Fremsat den 31. marts 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om udskydelse af ferie i forbindelse med
covid-19
§ 1.
Loven finder anvendelse på feriedage, som er optjent efter
lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober
2019 til brug i ferieåret 2019/2020 og det korte
ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.
Stk. 2. Loven
finder også anvendelse for andre lønmodtagere, som
ikke er omfattet af stk. 1.
§ 2.
Loven gælder uanset individuelle aftaler, kollektive
overenskomster og aftaler samt regler fastsat i medfør af
§ 3 i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af
4. oktober 2019 samt anden lovgivning og kan ikke fraviges ved
aftale, jf. dog § 4.
§ 3.
Gør væsentlige, upåregnelige driftsmæssige
hensyn det nødvendigt i forbindelse med covid-19, kan ferie,
som ikke kan holdes i ferieåret, udskydes til den
efterfølgende afholdelsesperiode. Udskydelse af ferie kan
enten ske ved aftale mellem en lønmodtager og en
arbejdsgiver eller efter arbejdsgiverens pålæg.
Stk. 2. En
lønmodtagers eventuelle økonomiske tab som
følge af udskydelsen skal erstattes af arbejdsgiveren.
Stk. 3. Hvis der
er optjent feriegodtgørelse til brug i ferieåret
2019/2020, skal arbejdsgiveren give Feriepengeinfo besked om, at
ferien udskydes.
§ 4.
Der kan indgås kollektiv overenskomst eller aftale om, i
hvilke andre særlige situationer i forbindelse med covid-19,
der kan ske udskydelse af ferie til den efterfølgende
afholdelsesperiode.
§ 5.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
§ 6.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets
hovedpunkter | 2.1. | Anvendelsesområde | 2.1.1. | Gældende
ret | 2.1.2. | Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | 2.2. | Udskydelse af ferie
til en efterfølgende afholdelsesperiode | 2.2.1. | Gældende
ret | 2.2.2. | Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | 3. | Økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige | 4. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative
konsekvenser for borgerne | 6. | Miljømæssige konsekvenser | 7. | Forholdet til
EU-retten | 8. | Hørte
myndigheder og organisationer m.v. | 9. | Sammenfattende
skema |
|
1. Indledning
Inden for visse brancher opleves aktuelt
mangel på særlig arbejdskraft som følge af mange
sygdoms- eller karantæneramte lønmodtagere eller
på grund af særlige opgaver i forbindelse med covid-19.
Det er derfor et problem, hvis lønmodtagere i de brancher i
større omfang skal holde resterende ferie inden 1. maj
2020.
Efter § 15, stk. 3, i lov om ferie, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019, herefter
ferieloven, kan en arbejdsgiver såfremt væsentlige,
upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det
nødvendigt, ændre tidligere fastsat ferie uden varsel.
Det er forudsat, at den ændrede ferie skal kunne afholdes i
ferieåret. Det følger af § 19, stk. 1, i
ferieloven, at en lønmodtager og en arbejdstager kan aftale,
at optjent ferie ud over 20 dage kan overføres til det
følgende ferieår.
Gældende regler giver ikke mulighed for,
at en arbejdsgiver kan udskyde ferien, hvis ferien ikke kan
placeres inden ferieårets udløb, hvilket for
indeværende ferieår er den 30. april 2020.
Gældende regler giver desuden heller ikke mulighed for, at
der kan overføres ferie ud over optjent ferie ud over 20
dage til en efterfølgende afholdelsesperiode.
Som følge af covid-19 foreslås
det, at såfremt væsentlige, upåregnelige
driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt i
forbindelse med covid-19, kan ferie, som ikke kan holdes i
ferieåret, udskydes til den efterfølgende
afholdelsesperiode. Udskydelsen omfatter både ferie, som er
fastlagt og ferie, der ikke er fastlagt. Udskydelse af ferie vil
enten kunne ske efter aftale mellem en arbejdsgiver og en
lønmodtager eller efter arbejdsgiverens pålæg.
