Fremsat den 17. marts 2020 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Forslag

til

Lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med COVID-19

Dagtilbud

§ 1. Børne- og undervisningsministeren kan for tilbud efter dagtilbudsloven, der er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, fastsætte regler, som supplerer eller fraviger bestemmelser i dagtilbudsloven og regler fastsat i medfør heraf, herunder om kommunernes forsyningsforpligtelse, pasningsgaranti, sprogvurdering og sprogstimulering, et sundt frokostmåltid, tilskud, forældrebetaling, egenbetaling samt obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder.

Nødundervisning

§ 2. Private og offentlige skoler, uddannelsesinstitutioner og andre institutioner, der er omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, der indebærer, at elever, kursister eller deltagere ikke kan modtage den almindelige undervisning, skal i videst muligt omfang tilbyde nødundervisning i overensstemmelse med uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og målene for den pågældende aktivitet.

Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om nødundervisning efter stk. 1, herunder om rammer for og omfang af nødundervisning, brug af fjernundervisning og lignende i forbindelse med nødundervisning, om undervisning og aktiviteter, der ikke er omfattet af krav om gennemførelse af nødundervisning, og om forholdet mellem nødundervisning og den almindelige undervisning m.v. for de berørte elever, kursister og deltagere. Børne- og undervisningsministeren kan i den forbindelse supplere eller fravige bestemmelser i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område og regler fastsat i medfør heraf, herunder om tilrettelæggelse, gennemførelse og placering af fag m.v. i uddannelsen, om varighed af undervisning, om fravær samt om ydelser til elever, kursister eller deltagere. Der kan endvidere fastsættes regler om aflysning, udskydelse eller omlægning af undervisning og praktik, idet der i denne henseende tages størst muligt hensyn til, at sådanne tiltag ikke giver elever, kursister eller deltagere ringere vilkår, end de ville have haft i det almindelige forløb.

Beviser, prøver og eksamener

§ 3. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om udstedelse af beviser og om gennemførelse af prøver og eksamener for ansøgere, elever, kursister eller deltagere, hvis en privat eller offentlig skole, uddannelsesinstitution eller anden institution er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme. Børne- og undervisningsministeren kan i den forbindelse supplere eller fravige bestemmelser i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område og regler fastsat i medfør heraf, herunder om adgangen til at indstille sig til prøver, om prøvedatoer, om tidspunktet for aflæggelse af prøverne, om ophøjelse af standpunktskarakterer eller lignende til prøvekarakterer og om antallet af prøver, som indgår i eksamen eller om aflysning eller udskydelse af prøver, idet der i denne henseende tages størst muligt hensyn til, at sådanne tiltag ikke giver elever, kursister eller deltagere ringere vilkår, end de ville have haft i det almindelige forløb.

Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at der på uddannelser, hvor der ikke i lovgivningen om uddannelsen er bestemmelser om standpunktskarakterer eller lignende, skal gives sådanne for elever, kursister eller deltagere, hvis en privat eller offentlig skole, uddannelsesinstitution eller anden institution er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme.

Vejledning og optagelse

§ 4. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om vejledning til og om optagelse på ungdomsuddannelser for at afbøde følgerne af, at ansøgere eller de optagende private eller offentlige skoler eller uddannelsesinstitutioner er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme. Børne- og undervisningsministeren kan i den forbindelse supplere eller fravige bestemmelser i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område og regler fastsat i medfør heraf, herunder om forudsætninger for at have retskrav på optagelse, krav om optagelsesprøve, om uddannelsesparathedsvurdering og om ungdomsuddannelsesinstitutionernes underretning vedrørende vejledning i forhold til de unges valg af ungdomsuddannelse.

Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at en prøvefri skole skal give standpunktskarakterer eller anden form for bedømmelse for elever, der vil søge om optagelse på en ungdomsuddannelse, hvor det ikke er muligt at afholde optagelsesprøver som følge af, at uddannelsesinstitutionen er eller har været omfattet foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme.

Ydelser, betaling, tilskud m.v.

§ 5. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler, der supplerer eller fraviger bestemmelser i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og bestemmelser i andre love på Børne- og Undervisningsministeriets område og regler udstedt i medfør heraf, hvorefter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller institutioner for erhvervsrettet uddannelse administrerer udbetaling af ydelser, med henblik på, at ydelser kan udbetales til arbejdsgivere, institutioner, faglige udvalg eller elever, uanset at elevernes uddannelsesinstitution er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme.

§ 6. Børne- og undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til private og offentlige skoler, uddannelsesinstitutioner og andre institutioner, som modtager statslige tilskud til gennemførelse af deres undervisningsaktiviteter, hvis skolen eller institutionen er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme.

Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud efter stk. 1.

Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om de statslige tilskud til private og offentlige skoler, uddannelsesinstitutioner og andre institutioner, der er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, der supplerer eller fraviger bestemmelser i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område og regler fastsat i medfør heraf om disse tilskud.

§ 7. Deltagerbetaling m.v. i henhold til lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område til private og offentlige skoler, uddannelsesinstitutioner og andre institutioner, der er omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, der indebærer, at elever, kursister eller deltagere i en periode ikke kan modtage den almindelige undervisning, tilbud om kost og logi på kostafdelinger, skolehjem og lignende eller pasning i en skolefritidsordning, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 7, opkræves efter de almindelige gældende regler herom i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område, uanset at undervisningen erstattes af nødundervisningen, eller at adgangen til kost og logi eller skolefritidsordningen er begrænset. Deltagerbetalingen m.v. kan dog højst udgøre kommunens, skolens eller institutionens samlede udgift til den undervisning, det tilbud om kost og logi eller den skolefritidsordning deltagerbetalingen m.v. vedrører i perioden fra lovens ikrafttrædelsen til den 1. marts 2021.

§ 8. Finder børne- og undervisningsministeren, at virksomhed på en privat eller offentlig skole, uddannelsesinstitution og anden institution, som modtager statslige tilskud til gennemførelse af deres undervisningsaktiviteter ikke er i overensstemmelse med regler fastsat efter § 2, § 3 eller § 4, kan ministeren udstede påbud til skolen eller uddannelsesinstitutionen om at ændre den pågældende virksomhed.

Stk. 2. For påbud efter stk. 1 gælder bestemmelser i Børne- og Undervisningsministeriets lovgivning om adgang til at tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis.

Delegation af beføjelser

§ 9. Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan styrelsens afgørelser ikke indbringes for ministeren.

Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan dog fastsætte regler om, at visse typer af afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, i et nærmere bestemt omfang kan indbringes for ministeren. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om adgangen til at klage og fremgangsmåden herved.

§ 10. Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Loven kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.

Stk. 3. Loven ophæves den 1. marts 2021. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte overgangsordninger i den forbindelse.

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Bemyndigelse til at fravige regler visse regler i dagtilbudsloven

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Sikring af elever, kursister og deltageres fortsatte undervisning m.v.

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.2.3.1. Nødundervisning

2.2.3.2. Beviser, prøver og eksamener

2.2.3.3. Vejledning og optagelse

2.2.3.4. Tilskud

2.2.3.5. Påbud

2.3. Ydelser fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag m.v.

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Deltagerbetaling m.v. skolefritidsordninger samt for voksen- og efteruddannelse, kosttilbud m.v.

2.4.1. Gældende re

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Den 12. marts 2020 vedtog Folketinget lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.). Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Loven har sigte på at inddæmme og forebygge udbredelsen af COVID-19 og indeholder i den forbindelse en række bemyndigelser og nye beføjelser til sundheds- og ældreministeren. Det gælder blandt andet en nyaffattet § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1026 af 1. oktober 2019 (epidemiloven), hvorefter sundheds- og ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af smitsomme og andre overførbare sygdomme, efter forhandling med vedkommende minister kan fastsætte regler om private og offentlige dagtilbuds, skolers, uddannelsesinstitutioners og andre institutioners forhold, herunder om midlertidig lukning. Det gælder endvidere et nyt § 22, stk. 2, i epidemiloven, hvorefter sundheds- og ældreministeren efter forhandling med vedkommende minister kan fastsætte regler om særlige foranstaltninger, herunder nødpasning, i situationer omfattet af stk. 1.

Bemyndigelsen forventes udmøntet i en bekendtgørelse, som forventes at indeholde regler om midlertidig lukning af en række dag- og uddannelsestilbud samt om nødpasning. Den midlertidige lukning vil indebære at brugerne ikke kan modtages på de omfattede tilbud, og at de tilknyttede aktiviteter for brugerne ikke kan gennemføres på normal vis.

Danmark står grundet spredningen af COVID-19 i en helt ekstraordinær situation, som vil få samfundsmæssige konsekvenser og konsekvenser for alle danskere. Regeringen ønsker i den forbindelse, at folk skal hjælpe hinanden, stå sammen og passe på hinanden.

Nærværende lovforslag tager højde for en situation, hvor der gennemføres midlertidig lukning af de nævnte tilbud med sigte på at sikre rammerne for i videst muligt omfang at afbøde effekterne heraf for de berørte børn, unge, elever, kursister og deltagere samt dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner. Lovforslaget tager ligeledes sigte på så vidt muligt at undgå eller afbøde negative økonomiske konsekvenser for kommuner, skoler og institutioner m.fl., herunder for samfundsøkonomien generelt, samt potentielle beskæftigelsesmæssige effekter for borgerne, idet der således med de tiltag, som med det foreslåede vil kunne sættes i værk, vil blive søgt at skabe størst mulig balance mellem disse hensyn. Lovforslagets sigte er derudover - navnlig af hensyn til udsatte børn og unge, herunder elever med særlige behov - at skabe mulighed for at kunne iværksætte foranstaltninger, som i videst muligt udstrækning sikrer, at børn og unge i mindst muligt omfang bliver påvirket af den aktuelle krise.

I en situation, hvor der ikke er mulighed for, at elever, kursister og deltagere kan møde på skoler og uddannelsessteder, er det vigtigt, at skoler og institutioner fortsat varetager et tilsyn med børn og unge og i videst muligt omfang sikrer deres fortsatte læring. Det gælder både i relation til alle børn og unge, men i særdeleshed i forhold til udsatte og elever med særlige behov. Der vil på den baggrund kunne fastsættes regler om, at det i tilknytning til nødundervisningen skal sikres, at skoler og institutioner har kontakt med eleverne i det nødvendige omfang.

Det foreslås, at der for tilbud efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 6. januar 2020, som er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til epidemiloven, vil kunne fastsættes regler, som fraviger bestemmelser i dagtilbudsloven og regler fastsat i medfør heraf.

Det foreslås endvidere, at private og offentlige skoler, uddannelsesinstitutioner og andre institutioner, hvor en midlertidig lukning medfører, at elever, kursister eller deltagere ikke kan modtage den almindelige undervisning, i videst muligt omfang skal tilbyde nødundervisning i overensstemmelse med uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og målene for den pågældende aktivitet.

Der foreslås i tilknytning hertil en række bemyndigelser, hvorefter børne- og undervisningsministeren vil kunne supplere eller fravige bestemmelser i love på Børne- og Undervisningsministeriets område og regler fastsat i medfør heraf med henblik på at gennemføre justeringer, som anses for nødvendige, med henblik på, at lukningsberørte undervisningstilbud enten kan videreføres i en tilpasset form, eller at der kan etableres alternative løsninger hertil. Det er særligt med hensyn til spørgsmål om udstedelse af beviser og gennemførelse af prøver og eksamener, om vejledningsindsats og optagelse på ungdomsuddannelser, om ydelser fra Arbejdsgiverens Uddannelsesbidrag samt med hensyn til de statslige tilskud til de selvejende uddannelsesinstitutioner. Forslaget indebærer endvidere, at der som udgangspunkt ikke ændres ved den almindelige forældrebetaling eller deltagerbetaling for dagtilbud, skolefritidsordninger eller undervisningstilbud. Det gælder særligt for dagtilbud og skolefritidsordninger, at der fortsat er forældrebetaling, også selvom der kun gennemføres nødpasning, hvorved ikke alle børn tilbydes pasning i perioden med COVID-19-foranstaltninger.

