Fremsat den 31. marts 2020 af skatteministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af aktiesparekontoloven, kildeskatteloven, selskabsskatteloven og skatteindberetningsloven

(Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen og genindførelse af skattefriheden ved investering i danske obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning m.v.)

§ 1

I aktiesparekontoloven, lov nr. 1429 af 5. december 2018, som ændret ved § 2 i lov nr. 84 af 30. januar 2019 og § 2 i lov nr. 1576 af 27. december 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 1, 1. pkt., ændres »44.700 kr.« til: »87.450 kr.«

§ 2

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 652 af 8. juni 2016, § 27 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, § 5 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, § 4 i lov nr. 84 af 30. januar 2019, § 17 i lov nr. 551 af 7. maj 2019 og senest ved § 4 i lov nr. 1583 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., ændres »5. og 6. pkt.« til: »7. og 8. pkt.«

2. § 2, stk. 1, nr. 6, 2.-4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c. 1. pkt. omfatter derudover ikke udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i nærværende punktum.«

3. I § 2, stk. 1, nr. 6, ændres i 9. pkt., der bliver 8. pkt., »5.-7. pkt.« til: »4.-6. pkt.«, og i 10. pkt., der bliver 9. pkt., ændres »5. pkt.« til: »4. pkt.«

4. I § 65, stk. 4, indsættes efter »her i landet«: », jf. stk. 1«.

5. I § 65, stk. 6, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Uanset 1. pkt. kan der endvidere af udbytte af aktier og andele, som modtages af investeringsselskaber, jf. sel­skabs­skattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og af udbytte af aktier og andele, som modtages af investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet, indeholdes 15 pct. udbytteskat.«

6. I § 65, stk. 7, 1. pkt., ændres »omfattet af ligningslovens § 16 C« til: », jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c,« og », 8, 11 eller 13« ændres til: »eller 8 eller er fastsat i medfør af stk. 12«.

7. I § 65, stk. 8, 1. pkt., ændres »fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C« til: »fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c«.

8. § 65, stk. 8, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Endvidere indeholdes der ikke udbytteskat af udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. sel­skabs­skattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet, når modtageren er et investeringsselskab, jf. sel­skabs­skattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, eller et andet investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. sel­skabs­skattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet, eller hvor der er tale om udbytte af investeringsinstituttets egne aktier. Herudover indeholdes der ikke udbytteskat af udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. sel­skabs­skattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, der efter vedtægterne ikke kan investere i aktier og andele i selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet, bortset fra aktier i instituttets administrationsselskab, når modtageren er et investeringsselskab, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, eller et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. sel­skabs­skattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet.«

9. I § 65, stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 6, 10, 11 eller 13« til: »stk. 6, 1. pkt., eller stk. 10 eller er fastsat i medfør af stk. 12«.

10. § 65, stk. 10, affattes således:

»Stk. 10. Der indeholdes ikke udbytteskat af udbytte fra investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, når modtageren er et andet investeringsselskab, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, eller et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet, eller hvor der er tale om udbytte af investeringsselskabets egne aktier.«

11. § 65, stk. 11, ophæves.

Stk. 12 og 13 bliver herefter stk. 11 og 12.

12. I § 65, stk. 12, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres »7-11 eller 13« til: »7-10 eller 12«.

13. I § 65, stk. 13, ændres i 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., »stk. 8, 2. pkt.« til: »stk. 8, 3. pkt.« og i 2. pkt., der bliver stk. 12, 2. pkt., ændres »jf. ligningslovens § 16 C« til: »jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, der ikke efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet«.

14. I § 67, stk. 6, 1. pkt., ændres »§ 65, stk. 3« til: »§ 65, stk. 3 eller 12«.

§ 3

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1164 af 6. september 2016, som ændret bl.a. ved § 22 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 1 i lov nr. 1683 af 26. december 2017, § 1 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, § 126 i lov nr. 1703 af 27. december 2018, § 1 i lov nr. 1726 af 27. december 2018, § 8 i lov nr. 84 af 30. januar 2019, § 4 i lov nr. 1567 af 27. december 2019 og senest ved § 4 i lov nr. 1577 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, nr. 5c, indsættes som 5. pkt.:

»2. pkt. omfatter endvidere ikke udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i nærværende punktum.«

2. § 2, stk. 1, litra c, 2.-4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsselskaber, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet, jf. § 1, stk. 1, nr. 5c. 1. pkt. omfatter derudover ikke udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5c, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i nærværende punktum.«

3. I § 2, stk. 1, litra c, 10. pkt., der bliver 9. pkt., ændres »6. og 7. pkt.« til: »5. og 6. pkt.«

4. I § 3, stk. 1, nr. 19, indsættes som 5. pkt.:

»2. pkt. omfatter endvidere ikke udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i nærværende punktum.«

§ 4

I skatteindberetningsloven, lov nr. 1536 af 19. december 2017, som ændret bl.a. ved § 13 i lov nr. 1130 af 11. september 2018 og senest ved § 2 i lov nr. 1575 af 27. december 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 15 a, stk. 2, nr. 4, ændres »§ 19« til: »§ 19 C« og »§ 21« ændres til: »§§ 19 B eller 21«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2020.

Stk. 2. § 1 har virkning fra og med den 1. januar 2020.

Stk. 3. § 2, nr. 1-3, og § 3 har virkning fra og med den 1. marts 2019.

Stk. 4. Regler fastsat i medfør af kildeskattelovens § 65, stk. 13, jf. bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskat, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1412 af 25. november 2016, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af kildeskattelovens § 65, stk. 12.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Formålet med lovforslaget er for det første at forhøje loftet for indskud på aktiesparekontoen til 100.000 kr. (2020-niveau) med virkning fra den 1. januar 2020.

Den foreslåede forhøjelse vil forøge incitamentet til at oprette en aktiesparekonto. Danskerne kunne spare op via aktiesparekontoen for første gang i kalenderåret 2019. Ordningen blev indført med henblik på at gøre det mere attraktivt for danskerne at opspare i aktier og aktiebaserede investeringsbeviser via en nem ordning med en effektiv gennemsnitlig beskatning af afkastet, der er lavere end den gældende almindelige aktieindkomstbeskatning.

Formålet med lovforslaget er for det andet at genindføre skattefriheden for udbytte, der betales til udenlandske investorer og danske investeringsinstitutter ved investering i danske rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Skattefriheden betyder, at de pågældende investorer ikke beskattes hårdere, end hvis investeringen var foretaget direkte i de underliggende obligationer m.v.

Ved rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning forstås investeringsinstitutter, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af reglerne i kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom samt beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der udelukkende investerer i tilsvarende aktiver.

Ved lov nr. 84 af 30. januar 2019 blev reglerne om udenlandske personers og selskaber m.v.s skattepligt til Danmark af udbytter fra danske aktier ændret, for så vidt angår den del af de pågældende regler, som omhandler udbytter fra investeringsinstitutter og investeringsselskaber. Herved blev den hidtidige skattefrihed for udbytter fra de såkaldt rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning ophævet. Det var imidlertid ikke tilsigtet. Ved samme lov blev den del af reglerne for danske investeringsselskaber, som omhandler undtagelser fra investeringsselskabers skattepligt af danske aktieudbytter, desuden omformuleret. Herved blev den hidtidige skattefrihed for udbytter fra rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning ophævet. Dette var heller ikke tilsigtet.

Ved lov nr. 84 af 30. januar 2019 indgik tillige en ændring af reglerne om skattepligt for danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, idet der blev indført en skattepligt af danske aktieudbytter for de investeringsinstitutter, som har valgt en sådan beskatning. I lighed med de danske investeringsselskaber bør de investeringsinstitutter, der har valgt at blive beskattet af danske aktieudbytter, være skattefri af udbytter fra rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Formålet med lovforslaget er for det tredje at justere reglerne om indeholdelse af udbytteskat ved udlodning af udbytte til danske investeringsselskaber og danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Det foreslås at tilpasse indeholdelsesprocenten, således at den svarer til beskatningsprocenten. Herved undgås bl.a., at de danske investeringsselskaber og investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skal ansøge om tilbagebetaling af en for meget indeholdt udbytteskat.

Endelig foreslås en konsekvensændring i bestemmelsen om indberetning af videregivne provisioner m.v. ved investering i et investeringsselskab.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen

2.1.1. Gældende ret

Personer, der er fuldt skattepligtige her til landet, kan foretage indskud på aktiesparekontoen op til et grundbeløb på 44.700 kr. (2010-niveau) svarende til 50.000 kr. i 2019.