Herved imødekommes et behov for, at berørte
lønmodtagere uden tab af ferie vil kunne arbejde i den
forestående periode, hvor behovet for særlig
arbejdskraft vil kunne være påtrængende.
For ikke at forspilde formålet med
forslaget - at give arbejdsgiveren en hurtig men midlertidig bedre
mulighed for at imødekomme en efterspørgsel på
særlig arbejdskraft - foreslås, at loven finder
anvendelse på alle lønmodtagere, forudsat at
betingelserne i øvrigt er opfyldt. Loven vil derfor som
udgangspunkt gælde uanset andre fastsatte regler herom,
herunder regler fastsat ved kollektiv overenskomst. Dog
foreslås det, at der kan indgås kollektiv overenskomst
eller aftale om, i hvilke andre situationer i forbindelse med
covid-19, der kan ske udskydelse af ferie til en
efterfølgende afholdelsesperiode. Herved får
arbejdsmarkedets parter mulighed for selv at fastsætte
nærmere regler om, i hvilke situationer i forbindelse med
covid-19 en udskydelse af ferie til en efterfølgende
afholdelsesperiode skal ske.
Da der er tale om et midlertidigt initiativ
som følge af covid-19, vil forslaget kun gælde ferie,
der er optjent efter den gældende ferielov til brug i
ferieåret 2019/2020 og det korte ferieår fra 1. maj
2020 til 31. august 2020.
2. Lovforslagets
hovedpunkter
2.1. Anvendelsesområde
2.1.1. Gældende ret
Ferieloven finder med enkelte undtagelser
anvendelse på alle lønmodtagere. Det vil sige
personer, der mod vederlag udfører arbejde i et
tjenesteforhold. Der er dog visse lønmodtagergrupper, som
enten er undtaget fra ferieloven fx tjenestemænd, eller hvor
der er mulighed for at fastsætte andre regler, fx forsvaret,
jf. ferielovens § 2 og § 3. En række kollektive
overenskomster og aftaler indeholder desuden regler om ferie.
Reglerne om varsling af ferie gælder således kun, hvis
andet ikke er fastsat ved kollektiv overenskomst eller individuel
aftale.
Ferie optjenes i kalenderåret
(optjeningsåret) og afholdes i ferieåret, fra den 1.
maj året efter til den 30. april i det efterfølgende
år. Som led i overgangen til den nye ferielov, som
træder i kraft den 1. september 2020, afholdes ferie, som er
optjent fra den 1. januar 2019 til den 31. august 2019, i det korte
ferieår fra den 1. maj 2020 til den 31. august 2020.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Baggrunden for forslaget er den hurtige
udvikling i spredningen af covid-19 tilfælde i Danmark.
Formålet med lovforslaget er at give arbejdsgivere en
midlertidig men hurtig adgang til i helt særlige situationer
i forbindelse med covid-19 at udskyde en lønmodtagers ferie
til en efterfølgende afholdelsesperiode. Herved
imødekommes et behov for, at berørte
lønmodtagere uden tab af ferie vil kunne arbejde i den
forestående periode, hvor behovet for særlig
arbejdskraft vil kunne være påtrængende.
For ikke at forspilde formålet med
forslaget foreslås, at loven finder anvendelse på alle
lønmodtagere uanset overenskomstforhold, og uanset hvad der
i øvrigt måtte gælde for lønmodtageren.
Tjenestemænd vil derfor også blive omfattet af
forslaget. Det foreslås desuden, at loven kun finder
anvendelse for ferie til brug i ferieåret 2019/2020 og det
forkortede ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.
For at undgå tvivl om hvilke regler, der
vil gælde, finder Beskæftigelsesministeriet det
hensigtsmæssig, at forslaget får forrang for
modsatrettede bestemmelser i kollektive eller individuelle aftaler
samt andre fastsatte regler. Det foreslås derfor, at loven
gælder som udgangspunkt uanset individuelle aftaler,
kollektive overenskomster samt regler fastsat i medfør af
§ 3 i ferieloven, samt anden lovgivning og kan ikke fraviges
ved aftale.
