L 133 Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme.

(Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.).

Af: Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S)
Udvalg: Sundheds- og Ældreudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 12-03-2020

Fremsættelse: 12-03-2020

Skriftlig fremsættelse (12. marts 2020)

20191_l133_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (12. marts 2020)

Sundheds- og ældreministeren (:Magnus Heunicke):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til Lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.)

(Lovforslag nr. L 133)

Regeringens altoverskyggende hovedprioritet er i øjeblikket at inddæmme og afbøde de alvorlige konsekvenser af spredningen af COVID-19 i det danske samfund mest muligt. Det er helt afgørende, at samfundet og myndighederne er rustet til og har de nødvendige redskaber til at håndtere denne trussel.

Den nuværende lovgivning er på en række områder efter regeringens opfattelse ikke tilstrækkelig til at sikre myndighedernes handlemuligheder og effektiv ressourceudnyttelse. Det gælder selve forebyggelsen og inddæmningen af smitsomme og andre overførbare sygdomme, men også det ek­straordinære pres, som smitsomme sygdomme kan medføre for samfundet. Det gælder f.eks. sygehusvæsenet, socialvæsenet og andre områder, hvor der for det offentlige er fastsat forpligtelser og krav til behandling og serviceydelser m.v., men konsekvenserne vil kunne mærkes bredt i samfundet.

For at inddæmme og forebygge udbredelsen af COVID-19 og andre smitsomme sygdomme i Danmark foreslår regeringen derfor, at bestemmelserne i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme gøres mere fleksible ved at fastsætte en række bemyndigelser til sundheds- og ældreministeren og ved at indføre en række nye beføjelser. Det gælder blandt andet mulighed for at påbyde personer, som formodes at kunne være smittet, at lade sig isolere, mulighed for i øget omfang at kunne forbyde afholdelse af større forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v. og mulighed for at forbyde adgang til eller lægge restriktioner på transportmidler. Det foreslås også at give myndighederne øgede opsporingsmuligheder, bl.a. ved at give sundheds- og ældreministeren mulighed for at fastsætte regler om oplysningsforpligtelser.

Herudover foreslås det, at sundheds- og ældreministeren bemyndiges til at fastætte regler om fravigelse af forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige fastsat i anden lovgivning, i medfør af anden lovgivning eller i afgørelser truffet af det offentlige i medfør af anden lovgivning, når det er nødvendigt for at sikre kapacitet til behandling af personer, der er smittet med en alment farlig sygdom. Der kan f.eks. være tale om en begrænsning af retten til hurtig udredning eller retten til frit sygehusvalg for at sikre, at de behandlings- og personalemæssige ressourcer kan prioriteres til at bekæmpe en smitsom sygdom og til at behandle patienter med akutte og livstruende sygdomme.

Det foreslås desuden, at andre ministre også bemyndiges til i særlige situationer at kunne fravige forpligtelser fastsat i anden lovgivning, i medfør af anden lovgivning eller i afgørelser truffet af det offentlige i medfør af anden lovgivning. Det vil bl.a. kunne ske, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet.

Henset til karakteren af de foreslåede tiltag foreslås det, at der indsættes en ophørsklausul på epidemiloven. Det betyder, at loven automatisk ophæves den 1. marts 2021.

På grund af den ekstraordinære situation, hvor de alvorlige konsekvenser af spredningen af COVID-19 i det danske samfund skal inddæmmes og afbødes hurtigst muligt, er der behov for, at lovforslaget hastebehandles. Det forudsætter en række dispensationer fra reglerne i Folketingets forretningsorden.

Lovforslagets hastende karakter er også årsagen til, at lovforslaget ikke har været sendt i høring, og at det ikke har været muligt at sikre vedtagelse af lovforslaget senest 4 uger før den 1. januar eller den 1. juli.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.