Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 16. marts 2020
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 7
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Dispensation fra Folketingets
forretningsorden
Udvalget
indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets
forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der skal gå 30
dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages ved
3. behandling.
Udvalget
indstiller, at der dispenseres fra betemmelsen i Folketingets
forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2
dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til
lovforslaget kommer til 2. behandling, fra bestemmelsen i §
12, stk. 1, således at 2. behandling kan finde sted tidligere
end 2 dage efter 1. behandling, og fra bestemmelsen i § 13,
stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere end
2 dage efter 2. behandling.
3. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og
dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Venstre og Dansk Folkeparti
Venstres og Dansk Folkepartis medlemmer af
udvalget bemærker, at coronakrisen er en frygtelig
sundhedskrise, men at den har også omfattende konsekvenser
for strukturen i Danmark. Passer Danmark ikke på, forsvinder
mange af de job og virksomheder, som var her før krisen.
Derfor støtter Venstre og Dansk Folkeparti dette lovforslag,
som udskyder visse skatter og afgifter for danske virksomheder for
at skabe mere likviditet. Venstre og Dansk Folkeparti så
gerne, at regeringen havde lavet en mere ambitiøs
hjælpepakke. Venstre og Dansk Folkeparti er bekymrede for, om
dette er tilstrækkelig hjælp for virksomhederne.
Venstre og Dansk Folkeparti glæder sig dog over, at
regeringen med ændringsforslagene lægger op til at
imødekomme nogle af Venstres og Dansk Folkepartis
bekymringer i forhold til små og mellemstore
virksomheder.
Venstre og Dansk Folkeparti så dog
gerne, at regeringen sikrede virksomheder øget hjælp.
Venstre og Dansk Folkeparti opfordrer regeringen til at
fremlægge en plan for, hvilke øvrige skatter og
afgifter der yderligere kunne lempes for at sikre de danske
arbejdspladser.
Denne krise viser samtidig også
svagheden i regeringens finanslov. Venstre og Dansk Folkeparti er
af den klare opfattelse, at det private erhvervsliv ikke skal
pålægges ekstra skatter og afgifter, som det er sket
med finansloven for 2020.
Venstre og Dansk Folkeparti vil gerne
appellere til regeringen om at genoverveje sine skattestigninger.
Regeringen burde efter Venstres og Dansk Folkepartis opfattelse
indføre et straksstop for alle regeringens skatte- og
afgiftsstigninger for erhvervslivet.
5. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til titlen
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
1) I
titlen ændres »samt midlertidig udskydelse af
angivelses- og betalingsfrister for moms m.v.« til: »,
B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag samt midlertidig
udskydelse af angivelses- og betalingsfrister og forlængelse
af afgiftsperioder for moms m.v.«
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 3 og 5]
Til kapitel 1
2) I
kapiteloverskriften indsættes efter »A-skat«:
», B-skat«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 3]
Ny paragraf
3)
Efter § 3 indsættes i kapitel
1:
Ȥ 01. B-skat og
foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag for april 2020 forfalder til
betaling den 1. juni 2020 og skal betales senest den 20. juni 2020,
mens B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag for maj 2020
forfalder til betaling den 1. december 2020 og skal betales senest
den 20. december 2020.«
[Udskydelse af betalingsfrist for
B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag for april og maj
2020]
Til kapitel 2
4)
Kapiteloverskriften affattes således:
»Angivelse og betaling samt
forlængelse af afgiftsperioder for moms«.[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 5]
Nye paragraffer
5)
Efter § 5 indsættes i kapitel
2:
Ȥ 02. For virksomheder,
der i medfør af momslovens § 57, stk. 3, anvender
kvartalet som afgiftsperiode i første og andet kvartal i
kalenderåret 2020, sammenlægges første kvartal
med andet kvartal, således at angivelsesfristen for den
samlede periode udløber den 1. september 2020, medmindre
virksomheden angiver et momstilsvar for første kvartal 2020
senest den 1. juni 2020.
§ 03. For virksomheder, der i
medfør af momslovens § 57, stk. 4, anvender
kalenderhalvåret som afgiftsperiode i første og andet
halvår af 2020, sammenlægges første halvdel af
kalenderåret 2020 med anden halvdel af kalenderåret
2020, således at angivelsesfristen for den samlede periode
udløber den 1. marts 2021, medmindre virksomheden angiver et
momstilsvar for første halvår 2020 senest den 1.
september 2020.«
[Afgiftsperioderne for henholdsvis
kvartalsafregnende og halvårsafregnende virksomheder
forlænges midlertidigt]
Til § 7
6) I
stk. 1 ændres »den 22.
marts« til: »ved bekendtgørelsen i Lovtidende
den 17. marts«.
[Ændret
ikrafttræden]
7)
Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter
vedtagelsen.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
[Stadfæstelse straks efter
vedtagelsen]
Bemærkninger
Til nr. 1, 2 og 4
Lovens titel samt overskrifterne til
kapitel 1 og 2 foreslås ændret som konkvens af
ændringsforslag nr. 3 og 5 vedrørende udskydelse af
betalingsfristen for B-skat og foreløbigt
arbejdsmarkedsbidrag samt forlængelse af afgiftsperioder for
moms.