Værdien af aktiesparekontoen opgøres hvert år den 31. december og danner grundlag for, i hvilket omfang der kan foretages nettoindskud i det følgende kalenderår. Grundbeløbet reguleres efter reglerne i personskattelovens § 20 og udgør 50.000 kr. i 2019 og 51.100 kr. i 2020.

Hvis der foretages indskud på aktiesparekontoen, som overstiger grundbeløbet, skal det overskydende beløb udloddes. Derudover skal der betales en afgift på 3 pct. p.a. af dette beløb.

Beskatningsgrundlaget opgøres som forskellen mellem værdien af alle aktiver på aktiesparekontoen ved indkomstperiodens slutning og aktivernes værdi ved indkomstperiodens begyndelse med fradrag af indkomstperiodens indskud og med tillæg af indkomstperiodens udlodninger. Dvs. at beskatningen sker på grundlag af et lagerprincip. Dette er i modsætning til direkte investering i aktier, hvor beskatningen som udgangspunkt sker efter et realisationsprincip dvs. på grundlag af de i løbet af indkomståret realiserede gevinster og tab.

For fuldt skattepligtige personer beskattes gevinst på aktiesparekontoen med en skattesats på 17 pct. Et værdifald på aktiesparekontoens aktiver fremføres til modregning i senere års gevinster på aktiesparekontoen. Ved direkte investering beskattes aktieindkomst med 27 pct. eller 42 pct. afhængigt af størrelsen af årets aktieindkomst.

Begrænset skattepligtige personer beskattes kun af udbytter m.v. af aktier i danske selskaber. Skatten udgør 15 pct., hvis aktierne er placeret på en aktiesparekonto. Begrænset skattepligtige kan ikke foretage indskud på aktiesparekontoen.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at forhøje loftet for indskud på aktiesparekontoen til 87.450 kr. i 2010-niveau svarende til 100.000 kr. i 2020.

Den foreslåede forhøjelse af loftet vil medføre, at der i 2020 bliver mulighed for at foretage yderligere indskud på aktiesparekontoen, indtil den samlede værdi udgør 100.000 kr.

2.2. Begrænset skattepligt af udbytte fra investeringsinstitutter

2.2.1. Gældende ret

Investering i danske investeringsinstitutter kan bl.a. ske ved investering i et dansk investeringsselskab eller ved investering i et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning.

Ved et investeringsselskab forstås for det første et investeringsinstitut omfattet af det selskabsretlige direktiv om investeringsinstitutter og for det andet et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes af selskabet til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19. Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning anses ikke for investeringsselskaber. Ved et investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et investeringsinstitut, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttets realiserede afkast, dvs. den opgjorte minimumsindkomst, skal beskattes hos deltagerne, jf. ligningslovens § 16 C.

Et dansk investeringsselskab er undtaget fra skattepligt, idet selskabet dog skal betale en skat på 15 pct. af udbytter, der modtages fra et dansk selskab m.v. Skattepligten omfatter dog ikke udbytter af egne aktier, udbytter fra aktier i investeringsselskabets administrationsselskab, udbytter fra et andet dansk investeringsselskab, udbytter fra et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af danske udbytter, og udbytter fra et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i danske selskaber m.v. Investeringsinstituttet må dog eje aktier i instituttets administrationsselskab.

Et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning er ikke undtaget fra skattepligt, men er reelt undtaget fra betaling af skat. Dog skal investeringsinstituttet betale en skat på 15 pct. af udbytter, der modtages fra danske selskaber m.v., hvis investeringsinstituttet har valgt en sådan beskatning. Skattepligten af danske udbytter omfatter ikke udbytter af egne aktier, udbytter fra aktier i investeringsinstituttets administrationsselskab, udbytter fra et dansk investeringsselskab, udbytter fra et andet dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af danske udbytter, og udbytter fra et andet dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i danske selskaber m.v. Sidstnævnte investeringsinstitut må dog eje aktier i instituttets administrationsselskab.

Udgangspunktet er, at udenlandske personer og selskaber m.v. er skattepligtige af udbytter, der modtages af danske aktier. Det vil sige, at der er tale om en begrænset skattepligt af udbytter fra danske aktier. Udenlandske personer og selskaber m.v. er dog skattefri af udbytter, der modtages fra et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningsloven og af udbytter, der modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, forudsat at henholdsvis investeringsselskabet og investeringsinstituttet ved investering i danske aktier eller andele har betalt en skat på 15 pct. af modtaget udbytte.

Kravet om en beskatning med 15 pct. omfatter dog ikke de udbytter, der ville være skattefri efter de ovenfor nævnte regler om skattepligt for henholdsvis danske investeringsselskaber og danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skal ved udbetaling af udbytte indeholde en udbytteskat på 27 pct. De såkaldt rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er dog undtaget herfra. Rent obligationsbaserede investeringsinstitutter er institutter, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af reglerne i kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der udelukkende investerer i tilsvarende aktiver.

Investeringsselskaber skal ved udbetaling af udbytte indeholde en udbytteskat på 27 pct.

Hvis den udenlandske investor på basis af f.eks. en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og investors hjemland er berettiget til en lavere sats, vil den for meget indeholdte udbytteskat kunne tilbagesøges.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at genindføre udenlandske investorers skattefrihed af udbytter, som modtages ved investering i et rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Der foreslås samme definition af et rent obligationsbaseret investeringsinstitut, som den der er indeholdt i kildeskattelovens § 65, stk. 8, 1. pkt., og hvorefter et rent obligationsbaseret investeringsinstitut ikke skal indeholde udbytteskat af udbytterne. Definitionen er desuden identisk med den definition af rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der før ikrafttrædelsen af lov nr. 84 af 30. januar 2019 var indeholdt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt. og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt.

Der foreslås derudover en omformulering af reglerne i kildeskatteloven og selskabsskatteloven om henholdsvis udenlandske personers og udenlandske selskabers skattepligt af udbytte fra investeringsselskaber og investeringsinstitutter med minimumsbeskatning med det formål at undgå unødige gentagelser og gøre bestemmelserne mere enkle.

Det foreslås således, at afgrænsningen af den begrænsede skattepligt af danske aktieudbytter fra investeringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, der har valgt beskatning af udbytter, der modtages fra danske selskaber m.v., skal ske med en henvisning til de bestemmelser, der fastsætter skattepligten for disse investeringsselskaber og investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Det fremgår således allerede af henholdsvis selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, hvordan skattepligten for disse investeringsselskaber og investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er afgrænset.

2.3. Investeringsinstitutters skattepligt af udbytte fra obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning

2.3.1. Gældende ret

Et dansk investeringsselskab er undtaget fra skattepligt, idet selskabet dog skal betale en skat på 15 pct. af udbytter, der modtages fra et dansk selskab m.v. Der gælder dog en række undtagelser til denne skattepligt. Der er således ikke skattepligt af udbytter fra et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af danske udbytter, eller af udbytter fra et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i danske selskaber m.v., idet investeringsinstituttet dog må eje aktier i instituttets administrationsselskab.

Et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning er reelt skattefrit, idet investeringsinstituttet dog kan vælge at betale en skat på 15 pct. af udbytter, der modtages fra danske selskaber m.v. Når der er valgt en sådan beskatning af danske udbytter, gælder der en række undtagelser. Der er således ikke skattepligt af udbytter fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af danske udbytter, eller af udbytter fra et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i danske selskaber m.v., idet investeringsinstituttet dog må eje aktier i instituttets administrationsselskab.

Afgrænsningen af de udbytter fra danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der kan modtages skattefrit, betyder, at udbytter fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af reglerne i kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration og afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom, kan modtages skattefrit af investeringsselskabet/investeringsinstituttet med minimumsbeskatning.

Hvis der derimod er tale om en struktur, hvor et investeringsinstitut (niveau 1) har investeret i et rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning (niveau 2), som igen har investeret i et rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning (niveau 3), så kan udbyttet ikke modtages skattefrit. Den underliggende investering i det rent obligationsbaserede investeringsinstitut (niveau 3-investeringen) anses således for at udgøre en almindelig aktieinvestering.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det at genindføre skattefriheden for udbytter, som et investeringsselskab modtager fra et rent obligationsbaseret investeringsinstitut. Endvidere foreslås det, at et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af udbytter fra danske aktier, tilsvarende skal have mulighed for at kunne investere i et rent obligationsbaseret investeringsinstitut uden beskatning af modtagne udbytter.

