Fremsat den 26. marts 2020 af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Serviceeftersyn af reglerne for
ulønnet frivilligt arbejde)
§ 1
I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019, som senest
ændret ved lov nr. 1591 af 27. december 2019, foretages
følgende ændringer:
1. § 9 a,
stk. 22, ophæves.
Stk. 23 og 24 bliver herefter stk. 22 og
23.
2. § 9 i,
stk. 12, ophæves.
3. § 9 j,
stk. 10, ophæves.
Stk. 11 bliver herefter stk. 10.
4. § 9 q,
stk. 13, ophæves.
Stk. 14 bliver herefter stk. 13.
5. I
§ 13, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »§ 14 og § 14 a« til:
»stk. 2, § 14 og § 14 a«.
6. I
§ 13 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
En udlænding, der har lovligt ophold i medfør af
§§ 2 b-4 b eller en tidsbegrænset
opholdstilladelse, kan udføre ulønnet frivilligt
arbejde.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juni
2020.
§ 3
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de henholdsvis færøske og grønlandske
forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
I dag afhænger retten til at
udføre ulønnet frivilligt arbejde af den enkelte
udlændings opholdsgrundlag. Det kan derfor være
vanskeligt for frivillige organisationer at gennemskue, om en
udlænding har ret til at udføre ulønnet
frivilligt arbejde.
Regeringen (Socialdemokratiet)
ønsker, at udlændinge nemt og ubureaukratisk skal
kunne udføre ulønnet frivilligt arbejde i Danmark.
Med lovforslaget ønsker regeringen derfor at ensrette
reglerne, så alle udlændinge, der allerede har ret til
ophold i Danmark, får samme ret til at udføre
ulønnet frivilligt arbejde. Der lægges således
ikke op til at lempe adgangen til Danmark, men til at give en
ekstra ret til at udføre ulønnet frivilligt arbejde
for de udlændinge, der allerede har ret til ophold her i
landet. Det ulønnede frivillige arbejde må ikke
erstatte lønnet arbejdskraft, og det er en
forudsætning, at det er sædvanligt, at det
pågældende arbejde udføres ulønnet og
frivilligt.
2. Udvidet adgang
til at udføre ulønnet frivilligt arbejde
2.1. Gældende
ret
Det fremgår af
udlændingelovens § 13, stk. 1, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019, at
udlændinge skal have arbejdstilladelse for at tage
lønnet eller ulønnet beskæftigelse, for at
udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod
eller uden vederlag at udføre tjenesteydelser her i
landet.
Det følger af
udlændingelovens § 14, stk. 1, at bl.a. udlændinge
med tidsubegrænset opholdstilladelse, flygtninge,
familiesammenførte udlændinge, medfølgende
familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere og
medfølgende familiemedlemmer til udenlandske studerende er
fritaget for krav om arbejdstilladelse. Disse grupper kan dermed
arbejde, herunder ulønnet og frivilligt, uden at skulle
søge arbejdstilladelse.
Herudover afhænger
udlændinges ret til at udføre ulønnet
frivilligt arbejde af, hvilket opholdsgrundlag udlændingen
har i Danmark. Udlændinge med tidsbegrænset
opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse har
således adgang til at udføre ulønnet frivilligt
arbejde uden at skulle søge arbejdstilladelse, jf.
udlændingelovens § 9 a, stk. 22. Tilsvarende
gælder ph.d.-studerende, jf. herved udlændingelovens
§ 9 i, stk. 12, au pair-personer, jf. udlændingelovens
§ 9 j, stk. 10, og udenlandske pensionister, der har haft
opholdstilladelse som ansat ved en herværende international
organisation, EU-institution el.lign., jf. udlændingelovens
§ 9 q, stk. 13.
Udenlandske studerende på
videregående uddannelser med tidsbegrænset
opholdstilladelse efter § 1, stk. 1 eller 2, i
bekendtgørelse nr. 588 af 7. maj 2019 om meddelelse af
opholds- og arbejdstilladelse til studerende
(studiebekendtgørelsen), får samtidig
arbejdstilladelse med ret til at arbejde lønnet såvel
som ulønnet op til 20 timer om ugen og fuldtid i
månederne juni, juli og august, jf.
studiebekendtgørelsens § 16, stk. 1. Denne gruppe har
dermed en begrænset ret til at udføre ulønnet
frivilligt arbejde.
Udlændinge med
tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 l på baggrund af et working holiday-ophold er
berettiget til et længerevarende ferieophold i Danmark og til
at arbejde i et nærmere begrænset omfang, som er
defineret i hver enkelt working holiday-aftale. Inden for rammerne
af hver enkelt aftale kan udlændinge på baggrund af et
working holiday-ophold således udføre ulønnet
frivilligt arbejde.
Udlændinge med
tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på
ansættelse på forskningscenteret European Spallation
Source i Sverige, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 3,
med opholdstilladelse som religiøs forkynder, jf. § 9
f, med opholdstilladelse som praktikant eller volontør, jf.
§ 9 k, og med opholdstilladelse efter § 9 p om
beskæftigelse på baggrund af internationale
forpligtelser har ikke ret til at udføre ulønnet
frivilligt arbejde.
Udlændinge, der er i Danmark
visumfrit eller på visum, har ikke adgang til at
udføre ulønnet frivilligt arbejde.
2.2. Ministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Udlændinge skal nemt og
ubureaukratisk kunne udføre ulønnet frivilligt
arbejde i Danmark.
Det foreslås derfor, at
udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse i
Danmark får ret til at udføre ulønnet
frivilligt arbejde. Der ændres med forslaget ikke på de
gældende regler for opnåelse af opholdstilladelse, men
udlændinge, der har eller får opholdstilladelse, vil
med forslaget få ret til at udføre ulønnet
frivilligt arbejde. Dette gælder uanset, hvilket
opholdsgrundlag den enkelte udlænding har.
Forslaget indebærer, at
udlændinge, der har eller får tidsbegrænset
opholdstilladelse som praktikant, volontør eller
religiøs forkynder, fremadrettet vil få adgang til at
udføre ulønnet frivilligt arbejde. Tilsvarende vil
gælde udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 p
(om beskæftigelse på baggrund af internationale
forpligtelser) samt udlændinge med opholdstilladelse med
henblik på ansættelse på forskningscenteret
European Spallation Source i Sverige.
Forslaget indebærer
også, at udlændinge, der har en begrænset ret til
at arbejde i Danmark, fremadrettet vil få fri adgang til at
udføre ulønnet frivilligt arbejde. Udenlandske
studerende vil således - ved siden af deres begrænsede
arbejdstilladelse til at arbejde 20 timer om ugen og fuldtid i
sommermånederne - få fri adgang til at udføre
ulønnet frivilligt arbejde, ligesom udlændinge
på working holiday-ophold vil få fri adgang til at
udføre ulønnet frivilligt arbejde ved siden af den
begrænsede arbejdstilladelse, som udstedes på baggrund
af den konkrete working holiday-aftale.
Det foreslås også, at
udlændinge, som er i Danmark i medfør af et visum
eller et visumfrit ophold, får ret til at udføre
ulønnet frivilligt arbejde.
Der ændres med forslaget ikke
ved visumreglerne. Adgangen til at udføre ulønnet
frivilligt arbejde vil dermed være begrænset til de
personer, der allerede af anden årsag befinder sig i Danmark
i medfør af et visum eller et visumfrit ophold. Der vil som
efter gældende praksis skulle gives afslag på visum,
hvor formålet alene er at udføre frivilligt
ulønnet arbejde. Det må således ikke være
hovedformålet med visumopholdet at udføre
ulønnet frivilligt arbejde, og ansøgning om visum til
Danmark alene eller i hovedsagen med henblik på at
udføre ulønnet frivilligt arbejde vil, som det
gælder i dag, som udgangspunkt føre til afslag. Det
vil altid bero på en konkret vurdering, om der kan meddeles
visum. Det oplyste om hovedformålet med visumopholdet,
opholdets varighed samt karakteren og varigheden af det arbejde,
som ansøgeren eventuelt angiver at ville udføre under
visumopholdet, vil således bl.a. skulle indgå i den
samlede vurdering af, om visum kan gives.
Med forslagene vil
udlændinge, der allerede har ret til tidsbegrænset
ophold i Danmark, få adgang til at udføre
ulønnet frivilligt arbejde uden at skulle søge om
arbejdstilladelse. Forslaget medfører ikke en lempelse eller
ændring af adgangen til Danmark, men giver en nem og
ubureaukratisk adgang til at udføre ulønnet
frivilligt arbejde for udlændinge, der allerede har ret til
tidsbegrænset ophold her i landet
Der må ikke udføres
ulønnet frivilligt arbejde i form af handlinger, der
forudsætter arbejdstilladelse i Danmark, herunder at
prædike eller at forkynde.
Det bemærkes, at
udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse i
Danmark allerede har ret til at udføre ulønnet
frivilligt arbejde uden at skulle søge om arbejdstilladelse,
jf. herved udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 3.
Ulønnet frivilligt arbejde
er arbejde, der udføres frivilligt og vederlagsfrit, og som
udføres for en formelt organiseret organisation, forening
eller lignende. Det betyder, at udlændinge med ret til ophold
i Danmark vil kunne være frivillige i frivillige
organisationer og foreninger samt offentlige institutioner.
Herudover vil udlændinge med ret til ophold i Danmark have
ret til at være frivillige i løsere organiserede
netværk såsom eksempelvis Venligboerne.
En udlænding må
således gerne være frivillig til forældredag i
eget barns børnehave eller skole, besøgsven på
et plejehjem, frivillig i en frivilligdrevet boghandel eller
biograf, frivillig i en IT-café på et bibliotek,
frivillig i en kommunal netværkscafé for flygtninge
eller frivillig i kortere tidsrum, f.eks. ved kulturelle
begivenheder (f.eks. som frivillig i "Copenhagen Volunteers" eller
som frivillig til eksempelvis Roskilde Festival). Der er ikke tale
om en udtømmende opremsning.
Arbejdet skal have et almennyttigt
formål. Det er i den forbindelse ikke tilstrækkeligt,
at en organisation ifølge sine vedtægter har et
almennyttigt formål. Ved vurderingen af, om det
ulønnede frivillige arbejde har et almennyttigt
formål, kan der bl.a. lægges vægt på
organisationens faktiske virke og samlede forhold såsom
vedtægter, struktur, aktiviteter og medlemmer. Herudover skal
der lægges vægt på det konkrete arrangement. Der
kan ikke udføres ulønnet frivilligt arbejde, hvis
arrangementet har et kommercielt eller delvist kommercielt sigte.
Dette gælder også, selvom organisationen, der
arrangerer arrangementet eller bistår ved arrangementet, er
almennyttig. Udlændinge vil således ikke inden for
rammerne af de foreslåede ændringer have ret til at
udføre ulønnet frivilligt arbejde til eksempelvis
større sportsbegivenheder som EM i fodbold, VM i
håndbold el.lign. Det gælder som nævnt både
i forhold til den eller de organisationer, der måtte afholde
arrangementet i Danmark, og i forhold til organisationer, der
bistår ved kommercielle eller delvist kommercielle
arrangementer uden at være arrangør. Sidstnævnte
betyder eksempelvis, at udlændinge ikke vil kunne
udføre ulønnet frivilligt arbejde for f.eks.
Røde Kors' frivillige samarittjeneste ved større
sportsbegivenheder som EM i fodbold. Udlændinge vil derimod
godt kunne udføre ulønnet frivilligt arbejde for
f.eks. Røde Kors' frivillige samarittjeneste ved
Landsstævnet, der ikke har et kommercielt eller delvist
kommercielt sigte. Det bemærkes, at udlændinge godt vil
kunne udføre ulønnede frivillige aktiviteter, der har
et indtægtsgivende sigte uden at være kommercielle
eller delvist kommercielle. Det kan f.eks. være salg af
fyrværkeri, juletræer, kager, afholdelse af tombola og
madboder. Tilsvarende kan det være ulønnet frivilligt
arbejde i f.eks. Røde Kors' eller Folkekirkens
Nødhjælps genbrugsbutikker.
At det frivillige arbejde skal
være ulønnet betyder, at udlændingen ikke
må modtage vederlag for arbejdet, hverken i form af
løn eller andre goder, f.eks. betalt telefon,
internetopkobling m.v. Udlændingen må dog gerne modtage
mindre ydelser, som andre ulønnede frivillige tilsvarende
får, f.eks. gratis adgang til den festival, som det
frivillige ulønnede arbejde knytter sig til (et
såkaldt festival-armbånd), forplejning under
udførelsen af det ulønnede frivillige arbejde,
herunder eventuel frugtordning, julegave m.v.
At det ulønnede frivillige
arbejde skal udføres for en organisation eller forening, der
er formelt organiseret, betyder, at udlændingen skal have en
aftale med en formaliseret organisatorisk enhed om at udføre
ulønnet frivilligt arbejde. Aftalen kan både
være mundtlig og skriftlig.
Det ulønnede frivillige
arbejde må ikke erstatte lønnet arbejdskraft, og det
er således en forudsætning, at det er sædvanligt,
at det pågældende arbejde udføres ulønnet
og frivilligt.
Udlændingen kan udføre
ulønnet frivilligt arbejde inden for f.eks.
sundhedsområdet, det sociale område eller idræts-
og fritidsområdet. Der kan f.eks. være tale om
ulønnet frivilligt arbejde i en humanitær
hjælpeorganisation, et spejderkorps, en idrætsforening,
en misbrugsforebyggelsesforening, en patientforening, en
besøgstjeneste, en flygtningeorganisation eller en
sogneforening. Der er ikke tale om en udtømmende
opremsning.
Det ulønnede frivillige
arbejde skal være en del af organisationens eller foreningens
kerneopgave i bred forstand. Udlændingen kan således
f.eks. arbejde ulønnet frivilligt i et køkken hos et
værested for hjemløse, mens vedkommende ikke vil kunne
arbejde ulønnet frivilligt i køkkenet i
organisationens eller foreningens hovedkontor, medmindre det er
sædvanligt, at det pågældende arbejde
udføres ulønnet og frivilligt. Udlændingen kan
engagere sig som frivillig, hvis der er kutyme for, at de samme
aktiviteter normalt bliver varetaget af frivillige i den
pågældende organisation, forening eller lignende. Det
kan f.eks. dreje sig om malerarbejde i en spejderforenings lokaler,
madlavning til en fællesspisning i en idrætsforening,
bartenderopgaver til en frivilligfest i en forening,
musikunderholdning til en caféaften på et
værested eller cykling med ældre på et plejehjem
("cykling uden alder"). Der er ikke tale om en udtømmende
opremsning.
En opholdstilladelse eller et visum
eller visumfrit ophold vil give ret til at udføre
ulønnet frivilligt arbejde. Der forudsættes
således ikke indgivelse af ansøgning. Dette vil
gælde tilsvarende for udlændinge med arbejdstilladelse
som grænsependler, jf. § 25, stk. 4, i
bekendtgørelse nr. 587 af 7. maj 2019
(udlændingebekendtgørelsen).
Det bemærkes, at det ved
ansættelse af en udenlandsk statsborger som hidtil er
arbejdsgiverens ansvar at sikre, at udlændingen har ret til
at arbejde. Dette gælder uanset om det tilbudte arbejde er
lønnet eller ulønnet og frivilligt. I tilfælde
af tvivl kan arbejdsgiveren indhente en fuldmagt fra
udlændingen og rette henvendelse til
udlændingemyndighederne med henblik på at få
oplyst, om udlændingen har ret til at udføre
ulønnet frivilligt arbejde.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have
økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for
det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
5. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have
administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke
miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget har ikke EU-retlige
aspekter.
8. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i
perioden fra den 20. januar 2020 til den 17. februar 2020
været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.:
Advokatrådet
(Advokatsamfundet), Amnesty International, Bedsteforældre for
Asyl, Børns Vilkår, Center for Frivilligt Socialt
Arbejde, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes
Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks
Idrætsforbund (DIF), Danmarks Rederiforening, Danmarks
Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv,
Dansk Flygtningehjælp, DFUNK - Dansk Flygtningehjælp
Ungdom, Dansk Kunstnerråd, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske
Erhvervsakademier, Danske Professionshøjskoler, Danske
Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Dansk
Ungdoms Fællesråd (DUF), Den Danske Filmskole, Den
Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Danske
Scenekunstskole, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Kongelige Danske
Kunstakademi, Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske
Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Rytmiske
Musikkonservatorium, DGI, DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur,
Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,
Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finansrådet,
Finanssektorens Arbejdsgiver-forening, Folkehøjskolernes
Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater,
Frise (Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark),
Frivilligrådet, Færøernes Landsstyre,
Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark,
Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital,
Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder,
KFUM's sociale arbejde, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud
Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvindernes Internationale
Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Københavns
Byret, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred,
økologi og bæredygtighed (tidl. Fredsfonden),
Professionshøjskolernes Rektorkollegium, PRO-Vest,
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for
Østre Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk
Forening, Retten i Randers, Rigspolitiet, Røde Kors,
Rådet for Etniske Minoriteter, SOS Racisme, Syddansk
Musikkonservatorium, Work-live-stay southern Denmark,
Udlændingenævnet, Ældresagen, Ægteskab uden
grænser, Aarhus Erhverv/International Community og 3F.
9. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget har ikke EU-retlige
aspekter | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervs-rettet EU-regulering/Går videre
end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | JA | NEJ X | | | | | | | | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Det fremgår af udlændingelovens § 13, stk. 1,
1. pkt., at udlændinge skal have arbejdstilladelse for at
tage lønnet såvel som ulønnet
beskæftigelse i Danmark.
Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 22,
at udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af
beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, kan udføre
ulønnet frivilligt arbejde.
Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at
indsætte et nyt stykke 2 i udlændingelovens § 13,
hvorefter bl.a. udlændinge med opholdstilladelse i Danmark,
herunder på baggrund af beskæftigelse, skal kunne
udføre ulønnet frivilligt arbejde.
Med henblik på at undgå dobbeltregulering
foreslås det som en konsekvens af forslaget i § 1, nr.
6, at ophæve den gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 9 a, stk.
22.
Til nr. 2
Det fremgår af udlændingelovens § 13, stk. 1,
1. pkt., at udlændinge skal have arbejdstilladelse for at
tage lønnet såvel som ulønnet
beskæftigelse i Danmark.
Det fremgår af udlændingelovens § 9 i, stk. 12,
at udlændinge med opholdstilladelse med henblik på at
deltage i en ph.d.-uddannelse kan udføre ulønnet
frivilligt arbejde.
Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at
indsætte et nyt stykke 2 i udlændingelovens § 13,
hvorefter bl.a. udlændinge med tidsbegrænset
opholdstilladelse i Danmark, herunder på baggrund af
deltagelse i en ph.d.-uddannelse, skal kunne udføre
ulønnet frivilligt arbejde.
Med henblik på at undgå dobbeltregulering
foreslås det som en konsekvens af forslaget i § 1, nr.
6, at ophæve den gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 9 i, stk.
12.
Til nr. 3
Det fremgår af udlændingelovens § 13, stk. 1,
1. pkt., at udlændinge skal have arbejdstilladelse for at
tage lønnet såvel som ulønnet
beskæftigelse i Danmark.
Det fremgår af udlændingelovens § 9 j, stk. 10,
at udlændinge med opholdstilladelse som au pair-person kan
udføre ulønnet frivilligt arbejde.
Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at
indsætte et nyt stykke 2 i udlændingelovens § 13,
hvorefter bl.a. udlændinge med tidsbegrænset
opholdstilladelse i Danmark, herunder som au pair-person, skal
kunne udføre ulønnet frivilligt arbejde.
Med henblik på at undgå dobbeltregulering
foreslås det som en konsekvens af forslaget i § 1, nr.
6, at ophæve den gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 9 j, stk.
10.
Til nr. 4
Det fremgår af udlændingelovens § 13, stk. 1,
1. pkt., at udlændinge skal have arbejdstilladelse for at
tage lønnet såvel som ulønnet
beskæftigelse i Danmark.
Det fremgår af udlændingelovens § 9 q, stk. 13,
at udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1,
som udenlandsk pensionist, der har haft opholdstilladelse som ansat
ved en herværende international organisation, EU-institution
el.lign., kan udføre ulønnet frivilligt arbejde.
Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at
indsætte et nyt stykke 2 i udlændingelovens § 13,
hvorefter bl.a. udlændinge med tidsbegrænset
opholdstilladelse i Danmark, herunder efter udlændingelovens
§ 9 q, stk. 1, skal kunne udføre ulønnet
frivilligt arbejde.
Med henblik på at undgå dobbeltregulering
foreslås det som en konsekvens af forslaget i § 1, nr.
6, at ophæve den gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 9 q, stk.
13.
Til nr. 5
Det fremgår af udlændingelovens § 13, stk. 1,
1. pkt., at udlændinge skal have arbejdstilladelse for at
tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse, for at
udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod
eller uden vederlag at udføre tjenesteydelser her i landet,
og det fremgår af § 13, stk. 1, 2. pkt., at
arbejdstilladelse tillige kræves til beskæftigelse
på dansk skib eller luftfartøj, der som led i rutefart
eller i øvrigt regelmæssigt ankommer til dansk havn
eller lufthavn.
Udlændingelovens § 13, stk. 1, 3. pkt. henviser til
lovens § 14 og § 14 a, der indeholder en række
undtagelser til udgangspunktet om, at udlændinge skal have
arbejdstilladelse for at tage lønnet og ulønnet
beskæftigelse i Danmark. Udlændingelovens § 14
indeholder således bl.a. en oplistning af de
udlændinge, som er fritaget for krav om arbejdstilladelse,
mens § 14 a indeholder hjemmel til, at
Udlændingestyrelsen efter ansøgning kan træffe
afgørelse om, at en udlænding, der har indgivet
ansøgning om asyl, under visse betingelser kan tage
beskæftigelse i Danmark uden arbejdstilladelse.
Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at
indsætte et nyt stykke 2 i udlændingelovens § 13,
hvorefter udlændinge, som er i Danmark i medfør af et
visum eller et visumfrit ophold, eller som har tidsbegrænset
opholdstilladelse i Danmark, skal kunne udføre
ulønnet frivilligt arbejde. Retten til at udføre
ulønnet frivilligt arbejde forudsætter ikke indgivelse
af en ansøgning, men vil være indeholdt i den
opholdstilladelse, som Styrelsen for International Rekruttering og
Integration og Udlændingestyrelsen udsteder, og i det visum,
som Udlændingestyrelsen og de danske repræsentationer
udsteder.
Da forslaget i § 1, nr. 6, er en undtagelse til
udgangspunktet om, at udlændinge skal have arbejdstilladelse
for at tage ulønnet beskæftigelse i Danmark,
foreslås det med den foreslåede ændring af § 13, stk. 1, 3. pkt., at indsætte
en henvisning til den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 13, stk. 2, jf. § 1, nr. 6, i
§ 13, stk. 1, 3. pkt.
Til nr. 6
Det fremgår af udlændingelovens § 13, stk. 1,
1. pkt., at udlændinge skal have arbejdstilladelse for at
tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse, for at
udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod
eller uden vederlag at udføre tjenesteydelser her i
landet.
Med den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 2, foreslås det, at en
udlænding, der har lovligt ophold i medfør af
§§ 2 b-4 b eller en tidsbegrænset
opholdstilladelse, skal kunne udføre ulønnet
frivilligt arbejde.
Forslaget indebærer, at udlændinge, der har lovligt
ophold i Danmark i medfør af et visum eller et visumfrit
ophold eller en tidsbegrænset opholdstilladelse, kan
udføre ulønnet frivilligt arbejde uden at indgive
særskilt ansøgning herom til Styrelsen for
International Rekruttering og Integration eller
Udlændingestyrelsen. Retten til at udføre
ulønnet frivilligt arbejde vil være indeholdt i den
opholdstilladelse, som Styrelsen for International Rekruttering og
Integration og Udlændingestyrelsen udsteder eller har
udstedt, og i det visum, som Udlændingestyrelsen og de danske
repræsentationer udsteder.
Der vil, som efter gældende praksis, skulle gives afslag
på visum, hvis det oplyste om formålet med
visumopholdet indikerer, at formålet med opholdet i
hovedsagen er at udføre ulønnet, frivilligt arbejde,
idet den foreslåede ordning er begrænset til personer,
hvis formål med visumopholdet hovedsageligt er et andet end
at udføre ulønnet, frivilligt arbejde, såsom
eksempelvis besøg hos et herboende familiemedlem eller
deltagelse i en kulturel begivenhed. Der vil ligeledes skulle
meddeles afslag på visum i tilfælde, hvor det
frivillige, ulønnede arbejde, som visumansøgeren
oplyser at skulle udføre, ikke sædvanligvis
udføres ulønnet og frivilligt, uanset at arbejdet
ikke er hovedformålet med visumopholdet. Der er ikke tale om
en udtømmende opremsning.
Det vil i alle tilfælde bero på en konkret
vurdering, om der kan meddeles visum, herunder også i
tilfælde af, at ansøgeren allerede i forbindelse med
visumansøgningens indgivelse oplyser, at den
pågældende, udover eksempelvis at skulle besøge
et familiemedlem, også gerne vil udføre frivilligt og
ulønnet arbejde under en mindre del af opholdet. Det oplyste
om hovedformålet med visumopholdet, opholdets varighed samt
karakteren og varigheden af det arbejde, som ansøgeren
eventuelt angiver at ville udføre under visumopholdet, vil
således skulle indgå i den samlede vurdering af, om
visum kan gives. I den forbindelse vil der også skulle
foretages en vurdering af, om det oplyste ulønnede,
frivillige arbejde, som visumansøgeren oplyser at skulle
udføre, også sædvanligvis udføres
ulønnet og frivilligt.
Ulønnet frivilligt arbejde er arbejde, der udføres
frivilligt og vederlagsfrit, og som udføres for en formelt
organiseret organisation, forening eller lignende. Det betyder, at
udlændinge med ret til ophold i Danmark vil kunne være
frivillige i frivillige organisationer og foreninger samt
offentlige institutioner. Herudover vil udlændinge med ret
til ophold i Danmark have ret til at være frivillige i
løsere organiserede netværk såsom eksempelvis
Venligboerne.
En udlænding må således gerne være
frivillig til forældredag i eget barns børnehave eller
skole, besøgsven på et plejehjem, frivillig i en
frivilligdrevet boghandel eller biograf, frivillig i en
IT-café på et bibliotek, frivillig i en kommunal
netværkscafé for flygtninge eller frivillig i kortere
tidsrum, f.eks. ved kulturelle begivenheder (f.eks. som frivillig i
"Copenhagen Volunteers" eller som frivillig til eksempelvis
Roskilde Festival). Der er ikke tale om en udtømmende
opremsning.
Arbejdet skal have et almennyttigt formål. Det er i den
forbindelse ikke tilstrækkeligt, at en organisation
ifølge sine vedtægter har et almennyttigt
formål. Ved vurderingen af, om det ulønnede frivillige
arbejde har et almennyttigt formål, kan der bl.a.
lægges vægt på organisationens faktiske virke og
samlede forhold såsom vedtægter, struktur, aktiviteter
og medlemmer. Herudover skal der lægges vægt på
det konkrete arrangement. Der kan ikke udføres
ulønnet frivilligt arbejde, hvis arrangementet har et
kommercielt eller delvist kommercielt sigte. Dette gælder
også, selvom organisationen, der arrangerer arrangementet
eller bistår ved arrangementet, er almennyttig.
Udlændinge vil således ikke inden for rammerne af de
foreslåede ændringer have ret til at udføre
ulønnet frivilligt arbejde til eksempelvis større
sportsbegivenheder som EM i fodbold, VM i håndbold el.lign.
Det gælder som nævnt både i forhold til den eller
de organisationer, der måtte afholde arrangementet i Danmark,
og i forhold til organisationer, der bistår ved kommercielle
eller delvist kommercielle arrangementer uden at være
arrangør. Sidstnævnte betyder eksempelvis, at
udlændinge ikke vil kunne udføre ulønnet
frivilligt arbejde for f.eks. Røde Kors' frivillige
samarittjeneste ved større sportsbegivenheder som EM i
fodbold. Udlændinge vil derimod godt kunne udføre
ulønnet frivilligt arbejde for f.eks. Røde Kors'
frivillige samarittjeneste ved Landsstævnet, der ikke har et
kommercielt eller delvist kommercielt sigte. Det bemærkes, at
udlændinge godt vil kunne udføre ulønnede
frivillige aktiviteter, der har et indtægtsgivende sigte uden
at være kommercielle eller delvist kommercielle. Det kan
f.eks. være salg af fyrværkeri, juletræer, kager,
afholdelse af tombola og madboder. Tilsvarende kan det være
ulønnet frivilligt arbejde i f.eks. Røde Kors' eller
Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker.
At det frivillige arbejde skal være ulønnet
betyder, at udlændingen ikke må modtage vederlag for
arbejdet, hverken i form af løn eller andre goder, f.eks.
betalt telefon, internetopkobling m.v. Udlændingen må
dog gerne modtage mindre ydelser, som andre ulønnede
frivillige tilsvarende får, f.eks. gratis adgang til den
festival, som det frivillige ulønnede arbejde knytter sig
til (et såkaldt festival-armbånd), forplejning under
udførelsen af det ulønnede frivillige arbejde,
herunder eventuel frugtordning, julegave m.v.
At det ulønnede frivillige arbejde skal udføres
for en organisation eller forening, der er formelt organiseret,
betyder, at udlændingen skal have en aftale med en
formaliseret organisatorisk enhed om at udføre
ulønnet frivilligt arbejde. Aftalen kan både
være mundtlig og skriftlig.
Det ulønnede frivillige arbejde må ikke erstatte
lønnet arbejdskraft, og det er således en
forudsætning, at det er sædvanligt, at det
pågældende arbejde udføres ulønnet og
frivilligt.
Udlændingen kan udføre ulønnet frivilligt
arbejde inden for f.eks. sundhedsområdet, det sociale
område eller idræts- og fritidsområdet. Der kan
f.eks. være tale om ulønnet frivilligt arbejde i en
humanitær hjælpeorganisation, et spejderkorps, en
idrætsforening, en misbrugsforebyggelsesforening, en
patientforening, en besøgstjeneste, en
flygtningeorganisation eller en sogneforening. Der er ikke tale om
en udtømmende opremsning.
