leveret elektronisk. Der betales 3,54 pct. af værdien af
salget af aviser.
Metode 4
gælder for virksomheder, der ikke er omfattet af de andre
metoder, såfremt virksomheden er drevet i selskabsform eller
som personligt drevet virksomhed. Det drejer sig særligt om
læger, tandlæger, fysioterapeuter og andre behandlere,
vognmænd, bedemænd og undervisere. Desuden bruger
detailhandelsvirksomheder og lignende, der f.eks. sælger
forsikrings- eller genforsikringsydelser, denne metode.
Afgiftsgrundlaget ved metode 4 er
virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller
fradrag af underskud med visse reguleringer af selvstændig
erhvervsvirksomhed i indkomståret, jf.
lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1.
Virksomheder, der skal betale
lønsumsafgift efter metode 4 og har ansatte i virksomheden,
skal løbende foretage en foreløbig opgørelse
og indbetaling af afgiften alene på grundlag af virksomhedens
lønsum. Opgørelsesperioden for den foreløbige
opgørelse er kvartalet, og virksomheden skal efter
udløbet af opgørelsesperioden angive virksomhedens
lønsum og afgiftens størrelse, jf.
lønsumsafgiftslovens § 6 a.
For alle virksomheder, der betaler
lønsumsafgift efter metode 4, gælder, at der skal
foretages en endelig opgørelse af lønsumsafgiften
på grundlag af virksomhedens samlede afgiftsgrundlag, dvs.
med tillæg af overskud eller fradrag af underskud, jf.
lønsumsafgiftslovens § 6 b. Den endelige
opgørelse af lønsumsafgiften foretages ved at
regulere den foreløbige opgørelse i forhold til
virksomhedens samlede afgiftsgrundlag. Ved den endelige
opgørelse er opgørelsesperioden
indkomståret.
I lønsumsafgiftslovens § 6 b, stk.
2, bestemmes det, at personligt ejede virksomheder senest skal
angive afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse den 15.
august, der følger mindst 5 måneder efter
indkomstårets udløb. Dvs. personligt ejede
virksomheder, hvis indkomstår udløb senest den 28.
februar 2019, skal angive afgiftsgrundlaget og afgiftens
størrelse senest den 17. august 2020.
Andre virksomheder end personligt ejede
virksomheder skal senest den 15. i den ottende måned efter
udløbet af indkomståret angive afgiftsgrundlaget og
afgiftens størrelse, jf. lønsumsafgiftslovens §
6 b, stk. 3. Disse andre virksomheder, hvis indkomstår
dækkede perioden fra og med den 1. september 2018 til og med
den 31. august 2019, skal angive afgiftsgrundlaget og afgiftens
størrelse senest den 15. april 2020.
Lønsumsafgiften forfalder til betaling
den 1. i den måned, hvor fristen for indbetaling
udløber, dvs. den 1. i måneden efter kvartalets
udløb, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4.
Angivelses- og betalingsfristen for den
løbende lønsumsafgift af lønsum er 15 dage
efter kvartalets udløb, jf. opkrævningslovens §
2, stk. 2 og 4. Hvis den sidste rettidige indbetalingsdag falder
på en banklukkedag, forlænges fristen til den
efterfølgende bankdag, jf. opkrævningslovens § 2,
stk. 3.
I opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1.
pkt., er det bestemt, at hvis Skatteforvaltningen efter
afleveringsfristens udløb ikke har modtaget angivelse for en
afregningsperiode, kan Skatteforvaltningen fastsætte
virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt
til et skønsmæssigt beløb. Det gælder
ifølge 2. pkt. tilsvarende, hvis Skatteforvaltningen efter
udløbet af fristen for indberetning for en afregningsperiode
ikke har modtaget indberetning af indeholdte beløb omfattet
af § 2, stk. 1, 4. pkt. Tilsvaret skal ifølge § 4,
stk. 1, 3. pkt., betales senest 14 dage efter påkrav.
Der er i opkrævningslovens § 4 a,
stk. 1, hjemmel til, at Skatteforvaltningen kan give den
afgiftspligtige et påbud om at efterleve de i § 2, stk.
1 og 2, fastsatte bestemmelser og pålægge den
afgiftspligtige daglige bøder (tvangsbøder) efter
§ 18 a, indtil påbuddet efterleves. Hvis der er
foretaget en foreløbig fastsættelse af tilsvaret
bestående af lønsumsafgift, kan disse midler -
påbud og tvangsbøder - således tages i
anvendelse for at få den afgiftspligtige til at opfylde sin
pligt til at foretage en korrekt angivelse af
lønsumsafgift.
2.3.2. Den
foreslåede ordning
Det foreslås at udskyde angivelses- og
betalingsfrister for lønsumsafgift som følge af
situationen med covid-19.
For virksomheder, der er
lønsumsafgiftspligtige efter metode 4, foreslås det
derfor at forlænge angivelsesfristen med 6 uger for
opgørelsesperioden vedrørende andet kvartal 2020, og
at angivelsesfristen for tredje kvartal skal forlænges med 4
uger. Det foreslås, at angivelsesfristen for andet kvartal
vil skulle være den 1. september fremfor den 15. juli 2020,
og angivelsesfristen for tredje kvartal vil skulle være den
16. november fremfor den 15. oktober 2020.
Der foreslås ingen udskydelse af
betalingsfristen på 14 dage for det foreløbige
beløb, som Skatteforvaltningen i medfør af
opkrævningslovens § 4, stk. 1, skønsmæssigt
har fastsat tilsvaret af lønsumsafgift til, hvis den
afgiftspligtige ikke som foreskrevet har foretaget en rettidig
angivelse af lønsumsafgift. En manglende opfyldelse af
pligten til rettidig angivelse af lønsumsafgift har som
konsekvens, at Skatteforvaltningen i medfør af
opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, kan give den
afgiftspligtige et påbud og pålægge den
afgiftspligtige daglige bøder (tvangsbøder) efter
§ 18 a, indtil påbuddet efterleves. En afgiftspligtig
virksomhed vil kunne erstatte den foreløbige
fastsættelse, der af Skatteforvaltningen måtte
være foretaget for tilsvaret for de pågældende
afgiftsperioder, med en angivelse af det korrekte beløb, der
herefter vil skulle betales i overensstemmelse med de udskudte
betalingsfrister, der foreslås for disse afgiftsperioder, jf.
ovenfor.
2.4. Midlertidig
forhøjelse af beløbsgrænsen for kreditsaldo
på skattekontoen
2.4.1. Gældende ret
Virksomheders indbetaling af indeholdt A-skat
og arbejdsmarkedsbidrag, moms m.v. skal ske til skattekontoen, jf.
opkrævningslovens § 16, nr. 1. Ind- og udbetalinger af
skatter og afgifter m.v. modregnes automatisk efter et
saldoprincip, jf. § 16 a, stk. 1, 1. pkt.
Hvis den samlede sum af registrerede forfaldne
krav på virksomhedens konto overstiger den samlede sum af
registrerede og forfaldne tilgodehavender til virksomheden,
udgør forskellen (debetsaldoen) det samlede beløb,
som virksomheden skylder Skatteforvaltningen, jf.
opkrævningslovens § 16 a, stk. 2, 1. pkt. Hvis den
samlede sum af registrerede og forfaldne krav på
indbetalinger fra virksomheden derimod er mindre end de
registrerede og forfaldne krav på udbetalinger til
virksomheden, udgør forskellen (kreditsaldoen) virksomhedens
samlede tilgodehavende fra Skatteforvaltningen, jf. 2. pkt.
Krav på ind- og udbetalinger registreres
efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 3, på
skattekontoen fra det tidspunkt, hvor der er sket angivelse heraf,
eller hvor kravene med sikkerhed kan opgøres.
Krav på indbetalinger fra virksomheder
påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra
den seneste rettidige betalingsdag for beløbet, jf.
opkrævningslovens § 16 a, stk. 4. Indbetalinger fra
virksomheder til opfyldelse af krav efter opkrævningslovens
§ 16 a, stk. 4, påvirker (krediteres)
saldoopgørelsen efter stk. 2 fra indbetalingsdagen uanset
betalingsmetoden, jf. stk. 5.
Tilgodehavender til virksomheder omfattet af
opkrævningslovens kapitel 5 om skattekontoen påvirker
(krediteres) saldoopgørelsen efter opkrævningslovens
§ 16 a, stk. 2, fra det tidspunkt, hvor beløbet kan
opgøres efter § 12 om udbetaling af blandt andet
negativ moms, jf. § 16 a, stk. 6. Udbetalinger til
virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 6 påvirker
(debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 på det
tidspunkt, hvor der sker udbetaling til virksomheden, jf. stk.
7.
For indbetalinger til skattekontoen
gælder et såkaldt FIFO-princip (first in, first out),
jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 8, der bestemmer, at
hvor virksomheders indbetaling helt eller delvist anvendes til
betaling af en debetsaldo, der er sammensat af flere krav,
går betalingen først til dækning af det
ældst forfaldne krav. Der kan således ikke ske en
øremærket indbetaling til skattekontoen.
I opkrævningslovens § 16 c, stk. 1,
er det bestemt, at en debetsaldo forrentes med den rente, der er
fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og
tilskrives månedligt. Renten er ikke fradragsberettiget. En
debetsaldo på 200 kr. eller derunder forrentes ikke efter
registreringen af virksomhedens ophør. For toldskyld
gælder ifølge § 16 c, stk. 2, at en sådan
uanset stk. 1 forrentes med renten fastsat i EU-toldkodeksens
artikel 114. En kreditsaldo forrentes ikke, jf.
opkrævningslovens § 16 c, stk. 3.
Hvis en debetsaldo for en virksomhed
overstiger 5.000 kr., skal hele beløbet indbetales straks,
og Skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev herom til
virksomheden, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 1.
pkt. Skatteforvaltningen udsender ikke rykkerbreve om en debetsaldo
på 5.000 kr. eller derunder, jf. 2. pkt. Rykkerbrev udsendes
dog ifølge 3. pkt. til ophørte virksomheder,
også hvor debetsaldoen er større end 200 kr. og mindre
end 5.000 kr. Betales beløbet ikke inden den frist, der er
fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet overgives til
inddrivelse, jf. 4. pkt. Et beløb, der overgives til
inddrivelse, vil fremgå af skattekontoen, jf. 5. pkt. Der
pålægges gebyr efter § 6 ved udsendelse af
rykkerbrev, jf. § 16 c, stk. 4, 6. pkt.
En kreditsaldo udbetales til virksomhedens
NemKonto, medmindre virksomheden har ønsket en
beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo, jf.
opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, 1. pkt. En
beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo kan
ifølge 2. pkt. højst udgøre 200.000 kr.
Udbetaling af en kreditsaldo kan ikke ske, før der kan
udbetales mindst 200 kr., jf. 3. pkt. Virksomheder kan uanset 3.
pkt. anmode om at få ethvert beløb uanset
størrelse udbetalt, jf. 4. pkt. Udbetaling af en kreditsaldo
kan ifølge 5. pkt. ikke ske, hvis virksomheden mangler at
indsende angivelser for afsluttede perioder eller at give
Skatteforvaltningen oplysninger efter skattekontrollovens § 2,
jf. § 12, stk. 4. En kreditsaldo på 200 kr. eller
derunder tilhørende en ophørt virksomhed bortfalder 3
år efter registreringen af virksomhedens ophør, jf. 6.
pkt. Fristen efter 6. pkt. kan ikke afbrydes eller suspenderes, jf.
7. pkt.
I opkrævningslovens § 16 c, stk. 6,
1. pkt., er det bestemt, at udbetaling af en kreditsaldo afventer
forfaldne skatte- og afgiftskrav, hvis kravet har sidste rettidige
betalingsfrist inden for 5 hverdage fra kreditsaldoens
opståen. Opstår kreditsaldoen, som følge af at
virksomhedens tilsvar for en afregningsperiode er negativt,
udbetales kreditsaldoen ifølge 2. pkt. dog senest efter
fristen i § 12, stk. 2, hvorefter udbetaling af et negativt
tilsvar sker senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen
henholdsvis indberetningen for den pågældende
periode.
Med § 9 i lov nr. 211 af 17. marts 2020
er der for perioden fra og med den 25. marts 2020 til og med den
30. november 2020 gennemført en forhøjelse af
beløbsgrænsen for kreditsaldoen på skattekontoen
fra 200.000 kr. til 10 mio. kr. Forhøjelsen skyldes et
ønske om at afbøde de eventuelle negative
konsekvenser, som de med loven gennemførte udskydelser af en
række betalingsfrister for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og
moms måtte påføre visse virksomheder uden det
likviditetsbehov, som er hovedsigtet med loven. Da udskydelsen er
obligatorisk for alle virksomheder, vil også virksomheden
uden et likviditetsbehov skulle indbetale A-skat,
arbejdsmarkedsbidrag og moms til skattekontoen på senere
tidspunkter end ellers. Dette vil potentielt kunne udløse
negative bankrenter for den periode, hvor det beløb, der
skal betales til skattekontoen, i stedet måtte skulle
stå på en konto hos et pengeinstitut.
2.4.2. Den
foreslåede ordning
En udskydelse af betalingsfristerne for
indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms m.v.
medfører, at virksomhederne skal vente længere tid med
at foretage deres indbetaling af indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag samt moms m.v. til skattekontoen. Dette vil
potentielt kunne udløse negative bankrenter for den periode,
hvor det beløb, der skal betales til skattekontoen, i stedet
måtte skulle stå på en konto hos et
pengeinstitut. Som følge heraf foreslås det
midlertidigt at forhøje beløbsgrænsen for
kreditsaldoen på skattekontoen til 100 mia. kr. i perioden
fra og med den 7. maj 2020 til og med den 1. april 2021.
Det foreslås, at forhøjelsen af
beløbsgrænsen skal gælde fra og med den 7. maj
2020, dvs. to dage efter den foreslåede
ikrafttrædelsesdato den 5. maj 2020. Hermed tages
højde for, at Skatteforvaltningen efter lovens
ikrafttræden skal foretage en systemmæssig tilretning
af skattekontoen for at kunne forhøje
beløbsgrænsen for kreditsaldoen til det
foreslåede beløb på 100 mia. kr.
Ved en gennemførelse af den
foreslåede ændring, der foreslås at skulle ske
ved en nyaffattelse af § 9 lov nr. 211 af 17. marts 2020 om
midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag, B-skat og foreløbigt
arbejdsmarkedsbidrag samt midlertidig udskydelse af angivelses- og
betalingsfrister og forlængelse af afgiftsperioder for moms
m.v., vil ikke kun beløbsgrænsen for kreditsaldoen
på skattekontoen blive forhøjet fra 10 mio. kr. til
100 mia. kr. Perioden, hvor den forhøjede
beløbsgrænse vil være gældende, vil
desuden blive forlænget fra den 30. november 2020 til den 1.
april 2021. Den foreslåede forlængelse af perioden
hænger sammen med den i lovforslagets §§ 1-4
foreslåede låneordning. Efter lovforslagets § 6,
stk. 1, foreslås eventuelle lån at skulle
tilbagebetales senest den 1. april 2021 via indbetaling til
skattekontoen. Ved at forlænge perioden med den
forhøjede beløbsgrænse skal det sikres, at
virksomheder, der måtte ønske at tilbagebetale
lånet til skattekontoen tidligere end 5 hverdage før
den sidste rettidige betalingsfrist, dvs. den 1. april 2021, kan
gøre dette uden at få tilbagebetalt det beløb,
der vil overstige den normale beløbsgrænse på
200.000 kr., der efter den 30. november 2020 atter vil være
gældende.
Gennemføres en sådan
ændring, vil virksomheder i praksis ikke risikere at skulle
betale mere i negativ bankrente fra og med den 7. maj 2020 end
før udskydelsen af betalingsfristerne, og statens
lånebehov, der følger af forlængelsen af
betalingsfristerne, vil blive mindre. I denne helt
ekstraordinære situation findes det således at
være hensigtsmæssigt midlertidigt at foretage et
markant løft af loftet over skattekontoen.
Det foreslås således, at der for
perioden fra og med den 25. marts 2020 til og med den 6. maj 2020
stadig skal gælde en beløbsgrænse på 10
mio. kr., mens det for den resterende del af perioden, dvs. fra og
med den 7. maj 2020 til og med den 1. april 2021, foreslås,
at beløbsgrænsen forhøjes til 100 mia. kr.
Det vil forudsætte store og komplicerede
systemtekniske ændringer, hvis beløbsgrænsen for
kreditsaldoen helt ophæves på skattekontoen. På
baggrund heraf foreslås det i stedet at fastsætte
beløbsgrænsen så højt, at virksomhederne
i praksis ikke risikerer at skulle betale mere i negativ bankrente
fra og med den 7. maj 2020 som følge af udskydelsen af
betalingsfristerne. Det er vurderingen, at dette opnås med en
beløbsgrænse på 100 mia. kr.
2.5. Bemyndigelse
til at forlænge frister fastsat under hensyn til
oplysningsfristerne i skattekontrolloven
2.5.1. Gældende ret
Skattekontrolloven indeholder i kapitel 1 om
pligt til at give Skatteforvaltningen oplysninger om den
skattepligtige indkomst m.v. et afsnit om oplysningsfrister. I den
tidligere skattekontrollov blev oplysningsfristerne benævnt
selvangivelsesfrister.
Efter reglerne om oplysningsfrister skal
fysiske personer, der modtager en årsopgørelse give
Skatteforvaltningen oplysninger om skattepligtig indkomst som
nævnt i skattekontrollovens § 2 senest den 1. maj i
året efter indkomstårets udløb. Det gælder
dog ikke visse skattepligtige, herunder små
selvstændigt erhvervsdrivende f.eks. med
forældreudlejning, som modtager en årsopgørelse.
Sådanne små selvstændigt erhvervsdrivende skal
senest den 1. juli i året efter indkomstårets
udløb give Skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i
§ 2.
Fysiske personer, herunder selvstændigt
erhvervsdrivende, som skal udfylde et oplysningsskema, skal give
Skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2 senest
den 1. juli i året efter indkomstårets
udløb.
Selskaber og andre juridiske personer, bortset
fra dødsboer omfattet af dødsboskatteloven, skal give
Skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2 senest 6
måneder efter indkomstårets udløb.