2.4. Indeholdelse af udbytteskat ved udlodning af udbytte til danske investeringsinstitutter

2.4.1. Gældende ret

Reglerne om indeholdelse af kildeskat ved udlodning af udbytte sondrer overordnet mellem tre kategorier af udbytteudloddere. Den første kategori er danske selskaber og foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 og 5 a, hvor indeholdelse af udbytteskat er reguleret i kildeskattelovens § 65, stk. 1 og 2, med de afvigelser, der følger af § 65, stk. 3-6. Den anden kategori er danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, hvor indeholdelse af udbytteskat er reguleret i kildeskattelovens § 65, stk. 7, med de afvigelser, der følger af § 65, stk. 6, 8, 11 og 13. Den tredje og sidste kategori er danske investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, hvor indeholdelse af udbytteskat er reguleret i kildeskattelovens § 65, stk. 9, med de afvigelser, der følger af § 65, stk. 6, 10, 11 og 13.

Danske selskaber m.v. skal som hovedregel indeholde 27 pct. af det samlede udbytte, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 1. Dog kan der indeholdes 22 pct., når modtageren af udbyttet er et dansk selskab m.v., der er skattepligtigt efter sel­skabs­skattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 6, 1. pkt. Endvidere kan der efter kildeskattelovens § 65, stk. 6, 2. pkt., indeholdes 15,4 pct. i udbytteskat af udbytte, som modtages af indehavere af skattefri porteføljeaktier. Skatteministeren fastsætter regler om dokumentation for, at indeholdelse med de nedsatte satser kan finde sted, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 6, 3. pkt. Denne bemyndigelse er udnyttet i forhold til kildeskattelovens § 65, stk. 6, 1. pkt., jf. § 33 i bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskat. Efter kildeskattelovens § 65, stk. 3, kan skatteministeren fastsætte regler om en indeholdelse med 0 pct., når modtageren ikke er skattepligtig af udbyttet. Denne bemyndigelse er udnyttet ved § 31, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskat, hvoraf det bl.a. fremgår, at der ikke skal indeholdes udbytteskat, når der forevises frikort. Dermed skal der ikke indeholdes udbytteskat ved udlodning af udbytte til danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skal som hovedregel indeholde 27 pct. af det samlede udbytte, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 7. Der kan dog indeholdes 22 pct., når modtageren af udbyttet er et dansk selskab m.v., der er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1, jf. henvisningen til kildeskattelovens § 65, stk. 6. Der skal indeholdes 15 pct. i udbytteskat, når modtageren er et dansk investeringsselskab eller et andet dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 11. Hvis investeringsinstituttet er et rent obligationsbaseret investeringsinstitut, skal instituttet altid indeholde 0 pct. i udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 8, 1. pkt. Hvis investeringsinstituttet efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier, skal instituttet indeholde 0 pct. i udbytteskat, hvis modtageren af udbyttet er et dansk investeringsselskab, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 8, 2. pkt. Efter kildeskattelovens § 65, stk. 13, kan skatteministeren fastsætte regler om en indeholdelse med 0 pct., når modtageren er er et andet investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Denne bemyndigelse er udnyttet ved § 31, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskat, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1412 af 25. november 2016, hvoraf det bl.a. fremgår, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, kan få udstedt et frikort.

Danske investeringsselskaber skal som hovedregel indeholde 27 pct. af det samlede udbytte, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 9. Der kan dog indeholdes 22 pct., når modtageren af udbyttet er et dansk selskab m.v., der er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1, jf. henvisningen til kildeskattelovens § 65, stk. 6. Der skal indeholdes 15 pct. i udbytteskat, når modtageren er et andet dansk investeringsselskab eller et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 11. Hvis investeringsselskabet efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier, skal selskabet indeholde 0 pct. i udbytteskat, hvis modtageren af udbyttet er et andet dansk investeringsselskab, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 10, 1. pkt. Reglen i kildeskattelovens § 65, stk. 13, gælder tilsvarende for danske investeringsselskaber. Dermed skal investeringsselskaber indeholde 0 pct. ved udlodning af udbytte til investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c. Se ovenfor.

2.4.2 Den foreslåede ordning

Det foreslås at tilpasse reglerne om indeholdelse af skat af udbytte til danske investeringsselskaber og danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, således at indeholdelsesprocenten og beskatningsprocenten kommer til at svare til hinanden. Ved tilpasningen vil der blive taget højde for, at der med lov nr. 84 af 30. januar 2019 er indført mulighed for at oprette en ny type af investeringsinstitutter med minimumsbeskatning i form af investeringsinstitutter med minimumsbeskatning med tilvalg af en beskatning på 15 pct. af modtagne danske aktieudbytter.

Med lovforslaget foreslås der indført mulighed for, at danske selskaber m.v. skal kunne foretage indeholdelse med 15 pct. i stedet for 27 pct. ved udlodning af udbytte til danske investeringsselskaber og danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af danske aktieudbytter. Endvidere foreslås der indført en regel om, at danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der har valgt en beskatning på 15 pct. af modtagne danske aktieudbytter, ikke skal foretage indeholdelse af udbytteskat i udbytte, der betales til danske investeringsselskaber og andre danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der har valgt en beskatning på 15 pct. af modtagne danske aktieudbytter. Tilsvarende foreslås der indført en regel om, at danske investeringsselskaber generelt ikke skal foretage indeholde udbytteskat i udbytte, der betales til andre danske investeringsselskaber, og heller ikke skal foretage indeholdelse af udbytteskat i udbytte, der betales til danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der har valgt en beskatning på 15 pct. af modtagne danske aktieudbytter. Med de gældende regler vil der skulle indeholdes 15 pct. i udbytteskat. De pågældende udbyttemodtagere er imidlertid ikke skattepligtige af disse udbytter. Endelig foreslås en ændring af den bemyndigelsesbestemmelse, som giver adgang til at fastsætte regler om udbyttefrikort, således at der ikke længere vil være hjemmel til at kunne udstede udbyttefrikort til danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af danske aktieudbytter.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1 Økonomiske konsekvenser for det offentlige

En forhøjelse af loftet på aktiesparekontoen til 100.000 kr. (2020-niveau) per aktiesparekonto skønnes at medføre et årligt mindreprovenu på ca. 55 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 1.

Det skønnede mindreprovenu er baseret på, at personer, der allerede investerer i aktier, fremover vil kunne opnå en lempeligere effektiv beskatning af den opnåede indkomst på aktiesparekontoen.

Indkomsten på aktiesparekontoen beskattes på baggrund af den løbende værdiudvikling (lagerprincippet), mens aktieindkomst, optjent uden for aktiesparekontoen, efter gældende regler først beskattes ved realisation. Lagerprincippet medfører isoleret set en hårdere beskatning end realisationsprincippet, idet realisationsprincippet indebærer en udskydelse af beskatningen i forhold til optjeningstidspunktet. I beregningerne er det lagt til grund, at en skattesats på 17 pct. ved lagerprincippet svarer til en formel skattesats på ca. 18,4 pct., hvis indkomsten i stedet blev beskattet efter realisationsprincippet.

Skatten på aktiesparekontoen kan normalt først opgøres endeligt efter årets afslutning og skal som udgangspunkt indbetales til told- og skatteforvaltningen senest den 22. januar efter indkomstperiodens udløb. Skatten på realiserede aktieindkomster uden for aktiesparekontoen vil derimod overvejende blive indbetalt i samme år, hvorved der opstår en tidsmæssig forskydning af skattebetalingerne, når personer vælger at investere via aktiesparekontoen. På den baggrund skønnes forslaget i finansåret 2020 at medføre et umiddelbart mindreprovenu i størrelsesordenen 115 mio. kr.

Aktiesparekontoen udgør en skatteudgift, da den indebærer en lempeligere beskatning af afkast fra noterede aktier og aktiebaserede investeringsbeviser i forhold til de almindelige regler for beskatning af aktieindkomst. Skatteudgiften opgøres som det umiddelbare mindreprovenu og skønnes derfor at stige med 80 mio. kr. årligt ved loftforhøjelsen.

Hele provenuet fra beskatning af aktieindkomst og afkast på aktiesparekontoen tilfalder staten. Forslaget har derfor ingen provenumæssige konsekvenser for kommunerne.

Med den del af lovforslaget, der vedrører investeringsinstitutter, foreslås reglerne ændret, således at udlodninger fra rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning igen fritages for udbytteskat, når modtageren er et andet dansk investeringsinstitut eller en udenlandsk investor, hvilket svarer til reglerne fra før 1. marts 2019. Herved sikres, at de pågældende investorer ikke samlet set beskattes hårdere, end hvis de havde investeret i obligationerne direkte.

Justeringen af reglerne understøtter, at der ikke utilsigtet opstår et begrænset merprovenu på kortsigt, der dog ikke umiddelbart lader sig kvantificere.

