Betænkning afgivet af
Beskæftigelsesudvalget den 1. april 2020
1. Dispensation fra Folketingets
forretningsorden
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra
bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1,
om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets
fremsættelse, til det kan vedtages ved 3. behandling.
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra
bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2,
om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af
betænkningen, til lovforslaget kommer til 2. behandling, og
fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, således at 3.
behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2.
behandling.
2. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen
3. Politiske bemærkninger
Venstre og Dansk Folkeparti
Venstres og Dansk Folkepartis medlemmer af
udvalget støtter lovforslaget, da det muliggør, at
flere hænder kan hjælpe til i en periode, hvor vi har
ekstra meget brug for dem. Vi skal gøre, hvad vi kan for at
afhjælpe den akutte efterspørgsel på
særlig arbejdskraft. Dermed kan vi være med til at
sikre, at vi forhåbentligt kan kommer hurtigt gennem den
krise, vi står i.
V og DF har sammen med alle Folketingets
partier aftalt, at vi om nødvendigt er klar til at
afsætte et trecifret milliardbeløb til yderligere
initiativer, hvis der skulle være behov for det. Det skal
muliggøre, at vi kan gøre mere, end vi allerede
gør, for at sikre, at vi kommer hurtigt og sikkert gennem
krisen.
Enhedslisten og Alternativet
Enhedslistens og Alternativets medlemmer af
udvalget er imponerede over den indsats, som mange ansatte,
især inden for sundhedssystemet, har ydet i denne
sundhedskrisesituati?on. De har i særlig grad brug for at
kunne holde ferie med familien efter en periode under hårdt
arbejdspres. Men der er brug for dem på arbejde lige nu, og
derfor støtter EL og ALT forslaget om at skabe mulighed for,
at de kan overføre ferie til næste ferieår. EL
og ALT er af den opfattelse, at det er uproblematisk, hvis parterne
er enige herom. Derfor er EL og ALT også af den opfattelse,
at arbejdsgiveren må strække sig til det yderste for at
imødekomme medarbejderens ønske, både hvis
ønsket er at afholde sin ferie nu, og hvis det er
medarbejderens eget ønske at overføre ferie til
næste ferieår.
4. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 31. marts
2020 og var til 1. behandling den 31. marts 2020. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i
Beskæftigelsesudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1
møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget er ikke forinden
fremsættelsen sendt i høring. Under hensyn til at
lovforslaget hastebehandles, er lovforslaget heller ikke sendt i
høring samtidig med fremsættelsen.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
4 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til
skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Bjørn Brandenborg (S)
Bjarne Laustsen (S) Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S)
Kasper Sand Kjær (S) fmd.
Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira Nawa (RV)
Kathrine Olldag (RV) Karsten Hønge (SF) Halime Oguz (SF)
Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL)
Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V) Anne Honoré
Østergaard (V) Carsten Kissmeyer (V) Morten Dahlin (V) nfmd. Anni Matthiesen (V) Ulla
Tørnæs (V) Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik
Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Naser Khader (KF)
Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh
(LA)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 48 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 42 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Radikale Venstre (RV) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 5 | |