Fremsat den 26. marts 2020 af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag)
Forslag
til
Lov om kommuners og regioners indkøb i
forbindelse med håndtering af covid-19
§ 1.
Social- og indenrigsministeren kan efter forhandling med
finansministeren fastsætte regler om kommuners og re?gioners
indkøb med henblik på at give kommuner og re?gioner
samme beføjelser og pligter i forbindelse med
håndteringen af covid-19 som statsinstitutioner og andre
in?stitutioner, der er omfattet af de statslige bevillings- og
regnskabsregler.
Stk. 2. Regler
fastsat i medfør af stk. 1 kan fravige anden lovgivning og
regler fastsat i medfør heraf.
§ 2.
Social- og indenrigsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Loven
ophæves den 1. marts 2021.
Stk. 3.
Dispositioner truffet forud for lovens ophør er
gældende efter dette tidspunkt.
§ 3.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Den ekstraordinære situation som følge af covid-19
har bl.a. betydning for det offentliges og private
leverandørers opfyldelse af deres forpligtelser i
forbindelse med indkøb af varer og tjenesteydelser.
Situationen vil bl.a. kunne medføre, at le?verandører
til det offentlige vil kunne få likviditetsproblemer, der vil
kunne medføre, at de bl.a. vil være nødt til at
afskedige medarbejdere og ikke vil kunne opfylde deres
forpligtelser i henhold til indgåede aftaler.
Regeringen ønsker at understøtte virksomheder og
lønmodtagere i den nuværende situation, og der er
allerede taget en lang række initiativer med henblik på
dette.
Regeringen ønsker herunder at reducere den usikkerhed,
som den foreliggende situation giver anledning til blandt
både offentlige institutioner og leverandører på
indkøbsområdet.
Formålet med dette lovforslag er at give kommuner og
re?gioner de samme beføjelser og pligter på
indkøbsområdet i forbindelse med covid-19, som statens
institutioner har.
2. Baggrund
2.1. Aftale mellem regeringen og Folketingets partier om
covid-19 initiativer
Regeringen har den 19. marts 2020 indgået aftale med alle
Folketingets partier om en række covid-19-initiativer
ve?drø?rende indkøb på det statslige
område.
Regeringen og Folketingets partier er enige om, at der til og
med 31. oktober 2020 skal kunne dispenseres fra en række
bevillingsregler, der har betydning for indkøb i staten.
Dispensationerne vil give mulighed for følgende:
- Forudbetale
leverancer frem til 1. juli 2020 med en værdi på
højst 1 mio. kr.
- Undlade at
gøre misligholdelsesbestemmelser (f.eks. krav om betaling af
bod for forsinkelse) gældende over for leverandører
til staten, hvis misligholdelsen kan henføres til
covid-19.
Regeringen har på den baggrund taget en række
initiativer på indkøbsområdet. Initiativerne
gælder for statsinstitutioner, og har dermed alene betydning
for virksomheder og disses ansatte, når de leverer varer og
tjenesteydelser til staten.
Det fremgår af aftalen mellem regeringen og Folketingets
partier, at regeringen vil gå i dialog med KL og Danske
Re?gioner om mulighederne for en tilsvarende håndtering i
kommuner og regioner.
2.2. Initiativer på det statslige
område
På baggrund af ovenstående har regeringen fået
Folketingets Finansudvalgs tilslutning til, at der gives
dispensation fra de bevillingsregler, der gælder for staten.
Dispensationen ve?drører fravigelse af bestemmelsen i
budgetvejledningens punkt 2.2.3. om, at der ved disponeringen over
givne bevillinger skal vises skyldige økonomiske hensyn, og
bestemmelsen i budgetvejledningens punkt 2.2.13. om, at
forudbetaling ikke må finde sted, jf. akt nr. 114 af 23.
marts 2020. Dispensationen er knyttet til den foreliggende
situation i forbindelse med covid-19.
Der gives i forlængelse heraf dispensation fra reglerne i
bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv.,
hvorefter der i forbindelse med udgifts- og indtægtsbilag
skal føres kontrol med, at de i bilaget nævnte ydelser
er leveret. Dispensationen indebærer, at der i tilfælde
af forudbetaling alene skal ske kontrol med, at der er
overensstemmelse mellem bestillingen og fakturaen.