Det bemærkes, at Børne- og Undervisningsministeriet - uanset om der måtte være hjemmel i bestemmelser i epidemiloven til at fastsætte regler om ovennævnte forhold ved bekendtgørelse - har fundet det rigtigst at gennemføre en særskilt lov. Det er bl.a. begrundet i, at reguleringen ikke alene vil kunne få betydning for de berørte elever, kursister og deltagere i en periode, hvor skoler og institutioner er måtte være lukket som følge af foranstaltninger for at inddæmme og forebygge udbredelsen af COVID-19 eller i en periode efter sådanne foranstaltninger er ophævet, men hvor situationen på området endnu ikke er normaliseret, men fortsat vil kunne have betydning i en periode med hensyn til fx prøver og eksamener, der er aflagt i sådanne perioder.

Det er således hensigten, at foranstaltninger efter denne lov alene vil skulle gælde, hvor der er eller har været iværksat foranstaltninger efter epidemiloven for at inddæmme og forebygge udbredelsen af COVID-19. Det understreges i øvrigt i denne henseende, at det centrale formål med de bemyndigelser og beføjelser, som børne- og undervisningsministeren foreslås givet i en midlertidig periode, udover at bidrage til at inddæmme og forebygge udbredelsen af COVID-19, er at sikre muligheden for, at elever, ansatte, institutioner, virksomheder og andre, som er en del af undervisningssektoren, berøres mindst muligt af en lukkeperiode og de tiltag og foranstaltninger, som i øvrigt iværksættes. Det kan også være nødvendigt med tiltag efter foranstaltninger er ophævet, og indtil situationen er normaliseret.

Da der er tale om et midlertidigt initiativ som følge af COVID-19, er der i lovforslaget indsat en ophørsklausul, hvorefter de midlertidige regler ophører den 1. marts 2021, hvilket svarer til den ophævelsesbestemmelse, der er i det af Folketinget den 12. marts 2020 vedtagne lovforslag nr. L 133 om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.). Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte overgangsordninger i den forbindelse med henblik på at kunne sikre den mest smidige overgang.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Bemyndigelse til at fravige regler visse regler i dagtilbudsloven

2.1.1. Gældende ret

Det er kommunalbestyrelserne, som har ansvaret for dagtilbuddene i den enkelte kommune. Der er i dagtilbudsloven en række bestemmelser, som kommunalbestyrelser skal efterleve. Det omfatter bl.a. forsyningspligten i dagtilbudslovens § 4 og reglerne om pasningsgaranti i dagtilbudslovens §§ 23-25. Sidstnævnte omfatter bl.a. økonomiske sanktioner for kommunerne ved en manglende overholdelse af pasningsgarantien. Herudover er kommunalbestyrelsen bl.a. forpligtet til at gennemføre sprogvurdering og evt. sprogstimulering, jf. dagtilbudslovens §§ 11 og 12, af en række børn i alderen omkring 3 år. Der er endvidere regler om sundt frokostmåltid i alle daginstitutioner, jf. dagtilbudslovens § 16 a, ligesom dagtilbudsloven i kapitel 5, 9 og 13 fastsætter regler for beregning af tilskud og egenbetaling til pladser i tilbud efter dagtilbudsloven og et sundt frokostmåltid i alle daginstitutioner. Endvidere er der regler om, hvor store en andel forældrenes egenbetaling højst må udgøre af de budgetterede bruttodriftsudgifter til dag-, fritids- og klubtilbud efter dagtilbudsloven.

Herudover er der i dagtilbudsloven fastsat forskellige regler, som forpligter forældre til at lade deres børn deltage i bestemte aktiviteter. Dette omfatter bl.a. sprogvurdering og sprogstimulering efter dagtilbudslovens §§ 11 og 12 samt obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder, jf. dagtilbudslovens §§ 44 a-44 g. Hvis forældrene ikke lever op til pligten, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om standsning af børneydelsen.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

I den kommende tid forventes en række foranstaltninger som følge af § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, med henblik på at inddæmme og forebygge udbredelsen af COVID-19. Dette vil bl.a. kunne medføre hel eller delvis lukning af dag-, fritids- og klubtilbud landet over, som vil kunne betyde, at kommunalbestyrelser, som har ansvaret for dag-, fritids- og klubtilbuddene i den enkelte kommune, vil få meget vanskeligt ved at efterleve visse af dagtilbudslovens regler. I den forbindelse skal det bl.a. bemærkes, at der i dagtilbudsloven er fastsat en række økonomiske konsekvenser for kommuner, som ikke formår at efterleve pasningsgarantien på dagtilbudsområdet.

Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at indføre en midlertidig nødhjemmel, som i en begrænset tidsperiode giver børne- og undervisningsministeren mulighed for at fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau, så der kan tages højde for, at det kan være vanskeligt for kommunerne at leve op til de gældende regler i en periode. Det omfatter bl.a. reglerne om forsyningsforpligtelse, pasningsgaranti, forældrebetaling og egenbetaling.

Herudover vurderes det hensigtsmæssigt, at der for en midlertidig periode kan fastsættes regler, der supplerer eller fraviger de bestemmelser i dagtilbudsloven, som pålægger forældrene forpligtelser, som de grundet omstændighederne i praksis vil have meget vanskeligt ved at leve op til.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det, at børne- og undervisningsministeren for tilbud efter dagtilbudsloven, som er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, får mulighed for at fastsætte regler, som fraviger bestemmelser i dagtilbudsloven og regler fastsat i medfør heraf, herunder om kommunernes forsyningsforpligtelse, pasningsgaranti, sprogvurdering og sprogstimulering, et sundt frokostmåltid, tilskud, forældrebetaling og egenbetaling samt obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder.

Det skal endvidere ses i sammenhæng med den ordning med nødpasning, der er kan gennemføres i forbindelse med en midlertidig lukning af bl.a. dagtilbud og andre tilbud efter bl.a. dagtilbudsloven. Det kan fx omfatte børn i målgruppen for et obligatorisk tilbud om sprogstimulering og obligatorisk læringstilbud, såfremt de har særlige behov, forsat skal modtage disse tilbud trods påbud om lukning af tilbuddet i øvrigt.

Den foreslåede bemyndigelse vil bl.a. kunne bruges til at fastsætte regler, der supplerer bekendtgørelsen i forhold til pasningsgarantien, sprogvurderinger, sprogstimulering og obligatorisk læringstilbud.

Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler om tilskud til og forældrebetaling for dag-, fritids- og klubtilbud m.v. efter dagtilbudslovens regler, herunder mulighed for at fravige reglerne om tilskud og forældrebetaling i en midlertidig periode på disse områder. Dette vil bl.a. kunne omfatte forældrenes betaling for tilbud og frokostordninger samt kommunale tilskud til kommunale og private dagtilbud.

Der henvises til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.

2.2. Sikring af elever, kursister og deltageres fortsatte undervisning m.v.

2.2.1. Gældende ret

Gældende lovgivning på Børne- og Undervisningsministeriets område indeholder ikke bestemmelser om etablering af nødundervisning, der kan finde anvendelse efter, at sundhedsmyndighederne som led i smitteforebyggende foranstaltninger for at begrænse spredningen af COVID-19 måtte have udstedt påbud, hvorefter skoler, uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets område er midlertidigt lukket.

Den gældende lovgivning på Børne- og Undervisningsministeriets område indeholder ikke bestemmelser om udfærdigelse af beviser og om gennemførelse af prøver og eksamener, hvor den almindelige undervisning ikke har kunnet gennemføres som følge af, at der er eller har været iværksat smitteforebyggende foranstaltninger for at begrænse spredningen af COVID-19.

Gældende lovgivning på Børne- og Undervisningsministeriets område indeholder ikke bestemmelser om vejledning og om optagelse på ungdomsuddannelserne, hvor ansøgernes skolegang og muligheder for at aflægge prøver og den optagende skole eller uddannelsesinstitutions mulighed for at gennemføre den sædvanlige vejledningsindsats og optagelsesproces er påvirket af, at der er eller har været iværksat smitteforebyggende foranstaltninger for at begrænse spredningen af COVID-19.

Der er flere steder i Børne- og Undervisningsministeriets lovgivning fastsat regler om adgang og optagelse til ungdomsuddannelser, herunder regler om optagelse til de gymnasiale uddannelser i lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 611 af 28. maj 2019, og adgang til erhvervsuddannelserne i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 51 af 22. januar 2020. Efter de gældende regler er det eksempelvis en forudsætning for retskrav på optagelse til nogle uddannelser og forløb m.v., at ansøgeren har bestået folkeskolens afgangseksamen samt har aflagt folkeskolens obligatoriske prøver eller har bekræftet et fagligt niveau ved folkeskolens obligatoriske prøver. Derudover er det på nogle områder en forudsætning for optagelse, at ansøgeren aflægger en optagelsesprøve. Det er fx tilfælde fra elever fra prøvefrie privat- og friskoler.

Personer med en gymnasial eksamen og i visse tilfælde personer med en erhvervsuddannelse kan have behov for at gennemføre gymnasiale suppleringskurser som forudsætning for at kunne blive optaget på en videregående uddannelse. I de tilfælde hvor lukning af institutioner, som udbyder gymnasiale suppleringskurser, kan få betydning for sådanne personers mulighed for at gennemføre gymnasiale suppleringskurser i form af turbokurser hen over sommeren, kan de videregående uddannelsesinstitutioner eventuelt optage sådanne ansøgere betinget.

På vejledningsområdet findes eksempelvis krav om, at ungdomsuddannelsesinstitutioner på møder arrangeret af kommunalbestyrelsen skal underrette skoler, institutioner og kommunalbestyrelsen om unges generelle forudsætninger for at få udbytte af undervisningen.

Den gældende lovgivning indeholder endvidere ikke bestemmelser om de tilskudsmæssige forhold for uddannelsesinstitutionerne, hvor mulighederne for at gennemføre uddannelsesaktiviteter eller andre aktiviteter er eller har været påvirket af, at der er eller har været iværksat smitteforebyggende foranstaltninger for at begrænse spredningen af COVID-19.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Spredningen af COVID-19 og de foranstaltninger, der iværksættes som følge af § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, betyder, at uddannelsesinstitutionerne vil kunne være midlertidigt lukket helt eller delvist i en periode. Med henblik på at sikre, at en midlertidig lukning af uddannelsesinstitutionerne ikke vil få alvorlige konsekvenser for undervisningen for elever m.fl. og deres muligheder for at komme videre i anden uddannelse, foreslår regeringen, at der skabes hjemmel for en regulering af nødundervisning, udfærdigelse af beviser m.v. med henblik på at mindske virkningerne af en midlertidig lukning.

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.2.3.1. Nødundervisning

Med henblik på at sikre, at der kan gennemføres tiltag for så vidt muligt at sikre, at de berørte elever, kursister og deltagere ikke forsinkes i deres uddannelse, herunder i forhold til overgang til anden uddannelse, som følge af et påbud om midlertidig lukning af skoler, uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets område til iværksættelse af smitteforebyggende foranstaltninger for at begrænse spredningen af COVID-19, indeholder lovforslaget bestemmelser om, at elever, kursister og deltagere, der i en sådan situation ikke kan modtage den almindelige undervisning, i videst muligt omfang skal tilbydes nødundervisning i overensstemmelse med uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og målene for den pågældende aktivitet.

Det vil efter forslaget være de enkelte skoler, uddannelsesinstitutioner m.v., der har ansvaret for nødundervisningens kvalitet i henhold til de pågældende uddannelsers formål og målene for aktiviteten, herunder organisering og tilrettelæggelse. Det må forventes, at kvaliteten af nødundervisningen ikke ville kunne fastholdes på et niveau svarende til den almindelige undervisning under normale omstændigheder.

Der lægges op til, at den foreslåede nødundervisning kan gennemføres som fjernundervisning, dvs. en undervisningsform, hvor lærer og elev ikke er fysisk til stede på samme sted, men i stedet gennemfører undervisning via fx digitale medier. Der lægges endvidere op til, at nødundervisning kan ske på baggrund af en kombination af bøger m.v. til brug hjemme og digitale undervisningsmidler. Der vil efter det foreslåede også kunne bruges hjemmeopgaver, hvor besvarelse afleveres digitalt til uddannelsesstedet med en efterfølgende tilbagemelding i skriftlig form eller mundtligt via fx telefon, internetbaserede løsninger eller lignende. Ydermere lægges der op til, at institutionen i planlægningen og gennemførelsen af nødundervisningen vil skulle have en særlig opmærksomhed på socialt og fagligt udfordrede elever og elever, som ikke kan forvente støtte fra hjemmet.