Dog foreslås det, at der kan
indgås kollektiv overenskomst eller aftale om, i hvilke andre
situationer i forbindelse med covid-19, der kan ske udskydelse af
ferie omfattet af loven til en efterfølgende
afholdelsesperiode. Herved får arbejdsmarkedets parter
mulighed for selv at fastsætte nærmere regler om, i
hvilke situationer i forbindelse med covid-19 en udskydelse af
ferie til den efterfølgende afholdelsesperiode vil kunne
ske.
Der henvises til bemærkningerne til
§§ 1, 2 og 4.
2.2. Udskydelse af
ferie til en efterfølgende afholdelsesperiode
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af ferielovens § 15,
stk. 1, at en arbejdsgiver efter forhandling med
lønmodtageren fastsætter, hvornår ferien skal
holdes. Arbejdsgiveren skal under hensyntagen til virksomhedens
drift så vidt muligt imødekomme lønmodtagerens
ønske om, hvornår ferien skal holdes.
Det følger af ferielovens § 15,
stk. 3, at hvis væsentlige, upåregnelige
driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt, kan
arbejdsgiveren ændre tidligere fastsat ferie. Det er i den
forbindelse forudsat, at den omplacerede ferie skal afholdes inden
ferieårets udløb. Lønmodtageren skal have
erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af
udskydelsen. Allerede påbegyndt ferie kan ikke afbrydes.
Bestemmelsen kan fraviges ved kollektiv overenskomst, jf.
ferielovens § 20, stk. 2. Der kan dog ikke indgås aftale
om, at ferien kan udskydes til et efterfølgende
ferieår.
Det følger af ferielovens § 19,
stk. 1, at en lønmodtager og en arbejdsgiver kan aftale, at
optjent ferie ud over 20 dage kan overføres til det
følgende ferieår, medmindre andet følger af
kollektiv overenskomst.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Gældende regler giver ikke mulighed for,
at arbejdsgiveren kan udskyde ferie, hvis ferien ikke kan placeres
inden ferieårets udløb, hvilket for indeværende
ferieår er den 30. april 2020. Gældende regler giver
desuden heller ikke mulighed for, at der kan overføres ferie
ud over optjent ferie ud over 20 dage til en efterfølgende
afholdelsesperiode.
For i større omfang at sikre den
nødvendige arbejdskraft til udførelse af vigtige
samfundsopgaver i den aktuelle situation med covid-19,
foreslås det, at såfremt væsentlige,
upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det
nødvendigt i forbindelse med covid-19, kan ferie, som ikke
kan holdes i ferieåret, udskydes til den efterfølgende
afholdelsesperiode. Bestemmelsen vil skulle forstås i
overensstemmelse med ferielovens § 15, stk. 3, 1. pkt.,
hvorefter arbejdsgiveren under samme betingelser kan ændre
tidligere fastsat ferie. Det foreslås, at udskydelsen
såvel gælder fastsat ferie som ferie, der ikke er
fastsat.
Udskydelse af ferie kan enten ske efter aftale
med lønmodtageren eller efter arbejdsgiverens
pålæg. Herved imødekommes et behov for, at
berørte lønmodtagere uden tab af ferie vil kunne
arbejde i den forestående periode, hvor behovet for
særlig arbejdskraft kan være
påtrængende.
Dog foreslås det, at der kan
indgås kollektiv overenskomst eller aftale om, i hvilke andre
særlige situationer i forbindelse med covid-19, der kan ske
udskydelse af ferie til en efterfølgende afholdelsesperiode.
Herved får arbejdsmarkedets parter mulighed for selv at
fastsætte nærmere regler om, i hvilke særlige
situationer i forbindelse med covid-19 en udskydelse af ferie til
en efterfølgende afholdelsesperiode kan ske.
Der henvises til bemærkningerne til
§§ 3 og 4.
3. De
økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for
det offentlige
Forslaget vurderes ikke at have
økonomiske konsekvenser for det offentlige.
