Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 14. maj 2020
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 2
ændringsforslag, herunder om deling af lovforslaget.
2. Indstillinger
Udvalget vil
stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af
lovforslaget.
Et flertal i
udvalget (S, V, RV, KF og LA) indstiller lovforslag A til vedtagelse med det til lovforslag A stillede
ændringsforslag. Flertallet indstiller lovforslag B til vedtagelse uændret.
Et mindretal i
udvalget (DF og SF) indstiller lovforslag A til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for ændringsforslag nr. 2 til det under A
nævnte lovforslag. Mindretallet indstiller lovforslag B til
vedtagelse uændret.
Et andet
mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslag A til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for ændringsforslag nr. 2 til det under A
nævnte lovforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller
imod det under B nævnte lovforslag.
Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og
dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
a
Ændringsforslag om
deling af lovforslaget
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og
indhold:
A. »Forslag
til lov om ændring af aktiesparekontoloven (Forhøjelse
af loftet for indskud på aktiesparekontoen)« omfattende
§ 1 og § 5, stk. 1 og 2.
B. »Forslag
til lov om ændring af kildeskatteloven, selskabsskatteloven
og skatteindberetningsloven (Genindførelse af skattefriheden
ved investering i danske obligationsbaserede
investeringsinstitutter med minimumsbeskatning m.v.)«
omfattende §§ 2-4 og § 5, stk. 1, 3 og 4.
[Forslag om deling af
lovforslaget]
b
Ændringsforslag til
det under A nævnte forslag
Til § 5
2) I
stk. 2 ændres »§
1« til: »Loven«.
[Redaktionel ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås at dele lovforslaget i
to separate lovforslag. Det ene lovforslag (A) vedrører
forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen.
Det andet lovforslag (B) vedrører genindførelse af
skattefriheden ved investering i danske obligationsbaserede
investeringsinstitutter med minimumsbeskatning m.v.
Til nr. 2
Der er tale om en redaktionel ændring
som følge af ændringsforslag nr. 1.
4. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 31. marts
2020 og var til 1. behandling den 23. april 2020. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1
møde.
Høringssvar
Lovforslaget blev sendt i høring
samtidig med fremsættelsen. Den 31. marts 2020 sendte
skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat
til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
8 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Birgitte Vind (S) Bjørn
Brandenborg (S) fmd. Jens Joel
(S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S)
Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag
(RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF) Theresa Berg
Andersen (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Rasmus
Nordqvist (SF) Louise Schack Elholm (V) Karsten Lauritzen (V)
Kristian Pihl Lorentzen (V) Lars Christian Lilleholt (V) nfmd. Torsten Schack Pedersen (V) Marie
Bjerre (V) Morten Dahlin (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans
Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF) Hanne
Bjørn-Klausen (KF) Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA)
Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 48 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 42 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Radikale Venstre (RV) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 4 | |