Skriftlig fremsættelse (19. marts
2020)
Beskæftigelsesministeren (Peter
Hummelgaard):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om arbejdsgiveres og
lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af
virksomheder i forbindelse med covid-19
(Lovforslag nr. L 141)
På grund
af den aktuelle krise har regeringen (Socialdemokratiet) og
arbejdsmarkedets parter (DA og FH) den 14. marts 2020 indgået
en trepartsaftale om midlertidig lønkompensation for
lønmodtagere på det private arbejdsmarked.
Det er i den
sammenhæng nødvendigt, at der i en midlertidig periode
træffes en række foranstaltninger, som giver
virksomheder og ansatte mest mulig fleksibilitet i forhold til at
kunne afholde ferie og anden opsparet frihed i
ansættelsesforholdet, uanset hvad der i øvrigt
måtte gælde i ansættelsesforholdet.
Formålet
med lovforslaget er dels at etablere lovhjemmel til, at en
arbejdsgiver, der omfattes af lønkompensationsordningen, i
nødvendigt omfang kan fravige eksisterende forpligtelser i
medfør af gældende ansættelsesretlig lovgivning,
kollektiv overenskomst eller individuelle
ansættelseskontakter, dels at sikre lønmodtagerens
retsstilling, når denne er hjemsendt i medfør af
ordningen.
Med lovforslaget får en arbejdsgiver,
som er omfattet af den midlertidige lønkompensationsordning,
ret til med 1 dags varsel at hjemsende en lønmodtager under
de betingelser, som gælder i forbindelse med
lønkompensationsordningen i medfør af aktstykke nr.
108 afgjort den 17. marts 2020. En hjemsendelse med 1 dags varsel
kan ske, uanset hvad der måtte være fastsat i anden
lovgivning, kollektiv overenskomst eller i øvrigt aftalt
mellem arbejdsgiver og lønmodtager.
Med lovforslaget foreslås det
endvidere, at en lønmodtager, som er hjemsendt i
medfør af lønkompensationsordningen, ikke betragtes
som opsagt, men har ret til den aftalte løn i den periode,
hvor lønmodtageren er hjemsendt, bortset fra i alt 5 dage af
hjemsendelsesperioden, hvor lønmodtageren ikke får den
aftalte løn, men hvor lønmodtageren i stedet skal
holde opsparet ferie, afspadsering, anden opsparet frihed i
ansættelsesforholdet eller tjenestefrihed uden løn,
uanset hvad der måtte være fastsat herom i anden
lovgivning, kollektiv overenskomst eller i øvrigt aftalt
mellem arbejdsgiver og lønmodtager.
Det foreslås desuden, at
lønmodtageren, såfremt denne ikke har opsparet ferie,
afspadsering eller anden frihed i ansættelsesforholdet,
får mulighed for at vælge at afholde op til 5
feriedage, som er opsparet i perioden fra den 1. januar 2019 til
den 31. august 2019, i den del af hjemsendelsesperioden, hvor
lønmodtageren ikke får løn. De 5 feriedage skal
placeres forholdsmæssigt.
Endelig foreslås det, at
såfremt hjemsendelsen afbrydes, fordi lønmodtageren
genoptager arbejdet eller ophører i
ansættelsesforholdet, indtræder lønmodtageren i
de ansættelsesvilkår, der var gældende på
tidspunktet for hjemsendelsen.
På grund
af den ekstraordinære situation, er der behov for, at
lovforslaget hastebehandles. Det forudsætter en række
dispensationer fra reglerne i Folketingets forretningsorden.
Lovforslagets
hastende karakter er også årsagen til, at lovforslaget
ikke har været sendt i høring, og at det ikke har
været muligt at sikre vedtagelse af lovforslaget senest 4
uger før den 1. januar eller den 1. juli.
Det foreslås derfor, at lovforslaget
træder i kraft hurtigst muligt.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.