L 155 Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven og forskellige andre love.

(Ligestilling af kakaodrikke med kakaomælk m.v.).

Af: Skatteminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 14-05-2020

Afgivet: 14-05-2020

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 14. maj 2020

20191_l155_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 14. maj 2020

1. Indstilling

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. marts 2020 og var til 1. behandling den 23. april 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høringssvar

Et udkast til lovforslag om ligestilling af kakaodrikke har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 19. februar 2020 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 167. Den 26. marts 2020 sendte skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget. Den del af lovforslaget, som angår genindsættelse af bemyndigelsesbestemmelsen i elpatronordningen og genindsættelsen af henvisning til regnskabskravet i sanktionsbestemmelsen i cfc-afgiftsloven, har ikke været sendt i høring.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforslaget.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) fmd. Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S) Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF) Theresa Berg Andersen (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Rasmus Nordqvist (SF) Louise Schack Elholm (V) Karsten Lauritzen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Lars Christian Lilleholt (V) nfmd. Torsten Schack Pedersen (V) Marie Bjerre (V) Morten Dahlin (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF) Hanne Bjørn-Klausen (KF) Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA)

Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)42
Dansk Folkeparti (DF)16
Radikale Venstre (RV)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)13
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Alternativet (ALT)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)4