Det må forventes, at investorerne ved en fastholdelse af skattepligten fremadrettet vil fravælge at investere i obligationer via et investeringsinstitut og i stedet foretage investeringerne direkte eller vælge andre typer investeringer. På kort sigt kan ophævelsen skattepligten dog medføre et begrænset mindreprovenu, der dog ikke umiddelbart lader sig kvantificere, fordi der må påregnes en vis forsinkelse i omlægningen af investorernes portefølje sammensætning.

De øvrige elementer forventes ikke at have provenumæssige konsekvenser.

3.2 Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at medføre implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Med den del af lovforslaget, der vedrører investeringsinstitutter, foreslås en række ændringer af reglerne om indeholdelse af udbytteskat, således at der bliver en større grad af sammenfald mellem indeholdelsesprocenten og beskatningsprocenten. Det vil reducere investorernes administrationsomkostninger ifm. tilbagesøgning af for meget betalt udbytteskat.

Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr. årligt, hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Derudover vurderes det, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil ikke have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. januar til den 27. februar 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Fondsmæglerforening, Digitaliseringsstyrelsen, DI, DVCA, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finanstilsynet, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, IBIS, Investering Danmark, Justitia, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Lokale Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt Samvirke, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, SEGES, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark og SRF Skattefaglig Forening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter reglerne i aktiesparekontolovens § 9, stk. 1, 1. pkt., kan personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark, foretage indskud på aktiesparekontoen, i det omfang den samlede værdi af aktiesparekontoen inklusive årets nettoindskud ikke overstiger et grundbeløb på 44.700 kr. (2010-niveau). Værdien på aktiesparekontoen opgøres hvert år pr. 31. december og danner grundlag for, i hvilket omfang der kan foretages nettoindskud i det følgende kalenderår. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. I 2019 kunne der indskydes op til 50.000 kr.

Hvis der foretages indskud, som overstiger beløbsgrænsen efter stk. 1, skal det overskydende beløb udloddes (dvs. udbetales til aktiesparekontoens ejer), og der skal betales en afgift på 3 pct. p.a. af det overskydende beløb jf. § 9, stk. 3.

Der kan altid foretages indskud på aktiesparekontoen til betaling af skat, selv om indskudsloftet måtte være nået, jf. § 9, stk. 2. Indskuddet til betaling af skat skal foretages i det kalenderår, hvor skatten forfalder til betaling. Skatten for 2019 forfalder i 2020. Bestemmelsen om indskud til betaling af skatten er således ikke relevant i 2019.

Efter de gældende regler vil loftet i 2020 uden en forhøjelse udgøre 51.100 kr. (2020-niveau).

Det foreslås at ændre aktiesparekontolovens § 9, stk. 1, 1. pkt., ved at forhøje loftet for indskud på aktiesparekontoen til et grundbeløb på 87.450 (2010-niveau) svarende til et loft på 100.000 kr. i 2020. Den foreslåede forhøjelse i 2020 udgør således 48.900 kr., idet loftet hæves fra 51.100 kr. til 100.000 kr.

Følgende eksempler illustrerer konsekvenserne af forhøjelsen for personer, der allerede har etableret en aktiesparekonto i 2019.

Eksempel 1

I det første eksempel udgør værdien på aktiesparekontoen ved udgangen af 2019 30.000 kr. Det er dette beløb, der lægges til grund for vurderingen af, hvor meget ejeren kan indskyde i 2020, uanset værdiudviklingen i løbet af 2020. Med en forhøjelse af loftet til 100.000 kr. kan ejeren indskyde 70.000 kr. i 2020.

I tillæg hertil kan indskydes et beløb til betaling af skat for 2019, der forfalder i 2020. Hvis ejeren f.eks. kun indskød 20.000 kr. i 2019, mens værdien ved årets udløb som nævnt udgør 30.000 kr., har der været et positivt afkast i 2019, som udløser en skat til betaling i 2020. Ejeren vil i 2020 kunne foretage indskud til dækning af denne skat i tillæg til de anførte 70.000 kr.

Har der derimod været tab i 2019 - f.eks. fordi ejeren i 2019 indskød 40.000 kr., mens værdien er faldet til 30.000 kr. - vil der ikke blive udløst en skat til betaling i 2020. I dette tilfælde kan der med en forhøjelse af loftet til 100.000 kr. alene indskydes 70.000 kr. i 2020.

Der vil først kunne foretages indskud i overensstemmelse med det foreslåede forhøjede loft ved lovens ikrafttræden, dvs. fra og med den 1. juli 2020. I første halvdel af 2020 vil der dog kunne foretages yderligere indskud op til det gældende loft, som i 2020 efter de gældende regler udgør 51.100 kr. I første halvdel af 2020 kan der derfor i eksemplet efter gældende regler indskydes op til 21.100 kr. (51.100 kr. - 30.000 kr.).

Den resterende andel af de 70.000 kr., der med lovforslagets gennemførelse i alt vil kunne indskydes i 2020, vil kunne indskydes i anden halvdel af 2020. Det er i denne forbindelse uden betydning, om værdien på aktiesparekontoen i mellemtiden måtte være steget eller faldet. Der tages således under alle omstændigheder udgangspunkt i kontoens værdi pr. 31. december 2019 med tillæg af nettoindskud i 2020.

Eksempel 2

I dette eksempel udgør værdien ved udgangen af 2019 60.000 kr. Med en forhøjelse af loftet til 100.000 kr. i 2020 kan der fra den 1. juli 2020 indskydes 40.000 kr. plus et yderligere indskud til betaling af skat for 2019, som forfalder til betaling i 2020. Da det nuværende loft allerede er overskredet ved udgangen af 2019, kan der ikke foretages indskud i første halvdel af 2020 ud over et beløb til betaling af skat for 2019.

Eksempel 3

I dette eksempel er investeringen i 2019 gået rigtig godt, idet værdien ved udgangen af 2019 udgør 110.000 kr. Det indebærer, at ejeren som udgangspunkt ikke kan foretage indskud i 2020, idet værdien ved udgangen af 2019 er højere end det foreslåede nye loft i 2020 på 100.000 kr. Dog vil ejeren kunne indskyde et beløb til dækning af skatten af afkastet for 2019, som forfalder til betaling i 2020.

De personer, der først etablerer en aktiesparekonto i 2020, kan i første halvdel af 2020 indskyde et beløb på 51.100 kr. efter gældende regler. Den foreslåede forhøjelse af loftet vil indebære, at der fra 1. juli 2020 vil kunne indskydes yderligere, indtil årets samlede nettoindskud udgør 100.000 kr. Det er i denne forbindelse uden betydning, om værdien på aktiesparekontoen i mellemtiden er steget eller faldet. Der tages alene hensyn til årets nettoindskud.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., at skattepligt her til landet påhviler personer m.v., som erhverver udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, idet selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. og 6. pkt., dog finder tilsvarende anvendelse.

Ved lov nr. 84 af 30. januar 2019 blev selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, ændret, idet 1. pkt. blev nyaffattet, og der blev indsat tre nye punktummer efter 1. pkt. Der blev dog ikke i den forbindelse foretaget den nødvendige konsekvensændring i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt. Der skulle således i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., have været henvist til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 8. og 9. pkt.

Ved lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, ændret, idet det foreslås at ophæve 2.-4. pkt. og i stedet indsætte to nye punktummer efter 1. pkt.

Det foreslås, at henvisningen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. og 6. pkt., ændres, således at der i stedet henvises til sel­skabs­skattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7. og 8. pkt.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 2.

Til nr. 2

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, er personer, der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 1, skattepligtige til Danmark af visse nærmere opregnede indkomsttyper. Der foreligger i disse tilfælde en begrænset skattepligt til Danmark.

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, er personer som udgangspunkt skattepligtige til Danmark af udbytte, der modtages af danske aktier. For udenlandske investorer i investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, er udgangspunktet således, at de er skattepligtige til Danmark af udbytteudlodninger fra henholdsvis investeringsselskabet og investeringsinstituttet med minimumsbeskatning.

Som en undtagelse herfra er det i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., fastsat, at der ikke er begrænset skattepligt af udbytte fra investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, dog forudsat at henholdsvis investeringsselskabet og investeringsinstituttet med minimumsbeskatning har betalt en skat på 15 pct. af det modtagne udbytte fra investeringer i danske aktier eller andele.