4. De
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
Forslaget vurderes ikke at have administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. De
administrative konsekvenser for borgere
Forslaget vurderes ikke at have administrative
konsekvenser for borgerne.
6. De
miljømæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have
miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til
EU-retten
Efter Europaparlamentets og Rådets
direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i
forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden har
lønmodtagere ret til at holde 4 ugers ferie. Såfremt
en lønmodtager alene holder 3 ugers ferie efter ferieloven i
ferieåret 1. maj 2019 - 30. april 2020 opstår der
derfor spørgsmål om forholdet til direktivet. I den
forbindelse bemærkes det, at direktivet ikke er til hinder
for, at lønmodtageren efter aftale holder den årlige
ferie i en periode, der er over 12 måneder. I den aktuelle
situation må det antages, at langt de fleste vil være
interesseret i en overførsel af ferie, så den kan
holdes på et senere tidspunkt.
Det er anerkendt i EU-retten, at force majeure
kan udgøre en begrundelse for, at en medlemsstat i en
kortere periode undlader at opfylde forpligtelser efter EU-retten,
jf. C-52/04, Feuerwer. Den aktuelle situation vurderes at kunne
betragtes som force majeure. Princippet vedrørende force
majeure er udtrykkeligt fastslået for visse offentlige
funktioner i artikel 2, stk. 2 i Rådets direktiv
89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af
foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og
sundhed under arbejdet, det såkaldte rammedirektiv om
arbejdsmiljø, der også udgør en overordnet
ramme for arbejdstidsdirektivet. Fx politi og sundhedspersonale er
således omfattet af den udtrykkelige bestemmelse. Det
må i situationen også antages at være
tilfældet for privatansatte, i det omfang det er
nødvendigt for at opretholde fx forsyningen af
fødevarer i en situation, hvor der kan være mangel
på arbejdskraft som følge af sygdom og
karantæne.
8. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag er ikke forinden
fremsættelsen sendt i høring, da der er et akut behov
for at vedtage det tiltag, som lovforslaget indeholder. Under
hensyn til, at lovforslaget - som det fremgår af
fremsættelsestalen - ønskes hastebehandlet, er
lovforslaget heller ikke sendt i høring samtidig med
fremsættelsen.
9. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (Hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, angive »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Efter Europaparlamentets og Rådets
direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i
forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden har
lønmodtagere ret til at holde 4 ugers ferie. Såfremt
en lønmodtager alene holder 3 ugers ferie efter ferieloven i
ferieåret 1. maj 2019 - 30. april 2020 opstår der
derfor spørgsmål om forholdet til direktivet. I den
forbindelse bemærkes det, at direktivet ikke er til hinder
for, at lønmodtageren efter aftale holder den årlige
ferie i en periode, der er over 12 måneder. I den aktuelle
situation må det antages, at langt de fleste vil være
interesseret i en overførsel af ferie, så den kan
holdes på et senere tidspunkt. Det er anerkendt i EU-retten, at force
majeure kan udgøre en begrundelse for, at en medlemsstat i
en kortere periode undlader at opfylde forpligtelser efter
EU-retten, jf. C-52/04, Feuerwer. Den aktuelle situation vurderes
at kunne betragtes som force majeure. Princippet vedrørende
force majeure er udtrykkeligt fastslået for visse offentlige
funktioner i artikel 2, stk. 2 i Rådets direktiv
89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af
foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og
sundhed under arbejdet, det såkaldte rammedirektiv om
arbejdsmiljø, der også udgør en overordnet
ramme for arbejdstidsdirektivet. Fx politi og sundhedspersonale er
således omfattet af den udtrykkelige bestemmelse. Det
må i situationen også antages at være
tilfældet for privatansatte, i det omfang det er
nødvendigt for at opretholde fx forsyningen af
fødevarer i en situation, hvor der kan være mangel
på arbejdskraft som følge af sygdom og
karantæne. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering /Går videre
end minimumskrav i EU-regulering | JA | NEJ | | X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Ferieloven finder med enkelte undtagelser
anvendelse på alle lønmodtagere. Det vil sige
personer, der mod vederlag udfører arbejde i et
tjenesteforhold, jf. § 1 i lov om ferie, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019, herefter
ferieloven. Der er dog visse lønmodtagergrupper, som efter
ferielovens § 2 er undtaget fra ferieloven fx
tjenestemænd. Desuden kan økonomi- og
erhvervsministeren efter § 3, stk. 2, fastætte andre
regler om ferie for søfarende. Efter ferielovens § 3,
stk. 3, kan forsvarsministeren fastsætte ferieregler for
værnepligtige i forsvaret. Herudover kan forsvarsministeren
efter bestemmelsens stk. 5 fastsætte ferieregler for
værnepligtige i det statslige redningsberedskab samt efter
høring af de relevante lønmodtagerorganisationer
endvidere fastsætte andre ferieregler for kvinder ansat
på værnepligtslignende vilkår i det statslige
redningsberedskab.