Efter forslaget vil skoler, uddannelsesinstitutioner m.v. ikke i regi af den foreslåede nødundervisning kunne stille større og andre krav til elever og kursister med hensyn til deres egen anskaffelse af undervisningsmidler end de krav, der almindeligvis gælder for den pågældende undervisning. Det vil eksempelvis betyde, at krav om gratis undervisningsmidler vil være opretholdt. Tilsvarende beløbsgrænse med hensyn til betaling for undervisningsmidler i de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne finder uændret anvendelse.

Der vil eventuelt kunne fastsættes regler om, at nødundervisning i praktisk orienterede fag m.v., hvor der skal aflægges prøver, fx laboratorie- eller værkstedsundervisning, i ganske særlige tilfælde skal kunne gennemføres på uddannelsesstedet. Det vil være forudsat, at sådan undervisning kun gennemføres ved fremmøde, hvor det er absolut fagligt nødvendigt, og det af sundhedsmyndighederne er vurderet forsvarligt og i øvrigt inden for rammerne af de foranstaltninger, som sundhedsmyndighederne har iværksat.

Det foreslås endvidere at bemyndige børne- og undervisningsministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om gennemførelse af nødundervisning. Dette vil eksempelvis kunne omfatte rammer for og omfang af nødundervisning, brug af fjernundervisning og lignende i forbindelse med nødundervisning, om undervisning og aktiviteter, der ikke er omfattet af krav om gennemførelse af nødundervisning, og om forholdet mellem nødundervisning og den almindelige undervisning m.v. for de berørte elever, kursister og deltagere. Det vil også kunne vedrøre krav til rammer og omfang af nødundervisning i bestemte fag eller for bestemte elevgrupper, ligesom der vil kunne fastsættes regler om, at der skal bruges fjernundervisning m.v. med henblik på at sikre, at målene i bestemte fag kan opfyldes. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at bestemte former for undervisning eller aktiviteter ikke er omfattet af kravet om nødundervisning.

Det foreslås endelig, at børne- og undervisningsministeren i forbindelse med fastsættelse af regler om nødundervisning skal have mulighed for at supplere eller fravige bestemmelser i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område og regler fastsat i medfør heraf på en række områder.

Der henvises til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

2.2.3.2. Beviser, prøver og eksamener

Med henblik på at sikre, at elever, kursister og deltagere ikke forsinkes i deres uddannelse, herunder i forhold til overgang til anden uddannelse, indeholder lovforslaget bestemmelser om, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om udstedelse af beviser og om gennemførelse af prøver og eksamener for ansøgere, elever, kursister eller deltagere, hvis en privat eller offentlig skole, uddannelsesinstitution eller anden institution er eller har været omfattet af foranstaltninger mod COVID-19. Lovforslaget indeholder endvidere bestemmelser om, at børne- og undervisningsministeren skal kunne fastsætte regler om, at der på uddannelser, hvor der ikke i lovgivningen er bestemmelser om standpunktskarakterer eller lignende, skal gives sådanne for elever, kursister eller deltagere, som har været omfattet af foranstaltninger mod COVID-19.

Efter forslaget vil børne- og undervisningsministeren kunne supplere eller fravige bestemmelser i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område og regler fastsat i medfør heraf, herunder om adgangen til at indstille sig til prøver, om prøvedatoer, om tidspunktet for aflæggelse af prøverne, om ophøjelse af standpunktskarakterer eller lignende til prøvekarakterer og om antallet af prøver, som indgår i eksamen eller om aflysning eller udskydelse af prøver, idet der i denne henseende tages størst muligt hensyn til, at sådanne tiltag ikke giver elever, kursister eller deltagere ringere vilkår, end de ville have haft i det almindelige forløb. Forslaget tager sigte på beviser, der skal udstedes, og prøver og eksamener, der skal aflægges med henblik på, at eksaminanden kan optages på en efterfølgende uddannelse, enten ungdomsuddannelser eller videregående uddannelse.

Afgangsbeviser, prøvebeviser eller eksamensbeviser, der udfærdiges til elever, kursister eller deltagere, hvis prøver eller eksamener er omfattet af regler fastsat efter den foreslåede bestemmelse, vil have samme retsvirkning som afgangsbeviser, prøvebeviser eller eksamensbeviser, der er udstedt efter de almindelige regler i uddannelseslovene. Beviserne vil fx ved optagelse på andre uddannelser have samme retsvirkning som beviser udstedt efter de almindelige bestemmelser i lovgivningen.

Der henvises til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.

2.2.3.3. Vejledning og optagelse

Med henblik på at sikre, at ansøgere til ungdomsuddannelser, dvs. gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, ikke mister muligheden for at blive optaget, fordi de ikke har haft mulighed for at opfylde de gældende optagelsesforudsætninger som følge af iværksættelse af smitteforebyggende foranstaltninger for at begrænse spredningen af COVID-19, indeholder lovforslaget hjemmel til at fastsætte regler om optagelse.

Lovforslaget indebærer, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om optagelse for at afbøde følgerne af foranstaltninger for at hindre spredning af COVID-19. Det kan værefordi, ansøgere, der har været berørt af foranstaltningerne, ikke har kunnet gennemføre undervisning eller aflægge prøver, der er en optagelsesforudsætning på den pågældende uddannelse. Det kan også være fordi, den optagende skole eller uddannelsesinstitution ikke kan gennemføre den almindelige optagelsesproces, herunder fx afholde optagelsesprøver eller lignende.

Endvidere indebærer lovforslaget, at der kan fastsættes regler om, at prøvefrie privat- og friskoler skal give elever, der vil ansøge om optagelse på en ungdomsuddannelse, en standpunktskarakter eller anden form for bedømmelse også selvom skolen er prøvefri.

På vejledningsområdet indebærer lovforslaget eksempelvis, at kravet om ungdomsuddannelsesinstitutioners underretning om unges generelle forudsætninger for at få udbytte af undervisningen vil kunne fraviges, hvis det forudsatte møde i forbindelse hermed ikke i praksis vil kunne gennemføres.

Der henvises til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.

2.2.3.4. Tilskud

Med hensyn til de selvejende uddannelsesinstitutioner, der modtager statstilskud, indeholder lovforslaget mulighed for, at der kan ydes særlige tilskud ud over de ordinære tilskud, såfremt dette vurderes nødvendigt. Bevillingsmæssig hjemmel til at yde tilskud og niveau herfor vil i givet fald skulle tilvejebringes ved fremsættelse af aktstykke for Folketingets Finansudvalg.

Der er endvidere i lovforslaget hjemmel til, at der kan fastsættes regler, der supplerer eller fraviger bestemmelser i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område om de ordinære tilskud. Der kan som følge af de omlægninger, der sker som led i smitteforebyggende foranstaltninger for at begrænse spredningen af COVID-19, være tilskudsbetingelser m.v. i lovgivningen, der må justeres for, at de ikke skal betyde, at institutionerne ikke opfylder tilskudsbetingelserne.

Der henvises til lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil.

2.2.3.5. Påbud

Lovforslaget indeholder endvidere mulighed for at give påbud til selvejende uddannelsesinstitutioner, der modtager statstilskud, hvor deres virksomhed ikke er i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser om nødundervisning, beviser, prøver, eksamener, vejledningsindsats eller optagelse.

Der henvises til lovforslagets § 8 og bemærkningerne hertil.

2.3. Ydelser fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag m.v.

2.3.1. Gældende ret

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) er en selvejende institution, der har til formål at finansiere og administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktikpladser for uddannelsessøgende, jf. § 1, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. marts 2020. Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Mange af disse refusions- og tilskudsordninger vedrører tilskud til arbejdsgivere, elever m.v., i forbindelse med elevernes skoleophold i medfør af lov om erhvervsuddannelser.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder således efter § 4 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag refusion til arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale har udbetalt løn under skoleophold til elever under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser og til elever under uddannelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med erhvervsuddannelser. For elever, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 25 år, ydes refusion efteren særlig takst for voksne, såfremt arbejdsgiveren udbetaler voksenelevløn. Udbetales almindelig elevløn, ydes refusion med de takster, der gælder for elever under 25 år. For elever, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, (såkaldte EUV1-elever) kan arbejdsgiveren tidligst opnå ret til lønrefusion fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren forinden har beskæftiget den pågældende på fuld tid i sammenhængende 3 måneder eller ved deltidsbeskæftigelse i en sammenhængende periode, der svarer til 3 måneders fuldtidsbeskæftigelse. Dette gælder, uanset om arbejdsgiveren udbetaler voksenelevløn eller almindelig elevløn. Der ydes ikke refusion, såfremt der for arbejdsgiveren udføres produktivt arbejde som led i skoleopholdene af et omfang svarende til den udbetalte løn. Det følger desuden af § 7 a, at hvis eleven på grund af arbejdsgiverens konkurs, virksomhedsophør eller dødsfald ikke har mulighed for at få udbetalt overenskomstmæssig befordringsudgift, udbetaler Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beløbet til eleven efter retningslinjer fastsat af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og indtil anden uddannelsesaftale måtte blive indgået, dækker Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag endvidere i de nævnte situationer elevers krav på refusionsberettiget løn og feriegodtgørelse under igangværende skoleophold ud over den periode, Lønmodtagernes Garantifond udbetaler erstatning for.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har i medfør af § 4, stk. 4, og § 7 a, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udstedt bekendtgørelser nr. 1434 af 27. november 2017 om udbetaling af lønrefusion m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med senere ændringer, hvori der bl.a. er fastsat betingelser for udbetaling af refusionsbeløb, institutionernes indberetninger af skoleperioder m.v.

Det følger af § 5 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at taksterne for lønrefusion fastsættes i de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Staten afholder den del af de udgifter til lønrefusion, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb, jf. § 24, stk. 2, og § 33 a i lov om erhvervsuddannelser. Statens tilskud beregnes med en sats svarende til SU-stipendiesatsen for udeboende, der er fyldt 20 år, og udbetales kvartalsvis til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Børne- og undervisningsministeren har med hjemmel i § 5, stk. 2, 3. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsat nærmere regler om bl.a. institutionernes indberetning af skoleuger til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i bekendtgørelse nr. 1257 af 1. november 2013 om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med senere ændring. De øvrige udgifter til lønrefusion dækkes af uddannelsesbidraget i § 18, stk. 1.

Lovens kapitel 2 a vedrører dækning af udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger i forbindelse medskoleophold, kapitel 3 vedrører tilskud til befordringsudgifter m.v. i forbindelse med elevers skoleophold, kapitel 4 vedrører mobilitetsfremmende ydelser m.v., herunder godtgørelse til visse elever i erhvervsuddannelsernes hovedforløb, kapitel 4 a vedrører skolepraktikydelse m.v., og kapitel 5 vedrører Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration af tilskudsordninger m.v. Det bemærkes, at den givne oplistning af ordninger i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er ikke udtømmende. Der er med hjemmel i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udstedt en række bekendtgørelser af hhv. bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og børne- og undervisningsministeren.

I lov om erhvervsuddannelser er der desuden fastsat regler om skolepraktikydelse til elever i skolepraktik, jf. § 66 k, stk. 1, skoleydelse til elever i fgu-baseret erhvervsuddannelse, jf. § 66 t, tilskud til befordring, værktøj og værnemidler m.v. til skolepraktikelever og faglige udvalg, jf. § 67 a, stk. 3, lønrefusion under skoleopholdet til virksomheder, der i henhold til § 66 d, stk. 3, lader elever deltage i supplerende skolepraktik, jf. § 66 k, stk. 2, samt tilskud til arbejdsgivere, der indgår en uddannelsesaftale med elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, fx som følge af en arbejdsgivers konkurs, jf. § 66 k, stk. 3. Børne- og undervisningsministeren har udstedt et antal bekendtgørelser herom. Det er institutionerne, der udbetaler ydelser til eleverne og de faglige udvalg, og derefter anmoder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om refusion for de afholdte udgifter.

