Skriftlig fremsættelse (26. marts 2020)

Sundheds- og ældreministeren (Magnus Heunicke):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Veder­lagsfri tandpleje til de mest socialt udsatte borgere)

(Lovforslag nr. L 160)

Socialt udsatte borgere har markant dårligere tandsundhed end den øvrige befolkning. 42 pct. af socialt udsatte borgere har færre end 20 tænder i munden, mens det for den øvrige befolkning alene er 5 pct., der har færre end 20 tænder i munden.

Der eksisterer allerede flere tandpleje- og/eller tandplejetilskudsordninger, som de mest socialt udsatte borgere kan være i målgruppen for at modtage. Det gælder fx tilbud om tandpleje fra den kommunale omsorgs- og specialtandpleje, samt mulighed for tilskud til nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet tandbehandling.

De karakteristika, der er kendetegnende for de mest socialt udsatte borgere, medfører imidlertid, at disse borgere enten har svært ved eller slet ikke kan gøre brug af disse eksisterende tandplejeordninger, fx er de ofte ikke i stand til selv at betale den egenbetaling, som følger med de øvrige tandplejeordninger, eller de har svært ved at indgå og holde tandlægeaftaler.

Regeringen ønsker med lovforslaget at understøtte, at de mest socialt udsatte borgere får den tandplejebehandling, de har brug for.

Med finanslovsaftalen for 2020 har regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet afsat 40 mio. kr. i 2020 og 60 mio. kr. årligt derefter til etablering af en kommunal socialtandpleje, hvor der vederlagsfrit ydes akut smertelindrende og funktionsopbyggende behandling, herunder forebyggende råd og vejledning i forhold til vedligeholdelse af behandlingen, til de mest socialt udsatte borgere. Formålet med lovforslaget er at øge de mest socialt udsatte borgeres livskvalitet, tandsundhed og begrænsning af yderligere marginalisering.

Tilsvarende øvrige kommunale tandplejeordninger vil der blive mulighed for at klage over behandlingen og eventuel tilsidesættelse af patientrettigheder til Styrelsen for Patientklager og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. I den forbindelse foreslås det, at der gennem en ændring af klage- og erstatningsloven etableres adgang til at klage til Styrelsen for Patientklager over afgørelser, som kommunalbestyrelsen måtte træffe i forhold til kommunal socialtandpleje. Der vil også kunne søges erstatning for eventuelle skader påført i forbindelse med behandlingen.

Sundheds- og Ældreministeriet vil følge aktiviteten i den foreslåede tandplejeordning på samme måde, som det er tilfældet eksempelvis med aktiviteten i specialtandplejen, med henblik på eventuelle justeringer.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.