Betingelsen om betaling af en skat på 15 pct. gælder dog ikke for udbytte af egne aktier og for udbytte af aktier i henholdsvis investeringsselskabets og investeringsinstituttets administrationsselskab, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 3. pkt. Derudover gælder betingelsen om betaling af en udbytteskat på 15 pct. heller ikke for udbytte, der modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, eller et investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, forudsat at det pågældende investeringsinstitut med minimumsbeskatning har valgt beskatning af udbytter eller efter dets vedtægter ikke kan investere i aktier eller andele i danske selskaber m.v. Uanset kravet om, at investeringsinstituttet med minimumsbeskatning eller investeringsselskabet ikke efter vedtægterne må investere i danske aktier, må det pågældende investeringsinstitut med minimumsbeskatning dog eje aktier i instituttets administrationsselskab og det pågældende investeringsselskab må eje aktier i investeringsselskabets administrationsselskab.

Før vedtagelsen af lov nr. 84 af 30. januar 2019 var der ikke en begrænset skattepligt af udbytter fra rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Lov nr. 84 af 30. januar 2019 betød en omformulering af bestemmelsen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, således at den relevante betingelse nu er, at investeringsinstituttet efter dets vedtægter ikke kan investere i aktier eller andele i danske selskaber m.v. Dermed er der i dag ikke skattefrihed, hvor der er tale om udbytte fra et rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, hvis dette investeringsinstitut har placeret midler i beviser udstedt af et andet rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning.

Det foreslås at ophæve kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 2.-4. pkt., og i stedet indsætte et nyt 2. og 3. pkt.

Det foreslås for det første ved indsættelsen af nyt 2. pkt., at undtagelsen fra den begrænsede skattepligt af udbytter fra danske aktier, for så vidt angår udbytter fra danske investeringsselskaber og danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, omformuleres. Det foreslås således, at undtagelsen blot formuleres således, at den begrænsede skattepligt af erhvervede udbytter af danske aktier ikke vil skulle omfatte udbytte fra investeringsselskaber, jf. sel­skabs­skattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet.

Omformuleringen indebærer ingen indholdsmæssig ændring. Beskatningen med 15 pct. og opregning af udbytter, der ikke omfattes af kravet om beskatning med 15 pct., følger allerede af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og sel­­skabs­­skattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, hvorfor det er anset for unødvendigt at gentage dette i reglerne om undtagelse fra den begrænsede skattepligt af udbytte fra investeringsselskaber og investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der har valgt 15 pct. beskatning.

Det foreslås for det andet ved indsættelsen af nyt 3. pkt., at genindføre undtagelsen fra den begrænsede skattepligt for så vidt angår udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinst­loven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i tilsvarende aktiver.

Med forslaget foreslås det således at genindføre skattefriheden for udbytte fra rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Den foreslåede definition af et rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning er identisk med den definition, der tidligere var indeholdt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt.

Til nr. 3

Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 9. pkt., omhandler personer, der er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland, i et EU/EØS-land eller et land, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller en anden aftale om bistand i skattesager med. For denne personkreds finder reglerne i § 2, stk. 1, 5.-7. pkt. ikke anvendelse. De pågældende punktummer fastslår, at vederlag i form af andet end aktier, som personen erhverver i forbindelse med visse typer af aktieoverdragelser m.v. mellem koncernforbundne selskaber, f.eks. i forbindelse med en skattepligtig fusion, skal anses som skattepligtigt udbytte. Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 10. pkt., fastlægger, hvad der nærmere skal forstås ved koncernforbundet i relationen til reglen i 5. pkt.

Det foreslås, at henvisningen til 5.-7. pkt. i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 9. pkt., der som konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, vil blive 8. pkt., ændres, således at der i stedet henvises til 4.-6. pkt.

Det foreslås endvidere, at henvisningen til 5. pkt. i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 10. pkt., der som konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, vil blive 9. pkt., ændres, således at der i stedet henvises til 4. pkt.

Forslagene er konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 2, nr. 2.

Til nr. 4

Efter kildeskattelovens § 65, stk. 4, skal der ikke indeholdes udbytteskat i udbytte, som et udenlandsk selskab modtager fra et dansk selskab, når udbyttet ikke er omfattet af reglerne om begrænset skattepligt, dvs., når udbyttet er skattefrit for det udenlandske selskab. Bestemmelsen omfatter kun udbytte fra danske selskaber m.v. som nævnt i kildeskattelovens § 65, stk. 1, og dermed hverken udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning eller investeringsselskaber, idet hverken kildeskattelovens § 65, stk. 7 eller 9, indeholder en henvisning til stk. 4.

Det foreslås i kildeskattelovens § 65, stk. 4, at indsætte en henvisning til stk. 1 for dermed at tydeliggøre i bestemmelsen, at den alene vedrører udbytte fra danske selskaber som nævnt i kildeskattelovens § 65, stk. 1.

Til nr. 5

Bestemmelsen i kildeskattelovens § 65, stk. 6, fastslår, at danske selskaber m.v. som nævnt i kildeskattelovens § 65, stk. 1, i visse tilfælde kan indeholde udbytteskat med en anden procentsats end udgangspunktet på 27 pct. Efter kildeskattelovens § 65, stk. 6, 1. pkt., jf. 3. pkt., kan de pågældende selskaber m.v. således nøjes med at indeholde 22 pct. i udbytteskat, når modtageren er et dansk selskab m.v. De 22 pct. svarer til den generelle skattesats for danske selskaber.

Danske investeringsselskaber skal efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, betale 15 pct. i skat af danske aktieudbytter, og danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af danske aktieudbytter, skal efter selskabsskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, betale 15 pct. i skat af danske aktieudbytter.

Det foreslås at udbygge kildeskattelovens § 65, stk. 6, således at danske selskaber m.v., dvs. selskaber og andre juridiske personer, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1eller fondsbeskatningslovens § 1, uanset reglen i 1. pkt. om indeholdelse af 22 pct. i udbytteskat kan indeholde 15 pct. i udbytteskat af udbytte af aktier og andele, som modtages af et dansk investeringsselskab eller et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af danske aktieudbytter. Det foreslås således, at indeholdelsesprocenten skal være den samme som skatteprocenten.

Den foreslåede udbygning svarer stort set til indholdet af bestemmelsen i kildeskattelovens § 65, stk. 11. Det fremgår af § 34 i bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskat, at selskaber og foreninger m.v. kan indeholde 15 pct. i udbytteskat til aktionærer, der er omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, eller er et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, der er hjemmehørende her i landet.

Til nr. 6

Efter kildeskattelovens § 65, stk. 7 skal investeringsinstitutter med minimumsbeskatning indeholde en udbytteskat på 27 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet følger af reglerne i stk. 6, 8, 11 eller 13.

Henvisningen til stk. 6 betyder, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning alene skal indeholde 22 pct. i udbytteskat, når modtageren er et dansk selskab m.v. Derud­over vil henvisningen til stk. 6 med de ændringer af bestemmelsen, som foreslås ved lovforslagets § 2, nr. 5, få som konsekvens, at der tilvejebringes mulighed for, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning vil skulle indeholde en udbytteskat på 15 pct., når modtageren er enten et dansk investeringsselskab eller et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af danske aktieudbytter.

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er defineret ved en henvisning til ligningslovens § 16 C. Reglerne i ligningslovens § 16 C kan omfatte både danske og udenlandske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, mens reglen i kildeskattelovens § 65, stk. 7, kun har betydning for danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Efter kildeskattelovens § 65, stk. 11, skal der indeholdes 15 pct. i udbytteskat af udbytte, som betales til et dansk investeringsselskab eller et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning. For så vidt angår udbytte til et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, har en indeholdelse med 15 pct. kun relevans i forhold til danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af danske aktieudbytter, idet investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der ikke har valgt beskatning af danske aktieudbytter, har mulighed for at få udstedt et frikort og dermed få indeholdt 0 pct. i udbytteskat.

Det foreslås med ændringen af kildeskattelovens § 65, stk. 7, 1. pkt., at henvisningen til ligningslovens § 16 C ændres til en henvisning til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c. Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, fastlægger omfanget af skattepligten for danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning som defineret i ligningslovens § 16 C.

Det foreslås endvidere med ændringen af kildeskattelovens § 65, stk. 7, 1. pkt., at henvisningen til stk. 8, 11 og 13 ændres til en henvisning til stk. 8 eller regler, der er fastsat i medfør af stk. 12. Henvisningen til stk. 11 udgår, da henvisningen som følge af de ændringer, der foreslås til stk. 6, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, vil blive overflødig. Henvisningen til stk. 13 ændres til en henvisning til stk. 12 som en konsekvens af forslaget om at ophæve stk. 11, jf. lovforslagets § 2, nr. 11. Da stk. 13, der bliver til stk. 12, er en bemyndigelsesbestemmelse med adgang til fastsættelse af yderligere regler, forslås terminologien ændret, således at undtagelsen knyttes til regler fastsat i medfør af stk. 12.

