Fremsat den 24. marts 2020 af erhvervsministeren (Simon Kollerup)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om rejsegarantifond

(Udvidet dækningsområde for Rejsegarantifonden i ekstraordinære situationer)

§ 1

I lov om en rejsegarantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 3. juli 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Fonden yder derudover bistand i henhold til kapitel 2 a.«

2. Efter kapitel 2 indsættes:

»Kapitel 2 a

Fondskassen for ekstraordinære situationer

§ 7 a. Har en rejsende indgået en aftale om en pakkerejse, jf. §§ 2 a og 2 b, kan den rejsende få beløb, der er betalt til rejseudbyderen for pakkerejsen, godtgjort af Rejsegarantifonden, hvis pakkerejsen er annulleret af rejseudbyderen eller afbestilt af den rejsende som følge af ekstraordinære situationer. Godtgørelse efter 1. pkt. forudsætter, at erhvervsministren efter stk. 8 har bestemt, at fondskassen for ekstraordinære situationer skal aktiveres og ydes efter nærmere regler fastsat efter stk. 8.

Stk. 2. Har rejseudbyderen allerede tilbagebetalt den rejsende beløb som nævnt i stk. 1, kan rejseudbyderen få refunderet beløbet af Rejsegarantifonden.

Stk. 3. Rejsegarantifonden kan af enhver forlange alle oplysninger, som skønnes nødvendige for at sikre dokumentation for godtgørelser efter stk. 1 eller for refusion efter stk. 2 for annullerede pakkerejser.

Stk. 4. Godtgørelse efter stk. 1 og refusion efter stk. 2 sker ved træk fra en fondskasse for ekstraordinære situationer etableret med henblik på Rejsegarantifondens godtgørelse og refusion efter stk. 1 og 2. Denne fondskasse administreres af Rejsegarantifonden.

Stk. 5. Fondskassen for ekstraordinære situationer opgøres separat. Der kan, hvis det er nødvendigt for at kunne dække Rejsegarantifondens forpligtelser efter stk. 1 og 2, optages lån fra fondskassen for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer.

Stk. 6. Har erhvervsministeren i medfør af stk. 8 aktiveret fondkassen for ekstraordinære situationer, skal Rejsegarantifondens bestyrelse beslutte, at rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører skal betale et formueopbyggende bidrag. Bidraget fastsættes af Rejsegarantifondens bestyrelse som en procentdel af de enkelte rejseudbyderes eller formidlere for udenlandske rejsearrangørers omsætning. Rejsegarantifondens bestyrelse skal påse, at fastsættelsen af den formueopbyggende bidragssats har den rette balance mellem tilbagebetalingsperiode for et eventuelt statsligt lån, jf. § 7 b, og rejseudbydernes og formidlere for udenlandske rejsearrangørers finansielle stilling i forhold til muligheden for at sikre en effektiv rejsebranche i Danmark. Fastsættelsen af bidraget godkendes af erhvervsministeren. Erhvervsministeren fastsætter tidpsunktet for påbegyndelsen af opkrævningen af det formueopbyggende bidrag.

Stk. 7. Stiger Rejsegarantifondens realiserede og forventede godtgørelser i forbindelse med godtgørelser eller refusioner i medfør af stk. 1 og 2 og godtgørelser i forbindelse med konkurser i medfør af § 5 uforholdsmæssigt i forhold til statens udbetalinger under statsgarantien, jf. § 7 b, skal Rejsegarantifonden uden unødigt ophold orientere erhvervsministeren herom, hvorefter erhvervsministeren kan beslutte at indstille eller nedsætte godtgørelser i medfør af stk. 1 og refusion i medfør af stk. 2.

Stk. 8. Erhvervsministeren kan bestemme, at fondkassen for ekstraordinære situationer skal aktiveres. Erhvervsministeren fastsætter i den forbindelse regler om, hvilke ekstraordinære situationer der kan dækkes, herunder i hvor lang en periode, dækningen gælder for.

§ 7 b. Staten garanterer for Rejsegarantifondens forpligtelser efter § 7 a.

Stk. 2. Statens udbetalinger under statsgarantien skal tilbagebetales af Rejsegarantifonden tillige med en forrentning svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto. Renten tilskrives ved hvert kalenderårs udløb.

Stk. 3. Rejsegarantifondens tilbagebetaling efter stk. 2 skal ske med midler fra det formueopbyggende bidrag fastsat i medfør § 7 a, stk. 6.