Udløber indkomståret i perioden fra og med den 1.
februar til og med den 31. marts, skal oplysninger som nævnt
i § 2 dog gives senest den 1. september samme år.
Udløber oplysningsfristen dagen
før eller på en lørdag, søndag eller
helligdag, anses oplysningerne for rettidigt givet, hvis den
skattepligtige giver Skatteforvaltningen oplysningerne senest den
førstkommende hverdag kl. 9.00.
Endeligt indeholder afsnittet om
oplysningsfrister i § 14 en mulighed for Skatteforvaltningen
til efter den skattepligtiges anmodning at forlænge
oplysningsfristen for den pågældende, hvis
særlige forhold taler herfor.
Efter bestemmelsens stk. 2 kan
skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil,
desuden i særlige tilfælde forlænge
oplysningsfristen for grupper af skattepligtige.
Bemyndigelsen i § 14, stk. 2, har
skatteministeren i den nuværende covid-19-situation udnyttet
til at give direktøren for Skattestyrelsen en bemyndigelse
til at forlænge oplysningsfristen for grupper af
skattepligtige, som med baggrund i den nuværende situation
findes at have behov for at få forlænget
oplysningsfristerne. Skattestyrelsens direktør har
forlænget oplysningsfristen for stort set samtlige grupper af
skattepligtige til den 1. september 2020. Dette fremgår af
Skattestyrelsens hjemmeside på SKAT.dk.
Skattelovgivningen indeholder en række
bestemmelser med frister, som er fastsat under hensyn til
oplysningsfristerne i skattekontrollovens §§ 10-13. Der
er typisk tale om oplysninger, som ikke er egentlige
indkomstoplysninger, men hvor oplysningerne har betydning for valg
af skatteordning m.v.
Som eksempel kan nævnes
kildeskattelovens § 5 D, hvorefter den skattepligtige ved
afgivelse af oplysninger til Skatteforvaltningen efter
skattekontrollovens § 2 for et indkomstår skal
tilkendegive, om der skal foretages beskatning efter
kildeskattelovens regler om grænsegængere. Den
skattepligtige kan ændre sin beslutning. Tilkendegivelse
herom skal ske til Skatteforvaltningen senest den 30. juni i det
andet kalenderår efter indkomstårets udløb.
Pensionsbeskatningslovens § 18 om bl.a.
ophørspension foreskriver, at indbetalinger til en
ophørspension kan fradrages ved indkomstopgørelsen
for det eller de indkomstår, hvori den skattepligtiges
virksomhed er afstået, hvis indbetalingerne foretages senest
den 1. juli i det umiddelbart efterfølgende
indkomstår. Hvis den skattepligtiges indkomstår ikke er
sammenfaldende med kalenderåret, er den nævnte frist
for indbetaling dog den 1. juli i kalenderåret efter det
kalenderår, som det indkomstår, hvori virksomheden er
afstået, træder i stedet for.
Endvidere kan nævnes
virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, hvorefter den
skattepligtige ved afgivelse af oplysninger til Skatteforvaltningen
efter skattekontrollovens § 2 for et indkomstår skal
tilkendegive, om virksomhedsordningen skal anvendes for det
pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan
ændre sin beslutning om, hvorvidt virksomhedsordningen skal
anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ifølge
bestemmelsen ske til Skatteforvaltningen senest den 30. juni i det
andet kalenderår efter udløbet af
indkomståret.
Det bemærkes, at de ovenfor nævnte
eksempler på bestemmelser, der indeholder frister, som er
fastsat under hensyn til oplysningsfristerne i skattekontrollovens
§§ 10-13, ikke er udtømmende.
2.5.2. Den
foreslåede ordning
Forslaget går ud på, at
skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, skal
kunne forlænge frister i skatte- og afgiftslovgivningen, som
er fastsat under hensyn til oplysningsfristerne i
skattekontrollovens §§ 10-13, når det må
anses for umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for
grupper af skattepligtige at opfylde fristerne.
Baggrunden for forslaget er at give bl.a.
revisorerne bedre mulighed for at hjælpe virksomhederne med
at håndtere den akutte udfordring, som covid-19 har
medført. Udfordringen for virksomhederne har bl.a.
ført til, at Folketinget med vedtagelsen den 2. april 2020
af lovforslag L 168 A om bemyndigelse til midlertidig fravigelse af
virksomheders pligter på selskabs- og regnskabsområdet
i forbindelse med covid-19 har gjort det muligt for
erhvervsministeren at udskyde fristen for indberetning af
selskabernes årsrapporter. Det er sket med 3 måneder,
dvs. til ultimo august i år.
Endvidere har udfordringen for virksomhederne
ført til, at skatteministeren efter skattekontrolloven
§ 14, stk. 2, har bemyndiget direktøren for
Skattestyrelsen til at forlænge oplysningsfristen.
Oplysningsfristen er således forlænget til den 1.
september 2020 for stort set alle grupper af skattepligtige.
Skatte- og afgiftslovgivningen indeholder som
nævnt en række bestemmelser, som indeholder frister,
der er fastsat under hensyn til oplysningsfristerne i
skattekontrollovens §§ 10-13. De nævnte eksempler
på sådanne bestemmelser i afsnit 2.5.1 i de almindelige
bemærkninger er ikke udtømmende, men det vurderes, at
fristerne i sådanne bestemmelser ligeledes bør
forlænges.
Det vurderes i den forbindelse, at
direktøren for Skattestyrelsen mest hensigtsmæssigt
vil kunne vurdere spørgsmål om forlængelse af
frister, der er fastsat under hensyn til oplysningsfristerne, som
er udskudt til 1. september 2020, og at dette vil kunne ske ved en
bemyndigelse fra skatteministeren til direktøren for
Skattestyrelsen.
Det foreslås således, at
skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, kan
forlænge frister i skatte- og afgiftslovgivningen, når
det må anses for umuligt eller uforholdsmæssig
vanskeligt for grupper af skattepligtige at opfylde fristerne i de
bestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen, som er fastsat under
hensyn til en oplysningsfrist i skattekontrollovens §§
10-13. I en række situationer vil forlængelsen af
oplysningsfristerne, som skatteministeren gav bemyndigelse til den
31. marts 2020, ikke kunne effektueres med den ønskede
effekt, hvis øvrige frister, der er fastsat under hensyn til
oplysningsfristerne, ikke samtidig forlænges. Det
foreslås derfor, at sådanne andre frister, der
udløber i kalenderåret 2020, med tilknytning til
oplysningsfristerne i skattekontrollovens §§ 10-13
tilsvarende skal kunne forlænges. Det foreslås, at
fristforlængelsen skal kunne ske for grupper af
skattepligtige, dvs. uden at den skattepligtige vil skulle anmode
om tilladelse til fristforlængelse.
3. Økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Forslaget skønnes samlet set at
medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 735 mio.
kr. i 2020 og 265 mio. kr. i 2021. Efter tilbageløb og
adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre 450
mio. kr. i 2020 og 155 mio. kr. i 2021, jf. tabel 1.
Finansårsvirkningen i 2020 udgør 27,4 mia. kr., idet
udbetaling af lånene medregnes ved opgørelsen af
finansårsvirkningen. Forslaget skønnes at
medføre et varigt mindreprovenu på 10 mio. kr. efter
tilbageløb og adfærd.
Tabel
1. Samlet provenuvirkning som
følge af lovforslaget | Mio. kr. (2020-niveau) | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | Varigt | Finansår 2020 | Umiddelbar virkning | -735 | -265 | - | - | - | - | -10 | -27.420 | Virkning efter tilbageløb | -490 | -170 | - | - | - | - | -10 | - | Virkning efter tilbageløb og
adfærd | -450 | -155 | - | - | - | - | -10 | - | Anm. : Afrundet til nærmeste 5 mio.
kr. |
|
Der skønnes ingen økonomiske
eller implementeringsmæssige konsekvenser for regionerne og
kommunerne.
Lovforslaget vurderes at medføre
administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på i alt
ca. 21 mio. kr., hvoraf hovedparten af udgifterne falder i 2020.
Skønnet er behæftet med betydelig usikkerhed.
3.1. Udbetaling af
beløb svarende til angivet moms og lønsumsafgift som
rentefrie lån
Forslaget skønnes samlet set at
medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 710 mio.
kr. i 2020 og 265 mio. kr. i 2021. Efter tilbageløb og
adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre 420
mio. kr. i 2020 og 155 mio. kr. i 2021, jf. tabel 2.
Finansårsvirkningen i 2020 udgør 27,4 mia. kr., idet
udbetaling af lånene medregnes ved opgørelsen af
finansårsvirkningen. Forslaget skønnes at
medføre et varigt mindreprovenu på 5 mio. kr. efter
tilbageløb og adfærd. Provenuvirkningen for forslagets
enkeltdele er uddybet nedenfor.
Tabel
2. Provenuvirkning ved udbetaling af
beløb svarende til angivet moms og lønsumsafgift som
rentefrie lån | Mio. kr. (2020-niveau) | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | Varigt | Finansår 2020 | Umiddelbar virkning | -710 | -265 | - | - | - | - | -10 | -27.400 | Virkning efter tilbageløb | -465 | -170 | - | - | - | - | -10 | - | Virkning efter tilbageløb og
adfærd | -420 | -155 | - | - | - | - | -5 | - | Anm. : Afrundet til nærmeste 5 mio.
kr. |
|
Det skønnes, at der kan blive udbetalt
lån til små og mellemstore virksomheder med positive
momstilsvar på op til i alt ca. 35 mia. kr., svarende til
deres indbetalte moms vedrørende henholdsvis 2. halvår
2019 og 4. kvartal 2019. Det skønnes herudover, at der kan
blive udbetalt lån til metode 4 virksomheder på ca. 425
mio. kr., svarende til deres lønsumsafgiftsbetaling
vedrørende 1. kvartal 2020 og ¼ af deres
årsafregning af lønsumsafgift vedrørende
indkomståret 2019. Skønnene er baseret på den
seneste økonomiske fremskrivning fra december 2019.
Det skønnes, at indførelsen af
den foreslåede låneordning vedrørende moms og
lønsumsafgift samlet medfører et umiddelbart
mindreprovenu på ca. 970 mio. kr., som fordeler sig med 710
mio. kr. i 2020 og 265 mio. kr. i 2021. Efter tilbageløb og
adfærd skønnes mindreprovenuet samlet set at
udgøre 580 mio. kr. fordelt på 420 mio. kr. i 2020 og
155 mio. kr. i 2021. Der er ved opgørelse af
tilbageløb og adfærdsvirkninger taget udgangspunkt i
standardforudsætninger for ændringer i
selskabsskattegrundlaget. Finansårsvirkningen i 2020
skønnes at udgøre knap 27,4 mia. kr., idet udbetaling
af lånet medregnes ved opgørelsen af
finansårsvirkningen.
Det er forbundet med stor usikkerhed at
skønne over, i hvilket omfang låneordningen for moms
og lønsumsafgift vil blive udnyttet, og om den fulde
låneperiode udnyttes. Det er ved opgørelsen af
provenuvirkningen lagt til grund, at ca. 75 pct. af det mulige
låneomfang udnyttes, og at løbetiden på
lånene er ca. 11 måneder. Der er lagt en rente på
4 pct. p.a. til grund, hvilket hovedsageligt afspejler den
øgede kreditrisiko som staten påtager sig ved
låneordningen.
Forslaget medfører en skatteudgift
svarende til den umiddelbare virkning af forslaget.
Lovforslagets initiativ vedrørende
låneordning for små og mellemstore virksomheder
vurderes at medføre udgifter for Skatteforvaltningen
på 3,6 mio. kr. i 2020 til administration af udbetalinger,
øget vejledningsindsats og systemunderstøttelse.
Dertil kommer kontrol og svigforebyggelse, der med væsentlig
usikkerhed vurderes at medføre udgifter for
Skatteforvaltningen på 5,4 mio. kr. i 2020.
Lovforslagets initiativ vedrørende
låneordninger for metode 4-virksomheder vurderes at
medføre udgifter for Skatteforvaltningen på 2,2 mio.
kr. i 2020 til administration af udbetalinger, øget
vejledningsindsats og systemunderstøttelse. Dertil kommer
kontrol og svigforebyggelse, der med væsentlig usikkerhed
vurderes at medføre udgifter for Skatteforvaltningen
på 0,8 mio. kr. i 2020.
Hertil kommer udgifter til udvikling af
blanketter til begge låneordninger hos Skatteforvaltningen,
der samlet vurderes at udgøre ca. 0, 3 mio. kr. i 2020.
3.2. Fremrykket
udbetaling af skattekreditter for indkomståret
2019
De årlige udbetalinger af
skattekreditter udgør ca. 1 mia. kr. En fremrykning af
udbetalingen af skattekreditter vedrørende
indkomståret 2019 fra november til juni 2020 skønnes
at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 25 mio.
kr. i form af et rentetab samt evt. et tab på debitorer, jf.
tabel 3.
Tabel
3. Provenuvirkning ved fremrykket
udbetaling af skattekreditter for indkomståret
2019 | Mio. kr. (2020-niveau) | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | Varigt | Finansår 2020 | Umiddelbar virkning | -25 | - | - | - | - | - | 0 | -25 | Virkning efter tilbageløb | -25 | - | - | - | - | - | 0 | - | Virkning efter tilbageløb og
adfærd | -25 | - | - | - | - | - | 0 | - | Anm. : Afrundet til nærmeste 5 mio.
kr. |
|
Provenuskønnet er forbundet med
usikkerhed, herunder i forhold til om muligheden for at fremrykke
udbetalingerne vil blive fuldt udnyttet. Hertil kommer at tabet
på debitorer vanskeligt lader sig kvantificere.
Det fremrykkede udbetalingstidspunkt forventes
ikke at være forbundet med tilbageløb og
adfærdsændringer af nævneværdig betydning
for de offentlige finanser.
Med den fremrykkede udbetaling forøges
den eksisterende skatteudgift forbundet med skattekreditordningen
med et beløb svarende til det umiddelbare mindreprovenu.
Forslaget har ikke provenumæssige konsekvenser for
kommunerne.
Lovforslagets initiativ vedrørende
fremrykket udbetaling af skattekreditter for indkomståret
2019 vurderes at medføre udgifter for Skatteforvaltningen
på 3,7 mio. kr. i 2020 til kontrol og øget
vejledningsindsats.
3.3. Midlertidig udskydelse af angivelses- og
betalingsfrister for lønsumsafgift
Virksomheder, der er
lønsumsafgiftspligtige efter metode 4 og afregner
kvartalsvis, vil med forslaget få forlænget
angivelsesfristen med 6 uger for opgørelsesperioden
vedrørende andet kvartal 2020, og angivelsesfristen for
tredje kvartal forlænges med 4 uger. Det skønnes, at
disse virksomheder betaler ca. 275 mio. kr. i lønsumsafgift
pr. kvartal. Skønnene er baseret på den seneste
økonomiske fremskrivning fra december 2019, hvor der
således ikke er taget højde for effekterne af den
aktuelle økonomiske situation.
Udskydelse af angivelses- og betalingsfrister
for lønsumsafgiften skønnes at medføre et
umiddelbart mindreprovenu på ca. 0,3 mio. kr. for staten og
ca. 0,2 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2020.
Der er ved opgørelse af tilbageløb og
adfærdsvirkninger taget udgangspunkt i
standardforudsætninger for ændringer i
selskabsskattegrundlaget. Finansårsvirkningen skønnes
at udgøre ca. 0,3 mio. kr. i 2020. Udskydelse af
betalingsfristen for lønsumsafgift skønnes ikke at
medføre en nævneværdig varig
provenuvirkning.
Længere kredittid vurderes desuden at
kunne medføre et tab på debitorer, dvs. virksomheder
som angiver, men ikke betaler deres lønsumsafgift. Det
skyldes, at mulighederne for kontrol og inddrivelse bliver
dårligere, når der går længere tid mellem,
hvornår evt. snyd begås, og momstilsvaret
opgøres, eller der går længere fra
afregningsperiodens afslutning, til lønsumsafgiften skal
være betalt.
Der er lagt en rente på 0,5 pct. p.a.
til grund for opgørelse af rentevirkningen af forslaget.
Denne rente er en summarisk opgjort rente, der bl.a. afspejler
skøn for rentetab og øget kreditrisiko.
Forslaget medfører en skatteudgift
svarende til den umiddelbare virkning af forslaget.
Lovforslagets initiativ vedrørende
udskydelse af betalingsfrist for lønsumsafgift (metode 4)
vurderes at medføre udgifter for Skatteforvaltningen
på 1,9 mio. kr. i 2020 og 3,1 mio. kr. i 2021 til kontrol,
vejledning og systemunderstøttelse.
3.4. Midlertidig
forhøjelse af beløbsgrænsen for kreditsaldo
på skattekontoen
Forslaget om midlertidigt at forhøje
beløbsgrænsen for kreditsaldoen på skattekontoen
skønnes isoleret set ikke at indebære væsentlige
provenumæssige konsekvenser. I det omfang forhøjelsen
medfører forudbetalinger af skat og moms på over 10
mio. kr., vil det skønnede rentetab ved de tidligere
udskydelser af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag og moms blive reduceret.
Lovforslagets initiativ vedrørende
midlertidig ophævelse af loft på skattekontoen vurderes
at medføre udgifter for Skatteforvaltningen på 0,2
mio. kr. i 2020 til vejledning.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Den forslåede låneordning, den
fremrykkede udbetaling af skattekreditter og den foreslåede
udskydelse af betalingsfristerne vil primært bidrage til at
afhjælpe det likviditetspres, som mange virksomheder i
øjeblikket lider under.
4.1. Udbetaling af
beløb svarende til angivet moms og lønsumsafgift som
rentefrie lån
Det skønnes, at den foreslåede
udbetaling af beløb svarende til angivet moms og
lønsumsafgift som rentefrie lån, vil styrke
likviditeten i de berørte virksomheder med i alt ca. 35 mia.
kr. i op til 11 måneder. Forslaget vurderes ikke at
medføre nævneværdige administrative konsekvenser
for erhvervslivet, idet virksomheder alene skal udfylde en blanket
i forbindelse med anmodningen én gang.