Til nr. 7

Efter kildeskattelovens § 65, stk. 8, 1. pkt., skal investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C ikke indeholde udbytteskat ved udlodning af udbytte, forudsat at instituttet kan anses for et rent obligationsbaseret institut.

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er defineret ved en henvisning til ligningslovens § 16 C. Reglerne i ligningslovens § 16 C kan omfatte både danske og udenlandske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, mens reglen i kildeskattelovens § 65, stk. 8, kun har betydning for danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Det, foreslås med ændringen af kildeskattelovens § 65, stk. 8, 1. pkt., at henvisningen til ligningslovens § 16 C ændres til en henvisning til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, fastlægger omfanget af skattepligten for danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning som defineret i ligningslovens § 16 C.

Til nr. 8

Efter kildeskattelovens § 65, stk. 8, 2. pkt., skal investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C ikke indeholde udbytteskat ved udlodning af udbytte til danske investeringsselskaber, forudsat at instituttet efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier, bortset fra aktier i instituttets administrationsselskab.

Det foreslås, at ophæve kildeskattelovens § 65, stk. 8, 2. pkt. og erstatte dette af to nye punktummer, hvor det foreslåede nye 3. pkt. i en udbygget form vil svare til det nuværende 2. pkt.

Efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, er et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af danske aktieudbytter, ikke skattepligtig af udbytte, der modtages fra et andet dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af danske aktieudbytter. Endvidere er et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af danske aktieudbytter, ikke skattepligtig af udbytte af egne aktier.

Efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, er et investeringsselskab ikke skattepligtig af udbytte, der modtages af et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. sel­skabs­skattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af danske aktieudbytter.

Det foreslås på den baggrund ved et nyt 2. pkt., at indføre en regel om, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af danske aktieudbytter, ikke vil skulle indeholde udbytteskat, når udbyttemodtageren er enten et dansk investeringsselskab, eller et andet dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af danske aktieudbytter. Endvidere foreslås det, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af danske aktieudbytter, ikke vil skulle indeholde udbytteskat af udbytte af egne aktier.

Efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, er et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af danske aktieudbytter, ikke skattepligtig af udbytte, der modtages fra et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier, bortset fra aktier i instituttets administrationsselskab.

Efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, er et investeringsselskab ikke skattepligtig af udbytte, der modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. sel­skabs­skattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier, bortset fra aktier i instituttets administrationsselskab.

Det foreslås på den baggrund ved et nyt 3. pkt., at indføre en regel om, at et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier, bortset fra aktier i instituttets administrationsselskab, ikke vil skulle indeholde udbytteskat, når udbyttemodtageren er enten et dansk investeringsselskab, eller et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af danske aktieudbytter. Reglen om, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier, bortset fra aktier i instituttets administrationsselskab, ikke vil skulle indeholde udbytteskat, når udbyttemodtageren er et dansk investeringsselskab, svarer til gældende regler.

Til nr. 9

Efter kildeskattelovens 65, stk. 9, 1. pkt., skal investeringsselskaber indeholde en udbytteskat på 27 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet følger af reglerne i stk. 6, 10, 11 eller 13.

Henvisningen til stk. 6 betyder, at investeringsselskabet alene skal indeholde 22 pct. i udbytteskat, når modtageren er et dansk selskab m.v. Dette følger af stk. 6, 1. pkt.

Endvidere betyder henvisningen til stk. 6, at der vil kunne gives mulighed for, at der alene vil skulle indeholdes 15,4 pct. i udbytteskat, hvor aktierne i investeringsselskabet udgør skattefri porteføljeaktier for aktionæren. Dette følger af stk. 6, 2. pkt. Aktier i et investeringsselskab kan imidlertid ikke udgøre skattefri porteføljeaktier for aktionæren. Efter aktieavancebeskatningslovens § 4 C, stk. 3, er det således en betingelse, for at en aktie kan være en skattefri porteføljeaktie, at der er tale om en aktie i et aktie- eller anpartsselskab, som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller et tilsvarende udenlandsk selskab. Denne del af henvisningen til stk. 6 har således reelt været indholdsløs.

Ved lovforslagets § 2, nr. 5, er foreslået en ændring af stk. 6, således at der tilvejebringes mulighed for, at der vil kunne indeholdes en udbytteskat på 15 pct., når modtageren er enten et dansk investeringsselskab eller et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af danske aktieudbytter.

Ved et investeringsselskabs udlodning af udbytte til et andet dansk investeringsselskab eller til et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af danske aktieudbytter, vil der imidlertid efter den foreslåede nye affattelse af kildeskattelovens § 65, stk. 10, jf. lovforslagets § 2, nr. 10, ikke skulle indeholdes udbytteskat, når modtageren er enten et dansk investeringsselskab eller et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af danske aktieudbytter.

Henvisningen til stk. 10 betyder, at der ikke skal indeholdes udbytteskat af udbytte af egne aktier. Derudover vil henvisningen til stk. 10 med de ændringer af bestemmelsen, som foreslås ved lovforslagets § 2, nr. 10, få som konsekvens, at der ikke vil skulle indeholdes udbytteskat, når modtageren er enten et dansk investeringsselskab eller et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af danske aktieudbytter.

Efter kildeskattelovens § 65, stk. 11, skal der indeholdes 15 pct. i udbytteskat af udbytte, som betales til et dansk investeringsselskab eller et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning. For så vidt angår udbytte til et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, har en indeholdelse med 15 pct. kun relevans i forhold til danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af danske aktieudbytter, idet investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der ikke har valgt beskatning af danske aktieudbytter, har mulighed for at få udstedt et frikort og dermed få indeholdt 0 pct. i udbytteskat.

Det foreslås med ændringen af kildeskattelovens § 65 stk. 9, 1. pkt., at henvisningen til stk. 6, 10, 11 eller 13 ændres til en henvisning til stk. 6, 1. pkt., stk. 10, eller regler, der er fastsat i medfør af stk. 12.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 11 udgår, da henvisningen vil blive overflødig som følge af de ændringer, der foreslås til stk. 10, jf. lovforslagets § 2, nr. 10. Samtidig foreslås henvisningen til stk. 13 ændret til en henvisning til stk. 12 som en konsekvens af forslaget om at ophæve stk. 11, jf. lovforslagets § 2, nr. 11. Da stk. 13, der bliver til stk. 12, er en bemyndigelsesbestemmelse med adgang til fastsættelse af yderligere regler, foreslås terminologien ændret, således at undtagelsen knyttes til regler fastsat i medfør af stk. 12.

Til nr. 10

Efter kildeskattelovens § 65, stk. 10, skal et investeringsselskab ikke indeholde udbytteskat af udbytte af egne aktier. Endvidere skal et investeringsselskab, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier, bortset fra aktier i instituttets administrationsselskab, ikke indeholde udbytteskat, når modtageren er et dansk investeringsselskab.

Efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, er et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af danske aktieudbytter, ikke skattepligtig af udbytte, der modtages fra et dansk investeringsselskab.

Efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, er et investeringsselskab ikke skattepligtig af udbytte, der modtages fra et andet dansk investeringsselskab.

Det foreslås på den baggrund at nyaffatte § 65, stk. 10. Det foreslås, at danske investeringsselskaber ikke skal indeholde udbytteskat, når modtageren er et andet dansk investeringsselskab eller et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af danske aktieudbytter, eller hvor der er tale om udbytte af investeringsselskabets egne aktier.

Til nr. 11

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og investeringsselskaber skal indeholde 15 pct. i udbytteskat, når modtageren er et dansk investeringsselskab eller et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Det følger af kildeskattelovens § 65, stk. 11, jf. stk. 7 og 9.

Reglen om indeholdelse med 15 pct. har alene relevans, hvor et dansk selskab m.v. eller et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der ikke har valgt beskatning af danske aktieudbytter, udlodder udbytte til et dansk investeringsselskab eller til et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af danske aktieudbytter.

Det foreslås på den baggrund at ophæve kildeskattelovens § 65, stk. 11, og overføre indholdet i en tilpasset udgave til kildeskattelovens § 65, stk. 6, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Herved vil reglen blive rettet direkte mod danske selskaber m.v., der udlodder udbytter og blive rettet mod investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der ikke har valgt beskatning af danske aktieudbytter, via henvisningen i kildeskattelovens § 65, stk. 7, til stk. 6.

