Bilag 1

Udvalgets spørgsmål til børne- og undervisningsministeren, finansministeren og social- og indenrigsministeren og disses svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen

Spørgsmål og svar herpå er optrykt efter ønske fra Venstre

Børne- og undervisningsministeren har besvaret spørgsmål nr. 1-94, 96-98 og104-106.

Finansministeren har besvaret spørgsmål nr. 95 og 99-101.

Social- og indenrigsministeren har besvaret spørgsmål nr. 102.

Spørgsmål 1:

"Det følger af udkast til lovforslag, at 'Endvidere indebærer lovforslaget, at der kan fastsættes regler om, at prøvefrie privat- og friskoler skal give elever, der vil ansøge om optagelse på en ungdomsuddannelse, en standpunktskarakter eller anden form for bedømmelse også selvom skolen er prøvefri'. Vil ministeren oplyse, hvorfor dette er nødvendigt? "

Svar:

Den besluttede lukning af skoler og institutioner kan betyde, at det ikke bliver muligt at gennemføre optagelsesprøver og -samtaler til ungdomsuddannelserne som normalt. Det er vigtigt for regeringen, at ingen elever hindres i deres videre uddannelse. For at sikre elever fra prøvefrie skoler mulighed for optagelse kan et alternativ til optagelsesprøve og -samtale derfor være at udstede regler om, at prøvefrie skoler skal give eleverne en afsluttende standpunktskarakter. Det skal understreges, at der ikke er truffet beslutning herom. Der er udelukkende tale om at tilvejebringe en hjemmel til at hjælpe denne gruppe af elever bedst muligt. Den konkrete model vil afhænge af, hvor længe skolelukningerne varer. Regeringen vil kun gennemføre absolut nødvendige afvigelser fra de nuværende optagelsesbestemmelser. Jeg vil orientere Folketingets partier og institutioner, hvis der bliver behov for at udstede bekendtgørelse herom.

Spørgsmål 2:

"Det følger af udkast til lovforslag, at 'Lovforslaget indeholder endvidere bestemmelser om, at børne- og undervisningsministeren skal kunne fastsætte regler om, at der på uddannelser, hvor der ikke i lovgivningen er bestemmelser om standpunktskarakterer eller lignende, skal gives sådanne for elever, kursister eller deltagere, som har været omfattet af foranstaltninger mod COVID-19. '. Vil ministeren oplyse, hvorfor dette er nødvendigt? "

Svar:

Den besluttede lukning af skoler og institutioner kan betyde, at det ikke bliver muligt at gennemføre alle prøver og eksamener. Det er vigtigt for regeringen, at ingen elever hindres i deres videre uddannelse. Det kan fx på uddannelsen til hf-eksamen blive nødvendigt at afgive standspunktskarakterer, som kan ophøjes til prøvekarakterer, for at disse elever kan få en eksamen, som kan anvendes til optagelse på videregående uddannelser. Det skal understreges, at der ikke er truffet beslutning herom. Der er udelukkende tale om at tilvejebringe en hjemmel til at hjælpe denne gruppe af elever bedst muligt. Den konkrete model vil afhænge af, hvor længe skolelukningerne varer. Regeringen vil kun gennemføre absolut nødvendige afvigelser fra de nuværende optagelsesbestemmelser. Jeg vil orientere Folketingets partier og institutioner, hvis der bliver behov for at udstede bekendtgørelse herom.

Spørgsmål 3:

"Det følger af udkast til bekendtgørelse om lukning og nødpasning, at 'børn i målgruppen for et obligatorisk tilbud om sprogstimulering og obligatorisk læringstilbud, såfremt de har særlige behov, fortsat skal modtage disse tilbud trods påbud om lukning af tilbuddet i øvrigt. Vil ministeren oplyse, om dette indebærer, at de pågældende børn skal modtage det obligatoriske sprogstimuleringstilbud og møde op i det obligatoriske læringstilbud selv på nuværende tidspunkt og set i lyset af COVID-19? "

Svar:

Det er lederen af dagtilbuddet, der træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne om undtagelse fra lukning er opfyldte, herunder om et barn, der modtager sprogstimulering og obligatorisk læringstilbud efter dagtilbudsloven, har særlige behov og fortsat skal have tilbuddet. Styrelsen for Patientsikkerhed kan begrænse eller ophæve lederens beslutning.

Det er kommunen, der er ansvarlig for at tilrettelægge tilbuddene under hensyn til kravene til hhv. indholdet i de obligatoriske tilbud samt reduktion af og forebyggelse af smitte i forhold til COVID-19. Tilbuddet behøver således ikke at være placeret samme sted som normalt, hvis kommunen har vurderet, at andre løsninger er mere hensigtsmæssige.

Spørgsmål 4:

"Vil ministeren oplyse, hvorfor der er lagt op til, at loven skal gælde frem til 1. marts 2021, herunder oplyse om ikke det er tilstrækkeligt, at loven kun gælder frem til 1. september 2020? "

Svar:

Den automatiske ophævelse den 1. marts 2021 svarer til bestemmelsen herom i epidemiloven. Der kan endvidere henvises til sundheds- og ældreministerens besvarelse af spørgsmål 2 til lovforslag nr. 133 - Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), hvoraf det fremgår, at det er vigtigt, at epidemilovens bestemmelser kan anvendes i hele COVID-19 udbuddet. Det fremgår videre, at der desværre er en sandsynlighed for, at COVID-19 kan blusse op igen i efterår/vinter 2020. Det kan derudover tilføjes, at der også efter, at skoler og uddannelsesinstitutioner er genåbnet kan blive behov for særforanstaltninger.

Spørgsmål 5:

"Set i lyset af, at den fortsatte betaling for ydelser (børnepasning), som forældrene ikke får, kan blive vanskelig, vil ministeren da oplyse, om der kan tages højde for det i lovforslaget? "

Svar:

Regeringen forventer, at den aktuelle krise som følge af COVID-19 vil have betydelige samfundsøkonomiske konsekvenser og medføre offentlige merudgifter, herunder til at støtte dansk økonomi, danske lønmodtagere og danske virksomheder.

Det er vigtigt at understrege, at dagtilbud og skoler stadig skal stå for nødpasning. Medarbejderne har fortsat deres job, og som udgangspunkt sparer kommunerne ikke lønudgifter.

Regeringen har i den aktuelle situation og af hensyn til samfundsøkonomien valgt, at forældrene fortsat skal betalt for dagtilbud.

Spørgsmål 6:

"Vil ministeren oplyse, hvorfor man ikke skal rapportere fravær til kommunen, som man gør normalt, idet der henvises til udkast til bekendtgørelse om nødundervisning? "

Svar:

Med udkast til lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med COVID-19 lægges der op til, at de almindelige regler om fravær fra undervisningen tilpasses forholdene i perioden med nødundervisning. For folkeskolen kan der fx fastsættes regler om, at fravær fra nødundervisningen ikke registreres og indberettes. Det foreslåede vil ikke indebære, at der ændres på skolernes forpligtelse til at føre tilsyn med, at eleverne deltager i nødundervisningen og at følge op over for elever med særligt behov herfor, herunder elever med faglige udfordringer, eller hvor forholdene i hjemmet tilsiger det.

Elever skal deltage i nødundervisning som i enhver anden undervisning. Elever og kurister, der ikke deltager aktivt i tilbudt nødundervisning vil kunne blive anset for at have fravær. Skolen skal registrere elevers, kursisters og deltageres manglende aktive deltagelse i den nødundervisning, som de har pligt til at deltage. Registreringen tilrettelægger skolen og institutionen selv.

Ifølge udkast til bekendtgørelse om nødundervisning skal skolen registrere elevernes manglende aktive deltagelse i den nødundervisning, som de har pligt til at deltage i.

Det er op til den enkelte skole at tilrettelægge fraværsregistreringen, idet der her tages hensyn til behovet for, at eleverne, kursisterne og deltagerne under den ekstraordinære situation opfylder deres pligt til at deltage aktivt i nødundervisningen, navnlig elever m.v., der i denne situation er særligt udsatte. Dette vil medføre, at der vil være forskel på, hvordan den enkelte skole registrerer fravær i praksis. Det vurderes på den baggrund og i lyset af de helt ekstraordinære omstændigheder ikke som hensigtsmæssigt, at kommunen anvender denne registrering som grundlag for fx at træffe afgørelse om bortfald af børne- og ungeydelse.

Spørgsmål 7:

"Vil ministeren oplyse, om der kan gives mulighed for at etablere erstatningsundervisning, hvis f.eks. karantænen kommer til at vare kortere tid, idet det kan blive problematisk for eleverne ikke at modtage erstatningsundervisning, jf. udkast til bekendtgørelse om nødundervisning? "

Svar:

Der henvises til svar på spørgsmål 74 stillet af udvalget i brev af 17. marts 2020 efter ønske fra Mai Mercado (KF).

Spørgsmål 8:

"Vil ministeren oplyse, hvad der forstås ved 'praktisk orienteret undervisning', som ifølge udkast til bekendtgørelse om nødundervisning godt kan gennemføres, og vil ministeren give nogle eksempler på, hvad det er, som både er så nødvendigt og samtidigt sikkert at gennemføre i forhold til smitterisikoen? "

Svar:

Det vil formentlig kun være i ganske særlige tilfælde, at institutionen eller skolen kan gennemføre praktisk orienteret undervisning på uddannelsesstedet. Der vil typisk være tale om at tilgodese hensynet til optagelse til videre uddannelse.

En gennemførelse af undervisningen på institutionen eller skolen forudsætter, at det kan ske inden for de rammer, der udstedes efter epidemiloven, og under iagttagelse af retningslinjer om forebyggelse af risiko for smittespredning, som måtte være fastsat af sundhedsmyndighederne.

Helt konkret kan der være tale om dele af et hold af elever, der i eksamensprojektet i teknikfag på htx får mulighed for at udarbejde et produkt på skolens værksted. Der kan være en lærer tilstede, der på behørig afstand kan vejlede eleverne i at udarbejde projekterne samt stå for sikkerheden i værkstedet. Et andet eksempel kan være en elev, der i sin SRP får mulighed for at udarbejde et forsøg i skolens naturfagslokale, hvor der er en lærer tilstede, der på afstand kan vejlede eleven i at håndtere udstyret korrekt og stå for sikkerheden.

Spørgsmål 9:

"I udkast til lovforslag fra den 15 marts 2020 er der i bemærkningerne, punkt 3, side 16 en vurdering af den særlige risiko for tab hos AMU udbyderne, da planlagte kurser er i særlig risiko for at måtte aflyses under den midlertidige lukning. Med henvisning hertil lægges der op til at give bemyndigelse til at yde særlige tilskud for kurser, der må aflyses. Vil ministeren oplyse, om det ikke vil være rimeligt at udvide bemyndigelsen til at give særlige tilskud, såfremt efterspørgslen efter AMU kurser går drastisk ned i den aktuelle situation i betragtning af, at aktiviteten på AMU centrene i høj grad består af kurser, der med kort varsel efterspørges af arbejdsgivere m.fl.? "

Svar:

Udgangspunktet er, at der skal tilbydes nødundervisning - også for AMU. Det bemærkes i den forbindelse, at en betydelig andel af AMU-aktiviteten består af teoretiske kurser, herunder teoretiske kurser med øvelser.

Der vil dog være kurser, der ikke kan gennemføres. Derfor agter regeringen at kompensere udbyderne af AMU ved, at de vil få udbetalt taxametertilskud for alt undervisning baseret på tilmeldinger pr. 13. marts 2020, også selvom kurserne må aflyses, fordi det ikke kan afholdes som nødundervisning.

Hjemlen til at yde særtilskud kan rumme mange af de forskellige behov, der måtte opstå. Det skal dog understreges, at der endnu ikke er truffet beslutning om særtilskud. Der er alene tilvejebragt en hjemmel hertil. Der vil skulle forelægges et aktstykke for Finansudvalget, såfremt hjemlen skal bringes i anvendelse.

Hertil kommer, at ministeriet allerede har en hjemmel til at yde økonomisk bistand med kort reaktionstid, såfremt en uddannelsesinstitution kommer i en særlig vanskelig økonomisk situation.

Spørgsmål 10:

"Vil ministeren oplyse hvilke målgrupper og skoletilbud, der som udgangspunkt er omfattet af undtagelsesbestemmelsen, idet der henvises til § 2 i bekendtgørelsesudkast om nødpasning, hvor det fremgår, at 'En lukning efter § 1 omfatter ikke 1) Børn og unge, hvis dette er begrundet i barnets eller den unges helt særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder begrundet i forholdene i hjemmet. '? "

Svar:

Efter bekendtgørelsesudkastets § 2, stk. 1, nr. 1, omfatter en lukning ikke børn og unge, hvis dette er begrundet i barnets eller den unges helt særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder begrundet i forholdene i hjemmet.

Lukningen og dermed undtagelserne hertil omfatter således alle de tilbud mv., der fremgår af bekendtgørelsesudkastets § 1, stk. 1, dvs. private og offentlige dagtilbud, skoler, uddannelsesinstitutioner og obligatoriske tilbud samt andre institutioner og pasningsordninger på Børne- og Undervisningsministeriets område.

Den beskrevne gruppe af børn og unge, som ikke vil være omfattet af en lukning, er de børn og unge, som har helt særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder begrundet i forholdene i hjemmet. Det kan fx være børn og unge med psykiske udfordringer eller handicap eller store sociale problemer i hjemmet, hvor det vil være til skade for barnet eller den unge, at de sendes hjem. En række børn og unge, som ikke har omfattende sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder begrundet i forholdene i hjemmet, vil i stedet vil kunne tilbydes nødpasning.

Det er med andre ord ikke tilbuddets karakter men børnenes behov, der er afgørende for, hvorvidt de skal tilbydes pasning. Det vil bero på en konkret og individuel vurdering af det enkelte barn eller unge, om de er omfattet af den pågældende undtagelsesbestemmelse i bekendtgørelsesudkastets § 2, stk. 1, nr. 1.

Spørgsmål 11:

"Vil ministeren oplyse, hvordan det sikres, at elever indskrevet på FGU, STU, ASF-HF og lignende tilbud modtager den nødvendige støtte til at videreføre deres uddannelsesforløb med den nødvendige mængde kontakt til deres lærere, herunder oplyse, om de vil være omfattet af undtagelsesbestemmelsen, jf. § 2 i udkast til bekendtgørelse om nødpasning? "

Svar:

Uddannelsesområderne FGU, STU og ASF-HF er ikke, ligesom TAMU er det, generelt undtaget fra lukning. Elever på disse uddannelser vil dog kunne undtages for lukning, når dette er begrundet i deres sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov. Elever, der undtages fra lukning, vil derfor skulle modtage almindelig undervisning, og elever, der er omfattet af lukning, vil skulle tilbydes nødundervisning. Det vil blive et krav, at nødundervisningen skal tilrettelægges med særligt fokus på elever med særlige støttebehov, herunder STU-elever eller andre elever, hvis udvikling kræver en særlig støtte. Det fremgår herunder af udkast til nødundervisningsbekendtgørelsen, at skolen gennem daglig kontakt skal sikre sig, at der gives ekstra støtte til børn og unge, som ikke får eller ikke kan forventes at få den nødvendige støtte i hjemmet til undervisning.

Spørgsmål 12:

"Vil ministeren oplyse, om det er den enkelte uddannelsesinstitution, som selv træffer beslutning om, hvorvidt de vil opkræve betaling eller ej (fortsat deltagerbetaling) for kurser, uddannelsesaktiviteter, kostskoler m.v., idet der henvises til pkt. 2.5.3, side 15 i udkast til lovforslag af den 15. marts 2020? "

Svar:

Bestemmelsen og punktet, der henvises til, er siden udsendelsen af udkastet til lovforslaget blevet ændret. I det fremsatte lovforslag fremgår det af pkt. 2.4.1 i bemærkningerne, at uddannelsesinstitutioner, der opkræver deltagerbetaling reguleret i Børne- og Undervisningsministeriets lovgivning, skal opkræve deltagerbetaling efter de gældende love og bekendtgørelser på de enkelte områder.

Spørgsmål 13:

"Vil ministeren redegøre for, hvordan folkeskolens afgangseksamen foreslås afholdt, hvis nedlukningen pga. COVID-19 strækker sig helt frem til sommer? "

Svar:

Med lovforslaget får børne- og undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om gennemførelse af prøver og eksamener for blandt andet folkeskolen. Det bliver i den forbindelse muligt at supplere eller fravige bestemmelser i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område og regler fastsat i medfør heraf. Det gælder fx adgangen til at indstille sig til prøver, om prøvedatoer, om tidspunktet for aflæggelse af prøverne, om ophøjelse af standpunktskarakterer eller lignende til prøvekarakterer og om antallet af prøver, som indgår i eksamen eller om aflysning eller udskydelse af prøver, idet der i denne henseende tages størst muligt hensyn til, at sådanne tiltag ikke giver elever, kursister eller deltagere ringere vilkår, end de ville have haft i det almindelige forløb.

Det er på nuværende tidspunkt meldt ud, at folkeskolerne skal holdes lukkede i to uger fra den 16. marts 2020. Lukningen strækker sig derfor ikke på nuværende tidspunkt ind i perioden for afholdelse af folkeskolens afgangsprøver. Skulle det ændre sig, vil Børne- og Undervisningsministeriet sikre en løsning, så alle elever kan få deres eksamen og dermed grundlaget for videre uddannelse.

Jeg vil orientere Folketingets partier og institutioner, hvis der bliver behov for at udstede bekendtgørelse herom.

Spørgsmål 14:

"Vil ministeren redegøre for, om og hvordan tilbagebetalingen af forældrebetalingen foregik i forbindelse med i forbindelse med lærerlockouten i 2013? "

Svar:

Den lockout, der blev iværksat den 1. april 2013, omfattede ikke pædagoger, og skolernes skolefritidsordninger havde derfor åbent som normalt. Børne- og Undervisningsministeriet er ikke bekendt med, at der skulle være sket tilbagebetaling af forældrebetalingen til skolefritidsordningerne efter lockouten i 2013.

For så vidt angår tilbagebetaling af forældrebetaling på fri- og privatskoler var det op til den enkelte skoles bestyrelse at tage stilling til eventuel reduceret betaling eller tilbagebetaling af forældrebetaling under lockouten. Børne- og Undervisningsministeriet er ikke bekendt med, om fri- og privatskolerne reducerede eller tilbagebetalte forældrebetalingen i forbindelse med lockouten.

Det skal også bemærkes, at den situation, vi nu står i, af flere årsager ikke er sammenlignelig med en lockoutsituation. I forbindelse med en lockout af eksempelvis det pædagogiske personale, skal der bl.a. ikke udbetales løn til personalet. Dermed vil kommunernes udgifter til fx dagtilbud og skolefritidsordninger falde betragteligt. I forbindelse med nedlukningerne som følge af de foranstaltninger, der iværksættes efter den netop vedtagne epidemilov, bliver personalet sendt hjem for at arbejde med løn, og nogle er fortsat på arbejde i dagtilbuddene for at varetage nødpasning. Dermed opretholdes en betydelig del af kommunernes udgifter til tilbuddene, og der er stadig tilbud der er åbne.

Spørgsmål 15:

"Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringen finder det rimeligt, at forældrene, også ud over de netop to ugers udmeldte lukning af landets daginstitutioner, fortsat skal betale forældrebetaling for pasning, uden de får noget retur for betalingen? Spørgsmålet skal ses i lyset af, at familiernes økonomi mange steder allerede er pressede pga. COVID-19-situationen, hvor nogle forældre mister deres arbejde, deres virksomhed går konkurs, eller de som selvstændige pludselig står uden et indtægtsgrundlag. "

Svar:

Der henvises til svaret på L 140, spørgsmål 5.

Spørgsmål 16:

"Vil ministeren i detaljer redegøre for, hvordan ministeren definerer grænserne for, hvem der er berettiget til nødpasning, herunder, ¬

a) hvordan det vurderes, om de pågældende børn har særlige behov, der kræver faglig pasning, sprogstimulering såvel som andre elementer, der indgår i det obligatoriske læringstilbud for 1-årige børn i udsatte boligområder, ¬b) om der er forskel på børn, hvis forældre varetager kritiske funktioner i henholdsvis det offentlige eller private, og om man betragter ikke-hjemsendte i den private sektor for værende (samfunds)kritisk-varetagende stillinger? "

Svar:

Kommunerne vurderer, hvorvidt et barn har særlige behov, der kræver faglig pasning, sprogstimulering såvel som andre elementer, der indgår i det obligatoriske læringstilbud for 1-årige børn i udsatte boligområder.

Det følger af §5 stk. 2 i bekendtgørelsen om lukning og nødpasning, at det er kommunerne som fastsætter rammerne for nødpasningen, herunder for kriterier for udvælgelse af børn og unge, der tilbydes nødpasning. Det er således kommunerne, der lokalt og med udgangspunkt i de overordnede retningslinjer udarbejder de mere detaljerede kriterier for nødpasningen.

Det kan i øvrigt bemærkes, at de generelle forvaltningsmæssige regler gælder, hvorfor eksempelvis den konkrete vurdering skal foretages individuelt.

Børne- og Undervisningsministeriet er i dialog med KL i forhold til den allerede etablerede nødpasning, og hvordan kommunerne administrerer disse regler.

For hvad angår spørgsmål b) kan det slås fast, at der ikke skelnes til, om forældrene har beskæftigelse i den private eller offentlige sektor. Der findes i begge sektorer jobfunktioner, som er samfundskritiske, ligesom der findes medarbejdere som arbejder i virksomhed, som ikke er lukket (fx en fødevarevirksomhed), som har brug for at få passet deres børn. Disse vil være omfattet af nødpasning, såfremt de ikke kan finde anden pasning.

Spørgsmål 17:

"Vil ministeren redegøre for, hvordan det sikres, at de grupper, som kommunerne samler børnene i i forbindelse med nødpasningen, ikke indebærer et større antal børn, som dermed risikerer at udgøre en smitterisiko, og vil ministeren endvidere redegøre for, hvordan pasningen organiseres, så den lever op til Sundhedsstyrelsen anbefalinger om, at børn "gerne må have legeaftaler, men skal udgå at samles mange på et børneværelse", og hvordan en stue i en vuggestue og/ eller børnehave adskiller sig fra et "børneværelse"? "

Svar:

Det er afgørende at kommunerne og de enkelte dagtilbud sikrer, at der tages alle forholdsregler mod smittespredning. Et vigtigt element heri er, at der skal være god plads til børnene.

Der skal altid tages udgangspunkt i de nyeste og mest opdaterede anbefalinger fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

De foreløbige opgørelser foretaget af KL giver et samlet indtryk af, at der i de etablerede nødpasningsordninger indtil videre er gode forudsætninger for at følge anbefalingerne og skabe trygge rammer for børnene. Børne- og Undervisningsministeriet følger dette tæt.

Spørgsmål 18:

"Vil ministeren redegøre for, hvad det koster at tilbagebetale forældrene de penge, de har indbetalt i forældrebetaling? Beløbet bedes både opgjort som et samlet beløb for forældrebetalingen samt med information om, hvad de administrative byrder forbundet med tilbagebetalingen vil løbe op i"

Svar:

Forældrebetaling til SFO, klubtilbud og fritidshjem skønnes med væsentlig usikkerhed at udgøre 11 mio. kr. dagligt og 55 mio. kr. pr. uge.

For de kommunale dagtilbud skønnes forældrebetalingen at udgøre 21 mio. kr. dagligt og 106 mio. kr. pr. uge.

Herudover skønnes forældrebetalingen i private dagtilbudsinstitutioner at udgøre 2 mio. kr. dagligt og 11 mio. kr. pr. uge.

Udgiftsskønnene er baseret på nettoomkostningerne til forældrebetaling, hvor fripladser og søskendetilbud er fratrukket. Der er i alle tilfælde anvendt regnskabsoplysninger fra 2018. For dagtilbud er det forudsat, at forældrebetalingen skal deles med antal arbejdsdage i 2020. Det kan variere, da nogle kommuner har betalingsfrie måneder, mens andre ikke har. Beregningen tager således ikke højde for kommuner, som har besluttet at lukke alle dagtilbud i fx sommerferien.

For SFO, klubtilbud og fritidshjem er det forudsat, at forældrebetalingen skal deles med antal skoledage årligt (200 dage årligt).

Sluttelig bemærkes, at forældrebetalingen til private daginstitutioner ikke fremgår af de kommunale regnskaber mv. Derfor forudsættes det, at udgifterne til dækning af forældrebetalingen i privatinstitutioner opjusteres med ca. 10 pct., svarende til andelen af de budgetterede antal børn i privatinstitutioner.

Det bemærkes overordnet set, at udgiftsskønnene er behæftede med væsentlig usikkerhed. Den daglige udgift ved tilbagebetaling til forældre skal således ses som et udtryk for størrelsesordenen på udgiften på et sådant forslag og i mindre grad en konkret udgiftsvurdering.

De administrative byrder forbundet med tilbagebetalingen vil afhænge af den konkrete løsning, og kan derfor ikke opgøres på nuværende tidspunkt.

Spørgsmål 19:

"Vil ministeren redegøre for og oversende de refleksioner og/eller input m.v., som ministeren forventes at have modtaget fra aktører på hhv. børne- og undervisningsområdet set i lyset af, at der ikke har været tid til en ekstern høring af lovforslaget? "

Svar:

Der er vedlagt et skema med en oversigt over bemærkninger fra organisationer på børne- og undervisningsområdet.

Organisationerne fik udkastet søndag den 15. marts 2020. Der har ikke været tale om en formel høring, hvorfor organisationernes tilbagemeldinger skal tages med det forbehold.

Skemaet kan ses her: www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L140/spm/19/svar/1643444/2164828.pdf

Spørgsmål 20:

"Vil ministeren redegøre for, om § 8, stk. 2, jf. udkast af 15. marts 2020, også vil kunne finde anvendelse for institutioner og skoler, der ikke sikrer nødundervisning af tilstrækkelig høj kvalitet? "

Svar:

Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 8, stk. 1, i L 140, at børne- og undervisningsministeren kan give en institution påbud bl.a. "over for institutioner, der ikke gennemfører nødundervisning efter den foreslåede § 2 eller kun gøre det i meget begrænset omfang, der ikke kan anses for begrundet i institutionernes forhold, herunder fx sygemeldte lærere. "

Muligheden for tilskudssanktioner i § 8, stk. 2, gælder for tilfælde, hvor der er udstedt påbud efter § 8, stk. 1. Tilskudssanktioner kan dermed anvendes over for institutioner, som ikke efterlever påbud om i videre omfang at gennemføres nødundervisning.

Spørgsmål 21:

"Vil ministeren redegøre for, hvem der fører tilsyn med kvaliteten af nødundervisningen? "

Svar:

Der ændres med det fremsatte lovforslag ikke i de almindelige bestemmelser i lovgivningen om børne- og undervisningsministerens tilsyn med skolernes og institutioners undervisning.

I perioden, hvor skoler og institutioner er lukket, er det ikke muligt at gennemføre fysiske tilsynsbesøg. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) forholder sig til alle konkrete henvendelser fra fx forældre eller lærere vedr. problemer med undervisningens kvalitet. Grundet lukningen af skoler og institutioner vil det dog i denne periode udelukkende være muligt at gennemføre skriftlig tilsyn ved begrundet mistanke.

I fremtidige tilsyn vil STUK naturligvis tage hensyn til den særlige situation, som tiltagene for at bekæmpe COVID-19 har skabt, og at det i en periode kun har været nødundervisning, som skolerne og institutionerne har haft mulighed for at give elever, kursister m.m.

Spørgsmål 22:

"Vil ministeren redegøre for, hvor meget egenbetalingen/ forældrebetalingen er på hhv. de frie grundskoler og på landets efterskoler? Tallene bedes opgjort på månedsbasis."

Svar:

Den estimerede egenbetaling/forældrebetaling på henholdsvis frie grundskoler og efterskoler er opgjort i nedenstående tabel 1 og udgør tilsammen 364,9 mio. kr. per måned.

Forældrebetalingen på de frie grundskoler omfatter betaling for skoledelen, betaling for skolefritidsordning (SFO) og opholdsbetaling for ophold på kostafdelinger.

Egenbetalingen/forældrebetalingen på både frie grundskoler og efterskoler er opgjort netto, dvs. eksklusiv staten tilskud til nedsættelse af egenbetalingen - herunder tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen for skoledelen og skolefritidsordninger (SFO), samt opholdsbetaling på kostafdelinger til elever på frie grundskoler og den statslige elevstøtte til efterskolelever. Opgørelsen er således et estimatet for, hvor meget der endeligt betales i egenbetaling/forældrebetaling, når statens tilskud i form af elevstøtten mv. er fratrukket.

Tabel kan ses her: www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L140/spm/22/svar/1643388/2164707.pdf

Spørgsmål 23:

"Vil ministeren redegøre for, om man er kvalificeret til nødpasning af børn, hvis man som forældrepar eller eneforsørger begge varetager væsentlige/kritiske jobfunktioner i det private, hvor der ikke kan arbejdes hjemmefra? "

Svar:

Ja, det er man. Jeg henviser til mit svar på L 140, spørgsmål 16.

Spørgsmål 24:

"Vil ministeren redegøre for, hvorfor lovforslaget ikke som L 133 har en revisionsbestemmelse i NOV I, når lovforslaget ellers henviser til L 133 som begrundelse for den fastsatte solnedgangsklausul? "

Svar:

Som oplyst på samråd i Børne- og Undervisningsudvalget i dag vil jeg i november 2020 fremsætte forslag til revision af lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med COVID-19, såfremt det viser sig nødvendigt at revidere lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf. det af sundheds- og ældreministeren fremsatte lovforslag nr. L 133.

Spørgsmål 25:

"Vil ministeren redegøre for begrebet "nødundervisning" i relation til elevernes normale ret til at få erstatningsundervisning, herunder hvordan den enkelte elev er stillet, såfremt nødundervisningen ikke har haft et omfang, der lever op til folkeskolelovens krav? "

Svar:

Nødundervisningen erstatter den normale undervisning og skal være i overensstemmelse med uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og målene for den pågældende aktivitet. Nødundervisningen kan blandt andet omfatte fjernundervisning og virtuel undervisning.

Regeringen anerkender, at der er tale om en helt ekstraordinær situation, og det forventes derfor ikke, at skolerne kan indfri samme ambitionsniveau til nødundervisningen som der er til den almindelige undervisning.

Kommuner og uddannelsesinstitutioner pålægges som udgangspunkt ikke at give erstatningsundervisning, da eleverne i videst muligt omfang skal modtage nødundervisning. I de tilfælde, hvor nødundervisning ikke kan gennemføres svarende til det ellers forudsatte timetal i folkeskolen, vil Børne- og Undervisningsministeriet med lovforslaget have beføjelse til at nedregulere minimumstimetallet for den givne fagrække. Det fremgår af udkastet til bekendtgørelsen om nødundervisning m.v., at skolens leder vil skulle vurdere, om der i helt særlige tilfælde/for særlige målgrupper vil være behov for at give erstatningsundervisning, jf. folkeskolelovens § 3 a. Dette forudsættes i givet fald at ske inden for kommunernes eksisterende rammer.

Spørgsmål 26:

"Vil ministeren redegøre for, hvordan lovforslaget skal forstås fsva. betaling til frie grundskoler, efterskoler samt andre taxameterstyrede skoler, der jo ikke med nedlukningen af deres aktivitet fortsat vil kunne dokumentere samme aktivitetsniveau? "

Svar:

Institutionerne vil modtage statslige tilskud som normalt i den periode, hvor de ikke må modtage børn, elever, kursister eller deltagere, hvis de almindelige tilskudsbetingelser er opfyldt.

Med bemyndigelserne i den foreslåede § 6, stk. 3 etableres hjemmel til, at børne- og undervisningsministeren nærmere kan fastlægge, hvilken eksisterende hjemler der skal fraviges eller suppleres for at sikre dette, og der vil blive udarbejdet vejledning til, hvordan skolerne og institutionerne skal opgøre deres aktivitet.

Spørgsmål 27:

"I relation til nedlukningen som følge af L 133 vil ministeren da redegøre for, hvordan AMU-centrene vil blive kompenseret? Dette, da såvel IDV, som de løbende AMU-hold, ikke længere fyldes op og skolerne jo dermed både taber indtægter fra private hold samt fra den løbende AMU-aktivitet, og derfor, modsat andre institutioner, vil stå helt uden indtægt, da der ikke på samme måde er tale om et fast elevtaxameter. "

Svar:

AMU-centrene og de øvrige AMU-udbydere skal ligesom den resterende undervisningssektor, så vidt overhovedet muligt, tilbyde nødundervisning i nedlukningsperioden, fx via teoretisk undervisning som fjernundervisning og hjemmeopgaver. Det bemærkes hertil, at en betydelig andel af AMU-aktiviteten består af teoretiske kurser, herunder teoretiske kurser med øvelser. AMU afholdt som nødundervisning vil udløse fuldt taxametertilskud.

I de tilfælde hvor det ikke er muligt at afholde AMU som nødundervisning, vil regeringen kompensere AMU-udbyderne ved at udbetale taxametertilskud for den aktivitet, som var planlagt til at skulle afholdes i de to uger - også selv om den aflyses, fordi det ikke kan afholdes som nødundervisning. Tilskudsgrundlaget vil være antallet af tilmeldte kursister pr. 13. marts 2020.

Der er ikke planlagt særskilte initiativer for så vidt angår AMU-udbydernes indtægtsdækkede virksomhed (IDV). IDV-aktivitet er ikke offentligt finansierede undervisningsaktiviteter og foregår på rene markedsvilkår.

Spørgsmål 28:

"Vil ministeren redegøre for, hvorfor det netop er ved 9 år, at aldersgrænsen for nødpasning er sat? "

Svar:

Aldersgrænsen for nødpasning er sat ved 9 år, da det er den typiske alder for elever, der går på det sidste klassetrin i indskolingen (3. klasse) og som derfor typisk vil blive passet i en skolefritidsordning.

Nødpasning begrundet i særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder forhold i hjemmet, gælder også for børn og unge over 9 år.

Spørgsmål 29:

Vil ministeren redegøre for, hvad tilskuddene til hhv. frie grundskoler, efterskoler, gymnasier (fordelt på STX, HTX og HHX), erhvervsskoler (herunder EUX), frie fagskoler, AMU m.v. vil beløbe sig i for de kommende to uger, jf. § 6 i det fremsendte lovudkast af 15. marts 2020?

Svar:

Det samlede tilskud til to ugers undervisning på tværs af de forskellige uddannelsesområder fremgår af tabel 1 nedenfor. Grundtilskud mv. indgår ikke. Der er taget udgangspunkt i, at et år har i alt 40 undervisningsuger. Det skal understreges, at der er tale om et beregningsteknisk skøn baseret på bevillinger og aktivitetsprognoser på finansloven for 2020. Det endelige tilskud vil afhænge af den faktiske aktivitet. Det bemærkes i forlængelse heraf, at regeringen vil sikre, at institutionerne kan modtage statstilskud som normalt i perioden berørt af de midlertidige foranstaltninger.

Spørgsmål 30:

"Vil ministeren garantere, at ministeren ikke vil anvende § 6, stk. 2 og stk. 3 til at fastsætte tilskud, der er lavere end det, institutionerne får udbetalt i dag, og hvis nej, vil ministeren da begrunde dette? "

Svar:

Bemyndigelserne i den foreslåede § 6, stk. 3 har til hensigt at sikre, at institutionerne får statstilskud som normalt for perioden med nødundervisning. Institutionerne vil som udgangspunkt modtage de ordinære statslige tilskud også i den periode, hvor de ikke må modtage børn, elever, kursister eller deltagere, hvis de almindelige tilskudsbetingelser er opfyldt.

Der kan som følge af de omlægninger, der sker som led i smitteforebyggende foranstaltninger for at begrænse spredningen af COVID-19, være tilskudsbetingelser m.v. i lovgivningen, der må afviges eller supperes for, at de ikke skal betyde, at institutionerne ikke opfylder tilskudsbetingelserne.

Spørgsmål 31:

Vil ministeren redegøre for, hvad der med § 7 i lovudkastet af 15. marts 2020 vil blive opkrævet af samlet betaling fra forældrene eller kursisterne på de forskellige typer af institutioner?

Svar:

Bestemmelsen der henvises til er siden udsendelsen af udkast til lovforslaget blev ændret. I det fremsatte lovforslag fremgår det, at uddannelsesinstitutioner, der opkræver deltagerbetaling reguleret i Børne- og Undervisningsministeriets lovgivning, skal opkræve deltagerbetaling efter de gældende love og bekendtgørelser på de enkelte områder. Det gælder en række tilbud inden for voksen- og efteruddannelsesområdet, herunder arbejdsmarkedsuddannelser, anden erhvervsrettet voksen-og efteruddannelse, almen voksenuddannelse og højere forberedelseseksamen tilrettelagt som enkeltfag. Hertil kommer deltagerbetaling forbundet med ophold på kostafdelinger under ungdoms- og voksenuddannelser.

Tabel 1 viser et beregningsteknisk skøn for den forventede deltagerbetaling i uge 12 og 13 i 2020. Det bemærkes, at skønnet er hæftet med usikkerhed. Fsva. beregningen af deltagerbetalingen på avu og hf-enkeltfag er der taget udgangspunkt i prognosen for det samlede antal påbegyndte kurser i 1. kvartal 2020. Det er antaget, at deltagerbetalingen fordeles jævnt på tværs af uger. I praksis betaler kursister dog typisk for kurset i forbindelse med tilmeldingen. Derfor vil de fleste kursister på dette tidspunkt allerede have betalt for de kurser, de er i gang med.

Det har ikke været muligt at beregne et skøn for deltagerbetalingen til kostafdelinger tilknyttet de almene gymnasier, da gymnasierne selv fastsætter deltagerbetalingen.

Tabel kan ses her: www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L140/spm/31/svar/1643387/2164705.pdf

Spørgsmål 32:

"Vil ministeren uddybe de overvejelser, ministeriet har lagt til grund for på hjemmesiden at oplyse, at for en "yderligere håndsrækning til skolerne, arbejdes der på at kunne udskyde fristen for årsrapporterne, som organisationerne har bedt om", og vil ministeren endvidere oplyse, hvori lovudkast og/eller udkast til bekendtgørelser fra 15. marts 2020 dette konkret oplyses? "

Svar:

Fristen for årsrapporterne skydes fra den 8. april til den 22. april 2020 for institutioner for forberedende grunduddannelser, almene gymnasier, institutioner for erhvervsrettede uddannelser og voksenuddannelsescentre. Fristen for årsrapporterne skydes fra den 30. april til 14. maj for frie grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og private gymnasier.

Til grund for udskydelse af frist for indsendelse af årsrapporter ligger de tilkendegivelser, som lederforeninger har givet i dialogen om håndtering af COVID-19. Herunder lægges navnlig udfordringer vedr. afholdelse af bestyrelsesmøder og generalforsamlinger i forbindelse med den midlertidige lukning af skolerne og institutionerne til grund.

Udskydelsen af fristen kræver ikke lovændring og er derfor ikke medtaget i lovudkast og bekendtgørelse.

Spørgsmål 33:

"Er ministeren villig til at finde en kompensationsmulighed til efterskoler, så forældre, hvis børn er hjemme fra efterskole grundet COVID-19, ikke skal betale 'dobbelt' for barnets kost og logi derhjemme også? "

Svar:

Deltagerbetaling for undervisning og kostophold på efterskoler er et privatretligt anliggende mellem skolen og eleven eller elevens forældre. Ud over en minimumsbetaling per uge, er der ikke yderligere krav i Børne- og Undervisningsministeriets lovgivning. Efterskolerne kan vælge at nedsætte deltagerbetalingen modsvarende eventuelle mindreudgifter til fx kost.

Såfremt eleverne fortsat er tilmeldt skolen, og der ydes forældrebetaling svarende til mindstekravet, fortsætter det statslige taxametertilskud til skolen.

Spørgsmål 34:

"Vil ministeren redegøre for, hvorledes den opsøgende indsats, nævnt i § 1, stk. 3, i lovudkast fra den 15. marts 2020 kommer til at ske mhp. at sikre, at barnet deltager i nødpasning? "

Svar:

Der er ikke fastsat formkrav for den opsøgende indsats. Det er en kommunal vurdering.

Formålet med den opsøgende indsats er, at kommunen skal sikre, at forældre eller den der har ansvaret for barnet, er opmærksomme på, at barnet eller den unge med særlige pædagogiske, sociale eller behandlingsmæssige problemer fortsat kommer i tilbuddet eller i nødpasningen.

Spørgsmål 35:

"Vil ministeren redegøre for i hvilke tilfælde, ministeren kan yde særlige tilskud til private og offentlige skoler og hvorfra tilskudsmidlerne finansieres, jf. § 6 i lovudkast fra den 15. marts 2020? "

Svar:

Hjelmen sikrer, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler, så alle institutioner opretholder deres statstilskud som normalt for perioden berørt af de midlertidige foranstaltninger, jf. svar på spørgsmål 26 og 30.

Hjemlen i § 6 i L140 giver derudover mulighed for at yde særtilskud, såfremt der vurderes behov herfor. Det skal dog understreges, at der alene tilvejebringes hjemmel hertil. Der vil skulle forelægges et aktstykke for Finansudvalget, såfremt hjemlen skal bringes i anvendelse. Der er således ikke truffet beslutning om særtilskud eller evt. finansiering heraf.

Spørgsmål 36:

"Vil ministeren uddybe, hvordan vejledningsområdet skal håndteres i praksis både over for elever, skoler, institutioner og kommunalbestyrelser? "

Svar:

Størstedelen af den vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv, som kommunalbestyrelsen har ansvar for, at der gives, og som varetages af den kommunale ungeindsats, vil fortsat skulle gives. For elever i grundskolens 7.-9. klasse og for elever, der går i 10. klasse, vil vejledning skulle gives online, via telefon el.lign. Det samme gør sig gældende for unge under 25 år, som efter gældende regler har krav på at modtage vejledning.

Det følger allerede af gældende regler, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at den nationale virtuelle vejledningsportal, www.uddannelsesguiden.dk, og den nationale vejledningsenhed, som tilbyder personlig vejledning gennem virtuelle kommunikations- og vejledningsværktøjer (eVejledning), skal anvendes i vejledningen. Kommunalbestyrelsens ungeindsats forventes i den nuværende situation med COVID-19 i endnu højere grad end hidtil at skulle gøre brug af Uddannelsesguiden og eVejledning i vejledningen af de unge.

Der kan være tilfælde, hvor kommunerne ikke har praktisk mulighed for at gennemføre alle vejledningsmøder, heller ikke virtuelt. Det kan fx være de møder, hvor ungdomsuddannelsesinstitutioner skal underrette grundskoler, FGU-institutioner og 10. klasse om overgangen til ungdomsuddannelserne. Det fremgår af bemærkningerne til Lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med COVID-19, at kravet om, at disse møder skal afholdes, skal kunne fraviges.

Spørgsmål 37:

"Vil ministeren sikre, at Børne- og Undervisningsudvalgets medlemmer holdes orienteret, når ministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelse af nødundervisning? "

Svar:

Børne- og Undervisningsudvalget vil få tilsendt den bekendtgørelse om nødundervisning, der forventes udstedt en af de nærmeste dage. Tilsvarende vil ordførerne blive orienteret, hvis jeg på et senere tidspunkt vil fastsætte yderligere regler om gennemførelse af nødundervisning.

Spørgsmål 38:

"Hvad vil ministeren vil gøre for at fjerne de barrierer, der er i AMU-systemet, hvor fjernundervisningen maksimalt må udgøre 75 pct. mod 25 pct. tilstedeværelsestimer, såfremt man skal benytte sig af VEU-godtgørelsen, og vil ministeren oplyse, hvad der sker, hvis alle skoler benytter sig af en dispensation grundet COVID-19-situationen, idet der henvises til, at der i trepartsaftalen er en dispensation på 100 pct. af godtgørelsen, hvis prøven i kurset også kan tages online? "

Svar:

Det følger af § 9 i udkastet til bekendtgørelse om nødundervisning m.v. på børne- og undervisningsområdet, at AMU-kursister kan få VEU-godtgørelse til nødundervisning. § 6 i samme bekendtgørelsesudkast vil sikre, at de almindelige krav for eksempel om 25% tilstedeværelse og online prøveafholdelse ikke må være til hinder for nødundervisningen.

Nødundervisning i AMU vil kunne foregå enten som almindelig fjernundervisning (dvs. typisk via webcam eller digitale læringsplatforme) eller omfatte hjemmeopgaver, med mindre der er tale om et certifikatområde, hvor andre myndigheder har reguleret undervisnings- og prøveafholdelse. Hjemmeopgaven vil kunne omfatte fx tekster, film og øvelser i et omfang, der matcher kursets normerede varighed.

Hjemmeopgaver er normalt ikke en mulighed i AMU, men netop for at fjerne nogle af de barrierer, der kan være ved anvendelsen af fjernundervisningen, er det intentionen at gøre det muligt i nødundervisningen. Nødundervisningen vil omfatte både uddannelser med en centralt godkendt prøve og uddannelser uden en centralt godkendt prøve, og udbetalingen af VEU-godtgørelse for undervisningen vil kunne finde sted, uanset om der afholdes prøve eller ej.

Spørgsmål 39:

"Vil ministeren redegøre for, hvilken betydning lovforslaget har for svendeprøver, idet elever på erhvervsskoler, inden svendeprøven, er ansat i virksomheder på elevløn, og hvis de ikke kommer til svendeprøve, vil de således forblive på elevløn, og vil ministeren oplyse, om der kan opstå et erstatningskrav med tilbagevirkende kraft i denne sammenhæng? "

Svar:

Med lovforlagets § 3, stk. 2 bemyndiges børne- og undervisningsministeren til at kunne fravige bestemmelser i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område og regler fastsat i medfør heraf om udstedelse af beviser og om gennemførelse af prøver og eksaminer, herunder svendeprøver.

Det er intentionen, at det med bemyndigelsen i videst muligt omfang skal sikres, at de berørte elever ikke forsinkes i deres overgang til almindelig lønnet beskæftigelse som færdiguddannede eller til videre uddannelse som følge af, at afholdelsen af prøver må udskydes eller begrænses.

Børne- og Undervisningsministeriet opfordrer erhvervsskolerne til at finde løsninger, så de afsluttende prøver, herunder svendeprøver, kan afholdes i videst muligt omfang. Det kræver, at enkelte medarbejdere kan være på skolen i forbindelse med afviklingen af prøven. Forudsætningen er, at det kan ske inden for de rammer, der udstedes efter epidemiloven, og under iagttagelse af sundhedsmyndighedernes retningslinjer om forebyggelse af risiko for smittespredning.

Det er intentionen at fastsætte nærmere regler for håndtering af de tilfælde, hvor den afsluttende prøve må udskydes. Der vil, efter at L140 er vedtaget, blive udstedt en bekendtgørelse med de nærmere regler. Der kan fx blive tale om, at virksomheden og eleven aftaler, at uddannelsesaftalen forlænges, til prøven er afholdt. Det kan fx også være løsning, hvor et enigt fagligt udvalg for en given uddannelse kan beslutte, at institutionens vurdering af, at eleven på den givne erhvervsuddannelse kan bestå den afsluttende prøve, eller institutionens indstilling af eleven på den give erhvervsuddannelse til svendeprøve, udgør en aflagt prøve.

Der er udelukkende tale om at tilvejebringe en hjemmel til at hjælpe denne gruppe af elever bedst muligt, og reglerne vil skulle udstedes i en bekendtgørelse. Jeg vil orientere Folketingets partier og institutioner, når bekendtgørelsen udstedes.

Der kan ikke opstå erstatningskrav som følge af sagligt begrundede beslutninger om at afholdelse af prøver må udskydes eller begrænses som følge af foranstaltninger mod COVID 19.

Spørgsmål 40:

"Vil ministeren oplyse, hvordan erhvervsskolerne skal tilrettelægge fjernundervisning, idet nogle, særligt små erhvervsskoler, ikke har råd til at stille IT-udstyr til rådighed for eleverne i denne midlertidige lukning? "

Svar:

Det er hensigten, at fjernundervisningen gennemføres med brug af udstyr, som erhvervsskoler og elever råder over i forvejen.

Det fremgår af udkast til bekendtgørelse om nødundervisning m.v. på børne- og undervisningsområdet, at skoler kan tilrettelægge nødundervisningen, så den omfatter fjernundervisning og virtuel undervisning, herunder egen læring i hjemmet efter anvisning fra underviser ved brug af bøger og andre relevante undervisningsmidler.

På emu.dk er en række vejledninger, didaktiske råd og redskaber til, hvordan undervisere på erhvervsuddannelserne kan forberede og gennemføre forskellige typer af fjernundervisning alt efter undervisers og elevers behov i den enkelte situation.

Det fremgår endvidere af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.3.1. Nødundervisning: "Efter forslaget vil skoler, uddannelsesinstitutioner m.v. ikke i regi af den foreslåede nødundervisning kunne stille større og andre krav til elever og kursister med hensyn til deres egen anskaffelse af undervisningsmidler end de krav, der almindeligvis gælder for den pågældende undervisning.

Det vil eksempelvis betyde, at krav om gratis undervisningsmidler vil være opretholdt. Tilsvarende beløbsgrænse med hensyn til betaling for undervisningsmidler i de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne finder uændret anvendelse."

Spørgsmål 41:

"Vil ministeren oplyse, hvordan ministeriet forestiller sig, at erhvervsskolerne skal gennemføre nødundervisning på områder, der er praksisfaglige og indbefatter arbejde i fx værksteder med større maskiner etc.? "

Svar:

Det fremgår af lovforslagets § 2, stk. 1, at uddannelsesinstitutionerne i videst muligt omfang skal tilbyde nødundervisning i overensstemmelse med uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og målene for den pågældende aktivitet. Det fremgår herudover af lovforslagets § 2, stk. 2, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om nødundervisning.

Pligten til at give nødundervisning vil ikke omfatter praktisk orienteret undervisning i fag eller aktiviteter, hvor det vil være forbundet med uforholdsmæssige faglige, praktiske eller sikkerhedsmæssige vanskeligheder at gennemføre undervisningen uden samtidig tilstedeværelse af underviser og elever, kursister eller deltagere. Institutionen eller skolen udskyder i nødvendigt omfang allerede planlagt praktisk orienteret undervisning, så den gennemføres, når pligten til at give nødundervisning er ophørt.

Spørgsmål 42:

"Vil ministeren redegøre for, hvorvidt arbejdsgiverne vil modtage refusion fra AUB, selv om eleverne er sendt hjem fra undervisningen på erhvervsskolerne? "

Svar:

Eleven, der er hjemsendt fra skoleophold, vil modtage nødundervisning i videst muligt omfang, og der udbetales derfor fortsat lønrefusion til virksomhederne fra AUB. Fortsat lønrefusion forudsætter, at eleven under skolelukningen ikke i stedet tager på arbejde for virksomheden

Spørgsmål 43:

"Vil ministeren redegøre for forholdene for EUX-elever under denne midlertidige nedlukning, idet der tænkes på, at når en EUX-elev er på skole modtager eleven lønrefusion, men grundet nedlukningen er EUX-elever sendt tilbage til virksomheder med dags varsel, og vil ministeren endvidere oplyse, om refusionen vil fortsætte i de 14 dage, da der jo ikke er noget at lave i virksomhederne? "

Svar:

Som det fremgår af lovforslaget, er det intentionen i videst muligt omfang at tilbyde nødundervisning i situationer, hvor elever ikke kan deltage i den almindelige undervisning. Det fremgår af udkast til bekendtgørelse, at skolen tilrettelægger nødundervisningen efter den enkelte elevs behov.

Hvis elev, virksomhed og skole aftaler ændringer i elevens uddannelsesforløb, så eleven overgår til at være i praktik i virksomheden, følger det af gældende regler om tilskud og refusion, at virksomheden ophører med at få lønrefusion, så længe praktikopholdet varer.

Spørgsmål 44:

"Vil ministeren redegøre for, om AUB-tilskudsmodtagere vil opleve ændringer i ydelserne som følge af COVID-19, og vil ministeren endvidere eksemplificere, hvordan en situation som i lovudkastet af 15. marts 2020 pkt. 2.4.2 skal forstås, når der står; "hvor der kan vise sig behov for nødvendige tilpasninger med kort varsel"? "

Svar:

Formålet med lovforslaget er at sikre, at AUB-tilskudsmodtagerne ikke oplever ændringer i deres ydelser alene som følge af COVID-19. Bemyndigelsen skal derfor sikre, at der ikke er regler, ydelsesbetingelser mv., der ikke vil kunne efterleves i perioden med nødundervisning, hvorfor ydelsen ud fra en juridisk betragtning ikke kan udbetales.

Et eksempel er skolepraktikydelse, der udbetales af erhvervsskoler til eleverne, hvorefter erhvervsskolerne får deres udgifter refunderet af AUB. Bestemmelsen skal blandt andet sikre, at nødundervisningens karakter hverken får betydning for udbetalingen af skolepraktikydelse til den enkelte elev eller for AUB's refusion af erhvervsskolernes udgifter til skolepraktikydelse.

Såfremt nødundervisningen viser sig at skabe et behov for nødvendig tilpasning af tilskudsreglerne, vil de nødvendige regeltilpasninger kunne gennemføres hurtigt uden fremsættelse af fornyet lovforslag for Folketinget. Det skal understreges, at der ikke er truffet beslutning om regeltilpasninger. Der er udelukkende tale om at tilvejebringe en hjemmel.

Spørgsmål 45:

"Vil ministeren redegøre for, hvordan elever i praktik er stillet, hvis arbejdsgiveren går konkurs eller dør som følge af COVID-19, jf § 7 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag? "

Svar:

De gældende regler, jf. § 7 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, finder fortsat anvendelse. Heraf følger bl.a., at AUB ved arbejdsgiverens konkurs, virksomhedsophør eller dødsfald vil dække AUB-elevers krav på refusionsberettiget løn og feriegodtgørelse under igangværende skoleophold ud over den periode, Lønmodtagernes Garantifond udbetaler erstatning for, jf. lov om Lønmodtagernes Garantifond.

Spørgsmål 46:

"Vil ministeren redegøre for, hvorfor loven ikke sikrer, at forældre, der har valgt pasning i en privat pasningsordning, har ret til tilskud til pasning, selvom den private pasningsordning skal følge regeringens påbud om at holde lukket og kun tilbyde nødpasning? "

Svar:

Det følger af bemærkningerne til lovforslagets § 1, at: "Lovforslaget vedrører ikke private aktører, som driver privatinstitutioner og private fritidshjem samt private pasningsordninger efter dagtilbudsloven. Opkrævning af forældrebetalingen i disse tilbud er et privatretligt anliggende. Herudover vil tilbuddene fortsat være berettiget til tilskud efter relevant lovgivning, så længe der er børn optaget, også selvom børnene midlertidigt er hjemsendt.

Spørgsmål 47:

"Vil ministeren redegøre for, om, og i givet fald hvor, der er indsat en hjemmel i lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med COVID-19 for de private pasningsordninger til at opkræve forældrebetaling i denne situation, hvor de private pasningsordninger midlertidigt skal holde lukket pga. risikoen for spredning af COVID-19, og i fald, at der ikke er indsat en hjemmel, vil ministeren da begrunde hvorfor? "

Svar:

Det følger af bemærkningerne til lovforslagets § 1, at:

"Forslaget vedrører forslaget i øvrigt ikke private aktører, som driver privatinstitutioner og private fritidshjem samt private pasningsordninger efter dagtilbudsloven. Opkrævning af forældrebetalingen i disse tilbud er et privatretligt anliggende. Herudover vil tilbuddene fortsat være berettiget til tilskud efter relevant lovgivning, så længer der er børn optaget. "

Spørgsmål 48:

"Mener ministeren, det er rimeligt, at lovudkastet giver efterskoler hjemmel til ikke bare at opkræve forældrebetaling, men også betaling for kost? "

Svar:

Deltagerbetaling for undervisning og kostophold på efterskoler er et privatretligt anliggende mellem skolen og eleven eller elevens forældre. Ud over en fastsat minimumsbetaling per uge, er deltagerbetaling ikke fastsat i Børne- og Undervisningsministeriets lovgivningen. Det er således op til efterskolen at afgøre, om der opkræves deltagerbetaling for kost.

Spørgsmål 49:

Vil ministeren redegøre for, hvorfor nedlukningen pga covid-19 ifølge udkast til bekendtgørelse ikke omfatter TAMU?

Svar:

Målgruppen for TAMU er elever med betydelige personlige og sociale udfordringer. Det er unge med brug for vedvarende støtte, og en længere periode med nødundervisning kan være en særlig udfordring for denne gruppe. Det er baggrunden for, at TAMU ikke er omfattet af nedlukningen pga. COVID-19.

Spørgsmål 50:

"Vil ministeren redegøre for, hvor mange elever fra hhv. Færøerne og Grønland, som har forældre, der bor i udlandet, der forventes fortsat at skulle opholde sig på en efterskole, skolehjem eller anden form for kostskole, jf. § 2, stk. 3, i udkast til bekendtgørelse, og vil ministeren oplyse, hvordan skolerne rent praktisk skal håndtere det? "

Svar:

Der findes ikke opgørelser over antallet af elever fra Færøerne og Grønland, som vil blive på deres kosttilbud i Danmark.

Fsva. efterskoler oplyser Efterskoleforeningen, at 82 efterskoler pt. har elever fra Grønland, og at Selvstyret har registreret 233 elever. Efterskoleforeningen forventer dog, at der er et skyggetal, som dækker over elever, hvis forældre selv betaler. Disse indgår ikke i Selvstyrets tal.

Efterskoleforeningen oplyser, at 60 grønlandske elever allerede er rejst hjem. Man forventer, at tallet stiger til ca. 100 næste uge.

Skolerne har som udgangspunkt ansvaret for, at der findes en god løsning for de færøske og grønlandske elever, som må blive på skolerne. Det må afklares lokalt, om eleven kan blive på skolen, være hos anden familie i Danmark eller hos en kontaktfamilie. Skolerne skal tage kontakt til sundhedsmyndighederne om sundhedsfaglige spørgsmål om smittebegrænsning m.v.

Spørgsmål 51:

"Vil ministeren redegøre for, hvordan begrebet "kan", skal forstås, jf. § 3, stk. 2, i udkast til bekendtgørelse fra den 15. marts 2020? "

Svar:

§ 3, stk. 2, i udkast til bekendtgørelse om lukning af dagtilbud, skoler, institutioner m.v. og om nødpasning i forbindelse med forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med COVID-19, fastsætter, at "Private dagtilbud, private pasningsordninger, friskoler og private grundskoler kan etablere nødpasning. § 4 og § 5, stk. 1 og 3, finder tilsvarende anvendelse. "

Bestemmelsen indebærer, at det er kommunalbestyrelsen, der har forsyningspligten og forsyningsansvaret for nødpasningsordninger. Private tilbud kan dog af egen drift etablere nødpasning.

Bestemmelsen findes i § 4, stk. 2, i den endelige bekendtgørelse fra sundheds- og ældreministeren, "Bekendtgørelse om lukning af dagtilbud, skoler, institutioner mv. og om nødpasning i forbindelse med forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med COVID-19".

Spørgsmål 52:

"Vil ministeren redegøre for, hvordan § 5, stk. 2, i udkast til lovforslag og udkast til bekendtgørelse fra den 15. marts 2020 skal forstås? "

Svar:

§ 5, stk. 2, i udkast til bekendtgørelse om lukning af dagtilbud, skoler, institutioner m.v. og om nødpasning i forbindelse med forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med COVID-19, fastsætter, at "Tilbud under den kommunale forsyning efter dagtilbudsloven og skolefritidsordninger efter folkeskoleloven skal inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte rammer for nødpasning efter § 4 stå til rådighed for nødpasning af børn indskrevet i eget tilbud samt børn fra andre tilbud, hvis kommunen vurderer det nødvendigt. Private tilbud efter dagtilbudsloven står til rådighed for nødpasning af børn, der er optaget i disse tilbud. "

Bestemmelsen fastsætter, at det er kommunernes overordnede ansvar at sikre den nødvendige nødpasningskapacitet. Bestemmelsen sidste punktum fastsætter, at de private nødpasningsordninger indgår i den kommunale forsyningspligt, dog kun i den udstrækning dette er nødvendigt og kun for så vidt angår børn, der er optaget i disse tilbud.

Spørgsmål 53:

"Vil ministeren oplyse, hvordan tilsynet konkret skal varetages i hjemmet, og hvordan det sikres, at flest muligt i videst omfang får "sikret deres fortsatte læring", jf. side 4 i lovudkast af 15. marts 2020? "

Svar:

Det betyder, at elevens lærer eller støtteperson skal være særlige opmærksomme på at være i kontakt med disse elever enten digitalt eller telefonisk. Der kan fx aftales, at der er en løbende kontakt via telefon om, hvordan det går, om eleven har fået registreret dagens aktiviteter, og hvordan det går med de daglige aktiviteter og opgaver.

Spørgsmål 54:

"Vil ministeren oplyse, hvordan der følges op på udsatte elever og elever med særlige behov, og hvad der ligger i udtrykket "særdeleshed", herunder om det er defineret, hvilken forventning der knytter sig til de grupper, jf. side 4 i lovudkast af 15. marts 2020? "

Svar:

Udsatte elever og elever med særlige behov er de mest udsatte elevgrupper i forhold til nødundervisning. Det er derfor særligt påkrævet, at kommuner og skoler er opmærksomme på disse grupper og evt. inddrager pædagogisk psykologisk rådgivning i forhold til nødundervisningen. Mange af eleverne vil gå i specialskoler og specialklasser, og her skal der være opmærksomhed på de særlige forhold, der har betydning for de enkelte elever. Fx hvordan de kan overføre praksis fra den sædvanlige skoledag til nødundervisningen.

Spørgsmål 55:

"Vil ministeren oplyse, hvad kontakten mellem skoler og elever består i, om der bliver en ensartet opfølgning, og hvordan man sikrer, at der ikke er for store forskelle på tværs af landet, jf. side 4 i lovudkast af 15. marts 2020? "

Svar:

Som med den almindelige undervisning vil det være de enkelte skoler og institutioner, der har ansvaret for nødundervisningens kvalitet i henhold til de pågældende uddannelsers formål og målene for aktiviteten, herunder organisering og tilrettelæggelse. Skolerne eller institutionerne skal tilrettelægge nødundervisningen efter den enkelte elevs, kursists mv. behov i den udstrækning, det er praktisk muligt i denne ekstraordinære situation.

Det har været afgørende for regeringen, at den sociale slagside ved beslutningen om skolelukninger og nødundervisning mindskes mest muligt. Skolen eller uddannelsesinstitutionen skal derfor gennem daglig kontakt sikre sig, at der gives ekstra støtte til børn og unge, som ikke får eller ikke kan forventes at få den nødvendige støtte i hjemmet.

For så vidt angår folkeskolerne skal skolelederen vurdere, om en eller flere elever undtagelsesvist har behov for at få supplerende undervisning eller anden faglig støtte efter skolelukningen og nødundervisningen er ophørt.

Spørgsmål 56:

"Vil ministeren oplyse, hvor mange forældre der vurderes at blive opkrævet forældrebetaling, herunder hvor mange, der vil være omfattet, men som i forvejen er omfattet af fripladstilskud, jf. side 5 i lovudkast af 15. marts 2020? "

Svar:

Det vil fortsat være muligt for kommunerne at opkræve forældrebetaling for de børn, som er indskrevet i tilbud under den kommunale forsyning efter dagtilbudsloven, herunder klubtilbud og fritidshjem, og skolefritidsordninger efter folkeskoleloven, mens tilbuddene mv. er lukket pga. COVID-19.

Ifølge Danmarks Statistik var der ca. 225.000 fuldtidsindskrevne børn i de kommunale- og selvejende daginstitutioner, og der var ca. 32.000 fuldtidsindskrevne børn i dagpleje. Herudover var der ca. 204.000 indskrevne børn i SFO, ca. 56.000 i klubtilbud og ca. 18.000 i fritidshjem.

Forslaget vedrører i øvrigt ikke private aktører, som driver privatinstitutioner og private fritidshjem samt private pasningsordninger efter dagtilbudsloven. Opkrævning af forældrebetalingen i disse tilbud er et privatretligt anliggende.

Spørgsmål 57:

"Vil ministeren oplyse, hvordan en overgangsordning til almindelig drift vil kunne se ud, jf. side 5 i lovudkast af 15. marts 2020? "

Svar:

Det er endnu for tidligt at sige. Det er i bemærkningerne til L 140 som fremsat forudsat, at en overgangsordning vil blive fastsat med henblik på at kunne sikre den mest smidige overgang. Det kan omfatte ordninger, hvor der som følge af ophør af en periode, hvor skolen m.v. har været helt eller delvist lukket, opstår særlige behov for fleksible løsninger, eksempelvis særlige rammer for erhvervsuddannelseselevers tilbagegang til skoleundervisning, i det omfang de i lukkeperioden i stedet for skoleundervisning har haft mulighed for at være i praktik i en virksomhed, eller prøver, eksamener, som evt. kan bliver påvirket på trods af, at der ikke længere er lukning.

Spørgsmål 58:

"Vil ministeren oplyse, hvordan det sikres, at alle børn med behov bliver sprogtestet, når børnene atter begynder i daginstitution igen, jf. pkt. 2.1 om at fravige visse regler i dagtilbudsloven, side 6 i lovudkast af 15. marts 2020? "

Svar:

Det følger af dagtilbudslovens § 11, stk. 2, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at gennemføre en sprogvurdering af alle børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart, der ikke er optaget i et dagtilbud, og som ikke har modtaget den lovpligtige sprogvurdering i enten 3-, eller 2-årsalderen.

Med lovforslaget gives der med § 1 hjemmel til, at jeg som børne- og undervisningsminister kan fastsætte regler, som supplerer eller fraviger bestemmelser i dagtilbudsloven og regler fastsat i medfør heraf, herunder bl.a. om sprogvurdering og sprogstimulering.

Derudover gives der med § 10, stk. 3 hjemmel til, at der kan fastsætte overgangsordninger i forbindelse med ophævelse af loven den 1. marts 2021. Med disse bestemmelser skal det sikres, at også børn, der er optaget i et dagtilbud, og som skal sprogvurderes efter dagtilbudslovens bestemmelser om dette, bliver sprogvurderet, snarest muligt efter, at de er vendt tilbage til en hverdag i deres dagtilbud.

Spørgsmål 59:

"Vil ministeren oplyse, hvordan det sikres, at kommunen overholder pasningsgarantien og forsyningsforpligtelsen, så snart institutionerne overgår til normal drift igen, jf. pkt. 2.1 om at fravige visse regler i dagtilbudsloven, side 6 i lovudkast af 15. marts 2020? "

Svar:

Det er forventningen, at kommunerne vil efterleve pasningsgarantien og forsyningsforpligtelsen på samme måde som i dag, når tilbuddene genåbner.

Skulle det, fx på grund af sygdom blandt personale eller andre forhold, ikke være muligt at efterleve pasningsgarantien, er der med lovforslagets § 1 foreslået en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter der for tilbud efter dagtilbudsloven vil kunne fastsættes regler, som supplerer eller fraviger bestemmelser i dagtilbudsloven, herunder om kommunernes forsyningsforpligtelse og pasningsgaranti.

Spørgsmål 60:

"Når børn i målgruppen for obligatorisk tilbud om sprogstimulering og obligatorisk læringstilbud fortsat skal modtage disse tilbud i en periode, hvor daginstitutionerne er lukke, vil ministeren da oplyse, om det så vil betyde, at netop de daginstitutioner fortsat vil være åbne, eller at børnene flyttes til nødpasning andetsteds, hvor de kan få samme kvalitet i læringstilbuddet, og vil ministeren oplyse, hvor mange børn der bliver omfattet, og hvor mange børn der hver dag vil forsamles i de obligatoriske læringstilbud, jf. pkt. 2.1 om at fravige visse regler i dagtilbudsloven, side 6 i lovudkast af 15. marts 2020? "

Svar:

Der henvises til mit svar på L 140, spørgsmål 3.

Spørgsmål 61:

"Vil ministeren oplyse, hvordan lovforslaget stiller de private institutioner og de private fritidshjem herunder forældrene og eleverne, jf. pkt. 2.2 om forældrebetaling fra side 7 i lovudkast af 15. marts 2020? "

Svar:

Det bemærkes, at lovforslaget som fremsat ikke indeholder en særskilt bestemmelse omkring opkrævning af forældrebetaling i tilbud efter dagtilbudsloven og skolefritidsordninger efter folkeskoleloven. Der kan herudover henvises til bemærkninger til lovforslagets § 1, hvor følgende fremgår:

"Forslaget vedrører forslaget i øvrigt ikke private aktører, som driver privatinstitutioner og private fritidshjem samt private pasningsordninger efter dagtilbudsloven. Opkrævning af forældrebetalingen i disse tilbud er et privatretligt anliggende. Herudover vil tilbuddene fortsat være berettiget til tilskud efter relevant lovgivning, så længer der er børn optaget. "

Spørgsmål 62:

"Vil ministeren sikre, at forældre, der har valgt pasning i en privat pasningsordning har ret til tilskud, selvom deres private pasningsordning er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf. pkt. 2.2 om forældrebetaling, side 7 i lovudkast af 15. marts 2020? "

Svar:

Der henvises til svaret på L 140 spørgsmål 47, hvor der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1.

Spørgsmål 63:

"Vil ministeren sikre, at selvstændige børnepassere, som har måttet holde deres pasningsordning lukket og kun må tilbyde nødpasning, fordi deres private pasningsordning er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, kan opkræve den betaling fra forældre til de børn, som passes i den private pasningsordning, som disse efter den godkendte pasningsaftale er forpligtet til at betale for pasning, selvom de ikke kan modtage pasning af deres barn som følge af de nævnte foranstaltninger, jf. pkt. 2.2 om forældrebetaling, side 7 i lovudkast af 15. marts 2020? "

Svar:

Der henvises til svaret på L 140 spørgsmål 47, hvor der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1.

Spørgsmål 64:

"Vil ministeren oplyse hvilke planer ministeriet har for, hvordan en hjemmel, der regulerer nødundervisning, udfærdigelse af beviser, omfang af nødundervisning, krav til nødundervisning m.v. skal indrettes, jf. pkt. 2.3 om sikring af elever, kursister og deltageres fortsatte undervisning i lovudkast af 15. marts 2020? "

Svar:

Det kan oplyses, at jeg snarest forventer at udstede en bekendtgørelse om nødundervisning, hvor dele af lovens bemyndigelser tages i brug. Ordførerne har fået tilsendt et udkast.

Bekendtgørelsen om nødundervisning vil regulere de nærmere rammer for nødundervisningen, herunder omfang og kravene hertil.

Jeg vil følge udviklingen tæt og dag for dag vurdere behovet for at udmønte hjemlen til at fastsætte nærmere regler for udfærdigelse af beviser. Behovet herfor afhænger meget af lukningens varighed.

Spørgsmål 65:

"Vil ministeren oplyse, hvordan man sikrer en ensartethed i nødundervisning på tværs af landet, så det undgås, at nogen elever kommer væsentligt bagud og står stillet dårligere fx til en afgangsprøve, jf. pkt. 2.3.3.1 om nødundervisning i lovudkast af 15. marts 2020? "

Svar:

Som med den almindelige undervisning vil det være de enkelte skoler og institutioner, der har ansvaret for nødundervisningens kvalitet i henhold til de pågældende uddannelsers formål og målene for aktiviteten, herunder organisering og tilrettelæggelse. Skolerne eller institutionerne skal tilrettelægge nødundervisningen efter den enkelte elevs, kursists mv. behov i den udstrækning, det er praktisk muligt i denne ekstraordinære situation.

Det har været afgørende for regeringen, at den sociale slagside ved beslutningen om skolelukninger og nødundervisning mindskes mest muligt. Skolen eller uddannelsesinstitutionen skal derfor gennem daglig kontakt sikre sig, at der gives ekstra støtte til børn og unge, som ikke får eller ikke kan forventes at få den nødvendige støtte i hjemmet.

For så vidt angår folkeskolerne fremgår det af udkastet til bekendtgørelsen om nødundervisning m.v., at skolelederen skal vurdere, om en eller flere elever undtagelsesvist har behov for at få supplerende undervisning eller anden faglig støtte (jf. folkeskolelovens § 3 a) efter skolelukningen og nødundervisningen er ophørt.

Spørgsmål 66:

"Vil ministeren oplyse, hvordan undervisningen skal kunne varetages, hvis det ikke er muligt at møde op til nødundervisning i praktisk orienterede fag (fx laboratorie- eller værkstedsundervisning), jf. pkt. 2.3.3.1 om nødundervisning i lovudkast af 15. marts 2020? "

Svar:

Skoler skal gøre deres bedste for at tilbyde elever alternativer i lukkeperioden. Kan undervisning ikke gennemføres via digitale medier, skriftlige opgaver etc., vil der dog oftest ikke være andet valg end at aflyse undervisningen og i stedet tilbyde relevant alternativ undervisning i fag, hvor fjernundervisning er mere meningsfuld. Hvis konkrete elementer udskydes, skal disse så vidt muligt efterfølgende afvikles inden for uddannelsens/fagets normerede varighed.

I bekendtgørelse om nødundervisning, der påtænkes udstedt snarest, vil der blive givet mulighed for, at institutionen eller skolen i ganske særlige tilfælde kan gennemføre praktisk orienteret undervisning på uddannelsesstedet, herunder laboratorie- og værkstedsaktiviteter, hvis det er sundhedsmæssigt forsvarligt og samtidig er fagligt og tidsmæssigt nødvendigt.

Den praktisk orienterede undervisning, der ikke kan gennemføres som led i nødundervisning, må så vidt muligt gives, når skolerne åbner igen.

For så vidt angår folkeskolen fremgår det af udkastet til bekendtgørelsen om nødundervisning m.v., at skolens leder vil skulle vurdere, om der for en eller flere elever undtagelsesvist er behov for at give supplerende undervisning eller anden faglig støtte (jf. folkeskolelovens § 3 a) efter skolelukningen og nødundervisningen er ophørt.

Spørgsmål 67:

"Vil ministeren oplyse, hvordan ministeren konkret vil foranstalte en sådan karaktergivning, hvordan det sikres, at dem, der skal give en standpunktkarakter er tilstrækkelig kapable til at kunne sikre en karaktertildeling, der rent faktisk afspejler elevens niveau, hvis der ikke tidligere har været givet standpunktkarakterer, jf. pkt. 2.3.3.2 i lovudkast af 15. marts 2020? "

Svar:

Det kan blive nødvendigt for at sikre elevernes videre uddannelse at fastsætte regler om, at institutionen skal give standpunktskarakterer på uddannelser, hvor der ellers ikke gives sådanne. Det er min klare overbevisning, at lærerne på baggrund af den løbende undervisning og bedømmelse af skriftlige produkter m.v. vil være i stand til at vurdere graden af den enkelte elevs målopfyldelse i det enkelte fag. Mange undervisere på hf vil fx aktuelt eller tidligere have undervist på en treårig gymnasial uddannelse, hvor der gives standpunktskarakterer.

De prøvefrie skoler har lang erfaring med at udarbejde vurderinger af elevernes faglige niveau mv. med henblik på optagelse på en gymnasial uddannelse. Det er derfor Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at de prøvefri fri- og privatskoler har tilstrækkelige kompetencer og erfaringer til at kunne foretage denne vurdering i en ekstraordinær situation.

Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 1 og 2 til lovforslaget.

Spørgsmål 68:

"Vil ministeren oplyse, hvorfor påbuddet kun gælder selvejende uddannelsesinstitutioner og ikke alle, jf. pkt. 2.3.3.5 om 'Påbud' i lovudkast af 15. marts 2020? "

Svar:

Børne- og Undervisningsministeriets lovgivning indeholder adgang til, at selvejende uddannelsesinstitutioner kan få et påbud, hvis deres virksomhed ikke er i overensstemmelse med de love, hvori der er sådanne påbudsbestemmelser.

Børne- og Undervisningsministeriets lovgivning indeholder ikke tilsvarende bestemmelser overfor kommunale og regionale uddannelsesinstitutioner. Hvis der skulle blive behov for foranstaltninger på dette område, håndteres det via det almindelige tilsyn med kommuner og regioner. Der er ikke fundet behov for at fravige dette.

Spørgsmål 69:

"Vil ministeren uddybe rækkevidden af lovforslagets beføjelse til at "nedregulere minimumstimetallet for den givne fagrække, jf. pkt. 3 om økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser i lovudkast af 15. marts 2020? Vil ministeren uddybe rækkevidden af lovforslagets beføjelse til at "nedregulere minimumstimetallet for den givne fagrække, jf. pkt. 3 om økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser i lovudkast af 15. marts 2020? "

Svar:

Skoler og institutioner er forpligtet til i videst muligt omfang at tilbyde nødundervisning i overensstemmelse med uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og målene for den pågældende aktivitet.

Skolerne skal således gøre deres bedste for at tilbyde elever alternativer i lukkeperioden. Kan undervisning ikke gennemføres via digitale medier, skriftlige opgaver etc., vil der dog oftest ikke være andet valg end at aflyse undervisningen og i stedet tilbyde relevant alternativ undervisning i fag, hvor nødundervisning er mere meningsfuld.

Det foreslåede er en konsekvens af, at kommuner og uddannelsesinstitutioner med lovforslaget som udgangspunkt ikke pålægges at give erstatningsundervisning, da eleverne i videst muligt omfang skal modtage nødundervisning.

For så vidt angår folkeskolen fremgår det af udkastet til bekendtgørelsen om nødundervisning m.v., at skolens leder vil skulle vurdere, om der for en eller flere elever undtagelsesvist er behov for at give supplerende undervisning eller anden faglig støtte, jf. folkeskolelovens § 3 a, efter skolelukningen og nødundervisningen er ophørt.

Spørgsmål 70:

"Vil ministeren oplyse, hvordan der sikres en ensartethed i kommunernes vurdering af, om særlige grupper har behov for erstatningsundervisning, og hvordan det sikres, at den vurdering ikke alene sker med udgangspunkt i økonomiske hensyn, men hvor eleven er i fokus, jf. pkt. 3 om økonomiske konsekvenser i lovudkast af den 15. marts 2020? "

Svar:

Med lovforslaget pålægges kommunerne som udgangspunkt ikke at give erstatningsundervisning, da eleverne i videst muligt omfang skal modtage nødundervisning. Kommunerne kan vurdere, om der i helt særlige tilfælde/for særlige målgrupper vil være behov for at give erstatningsundervisning. Dette forudsættes i givet fald at ske inden for kommunernes eksisterende rammer.

Kommunerne kan prioritere erstatningsundervisning, hvor nødundervisning ikke er mulig at gennemføre fx på grund af elevernes særlige behov. Børne- og Undervisningsministeriet vil understøtte en ensartet prioritering i kommunerne gennem ministeriets vejledningsindsats fx i form af spørgsmål/svar på hjemmeside m.m.

For så vidt angår folkeskolen fremgår det af udkastet til bekendtgørelsen om nødundervisning m.v., at skolens leder vil skulle vurdere, om der for en eller flere elever undtagelsesvist er behov for at give supplerende undervisning eller anden faglig støtte (jf. folkeskolelovens § 3 a) efter skolelukningen og nødundervisningen er ophørt.

Spørgsmål 71:

"Vil ministeren oplyse, hvilke målgrupper der vil være omfattet af erstatningsundervisning? "

Svar:

Med lovforslaget pålægges kommunerne som udgangspunkt ikke at give erstatningsundervisning, da eleverne i videst muligt omfang skal modtage nødundervisning. For så vidt angår folkeskolen fremgår det af udkastet til bekendtgørelsen om nødundervisning m.v., at skolens leder vil skulle vurdere, om der for en eller flere elever undtagelsesvist er behov for at give supplerende undervisning eller anden faglig støtte (jf. folkeskolelovens § 3 a) efter skolelukningen og nødundervisningen er ophørt.

Det er vigtigt at understrege, at ingen forventer samme ambitionsniveau til nødundervisningen som til den almindelige undervisning. Det skal dog også understreges, at kommuner og skoler har en særligt forpligtigelse for at sikre, at ingen elever falder igennem som følge af krisen. Det gælder fx fagligt og socialt udsatte elever, herunder elever med særlige behov.

Spørgsmål 72:

"Vil ministeren oplyse hvilke overvejelser, der ligger til grund ved beskrivelse af mulighed for at gennemføre ekstra undervisning, og hvorfor det kun vil være i helt særlige tilfælde? "

Svar:

L140 tager højde for en situation, hvor der gennemføres midlertidig lukning af skoler med sigte på at sikre rammerne for i videst muligt omfang at afbøde effekterne heraf for de berørte elever og skoler gennem nødundervisning.

For så vidt angår folkeskolen fremgår det af udkastet til bekendtgørelsen om nødundervisning m.v., at det er op til skolens leder at vurdere, om der for en eller flere elever undtagelsesvist er behov for at give supplerende undervisning eller anden faglig støtte, jf. folkeskolelovens § 3 a.

Spørgsmål 73:

"Har ministeren gjort sig overvejelser om, der kan være et behov for erstatningsundervisning for elever i 9. klasse og for elever med særlige behov? "

Svar:

Det er udgangspunktet, at der ikke skal gives erstatningsundervisning, når pligten til nødundervisning ophører. Det fremgår dog af udkastet til bekendtgørelsen om nødundervisning m.v., at skolens leder skal vurdere, om der for en eller flere elever undtagelsesvist kan være behov for at give supplerende undervisning eller anden faglig støtte, jf. folkeskolelovens § 3 a. Det kunne fx være tilfældet for elever med særlige behov eller for elever i 9. klasse, hvis skolelukningen bliver længerevarende.

Spørgsmål 74:

"Har ministeren gjort sig overvejelser om, at behovet for erstatningsundervisning kan stige, hvis lukningen af skoler bliver forlænget ud over de to uger? "

Svar:

Den foreslåede ordning med nødundervisning betyder, at der ikke som udgangspunkt pålægges erstatningsundervisning, da eleverne i videst muligt omfang skal modtage nødundervisning. Såfremt lukningen bliver af betydeligt længere varighed end forudset, vil jeg tage stilling til håndteringen af den nye situation.

Spørgsmål 75:

"Et skoleår er 40 uger. Hvorfor får skolerne ikke frihed til selv at planlægge afholdelsen af dem frem for at gennemføre ekstraundervisning senere, som skal kompenseres økonomisk? "

Svar:

Den foreslåede løsning er valgt, fordi der er tale om ekstraordinære omstændigheder, hvor det er umuligt at forudsige, hvor længe skolelukningerne vil komme til at stå på. Det er afgørende for regeringen, at ingen elever hindres i deres videre uddannelse.

Med lovforslaget lægges der op til, at der som udgangspunkt ikke gives erstatningsundervisning i folkeskolen, fordi skolerne i stedet i videst muligt omfang skal tilbyde nødundervisning i overensstemmelse med uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og målene for den pågældende aktivitet. Det fremgår endvidere af udkastet til bekendtgørelsen om nødundervisning m.v., at skolens leder vil skulle vurdere, om der for en eller flere elever undtagelsesvist er behov for at give supplerende undervisning eller anden faglig støtte (jf. folkeskolelovens § 3 a) efter skolelukningen og nødundervisningen er ophørt.

Spørgsmål 76:

"Vil ministeren oplyse, hvor lang tid de gældende bestemmelser om undervisningskompetence blandt lærere vil kunne afviges idet det er bekymrende, at kravet om undervisningskompetence risikerer at komme under pres, jf. bemærkningerne, side 23 af 32 i udkast til lovforslag af den 15. marts 2020? "

Svar:

Vi står i en ekstraordinær situation. Derfor gives der med lovforslaget mulighed for at fravige de gældende bestemmelser om undervisningskompetence, hvis vi skulle komme i en situation, hvor der vil være omfattende sygdom blandt lærerne. Bemyndigelsen vil - ligesom de øvrige bemyndigelsesbestemmelser i lovforslaget - blive taget i brug efter behov for vil kunne anvendes frem til lovens ophævelse den 1. marts 2021.

Spørgsmål 77:

"Handelsgymnasiet (HHX) på Campus Vejle har en ASF klasse. Det er elever med autisme-spektrum-forstyrrelse. De har gjort opmærksomhed på, at det disse elever vil have behov for fysiskundervisning, idet de i modsat fald ikke vil kunne gennemføre deres studieområdeprojekt, som de skal aflevere fredag uge 14. Kan ministeren bekræfte at disse elever fortsat vil kunne modtage almindelig undervisning, og kan ministeren bekræfte, at andre børn og unge i en lignende situation vil kunne modtage almindelig undervisning? "

Svar:

Elever i ASF-klasser er ikke generelt undtaget fra lukning. De enkelte elever vil dog kunne undtages for lukning, når dette er begrundet i deres helt særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov. Elever, der undtages fra lukning, vil skulle modtage almindelig undervisning, og elever, der er omfattet af lukning, vil skulle tilbydes nødundervisning.

Institutionen tilrettelægger nødundervisningen efter den enkelte elevs behov i den udstrækning, dette er praktisk muligt. Dette gælder bl.a. elever med behov for specialundervisning og specialpædagogisk støtte. Det fremgår bl.a. af udkast til bekendtgørelse om nødundervisning, at skolen gennem daglig kontakt skal sikre sig, at der gives ekstra støtte til børn og unge, som ikke får eller ikke kan forventes at få den nødvendige støtte i hjemmet til undervisning.

Det er i øvrigt efter omstændighederne besluttet at forlænge perioden for at færdiggøre studieområdeprojektet til 15. maj. Det kan også være en mulighed - efter dialog med eleven - at give eleven en ny opgaveformulering, der kan håndteres under de nuværende omstændigheder med begrænsede muligheder for fx eksperimentelt arbejde.

Spørgsmål 78:

"Kan ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser det vil have for dagtilbuds- og undervisningsområdet, hvis det bliver nødvendigt at forlænge lukningen? "

Svar:

Konsekvenserne afhænger af, hvor længe det bliver nødvendigt eventuelt at forlænge lukningen af skoler og institutioner. Regeringen vurderer hele tiden situationen og vil finde løsninger, der bidrager til fortsat trivsel, læring og udvikling hos børn og elever.

Spørgsmål 79:

"Kan ministeren bekræfte, at de forskellige forligskredse skal godkende alle bekendtgørelser, der udmøntes, som følge af de midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet? "

Svar:

Formålet med L140 er at give den siddende børne- og undervisningsminister særlige beføjelser til hurtigt at udstede de regler, der måtte være behov for på et givet tidspunkt. Det vil således stride mod formålet med loven at følge de almindelige procedurer for høring mv. omkring bekendtgørelser. Det ændrer dog ikke ved, at jeg vil holde tæt kontakt med ordførerne undervejs i forløbet og orientere om, hvad der er på vej. Den nødundervisningsbekendtgørelse, som påregnes udstedt umiddelbart efter vedtagelsen af lovforslag nr. L 140, er ordførerne blevet orienteret om søndag den 15. marts 2020.

Spørgsmål 80:

"Vil ministeren inddrage ordførerne, når der skal træffes større beslutninger pba konsekvenser ift Corona-virus og som følge af lovforslaget, f.eks. som en følgegruppe som vedtaget på sundhedsområdet? "

Svar:

Jeg henviser til mit svar på L 140 spørgsmål 79.

Spørgsmål 81:

"Vil ministeren redegøre for den længde af perioden for opkrævning af forældrebetaling, som ministeren finder det rimeligt at fastsætte, og vil ministeren endvidere oplyse begrundelsen herfor, idet der henvises til § 1, stk. 3, i lovudkast af 15. marts 2020? "

Svar:

Regeringen vil afvente situationens udvikling.

Hvis regeringen vurderer, at det bliver relevant med yderligere regulering af fx tidsperiode, er der i loven, jf. lovforslagets § 1, indsat en bemyndigelse, hvorefter der bl.a. fastsættes regler, der supplerer eller fraviger de almindelige bestemmelser i dagtilbudsloven, herunder bestemmelser og tilskud og egenbetaling.

Spørgsmål 82:

"Vil ministeren redegøre for, om der allerede i dag er hjemmel til at fastholde forældrebetaling fra elever på efterskoler/ kostskoler, hvis de ikke kan gå på skolerne, og vil ministeren videre oplyse, hvilke regler der gælder i dag, hvis en elev hjemsendes? "

Svar:

Forholdet mellem en efterskole/kostskole, eleverne på efterskolen/kostskolen og elevernes forældre hviler på et privatretligt kontraktgrundlag.

Der vil derfor på den enkelte skole være fastsat vilkår for, hvad der gælder i tilfælde af, at en elev udmeldes fra skolen, herunder vilkår om varsel for udmelding.

Hvis en udmelding er sket i overensstemmelse med de lokalt fastsatte vilkår, bliver forældrene fritaget for forpligtelsen til at betale skolepenge, og statstilskuddet til efterskolen/kostskolen reduceres ultimo året efter de almindelige regler herom.

Efterskolerne er en vigtig del af det danske uddannelsestilbud og regeringen vil følge situationen på efterskolerne med blik for både de kortsigtede konsekvenser, men også de eventuelle konsekvenser for det lidt længere sigt såsom eksempelvis tilmeldinger til det kommende skoleår mv.

Spørgsmål 83:

"Vil ministeren oplyse, om man med den foreslåede lovgivning kan undgå at betale ved at melde sit barn ud af efterskolen? "

Svar:

Det vil være muligt at undgå forældrebetaling, hvis denne mulighed indgår i aftalen om forældrebetaling, som de pågældende efterskole har indgået med forældrene.

Efterskolerne er en vigtig del af det danske uddannelsestilbud og regeringen vil følge situationen på efterskolerne med blik for både de kortsigtede konsekvenser, men også de eventuelle konsekvenser for det lidt længere sigt såsom eksempelvis tilmeldinger til det kommende skoleår mv.

Spørgsmål 84:

"I det omfang efterskolerne kan minimere deres udgifter i den periode eleverne ikke kan gå på skolen, vil denne besparelse så fremover blive fratrukket forældrebetalingen eller statstilskuddet? "

Svar:

Statstilskuddet fortsætter uændret på baggrund af de takster, der er fastsat på finansloven pr. årselev. Statstilskud vil således ikke automatisk blive reduceret, såfremt en efterskole minimerer sine udgifter.

En reduceret forældrebetaling vil skulle aftales lokalt mellem den pågældende efterskole og forældrene. Efterskoleforeningen har anbefalet skolerne at sætte deltagerbetalingen ned på grund af lavere udgifter til kost, så længe eleverne er hjemsendt fra skolen.

Efterskolerne er en vigtig del af det danske uddannelsestilbud og regeringen vil følge situationen på efterskolerne med blik for både de kortsigtede konsekvenser, men også de eventuelle konsekvenser for det lidt længere sigt såsom eksempelvis tilmeldinger til det kommende skoleår mv.

Spørgsmål 85:

"Hvilken effekt forventer ministeren, det vil få for tilmeldingerne til efterskolerne/kostskolerne det kommende år, hvis forældrebetalingen fastholdes frem til sommerferien, uden at de unge kan være på skolerne? "

Svar:

Det er ikke muligt at vurdere, hvilken effekt den aktuelle situation kan have på tilmeldingen til det kommende skoleår på efterskoler/kostskoler.

Efterskolerne er en vigtig del af det danske uddannelsestilbud og regeringen vil følge situationen på efterskolerne med blik for både de kortsigtede konsekvenser, men også de eventuelle konsekvenser for det lidt længere sigt såsom eksempelvis tilmeldinger til det kommende skoleår mv.

Spørgsmål 86:

"Vil ministeren oplyse, om forældrene med lovforslaget kan blive pålagt at betale for en pasning, de ikke får i mere end 14 dage? "

Svar:

Kommunalbestyrelsens opkrævning af betaling fra forældre med børn i dag-, fritids- og klubtilbud mv. i forbindelse med de foranstaltninger, der er iværksat efter regler fastsat i henhold til epidemiloven, følger af gældende regler. Derfor kan kommunerne fortsat opkræve forældrebetaling, selv om institutionerne er blevet lukket.

Hvis det senere skulle blive relevant med yderligere regulering af fx tidsperiode, er der i loven, jf. lovforslagets § 1, indsat en bemyndigelse, hvorefter der bl.a. kan fastsættes regler, der supplerer eller fraviger de almindelige bestemmelser i dagtilbudsloven, herunder bestemmelser om tilskud og egenbetaling.

Spørgsmål 87:

"Vil ministeren oplyse hvilke regler der gælder i det tilfælde, hvor forældrene vælger at melde deres barn ud af institutionen og vil ministeren videre oplyse, om det er samme regler om betaling, som gælder for kostskoler, undervisningstilbud m.v.? "

Svar:

Der kan efter dagtilbudsloven etableres forskellige offentlige og private dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud mv. Hvordan udgifterne til de enkelte tilbud dækkes afhænger af, hvilken driftsform der er tale om. Eksempelvis dækker kommunalbestyrelsen udgifterne til en selvejende og udliciteret daginstitution i henhold til den driftsaftale, som er indgået mellem kommunalbestyrelsen og den private leverandør. For disse institutioner, vil det således være afgørende, hvad der indgår i den konkrete driftsaftale herom.

I forhold til privatinstitutioner gælder, at de er berettiget til et drifts-, bygnings- og administrationstilskud pr. barn, der er optaget i institutionen. Her følger tilskuddet således det enkelte barn. Det betyder, at såfremt et barn meldes ud af en privatinstitution, så bortfalder tilskuddet til det pågældende barn. Det skal dog her bemærkes, at tilskuddet vil skulle udbetales til privatinstitutionen i henhold til den opsigelsesfrist, som er fastsat af den enkelte privatinstitution.

I forhold til kostskoler/efterskoler gælder, at forholdet mellem en efterskole, eleverne på efterskolen og elevernes forældre hviler på et privatretligt kontraktgrundlag.

Der vil derfor lokalt være fastsat vilkår for, hvad der gælder i tilfælde af, at en elev udmeldes fra skolen, herunder vilkår om varsel for udmelding.

Hvis en udmelding er sket i overensstemmelse med de lokalt fastsatte vilkår, bliver forældrene fritaget for forpligtelsen til at betale skolepenge, og statstilskuddet til skolen bortfalder efter de almindelige regler herom.

Spørgsmål 88:

"Vil ministeren oplyse, om de nuværende regler for tilskud og fripladser kan tage højde for hurtige fyringer og ændringer i folks økonomiske situation og hvis ikke, hvordan vil ministeren sikre det? "

Svar:

Økonomisk fripladstilskud gives til forældre med lave indtægter til brug for hel eller delvis nedbringelse af forældrenes egenbetaling i dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud efter dagtilbudsloven samt skolefritidsordninger efter folkeskoleloven. Størrelsen af forældrenes fripladstilskud findes ved at omregne forældrenes månedlige indtægt til en årsindkomst, jf. nedenstående fripladsskala.

Såfremt forældre bliver fyret eller på anden vis mister store dele af deres indtægt, kan der søges om økonomisk friplads. Kommunalbestyrelsen giver økonomisk fripladstilskud fra den 1. i måneden, der følger efter datoen for ansøgningen om økonomisk fripladstilskud.

Der kan også være tale om forældre, der allerede får et helt eller delvist økonomisk fripladstilskud. I forbindelse med omberegning af tilskuddet i løbet af året som følge af en indtægtsnedgang, vil fripladstilskuddet kunne omberegnes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger efter ansøgerens meddelelse om indtægtsnedgangen til kommunen.

På baggrund af ovenstående, er det vurderingen, at de nuværende regler for økonomisk fripladstilskud i vid udstrækning tager højde for pludselige indkomstændringer hos forældrene.

Tabel kan læses her: www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L140/spm/88/svar/1643438/2164815.pdf

Spørgsmål 89:

"I lyset af, at ministeren på samrådet om L 140 oplyste, at det vil koste 1/2 mia. kr. pr måned: Hvad vil omkostningen være pr. måned ved ikke at opkræve forældrebetaling for daginstitutioner og fritidsordninger, og hvad vil omkostningen være pr. måned ved ikke at opkræve deltagerbetaling til skoler, uddannelsesinstitutioner og andre institutioner på børne- og undervisningsministerens område opdelt på betalertype (virksomhed, elev, kursist m.v.)? "

Svar:

Udgifter til forældrebetaling i daginstitutioner og fritidsordninger

Forældrebetalingen til SFO, klubtilbud og fritidshjem skønnes med væsentlig usikkerhed at udgøre ca. 220 mio. kr. pr. måned. For de kommunale dagtilbud skønnes forældrebetalingen at udgøre ca. 425 mio. kr. pr. måned. Samlet kan forældrebetalingen dermed skønnes til ca. 645 mio. kr. per måned. Herudover skønnes forældrebetalingen i privatinstitutioner at udgøre ca. 45 mio. kr. pr. måned.

Der henvises i øvrigt til forudsætninger for beregningerne beskrevet i svar på spm. 18 til L140.

Deltagerbetaling til skoler, uddannelsesinstitutioner og andre institutioner opdelt på betalertype

Den gennemsnitlige månedlige deltagerbetaling til privat- og friskoler og efterskoler er med betydelig usikkerhed opgjort til ca. 365 mio. kr., jf. svar på spm. 22 til L 140. Hertil kommer deltagerbetaling for frie fagskoler, der dog er af begrænset størrelse.

I forbindelse med svaret på spm. 31 til L 140 er der udarbejdet et beregningsteknisk skøn for deltagerbetaling til AMU, avu, hf-enkeltfag og kostafdelinger på erhvervsskoler på ca. 12 mio. kr. for uge 12-13. Omregnet til en måned vil det indebære deltagerbetaling for ca. 25 mio. kr., når deltagerbetaling for kostafdelinger på almene gymnasier også skønnes indregnet.

Samlet set kan deltagerbetalingen til selvejende skoler og uddannelsesinstitutioner på Børne- og Undervisningsministeriets område således med betydelig usikkerhed skønnes til knap 400 mio. kr. om måneden.

Det er ikke muligt inden for rammerne af lovbehandlingen at fordele denne deltagerbetaling ud på betalertyper. Hovedparten betales af de enkelte elever/kursister og deres forældre f.s.v.a. privat- og friskoler, efterskoler mv. Der er dog også elever på efterskoler, der får støtte fra kommunen til deltagerbetaling, ligesom deltagerbetaling på kostafdelinger på erhvervsskoler kan være finansieret både af kursisten selv og af dennes arbejdsgiver. Deltagerbetaling til AMU-kurser vil typisk blive finansieret af arbejdsgiveren.

Spørgsmål 90:

"Vil ministeren oplyse begrundelsen for, at udløbsdatoen først er den 1. marts 2021? "

Svar:

Der henvises til svar på spørgsmål 4 til BUU L 140 (vedlagt).

Spørgsmål 91:

"Vil ministeren oplyse, om man kan lave en differentieret udløbsdato, så § 3, der har med eksamen og karakterer at gøre og dermed først og fremmest er tilknyttet forårssemesteret, udløber tidligere end den øvrige lov? "

Svar:

Det vil være lovteknisk muligt, at der er differentierede ophævelsesdatoer på bestemmelserne i en lov.

Det vil dog efter min vurdering ikke være hensigtsmæssigt i forhold til L 140. Det skal ses i lyses af, som også nævnt i svar på spørgsmål 4 til BUU L140, at der desværre er en risiko for, at COVID-19 kan blusse op igen i efteråret/vinteren 2020. Såfremt den situation opstår, kan der fortsat være behov for at regulere forhold omkring eksamen og karakterer samt de øvrige områder i lovforslaget.

Spørgsmål 92:

"Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra det lukket samråd om L 140 om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med COVID-19, jf. L 140 - samrådsspm. A. "

Svar:

Der henvises til vedlagte talepapir.

Talepapiret kan læses her: www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L140/spm/92/svar/1643407/2164749.pdf

Spørgsmål 93:

"Vil ministeren redegøre for, hvordan det sikres, at forældrebetalingen ikke overstiger 25 pct. henset til, at forældrebetalingen er uændret, og der må forventes lavere driftsudgifter for institutionerne i den periode, hvor der alene er nødpasning? "

Svar:

Det følger af dagtilbudsloven, at forældrenes egenbetaling for pladser i dagtilbud fastsættes på baggrund af dagtilbuddenes vedtagne budgetter. Forældrenes egenbetaling er således ikke alene baseret på de udgifter, som dagtilbuddene har på et konkret tidspunkt af året, men derimod på de vedtagne budgetter for dagtilbuddene set over et år.

Hvis kommunen i løbet af et år vurderer, at det vedtagne budget ikke holder, kan den justere budgettet og dermed niveauerne for kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling. En betydelig del af bruttodriftsudgifterne for tilbud må forventes at være uændrede som følge af fortsat lønudbetaling til personalet, behov for rengøring i institutioner, der varetager nødpasning mv.

Med udgangspunkt i bemyndigelsen i lovforslagets (L140) § 1 kan der ske en justering af reglerne om tilskud og egenbetaling, hvis det viser sig nødvendigt.

Spørgsmål 94:

"Påtænker ministeren at hæve den lovfastsatte maksimale forældrebetalingsandel på 25 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter, hvis det viser sig, at forældrenes egenbetaling overstiger de nuværende grænser som følge af de særlige forhold i relation til COVID-19-foranstaltninger? "

Svar:

Regeringen vil følge udviklingen tæt. Med udgangspunkt i bemyndigelsen i lovforslagets (L140) § 1 kan der ske en justering af reglerne om tilskud og egenbetaling, hvis det viser sig nødvendigt.

Spørgsmål 95:

Vil ministeren redegøre for det forventede tilbageløb, såfremt forældrenes egenbetaling for én måned tilbagebetales til forældrene?

Svar:

Den samlede forældrebetaling vedr. dagtilbud, SFO og skolefritidsordninger skønnes med væsentlig usikkerhed at udgøre 0,7 mia. kr. pr. måned.

Tilbagebetales forældres samlede betaling for én måned vil det øge forældrenes disponible indkomst svarende til samlet 0,7 mia. kr. Det vil isoleret set bidrage til at øge forældrenes samlede afgiftsbelagte forbrug. Tilbageløbet fra tilbagebetaling af forældrebetaling for én måned skønnes at udgøre ca. 0,2 mia. kr., svarende til et tilbageløb på 23 pct.

Udgiftsskønnene er baseret på nettoomkostningerne til forældrebetaling, hvor fripladser og søskendetilbud er fratrukket. Der henvises i øvrigt til spm. 18 og 89 til L 140 fsva. forudsætninger for beregninger af forældrebetalingen.

Spørgsmål 96:

"Vil ministeren redegøre for hjemlen til at opkræve forældrebetaling i en længere periode, hvor der ikke tilbydes pasning i kommunen og redegøre for, hvordan det hænger sammen med det krav, forældre i dag har på pasningstilbud alle hverdage? "

Svar:

Kommunerne kan efter gældende ret opkræver forældrenes egenbetaling også i en periode, hvor dagtilbud mv. er berørt af COVID-19-foranstaltninger, og børnene er indskrevet i et tilbud, jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 1, idet forældrenes egenbetaling fastsættes på grundlag af dagtilbuddenes vedtagne budgetter, som er årlige.

Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 217 af 17. marts 2020, at dagtilbud mv. skal holde lukket, og at lukning indebærer, at dagtilbud mv. ikke må modtage børn og unge, jf. dog nogle nærmere angivne undtagelser i bekendtgørelsens § 2. Bekendtgørelsen udgør derfor en fravigelse af en række bestemmelser, herunder om forsyningspligt og pasningsgaranti.

Det fremgår af bemærkningerne til § 1, at der vil kunne fastsættes regler, der fraviger dagtilbudslovens bestemmelser om perioden, hvor kommunalbestyrelsen kan opkræve forældrebetaling efter dagtilbudsloven, herunder fx at den afgrænses til at have en nærmere bestemt varighed.

Spørgsmål 97:

"Vil ministeren give eksempler på, hvad den nævnte overgangsordning i § 10 kan dække over og redegøre for, om der er en tidsgrænse i forhold til, hvor lang tid overgangsordningen kan fortsætte? "

Svar:

Den forslåede bestemmelse skal give mulighed for, at der kan fastsættes regler for at sikre den mest smidige overgang fra den nuværende situation og tilbage til normalsituationen. Det kan således vise sig, at der opstår nogen uhensigtsmæssigheder for elever eller skoler ved tilbagevenden til almindelige forhold, som vil kunne afbødes via overgangsregler. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at give et dækkende billede af, hvad der eventuelt vil kunne blive behov for.

Et eksempel kunne være undervisningsforløb, som er ændret, og hvor det giver bedst mening at fortsætte på denne vis frem til forløbets afslutning. Der kunne være tale om prøver, som er meddelt udskudt, hvor de berørte elever har indstillet deres undervisning i tillid hertil eller prøver, som er givet en ny form, hvor de berørte elevers undervisning har været tilrettelagt under hensyntagen dertil.

Med hensyn til det tidsmæssige aspekt indeholde lovforslaget ikke en fastsat tidsgrænse, men det er forudsat, at eventuelle overgangsordninger vil skulle tilrettelægges ud fra en vurdering af, hvad der måtte vise sig at være et reelt behov for. Overgangsordningerne vil alene kunne omfatte elever, institutioner mv., som har været berørt af foranstaltninger for at begrænse spredningen af COVID-19.

Spørgsmål 98:

Vil ministeren oplyse, om der ikke allerede i FGU lovgivningen findes bestemmelser, der gør, at FGU skolerne kan foretage elektroniske test/prøver, så de unge kan få en karakter, de kan benytte som adgang til en ungdomsuddannelse, og såfremt det ikke kan lade sig gøre, vil ministeren da oplyse, om skoler kan give et standpunkt, så elever og deres forældre allerede har vished for, at de unge kan komme videre?

Svar:

Der er ikke i FGU-loven bestemmelser om elektroniske prøver. Hvis der i denne ekstraordinære situation bliver behov for at skabe mulighed for at gennemføre prøverne elektronisk, kan det ske i medfør af lovforslagets § 3.

Reglerne om afsluttende standpunktskarakterer i FGU gælder alene for ikke prøvebelagte fag. Der vil med hjemmel i lovforslaget kunne fastsættes regler om, at eleverne vil skulle have standpunktskarakter i prøvebelagte fag, hvis prøven viser sig ikke at kunne afholdes.

Spørgsmål 99:

Vil ministeren redegøre for de samfundsøkonomiske konsekvenser, herunder vækstbidrag og beskæftigelseseffekt, såfremt forældrenes egenbetaling for den tid, der ikke tilbydes pasning, tilbageføres til forældrene? Der bedes i besvarelsen tages udgangspunkt i tilbagebetaling af én måneds egenbetaling.

Svar:

Spørgsmålet besvares med udgangspunkt i standardberegninger for finanspolitikkens aktivitetsvirkning, den såkaldte ét-årige finanseffekt. Der er endvidere lagt til grund, at den samlede forældrebetaling med væsentlig usikkerhed skønnes at udgøre 0,7 mia. kr. pr. måned, svarende til ca. 0,025 pct. af BNP i 2020.

Med udgangspunkt i, at en tilbageførsel af egenbetaling vil virke som en skattefri overførsel til husholdningerne, skønnes tilbageførslen at øge aktiviteten i økonomien marginalt svarende til 0,01 pct. af BNP og med en tilsvarende beskæftigelseseffekt på ca. 100 personer, jf. tabel 1.

Sammenholdt med den nuværende ekstraordinære situation og de ekstraordinære midler, der tages i brug for at holde hånden under danske virksomheder, selvstændige og lønmodtagere, skønnes en eventuel tilbagebetaling af forældres egenbetaling for 1 måneds daginstitutionsplads ikke at have nogen større effekt, jf. også svar på spm. 101 til L 140.

Tabel kan læses her: www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L140/spm/99/svar/1643697/2165379.pdf

Spørgsmål 100:

Vil ministeren redegøre for effekten på rådighedsbeløbet i indeværende år fordelt på familietyper, såfremt forældrenes egenbetaling for én måned tilbagebetales?

Svar:

Den månedlige egenbetaling til daginstitutionsbenyttelse for et typisk par på kontanthjælp med to børn, hvoraf den yngste går i børnehave og den ældste i SFO, udgør 1.273 kr. Tilsvarende udgør den månedlige egenbetaling til daginstitutionsbenyttelse 2.597 kr. for et typisk LO-par, funktionærpar og direktørpar med to børn i samme aldersgruppe som kontanthjælpsparret, jf. tabel 1.

Tabel kan læses her: www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L140/spm/100/svar/1643693/2165368.pdf

Spørgsmål 101:

Vurderer ministeren, at tilbagebetaling af forældrenes egenbetaling i den periode, hvor der ikke har været stillet pasning til rådighed, vil være et effektiv greb i forhold at stimulere aktiviteten i samfundsøkonomien på kort sigt, når de nuværende bevægelsesrestriktioner ikke længere er i effekt?

Svar:

Regeringens hovedprioritet i den økonomiske politik er at holde hånden under danske virksomheder og arbejdspladser i den nuværende svære situation. Regeringen udelukker ikke nogen tiltag på forhånd.

Sammenholdt med den nuværende ekstraordinære situation og de ekstraordinære midler, der tages i brug for at holde hånden under danske virksomheder, selvstændige og lønmodtagere, skønnes en eventuel tilbagebetaling af forældres egenbetaling for 1 måneds daginstitutionsplads ikke at have nogen større effekt, jf. svar på Børne- og Undervisningsudvalgets spørgsmål nr. 99 (L 140) af 18. marts 2020.

Spørgsmål nr. 102:

"Vil ministeren redegøre for, om der i samtlige kommuner er tilstrækkelig likviditet til at håndtere henholdsvis 4, 6 og 8 uger uden forældrebetaling? "

Svar:

Kommunernes likviditet opgjort efter kassekreditreglen, som er et glidende gennemsnit af likviditeten de seneste 12 måneder, udgjorde ved udgangen af 4. kvartal ca. 44,8 mia. kr. for samtlige kommuner under et.

Der er betydelig variation mellem de enkelte kommuners likviditet. Hvad der er en tilstrækkelig likviditet vil imidlertid være helt afhængig af kommunens generelle økonomiske situation i øvrigt og eventuelle andre lokale forhold, der ikke er kendskab til fra centralt hold.

Det er derfor ikke på baggrund af hver enkelt kommunes likviditet muligt at vurdere, om den er tilstrækkelig til at håndtere henholdsvis 4, 6 og 8 uger uden forældrebetaling.

Spørgsmål 104:

"Vil ministeren bekræfte, at den til lovforslaget medfølgende bekendtgørelse § 4, stk.2, punkt 1) er tale om samfundskritiske funktioner i såvel privat- som offentligt regi? "

Svar:

Bekendtgørelsen er nu udstedt som bekendtgørelse nr. 217 af 17. marts 2020 om lukning af dagtilbud, skoler, institutioner m.v. og om nødpasning i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).

Den i spørgsmålet nævnte regel findes i bekendtgørelsens § 5, stk. 2, nr. 1, 1. pkt. Jeg kan bekræfte, at reglen omfatter forældre, som varetager samfundskritiske funktioner, hvad enten de er ansatte i offentlige eller private virksomheder.

Det fremgår fortsat, at forældrene skal have afsøgt alle relevante pasningsmuligheder, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 2, nr. 1, 2. pkt.

Spørgsmål 105:

"Vil ministeren oplyse, hvad efterskolerne som minimum skal opkræve i forældrebetaling for, at de kan modtage statsstøtte? "

Svar:

Den mindste ugentlige elevbetaling for efterskoleelever fastsættes på de årlige finanslove. For skoleåret 2019-2020 er den mindste ugentlige elevbetaling 1.545 kr. for kostelever og 1.090 kr. for dagselever. Dette beløb er dog selve prisfastsættelsen, men ikke den endelige egenbetaling, som kan reduceres med bl.a. statslig elevstøtte.

Den mindste endelige egenbetaling er fastsat i lov om efterskoler og frie fagskoler, § 11 stk. 4 og 5. For elever, der ikke modtager statslig elevstøtte, skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af den af ministeriet fastsatte mindste elevbetaling. For elever, der modtager statslig elevstøtte, skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af det beløb, der fremkommer ved at fradrage den maksimale statslige elevstøtte i den af ministeriet fastsatte mindste elevbetaling. Beregning af den konkrete egenbetaling har ikke været muligt inden for den korte tidsfrist.