Stk. 4. Rejsegarantifonden skal føre tilsyn med, om summen af realiserede og forventede godtgørelser og refusioner i forbindelse med tilbagebetalinger i medfør af § 7 a, stk. 1 og 2, samt godtgørelse i forbindelse med konkurser i medfør af § 5 vil overstige statsgarantiens maksimum. Rejsegarantifonden skal uden unødigt ophold rette henvendelse til erhvervsministeren, når statsgarantiens maksimum forventes nået inden for nærmeste fremtid.

Stk. 5. Erhvervsministeren bemyndiges til i henhold til statsgarantien at udbetale indtil 1,5 mia. kr. til Rejsegarantifonden til fondens dækning af godtgørelse og refusion, som er eller vil blive udbetalt i medfør af § 7 a, stk. 1 og 2, samt konkurser, jf. § 5.

§ 7 c. Rejsegarantifonden indtræder i den rejsendes oprindelige krav mod rejseudbyderen i tilfælde, hvor der er ydet godtgørelse og refusion i medfør af jf. § 7 a, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Rejsegarantifondens krav mod rejseudbyderen, jf. stk. 1, nedbringes forholdsmæssigt i takt med, at fonden modtager formueopbyggende bidrag til finansiering af godtgørelser.

Stk. 3. Rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører skal ved udgangen af hvert år på Rejsegarantifondens initiativ have oplyst det samlede krav i medfør af stk. 1. Herudover kan rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører på forlangende anmode Rejsegarantifonden om oplysninger om kravets størrelse og sammensætning.

Stk. 4. Rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør skal indfri Rejsegarantifondens krav i medfør af stk. 1 ved følgende hændelser:

1) Rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør sletter sin registrering i Rejsegarantifonden.

2) Rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør tilslutter sig en anden garantiordning.

3) Rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør træffer beslutning om at træde i likvidation.

4) Rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør begrænser sine aktiviteter, så omsætning falder til under 50 pct. i forhold til 2019.

5) Rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør bliver taget under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering.

6) Rejsegarantifondens bestyrelse vurderer, at der er en forøget risiko for, at rejseudbyderen eller formidleren af den udenlandske rejsearrangør vil blive omfattet af en eller flere hændelser, beskrevet i nr. 1-5.

Stk. 5. Indfrielsen efter stk. 4 skal ske senest 14 dage efter hændelserne nævnt i stk. 4, nr. 1-6.«

§ 2

Stk. 1. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

§ 3

Stk. 1. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Spredningen af COVID-19 har indtil videre medført massive aflysninger af planlagte rejser. Udenrigsministeriet har den 13. marts 2020 frarådet alle ikke-nødvendige rejser til alle lande pga. COVID-19 fra den 13. marts 2020 og en måned frem. Samtidig frarådes alle rejser til en række særlig hårdt ramte lande og områder. Det har alvorlige konsekvenser for rejsebranchen. Det betyder, at branchen har tilbagebetalingsforpligtelser i medfør af lov nr. 1666 af 26. december 2017 om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer til rejsende ved annullerede eller afbestilte pakkerejser, og at situationen har medført et markant fald i rejsebranchens salg som følge af, at der bestilles færre rejser.

En af hovedudfordringerne for rejsebranchen er, at de rejsendes tilbagebetalingskrav risikerer at bidrage til store likviditetsproblemer for en stor del af branchen. Branchen estimerer selv, at der i perioden fra den 13. marts til den 13. april 2020 forventes tilbagebetalinger for omkring 1. mia. kr.

På den baggrund foreslås det, at Rejsegarantifondens formål udvides, så den også i den ekstraordinære situation som følge af COVID-19, vil kunne kompensere rejsende, der har købt en pakkerejse hos en rejseudbyder, der er registreret i Rejsegarantifonden, har valgt at bruge den danske rejsegarantiordning, som ikke er gået konkurs og som er påvirket af ekstraordinære omstændigheder.

Rejsegarantifondens formål i dag er at beskytte rejsende i tilfælde af rejseudbyderes konkurs. Rejsegarantifonden dækker som udgangspunkt pakkerejser og sammensatte rejser samt flyrejser i den såkaldte "fligth-only"-ordning. Derimod dækker Rejsegarantifonden ikke enkeltstående hotelreservationer, som er foretaget af den rejsende selv eksempelvis via en platform som hotels.com eller lignende. Fonden dækker heller ikke enkeltstående transporter, som eksempelvis en busbillet til Berlin. Rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører må kun udbyde og sælge pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, såfremt de er registreret i Rejsegarantifonden.