Til nr. 12

Kildeskattelovens § 65, stk. 12, vedrører kontoførende investeringsforeninger og omhandler den situation, hvor investeringsforeningen har erhvervet ret til et aktieudbytte, hvori der ikke indeholdes udbytteskat. Det fastslås, at medmindre andet er fastsat efter kildeskattelovens § 65, stk. 3, eller følger af kildeskattelovens § 65, stk. 4 eller 5, skal den kontoførende investeringsforening i forhold til medlemmerne af investereringsforeningen indeholde udbytteskat af beløbet efter reglerne i kildeskattelovens § 65, stk. 1, 2, 7-11 eller 13. Det vil sige efter de øvrige bestemmelser i kildeskattelovens § 65.

Det foreslås i kildeskattelovens § 65, stk. 12, at ændre henvisningen til stk. 7-11 eller 13 til en henvisning til stk. 7-10 eller 12.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 11.

Til nr. 13

Kildeskattelovens § 65, stk. 13, er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter skatteministeren kan fastsætte regler om nødvendig dokumentation for, at indeholdelse med 15 pct. eller med 0 pct. efter kildeskattelovens § 65, stk. 8, 2. pkt., er foretaget, og kan fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat, når modtageren af udbyttet er et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Bemyndigelsen er udmøntet ved §§ 31 og 34 i bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskat som ændret ved bekendtgørelse nr. 1412 af 25. november 2016.

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er defineret ved en henvisning til ligningslovens § 16 C. Reglerne i ligningslovens § 16 C kan omfatte både danske og udenlandske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, mens reglen i kildeskattelovens § 65, stk. 13, kun har betydning for danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Det foreslås med ændringen af kildeskattelovens § 65, stk. 13, 1. pkt., at henvisningen til stk. 8, 2. pkt., ændres til en henvisning til stk. 8, 3. pkt.

Der foreslås en ændring af kildeskattelovens § 65, stk. 8, som vil betyde, at det nuværende 2. pkt. i en lidt ændret form vil blive til 3. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 8. Som en konsekvens heraf foreslås det, at henvisningen til stk. 8, 2. pkt., ændres til en henvisning til stk. 8, 3. pkt.

Det foreslås med ændringen af kildeskattelovens § 65, stk. 13, 2. pkt. , at henvisningen til ligningslovens § 16 C ændres til en henvisning til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c. Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, fastlægger omfanget af skattepligten for danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning som defineret i ligningslovens § 16 C.

Da adgangen til at modtage udbytte uden indeholdelse af udbytteskat endvidere kun omfatter de danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der ikke har valgt beskatning af danske aktieudbytter, foreslås det endvidere, at dette præciseres i bestemmelsen.

Til nr. 14

Kildeskattelovens § 67, stk. 6, er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter skatteministeren kan fastsætte regler for tilbagesøgning eller udbetaling af indeholdt udbytteskat, hvor der er tale om selskaber m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller fondsbeskatningsloven, som efter kildeskattelovens § 65, stk. 3, er fritaget for indeholdelse af udbytteskat. Det er fastsat i kildeskattelovens § 67, stk. 6, 2. pkt., at der hverken betales godtgørelse eller renter ved tilbagebetalingen af for meget indeholdt udbytteskat.

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der ikke har valgt beskatning af danske aktieudbytter, er omfattet af selskabsskattelovens § 1, idet de er omfattet af skattepligts­bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c. Disse investeringsinstitutter er fritaget for indeholdelse af udbytteskat, dog ikke efter kildeskattelovens § 65, stk. 3, men efter kildeskattelovens § 65, stk. 13. Den manglende henvisning til kildeskattelovens § 65, stk. 13, betyder, at reglen om, at der hverken betales godtgørelse eller renter ved tilbagebetalingen af for meget indeholdt udbytteskat, ikke finder anvendelse i disse situationer.

Det foreslås med ændringen af kildeskattelovens § 67, stk. 6, 1.pkt., at henvisningen til § 65, stk. 3 ændres til en henvisning til § 65, stk. 3 eller 12. Reglerne bør være de samme uafhængig af, om fritagelsen for indeholdelse af kildeskat beror på kildeskattelovens § 65, stk. 3, eller kildeskattelovens § 65, stk. 12. Henvisningen til stk. 12 i kildeskattelovens § 65 beror på, at det gældende stk. 13 foreslås at blive stk. 12 som følge af den foreslåede ophævelse af kildeskattelovens § 65, stk. 11, jf. lovforslagets § 2, nr. 11.

Til § 3

Til nr. 1

Danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c. Skattepligten omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste eller tab ved afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Denne afgrænsning af skattepligten betyder, at et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning reelt er skattefrit.

Dog vil et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning være skattepligtigt af udbytte, der modtages af aktier i danske selskaber, hvis investeringsinstituttet efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt en sådan beskatning. Er der tilvalgt en sådan beskatning, beskattes udbytterne med 15 pct.

Reglen om betaling af en skat på 15 pct. af danske aktieudbytter omfatter efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, 3. pkt., ikke udbytter af instituttets egne aktier, udbytter af aktier i investeringsinstituttets administrationsselskab, udbytte, der modtages fra et dansk investeringsselskab, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytter, der modtages fra et andet dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, hvis det pågældende investeringsinstitut har valgt beskatning af udbytter eller efter vedtægterne ikke kan investere i danske aktier eller andele. Uanset kravet om, at investeringsinstituttet ikke efter vedtægterne kan investere i danske aktier eller andele, må det pågældende investeringsinstitut dog eje aktier i instituttets administrationsselskab, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, 4. pkt.

Det foreslås at tilføje et 5. pkt. til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, hvorefter reglen i bestemmelsens 2. pkt., om en beskatning med 15 pct. af udbytter fra danske aktier og andele, hvor en sådan beskatning er tilvalgt, ikke skal omfatte udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der tilsvarende udelukkende investerer i sådanne aktiver.

Den foreslåede ændring vil betyde, at et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af danske aktieudbytter, vil få mulighed for at investere i et rent obligationsbaserede investeringsinstitut med minimumsbeskatning uden beskatning af modtagne udbytter.

Definitionen af et rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning er identisk med den, som foreslås genindsat i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, og i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.

Med forslaget foreslås, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af danske aktieudbytter, skal have den samme mulighed for at oppebære danske aktieudbytter uden beskatning med 15 pct., som før vedtagelsen af lov nr. 84 af 30. januar 2019 var gældende for danske investeringsselskaber, og som tillige foreslås genindført for danske investeringsselskaber, jf. lovforslagets § 3, nr. 4.

Til nr. 2

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, er selskaber m.v., der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark efter sel­skabs­skattelovens § 1, skattepligtige til Danmark af visse nærmere opregnede indkomsttyper. Der foreligger i disse tilfælde en begrænset skattepligt til Danmark.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er selskaber som udgangspunkt skattepligtige til Danmark af udbytte, der modtages af danske aktier. For udenlandske investorer i investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, og investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, er udgangspunktet således, at de er skattepligtige til Danmark af udbytteudlodninger fra henholdsvis investeringsselskabet og investeringsinstituttet med minimumsbeskatning.

Som en undtagelse herfra er det i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 2. pkt., fastsat, at der ikke er begrænset skattepligt af udbytte fra investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, dog forudsat at henholdsvis investeringsselskabet og investeringsinstituttet med minimumsbeskatning har betalt en indkomstskat på 15 pct. af det modtagne udbytte fra investeringer i danske aktier eller andele.

Betingelsen om betaling af en udbytteskat på 15 pct. gælder dog ikke for udbytte af egne aktier og for udbytte af aktier i henholdsvis investeringsselskabets og investeringsinstituttets administrationsselskab. Derudover gælder betingelsen om betaling af en udbytteskat på 15 pct. heller ikke for udbytte, der modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, eller et investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, forudsat at det pågældende investeringsinstitut eller investeringsselskab har valgt beskatning af udbytter eller efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i danske selskaber m.v., jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt. Uanset kravet om at investeringsinstituttet eller investeringsselskabet ikke efter vedtægterne må investere i danske aktier, må det pågældende investeringsinstitut eller investeringsselskab dog eje aktier i henholdsvis instituttets og investeringsselskabets administrationsselskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 4. pkt.

Før vedtagelsen af lov nr. 84 af 30. januar 2019 var der som nævnt ikke en begrænset skattepligt af udbytter fra rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Lov nr. 84 af 30. januar 2019 betød en omformulering af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, således at den relevante betingelse nu er, at investeringsinstituttet efter dets vedtægter ikke kan investere i aktier eller andele i danske selskaber m.v. Dermed er der i dag ikke skattefrihed, når der er tale om udbytte fra et rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, hvis dette investeringsinstitut har placeret midler i beviser udstedt af et andet rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning.

