L 170 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Sund og Bælt Holding A/S.

(Digital håndhævelse af miljøzoner og ændring af trinkrav for lastbiler og busser).

Af: Miljøminister Lea Wermelin (S)
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 27-05-2020

Afgivet: 27-05-2020

Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 27. maj 2020

20191_l170_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 27. maj 2020

1. Ændringsforslag

Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget. Miljøministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og 3-6. Venstres, Dansk Folkepartis, Det Konservative Folkepartis, Nye Borgerliges og Liberal Alliances medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og Susanne Zimmer (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af miljøministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af et mindretal stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (V, KF, NB og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (DF) vil stemme for de stillede ændringsforslag. Mindretallet vil redegøre for sin stillingtagen til lovforslaget ved 2. behandling.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af miljøministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 15 b, stk. 3, der bliver stk. 1, ændres »indregistreret« til: »registreret«.

[Redaktionel ændring]

Af et mindretal (V, DF, KF, NB og LA):

2) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 15 b, stk. 3, der bliver stk. 1, ændres i nr. 2 »januar 2022« til: »juli 2022«.

[Ændret ikrafttrædelsesdato for andet trinkrav for lastbiler og busser]

Af miljøministeren, tiltrådt af udvalget:

3) I den under nr. 11 foreslåede affattelse af § 15 e ændres i stk. 4 »§ 15 e« til: »§ 15 a«.

[Redaktionel ændring]

4) I den under nr. 15 foreslåede ændring af § 110, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 15 b, stk. 1 og 2« til: »§ 15 b, stk. 1 eller 2«.

[Redaktionel ændring]

5) I den under nr. 16 foreslåede § 110 c ændres i stk. 2 »Miljøstyrelsen« til: »den relevante kontrolmyndighed«.

[Redaktionel ændring]

6) I den under nr. 16 foreslåede § 110 d ændres i stk. 5 »begået af samme køretøj« til: »begået med samme køretøj«.

[Redaktionel ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

For ikke at skabe unødig tvivl om, hvorvidt der er forskel på indregistreret og registreret, ændres ordlyden af bestemmelsen, så der er samme ordlyd som i lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 27. februar 2019, og i dette lovforslag.

Til nr. 2

Ændringsforslaget medfører, at andet trinkrav for lastbiler og busser træder i kraft den 1. juli 2022.

Til nr. 3

Der er tale om en redaktionel ændring, da henvisningen før var forkert. Der skal henvises til § 15 a.

Til nr. 4

Der er tale om en redaktionel ændring for at præcisere, at der kan straffes særskilt for hver overtrædelse.

Til nr. 5

Der er tale om en redaktionel ændring. Kontrolopgaven delegeres ved bekendtgørelse.

Til nr. 6

Der er tale om en redaktionel ændring for at præcisere, at det er overtrædelser begået med samme køretøj.

4. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 16. april 2020 og var til 1. behandling den 24. april 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sendte den 16. januar 2020 dette udkast til udvalget, jf. MOF alm. del - bilag 272. Den 16. april 2020 sendte miljøministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 12 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 6 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 29 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Bjarne Laustsen (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Kasper Roug (S) nfmd. Malte Larsen (S) Mette Gjerskov (S) Troels Ravn (S) Zenia Stampe (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Carl Valentin (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Signe Munk (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) Mai Villadsen (EL) Susanne Zimmer (UFG) Erling Bonnesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Marie Bjerre (V) Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V) Jacob Jensen (V) René Christensen (DF) fmd. Pia Kjærsgaard (DF) Lise Bech (DF) Mette Abildgaard (KF) Orla Østerby (KF) Peter Seier Christensen (NB) Henrik Dahl (LA)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)42
Dansk Folkeparti (DF)16
Radikale Venstre (RV)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)13
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Alternativet (ALT)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)4