Rejsegarantifonden har aktuelt ca. 50 mio. kr. til dækning af konkurser i rejsebranchen for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer og ca. 100 mio. kr. til dækning af konkurser blandt flyselskaber. De potentielle konkurser i rejsebranchen i den kommende tid risikerer derfor at tømme garantifondens formue inden for meget kort tid.

Der foreslås, at der stilles en statsgaranti på 1,5 mia. kr. over for Rejsegarantifonden for derigennem at understøtte den fortsatte drift hos de danske rejseudbydere. Til brug for tilbagebetalingen af statsgarantien foreslås det, at Rejsegarantifonden fastsætter et formueopbyggende bidrag.

Formålet med den foreslåede løsning er at skåne rejseudbydernes finansielle stilling, for så vidt angår annullerede eller afbestilte pakkerejser, som rejseudbyderne endnu ikke har tilbagebetalt, samt sikre hurtigst mulig afvikling af tilbagebetalinger til de rejsende.

2. Rejsegarantifondens dækningsområde

2.1. Gældende ret

Rejsegarantifonden er en privat, selvejende institution, der skal yde rejsende bistand ved en rejseudbyders konkurs. Rejsegarantifonden yder bistand i henhold til §§ 5 og 6, når en rejsende har indgået aftale om en pakkerejse eller et sammensat rejsearrangement med en rejseudbyder eller formidler for en udenlandsk rejsearrangør, jf. § 20, der på tidspunktet for aftalens indgåelse er registreret i fonden. Det forudsættes, at rejseudbyderen eller formidleren for den udenlandske rejsearrangør har valgt at anvende den danske rejsegarantiordning og ikke har tilsluttet sig en anden garantiordning i et andet EU/EØS-land i medfør af lovens § 22. Derudover yder Rejsegarantifonden bistand, når en rejsende har indgået aftale om en rejseydelse, der udelukkende omfatter flytransport med en udbyder af flytransport.

Det fremgår af den gældende lovs § 5, at når en rejsende har indgået en aftale om en pakkerejse eller et sammensat rejsearrangement, kan den rejsende få beløb, der er betalt til rejseudbyderen for pakkerejsen eller det sammensatte rejsearrangement, godtgjort af Rejsegarantifonden, hvis rejseudbyderens økonomiske forhold har medført, at rejseydelsen ikke kan leveres. Afbrydes pakkerejsen eller det sammensatte rejsearrangement, kan den rejsende kræve godtgørelse fra Rejsegarantifonden for den del af betalingen, som svarer til de ydelser, der ikke er opfyldt over for den rejsende, hvis afbrydelsen skyldes rejseudbyderens økonomiske forhold.

For at Rejsegarantifonden kan yde bistand i de i § 5 omhandlede tilfælde, forudsætter det, at den opståede situation er affødt af rejseudbyderens økonomiske forhold, og at rejseudbyderen er registreret i fonden. En situation med flyforbud, som i den nuværende COVID-19-situation vil således ikke i sig selv udløse støtte fra Rejsegarantifonden. Derimod vil afledte konkurser som følge af COVID-19 medføre, at Rejsegarantifonden skal dække de rejsendes tab m.v.

Rejsegarantifonden er én juridisk enhed, hvis formue regnskabsteknisk er opdelt i to fondskasser, en fondskasse for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, jf. §§ 2 a og 2 b, og en flyrejsefondskasse vedrørende den i § 2 c, nr. 1, litra e, nævnte rejseydelse. De to fondskasser opgøres separat, men der kan under visse omstændigheder optages lån mellem fondskasserne jf. § 9 c.

Rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører, jf. § 20, skal i medfør af § 9 a betale et administrationsbidrag til fondskassen for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer til finansiering af fondskassens og rejseankenævnets driftsudgifter. Administrationsbidraget består af et fast grundbidrag og et omsætningsafhængigt bidrag. Bidragets størrelse fastsættes af Rejsegarantifondens bestyrelse og godkendes af erhvervsministeren. Ved registrering i Rejsegarantifonden betales et registreringsbidrag. Bidragets størrelse fastsættes af fondens bestyrelse og godkendes af erhvervsministeren.

Efter § 9 a, stk. 3, kan Rejsegarantifondens bestyrelse fastsætte, at rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører skal betale et formueopbyggende bidrag. Bidragets størrelse fastsættes af fondens bestyrelse i forhold til rejseudbyderens eller formidleren for en udenlandsk rejseudbyders omsætning.

Det er endvidere en betingelse for registrering, at rejseudbyderen eller formidleren for den udenlandske rejsearrangør over for Rejsegarantifonden stiller en garanti, der er afhængig af dennes omsætning, jf. § 8.