4.2. Fremrykket
udbetaling af skattekreditter for indkomståret
2019
Den foreslåede fremrykning af udbetaling
af skattekreditter for indkomståret 2019 vil bidrage til at
styrke den aktuelle likviditet for de virksomheder, der i 2019 har
haft underskud som følge af udgifter til forskning og
udvikling. Den foreslåede fremrykning forventes ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
4.3. Midlertidig
udskydelse af angivelses- og betalingsfrister for
lønsumsafgift
Det skønnes, at den foreslåede
udskydelse af betalingsfristerne for virksomheder, der
lønsumsafgiftspligtige efter metode 4 og afregner
kvartalsvis, vil styrke likviditeten i de berørte
virksomheder med ca. 275 mio. kr. i 6 uger vedrørende 2.
kvartal og ca. 275 mio. kr. i 4 uger vedrørende 3. kvartal.
Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige
administrative konsekvenser for erhvervslivet
4.4. Midlertidig
forhøjelse af beløbsgrænsen for kreditsaldo
på skattekontoen
Forslaget om midlertidigt at forhøje
beløbsgrænsen for kreditsaldoen på skattekontoen
vil give virksomhederne mulighed for at indbetale indeholdt A-skat
og arbejdsmarkedsbidrag samt moms m.v. til skattekontoen tidligere
end efter gældende regler. Det vil give virksomhederne
mulighed for at undgå udfordringer med negative renter, hvis
alternativet er, at beløbene i stedet skal stå
på en konto hos et pengeinstitut indtil betalingsfristen.
5. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen
nævneværdige administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til
EU-retten
Forslaget om at udbetale et beløb
svarende til angivet moms og lønsumsafgift som rentefrie
lån vurderes at indebære statsstøtte, og
ordningen kan derfor først sættes i kraft, når
EU-Kommissionen har godkendt den efter statsstøttereglerne.
Forslaget om midlertidig udskydelse af angivelses- og
betalingsfrister for lønsumsafgift for virksomheder, der er
lønsumsafgiftspligtige efter metode 4 og afregner
kvartalsvis, vurderes ligeledes at udgøre
statsstøtte. Det forventes, at godkendelsen vil foreligge
inden den foreslåede ikrafttrædelsesdato.
Forslaget indeholder derudover ingen
EU-retlige aspekter.
8. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har ikke været udsendt i
høring på grund af forslagets hastende karakter henset
til udbruddet af covid-19. Lovforslaget sendes heller ikke i
høring i forbindelse med fremsættelsen, fordi det skal
hastebehandles i Folketinget.
9.
Sammenfattende skema
|
| Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv
omfang/Hvis nej, anfør "Ingen") | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv
omfang/Hvis nej, anfør "Ingen") |
Økonomiske konsekvenser for
staten | Forslaget om midlertidigt at forhøje
beløbsgrænsen for kreditsaldoen på skattekontoen
vil reducere rentetabet ved de tidligere udskydelser af
betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og
moms. | Lovforslaget skønnes samlet set at
medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 735 mio.
kr. i 2020 og ca. 265 mio. kr. i 2021. Efter tilbageløb og
adfærd skønnes mindreprovenuet til 450 mio. kr. i 2020
og 155 mio. kr. i 2021. Finansårsvirkningen i 2020
skønnes at udgøre 27,4 mia. kr. Det varige
mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd
skønnes at udgøre 10 mio. kr. |
Implementeringskonsekvenser for
staten | Ingen. | Lovforslaget vurderes at medføre
administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på i alt
ca. 21 mio. kr., hvoraf hovedparten af udgifterne falder i 2020.
Skønnet er behæftet med betydelig usikkerhed. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Forslaget styrker likviditeten for de
omfattede virksomheder. Forslaget om midlertidigt at forhøje
beløbsgrænsen for kreditsaldoen på skattekontoen
fjerner en potentiel udfordring med negative renter for de
berørte virksomheder. | Ingen. |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen. | Ingen nævneværdige. |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen. | Ingen nævneværdige. |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen. | Ingen. |
Forholdet til EU-retten | Forslaget om at udbetale et beløb
svarende til angivet moms og lønsumsafgift som rentefrie
lån og forslaget om midlertidig udskydelse af angivelses- og
betalingsfrister for lønsumsafgift vurderes at
indebære statsstøtte til de pågældende
virksomheder. Forslaget indeholder derudover ingen EU-retlige
aspekter. |
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | JA | NEJ X |
Til §
1
Virksomheder, hvis samlede momspligtige
leverancer overstiger 5 mio. kr. årligt, men højst
udgør 50 mio. kr. årligt, anvender kvartalet som
afgiftsperiode, jf. momslovens § 57, stk. 3.
Virksomheder, der anvender
kalenderhalvåret som afgiftsperiode fordi dens samlede
momspligtige leverancer ikke overstiger 5 mio. kr. årligt
efter § 57, stk. 4, kan anmode Skatteforvaltningen om at
anvende kvartalet som afgiftsperiode, jf. momslovens § 57,
stk. 7.
Nyregistrerede virksomheder registreres
ligeledes med kvartalet som afgiftsperiode, jf. momslovens §
47, stk. 5.
Angivelsesfristen for virksomheder med
kvartalet som afgiftsperiode er den 1. i den tredje måned
efter afgiftsperiodens udløb, jf. momslovens § 57, stk.
3.
Momsen forfalder til betaling den 1. i den
måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal senest
indbetales ved angivelsesfristens udløb, jf.
opkrævningslovens § 2, stk. 4.
I opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1.
pkt., er det bestemt, at hvis Skatteforvaltningen efter
afleveringsfristens udløb ikke har modtaget angivelse for en
afregningsperiode, kan Skatteforvaltningen fastsætte
virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt
til et skønsmæssigt beløb. Det gælder
ifølge 2. pkt. tilsvarende, hvis Skatteforvaltningen efter
udløbet af fristen for indberetning for en afregningsperiode
ikke har modtaget indberetning af indeholdte beløb omfattet
af § 2, stk. 1, 4. pkt. Tilsvaret skal ifølge § 4,
stk. 1, 3. pkt., betales senest 14 dage efter påkrav.
Det foreslås, at virksomheder, der efter
momslovens § 57, stk. 3, anvender kvartalet som
afgiftsperiode, efter anmodning til Skatteforvaltningen som et
rentefrit lån kan få udbetalt et beløb svarende
til virksomhedens angivne afgiftstilsvar for fjerde kvartal 2019,
der havde angivelsesfrist den 2. marts 2020.
Det er således en forudsætning for
udbetaling af beløbet, at virksomheden har indgivet en
momsangivelse for fjerde kvartal 2019. Virksomheder, der har
fået fastsat deres momstilsvar foreløbigt for fjerde
kvartal 2019, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 1, vil
således ikke være omfattet af låneordningen,
før virksomheden har indgivet en angivelse for fjerde
kvartal 2019. Såfremt virksomheden har angivet, men ikke
indbetalt momsen for fjerde kvartal 2019, foreslås det, at
virksomheden ikke vil få udbetalt et beløb. Det
skyldes, at den angivne moms vil fremgå af skattekontoen som
en debetsaldo, som efter forslaget til § 7 vil blive
modregnet, inden lånet udbetales. Herved vil debetsaldoen
blive reduceret med lånebeløbet, hvilket svarer til,
at virksomheden de facto får en rentefri henstand på
det angivne beløb, jf. forslaget til § 7.
Det beløb, der foreslås at skulle
kunne udbetales, vil svare til angivelsen for fjerde kvartal 2019,
som virksomheden har indgivet med frist den 2. marts 2020.
Eventuelle efterangivelser eller korrektioner efter den 2. marts
2020 skal ikke tages i betragtning ved opgørelsen af det
udbetalte beløb. Det vil heller ikke være muligt at
anmode om at få udbetalt et beløb, der er mindre end
det angivne.
Det rentefrie lån vil efter forslaget
ikke være skattepligtigt.
Samtidig foreslås det, at visse
virksomheder ikke skal kunne få udbetalt det omtalte
beløb, jf. forslaget til § 5.
Der henvises endvidere til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.1.
Til §
2
Virksomheder, hvis samlede momspligtige
leverancer er højst 5 mio. kr. årligt, anvender
halvåret som afgiftsperiode, jf. momslovens § 57, stk.
4.
Angivelsesfristen for virksomheder med
halvåret som afgiftsperiode er den 1. i den tredje
måned efter afgiftsperiodens udløb, jf. momslovens
§ 57, stk. 4.
Momsen forfalder til betaling den 1. i den
måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal senest
indbetales samtidig med angivelsesfristens udløb, jf.
opkrævningslovens § 2, stk. 4.
I opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1.
pkt., er det bestemt, at hvis Skatteforvaltningen efter
afleveringsfristens udløb ikke har modtaget angivelse for en
afregningsperiode, kan Skatteforvaltningen fastsætte
virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt
til et skønsmæssigt beløb. Det gælder
ifølge 2. pkt. tilsvarende, hvis Skatteforvaltningen efter
udløbet af fristen for indberetning for en afregningsperiode
ikke har modtaget indberetning af indeholdte beløb omfattet
af § 2, stk. 1, 4. pkt. Tilsvaret skal ifølge § 4,
stk. 1, 3. pkt., betales senest 14 dage efter påkrav.
Det foreslås, at virksomheder, der efter
momslovens § 57, stk. 4, anvender kalenderhalvåret som
afgiftsperiode, efter anmodning til Skatteforvaltningen kan som et
rentefrit lån få udbetalt et beløb svarende til
virksomhedens angivne afgiftstilsvar for andet halvår 2019,
der havde angivelsesfrist den 2. marts 2020.
Det er således en forudsætning for
udbetaling af beløbet, at virksomheden har indgivet en
momsangivelse for andet halvår 2019. Virksomheder, der har
fået fastsat deres momstilsvar foreløbigt for andet
halvår 2019, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 1,
foreslås således ikke at skulle være omfattet af
låneordningen, før virksomheden har indgivet en
angivelse for andet halvår 2019. Såfremt virksomheden
har angivet, men ikke indbetalt momsen for andet halvår 2019,
foreslås det, at virksomheden ikke vil få udbetalt et
beløb. Det skyldes, at den angivne moms vil fremgå af
skattekontoen som en debetsaldo, som efter forslaget til § 7
vil blive modregnet inden lånet udbetales. Herved vil
debetsaldoen blive reduceret med lånebeløbet, hvilket
svarer til, at virksomheden de facto får en rentefri henstand
på det angivne beløb, jf. forslaget til § 7.
Det beløb, der foreslås at skulle
kunne udbetales, vil svare til angivelsen for andet halvår
2019, som virksomheden har indgivet med frist den 2. marts 2020.
Eventuelle efterangivelser eller korrektioner efter den 2. marts
2020 vil efter forslaget ikke skulle tages i betragtning ved
opgørelsen af det udbetalte beløb. Det vil heller
ikke være muligt at anmode om at få udbetalt et
beløb, der er mindre end det angivne.
Det rentefrie lån vil efter forslaget
ikke være skattepligtigt.
Samtidig foreslås det, at visse
virksomheder ikke skal kunne få udbetalt det omtalte
beløb, jf. forslaget til § 5.
Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.
Til §
3
Der skal i henhold til
lønsumsafgiftslovens § 1 betales lønsumsafgift
af virksomheder, der leverer momsfritagne varer eller ydelser efter
momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, 3, 5, 6, 10-12, 15, 16 og
19.
Lønsumsafgift betales efter
gældende regler efter fire metoder, der varierer på
henholdsvis afgiftsgrundlag og afgiftssats.
Metode 1
gælder for organisationer, fonde, foreninger, virksomheder
med momsfritagne spilydelser, og visse offentlige virksomheder. Der
betales 6,37 pct. af lønsummen.
Metode 2
gælder for virksomheder inden for den finansielle sektor. Det
er en konkret vurdering, om en virksomhed anses for at
tilhøre den finansielle sektor, men for at være
omfattet af metode 2 skal virksomhedens finansielle ydelser og
forsikrings- og genforsikringsydelser udgøre virksomhedens
hovedaktivitet. Hvis de finansielle og forsikringsmæssige
ydelser er virksomhedens biaktivitet, skal betalingen af
lønsumsafgift for disse ydelser ikke foregå efter
metode 2. Dog skal virksomheder, der over for offentligheden
fremtræder som finansiel virksomhed, altid bruge metode 2.
Der skal betales 15,2 pct. af lønsummen i 2020.
Metode 3
gælder for udgivelse og import af aviser, herunder aviser
leveret elektronisk. Der betales 3,54 pct. af værdien af
salget af aviser.
Metode 4
gælder for virksomheder, der ikke er omfattet af de andre
metoder. Det drejer sig særligt om læger,
tandlæger, fysioterapeuter og andre behandlere,
vognmænd, bedemænd og undervisere. Desuden bruger
detailhandelsvirksomheder og lignende, der f.eks. sælger
forsikrings- eller genforsikringsydelser, denne metode.
Afgiftsgrundlaget ved metode 4 er
virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller
fradrag af underskud med visse reguleringer af selvstændig
erhvervsvirksomhed i indkomståret, jf.
lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1.
I henhold til lønsumsafgiftslovens
§ 5, stk. 1, er afgiften 4,12 pct. af afgiftsgrundlaget for
virksomheder omfattet af § 4, stk. 1.
Det bestemmes i lønsumsafgiftslovens
§ 6 a, at virksomheder, der skal betale lønsumsafgift
efter metode 4, løbende skal foretage en foreløbig
opgørelse og indbetaling af afgiften på grundlag af
virksomhedens lønsum. Opgørelsesperioden for den
foreløbige opgørelse er kvartalet, og virksomheden
skal efter udløbet af opgørelsesperioden angive
virksomhedens lønsum og afgiftens størrelse.
Virksomheder, der ikke har ansatte og dermed ingen lønsum,
foretager ikke en kvartalsvis foreløbig opgørelse af
lønsumsafgiften.
I opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1.
pkt., er det bestemt, at hvis Skatteforvaltningen efter
afleveringsfristens udløb ikke har modtaget angivelse for en
afregningsperiode, kan Skatteforvaltningen fastsætte
virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt
til et skønsmæssigt beløb. Det gælder
ifølge 2. pkt. tilsvarende, hvis Skatteforvaltningen efter
udløbet af fristen for indberetning for en afregningsperiode
ikke har modtaget indberetning af indeholdte beløb omfattet
af § 2, stk. 1, 4. pkt. Tilsvaret skal ifølge § 4,
stk. 1, 3. pkt., betales senest 14 dage efter påkrav.
Det foreslås, at virksomheder, der efter
lønsumsafgiftslovens § 6 a, foreløbigt skal
opgøre og indbetale lønsumsafgift på grundlag
af virksomhedens lønsum, efter anmodning til
Skatteforvaltningen som et rentefrit lån skal kunne få
udbetalt et beløb svarende til virksomhedens angivne
foreløbige opgørelse for opgørelsesperioden
for første kvartal 2020, der havde angivelses- og
betalingsfrist den 15. april 2020.
Det er således en forudsætning for
udbetaling af beløbet, at virksomheden har indgivet en
angivelse for lønsum for første kvartal 2020.
Virksomheder, der har fået fastsat deres opgørelse
foreløbigt for første kvartal 2020, jf.
opkrævningslovens § 4, stk. 1, foreslås
således ikke at skulle være omfattet af
låneordningen, før virksomheden har indgivet en
angivelse for første kvartal 2020. Såfremt
virksomheden har angivet, men ikke indbetalt lønsumsafgiften
for første kvartal 2020, foreslås det ikke, at
virksomheden skal kunne få udbetalt et beløb. Det
skyldes, at den angivne moms vil fremgå af skattekontoen som
en debetsaldo, som efter forslaget til § 7 vil blive modregnet
inden lånet udbetales. Herved vil debetsaldoen blive
reduceret med lånebeløbet, hvilket svarer til, at
virksomheden de facto får en rentefri henstand på det
angivne beløb, jf. forslaget til § 7.
Det beløb, der efter forslaget skal
kunne udbetales, vil svare til opgørelsen for første
kvartal 2020, som virksomheden har indgivet med frist den 15. april
2020. Eventuelle efterangivelser eller korrektioner efter den 15.
april 2020, vil efter forslaget ikke skulle tages i betragtning ved
opgørelsen af det udbetalte beløb. Det skal efter
forslaget heller ikke være muligt at anmode om at få
udbetalt et beløb, der er mindre end det angivne.
Det rentefrie lån vil efter forslaget
ikke være skattepligtigt.
Samtidig foreslås det, at visse
virksomheder ikke skal kunne få udbetalt det omtalte
beløb, jf. forslaget til § 5.
Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.
Til §
4
Der skal i henhold til
lønsumsafgiftslovens § 1 betales lønsumsafgift
af virksomheder, der leverer momsfritagne varer eller ydelser efter
momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, 3, 5, 6, 10-12, 15, 16 og
19.
Lønsumsafgift betales efter
gældende regler efter fire metoder, der varierer på
henholdsvis afgiftsgrundlag og afgiftssats.
Metode 1
gælder for organisationer, fonde, foreninger, virksomheder
med momsfritagne spilydelser, og visse offentlige virksomheder. Der
betales 6,37 pct. af lønsummen.
Metode 2
gælder for virksomheder inden for den finansielle sektor. Det
er en konkret vurdering, om en virksomhed anses for at
tilhøre den finansielle sektor, men for at være
omfattet af metode 2 skal virksomhedens finansielle ydelser og
forsikrings- og genforsikringsydelser udgøre virksomhedens
hovedaktivitet. Hvis de finansielle og forsikringsmæssige
ydelser er virksomhedens biaktivitet, skal betalingen af
lønsumsafgift for disse ydelser ikke foregå efter
metode 2. Dog skal virksomheder, der over for offentligheden
fremtræder som finansiel virksomhed, altid bruge metode 2.
Der skal betales 15,2 pct. af lønsummen i 2020.
Metode 3
gælder for udgivelse og import af aviser, herunder aviser
leveret elektronisk. Der betales 3,54 pct. af værdien af
salget af aviser.
Metode 4
gælder for virksomheder, der ikke er omfattet af de andre
metoder. Det drejer sig særligt om læger,
tandlæger, fysioterapeuter og andre behandlere,
vognmænd, bedemænd og undervisere. Desuden bruger
detailhandelsvirksomheder og lignende, der f.eks. sælger
forsikrings- eller genforsikringsydelser, denne metode.