Det foreslås i § 1, stk. 1, at loven finder anvendelse
på feriedage, som er optjent efter lov om ferie til brug i
ferieåret 2019/2020 og det korte ferieår fra 1. maj
2020 til 31. august 2020. Det betyder, at arbejdsgivere, som har
ansat lønmodtagere omfattet af ferieloven, vil kunne udskyde
ferie til en efterfølgende afholdelsesperiode i
overensstemmelse med dette forslag, uanset hvad der måtte
være fastsat ved kollektiv overenskomst eller individuel
aftale, jf. forslaget til § 3. Forslaget har derfor også
en begrænset anvendelsesperiode.
Det forslås i stk.
2, at loven også finder anvendelse for andre
lønmodtagere, som ikke er omfattet af stk. 1. Det betyder,
at arbejdsgivere, som fx har tjenestemænd ansat kan udskyde
ferie efter forslagets § 3. Tilsvarende gælder for
søfarende og militært personel, hvor der er fastsat
andre regler.
Til §
2
Ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1025 af 4. oktober 2019, herefter ferieloven, finder med enkelte
undtagelser anvendelse på alle lønmodtagere. Det vil
sige personer, der mod vederlag udfører arbejde i et
tjenesteforhold, jf. § 1 i ferieloven. Der er dog visse
lønmodtagergrupper, som efter § 2 i ferieloven enten er
undtaget fra ferieloven fx tjenestemænd, eller hvor der efter
§ 3 er mulighed for at fastsætte andre regler, fx
forsvaret.
Det foreslås i § 2, at loven gælder uanset
individuelle aftaler, kollektive overenskomster samt regler fastsat
i medfør af § 3 i ferieloven samt anden lovgivning og
kan ikke fraviges ved aftale. Det betyder, at forslaget vil have
forrang for anden regulering. Bestemmelsen skal ses i
sammenhæng med forslagets § 4, hvorefter der kan
indgås kollektiv overenskomst eller aftale om, i hvilke andre
situationer i forbindelse med covid-19, der kan ske udskydelse af
ferie til en efterfølgende afholdelsesperiode. § 4
giver ikke mulighed for at afskære muligheden for at udskyde
ferien i overensstemmelse med § 3.
Til §
3
Efter § 12, stk. 1, i lov om ferie, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019, herefter
ferieloven, skal ferie holdes i det år, der går fra 1.
maj til 30. april (ferieåret), og som følger efter
optjeningsåret.
Det fremgår af § 48 a, stk. 1, i
ferieloven, at ferie optjent i perioden fra den 1. januar 2019 til
den 31. august 2019 og ferie overført fra tidligere
ferieår kan holdes i perioden fra den 1. maj 2020 til den 31.
august 2020 og derefter efter den nye ferielov, som træder i
stedet for denne lov, dog således at hovedferien, jf. §
14, stk. 1, skal gives i sammenhæng i perioden fra den 1. maj
til den 30. september 2020, og således at der indtil
ikrafttrædelsen af den nye ferielov kan varsles afholdelse af
ferie til afholdelse inden den 30. september 2020 efter denne
lov.