Erhvervsministeren kan i medfør af § 23, stk. 3 med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg stille garanti for lån optaget af fondens økonomi til opfyldelse af dens forpligtelser.

Efter § 11 skal Rejsegarantifondens bestyrelse påse, at fondens tilsynsvirksomhed har den rette balance mellem formuestørrelsen, bidragenes størrelse, størrelsen på de ordinære garantier og kravene til forhøjet garanti, så det sikres, at de økonomiske og administrative omkostninger minimeres for rejsebranchen som helhed, samtidig med at beskyttelsen af de rejsende fastholdes. Hvert fjerde år skal Rejsegarantifondens bestyrelse indhente uafhængig, ekstern ekspertise til at påtegne, at bestyrelsen har fundet den rette balance.

Det bemærkes i den forbindelse, at Rejsegarantifonden har karakter af en lovpligtig forsikringsordning. Der er registreringspligt for rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører omfattet af loven og disse må ikke udbyde eller sælge rejseydelser uden registrering. Rejsegarantifonden er bygget op omkring individuelle garantier, som de registrerede rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører stiller, og hvis størrelse afhænger af deres omsætning. Rejsegarantifonden kan kræve forhøjet garantistillelse af en rejseudbyder eller formidler for en udenlandsk rejseudbyder, når det efter en konkret analyse af dennes økonomiske forhold må antages, at der er en særlig risiko for, at fonden vil lide tab. Rejsegarantifonden kan søge sig fyldestgjort i den stillede garanti, hvis fonden har udbetalt penge til de rejsende i anledning af den pågældende rejseudbyders/formidlers konkurs. Rejsegarantifondens formue opbygges af formueopbyggende bidrag fra alle rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører, der er omfattet af loven. Rejsegarantifondens formue er en reserve, der alene skal anvendes sekundært, hvis garantien ikke er tilstrækkelig. Det er således ikke kun den enkelte virksomheds garanti, der vil kunne anvendes til at dække tab i forbindelse med konkurs eller insolvens, men den samlede formue i Rejsegarantifonden, der er opbygget af bidrag fra alle registrerede rejseudbydere.

2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udbruddet af COVID-19 har medført massive aflysninger af planlagte rejser. Det medfører, at rejseudbydere i stort omfang skal tilbagebetale rejsende deres betalinger for annullerede rejser, og at der er et markant fald i rejsebranchens salg som følge af, at danskerne ikke længere bestiller rejser. Det presser rejseudbydernes økonomi og kan betyde, at de hverken kan godtgøre de rejsende for deres betalinger eller finansiere deres driftsudgifter.

På den baggrund foreslås det, at Rejsegarantifondens formål udvides til også at dække ekstraordinære situationer, som f.eks. den aktuelle situation som følge af COVID-19. Det foreslås, at Rejsegarantifonden vil kunne kompensere rejsende, der har købt en pakkerejse hos en rejseudbyder, der er registreret i Rejsegarantifonden, har valgt at bruge den danske garantiordning, som ikke er gået konkurs og som er påvirket af ekstraordinære omstændigheder.

Formålet med den foreslåede løsning er at skåne rejseudbydernes økonomi for så vidt angår annullerede pakkerejser, samt sikre hurtigst mulig afvikling af tilbagebetalinger til de rejsende.

I praksis vil det betyde, at Rejsegarantifonden udvides med et tredje område, som omfatter dækning i forbindelse med annullerede eller afbestilte pakkerejser, der sker som følge af ekstraordinære omstændigheder.

Det foreslås samtidig, at erhvervsministeren gives hjemmel til at fastsætte nærmere regler til gennemførelse af loven, herunder at ordningen i den foreslåede § 7 a, stk. 1 og 2 aktiveres, og fastsættelse af perioden, som dækningen gælder for.

Det foreslås, at der stilles en statsgaranti på 1,5 mia. kr. over for Rejsegarantifonden i ekstraordinære situationer, for derigennem at understøtte den fortsatte drift hos de danske rejseudbydere. Til brug for tilbagebetalingen af statsgarantien foreslås det, at Rejsegarantifonden fastsætter et formueopbyggende bidrag, hvis størrelse godkendes af ministeren. Det formueopbyggende bidrag træder i kraft ved udbetaling under statsgarantien og ophører med udgangen af det afgiftsår, hvori statens tilgodehavende er fuldt tilbagebetalt. Rejsegarantifondens bestyrelse skal påse, at det formueopbyggende bidrag har den rette balance mellem formuestørrelsen, bidragenes størrelse og rejseudbydernes likviditet.