Til nr. 3
Efter kildeskattelovens § 58 forfalder
B-skat og foreløb?igt arbejdsmarkedsbidrag til betaling i 10
rater den 1. i hver af månederne januar, februar, marts,
april, maj, juli, august, september, oktober og november med sidste
rettidige betalingsdag for den skattepligtige den 20. i
forfaldsmåneden. I § 41, stk. 3, er det bestemt, at hvis
sidste rettidige indbetalingsdag for skattebeløb efter
kildeskatteloven falder på en helligdag eller en
lørdag, forlænges fristen til den følgende
hverdag.
Det foreslås i § 01, at
betalingsfristerne i henhold til kildeskattelovens § 58 for
B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag for april 2020
udskydes fra den 20. april 2020 til den 20. juni 2020, og for maj
2020 udskydes betalingsfristerne fra den 20. maj 2020 til den 20.
december 2020.
Forslaget har til formål at forbedre
likviditeten for selvstændigt erhvervsdrivende, der betaler
deres foreløbige skat i form af B-skat.
Det foreslås således med
ændringsforslaget, at B-skatten m.v. for april 2020, der
efter kildeskattelovens § 58 skal betales senest den 20. april
2020, i stedet skal betales senest den 20. juni 2020, mens
B-skatten m.v. for maj 2020, der efter § 58 skal betales
senest den 20. maj 2020, i stedet efter ændringsforslaget
foreslås at skulle betales senest den 20. december 2020.
Sidste rettidige betalingsdag for B-skatten
m.v. for april 2020 foreslås som følge af
kildeskattelovens § 41, stk. 3, derfor at skulle være
mandag den 22. juni 2020, mens B-skatten m.v. for maj 2020
tilsvarende foreslås at skulle være mandag den 21.
december 2020.
Både juni og december er
måneder, hvor der efter kildeskattelovens § 58 ikke skal
ske nogen betaling, og disse måneder i 2020 foreslås
med ændringsforslaget gjort til betalingsmåneder for
raterne for april og maj 2020.
Til nr. 5
For virksomheder, der afregner moms
kvartalsvis eller halvårligt, foreslås det, at
afgiftsperioden forlænges. For virksomheder, der er
kvartalsafregnende, foreslås det i § 02, at
afgiftsperioden bestående af første og andet kvartal i
kalenderåret 2020 sammenlægges. I § 03
foreslås det, at afgiftsperioderne bestående af
første og andet halvår af kalenderåret 2020 for
halvårsafregnende virksomheder sammenlægges.
Ad §
02
Virksomheder, hvis samlede årlige
momspligtige leverancer overstiger 5 mio. kr., men højst
udgør 50 mio. kr., anvender kvartalet som afgiftsperiode,
jf. momslovens § 57, stk. 3. Virksomheder, der anvender
halvåret som afgiftsperiode efter § 57, stk. 4, kan
anmode Skatteforvaltningen om at anvende kvartalet som
afgiftsperiode, jf. momslovens § 57, stk. 7. Nyregistrerede
virksomheder registreres ligeledes som udgangspunkt med kvartalet
som afgiftsperiode, jf. momslovens § 47, stk. 5.
Angivelsesfristen for virksomheder med
kvartalet som afgiftsperiode er den 1. i den tredje måned
efter afgiftsperiodens udløb, jf. momslovens § 57, stk.
3.
Momsen forfalder til betaling den 1. i den
måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal senest
indbetales ved angivelsesfristens udløb, jf.
opkrævningslovens § 2, stk. 4.
I opkrævningslovens § 4, stk. 1,
1. pkt., er det bestemt, at hvis Skatteforvaltningen efter
afleveringsfristens udløb ikke har modtaget angivelse for en
afregningsperiode, kan Skatteforvaltningen fastsætte
virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt
til et skønsmæssigt beløb. Tilsvaret skal
ifølge § 4, stk. 1, 3. pkt., betales senest 14 dage
efter påkrav.
Der er i opkrævningslovens § 4
a, stk. 1, hjemmel til, at Skatteforvaltningen kan give den
afgiftspligtige et påbud om at efterleve de i § 2, stk.
1 og 2, fastsatte bestemmelser og pålægge den
afgiftspligtige daglige bøder (tvangsbøder) efter
§ 18 a, indtil påbuddet efterleves. Hvis der er
foretaget en foreløbig fastsættelse af tilsvaret
bestående af moms, kan disse midler - påbud og
tvangsbøder - således tages i anvendelse for at
få den afgiftspligtige til at opfylde sin pligt til at
foretage en korrekt angivelse af moms.
Med henblik på at styrke mellemstore
virksomheders likviditet foreslås det i § 02, at
afgiftsperioden bestående af første og andet kvartal i
kalenderåret 2020 sammenlægges for virksomheder, der
afregner moms kvartalsvis. En sammenlægning af momsperioden
for første og andet kvartal af 2020 vil betyde, at
angivelses- og betalingsfristen for momsen for første
kvartal udskydes fra den 2. juni til den 1. september 2020.
Den foreslåede bestemmelse er
udformet som en forlængelse af afgiftsperioden i momslovens
§ 57, stk. 3. Som konsekvens heraf vil bestemmelsen
således omfatte virksomheder med en årlig momspligtig
omsætning over 5 mio. kr., men højest 50 mio. kr.,
virksomheder som efter anmodning anvender kvartalet som
afgiftsperiode og nyregistrerede virksomheder, der anvender
kvartalet som afgiftsperiode. Den foreslåede bestemmelse vil
ikke omfatte virksomheder, der er pålagt forkortet
afgiftsperiode i henhold til momslovens § 62, idet disse ikke
anvender den i momslovens § 57, stk. 3, fastsatte
afgiftsperiode, men angiver og betaler i henhold til
opkrævningslovens § 2.
Sammenlægningen af to afgiftsperioder
til én afgiftsperiode med én angivelsesfrist for den
sammenlagte periode fører til, at angivelses- og
betalingsfristen for momsen for den sammenlagte periode er den 1.
september 2020. Sammenhængen mellem angivelsesfristen og
betalingsfristen opretholdes således. Forfaldstidspunktet for
momsen for den sammenlagte afgiftsperiode skal efter forslaget
også være den 1. september 2020.
En virksomhed vil fortsat kunne angive og
betale moms efter udløbet af første kvartal (dvs.
senest den 1. juni 2020) og dermed i praksis fravælge
sammenlægningen af afgiftsperioderne for første og
andet kvartal 2020.
Dette har særligt betydning for
virksomheder med negativt momstilsvar for første kvartal
2020. Disse virksomheder vil således ved at angive for dette
kvartal kunne få det negative tilsvar udbetalt efter de
gældende regler for udbetaling af negativt momstilsvar, jf.
opkrævningslovens § 12, stk. 2.
Efter den foreslåede bestemmelse er
det de udskudte angivelsesfrister, forfaldstidspunkter og
betalingsfrister, der skal danne grundlag for afgørelser
efter momsloven og opkrævningsloven om, hvorvidt en angivelse
eller betaling er rettidig, og dermed for afgørelser om
konsekvenserne af forsinket betaling. Dette gælder
således f.eks. i forhold til, om virksomheder skal
pålægges forkortet afgiftsperiode efter momslovens
§ 62, jf. opkrævningslovens § 11, og
opkrævningslovens § 4 om foreløbig
fastsættelse ved manglende rettidig angivelse.
Sammenlægningen foreslås at
omfatte afgiftsperioderne i første og andet kvartal 2020.
Afgiftsperioderne for tredje og fjerde kvartal i 2020 og senere
kvartaler vil således fortsat være selvstændige
afgiftsperioder.
I Skatteforvaltningen vil
sammenlægningen af afgiftsperioderne rent teknisk blive
håndteret, ved at den nuværende længde af
afgiftsperioden, dvs. kvartalet eller halvåret, bliver
fastholdt, men angivelses- og betalingsfristen for henholdsvis
første kvartal og første halvår vil blive
sammenfaldende med angivelses- og betalingsfristen for henholdsvis
andet kvartal og andet halvår.
Det betyder, at virksomheder, der afregner
moms kvartalsvis, efter forslaget senest vil skulle angive og
betale momsen for første og andet kvartal til fristen den 1.
september 2020. Dermed skal virksomheden senest den 1. september
indgive to angivelser og foretage to betalinger for de to
sammenlagte perioder. Det betyder de facto, at virksomhedernes
afgiftsperiode forlænges med et kvartal.
Der foreslås ingen udskydelse af
betalingsfristen på 14 dage for det foreløbige
beløb, som Skatteforvaltningen i medfør af
opkrævningslovens § 4, stk. 1, skønsmæssigt
har fastsat tilsvaret af moms til, hvis den afgiftspligtige ikke
som foreskrevet har foretaget en rettidig angivelse af moms. En
manglende opfyldelse af pligten til rettidig angivelse af moms har
som konsekvens, at Skatteforvaltningen i medfør af
opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, kan give den
afgiftspligtige et påbud og pålægge den
afgiftspligtige daglige bøder (tvangsbøder) efter
§ 18 a, indtil påbuddet efterleves. En afgiftspligtig
virksomhed vil kunne erstatte den foreløbige
fastsættelse, der af Skatteforvaltningen måtte
være foretaget for tilsvaret for afgiftsperioderne
første og/eller andet kvartal 2020, med en angivelse af det
korrekte beløb, der herefter vil skulle betales i
overensstemmelse med de udskudte betalingsfrister, der
foreslås for disse kvartaler, jf. ovenfor.
Ad §
03
Virksomheder, hvis samlede momspligtige
leverancer er højst 5 mio. kr. årligt, anvender
halvåret som afgiftsperiode, jf. momslovens § 57, stk.
4.
Angivelsesfristen for virksomheder med
halvåret som afgiftsperiode er den 1. i den tredje
måned efter afgiftsperiodens udløb, jf. momslovens
§ 57, stk. 4.
Momsen forfalder til betaling den 1. i den
måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal senest
indbetales ved angivelsesfristens udløb, jf.
opkrævningslovens § 2, stk. 4.
I opkrævningslovens § 4, stk. 1,
1. pkt., er det bestemt, at hvis Skatteforvaltningen efter
afleveringsfristens udløb ikke har modtaget angivelse for en
afregningsperiode, kan Skatteforvaltningen fastsætte
virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt
til et skønsmæssigt beløb. Tilsvaret skal
ifølge § 4, stk. 1, 3. pkt., betales senest 14 dage
efter påkrav.
Der er i opkrævningslovens § 4
a, stk. 1, hjemmel til, at Skatteforvaltningen kan give den
afgiftspligtige et påbud om at efterleve de i § 2, stk.
1 og 2, fastsatte bestemmelser og pålægge den
afgiftspligtige daglige bøder (tvangsbøder) efter
§ 18 a, indtil påbuddet efterleves. Hvis der er
foretaget en foreløbig fastsættelse af tilsvaret
bestående af moms, kan disse midler - påbud og
tvangsbøder - således tages i anvendelse for at
få den afgiftspligtige til at opfylde sin pligt til at
foretage en korrekt angivelse af moms.
Med henblik på at styrke små
virksomheders likviditet foreslås det i § 03, at
afgiftsperioden bestående af første og andet
halvår i kalenderåret 2020 sammenlægges for
virksomheder, der afregner moms halvårligt. En
sammenlægning af momsperioden for første og andet
halvår af 2020 vil betyde, at angivelses- og betalingsfristen
for momsen for første halvår udskydes fra den 1.
september 2020 til den 1. marts 2021.
Den foreslåede bestemmelse er
udformet som en forlængelse af afgiftsperioden i momslovens
§ 57, stk. 4. Som konsekvens heraf vil bestemmelsen
således skulle omfatte virksomheder med en årlig
momspligtig omsætning på højst 5 mio. kr.
Sammenlægningen af to afgiftsperioder
til én afgiftsperiode med én angivelsesfrist for den
sammenlagte periode fører til, at angivelses- og
betalingsfristen for momsen for den sammenlagte periode er den 1.
marts 2021. Sammenhængen mellem angivelsesfristen og
betalingsfristen opretholdes således. Forfaldstidspunktet for
momsen for den sammenlagte afgiftsperiode er efter forslaget
også den 1. marts 2021.
Virksomheder vil fortsat kunne angive og
betale moms efter udløbet af første halvår
(dvs. senest den 1. september 2020) og dermed i praksis
fravælge sammenlægningen af afgiftsperioderne for
første og andet halvår 2020.
Dette har særligt betydning for
virksomheder med negativt momstilsvar for første
halvår 2020. Disse virksomheder vil således ved at
angive for dette halvår kunne få det negative tilsvar
udbetalt efter de gældende regler for udbetaling af negativt
momstilsvar, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 2.
Efter den foreslåede bestemmelse er
det de udskudte angivelsesfrister, forfaldstidspunkter og
betalingsfrister, der skal danne grundlag for afgørelser
efter momsloven og opkrævningsloven om, hvorvidt en angivelse
eller betaling er rettidig, og dermed for afgørelser om
konsekvenserne af forsinket betaling. Dette gælder
således f.eks. i forhold til, om virksomheder skal
pålægges forkortet afgiftsperiode efter momslovens
§ 62, jf. opkrævningslovens § 11, og
opkrævningslovens § 4 om foreløbig
fastsættelse ved manglende rettidig angivelse.
Sammenlægningen foreslås at
omfatte første og andet halvår i 2020.
Efterfølgende afgiftsperioder vil således fortsat
være selvstændige afgiftsperioder.
Idet sammenlægningen af
afgiftsperioderne rent teknisk håndteres, ved at angivelses-
og betalingsfristen for første halvår bliver
sammenfaldende med angivelses- og betalingsfristen for andet
halvår, vil virksomhederne fortsat kunne indgive en
momsangivelse for første halvår 2020 og dermed i
praksis fravælge sammenlægningen af afgiftsperioderne
for første og andet halvår 2020.
I Skatteforvaltningen vil
sammenlægningen af afgiftsperioderne rent teknisk blive
håndteret, ved at den nuværende længde af
afgiftsperioden, dvs. kvartalet eller halvåret, bliver
fastholdt, men angivelses- og betalingsfristen for henholdsvis
første kvartal og første halvår vil blive
sammenfaldende med angivelses- og betalingsfristen for henholdsvis
andet kvartal og andet halvår.
Det betyder, at virksomheder, der afregner
moms halvårligt, efter forslaget senest vil skulle angive og
betale momsen for første og andet kvartal til fristen den 1.
marts 2021. Dermed skal virksomheden senest den 1. marts 2021
indgive to angivelser og foretage to betalinger for de to
sammenlagte perioder. Det betyder de facto, at virksomhedernes
afgiftsperiode forlænges med et halvår.
Der foreslås ingen udskydelse af
betalingsfristen på 14 dage for det foreløbige
beløb, som Skatteforvaltningen i medfør af
opkrævningslovens § 4, stk. 1, skønsmæssigt
har fastsat tilsvaret af moms til, hvis den afgiftspligtige ikke
som foreskrevet har foretaget en rettidig angivelse af moms. En
manglende opfyldelse af pligten til rettidig angivelse af moms har
som konsekvens, at Skatteforvaltningen i medfør af
opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, kan give den
afgiftspligtige et påbud og pålægge den
afgiftspligtige daglige bøder (tvangsbøder) efter
§ 18 a, indtil påbuddet efterleves. En afgiftspligtig
virksomhed vil kunne erstatte den foreløbige
fastsættelse, der af Skatteforvaltningen måtte
være foretaget for tilsvaret for afgiftsperioderne
første og/eller andet halvår 2020, med en angivelse af
det korrekte beløb, der herefter vil skulle betales i
overensstemmelse med de udskudte betalingsfrister, der
foreslås for disse afgiftsperioder, jf. ovenfor.
Til nr. 6
Det
foreslås med nr. 6, at loven skal træde i kraft ved
bekendtgørelsen i Lovtidende den 17. marts 2020 frem for den
22. marts 2020 som foreslået i lovforslaget.
Baggrunden er
ændringsforslag nr. 3, hvorefter det bl.a. foreslås, at
B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag for april 2020 vil
skulle forfalde til betaling den 1. juni 2020 og vil skulle betales
senest den 20. juni 2020,
Skatteforvaltningen vil senest den 17. marts 2020 skulle
ændre processen for betalingen af B-skat og foreløbigt
arbejdsmarkedsbidrag for april 2020, hvilken betaling efter den
gældende bestemmelse i kildeskattelovens § 58 skal ske
senest den 20. april 2020.
For at den ved ændringsforslaget
foreslåede udskydelse af betaling af B-skat og
foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag kan få virkning
allerede for førstkommende betaling, er det derfor
nødvendigt, at loven træder i kraft allerede ved
kundgørelsen i Lovtidende den 17. marts 2020.
Til nr. 7
Det
foreslås i ændringsforslag nr. 7, at der i
lovforslagets § 7 indsættes et nyt stk. 2, hvorefter
stadfæstelsen af lovforslaget skal kunne ske straks efter
vedtagelsen.
Det
følger af grundlovens § 42, stk. 7, 1. pkt., at et
lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles
påtrængende tilfælde kan stadfæstes af
dronningen straks efter dets vedtagelse, når forslaget
indeholder bestemmelse herom.
Som det fremgår af
bemærkningerne til ændringsforslag nr. 6, er det
nødvendigt, at loven skal træde i kraft ved
kundgørelsen i Lovtidende den 17. marts 2020, hvor 3.
behandling af lovforslaget finder sted, idet Skatteforvaltningen
allerede den 17. marts 2020 vil skulle ændre i sin proces
vedrørende betalingen af B-skat og foreløbigt
arbejdsmarkedsbidrag for april 2020, hvis lovforslaget vedtages.
Denne proces er nødvendig i en tid, hvor mange små og
mellemstore virksomheder økonomisk er under pres som
følge af udbruddet af coronavirus og derfor har brug for en
hurtig likviditetsmæssig håndsrækning. Det
vurderes derfor, at der er tale om et særdeles
påtrængende tilfælde som anført i
grundlovens § 42, stk. 7.
Ad nr. 1-7
Økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Ad udskydelse af
betalingsfristen for B-skat og foreløbigt
arbejdsmarkedsbidrag
Udskydelse af betalingsfristen for B-skat
og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag vurderes at
indebære administrative udgifter for Skatteforvaltningen til
kommunikation, vejledning og systemtilpasning i
størrelsesordenen 3,7 mio. kr. i 2020.
Denne del af ændringsforslaget
skønnes at medføre et begrænset mindreprovenu
efter tilbageløb og adfærd (rentetab).
Ad forlængelse
af afgiftsperioder for moms
Ændringsforslagets del
vedrørende forlængelse af afgiftsperioder for moms
vurderes at medføre administrative omkostninger for
Skatteforvaltningen på i alt ca. 1,8 mio. kr. i 2020 og 1,1
mio. kr. i 2021 til afledt sagsbehandling, vejledning og kontrol.
Vurderingen er behæftet med usikkerhed.
Denne del af ændringsforslaget
skønnes samlet set at medføre et umiddelbart
mindreprovenu for staten på ca. 60 mio. kr. og ca. 40 mio.
kr. efter tilbageløb og adfærd i 2020, jf. tabel 1. Da
ændringsforslaget medfører, at angivelse af moms
vedrørende første halvår for små
virksomheder udskydes fra den 1. september 2020 til den 1. marts
2021, medfører forslaget desuden et umiddelbart
mindreprovenu på ca. 15 mia. kr. i 2020 og et umiddelbart
merprovenu på 15 mia. kr. i 2021 opgjort på
finansårsform.
Tabel
1. Provenumæssige konsekvenser
ved at udskyde betalingsfrister for moms | Mio. kr. (2020-niveau) | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | Varigt | Finansår 2020 | Umiddelbar provenuvirkning i alt | -60 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | -1 | -15.000 | Provenuvirkning efter
tilbageløb | -40 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | -1 | - | Provenuvirkning efter tilbageløb og
adfærd | -40 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | - | Umiddelbar provenuvirkning for
kommunerne | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | - |
|
Mellemstore virksomheder med en årlig
momspligtig omsætning over 5 mio. kr., men højst 50
mio. kr., vil med forslaget få sammenlagt afregningen af moms
vedrørende første kvartal 2020 med afregningen af
moms vedrørende andet kvartal 2020. Det øger den
gennemsnitlige kredittid ved afregning af moms vedrørende
første kvartal 2020 med 3 måneder. Det skønnes,
at momsindbetalinger for mellemstore virksomheder med positive
momstilsvar samlet set udgør ca. 20 mia. kr. pr. kvartal.
Statens rentetab ved forlængelsen af kredittiden for de
mellemstore virksomheder kan opgøres til ca. 25 mio. kr. i
2020.
Små virksomheder med en årlig
omsætning, der ikke overstiger 5 mio. kr., vil med forslaget
få sammenlagt afregningen af moms vedrørende
første halvår 2020 med afregningen af moms
vedrørende andet halvår 2020. Det øger den
gennemsnitlige kredittid ved afregning af moms vedrørende
første halvår 2020 med et halvt år. Det
skønnes, at momsindbetalinger for små virksomheder med
positive momstilsvar samlet set udgør ca. 15 mia. kr. pr.
halvår. Statens rentetab ved forlængelsen af
kredittiden for de små virksomheder kan opgøres til
knap 40 mio. kr. i 2020.
Længere kredittid vurderes desuden at
kunne medføre et tab i form af virksomheder, som angiver,
men ikke betaler deres moms. Det skyldes, at mulighederne for
kontrol og inddrivelse bliver dårligere, når der
går længere tid mellem, hvornår virksomheden
opkræver momsen fra sine kunder, og til momstilsvaret
opgøres, eller der går længere tid fra
afregningsperiodens afslutning, til momstilsvaret skal være
betalt.
Denne del af ændringsforslaget
medfører en forøgelse af skatteudgiften
vedrørende forlængede momskredittider for små og
mellemstore virksomheder, svarende til den umiddelbare
provenuvirkning af ændringsforslaget.
Grundlaget for de skønnede
økonomiske konsekvenser er de skønnede
momsindtægter på finansloven for 2020 på i alt
228 mia. kr. før afskrivninger samt fordeling på
afregningsfrekvens (små, mellemstore og store virksomheder) i
henhold til indtægtstal for 2018. Det er forudsat, at det
alene er momsafregning fra virksomheder med positive momstilsvar,
dvs. momsindbetalinger, som udskydes. Det skyldes, at der gives
mulighed for, at virksomheder med negative momstilsvar kan anvende
de gældende afregningsperioder og derved få udbetalt de
negative momstilsvar hurtigere. Der er lagt en rente på 0,5
pct. til grund for opgørelse af rentevirkningen. Denne rente
er en summarisk opgjort rente, der bl.a. afspejler skøn for
rentetab og øget kreditrisiko.
Den foreslåede sammenlægning af
afgiftsperioderne for moms vil primært bidrage til at
afhjælpe det likviditetspres, som mange virksomheder i
øjeblikket lider under. Det skønnes med usikkerhed,
at forslaget vil styrke likviditeten for de mellemstore
virksomheder med ca. 20 mia. kr. i 3 måneder og for de
små virksomheder med ca. 15 mia. kr. i 6 måneder.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 13. marts
2020 og var til 1. behandling den 13. marts 2020. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget er ikke inden
fremsættelsen sendt i høring. Under hensyn til at
lovforslaget hastebehandles, er lovforslaget heller ikke sendt i
høring samtidig med fremsættelsen. Skatteministeren
sendte den 12. marts 2020 et udkast til lovforslaget til udvalget,
jf. SAU alm. del - bilag 272.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
36 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig
besvarelse. Ministeren har ved afgivelse af betænkningen
besvaret 34 spørgsmål. Udvalget forventer, at
ministeren besvarer de resterende spørgsmål inden 2.
behandling. Nogle af udvalgets spørgsmål og
skatteministerens svar herpå er optrykt som bilag 1.
Birgitte Vind (S) Bjørn
Brandenborg (S) fmd. Jens Joel
(S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S)
Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag
(RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF) Theresa Berg
Andersen (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Rasmus
Nordqvist (UFG) Louise Schack Elholm (V) Anne Honoré
Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Lars Christian
Lilleholt (V) Torsten Schack Pedersen (V) Marie Bjerre (V) Morten
Dahlin (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF)
René Christensen (DF) Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Ole
Birk Olesen (LA)
Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 48 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 42 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Radikale Venstre (RV) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 5 | |
Bilag 1
Nogle af udvalgets spørgsmål til
skatteministeren og dennes svar herpå
Nogle af udvalgets
spørgsmål og skatteministerens svar herpå er
optrykt efter ønske fra V.
Spørgsmål nr. 5
Kan ministeren bekræfte, at Skatteforvaltningen ikke vil
rette en påstand om bl.a. uforsvarlig
forretningsførelse over for virksomhedsejere og
direktører, der har benyttet sig af hjælpepakken, hvis
selskabet går konkurs i en nær fremtid?
Svar:
Det forhold, at en virksomhed anvender lovpligtige udskudte
betalingsfrister for afregning af indeholdt A-skat,
arbejdsmarkedsbidrag og moms, kan ikke i sig selv siges at
være udtryk for groft uforsvarlig
forretningsførelse.
Når spørgeren nævner "uforsvarlig
forretningsførelse", lægger jeg til grund, at der
tænkes på den uforsvarlige forretningsførelse,
som efter konkurslovens regler vil kunne udløse en
konkurskarantæne for ledelsen af en konkursramt virksomhed,
hvis det må antages, at den pågældende på
grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til
at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. En
konkurskarantæne indebærer, at den
pågældende person bliver registreret i
konkurskarantæneregisteret og ikke må deltage i
ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og
ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.
Det er alene konkursboets kurator, der over for skifteretten kan
indstille, at der skal indledes sag om konkurskarantæne. En
fordringshaver, f.eks. Skatteforvaltningen, kan ikke
pålægge kurator at fremsætte en sådan
indstilling over for skifteretten. Hvis skifteretten indleder en
sag om konkurskarantæne, vil kurator inden for en af
skifteretten fastsat frist skulle indlevere et processkrift, som
bl.a. skal indeholde kurators påstand.
Det kan i øvrigt oplyses, at der med groft uforsvarlig
forretningsførelse ifølge forarbejderne tænkes
på misbrugslignende forhold eller forhold af grov karakter i
øvrigt.
Som eksempler på forhold, der efter en konkret vurdering
kan tale for, at der har været tale om groft uforsvarlig
forretningsførelse, kan nævnes tilsidesættelse i
væsentligt omfang af forpligtelser med hensyn til
bogføring, regnskabsaflæggelse, momsangivelse og
moms-afregning og indeholdelse og afregning af A-skat. Vurderingen
af, om en tilsidesættelse af de nævnte pligter er
væsentlig nok til at tale for, at der foreligger groft
uforsvarlig forretningsførelse, vil bero på en konkret
vurdering af den enkelte sags omstændigheder.
I de sager, der kan føre til konkurskarantæne, vil
ledelsen af virksomheden i perioden op til konkursen ofte have
foretaget økonomiske dispositioner alene for at tilgodese
sig selv på bekostning af fordringshaverne.
Som allerede nævnt ovenfor kan det forhold, at en
virksomhed anvender lovpligtige udskudte betalingsfrister for
afregning af indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms, ikke i
sig selv siges at være udtryk for groft uforsvarlig
forretningsførelse.
Spørgsmål nr. 6
Kan ministeren bekræfte, at det ikke vil skade en
virksomhedsejer eller direktør ved en eventuel senere
konkurs, at man har benyttet sig af hjælpepakken?
Svar:
Det forhold, at en virksomhed anvender lovpligtige udskudte
betalingsfrister for afregning af indeholdt A-skat,
arbejdsmarkedsbidrag samt moms, kan ikke i sig selv komme en
virksomhedsejer eller direktør til skade ved en eventuel
senere konkurs.
Et ansvar for en virksomhedsejer eller direktør vil i
tilfælde af en konkurs grundlæggende forudsætte,
at den pågældende op til konkursen har optrådt
uforsvarligt i forhold til overholdelsen af de forpligtelser, der
påhviler en virksomhedsejer eller direktør i forhold
til virksomhedens fordringshavere, herunder
Skatteforvaltningen.
F.eks. vil der over for en direktør i et kapitalselskab,
som direktøren selv ejer, efter omstændighederne kunne
gennemføres såkaldt nulstilling af den A-skat og det
arbejdsmarkedsbidrag, som er indeholdt i forbindelse med
lønudbetalingen til direktøren. Ved nulstilling
forstås, at de indeholdte beløb ikke modregnes i
direktørens slutskat, hvilket ellers er udgangspunktet
ifølge kildeskatteloven. Hvis Skatteforvaltningen vurderer,
at direktøren i forbindelse med indeholdelsen, der sker ved
lønudbetalingen, var klar over eller burde have indset, at
der ikke var økonomisk realitet bag den formelle
indeholdelse, idet de bogførte beløb bestående
af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag som følge af
kapitalselskabets anstrengte økonomiske situation ikke ville
kunne afregnes til forfaldstid, vil Skatteforvaltningen kunne
træffe afgørelse om nulstilling, hvis det ved
konkursen har vist sig, at disse beløb ikke vil blive
dækket.
Højesteret har i en dom fra 1981 afgjort, at der i en
sådan situation kan ske nulstilling af den i selskabet
enerådende direktørs bogførte A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag. Nulstillingen er udtryk for, at der i stedet
for, at der ved domstolene gøres et erstatningsansvar
gældende for tabet bestående af indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag, gennem en administrativ afgørelse
gøres et hæftelsesansvar gældende. Nulstillingen
indebærer således, at direktøren i
årsopgørelsen stilles, som om der ikke var sket
indeholdelse, og derfor typisk vil få en restskat, som den
pågældende hæfter for. En afgørelse om
nulstilling vil kunne påklages til Skatteankestyrelsen, hvis
afgørelse vil kunne prøves af domstolene.
Jeg henviser i øvrigt til mine svar på L 134 -
spørgsmål 26 og 27.
Spørgsmål nr. 26
Vil ministeren redegøre for, om den indeholdelsespligtige
(virksomheden) får ret til frit at bruge ikke forfaldne
a-skatter som likviditetsmæssig buffer, uden at der senere
vil komme bøder/sanktioner eller andet?
Svar:
Jeg kan oplyse, at formålet med lovforslaget netop er at
give virksomheder, der likviditetsmæssigt er kommet i klemme
som følge af udbruddet af coronavirus (COVID-19), den i
spørgsmålet omtalte likviditetsmæssige buffer,
hvilket som bekendt sker ved bl.a. at udskyde en række
betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt
moms. De penge, der skulle være brugt til at betale de
nævnte beløb inden for de betalingsfrister, der
følger af de gældende regler, vil derfor af
virksomhederne kunne anvendes til andre formål. Det er jo
selve hensigten med lovforslaget.
Som jeg redegør for i svarene på L 134 -
spørgsmål 6 og 27, kan det forhold, at en virksomhed
anvender lovpligtige udskudte betalingsfrister for afregning af
indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms, ikke i sig selv
indebære, at virksomheden vil blive pålagt bøder
eller sanktioner.
Men det kan ikke udelukkes, at der efter omstændighederne
vil kunne blive udløst sanktioner over for en virksomhed,
hvis den tilstrækkeligt groft tilsidesætter sine
forpligtelser over for sine kreditorer, herunder
Skatteforvaltningen.
F.eks. vil Skatteforvaltningen under visse omstændigheder
kunne træffe afgørelse om nulstilling over for en
direktør, der ejer det kapitalselskab, som virksomheden
drives i, og derfor kan disponere enerådende i
kapitalselskabets anliggender. Nulstilling indebærer, at de
for direktøren bogførte beløb bestående
af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag vedrørende
lønudbetalingen til direktøren ikke modregnes i
direktørens slutskat, hvorved direktøren typisk vil
få en restskat, som den pågældende hæfter
for.
Nulstilling forudsætter, at direktøren ved
indeholdelsen vidste eller burde have indset, at de indeholdte
beløb ikke ville blive afregnet til forfaldstid som
følge af kapitalselskabets anstrengte økonomiske
situation. Derudover er det en forudsætning, at
Skatteforvaltningen har lidt et tab bestående af indeholdt
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og dette forudsætter, at
kapitalselskabet er ophørt som følge af f.eks.
konkurs.
Der er dog tale om et spørgsmål, der i sidste ende
skal afgøres af domstolene.
Spørgsmål nr. 27
Vil ministeren redegøre for, om den ansvarlige
virksomhedsejer hæfter personligt for forfaldne a-skatter ved
senere konkurs af virksomhed?
Svar:
Som jeg har redegjort for i svarene på L 134 -
spørgsmål 6 og 26, kan det forhold, at en virksomhed
anvender lovpligtige udskudte betalingsfrister for afregning af
indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms, ikke i sig selv
indebære, at der udløses noget ansvar for virksomheden
eller dens ejer.
Når spørgeren nævner "ansvarlig
virksomhedsejer", går jeg ud fra, at der med "ansvarlig
virksomhedsejer" tænkes på enkeltmandsvirksomhed og et
interessentskab.
I en enkeltmandsvirksomhed hæfter indehaveren for alle
virksomhedens gældsforpligtelser, herunder forfalden A-skat
vedrørende virksomhedens ansatte. Der består
således et hæftelsesansvar for indehaveren. Et
sådant ansvar har også ejerne af et interessentskab -
de såkaldte interessenter.
Et sådant hæftelsesansvar ophører ikke, selv
om indehaveren eller indehaverne måtte gå konkurs. Hvis
virksomheden ikke kan betale sin gæld, er det således
indehaveren eller indehaverne, der tages under konkursbehandling.
Den gæld, der ikke dækkes ved konkursen, kan
fordringshaverne stadig kræve betalt af indehaveren eller
indehaverne efter konkursen.
Hvis virksomheden drives i f.eks. et aktie- eller
anpartsselskab, gælder det, at indehaveren eller indehaverne
ikke hæfter personligt for virksomhedens
gældsforpligtelser, da det netop kendetegner denne
virksomhedsform, at den er uden personligt gældsansvar for
indehaverne. Hvis selskabet går konkurs, kan ledelsen dog
efter omstændighederne ifalde et ansvar, hvis der i perioden
forud for konkursen på kvalificeret vis er sket en
tilsidesættelse af de forpligtelser, som selskabet har i
forhold til fordringshaverne, herunder Skatteforvaltningen. Hvis
Skatteforvaltningen lider et tab bestående af f.eks. A-skat,
arbejdsmarkedsbidrag og moms, der ikke er blevet afregnet, kan der
efter omstændighederne blive udløst et
erstatningsansvar for ledelsen. Det vil dog forudsætte, at
tilsidesættelsen af de nævnte forpligtelser vurderes at
være tilstrækkeligt grov. Det er op til domstolene at
vurdere dette spørgsmål.
Som jeg redegør for i svarene på L 134 -
spørgsmål 6 og 26, vil Skatteforvaltningen under visse
omstændigheder kunne træffe afgørelse om
nulstilling over for en direktør, der ejer det
kapitalselskab, som virksomheden drives i, og derfor kan disponere
enerådende i kapitalselskabets anliggender. Nulstilling
indebærer, at de for direktøren bogførte
beløb bestående af indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag vedrørende lønudbetalingen til
direktøren ikke modregnes i direktørens slutskat,
hvorved direktøren typisk vil få en restskat, som den
pågældende hæfter for. Nulstilling
forudsætter, at direktøren ved indeholdelsen vidste
eller burde have indset, at de indeholdte beløb ikke ville
blive afregnet til forfalds-tid som følge af
kapitalselskabets anstrengte økonomiske situation. Derudover
er det en forudsætning, at Skatteforvaltningen har lidt et
tab bestående af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og
dette forudsætter, at kapitalselskabet er ophørt som
følge af f.eks. konkurs.
Som allerede nævnt ovenfor kan det forhold, at en
virksomhed anvender lovpligtige udskudte betalingsfrister for
afregning af indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms, dog
ikke i sig selv indebære, at der udløses noget ansvar
for virksomheden eller dens ejer.