Det fremgår af § 48, stk. 1, 2.
pkt., i den nye ferielov, jf. lov nr. 60 af 30. januar 2018 om
ferie, herefter den nye ferielov, som træder i kraft den 1.
september 2020, at ferie, som en lønmodtager ikke har
afholdt eller fået udbetalt senest den 31. august 2020 efter
ferieloven, og som ikke er varslet til afholdelse i september 2020,
overføres til afholdelse efter den nye ferielov.
Det fremgår af ferielovens § 15,
stk. 1, at arbejdsgiveren efter forhandling med
lønmodtageren fastsætter, hvornår ferien skal
holdes. Arbejdsgiveren skal under hensyntagen til virksomhedens
drift så vidt muligt imødekomme lønmodtagerens
ønske om, hvornår ferien skal holdes.
Det følger af ferielovens § 15,
stk. 3, at hvis væsentlige, upåregnelige
driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt, kan
arbejdsgiveren ændre tidligere fastsat ferie.
Lønmodtageren skal have erstattet et eventuelt
økonomisk tab som følge af udskydelsen. Det er
forudsat, at den udskudte ferie skal holdes inden ferieårets
udløb. Allerede begyndt ferie kan ikke afbrydes.
Efter § 19, stk. 1, kan en
lønmodtager og en arbejdsgiver aftale, at optjent ferie ud
over 20 dage kan overføres til det følgende
ferieår, medmindre andet følger af kollektiv
overenskomst.
Det foreslås i § 3, stk. 1, 1. pkt., at gør
væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn det
nødvendigt i forbindelse med covid-19, kan ferie udskydes
til den efterfølgende afholdelsesperiode, hvis ferien ikke
kan holdes i ferieåret.
Forslaget giver mulighed for under helt
særlige omstændigheder at udskyde ferie, som er optjent
i 2018, til det forkortede ferieår fra 1. maj 2020 til 31.
august 2020. Udskydelsen vil kunne omfatte al ikke afholdt ferie.
På samme måde vil der kunne ske udskydelse af ferie til
brug i det forkortede ferieår fra 1. maj 2020 til den 31.
august 2020 til den første ferieafholdelsesperiode efter den
nye ferielov, som træder i kraft den 1. september 2020.
Forslaget giver lønmodtageren ret til at holde den udskudte
ferie enten i det korte ferieår eller i den første
ferieafholdelsesperiode efter den nye ferielov, alt efter hvilket
ferieår, ferien udskydes til. Har lønmodtageren ikke
holdt ferien senest den 31. august 2020, eller er ferien ikke
fastsat til afholdelse i september på dette tidspunkt
overføres ferien til afholdelse efter den nye ferielov.
Ferien vil således kunne afholdes frem til den 31. december
2021. Udskydelse af ferien vil desuden kunne ske, uanset om ferien
forinden er fastsat eller ej.
Den udskudte ferie vil skulle holdes efter de
regler, som gælder for ansættelsesforholdet. Forslaget
regulerer således ikke, hvordan den udskudte ferie skal
holdes.
Forslaget skal ses i forhold til hvad der
forstås ved "væsentlige, upåregnelige
driftsmæssige hensyn" efter § 15, stk. 3, 1. pkt. i
ferieloven.
En udskydelse af ferie til det
efterfølgende ferieår eller ferieafholdelsesperiode
vil derfor kun kunne ske, hvis det er nødvendigt og
begrundet i væsentlige og upåregnelige
driftsmæssige hensyn. Der skal være tale om en force
majeure-lignende situation. Det skal således for
arbejdsgiveren have været uforudsigeligt og uden for
arbejdsgiverens kontrol, at situationen opstod, og det skal
være nødvendigt, at det er den pågældende
lønmodtager, der skal udføre arbejdet, som får
ferien ændret. Der skal være tale om væsentlige
hensyn til virksomhedens drift.