Afgiftsgrundlaget ved metode 4 er
virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller
fradrag af underskud med visse reguleringer af selvstændig
erhvervsvirksomhed i indkomståret, jf.
lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1. I henhold til
lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, 2.-4. pkt.,
opgøres virksomhedens overskud eller underskud efter
reglerne for opgørelse af skattepligtig indkomst før
fradrag for henlæggelser til konjunkturudligning efter
virksomhedsskattelovens § 22 b. Til dette overskud eller
underskud tillægges renteudgifter og kurstab på
fordringer og gæld og fradrages rente- og
udbytteindtægter samt kursgevinst på fordringer og
gæld, som indgår i opgørelsen af virksomhedens
overskud eller underskud. Overskud eller underskud, der
hidrører fra virksomhed i udlandet, medregnes ikke ved
opgørelsen af virksomhedens overskud eller underskud.
I henhold til lønsumsafgiftslovens
§ 5, stk. 1, er afgiften 4,12 pct. af afgiftsgrundlaget for
virksomheder omfattet af § 4, stk. 1.
For alle virksomheder, der betaler
lønsumsafgift efter metode 4, gælder, at der skal
foretages en endelig opgørelse af lønsumsafgiften
på grundlag af virksomhedens samlede afgiftsgrundlag, dvs.
lønsummen med tillæg af overskud eller fradrag af
underskud, jf. lønsumsafgiftslovens § 6 b. Den endelige
opgørelse af lønsumsafgiften foretages ved at
regulere den foreløbige opgørelse og indbetaling af
lønsumsafgift efter lønsumsafgiftslovens § 6 a i
forhold til virksomhedens samlede afgiftsgrundlag efter
lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1. Reguleringen skal
foretages efter udløbet af virksomhedens indkomstår.
Ved den endelige opgørelse og indbetaling af
lønsumsafgiften er opgørelsesperioden virksomhedens
indkomstår.
Hvis virksomheden har haft overskud af
selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret, skal den
betale yderligere lønsumsafgift af dette overskud. Hvis der
derimod har været underskud i indkomståret, skal
virksomheden tilsvarende have tilbagebetalt lønsumsafgift af
dette underskud. Negative lønsumsafgiftsbeløb kan
fremføres til efterfølgende indkomstår, hvor de
negative afgiftsbeløb kan modregnes i positive
afgiftsbeløb.
Indkomståret falder som udgangspunkt
sammen med kalenderåret. Indkomståret kan dog efter
særlige regler forskydes i forhold til kalenderåret. Et
forskudt indkomstår kan enten være bagudforskudt eller
fremadforskudt. Et bagudforskudt indkomstår er rykket,
så det begynder før det kalenderår, det
træder i stedet for. Et bagudforskudt indkomstår kan
tidligst begynde den 1. marts i kalenderåret før det
kalenderår, som det bagudforskudte indkomstår
træder i stedet for. Et fremadforskudt indkomstår er
rykket, så det først begynder inde i det
kalenderår, det træder i stedet for. Et fremadforskudt
indkomstår kan senest begynde den 1. februar i det
kalenderår, som det fremadforskudte indkomstår
træder i stedet for.
Det først mulige bagudforskudte
indkomstår for selskaber for 2019 går fra og med den 1.
marts 2018 til og med den 28. februar 2019. Angivelses- og
betalingsfristen for dette bagudforskudte indkomstår er den
15. oktober 2019. Det senest mulige fremadforskudte
indkomstår for 2019 går fra og med den 1. februar 2019
til og med den 31. januar 2020. Angivelses- og betalingsfristen for
dette fremadforskudte indkomstår er den 15. september
2020.
Lønsumsafgiften forfalder til betaling
den 1. i den måned, hvor fristen for indbetaling
udløber, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4.
I lønsumsafgiftslovens § 6 b, stk.
2, bestemmes det, at personligt ejede virksomheder senest skal
angive afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse den 15.
august, der følger mindst 5 måneder efter
indkomstårets udløb.
Andre virksomheder end personligt ejede
virksomheder skal senest den 15. i den ottende måned efter
udløbet af indkomståret angive afgiftsgrundlaget og
afgiftens størrelse, jf. lønsumsafgiftslovens §
6 b, stk. 3. Hvis den sidste rettidige indbetalingsdag falder
på en banklukkedag, forlænges fristen til den
efterfølgende bankdag, jf. opkrævningslovens § 2,
stk. 3. Betalingsfristen for lønsumsafgiften er samtidig med
angivelsesfristens udløb, jf. opkrævningslovens §
2, stk. 4.
I opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1.
pkt., er det bestemt, at hvis Skatteforvaltningen efter
afleveringsfristens udløb ikke har modtaget angivelse for en
afregningsperiode, kan Skatteforvaltningen fastsætte
virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt
til et skønsmæssigt beløb. Det gælder
ifølge 2. pkt. tilsvarende, hvis Skatteforvaltningen efter
udløbet af fristen for indberetning for en afregningsperiode
ikke har modtaget indberetning af indeholdte beløb omfattet
af § 2, stk. 1, 4. pkt. Tilsvaret skal ifølge § 4,
stk. 1, 3. pkt., betales senest 14 dage efter påkrav.
Det foreslås, at virksomheder, der efter
lønsumsafgiftslovens § 6 b har angivet
lønsumsafgift for indkomståret 2019, efter anmodning
til Skatteforvaltningen som et rentefrit lån skal kunne
få udbetalt et beløb svarende til en fjerdedel af
afgiften af overskuddet for indkomståret 2019.
Det er således en forudsætning for
udbetaling af beløbet, at virksomheden har indgivet en
endelig angivelse for indkomståret 2019. Virksomheder, der
har fået fastsat deres lønsumsafgiftstilsvar
foreløbigt for indkomståret 2019, jf.
opkrævningslovens § 4, stk. 1, foreslås
således ikke at skulle være omfattet af
låneordningen, før virksomheden har indgivet en
angivelse for indkomståret 2019. Såfremt virksomheden
har angivet, men ikke indbetalt lønsumsafgiften for
indkomståret 2019, foreslås det ikke, at virksomheden
skal kunne få udbetalt et beløb, men derimod de facto
få en rentefri henstand på det angivne beløb,
jf. forslaget til § 7. Virksomheder, der har indgivet en
angivelse for lønsumsafgift for indkomståret 2019, men
hvor betalingsfristen endnu ikke er udløbet, kan efter
forslaget anmode om et lån svarende til en fjerdedel af
overskuddet for indkomståret 2019. Efter forslaget vil
beløbet svarende til en fjerdedel af overskuddet ikke blive
udbetalt til virksomheden, jf. § 7, stk. 4, men virksomheden
vil kun skulle indbetale ¾ af lønsumsafgiften af
overskuddet ved betalingsfristen. I perioden fra betalingsfristen
for lønsumsafgiften af overskuddet for indkomståret
2019 til tilbagebetalingsfristen for lånet vil virksomheden
få en rentefri henstand på det resterende
beløb.
Det beløb, der foreslås at skulle
udbetales, skal svare til en fjerdedel af overskuddet for
indkomståret 2019, som virksomheden har angivet. Eventuelle
efterangivelser eller korrektioner efter den oprindelige angivelse
skal ikke tages i betragtning ved opgørelsen af det
udbetalte beløb. Det foreslås, at det heller ikke vil
skulle være muligt at anmode om at få udbetalt et
beløb, der er mindre end en fjerdedel af det angivne.
Det rentefrie lån vil efter forslaget
ikke være skattepligtigt.
Samtidig foreslås det, at visse
virksomheder ikke skal kunne få udbetalt det omtalte
beløb, jf. forslaget til § 5.
Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.
Til §
5
Der findes i forskellig lovgivning
værktøjer til at håndtere en insolvent skyldner.
En skyldner kan tages under konkursbehandling i henhold til
konkurslovens § 17, stk. 1. Ligesom en skyldner kan tages
under rekonstruktionsbehandling, jf. konkurslovens § 11, stk.
1.
Derudover kan et selskab beslutte frivilligt
at blive opløst ved likvidation, jf. selskabslovens §
217. Samtidig kan Erhvervsstyrelsens oversende et kapitalselskab
til tvangsopløsning i skifteretten, jf. selskabslovens
§ 225.
Skatteforvaltningen kan pålægge en
virksomhed at stille sikkerhed, når det efter et konkret
skøn vurderes, at virksomhedens drift indebærer en
nærliggende risiko for tab for staten, jf.
opkrævningslovens § 11, stk. 3.
Hvis Skatteforvaltningen efter
afleveringsfristens udløb ikke har modtaget angivelse for en
afregningsperiode, kan Skatteforvaltningen fastsætte
virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt
til et skønsmæssigt beløb, jf.
opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. Det gælder
ifølge 2. pkt. tilsvarende, hvis Skatteforvaltningen efter
udløbet af fristen for indberetning for en afregningsperiode
ikke har modtaget indberetning af indeholdte beløb omfattet
af § 2, stk. 1, 4. pkt. Tilsvaret skal ifølge § 4,
stk. 1, 3. pkt., betales senest 14 dage efter påkrav.
I skatte- og afgiftslovgivningen straffes
skatte- eller afgiftssvig med bøde eller fængsel
indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf
er forskyldt efter straffelovens § 289. Generelt er det
afgivelse af oplysninger, herunder også fortielse af
oplysninger til Skatteforvaltningen, der er sanktioneret samt
overtrædelse af det materielle indhold i skatte- og
afgiftslovgivningen. Både fysiske og juridiske personer er
omfattet af bestemmelserne.
Skattesvig af særlig grov karakter,
straffes med fængsel i op til 8 år, jf. straffelovens
§ 289. Det afgørende for, om straffelovens § 289
eller anden skatte- eller afgiftslovgivning finder anvendelse er,
om overtrædelsen kan betegnes som særligt grov.
I henhold til punkt 20 i Europa-Kommissionens
rammebestemmelser for statsstøtte til redning og
omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder
defineres en virksomhed som kriseramt, når den uden statslig
indgriben næsten med sikkerhed vil være nødt til
at indstille sin aktivitet på kort eller mellemlang sigt. En
virksomhed anses derfor for at være kriseramt, hvis mindst en
af følgende omstændigheder indtræffer:
- For virksomheder
med begrænset ansvar, når over halvdelen af dets
tegnede selskabskapital er for svundet som følge af
akkumulerede tab. Dette er tilfældet, når der ved
fratrækning af de akkumulerede tab fra reserverne (og alle
andre poster, der almindeligvis betragtes som en del af
virksomhedens egenkapital) fremkommer et negativt akkumuleret
beløb på over halvdelen af den tegnede kapital.
- For virksomheder,
hvori mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter
ubegrænset for virksomhedens gæld, når over
halvdelen af selskabskapitalen, som er opført i
virksomhedens regnskaber, er forsvundet som følge af
akkumulerede tab.
- Når
virksomheden er under konkursbehandling eller efter de nationale
regler opfylder kriterierne for konkursbehandling på
begæring af dens kreditorer.
- Når
virksomheden ikke er en lille eller mellemstor virksomhed og i de
seneste to år har haft og stadig har en gældsandel,
dvs. et forhold mellem bogført gæld og egenkapital,
på over 7,5 og en EBITDA-rentedækningsgrad på
under 1,0.
Det foreslås i stk.
1, at §§ 1-4 ikke skal gælde for
virksomheder, der er under konkursbehandling,
rekonstruktionsbehandling, tvangsopløsning eller
likvidation. Det foreslås også, at §§ 1-4
ikke skal omfatte virksomheder, der har stillet eller er blevet
pålagt at stille sikkerhed efter opkrævningslovens
§ 11, eller der inden for de seneste 3 år har fået
fastsat et tilsvar af skatter eller afgifter m.v. foreløbigt
efter opkrævningslovens § 4, stk. 1, som ikke er
erstattet af en angivelse for afregningsperioden. Virksomheder der
har en fysisk eller juridisk person, som er ejer af virksomheden,
reelt driver virksomheden, er medlem af virksomhedens bestyrelse
eller direktion eller er filialbestyrer i virksomheden, som inden
for de sidste 10 år er dømt for skatte- eller
afgiftssvig efter skatte- eller afgiftslovgivningen eller
straffelovens § 289 foreslås også udelukket af
låneordningen. Derudover foreslås det, at virksomheder,
der i perioden fra og med den 9. april 2020 til og med den 15. juni
2020 har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen, udelukkes fra
låneordningen, medmindre der foreligger en erklæring
fra en uafhængig, godkendt revisor om, at ejerskiftet er sket
med henblik på at drive virksomheden videre. Virksomheder,
der ikke opfylder betingelserne for at modtage statsstøtte,
foreslås ligeledes udelukket af låneordningen. Endelig
foreslås det, at offentlige institutioner ikke skal
være omfattet af låneordningen.
Virksomheder der har skiftet 50 pct. eller
mere af ejerkredsen i perioden fra og med den 9. april 2020 (hvor
regeringen offentliggjorde muligheden for en låneordning
baseret på moms- og lønsumsangivelser) til og med den
15. juni 2020 (anmodningsfristen for lån) foreslås
udelukket af låneordningen, idet der kan være risiko
for, at der sker ejerskifter af virksomheder til
stråmænd med henblik på at opnå lån i
låneordningen uden at have til hensigt at tilbagebetale
lånet. Virksomheder, der har skiftet 50 pct. eller mere af
ejerkredsen i perioden, kan dog blive omfattet af
låneordningen, hvis der kan fremlægges en
revisorerklæring fra en uafhængig, godkendt revisor om,
at ejerskiftet er sket med henblik på at drive virksomheden
videre. En revisors uafhængighed skal forestås på
samme måde som i revisorlovens § 24, stk. 2. I henhold
til revisorlovens § 24, stk. 2, er en revisor ikke
uafhængig, hvis der foreligger en direkte eller indirekte
økonomisk interesse eller et forretnings-,
ansættelsesmæssigt eller andet forhold, herunder
levering af andre ydelser end afgivelse af revisionspåtegning
på regnskaber, mellem revisor og den virksomhed, en opgave
vedrører, som for en velinformeret tredjemand kan
vække tvivl om revisors uafhængighed. Det samme
gælder, hvis forholdet foreligger mellem andre personer i
revisionsvirksomheden, der er knyttet til opgaven eller
kontrollerer dennes udførelse, revisionsvirksomheden eller
revisionsvirksomhedens netværk, og den virksomhed, som
opgaven vedrører.
Ved skatte- eller afgiftssvig efter skatte-
eller afgiftslovgivningen forstås eksempelvis
overtrædelse af affalds- og råstofafgiftslovens §
33, stk. 1, § 32, stk. 1 i lov om afgift af hermetisk
forseglede nikkel-cadium-akkumulatorer (lukkede
nikkel-cadium-batterier), § 40, stk. 1 i lov om
bekæmpelsesmidler, brændstofforbrugsafgiftslovens
§ 15, stk. 1, § 17, stk. 1 i lov om afgift af cfc og
visse industrielle drivhusgasser (cfc-afgiftsloven),
chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 1, § 15, stk. 1 i lov
om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,
dødsboskattelovens § 93, stk. 1, § 15, stk. 1 i
lov om afgift af elektricitet, emballageafgiftslovens § 18,
stk. 1, § 22, stk. 1 i lov om forskellige forbrugsafgifter,
§ 21, stk. 1 i lov om afgift af naturgas og bygas m.v.,
kildeskattelovens § 74, stk. 2, § 10, stk. 1 i lov om
afgift af konsum-is, § 20, stk. 1 i lov om afgift af stenkul,
brunkul og koks m.v., § 34, stk. 1 i lov om afgift af
kvælstof indeholde i gødninger m.m., § 21, stk. 1
i lov om afgift af kvælstofoxider,
lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 11, stk. 1,
§ 18, stk. 3 i lov om afgift af lønsum m.v., § 25,
stk. 1 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
momslovens § 81, stk. 1, motoransvarsforsikringsafgiftslovens
§ 10, stk. 1, § 31, stk. 1 i lov om afgift af visse
klorerede opløsningsmidler, opkrævningslovens §
17, stk. 1, registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1, §
16, stk. 1 i lov om afgift af skadeforsikringer,
skatteindberetningslovens § 58, stk. 1, skattekontrollovens
§ 82, stk. 1, § 21, stk. 1 i lov om afgift af spildevand,
§ 33, stk. 1 i lov om afgifter af spil, spiritusafgiftslovens
§ 31, stk. 1, § 29, stk. 1 i lov om afgift af svovl,
tinglysningsafgiftslovens § 30, stk. 1, tobaksafgiftslovens
§ 25, stk. 2, § 20, stk. 1 i lov om afgift af
ledningsført vand, § 23, stk. 1 i lov om
vægtafgift af motorkøretøjer m.v. eller
øl- og vinafgiftslovens § 25, stk. 1.
Ved offentlige institutioner forstås
statslige, regionale og kommunale institutioner. Dermed vil disse
virksomheder og institutioner ikke kunne blive omfattet af
låneordningerne i §§ 1-4.
Afgrænsningen foreslås for at
målrette låneordningen til virksomheder, som inden
udbruddet af covid-19 var økonomisk sunde. Samtidig
foreslås afgrænsningen også for at mindske
risikoen for, at virksomheder med svighensigter kan indtræde
i ordningen. Den foreslåede afgrænsning vil
således medvirke til at mindske statens risiko for tab
på låneordningen.
Det foreslås i stk.
2, at afgørelser om bevilling af lån efter
§§ 1-5 ikke skal kunne påklages.
Den foreslåede afskæring af
administrativ rekurs skyldes, at der i § 5 er oplistet en
række objektive kriterier for, hvilke virksomheder der ikke
skal være omfattet af låneordningen. Det vurderes
således ikke at være nødvendigt med en
administrativ rekursmulighed for så vidt angår
bevillingen af lån. Den foreslåede bestemmelse
ændrer ikke i øvrigt på adgangen til
genoptagelse efter almindelige forvaltningsretlige principper. En
borger eller virksomhed vil således bl.a. kunne få
genoptaget en sag, hvis der i forbindelse med
genoptagelsesanmodningen fremkommer nye faktiske oplysninger af
så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis
sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald,
hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med den
oprindelige stillingtagen til sagen.
Afgørelser om modregning efter §
7, stk. 4, kan fortsat påklages efter gældende
regler.
Det foreslås i stk.
3, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om afskæring af virksomheder omfattet af
nr. 9 fra at opnå lån efter §§ 1-4 og om
indholdet af erklæringen fra en uafhængig, godkendt
revisor efter nr. 8.