Der er herudover opnået tilslutning til, at statens
institutioner kan administrere misligholdelsesbestemmelser i
indgåede kontrakter under hensyn til den foreliggende
ekstraordinære situation. Dette vil indebære, at
statens institutioner vil kunne undlade at gøre
misligholdelsesbeføjelser gældende, hvis
leverandørens misligholdelse kan henføres til
covid-19-situationen. Dette vil f.eks. indebære, at
statsinstitutioner vil kunne undlade at opkræve bod i henhold
til gældende kontraktbestemmelser om forsinkelse.
Regeringen har anmodet
Europa-Kommissionen om en vurdering af, om de ovennævnte
initiativer indebærer statsstøtte, og af, om
Kommissionen i givet fald vil kunne godkende, at initiativerne
igangsættes. Igangsættelse af initiativerne afventer
Kommissionens svar på henvendelsen.
Regeringen har desuden taget
initiativ til, at modtagne fakturaer sættes til betaling af
Statens Administration, så snart en korrekt faktura er
modtaget og godkendt i statens faktureringssystem IndFak. Dette
gælder uanset aftalte betalingsfrister.
Økonomistyrelsen har desuden opfordret statsinstitutioner,
der ikke anvender IndFak og/eller ikke betjenes af Statens
Administration, til at betale godkendte fakturaer uanset aftalte
betalingsfrister. Økonomistyrelsen har endelig opfordret
statens institutioner til at behandle fakturaer så hurtigt,
som det er muligt under de foreliggende omstændigheder. Den
faktiske betalingstid bliver som følge af dette
væsentlig kortere end den maksimale betalingsfrist på
30 dage.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret
3.1.1. Kommunalfuldmagtsregler
Det antages efter almindelige kommunalretlige
grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse - de
såkaldte kommunalfuldmagtsregler - at kommuner har en
almindelig adgang til at forsyne sig selv med varer og
tjenesteydelser til brug for varetagelse af kommunale opgaver.
Endvidere har en kommune efter disse grundsætninger en
generel forpligtelse til at handle økonomisk forsvarligt i
alle dispositioner. Kommunen har således pligt til at udvise
ansvarsbevidsthed i sine økonomiske anliggender, så
der ikke påføres kommunen udgifter, der kunne
være undgået. Fastlæggelsen af, hvad der er
økonomisk forsvarligt, må bero på den konkrete
situation, og der må som udgangspunkt gives
kommunalbestyrelsen et bredt spillerum med hensyn til anvendelsen
af kommunale midler.
Efter de nævnte grundsætninger er det endvidere
antaget, at en kommune ikke uden lovhjemmel kan begunstige
enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder.
For regioner gælder der efter den såkaldte
myndighedsfuldmagt tilsvarende regler som ovenfor beskrevet.
En kommune eller en region kan indgå en aftale med en
erhvervsvirksomhed om forudbetaling, hvis dette er sagligt
begrundet i forhold til den kommunale/regionale opgavevaretagelse.
Det forhold, at erhvervsvirksomheden er i økonomiske
vanskeligheder, kan imidlertid ikke begrunde forudbetaling, idet
forudbetaling i sådanne tilfælde må anses for
begunstigelse af virksomheden, ligesom betalingen må anses
for at være i strid med grundsætningen om
økonomisk ansvarlig forvaltning.
Tilsvarende følger det af forbuddet mod begunstigelse af
enkeltvirksomheder og grundsætningen om økonomisk
ansvarlig forvaltning, at en kommune/region er forpligtet til at
gøre eventuelle misligholdelsesbeføjelser
gældende, hvis en erhvervsvirksomhed ikke lever op til sine
kontraktlige forpligtelser.
Det kræver således hjemmel i lovgivningen, hvis
kommuner og regioner svarende til den ordning, der i den
foreliggende situation er gældende for så vidt
angår statsinstitutioner og andre institutioner, der er
omfattet af de statslige bevillingsregler, jf. ovenfor, skal have
en generel adgang til f.eks. at forudbetale sine
leverandører samt til at undlade at gøre berettigede
misligholdelsesbeføjelser gældende.
