Fremsat den 24. marts 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om sygedagpenge

(Midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge)

§ 1

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 339 af 2. april 2019, lov nr. 1555 af 27. december 2019 og lov nr. 212 af 17. marts 2020, foretages følgende ændring:

1. Efter kapitel 8 indsættes:

»Kapitel 8 a

Midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge

§ 26. Uanset § 24 og § 27, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person, der har ret til sygedagpenge, og som i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 når det tidspunkt, hvor sygedagpengene skulle ophøre efter § 24. Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter § 24, stk. 1.

Stk. 2. Uanset § 24 og § 27, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person, der har ret til sygedagpenge, og som i perioden fra og med den 1. juni 2020 til og med den 9. juni 2020 når det tidspunkt, hvor der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter § 24, stk. 1.

Stk. 3. Uanset § 24 og § 27, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person, der inden den 9. marts 2020 nåede tidspunktet i § 24, men hvor der fortsat er ret til sygedagpenge fra kommunen den 9. marts 2020, fordi kommunen endnu ikke havde truffet afgørelse i sagen. Det gælder, uanset om kommunen efterfølgende har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1. Forlængelsen regnes fra den 31. marts 2020 og varer til og med den 30. juni 2020.

Stk. 4. Inden udløbet af forlængelsesperioden på 3 måneder efter stk. 1-3 træffer kommunen afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge efter reglerne i § 24, stk. 1 og 2, og § 27, stk. 1.

§ 26 a. Uanset § 27, stk. 3, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person, hvis sygedagpenge er forlænget efter en bestemmelse i § 27, stk. 1, og hvor sygedagpengene i medfør af bestemmelsen skulle ophøre i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 9. juni 2020. Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1. Forlængelsen på de 3 måneder regnes fra den dato, hvor personen ikke længere opfylder betingelserne i den bestemmelse, der er forlænget efter.

Stk. 2. Inden ophøret af forlængelsesperioden på 3 måneder efter stk. 1 træffer kommunen afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, eller den sygemeldte har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3.

§ 26 b. Uanset § 24 c træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person, der får udbetalt sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, og hvor sygedagpengene skulle ophøre i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 9. juni 2020, fordi en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Det gælder, uanset om kommunen efter § 24 c har truffet afgørelse om ophør af udbetalingen af sygedagpenge for personen efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1. Forlængelsen på de 3 måneder regnes fra den dato, hvor lægen har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom.

Stk. 2. Inden ophøret af forlængelsesperioden på 3 måneder efter stk. 1 træffer kommunen afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter reglerne i § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, eller den sygemeldte har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24 c.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

Stk. 3. Kapitel 8 a i lov om sygedagpenge, som affattet ved denne lovs § 1, ophæves den 1. januar 2021.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet er enige om at afbøde de negative konsekvenser, som spredningen af covid-19 allerede har og vil kunne få for sygedagpengemodtagere. Udbruddet af corona-virussen betyder, at Danmark på mange måder er lukket ned. For sygedagpengemodtagere betyder suspendering af jobcentrenes indsats og prioriteringerne i sundhedsvæsenet, at det kan være vanskeligt at iværksætte opfølgning og få borgeren afklaret lægeligt.

Med nærværende lovforslag foreslås, at forlænge retten til sygedagpenge i 3 måneder for personer, der i perioden fra og med 9. marts 2020 til og med 9. juni 2020 har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, dvs. for personer der når revurderingstidspunktet. Det foreslås endvidere, at retten til sygedagpenge midlertidigt forlænges for personer, hvis sygedagpenge stopper ved udløb af en forlængelse i perioden fra og med 9. marts 2020 til og med 9. juni 2020.

Det er en betingelse for udbetaling af sygedagpenge i de 3 måneder, at personen opfylder sygedagpengelovens betingelser, herunder at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Da der er tale om et midlertidigt initiativ som følge af covid-19 situationen, er der i lovforslaget indsat en ophørsklausul, hvorefter de midlertidige regler ophører den 1. januar 2021, svarende til den ophørsklausul, som er fastsat i lov nr. 212 af 17. marts 2020 om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19).

2. Lovforslagets indhold

2.1. Midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge

2.1.1. Gældende ret

Efter § 7 i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, er retten til sygedagpenge betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Denne vurdering sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne.

Sygedagpenge er som udgangspunkt en korttidsydelse, og der er derfor en tidsmæssig afgrænsning af udbetalingen heraf.

Efter lovens § 24, stk. 1, ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder (revurderingstidspunktet). Ved "kalendermåned" forstås dagene fra og med den første dag og til og med den sidste dag i en måned.

Samlet set betyder det, at udbetalingen af sygedagpenge standses ved udgangen af måneden, hvis der til og med den sidste dag i den indeværende måned er udbetalt sygedagpenge i 22 uger og 1 dag eller mere. Er der kun udbetalt i 22 uger eller mindre, fortsætter sygedagpengene endnu en måned.

Ved opgørelsen af revurderingstidspunktet medregnes perioder, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge, og hvor en arbejdsgiver har udbetalt løn uden at modtage refusion, f.eks. fordi arbejdsgiveren ikke har overholdt anmeldelsesreglerne. Der medregnes derimod ikke dage, hvor der er udbetalt dagpenge eller løn fra enten arbejdsgiveren i de første 30 kalenderdage af fraværsperioden ved sygdom eller fra kommunen i de første 30 kalenderdage af fraværsperioden for lønmodtagere og i de første 2 uger af fraværsperioden for selvstændige erhvervsdrivende. Der medregnes desuden ikke dage, hvor der er udbetalt dagpenge eller løn i anledning af graviditet, barsel eller adoption eller børns alvorlige sygdom efter barselsloven.

Det er en betingelse for udbetaling af sygedagpenge ud over revurderingstidspunktet, jf. lovens § 24, stk. 1, at betingelserne i mindst en af forlængelsesreglerne i lovens § 27, stk. 1, er opfyldt. Det betyder, at en sygemeldt, der opfylder betingelserne i en af forlængelsesreglerne, fortsat vil være berettiget til sygedagpenge. Det forudsættes dog, at den sygemeldte fortsat opfylder de grundlæggende betingelser for ret til sygedagpenge, herunder bestemmelserne i lovens §§ 7 og 21 (om uarbejdsdygtighed og bortfald).

Hvis den sygemeldte ved revurderingen ikke er omfattet af en af forlængelsesreglerne i lovens § 27, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapital 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. sygedagpengelovens § 24, stk. 2.

Efter lovens § 27, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet i § 24, når

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger,

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet,

4) kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension,

5) en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom,

6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, eller

7) der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, eller når kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres og sagen derfor ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension.

Når kommunen ved revurderingstidspunktet skal tage stilling til, om perioden med sygedagpenge kan forlænges, skal kommunen sikre, at der foreligger et tilstrækkeligt grundlag i sagen til at kunne træffe afgørelsen. Oplysningerne skal bl.a. beskrive den sygemeldtes tilstand, som den er på revurderingstidspunktet. Vurderingen af uarbejdsdygtighed er den samme, uanset om vurderingen sker på revurderingstidspunktet eller et andet tidspunkt. En sygemeldt kan derfor kun vurderes uarbejdsdygtig på revurderingstidspunktet, hvis der foreligger tilstrækkelige oplysninger, herunder lægelige oplysninger, som underbygger denne vurdering.

Hvis sagen er tilstrækkeligt oplyst på revurderingstidspunktet, skal kommunen vurdere, om der er grundlag for at forlænge sygedagpengeperioden efter lovens § 27, stk. 1, eller for at iværksætte revalidering, ressourceforløb, visitere til fleksjob eller tilkende førtidspension. Kommunen skal foretage vurderingen ud fra sagens samlede oplysninger (helhedsvurdering). Der kan ikke opstilles retningslinjer for, hvilke oplysninger der er nødvendige at indhente, da det altid beror på en konkret vurdering. Kommunen kan ved afgørelsen eksempelvis inddrage lægelige oplysninger, oplysninger fra arbejdsgiver eller faglig organisation, oplysninger fra praktisk afprøvning, oplysninger om borgerens sociale forhold og borgerens egne oplysninger.

Udbetalingen af sygedagpenge kan først standses ved revurderingstidspunktet eller udløbet af en af forlængelsesreglerne, når der er truffet en gyldig afgørelse. Udbetalingen af sygedagpenge standses ikke automatisk men stopper først på det tidspunkt, hvor kommunen træffer en afgørelse om, at den skal stoppe.

Inden kommunen træffer afgørelse, skal kommunen efter reglerne i forvaltningsloven foretage partshøring af den sygemeldte. Kommunen har som udgangspunkt altid pligt til at partshøre over væsentlige nye oplysninger, som kan medføre, at borgeren får helt eller delvist afslag på hjælpen, og borgeren skal have lejlighed til at komme med en udtalelse. Det er f.eks. tilfældet, hvis kommunen overvejer at træffe afgørelse om, at den sygemeldte ikke opfylder betingelserne for at få forlænget sygedagpengeperioden. I sager, hvor helbredsmæssige forhold har betydning, skal der altid partshøres over nye speciallægeerklæringer, også selvom konklusionen i erklæringen støtter borgerens sag.

Den omstændighed, at kommunen har forlænget efter en af forlængelsesbestemmelserne, udelukker ikke, at der senere i sygeforløbet kan ske forlængelse efter en af de andre bestemmelser, hvis der kommer nye væsentlige oplysninger til sagen, der kan begrunde en sådan forlængelse.

Hvis sygedagpengene til en sygemeldt, der har fået forlænget sine sygedagpenge efter en eller flere af bestemmelserne i lovens § 27, stk. 1, ikke kan forlænges yderligere, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. sygedagpengelovens § 27, stk. 3.

Retten til sygedagpenge er betinget af, at sygemeldte ikke er omfattet af tidsbegrænsningen på første fraværsdag. Ved opgørelsen af tidsbegrænsningen ved et nyt sygeforløb, er referenceperioden de 9 kalendermåneder, der går forud for den måned, hvor den nye første fraværsdag ligger. Det betyder, at for en person, som bliver syg den 15. november, er referenceperioden februar-oktober måned. Hvis personen inden for denne periode har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger, er der ikke ret til sygedagpenge ved det nye fravær. Opgørelsen af de 22 uger sker efter reglerne i lovens § 24, stk. 3 og 4. Er den sygemeldte omfattet af tidsbegrænsningen, og i øvrigt opfylder betingelserne for sygedagpenge, er der ret til et jobafklaringsforløb.

Personer, hvor en læge har vurderet, at de har en livstruende, alvorlig sygdom, omfattes af særlige regler i loven. Efter lovens § 24 a, stk. 6, kan en person, der på første fraværsdag omfattes af tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1, i stedet for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, (jf. § 24 a, stk. 1) vælge at modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom, jf. lovens § 24 a, stk. 6.

Efter lovens § 24 b, stk. 1, kan en person, der er i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vælge at overgå til at modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom, og personen opfylder beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge, jf. §§ 32, 34 eller 42, på det tidspunkt, hvor det vurderes, at uarbejdsdygtigheden, jf. § 7, skyldes en livstruende, alvorlig sygdom.

Kommunen træffer afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, når en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Den sygemeldte har ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, der ikke er livstruende og alvorlig, ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovens § 24 c, stk. 1.

Begrebet "livstruende, alvorligt syge" omfatter både personer med en livstruende sygdom i terminalfasen, og personer, der har en livstruende, alvorlig sygdom i tidligere sygdomsfaser, dvs. personer, for hvem man ikke har klarhed over, hvilket forløb sygdommen vil få.

Med bekendtgørelse nr. 245 af 20. marts 2020 om delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19 er det i § 6 fastsat, at kommunerne er fritaget for pligten til at tilrettelægge opfølgningen, herunder ved individuelle samtaler, samt til at give beskæftigelsesrettede tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår endvidere, at kommunerne dog som udgangspunkt kan vælge at foretage opfølgning telefonisk eller digitalt. Kommunerne kan eksempelvis vælge at følge op ved en telefonisk samtale med henblik på at vurdere den sygemeldtes ret til sygedagpenge, herunder om den sygemeldte er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Opfølgningen skal fortsat ske under hensyntagen til den sygemeldtes situation og helbredstilstand.

Med baggrund i den særlige situation med at forebygge og inddæmme udbredelsen af covid-19 er der behov for, at kommunerne har øget opmærksomhed på, at sundhedsmyndighederne belastes mindst muligt med udstedelse af lægeattester, og derfor som udgangspunkt ikke rekvirerer lægeattester til brug for sagsbehandlingen.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at afbøde de negative konsekvenser, som spredningen af covid-19 vil kunne få for sygedagpengemodtagere, foreslås det, at retten til sygedagpenge forlænges i 3 måneder for personer, der i perioden fra og med 9. marts 2020 til og med 9. juni 2020 har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, dvs. for personer, som når revurderingstidspunktet.

Endvidere foreslås, at retten til sygedagpenge forlænges i 3 måneder for personer, hvis sygedagpenge er forlænget efter en bestemmelse i lovens § 27, stk. 1, og hvor sygedagpengene i medfør af forlængelsesbestemmelsen skulle ophøre i perioden fra og med 9. marts 2020 til og med 9. juni 2020.

Endelig foreslås, at retten til sygedagpenge forlænges i 3 måneder for personer, hvor sygedagpengene skulle ophøre i perioden fra og med 9. marts 2020 til og med 9. juni 2020, som følge af, at en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom.

Der vil således i perioden ikke være personer med ret til sygedagpenge, der vil overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget

Samlet set skønnes forslaget med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter på ca. 24 mio. kr. i 2020 før skat og tilbageløb, svarende til ca. 11 mio. kr. efter skat og tilbageløb.

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter til sygedagpengeydelse på ca. 186 mio. kr., og offentlige mindreudgifter til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb på ca. 161 mio. kr. i 2020. Hertil skønnes der at være merudgifter til aktivering for sygedagpengemodtagere på ca. 2 mio. kr. og mindre udgifter til aktiveringsudgifter for personer i jobafklaring på ca. 4 mio. kr. i 2020. Endeligt skønnes der at være administrative udgifter for kommunerne på ca. 0,8 mio. kr. i 2020.

De samlede direkte udgifter fordeler sig med 5 mio. kr. vedrørende staten og 19 mio. kr. vedrørende kommunerne.

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at berøre ca. 4.200 personer, der får forlænget deres sygedagpengeperiode frem for at overgå til jobafklaringsforløb.

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre, at der udbetales sygedagpenge til ca. 4.200 ekstra personer i tre måneder, og at der samtidigt ikke udbetales ressourceforløbsydelse under jobafklaring for samme målgruppe i tre måneder i 2020.

Forslaget skønnes at medføre samlede merudgifter til sygedagpengeydelse på 186 mio. kr. i 2020, heraf 52 mio. kr. til staten og 134 mio. kr. til kommunerne. Forslaget skønnes samtidigt at medføre mindreudgifter til jobafklaringsforløb på 161 mio. kr. i 2020, heraf 45 mio. kr. til staten og 116 mio. kr. til kommunerne.

Forslaget vurderes at have administrative konsekvenser for kommunerne som følge af, at kommunerne skal træffe afgørelse om forlængelse af sygedagpenge for de 4.200 berørte personer.

De administrative udgifter omfatter bl.a., at kommunerne skal træffe afgørelse om forlængelse af sygedagpenge i alle sager, hvor borgeren i perioden frem til den 9. juni 2020 planmæssigt skulle have været revurderet i forhold til forlængelse af sygedagpengeperioden eller jobafklaringsforløb, eller skulle have taget stilling til videre forlængelse efter § 27, stk. 1. De nye regler betyder endvidere, at kommunerne skal genåbne sager, hvor der frem til lovforslagets ikrafttrædelse er truffet afgørelse om, at borgeren skulle i jobafklaringsforløb efter den 9. marts 2020. Disse borgere vil med den nye lovgivning have ret til at få forlænget deres sygedagpengeperiode med 3 måneder.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at kommunerne som følge af lovforslaget, vil have merudgifter til administration på ca. 0,8 mio. kr. i 2020.

De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget bliver indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2020.

Lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget understøtter, at administrationen af den midlertidige forlængelse af retten til sygedagpenge kan ske digitalt og ved brug af de it-systemer, kommunerne allerede har i anvendelse.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Der vil være begrænsede positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet som følge af, at arbejdsgivere, der udbetaler løn under sygdom til en sygemeldt medarbejder, der vil have ret til sygedagpenge i stedet for jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, vil modtage refusion svarende til sygedagpenge i stedet for den mindre ydelse i jobafklaringsforløb.

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for virksomhederne. Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes på denne baggrund ikke at være relevante for ændringerne i lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da regeringen ønsker, at reglerne skal træde i kraft hurtigst muligt. Under hensyntagen til, at lovforslaget ønskes hastebehandlet, er lovforslaget ikke sendt i høring i forbindelse med fremsættelse.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter sygedagpengelovens § 24, stk. 1, ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder (revurderingstidspunktet).

Det fremgår af lovens § 24, stk. 2, at hvis den sygemeldte ved revurderingen ikke er omfattet af en af forlængelsesreglerne i lovens § 27, stk. 1, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapital 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Revurderingstidspunktet indtræder, når der er udbetalt sygedagpenge i mindst 22 uger og 1 dag i de 9 forudgående kalendermåneder. Ved "kalendermåned" forstås dagene fra og med den første dag og til og med den sidste dag i en måned. Samlet set betyder det, at udbetalingen af sygedagpenge standses ved udgangen af måneden, hvis der til og med den sidste dag i den indeværende måned er udbetalt sygedagpenge i 22 uger og 1 dag eller mere. Er der kun udbetalt i 22 uger eller mindre, fortsætter sygedagpengene endnu en måned.

Det er en betingelse for udbetaling af sygedagpenge ud over revurderingstidspunktet, jf. lovens § 24, stk. 1, at betingelserne i mindst en af forlængelsesreglerne i lovens § 27, stk. 1, er opfyldt. Det betyder, at en sygemeldt, der opfylder betingelserne i en af forlængelsesreglerne, fortsat vil være berettiget til sygedagpenge. Det forudsættes dog, at den sygemeldte fortsat opfylder de grundlæggende betingelser for ret til sygedagpenge, herunder bestemmelserne i lovens § 7 og § 21 om at man skal være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og i øvrigt medvirke til kommunens opfølgning m.v.

Efter lovens § 27, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet i § 24, når

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger,

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet,

4) kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension,

5) en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom,

6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, eller

7) der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, eller når kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres og sagen derfor ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension.

Det fremgår af lovens § 27, stk. 3, at hvis sygedagpengene til en sygemeldt, der har fået forlænget sine sygedagpenge efter en eller flere af bestemmelserne i stk. 1, ikke kan forlænges yderligere, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. sygedagpengelovens § 27, stk. 3.

Retten til sygedagpenge er betinget af, at sygemeldte ikke er omfattet af tidsbegrænsningen på første fraværsdag. Ved opgørelsen af tidsbegrænsningen ved et nyt sygeforløb, er referenceperioden de 9 kalendermåneder, der går forud for den måned, hvor den nye første fraværsdag ligger. Det betyder, at for en person, som bliver syg den 15. november, er referenceperioden februar-oktober måned. Hvis personen inden for denne periode har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger, er der ikke ret til sygedagpenge ved det nye fravær. Opgørelsen af de 22 uger sker efter reglerne i lovens § 24, stk. 3 og 4. Er den sygemeldte omfattet af tidsbegrænsningen, og i øvrigt opfylder betingelserne for sygedagpenge, er der ret til et jobafklaringsforløb.

Efter lovens § 24 a, stk. 6, kan en person, der på første fraværsdag omfattes af tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1, i stedet for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, (jf. § 24 a, stk. 1) vælge at modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom, jf. lovens § 24 a, stk. 6.

Efter lovens § 24 b, stk. 1, kan en person, der er i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vælge at overgå til at modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom, og personen opfylder beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge, jf. §§ 32, 34 eller 42, på det tidspunkt, hvor det vurderes, at uarbejdsdygtigheden, jf. § 7, skyldes en livstruende, alvorlig sygdom.

Efter lovens § 24 c, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, når en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Den sygemeldte har ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, der ikke er livstruende og alvorlig, ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at der efter kapitel 8 i loven indsættes et nyt kapitel 8 a med overskriften "Midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge", og med bestemmelserne §§ 26, 26 a og 26 b.

Det foreslås, at der i § 26, stk. 1, fastsættes regler om, at kommunen uanset § 24 og § 27, stk. 1, træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person, der har ret til sygedagpenge, og som i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 når det tidspunkt, hvor sygedagpengene skulle ophøre efter § 24. Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor sygedagpengene skulle ophøre efter § 24, stk. 1.

Det betyder, at en person, der er eller bliver sygemeldt senest den 31. maj 2020, og hvor personen når revurderingstidspunktet i den fastsatte periode, får ret til at få forlænget sin sygedagpengeperiode med 3 måneder. F.eks. en person, der den 15. april 2020 har fået udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger inden for 9 kalendermåneder, og hvor udbetalingen derfor som udgangspunkt skulle ophøre med udgangen af april måned 2020, jf. lovens § 24, stk. 1. Her skal kommunen træffe afgørelse om midlertidigt at forlænge sygedagpengene frem til og med udgangen af juli måned 2020.

Dette gælder også, hvis der er tale om en person, der f.eks. allerede den 3. marts 2020 havde fået sygedagpenge i mere end 22 uger inden for 9 kalendermåneder, men som stadig havde ret til sygedagpenge frem til udgangen af marts, fordi kommunen enten ikke havde truffet afgørelse endnu, eller havde truffet afgørelse om overgang til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. I og med at personen havde ret til sygedagpenge den 9. marts 2020, er personen omfattet af målgruppen. Kommunen må derfor genoptage sagen og træffe afgørelse om midlertidig forlængelse af sygedagpengene frem til udgangen af juni måned 2020.

Sager, hvor kommunen inden lovens ikrafttræden har nået at træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1, skal derimod ikke genoptages. Disse personer fortsætter med at få sygedagpenge i medfør af den bestemmelse, sagen er forlænget efter. Hvis personens sygedagpenge i medfør af bestemmelsen når til at skulle ophøre inden den 9. juni 2020, træffer kommunen afgørelse om at forlænge udbetalingen efter § 26 a. Det kan f.eks. være en sag, hvor der lige inden lovens ikrafttræden er truffet afgørelse om forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 7, og hvor kommunen i april 2020 træffer afgørelse om, at der ikke er ret til førtidspension, jf. nedenfor til § 26 a.

Det er en forudsætning, at personen har ret til sygedagpenge. En person, der ikke har ret til sygedagpenge på sin første fraværsdag, får ikke ret til at få sygedagpengeperioden forlænget. F.eks. en person, der har været sygemeldt og fået udbetalt sygedagpenge fra den 30. marts 2019 til den 1. februar 2020. Personen blev syg igen den 15. marts 2020, og havde således på sin første nye sygedag allerede fået udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger inden for de 9 forudgående kalendermåneder. Derfor var personen på sin første nye sygedag omfattet af lovens § 24 a, og havde efter de gældende regler ikke ret til sygedagpenge fra kommunen, men til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Da personen ikke havde ret til sygedagpenge fra kommunen, er personen ikke omfattet af den foreslåede § 26, stk. 1, og vil ikke få ret til 3 måneders midlertidig forlængelse af sygedagpengene. Det gælder, uanset om personen evt. havde ret til sygedagpenge fra arbejdsgiver i arbejdsgiverperioden.

I sager efter § 26, stk. 1, skal kommunen træffe en afgørelse om den midlertidige forlængelse af sygedagpengeperioden, som den sygemeldte efter de almindelige regler kan klage over. Kommunen skal ikke tage stilling til, om sygedagpengene evt. ville kunne forlænges efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, men skal træffe afgørelse efter § 26, stk. 1. Idet der er tale om en begunstigende afgørelse, og retten til at få den midlertidige forlængelse af sygedagpenge i 3 måneder ikke afhænger af nye oplysninger, vil der som udgangspunkt ikke være pligt for kommunen til at foretage partshøring af den sygemeldte efter reglerne i forvaltningsloven, inden afgørelsen træffes.

Den midlertidigt forlængede sygedagpengeperiode skal regnes fra den dato, hvor sygedagpengene skulle ophøre. Det vil sige, at hvis en person den 17. marts 2020 har fået sygedagpenge i mere end 22 uger inden for 9 kalendermåneder, skulle personens sygedagpenge ophøre med udgangen af marts måned, og det er herfra, forlængelsen regnes. Det gælder, uanset om kommunens afgørelse om forlængelsen på 3 måneder evt. først bliver truffet efter udgangen af marts måned. Der regnes i hele måneder, så perioden bliver ikke forlænget til 1. juli, selvom marts har 31 dage og juni kun har 30 dage. Den midlertidige forlængelse vil for denne person dermed blive frem til og med udgangen af juni måned.

Lovens almindelige betingelser skal være opfyldt. Det vil sige, at sygedagpengene f.eks. skal ophøre, hvis personen ikke længere opfylder den grundlæggende betingelse om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. lovens § 7. Endvidere gælder lovens øvrige bestemmelser, herunder om arbejdsgivers ret til refusion, klagereglerne, kommunens opfølgningsindsats m.v.

I forhold til opfølgningsindsatsen skal det bemærkes, at med bekendtgørelse nr. 245 af 20. marts 2020 om delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19 er visse regler fraveget. Der henvises til afsnit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 26, stk. 2, fastsættes regler om, at kommunen uanset § 24 og § 27, stk. 1, træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person, der har ret til sygedagpenge, og som i perioden fra og med den 1. juni 2020 til og med den 9. juni 2020 når det tidspunkt, hvor der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter § 24, stk. 1.

Det betyder, at en person, der i denne periode når til den dato, hvor personen har fået sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, får ret til at få forlænget sin sygedagpengeperiode med 3 måneder. F.eks. en person, der den 1. juni 2020 har fået udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger inden for 9 kalendermåneder, og hvor udbetalingen derfor som udgangspunkt skulle ophøre med udgangen af juni måned 2020, jf. lovens § 24. Her skal kommunen træffe afgørelse om midlertidigt at forlænge sygedagpengene.

Det er en forudsætning, at personen har ret til sygedagpenge inden for perioden 1. til 9. juni 2020. Det vil sige, at en person, der ikke har ret til sygedagpenge på sin første fraværsdag, ikke får ret til at få forlængelsen. Det gælder, uanset om personen evt. havde ret til sygedagpenge fra arbejdsgiver i arbejdsgiverperioden.

I sager efter § 26, stk. 2, skal kommunen træffe en afgørelse om den midlertidige forlængelse af sygedagpengeperioden, som den sygemeldte efter de almindelige regler kan klage over. Kommunen skal ikke tage stilling til, om sygedagpengene evt. ville kunne forlænges efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, men skal træffe afgørelse efter § 26, stk. 1. Idet der er tale om en begunstigende afgørelse, og retten til at få den midlertidige forlængelse af sygedagpenge i 3 måneder ikke afhænger af nye oplysninger, vil der som udgangspunkt ikke være pligt for kommunen til at foretage partshøring af den sygemeldte efter reglerne i forvaltningsloven, inden afgørelsen træffes.

Den midlertidigt forlængede sygedagpengeperiode efter stk. 2 skal regnes fra den dato, hvor sygedagpengene skulle ophøre efter § 24, stk. 1. Det vil sige, at hvis en person den 9. juni 2020 har fået sygedagpenge i mere end 22 uger inden for 9 kalendermåneder, skulle personens sygedagpenge ophøre med udgangen af juni måned, og det er herfra, forlængelsen regnes. Den midlertidige forlængelse vil for denne person dermed blive frem til og med udgangen af september måned. Det gælder, uanset om kommunens afgørelse om forlængelsen på 3 måneder evt. først bliver truffet efter udgangen af juni måned.

Lovens almindelige betingelser skal være opfyldt. Det vil sige, at sygedagpengene f.eks. skal ophøre, hvis personen ikke længere opfylder den grundlæggende betingelse om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. lovens § 7. Endvidere gælder lovens øvrige bestemmelser, herunder om arbejdsgiver har ret til refusion, kommunens opfølgningsindsats, klagereglerne m.v.

I forhold til opfølgningsindsatsen skal det bemærkes, at med bekendtgørelse nr. 245 af 20. marts 2020 om delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19 er visse regler fraveget. Der henvises til afsnit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 26, stk. 3, fastsættes regler om, at kommunen uanset § 24 og § 27, stk. 1, træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 kalendermåneder for en person, der inden den 9. marts 2020 nåede tidspunktet i § 24, men hvor der fortsat er ret til sygedagpenge fra kommunen den 9. marts 2020, fordi kommunen endnu ikke havde truffet afgørelse i sagen. Det gælder, uanset om kommunen efterfølgende har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1. Forlængelsen regnes fra den 31. marts 2020 og varer til og med den 30. juni 2020.

Det betyder, at hvis kommunen ikke har nået at træffe en gyldig afgørelse om ophør af sygedagpengene for en person, der inden den 9. marts 2020 nåede tidspunktet i § 24, men som den 9. marts 2020 stadig havde ret til sygedagpenge, får personen ret til at få forlænget sin sygedagpengeperiode med 3 måneder fra 31. marts 2020, det vil sige til og med den 30. juni 2020.

Det kan f.eks. være en person, der den 2. februar 2020 havde fået udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger inden for 9 kalendermåneder, men hvor kommunen endnu ikke havde truffet afgørelse i sagen, f.eks. fordi kommunen endnu ikke havde modtaget en nødvendig speciallægeerklæring. Personen havde derfor den 9. marts 2020 stadig ret til sygedagpenge, da der ikke var truffet afgørelse i sagen, og dermed ikke var fastsat en dato for ophør af sygedagpengene - en såkaldt "teknisk forlængelse".

Det betyder endvidere, at hvis kommunen har nået at træffe en gyldig afgørelse om ophør af sygedagpengene for en person, der inden den 9. marts 2020 nåede tidspunktet i § 24, men personen fortsat havde ret til sygedagpenge den 9. marts 2020, får personen ret til at få forlænget sin sygedagpengeperiode med 3 måneder fra den 31. marts 2020.

F.eks. en person, der den 2. februar 2020 havde fået udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger inden for 9 kalendermåneder, men hvor kommunen ikke nåede at træffe afgørelse i sagen i februar måned. Kommunen traf i stedet den 9. marts 2020 afgørelse om, at sygedagpengene skulle ophøre fra den 10. marts. Personen havde således den 9. marts 2020 stadig ret til sygedagpenge. Personen får ret til at få forlænget sygedagpengeperioden fra udgangen af marts måned 2020 frem til den 30. juni 2020.

I disse tilfælde skal kommunen træffe afgørelse om midlertidigt at forlænge sygedagpengene frem til og med udgangen af juni måned 2020. Der skal forlænges til udgangen af juni måned 2020, uanset om kommunens afgørelse om forlængelsen på 3 måneder evt. først bliver truffet efter udgangen af marts måned 2020. Der regnes i hele måneder, så perioden bliver ikke forlænget til 1. juli 2020, selvom marts har 31 dage og juni kun har 30 dage. Den midlertidige forlængelse vil for denne person dermed blive frem til og med udgangen af juni måned.

I sager efter § 26, stk. 3, skal kommunen træffe en afgørelse om den midlertidige forlængelse, som den sygemeldte efter de almindelige regler kan klage over. Kommunen skal ikke tage stilling til, om sygedagpengene evt. ville kunne forlænges efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, men skal træffe afgørelse efter § 26, stk. 1. Idet der er tale om en begunstigende afgørelse, og retten til at få den midlertidige forlængelse af sygedagpenge i 3 måneder ikke afhænger af nye oplysninger, vil der som udgangspunkt ikke være pligt for kommunen til at foretage partshøring af den sygemeldte efter reglerne i forvaltningsloven, inden afgørelsen træffes.

Lovens almindelige betingelser skal være opfyldt. Det vil sige, at sygedagpengene f.eks. skal ophøre, hvis personen ikke længere opfylder den grundlæggende betingelse om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. lovens § 7. Endvidere gælder lovens øvrige bestemmelser, herunder om arbejdsgivers ret til refusion, kommunens opfølgningsindsats, klagereglerne m.v.

I forhold til opfølgningsindsatsen skal det bemærkes, at med bekendtgørelse nr. 245 af 20. marts 2020 om delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19 er visse regler fraveget. Der henvises til afsnit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 26, stk. 4, fastsættes regler om, at kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden på 3 måneder efter stk. 1-3 træffer afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge efter reglerne i § 24, stk. 1 og 2, og § 27, stk. 1.

Det betyder, at kommunen ikke bare kan standse sygedagpengene efter udløbet af forlængelsesperioden på 3 måneder, men ligesom efter udløbet af den almindelige sygedagpengeperiode på 22 uger inden for 9 kalendermåneder skal kommunen foretage en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation og herunder tage stilling til, om sygedagpengene kan forlænges efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1. Hvis sygedagpengene ikke kan forlænges, og personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24, stk. 2.

Det foreslås, at der i § 26 a, stk. 1, fastsættes regler om, at kommunen uanset § 27, stk. 3, træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person, hvis sygedagpenge er forlænget efter en bestemmelse i § 27, stk. 1, og hvor sygedagpengene i medfør af bestemmelsen skulle ophøre i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 9. juni 2020. Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1. Forlængelsen på de 3 måneder regnes fra den dato, hvor personen ikke længere opfylder betingelserne i den bestemmelse, der er forlænget efter.

Det betyder, at en person, der har fået forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, og hvor personen i den fastsatte periode fra og med den 9. marts 2020 til og med den 9. juni 2020 når til udløbet af den forlængelsesperiode, der er fastsat i § 27, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller ikke længere opfylder betingelserne for at være omfattet af den regel, sygedagpengene er forlænget efter, har ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbetaling med 3 måneder fra den dato, hvor sygedagpengene skulle ophøre. Det gælder også, hvis kommunen i perioden fra den 9. marts og indtil lovens ikrafttræden har nået at træffe en afgørelse om, at personen ikke længere opfylder bestemmelserne i en forlængelsesregel, og at personen i stedet havde ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Kommunen må i så fald genoptage sagen og træffe afgørelse om midlertidig forlængelse af sygedagpengene med 3 måneder fra den 31. marts 2020. Retten til midlertidig forlængelse af sygedagpengeudbetalingen giver ikke ret til dobbeltforsørgelse, og gælder således ikke, hvis personen f.eks. får tilkendt ret til førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb. Her ophører sygedagpengene efter de almindelige regler.

Det kan f.eks. være en person, hvor sygedagpengene er forlænget i 69 uger, fordi personens arbejdsevne skal klarlægges, jf. § 27, stk. 1, nr. 2. Hvis personen i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 9. juni 2020 når til det tidspunkt, hvor sygedagpengene har været forlænget i 69 uger, vil personen få ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbetaling med 3 måneder fra den dato, hvor de 69 uger er nået. Det gælder, uanset om kommunens afgørelse om forlængelsen på 3 måneder evt. først bliver truffet efter de 69 uger er nået.

Det betyder også, at hvis en person i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 9. juni 2020 ikke længere opfylder bestemmelserne i en forlængelsesregel, og sygedagpengene derfor skulle ophøre efter forlængelsesreglen, har personen ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbetaling med 3 måneder fra den dato, hvor sygedagpengene skulle ophøre.

F.eks. en person, hvis sygedagpenge er forlænget efter § 27, stk. 1, nr. 7, fordi personen har søgt om førtidspension. Hvis kommunen i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 9. juni 2020 træffer afgørelse om, at personen ikke har ret til førtidspension, skal kommunen ikke undersøge, om personen evt. opfylder betingelserne i en af de andre forlængelsesregler og - hvis dette ikke er tilfældet - træffe afgørelse om ophør af sygedagpengene. I medfør af den foreslåede § 26 a, stk. 1, skal kommunen i stedet træffe afgørelse om at forlænge personens sygedagpenge i 3 måneder. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor personen ikke længere opfylder betingelserne i forlængelsesbestemmelsen, dvs. fra dagen efter den dato, der er truffet afgørelse om, at der ikke er ret til førtidspension. Det gælder, uanset om kommunens afgørelse om forlængelsen på 3 måneder evt. først bliver truffet efterfølgende.

Træffes der derimod afgørelse om, at personen er berettiget til førtidspension, vil retten til sygedagpenge ophøre efter de almindelige regler. Der vil således i dette tilfælde ikke skulle træffes afgørelse om ret til sygedagpenge i yderligere 3 måneder.

Den foreslåede § 26 a, stk. 1, omhandler tilfælde, hvor retten til sygedagpenge skal ophøre i den fastsatte periode, fordi betingelserne i forlængelsesbestemmelsen ikke længere er opfyldt. Hvis det er andre betingelser i loven, der ikke længere er opfyldte, f.eks. at personen ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, er § 26 a, stk. 1, ikke til hinder for, at der træffes afgørelse om ophør af sygedagpengene, jf. ovenfor. Hvis sygedagpengene i en forlængelsesperiode skal ophøre af andre grunde, end fordi forlængelsen "udløber", er det ikke en situation, der er omfattet af bestemmelsen i § 26 a, stk. 1. F.eks. skal sygedagpengene ikke forlænges efter § 26 a, stk. 1, hvis en person, hvis sygedagpenge er forlænget efter § 27, stk. 1, bliver rask i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 9. juni 2020, og derved ikke opfylder den grundlæggende betingelse om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom i lovens § 7.

Det er ikke hensigten med bestemmelsen, at kommunen skal iværksætte en særlig opfølgning af, om en person, hvis sygedagpenge f.eks. er forlænget efter § 27, stk. 1, nr. 2, (om afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge arbejdsevnen) fortsat kan antages at få klarlagt sin arbejdsevne inden 69 uger. Personens sygedagpenge kan fortsat være forlænget efter § 27, stk. 1, nr. 2, selvom afklaringen for tiden er sat i stå, hvis det er realistisk, at der kan ske den fornødne afklaring inden for 69 uger. Dette ændres ikke med § 26 a.

I sager efter § 26 a, stk. 1, skal kommunen træffe en afgørelse om den midlertidige forlængelse, som den pågældende efter de almindelige regler kan klage over. Kommunen skal ikke tage stilling til, om sygedagpengene evt. ville kunne forlænges efter en af de øvrige bestemmelser i § 27, stk. 1, men skal bare træffe afgørelse efter § 26 a. Idet der er tale om en begunstigende afgørelse, og retten til at få den midlertidige forlængelse af sygedagpenge i 3 måneder ikke afhænger af nye oplysninger, vil der som udgangspunkt ikke være pligt for kommunen til at foretage partshøring af den sygemeldte efter reglerne i forvaltningsloven, inden afgørelsen træffes.

Lovens almindelige betingelser skal være opfyldt i 3 måneders perioden. Det vil sige, at sygedagpengene skal ophøre, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig efter § 7 og personen skal i det omfang, det er muligt, medvirke til sagens opfølgning. Endvidere gælder lovens øvrige bestemmelser, herunder om arbejdsgiver har ret til refusion, kommunens opfølgningsindsats, klagereglerne m.v.

I forhold til opfølgningsindsatsen skal det bemærkes, at med bekendtgørelse nr. 245 af 20. marts 2020 om delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19 er visse regler fraveget. Der henvises til afsnit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 26 a, stk. 2, at kommunen inden ophøret af forlængelsesperioden på 3 måneder efter stk. 1 træffer afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, eller den sygemeldte har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3.

Det betyder, at kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden skal foretage en vurdering af og træffe afgørelse om, hvorvidt personen opfylder betingelserne for at fortsætte med at modtage sygedagpenge, dvs. opfylder en af forlængelsesreglerne i § 27, stk. 1, eller om personen har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Det foreslås i § 26, b, stk. 1, at kommunen uanset § 24 c træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person, der får udbetalt sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, og hvor sygedagpengene skulle ophøre i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 9. juni 2020, fordi en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Det gælder, uanset om kommunen efter § 24 c har truffet afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge for personer efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1. Forlængelsen på de 3 måneder regnes fra den dato, hvor lægen har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom.

Det betyder, at hvis en person på grund af livstruende, alvorlig sygdom har fået ret til sygedagpenge efter reglerne i § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, og personen i perioden fra og med 9. marts 2020 til og med 9. juni 2020 egentlig skulle ophøre med sygedagpenge, fordi personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom, får personen ret til at få forlænget sygedagpengene i 3 måneder. Det gælder også, hvis kommunen i perioden fra den 9. marts og indtil lovens ikrafttræden har nået at træffe en afgørelse om, at personen ikke længere opfylder bestemmelserne i § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, og at personen i stedet havde ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Kommunen må i så fald genoptage sagen og træffe afgørelse om midlertidig forlængelse af sygedagpengene med 3 måneder.

Forlængelsen regnes fra den dato, hvor lægen har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Det gælder, uanset at kommunens afgørelse om forlængelsen på 3 måneder først bliver truffet efterfølgende.

I sager efter § 26 b, stk. 1, skal kommunen træffe en afgørelse om den midlertidige forlængelse, som den pågældende efter de almindelige regler kan klage over. Idet der er tale om en begunstigende afgørelse, og retten til at få den midlertidige forlængelse af sygedagpenge i 3 måneder ikke afhænger af nye oplysninger, vil der som udgangspunkt ikke være pligt for kommunen til at foretage partshøring af den sygemeldte efter reglerne i forvaltningsloven, inden afgørelsen træffes.

Lovens almindelige betingelser skal være opfyldt i 3 måneders perioden. Det vil sige, at sygedagpengene skal ophøre, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig efter § 7 og at personen i det omfang, det er muligt, skal medvirke til sagens opfølgning. Endvidere gælder lovens øvrige bestemmelser, herunder om arbejdsgivers ret til refusion, kommunens opfølgningsindsats, klagereglerne m.v.

I forhold til opfølgningsindsatsen skal det bemærkes, at med bekendtgørelse nr. 245 af 20. marts 2020 om delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19 er visse regler fraveget. Der henvises til afsnit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 26 b, stk. 2, at kommunen inden ophøret af forlængelsesperioden på 3 måneder efter stk. 1 træffer afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter reglerne i § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, eller den sygemeldte har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24 c.

Det betyder, at kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden skal træffe afgørelse om, hvorvidt personen opfylder betingelserne for at fortsætte med at modtage sygedagpenge, dvs. fortsat har en livstruende, alvorlig sygdom, eller om personen har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende, da der ønskes så tidlig en ikrafttræden, som folketingsbehandlingen muliggør.

Det foreslås i stk. 2, at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse. Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. I den forbindelse bemærkes, at forslaget skal medvirke til at afbøde de negative konsekvenser, som spredningen af covid-19 allerede har og vil kunne få. Det er således afgørende, at de sygemeldte, hvis sygeopfølgning, herunder indsats og evt. lægelige behandling bliver vanskeliggjort eller suspenderet, får en hurtig afklaring i forhold til deres forsørgelsesgrundlag.

Det foreslås i stk. 3, at kapitel 8 a i lov om sygedagpenge, som affattet ved denne lovs § 1, ophæves den 1. januar 2021. Forslaget indebærer, at kapitel 8 a som indeholder §§ 26, 26 a og 26 b om midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge, der indføres med lovforslaget, automatisk ophæves, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge reglernes gyldighedsperiode.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det bemærkes, at lov om sygedagpenge i øvrigt ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland, jf. § 83 i loven.