Det foreslås at bemyndige skatteministen
til at fastsætte nærmere regler om efterlevelse af de
betingelser, som skal opfyldes, for at statsstøtten kan
anses for forenelig statsstøtte. Skatteministen vil herefter
i en bekendtgørelse kunne angive, hvilke betingelser der
skal være opfyldt for at modtage statsstøtte efter
§§ 1-4, herunder at kriseramte virksomheder, som
defineret i punkt 20 i Europa-Kommissionens rammebestemmelser for
statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte
ikke-finansielle virksomheder, ikke må benytte sig af
ordningen.
Samtidig foreslås det at bemyndige
skatteministeren til at fastsætte indholdet af
erklæringen fra en uafhængig, godkendt revisor efter
nr. 8. I forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen,
vil det blive undersøgt, om revisorerklæringen til
brug for virksomheder, der i perioden fra og med 9. april 2020 til
og med den 15. juni 2020 har skiftet 50 pct. eller mere af
ejerkredsen, skal ske med en høj grad af sikkerhed om, at
ejerskiftet er sket med henblik på at drive virksomheden
videre.
Til §
6
Virksomheders indbetaling af indeholdt A-skat
og arbejdsmarkedsbidrag, moms, lønsumsafgift m.v. skal ske
til skattekontoen, jf. opkrævningslovens § 16, stk. 1,
nr. 1. Ind- og udbetalinger af skatter og afgifter m.v. modregnes
automatisk efter et saldoprincip, jf. § 16 a, stk. 1, 1.
pkt.
Hvis den samlede sum af registrerede forfaldne
krav på virksomhedens konto overstiger den samlede sum af
registrerede og forfaldne tilgodehavender til virksomheden,
udgør forskellen (debetsaldoen) det samlede beløb,
som virksomheden skylder Skatteforvaltningen, jf.
opkrævningslovens § 16 a, stk. 2, 1. pkt. Hvis den
samlede sum af registrerede og forfaldne krav på
indbetalinger fra virksomheden derimod er mindre end de
registrerede og forfaldne krav på udbetalinger til
virksomheden, udgør forskellen (kreditsaldoen) virksomhedens
samlede tilgodehavende hos Skatteforvaltningen, jf. 2. pkt.
Krav på ind- og udbetalinger registreres
efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 3, på
skattekontoen fra det tidspunkt, hvor der er sket angivelse heraf,
eller hvor kravene med sikkerhed kan opgøres.
Krav på indbetalinger fra virksomheder
påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra
den seneste rettidige betalingsdag for beløbet, jf.
opkrævningslovens § 16 a, stk. 4. Indbetalinger fra
virksomheder til opfyldelse af krav efter opkrævningslovens
§ 16 a, stk. 4, påvirker (krediteres)
saldoopgørelsen efter stk. 2 fra indbetalingsdagen uanset
betalingsmetoden, jf. stk. 5.
Tilgodehavender til virksomheder omfattet af
opkrævningslovens kapitel 5 om skattekontoen påvirker
(krediteres) saldoopgørelsen efter opkrævningslovens
§ 16 a, stk. 2, fra det tidspunkt, hvor beløbet kan
opgøres efter § 12 om udbetaling af blandt andet
negativ moms, jf. § 16 a, stk. 6. Udbetalinger til
virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 6 påvirker
(debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 på det
tidspunkt, hvor der sker udbetaling til virksomheden, jf. stk.
7.
For indbetalinger til skattekontoen
gælder et såkaldt FIFO-princip (first in, first out),
jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 8, der bestemmer, at
hvor virksomheders indbetaling helt eller delvist anvendes til
betaling af en debetsaldo, der er sammensat af flere krav,
går betalingen først til dækning af det
ældst forfaldne krav. Der kan således ikke ske en
øremærket indbetaling til skattekontoen.
I opkrævningslovens § 16 c, stk. 1,
er det bestemt, at en debetsaldo forrentes med den rente, der er
fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og
tilskrives månedligt. Renten er ikke fradragsberettiget. En
debetsaldo på 200 kr. eller derunder forrentes ikke efter
registreringen af virksomhedens ophør. For toldskyld
gælder ifølge § 16 c, stk. 2, at en sådan
uanset stk. 1 forrentes med renten fastsat i EU-toldkodeksens
artikel 114. En kreditsaldo forrentes ikke, jf.
opkrævningslovens § 16 c, stk. 3.
Hvis en debetsaldo for en virksomhed
overstiger 5.000 kr., skal hele beløbet indbetales straks,
og Skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev herom til
virksomheden, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 1.
pkt. Skatteforvaltningen udsender ikke rykkerbreve om en debetsaldo
på 5.000 kr. eller derunder, jf. 2. pkt. Rykkerbrev udsendes
dog ifølge 3. pkt. til ophørte virksomheder,
også hvor debetsaldoen er større end 200 kr. og mindre
end 5.000 kr. Betales beløbet ikke inden den frist, der er
fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet overgives til
inddrivelse, jf. 4. pkt. Et beløb, der overgives til
inddrivelse, vil fremgå af skattekontoen, jf. 5. pkt. Der
pålægges gebyr efter § 6 ved udsendelse af
rykkerbrev, jf. § 16 c, stk. 4, 6. pkt.
Ved en virksomheds ophør ophæves
registrering for henholdsvis moms og lønsumsafgift, jf.
modsætningsvis momslovens § 47, stk. 1, og
lønsumsafgiftslovens § 3, stk. 2, 1. pkt.
Virksomhedsophør anses som en ændring af
registreringsforholdene, som skal anmeldes senest 8 dage efter, at
ændringerne er sket, jf. momslovens § 47, stk. 6, og
lønsumsafgiftslovens § 3, stk. 2, 2. pkt.
En virksomheds registrering kan inddrages i
forskellige situationer. Hvis en virksomhed eksempelvis i fire
på hinanden følgende afregningsperioder for det samme
registreringsforhold har fået foretaget en foreløbig
fastsættelse af virksomhedens tilsvar af skatter eller
afgifter m.v., kan registreringen inddrages, jf.
opkrævningslovens § 4, stk. 3. For en virksomhed, der
undlader at stille sikkerhed efter pålæg herom, kan
registreringen ligeledes inddrages, jf. opkrævningslovens
§ 11, stk. 9. En registrering kan også inddrages for en
person, der er pålagt en konkurskarantæne efter
konkurslovens § 159, jf. opkrævningslovens § 11
a.
Det foreslås i stk.
1, at udbetalte lån efter §§ 1- 4 vil skulle
tilbagebetales senest den 1. april 2021 via indbetaling til
skattekontoen.
Såfremt lånet ikke tilbagebetales
rettidigt til skattekontoen, vil det manglende indbetalte
beløb fremgå af debetsaldoen på skattekontoen.
Opkrævningslovens gældende regler om blandt andet
forrentning og oversendelse til inddrivelse vil således finde
anvendelse for ikke rettidigt tilbagebetalte beløb.
Manglende indbetalte beløb vil blive forrentet efter
opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, med den rente, der er
fastsat i opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2.
Henset til at lånet udgør en
civilretlig fordring, som foreslås at tilkomme
Skatteforvaltningen som fordringshaver, vil samtlige
inddrivelsesmidler efter lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige (herefter gældsinddrivelsesloven) kunne anvendes,
såfremt lånet ikke tilbagebetales rettidigt. Herunder
kan Skatteforvaltningen foretage udpantning efter
gældsinddrivelseslovens § 11, jf. bilag 1, afsnit II,
nr. 1, litra a, afsnit iv.
Det foreslås i stk.
2, 1. pkt., at hvis
virksomhedens registrering for moms eller lønsumsafgift
ophører ellers inddrages, vil det lån, der er udbetalt
vedrørende den ophørte eller inddragne registrering
skulle tilbagebetales senest 14 dage efter registreringens
ophør eller inddragelse. Formålet hermed er at sikre,
at virksomheder alene skal kunne have det rentefrie lån,
så længe virksomheden opfylder betingelserne for at
være moms- eller lønsumsafgiftsregistreret.
Det foreslås i stk.
2, 2. pkt., at hvis en virksomhed i løbet af
låneperioden ikke opfylder betingelserne i § 5, vil
lånet dog skulle tilbagebetales straks. Formålet hermed
er at sikre, at virksomheder alene skal kunne have det rentefrie
lån, så længe virksomheden opfylder betingelserne
for låneordningen. Hvis en virksomhed eksempelvis i
låneperioden får foreløbigt fastsat sit
afgiftstilsvar, vil lånet skulle tilbagebetales straks. Ikke
rettidigt indbetalte beløb vil blive forrentet efter
opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, med den rente, der er
fastsat i opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2.
Til §
7
Virksomheders indbetaling af indeholdt A-skat
og arbejdsmarkedsbidrag, moms, lønsumsafgift m.v. skal ske
til skattekontoen, jf. opkrævningslovens § 16, stk. 1,
nr. 1. Ind- og udbetalinger af skatter og afgifter m.v. modregnes
automatisk efter et saldoprincip, jf. § 16 a, stk. 1, 1.
pkt.
Hvis den samlede sum af registrerede forfaldne
krav på virksomhedens konto overstiger den samlede sum af
registrerede og forfaldne tilgodehavender til virksomheden,
udgør forskellen (debetsaldoen) det samlede beløb,
som virksomheden skylder Skatteforvaltningen, jf.
opkrævningslovens § 16 a, stk. 2, 1. pkt. Hvis den
samlede sum af registrerede og forfaldne krav på
indbetalinger fra virksomheden derimod er mindre end de
registrerede og forfaldne krav på udbetalinger til
virksomheden, udgør forskellen (kreditsaldoen) virksomhedens
samlede tilgodehavende fra Skatteforvaltningen, jf. 2. pkt.
Krav på ind- og udbetalinger registreres
efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 3, på
skattekontoen fra det tidspunkt, hvor der er sket angivelse heraf,
eller hvor kravene med sikkerhed kan opgøres.
Krav på indbetalinger fra virksomheder
påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra
den seneste rettidige betalingsdag for beløbet, jf.
opkrævningslovens § 16 a, stk. 4. Indbetalinger fra
virksomheder til opfyldelse af krav efter opkrævningslovens
§ 16 a, stk. 4, påvirker (krediteres)
saldoopgørelsen efter stk. 2 fra indbetalingsdagen uanset
betalingsmetoden, jf. stk. 5.
Tilgodehavender til virksomheder omfattet af
opkrævningslovens kapitel 5 om skattekontoen påvirker
(krediteres) saldoopgørelsen efter opkrævningslovens
§ 16 a, stk. 2, fra det tidspunkt, hvor beløbet kan
opgøres efter § 12 om udbetaling af blandt andet
negativ moms, jf. § 16 a, stk. 6. Udbetalinger til
virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 6 påvirker
(debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 på det
tidspunkt, hvor der sker udbetaling til virksomheden, jf. stk.
7.
For indbetalinger til skattekontoen
gælder et såkaldt FIFO-princip (first in, first out),
jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 8, der bestemmer, at
hvor virksomheders indbetaling helt eller delvist anvendes til
betaling af en debetsaldo, der er sammensat af flere krav,
går betalingen først til dækning af det
ældst forfaldne krav. Der kan således ikke ske en
øremærket indbetaling til skattekontoen.
På skattekontoen indbetales blandt andet
moms, lønsumsafgift, indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag, selskabsskat, a conto-selskabsskat,
udbytteskat, punkt- og miljøafgifter, andre afgifter samt
gebyrer og renter.
Skatteforvaltningen kan oversende en fordring
til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis en
virksomhed ikke betaler fordringen inden fristen i et udsendt
rykkerbrev, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 4.
pkt. Ved inddrivelse forstås anvendelse af lovgivningens
tvangsinddrivelsesmidler i form af eksempelvis
lønindeholdelse eller udlæg (udpantning).
Overgår en debetsaldo til inddrivelse, vil beløbet
fortsat kunne ses på skattekontoen, jf.
opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 5. pkt. Beløb
under inddrivelse og hertil relaterede renter og gebyrer vil
således fremgå af skattekontoen, men være
fuldstændig adskilt fra den almindelige saldoopgørelse
på skattekontoen.
I opkrævningslovens § 16 c, stk. 6,
er det bestemt, at udbetaling af en kreditsaldo afventer forfaldne
skatte- og afgiftskrav, hvis kravet har sidste rettidige
betalingsfrist inden for 5 hverdage fra kreditsaldoens
opståen. Opstår kreditsaldoen, som følge af at
virksomhedens tilsvar for en afregningsperiode er negativt,
udbetales kreditsaldoen dog senest efter fristen i § 12, stk.
2, hvorefter udbetaling efter stk. 1 sker senest 3 uger efter
modtagelsen af angivelsen henholdsvis indberetningen for den
pågældende periode, og såfremt tilbagebetalingen
skyldes en fejl i indbetalingen, tilbagebetales beløbet
senest 3 uger efter, at virksomheden har gjort Skatteforvaltningen
opmærksom på fejlen, eller efter at Skatteforvaltningen
har konstateret fejlen.
Opkrævningslovens § 12, stk. 1,
bestemmer, at hvis en virksomheds tilsvar af skatter og afgifter
m.v., der opkræves efter reglerne i opkrævningsloven,
for en afregningsperiode er negativt, udbetales beløbet til
virksomheden. Det samme gælder, når virksomheden ved en
fejl har indbetalt for meget, eller når en godtgørelse
eller lignende, som skal modregnes i virksomhedens tilsvar,
overstiger tilsvaret. I stk. 5 er det bestemt, at negative tilsvar
efter stk. 1, der indgår ved en samlet kontoopgørelse
af virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. efter reglerne
i opkrævningslovens kapitel 5, alene kan udbetales, hvis det
negative tilsvar modsvares af en kreditsaldo opgjort efter §
16 a, stk. 2, 2. pkt., jf. herom nedenfor.
I opkrævningslovens § 13, stk. 1,
er det bestemt, at krav på udbetalinger efter § 12 ikke
kan overdrages før udløbet af den afregningsperiode,
kravet vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er
ugyldige. I stk. 2 er det bestemt, at overdragelser efter stk. 1
ikke kan overstige det udbetalingsbeløb, der kan
opgøres efter § 12, stk. 5.
Indbetalinger fra virksomheden eller
udbetalinger som følge af f.eks. en negativ momsangivelse
vil således blive anvendt til dækning af eventuelle nye
krav. Hvis der efter betaling af eventuelle nye krav er et
overskydende beløb, vil dette beløb blive sendt til
dækning af beløb, der er under inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden eller er indberettet af en
fordringshaver til restanceinddrivelsesmyndighedens
fordringsregister med henblik på modregning under
opkrævning.
I lov om offentlige betalinger m.v. bestemmes
det i § 4 a, stk. 1, at oplysninger i det register, der er
nævnt i § 4, stk. 1, om udbetalinger fra offentlige
myndigheder, kan videregives til et inddrivelsessystem
administreret af Skatteforvaltningen med henblik på
modregning i gæld til det offentlige. I § 4, stk. 1, er
det bestemt, at finansministeren fastsætter regler om
etablering af et register, der indeholder oplysninger om konti
anvist efter §§ 1 og 2, der omhandler Nemkontoen. I
§ 4 a, stk. 2, bestemmes, at udbetaling til
betalingsmodtagerens Nemkonto eller til en anden konto ikke finder
sted, hvis Skatteforvaltningen har anmodet om overførsel af
udbetalingen med henblik på hel eller delvis modregning i
udbetalingsbeløbet. Af stk. 3 fremgår, at ved
overførsel af en udbetaling til Skatteforvaltningen efter
stk. 2 anses betaling at være foretaget med frigørende
virkning for den udbetalende myndighed, mens det i stk. 4
bestemmes, at ved Skatteforvaltningens udbetaling af overskydende
beløb efter gennemført modregning anses
Skatteforvaltningen som udbetalende myndighed.
§ 7 i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige fastlægger
dækningsrækkefølgen for gæld, der
modregnes i udbetalinger fra det offentlige. Af stk. 1
fremgår, at hvis en udbetaling fra det offentlige, der
anvendes til modregning, kun delvist dækker skyldners
gæld til det offentlige, dækkes fordringerne i denne
rækkefølge:
1) Fordringer under opkrævning, for
hvilke den udbetalende myndighed er fordringshaver, i det omfang
den udbetalende myndighed træffer afgørelse om
modregning.
2) Fordringer modtaget hos
restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse.
3) Andre fordringer under
opkrævning.
I § 7, stk. 2, 1. pkt., er det bestemt,
at hvis en udbetaling kun delvist dækker fordringer omfattet
af stk. 1, nr. 2, dækkes fordringerne efter
dækningsrækkefølgen i § 4, hvorefter
bøder dækkes først (stk. 1, nr. 1),
dernæst dækkes private underholdsbidrag og offentlige
underholdsbidrag i nævnte rækkefølge (stk. 1,
nr. 2), og endelig dækkes øvrige fordringer under
inddrivelse (stk. 1, nr. 3). Dækker beløb, der
inddrives fra skyldner, kun delvist fordringer inden for samme
kategori, jf. stk. 1, dækkes ifølge § 4, stk. 2,
1. pkt., fordringerne i den rækkefølge, hvori de
modtages hos restanceinddrivelsesmyndigheden, således at den
fordring, der først modtages, dækkes først.
Krav på rente dækkes dog ifølge 2. pkt. forud
for hovedkravet. For en opkrævningsrente lægges
ifølge 3. pkt. det hovedkrav, som
restanceinddrivelsesmyndigheden fik oplyst ved modtagelsen af
opkrævningsrenten, til grund ved anvendelsen af 2. pkt. Er en
oplysning om hovedkravet ikke givet ved modtagelsen af en
opkrævningsrente, anvendes ifølge 4. pkt. alene 1.
pkt.
I § 7, stk. 2, 2. pkt., er det bestemt,
at hvis en udbetaling kun delvist dækker fordringer omfattet
af stk. 1, nr. 3, dækkes fordringerne i den
rækkefølge, de er registreret i
restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister, således
at den fordring, der først registreres, dækkes
først.
I § 50, stk. 5, i bekendtgørelse
nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det
offentlige er det bestemt, at i forbindelse med en modregning og i
forbindelse med anvendelse af et overskydende beløb, jf.
§ 4, stk. 5, i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige og bekendtgørelsens § 7, stk. 4 og 5, kan
rækkefølgen for dækning af fordringer, jf.
§ 7, stk. 1 og 2, i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, og rækkefølgen for vurderinger, jf.
bekendtgørelsens § 50, stk. 2 og 3, fraviges, så
beløbet først anvendes til at dække fordringer,
der er konstateret retskraftige og uden datafejl. Er der herefter
et beløb i overskud, og har skyldneren anden gæld med
tvivlsom retskraft eller mistanke om datafejl, som i § 7, stk.
1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
forudsættes dækket ved modregning, vurderer og
dækker restanceinddrivelsesmyndigheden ud fra
rækkefølgen i bekendtgørelsens § 50, stk.
2 og 3, så stor en del af denne gæld, som
beløbsmæssigt svarer til det overskydende
beløb, idet renter og lignende ydelser dog vurderes sidst,
jf. stk. 6, 1. pkt., hvorefter renter og lignende ydelser, der
omfattes af forældelseslovens § 23, stk. 2, alene
vurderes, hvis den fordring, de vedrører, er
retskraftig og uden datafejl. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
fravige denne rækkefølge for vurderingerne eller
beslutte, at der helt eller delvist ikke skal ske modregning i
udbetalingen, hvis det under hensyntagen til
tilrettelæggelsen af restanceinddrivelsesmyndighedens drift,
udbetalingsfristen, fordringernes beløb, fejlens karakter
eller undersøgelsernes kompleksitet findes
hensigtsmæssigt. I bekendtgørelsens § 50, stk. 2,
er det bestemt, at når restanceinddrivelsesmyndigheden
retskraftvurderer fordringer, som ikke er berørt af mistanke
om datafejl, jf. stk. 3, retskraftvurderes først
bøder, dernæst private krav på underholdsbidrag
og endelig alle øvrige fordringer. Retskraftvurderingerne
foretages derudover således, at det i henhold til den
anslåede kursværdi størst mulige beløb i
forhold til den anvendte tid søges retskraftvurderet. For
bøder gennemføres retskraftvurderingen dog så
vidt muligt inden udløbet af forældelsesfristen for
bødens forvandlingsstraf. I stk. 3 er det bestemt, at ved
mistanke om datafejl, der kan have betydning for inddrivelse,
modregning eller dækning, vurderes fordringerne i den
rækkefølge, som af restanceinddrivelsesmyndigheden
skønnes hensigtsmæssig.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ved vurderingen af, hvilken
rækkefølge der er hensigtsmæssig, bl.a. tage
hensyn til fordringernes beløb, fejlens karakter,
undersøgelsernes kompleksitet og mulighederne for at
opnå betaling.
I § 28 i lov om gældsbreve er det
om overdragelser (transporter) af fordringer bestemt, at en
skyldner (i forhold til f.eks. en udbetaling fra det offentlige)
kan benytte en fordring på overdrageren (f.eks. en person med
gæld under inddrivelse) til modregning, medmindre skyldneren
har erhvervet fordringen efter det tidspunkt, da skyldneren fik
kundskab eller formodning om overdragelsen. Var fordringen
uforfalden på dette tidspunkt, kan den dog kun bruges til
modregning, hvis den forfaldt senest samtidig med
gældsbrevsfordringen.
Det foreslås i stk.
1, at anmodning om lån i henhold til §§ 1-4
skal være modtaget af Skatteforvaltningen senest den 15. juni
2020. Der foreslås en anmodningsfrist, da forslaget har til
formål at hjælpe virksomheder, der har
likviditetsproblemer på grund af udbruddet af covid-19.
Det foreslås i stk.
2, 1. pkt., at hvis anmodningen om udbetaling er modtaget
rettidigt, sker udbetaling af beløb omfattet af §§
1-4 så vidt muligt 5 bankdage efter modtagelsen af
anmodningen til virksomhedens Nemkonto.
Selve udbetalingen implementeres i
skattekontoen, som allerede i dag udbetaler beløb til
virksomhedernes Nemkonto, når der som følge af f.eks.
refusioner opstår en kreditsaldo på en virksomheds
skattekonto. En kreditsaldo udbetales til virksomhedens Nemkonto,
medmindre virksomheden har ønsket en
beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo.
Såfremt en virksomhed ønsker at få udbetalt det
fulde beløb, vil virksomheden skulle sænke
beløbsgrænsen for udbetalinger til 0 kr.
Det foreslås i stk.
2, 2. pkt., at beløb omfattet af § 4 dog
tidligst udbetales efter betalingsfristen for indkomståret
2019.
Det foreslås at stille denne yderligere
betingelse for lån efter § 4 for at sikre, at der ikke
sker udbetaling af beløb, som endnu ikke er indbetalt, idet
betalingsfristen for lønsumsafgift for indkomståret
2019 i flere tilfælde endnu ikke er udløbet.
Virksomheder, der har indgivet en angivelse
for lønsumsafgift for indkomståret 2019, men hvor
betalingsfristen endnu ikke er udløbet, kan efter forslaget
anmode om et lån svarende til en fjerdedel af overskuddet for
indkomståret 2019. Efter forslaget vil beløbet
svarende til en fjerdedel af overskuddet ikke blive udbetalt til
virksomheden, jf. § 7, stk. 4, men virksomheden vil kun skulle
indbetale ¾ af lønsumsafgiften af overskuddet ved
betalingsfristen. I perioden fra betalingsfristen for
lønsumsafgiften af overskuddet for indkomståret 2019
til tilbagebetalingsfristen for lånet vil virksomheden
få en rentefri henstand på det resterende
beløb.
Det foreslås i stk.
2, 3. pkt., at der ydes ikke rentegodtgørelse ved
udbetalinger efter 5 bankdage.
Efter forslaget vil der ved udbetaling af
lånet senere end 5 bankdage efter indsendelsen af anmodningen
om lån ikke blive pålagt renter på
lånebeløbet.
Det foreslås i stk.
3, at hvis Skatteforvaltningen på grund af
virksomhedens forhold ikke kan foretage kontrol af anmodningen om
udbetaling af beløb omfattet af §§ 1-4, afbrydes
udbetalingsfristen, indtil virksomhedens forhold ikke længere
hindrer kontrol. Derudover foreslås det, at såfremt
Skatteforvaltningen skønner, at udbetaling på det
foreliggende grundlag vil indebære en nærliggende
risiko for afgiftstab, kan udbetalingsfristen ligeledes afbrydes,
indtil virksomhedens forhold er undersøgt.
De foreslåede bestemmelser har til
formål at give Skatteforvaltningen mulighed for at
tilbageholde udbetalinger med henblik på at undersøge
virksomhedens forhold nærmere, hvis der eksempelvis er
mistanke om, at virksomheden begår svig.
Det foreslås i stk.
4, 1. pkt., at alene
beløb, der er tilovers efter modregning med debetsaldoen
på skattekontoen og med beløb, der efter
opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 4. pkt., er overgivet
til inddrivelse, skal udbetales som lån efter lovforslagets
§§ 1-4, og lån efter lovforslagets § 4
foreslås alene at ville blive udbetalt, hvis der er indbetalt
lønsumsafgift for indkomståret 2019.
Bestemmelsens første del om modregning
med skattekontogæld er en pendant til opkrævningslovens
§ 12, stk. 5, der dog alene omfatter Skatteforvaltningens
udbetalinger efter stk. 1, som ikke omfatter lån efter den
foreslåede ordning.
Det foreslås i stk.
4, 2. pkt., at opkrævningslovens § 16 c, stk. 6,
1. pkt., skal finde tilsvarende anvendelse.
Efter forslaget vil således den del af
lånet, der beløbsmæssigt svarer til en
eksisterende debetsaldo og til skatte- og afgiftskrav, der har en
sidste rettidig betalingsdag inden for 5 hverdage fra
kreditsaldoens opståen, blive anvendt til modregning. Det
samme vil gælde skattekontogæld, der er under
inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, idet denne
gæld vil blive tilbagekaldt med henblik på intern
modregning efter § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige.
Den efter den foreslåede lovbestemte
modregning med skattekontogæld resterende del af lånet
vil herefter kunne udbetales til virksomhedens Nemkonto, medmindre
det konstateres, at der er gæld under inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden eller gæld, der er
indberettet til restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister
med henblik på modregning, idet beløbet da vil blive
overført til restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør
af § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v.
Ved modregning med gæld under
inddrivelse og gæld, der er indberettet til
restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister med henblik
på fordringshavers modregning under opkrævning, vil
§ 50, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020
om inddrivelse af gæld til det offentlige finde anvendelse,
hvilket indebærer, at de gældende regler om
dækningsrækkefølgen kan blive fraveget, hvis der
optræder fordringer med tvivl om retskraften eller datafejl,
jf. ovenfor. Da lånet foreslås så vidt muligt at
skulle udbetales senest 5 bankdage efter modtagelsen af
anmodningen, medmindre udbetalingsfristen kan suspenderes, jf.
lovforslagets § 7, stk. 2 og 3, vil
restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af § 50, stk.
5, 3. pkt., skulle undlade at gennemføre modregning, hvis de
eneste registrerede fordringer er behæftet med tvivl om
retskraften eller datafejl, der ikke kan afklares inden for
udbetalingsfristen. Fordringer uden en sådan tvivl vil dog
blive modregnet.
Virksomheden får ved den
foreslåede ordning de facto en rentefri henstand svarende til
det anmodede beløb. Den gæld, der modregnes med inden
udbetalingen, vil efter indfrielsen ikke længere
udløse renter, mens lånet, der helt eller delvist er
anvendt til denne modregning, ydes rentefrit.
Forslaget skyldes, at udbetalingen af
lånet vil skulle ske via skattekontoen, idet lånet vil
optræde som en kreditsaldo for virksomheden på
skattekontoen. Denne kreditsaldo vil systemmæssigt blive
behandlet som de allerede i dag eksisterende kreditsaldi, der kan
opstå ved virksomhedens indbetalinger til skattekontoen og
ved Skatteforvaltningens udbetalinger af bl.a. negativ moms efter
opkrævningslovens § 12, stk. 1. Da lån efter den
foreslåede ordning ikke vil være omfattet af § 12,
kan § 12, stk. 5, ikke finde anvendelse. Efter § 12, stk.
5, kan negative tilsvar efter stk. 1, der indgår ved en
samlet kontoopgørelse af virksomhedens tilsvar af skatter og
afgifter m.v. efter reglerne i opkrævningslovens kapitel 5,
alene udbetales, hvis det negative tilsvar modsvares af en
kreditsaldo opgjort efter § 16 a, stk. 2, 2. pkt. Udbetalingen
af en kreditsaldo vil efter de gældende regler desuden
afvente skatte- og afgiftskrav, der har en sidste rettidig
betalingsdag inden for 5 hverdage fra kreditsaldoens opståen,
jf. § 16 c, stk. 6, 1. pkt. Skattekontogæld under
inddrivelse vil af Skatteforvaltningen blive tilbagekaldt fra
inddrivelsen med henblik på at kunne blive dækket efter
§ 7, stk. 1, nr. 1, når der skal modregnes i en
kreditsaldo. Dækningen efter § 7, stk. 1, nr. 1, sker
efter dækningen af den eksisterende debetsaldo på
skattekontoen.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 har
til formål at skabe det nødvendige hjemmelsgrundlag
til at kunne fastholde denne systemunderstøttede modregning
i kreditsaldi på skattekontoen.
Det foreslås i stk.
5, at overdragelser af krav omfattet af lovforslagets
§§ 1-4 ikke skal kunne overstige det beløb, der
udbetales efter modregning, jf. stk. 4, dvs. den modregning, der i
lovforslagets § 7, stk. 4, foreslås at skulle ske med
skattekontogæld inden udbetalingen.
Den foreslåede bestemmelse er en pendant
til opkrævningslovens § 13, stk. 2, der dog alene
omhandler overdragelser af krav på udbetalinger efter §
12, stk. 1, som ikke omfatter lån efter den foreslåede
ordning.
Dermed vil en overdragelse, der f.eks. sker,
inden virksomheden overhovedet har anmodet om et lån, skulle
respektere modregningen med et skattekontokrav, der stiftes og
forfalder til betaling, efter at Skatteforvaltningen har modtaget
underretning om overdragelsen.
Forslaget skal ses på baggrund af de
særlige modregningsbetingelser, der efter § 28 i lov om
gældsbreve gælder i transportsituationer, dvs. hvor
virksomheden måtte have overdraget kravet på
lånet til en tredjemand, f.eks. en bank.
I forhold til gæld under inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden og gæld, der af
fordringshaver er indberettet til restanceinddrivelsesmyndighedens
fordringsregister med henblik på modregning under
opkrævning, gælder, for så vidt den nævnte
gæld ikke er skattekontogæld, at en modregningsadgang
afhænger af, om betingelserne i § 28 i lov om
gældsbreve er opfyldt, hvilket vil kræve, at
gælden er stiftet, inden Skatteforvaltningen har fået
underretning om transporten af lånet.
Det foreslås i stk.
6, at Skatteministeren skal kunne fastsætte
nærmere regler om undtagelser fra anmodningsfristen,
anmodningens indhold og administration af anmodninger efter stk.
1.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil forventeligt
blive udmøntet ved en bekendtgørelse, som vil skulle
regulere, at hvis der foreligger undskyldelige omstændigheder
kan der ses bort fra anmodningsfristen. Bekendtgørelsen vil
også skulle regulere, at anmodningen om lån skal ske
elektronisk, samt hvilke oplysninger anmodningen vil skulle
indeholde. Det forventes, at anmodningen bl.a. vil skulle indeholde
virksomhedens CVR-nr. eller SE-nr. og kontaktoplysninger på
en eventuel rådgiver. Det forventes også, at
virksomheden i forbindelse med anmodningen af lånet vil
skulle erklære, at den ikke var kriseramt som defineret i
punkt 20 i Europa-Kommissionens rammebestemmelser for
statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte
ikke-finansielle virksomheder den 31. december 2019.
Til §
8
Bestemmelsen i ligningslovens § 8 X giver
mulighed for, at selskaber m.v. og selvstændigt
erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, kan få
udbetalt skatteværdien af den del af deres underskud, der
stammer fra forsknings- og udviklingsaktiviteter, såkaldte
skattekreditter. Der kan efter bestemmelsen ske udbetaling af
skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der
straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter efter
§ 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr.
3. Skatteværdien af underskuddet beregnes med den i
selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent for
det pågældende indkomstår.
Der kan højst udbetales
skatteværdien af underskud svarende til de afholdte udgifter.
Der kan desuden højst udbetales skatteværdien af op
til 25 mio. kr. årligt, hvilket ved en selskabsskattesats
på 22 pct. svarer til, at der kan udbetales op til 5,5 mio.
kr. årligt. Udbetalte beløb skal ikke medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Anmodning om udbetaling af skattekreditter
indgives samtidig med afgivelsen af oplysninger efter
skattekontrollovens § 2 for det pågældende
indkomstår. Ved afgivelsen af disse oplysninger skal
årets underskud nedsættes med den del af underskuddet,
hvoraf der anmodes om udbetaling.
Udbetalingen af skattekreditterne sker efter
reglerne i selskabsskatteloven § 29 B, stk. 5, 5.-9. pkt., om
udbetaling af overskydende skat, dvs. at udbetalingen efter
gældende regler sker i forbindelse med opgørelsen af
slutskatten i november året efter det indkomstår, som
de afholdte udgifter til forsknings- og udviklingsaktiviteter
vedrører.
Efter gældende regler overfører
Skatteforvaltningen skattekreditten til virksomhedens skattekonto
senest 2 bankdage efter den 20. november i kalenderåret efter
indkomståret eller ved et forskudt indkomstår senest 2
bankdage efter den 20. november i kalenderåret efter det
kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i
stedet for. Er den 20. november en lørdag eller
søndag, overføres betalingen dog senest 3 bankdage
efter den 20. november.
Det foreslås i stk.
1, at selskaber m.v. og personer, der driver
selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen, skal
kunne anmode om fremrykket udbetaling af skattekreditter
vedrørende udviklings- og forskningsudgifter, der er afholdt
i indkomståret 2019. Virksomhedsordningen indebærer, at
selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at opnå
visse skattemæssige fordele, som f.eks. kapitalselskaber har
mulighed for. Det drejer sig bl.a. om fuld fradragsværdi for
finansielle udgifter.
Det foreslå i stk.
2, at en anmodning om fremrykket udbetaling efter stk. 1
skal vedlægges oplysninger om de konkrete udgifter og
størrelsen af de disse udgifter, der er afholdt i
indkomståret 2019, og som ved afgivelsen af oplysningsskemaet
for det pågældende indkomstår vil blive
straksafskrevet som forsøgs- og forskningsudgifter efter
ligningslovens § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens §
6, stk. 1, nr. 3.
Anmodning om fremrykket udbetaling vil efter
forslaget skulle ske til Skatteforvaltningen senest den 15. maj
2020.
Det foreslås i stk.
3, at anmodning om fremrykket udbetaling skal påtegnes
af en uafhængig, godkendt revisor.
En revisors uafhængighed skal
forestås på samme måde som i revisorlovens §
24, stk. 2. I henhold til revisorlovens § 24, stk. 2, er en
revisor ikke uafhængig, hvis der foreligger en direkte eller
indirekte økonomisk interesse eller et forretnings-,
ansættelsesmæssigt eller andet forhold, herunder
levering af andre ydelser end afgivelse af revisionspåtegning
på regnskaber, mellem revisor og den virksomhed, en opgave
vedrører, som for en velinformeret tredjemand kan
vække tvivl om revisors uafhængighed. Det samme
gælder, hvis forholdet foreligger mellem andre personer i
revisionsvirksomheden, der er knyttet til opgaven eller
kontrollerer dennes udførelse, revisionsvirksomheden eller
revisionsvirksomhedens netværk, og den virksomhed, som
opgaven vedrører.
I forbindelse med fastlæggelsen af den
nærmere administration af reglerne vil der blive taget
stilling til, i hvilken form påtegningen skal ske.
Revisorpåtegning skal være medvirkende til at sikre, at
der konkret er afholdt de udgifter, som der anmodes om
skattekreditter for, og at der er tale om udgifter, der berettiger
til udbetaling af skattekreditter. Revisors påtegning
bør bl.a. forholde sig til , hvorvidt virksomheden har haft
underskud for det indkomstår, der søges for, og de
konkrete forsøgs- og forskningsudgifter, som anmodningen er
baseret på, og at revisor har kontrolleret den dokumentation,
der ligger til grund for udgifterne.
Det foreslås i stk.
4, at der ved opgørelsen for indkomståret 2019
skal ske en nedsættelse af årets underskud med den del
af underskuddet, hvoraf der er anmodet om fremrykket udbetaling
efter § 8, stk. 1.
Såfremt oplysningsskemaet indgives
samtidig eller efter indgivelse af anmodning om fremrykket
udbetaling af skattekreditter, vil der tilsvarende ved
oplysningsskemaet for indkomståret 2019 skulle ske en
nedsættelse af årets underskud med den del af
underskuddet, hvoraf der anmodes om fremrykket udbetaling efter
§ 8, stk. 1. Dette svarer til den gældende regel i
ligningslovens § 8 X, stk. 4.
Det foreslås i stk.
5, at udbetalingen af den fremrykkede skattekredit sker
så vidt muligt senest den 30. juni 2020 ved, at
Skatteforvaltningen overfører det opgjorte beløb til
virksomhedens skattekonto.
Det vil blive tilstræbt, at udbetaling
sker senest den 30. juni 2020. Hvis Skatteforvaltningen måtte
modtage de fleste anmodninger ved udløbet af
ansøgningsfristen, kan det dog risikere at betyde, at
fristen ikke fuldt ud kan overholdes. Udbetalingen vil dog under
alle omstændigheder ske snaret muligt.
Det foreslås i stk.
6, at der ved udbetalingen af skattekreditten sker
modregning i virksomhedens evt. restancer af skatter og afgifter
med påløbne morarenter, uanset om der er sket
overdragelse af kravet. Dette svarer til den gældende regel i
ligningslovens § 8 X, stk. 6.
Det foreslås i stk.
7, at hvis der er sket udbetaling med et større
beløb, end hvad der ville have været berettiget til
efter bestemmelsen i ligningslovens § 8 X, opkræves det
for meget udbetalte beløb i form af en restskat.
Selskabsskattelovens bestemmelser om opkrævning af restskat
finder tilsvarende anvendelse. Dette svarer til den gældende
regel i ligningslovens § 8 X, stk. 5.
Til §
9
Det foreslås i stk.
1, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger
til brug for kontrollen med udbetaling af beløb efter
§§ 1-4, skal kunne straffes med bøde.
Det foreslås i stk.
2, at der i forskrifter, der udstedes i medfør af
denne lov, skal kunne fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af forskrifterne.
Dermed gives skatteministeren mulighed for at
fastsætte straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelser i regler, udstedt i henhold til loven. Sådanne
bestemmelser kan omfatte alle, der anmoder om et lån efter
§§ 1-4.
Det foreslås i stk.
3, at den, der begår en af de nævnte
overtrædelser med forsæt til at opnå
større udbetalinger, end vedkommende er berettiget til efter
§§ 1-4, straffes med bøde eller fængsel
indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf
er forskyldt efter straffeloven.
Efter den foreslåede bestemmelse vil
alle, dvs. enkeltpersoner, selskaber og andre juridiske personer,
der ifalder strafansvar i medfør af stk. 1 eller forskrifter
udstedt i medfør af stk. 2, medmindre højere straf er
forskyldt efter straffeloven, kunne straffes efter bestemmelsen,
såfremt overtrædelsen er begået med forsæt
til at opnå større udbetalinger, end den
pågældende er berettiget til efter §§ 1-4.
Strafansvar for fuldbyrdet forbrydelse efter stk. 3 indtræder
allerede ved overtrædelsen af strafbestemmelserne, der
fremgår af stk. 1 eller er udstedt i medfør af stk. 2,
forudsat at overtrædelsen er sket med forsæt til at
opnå større udbetalinger, end vedkommende er
berettiget til efter §§ 1-4. Bestemmelsen i stk. 3 har
således fremrykket fuldbyrdelsesmoment.
Efter det foreslåede vil svig af
særlig grov karakter kunne straffes med fængsel i op
til 8 år, jf. straffelovens § 289. Det afgørende
for, om straffelovens § 289 eller anden skatte- eller
afgiftslovgivning finder anvendelse er, om overtrædelsen kan
betegnes som særligt grov.
Med forslaget er det forudsat, at
bødeniveauet og beløbsgrænsen for frihedsstraf
vil skulle svare til det bødeniveau og den
beløbsgrænse for frihedsstraf, der gælder i
relation til overtrædelser af skattekontrolloven,
kildeskatteloven, momsloven, lønsumsafgiftsloven eller
opkrævningsloven.
Det foreslås således, at i sager,
der kan afsluttes med bøde, vil normalbøden skulle
udgøre to gange den samlede unddragelse, når der er
forsæt til unddragelse, og én gang den samlede
unddragelse, når unddragelsen er begået ved grov
uagtsomhed. Hvad angår den del af unddragelsen, der ikke
overstiger 60.000 kr., foreslås, at normalbøden vil
skulle beregnes som én gang det unddragne beløb ved
forsæt og som halvdelen af det unddragne beløb ved
grov uagtsomhed. Herudover foreslås, at sager om
forsætlige unddragelser over 250.000 kr., vil kunne
afgøres med frihedsstraf, og at der i sager, der kan
afgøres med frihedsstraf - foruden påstanden om
frihedsstraf - vil skulle nedlægges påstand om en
tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2,
svarende til én gang det unddragne beløb.
Med ændringen er det endvidere forudsat,
at der ved bødeudmålingen vil skulle foretages en
selvstændig vurdering af bøden for hvert enkelt
forhold, hvorefter bøderne for de enkelte forhold vil skulle
lægges sammen (absolut kumulation). Dette vil skulle
gælde, uanset om der er tale om normalbøder eller
tillægsbøder efter straffelovens § 50, stk.
2.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat
bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte
tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det
angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående
retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende
eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10.
kapitel.
Det foreslås i stk.
4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Det fremgår af straffelovens § 25,
at en juridisk person kan straffes med bøde, når det
er bestemt ved eller i medfør af lov.
For at en juridisk person kan blive
strafansvarlig, kræves det, at der inden for den juridiske
persons virksomhed er begået en overtrædelse, der kan
tilregnes en eller flere personer, der er knyttet til den juridiske
person eller »den juridiske person som sådan«.
Det sidste betyder, at f.eks. manglende procedurer til sikring af
kontrol, anonyme fejl eller ophobning af fejl, hvor hver enkelt
fejl ikke i sig selv er nok til at statuere uagtsomhed, kan
tilregnes virksomheden.
Der er således ikke tale om et objektivt
ansvar, idet der skal kunne bevises forhold begået af den
juridiske person, som kan karakteriseres som enten forsætlige
eller groft uagtsomme. Det er ikke et krav, at den eller de
personer, der rent faktisk har begået forholdet, skal kunne
identificeres. En juridisk person kan kun straffes med bøde,
og der kan ikke fastsættes forvandlingsstraf.
Til §
10
Det foreslås i stk.
1, at loven træder i kraft den 5. maj 2020.
Det foreslås i stk.
2, at loven ophæves den 5. maj 2021. Idet alle dele af
lovforslaget vedrører bestemte perioder eller angivelses- og
betalingsfrister, vil loven ikke have nogen virkning efter den 5.
maj 2021. Efter forslaget ophæves loven automatisk den 5. maj
2021.
Retsvirkningen af den foreslåede §
9, stk. 2, vil være, at den foreslåede lovs
bestemmelser ikke længere finder anvendelse fra den 5. maj
2021.
Strafbestemmelsen i forslagets § 8
forudsættes dog at gælde for sager om
overtrædelse af den foreslåede lovs bestemmelser, der
er begået efter lovens ikrafttræden og forud for dens
ophævelse, uanset om sagen pådømmes efter den 5.
maj 2021.
Det bemærkes i den forbindelse, at
baggrunden for, at loven ophæves den 5. maj 2021, som
nævnt er, at loven vedrører bestemte perioder eller
angivelses- og betalingsfrister, hvorfor loven ikke vil have nogen
virkning efter den 5. maj 2021.
Forslaget er dermed ikke udtryk for, at der
fra tidspunktet for lovens ophævelse er en ændret
vurdering af strafværdigheden af de strafbare forhold.
Til §
11
Til nr. 1
I lov nr. 211 af 17. marts 2020 om midlertidig
udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag samt midlertidig udskydelse af angivelses- og
betalingsfrister for moms m.v., blev betalingsfrister for indeholdt
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, B-skat og foreløbigt
arbejdsmarkedsbidrag midlertidigt udskudt, og der skete en
midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister for moms
samt en forlængelse af afgiftsperioder for moms.
Det foreslås, at titlen til lov nr. 211
af 17. marts 2020 nyaffattes, således at lovens titel
herefter bliver: Lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og
betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse
med covid-19.
Baggrunden for forslaget er, at der i nr. 2
foreslås indsat et kapitel 2 a i lov nr. 211 af 17. marts
2020. I det foreslåede kapitel 2 a foreslås angivelses-
og betalingsfristerne for lønsumsafgift midlertidigt
udskudt.
Til nr. 2
Der skal i henhold til
lønsumsafgiftslovens § 1 betales lønsumsafgift
af virksomheder, der leverer momsfritagne varer eller ydelser efter
momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, 3, 5, 6, 10-12, 15, 16 og
19.
Lønsumsafgift betales efter
gældende regler efter fire metoder, der varierer på
henholdsvis afgiftsgrundlag og afgiftssats.
Metode 1
gælder for organisationer, fonde, foreninger, virksomheder
med momsfritagne spilydelser, og visse offentlige virksomheder. Der
betales 6,37 pct. af lønsummen.
Metode 2
gælder for virksomheder inden for den finansielle sektor. Det
er en konkret vurdering, om en virksomhed anses for at
tilhøre den finansielle sektor, men for at være
omfattet af metode 2 skal virksomhedens finansielle ydelser og
forsikrings- og genforsikringsydelser udgøre virksomhedens
hovedaktivitet. Hvis de finansielle og forsikringsmæssige
ydelser er virksomhedens biaktivitet, skal betalingen af
lønsumsafgift for disse ydelser ikke foregå efter
metode 2. Dog skal virksomheder, der over for offentligheden
fremtræder som finansiel virksomhed, altid bruge metode 2.
Der skal betales 15,2 pct. af lønsummen i 2020.
Metode 3
gælder for udgivelse og import af aviser, herunder aviser
leveret elektronisk. Der betales 3,54 pct. af værdien af
salget af aviser.
Metode 4
gælder for virksomheder, der ikke er omfattet af de andre
metoder. Det drejer sig særligt om læger,
tandlæger, fysioterapeuter og andre behandlere,
vognmænd, bedemænd og undervisere. Desuden bruger
detailhandelsvirksomheder og lignende, der f.eks. sælger
forsikrings- eller genforsikringsydelser, denne metode.
Afgiftsgrundlaget ved metode 4 er
virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller
fradrag af underskud med visse reguleringer af selvstændig
erhvervsvirksomhed i indkomståret, jf.
lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1.
I henhold til lønsumsafgiftslovens
§ 5, stk. 1, er afgiften 4,12 pct. af afgiftsgrundlaget, for
virksomheder omfattet af § 4, stk. 1.
Det bestemmes i lønsumsafgiftslovens
§ 6 a, at virksomheder, der skal betale lønsumsafgift
efter metode 4, løbende skal foretage en foreløbig
opgørelse og indbetaling af afgiften alene på grundlag
af virksomhedens lønsum. Opgørelsesperioden for den
foreløbige opgørelse er kvartalet, og virksomheden
skal efter udløbet af opgørelsesperioden angive
virksomhedens lønsum og afgiftens størrelse.
Virksomheder, der ikke har ansatte og dermed ingen lønsum,
foretager ikke en kvartalsvis foreløbig opgørelse af
lønsumsafgiften.
Lønsumsafgiften forfalder til betaling
den 1. i den måned, hvor fristen for indbetaling
udløber, dvs. den 1. i måneden efter kvartalets
udløb, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4.
Angivelsesfristen for lønsumsafgiften
er 15 dage efter kvartalets udløb, jf.
opkrævningslovens § 2, stk. 2. Hvis den sidste rettidige
indbetalingsdag falder på en banklukkedag, forlænges
fristen til den efterfølgende bankdag, jf.
opkrævningslovens § 2, stk. 3. Betalingsfristen for
lønsumsafgiften er samtidig med angivelsesfristens
udløb, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4.
I opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1.
pkt., er det bestemt, at hvis Skatteforvaltningen efter
afleveringsfristens udløb ikke har modtaget angivelse for en
afregningsperiode, kan Skatteforvaltningen fastsætte
virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt
til et skønsmæssigt beløb. Det gælder
ifølge 2. pkt. tilsvarende, hvis Skatteforvaltningen efter
udløbet af fristen for indberetning for en afregningsperiode
ikke har modtaget indberetning af indeholdte beløb omfattet
af § 2, stk. 1, 4. pkt. Tilsvaret skal ifølge § 4,
stk. 1, 3. pkt., betales senest 14 dage efter påkrav.
Det foreslås at indsætte et nyt
kapitel efter kapitel 2 i lov nr. 211 af 17. marts 2020 om
midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag samt midlertidig udskydelse af angivelses- og
betalingsfrister for moms m.v. Det foreslåede kapitel
indsættes som kapitel 2 a med
overskriften: Angivelse og betaling af lønsumsafgift. Det
foreslås, at kapitel 2 a vil skulle indeholde en bestemmelse,
§ 8 a, hvor angivelses- og betalingsfristerne foreslås
udskudt for lønsumsafgift.
Det foreslås i § 8 a, at fristen for angivelse af
lønsumsafgift i henhold til lønsumsafgiftslovens
§ 6 a, udskydes for andet kvartal 2020 til den 1. september
2020, og at fristen for tredje kvartal 2020 udskydes til den 16.
november 2020.
For virksomheder, der er
lønsumsafgiftspligtige efter metode 4, foreslås
angivelsesfristen således forlænget med 6 uger for
opgørelsesperioden vedrørende andet kvartal 2020, og
angivelsesfristen for tredje kvartal foreslås forlænget
med 4 uger. Efter forslaget vil angivelsesfristen for andet kvartal
blive den 1. september frem for den 15. juli 2020, og
angivelsesfristen for tredje kvartal vil blive den 16. november
frem for den 15. oktober 2020.
Som følge af opkrævningslovens
§ 2, stk. 4, hvor det er fastsat, at afgiften forfalder til
betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives og
skal betales senest samtidig med angivelsesfristens udløb,
vil den foreslåede udskydelse af angivelsesfristerne
medføre, at forfaldstidspunktet og betalingsfristen vil
blive udskudt parallelt. Efter det foreslåede vil
forfaldstidspunktet for andet kvartal blive den 1. september 2020,
og forfaldstidspunktet for tredje kvartal vil blive den 1. november
2020.
Konkret foreslås følgende
angivelses- og betalingstidspunkter:
Afgiftsperiode | Gældende forfaldstidspunkt | Gældende angivelses- og
betalingsfrist | Nyt forfaldstidspunkt | Ny angivelses- og betalingsfrist | Andet kvartal 2020 | 1. juli 2020 | 15. juli 2020 | 1. september 2020 | 1. september 2020 | Tredje kvartal 2020 | 1. oktober 2020 | 15. oktober 2020 | 1. november 2020 | 16. november 2020 |
|
For afgiftsperioden fjerde kvartal 2020 og
fremefter vil de gældende angivelses- og betalingsfrister
efter lønsumsafgiftslovens § 6 a igen finde anvendelse.
Dette indebærer, at lønsumsangivelsen for fjerde
kvartal 2020 skal indgives senest den 15. januar 2021.
Der foreslås ingen udskydelse af
betalingsfristen på 14 dage for det foreløbige
beløb, som Skatteforvaltningen i medfør af
opkrævningslovens § 4, stk. 1, skønsmæssigt
har fastsat tilsvaret af lønsumsafgift til, hvis den
afgiftspligtige ikke, som foreskrevet, har foretaget en rettidig
angivelse af lønsumsafgift.
En manglende opfyldelse af pligten til
rettidig angivelse af lønsumsafgift har som konsekvens, at
Skatteforvaltningen i medfør af opkrævningslovens
§ 4 a, stk. 1, kan give den afgiftspligtige et påbud og
pålægge den afgiftspligtige daglige bøder
(tvangsbøder) efter § 18 a, indtil påbuddet
efterleves. En afgiftspligtig virksomhed vil kunne erstatte den
foreløbige fastsættelse, der af Skatteforvaltningen
måtte være foretaget for tilsvaret for de
pågældende afgiftsperioder, med en angivelse af det
korrekte beløb, der herefter vil skulle betales i
overensstemmelse med de udskudte betalingsfrister, der
foreslås for disse afgiftsperioder, jf. ovenfor.
Til nr. 3 og 4
Virksomheders indbetaling af indeholdt A-skat
og arbejdsmarkedsbidrag, moms m.v. skal ske til skattekontoen, jf.
opkrævningslovens § 16, nr. 1. Ind- og udbetalinger af
skatter og afgifter m.v. modregnes automatisk efter et
saldoprincip, jf. § 16 a, stk. 1, 1. pkt.
Hvis den samlede sum af registrerede forfaldne
krav på virksomhedens konto overstiger den samlede sum af
registrerede og forfaldne tilgodehavender til virksomheden,
udgør forskellen (debetsaldoen) det samlede beløb,
som virksomheden skylder Skatteforvaltningen, jf.
opkrævningslovens § 16 a, stk. 2, 1. pkt. Hvis den
samlede sum af registrerede og forfaldne krav på
indbetalinger fra virksomheden derimod er mindre end de
registrerede og forfaldne krav på udbetalinger til
virksomheden, udgør forskellen (kreditsaldoen) virksomhedens
samlede tilgodehavende fra Skatteforvaltningen, jf. 2. pkt.
Krav på ind- og udbetalinger registreres
efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 3, på
skattekontoen fra det tidspunkt, hvor der er sket angivelse heraf,
eller hvor kravene med sikkerhed kan opgøres.
Krav på indbetalinger fra virksomheder
påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra
den seneste rettidige betalingsdag for beløbet, jf.
opkrævningslovens § 16 a, stk. 4. Indbetalinger fra
virksomheder til opfyldelse af krav efter opkrævningslovens
§ 16 a, stk. 4, påvirker (krediteres)
saldoopgørelsen efter stk. 2 fra indbetalingsdagen uanset
betalingsmetoden, jf. stk. 5.