3.1.2. Regler om den økonomiske forvaltning i
kommuner henholdsvis regioner
Det fremgår af den kommunale styrelseslovs § 42, stk.
2., 1. pkt., at den kommunale revision bl.a. efterprøver, at
de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er
i overensstemmelse med love og andre forskrifter. Tilsvarende
følger for så vidt angår den regionale revision
af regionslovens § 28, stk. 2, 1. pkt. Endvidere vurderer
revisionen efter den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 2., 2.
pkt., om udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes
beslutninger og den øvrige forvaltning af kommunens
anliggender er varetaget på en økonomisk
hensigtsmæssig måde. Efter regionslovens § 28,
stk. 2, 2. pkt., skal revisionen påse, at der ved
forvaltningen af regionens midler og driften af de virksomheder,
hvis regnskaber er omfattet af revisionen, er taget skyldige
økonomiske hensyn. Revisionen skal gøre
bemærkninger i sin årsberetning og eventuelle
delberetning, bl.a. hvis disse forhold giver anledning hertil, jf.
§ 7, stk. 1, og § 8, stk. 4, i bekendtgørelse nr.
1051 af 15. oktober 2019 om kommunernes budget- og
regnskabsvæsen, revision m.v. Tilsvarende gælder for
den regionale revision, jf. § 7, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 789 af 9. august 2019 om regionernes
budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.
Det fremgår videre af den kommunale styrelseslovs §
42, stk. 7, 1. pkt., der efter regionslovens § 29, stk. 1,
finder tilsvarende anvendelse for regionerne, at
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet skal
fastsætte de nærmere regler for indretningen af
kommunens henholdsvis regionens kasse- og regnskabsvæsen i et
regulativ, hvori der tillige optages forskrifter vedrørende
forretningsgangen inden for kasse- og regnskabsvæsenet. I
dette regulativ kan eventuelt være fastsat bestemmelser, som
afviger fra de regler, som følger af nærværende
lovforslag.
Det fremgår desuden bl.a. af den kommunale styrelseslovs
§ 45 henholdsvis regionslovens § 23, at
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet skal afgive
regnskabet til revision, og at kommunalbestyrelsen henholdsvis
regionsrådet, når revisionens bemærkninger
foreligger, skal træffe afgørelse med hensyn til de
fremkomne bemærkninger og regnskabets godkendelse.
Endelig fremgår det af bilag til cirkulære nr. 9916
af 15. oktober 2019 om budget- og regnskabssystem for kommuner og
cirkulære nr. 9711 af 9. august 2019 om budget- og
regnskabssystem for regioner, at kommunernes og regionernes
bogføring skal foretages i overensstemmelse med god
bogføringsskik, der er en retlig standard, der kan beskrives
som, hvad der til enhver tid anses for god skik og brug blandt
kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for
bogføringsområdet. God bogføringsskik
indebærer bl.a., at der skal foretages attestation, dvs. det
kontrolleres, at en vare eller ydelse er modtaget.
3.1.3 Statsstøtteregler
Det er en forudsætning, at kommuners og regioners
opgavevaretagelse, herunder støtte til erhvervsvirksomheder,
er i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler, jf. art.
107 og 108 i Traktaten om Den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TEUF). EU's statsstøtteregler har
således betydning, når lovligheden af en kommunal eller
regional aktivitet skal vurderes. Støtte til en
erhvervsvirksomhed må således, uanset at støtten
måtte være i overensstemmelse med nationale regler,
ikke være i strid med EU's statsstøtteregler.
3.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Formålet med dette lovforslag er at give kommuner og
regioner de samme muligheder på indkøbsområdet i
forbindelse med covid-19, som statslige institutioner har.
På baggrund af ovenstående foreslås det, at
social- og indenrigsministeren efter forhandling med
finansministeren kan fastætte regler om kommuners og
regioners indkøb med henblik på at give kommuner og
regioner samme muligheder og pligter i forbindelse med
håndteringen af covid-19 som statsinstitutioner og andre
institutioner, der er omfattet af de statslige bevillings- og
regnskabsregler.
Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler,
der indebærer, at der skabes parallelitet mellem de regler,
som gælder for statsinstitutioner og andre institutioner, der
er omfattet af de statslige bevillings- og regnskabsregler, og de
regler, som gælder for kommuner og regioner, i den
foreliggende situation.
I første omgang vil der blive fastsat regler, der vil
give hjemmel til foranstaltninger svarende til de ovenfor beskrevne
initiativer vedrørende statsinstitutioner og andre
institutioner, der er omfattet af de statslige bevillings- og
regnskabsregler, i det omfang dette kræver en fravigelse af
de ovenfor under afsnit 3.1.1. og 3.1.2 beskrevne regler, der
gælder for kommuner og regioner.
En kommune eller en region vil således få hjemmel
til at indgå aftale med en erhvervsvirksomhed om
forudbetaling for den ydelse, kommunen eller regionen har bestilt
levering af, også selv om dette er begrundet i, at
erhvervsvirksomheden er i økonomiske vanskeligheder, som er
begrundet i covid-19-situationen.
En kommune eller en region vil ligeledes få hjemmel til at
indgå aftale med en erhvervsvirksomhed om betaling for den
ydelse, kommunen eller regionen har bestilt levering af, uden at
afvente, at ydelsen leveres.
En kommune eller en region vil endvidere få hjemmel til at
undlade at gøre misligholdelsesbeføjelser
gældende, i det omfang leverandørens misligholdelse
kan henføres til covid-19-situationen. En kommune eller
region vil bl.a. i denne situation kunne undlade at gøre
bodsbestemmelser gældende i tilfælde af forsinket
levering af den ydelse, kommunen eller regionen har bestilt
levering af. Det er dog en forudsætning for at undlade at
gøre misligholdelsesbeføjelser gældende, at
kommunen eller regionen ikke udbudsretligt er forpligtet hertil.
Der kan være en sådan forpligtelse, hvis det i aftalen
er anført, at der i en bestemt situation skal opkræves
en bod. Er det tilfældet, vil manglende opkrævning
kunne siges at være en ændring af kontrakten, som
afhængigt af de konkrete omstændigheder kan være
i strid med udbudslovgivningen.
For så vidt angår revisionen af kommunale og
regionale regnskaber, jf. ovenfor i afsnit 3.1.2., vil den
foreslåede ordning betyde, at såfremt kommunen
henholdsvis regionen har forvaltet i henhold til bestemmelser
fastsat i medfør af denne lov, så er kommunens
henholdsvis regionens dispositioner i denne henseende i
overensstemmelse med lovgivningen. Det forhold, at kommunen eller
regionen har fulgt bestemmelser fastsat i medfør af denne
lov, kan derfor ikke give revisionen anledning til at antage og
gøre bemærkning i sin beretning om, at kommunen
henholdsvis regionen ikke har forvaltet på en
økonomisk hensigtsmæssig måde.
Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte
regler om, at i det omfang, at en kommune henholdsvis region har
fastsat forskrifter med hjemmel i den kommunale styrelseslovs
§ 42, stk. 7, 1. pkt. henholdsvis regionslovens § 29, jf.
den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 7, 1. pkt.,
vedrørende forretningsgangen inden for kasse- og
regnskabsvæsenet, som afviger fra regler, fastsat i
medfør af dette lovforslag, viger sådanne forskrifter
for de fastsatte regler.
Derudover vil bemyndigelsen blive udnyttet til at
fastsætte regler, der indebærer, at der både for
kommuner og regioner dispenseres fra den retlige standard om god
bogføringsskik, der bl.a. indebærer, at der i
forbindelse med udgifts- og indtægtsbilag skal føres
kontrol med, at de i bilaget nævnte ydelser er leveret.
Dispensationen indebærer, at der i tilfælde af
forudbetaling alene skal ske kontrol med, at der er
overensstemmelse mellem bestillingen og fakturaen, ligesom det vil
være tilfældet på det statslige område. Det
bemærkes, at forslaget kan medføre, at der
opstår uoverensstemmelse mellem det, der er betalt for, og
det, der senere leveres. Praksis vil fortsat være, at der
skal være to godkendere.