Det foreslås at ophæve selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 2.-4. pkt., og i stedet indsætte et nyt 2. og 3. pkt.

Der foreslås for det første indsat et nyt 2. pkt., hvorefter undtagelsen fra den begrænsede skattepligt af udbytter af danske aktier, for så vidt angår udbytter fra danske investeringsselskaber og danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, omformuleres.

Det foreslås således, at den begrænsede skattepligt af udbytter af danske aktier ikke skal omfatte udbytte fra investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c.

Omformuleringen indebærer ingen indholdsmæssig ændring. Beskatningen med 15 pct. og opregning af udbytter, der ikke omfattes af kravet om 15 pct. beskatning, følger allerede af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og sel­skabs­skattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, hvorfor det er anset for unødvendigt at gentage dette i reglerne om undtagelse fra den begrænsede skattepligt af udbytte fra investeringsselskaber og investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der har valgt 15 pct. beskatning.

Der foreslås for det andet indsat et nyt 3. pkt., hvorefter undtagelsen fra den begrænsede skattepligt, for så vidt angår udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i tilsvarende aktiver, genindføres.

Med forslaget foreslås det således at genindføre skattefriheden for udbytte fra de rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Den foreslåede definition af et rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning er identisk med den definition, der tidligere var indeholdt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt.

Til nr. 3

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, vedrører udenlandske selskabers begrænsede skattepligt af udbytter, og 10. pkt. omhandler den situation, hvor udbyttet fra det danske selskab udgør en videreudlodning af udbytte, som dette danske selskab har modtaget fra datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier i et udenlandsk selskab, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af udbyttet. For denne situation finder reglerne i bestemmelsens 6. og 7. pkt. ikke anvendelse. De pågældende punktummer fastslår, at den begrænsede skattepligt ikke omfatter udbytte af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, når beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter moder- og datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst - for koncernselskabsaktier, hvis de havde været datterselskabsaktier.

Det foreslås at ændre selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 10. pkt., således at henvisningen til 6. og 7. pkt., ændres til en henvisning til 5. og 6. pkt.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 2.

Til nr. 4

Efter reglerne i selskabsskattelovens § 3 er en række selskaber undtaget fra skattepligt. Investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 er således undtaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19. Efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 2. pkt., er investeringsselskaber dog skattepligtige af udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, som de modtager fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet, idet udbytterne beskattes med 15 pct.

Beskatningen af danske aktieudbytter med 15 pct. gælder dog ikke for udbytte af egne aktier, udbytte af aktier i investeringsselskabets administrationsselskab, udbytte fra et andet dansk investeringsselskab, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte, der modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, hvis det pågældende investeringsinstitut har valgt beskatning af udbytter eller efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i danske selskaber m.v. Uanset kravet om, at investeringsinstituttet ikke efter vedtægterne kan investere i danske aktier, må det pågældende investeringsinstitut dog eje aktier i instituttets administrationsselskab, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 4. pkt.

Før vedtagelsen af lov nr. 84 af 30. januar 2019 var danske investeringsselskaber ikke skattepligtige af udbytter fra rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Lov nr. 84 af 30. januar 2019 betød en omformulering af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, således at den relevante betingelse nu er, at det investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er investeret i, ikke efter dets vedtægter kan investere i aktier eller andele i danske selskaber m.v. Dermed er der i dag ikke skattefrihed, når der er tale om udbytte fra et rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, hvis dette investeringsinstitut har placeret midler i beviser udstedt af et andet rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning.

Det foreslås at tilføje et 5. pkt. til selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, hvorefter reglen i bestemmelsens 2. pkt., om en beskatning med 15 pct. af udbytter fra danske aktier og andele ikke skal finde anvendelse for udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i tilsvarende aktiver.

Med forslaget foreslås det at genindføre skattefriheden for udbytte fra de rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Efter den foreslåede ændring skal et investeringsselskab igen have mulighed for at investere i et rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning uden beskatning af modtagne udbytter.

Definitionen af et rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning er identisk med den, som foreslås genindsat i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, og i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.

Til § 4

Til nr. 1

Skatteindberetningsloven indeholder i § 15 a en indberetningspligt for pengeinstitutter m.v., der videregiver beløb til kunder, som følge af at det pågældende pengeinstitut m.v. har modtaget gebyrer, provisioner eller andre pengeydelser fra et investeringsinstitut. Hvor kunden er en fysisk person, skal indberetningen bl.a. indeholde en angivelse af, om det videregivne beløb vedrører investering i en aktie eller et investeringsbevis omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 eller 22, dvs. afkastet skal medregnes ved opgørelse af kapitalindkomsten, eller af aktieavancebeskatningslovens § 21, dvs. afkastet skal medregnes ved opgørelse af aktieindkomsten.

Skatteindberetningslovens § 15 a er trådt i kraft den 1. januar 2020, jf. bekendtgørelse nr. 711 af 2. juli 2019 om ikrafttræden af § 13, nr. 2-5, i lov om ændring af sel­skabs­skatteloven og forskellige andre love (Beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.).

Ved lov nr. 84 af 30. januar 2019 blev aktieavancebeskatningslovens § 19 for fysiske personer opdelt i en § 19 B om aktiebaserede investeringsselskaber, hvor afkastet skal medregnes ved opgørelse af aktieindkomsten, og en § 19 C om obligationsbaserede investeringsselskaber, hvor afkastet skal medregnes ved opgørelse af kapitalindkomsten.

Det foreslås, at skatteindberetningslovens § 15 a ændres som følge af lov nr. 84 af 30. januar 2019. Det foreslås således, at henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 19 ændres til en henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 19 C, og at henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 21 udbygges, så der også henvises til aktieavancebeskatningslovens § 19 B.

Til § 5

Til nr. 1

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2020.

Det foreslås i stk. 2, at § 1 har virkning fra og med den 1. januar 2020. Det foreslås således, at den foreslåede forhøjelse af loftet på aktiesparekontoen får virkning tilbage fra og med 1. januar 2020. En forhøjelse af loftet er udelukkende en lettelse og ikke bebyrdende for aktiesparekontoens ejer.

Baggrunden for, at lovændringen foreslås at have virkning fra den 1. januar 2020 er, at der efter gældende regler foretages en opgørelse af værdien på aktiesparekontoen pr. 31. december 2019. Denne værdi vil således kunne lægges til grund ved vurderingen af, i hvilket omfang det er muligt i 2020 at foretage yderligere indskud efter det foreslåede forhøjede loft.

Uanset det foreslåede virkningstidspunkt den 1. januar 2020 vil der først kunne foretages indskud på aktiesparekontoen på grundlag af den foreslåede forhøjelse af loftet, når lovforslaget er vedtaget, og loven er trådt i kraft, dvs. fra den 1. juli 2020. Hvis der inden lovens ikrafttræden foretages indskud i strid med de hidtidige regler, men eventuelt inden for det foreslåede forhøjede loft, vil der som hidtil være pligt til at udlodde beløbet igen, så snart det konstateres, at loftet er overskredet. Pengeinstitutterne er forpligtede til at administrere efter de hidtil gældende regler til og med den 30. juni 2020.

Forpligtelsen til at udlodde og forrente det for meget indskudte beløb efter lovens § 9, stk. 3, foreslås at bortfalde ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2020, i det omfang indskuddet ligger inden for det foreslåede forhøjede loft. Hvis pengeinstituttet allerede har trukket et beløb på ejerens aktiesparekonto til betaling af en afgift af det for meget indskudte beløb, vil afgiftsbeløbet efter forslaget skulle tilbageføres, når loven er trådt i kraft, i det omfang indskuddet ligger inden for det foreslåede forhøjede loft. Det skyldes, at forhøjelsen foreslås at få virkning fra og med den 1. januar 2020.

Det foreslås i stk. 3, at lovens § 2, nr. 1-3, og § 3 skal have virkning fra og med den 1. marts 2019. Med dette virkningstidspunkt vil de pågældende ændringer få virkning fra samme tidspunkt, som de relevante ændringer ved lov nr. 84 af 30. januar 2019. Dermed vil den utilsigtede stramning, som blev gennemført med lov nr. 84 af 30. januar 2019, ikke få betydning. De foreslåede ændringer er alle begunstigende.

Det foreslås i stk. 4, at de regler, der er fastsat i medfør af kildeskattelovens § 65, stk. 13, jf. bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskat, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1412 af 25. november 2016, skal forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af kildeskattelovens § 65, stk. 12. Hermed sikres, at de regler, der er fastsat i medfør af kildeskattelovens § 65, stk. 13, forsat har virkning, selvom stk. 13 ændres til at blive stk. 12.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi loven, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov