Skriftlig fremsættelse (24. marts
2020)
Beskæftigelsesministeren (Peter
Hummelgaard):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. (Perioder der ses bort
fra ved forbrug af dagpenge m.v.)
(Lovforslag nr. L 142)
På grund af den aktuelle krise som
følge af covid-19 situationen, har regeringen
(Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Nye
Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet indgået en
aftale om at sætte lediges dagpengeanciennitet på pause
i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den til 31. maj
2020.
Regeringen foreslår videre, at
arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2.
ledighedsdag (G-dage) midlertidigt skal suspenderes for medlemmer
af en arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet af en
arbejdsfordeling eller hjemsendelse fra og med lovens
ikrafttræden til og med den 31. maj 2020.
Lediges forbrug af dagpengeperioden
på 2 år inden for 3 år samt en eventuelt
forlænget dagpengeperiode på højst 1 år
inden for 1½ år, vil i perioden fra og med den 1.
marts 2020 til og med den 31. maj 2020 ikke tælle med i den
lediges dagpengeanciennitet. Dagpengemodtagere kan derved modtage
dagpenge i op til tre måneder længere.
Tilsvarende vil lediges forbrug af
supplerende dagpenge, herunder en eventuelt forlænget periode
med supplerende dagpenge, i perioden fra og med den 1. marts 2020
til og med den 31. maj 2020 ikke tælle med i
tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Dagpengemodtagere
kan derved modtage supplerende dagpenge i tre måneder
længere.
I perioden fra og med den 1. marts 2020 til
og med den 31. maj 2020 vil dagpengemodtagere heller ikke
automatisk få en karens som følge af manglende
beskæftigelse i 4-månedersperioden.
Personer, hvis dagpengeret blev opbrugt den
1. marts 2020 og til lovens ikrafttræden, som har meldt sig
ud af deres arbejdsløshedskasse, vil kunne genindmelde sig,
og vil herved kunne opnå ret til dagpenge til og med den 31.
maj 2020.
Der er indsat en ophørsklausul i
loven, hvorefter de midlertidige regler ophører den 1. marts
2021. Ophørsklausulen skyldes, at tiltagene er begrundet i
de helt særlige forhold som følge af den aktuelle
covid-19 situation. Det er hensigtsmæssigt med en
udløbsbestemmelse i form af en ophørsklausul, da de
givne forudsætninger alene forventes at gælde i en
afgrænset periode. Ophørsklausulen svarer til den
ophørsklausul, som er fastsat i den sundhedsmæssig
lovgivning, som har håndteret covid-19 situationen.
På grund
af den ekstraordinære situation, er der behov for, at
lovforslaget hastebehandles. Det forudsætter en række
dispensationer fra reglerne i Folketingets forretningsorden.
Lovforslagets
hastende karakter er også årsagen til, at lovforslaget
ikke har været sendt i høring, og at det ikke har
været muligt at sikre vedtagelse af lovforslaget senest 4
uger før den 1. januar eller den 1. juli.
Det foreslås, at lovforslaget
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, og at lovforslaget kan stadfæstes straks efter
dets vedtagelse.
Samlet set vil lovforslaget medføre
merudgifter for det offentlige (før skat og
tilbageløb) på 225,8 mio. kr. i 2020, 151,7 mio. kr. i
2021 og 75,8 mio. kr. i 2022. Heraf vil staten samlet set have
merudgifter på 77,7 mio. kr. i 2020, 51,5 mio. kr. i 2021 og
24,1 mio. kr. i 2022, og kommunerne vil samlet set have merudgifter
på 148,1 mio. kr. i 2020, 100,2 mio. kr. i 2021 og 51,7 mio.
kr. i 2022. Alle beløb er angivet i 2020-pl.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og bemærkninger hertil, skal jeg anbefale
lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.