Tilgodehavender til virksomheder omfattet af
opkrævningslovens kapitel 5 om skattekontoen påvirker
(krediteres) saldoopgørelsen efter opkrævningslovens
§ 16 a, stk. 2, fra det tidspunkt, hvor beløbet kan
opgøres efter § 12 om udbetaling af blandt andet
negativ moms, jf. § 16 a, stk. 6. Udbetalinger til
virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 6 påvirker
(debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 på det
tidspunkt, hvor der sker udbetaling til virksomheden, jf. stk.
7.
For indbetalinger til skattekontoen
gælder et såkaldt FIFO-princip (first in, first out),
jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 8, der bestemmer, at
hvor virksomheders indbetaling helt eller delvist anvendes til
betaling af en debetsaldo, der er sammensat af flere krav,
går betalingen først til dækning af det
ældst forfaldne krav. Der kan således ikke ske en
øremærket indbetaling til skattekontoen.
I opkrævningslovens § 16 c, stk. 1,
er det bestemt, at en debetsaldo forrentes med den rente, der er
fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og
tilskrives månedligt. Renten er ikke fradragsberettiget. En
debetsaldo på 200 kr. eller derunder forrentes ikke efter
registreringen af virksomhedens ophør. For toldskyld
gælder ifølge § 16 c, stk. 2, at en sådan
uanset stk. 1 forrentes med renten fastsat i EU-toldkodeksens
artikel 114. En kreditsaldo forrentes ikke, jf.
opkrævningslovens § 16 c, stk. 3.
Hvis en debetsaldo for en virksomhed
overstiger 5.000 kr., skal hele beløbet indbetales straks,
og Skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev herom til
virksomheden, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 1.
pkt. Skatteforvaltningen udsender ikke rykkerbreve om en debetsaldo
på 5.000 kr. eller derunder, jf. 2. pkt. Rykkerbrev udsendes
dog ifølge 3. pkt. til ophørte virksomheder,
også hvor debetsaldoen er større end 200 kr. og mindre
end 5.000 kr. Betales beløbet ikke inden den frist, der er
fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet overgives til
inddrivelse, jf. 4. pkt. Et beløb, der overgives til
inddrivelse, vil fremgå af skattekontoen, jf. 5. pkt. Der
pålægges gebyr efter § 6 ved udsendelse af
rykkerbrev, jf. § 16 c, stk. 4, 6. pkt.
En kreditsaldo udbetales til virksomhedens
Nemkonto, medmindre virksomheden har ønsket en
beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo, jf.
opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, 1. pkt. En
beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo kan
ifølge 2. pkt. højst udgøre 200.000 kr.
Udbetaling af en kreditsaldo kan ikke ske, før der kan
udbetales mindst 200 kr., jf. 3. pkt. Virksomheder kan uanset 3.
pkt. anmode om at få ethvert beløb uanset
størrelse udbetalt, jf. 4. pkt. Udbetaling af en kreditsaldo
kan ifølge 5. pkt. ikke ske, hvis virksomheden mangler at
indsende angivelser for afsluttede perioder eller at give
Skatteforvaltningen oplysninger efter skattekontrollovens § 2,
jf. § 12, stk. 4. En kreditsaldo på 200 kr. eller
derunder tilhørende en ophørt virksomhed bortfalder 3
år efter registreringen af virksomhedens ophør, jf. 6.
pkt. Fristen efter 6. pkt. kan ikke afbrydes eller suspenderes, jf.
7. pkt.
I opkrævningslovens § 16 c, stk. 6,
1. pkt., er det bestemt, at udbetaling af en kreditsaldo afventer
forfaldne skatte- og afgiftskrav, hvis kravet har sidste rettidige
betalingsfrist inden for 5 hverdage fra kreditsaldoens
opståen. Opstår kreditsaldoen, som følge af at
virksomhedens tilsvar for en afregningsperiode er negativt,
udbetales kreditsaldoen ifølge 2. pkt. dog senest efter
fristen i § 12, stk. 2, hvorefter udbetaling af et negativt
tilsvar sker senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen
henholdsvis indberetningen for den pågældende
periode.
Med § 9 i lov nr. 211 af 17. marts 2020
er der for perioden fra og med den 25. marts 2020 til og med den
30. november 2020 gennemført en forhøjelse af
beløbsgrænsen for kreditsaldoen på skattekontoen
fra 200.000 kr. til 10 mio. kr. Forhøjelsen skyldes et
ønske om at afbøde de eventuelle negative
konsekvenser, som de med loven gennemførte udskydelser af en
række betalingsfrister for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og
moms måtte påføre visse virksomheder uden det
likviditetsbehov, som er hovedsigtet med loven. Da udskydelsen er
obligatorisk for alle virksomheder, vil også virksomheden
uden et likviditetsbehov skulle indbetale A-skat,
arbejdsmarkedsbidrag og moms til skattekontoen på senere
tidspunkter end ellers. Dette vil potentielt kunne udløse
negative bankrenter for den periode, hvor det beløb, der
skal betales til skattekontoen, i stedet måtte skulle
stå på en konto hos et pengeinstitut.
I § 10, stk. 3, i lov nr. 211 af 17.
marts 2020 er det bestemt, at den forhøjede
beløbsgrænse på 10 mio. kr. for kreditsaldo
på skattekontoen finder anvendelse fra og med den 25. marts
2020.
Det foreslås i nr. 3, at § 9 i lov nr. 211 af 17. marts 2020 om
midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag, B-skat og foreløbigt
arbejdsmarkedsbidrag samt midlertidig udskydelse af angivelses- og
betalingsfrister og forlængelse af afgiftsperioder for moms
m.v. nyaffattes, således at det af bestemmelsens 1. pkt. skal fremgå, at
beløbsgrænsen i opkrævningslovens § 16 c,
stk. 5, 2. pkt., udgør 10 mio. kr. i perioden fra og med den
25. marts 2020 til og med den 6. maj 2020, mens det af 2. pkt. skal fremgå, at i perioden fra
og med den 7. maj 2020 til og med den 1. april 2021 udgør
beløbsgrænsen 100 mia. kr.
Det foreslås således, at
forhøjelsen af den gældende beløbsgrænse
på 10 mio. kr. til 100 mia. kr. skal gælde fra og med
den 7. maj 2020, dvs. to dage efter den foreslåede
ikrafttrædelsesdato, dvs. den 5. maj 2020. Hermed tages
højde for, at Skatteforvaltningen efter lovens
ikrafttræden skal foretage en systemmæssig tilretning
af skattekontoen for at kunne forhøje
beløbsgrænsen for kreditsaldoen til det
foreslåede beløb på 100 mia. kr.
Der foreslås desuden, at i perioden fra
og med den 25. marts 2020 til og med den 6. maj 2020 skal
beløbsgrænsen udgøre 10 mio. kr.
Ved en gennemførelse af den
foreslåede nyaffattelse af § 9 vil ikke kun
beløbsgrænsen for kreditsaldoen på skattekontoen
blive forhøjet fra 10 mio. kr. til 100 mia. kr. Perioden,
hvor den forhøjede beløbsgrænse vil være
gældende, vil desuden blive forlænget fra den 30.
november 2020 til den 1. april 2021. Den foreslåede
forlængelse af perioden hænger sammen med den i
lovforslagets §§ 1-4 foreslåede låneordning.
Efter lovforslagets § 6, stk. 1, foreslås eventuelle
lån at skulle tilbagebetales senest den 1. april 2021 via
indbetaling til skattekontoen. Ved at forlænge perioden med
den forhøjede beløbsgrænse sikres, at
virksomheder, der måtte ønske at tilbagebetale
lånet til skattekontoen tidligere end 5 hverdage før
den sidste rettidige betalingsfrist, dvs. den 1. april 2021, kan
gøre dette uden at få tilbagebetalt det beløb,
der vil overstige den normale beløbsgrænse på
200.000 kr., der efter den 30. november 2020 atter vil være
gældende.
Det foreslås i nr. 4, at § 10, stk. 3, ophæves, da
bestemmelsen vil være overflødig ved en
gennemførelse af forslaget i nr. 3 om at nyaffatte § 9,
således at beløbsgrænsen i perioden fra og med
den 25. marts 2020 til og med den 6. maj 2020 skal udgøre 10
mio. kr.
Med andre ord foreslås den
gældende beløbsgrænse på 10 mio. kr.
forhøjet til 100 mia. kr. for perioden fra og med den 7. maj
2020 til og med den 1. april 2021, mens den gældende
beløbsgrænse på 10 mio. kr., der ifølge
§ 10, stk. 3, i lov nr. 211 af 17. marts 2020 finder
anvendelse fra og med den 25. marts 2020, foreslås fastholdt
for perioden fra og med den 25. marts 2020 til og med den 6. maj
2020.
Det vil forudsætte store og komplicerede
systemtekniske ændringer, hvis beløbsgrænsen for
kreditsaldoen helt ophæves på skattekontoen. På
baggrund heraf foreslås det i stedet at fastsætte
beløbsgrænsen så højt, at virksomhederne
i praksis ikke risikerer at skulle betale mere i negativ bankrente
fra og med den 7. maj 2020 som følge af udskydelsen af
betalingsfristerne. Det er vurderingen, at dette opnås med en
beløbsgrænse på 100 mia. kr.
Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.
Til §
12
Efter skattekontrollovens § 14, stk. 1,
kan Skatteforvaltningen efter den skattepligtiges anmodning
forlænge oplysningsfristen for den pågældende,
hvis særlige forhold taler herfor.
Endvidere kan skatteministeren eller den, som
ministeren bemyndiger dertil, efter bestemmelsens stk. 2 i
særlige tilfælde forlænge oplysningsfristen for
grupper af skattepligtige.
Bemyndigelsen i § 14, stk. 2, har
skatteministeren i den nuværende covid-19-situation udnyttet
til at give direktøren for Skattestyrelsen en bemyndigelse
til at forlænge oplysningsfristen for grupper af
skattepligtige, som med baggrund i den nuværende situation
findes at have behov for at få forlænget
oplysningsfristerne. Skattestyrelsens direktør har
forlænget oplysningsfristen for stort set samtlige grupper af
skattepligtige til den 1. september 2020. Dette fremgår af
Skattestyrelsens hjemmeside på SKAT.dk.
Skattelovgivningen indeholder en række
bestemmelser med frister, som knytter sig til oplysningsfristerne.
Disse frister er fastsat under hensyn til oplysningsfristerne i
skattekontrollovens §§ 10-13, således at
oplysninger, som ikke er indkomstoplysninger, senest gives sammen
med indkomstoplysningerne ved udløbet af
oplysningsfristen.
Som eksempel kan nævnes
kildeskattelovens § 5 D, hvor fristen for meddelelse om,
hvorvidt en skattepligtig ønsker at anvende
kildeskattelovens regler om grænsegængere, er fastsat
til den 30. juni, da fristen derved følger den almindelige
frist for at give oplysninger til Skatteforvaltningen efter
skattekontrollovens § 2. Hvis fristen for f.eks. valg af
beskatning som grænsegænger ikke forlænges, vil
forlængelsen af oplysningsfristen, som allerede er
gennemført, ikke kunne få den ønskede effekt,
idet det typisk vil være nødvendigt at foretage en
opgørelse af den skattepligtige indkomst for at kunne
træffe beslutning om valget af at lade sig beskatte som
grænsegænger eller ej.
Oplysningsfristen, der efter de almindelige
regler udløber den 30. juni, er forlænget til den 1.
september 2020 for indkomståret 2019, og det vil derfor
være hensigtsmæssigt, at også f.eks. fristen for
meddelelse om valg af at lade sig beskatte som
grænsegænger eller ej forlænges til den 1.
september 2020.
Det foreslås, at skatteministeren eller
den, som ministeren bemyndiger dertil, skal kunne forlænge
frister i skatte- og afgiftslovgivningen, som er fastsat under
hensyn til oplysningsfristerne i §§ 10-13, når det
må anses for umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt
for grupper af skattepligtige at opfylde fristerne.
Forslaget går således ud på,
at skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil,
skal kunne forlænge frister i skatte- og afgiftslovgivningen,
herunder frister der udløber i kalenderåret 2020, som
er fastsat under hensyn til fristerne i skattekontrollovens
§§ 10-13, når det må anses for umuligt eller
uforholdsmæssig vanskeligt for grupper af skattepligtige at
opfylde fristerne.
Ved forlængelse af frister, der
udløber i kalenderåret 2020, vil det skulle
fremgå af sammenhængen, at den pågældende
frist har tilknytning til de almindelige oplysningsfrister i
skattekontrollovens §§ 10-13. Dette vil typisk være
tilfældet, hvis en frist f.eks. udløber den 1. maj,
den 1. juli eller 6 måneder efter indkomstårets
udløb.
Tanken er, at skatteministeren bemyndiger
direktøren for Skattestyrelsen til i de
pågældende situationer at fastsætte frister, som
er afpasset med den forlængede oplysningsfrist 1. september
2020.
Til §
13
Efter ligningslovens § 8 X kan selskaber
m.v. og personer, der driver erhvervsmæssig virksomhed i
virksomhedsordningen, anmode told- og skatteforvaltningen om at
få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra
udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og
forskningsudgifter efter § 8 B, stk. 1, eller
afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Underskuddets
skatteværdi beregnes ud fra den procent for det
pågældende indkomstår efter selskabsskattelovens
§ 17, stk. 1. I den forbindelse kan der højst udbetales
skatteværdien af 25 mio. kr. for hvert indkomstår.
Såfremt indkomståret udgør en kortere periode
end 12 måneder, nedsættes beløbet
forholdsmæssigt. Udbetaling af skatteværdien af
underskud medregnes ikke ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
Det foreslås i § 13 at indsætte et nyt stk. 7 i ligningslovens § 8 X, som
fastslår, at såfremt der er sket fremrykket udbetaling
af skattekredit for indkomståret 2019 efter § 8 i lov om
rentefrie lån svarende til angivet moms og
lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter
m.v. i forbindelse med covid-19, finder § 8 X, stk. 1, ikke
tilsvarende anvendelse.
Bestemmelsen sikrer, at der ikke kan ske
udbetaling af det samme underskud for indkomståret 2019
både som fremrykket udbetaling efter lov om rentefrie
lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og
fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med
covid-19 og som almindelig udbetaling til november ved
opgørelse af slutskatten efter gældende regler.
Til §
14
Det foreslås i § 14, at loven ikke skal gælde for
Færøerne og Grønland.
Lovforslaget indeholder forslag om at udbetale
lån på baggrund af indbetalt moms til små og
mellemstore virksomheder. Momslovens § 2, stk. 1,
fastslår, at det afgiftsområde, som momsloven
indeholder regler for, ikke omfatter Færøerne og
Grønland.
Derudover indeholder lovforslaget også
forslag om at udbetale lån på baggrund af indbetalt
lønsumsafgift samt udskydelse af angivelses- og
betalingsfrister for virksomheder omfattet af metode 4.
Lønsumsafgiftsloven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, jf.
lønsumsafgiftslovens § 22.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 11 | | | | | | I lov nr. 211 af 17. marts 2020 om
midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag, B-skat og foreløbigt
arbejdsmarkedsbidrag samt midlertidig udskydelse af angivelses- og
betalingsfrister og forlængelse af afgiftsperioder for moms
m.v. foretages følgende ændringer: | | | | | | 1. Lovens titel
affattes således: | | | | »Lov om midlertidig
udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag, B-skat og foreløbigt
arbejdsmarkedsbidrag, midlertidig udskydelse af angivelses- og
betalingsfrister og forlængelse af afgiftsperioder for moms
m.v.« | | »Lov om midlertidig
udskydelse af visse angivelses- og betalingsfrister m.v. på
skatteområdet i forbindelse med covid-19« | | | | | | 2. Efter §
8 indsættes: | | | | | | »Kapitel 2 a | | | | | | Angivelse og betaling
af lønsumsafgift | | | | | | § 8 a.
Fristen for angivelse af lønsumsafgift i henhold til
lønsumsafgiftslovens § 6 a, udskydes for andet kvartal
til den 1. september 2020, og for tredje kvartal udskydes fristen
til den 16. november 2020.« | | | | | | 3. § 9 affattes således: | § 9.
Beløbsgrænsen i opkrævningslovens § 16 c,
stk. 5, 2. pkt., forhøjes til 10 mio. kr. i perioden til og
med den 30. november 2020 | | »Beløbsgrænsen i
opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, 2. pkt., udgør
10 mio. kr. i perioden fra og med den 25. marts 2020 til og med den
6. maj 2020. I perioden fra og med den 7. maj 2020 til og med den
1. april 2021 udgør beløbsgrænsen 100 mia.
kr.« | § 10.
--- | | | Stk. 2.
--- | | | Stk. 3. § 9
har virkning fra og med den 25. marts 2020. | | 4. § 10, stk. 3, ophæves. | | | | | | § 12 | | | | | | I skattekontrolloven, lov nr. 1535 af 19.
december 2017, som ændret ved § 6 i lov nr. 1430 af 5.
december 2018, § 7 i lov nr. 1726 af 27. december 2018 og
§ 2 i lov nr. 1573 af 27. december 2019, foretages
følgende ændring: | § 14. Told-
og skatteforvaltningen kan efter den skattepligtiges anmodning
forlænge oplysningsfristen efter §§ 11-13 for den
pågældende, hvis særlige forhold taler
herfor. | | | Stk. 2.
Skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, kan i
særlige tilfælde forlænge oplysningsfristen i
§§ 10-13 for grupper af skattepligtige. | | | | | 1. I § 14 indsættes som stk. 3: | | | »Stk. 3.
Skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, kan
forlænge frister i skatte- og afgiftslovgivningen, som er
fastsat under hensyn oplysningsfristerne i §§ 10-13,
når det må anses for umuligt eller
uforholdsmæssig vanskeligt for grupper af skattepligtige at
opfylde fristerne.« | | | | | | § 13. | | | | | | I ligningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019, som
ændret senest ved lov nr. 93 af 31. januar 2020, foretages
følgende ændring: | § 8 X.
--- | | | Stk.
2-6. --- | | | | | 1. I § 8 X indsættes som stk. 7: | | | »Stk. 7.
Stk. 1 finder ikke anvendelse i det omfang, der er anmodet om
fremrykket udbetaling af skattekredit for indkomståret |
|