Det foreslås samtidig, at Rejsegarantifonden skal føre tilsyn med, om summen af godtgørelser og refusioner i forbindelse med tilbagebetalinger samt godtgørelser i forbindelse konkurser, der skal udbetales efter denne lov, vil overstige statsgarantiernes maksimum. Rejsegarantifonden skal i så fald uden unødigt ophold rette henvendelse til erhvervsministeren.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for stat, kommune og regioner

Til afdækning af de statsfinansielle risici forbundet med statsgarantien afsættes der en risikopræmie på 45 mio. kr. årligt på hovedkontoen § 08.33.27. Risikopræmie vedr. statsgarantier og kapitalindskud fra 2020.

Desuden vil udbetalingen af det statslige udlån medføre merudgifter i 2020 på op til 1,5 mia. kr. på hovedkontoen § 08.21.06. Rejseudbyderes tilbagebetaling ved afbestilte rejser. Udlånet skal dog løbende tilbagebetales, hvorfor der i de kommende år forventes statslige indtægter.

4. Administrative konsekvenser for borgere

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet rejseudbyderne fremover via Rejsegarantifonden vil kunne få refunderet de penge, som branchen skal tilbagebetale de rejsende som følge af annullerede eller afbestilte pakkerejser i forbindelse med ekstraordinære omstændigheder.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Der tages forbehold for Europa-Kommissionens godkendelse af garantiordningen, jf. statsstøttereglerne.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen sendt i høring, da der er et akut behov for at vedtage de tiltag, som lovforslaget indeholder. Under hensyn til, at lovforslaget - som det fremgår af fremsættelsestalen - ønskes hastebehandlet, er lovforslaget heller ikke sendt i høring samtidig med fremsættelsen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende § 1 lov om en rejsegarantifond, skal Rejsegarantifonden yde rejsende bistand i henhold til lovens §§ 5 og 6 i forbindelse med rejseudbyderes konkurs.

Det foreslås, at Rejsegarantifondens formål udvides, jf. det foreslåede kapitel 2 a, så Rejsegarantifonden også i ekstraordinære situationer, vil kunne kompensere rejsende, som har købt en pakkerejse hos en rejseudbyder, der er registreret i Rejsegarantifonden, har valgt at bruge den danske rejsegarantiordning og som ikke er gået konkurs.

Til nr. 2

Til § 7 a

Rejsegarantifonden er en privat, selvejende institution, der skal yde rejsende bistand ved en rejseudbyders konkurs. Rejsegarantifonden yder bistand i henhold til den gældende lovs §§ 5 og 6, når en rejsende har indgået aftale om en pakkerejse eller et sammensat rejsearrangement med en rejseudbyder eller formidler for en udenlandsk rejsearrangør, jf. § 20, der på tidspunktet for aftalens indgåelse er registreret i fonden, og som har valgt at bruge den danske garantiordning. Derudover yder Rejsegarantifonden bistand, når en rejsende har indgået aftale om en rejseydelse, der udelukkende omfatter flytransport med en udbyder af flytransport.

Det foreslås i stk. 1, at den rejsende kan få beløb, der er betalt til rejseudbyderen for en pakkerejse, godtgjort af Rejsegarantifonden, hvis rejsen er annulleret af rejseudbyderen eller afbestilt af den rejsende som følge af ekstraordinære situationer. Godtgørelse efter den foreslåede bestemmelse forudsætter, at erhvervsministeren efter den foreslåede § 7 a, stk. 8 har bestemt, at fondskassen for ekstraordinære situationer skal aktiveres og ydes efter de nærmere regler fastsat efter stk. 8.

Ekstraordinære situationer er f.eks. den aktuelle situation, som følge af udbredelsen af COVID-19, hvor Udenrigsministeriet har frarådet alle ikke-nødvendige rejser i hele verden. Det er således en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at der er tale om omstændigheder, der har indgribende betydning for rejsebranchens mulighed for at gennemføre og afsætte rejser i hele eller væsentlige dele af verden. I det omfang rejseudbyderen har udstedt et tilgodebevis for en pakkerejse, der skulle have været afholdt i samme periode, kan der på tilsvarende vis opnås godtgørelse fra Rejsegarantifonden. Godtgørelsen af tilgodebeviset vil alene omfatte det beløb, som den rejsende har betalt til rejseudbyderen. Det forudsættes, at der er tale om en rejseudbyder, der er registeret i Rejsegarantifonden, jf. lovens § 1, og har valgt at bruge den danske garantiordning. Tilgodebeviset annulleres ved udbetalingen af godtgørelsen.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, at såfremt rejseudbyderen har tilbagebetalt den rejsende beløb som nævnt i stk. 1, kan rejseudbyderen få beløbet refunderet af Rejsegarantifonden. Det er således rejseudbyderen, der vil få refunderet beløbet af Rejsegarantifonden, og ikke den rejsende, idet rejseudbyderen allerede har tilbagebetalt beløbet. Bestemmelsen er foreslået for at stille alle rejseudbydere lige.