Bemyndigelsen vil i øvrigt kunne anvendes, hvis der
på baggrund af covid-19-situationen bliver foretaget
yderligere ændringer i de regler, der gælder for
statsinstitutioner og andre institutioner, der er omfattet af de
statslige bevillings- og regnskabsregler.
Regeludstedelse med hjemmel i den foreslåede bestemmelse
vil ske efter forhandling med finansministeren og inddragelse af KL
og Danske Regioner.
Regeringen har anmodet
Europa-Kommissionen om en vurdering af, om de ovennævnte
initiativer indebærer statsstøtte, og af, om
Kommissionen i givet fald vil kunne godkende, at initiativerne
igangsættes. Igangsættelse af initiativerne afventer
Kommissionens svar på henvendelsen.
Den nævnte parallelitet mellem de regler, som gælder
for statsinstitutioner og statslige selvejende institutioner, og de
regler, som gælder for kommuner og regioner, indebærer,
at der i første omgang vil blive fastsat regler, der vil
være gældende til og med 31. oktober 2020 svarende til
det, der gælder på det statslige område.
Ovenstående regler vil dog først blive sat i kraft,
når regeringen har fået en tilbagemelding fra
Europa-Kommissionen om, at ordningen kan godkendes.
Herefter vil bemyndigelsen, efter inddragelse af KL og Danske
Regioner, kunne udnyttes i det omfang, der på baggrund af
covid-19-situationen sker yderligere fravigelser eller
forlængelse af ordningen for så vidt angår
staten, hvilket på statens område som udgangspunkt vil
forudsætte inddragelse af Folketingets Finansudvalg.
Bemyndigelsen vil alene blive udnyttet, så længe
covid-19-situationen giver anledning til dette, og så
længe der sker fravigelse af reglerne på det statslige
område under henvisning til covid-19. De foreslåede
bestemmelser vil ifølge den foreslåede § 2, stk.
3, blive ophævet den 1. marts 2021.
I det omfang der på det statslige område måtte
blive indført pligt til at udnytte de anførte
muligheder, vil regeringen efter inddragelse af KL og Danske
Regioner overveje at indføre en tilsvarende forpligtelse for
kommuner og regioner.
4. De
økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for
det offentlige
Forslaget vurderes ikke at medføre offentlige merudgifter
eller implementeringskonsekvenser for det offentlige. Som
udgangspunkt omhandler lovforslaget afholdelse af udgifter, der
allerede er budgetteret med, ligesom der i de fleste tilfælde
alene vil være tale om fremrykning af betaling for ydelser,
som efterfølgende leveres.
Der vil dog som nævnt kunne være risiko for, at, at
der - f.eks. på grund af leverandørens konkurs - ikke
sker levering af de ydelser, der er betalt for, og betalingen
derfor er helt eller delvist tabt. Desuden vil det offentlige
gå glip af bod i det tilfælde, hvor der træffes
beslutning om ikke at opkræve bod i forbindelse med
leverandørers misligholdelse som følge af
covid-19.
De økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner vil
efterfølgende blive forhandlet med KL og Danske
Regioner.
5. De
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
Det vurderes, at initiativerne for
leverandører til kommuner og regioner vil have en positiv
likviditetsmæssig effekt, som dog er svært
kvantificerbar. De vil samtidig sende et stærkt signal og
reducere usikkerheden blandt både kommuner, regioner og
leverandører.
Lovforslaget vil ikke have
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. De
administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. De
miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Regeringen har anmodet EU-Kommissionen om en foreløbig
vurdering af, hvorvidt initiativerne vedrørende
forudbetaling og administration af kontraktbestemmelser om
misligholdelse i den foreliggende situation vil være i
overensstemmelse med EU's statsstøtteregler og om, hvorvidt
Kommissionen i modsat fald vil være indstillet på at
godkende en sådan ordning.
9. Hørte myndigheder og
organisationer
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring
hos KL og Danske Regioner, men har ikke herudover været sendt
i høring, da regeringen ønsker, at reglerne skal
træde i kraft hurtigst muligt. Under hensyntagen til, at
lovforslaget ønskes hastebehandlet, er lovforslaget ikke
sendt i høring i forbindelse med fremsættelsen.
| Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kom?muner og regioner | Ingen | Som udgangspunkt omhandler lovforslaget
afholdelse af udgifter, der allerede er budgetteret med, ligesom
der i de fleste tilfælde alene vil være tale om
fremrykning af betaling for ydelser, som efterfølgende
leveres. Der vil dog kunne være risiko for, at, at der -
f.eks. på grund af le?verandørens konkurs - ikke sker
levering af de ydelser, der er betalt for, og betalingen derfor er
helt eller delvist tabt. Desuden vil det offentlige gå glip
af bod i det tilfælde, hvor der træffes beslutning om
ikke at opkræve bod i forbindelse med leverandørers
misligholdelse som følge af covid-19. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervsli?vet | Det vurderes, at forslaget for
leverandører til kommuner og regioner vil have en positiv
likviditetsmæssig effekt, som dog er svært
kvantificerbar. | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervsli?vet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
|
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU retten | Forslagets statsstøtteretlige
aspekter drøftes med Kommissionen. |
|
Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Som anført i de almindelige bemærkninger
følger det af gældende ret, at det kræver
hjemmel i lovgivningen, hvis kommuner og regioner skal have en
generel adgang til f.eks. at forudbetale sine leverandører
samt til at undlade at gøre berettigede
misligholdelsesbeføjelser gældende - svarende til den
ordning, der i den foreliggende situation er gældende for
så vidt angår statsinstitutioner og andre
institutioner, der er omfattet af de statslige
bevillingsregler.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 kan social- og indenrigsministeren
efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om
kommuners og regioners indkøb med henblik på at give
kommuner og regioner samme beføjelser og pligter i
forbindelse med håndteringen af covid-19 som
statsinstitutioner og andre institutioner, der er omfattet af de
statslige bevillings- og regnskabsregler.
Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler,
der indebærer, at der skabes parallelitet mellem de regler,
som gælder på det statslige område, og de regler,
som gælder for kommuner og regioner, i den foreliggende
situation.
I første omgang vil der blive fastsat regler svarende til
det, der som nævnt i de almindelige bemærkninger,
allerede er iværksat på det statslige område, i
det omfang dette kræver en fravigelse af de ovenfor beskrevne
regler, der gælder for kommuner og regioner.
En kommune eller en region vil således få hjemmel
til at indgå aftale med en erhvervsvirksomhed om
forudbetaling for den ydelse, kommunen eller regionen har bestilt
eller bestiller levering af, også selv om dette er begrundet
i, at erhvervsvirksomheden er i økonomiske vanskeligheder,
forudsat, at disse kan henføres til
covid-19-situationen.
En kommune eller en region vil ligeledes få hjemmel til at
indgå aftale med en erhvervsvirksomhed om betaling for den
ydelse, kommunen eller regionen har bestilt levering af, uden at
afvente, at ydelsen leveres.
En kommune eller en region vil endvidere kunne få hjemmel
til at undlade at gøre misligholdelsesbeføjelser
gældende, hvis leverandørens misligholdelse kan
henføres til covid-19-situationen. En kommune eller region
vil bl.a. i denne situation kunne undlade at gøre
bodsbestemmelser gældende i tilfælde af forsinket
levering af den ydelse, kommunen eller regionen har bestilt
levering af. Det er dog en forudsætning for at undlade at
gøre misligholdelsesbeføjelser gældende, at
kommunen eller regionen ikke udbudsretligt er forpligtet
hertil.
Spørgsmålet om, hvilke
misligholdelsesbeføjelser, herunder spørgsmålet
om reaktion på mangelfuld levering, der vil være
omfattet af ordningen, vil blive fastlagt på grundlag af den
statslige ordning.
De regler, som vil blive fastsat, vil ikke give
leverandører til kommuner og regioner et krav på, at
der sker forudbetaling, eller at kommunen/regionen undlader at
gøre misligholdelsesbeføjelser gældende. Det er
således op til den enkelte kommune og region at beslutte,
hvorvidt de fastsatte muligheder for forudbetaling mv. skal
udnyttes. En kommune/region har i den forbindelse mulighed for at
fastlægge nogle generelle kriterier, f.eks. økonomiske
kriterier ud fra bl.a. udsigten til levering af den bestilte
ydelse, som betyder, at kommunen/regioner på baggrund af de
konkrete omstændigheder kan beslutte, at der ikke skal ske
forudbetaling m.v. Der vil i de fastsatte regler kunne tages
højde herfor.
Der vil ikke blive stillet krav om, at kommuner og regioner skal
dokumentere overholdelse af de regler, som vil blive fastsat,
herunder dokumentere, at misligholdelse er begrundet i
covid-19-situationen, idet kommuner og regioner dog altid skal
handle i overensstemmelse med grundsætningen om saglighed og
ligelighed i forvaltningen, jf. nedenfor.
For så vidt angår revisionen af kommunale og
regionale regnskaber, jf. ovenfor i afsnit 3.1.2., vil den
foreslåede ordning betyde, at såfremt kommunen
henholdsvis regionen har forvaltet i henhold til bestemmelser
fastsat i medfør af denne lov, så er kommunens
henholdsvis regionens dispositioner i denne henseende i
overensstemmelse med lovgivningen. Det forhold, at kommunen eller
regionen har fulgt bestemmelser fastsat i medfør af denne
lov, kan derfor ikke give revisionen anledning til at antage og
gøre bemærkning i sin beretning om, at kommunen
henholdsvis regionen ikke har forvaltet på en
økonomisk hensigtsmæssig måde.
Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte
regler om, at i det omfang, at en kommune henholdsvis region har
fastsat forskrifter med hjemmel i den kommunale styrelseslovs
§ 42, stk. 7, 1. pkt. henholdsvis regionslovens § 29, jf.
den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 7, 1. pkt.,
vedrørende forretningsgangen inden for kasse- og
regnskabsvæsenet, som afviger fra regler, fastsat i
medfør af dette lovforslag, viger sådanne forskrifter
for de fastsatte regler.
Derudover vil bemyndigelsen blive udnyttet til at
fastsætte regler, der indebærer, at der både for
kommuner og regioner kan dispenseres fra den retlige standard om
god bogføringsskik, der bl.a. indebærer, at der i
forbindelse med udgifts- og indtægtsbilag skal føres
kontrol med, at de i bilaget nævnte ydelser er leveret.
Dispensationen indebærer, at der i tilfælde af
forudbetaling alene skal ske kontrol med, at der er
overensstemmelse mellem bestillingen og fakturaen, ligesom det vil
være tilfældet på det statslige område. Det
bemærkes, at forslaget kan medføre, at der
opstår uoverensstemmelse mellem det, der er betalt for, og
det, der senere leveres. Praksis vil fortsat være, at der
skal være to godkendere.
Bemyndigelsen vil i øvrigt kunne anvendes, hvis der
på baggrund af covid-19-situationen bliver foretaget
yderligere ændringer i de regler, der gælder på
det statslige område.
Som anført vil bemyndigelsen alene blive udnyttet,
så længe covid-19-situationen giver anledning til
dette, og så længe der sker fravigelse af bevillings-
og regnskabsreglerne på det statslige område under
henvisning til covid-19.
Regeludstedelse med hjemmel i den foreslåede bestemmelse
vil ske efter inddragelse af Finansministeriet samt KL og Danske
Regioner.
Regeringen har anmodet
Europa-Kommissionen om en vurdering af, om de ovennævnte
initiativer indebærer statsstøtte, og af, om
Kommissionen i givet fald vil kunne godkende, at initiativerne
igangsættes. Igangsættelse af initiativerne afventer
Kommissionens svar på henvendelsen.
Den nævnte parallelitet mellem de regler, som gælder
for statsinstitutioner og statslige selvejende institutioner, og de
regler, som gælder for kommuner og regioner, indebærer,
at der i første omgang vil blive fastsat regler, der vil
være gældende til og med 31. oktober 2020 svarende til
det, der gælder på det statslige område.
Ovenstående regler vil dog først blive sat i kraft,
når regeringen har fået en tilbagemelding fra
Europa-Kommissionen om, at ordningen kan godkendes.
I det omfang det på det statslige område som
følge af de statsstøtteretlige forpligtelser
måtte vise sig nødvendigt at indføre pligt for
de statslige institutioner til at udnytte de anførte
muligheder, vil regeringen efter inddragelse af KL og Danske
Regioner overveje at indføre en tilsvarende forpligtelse for
kommuner og regioner.
Herefter vil bemyndigelsen, efter inddragelse af KL og Danske
Regioner, kunne udnyttes i det omfang, der sker yderligere
fravigelser eller forlængelse af ordningen for så vidt
angår staten, hvilket på statens område som
udgangspunkt vil forudsætte inddragelse af Folketingets
Finansudvalg.
Det forudsættes, at den enkelte kommune eller region
administrerer de regler, der vil blive fastsat i medfør af
bemyndigelsen i lovforslaget, i overensstemmelse med
grundsætningen om saglighed og ligelighed i forvaltningen.
Heri ligger bl.a., at den enkelte kommune eller region ikke kan
give enkelte leverandører fortrinsret frem for andre
leverandører, der måtte være omfattet af den
nuværende covid-19-situation.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 kan social- og indenrigsministeren i
det omfang, det er påkrævet som led i
håndteringen i forbindelse med covid-19 af kommuners og
regioners indkøb, fastsætte regler i medfør af
stk. 1, der fraviger anden lovgivning og regler fastsat i
medfør af anden lovgivning.
Bemyndigelsen vil alene blive udnyttet i det omfang, det er
påkrævet som led i håndteringen i forbindelse med
covid-19 af kommuners og regioners indkøb med henblik
på at sikre parallelitet mellem de regler, på det
statslige område, og de regler, som gælder for kommuner
og regioner.
Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte
regler om, at i det omfang, at en kommune henholdsvis region har
fastsat forskrifter med hjemmel i den kommunale styrelseslovs
§ 42, stk. 7, 1. pkt. henholdsvis regionslovens § 29, jf.
den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 7, 1. pkt.,
vedrørende forretningsgangen inden for kasse- og
regnskabsvæsenet, som afviger fra regler, fastsat i
medfør af dette lovforslag, viger sådanne forskrifter
for de fastsatte regler.
Eksempelvis kan en kommune eller en region i sit kasse- og
regnskabsregulativ have anført, at udgangspunktet er, at
forudbetaling ikke må finde sted. Det vil skulle tilpasses
til den hjemmel, der tilvejebringes med dette lovforslag om, at en
kommune eller en region kan betale for en ydelse, kommunen eller
regionen har bestilt levering af, uden at afvente, at ydelsen
leveres.
Til §
2
Det foreslås i stk. 1, at
social- og indenrigsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. Det er hensigten at sætte loven i
kraft så hurtigt, som det kan lade sig gøre, efter at
Danmarks statsstøtteretlige pligter er afklaret med
Kommissionen.
Når loven sættes i kraft, vil dispositioner i
medfør af retsforskrifter, der udstedes i medfør af
loven, kunne træffes i forhold til kontrakter, der er
indgået forud for lovens ikrafttræden, og i forhold til
misligholdelse, som er sket forud for lovens
ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 2, at
loven ophæves den 1. marts 2021.
Administrative forskrifter, der fastsættes i medfør
af den foreslåede § 1, vil dermed ligeledes ikke kunne
fastsættes for en længere periode end til 1. marts
2021.
Det foreslås i stk. 3, at
dispositioner truffet forud for lovens ophør er
gældende efter dette tidspunkt. Bestemmelsen dækker kun
dispositioner, som er bindende over for tredjemand.
Misligholdelsesbeføjelser, som ikke er blevet gjort
gældende under henvisning til regler, der er fastsat i
medfør af den foreslåede § 1, kan dermed ikke
gøres gældende efter reglernes ophævelse.
Til §
3
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for
Færøerne og Grønland.