Det ulønnede frivillige arbejde skal være en del af
organisationens eller foreningens kerneopgave i bred forstand.
Udlændingen kan således f.eks. arbejde ulønnet
frivilligt i et køkken hos et værested for
hjemløse, mens vedkommende ikke vil kunne arbejde
ulønnet frivilligt i køkkenet i organisationens eller
foreningens hovedkontor, medmindre det er sædvanligt, at det
pågældende arbejde udføres ulønnet og
frivilligt. Udlændingen kan engagere sig som frivillig, hvis
der er kutyme for, at de samme aktiviteter normalt bliver varetaget
af frivillige i den pågældende organisation, forening
eller lignende. Det kan f.eks. dreje sig om malerarbejde i en
spejderforenings lokaler, madlavning til en fællesspisning i
en idrætsforening, bartenderopgaver til en frivilligfest i en
forening, musikunderholdning til en caféaften på et
værested eller cykling med ældre på et plejehjem
("cykling uden alder"). Der er ikke tale om en udtømmende
opremsning.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
§
2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni
2020.
Forslaget indebærer, at den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 13, stk. 2, hvorefter en
udlænding, der har lovligt ophold i medfør af
§§ 2 b-4 b eller en tidsbegrænset
opholdstilladelse, kan udføre ulønnet frivilligt
arbejde, finder anvendelse fra og med den 1. juni 2020.
Bestemmelsen omfatter både udlændinge, der den 1. juni
2020 allerede er i Danmark på visum eller visumfrit ophold,
og udlændinge, der den 1. juni 2020 eller senere, indrejser i
Danmark på visum eller visumfrit. Tilsvarende omfatter
bestemmelsen både udlændinge, der den 1. juni 2020
allerede har opholdstilladelse i Danmark - uanset opholdsgrundlag -
og udlændinge, der den 1. juni 2020 eller senere, meddeles
opholdstilladelse i Danmark.
§
3
Efter udlændingelovens § 66 gælder
udlændingeloven ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de
særlige færøske eller grønlandske forhold
tilsiger.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at lovens § 1
ikke gælder for Færøerne og Grønland, men
ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft
for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som de henholdsvis færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019, som senest
ændret ved lov nr. 1591 af 27. december 2019, foretages
følgende ændringer: | § 9
a. --- | | | Stk. 1-21.
--- | | | Stk. 22. En
udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 2, kan
udføre ulønnet frivilligt arbejde. | | 1. § 9 a, stk. 22, ophæves. | Stk. 23-24.
--- | | Stk. 23 og 24 bliver herefter stk. 22 og
23. | | | | §9
i. --- | | | Stk. 1-11.
--- | | | Stk. 12. En
udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 2, kan
udføre ulønnet frivilligt arbejde. | | 2. § 9 i, stk. 12, ophæves. | | | | § 9
j. -- | | | Stk. 1-9.
--- | | | Stk. 10. En
udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 1, kan
udføre ulønnet frivilligt arbejde. | | 3. § 9 j, stk. 10, ophæves. | Stk. 11.
--- | | Stk. 11 bliver herefter stk. 10. | | | | § 9
q. --- | | | Stk. 1-12.
--- | | | Stk. 13. En
udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 1, kan
udføre ulønnet frivilligt arbejde. | | 4. § 9 q, stk. 13, ophæves. | Stk. 14.
--- | | Stk. 14 bliver herefter stk. 13. | | | | § 13.
Udlændinge skal have arbejdstilladelse for at tage
lønnet eller ulønnet beskæftigelse, for at
udøve selvstæn-dig erhvervsvirksomhed eller for mod
eller uden vederlag at udføre tjenesteydelser her i landet.
Arbejdstilladelse kræves tillige til beskæftigelse
på dansk skib eller luftfar-tøj, der som led i
rutefart eller i øvrigt regelmæssigt an-kommer til
dansk havn eller lufthavn. Der henvises dog til § 14 og §
14 a. | | 5. I § 13, stk. 1, 3. pkt., ændres
»§ 14 og § 14 a« til: »stk. 2, §
14 og § 14 a«. | Stk. 2.
--- | | 6. I § 13 indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke: »Stk.
2. En udlænding, der har lovligt ophold i
medfør af §§ 2 b-4 b eller en tidsbegrænset
opholdstilladelse, kan udføre ulønnet frivilligt
arbejde.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. |
|