Det foreslås i stk. 3, at Rejsegarantifonden af enhver kan forlange alle oplysninger, som skønnes nødvendige for at sikre dokumentation for godtgørelser efter det foreslåede stk. 1, eller for rejseudbyderens refusion efter stk. 2 for annullerede eller afbestilte pakkerejser. Det følger af den foreslåede stk. 8, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler til gennemførelse af loven, herunder en afgrænsning for det udvidede dækningsområdes anvendelse.

Rejsegarantifonden vil i medfør af stk. 3 f.eks. kunne kræve, at hver enkelt rejseudbyder skal sende en oversigt til Rejsegarantifonden med de specifikke krav, som selskabet vil gøre gældende over for Rejsegarantifonden. Oversigten over de specifikke krav skal være forsynet med en erklæring om udførte arbejdshandlinger fra rejseudbyderens revisor.

Der skal indsendes en oversigt med oplysninger om de pakkerejser, som er blevet annulleret eller afbestilt i den pågældende periode, og som rejseudbyderen endnu ikke har tilbagebetalt til den rejsende. Rejsegarantifonden kan stille krav til rejseudbyderen om indholdet af oversigten og til den erklæring, rejseudbyderens revisor skal anføre vedrørende oversigten.

Derudover vil Rejsegarantifonden i medfør af stk. 3 kunne kræve, at der skal indsendes en oversigt med oplysninger om de pakkerejser, som er blevet annulleret eller afbestilt i den pågældende periode, og som rejseudbyderen allerede har tilbageført til den rejsende eller har udstedt et tilgodebevis for. Rejsegarantifonden kan stille krav til rejseudbyderen om indholdet af oversigten og til den erklæring, rejseudbyderens revisor skal anføre vedrørende oversigten.

Formålet med den foreslåede løsning er at skåne rejseudbydernes finansielle stilling for så vidt angår annullerede eller afbestilte pakkerejser, samt sikre hurtigst mulig afvikling af tilbagebetalinger til de rejsende.

Det foreslås i stk. 4, at godtgørelse efter stk. 1, og refusion efter stk. 2, sker ved træk fra en fondskasse for ekstraordinære situationer etableret med henblik på Rejsegarantifondens godtgørelse og refusion efter stk. 1 og 2. Det foreslås endvidere, at denne fondskasse administreres af Rejsegarantifonden, da fonden allerede har de fornødne administrative kompetencer og særlige kendskab til branchen.

Omkostningerne forbundet med håndteringen af fondskassen for ekstraordinære situationer skal betales fra fondskassen for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer.

Det foreslås i stk. 5, at fondskassen for ekstraordinære situationer opgøres separat. Der kan, hvis det er nødvendigt for at kunne dække Rejsegarantifondens forpligtelser efter stk. 1 og 2, optages lån fra fondskassen for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 medfører, at såfremt erhvervsministren i medfør af den foreslåede § 7 a, stk. 8, har aktiveret fondkassen for ekstraordinære situationer, skal Rejsegarantifondens bestyrelse beslutte, at rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører skal betale et formueopbyggende bidrag.

Bidraget fastsættes af Rejsegarantifondens bestyrelse som en procentdel af de enkelte rejseudbyderes eller formidlere for udenlandske rejsearrangørers omsætning. Rejsegarantifondens bestyrelse skal påse, at fastsættelsen af den formueopbyggende bidragssats har den rette balance mellem tilbagebetalingsperiode for et eventuelt statsligt lån, jf. den foreslåede § 7 b, og rejseudbydernes finansielle stilling i forhold til muligheden for at sikre en effektiv rejsebranche i Danmark. Fastsættelsen af bidraget godkendes af erhvervsministeren.

Det følger videre af bestemmelsen, at erhvervsministeren fastsætter tidpsunktet for påbegyndelsen af opkrævningen af det formueopbyggende bidrag.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 7, at stiger Rejsegarantifondens realiserede og forventede godtgørelser i forbindelse med godtgørelse og refusioner i medfør af stk. 1 og 2, og godtgørelser i forbindelse med konkurser i medfør af § 5 uforholdsmæssigt i forhold til statens udbetalinger under statsgarantien, jf. § 7 b, skal Rejsegarantifonden uden unødigt ophold orientere erhvervsministeren herom, hvorefter erhvervsministeren kan beslutte at indstille eller nedsætte godtgørelser i medfør af stk. 1 og refusion i medfør af stk. 2. Såfremt erhvervsministeren beslutter, at godtgørelse indstilles, skal det oplyses på Rejsegarantifondens og de berørte rejseudbyderes hjemmesider.

De skønnede udgifter, der skal anvendes med henblik på at godtgøre rejsende efter den foreslåede § 7 a, stk. 1, og refundere rejseudbyderne efter den foreslåede § 7 a, stk. 2, er forbundet med usikkerhed. Derfor er det nødvendigt, at erhvervsministeren kan stoppe udbetalingerne, således, at det sikres, at der er tilstrækkelige midler til at sikre rejsende i tilfælde af rejseudbyderes konkurs. Det bemærkes i den forbindelse, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2302 af 25. november 2015 om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer forpligter medlemsstaterne til at dække forbrugernes tab, når rejsearrangører går konkurs.

Kravene vil i den forbindelse blive opfyldt efter tidspunktet for afrejse, det vil sige, at rejse med afrejsedato den 13. marts vil blive godtgjort eller refunderet først og så fremdeles.

Det foreslås i stk. 8, at erhvervsministeren kan bestemme, at fondkassen for ekstraordinære situationer skal aktiveres. Erhvervsministeren fastsætter i den forbindelse regler om, hvilke ekstraordniære situationer der kan dækkes, herunder i hvor lang en periode, dækningen gælder for.

Det er hensigten, at erhvervsministeren vil sætte ordningen i kraft samtidig med lovens ikrafttrædelse, og at ordningen vil finde anvendelse på pakkerejser, der er annulleret eller afbestilt som følge af Udenrigsministeriets rejsevejledning for rejser med afrejsedato fra og med den 13. marts 2020 til og med den 13. april 2020.

Til § 7 b

Bestemmelsen i den foreslåede stk. 1 indebærer, at staten garanterer for de forpligtelser, som Rejsegarantifonden vil få til at godtgøre rejsende og rejseudbydere, jf. den foreslåede § 7 a, stk. 1 og 2.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at udbetalinger under statsgarantien skal tilbagebetales tillige med en forrentning svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto. Renten tilskrives ved hvert kalenderårs udløb.

Det foreslås i stk. 3, at statens tilgodehavende ved træk på statsgarantien tilknyttet Rejsegarantifonden tilbagebetales af et formueopbyggende bidrag, der opkræves i medfør § 7 a, stk. 6. Bidragssatsen fastsættes i forhold til rejseudbyderens eller formidleren for den udenlandske rejsearrangørs omsætning.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 indebærer, at Rejsegarantifonden skal føre tilsyn med, om summen af realiserede og forventede godtgørelser og refusioner i forbindelse med tilbagebetalinger i medfør af § 7 a, stk. 1 og 2, samt godtgørelse i forbindelse med konkurser i medfør af § 5, vil overstige statsgarantiens maksimum.

Såfremt der foreligger en begrundet sandsynlighed for, at statsgarantiens maksimum på 1,5 mia. kr. (for godtgørelser, refusioner og konkurser) vil kunne overskrides inden for nærmeste fremtid, skal erhvervsministeren uden unødigt ophold orienteres herom.

Det følger af den foreslåede stk. 5, at erhvervsministeren bemyndiges til i henhold til statsgarantien at udbetale indtil 1,5 mia. kr. til Rejsegarantifonden til fondens dækning godtgørelse og refusion, som er eller vil blive udbetalt i medfør af § 7 a, stk. 1 og 2, samt konkurser, jf. § 5.

Til § 7 c

Det foreslås med stk. 1, at Rejsegarantifonden indtræder i den rejsendes oprindelige krav mod rejseudbyderen i tilfælde, hvor der er ydet godgørelse og refusion i medfør af jf. § 7 a, stk. 1 og 2.

Bestemmelsen skal sikre, at rejseudbydere, der har draget nytte af ordningen, ikke efterfølgende iværksætter tiltag til at undgå eller reducere deres betaling af det formueopbyggende bidrag. Det skal således ikke være muligt, at Rejsegarantifonden godtgør en rejseudbyders kunder for annullerede eller afbestilte pakkerejser, hvorefter en rejseudbyder ikke bidrager til betalingen af fondens udlæg, f.eks. ved at rejseudbyderen tilslutter sig en anden garantiordning end den danske. I det tilfælde vil Rejsegarantifondens krav mod en rejseudbyder forfalde til betaling inden for 14 dage.