I covid-19 situationen og de deraf
følgende ekstraordinære samfundsmæssige hensyn
vil sundhedsmyndigheder, politiet og andre offentlige myndigheder,
som har fået flere arbejdsopgaver, gøre brug af
bestemmelsen. Det vil også være tilfældet for
private virksomheder, herunder fødevarebranchen, som er
hårdt ramt af sygdoms- eller karantænetilfælde,
og hvor det kan være vanskeligt at erstatte specifikke
medarbejdere og herved sikre driften.
De særlige forhold vil skulle vare
ferieåret 2019/2020 ud og vil derfor være relevant
tæt på ferieårets udløb 30. april 2020.
Tilsvarende vil den være relevant op til det korte
ferieårs udløb den 31. august 2020.
Det foreslås i § 3, stk. 1, 2. pkt., at ferien enten
kan udskydes ved aftale mellem en lønmodtager og en
arbejdsgiver eller efter arbejdsgiverens pålæg. Der
skal således ikke være forskel på, om
lønmodtageren efter fælles forståelse med
arbejdsgiveren udskyder afholdelsen af ferien, eller dette sker
efter pålæg fra arbejdsgiveren. Udskydelse af ferie kan
ikke ske alene efter lønmodtagerens ønske. Dette vil
eventuelt skulle ske efter ferielovens § 19, stk. 1, hvorefter
en lønmodtager og en arbejdsgiver kan aftale, at optjent
ferie ud over 20 dage kan overføres til det følgende
ferieår, medmindre andet følger af kollektiv
overenskomst.
Det foreslås i § 3, stk. 2, at lønmodtageren
skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som
følge af udskydelsen. Hvis ferien udskydes, vil
lønmodtageren på samme måde som en
lønmodtager efter gældende ferielovs § 15, stk.
3, 2. pkt., have krav på erstatning, hvis arbejdsgiver
ændrer en fastsat ferie. Det vil betyde, at
lønmodtageren vil have krav på at få erstattet
eventuelle økonomiske tab i forbindelse hermed, fx
afbestilling af rejse eller sommerhus. Arbejdsgiverens forpligtelse
til at betale erstatning vil være uafhængig af, om
udskydelsen af ferien sker ved arbejdsgiverens ensidige
pålæg eller efter aftale med lønmodtageren.
Efter dansk rets almindelige erstatningsregler har
lønmodtageren på sin side pligt til at begrænse
sine tab mest muligt.
Efter ferielovens § 19, stk. 1, kan en
lønmodtager og en arbejdsgiver aftale, at optjent ferie ud
over 20 dage kan overføres til det følgende
ferieår, medmindre andet følger af kollektiv
overenskomst. Det fremgår af § 19, stk. 3 i ferieloven,
at hvis der er optjent feriegodtgørelse for den
overførte ferie, skal arbejdsgiveren inden den 30. september
efter ferieårets udløb skriftligt meddele den, der
skal udbetale feriegodtgørelsen, at ferien overføres.
Det følger af ferielovens § 36, stk. 1 og 2, at
feriegodtgørelse, der ikke er hævet af
lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, eller
løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er
udbetalt til lønmodtageren inden udløbet af
ferieåret, tilfalder som udgangspunkt Arbejdsmarkedets
Feriefond eller en privat feriefond. Det fremgår af §
48, stk. 1, 2. pkt., i den nye ferielov, at ferie, som en
lønmodtager ikke har afholdt eller fået udbetalt
senest den 31. august 2020 efter den gældende ferielov, og
som ikke er varslet til afholdelse i september 2020,
overføres til afholdelse efter den nye ferielov.
Det foreslås i § 3, stk. 3, at hvis der er optjent
feriegodtgørelse til brug i ferieåret 2019/2020, skal
arbejdsgiveren give Feriepengeinfo besked om, at ferien udskydes.
Det betyder omvendt, at arbejdsgiveren ikke skal give besked om
udskydelse af ferie fra det forkortede ferieår fra den 1. maj
2020 til den 31. august 2020, til afholdelse efter den nye
ferielov. Det skyldes, at ferie, som ikke er afholdt i det korte
ferieår automatisk overføres til afholdelse efter den
nye ferielov, jf. § 48, stk. 1, 2. pkt., i den nye
ferielov.
Til §
4
Efter den gældende ferielovs § 4,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019, kan en
lønmodtager ikke give afkald på sin ret til ferie,
løn under ferie, ferietillæg og
feriegodtgørelse efter loven, og loven kan i øvrigt
ikke fraviges til ugunst for lønmodtageren, medmindre andet
fremgår af de øvrige bestemmelser i loven. Loven er
ikke til hinder for videregående rettigheder for en
lønmodtager i henhold til andre love og bestemmelser,
kollektiv overenskomst, individuel aftale, sædvane m.v. I det
omfang lovens bestemmelser indgår i en kollektiv
overenskomst, indebærer dette, at fortolkning og brud
på disse bestemmelser skal afgøres i det fagretlige
system.
Efter ferielovens § 15, stk. 3, kan en
arbejdsgiver ændre tidligere fastsat ferie, hvis
væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn
gør det nødvendigt. Lønmodtageren skal have
erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af
ændringen. Allerede påbegyndt ferie kan ikke
afbrydes.
Bestemmelsen kan fraviges ved kollektiv
overenskomst, jf. ferielovens § 20, stk. 2.
Med forslaget til § 3 kan ferie, der ikke
kan afholdes i ferieåret udskydes til den følgende
afholdelsesperiode, hvis væsentlige, upåregnelige
driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt i
forbindelse med covid-19. Bestemmelsen skal forstås i
overensstemmelse med ferielovens § 15, stk. 3, 1. pkt., jf.
bemærkningerne til § 3.
Det foreslås i § 4, at der kan indgås kollektiv
overenskomst eller aftale om, i hvilke andre særlige
situationer i forbindelse med covid-19, der kan ske udskydelse af
ferie til en efterfølgende afholdelsesperiode.
Det betyder, at arbejdsmarkedets parter vil
kunne aftale, i hvilke andre særlige situationer en
sådan udskydelse af ferie til den efterfølgende
afholdelsesperiode vil kunne ske. Arbejdsmarkedets parter vil
således kunne lade muligheden omfatte situationer, som ikke
nødvendigvis opfylder kravet om, at der skal være tale
om væsentlige hensyn, upåregnelige driftsmæssige
hensyn til virksomhedens drift, før der kan ske udskydelse
af ferie til den efterfølgende afholdelsesperiode. Det er
dog en betingelse at den særlige situation skal kunne
relatere sig til covid-19 situationen. Derimod vil det ikke
være muligt at afskære muligheden for at udskyde ferien
ved kollektiv overenskomst eller aftale.
Eftersom fravigelsesmuligheden alene
gælder i forhold til hvilke særlige situationer, der
kan være tale om, vil fravigelsesmuligheden fx ikke
gælde anvendelsesperioden og hvilken ferie, der kan
udskydes.
Til §
5
Det foreslås i § 5, stk. 1, at loven træder i
kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, da akut mangel
på arbejdskraft i visse arbejdsfunktioner som følge af
covid-19 gør, at der er behov for, at loven træder i
kraft så tidligt som muligt.
Det foreslås i § 5, stk. 2, at lovforslaget kan
stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Ifølge grundlovens § 42, stk. 7,
kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i
særdeles påtrængende tilfælde
stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget
indeholder bestemmelse herom. I den forbindelse bemærkes, at
forslaget skal medvirke til, at en arbejdsgiver kan udskyde
lønmodtagerens ferie straks for at kunne disponere over
arbejdskraften i forbindelse med covid-19. Udskydelsen af ferien
skal derfor ske hurtigst muligt, da ferieåret 2019/2020
udløber 30. april 2020.
Til §
6
Det foreslås, at loven ikke skal
gælde for Færøerne og Grønland svarende
til ferielovens geografiske anvendelsesområde.
Færøerne og Grønland har egne ferielove.