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Det følger af § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, at sundheds- og ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af smitsomme sygdomme og andre overførbare sygdomme, efter forhandling med vedkommende minister kan fastsætte regler om private og offentlige dagtilbuds, skolers, uddannelsesinstitutioners og andre institutioners forhold, herunder om midlertidig lukning.

Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at der som følge af foranstaltninger for at begrænse spredningen af COVID-19 vil være behov for tilvejebringelse af hjemmel til, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler, der vil indebære midlertidige fravigelser og ændringer i den eksisterende tilskudslovgivning på Børne- og Undervisningsministeriets område i relation til ydelser, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (eller institutioner for erhvervsrettet uddannelse i relation til ydelser efter lov om erhvervsuddannelser) administrerer udbetalingen af. Dette med henblik på, at tilskudsmodtagere (fx arbejdsgivere, elever, institutioner) vil kunne modtage ydelser i form af fx lønrefusion for skoleperioder, skolepraktikydelse, skoleydelse m.v. også i sådan en situation, hvor der kan vise sig behov for nødvendige tilpasninger med kort varsel.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at børne- og undervisningsministeren får hjemmel til at supplere eller fravige regler om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og ydelser med henblik på at sikre, at modtagerne af ydelserne, herunder elever, institutioner og virksomheder, ikke stilles anderledes som følge af iværksættelse af smitteforebyggende foranstaltninger for at begrænse spredningen af COVID-19, der får betydning for elevernes uddannelsesforløb.

Der henvises til lovforslagets § 5 og bemærkningerne hertil.

2.4. Deltagerbetaling m.v. skolefritidsordninger samt for voksen- og efteruddannelse, kosttilbud m.v.

2.4.1. Gældende ret

Der i folkeskoleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 15. august 2019, regler om skolefritidsordninger og forældrebetalingen. Det følger af regler om forældrebetalingen, at kommunalbestyrelsen opkræver betaling af forældre til børn, der er optaget i en skolefritidsordning efter folkeskolelovens § 3, stk. 7.

Der er i gældende lovgivning regler om deltagerbetaling på en række tilbud inden for voksen- og efteruddannelsesområdet, herunder arbejdsmarkedsuddannelser, anden erhvervsrettet voksen-og efteruddannelse, almen voksenuddannelse og højere forberedelseseksamen tilrettelagt som enkeltfag. Hertil kommer deltagerbetaling forbundet med ophold på kostafdelinger under ungdoms- og voksenuddannelser.

Regler for deltagerbetaling og deltagerbetalingens størrelse er i disse tilfælde fastsat ved statslig regulering i lov og bekendtgørelser. Uddannelsesinstitutionerne opkræver deltagerbetaling fra enten konkrete kursister eller fra kursisters arbejdsgiver afhængigt af det enkelte uddannelsestilbud.

Deltagerbetaling for undervisning, skolefritidsordning, kostophold m.v. fx på private dagtilbud, friskoler, private grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og private gymnasier er et privatretligt anliggende mellem skolen og eleven eller elevens forældre, der ikke er reguleret i Børne- og Undervisningsministeriets lovgivning.

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Spredningen af COVID-19 og de foranstaltninger, der iværksættes som følge af § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, betyder, at en række uddannelsestilbud, skolefritidsordninger og kostafdelinger vil kunne være midlertidigt lukket helt eller delvist i en periode. Der skal så vidt muligt gennemføres nødundervisning, men på bl.a. kostafdelinger vil elever opleve, at de ikke har adgang til at benytte tilbuddet i en periode.

Med henblik på at sikre, at en midlertidig lukning af tilbud ikke vil få alvorlige økonomiske konsekvenser, forslår regeringen, at elever, kursister, deltagere, virksomheder, kommuner m.v. fortsat vil skulle betale for uddannelsestilbud, skolefritidsordning og kostafdeling, i den periode, hvor tilbuddet er omfattet af COVID-19-foranstaltninger.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på den baggrund, at deltagerbetaling i henhold til Børne- og Undervisningsministeriets område til skoler, uddannelsesinstitutioner og andre institutioner, der er omfattet af en midlertidig lukning som følge af COVID-19-foranstaltninger, hvorfor elever, kursister eller deltagere i en periode ikke kan modtage den almindelige undervisning, nødundervisning eller tilbud om kost og logi på kostafdelinger, skolehjem og lignende eller pasning i en skolefritidsordning, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 7, opkræves efter de almindelige gældende regler herom i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område.

Det indebærer således bl.a., at virksomheder, elever, kursister m.v. fortsat skal betale deltagerbetaling vedrørende kurser og uddannelsesaktivitet, de har tilmeldt sig, selvom de i en periode ikke kan modtage den almindelige undervisning, men den erstattes af nødundervisning. Tilsvarende vil forældre skulle betale for plads i kommunale skolefritidsordninger og elever og kursister fortsat skal betale for kost og logi på kostafdelinger selvom adgangen til kost og logi er begrænset. Kommuner skal ligeledes betale for aktivitet, der var aftalt gennemført under reglerne i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. under perioden med midlertidig lukning af tilbuddene.

Der foreslås, at deltagerbetalingen m.v. dog højest kan udgøre skolens eller institutionens samlede udgift til den undervisning eller det tilbud om kost og logi deltagerbetalingen m.v. vedrører i perioden fra lovens ikrafttrædelse til den 1. marts 2021.

Der henvises til lovforslagets § 7 og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Det forudsættes, at nødundervisningen i folkeskolen og øvrige kommunale uddannelsesområder, herunder skolernes særlige opmærksomhed over for socialt og fagligt udsatte elever samt forældre, der ikke kan dansk eller er i udsatte positioner, stilles til rådighed inden for kommunernes eksisterende økonomiske rammer, dvs. ved brug af eksisterende personaleressourcer. Baseres nødundervisningen helt eller delvist på digitale læringsmidler, forudsættes dette gennemført inden for kommunernes eksisterende rammer, herunder med udgangspunkt i elevernes laptops, tablets m.v. eller med materiel skolerne kan udlåne.

Kommuner og uddannelsesinstitutioner pålægges som udgangspunkt ikke at give erstatningsundervisning, da eleverne i videst muligt omfang skal modtage nødundervisning. I de tilfælde, hvor nødundervisning ikke kan gennemføres svarende til det ellers forudsatte timetal i folkeskolen, vil Børne- og Undervisningsministeriets med lovforslaget have beføjelse til at nedregulere minimumstimetallet for den givne fagrække. Kommunerne kan vurdere, om der i helt særlige tilfælde/for særlige målgrupper vil være behov for at give erstatningsundervisning. Dette forudsættes i givet fald at ske inden for kommunernes eksisterende rammer.

På de taxameterstyrede uddannelsesområder er det hensigten, at bemyndigelserne i loven skal anvendes til at sikre, at elever, kursister og øvrige deltagere kan betragtes som studieaktive, så institutionerne kan indberette elevaktivitet og få tilskud herfor under perioden med nødundervisning. Skoler og institutioner vil hermed som udgangspunkt modtage statstilskud som normalt for elever i den periode, der er berørt af de midlertidige foranstaltninger. Uden lovforslaget ville nogle skoler og institutioner have en lavere aktivitet og dermed få et lavere statstilskud end budgetteret på finansloven for 2020. Forslaget indebærer dermed som udgangspunkt ikke merudgifter i forhold til det budgetterede samlede niveau på finansloven for 2020.

På de taxameterstyrede uddannelsesområder findes der dog også uddannelser med praktisk orienteret undervisning i værksteder og lignende aktiviteter, hvor det vil være forbundet med uforholdsmæssige faglige, praktiske eller sikkerhedsmæssige vanskeligheder at gennemføre undervisningen uden samtidig tilstedeværelse af underviser og elever, kursister eller deltagere. I disse tilfælde skal undervisningen i de konkrete elementer så vidt muligt udskydes og efterfølgende afvikles inden for uddannelsens/fagets normerede varighed. Eleverne skal fortsat modtage nødundervisning, som i stedet kan bestå af f.eks. relaterede faglige elementer, som kan understøtte, at det bliver muligt senere at indhente den praktiske undervisning. I ganske særlige tilfælde kan nødundervisning gennemføres på uddannelsesstedet under hensyntagen til overholdelse af sundhedsmyndighedernes krav og retningslinjer. Såfremt det i helt særlige tilfælde vurderes, at der må gennemføres ekstra undervisning i form af f.eks. ekstra skoleuger på et senere tidspunkt i uddannelsesforløbet, vil disse ekstra skoleuger efter omstændighederne kunne medføre statslige merudgifter til taxametertilskud. Det er pt. ikke muligt at kvantificere omfanget af en sådan potentiel merudgift.

Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) er korte erhvervsrettede uddannelsesforløb for beskæftigede medarbejdere, hvortil der er knyttet en deltagerbetaling, der typisk betales af arbejdsgiveren. Kurserne kan efter de almindelige regler alene udløse taxametertilskud, såfremt kursisterne har været til stede og betalt deltagerbetaling. Kurserne kan være såvel teoretiske som meget praktisk orienterede. Der vurderes at være en særlig risiko for, at udbyderne af AMU-kurser vil opleve et økonomisk tab, da planlagte kurser er i særlig risiko for at måtte aflyses under en midlertidig lukning. Bemyndigelserne vil også kunne anvendes til at yde særlige tilskud til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelserne for kurser, der må aflyses under en midlertidig lukning. Hertil kommer, at kravet om deltagerbetaling opretholdes, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 2.5, og den forslående § 7.

Forslaget indeholder følgelig hjemmel til at yde særtilskud ud over de ordinære tilskud, såfremt dette vurderes nødvendigt. Niveau herfor og bevillingsmæssig hjemmel vil i givet fald skulle tilvejebringes ved fremsættelse af aktstykke for Folketingets Finansudvalg. Det er ikke pt. muligt at vurdere evt. økonomiske konsekvenser i forhold til børne- og undervisningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler for evt. behov for særtilskud ud over de ordinære statslige tilskud og for udstedelse af beviser og om gennemførelse af prøver og eksamener.

Børne- og Undervisningsministeriet tilsigter, at opgørelse af elevtal til brug for beregning af statstilskud for selvejende uddannelsesinstitutioner bliver så enkel som muligt i situationen med nødundervisning. Der kan være behov for særskilt dokumentation af planlagt undervisning m.v. i forbindelse med revisorers kontrol af grundlaget for den statslige tilskudsudbetaling. De berørte institutioner vil modtage særskilt information herom.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

I forhold til lovforslagets § 5 om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) er det hensigten, at skoleophold for erhvervsuddannelseselever gennemføres som nødundervisning. Dette vil efter det tilstræbte udløse lønrefusion til elevernes arbejdsgivere som ordinær undervisning og har således ingen økonomiske konsekvenser i forhold til AUB's udgiftsbudgettering. Der kan efter omstændighederne være mindreudgifter i AUB til befordringstilskud og kost/logi m.v., såfremt nødundervisningen ikke indebærer fysisk fremmøde på erhvervsskolen. Disse mindreudgifter vurderes dog at være begrænsede.

Der tilstræbes en håndtering, der indebærer minimale administrative konsekvenser for såvel virksomheder som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som administrator. Der kan dog ske justeringer af elevers uddannelsesforløb i det omfang, at praktisk orienteret undervisning ikke kan gennemføres som nødundervisning. Det kan medføre administration for virksomhederne i forhold til elevens samlede uddannelse samt eventuelt konsekvenser for automatiske kontroller m.v. i AUB.

Såfremt der måtte opstå en situation, hvor der i helt særlige tilfælde må afholdes ekstra skoleperioder på et senere tidspunkt, vil elevernes arbejdsgivere også være berettigede til lønrefusion for disse skoleperioder. Dette kan medføre en ekstra udgift for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der dog forventes at kunne rummes inden for de nuværende bidragsindbetalinger til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgere.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen sendt i høring, da der er et akut behov for at vedtage de tiltag om nødpasning og nødundervisning, som lovforslaget indeholder. Under hensyn til, at lovforslaget - som det fremgår af fremsættelsestalen - ønskes hastebehandlet, er lovforslaget heller ikke sendt i høring samtidig med fremsættelsen.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Gældende lovgivning på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet indeholder ikke bestemmelser om tiltag, der kan finde anvendelse, hvis sundhedsmyndighederne som led i smitteforebyggende foranstaltninger for at begrænse spredningen af COVID-19 har udstedt påbud, der for dagtilbud, skoler, uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets område, indebærer en midlertidig lukning.

Det følger af dagtilbudslovens § 4, at kommunalbestyrelsen har pligt til at sørge for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud m.v.

Der er endvidere i dagtilbudslovens §§ 11 og 12 fastsat regler om sprogvurdering og sprogstimulering, herunder at forældre har pligt til at lade deres barn deltage i sprogvurdering og sprogstimulering. Hvis forældrene ikke lever op til forpligtelsen, skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om standsning af børneydelsen.

Det følger af dagtilbudslovens § 16 a, at alle daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19 skal have et sundt frokostmåltid alle hverdage. Forældrebestyrelsen i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, kan beslutte at fravælge et sundt frokostmåltid efter dagtilbudslovens § 16 a, stk. 1.

Endelig er der i dagtilbudslovens §§ 44 a-44 g fastsat regler om obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder. Det følger bl.a. heraf, at forældre har pligt til at lade deres barn deltage i det obligatoriske læringstilbud. Hvis forældrene ikke lever op til forpligtelsen, skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om standsning af børneydelsen.

Der er endvidere i dagtilbudslovens § 32, stk. 1, § 57, stk. 2, og § 71, stk. 2, fastsat regler om forholdet mellem kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling som andel af de budgetterede bruttodriftsudgifter til dag-, fritids- og klubtilbud.

Det foreslås i § 1, at børne- og undervisningsministeren for tilbud efter dagtilbudsloven, der er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, vil kunne fastsætte regler, som fraviger bestemmelser i dagtilbudsloven og regler fastsat i medfør heraf, herunder om kommunernes forsyningsforpligtelse, pasningsgaranti, sprogvurdering og sprogstimulering, et sundt frokostmåltid, tilskud, egenbetaling og forældrebetaling samt obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder.

Bemyndigelsen vil kunne bruges til at fastsætte regler om pasningsgaranti m.v. i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen grundet foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, ikke kan tilbyde tilstrækkelige pladser i tilbud efter dagtilbudsloven. Der vil bl.a. kunne fastsættes regler om, at kommunalbestyrelsen i en afgrænset periode ikke vil være forpligtet i forhold til alle børn til at efterleve reglerne om forsyningsforpligtelse og pasningsgaranti. Dette vil fx også kunne omfatte dagtilbudslovens regler om brud på pasningsgarantien, hvor kommunalbestyrelsen efter dagtilbudsloven skal hæve tilskudsprocenten til forældrene med 3 procentpoint. Der vil samtidig kunne fastsættes regler om, at kommunalbestyrelsen i en afgrænset periode ikke kan tilbyde sprogvurdering og sprogstimulering samt obligatorisk læringstilbud til alle børn i målgruppen. Dette vil i begge tilfælde også omfatte forældrenes forpligtelse til at lade deres børn deltage i de pågældende tilbud samt kommunalbestyrelsens beslutninger om standsning af børneydelsen.

Bemyndigelsen vil endvidere fx kunne anvendes til at fastsætte regler om tilskud til og forældrebetaling for dagtilbud, fritids- og klubtilbud m.v. efter dagtilbudslovens regler samt skolefritidsordninger efter folkeskolelovens regler, herunder mulighed for at fravige reglerne om tilskud og forældrebetaling på disse områder.

Dette vil bl.a. kunne omfatte forældrenes betaling for tilbud og frokostordninger samt kommunale tilskud til kommunale og private tilbud. Der vil endvidere kunne fastsættes regler, der fraviger dagtilbudslovens bestemmelser om perioden, hvor kommunalbestyrelsen kan opkræve forældrebetaling efter dagtilbudsloven, herunder fx at den afgrænses til at have en nærmere bestemt varighed.

Bemyndigelsen vil desuden fx kunne bruges til at ændre de i dagtilbudslovens § 32, stk. 1, § 57, stk. 2, og § 71, stk. 2, fastsætte procentgrænser for forældrenes egenbetaling, hvis det viser sig, at egenbetalingens andel af de budgetterede bruttodriftsudgifter ændres som følge af de særlige forhold som følge af COVID-19-foranstaltninger. Det bemærkes herved, at kommunerne efter de almindelig gældende regler opkræver forældrenes egenbetaling også i periode, hvor dagtilbud m.v. er berørt af COVID-19-foranstaltninger og børnene er indskrevet i et tilbud.

Forslaget vedrører i øvrigt ikke private aktører, som driver privatinstitutioner og private fritidshjem samt private pasningsordninger efter dagtilbudsloven. Opkrævning af forældrebetalingen i disse tilbud er et privatretligt anliggende. Herudover vil tilbuddene fortsat være berettiget til tilskud efter relevant lovgivning, så længer der er børn optaget.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Gældende lovgivning på Børne- og Undervisningsministeriets område indeholder ikke bestemmelser om etablering af nødundervisning, der kan finde anvendelse, hvis sundhedsmyndighederne som led i smitteforebyggende foranstaltninger for at begrænse spredningen af COVID-19 har udstedt påbud, der for skoler, uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets område, indebærer en midlertidig lukning.

Det følger af det foreslåede stk. 1, at private og offentlige skoler, uddannelsesinstitutioner og andre institutioner, der er omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, der indebærer, at elever, kursister og eller deltagere ikke kan modtage den almindelige undervisning, i videst muligt omfang skal tilbydes nødundervisning i overensstemmelse med uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og målene for den pågældende aktivitet. Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at der kan gennemføres tiltag for så vidt muligt at sikre, at elever, kursister og deltagere i sådan situation ikke forsinkes i deres uddannelse, herunder i forhold til overgang til anden uddannelse, som følge af iværksættelse af smitteforebyggende foranstaltninger for at begrænse spredningen af COVID-19. Den foreslåede ordning med nødundervisning betyder også, at der ikke som udgangspunkt efterfølgende vil være behov for gennemførelse af erstatningsundervisning for de berørte elever, kursister og deltagere, hvis undervisning berøres af foranstaltningerne.

Nødundervisningen vil skulle gennemføres med udgangspunkt i formålet med den pågældende uddannelse og i de mål, der efter de pågældende uddannelseslove gælder for den pågældende aktivitet. Det vil være de enkelte institutioner, skoler eller tilbud, der har ansvaret for nødundervisningens kvalitet i henhold til de pågældende uddannelsers formål og målene for aktiviteten, herunder organisering og tilrettelæggelse. Det må forventes, at kvaliteten af nødundervisningen ikke ville kunne fastholdes på et niveau svarende til den almindelige undervisning under normale omstændigheder.

Forpligtelsen til at etablere nødundervisning vil omfatte både uddannelser, der afsluttes med en afgangsgivende eksamen som folkeskolen, erhvervsuddannelser eller de gymnasiale uddannelser, med beviser som fx forberedende grunduddannelse eller Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU) samt andre uddannelser som fx ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU).

Det vil være centralt, at der ved organiseringen og tilrettelæggelsen sikres, at nødundervisningen gennemføres på en måde, så der ikke opstår risiko for spredning af COVID-19. Uddannelsesinstitutionerne skal derfor ved organiseringen og tilrettelæggelsen af nødundervisningen følge sundhedsmyndighedernes vurdering med hensyn til, hvorvidt den påtænkte gennemførelse af nødundervisning vil kunne medføre risiko for spredningen af COVID-19.

Det forudsættes derfor, at nødundervisningen tilrettelægges, så lærere, børn, elever, kursister eller deltagere som udgangspunkt ikke fysisk skal mødes. Nødundervisningen kan fx gennemføres som fjernundervisning, dvs. en undervisningsform, hvor lærer og elev ikke er fysisk til stede på samme sted, men hvor det fysiske fremmøde erstattes af undervisning via digitale medier. Fjernundervisningen kan enten foregå synkront, hvor eleven følger undervisningen digitalt, mens der undervises, eller asynkront, fx ved hjælp af videoklip, der er tilgængelige online. Der vil ikke være noget til hinder for, at institutioner, skoler og tilbud eventuelt samarbejder om udarbejdelsen og gennemførelsen af fjernundervisning, herunder fx ved brug af fælles videomateriale.

Nødundervisningen kan også foregå ved brug af en kombination af analoge læremidler såsom bøger m.v., som uddannelsesstederne stiller til rådighed for elever, kursister eller deltagere til brug hjemme og digitale undervisningsmidler, som eleverne kan tilgå hjemmefra. Der vil også kunne bruges hjemmeopgaver, hvor elever, kursister eller deltagere kan aflevere deres besvarelse digitalt til uddannelsesstedet og derefter få tilbagemelding på opgavebesvarelsen i skriftlig form eller mundtligt via fx telefon eller internetbaseret tjenester. Herudover vil undervisningen i folkeskolen også kunne omfatte deltagelse i nationale test og trivselsmålinger.

I en situation hvor der ikke er mulighed for, at elever, kursister og deltagere kan møde på skoler og uddannelsessteder vil det være forudsat, at skoler og institutioner fortsat lever op til deres tilsynsforpligtelse på anden vis i videst muligt omfang og i relevant omfang. Det gælder både i relation til børn og unge, og navnlig med hensyn til udsatte og elever med særlige behov. Der vil på den baggrund kunne fastsættes regler om, at der i tilknytning til nødundervisningen skal implementeres løsninger, som sætter skoler og institutioner i stand til at have kontakt med eleverne i det nødvendige omfang.

Institutionen eller skolen vil derfor i planlægningen og gennemførelsen af nødundervisningen skulle have en særlig opmærksomhed på socialt og fagligt udfordrede elever, som ikke kan forvente støtte fra hjemmet. Derudover vil institutionen eller skolen skulle sikre vejledning til forældrene eller øvrige personer, der understøtter nødundervisningen, herunder i anvendelse af læremidlerne. Det vil i særlig grad gøre sig gældende i forhold til forældre, der fx ikke taler dansk eller er i udsatte positioner. Skolens leder vil endvidere skulle sikre, at eleverne deltager i nødundervisningen, og institutionen eller skolen vil have en særlig forpligtigelse til have et overblik over samt til at støtte socialt og fagligt udsatte elever, som ikke kan forventes at få den nødvendige støtte hjemmefra.

Uddannelsesstederne vil ikke i forbindelse med nødundervisningen kunne stille større og andre krav til elever og kursister med hensyn til deres egen anskaffelse af undervisningsmidler end de krav, der almindeligvis gælder for den pågældende undervisning. Det vil fx betyde, at i folkeskolen, hvor de nødvendige undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne, jf. § 19, stk. 1, i folkeskoleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 15. august 2019, vil kommunen skulle stille det nødvendige digitale udstyr til rådighed for gennemførelsen af undervisningen, hvis en elev eller dennes forældre ikke har det fornødne udstyr. Det kan ikke kræves, at elever eller forældre selv anskaffer udstyr til nødundervisningen ud over det, som kan kræves til den almindelige undervisning. Tilsvarende gælder på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser for elevers og kursisters anskaffelse af undervisningsmidler, hvor beløbsgrænsen på 2.500 kr. i bekendtgørelse nr. 1711 af 20. december 2006 om elevers og kursisters betaling for undervisningsmidler i de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne finder anvendelse.

Med det foreslåede stk. 2, 1. pkt., vil børne- og undervisningsministeren kunne fastsætte regler om gennemførelse af nødundervisning, herunder om rammer for og omfang af nødundervisning, brug af fjernundervisning og lignende i forbindelse med nødundervisning, om undervisning og aktiviteter, der ikke er omfattet af krav om gennemførelse af nødundervisning, og om forholdet mellem nødundervisning og den almindelige undervisning m.v. for de berørte elever, kursister og deltagere. Efter det foreslåede stk. 2, 2. pkt., kan børne- og undervisningsministeren i forbindelse med fastsættelse af regler om nødundervisning kunne supplere eller fravige bestemmelser i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område og regler fastsat i medfør heraf, herunder om tilrettelæggelse, gennemførelse og placering af fag m.v. i uddannelsen, om varighed af undervisning, om fravær samt om ydelser til elever, kursister eller deltagere. Der vil endvidere efter det foreslåede stk. 2, 3. pkt., kunne fastsættes regler om aflysning, udskydelse eller omlægning af undervisning og praktik, idet der i denne henseende tages størst muligt hensyn til, at sådanne tiltag ikke giver elever, kursister eller deltagere ringere vilkår, end de ville have haft i det almindelige forløb.

Bemyndigelserne vil kunne bruges til at fastsætte regler om gennemførelse af nødundervisningen. Reglerne vil bl.a. kunne vedrøre krav til rammer og omfang af nødundervisning i bestemte fag eller for bestemte elevgrupper. Der vil fx kunne fastsættes regler om, at der skal bruges fjernundervisning med henblik på at sikre, at målene i bestemte fag kan opfyldes. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, organiseringen og tilrettelæggelsen af nødundervisningen skal ske i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes retningslinjer med hensyn til, hvorvidt det vil kunne medføre risiko for spredningen af COVID-19.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at bestemte former for undervisning eller aktiviteter ikke er omfattet af kravet om nødundervisning. Det kan fx være idrætsundervisning, der ikke kan gennemføres uden fysisk fremmøde eller samværsdelen af kurser på efterskoler eller frie fagskoler. Det kan også i tilfælde af omfattende sygdom blandt lærere blive nødvendigt at begrænse nødundervisning til uddannelser eller fag, hvor det er særligt påkrævet af hensyn til fx elevers muligheder for videre uddannelse.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om forholdet mellem nødundervisning og den almindelige undervisning m.v. for de berørte elever, kursister og deltagere. Det kan fx være regler om, hvordan en periode med nødundervisning indgår i det samlede uddannelsesforløb for de berørte elever, kursister og deltagere frem mod uddannelsens afslutning. Det kan også være nødvendigt med tiltag efter foranstaltninger mod spredningen af COVID-19 er ophævet, og den almindelige undervisning er genoptaget, men situationen ikke er normaliseret, som følge af afbrydelsen af den almindelige undervisning.

Der vil endvidere ved fastsættelse af regler kunne ske supplering og fravigelse af bestemmelser i uddannelseslovene og regler fastsat i henhold til uddannelseslovene om tilrettelæggelse, gennemførelse og placering af fag m.v. i uddannelsen og om varighed af undervisning. Det betyder, at der fx i forhold til gennemførelse kan fastsættes regler, der supplerer eller fraviger de gældende bestemmelser om krav til timetal eller til undervisningskompetence. Der vil fx på folkeskoleområdet kunne fastsættes regler, der supplerer eller fraviger de gældende bestemmelser om undervisningskompetence i tilfælde af omfattende sygdom blandt lærere. Der vil fx også kunne fastsættes regler om brug af fjernundervisning i folkeskolen eller på friskoler og private grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, selvom fjernundervisning ikke efter de almindelige regler kan bruges på disse områder. Ligeledes vil der kunne fastsættes regler, der tillader brug af fjernundervisning i større omfang, end det følger af bestemmelserne i uddannelseslovene.

Derudover vil bestemmelser om elevers, kursisters og deltageres fravær kunne fraviges, således at de almindelige regler om fravær fra undervisningen tilpasses forholdene under en periode med nødundervisning, herunder så elever m.v. også er at anse for studieaktive i en periode med nødundervisning.

For folkeskolen kan der fx fastsættes regler om, at fravær fra nødundervisningen ikke registreres og indberettes. Det foreslåede vil ikke indebære, at der ændres på skolernes forpligtelse til at føre tilsyn med, at eleverne deltager i nødundervisningen og at følge op over for elever med særligt behov herfor, herunder elever med faglige udfordringer, eller hvor forholdene i hjemmet tilsiger det.

Der kan herudover bl.a. fastsættes regler, der indebærer, at elever m.fl., hvis uddannelse i en periode er omfattet af ordningen med nødundervisning, stadig anses for studieaktive, herunder fx i forhold til SU-reglerne. Det bemærkes, at elever og kursister i de gymnasiale uddannelser, der ikke deltager aktivt i tilbudt nødundervisning vil kunne blive anset for at have fravær. Ligeledes vil der kunne foretages tilpasninger af regler om ydelser til elever, kursister eller deltagere med henblik på at sikre forsørgelsesgrundlag for elever m.fl., der er berørte af foranstaltninger, der medfører, at deres undervisning ikke kan gennemføres som forudsat i lovgivningen. Der vil endvidere kunne fastsættes regler, der indebærer, at der sker aflysning, udskydelse eller omlægning af undervisning, idet der i denne henseende tages størst muligt hensyn til, at sådanne tiltag ikke giver elever, kursister eller deltagere ringere vilkår, end de ville have haft i det almindelige forløb. Det kan fx navnlig være tiltag og tilpasninger i forhold til at sikre, at de berørte vil kunne gå videre i et uddannelsesforløb, selvom almindelige forudsætninger herfor ikke er eller ikke fuldt ud er opfyldt. Eksempler herpå kan være udskydelse af undervisning, som medfører, at en obligatorisk faglig opgave ikke har kunnet indleveres eller at faglige undervisningskrav, som er en forudsætning til overgang til et højere niveau i uddannelsen, ikke har kunnet gennemføres, eller som anført ovenfor med henblik på at sikre de berørtes forsørgelsesgrundlag. Derimod er det ikke hensigten, at bestemmelsen vil blive anvendt til at etablere erstatningsundervisning for tabte undervisningstimer. Endelig kan det ikke udelukkes, at bemyndigelsen - afhængigt af udviklingen med COVID-19 udbruddet - vil blive anvendt til at fastsætte regler om tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelsernes forløb, som vil kunne indebære, at elever på sundhedsområdet vil få omlagt en igangværende skoleperiode til praktik hos deres arbejdsgiver med henblik på, at de kan indgå i nødberedskabet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Gældende lovgivning på Børne- og Undervisningsministeriets område indeholder ikke bestemmelser om gennemførelse af prøver og eksamener, hvor den almindelige undervisning ikke har kunnet gennemføres som følge af, at sundhedsmyndighederne som led i smitteforebyggende foranstaltninger for at begrænse spredningen af COVID-19 har udstedt påbud, hvorefter institutioner, skoler og tilbud på Børne- og Undervisningsministeriets område ikke må modtage børn, elever, kursister eller deltagere.

Det følger af den foreslåede stk. 1, 1. pkt., at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om udstedelse af beviser og om gennemførelse af prøver og eksamener for ansøgere, elever, kursister eller deltagere, hvis en privat eller offentlig skole, uddannelsesinstitution eller anden institution er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme. Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at børne- og undervisningsministeren i den forbindelse kan supplere eller fravige bestemmelser i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område og regler fastsat i medfør heraf, herunder om adgangen til at indstille sig til prøver, om prøvedatoer, om tidspunktet for aflæggelse af prøverne, om ophøjelse af standpunktskarakterer eller lignende til prøvekarakterer og om antallet af prøver, som indgår i eksamen eller om aflysning eller udskydelse af prøver, idet der i denne henseende tages størst muligt hensyn til, at sådanne tiltag ikke giver elever, kursister eller deltagere ringere vilkår, end de ville have haft i det almindelige forløb.

Den foreslåede bemyndigelse tager sigte på beviser, der skal udstedes, og prøver og eksamener, der skal aflægges med henblik på, at eksaminanden kan optages på en efterfølgende uddannelse, enten ungdomsuddannelser eller videregående uddannelse. Det vil med bemyndigelsen i videst muligt omfang blive søgt sikret, at de berørte ikke forsinkes i deres videre uddannelser som følge af, at afholdelsen af prøver må udskydes eller begrænses som følge af foranstaltninger mod COVID-19.

Der vil kunne fastsættes regler, der supplerer eller fraviger bestemmelser i uddannelseslovene om prøver og eksamener, herunder fx om adgangen til at indstille sig til prøver, om prøvedatoer, om tidspunktet for aflæggelse af prøverne, om ophøjelse af standpunktskarakterer eller lignende til prøvekarakterer og om antallet af prøver, som indgår i eksamen eller om aflysning eller udskydelse af prøver, idet der i denne henseende tages størst muligt hensyn til, at sådanne tiltag ikke giver elever, kursister eller deltagere ringere vilkår, end de ville have haft i det almindelige forløb. Det kan således fx fastsættes, at der skal aflægges et mindre antal prøver for at opnå en eksamen eller andre perioder for gennemførelse af prøverne, end det følger af lovgivningens bestemmelser. Det vil også kunne fastsættes, at standpunktskarakterer eller lignende ophøjes til prøvekarakterer og dermed kommer til at indgå på eksamensbeviser. Det vil også kunne omfatte standpunktskarakterer, der gives i henhold til bemyndigelsen i den foreslåede stk. 2 i uddannelser, hvor der ellers ikke gives standpunktskarakterer som fx uddannelsen til hf-eksamen eller almen voksenuddannelse. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at personer, som har fået udstedt eksamensbevis, hvor standpunktskarakterer er blevet ophøjet til prøvekarakterer, fordi det ikke har været muligt at afholde prøverne, efterfølgende får mulighed for at aflægge den eller de pågældende prøver og få udstedt et nyt eksamensbevis på baggrund heraf. I forbindelse med nyt eksamensbevis vil der kunne ske genberegning af eksamensgennemsnittet. Personer, som i givet fald måtte vælge efterfølgende at aflægge prøverne, vil ikke have krav på yderligere undervisning m.v.

Afgangsbeviser, prøvebeviser eller eksamensbeviser, der udfærdiges til elever, kursister eller deltagere, hvis prøver eller eksamener er omfattet af regler fastsat efter det foreslåede stk. 1, vil have samme retsvirkning som afgangsbeviser, prøvebeviser eller eksamensbeviser, der er udstedt efter de almindelige regler i uddannelseslovene.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætter regler om, at der på uddannelser, hvor der ikke i lovgivningen om uddannelsen er bestemmelser om standpunktskarakterer, skal gives sådanne for elever eller kursister, hvis skole eller institution er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme.

Bemyndigelsen tager særligt sigte på uddannelsen til hf-eksamen, hvor der ikke gives standpunktskarakterer, jf. lov om de gymnasiale uddannelser. Tilsvarende vil bemyndigelsen kunne bruges til, at der skal gives standpunktskarakterer på almen voksenuddannelse, jf. lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven), jf, lovbekendtgørelse nr. 603 af 23. maj 2019. Der vil med den foreslåede bemyndigelse fx kunne fastsættes regler om, at der i en hf-eksamen kan indgå en eller flere standpunktskarakterer, hvis afholdelsen af prøver ikke har kunnet sket som følge af foranstaltninger mod COVID-19.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Gældende lovgivning på Børne- og Undervisningsministeriets område indeholder ikke bestemmelser om vejledning og optagelse på ungdomsuddannelserne, hvor ansøgernes skolegang og muligheder for at aflægge prøver og den optagende skole eller uddannelsesinstitutions mulighed for at gennemføre den sædvanlige vejledningsindsats og optagelsesproces er påvirket af, at sundhedsmyndighederne som led i smitteforebyggende foranstaltninger for at begrænse spredningen af COVID-19 har eller har haft udstedt påbud, hvorefter institutioner, skoler og tilbud på Børne- og Undervisningsministeriets område ikke må modtage børn, elever, kursister eller deltagere.

Bestemmelsen i det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil indebære, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om vejledning og om optagelse på ungdomsuddannelser for at afbøde følgerne af, at ansøgere eller de optagende private eller offentlige skoler eller uddannelsesinstitutioner er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme. Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., vil indebære, at børne- og undervisningsministeren i den forbindelse kan supplere eller fravige bestemmelser i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område og regler fastsat i medfør heraf, herunder om forudsætninger for at have retskrav på optagelse, krav om optagelsesprøve, om uddannelsesparathedsvurdering og om ungdomsuddannelsesinstitutionernes underretning vedrørende vejledning i forhold til de unges valg af ungdomsuddannelse.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til at sikre, at ansøgere til ungdomsuddannelse, dvs. gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, ikke mister muligheden for at blive optaget, fordi de ikke har haft mulighed for at opfylde de gældende optagelsesforudsætninger som følge af iværksættelse af smitteforebyggende foranstaltninger for at begrænse spredningen af COVID-19.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om optagelse for at afbøde følgerne af foranstaltninger for at hindre spredning af COVID-19. Det kan være fordi, ansøgere, der har været berørt af foranstaltningerne, ikke har kunnet gennemføre undervisning eller aflægge prøver, der er en forudsætning for at have retskrav på optagelse på den pågældende uddannelse. Det kan også være fordi, den optagende skole eller uddannelsesinstitution ikke kan gennemføre den almindelige optagelsesproces, herunder fx afholde optagelsesprøver eller lignende.

Der er flere steder i Børne- og Undervisningsministeriets lovgivning fastsat regler om adgang til og optagelse på ungdomsuddannelser, herunder regler om optagelse til de gymnasiale uddannelser i lov om de gymnasiale uddannelser og adgang til erhvervsuddannelserne i lov om erhvervsuddannelser. Efter de gældende regler er det eksempelvis en forudsætning for retskrav på optagelse til nogle uddannelser og forløb m.v., at ansøgeren har bestået folkeskolens afgangseksamen, samt har aflagt folkeskolens obligatoriske prøver eller har bekræftet et fagligt niveau ved folkeskolens obligatoriske prøver. Derudover er det på nogle områder en forudsætning for optagelse, at ansøgeren aflægger en optagelsesprøve.

Hvis skoler og institutioner m.v. er lukket for at begrænse spredning af COVID-19, kan det ikke udelukkes, at det i visse tilfælde kan blive umuligt at afholde eksempelvis folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver eller obligatoriske optagelsesprøver, hvorved sådanne prøver ikke vil kunne danne grundlag for optagelse til en ungdomsuddannelse. Der vil i medfør af den foreslåede § 3 kunne fastsættes regler om udstedelse af beviser og om gennemførelse af prøver og eksamen, hvorfor det forventes, at der ikke vil kunne opstå problemer med ansøgere, der ikke kan få et bevis, der kan danne grundlag for optagelse på ungdomsuddannelserne.

Der vil imidlertid kunne opstå situationer, hvor fx bestemte prøver ikke har kunnet aflægges. Der vil med den foreslåede bestemmelse bl.a. kunne fastsættes regler, som fraviger krav om, at der skal være aflagt bestemte prøver som forudsætning for at kunne blive optaget eller som forudsætning for at have retskrav på optagelse. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at ansøgere kan optages uden at have aflagt en optagelsesprøve, hvis sådanne ikke kan afholdes.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at ansøgere kan optages uden at have aflagt en optagelsesprøve, hvis sådanne ikke kan afholdes. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om uddannelsesparathedsvurdering, herunder fx en fravigelse af kravet om, at det er alle afsluttende standpunktskarakterer, der skal medtages i vurderingen af, hvorvidt en elev er uddannelsesparat. Forslaget har til formål at hindre, at elever, som ikke har modtaget alle afsluttende standpunktskarakterer på grund af skolelukning, ikke kan få en uddannelsesparathedsvurdering eller ikke kan blive vurderet uddannelsesparate.

På vejledningsområdet vil der med den foreslåede bestemmelse eksempelvis kunne fastsættes regler om, at kravet om ungdomsuddannelsesinstitutioners underretning om unges generelle forudsætninger for at få udbytte af undervisningen vil kunne fraviges, hvis det forudsatte møde i forbindelse hermed ikke i praksis vil kunne gennemføres, fx virtuelt.

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at en prøvefri skole skal give standpunktskarakterer eller anden form for bedømmelse for elever, der vil søge om optagelse på en ungdomsuddannelse, hvor det ikke er muligt at afholde optagelsesprøver som følge af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme.

Den foreslåede bestemmelse tager sigte på, at elever på prøvefrie privat- og friskoler, efterskoler og frie fagskoler, der efter de gældende optagelsesregler for de gymnasiale uddannelser skal til en optagelsesprøve, men hvor den optagende uddannelsesinstitution ikke kan afholde optagelsesprøve kan få et optagelsesgrundlag i form af standpunktskarakterer eller anden form for bedømmelse, herunder evt. en kombination heraf, der kan danne grundlag for optagelsen. Da det vil være den skole, hvorpå de har gennemført deres skolegang, der kender ansøgeren, indebærer det foreslåede, at det kan fastsættes, at den skole skal give en standpunktskarakter eller anden form for bedømmelse, også selvom skolen er prøvefri.

Der henvises til i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Gældende lovgivning på Børne- og Undervisningsministeriets område indeholder ikke bestemmelser om etablering af nødundervisning eller andre foranstaltninger som følge af, at sundhedsmyndighederne som led i smitteforebyggende foranstaltninger for at begrænse spredningen af COVID-19 har udstedt påbud, hvorefter institutioner, skoler og tilbud på Børne- og Undervisningsministeriets område ikke må modtage børn, elever, kursister eller deltagere. Gældende lovgivning giver endvidere ikke mulighed for at fravige regler i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller lov om erhvervsuddannelser i sådanne tilfælde.

Bestemmelsen i det foreslåede § 5 vil indebære, at der kan fastsættes regler, der supplerer eller fraviger bestemmelserne i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og bestemmelser i andre love på Børne- og Undervisningsministeriets område og regler udstedt i medfør heraf, hvorefter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller institutioner for erhvervsrettet uddannelse administrerer udbetaling af ydelser, med henblik på, at ydelser kan udbetales til arbejdsgivere, institutioner, faglige udvalg eller elever, uanset at elevernes uddannelsesinstitution er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme.

Bestemmelsen vil således kunne anvendes til at fastsætte regler i relation til de nævnte tilskudsmodtagere for så vidt angår elever, som modtager nødundervisning i en skoleperiode omfattet af en uddannelsesaftale efter den foreslåede § 2, som aflægger prøver og eksamener efter den foreslåede § 3, hvis skoleundervisning i en skoleperiode omfattet af en uddannelsesaftale aflyses helt eller delvist som følge af, at elevernes uddannelsesinstitution er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, forudsat eleven ikke indgår i virksomhedens produktion i den omhandlede periode, eller hvis skoleophold omfattet af en uddannelsesaftale eller skolepraktik forlænges som følge af, at elevernes uddannelsesinstitution er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme. Bestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes til fravigelse af krav om, hvor eller i hvilken form skoleundervisningen skal være foregået for at udløse tilskud, at skoleundervisningen skal have været helt eller delvist afholdt, beregning og administration af tilskud, udbetaling, efterregulering, afskæring, modregning og tilbagebetaling, klageadgang, tidspunkter for indberetning af undervisning, skoleophold el.lign., frister for ansøgninger m.v. og om administration af ordningerne i øvrigt.

I forhold til lønrefusion vil der eksempelvis kunne etableres en ordning, hvorefter institutionerne indberetter de planlagte skoleuger til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvorefter der udbetales lønrefusion. Såfremt der senere skal afholdes nye skoleperioder med lønrefusion, vil dette indebære en ekstra udgift for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Denne ekstra udgift vil i givet fald blive afholdt inden for den samlede økonomi i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Hvis et skoleophold forlænges, vil institutionerne skulle ændre dette i de studieadministrative systemer, så ændringerne automatisk bliver overført til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Med disse ændringer vil der være sikret hjemmel til fortsat udbetalinger af ydelser fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag selvom der sker ændringer af rammerne for uddannelserne m.v. som følge af COVID-19-foranstaltninger.

Det bemærkes, at bemyndigelserne vil kunne anvendes til at udstede regler, der supplerer eller fraviger gældende regler udstedt af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i medfør af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Gældende lovgivning på Børne- og Undervisningsministeriets område indeholder ikke bestemmelser om særlige tilskud til nødundervisning eller regulering af de ordinære statstilskud til uddannelsesinstitutioner som følge af, at sundhedsmyndighederne som led i smitteforebyggende foranstaltninger for at begrænse spredningen af COVID-19 har udstedt påbud, hvorefter institutioner, skoler og tilbud på Børne- og Undervisningsministeriets område ikke må modtage børn, elever, kursister eller deltagere.

Det følger af det foreslåede stk. 1, at børne- og undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til de skoler, institutioner eller tilbud, der modtager statslige tilskud til gennemførelse af deres aktiviteter, hvis skolen eller institutionen er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme. De særlige tilskud kan fx være til merudgifter i forbindelse med gennemførelse af nødundervisning. De institutioner, der modtager statstilskud, og som med den foreslåede bestemmelse kan ydes særlige tilskud, er institutioner omfattet af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Det bemærkes, at Sankt Anne Gymnasium, der drives af Københavns Kommune, også vil være omfattet af muligheden for særlige tilskud for så vidt aktiviteter, hvortil der ydes statslige tilskud. Der ydes i dag statstilskud til gymnasieafdelingen, og der vil kunne ydes statstilskud til de tre sidste klassetrin af europaskolen, når denne undervisning udbydes.

Bemyndigelserne i den foreslåede stk. 3 har til hensigt at sikre, at institutionerne får statstilskud som normalt for perioden med nødundervisning. Institutionerne vil som udgangspunkt modtage de ordinære statslige tilskud også i den periode, hvor de ikke må modtage børn, elever, kursister eller deltagere, hvis de almindelige tilskudsbetingelser er opfyldt. Der vil dog kunne være tilskudsbetingelser for de ordinære tilskud, der ikke er opfyldt, når undervisningen gennemføres som nødundervisning eller aktiviteten ikke kan gennemføres som fx samværsdelen af et efterskoleophold, hvor elever er sendt hjem. Særligt for tilskudsudløsende aktivitet som fx udbud af International Baccalaureate, der ikke er omfattet af Børne- og Undervisningsministeriets uddannelseslovgivning forudsættes det, at institutioner søger så vidt muligt at gennemføre den tilskudsudløsende aktivitet med tiltag svarende til fx nødundervisning efter forslagets § 2.

Såfremt der skulle vise sig merudgifter forbundet med gennemførelse af nødundervisningen, har det foreslåede stk. 1 til formål at tilvejebringe hjemmel til at yde særlige tilskud til hel eller delvis dækning heraf. Særlige tilskud kan efter omstændighederne også blive relevant i en periode umiddelbart efter en midlertidig lukning af skoler og uddannelsesinstitutionerne for at sikre en forsvarlig og hensigtsmæssig afvikling af den resterende del af et skoleår eller et uddannelsesforløb. Der vil ved aktstykke kunne optages bevillingsmæssig hjemmel til særlige tilskud til dækning heraf. Den foreslåede bestemmelser er alene en materiel hjemmel til ydelse af særlige tilskud, hvortil der måtte blive tilvejebragt bevillingsmæssig hjemmel ved aktstykke. De almindelige regler i institutionslovene om institutionernes brug af midlerne, regnskab og revision vil finde anvendelse for de særlige tilskud.

Med det foreslåede stk. 2 kan børne- og undervisningsministeren fastsatte regler om de særlige tilskud. Der vil kunne være tale om regler om administrationen af sådanne tilskud, herunder fx ansøgning, udbetaling, tilbagebetaling m.v.

Med det foreslåede stk. 3 kan børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om de statslige tilskud til private og offentlige skoler, uddannelsesinstitutioner og andre institutioner, der er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, der supplerer eller fraviger bestemmelser i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område og regler fastsat i medfør heraf, om disse tilskud.

Der vil kunne fastsættes regler, der fx fraviger bestemmelser om statslige tilskud med hensyn til aktivitetskrav eller lignende, der ikke kan opfyldes som følge af påbud om ikke at modtage børn, elever, kursister eller deltagere på skolen eller institutionen. Særligt med hensyn til korte uddannelsesforløb, der ikke kan gennemføres, kan det bliver nødvendigt at fravige krav til den uddannelsesaktivitet, som tilskuddene er betinget af, herunder evt. helt at fravige kravet om gennemførelse af aktiviteten. Hjemlen vil således kunne anvendes til at sikre, at gældende krav for opgørelse af tilskudsberettiget aktivitet til beregning og udbetaling af ordinære tilskud til skoler, institutioner og tilbud ikke medfører uhensigtsmæssige økonomiske konsekvenser for de perioder, hvor skoler, institutioner og tilbud grundet et påbud ikke må modtage elever, kursister eller deltagere, men har gennemført nødundervisning eller haft aktiviteter, der ikke har kunnet gennemføres som fx samværsdelen af et efterskoleophold. Det vil fx kunne fastsætte, at de ordinære tilskud ydes selvom undervisning som led i nødundervisning ikke er gennemført som tilstedeværelsesundervisning, men som fjernundervisning.

Det bemærkes, at efter lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 16. maj 2019, opkræver uddannelsesinstitutioner endvidere betaling svarende til de statslige tilskud fra kommuner og andre aktører, såfremt elven, kursisten eller deltageren er omfattet af udvalgte bestemmelser i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 548 af 7. maj 2019. I disse tilfælde opkræver uddannelsesinstitutionen således kommunen eller anden aktør det beløb, som eleven, kursisten eller deltageren ellers ville have udløst i statstilskud. Ordningen omfatter bl.a. betaling for ledige borgere, der som del i beskæftigelsesindsatsen deltager i arbejdsmarkedsuddannelser for at blive opkvalificeret eller omskolet til nye jobfunktioner på arbejdsmarkedet. Kommunerne og anden aktør vil fortsat skulle yde uddannelsesinstitutionen betaling svarende til statslige tilskud selvom uddannelsesaktiviteten er berørte af COVID-19-foranstaltninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 7

Gældende lovgivning om deltagerbetaling på Børne- og Undervisningsministeriets område indeholder ikke bestemmelser om tiltag, der kan finde anvendelse, hvis sundhedsmyndighederne som led i smitteforebyggende foranstaltninger for at begrænse spredningen af COVID-19 har udstedt påbud, der for dagtilbud, skoler, uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets område, indebærer en midlertidig lukning.

Gældende lovgivning indeholder regler om deltagerbetaling på en række tilbud inden for voksen- og efteruddannelsesområdet, herunder arbejdsmarkedsuddannelser, anden erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, almen voksenuddannelse og højere forberedelseseksamen tilrettelagt som enkeltfag. Hertil kommer regler om deltagerbetaling forbundet med ophold på kostafdelinger.

Med det foreslåede § 7, 1. pkt., foreslås det, at deltagerbetaling m.v. i henhold til lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område til private og offentlige skoler, uddannelsesinstitutioner og andre institutioner, der er omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, der indebærer, at elever, kursister eller deltagere i en periode ikke kan modtage den almindelige undervisning, tilbud om kost og logi på kostafdelinger, skolehjem og lignende eller pasning i en skolefritidsordning, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 7, opkræves efter de almindelige gældende regler herom i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område, uanset at undervisningen erstattes af nødundervisning, eller at adgangen til kost og logi eller skolefritidsordningen er begrænset.

Det foreslåede vil omfatte deltagerbetaling m.v. til institutioner for forberedende grunduddannelse, institutioner for erhvervsrettet uddannelse og om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse samt fx private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser, hvor der i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område er bestemmelser om opkrævning af deltagerbetaling i forbindelse med deltagelse i undervisning, hvortil der ydes statstilskud. Det foreslåede vil endvidere omfatte kommunalbestyrelsens opkrævning af betaling efter folkeskolelovens § 50, stk. 2, af forældre til børn, der er optaget i en skolefritidsordning, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 7.

Med det foreslåede vil deltagerbetalingen m.v. for igangværende aktiviteter ikke blive berørt af foranstaltninger iværksat for at begrænse spredningen af COVID-19. Det bemærkes, at for ikke igangværende aktiviteter - fx kurser, der aflyses på institutionens foranledning som følge af COVID-19-foranstaltninger, vil det bero på de almindelig gældende regler for disse aktiviteter, hvorvidt der vil skulle ske tilbagebetaling af deltagerbetaling m.v.

Med § 7, 2. pkt., foreslås det, at deltagerbetalingen m.v. dog højst kan udgøre kommunens, skolens eller institutionens samlede udgift til den undervisning, det tilbud om kost og logi eller den skolefritidsordning deltagerbetalingen m.v. vedrører i perioden fra lovens ikrafttrædelsen til den 1. marts 2021.

Det indebærer således, at den betaling virksomheder, elever, kursister m.v. skal betale for perioden fra lovens ikrafttrædelse til den 1. marts 2021 ikke kan blive større end udgifter ved undervisningen eller tilbuddet om kost og logi i den perioden, hvor eleven eller kursisten er tilmeldt undervisningen eller tilbuddet om kost og logi i perioden.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 8

Gældende lovgivning om tilskud på Børne- og Undervisningsministeriets område indeholder ikke bestemmelser om tiltag, der kan finde anvendelse, hvis sundhedsmyndighederne som led i smitteforebyggende foranstaltninger for at begrænse spredningen af COVID-19 har udstedt påbud, der for dagtilbud, skoler, uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets område, indebærer en midlertidig lukning.

Med det foreslåede stk. 1 kan børne- og undervisningsministeren, hvis ministeren ikke finder, at virksomhed på en privat eller offentlig skole, uddannelsesinstitution og anden institution, som modtager statslige tilskud til gennemførelse af deres undervisningsaktiviteter ikke er i overensstemmelse med regler fastsat efter § 2, § 3 eller § 4, udstede påbud til skolen eller uddannelsesinstitutionen om at ændre den pågældende virksomhed.

De institutioner, der modtager statstilskud, og som der efter den foreslåede bestemmelse kan gives påbud til, er institutioner omfattet af lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 816 af 14. august 2019, lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af 14. august 2019, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 6. januar 2020, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 604 af 24. maj 2019, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 597 af 16. maj 2019, og lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 16. maj 2019 Det bemærkes, at gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, der drives af Københavns Kommune, også modtager statslige tilskud og derfor også vil være omfattet af muligheden for påbud om gennemførelsen af fx nødundervisning og af prøver og eksamener.

Påbudsmuligheden vil kunne bruges over for institutioner, der ikke gennemfører nødundervisning efter den foreslåede § 2 eller kun gøre det i meget begrænset omfang, der ikke kan anses for begrundet i institutionernes forhold, herunder fx sygemeldte lærere. Endvidere vil der kunne gives påbud til institutioner, der gennemfører nødundervisning, der efter sundhedsmyndighedernes vurdering vil kunne medføre risiko for spredningen af COVID-19. Der vil endvidere kunne gives påbud til institutioner, der ikke udsteder beviser eller gennemfører prøver og eksamener i overensstemmelse med regler fastsat i henhold til den foreslåede § 3. Der vil endvidere kunne gives påbud til institutioner, der ikke følger regler om optagelse efter den foreslåede § 4, herunder til prøvefrie fri- og privatskoler, der ikke følger regler om at give standpunktskarakterer eller anden form for bedømmelse for elever.

Det er ikke vurderet nødvendigt med hjemmel for påbud til kommunale eller regionale institutioner.

Med det foreslåede stk. 2 foreslås, at der for påbud efter stk. 1 vil gælde bestemmelser i Børne- og Undervisningsministeriets lovgivning om adgang til at tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis.

For institutioner, der ikke efterlever et påbud, vil børne- og undervisningsministeren således i henhold til bestemmelserne i lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kunne tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis tilskud. Det gælder både institutionens ordinære statslige tilskud i henhold til de nævnte love og eventuelle særlige tilskud i henhold til den foreslåede § 6.

Det bemærkes, at de almindelige bestemmelser i lovgivningen om børne- og undervisningsministerens tilsyn med institutionerne og institutionernes oplysningsforpligtelser over for børne- og undervisningsministeren også vil gælde for institutionernes aktiviteter med nødundervisning m.v. i henhold til denne lov.

Til § 9

Gældende lovgivning på Børne- og Undervisningsministeriets område indeholder generelt ikke bestemmelser om tiltag, der kan finde anvendelse, hvis sundhedsmyndighederne som led i smitteforebyggende foranstaltninger for at begrænse spredningen af COVID-19 har udstedt påbud, der for dagtilbud, skoler, uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets område, indebærer en midlertidig lukning.

Det foreslås i stk. 1, at hvis børne- og undervisningsministeren har bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan styrelsens afgørelser ikke indbringes for ministeren, jf. dog stk. 2.

Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at børne- og undervisningsministeren med henblik på en effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne kan henlægge opgaver til styrelser inden for ministeriets ressort. Forslaget vil endvidere betyde, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte, at i de tilfælde, hvor kompetencen er delegeret fra Børne- og Undervisningsministeriet til en styrelse, vil styrelsens afgørelser være den endelige administrative afgørelse, ligesom ministeriets afgørelser har været det.

Det foreslås i stk. 2, at børne- og undervisningsministeren dog fastsætte regler om, at visse typer af afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, i et nærmere bestemt omfang kan indbringes for ministeren. Det fremgår endvidere, at ministeren i den forbindelse kan fastsætte regler om adgangen til at klage og fremgangsmåden herved.

Det foreslåede stk. 2 indebærer, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om at afgørelser truffet af styrelser under Børne- og Undervisningsministeriet ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Bestemmelsen foreslås indført for at bringe lovforslaget i overensstemmelse med den almindelige lovgivningspraksis på Børne- og Undervisningsministeriets område.

Til § 10

Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås med stk. 2, at loven kan stadfæstes straks efter vedtagelsen. Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. Som følge af lovforslagets formål med at skabe hjemmel for foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med COVID-2019 findes det hensigtsmæssigt, at loven kan stadfæstes straks efter vedtagelsen, således at loven kan få virkning hurtigst muligt.

Det foreslås med stk. 3, 1. pkt., at loven ophæves den 1. marts 2021. Forslaget indebærer, at loven automatisk ophæves, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge lovens gyldighedsperiode. Det forudsættes i den forbindelse, at der forud for en eventuel videreførelse af loven skal foretages en vurdering af lovens anvendelse, effekter og konsekvenser for retssikkerheden.

De foreslåede tiltag ved lovforslaget tager sigte på at kunne håndtere den situation, der er opstået i foråret 2020 som følge af COVID-2019. Ophævelsen den 1. marts 2021 svarer til den ophævelsesbestemmelse, der er i det af Folketinget den 12. marts 2020 vedtagne lovforslag nr. L 133 om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.). Det er således hensigten, at loven alene vil skulle gælde i den periode, hvor der er iværksat foranstaltninger efter lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme for at inddæmme og forebygge udbredelsen af COVID-19. Hvis der i foråret 2021 stadig er behov for særlige foranstaltninger til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med COVID-19 vil børne- og undervisningsministeren fremsætte lovforslag med henblik på forlængelse af lovens gyldighed og om eventuel yderligere foranstaltninger, der måtte være nødvendige i den situation. Det forudsættes i den forbindelse, at der forud for en eventuel videreførelse af loven skal foretages en vurderingen af lovens anvendelse, effekter og konsekvenser for børn og unges forhold.

Det foreslås med stk. 3, 2. pkt., at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte overgangsordninger i forbindelse med lovens ophævelse. Det forudsættes, at overgangsordningen vil blive fastsat med henblik på at kunne sikre den mest smidige overgang. Det kan omfatte ordninger, hvor der som følge af ophør af en periode, hvor skolen m.v. har været helt eller delvist lukket, opstår særlige behov for fleksible løsninger, eksempelvis særlige rammer for erhvervsuddannelseselevers tilbagegang til skoleundervisning, idet omfang de i lukkeperioden i stedet for skoleundervisning har haft mulighed for at være i praktik i en virksomhed, eller prøver, eksamener, som evt. kan bliver påvirket på trods af, at der ikke længere er lukning.

Til § 11

Det følger af den foreslåede § 11, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Loven gælder ikke, fordi undervisningsområdet er overtaget af såvel Færøernes Hjemmestyre som Grønlands Selvstyre.