Det foreslås med stk. 2, at Rejsegarantifondens krav mod rejseudbyderen, jf. stk. 1, nedbringes forholdsmæssigt i takt med, at Rejsegarantifonden modtager formueopbyggende bidrag til finansiering af godtgørelser.

Bestemmelsen fastsætter, at der er tale om en kollektiv tilbagebetalingsordning, hvor alle rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører, som er registreret i Rejsegarantifonden, skal bidrage.

Rejsegarantifondens krav mod den enkelte rejseudbyder eller formidler for en udenlandsk rejsearrangør reduceres således procentvis, svarende til det samlede formueopbyggende bidrag rejseudbyderne og formidlerne for udenlandske rejsearrangører har betalt i et givent år i forhold til det samlede krav mod rejseudbyderne.

Har rejseudbyderne tilsammen bidraget med f.eks. 10 pct. af det samlede krav i et år, vil kravet mod den individuelle rejseudbyder eller formidler for en udenlandsk rejsearrangør ligeledes blive reduceret med 10 pct, uanset at de individuelle rejseudbydere eller formidlere for udenlandske rejsearrangørers faktiske betaling af formueopbyggende bidrag.

Bestemmelsen i den foreslåede stk. 3 indebærer, at rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører ved udgangen af hvert år på Rejsegarantifondens initiativ skal have oplyst det samlede krav i medfør af stk. 1.

Det foreslås videre, at rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører på forlangende kan anmode Rejsegarantifonden om oplysninger om kravet størrelse og sammensætning. Det vil sige de bevægelser i form af godtgørelser, refusioner og efterfølgende nedbringelse af krav fra det formueopbyggende bidrag pålagt alle rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører, der tilsammen udgør kravet.

Dokumentation for kravet og dets bestanddele vil være relevant for rejseudbydernes og formidlerne af de udenlandske rejsearrangørers årsregnskaber, herunder revision heraf, da kravet er at betragte som en regnskabsmæssig eventualforpligtelse, der vil forfalde, når givne betingelser er opfyldt, jf. stk. 4, nr. 1-6. Samtidig vil oplysning om kravets størrelse være relevant for rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører, der overvejer at iværksætte tiltag nævnt i stk. 4, nr. 1-5.

Det foreslås i stk. 4, at rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangører skal indfri Rejsegarantifondens krav i medfør af stk. 1 i følgende tilfælde:

1) Rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør sletter sin registrering i Rejsegarantifonden.

2) Rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør tilslutter sig en anden garantiordning.

3) Rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør træffer beslutning om at træde i likvidation.

4) Rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør begrænser sine aktiviteter, så omsætning falder til under 50 pct. i forhold til 2019.

5) Rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør bliver taget under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering.

6) Rejsegarantifondens bestyrelse vurderer, at der er en forøget risiko for, at rejseudbyderen eller formidleren af den udenlandske rejsearrangør vil blive omfattet af en eller flere hændelser, beskrevet i nr. 1-5.

De nævnte hændelser i den foreslåede stk. 4, nr. 1-6, er de hændelser, som vil medføre, at en rejseudbyder eller formidler for en udenlandsk rejseudbyder skal indfri Rejsegarantifondens krav.

Det følger af den foreslåede stk. 5, at indfrielsen efter den foreslåede stk. 4 skal ske senest 14 dage efter hændelserne nævnt i stk. 4, nr. 1-6.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Loven kan træde i kraft efter Europa-Kommissionens godkendelse af garantiordningen, jf. statsstøttereglerne.

Det foreslås i stk. 2, at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse. Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. I den forbindelse bemærkes, at forslaget skal medvirke til at afbøde de negative økonomiske konsekvenser som følge af den ekstraordinære situation, som f.eks. spredningen af COVID-19 allerede har skabt og vil skabe, og at det er afgørende, at dette sker snarest, da rejsebranchen er under hårdt pres.

Til § 3

Bestemmelsen vedrører lovens gyldighed for Færøerne og Grønland. Det følger af bestemmelsen, at loven kan sættes i kraft på Grønland ved kongelig anordning.

Færøerne har pr. 1. januar 2010 overtaget formueretten for Færøerne. Loven skal derfor ikke kunne sættes i kraft for Færøerne.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov