Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 16. marts 2020

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages ved 3. behandling.

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra betemmelsen i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovforslaget kommer til 2. behandling, fra bestemmelsen i § 12, stk. 1, således at 2. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 1. behandling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behandling.

3. Indstillinger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Venstre og Dansk Folkeparti

Venstres og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at coronakrisen er en frygtelig sundhedskrise, men at den har også omfattende konsekvenser for strukturen i Danmark. Passer Danmark ikke på, forsvinder mange af de job og virksomheder, som var her før krisen. Derfor støtter Venstre og Dansk Folkeparti dette lovforslag, som udskyder visse skatter og afgifter for danske virksomheder for at skabe mere likviditet. Venstre og Dansk Folkeparti så gerne, at regeringen havde lavet en mere ambitiøs hjælpepakke. Venstre og Dansk Folkeparti er bekymrede for, om dette er tilstrækkelig hjælp for virksomhederne. Venstre og Dansk Folkeparti glæder sig dog over, at regeringen med ændringsforslagene lægger op til at imødekomme nogle af Venstres og Dansk Folkepartis bekymringer i forhold til små og mellemstore virksomheder.

Venstre og Dansk Folkeparti så dog gerne, at regeringen sikrede virksomheder øget hjælp. Venstre og Dansk Folkeparti opfordrer regeringen til at fremlægge en plan for, hvilke øvrige skatter og afgifter der yderligere kunne lempes for at sikre de danske arbejdspladser.

Denne krise viser samtidig også svagheden i regeringens finanslov. Venstre og Dansk Folkeparti er af den klare opfattelse, at det private erhvervsliv ikke skal pålægges ekstra skatter og afgifter, som det er sket med finansloven for 2020.

Venstre og Dansk Folkeparti vil gerne appellere til regeringen om at genoverveje sine skattestigninger. Regeringen burde efter Venstres og Dansk Folkepartis opfattelse indføre et straksstop for alle regeringens skatte- og afgiftsstigninger for erhvervslivet.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I titlen ændres »samt midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister for moms m.v.« til: », B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag samt midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister og forlængelse af afgiftsperioder for moms m.v.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3 og 5]

Til kapitel 1

2) I kapiteloverskriften indsættes efter »A-skat«: », B-skat«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

Ny paragraf

3) Efter § 3 indsættes i kapitel 1:

»§ 01. B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag for april 2020 forfalder til betaling den 1. juni 2020 og skal betales senest den 20. juni 2020, mens B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag for maj 2020 forfalder til betaling den 1. december 2020 og skal betales senest den 20. december 2020.«

[Udskydelse af betalingsfrist for B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag for april og maj 2020]

Til kapitel 2

4) Kapiteloverskriften affattes således:

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]

Nye paragraffer

5) Efter § 5 indsættes i kapitel 2:

»§ 02. For virksomheder, der i medfør af momslovens § 57, stk. 3, anvender kvartalet som afgiftsperiode i første og andet kvartal i kalenderåret 2020, sammenlægges første kvartal med andet kvartal, således at angivelsesfristen for den samlede periode udløber den 1. september 2020, medmindre virksomheden angiver et momstilsvar for første kvartal 2020 senest den 1. juni 2020.

§ 03. For virksomheder, der i medfør af momslovens § 57, stk. 4, anvender kalenderhalvåret som afgiftsperiode i første og andet halvår af 2020, sammenlægges første halvdel af kalenderåret 2020 med anden halvdel af kalenderåret 2020, således at angivelsesfristen for den samlede periode udløber den 1. marts 2021, medmindre virksomheden angiver et momstilsvar for første halvår 2020 senest den 1. september 2020.«

[Afgiftsperioderne for henholdsvis kvartalsafregnende og halvårsafregnende virksomheder forlænges midlertidigt]

Til § 7

6) I stk. 1 ændres »den 22. marts« til: »ved bekendtgørelsen i Lovtidende den 17. marts«.

[Ændret ikrafttræden]

7) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

[Stadfæstelse straks efter vedtagelsen]

Bemærkninger

Til nr. 1, 2 og 4

Lovens titel samt overskrifterne til kapitel 1 og 2 foreslås ændret som konkvens af ændringsforslag nr. 3 og 5 vedrørende udskydelse af betalingsfristen for B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag samt forlængelse af afgiftsperioder for moms.

Til nr. 3

Efter kildeskattelovens § 58 forfalder B-skat og foreløb?igt arbejdsmarkedsbidrag til betaling i 10 rater den 1. i hver af månederne januar, februar, marts, april, maj, juli, august, september, oktober og november med sidste rettidige betalingsdag for den skattepligtige den 20. i forfaldsmåneden. I § 41, stk. 3, er det bestemt, at hvis sidste rettidige indbetalingsdag for skattebeløb efter kildeskatteloven falder på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Det foreslås i § 01, at betalingsfristerne i henhold til kildeskattelovens § 58 for B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag for april 2020 udskydes fra den 20. april 2020 til den 20. juni 2020, og for maj 2020 udskydes betalingsfristerne fra den 20. maj 2020 til den 20. december 2020.

Forslaget har til formål at forbedre likviditeten for selvstændigt erhvervsdrivende, der betaler deres foreløbige skat i form af B-skat.

Det foreslås således med ændringsforslaget, at B-skatten m.v. for april 2020, der efter kildeskattelovens § 58 skal betales senest den 20. april 2020, i stedet skal betales senest den 20. juni 2020, mens B-skatten m.v. for maj 2020, der efter § 58 skal betales senest den 20. maj 2020, i stedet efter ændringsforslaget foreslås at skulle betales senest den 20. december 2020.

Sidste rettidige betalingsdag for B-skatten m.v. for april 2020 foreslås som følge af kildeskattelovens § 41, stk. 3, derfor at skulle være mandag den 22. juni 2020, mens B-skatten m.v. for maj 2020 tilsvarende foreslås at skulle være mandag den 21. december 2020.

Både juni og december er måneder, hvor der efter kildeskattelovens § 58 ikke skal ske nogen betaling, og disse måneder i 2020 foreslås med ændringsforslaget gjort til betalingsmåneder for raterne for april og maj 2020.

Til nr. 5

For virksomheder, der afregner moms kvartalsvis eller halvårligt, foreslås det, at afgiftsperioden forlænges. For virksomheder, der er kvartalsafregnende, foreslås det i § 02, at afgiftsperioden bestående af første og andet kvartal i kalenderåret 2020 sammenlægges. I § 03 foreslås det, at afgiftsperioderne bestående af første og andet halvår af kalenderåret 2020 for halvårsafregnende virksomheder sammenlægges.

Ad § 02

Virksomheder, hvis samlede årlige momspligtige leverancer overstiger 5 mio. kr., men højst udgør 50 mio. kr., anvender kvartalet som afgiftsperiode, jf. momslovens § 57, stk. 3. Virksomheder, der anvender halvåret som afgiftsperiode efter § 57, stk. 4, kan anmode Skatteforvaltningen om at anvende kvartalet som afgiftsperiode, jf. momslovens § 57, stk. 7. Nyregistrerede virksomheder registreres ligeledes som udgangspunkt med kvartalet som afgiftsperiode, jf. momslovens § 47, stk. 5.

Angivelsesfristen for virksomheder med kvartalet som afgiftsperiode er den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb, jf. momslovens § 57, stk. 3.

Momsen forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal senest indbetales ved angivelsesfristens udløb, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4.

I opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke har modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan Skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Tilsvaret skal ifølge § 4, stk. 1, 3. pkt., betales senest 14 dage efter påkrav.

Der er i opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, hjemmel til, at Skatteforvaltningen kan give den afgiftspligtige et påbud om at efterleve de i § 2, stk. 1 og 2, fastsatte bestemmelser og pålægge den afgiftspligtige daglige bøder (tvangsbøder) efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. Hvis der er foretaget en foreløbig fastsættelse af tilsvaret bestående af moms, kan disse midler - påbud og tvangsbøder - således tages i anvendelse for at få den afgiftspligtige til at opfylde sin pligt til at foretage en korrekt angivelse af moms.

Med henblik på at styrke mellemstore virksomheders likviditet foreslås det i § 02, at afgiftsperioden bestående af første og andet kvartal i kalenderåret 2020 sammenlægges for virksomheder, der afregner moms kvartalsvis. En sammenlægning af momsperioden for første og andet kvartal af 2020 vil betyde, at angivelses- og betalingsfristen for momsen for første kvartal udskydes fra den 2. juni til den 1. september 2020.

Den foreslåede bestemmelse er udformet som en forlængelse af afgiftsperioden i momslovens § 57, stk. 3. Som konsekvens heraf vil bestemmelsen således omfatte virksomheder med en årlig momspligtig omsætning over 5 mio. kr., men højest 50 mio. kr., virksomheder som efter anmodning anvender kvartalet som afgiftsperiode og nyregistrerede virksomheder, der anvender kvartalet som afgiftsperiode. Den foreslåede bestemmelse vil ikke omfatte virksomheder, der er pålagt forkortet afgiftsperiode i henhold til momslovens § 62, idet disse ikke anvender den i momslovens § 57, stk. 3, fastsatte afgiftsperiode, men angiver og betaler i henhold til opkrævningslovens § 2.

Sammenlægningen af to afgiftsperioder til én afgiftsperiode med én angivelsesfrist for den sammenlagte periode fører til, at angivelses- og betalingsfristen for momsen for den sammenlagte periode er den 1. september 2020. Sammenhængen mellem angivelsesfristen og betalingsfristen opretholdes således. Forfaldstidspunktet for momsen for den sammenlagte afgiftsperiode skal efter forslaget også være den 1. september 2020.

En virksomhed vil fortsat kunne angive og betale moms efter udløbet af første kvartal (dvs. senest den 1. juni 2020) og dermed i praksis fravælge sammenlægningen af afgiftsperioderne for første og andet kvartal 2020.

Dette har særligt betydning for virksomheder med negativt momstilsvar for første kvartal 2020. Disse virksomheder vil således ved at angive for dette kvartal kunne få det negative tilsvar udbetalt efter de gældende regler for udbetaling af negativt momstilsvar, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 2.

Efter den foreslåede bestemmelse er det de udskudte angivelsesfrister, forfaldstidspunkter og betalingsfrister, der skal danne grundlag for afgørelser efter momsloven og opkrævningsloven om, hvorvidt en angivelse eller betaling er rettidig, og dermed for afgørelser om konsekvenserne af forsinket betaling. Dette gælder således f.eks. i forhold til, om virksomheder skal pålægges forkortet afgiftsperiode efter momslovens § 62, jf. opkrævningslovens § 11, og opkrævningslovens § 4 om foreløbig fastsættelse ved manglende rettidig angivelse.

Sammenlægningen foreslås at omfatte afgiftsperioderne i første og andet kvartal 2020. Afgiftsperioderne for tredje og fjerde kvartal i 2020 og senere kvartaler vil således fortsat være selvstændige afgiftsperioder.

I Skatteforvaltningen vil sammenlægningen af afgiftsperioderne rent teknisk blive håndteret, ved at den nuværende længde af afgiftsperioden, dvs. kvartalet eller halvåret, bliver fastholdt, men angivelses- og betalingsfristen for henholdsvis første kvartal og første halvår vil blive sammenfaldende med angivelses- og betalingsfristen for henholdsvis andet kvartal og andet halvår.

Det betyder, at virksomheder, der afregner moms kvartalsvis, efter forslaget senest vil skulle angive og betale momsen for første og andet kvartal til fristen den 1. september 2020. Dermed skal virksomheden senest den 1. september indgive to angivelser og foretage to betalinger for de to sammenlagte perioder. Det betyder de facto, at virksomhedernes afgiftsperiode forlænges med et kvartal.

Der foreslås ingen udskydelse af betalingsfristen på 14 dage for det foreløbige beløb, som Skatteforvaltningen i medfør af opkrævningslovens § 4, stk. 1, skønsmæssigt har fastsat tilsvaret af moms til, hvis den afgiftspligtige ikke som foreskrevet har foretaget en rettidig angivelse af moms. En manglende opfyldelse af pligten til rettidig angivelse af moms har som konsekvens, at Skatteforvaltningen i medfør af opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, kan give den afgiftspligtige et påbud og pålægge den afgiftspligtige daglige bøder (tvangsbøder) efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. En afgiftspligtig virksomhed vil kunne erstatte den foreløbige fastsættelse, der af Skatteforvaltningen måtte være foretaget for tilsvaret for afgiftsperioderne første og/eller andet kvartal 2020, med en angivelse af det korrekte beløb, der herefter vil skulle betales i overensstemmelse med de udskudte betalingsfrister, der foreslås for disse kvartaler, jf. ovenfor.

Ad § 03

Virksomheder, hvis samlede momspligtige leverancer er højst 5 mio. kr. årligt, anvender halvåret som afgiftsperiode, jf. momslovens § 57, stk. 4.

Angivelsesfristen for virksomheder med halvåret som afgiftsperiode er den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb, jf. momslovens § 57, stk. 4.

Momsen forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal senest indbetales ved angivelsesfristens udløb, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4.

I opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke har modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan Skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Tilsvaret skal ifølge § 4, stk. 1, 3. pkt., betales senest 14 dage efter påkrav.

Der er i opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, hjemmel til, at Skatteforvaltningen kan give den afgiftspligtige et påbud om at efterleve de i § 2, stk. 1 og 2, fastsatte bestemmelser og pålægge den afgiftspligtige daglige bøder (tvangsbøder) efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. Hvis der er foretaget en foreløbig fastsættelse af tilsvaret bestående af moms, kan disse midler - påbud og tvangsbøder - således tages i anvendelse for at få den afgiftspligtige til at opfylde sin pligt til at foretage en korrekt angivelse af moms.

Med henblik på at styrke små virksomheders likviditet foreslås det i § 03, at afgiftsperioden bestående af første og andet halvår i kalenderåret 2020 sammenlægges for virksomheder, der afregner moms halvårligt. En sammenlægning af momsperioden for første og andet halvår af 2020 vil betyde, at angivelses- og betalingsfristen for momsen for første halvår udskydes fra den 1. september 2020 til den 1. marts 2021.

Den foreslåede bestemmelse er udformet som en forlængelse af afgiftsperioden i momslovens § 57, stk. 4. Som konsekvens heraf vil bestemmelsen således skulle omfatte virksomheder med en årlig momspligtig omsætning på højst 5 mio. kr.

Sammenlægningen af to afgiftsperioder til én afgiftsperiode med én angivelsesfrist for den sammenlagte periode fører til, at angivelses- og betalingsfristen for momsen for den sammenlagte periode er den 1. marts 2021. Sammenhængen mellem angivelsesfristen og betalingsfristen opretholdes således. Forfaldstidspunktet for momsen for den sammenlagte afgiftsperiode er efter forslaget også den 1. marts 2021.

Virksomheder vil fortsat kunne angive og betale moms efter udløbet af første halvår (dvs. senest den 1. september 2020) og dermed i praksis fravælge sammenlægningen af afgiftsperioderne for første og andet halvår 2020.

Dette har særligt betydning for virksomheder med negativt momstilsvar for første halvår 2020. Disse virksomheder vil således ved at angive for dette halvår kunne få det negative tilsvar udbetalt efter de gældende regler for udbetaling af negativt momstilsvar, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 2.

Efter den foreslåede bestemmelse er det de udskudte angivelsesfrister, forfaldstidspunkter og betalingsfrister, der skal danne grundlag for afgørelser efter momsloven og opkrævningsloven om, hvorvidt en angivelse eller betaling er rettidig, og dermed for afgørelser om konsekvenserne af forsinket betaling. Dette gælder således f.eks. i forhold til, om virksomheder skal pålægges forkortet afgiftsperiode efter momslovens § 62, jf. opkrævningslovens § 11, og opkrævningslovens § 4 om foreløbig fastsættelse ved manglende rettidig angivelse.

Sammenlægningen foreslås at omfatte første og andet halvår i 2020. Efterfølgende afgiftsperioder vil således fortsat være selvstændige afgiftsperioder.

Idet sammenlægningen af afgiftsperioderne rent teknisk håndteres, ved at angivelses- og betalingsfristen for første halvår bliver sammenfaldende med angivelses- og betalingsfristen for andet halvår, vil virksomhederne fortsat kunne indgive en momsangivelse for første halvår 2020 og dermed i praksis fravælge sammenlægningen af afgiftsperioderne for første og andet halvår 2020.

I Skatteforvaltningen vil sammenlægningen af afgiftsperioderne rent teknisk blive håndteret, ved at den nuværende længde af afgiftsperioden, dvs. kvartalet eller halvåret, bliver fastholdt, men angivelses- og betalingsfristen for henholdsvis første kvartal og første halvår vil blive sammenfaldende med angivelses- og betalingsfristen for henholdsvis andet kvartal og andet halvår.

Det betyder, at virksomheder, der afregner moms halvårligt, efter forslaget senest vil skulle angive og betale momsen for første og andet kvartal til fristen den 1. marts 2021. Dermed skal virksomheden senest den 1. marts 2021 indgive to angivelser og foretage to betalinger for de to sammenlagte perioder. Det betyder de facto, at virksomhedernes afgiftsperiode forlænges med et halvår.

Der foreslås ingen udskydelse af betalingsfristen på 14 dage for det foreløbige beløb, som Skatteforvaltningen i medfør af opkrævningslovens § 4, stk. 1, skønsmæssigt har fastsat tilsvaret af moms til, hvis den afgiftspligtige ikke som foreskrevet har foretaget en rettidig angivelse af moms. En manglende opfyldelse af pligten til rettidig angivelse af moms har som konsekvens, at Skatteforvaltningen i medfør af opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, kan give den afgiftspligtige et påbud og pålægge den afgiftspligtige daglige bøder (tvangsbøder) efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. En afgiftspligtig virksomhed vil kunne erstatte den foreløbige fastsættelse, der af Skatteforvaltningen måtte være foretaget for tilsvaret for afgiftsperioderne første og/eller andet halvår 2020, med en angivelse af det korrekte beløb, der herefter vil skulle betales i overensstemmelse med de udskudte betalingsfrister, der foreslås for disse afgiftsperioder, jf. ovenfor.

Til nr. 6

Det foreslås med nr. 6, at loven skal træde i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende den 17. marts 2020 frem for den 22. marts 2020 som foreslået i lovforslaget.

Baggrunden er ændringsforslag nr. 3, hvorefter det bl.a. foreslås, at B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag for april 2020 vil skulle forfalde til betaling den 1. juni 2020 og vil skulle betales senest den 20. juni 2020,

Skatteforvaltningen vil senest den 17. marts 2020 skulle ændre processen for betalingen af B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag for april 2020, hvilken betaling efter den gældende bestemmelse i kildeskattelovens § 58 skal ske senest den 20. april 2020.

For at den ved ændringsforslaget foreslåede udskydelse af betaling af B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag kan få virkning allerede for førstkommende betaling, er det derfor nødvendigt, at loven træder i kraft allerede ved kundgørelsen i Lovtidende den 17. marts 2020.

Til nr. 7

Det foreslås i ændringsforslag nr. 7, at der i lovforslagets § 7 indsættes et nyt stk. 2, hvorefter stadfæstelsen af lovforslaget skal kunne ske straks efter vedtagelsen.

Det følger af grundlovens § 42, stk. 7, 1. pkt., at et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde kan stadfæstes af dronningen straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom.

Som det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslag nr. 6, er det nødvendigt, at loven skal træde i kraft ved kundgørelsen i Lovtidende den 17. marts 2020, hvor 3. behandling af lovforslaget finder sted, idet Skatteforvaltningen allerede den 17. marts 2020 vil skulle ændre i sin proces vedrørende betalingen af B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag for april 2020, hvis lovforslaget vedtages. Denne proces er nødvendig i en tid, hvor mange små og mellemstore virksomheder økonomisk er under pres som følge af udbruddet af coronavirus og derfor har brug for en hurtig likviditetsmæssig håndsrækning. Det vurderes derfor, at der er tale om et særdeles påtrængende tilfælde som anført i grundlovens § 42, stk. 7.

Ad nr. 1-7

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Ad udskydelse af betalingsfristen for B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag

Udskydelse af betalingsfristen for B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag vurderes at indebære administrative udgifter for Skatteforvaltningen til kommunikation, vejledning og systemtilpasning i størrelsesordenen 3,7 mio. kr. i 2020.

Denne del af ændringsforslaget skønnes at medføre et begrænset mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd (rentetab).

Ad forlængelse af afgiftsperioder for moms

Ændringsforslagets del vedrørende forlængelse af afgiftsperioder for moms vurderes at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på i alt ca. 1,8 mio. kr. i 2020 og 1,1 mio. kr. i 2021 til afledt sagsbehandling, vejledning og kontrol. Vurderingen er behæftet med usikkerhed.

Denne del af ændringsforslaget skønnes samlet set at medføre et umiddelbart mindreprovenu for staten på ca. 60 mio. kr. og ca. 40 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2020, jf. tabel 1. Da ændringsforslaget medfører, at angivelse af moms vedrørende første halvår for små virksomheder udskydes fra den 1. september 2020 til den 1. marts 2021, medfører forslaget desuden et umiddelbart mindreprovenu på ca. 15 mia. kr. i 2020 og et umiddelbart merprovenu på 15 mia. kr. i 2021 opgjort på finansårsform.

Mellemstore virksomheder med en årlig momspligtig omsætning over 5 mio. kr., men højst 50 mio. kr., vil med forslaget få sammenlagt afregningen af moms vedrørende første kvartal 2020 med afregningen af moms vedrørende andet kvartal 2020. Det øger den gennemsnitlige kredittid ved afregning af moms vedrørende første kvartal 2020 med 3 måneder. Det skønnes, at momsindbetalinger for mellemstore virksomheder med positive momstilsvar samlet set udgør ca. 20 mia. kr. pr. kvartal. Statens rentetab ved forlængelsen af kredittiden for de mellemstore virksomheder kan opgøres til ca. 25 mio. kr. i 2020.

Små virksomheder med en årlig omsætning, der ikke overstiger 5 mio. kr., vil med forslaget få sammenlagt afregningen af moms vedrørende første halvår 2020 med afregningen af moms vedrørende andet halvår 2020. Det øger den gennemsnitlige kredittid ved afregning af moms vedrørende første halvår 2020 med et halvt år. Det skønnes, at momsindbetalinger for små virksomheder med positive momstilsvar samlet set udgør ca. 15 mia. kr. pr. halvår. Statens rentetab ved forlængelsen af kredittiden for de små virksomheder kan opgøres til knap 40 mio. kr. i 2020.

Længere kredittid vurderes desuden at kunne medføre et tab i form af virksomheder, som angiver, men ikke betaler deres moms. Det skyldes, at mulighederne for kontrol og inddrivelse bliver dårligere, når der går længere tid mellem, hvornår virksomheden opkræver momsen fra sine kunder, og til momstilsvaret opgøres, eller der går længere tid fra afregningsperiodens afslutning, til momstilsvaret skal være betalt.

Denne del af ændringsforslaget medfører en forøgelse af skatteudgiften vedrørende forlængede momskredittider for små og mellemstore virksomheder, svarende til den umiddelbare provenuvirkning af ændringsforslaget.

Grundlaget for de skønnede økonomiske konsekvenser er de skønnede momsindtægter på finansloven for 2020 på i alt 228 mia. kr. før afskrivninger samt fordeling på afregningsfrekvens (små, mellemstore og store virksomheder) i henhold til indtægtstal for 2018. Det er forudsat, at det alene er momsafregning fra virksomheder med positive momstilsvar, dvs. momsindbetalinger, som udskydes. Det skyldes, at der gives mulighed for, at virksomheder med negative momstilsvar kan anvende de gældende afregningsperioder og derved få udbetalt de negative momstilsvar hurtigere. Der er lagt en rente på 0,5 pct. til grund for opgørelse af rentevirkningen. Denne rente er en summarisk opgjort rente, der bl.a. afspejler skøn for rentetab og øget kreditrisiko.

Den foreslåede sammenlægning af afgiftsperioderne for moms vil primært bidrage til at afhjælpe det likviditetspres, som mange virksomheder i øjeblikket lider under. Det skønnes med usikkerhed, at forslaget vil styrke likviditeten for de mellemstore virksomheder med ca. 20 mia. kr. i 3 måneder og for de små virksomheder med ca. 15 mia. kr. i 6 måneder.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 13. marts 2020 og var til 1. behandling den 13. marts 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget er ikke inden fremsættelsen sendt i høring. Under hensyn til at lovforslaget hastebehandles, er lovforslaget heller ikke sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Skatteministeren sendte den 12. marts 2020 et udkast til lovforslaget til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 272.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 36 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse. Ministeren har ved afgivelse af betænkningen besvaret 34 spørgsmål. Udvalget forventer, at ministeren besvarer de resterende spørgsmål inden 2. behandling. Nogle af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optrykt som bilag 1.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) fmd. Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S) Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF) Theresa Berg Andersen (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Rasmus Nordqvist (UFG) Louise Schack Elholm (V) Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Torsten Schack Pedersen (V) Marie Bjerre (V) Morten Dahlin (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF) Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA)

Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.