Fremsat den 11. marts 2020 af justitsministeren (Nick Hækkerup)
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven
(Initiativer mod fremmedkrigere og andre
terrordømte)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 976 af 17. september 2019, som ændret ved lov nr. 1425 af
17. december 2019, lov nr. 1426 af 17. december 2019 og § 3 i
lov nr. 1563 af 27. december 2019, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 79 a indsættes i 9.
kapitel:
Ȥ 79 b. Den, som
idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter
for en overtrædelse, der er omfattet af § 101 a,
§§ 114-114 j, § 136, stk. 1, for så vidt
angår tilskyndelse til en af de i denne lovs 12. eller 13.
kapitel omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2, eller §
136, stk. 3, for så vidt angår billigelse af handlinger
omfattet af §§ 114-114 j, kan ved dommen gives
opholdsforbud efter stk. 2 og kontaktforbud efter stk. 3.
Stk. 2. Ved
opholdsforbud efter stk. 1 forstås et forbud mod at
færdes og opholde sig i et eller flere nærmere
afgrænsede områder, hvor der er en særlig risiko
for, at den dømte enten vil blive fastholdt eller falde
tilbage i et radikaliseret miljø eller vil kunne
påvirke radikaliseringsudsatte personer i en negativ
retning.
Stk. 3. Ved
kontaktforbud forstås et forbud mod at søge at
kontakte personer, der er dømt for en eller flere af de
overtrædelser, der er nævnt i stk. 1. Kontaktforbud
omfatter dog ikke nærmeste familiemedlemmer, i det omfang det
ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser.
Stk. 4. Politiet
kan meddele tilladelse til færden eller ophold i et
område omfattet af et opholdsforbud efter stk. 1, jf. stk. 2,
og til kontakt med en person omfattet af et kontaktforbud efter
stk. 1, jf. stk. 3, hvis det af særlige grunde må anses
for beføjet.
Stk. 5. Forbud
efter stk. 1 gives på tid fra 1 til 10 år regnet fra
endelig dom. Ved udståelse af fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter
forlænges forbuddet tilsvarende.
Stk. 6. Politiet
fører tilsyn med dømtes overholdelse af forbud efter
stk. 1. Politiet kan som led i gennemførelsen af et tilsyn
med et meddelt kontaktforbud efter stk. 1, jf. stk. 3, uden
retskendelse skaffe sig adgang til den dømtes bolig og andre
lokaliteter, som den dømte råder over, og foretage
undersøgelse heraf. Tilsvarende kan politiet uden
retskendelse foretage undersøgelse af breve og andre papirer
og genstande, som den dømte råder over, og om
nødvendigt medtage disse med henblik på
undersøgelse af deres indhold.
Stk. 7. Tilsyn
efter stk. 6 skal udføres så skånsomt, som
omstændighederne tillader, og gennemførelsen af
tilsynet skal stå i rimeligt forhold til tilsynets
formål.
Stk. 8. Politiet
kan videregive oplysninger til den dømte om, at en person er
dømt for en eller flere af de overtrædelser, der er
nævnt i stk. 1. Videregivelse må kun ske i det omfang,
det er nødvendigt for at håndhæve et meddelt
kontaktforbud efter stk. 1, jf. stk. 3.
Stk. 9. Den
dømte har tavshedspligt med hensyn til de i stk. 8
nævnte oplysninger. §§ 152 og 152 c-f finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 10. Den
dømte kan 3 år efter løsladelsen eller
udskrivningen forlange, at anklagemyndigheden indbringer
spørgsmålet om opretholdelse af et forbud efter stk. 1
for retten. Når særlige omstændigheder taler for
det, kan justitsministeren tillade, at indbringelse for retten sker
tidligere. § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Afgørelsen træffes ved kendelse. Går
afgørelsen ud på, at et forbud helt eller delvis
opretholdes, kan spørgsmålet på ny indbringes
for retten, dog tidligst efter 2 års forløb.
Stk. 11.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
1) tilladelser
efter stk. 4, herunder om indgivelse af ansøgning,
vilkår for tilladelser og tilbagekaldelse af tilladelser,
2)
gennemførelse af tilsyn som nævnt i stk. 6,
3) klage over
politiets dispositioner i forbindelse med tilsyn som nævnt i
stk. 6,
4) politiets
videregivelse af oplysninger som nævnt i stk. 8,
5) den
dømtes tavshedspligt samt opbevaring og behandling af
oplysninger som nævnt i stk. 8, og
6) straf af
bøde for overtrædelse af regler fastsat i
medfør af nr. 5.«
2. I
§ 101 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »10
år« til: »12 år«.
3. I
§ 114, stk. 1, ændres
»følgende handlinger« til: »de
følgende handlinger«.
4. I
§ 114, stk. 2, ændres
»som« til: »der«.
5. I
§ 114, stk. 3, ændres
»der« til: »som«.
6. I
§ 114 a, 1. pkt., ændres
»med indtil det halve« til: »indtil det
dobbelte«.
7. I
§ 114 b ændres »10
år« til: »12 år«.
8. I
§ 114 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., ændres »10
år« til: »12 år«.
9. I
§ 114 c, stk. 2, og stk. 3, 1. pkt., ændres »6
år« til: »8 år«.
10. I
§ 114 c, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »16 år« til: »på
livstid«.
11. I
§ 114 d, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »10 år« til: »12
år«.
12. I
§ 114 d, stk. 2 og 3, ændres »6 år« til:
»8 år«.
13. I
§ 114 e, 1. pkt., ændres
»6 år« til: »8 år«.
14. I
§ 114 e, 2. pkt., ændres
»10 år« til: »12 år«.
15. I
§ 114 f ændres »6
år« til: »8 år«.
16. I
§ 114 g ændres »2
år« til: »3 år«.
17. I
§ 114 h ændres »6
år« til: »8 år«.
18. I
§ 114 i ændres »6
år« til: »8 år«.
19. I
§ 114 j, stk. 1, ændres
»6 år« til: »8 år«.
20. I
§ 124 a ændres
»opholdsforbud efter § 79 a« til: »forbud
efter § 79 a, stk. 1, og § 79 b, stk. 1,«.
21. I
§ 136, stk. 2, ændres
»2 år« til: »3 år«.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | Indholdsfortegnelse | | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets
hovedpunkter | | 2.1. | Opholdsforbud og
kontaktforbud | | | 2.1.1. | Gældende
ret | | | 2.1.2. | Justitsministeriets
overvejelser | | | 2.1.3. | Den foreslåede
ordning | | 2.2. | Skærpelser af
straffen for overtrædelse af straffelovens
terrorbestemmelser | | | 2.2.1. | Gældende
ret | | | 2.2.1.1. | | Straffelovens §
101 a | | | 2.2.1.2. | | Straffelovens §
114 | | | 2.2.1.3. | | Straffelovens §
114 a | | | 2.2.1.4. | | Straffelovens §
114 b | | | 2.2.1.5. | | Straffelovens §
114 c | | | 2.2.1.6. | | Straffelovens §
114 d | | | 2.2.1.7. | | Straffelovens §
114 e | | | 2.2.1.8. | | Straffelovens §
114 f | | | 2.2.1.9. | | Straffelovens §
114 g | | | 2.2.1.10. | | Straffelovens §
114 h | | | 2.2.1.11. | | Straffelovens §
114 i | | | 2.2.1.12. | | Straffelovens §
114 j | | | 2.2.1.13. | | Straffelovens §
136, stk. 2 | | | 2.2.2. | Justitsministeriets
overvejelser | | | 2.2.3. | Den foreslåede
ordning | 3. | Forholdet til
grundloven og Danmarks internationale forpligtelser | 4. | Forholdet til
databeskyttelseslovgivningen | 5. | Økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige | 6. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. | 7. | Administrative
konsekvenser for borgerne | 8. | Miljømæssige konsekvenser | 9. | Forholdet til
EU-retten | 10. | Hørte
myndigheder og organisationer mv. | 11. | Sammenfattende
skema | | |
|
1. Indledning
Terrorisme og terrorrelaterede handlinger udgør de
allergro?veste forbrydelser mod det danske samfund og de
værdier om demokrati og frihed, som det bygger på.
Fremmedkrigere har - ligesom andre terrorister - forbrudt sig mod
disse værdier. Regeringen nærer ingen sympati for dem,
og de er uønskede i Danmark.
Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderer pr. 25. februar
2020, at der siden sommeren 2012 er udrejst mindst 159 personer fra
Danmark, som vurderes at have opholdt sig hos militant islamistiske
grupper i Syrien og Irak. Det er endvidere PET's vurdering, at der
på nuværende tidspunkt er 21 voksne danske
statsborgere, der er udrejst fra Danmark, og som fortsat opholder
sig i Syrien eller i omkringliggende lande. 12 af disse danske
statsborgere er tilbageholdt eller fængslet, mens de
resterende 9 formodes fortsat at opholde sig på fri fod i
konfliktzonen eller i omkringliggende lande.
PET vurderer samtidig, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig,
og at truslen bl.a. kan udgå fra radikaliserede personer
i islamistiske miljøer. Det vurderes i den forbindelse, at
fremmedkrigere, der kommer til Danmark, kan være
særligt radikaliserede, brutaliserede og voldsparate samt
bidrage til radikaliseringen af personer og miljøer i
Danmark.
Den 11. november 2019 ankom den første fremmedkriger i
lang tid til Danmark. Det har været en påmindelse om
den trussel, som fremmedkrigere udgør. Fremmedkrigere med
dansk statsborgerskab kan ikke nægtes indrejse i Danmark og
kan som udgangspunkt heller ikke nægtes dansk pas. Danmark
har således ikke set den sidste fremmedkriger komme til
landet.
På denne baggrund er der efter Justitsministeriets
opfattelse behov for at skærpe kursen over for
fremmedkrigere, herunder de fremmedkrigere der allerede er udrejst,
og som fortsat befinder sig på fri fod i
konfliktområderne.
Justitsministeriet finder samtidig, at der mere generelt er
behov for at styrke det strafferetlige værn mod terrorisme.
Det er i den forbindelse afgørende, at myndighederne har de
nødvendige redskaber med henblik på at forebygge og
afværge terrorisme, ligesom det er vigtigt, at strafniveauet
afspejler, at der er tale om meget alvorlige forbrydelser.
Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at der
gennem de seneste 10 år med bred opbakning blandt
Folketingets partier er blevet gennemført en række
strafskærpelser for rocker- og banderelateret kriminalitet
for at slå hårdt ned på den uacceptable
adfærd, der ødelægger samfundet.
Efter ministeriets opfattelse er der på tilsvarende vis
behov for at skærpe straffelovens terrorbestemmelser, da det
gældende strafniveau ikke i tilstrækkelig grad
afspejler en nutidig opfattelse af strafværdigheden af
terrorforbrydelser. Der skal sendes et klart og utvetydigt signal
om, at der er tale om de allergroveste forbrydelser mod staten og
det danske samfund.
Regeringen fremlagde den 16. januar 2020 udspillet "Vi passer
på Danmark - 8 tiltag mod fremmedkrigere".
Formå?let med dette lovforslag er at styrke indsatsen
mod fremmedkrigere og andre terrordømte yderligere ved at
gennemføre de initiativer fra udspillet, der vedrører
tættere kontrol og strafskærpelser. Lovforslaget
indeholder følgende to hovedpunkter:
For det første foreslås det at ændre
straffeloven, så dom?sto?lene som led i en straffedom kan
give et opholdsforbud og et kontaktforbud til personer, som
idømmes u?b?e?t?i?n?g?e?t fængselsstraf mv. for
overtrædelse af straffelovens
t?e?r?r?o?r?b?e?s?t?e?m?m?e?l?s?e?r (§ 101 a, §§
114-114 j, § 136, stk. 1, for så vidt angår
tilskyndelse til en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel
omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk.
3, for så vidt angår billigelse af handlinger omfattet
af §§ 114-114 j). Det foreslås endvidere, at
politiet fører tilsyn med sådanne personers
overholdelse af forbuddene.
Formålet med forslaget er at forebygge nye
terrorhandlinger ved at sikre, at terrordømte ikke
fastholdes eller falder tilbage i radikaliserede miljøer
samt ved at minimere m?u?l?i?g?h?e?d?e?r?n?e for, at de vil kunne
påvirke radikaliseringsudsatte personer i en negativ
retning.
For det andet foreslås det at skærpe straffen for
overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser (§ 101
a, §§ 114-114 j og § 136, stk. 2) gennem dels en
generel forhøjelse af strafferammerne, dels en
gennemgående forhøjelse af det gældende
strafniveau med omkring det halve i forhold til den straf, der i
dag fastsættes - eller ville være fastsat - af
domstolene. Særligt for så vidt angår
overtrædelse af straffelo?vens § 101 a, stk. 1, om
tilslutning til en fjendtlig, væbnet styrke i udlandet, som
kæmper mod den danske stat, og § 114 j, stk. 1, om et
indrejse- og opholdsforbud i visse konfliktområder,
foreslås det dog, at strafniveauet skærpes yderligere,
således at det bliver henholdsvis fordoblet og fire gange
så højt.
Forslaget styrker herved det strafferetlige værn over for
fremmedkrigere og andre terrordømte gennem en markant
skærpelse af strafniveauet, der afspejler forbrydelsernes
alvor og regeringens skærpede kurs.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Opholdsforbud og kontaktforbud
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Straffeloven indeholder
ikke i dag en bestemmelse om, at retten i forbindelse med
overtrædelse af de forbrydelser, der er nævnt i lovens
§ 101 a, §§ 114-114 j, § 136, stk. 1, for
så vidt angår tilskyndelse til en af de i straffelovens
12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2
eller § 136, stk. 3, for så vidt angår billigelse
af handlinger omfattet af §§ 114-114 j, ved dom kan give
den dømte et forbud mod at færdes og opholde sig i et
eller flere nærmere afgrænsede områder.
Endvidere giver straffeloven i dag ikke mulighed for, at
sådanne personer ved dommen kan gives et forbud mod at
søge at kontakte personer, der er dømt for
overtrædelse af de ovennævnte bestemmelser.
2.1.1.2. Det følger dog af
straffelovens § 79 a, stk. 1, at retten i forbindelse med dom
for visse overtrædelser med relation til en rocker- eller
bandekonflikt mv. kan give den dømte forbud mod at
færdes eller opholde sig i et eller flere nærmere
afgrænsede områder.
Et sådant opholdsforbud skal som udgangspunkt omfatte den
eller de kommuner, hvor den pågældende
lovovertrædelse er begået. Endvidere kan der gives et
opholdsforbud i den eller de kommuner, hvor den gruppe af personer,
som den dømte er tilknyttet, opholder sig. Forbud gives
på tid fra 1 til 10 år regnet fra endelig dom. Politiet
kan give tilladelse til færden eller ophold i et område
omfattet af et opholdsforbud, hvis det af særlige grunde
må anses for beføjet.
Overtrædelse af et opholdsforbud kan efter straffelovens
§ 124 a straffes med fængsel indtil 2 år.
Strafferammen indebærer, at bøde ikke kan
anvendes.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2017-18, A, L 35 som fremsat, side 23, at
straffen for overtrædelse af et opholdsforbud i
førstegangstilfælde som udgangspunkt skal
fastsættes til ubetinget fængsel i 60 dage. Den
konkrete strafudmåling vil bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne
fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens
fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
2.1.1.3. Derudover følger det
af straffelovens § 236, stk. 1, nr. 1, at retten i forbindelse
med dom for visse s?e?k?s?u?a?l?f?o?r?b?r?y?d?e?l?s?e?r kan give
den dømte forbud mod at opholde sig eller færdes i
nærmere afgrænsede områder, hvor der er fare for,
at den pågældende vil begå ny
lovovertrædelse af lignende beskaffenhed. Straffelovens
§ 236, stk. 1, nr. 4, giver tilsvarende mulighed for, at den
dømte kan gives forbud mod gennem internettet eller et
lignende system til spredning af information at søge at
kontakte børn under 18 år, der ikke kender den
dømte.
Sådanne forbud kan gives, når det efter karakteren
af det begåede forhold og oplysningerne om den dømtes
person, herunder om tidligere kriminalitet, må antages, at
der er fare for, at den dømte vil begå en ny
lovovertrædelse af lignende beskaffenhed, og at forbuddet vil
være egnet til at forebygge denne fare. Politiet fører
tilsyn med dømtes overholdelse af forbuddene, der gives
indtil videre (dvs. uden tidsbegrænsning). Forbud omfatter
ikke ophold og færden eller kontakt, som af særlige
grunde må anses for beføjet.
2.1.1.4. Ligeledes indeholder §
3 i lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og
bortvisning med senere ændringer en almindelig regel om
opholdsforbud (geografisk bestemt tilhold), hvorefter en person kan
forbydes at opholde sig eller færdes i et nærmere
afgrænset område i nærheden af en anden persons
bolig eller arbejds-, uddannelses- eller opholdssted eller andet
område, hvor denne ofte færdes.
Formålet med opholdsforbuddet er at etablere en
"sikkerhedszone" for den, som forbuddet skal beskytte. Herved vil
man kunne begrænse utrygheden hos personer, som har
været og stadig er udsat for en betydelig belastning som
følge af grov eller oftere gentagen krænkelse eller
på grund af, at et tilhold ikke respekteres. Forbuddet har
samtidig til formål reelt at modvirke yderligere
krænkelser af den, som forbuddet skal beskytte.
Der er ikke fastsat en bestemt maksimal geografisk
udstrækning af opholdsforbud efter § 3 i lov om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning. Opholdsforbuddets geografiske
udstrækning vil afhænge af områdets karakter og
parternes forhold. Opholdsforbuddet omfatter ikke færden
eller ophold, som af særlige grunde må anses for
beføjet.
2.1.1.5. Efter § 1 i lov nr.
907 af 15. oktober 1996 om forbud mod ophold i bestemte ejendomme
(rockerloven) med senere ændringer kan politiet desuden give
forbud mod at opholde sig i såkaldte rockerborge mv.
Det følger af lovens § 1, stk. 1, at politiet kan
udstede et forbud mod ophold i en bestemt ejendom, hvis ejendommen
tjener som tilholdssted for en gruppe, som den
pågældende person tilhører eller har tilknytning
til, og den pågældendes tilstedeværelse i
ejendommen og omstændighederne i øvrigt skønnes
at indebære risiko for angreb, der vil være til fare
for personer, der bor eller befinder sig i nærheden af
ejendommen. Endvidere kan politiet efter lovens § 1, stk. 2,
forbyde enhver person adgang til en bestemt ejendom, hvis
tilstedeværelse i ejendommen og omstændighederne i
øvrigt skønnes at indebære en betydelig risiko
for angreb, der vil være til fare for personer, der bor eller
befinder sig i n?æ?r?h?e?d?e?n af ejendommen.
Forbud nedlægges for et bestemt tidsrum eller indtil
videre, idet politiet skal vælge den mindst indgribende
løsning i forhold til det formål, der søges
opfyldt.
2.1.1.6. Endelig følger det
af § 6, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni
2005 om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af
enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv., samt politiets
adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger
(ordensbekendtgørelsen) med senere ændringer, at
politiet kan meddele en person, der har udvist en særligt
utryghedsskabende adfærd eller ved sin adfærd har
bidraget til at skabe særlig utryghed, forbud mod at
færdes frem og tilbage eller tage ophold inden for en radius
af 500 meter fra det sted, hvor adfærden har fundet sted. Det
følger endvidere, at den geografiske udstrækning af
zoneforbuddet kan fastsættes til en radius af indtil 1000
meter, hvis geografiske eller andre hensyn tilsiger det.
Det er en betingelse for meddelelse af forbud, at der er grund
til at tro, at den pågældende ellers vil gentage den
særligt utryghedsskabende adfærd eller fortsat bidrage
til at skabe særlig utryghed inden for det område, som
forbuddet vil omfatte.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Danskerne skal kunne føle sig trygge, hvor de
færdes og bor. Det udfordres af fremmedkrigere, der kommer
til Danmark, og andre terrordømte, der fortsat kan
udgøre en terrortrussel efter endt afsoning.
Som anført under pkt. 1 ovenfor er det PET's vurdering,
at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, og at truslen bl.a. kan
udgå fra radikaliserede personer i islamistiske
miljøer. PET vurderer samtidig, at der i Danmark findes
venstre- og højreekstremistiske miljøer, som er
parate til at anvende vold for at fremme deres dagsorden.
Desuden vurderer PET, at særligt socialt marginaliserede
og sårbare unge, herunder personer, der kan være
indrejst til Danmark som flygtninge, kan være sårbare
over for en sådan radikalisering. Bestemte gruppeformationer
i i?s?l?a?m?i?s?t?i?s?k?e miljøer, herunder både
fysiske og virtuelle fællesskaber på sociale medier,
kan ligeledes skabe grobund for radikalisering i militant
islamistisk retning.
Efter Justitsministeriets opfattelse er det derfor
nødvendigt for at forebygge nye terrorhandlinger, at der
iværksættes tiltag, som kan modvirke såvel den
radikaliserende indflydelse, terrordømte kan udøve
på deres omgivelser, som en fortsættelse af den
radikalisering, den dømte selv har været genstand
for.
Justitsministeriet finder, at det forebyggende initiativ
bør gennemføres ved at indsætte en ny
bestemmelse om opholdsforbud og kontaktforbud i straffeloven som
§ 79 b. Forbuddene vil skulle idømmes af domstolene
efter en konkret vurdering af, om et opholdsforbud og/eller et
kontaktforbud vil være egnet og nødvendigt for at
forebygge nye terrorhandlinger. Forbuddene skal herved varetage
hensynene til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed,
opretholdelse af den offentlige orden, forebyggelse af forbrydelse
og hensynet til at beskytte andres rettigheder og friheder.
Det er Justitsministeriets vurdering, at bestemmelsen bør
give mulighed for, at personer, som dømmes for en
overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 101 a,
§§ 114-114 j, § 136, stk. 1, for så vidt
angår tilskyndelse til en af de i straffelovens 12. eller 13.
kapitel omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2, eller §
136, stk. 3, for så vidt angår billigelse af handlinger
omfattet af §§ 114-114 j, for det første skal
kunne forbydes at opholde sig og færdes i nærmere
afgrænsede områder, hvor der er en særlig risiko
for, at den dømte enten vil kunne blive fastholdt eller
falde tilbage i et radikaliseret miljø eller vil kunne
påvirke radikaliseringsudsatte personer i en negativ
retning.
Et opholdsforbud bør udformes således, at den
dømte i vi?dest mulige udstrækning afskæres
fra fysisk kontakt med det nærområde og den person
eller det netværk af personer, der har haft en betydning for
den dømtes radikalisering. Den dømte bør dog
også kunne gives forbud mod at færdes og opholde sig i
yderligere områder, hvor der konkret vurderes at være
en særlig risiko for, at den pågældende vil kunne
påvirke radikaliseringsudsatte personer i en negativ
retning.
Bestemmelsen bør for det andet give mulighed for, at de
samme dømte personer skal kunne forbydes at kontakte
personer, der ligeledes er dømt for overtrædelse af en
af de nævnte terrorbestemmelser.
Et kontaktforbud bør udformes således, at den
dømte afskæres fra kontakt, herunder både
personlig og skriftlig, med andre terrordømte personer.
Ved den nærmere udformning af forbuddene har
Justitsministeriet lagt vægt på, at PET vurderer, at
radikalisering ofte finder sted i særlige
gruppefællesskaber, hvor individer ui?modsagt kan
opbygge og bekræfte hinanden i deres voldelige ekstremistiske
verdenssyn. Sådanne gruppefællesskaber trives bl.a. i
fysiske ekstremistiske miljøer og i lukkede grupper på
sociale medier.
For at sikre den præventive virkning af forbuddene finder
Justitsministeriet, at forbuddene skal kunne gives fra 1 til 10
år regnet fra endelig dom, ligesom politiet skal kunne
føre tilsyn med forbuddenes overholdelse.
Forslaget er inspireret af muligheden for efter straffelovens
§ 79 a, stk. 1, at give personer, der er dømt for
rocker- eller banderelateret kriminalitet mv., et opholdsforbud
samt muligheden for efter straffelovens § 236, stk. 1, nr. 1
og 4, at give dømte seksualforbrydere et opholdsforbud og et
kontaktforbud.
2.1.3. Den
foreslåede ordning
2.1.3.1. Det foreslås at
indsætte en ny bestemmelse i straffeloven som § 79 b,
stk. 1, hvorefter den, som idømmes ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er
omfattet af straffelovens § 101 a, §§ 114-114 j,
§ 136, stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til
en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede
forbrydelser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for
så vidt angår billigelse af handlinger omfattet af
§§ 114-114 j, ved dommen kan gives et opholdsforbud og et
kontaktforbud.
Et opholdsforbud og et kontaktforbud kan idømmes sammen
med en helt eller delvis ubetinget fængselsstraf. Forbuddene
kan endvidere idømmes sammen med en anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter. Dette
omfatter anbringelsesdomme og behandlingsdomme efter
s?t?r?a?f?f?e?l?o?v?e?n?s §§ 68 og 69, hvor der sker
frihedsberøvelse, og forvaring efter straffelovens §
70.
Der kan derimod ikke gives forbud i sager, hvor straffen alene
er bøde eller betinget fængselsstraf. Ligeledes kan
der ikke gives forbud i sager, hvor den pågældende er
idømt en anden strafferetlig retsfølge, som ikke er
af frihedsberøvende karakter, f.eks. dom til ambulant
behandling eller til tilsyn efter straffelovens §§ 68 og
69.
2.1.3.2. Forslaget indebærer,
at der kan gives et opholdsforbud og et kontaktforbud til en
person, der idømmes ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende
karakter for en overtrædelse, der er omfattet af
straffelovens § 101 a, §§ 114-114 j, § 136,
stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til en af de i
straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, §
136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for så vidt
angår billigelse af handlinger omfattet af §§
114-114 j.
Forbuddene vil skulle idømmes af domstolene efter en
konkret vurdering af, om et opholdsforbud og/eller et kontaktforbud
vil være egnet og nødvendigt for at forebygge nye
terrorhandlinger ved at sikre, at de omfattede personer ikke
fastholdes eller falder tilbage i radikaliserede miljøer og
at forhindre, at de pågældende rekrutterer andre til de
radikaliserede miljøer.
Såfremt domstolene efter en konkret vurdering finder, at
den dømte skal idømmes forbud, vil den
pågældende som udgangspunkt skulle gives både et
opholdsforbud og et kontaktforbud. Forbuddene kan dog efter
omstændighederne også gives enkeltvis. Dette
gælder f.eks., hvis betingelserne for kontaktforbud er
opfyldt, mens betingelserne for opholdsforbud ikke er opfyldt,
fordi der ikke vurderes at være et nærmere
afgrænset område, hvor der er en særlig risiko
for, at den dømte vil blive fastholdt eller falde tilbage i
et radikaliseret miljø eller vil kunne påvirke
radikaliseringsudsatte personer i en negativ retning.
Det forudsættes, at forbud vil kunne gives, uanset hvilken
af de i den foreslåede § 79 b, stk. 1, nævnte
bestemmelser den pågældende dømmes for at have
overtrådt. Det er endvidere som udgangspunkt uden betydning,
hvor lang den ubetingede frihedsstraf er.
Forbuddene forudsættes særligt anvendt i
tilfælde, hvor overtrædelsen er udtryk for den
dømtes radikalisering.
Udtrykket »radikalisering« er et ikke-entydigt
begreb, der dækker over varierende grader af tilslutning til
radikale synspunkter og handlinger. Radikalisering er en proces,
der kan foregå på forskellige måder, og som kan
ske over kortere eller længere tid, hvorved en person i
stigende grad accepterer brugen af voldelige eller andre ulovlige
midler til at opnå et bestemt politisk eller religiøst
mål. Der er ingen simple årsagssammenhænge, og
radikaliseringen kan igangsættes på baggrund af mange
forskellige faktorer og have forskellige endemål.
Det må i almindelighed anses for at være udtryk for
en persons radikalisering, hvis den pågældende
dømmes for overtrædelse af straffelovens § 114
eller forsøg herpå, idet handlingen i så fald
vil være begået med det særligt kvalificerende
terrorforsæt, jf. nærmere pkt. 2.2.1.2.1 nedenfor.
Ligeledes må det i almindelighed antages, at en
overtrædelse af straffelovens § 101 a, §§ 114
a-114 j, § 136, stk. 1, for så vidt angår
tilskyndelse til en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel
omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk.
3, for så vidt angår billigelse af handlinger omfattet
af §§ 114-114 j, er udtryk for den dømtes
radikalisering, hvis den terrorrelaterede handling må anses
som udtryk for støtte til en militant ekstremistisk
ideologi, eller overtrædelsen indebærer accept af
brugen af vold eller andre ulovlige midler for at opnå et
politisk eller religiøst mål.
2.1.3.3. Et opholdsforbud
indebærer efter den foreslåede § 79 b, stk. 2, at
den dømte ikke må færdes eller opholde sig i et
eller flere nærmere afgrænsede områder, hvor der
er en særlig risiko for, at den dømte enten vil blive
fastholdt eller falde tilbage i et radikaliseret miljø eller
vil kunne påvirke radikaliseringsudsatte personer i en
negativ retning.
Udtrykket »færdes eller opholde sig« skal
forstås på samme måde som i straffelovens §
79 a, stk. 2, om opholdsforbud for visse forbrydelser med relation
til en rocker- eller bandekonflikt mv. og § 236, stk. 1, nr.
1, om opholdsforbud for navnlig visse seksualforbrydelser.
Færden eller ophold omfatter således enhver fysisk
tilstedeværelse inden for det pågældende
område, herunder at passere igennem området. Et
opholdsforbud vil således indebære, at den blotte
tilstedeværelse i det pågældende område
uden politiets forudgående tilladelse, jf. nærmere
herom pkt. 2.1.3.5 nedenfor, vil udgøre en
overtrædelse. Det gælder, selv om der er tale om et
helt kortvarigt ophold.
Det er en betingelse for at give opholdsforbud i et
område, at »der er en særlig risiko for, at den
dømte enten vil blive fastholdt eller falde tilbage i et
radikaliseret miljø eller vil kunne påvirke
radikaliseringsudsatte personer i en negativ retning.«
Betingelsen om, at »der er en særlig risiko for, at
den dømte enten vil blive fastholdt eller falde tilbage i et
radikaliseret miljø« vil i almindelighed
indebære, at et opholdsforbud som udgangspunkt vil skulle
omfatte den eller de kommuner, hvor den dømte er blevet
radikaliseret. Tilsvarende vil et opholdsforbud som udgangspunkt
skulle omfatte den eller de kommuner, hvor den person eller det
netværk af p?e?r?s?o?n?e?r, der har haft en betydning for den
dømtes radikalisering, opholder sig.
Der kan herudover gives et opholdsforbud i områder, hvor
der konkret vurderes at være »en særlig risiko
for, at den dømte vil kunne påvirke
radikaliseringsudsatte personer i en negativ retning«.
Personer, der er dømt for terrorisme, vil således i
visse miljøer og over for socialt marginaliserede og
sårbare unge kunne opnå en særlig status og
autoritet. P?e?r?s?o?n?e?r med en sådan særlig status
og autoritet har ofte en stor indflydelse på radikaliseringen
af andre.
Risikoen skal være begrundet i den dømtes
personlige forhold og adfærd. Betingelsen vil eksempelvis
kunne være opfyldt, hvis en eller flere medlemmer af det
netværk, der har haft en betydning for den dømtes
radikalisering, er aktive i andre områder. Endvidere vil et
opholdsforbud kunne omfatte et eller flere områder, hvor der
er en særlig høj koncentration af socialt udsatte
unge, som på baggrund af kriminalitetsstatistikker eller
andre forhold vurderes at kunne være særligt tiltrukket
af ekstremistiske gruppefællesskaber. Som eksempler kan
nævnes et eller flere boligområder, der er på
politiets liste over særligt udsatte boligområder
(SUB-områder) eller på regeringens årlige
ghettoliste, og som på baggrund af PET's kendskab til
miljøet det pågældende sted vurderes at
være særligt modtagelig over for de radikaliserede
synspunkter, som den dømte vurderes at være eksponent
for.
Ved vurderingen af den nærmere afgrænsning af
opholdsforbuddet, herunder om forbuddet skal omfatte mere end et
område - f.eks. både den kommune, hvor den dømte
er blevet radikaliseret, og den kommune, hvor den person eller det
netværk af personer, der har haft en betydning for den
dømtes radikalisering, opholder sig - vil der navnlig skulle
lægges vægt på, hvor forbuddet kan forebygge nye
terrorhandlinger ved at modvirke recidiv i form af den
dømtes fastholdelse eller tilbagefald i et radikaliseret
miljø. Ligeledes vil der skulle lægges
afgørende vægt på, hvordan forbuddet
begrænser risikoen for, at den dømte radikaliserer
andre perso?ner, der potentielt vil kunne begå nye
terrorhandlinger. Dette gælder særligt, hvis
opholdsforbuddet omfatter et område, hvor der konkret
vurderes at være en særlig risiko for, at den
dømte vil kunne påvirke radikaliseringsudsatte
p?e?r?s?o?n?e?r i negativ retning. Herudover vil der generelt
skulle lægges vægt på karakteren, omfanget og
grovheden af den begåede terrorrelaterede kriminalitet.
Vurderes et geografisk bredt fastlagt opholdsforbud ikke at
stå i rimeligt forhold til den præventive effekt af
forbuddet, kan opholdsforbuddet indskrænkes geografisk til et
eller flere mindre områder, som samtidig er egnet til at
hindre den dømte i at opholde sig og færdes, hvor der
er den i bestemmelsen omhandlede særlige risiko. Det vil
eksempelvis kunne være den by eller bydel, hvor den
dømte er blevet radikaliseret, og/eller hvor den person
eller det netværk af p?e?r?s?o?n?e??r, der har haft en
betydning for den dømtes radikalisering, opholder sig.
Den præcise afgrænsning af opholdsforbuddet vil i
øvrigt afhænge af en konkret
proportionalitetsvurdering. Det bemærkes i den forbindelse,
at jo bredere et geografisk område, som et opholdsforbud skal
omfatte, desto mere skærpes kravene til de modstående
hensyn, der ligger til grund for meddelelse af
opholdsforbuddet.
2.1.3.4. Et kontaktforbud
indebærer efter den foreslåede § 79 b, stk. 3, at
den dømte ikke må søge at kontakte personer,
der er dømt for en eller flere af de overtrædelser,
der er nævnt i stk. 1 (straffelovens § 101 a,
§§ 114-114 j, § 136, stk. 1, for så vidt
angår tilskyndelse til en af de i s?t?r?a?f?f?e?l?o?v?e?n?s
12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2,
eller § 136, stk. 3, for så vidt angår billigelse
af handlinger omfattet af §§ 114-114 j).
Det forudsættes, at et kontaktforbud som udgangspunkt skal
omfatte kontakt med alle personer, der har modtaget en endelig dom
for overtrædelse af en af de i den foreslåede § 79
b, stk. 1, nævnte terrorbestemmelser. Kontaktforbuddet
gælder således ikke, hvis den pågældende
person alene er sigtet, tiltalt, har anket eller har mulighed for
at anke dommen.
Det bemærkes i den forbindelse, at et kontaktforbud i
henhold til den foreslåede bestemmelse i § 79 b, stk. 3,
2. pkt., dog ikke vil skulle omfatte den dømtes
nærmeste familiemedlemmer, i det omfang det ville stride mod
Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 8 i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) om retten til
bl.a. familieliv. Ved nærmeste familiemedlemmer forstås
normalt personens ægtefælle, faste samlevende,
forældre, børn og søskende.
Det forudsættes endvidere, at et kontaktforbud skal
omfatte kontakt med alle personer, der på ethvert givent
tidspunkt er dømt for overtrædelse af en af de i den
foreslåede § 79 b, stk. 1, nævnte
terrorbestemmelser. Kontaktforbuddet er herved dynamisk og vil
også omfatte kontakt med personer, der dømmes for
overtrædelse af straffelovens § 101 a, §§
114-114 j, § 136, stk. 1, for så vidt angår
tilskyndelse til en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel
omhandlede f?o?r?b?r?y?d?e?l?s?e?r, § 136, stk. 2, eller
§ 136, stk. 3, for så vidt angår billigelse af
handlinger omfattet af §§ 114-114 j, på et senere
tidspunkt end den dom, hvorved forbuddet er givet.
Det bemærkes dog, at hvis den afgørelse, hvorved
den pågældende blev dømt for overtrædelse
af en af de i den foreslåede § 79 b, stk. 3,
nævnte terrorbestemmelser, er blevet slettet fra
efterforskningsdelen af kriminalregisteret, vil personen ikke
længere være omfattet af kontaktforbuddet. Der henvises
til § 9, jf. bilag 4, i bekendtgørelse nr. 881 af 4.
juli 2014 om behandling af personoplysninger i Det Centrale
Kriminalregister (Kriminalregisteret) med senere
ændringer.
Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse
såvel i forhold til dømte personer, der gennem vold
eller andre ulovlige midler har udvist samme radikale holdninger,
som den dømte selv (f.eks. militant islamistiske
holdninger), som i forhold til dømte personer, der gennem
vold eller andre ulovlige handlinger har udvist andre - men
tilsvarende - radikale holdninger (f.eks. højre- eller
venstreekstremistiske holdninger).
Der er herved lagt vægt på, at personer, som er
dømt for overtrædelse af de omhandlede
terrorbestemmelser, er særligt udsatte for enten at blive
fastholdt eller falde tilbage i et radikaliseret miljø eller
at radikalisere andre. Der kan på denne baggrund være
en særlig risiko for, at den dømte vil søge at
rekruttere andre terrordømte til et radikaliseret
miljø, eller at andre terrordømte vil søge at
rekruttere den dømte til deres radikaliserede
miljøer. I yderste konsekvens vil der endvidere være
en risiko for, at sådanne terrordømte vil søge
at anspore hinanden til terrorisme.
Udtrykket »kontakte« omfatter enhver personlig,
skriftlig, telefonisk og digital kontakt med personer, der er
omfattet af det pågældende forbud. Et kontaktforbud vil
således indebære, at en hvilken som helst kontakt,
både skriftlig og mundtlig, med de omfattede personer uden
politiets forudgående tilladelse, jf. herom pkt. 2.1.3.5
nedenfor, vil udgøre en overtrædelse.
Et kontaktforbud vil for det første indebære et
forbud mod personlig kontakt med personer, der er omfattet af
forbuddet, herunder fysisk fremmøde på den
pågældendes bopæl, opholdssted eller andre
steder, hvor den pågældende opholder sig midlertidigt.
Forbuddet indebærer også et forbud mod personlig
kontakt, hvis den dømte tilfældigt møder en
person, der er omfattet af forbuddet, på f.eks. gaden, i
biografen eller hos fælles bekendte.
Kontaktforbuddet indebærer endvidere et forbud mod
skriftlig kontakt i form af breve eller lignende analoge
kommunikationsformer. Forbuddet omfatter ligeledes telefonisk
kontakt, som foregår ved anvendelse af telefonnettet,
herunder fremsendelse af en tekst- eller billedbesked (f.eks.
sms'er og mms'er) samt telefax. Herudover omfatter forbuddet en
hvilken som helst kontakt, som foregår gennem internettet
eller et lignende system til spredning af information. Som
eksempler kan nævnes e-mail, internetchat, internettelefoni
og sociale medier, herunder Facebook, Instagram og Twitter.
Et kontaktforbud indebærer desuden, at den dømte
ikke må »søge at« kontakte personer
omfattet af forbuddet. Forbuddet vil derfor være
overtrådt, når den dømte f.eks. har afsendt en
mail, skrevet en besked på en Facebook-profil eller lagt en
besked på en telefonsvarer med forsæt til at opnå
kontakt til en person omfattet af forbuddet. Der vil i givet fald
foreligge en fuldbyrdet overtrædelse af kontaktforbuddet,
selv om mailen eller beskeden ikke kommer frem til den tilsigtede
modtager.
Det er endvidere en betingelse for, at et kontaktforbud efter
den foreslåede § 79 b, stk. 1, er overtrådt, at
den dømte sø?ger at »kontakte personer,
der er dømt for en eller flere af de overtrædelser,
der er nævnt i stk. 1 (straffelovens § 101 a,
§§ 114-114 j, § 136, stk. 1, for så vidt
angår tilskyndelse til en af de i straffelovens 12. eller 13.
kapitel omhandlede f?o?r?b?r?y?d?e?l?s?e?r, § 136, stk. 2,
eller § 136, stk. 3, for så vidt angår billigelse
af handlinger omfattet af §§ 114-114 j)«. Dette
indebærer, at kontakten skal være rettet mod en eller
flere konkrete personer, der er omfattet af forbuddet.
Der kræves forsæt til alle elementer i den
foreslåede § 79 b, stk. 3, jf. straffelovens § 19.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1,
nr. 1.
2.1.3.5. Der kan være
særlige tilfælde, hvor en person, der er idømt
et opholdsforbud, har et særligt anerkendelsesværdigt
formål med at færdes eller opholde sig i det
område, som forbuddet vedrører. Tilsvarende kan der
være særlige tilfælde, hvor en person, der er
idømt et kontaktforbud, har et særligt
anerkendelsesværdigt formål med at kontakte en person,
som er omfattet af forbuddet.
Det vil bl.a. i visse tilfælde følge af Danmarks
internationale forpligtelser, herunder EMRK, at der skal være
mulighed for konkret at gøre undtagelse fra et idømt
opholdsforbud og et idømt kontaktforbud, jf. nærmere
herom pkt. 3 nedenfor.
Det foreslås på den baggrund i § 79 b, stk. 4,
at politiet kan meddele tilladelse til henholdsvis færden
eller ophold i et område omfattet af et opholdsforbud og
kontakt med en person omfattet af et kontaktforbud, hvis det af
særlige grunde må anses for beføjet. Det
foreslås endvidere, at justitsministeren ved en
bekendtgørelse fastsætter nærmere regler om
sådanne tilladelser.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 1.
2.1.3.6. Det foreslås i §
79 b, stk. 5, at et opholdsforbud og et kontaktforbud gives
på tid fra 1 til 10 år regnet fra endelig dom.
Den tidsmæssige udstrækning af forbuddene vil skulle
afhænge af de konkrete omstændigheder i sagen.
Forbuddenes længde skal således afspejle risikoen for
recidiv i form af, at den dømte fastholdes eller falder
tilbage i et radikaliseret miljø samt risikoen for, at den
dømte radikaliserer andre personer. Endvidere skal
længden afspejle karakteren og grovheden af den
terrorrelaterede kriminalitet, som har begrundet forbuddene. Der
bør i den forbindelse lægges vægt på
længden af den idømte straf eller karakteren af den
foranstaltning mv., som idømmes.
Det forudsættes, at et opholdsforbud og et kontaktforbud -
der i almindelighed vil skulle gives sammen, jf. pkt. 2.1.3.2 -
fastsættes for den samme tidsmæssige periode, idet
dette udgangspunkt dog vil kunne fraviges under hensyntagen til de
konkrete omstændigheder i sagen.
Ved fængsel i indtil 1 år forudsættes
forbuddene efter den foreslåede § 79 b, stk. 1, som
udgangspunkt fastsat til mellem 1 og 4 år. Ved fængsel
i mere end 1 år, men ikke over 4 år, eller ved
foranstaltninger efter straffelovens §§ 68 og 69
forudsættes forbuddene som udgangspunkt fastsat til mellem 3
og 6 år. I sager, hvor den idømte fængselsstraf
er på mere end 4 år, men ikke over 8 år,
forudsættes forbuddene som udgangspunkt fastsat til mellem 5
og 8 år. Ved fængsel i 8 år eller derover eller
ved forvaring efter straffelovens § 70 forudsættes
forbuddene som udgangspunkt fastsat til mellem 7 og 10 år.
Det gælder, uanset om et opholdsforbud og et kontaktforbud
gives sammen, eller om der alene gives et opholdsforbud eller et
kontaktforbud.
Fastsættelsen af længden af forbuddene vil i
øvrigt bero på domstolenes konkrete vurdering i det
enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og
det ovenfor anførte vil - inden for den fastsatte varighed
på 1 til 10 år - kunne fraviges i op- eller
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende
o?m?s?t?æ?n?d?i?g?h?e?d?e?r, jf. herved de almindelige regler
om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
En person, der er idømt et opholdsforbud og et
kontaktforbud, kan ved en senere dom idømmes et yderligere
forbud, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Et sådant
yderligere forbud får ligeledes virkning fra endelig dom. Der
er i den forbindelse ikke noget til hinder for, at der er et
geografisk, personmæssigt og/eller tidsmæssigt overlap
mellem flere idømte forbud.
Det foreslås, at ved udståelse af
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter forlænges forbuddene
tilsvarende.
Ordningen indebærer, at forbuddene forlænges i tid i
den periode, hvor den dømte udstår den
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter, som blev idømt sammen med
forbuddene, samt forlænges i tid med den periode, hvor den
dømte udstår øvrige fængselsstraffe eller
andre strafferetlige retsfølger af frihedsberøvende
karakter, når udståelsen finder sted, mens forbuddene
har virkning.
2.1.3.7. Det foreslås i §
79 b, stk. 6, at politiet fører tilsyn med dømtes
overholdelse af forbud efter den foreslåede § 79 b, stk.
1.
Formålet med tilsynet er at sikre, at den dømte
overholder meddelte forbud efter den foreslåede § 79 b,
stk. 1. Tilsynets nærmere udførelse vil derfor
afhænge af, om den dømte er meddelt et opholdsforbud
og/eller et kontaktforbud.
Tilsynet skal omfatte den samme tidsmæssige periode som
forbuddene. Tilsynet vil dermed gælde under den dømtes
afsoning af straf, en eventuel prøvetid og perioden efter
endelig løsladelse af den dømte.
Det bemærkes, at det vil afhænge af en konkret
vurdering, om - og i givet fald i hvilken udstrækning -
politiets adgang til at føre tilsyn bør udnyttes. En
række forskelligartede hensyn af efterforskningsmæssig
karakter vil således kunne tale imod, at politiet foretager
et tilsyn. Eksempelvis vil den dømte kunne færdes i
miljøer, hvor det ud fra en konkret vurdering findes mest
hensigtsmæssigt i en periode at undlade at føre tilsyn
med den pågældendes overholdelse af et meddelt
opholdsforbud og/eller kontaktforbud. Det forudsættes derfor,
at politiets tilsyn med meddelte forbud afklares og
tilrettelægges i samråd med PET.
I tilfælde, hvor den dømte er meddelt et
opholdsforbud, vil politiets tilsyn kunne gennemføres som
led i politiets almindelige opgavevaretagelse, herunder politiets
almindelige patruljeringsopgaver.
I tilfælde, hvor den dømte er meddelt et
kontaktforbud, vil politiet som led i tilsynets
gennemførelse uden retskendelse kunne skaffe sig adgang til
den dømtes bolig og andre lokaliteter, som den dømte
råder over, og foretage undersøgelser heraf.
Tilsvarende vil politiet uden retskendelse kunne foretage
undersøgelser af breve og andre papirer og genstande,
herunder computere, telefoner og andet IT-udstyr, som den
dømte råder over, og om nødvendigt medtage
disse med henblik på undersøgelse af deres
indhold.
Formålet med politiets tilsyn er at sikre muligheden for
en effektiv kontrol med, at den dømte overholder det
meddelte kontaktforbud og dermed at forhindre, at den dømte
fastholdes eller falder tilbage i et radikaliseret miljø
eller radikaliserer andre personer. Tilsynet er herved af
forebyggende og kontrollerende karakter, og de indgreb, som
foretages som led i tilsynets gennemførelse, har derfor ikke
karakter af straffeprocessuelle indgreb.
Justitsministeriet vurderer på denne baggrund, at det ikke
er nødvendigt at stille krav om, at politiet i forbindelse
med gennemførelsen af tilsynet med et meddelt kontaktforbud
indhenter retskendelse fra domstolene. Det foreslås derfor,
at kravet om retskendelse i grundlovens § 72 fraviges, jf.
nærmere pkt. 3 nedenfor.
Politiets gennemførelse af tilsynet med et meddelt
kontaktforbud vil derimod være omfattet af lov om
retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter (retssikkerhedsloven), jf. § 1 i
lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019. Dette
indebærer, at retssikkerhedslovens bestemmelser om
forvaltningens gennemførelse af tvangsindgreb uden for
strafferetsplejen skal iagttages i forbindelse med
gennemførelsen af tilsynet.
Hvis den dømte i forbindelse med et tilsyn med rimelig
grund mistænkes for at have begået et strafbart
forhold, vil retsplejelovens bestemmelser om straffeprocessuelle
tvangsindgreb skulle iagttages, jf. retssikkerhedslovens § 9,
stk. 1. Politiet vil i en sådan situation som udgangspunkt
skulle indhente en retskendelse for at foretage en ransagning af
den dømtes bolig, computer, telefon eller andet IT-udstyr,
medmindre at øjemedet dermed forspildes, jf. retsplejelovens
§ 796, stk. 3.
Tilsynet skal efter den foreslåede § 79 b, stk. 7,
udføres så skånsomt, som omstændighederne
tillader, og gennemførelsen af tilsynet skal stå i
rimeligt forhold til tilsynets formål.
Det foreslås i § 79 b, stk. 8, at politiet kan
videregive oplysninger til den dømte om, at en person er
dømt for en eller flere af de overtrædelser, der er
nævnt i stk. 1 (straffelovens § 101 a, §§
114-114 j, § 136, stk. 1, for så vidt angår
tilskyndelse til en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel
omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk.
3, for så vidt angår billigelse af handlinger omfattet
af §§ 114-114 j). Videregivelse må kun ske i det
omfang, det er nødvendigt for at håndhæve et
meddelt kontaktforbud efter stk. 1, jf. stk. 3.
Den dømte har tavshedspligt med hensyn til de i stk. 8
nævnte oplysninger, jf. den foreslåede § 79 b,
stk. 9. Straffelovens §§ 152 og 152 c-f finder i den
forbindelse anvendelse, hvilket indebærer, at den
dømte ved enhver uberettiget videregivelse eller udnyttelse
af oplysningerne kan straffes med bøde eller fængsel
indtil 6 måneder.
Det foreslås, at justitsministeren ved en
bekendtgørelse fastsætter nærmere regler om
politiets gennemførelse af tilsyn, politiets videregivelse
af oplysninger samt den dømtes tavshedspligt, opbevaring og
behandling af sådanne oplysninger. Justitsministeren kan i
den forbindelse fastsætte regler om straf af bøde for
overtrædelse af disse.
2.1.3.8. Det foreslås i §
79 b, stk. 10, at den dømte 3 år efter
løsladelsen eller udskrivningen kan forlange, at
anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om
opretholdelse af et opholdsforbud og et kontaktforbud for retten.
Når særlige omstændigheder taler for det, kan
justitsministeren dog tillade, at indbringelse for retten sker
tidligere.
Ved vurderingen af, om forbuddene bør ophæves, vil
der navnlig skulle lægges vægt på, om den
dømte har forladt det radikaliserede miljø og i
øvrigt ikke har udvist en adfærd, der indikerer, at
der vil være en konkret risiko for, at den
pågældende fremover vil søge at radikalisere
andre. Der vil endvidere skulle lægges vægt på,
om den dømte har begået ny kriminalitet, herunder
særligt ny terrorrelateret kriminalitet.
Såfremt forbuddene ophæves, bortfalder politiets
tilsyn med dømtes overholdelse af forbuddene ligeledes.
2.1.3.9. Det foreslås, at
overtrædelse af et opholdsforbud eller et kontaktforbud efter
den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 79 b, stk.
1, straffes med fængsel indtil 2 år. Det
forudsættes i den forbindelse, at straffen for
overtrædelse af forbuddene i førstegangstilfælde
som udgangspunkt fastsættes til ubetinget fængsel i 60
dage.
Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne
fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens
fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Hvis den dømte i forbindelse med overtrædelse af et
forbud også samtidig begår en ny lovovertrædelse,
bør dette i almindelighed anses for en strafskærpende
omstændighed ved udmålingen af straffen for den nye
lovovertrædelse.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 20.
2.2. Skærpelser af straffen for overtrædelse af
straffelo?vens
terrorbestemmelser
2.2.1. Gældende ret
Straffelovgivningen indeholder en række regler, som efter
omstændighederne kan anvendes til strafforfølgning for
terrorisme mv. Det gælder navnlig straffelovens § 101 a,
§§ 114-114 j og § 136.
2.2.1.1. Straffelovens § 101 a
2.2.1.1.1. Efter straffelovens
§ 101 a, stk. 1, 1. pkt., straffes med fængsel indtil 10
år den, der har dansk indfødsret eller bopæl i
den danske stat, og som under en væbnet konflikt, i hvilken
den danske stat er part, er tilsluttet en væbnet styrke for
en part, som kæmper mod den danske stat. Under særligt
skærpende omstændigheder kan straffen stige til
fængsel indtil på livstid, jf. bestemmelsens stk. 1, 2.
pkt. Som særligt skærpende omstændigheder anses
navnlig tilfælde, hvor den pågældende har
deltaget i kamphandlinger, jf. stk. 1, 3. pkt.
Det fremgår af straffelovens § 101 a, stk. 2, 1.
pkt., at den, der hverver en person med dansk indfødsret
eller bopæl i den danske stat til en fjendtlig væbnet
styrke, eller som offentligt tilskynder en sådan person til
at tilslutte sig fjendtlige styrker i sådanne konflikter,
straffes med fængsel indtil 10 år. Under særligt
skærpende omstændigheder kan straffen stige til
fængsel indtil 16 år, jf. bestemmelsens stk. 2, 2. pkt.
Som særligt skærpende omstændigheder anses
navnlig tilfælde, hvor der er tale om overtrædelser af
systematisk eller organiseret karakter, jf. stk. 2, 3. pkt.
2.2.1.1.2. Straffen for
overtrædelse af straffelovens § 101 a fastsættes
af domstolene på baggrund af en konkret vurdering af samtlige
omstændigheder i den enkelte sag, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Det fremgår af bemærkningerne til straffelovens
§ 101 a, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 24 som fremsat,
side 24, at der ved udmålingen af den konkrete straf for
overtrædelse af bestemmelsens stk. 1 bl.a. kan lægges
vægt på varigheden og karakteren af tilslutningen til
den væbnede styrke, som den pågældende har
deltaget i. For så vidt angår den skærpede
sidestrafferamme vil der endvidere kunne lægges vægt
på varigheden og karakteren af den pågældendes
deltagelse i kamphandlinger og følgerne heraf, herunder om
danske soldater er blevet dræbt eller såret i kampe,
som den pågældende har deltaget i.
Om den konkrete strafudmåling i relation til bestemmelsens
stk. 2 fremgår det desuden, at der tilsvarende kan
lægges vægt på varigheden og karakteren af
hvervningen eller den offentlige tilskyndelse, herunder hvor mange
personer der er blevet hvervet eller tilskyndet til at tilslutte
sig den væbnede styrke, og i hvilket omfang disse har
deltaget aktivt i den væbnede konflikt mod danske
styrker.
2.2.1.1.3. Rigsadvokaten har oplyst,
at straffelovens § 101 a, stk. 1, endnu ikke har været
anvendt i praksis. Rigsadvokaten vurderer dog umiddelbart, at en
isoleret overtrædelse af bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., vil
medføre en straf i samme niveau som overtrædelse af
straffelovens § 114 c, stk. 3, 1. pkt., og § 114 d, stk.
3, jf. nærmere henholdsvis pkt. 2.2.1.5.3 og pkt. 2.2.1.6.3.
Normalstraffen må således forventes at blive
udmålt til 3-5 års fængsel.
Rigsadvokaten er ligeledes ikke bekendt med, at
straffelo?vens § 101 a, stk. 2, er anvendt i praksis. Det
er derfor ikke muligt for Rigsadvokaten at sige noget nærmere
om det forventede strafniveau for overtrædelse af
bestemmelsen.
2.2.1.2. Straffelovens § 114
2.2.1.2.1. Straffelovens § 114
er hovedbestemmelsen om terrorisme.
Efter straffelovens § 114, stk. 1, straffes med
fængsel indtil på livstid for terrorisme den, som med
forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad
eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske
offentlige myndigheder eller en international organisation til at
foretage eller undlade at foretage en handling eller at
destabilisere eller ødelægge et lands eller en
international organisations grundlæggende politiske,
forfatningsmæssige, økonomiske eller
samfundsmæssige strukturer begår en eller flere af de i
nr. 1-8 nævnte h?a?n?d?l?i?n?g?e?r, når handlingen i
kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den
begås, kan tilføje et land eller en international
organisation alvorlig skade.
Bestemmelsen opregner i nr. 1-8 en række handlinger, der
er kriminaliseret i andre straffelovbestemmelser, og som straffes
som terrorisme, når handlingen begås med det
særligt kvalificerende terrorforsæt, og handlingen er
egnet til at forvolde et land eller en international organisation
alvorlig skade.
De pågældende handlinger er manddrab efter
straffelovens § 237 (nr. 1), grov vold efter straffelovens
§§ 245 eller 246 (nr. 2), frihedsberøvelse efter
straffelovens § 261 (nr. 3), forstyrrelse af trafiksikkerheden
mv. efter bl.a. straffelovens § 184, hvis overtrædelsen
begås på en måde, der kan bringe menneskeliv i
fare eller forårsage betydelige økonomiske tab (nr.
4), kapring af transportmidler efter straffelovens § 183 a
(nr. 5), grove våbenlovsovertrædelser efter
straffelo?vens § 192 a (nr. 6), brandstiftelse mv. efter
bl.a. straffelo?vens § 180 (nr. 7) og besiddelse eller
anvendelse mv. af radioaktive stoffer efter straffelovens §
192 b (nr. 8).
Bestemmelsen indeholder ikke et krav om, at den
pågældende handling skal have haft et
videregående politisk formål. Bestemmelsen vil
således også finde anvendelse på andre handlinger
end dem med særlige politiske motiver, så længe
formålet er at skabe almindelig uro, økonomisk kaos
mv.
Straffelovens § 114, stk. 2, angiver, at den, som med det i
stk. 1 nævnte terrorforsæt transporterer våben
eller eksplosivstoffer, straffes på samme måde, dvs.
med fængsel indtil på livstid. Endvidere straffes
på samme måde den, som med det i stk. 1 nævnte
terrorforsæt truer med at begå en af de i stk. 1 og 2
nævnte handlinger, jf. straffelovens § 114, stk. 3.
2.2.1.2.2. Straffen for
overtrædelse af straffelovens § 114 fastsættes af
domstolene på baggrund af en konkret vurdering af samtlige
omstændigheder i den enkelte sag, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Om straffens fastsættelse fremgår det af
bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2001-02, tillæg A, L 35 som fremsat, side 843, at de
opregnede handlinger i straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1-8,
alle er strafbare efter gældende dansk ret. Foretages en af
de i nr. 1-8 opregnede handlinger på en måde, som
må karakteriseres som terrorisme, indgår dette moment
således i straffens fastsættelse, jf.
s?t?r?a?f?f?e?l?o?v?e?n?s § 80. Det fremgår i den
forbindelse, at det vil indgå med betydelig vægt i
skærpende retning ved straffens fastsættelse, hvis en
handling er begået under omstændigheder, der
gør, at forholdet kan betegnes som terrorisme.
2.2.1.2.3. Rigsadvokaten har oplyst,
at Højesteret i dom af 10. april 2008 (U2008. 1587H) har
fastslået, at normalstraffen for en overtrædelse af
straffelovens § 114, stk. 1, der indebærer forsøg
på terrorisme ved bombesprængning og manddrab, som
udgangspunkt bør fastsættes til fængsel i 12
år.
Rigsadvokaten har desuden oplyst, at der i praksis typisk ses at
være udmålt straffe i niveauet 8-12 års
fængsel for forsøg på overtrædelse af
straffelovens § 114, stk. 1, afhængig af de
nærmere omstændigheder.
Der kan som eksempel henvises til Østre Landsrets dom af
27. november 2017 (TfK2018. 289OE), hvor en tiltalt, der var
født i år 2000, blev fundet skyldig i forsøg
på overtrædelse af straffelovens § 114, stk. 1,
ved i tiden op til den 13. januar 2016 at have forsøgt at
fremstille sprængstof og planlægge
prøvesprængninger med henblik på at fremstille
bomber til brug for terrorhandlinger mod to navngivne skoler.
Forehavendet mislykkedes, da tiltalte ikke modtog ordre fra IS om
at udføre angrebet, men blev anholdt af politiet. Det
fremgår af dommen, at Østre Landsret fastsatte
straffen til 8 års fængsel under hensyntagen til bl.a.
tiltaltes unge alder, og at tiltalte ikke tidligere var
straffet.
Der kan endvidere henvises til Højesterets dom af 2. maj
2012 (U2012. 2562H), hvor en tiltalt blev fundet skyldig i
forsøg på overtrædelse af straffelovens §
114, stk. 1, ved drabsforsøg mod en af tegnerne bag
Muhammed-tegningerne. Højesteret fandt i dommen ikke
grundlag for at ændre den af Vestre Landsret fastsatte straf
på 10 års fængsel.
Endelig kan der henvises til Østre Landsrets dom af 26.
juni 2009 (TfK2009. 762OE), hvor to tiltalte blev fundet skyldige i
forsøg på overtrædelse af straffelovens §
114, stk. 1, idet de gennem samtaler og møder, ved
anvendelse af bombemanualer og anskaffelse af kemikalier samt ved
fremstilling og prøvesprængning af sprængstoffet
TATP, gjorde forberedelse til fremstilling af en eller flere bomber
til brug for en terrorhandling et ikke nærmere bestemt sted i
Danmark eller udlandet, hvilket mislykkedes, idet de blev anholdt.
Den ene tiltalte blev straffet med 12 års fængsel, idet
flertallet ikke fandt fornødent grundlag for at fravige
udgangspunktet om, at straffen i et tilfælde som det
foreliggende fastsættes til 12 år. Den anden tiltalte
blev straffet med fængsel i 8 år, idet flertallet ved
strafudmålingen lagde vægt på, at han havde haft
en underordnet rolle, og at udgangspunktet om 12 års
fængsel derfor burde fraviges i nedadgående
retning.
Rigsadvokaten har for så vidt angår
overtrædelse af straffelovens § 114, stk. 2, oplyst, at
bestemmelsen ikke ses at være anvendt i praksis.
Rigsadvokaten vurderer dog umiddelbart, at en isoleret
overtrædelse af bestemmelsen vil medføre en straf i
samme niveau som straffen for at spille en underordnet rolle i
forbindelse med forsøg på overtrædelse af
straffelovens § 114, stk. 1. Normalstraffen må derfor
forventes at blive udmålt til mellem 8-12 års
fængsel afhængig af de nærmere
omstændigheder.
Rigsadvokaten vurderer desuden umiddelbart på baggrund af
utrykt retspraksis, at en isoleret overtrædelse af
straffelo?vens § 114, stk. 3, i normaltilfælde vil
medføre mellem 1-2 års fængsel afhængig af
omstændighederne.
2.2.1.3. Straffelovens § 114 a
2.2.1.3.1. Det følger af
straffelovens § 114 a, 1. pkt., at begås en af de i nr.
1-7 nævnte handlinger, uden at forholdet omfattes af
straffelovens § 114 (terrorhandlinger), kan straffen overstige
den højeste for lovovertrædelsen foreskrevne straf med
indtil det halve. Hvis den højeste straf, der er foreskrevet
for den pågældende handling, er mindre end 4 års
fængsel, kan straffen dog stige til fængsel indtil 6
år, jf. bestemmelsens 2. pkt.
Straffelovens § 114 a opregner i nr. 1-7 en række
h?a?n?d?l?i?n?g?e?r, der er kriminaliseret i andre
straffelovbestemmelser, og som er omfattet af nærmere angivne
internationale konventioner, der er opregnet i bilaget til
Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme.
Straffelovens § 114 a, nr. 1, omfatter overtrædelse
af straffelovens § 180, § 181, stk. 1, § 183, stk. 1
eller 2, § 183 a, § 184, stk. 1, § 192 a, §
193, stk. 1, §§ 237, 244, 245, 246, 250, § 252, stk.
1, § 266, § 288 eller § 291, stk. 1 eller 2,
når handlingen er omfattet af artikel 1 i konventionen af 16.
december 1970 om bekæmpelse af ulovlig bemægtigelse af
luftfartøjer, artikel 1 i konventionen af 23. september 1971
til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod den civile
luftfarts sikkerhed eller artikel II i protokollen af 24. februar
1988 til bekæmpelse af ulovlige voldshandlinger i lufthavne,
der betjener den internationale civile luftfart.
Bestemmelsens nr. 2 omfatter overtrædelse af straffelovens
§ 180, § 181, stk. 1, § 183, stk. 1 eller 2, §
184, stk. 1, §§ 237, 244, 245, 246, 250, § 252, stk.
1, § 260, § 261, stk. 1 eller 2, § 266 eller §
291, stk. 1 eller 2, når handlingen er omfattet af artikel 2
i konventionen af 14. december 1973 om forebyggelse af og straf for
forbrydelser mod internationalt beskyttede personer, herunder
diplomatiske repræsentanter.
Bestemmelsens nr. 3 omfatter overtrædelse af straffelovens
§ 261, stk. 1 eller 2, når handlingen er omfattet af
artikel 1 i den internationale konvention af 17. december 1979 imod
gidseltagning.
Bestemmelsens nr. 4 omfatter overtrædelse af straffelovens
§ 180, § 181, stk. 1, § 183, stk. 1 eller 2, §
186, stk. 1, §§ 192 a, 192 b, 237, 244, 245, 246, 260,
266, 276, 278, 279, 279 a, 281, 288 eller § 291, stk. 2,
når handlingen er omfattet af artikel 7 i IAEA-konventionen
(Det Internationale Atomenergiagenturs konvention) af 3. marts 1980
om fysisk beskyttelse af nukleare materialer.
Bestemmelsens nr. 5 omfatter overtrædelse af straffelovens
§ 180, § 181, stk. 1, § 183, stk. 1 eller 2, §
183 a, § 184, stk. 1, § 192 a, § 193, stk. 1,
§§ 237, 244, 245, 246, § 252, stk. 1, §§
260, 266, 288 eller § 291, stk. 1 eller 2, når
handlingen er omfattet af artikel 3 i konventionen af 10. marts
1988 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod
søfartssikkerheden eller artikel 2 i protokollen af 10.
marts 1988 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod
sikkerheden for fastgjorte platforme, der befinder sig på
kontinentalsokkelen.
Bestemmelsens nr. 6 omfatter overtrædelse af straffelovens
§ 180, § 181, stk. 1, § 183, stk. 1 eller 2, §
183 a, § 184, stk. 1, § 186, stk. 1, § 192 a, §
193, stk. 1, §§ 237, 244, 245, 246, 250, § 252, stk.
1, § 266 eller § 291, stk. 2, når handlingen er
omfattet af artikel 2 i den internationale konvention af 15.
december 1997 til bekæmpelse af terrorbombninger.
Endelig omfatter bestemmelsens nr. 7 overtrædelse af
straffelovens § 192 b, § 260 eller § 266, når
handlingen er omfattet af artikel 2 i den internationale konvention
af 13. april 2005 til bekæmpelse af nuklear terrorisme.
Straffelovens § 114 a er subsidiær i forhold til
straffelovens § 114 og finder anvendelse dels i
tilfælde, hvor der ikke foreligger terrorforsæt, dels i
tilfælde, hvor handlinger ikke er omfattet af § 114.
2.2.1.3.2. Straffen for
overtrædelse af straffelovens § 114 a fastsættes
af domstolene på baggrund af en konkret vurdering af samtlige
omstændigheder i den enkelte sag, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2005-06, tillæg A, L 217 som fremsat, at
formålet med straffelovens § 114 a er at indføre
en sidestrafferamme med mulighed for strafforhøjelse,
når overtrædelse af nærmere angivne bestemmelser
i straffeloven er begået under omstændigheder omfattet
af de berørte artikler i de i bestemmelsen nævnte
internationale konventioner.
Endvidere fremgår det, at der ikke kan ske yderligere
strafforhøjelse efter straffelovens § 88, stk. 1, 2.
pkt., i tilfælde, hvor der opstår
spørgsmål om fastsættelse af
sammenstødsstraf for lovovertrædelser omfattet af
straffelovens § 114 a.
2.2.1.3.3. Rigsadvokaten er ikke
bekendt med, at straffelo?vens § 114 a er anvendt i
praksis. Det er derfor ikke muligt for Rigsadvokaten at sige noget
nærmere om det forventede strafniveau for overtrædelse
af bestemmelsen.
2.2.1.4. Straffelovens § 114 b
2.2.1.4.1. Efter straffelovens
§ 114 b straffes med fængsel indtil 10 år den, som
(nr. 1) direkte eller indirekte yder økonomisk støtte
til, (nr. 2) direkte eller indirekte tilvejebringer eller indsamler
midler til eller (nr. 3) direkte eller indirekte stiller penge,
andre formuegoder eller finansielle eller andre lignende ydelser
til rådighed for en person, en gruppe eller en
sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå
handlinger omfattet af straffelovens §§ 114
(terrorhandlinger) eller 114 a (terrorlignende
handlin?ger).
Straffelovens § 114 b er subsidiær i forhold til det
egentlige medvirkensansvar efter straffelovens §§ 114
eller 114 a, jf. § 23.
2.2.1.4.2. Straffen for
overtrædelse af straffelovens § 114 b fastsættes
af domstolene på baggrund af en konkret vurdering af samtlige
omstændigheder i den enkelte sag, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Forarbejderne til bestemmelsen indeholder ikke nærmere
retningslinjer om den konkrete udmåling af straf inden for
strafferammen, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, L 217
som fremsat (indsat som straffelovens § 114 a).
2.2.1.4.3. Det er på baggrund
af den begrænsede retspraksis, der er til rådighed,
Rigsadvokatens umiddelbare vurdering, at en isoleret
overtrædelse af straffelovens § 114 b vil medføre
en straf på omkring 4-6 års fængsel
afhængig af de konkrete omstændigheder.
Som eksempel kan der henvises til Østre Landsrets domme
af 8. juni 2016 og 15. juni 2016 (TfK2016. 1025OE), hvor to
tiltalte (til dels som forsøg) blev fundet skyldige i
overtrædelse af straffelovens § 114 b, nr. 2, idet de
på forskellige måder havde indsamlet og videreformidlet
større årlige millionbeløb til den kurdiske
terrororganisation Kongra Gel (PKK). Den ene tiltalte blev
idømt 4 års fængsel, hvoraf 3 måneder blev
anset for afsonet ved den skete varetægtsfængsling,
mens resten blev gjort betinget. Den anden tiltalte blev
idømt 5 års fængsel, der blev gjort betinget som
følge af den lange sagsbehandlingstid, der udgjorde en
krænkelse af EMRK artikel 6, og som følge af den tvivl
om rækkevidden af straffelovens § 114 b, som gjaldt
på gerningstidspunktet. Henset til de domfældtes
stærke og langvarige tilknytning til Danmark var der ikke
grundlag for udvisning, og de blev herefter udvist betinget.
Det er Rigsadvokatens umiddelbare vurdering, at det
gældende strafniveau må forventes at være lidt
højere end i dommen, hvor der konkret var formildende
omstændigheder, herunder særligt, at der på
domstidspunktet var tvivl om rækkevidden af straffelovens
§ 114 b.
2.2.1.5. Straffelovens § 114 c
2.2.1.5.1. Efter straffelovens
§ 114 c, stk. 1, 1. pkt., straffes med fængsel indtil 10
år den, som hverver en person til at begå eller fremme
handlinger omfattet af straffelovens §§ 114
(terrorhandlinger) eller 114 a (terrorlignende handlinger)
eller til at slutte sig til en gruppe eller sammenslutning for at
fremme, at gruppen eller sammenslutningen begår handlinger af
denne karakter. Under særligt skærpende
omstændigheder kan straffen stige til fængsel indtil 16
år, jf. bestemmelsens stk. 1, 2. pkt. Som særligt
skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde,
hvor der er tale om overtrædelser af systematisk eller
organiseret karakter, jf. stk. 1, 3. pkt.
Det fremgår af straffelovens § 114 c, stk. 2, at den,
som hverver en person til at begå eller fremme handlinger
omfattet af straffelovens § 114 b (økonomisk
støtte til terror) eller til at slutte sig til en gruppe
eller sammenslutning for at fremme, at gruppen eller
sammenslutningen begår handlin?ger af denne karakter,
straffes med fængsel indtil 6 år.
Endelig fremgår det af straffelovens § 114 c, stk. 3,
1. pkt., at den, som lader sig hverve til at begå handlinger
omfattet af straffelovens §§ 114 (terrorhandlinger) eller
114 a (terrorlignende handlinger), straffes med fængsel
indtil 6 år. Er den pågældende tilsluttet en
væbnet styrke, kan straffen stige til fængsel indtil 10
år eller under særligt skærpende
omstændigheder til fængsel indtil 16 år, jf.
bestemmelsens stk. 3, 2. pkt. Som særligt skærpende
omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor den
pågældende har deltaget i kamphandlinger, jf. stk. 3,
3. pkt.
Det bemærkes, at den skærpede strafferamme for
overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3, blev
indsat ved lov nr. 642 af 8. juni 2016 om ændring af
straffeloven og om ophævelse af Lov, hvorved det forbydes fra
dansk Territorium af understøtte krigsførende Magter
(Væbnede konflikter i udlandet m.v.) med henblik på at
styrke det strafferetlige værn mod fremmedkrigere.
Straffelovens § 114 c er subsidiær i forhold til det
egentlige medvirkensansvar efter straffelovens §§ 114,
114 a og 114 b, jf. § 23 og evt. § 21.
2.2.1.5.2. Straffen for
overtrædelse af straffelovens § 114 c fastsættes
af domstolene på baggrund af en konkret vurdering af samtlige
omstændigheder i den enkelte sag, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Forarbejderne til bestemmelsen indeholder ikke nærmere
retningslinjer om den konkrete udmåling af straf inden for
henholdsvis normalstrafferammerne og de skærpede
sidestrafferammer, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, L
217 som fremsat, og Folketingstidende 2015-16, A, L 187 som
fremsat.
2.2.1.5.3. Rigsadvokaten er ikke
bekendt med, at s?t?r?a?f?f?e?l?o?v?e?n?s § 114 c, stk. 1 og
2, er anvendt i praksis. Det er derfor ikke muligt for
Rigsadvokaten at sige noget nærmere om det forventede
strafniveau for overtrædelse af bestemmelserne.
Rigsadvokaten har for så vidt angår strafniveauet
for overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3, 1.
pkt., oplyst, at Højesteret har fastslået, at
normalstraffen er 4 års fængsel. I praksis ses der at
være udmålt straffe i niveauet 3-5 års
fængsel afhængig af omstændighederne, f.eks. hvor
længe den tiltalte har været tilsluttet en
terrororganisation. Der foreligger ikke retspraksis om straffen
efter bestemmelsens stk. 3, 2. pkt., under skærpende
omstændigheder, og det er derfor ikke muligt for
Rigsadvokaten at sige noget nærmere om det forventede
strafniveau.
Højesteret fandt i dom af 14. november 2017 (U2018. 769H)
en tiltalt skyldig i 1) overtrædelse af straffelo?vens
§ 114 c, stk. 3, ved to gange (i 2013 og i 2015), at have
ladet sig hverve til terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien, i
2) forsøg på overtrædelse af straffelovens
§ 114 b, nr. 1, om terrorfinansiering ved at have
forsøgt at støtte organisationen økonomisk med
20.000 kr., samt i 3) overtrædelse af straffelovens §
136, stk. 2, ved offentligt at have billiget terrorhandlinger i
København i 2015. Strafferammen for overtræd?else
af § 114 c, stk. 3, var efter de dagældende regler 6
år, og Højesteret fandt, at straffen for denne
o?v?e?r?t?r?æ???d?e?l?s?e isoleret set burde
fastsættes til 4 år. Højesteret fandt endvidere
ikke, at der var tilstrækkeligt grundlag for at
forhøje den af landsretten fastsatte samlede straf på
fængsel i 6 år.
2.2.1.6. Straffelovens § 114 d
2.2.1.6.1. Efter straffelovens
§ 114 d, stk. 1, 1. pkt., straffes med fængsel indtil 10
år den, som træner, instruerer eller på anden
måde oplærer en person til at begå eller fremme
handlinger omfattet af straffelovens §§ 114
(terrorhandlinger) eller 114 a (terrorlignende handlinger) med
viden om, at personen har til hensigt at anvende
færdighederne til dette formål. Under særligt
skærpende omstændigheder kan straffen stige til
fængsel indtil 16 år, jf. bestemmelsens stk. 1, 2. pkt.
Som særligt skærpende omstændigheder anses
navnlig tilfælde, hvor der er tale om overtrædelser af
systematisk eller organiseret karakter, jf. stk. 1, 3. pkt.
Det fremgår af straffelovens § 114 d, stk. 2, at den,
som træner, instruerer eller på anden måde
oplærer en person til at begå eller fremme handlinger
omfattet af straffelovens § 114 b (økonomisk
støtte til terror) med viden om, at perso?nen har til
hensigt at anvende de tillærte færdigheder til dette
formål, straffes med fængsel indtil 6 år.
Endelig fremgår det af straffelovens § 114 d, stk. 3,
at den, som lader sig træne, instruere eller på anden
måde oplære til at begå handlinger omfattet af
straffelovens §§ 114 (terrorhandlinger) eller 114 a
(terrorlignende handlinger), straffes med fængsel indtil 6
år.
Straffelovens § 114 d er subsidiær i forhold til det
egentlige medvirkensansvar efter straffelovens §§ 114,
114 a og 114 b, jf. § 23 og evt. § 21.
2.2.1.6.2. Straffen for
overtrædelse af straffelovens § 114 d fastsættes
af domstolene på baggrund af en konkret vurdering af samtlige
omstændigheder i den enkelte sag, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Forarbejderne til bestemmelsen indeholder ikke nærmere
retningslinjer om den konkrete udmåling af straf inden for
henholdsvis normalstrafferammerne og den skærpede
sidestrafferamme i stk. 1, jf. Folketingstidende 2005-06,
tillæg A, L 217 som fremsat.
2.2.1.6.3. Rigsadvokaten er ikke
bekendt med, at straffelo?vens § 114 d, stk. 1 og 2, er
anvendt i praksis. Det er derfor ikke muligt for Rigsadvokaten at
sige noget nærmere om det forventede strafniveau for
overtrædelse af bestemmelserne.
Rigsadvokaten har om straffen for overtrædelse af
straffelo?vens § 114 d, stk. 3, oplyst, at der ofte vil
blive straffet i sammenstød med straffelovens § 114 c,
stk. 3, 1. pkt. Straffen er i praksis i sådanne
tilfælde udmålt i niveauet 3-5 års fængsel.
Det er Rigsadvokatens umiddelbare vurdering, at en isoleret
overtrædelse af straffelovens § 114 d, stk. 3, ligeledes
vil medføre straffe i niveauet 3-5 års
fængsel.
Der kan som eksempel henvises til Østre Landsrets dom af
20. april 2019 (U2018. 2523Ø), hvor en tiltalt blev fundet
skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3,
og § 114 d, stk. 3, ved i perioden fra omkring den 9.
september 2013 og fremefter at have ladet sig hverve til at
begå handlinger omfattet af straffelovens §§ 114
eller 114 a og at have ladet sig træne, instruere eller
på anden måde oplære i at begå
terrorhandlinger omfattet af straffelovens §§ 114 og 114
a, idet tiltalte den 9. september 2013 indrejste i Syrien, hvor han
lod sig hverve som »kæmper« af
terrororganisationen ISIL, hvorefter han i en periode modtog
træning i våbenbrug mv. af ISIL. Tiltalte
idømtes efter den dagældende strafferamme
fængsel i 4 år.
2.2.1.7. Straffelovens § 114 e
2.2.1.7.1. Efter straffelovens
§ 114 e, 1. pkt., straffes med fængsel indtil 6 år
den, som i øvrigt fremmer virksomheden for en person, en
gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til
hensigt at begå handlinger omfattet af straffelo?vens
§§ 114 (terrorhandlinger), 114 a (terrorlignende
handli?n?ge?r), 114 b (økonomisk støtte til terror),
114 c (hvervning til terrorhandlinger, terrorlignende handlinger
eller terrorstøttehandlinger) eller 114 d (oplæring i
terrorhandlinger, terrorlignende handlinger eller
terrorstøttehandlinger). Er den pågældende
tilsluttet en væbnet styrke, kan straffen stige til
fængsel indtil 10 år eller under særligt
skærpende omstændigheder til fængsel indtil 16
år, jf. bestemmelsens 2. pkt. Som særligt
skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde,
hvor den pågældende har deltaget i kamphandlinger,
jf. 3. pkt.
Det bemærkes, at den skærpede strafferamme blev
indsat ved lov nr. 642 af 8. juni 2016 om ændring af
straffeloven og om ophævelse af Lov, hvorved det forbydes fra
dansk Territorium af understøtte krigsførende Magter
(Væbnede konflikter i udlandet m.v.) med henblik på at
styrke det strafferetlige værn mod fremmedkrigere.
Straffelovens § 114 e er en særlig medvirkensregel,
som er subsidiær i forhold til den almindelige
medvirkensregel i straffelovens § 23. Hvis en medvirkende
således har et konkretiseret forsæt til medvirken til
en af de i straffelovens §§ 114-114 d nævnte
handlinger, skal der straffes efter denne bestemmelse, jf. §
23.
2.2.1.7.2. Straffen for
overtrædelse af straffelovens § 114 e fastsættes
af domstolene på baggrund af en konkret vurdering af samtlige
omstændigheder i den enkelte sag, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Forarbejderne til bestemmelsen indeholder ikke nærmere
retningslinjer om den konkrete udmåling af straf inden for
henholdsvis normalstrafferammen og den skærpede
sidestrafferamme, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, L
217 som fremsat, og Folketingstidende 2015-16, A, L 187 som
fremsat.
2.2.1.7.3. Rigsadvokaten har oplyst,
at det på baggrund af retspraksis umiddelbart vurderes, at en
isoleret overtrædelse af straffelovens § 114 e, 1. pkt.,
vil medføre mellem 3-4 års fængsel.
Som eksempel kan der henvises til Højesterets dom af 8.
juni 2016 (U2016. 3235H). Det fremgår af dommen, at tiltalte
af Østre Landsret blev fundet skyldig i bl.a.
overtrædelse af straffelovens § 114 e (i
gentagelsestilfælde) ved bl.a. gennem tiltaltes
Facebook-opslag og e-mails at have fremmet virksomheden for
terrororganisationerne al-Qaida og grupper affilieret med al-Qaida,
herunder Nusra-fronten, ved at propagandere og udbrede budskaber
for disse grupper. Straffen blev af Østre Landsret fastsat
til fængsel i 4 år. For Højesteret angik sagen
alene frakendelse af statsborgerskab og udvisning, hvor
landsrettens dom om frakendelse af statsborgerskab og udvisning
blev stadfæstet.
Der kan endvidere henvises til Østre Landsrets dom af 7.
marts 2019 (U2019. 1834Ø), hvor fire tiltalte blev fundet
skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114 e, jf.
§ 21, ved i marts 2017 at have forsøgt at rejse ind i
Syrien og tilslutte sig terrororganisationen Islamisk Stat, hvilket
mislykkedes af forskellige grunde. De blev alle idømt
fængsel i 3 år.
For så vidt angår overtrædelse af bestemmelsen
ved tilslutning til en væbnet styrke efter straffelovens
§ 114 e, 2. pkt., er Rigsadvokaten ikke bekendt med praksis.
Det er derfor ikke muligt for Rigsadvokaten at sige noget
nærmere om det forventede strafniveau for overtrædelse
af bestemmelsen.
2.2.1.8. Straffelovens § 114 f
2.2.1.8.1. Efter straffelovens
§ 114 f straffes med fængsel indtil 6 år den, som
uden at forholdet omfattes af straffelo?vens §§
114-114 e, deltager i eller yder væsentlig økonomisk
eller anden væsentlig støtte til korps, gruppe eller
sammenslutning, der har til hensigt ved magtanvendelse at
øve indflydelse på offentlige anliggender eller
fremkalde forstyrrelse af samfundsordenen.
Bestemmelsen svarer til straffelovens oprindelige bestemmelse om
terrorisme, der blev indsat som § 114, stk. 1, ved lov nr. 225
af 7. juni 1952 om ændringer i og tilføjelser til
borgerlig straffelov af 15. april 1930. Bestemmelsen er opretholdt
efter indførelsen af straffelovens §§ 114-114 e,
idet det ifølge forarbejderne ikke helt kan udelukkes, at
der kan være forhold, som ikke er så graverende, at de
kan henføres til terrorbestemmelserne, men som dog er
omfattet af gerningsbeskrivelsen i den hidtidige § 114, jf.
Folketingstidende 2001-02, tillæg A, L 35 som fremsat, side
875.
Straffelovens § 114 f er subsidiær i forhold til
straffelovens §§ 114-114 e.
2.2.1.8.2. Straffen for
overtrædelse af straffelovens § 114 f fastsættes
af domstolene på baggrund af en konkret vurdering af samtlige
omstændigheder i den enkelte sag, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Forarbejderne til bestemmelsen indeholder ikke nærmere
retningslinjer om den konkrete udmåling af straf inden for
strafferammen, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, L 217
som fremsat, og Folketingstidende 2015-16, A, L 187 som
fremsat.
2.2.1.8.3. Rigsadvokaten er ikke
bekendt med, at s?t?r?a?f?f?e?l?o??v?e?n?s § 114 f er
anvendt i praksis. Det er derfor ikke muligt for Rigsadvokaten at
sige noget nærmere om det forventede strafniveau for
overtrædelse af bestemmelsen.
2.2.1.9. Straffelovens § 114 g
2.2.1.9.1. Efter straffelovens
§ 114 g straffes med bøde eller fængsel indtil 2
år den, som, uden at forholdet omfattes af straffelovens
§§ 114-114 f, deltager i ulovlig militær
organisation eller gruppe.
Bestemmelsen svarer til § 114, stk. 2, som affattet ved lov
nr. 225 af 7. juni 1952 om ændringer i og tilføjelser
til borgerlig straffelov af 15. april 1930, og blev opretholdt ved
indførelsen af straffelovens §§ 114-114 e, jf.
pkt. 2.2.1.8.1 ovenfor.
Straffelovens § 114 g er subsidiær i forhold til
straffelovens §§ 114-114 e.
2.2.1.9.2. Straffen for
overtrædelse af straffelovens § 114 g fastsættes
af domstolene på baggrund af en konkret vurdering af samtlige
omstændigheder i den enkelte sag, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Forarbejderne til bestemmelsen indeholder ikke nærmere
retningslinjer om den konkrete udmåling af straf inden for
strafferammen, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, L 99
som fremsat, hvorved strammerammen blev forenklet.
2.2.1.9.3. Rigsadvokaten er ikke
bekendt med, at straffelo?vens § 114 g er anvendt i praksis.
Det er derfor ikke muligt for Rigsadvokaten at sige noget
nærmere om det forventede strafniveau for overtrædelse
af bestemmelsen.
2.2.1.10. Straffelovens § 114 h
2.2.1.10.1. Efter straffelovens
§ 114 h straffes med fængsel indtil 6 år den, der
under skærpende omstændigheder i strid med lovgivningen
om ikke spredning af masseødelæggelsesvåben mv.
(nr. 1) udfører produkter med dobbelt anvendelse uden
tilladelse, (nr. 2) til brug for myndighedernes afgørelser
om produkter med dobbelt anvendelse giver urigtige eller
vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for
sagens afgørelse eller (nr. 3) handler i strid med
vilkår, der er fastsat i myndighedernes afgørelse om
produkter med dobbelt anvendelse.
Bestemmelsen knytter sig til danske og EU-retlige regler om
forbud mod spredning af
masseødelæggelsesvåben.
Strafansvar efter straffelovens § 114 h forudsætter,
at overtrædelsen er begået under skærpende
omstændigheder, herunder eksempelvis en systematisk og/eller
vedvarende adfærd eller tilfælde, hvor der tilsigtes
opnået en betydelig økonomisk gevinst.
Våbensystemets farlighed og produktets betydning herfor samt
oplysninger om køberen kan ligeledes indgå i denne
vurdering.
2.2.1.10.2. Straffen for
overtrædelse af straffelovens § 114 h fastsættes
af domstolene på baggrund af en konkret vurdering af samtlige
omstændigheder i den enkelte sag, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Forarbejderne til bestemmelsen indeholder ikke nærmere
retningslinjer om den konkrete udmåling af straf inden for
strafferammen, jf. Folketingstidende 2001-02, tillæg A, L 35
som fremsat.
2.2.1.10.3. Rigsadvokaten er ikke
bekendt med, at straffelo?vens § 114 h er anvendt i
praksis. Det er derfor ikke muligt for Rigsadvokaten at sige noget
nærmere om det forventede strafniveau for overtrædelse
af bestemmelsen.
2.2.1.11. Straffelovens § 114 i
2.2.1.11.1. Efter straffelovens
§ 114 i straffes med fængsel indtil 6 år den, der
fra en gruppe eller sammenslutning, der begår eller har til
hensigt at begå handlinger omfattet af straffelovens
§§ 114 (terrorhandlinger) eller 114 a (terrorlignende
handlinger), modtager økonomisk støtte i penge eller
andre ydelser til brug for oprettelse eller drift af en institution
eller virksomhed eller til lignende formål her i landet.
Bestemmelsen gør det muligt at straffe den, som modtager
økonomiske midler fra en terrororganisation, også selv
om forholdet ikke er omfattet af modtagelse af udbytte fra
kriminalitet (hæleri), jf. straffelovens § 290.
2.2.1.11.2. Straffen for
overtrædelse af straffelovens § 114 i fastsættes
af domstolene på baggrund af en konkret vurdering af samtlige
omstændigheder i den enkelte sag, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Forarbejderne til bestemmelsen indeholder ikke nærmere
retningslinjer om den konkrete udmåling af straf inden for
strafferammen, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 187 som
fremsat.
2.2.1.11.3. Rigsadvokaten er ikke
bekendt med, at straffelo?vens § 114 i er anvendt i
praksis. Det er derfor ikke muligt for Rigsadvokaten at sige noget
nærmere om det forventede strafniveau for overtrædelse
af bestemmelsen.
2.2.1.12. Straffelovens § 114 j
2.2.1.12.1. Efter straffelovens
§ 114 j, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel
indtil 6 år den, der har dansk indfødsret eller
bopæl i den danske stat, og som uden tilladelse indrejser
eller opholder sig i visse konfliktområder som nævnt i
bestemmelsens stk. 3.
Det følger dog af straffelovens § 114 j, stk. 2, at
et indrejse- og opholdsforbud ikke gælder indrejse eller
ophold, der sker som led i udøvelse af dansk, udenlandsk
eller international offentlig tjeneste eller hverv. Undtagelsen
omfatter også indrejse og ophold, der sker som led i tjeneste
i danske eller fremmede statslige væbnede styrker eller i
internationale væbnede styrker.
Justitsministeren kan efter forhandling med udenrigsministeren
og forsvarsministeren ved bekendtgørelse fastsætte,
hvilke områder der skal være omfattet af et indrejse-
og opholdsforbud efter stk. 1, jf. straffelovens § 114 j, stk.
3, 1. pkt. Folketinget kan efter straffelovens § 114 j, stk.
3, 2. pkt., ved en folketingsbeslutning ophæve sådanne
regler fastsat af justitsministeren.
Et område kan omfattes af et indrejse- og opholdsforbud,
hvis en gruppe eller sammenslutning, der begår eller har til
hensigt at begå handlinger omfattet af straffelovens
§§ 114 (terrorhandlinger), 114 a (terrorlignende
handlinger), 114 b (økonomisk støtte til terror), 114
c (hvervning til terrorhandlinger, terrorlignende handlinger eller
terrorstøttehandlinger) eller 114 d (oplæring i
terrorhandlinger, terrorlignende handlinger eller
terrorstøttehandlinger), er part i en væbnet konflikt
i det pågældende område, jf. herved straffelovens
§ 114 j, stk. 3, 1. pkt., jf. § 114 e.
Ved bekendtgørelse nr. 1200 af 28. september 2016 om
forbud mod indrejse eller ophold i visse konfliktområder, der
trådte i kraft den 30. september 2016, blev det i
medfør af straffelovens § 114 j, stk. 3-5, fastsat, i
hvilke områder indrejse og ophold var forbudt.
Bekendtgørelsen er afløst af bekendtgørelse
nr. 708 af 6. juli 2019 om forbud mod indrejse eller ophold i visse
konfliktområder, der trådte i kraft den 11. juli
2019.
Bekendtgørelsen fastlægger bl.a. de
konfliktområder, som er omfattet af indrejse- og
opholdsforbuddet i straffelovens § 114 j, stk. 1. Det
følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1 og
2, at Dayr Az Zawr-provinsen og Idlib-provinsen i Syrien er
omfattet af indrejse- og opholdsforbuddet.
2.2.1.12.2. Det bemærkes, at
Justitsministeriet i forbindelse med indførelsen af §
114 j i straffeloven overvejede, om der var behov for en yderligere
kriminalisering af deltagelse i væbnede konflikter i udlandet
bl.a. på baggrund af princippet om statens magtmonopol (dvs.
at det i en retsstat er staten, der har monopol på at
udøve magt). På det individuelle plan indebærer
princippet om statens magtmonopol, at enkeltpersoner ikke lovligt
bør kunne deltage i kamphandlin?ger for ikke-statslige
styrker.
Justitsministeriet fandt, at der ikke var behov for en
sådan yderligere kriminalisering, idet den eksisterende
lovgivning, herunder straffelovens § 101 a og
terrorbestemmelserne i de daværende §§ 114-114 h,
vurderedes at ramme de situationer, som der var behov for at
kriminalisere, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 187 som fremsat,
side 12.
Indsatsen mod deltagelse i væbnede konflikter i udlandet
for terrororganisationer blev imidlertid styrket gennem
indførelsen af straffelovens § 114 j, hvorefter den til
enhver tid siddende regering kan udpege områder, som personer
med dansk indfødsret eller bopæl i den danske stat
ikke må indrejse til eller opholde sig i, jf. bestemmelsens
stk. 3, 1. pkt. Straffelovens § 114 j - og den heri indeholdte
forbudsordning - indebærer således de facto en
udvidelse af det statslige magtmonopol til de udpegede
forbudsbelagte konfliktområder. Dette skal ses i
sammenhæng med bestemmelsens stk. 3, 2. pkt., hvorefter
Folketinget ved en folketingsbeslutning kan ophæve den
bekendtgørelse, justitsministeren har udstedt om udpegning
af de forbudsbelagte konfliktområder.
Det følger i den forbindelse af forarbejderne til
straffelovens § 114 j, at den blev indført med det
formål at gøre det lettere at straffe personer, der
indrejser til og opholder sig i et konfliktområde for at
deltage i en væbnet konflikt eksempelvis for en
terrororganisation, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 187 som
fremsat, side 2. Bestemmelsen skal herved ses i sammenhæng
med de øvrige strafferetlige værn mod terrorisme, der
er kriminaliseret i straffelovens § 101 a og
terrorbestemmelserne i straffelovens §§ 114-114 i.
I modsætning til de øvrige bestemmelser bygger
straffelo?vens § 114 j imidlertid på en formodning
om, at personer, der uden et anerkendelsesværdigt
formål og forudgående tilladelse indrejser til eller
opholder sig i et forbudsbelagt konfliktområde hos
eksempelvis en terrororganisation, kan være radikaliserede,
brutaliserede og voldsparate. Der vil derfor ikke være behov
for at føre bevis for, at den pågældende har
forsæt til terrorisme eller til at tilslutte sig en
væbnet styrke. Det vil være tilstrækkeligt, at
den pågældende uden tilladelse er indrejst i eller
opholder sig i det pågældende forbudsbelagte
konfliktområde.
2.2.1.12.3. Straffen for
overtrædelse af straffelovens § 114 j, stk. 1,
fastsættes af domstolene på baggrund af en konkret
vurdering af samtlige omstændigheder i den enkelte sag, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Strafansvar forudsætter ikke, at der kan føres
bevis for, at den pågældende ikke havde et
anerkendelsesværdigt formål med indrejsen eller
opholdet. Enhver indrejse eller ophold i et forbudsbelagt
konfliktområde uden tilladelse vil således kunne
straffes.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til
straffelo?vens § 114 j, jf. Folketingstidende 2015-16, A,
L 187 som fremsat, side 21, at strafferammen for overtrædelse
af et indrejse- og opholdsforbud bør være bøde
eller fængsel indtil 6 år. Der er herved plads i
strafferammen til at fastsætte en passende straf også i
de allergroveste tilfælde, herunder hvor en gerningsmand
systematisk for vindings skyld har organiseret indrejse eller
ophold i strid med indrejse- og opholdsforbuddet for et
større antal danske statsborgere eller herboende
udlændinge.
Om den konkrete straf for overtrædelse af et indrejse- og
opholdsforbud fremgår det desuden, at straffen i
førstegangstilfælde som udgangspunkt bør
være en kortere fængselsstraf udmålt i
måneder. Under formildende omstændigheder, herunder
når en person godtgør at have haft et
anerkendelsesværdigt formål med indrejsen og opholdet,
bør straffen dog være bøde.
Ved anerkendelsesværdigt formål forstås som
udgangspunkt formål, der ikke har med den væbnede
konflikt at gøre, og som der vurderes at være rimelig
anledning til at foretage på trods af den verserende
væbnede konflikt. Indrejse og ophold med henblik på at
udføre journalistisk arbejde, yde humanitær bistand,
besøge sin nærmeste familie eller drive en
erhvervsvirksomhed vil således i almindelighed være
anerkendelsesværdige formål. Derimod vil indrejse og
ophold for f.eks. at deltage i den væbnede konflikt eller for
at støtte en af parterne i den væbnede konflikt ikke
være et anerkendelsesværdigt formål, jf.
Folketingstidende 2015-16, A, L 187 som fremsat, side 37. Det
gælder, uanset hvilken part man støtter.
2.2.1.12.4. Rigsadvokaten har
oplyst, at der er to personer, som er dømt for
overtrædelse af et indrejse- og opholdsforbud, siden
straffelovens § 114 j trådte i kraft den 1. juli 2016.
Der er i begge sager tale om personer, der har kæmpet for
kurderne mod Islamisk Stat.
Det drejer sig for det første om Højesterets dom
af 27. august 2019 (U2019. 3937H), hvor tiltalte blev idømt
6 måne?ders fængsel for overtrædelse af
straffelovens § 114 j, stk. 1, jf. stk. 3, jf. den
dagældende bekendtgørelse nr. 1200 af 28. september
2018 ved i en periode på ca. 4 måneder i op mod 25
tilfælde at have indrejst og taget ophold i et forbudsbelagt
konfliktområde uden tilladelse. Det fremgår af dommen,
at Højesteret fastsatte straffen til 6 måneders
ubetinget fængsel med henvisning til forarbejderne til
straffelovens § 114 j, jf. nærmere pkt. 2.2.1.12.3
ovenfor, hvori det bl.a. er anført, at straffen for
overtrædelse af bestemmelsen i
førstegangstilfælde er en kortere fængselsstraf
udmålt i måneder. Det bemærkes, at Retten i
Aarhus og Vestre Landsret ligeledes havde fastsat straffen til 6
måneders ubetinget fængsel i henholdsvis 1. og 2.
instans.
Endvidere drejer det sig om Københavns Byrets dom af 9.
september 2019 i sag SS 2-9844/2019, hvor en tiltalt blev
idømt 6 måneders fængsel for overtrædelse
af straffelovens § 114 j, stk. 1, jf. stk. 3, jf. den
dagældende bekendtgørelse nr. 1200 af 28. september
2018 ved i en periode på ca. 4 måneder at have opholdt
sig i et forbudsbelagt konfliktområde uden tilladelse. Det
fremgår af dommen, at byretten i forbindelse med
strafudmålingen tog udgangspunkt i Højesterets
strafudmåling i førnævnte sag. Byretten fandt
således ikke, at det forhold, at tiltalte i byrettens sag
havde opholdt sig i et forbudsbelagt konfliktområde i ca. 4
måneder, mens tiltalte i Højesterets sag over en
periode på ca. 4 måneder i op mod 25 gange indrejste og
tog ophold i et forbudsbelagt konfliktområde, kunne
føre til, at straffen i byrettens sag skulle
fastsættes til en kortere fængselsstraf end 6
måneder.
2.2.1.13. Straffelovens § 136, stk. 2
2.2.1.13.1. Efter straffelovens
§ 136, stk. 2, straffes med bøde eller fængsel
indtil 2 år den, der offentligt udtrykkeligt billiger en af
de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser.
Straffelovens kapitel 12 omhandler landsforræderi og andre
forbrydelser mod statens sikkerhed (bl.a. § 101 a), mens
straffelovens kapitel 13 omhandler forbr?ydelser mod
statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme
m.v. (bl.a. §§ 114-114 j).
Det bemærkes, at i tilfælde, hvor der foreligger en
offentlig udtrykkelig billigelse af en terrorhandling mv., som
opfylder gerningsindholdet i både straffelovens § 136,
stk. 2 og 3, vil der skulle straffes efter bestemmelsens stk.
3.
2.2.1.13.2. Straffen for
overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2,
fastsættes af domstolene på baggrund af en konkret
vurdering af samtlige omstændigheder i den enkelte sag, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Forarbejderne til bestemmelsen indeholder ikke nærmere
retningslinjer om den konkrete udmåling af straf inden for
strafferammen, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, L 99
som fremsat.
2.2.1.13.3. Rigsadvokaten har
oplyst, at det på baggrund af retspraksis ikke umiddelbart er
muligt at vurdere, hvad en isoleret overtrædelse af
straffelovens § 136, stk. 2, vil medføre af straf.
Højesteret har i dom af 6. januar 2020 (utrykt,
Østre Landsrets dom af 8. februar 2019 vedrørende
samme sag er trykt i U2019. 1868/2) tilkendegivet, at sager om
overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2, omfatter
forhold af meget forskellig karakter og grovhed. Nogle sager vil
derfor skulle afgøres med en ubetinget straf, mens straffen
i andre sager kan gøres helt eller delvis betinget med eller
uden vilkår om samfundstjeneste. I atter andre sager kan der
idømmes bødestraf. Ved sanktionsvalget må der
således tages hensyn til de konkrete omstændigheder,
herunder karakteren og grovhe?den af den forbrydelse, der
billiges, karakteren og grovhe?den af billigelsen og til
tiltaltes personlige forhold.
I dommen af 6. januar 2020 blev en ikke tidligere straffet
tiltalt fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens §
136, stk. 2, ved i et offentligt tilgængeligt opslag på
en anden persons Facebook-profil, dagen efter terrorangrebet ved
Finsbury Park moskeen i London, at have skrevet »Ja ham der
har gjort det burde have en medalje«. Højesteret
fastsatte straffen til 30 dages betinget fængsel. I den
konkrete sag fandt Højesteret, at det i skærpende
retning skulle tillægges betydning, at den tiltalte
udtrykkeligt havde billiget et alvorligt terrorangreb dagen efter,
at angrebet fandt sted. I formildende retning måtte det
tillægges betydning, at landsretten havde lagt til grund, at
tiltalte skrev sin billigelse som en kommentar til en andens
Facebook-opslag, fordi han lod sig rive med af en stemning, og at
han meget har fortrudt sin kommentar. Højesteret lagde i
formildende retning endvidere vægt på tiltaltes
personlige forhold, og at han ikke var tidligere straffet.
Der kan herudover henvises til Østre Landsrets dom af 21.
september 2017 (U2018. 393Ø), hvor en tiltalt blev fundet
skyldig i overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2,
ved under et interview med en fransk tv-kanal at have billiget et
terrorangreb. Det fremgår af dommen, at Østre Landsret
i skærpende retning lagde vægt på, at billigelsen
angik terro?rangrebet ved henholdsvis Krudttønden og
synagogen i København og dermed udgjorde en generel trussel
mod både ytringsfriheden og religionsfriheden i Danmark.
Straffen blev fastsat til en tillægsstraf på 5
måneder.
Der kan endvidere henvises til Østre Landsrets ankedom af
7. december 2017, hvor en tiltalt blev fundet skyldig i
overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2, ved
på sin Facebook-profil at have billiget terrorangrebet mod
Charlie Hebdo i Paris, idet han postede et link til en artikel
på TV2 omhandlende terrorangrebet og som kommentar til linket
skrev på arabisk "Oh gud, lovprisningen tilfalder dig",
ligesom han samme dag postede et link til en anden tilsvarende
artikel på TV2's hjemmeside og som kommentar tilføjede
et smiley-ikon. Straffen blev fastsat til fængsel i 5
måneder.
Der kan ligeledes henvises til Østre Landsrets dom af 8.
januar 2016 (U2016. 1743Ø), hvor en tiltalt blev fundet
skyldig i overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 1 og
2, ved offentligt at have tilskyndet til forbrydelse, idet han i en
Facebook-gruppe under sin Facebook-profil havde postet et link til
en video, der indeholdt en tale fra en repræsentant fra ISIS,
der tilskyndede til angreb og drab på borgere fra den
koalition af lande, der bekæmpede Islamisk Stat, og som
kommentar havde skrevet: "En besked til alle muslimer i Vesten
især Danmark". Han var endvidere tiltalt for
overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2, ved at have
billiget terrorangrebet mod Charlie Hebdo i Paris. Den tiltale blev
fundet skyldig i de to forhold om overtrædelse af
straffelo?vens § 136 og idømt fængsel i 6
måneder. Det fremgår af dommen, at Østre
Landsret lagde vægt på, at det første af
forholdene udgjorde en alvorlig trussel mod bl.a. den danske
befolkning, og at det andet udgjorde en generel trussel mod
ytringsfriheden i Danmark, hvorfor dette skulle tillægges
vægt i skærpende retning ved udmålingen af
fængselsstraffen.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.2.1. Justitsministeriet
ønsker at skærpe kursen over for fremmedkrigere og
andre terrordømte. Det er i den forbindelse
væsentligt, at straffen for terrorisme og terrorrelaterede
forbrydelser afspejler, at der er tale om meget alvorlige
forbrydelser.
Som anført under pkt. 1 er der de seneste 10 år
blevet gennemført en række strafskærpelser for
rocker- og banderelateret kriminalitet.
Som eksempler kan nævnes, at sager om ulovlig besiddelse
af skydevåben med ammunition på offentligt sted som
udgangspunkt straffes med fængsel i 5 år i
førstegangstilfælde, hvis besiddelsen har baggrund i
eller er egnet til at fremkalde en rocker- eller bandekonflikt, jf.
straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. §
81 a. I praksis ses der dog at være udmålt straffe
på op til 9 års fængsel for besiddelse af
skydevåben afhængig af de nærmere
omstændigheder, herunder våbnenes antal og karakter,
antallet af overtrædelser samt dømtes personlige
forhold, når besiddelsen har haft baggrund i eller
været egnet til at fremkalde en rocker- eller bandekonflikt,
jf. f.eks. Østre Landsrets domme af henholdsvis 18. juni
2019 (TfK2019. 1173OE) og 9. maj 2019 (TfK2019. 989OE).
Til sammenligning vurderer Rigsadvokaten på baggrund af
retspraksis, at f.eks. overtrædelse af straffelovens §
114 c, stk. 3, 1. pkt., og § 114 d, stk. 3, ved henholdsvis
hvervning og oplæring til at begå terrorisme vil blive
straffet med 3-5 års fængsel, mens overtrædelse
af straffelovens § 114 b ved økonomisk støtte
til terror må forventes at blive straffet med 4-6 års
fængsel, jf. nærmere henholdsvis pkt. 2.2.1.5.3, pkt.
2.2.1.6.3 og pkt. 2.2.1.4.3 ovenfor.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at det gældende
strafniveau på terrorområdet- i modsætning til
rocker- og bandeområdet - ikke i tilstrækkelig grad
afspejler en nutidig opfattelse af strafværdigheden af
terrorforbrydelser.
Justitsministeriet finder på denne baggrund, at der er
behov for at skærpe straffen for overtrædelse af
straffelovens § 101 a, om tilslutning til en fjendtlig,
væbnet styrke i udlandet, som kæmper mod den danske
stat, §§ 114-114 i, om terrorisme mv., § 114 j, om
indrejse- og opholdsforbud i visse konfliktområder, samt
§ 136, stk. 2, om billigelse af en de i straffelovens 12.
eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser.
Det er Justitsministeriets vurdering, at strafskærpelserne
bør gennemføres dels ved en generel forhøjelse
af strafferammerne, dels ved en gennemgående
forhøjelse af det gældende strafniveau med omkring det
halve i forhold til den straf, der i dag fastsættes - eller
ville være fastsat - af domstolene. Strafniveauet vil herved
fremover afspejle regeringens skærpede kurs på
området.
Særligt for så vidt angår straffelovens §
101 a, stk. 1, bemærker Justitsministeriet imidlertid, at
Rigsadvokaten vurderer, at overtrædelse af bestemmelsen - der
ikke har været anvendt i praksis - må formodes at ville
medføre en straf i samme niveau som overtrædelse af
straffelovens § 114 c, stk. 3, 1. pkt., og § 114 d, stk.
3, dvs. 3-5 års fængsel, jf. nærmere pkt.
2.2.1.1.3 ovenfor.
Endvidere bemærkes det for så vidt angår
straffelovens § 114 j, stk. 1, at Højesterets dom af
27. august 2019 (U2019. 3937H) og Københavns Byrets dom af
9. september 2019 i sag SS 2-9844/2019 illustrerer, at
overtrædelse af bestemmelsen i
førstegangstilfælde som udgangspunkt må
forventes at blive straffet med 6 måneders fængsel
under henvisning til forarbejderne til bestemmelsen, jf.
nærmere pkt. 2.2.1.12.4 ovenfor.
Justitsministeriet finder, at der er behov for at skærpe
strafniveauet for overtrædelse af straffelovens § 101 a,
stk. 1, og § 114 j, stk. 1, yderligere end den
gennemgående forhøjelse af strafniveauet med omkring
det halve, som der i øvrigt foreslås.
Strafskærpelsen bør i forhold til straffelovens
§ 101 a, stk. 1, gennemføres ved, at strafferammen
hæves, og at straffen for overtrædelse af bestemmelsen
fordobles i forhold til den straf, der hidtil ville være
fastsat af domstolene.
I forhold til straffelovens § 114 j, stk. 1, bør
strafskærpelsen gennemføres ved, at strafferammen
hæves, og at det gældende strafniveau samtidig bliver
fire gange så højt.
Strafniveauerne for bestemmelserne vil herved bedre afspejle
dels strafværdigheden, dels strafniveauet for en række
af de øvrige terrorbestemmelser.
2.2.3. Den
foreslåede ordning
2.2.3.1. Det foreslås for det
første generelt at forhøje strafferammerne i
straffelovens § 101 a, §§ 114 a-114 j og § 136,
stk. 2.
Det foreslås i den forbindelse at forhøje
strafferammen i henholdsvis straffelovens § 114 g og §
136, stk. 2, fra fængsel indtil 2 år til fængsel
indtil 3 år. Det bemærkes, at strafferammerne i
straffelovens § 136, stk. 1, for så vidt angår
tilskyndelse til en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel
omhandlede forbrydelser, og § 136, stk. 3, for så vidt
angår billigelse af handlinger omfattet af §§
114-114 j, ikke foreslås hævet fra de nuværende
henholdsvis 4 og 3 år.
Endvidere foreslås det at forhøje strafferammerne
fra 6 år til 8 års fængsel i straffelovens §
114 c, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., § 114 d, stk. 2 og 3, §
114 e, 1. pkt., § 114 f, § 114 h, § 114 i og §
114 j, stk. 1.
Ligeledes foreslås det at forhøje strafferammerne
fra 10 år til 12 års fængsel i straffelovens
§ 101 a, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 1. pkt., § 114 b,
§ 114 c, stk. 1, 1. pkt. og stk. 3, 2. pkt., § 114 d,
stk. 1, 1. pkt., og § 114 e, 2. pkt. Den skærpede
sidestrafferamme i straffelovens § 114 c, stk. 3, 2. pkt.,
foreslås samtidig forhøjet fra fængsel indtil 16
år til fængsel indtil på livstid.
Det foreslås herudover at forhøje strafferammen i
straffelo?vens § 114 a, 1. pkt., fra med indtil det halve
til indtil det dobbelte.
Forslaget indebærer således en generel
forhøjelse af terrorbestemmelsernes strafferammer, herunder
både normalstrafferammer og de skærpede
sidestrafferammer, idet det dog bemærkes, at de
skærpede sidestrafferammer på op til 16 års
fængsel i straffelovens § 101 a, stk. 2, 2. pkt., §
114 c, stk. 1, 2. pkt., § 114 d, stk. 1, 2. pkt., og §
114 e, 2. pkt., ikke foreslås hævet til livstid.
Tilsvarende foreslås strafferammerne i straffelovens §
101 a, stk. 1, 2. pkt., og § 114, stk. 1-3, der er
fængsel indtil på livstid, ikke hævet.
Herudover foreslås det med lovforslaget, at der sker
skærpelser af straffen for overtrædelse af
straffelovens § 101 a, stk. 2, §§ 114-114 i og
§ 136, stk. 2, gennem en generel forhøjelse af
strafniveauet med omkring det halve i forhold til den straf, der i
dag fastsættes - eller ville være fastsat - af
domstolene. Strafniveauet forudsættes således
også forhøjet med omkring det halve for de
bestemmelser, der ikke har været anvendt i praksis, og hvor
det derfor ikke er muligt for Rigsadvokaten at vurdere det aktuelle
strafniveau.
Justitsministeriet har herved lagt vægt på, at
strafferammerne og strafniveauet fortsat skal afspejle
strafværdigheden af de enkelte forbrydelser. Med forslaget er
den eksisterende harmoni mellem strafferammen for selve
terrorhandlingerne i straffelovens § 114 og de strafferammer,
der bør gælde for bistandsforbrydelserne i form af
finansiering af, hvervning og oplæring mv. til
terrorhandlingerne, således videreført, jf. dog pkt.
2.2.3.2 nedenfor.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på
domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Det angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder.
Der er med lovforslaget ikke i øvrigt tilsigtet
ændringer af den gældende retstilstand.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 2-19 og nr. 21.
2.2.3.2. Særligt for så
vidt angår straffelovens § 101 a, stk. 1, og § 114
j, stk. 1, foreslås det, at strafniveauet skærpes
yderligere end den generelle forhøjelse af strafniveauet med
omkring det halve, som der foreslås i forhold til de
øvrige terrorbestemmelser.
Det foreslås, at straffen for overtrædelse af
straffelovens § 101 a, stk. 1, fordobles i forhold til den
straf, der hidtil ville være fastsat af domstolene.
Det foreslås endvidere, at straffen for overtrædelse
af straffelovens § 114 j, stk. 1, bliver fire gange så
høj i forhold til den straf, der hidtil har været
fastsat af domstolene. Dette gælder både for de
personer, som indrejser og opholder sig i et område omfattet
af forbuddet, ligesom det gælder for de personer, som alene
opholder sig i et område omfattet af forbuddet.
Forslaget indebærer herved, at overtrædelse af
straffelovens § 114 j, stk. 1, der i dag som udgangspunkt
straffes med 6 måneders fængsel, fremover som
udgangspunkt skal straffes med 2 års fængsel.
Strafskærpelsen vil herved medføre, at der vil kunne
ske varetægtsfængsling efter retsplejelovens §
762, stk. 2, nr. 1, om retshåndhævelsesarrest. Det
følger således af Højesterets praksis, jf.
bl.a. dom af 24. marts 2011 i sag 285/2010 (U2011. 1758H), dom af
18. april 2011 i sag 246/2010 (U2011. 2056H) og dom af 27. marts
2014 i sag 28/2014 (U2014. 1815H), at der efter bestemmelsen kan
ske varetægtsfængsling, hvis der foreligger forhold,
som ved endelig dom må forventes at udløse en straf
på mindst 1 års ubetinget fængsel eller anden
strafferetlig retsfølge af tilsvarende indgribende
betydning.
De foreslåede strafskærpelser vil gælde for
alle personer, der efter lovens ikrafttræden henholdsvis
opretholder sin tilslutning til en fjendtlig, væbnet styrke
(§ 101 a, stk. 1) eller enten indrejser til eller opholder sig
i et forbudsbelagt konfliktområde (§ 114 j, stk. 1). Det
kræves således efter EMRK artikel 7, at de handlinger
eller undladelser, som en person straffes for under de nye regler,
også var strafbare in?den ikrafttrædelsen af de
nye regler, og at anvendelsen af den nye straffebestemmelse ikke
medfører en strengere straf, for så vidt angår
de handlinger, der er begået inden ikrafttrædelsen af
de nye regler, jf. Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention for praktikere, 4. udgave, 2017, side
735.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.1 ovenfor samt til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 og nr.
19.
3. Forholdet
til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser
3.1. Grundloven
Det følger af grundlovens § 72, at boligen er
ukrænkelig.
Husundersøgelse, beslaglæggelse og
undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på
post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov
hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en
retskendelse.
Det er dermed udgangspunktet i grundloven, at tvangsindgreb i
private hjem kræver retskendelse. Udgangspunktet om krav om
retskendelse kan dog fraviges, hvis indgrebet sker med hjemmel i
lov.
Det er den almindelige opfattelse, at grundlovens § 72
finder anvendelse både for så vidt angår
tvangsindgreb, som foretages inden og uden for strafferetsplejen,
jf. herved bl.a. Jens Peter Christensen et al., Grundloven med
kommentarer (2015), side 442 ff.
Med den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 79
b, stk. 6, 2. pkt., kan politiet som led i gennemførelsen af
tilsyn med et meddelt kontaktforbud uden retskendelse skaffe sig
adgang til den dømtes bolig og andre lokaliteter, som den
dømte råder over, og foretage undersøgelse
heraf. Tilsvarende kan politiet efter den foreslåede
bestemmelse i straffelo?vens § 79 b, stk. 6, 3. pkt.,
uden retskendelse foretage undersøgelse af breve og andre
papirer og genstande, som den dømte råder over, og om
nødvendigt medtage disse med henblik på
undersøgelse af deres indhold.
De nævnte indgreb, der gennemføres som led i
politiets tilsyn med den dømtes overholdelse af forbud efter
den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 79 b, stk.
1, vil dermed være hjemlet i lov, ligesom der vil være
hjemmel til at fravige udgangspunktet om retskendelse.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at lovforslaget
ikke rejser spørgsmål i forhold til grundlovens §
72.
3.2. Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention
Den foreslåede ordning med indførelse af
opholdsforbud og kontaktforbud samt politiets tilsyn med
dømtes overholdelse af forbud efter straffelovens § 79
b, stk. 1, vil kunne indebære indgreb i de rettigheder, der
er reguleret af EMRK i forhold til den dømte. Der vil
navnlig være tale om indgreb i de rettigheder, der
følger af artikel 2 i 4. Tillægsprotokol om retten til
at færdes frit og til frit at vælge opholdssted samt
EMRK artikel 8 om retten til privatliv og familieliv.
Efter artikel 2, stk. 1, i 4. Tillægsprotokol til EMRK
skal enhver, der lovligt befinder sig på en stats
område, have ret til inden for dette område at
færdes frit og til frit at vælge sit opholdssted.
Efter artikel 8, stk. 1, i EMRK, har enhver ret til respekt for
sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
Disse rettigheder er imidlertid ikke absolutte. Der kan
gøres indgreb i de nævnte rettigheder, hvis indgrebet
er f?o?r?e?s?k?r?e??v??e?t ved lov og er
nødvendigt i et demokratisk samfund (opfylder kravet om
proportionalitet) til varetagelse af nærmere bestemte
anerkendelsesværdige formål, herunder af hensyn til den
nationale sikkerhed og for at forebygge forbrydelser, jf. EMRK
artikel 8, stk. 2, og artikel 2, stk. 3, i 4. Tillægsprotokol
til EMRK.
Det foreslåede opholdsforbud indebærer et forbud mod
at færdes og opholde sig i et eller flere nærmere
afgrænsede områder i en periode fra 1 til 10 år
regnet fra endelig dom med forlængelse ved udståelse af
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter.
Som det fremgår af pkt. 2.1.3.3, vil et opholdsforbud
således indebære, at den dømte ikke må
færdes eller opholde sig i et eller flere nærmere
afgrænsede områder, hvor der er en særlig risiko
for, at den dømte enten vil blive fastholdt eller falde
tilbage i et radikaliseret miljø eller vil kunne
påvirke radikaliseringsudsatte personer i en negativ
retning.
Det foreslåede kontaktforbud indebærer, at den
dømte ikke må søge at kontakte personer, der er
dømt for en eller flere overtrædelser af straffelovens
§ 101 a, §§ 114-114 j, § 136, stk. 1, for
så vidt angår tilskyndelse til en af de i
s?t?r?a?ff?e?l?o?v?e?n?s 12. eller 13. kapitel omhandlede
forbrydelser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for
så vidt angår billigelse af handlinger omfattet af
§§ 114-114 j.
Som det fremgår af pkt. 2.1.3.4, forudsættes det, at
et kontaktforbud som udgangspunkt skal omfatte kontakt med alle
personer, der på et givet tidspunkt er dømt for
overtrædelse af en af de i den foreslåede § 79 b,
stk. 1, nævnte terrorbestemmelser. Et kontaktforbud vil
indebære, at en hvilken som helst kontakt, både
skriftlig og mundtlig, med de omfattede personer uden politiets
forudgående tilladelse vil udgøre en
overtrædelse. Kontaktforbud vil dog ikke skulle omfatte den
dømtes nærmeste familiemedlemmer, i det omfang det
ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder
EMRK artikel 8.
Endelig vil den foreslåede ordning med politiets tilsyn
med dømtes overholdelse af forbud efter den foreslåede
§ 79 b, stk. 1, indebære, at politiet som led i
gennemførelsen af tilsynet med et kontaktforbud uden
retskendelse vil kunne skaffe sig adgang til den dømtes
bolig og andre lokaliteter, som den dømte råder over,
og foretage undersøgelse heraf. Politiet vil endvidere uden
retskendelse kunne foretage undersøgelse af breve og andre
papirer og genstande, som den dømte råder over, og om
nødvendigt medtage disse med henblik på
undersøgelse af deres indhold, jf. forslaget til
straffelovens § 79 b, stk. 6.
De nævnte indgreb vil være foreskrevet ved lov, jf.
forslaget til straffelovens § 79 b, stk. 1, og stk. 6.
Justitsministeren vil endvidere fastsætte nærmere
regler om politiets gennemførelse af tilsyn, jf. forslaget
til straffelovens § 79 b, stk. 11, nr. 2.
De foreslåede opholdsforbud og kontaktforbud har til
formål at forebygge nye terrorhandlinger ved at sikre, at de
omfattede personer ikke fastholdes eller falder tilbage i
radikaliserede miljøer og at forhindre, at de
pågældende rekrutterer andre til de radikaliserede
miljøer. Ligeledes er formålet med tilsynet at sikre,
at den dømte overholder meddelte forbud efter den
foreslåede bestemmelse i straffelovens § 79 b, stk. 1,
og dermed at forhindre, at de omfattede personer ikke fastholdes
eller falder tilbage i radikaliserede miljøer og at
forhindre, at de pågældende rekrutterer andre til de
radikaliserede miljøer. Forslaget vil således varetage
hensynene til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed,
opretholdelse af den offentlige orden, forebyggelse af forbrydelse
og hensynet til at beskytte andres rettigheder og friheder.
Justitsministeriet vurderer, at forslaget ikke går videre,
end hvad der er nødvendigt for at varetage de nævnte
hensyn.
Ministeriet har herved lagt vægt på, at forbuddene,
herunder den tidsmæssige og, for så vidt angår
opholdsforbuddet, den geografiske udstrækning heraf,
idømmes af domstolene efter en konkret vurdering. Endvidere
skal vurderingen af, om der er en særlig risiko for, at den
dømte enten vil blive fastholdt eller falde tilbage i et
radikaliseret miljø, være begrundet i den
dømtes personlige forhold og adfærd, ligesom den
nærmere afgrænsning af et forbud i øvrigt vil
afhænge af en konkret proportionalitetsvurdering. Der
lægges endvidere vægt på, at forbuddene
idømmes som led i en straffedom for alvorlig kriminalitet
mod statens sikkerhed mv., hvor der gør sig særligt
tungtvejende hensyn gældende i forhold til bl.a. at mindske
risikoen for nye lovovertrædelser af lignende
beskaffenhed.
Herudover har ministeriet lagt vægt på, at den
pågældende kan forlange nødvendigheden af
forbuddenes fortsatte opretholdelse indbragt for retten, jf. den
foreslåede bestemmelse i straffelovens § 79 b, stk.
10.
Endelig skal det for så vidt angår politiets tilsyn
med de meddelte forbud bemærkes, at tilsynet skal
udføres så skånsomt, som omstændighederne
tillader det, ligesom gennemførelsen af tilsynet skal
stå i rimeligt forhold til tilsynets formål, jf. den
foreslåede § 79 b, stk. 7.
Som anført ovenfor vil et kontaktforbud ikke skulle
omfatte den dømtes nærmeste familiemedlemmer, i det
omfang det ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser,
herunder EMRK artikel 8. Det bemærkes endvidere, at det i
visse tilfælde følger af Danmarks internationale
forpligtelser, herunder EMRK, at der tillige efter afsigelse af
dommen, hvorved der idømmes kontaktforbud og/eller
opholdsforbud, skal være mulighed for konkret at gøre
undtagelse fra et idømt forbud. Med den foreslåede
ordning tages der højde for, at der efterfølgende
konkret kan foreligge sådanne tungtvejende hensyn, at der
skal meddeles tilladelse til, at den pågældende efter
omstændighederne kan opholde sig i det område eller
tage kontakt til personer, som forbuddet ve?drører.
Således kan politiet meddele konkrete tilladelser til
færden eller ophold i et område omfattet af et
opholdsforbud og til kontakt med en person omfattet af et
kontaktforbud, hvis det af særlige grunde må anses for
beføjet. Det bemærkes i den forbindelse, at
tilladelsesordningen forudsættes administreret således,
at der meddeles tilladelse, når Danmarks internationale
forpligtelser, herunder EMRK, kræver det. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede
§ 79 b, stk. 4, om den foreslåede
tilladelsesordning.
På den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at
den foreslåede ordning kan gennemføres inden for
rammerne af EMRK.
4. Forholdet
til databeskyttelseslovgivningen
Med de foreslåede § 79 b, stk. 6, 8 og 11,
forudsættes det, at politiet vil foretage en behandling af
personoplysninger.
Efter Justitsministeriets vurdering kan de foreslåede
bestemmelser fastsættes inden for rammerne af lov nr. 410 af
27. april 2017 om retshåndhævende myndigheders
behandling af personoplysninger (retshåndhævelsesloven)
med senere ændringer, der gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27.
april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
kompetente myndighe?ders behandling af personoplysninger med
henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller
retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde
strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af Rå?dets
rammeafgørelse 2008/977/RIA
(retshåndhævelsesdirektivet).
Politiets behandling af personoplysninger efter de
foreslåede § 79 b, stk. 6, 8 og 11, vil således
skulle ske i overensstemmelse med
retshåndhævelsesloven.
Politiets behandling vil kunne omfatte behandling af såvel
ikke-følsomme som følsomme personoplysninger omfattet
af henholdsvis retshåndhævelseslovens §§ 9 og
10.
Efter retshåndhævelseslovens § 9 kan behandling
af ikke-følsomme personoplysninger ske, når
behandlingen er nødvendig for at forebygge, efterforske,
afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller
fuldbyrde strafferetlige sanktio?ner, herunder for at beskytte
mod eller forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed.
Retshåndhævelseslovens § 10, stk. 1, indeholder
et almindeligt forbud mod behandling af følsomme
personoplysninger i form af race eller etnisk oprindelse, politisk,
religiøs eller filosofisk overbevisning,
fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, genetiske data,
biometriske data med det formål entydigt at identificere en
fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk
persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering. Efter lovens
§ 10, stk. 2, må sådanne følsomme
personoplysninger dog behandles, når det er strengt
nødvendigt og sker af hensyn til
retshåndhævelsesformål, herunder for at beskytte
den registreredes eller en anden fysisk persons vitale interesser,
eller hvis behandlin?gen vedrører oplysninger, som
tydeligvis er offentliggjort af den registrerede.
Herudover vil de grundlæggende principper i
retshåndhævelseslovens § 4, om den dataansvarliges
behandling af oplysninger, herunder om indsamling,
ajourføring og opbevaring mv., skulle iagttages. Behandling
af oplysninger skal bl.a. ske i overensstemmelse med »god
databehandlingsskik« og under hensyn til oplysningernes
karakter, jf. retshåndhævelseslovens § 4, stk. 1.
Dette indebærer, at behandlingen skal være rimelig og
lovlig. Indsamling af oplysnin?ger må endvidere kun ske
til udtrykkeligt angivne og saglige
retshåndhævelsesformål, og senere behandling af
oplysnin?gerne må ikke være uforenelige med disse
formål, jf. bestemmelsens stk. 2. Efter lovens § 4, stk.
3, skal de oplysninger, som behandles, være relevante og
tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der
kræves til opfyldelse af de formål, hvortil
oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne
senere behandles.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at politiets behandling
af personoplysninger efter de foreslåede bestemmelser i
§ 79 b, stk. 6, 8 og 11, vil være i overensstemmelse med
retshåndhævelseslovens §§ 4, 9 og 10, idet
behandling af perso?noplysninger i medfør af de
foreslåede bestemmelser må anses for at være
strengt nødvendig med henblik på at forebygge trusler
mod den offentlige sikkerhed. Der er endvidere lagt vægt
på, at det fremgår af den foreslåede § 79 b,
stk. 7, at politiets tilsyn efter den foreslåede § 79 b,
stk. 6, skal udføres så skånsomt, som
omstændighederne tillader, og at gennemførelsen af
tilsynet skal stå i rimeligt forhold til tilsynets
formål. Tilsynet vurderes således at opfylde kravene
til rimelighed og proportionalitet i
retshåndhævelseslovens § 4, stk. 1 og 3.
Med den foreslåede § 79 b, stk. 8, forudsættes
det, at dømte med et meddelt kontaktforbud modtager
oplysninger fra politiet om, at en person er dømt for en
eller flere af de overtrædelser, der er nævnt i stk. 1
(straffelovens § 101 a, §§ 114-114 j, § 136,
stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til en af de i
straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbr?ydelser,
§ 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3 for så vidt
angår billigelse af handlinger omfattet af §§
114-114 j).
Det er Justitsministeriets vurdering, at den dømtes
behandling af personoplysninger efter den foreslåede
bestemmelse som udgangspunkt vil være at anse som en
behandling, der foretages af en fysisk person som led i rent
personlige aktiviteter, jf. databeskyttelsesforordningens artikel
2, stk. 2, litra c. Den dømtes behandling af
personoplysninger vil dermed som udgangspunkt falde uden for
databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens
anvendelsesområde.
Den dømte vil desuden efter den foreslåede §
79 b, stk. 9, have tavshedspligt med hensyn til de i stk. 8
nævnte oplysninger, som den dømte modtager fra
politiet. Straffelovens §§ 152 og 152 c-f finder i den
forbindelse anvendelse, hvilket indebærer, at den
dømte ved enhver uberettiget videregivelse eller udnyttelse
af oplysningerne kan straffes med bøde eller fængsel
indtil 6 måneder. Den dømte vil således alene
have ret til at videregive oplysningerne, hvis én af
undtagelserne i straffelovens § 152 e er opfyldt.
Den dømte kan efter Justitsministeriets vurdering
behandle personoplysningerne på en sådan måde, at
behandlingen uanset udgangspunktet ikke kan karakteriseres som en
rent personlig aktivitet i databeskyttelsesforordningens forstand.
Dette vil betyde, at behandlingen i så fald skal ske inden
for rammerne af databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven, og at den dømte vil være
dataansvarlig for behandlingen. Det må eksempelvis antages
ikke at være en rent personlig aktivitet, at den dømte
offentliggør de pågældende oplysninger på
internettet, hvorved oplysningerne bliver tilgængelige for et
ubestemt antal personer. En sådan offentliggørelse,
som ikke tjener et sagligt formål, vil desuden efter
Justitsministeriets opfattelse kunne udgøre en
o?v?e?r?t?r?æ??d??e?l?s?e af
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo?ven, jf.
databeskyttelseslovens § 41, stk. 1, nr. 4, og stk. 2, nr.
2.
5. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Det skønnes, at lovforslaget inden for de første
år vil være forbundet med merudgifter i
kriminalforsorgen på ca. 2-7 mio. kr. årligt. De
forventede merudgifter kan henføres til den foreslåede
skærpelse af straffen for overtrædelse af et indrejse-
og opholdsforbud i medfør af straffelovens § 114 j,
stk. 1. Udgifterne - samt profilen af disse ud i årene - vil
dog afhænge af, om og i givet fald hvornår
fremmedkrigere måtte komme til Danmark. Skønnene er
således forbundet med væsentlige usikkerheder.
På længere sigt vurderes merudgifterne at kunne
stige til i størrelsesordenen 9-13 mio. kr. årligt i
takt med, at de økonomiske konsekvenser indtræffer som
følge af de foreslåede strafskærpelser for
overtrædelse af de øvrige terrorbestemmelser i
straffeloven.
Herudover forventes der at være udgifter for politiet
f?o?r?b?u?n???d?e?t med lovforslaget, navnlig til tilsyn
med meddelte kontaktforbud. Udgifterne forventes at indtræffe
ud i årene i takt med, at dømte løslades.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
9. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Det vurderes
således, at lovforslaget er i overensstemmelse med
retshåndhævelsesdirektivet og
databeskyttelsesforordningen, jf. nærmere pkt. 4 ovenfor.
10. Hørte myndigheder og organisationer
mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. januar 2020
til den 18. februar 2020 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Akademikerne, Amnesty International,
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BL - Danmarks Almene
Boliger, Copenhagen Business School (CBS) - CBS LAW - Institut for
Ledelse, Politik og Filosofi, Danmarks Jurist- og
Økonomforbund, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Tekniske
Universitet - DTU Diplom - Center for
Diplomingeniø?ruddannelse, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
IT, Dansk Journalistforbund, Danske Advokater, Danske Havne, Danske
Udlejere, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det
Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes
Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen
Danmark, Erhvervslejernes Landsorganisation, Finans Danmark, Finans
& Leasing, Foreningen af Offentlige Anklagere, For- eningen af
Statsadvokater, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen
Industriel Retsbeskyttelse, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd FTF,
Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre,
Handelshøjskolen - Århus Universitet, HK, Institut for
Menneskerettigheder, IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Justitia,
KL, Københavns Universitet - Det Juridiske Fakultet,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM,
Politidirektørforeningen, Politiforbundet, PROSA,
Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for
Digital Sikkerhed, samtlige byretter, samtlige kommuner,
SikkerhedsBranchen, Syddansk Universitet - Det
Samfundsvidenskabelige Fakultet, Sø- og Handelsretten,
Vestre Landsret, Østre Landsret, Aalborg Universitet -
Juridisk Institut - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Retshjælp, Aarhus Universitet - Juridisk Institut.
11. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | | Der forventes på kortere sigt
årlige udgifter i kriminalforsorgen på ca. 2-7 mio. kr.
årligt. På længere sigt (fra ca. 2030
og frem) vurderes merudgifterne at kunne stige til i
størrelsesordenen 9-13 mio. kr. årligt i takt med, at
de økonomiske konsekvenser indtræffer som følge
af de øvrige foreslåede strafskærpelser. Herudover forventes der at være
udgifter for politiet forbundet med lovforslaget, navnlig til
tilsyn med meddelte kontaktforbud. Udgifterne forventes at
indtræffe ud i årene i takt med, at dømte
løslades. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. Det vurderes således, at lovforslaget er i
overensstemmelse med retshåndhævelsesdirektivet og
databeskyttelsesforordningen. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/Overimplementering
af EU-retlige minimumsforpligtelser | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Straffeloven indeholder ikke i dag en bestemmelse om, at retten
i forbindelse med overtrædelse af de forbrydelser, der er
nævnt i lovens § 101 a, §§ 114-114 j, §
136, stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til en af
de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser,
§ 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for så vidt
angår billigelse af handlinger omfattet af §§
114-114 j, ved dom kan give den dømte et forbud mod at
færdes og opholde sig i et eller flere nærmere
afgrænsede områder.
Tilsvarende giver straffeloven i dag ikke mulighed for, at
sådanne personer ved dom kan gives et forbud mod at
søge at kontakte personer, der er dømt for
overtrædelse af ovennævnte bestemmelser.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i
straffeloven som § 79 b om sådanne forbud.
Det foreslås i § 79 b, stk.
1, at den, som idømmes ubetinget fængselsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er
omfattet af straffelovens § 101 a, §§ 114-114 j,
§ 136, stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til
en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede
forbrydelser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for
så vidt angår billigelse af handlinger omfattet af
§§ 114-114 j, ved dommen kan gives et opholdsforbud og et
kontaktforbud.
Et opholdsforbud og et kontaktforbud kan idømmes sammen
med en helt eller delvis ubetinget fængselsstraf. Forbuddene
kan endvidere idømmes sammen med en anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter. Dette
omfatter anbringelsesdomme og behandlingsdomme efter
straffelovens §§ 68 og 69, hvor der sker
frihedsberøvelse, og forvaring efter straffelovens §
70.
Der kan derimod ikke gives forbud i sager, hvor straffen alene
er bøde eller betinget fængselsstraf. Ligeledes kan
der ikke gives forbud i sager, hvor den pågældende er
idømt en anden strafferetlig retsfølge, som ikke er
af frihedsberøvende karakter, f.eks. dom til ambulant
behandling eller til tilsyn efter straffelovens §§ 68 og
69.
Forbuddene vil skulle idømmes af domstolene efter en
konkret vurdering af, om et opholdsforbud og/eller et kontaktforbud
vil være egnet og nødvendigt for at forebygge nye
terrorhandlinger ved at sikre, at de omfattede personer ikke
fastholdes eller falder tilbage i radikaliserede miljøer og
at forhindre, at de pågældende rekrutterer andre til de
radikaliserede miljøer.
Såfremt domstolene efter en konkret vurdering finder, at
den dømte skal idømmes forbud, vil den
pågældende som udgangspunkt skulle gives både et
opholdsforbud og et kontaktforbud. Forbuddene kan dog efter
omstændighederne også gives enkeltvis. Dette
gælder f.eks., hvis betingelserne for kontaktforbud er
opfyldt, mens betingelserne for opholdsforbud ikke er opfyldt,
fordi der ikke vurderes at være et nærmere
afgrænset område, hvor der er en særlig risiko
for, at den dømte vil blive fastholdt eller falde tilbage i
et radikaliseret miljø eller vil kunne påvirke
radikaliseringsudsatte personer i en negativ retning.
Det forudsættes, at forbuddene vil kunne gives, uanset
hvilken af de i den foreslåede § 79 b, stk. 1,
nævnte bestemmelser den pågældende dømmes
for at have overtrådt. Det er endvidere som udgangspunkt uden
betydning, hvor lang den ubetingede frihedsstraf er.
Forbuddene forudsættes særligt anvendt i
tilfælde, hvor overtrædelsen er udtryk for den
dømtes radikalisering.
Udtrykket »radikalisering« er et ikke-entydigt
begreb, der dækker over varierende grader af tilslutning til
radikale synspunkter og handlinger. Radikalisering er en proces,
der kan foregå på forskellige måder, og som kan
ske over kortere eller længere tid, hvorved en person i
stigende grad accepterer brugen af voldelige eller andre ulovlige
midler til at opnå et bestemt politisk eller religiøst
mål. Der er ingen simple årsagssammenhænge, og
radikaliseringen kan igangsættes på baggrund af mange
forskellige faktorer og have forskellige endemål.
Det er ikke muligt præcist at angive, hvornår en
lovover?træ?delse er udtryk for den dømtes
radikalisering. Det vil bero på en konkret vurdering af den
begåede lovovertrædelse, herunder særligt
overtrædelsens karakter, formål og kontekst.
Det må i almindelighed anses for at være udtryk for
en persons radikalisering, hvis den pågældende
dømmes for overtrædelse af straffelovens § 114
eller forsøg herpå, idet handlingen i så fald
vil være begået med det særligt kvalificerende
terrorforsæt, jf. nærmere pkt. 2.2.1.2.1 nedenfor.
Ligeledes må det i almindelighed antages, at en
overtrædelse af straffelovens § 101 a, §§ 114
a-114 j, § 136, stk. 1, for så vidt angår
tilskyndelse til en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel
omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk.
3, for så vidt angår billigelse af handlinger omfattet
af §§ 114-114 j, er udtryk for den dømtes
radikalisering, hvis den terrorrelaterede handling må anses
som udtryk for støtte til en militant ekstremistisk
ideologi, eller overtrædelsen indebærer accept af
brugen af vold eller andre ulovlige midler for at opnå et
politisk eller religiøst mål.
Dette vil kunne omfatte tilfælde, hvor den
pågældende søger at føre militant
islamistiske, højreekstremistiske, venstreekstremistiske,
religiøst ekstremistiske eller lignende synspunkter ud i
livet gennem vold, eller hvis den pågældende på
anden strafbar vis fremmer, understøtter eller opfordrer
andre til voldelig ekstremisme.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 omfatter også
personer, der dømmes for forsøg og medvirken, jf.
straffelovens §§ 21 og 23.
Et opholdsforbud efter stk. 1 indebærer efter den
foreslåede § 79 b, stk. 2,
at den dømte ikke må færdes eller opholde sig i
et eller flere nærmere afgrænsede områder, hvor
der er en særlig risiko for, at den dømte enten vil
blive fastholdt eller falde tilbage i et radikaliseret miljø
eller vil kunne påvirke radikaliseringsudsatte personer i en
negativ retning.
Udtrykket »færdes eller opholde sig« skal
forstås på samme måde som i straffelovens §
79 a, stk. 2, om opholdsforbud for visse forbrydelser med relation
til en rocker- eller bandekonflikt mv. og § 236, stk. 1, nr.
1, om opholdsforbud for navnlig visse seksualforbrydelser.
Færden eller ophold omfatter således enhver fysisk
tilstedeværelse inden for det pågældende
område, herunder at passere igennem området. Et
opholdsforbud vil således indebære, at den blotte
tilstedeværelse i det pågældende område
uden politiets forudgående tilladelse efter den
foreslåede § 79 b, stk. 4, jf. herom nedenfor, vil
udgøre en overtrædelse, selv om der er tale om helt
kortvarige ophold.
Det er dog ikke tilsigtet med bestemmelsen, at et opholdsforbud
skal være til hinder for færden og ophold, der
udelukkende skyldes nødsituationer, herunder den
pågældendes eller dennes nærmeste
familiemedlemmers akutte henvendelse til et hospital. Den
pågældende vil straks skulle forlade området,
når nødsituationen er afsluttet. Fortsat færden
eller ophold efter dette tidspunkt vil være en
overtrædelse af opholdsforbuddet.
Et opholdsforbud vil indebære et forbud mod at
bosætte sig i det område, der er omfattet af forbuddet.
Opholdsforbuddet vil således i praksis indebære et
påbud til den pågældende om at bosætte sig
uden for det område, som opholdsforbuddet omfatter. Dette
gælder dog ikke, hvis der undtagelsesvist er grundlag for at
meddele tilladelse efter den foreslåede § 79 b, stk. 4,
jf. herom nedenfor.
Det er en betingelse for at give opholdsforbud i et
område, at »der er en særlig risiko for, at den
dømte enten vil blive fastholdt eller falde tilbage i et
radikaliseret miljø eller vil kunne påvirke
radikaliseringsudsatte personer i en negativ retning.«
Betingelsen om, at »der er en særlig risiko for, at
den dømte enten vil blive fastholdt eller falde tilbage i et
radikaliseret miljø« vil i almindelighed
indebære, at et opholdsforbud som udgangspunkt vil skulle
omfatte den eller de kommuner, hvor den dømte er blevet
radikaliseret. Dette vil sædvanligvis være
sammenfaldende med den kommune, hvor den dømtes bopæl
eller opholdssted er beliggende, men vil efter
omstændighederne også kunne være den kommune,
hvor et klubhus, en fritidsklub eller en religiøs bygning er
beliggende. Tilsvarende vil et opholdsforbud som udgangspunkt
skulle omfatte den eller de kommuner, hvor den person eller det
netværk af personer, der har haft en betydning for den
dømtes radikalisering, opholder sig. Steder eller
områder, hvor det pågældende netværk i
praksis samles og f.eks. søger at rekruttere andre personer
til det radikaliserede miljø, vil også kunne anses som
netværkets opholdssted.
Vurderingen af, hvorvidt den dømte er blevet
radikaliseret samt i givet fald, hvor den dømte er blevet
radikaliseret, og hvor den person eller det netværk af
personer, der har haft en betydning for den dømtes
radikalisering, opholder sig, vil navnlig bero på
politifaglige oplysninger, herunder særligt oplysninger fra
PET. I den forbindelse vil der bl.a. kunne lægges vægt
på politiets og PET's observationer, ransagninger,
afhøringer mv. Det bemærkes, at til brug for
vurderingen vil anklagemyndigheden under hovedforhandlingen bl.a.
kunne fremlægge en udtalelse fra politiet eller PET
herom.
Der kan herudover gives et opholdsforbud i områder, hvor
der konkret vurderes at være »en særlig risiko
for, at den dømte vil kunne påvirke
radikaliseringsudsatte personer i en negativ retning«.
Personer, der er dømt for terrorisme, vil således i
visse miljøer og over for socialt marginaliserede og
sårbare unge kunne opnå en særlig status og
autoritet. Per?soner med en sådan særlig status og
autoritet har ofte en stor indflydelse på radikaliseringen af
andre.
Risikoen skal være begrundet i den dømtes
personlige forhold og adfærd. Betingelsen vil eksempelvis
kunne være opfyldt, hvis en eller flere celler af det samme
netværk, der har haft en betydning for den dømtes
radikalisering, er aktive i andre områder. Endvidere vil et
opholdsforbud kunne omfatte et eller flere områder, hvor der
er en særlig høj koncentration af socialt udsatte
unge, som på baggrund af kriminalitetsstatistikker eller
andre forhold vurderes at kunne være særligt tiltrukket
af ekstremistiske gruppefællesskaber. Som eksempler kan
nævnes et eller flere boligområder, der er på
politiets liste over særligt udsatte boligområder
(SUB-o?m?r?å?d?e?r) eller på regeringens årlige
ghettoliste, og som på baggrund af PET's kendskab til
miljøet det pågældende sted vurderes at
være særligt modtagelig over for de radikaliserede
synspunkter, som den dømte vurderes at være eksponent
for.
Ved vurderingen af den nærmere afgrænsning af
opholdsforbuddet, herunder om forbuddet skal omfatte mere end et
område - f.eks. både den kommune, hvor den dømte
er blevet radikaliseret, og den kommune, hvor den person eller det
netværk af personer, der har haft en betydning for den
dømtes radikalisering, opholder sig - vil der navnlig skulle
lægges vægt på, hvor forbuddet kan forebygge nye
terrorhandlinger ved at modvirke recidiv i form af den
dømtes f?a?s?t?h?o?l?d?e?l?s?e eller tilbagefald i et
radikaliseret miljø. Ligeledes vil der skulle lægges
afgørende vægt på, hvordan forbuddet
begrænser risikoen for, at den dømte radikaliserer
andre p?e?r?s?o?n?e?r, der potentielt vil kunne begå nye
terrorhandlinger. Dette gælder særligt, hvis
opholdsforbuddet omfatter et område, hvor der konkret
vurderes at være en særlig risiko for, at den
dømte vil kunne påvirke radikaliseringsudsatte
personer i negativ retning. Herudover vil der generelt skulle
lægges vægt på karakteren, omfanget og grovheden
af den begåede terrorrelaterede kriminalitet.
Et opholdsforbud vil som udgangspunkt skulle gives til en eller
flere hele kommuner. Hvis der er tale om en geografisk stor kommune
med en eller flere større byer eller en kommune, der
hovedsagligt består af tæt bebyggede områder, og
hvor det er tydeligt, at den i bestemmelsen omhandlede
særlige risiko alene gør sig gældende i relation
til en bestemt by eller bydel, kan retten i stedet for hele
kommunen begrænse opholdsforbuddet til den
pågældende by eller bydel. Dette forudsætter dog,
at en bredere udstrækning af opholdsforbuddet konkret
vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til den begåede
kriminalitet og i særdeleshed behovet for at forebygge nye
terrorhandlinger ved at modvirke recidiv i form af, at den
dømte ikke fastholdes eller falder tilbage i et
radikaliseret miljø eller radikaliserer andre personer.
Den præcise afgrænsning af opholdsforbuddet vil i
øvrigt afhænge af en konkret
proportionalitetsvurdering, hvor de ovennævnte retningslinjer
om fastsættelse af forbuddet indgår. Det bemærkes
i den forbindelse, at jo bredere et geografisk område, som et
opholdsforbud skal omfatte, desto mere skærpes kravene til de
modstående hensyn, der ligger til grund for meddelelse af
opholdsforbuddet.
Det geografiske område, som et opholdsforbud skal
dække, skal beskrives så præcist som muligt i
dommen. Det vil være op til domstolene i de konkrete
tilfælde at vurdere, hvordan området angives
tilstrækkeligt præcist i dommen. Når
opholdsforbuddet omfatter en eller flere kommuner, vil det
være naturligt, at forbuddet afgrænses ved at angive
den eller de pågældende kommuner i dommen. I andre
tilfælde vil det eksempelvis kunne fastsættes i dommen,
hvilke gadenavne der omkranser det pågældende
område, men andre beskrivelser af området vil
også kunne anvendes, så længe det sikres, at det
pågældende område let og utvetydigt kan
identificeres. Det vil ikke være tilstrækkeligt at
angive området på et kort, men beskrivelsen af
området kan eventuelt suppleres af et kort. Det
bemærkes, at politiets tilladelser så vidt muligt skal
afgrænses på samme måde.
Overtrædelse af et opholdsforbud efter den
foreslåede § 79 b, stk. 2, vil kunne straffes, jf.
nærmere herom bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 20. Forsøg på at overtræde et
opholdsforbud er strafbart, jf. straffelovens § 21.
Det foreslås i § 79 b, stk. 3,
1. pkt., at den dømte ikke må søge at
kontakte personer, der er dømt for en eller flere af de
overtrædelser, der er nævnt i stk. 1 (straffelovens
§ 101 a, §§ 114-114 j, § 136, stk. 1, for
så vidt angår tilskyndelse til en af de i straffelovens
12. eller 13. kapitel omhandlede forbr?ydelser, § 136, stk. 2,
eller § 136, stk. 3, for så vidt angår billigelse
af handlinger omfattet af §§ 114-114 j).
Det forudsættes, at et kontaktforbud skal omfatte kontakt
med alle personer, der på ethvert givent tidspunkt har
modtaget en endelig dom for overtrædelse af en af de i den
foreslåede § 79 b, stk. 1, nævnte
terrorbestemmelser. Kontaktforbuddet er herved dynamisk og vil
også omfatte kontakt med personer, der dømmes for
overtrædelse af straffelovens § 101 a, §§
114-114 j, § 136, stk. 1, for så vidt angår
til?skyndelse til en af de i straffelovens 12. eller 13.
kapitel omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2, eller §
136, stk. 3, for så vidt angår billigelse af handlinger
omfattet af §§ 114-114 j, på et senere tidspunkt
end den dom, hvorved forbuddet er givet. Kontaktforbuddet
gælder derimod ikke, hvis den pågældende person
alene er sigtet, tiltalt, har anket eller har mulighed for at anke
dommen.
Det bemærkes, at det med den foreslåede bestemmelse
i § 79 b, stk. 3, 2. pkt., er
forudsat, at et kontaktforbud ikke omfatter den dømtes
nærmeste familiemedlemmer, i det omfang det ville stride mod
Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 8 i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) om retten til
bl.a. familieliv. Ved nærmeste familiemedlemmer forstås
normalt personens ægtefælle, faste samlevende,
forældre, børn og søskende.
Det bemærkes endvidere, at hvis den afgørelse,
hvorved den pågældende blev dømt for
overtrædelse af en af de i den foreslåede § 79 b,
stk. 1, nævnte terrorbestemmelser, er blevet slettet fra
efterforskningsdelen af kriminalregistret, vil personen ikke
længere være omfattet af kontaktforbuddet, jf. §
9, jf. bilag 4, i bekendtgørelse nr. 881 af 4. juli 2014 om
behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister
(Kriminalregisteret) med senere ændringer.
Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse
såvel i forhold til dømte personer, der gennem vold
eller andre ulovlige midler har udvist samme radikale holdninger,
som den dømte selv (f.eks. militant islamistiske
holdninger), som i forhold til dømte personer, der gennem
vold eller andre ulovlige handlinger har udvist andre - men
tilsvarende - radikale holdninger (f.eks.
højreekstremistiske eller venstrefløjsaktivistiske
holdninger).
Udtrykket »kontakte« omfatter enhver personlig,
skriftlig, telefonisk og digital kontakt med personer, der er
omfattet af det pågældende forbud. Et kontaktforbud vil
således indebære, at en hvilken som helst kontakt,
både skriftlig og mundtlig, med de omfattede personer uden
politiets forudgående tilladelse efter den foreslåede
§ 79 b, stk. 4, jf. herom nedenfor, vil udgøre en
overtrædelse.
Der er herved lagt vægt på, at personer, som er
dømt for overtrædelse af de omhandlede
terrorbestemmelser, er særligt udsatte for enten at blive
fastholdt eller falde tilbage i et radikaliseret miljø eller
at radikalisere andre. Der kan på denne baggrund være
en særlig risiko for, at den dømte vil søge at
rekruttere andre terrordømte til et radikaliseret
miljø eller at andre terrordømte vil søge at
rekruttere den dømte til deres radikaliserede
miljøer. I yderste konsekvens vil der endvidere være
en risiko for, at sådanne terrordømte vil søge
at anspore hinanden til terrorisme.
Et kontaktforbud vil for det første indebære et
forbud mod personlig kontakt med personer, der er omfattet af
forbuddet, herunder fysisk fremmøde på den
pågældendes bopæl, opholdssted eller andre
steder, hvor den pågældende opholder sig
midlertidigt. Det bemærkes, at i de tilfælde, hvor den
dømte samtidig med kontaktforbuddet er meddelt et
opholdsforbud, vil opholdsforbuddet i visse tilfælde
afskære muligheden for personlig kontakt med f.eks. personer,
der har bidraget til den dømtes radikalisering, i det
område, hvor de pågældende opholder sig.
Forbuddet indebærer også et forbud mod personlig
kontakt, hvis den dømte tilfældigt møder en
person, der er omfattet af forbuddet, på f.eks. gaden, i
biografen eller hos fælles bekendte. Kontaktforbuddet vil i
sådanne situationer i praksis indebære, at den
dømte skal forlade stedet. I større forsamlinger, som
f.eks. en demonstration, en festival eller lignende, hvor den
dømte ikke vil være nødsaget til at interagere
med personen omfattet af kontaktforbuddet, vil den dømte
skulle holde størst mulig fysisk afstand fra den
pågældende og samtidig ignorere vedkommende.
Kontaktforbuddet indebærer endvidere et forbud mod
skriftlig kontakt i form af breve eller lignende analoge
kommunikationsformer. Forbuddet omfatter ligeledes telefonisk
kontakt, som foregår ved anvendelse af telefonnettet,
herunder fremsendelse af en tekst- eller billedbesked (f.eks.
sms'er og mms'er) samt telefax.
Herudover omfatter forbuddet en hvilken som helst kontakt, som
foregår gennem internettet eller et lignende system til
spredning af information. Som eksempler kan nævnes e-mail,
internetchat, internettelefoni og sociale medier, herunder
Facebook, Instagram og Twitter. Det samme gælder for kontakt,
som finder sted på det mørke internet (dark web), som
er en betegnelse for et netværk, som det kræver
særlig software for at få adgang til. Netværket
gør det herefter muligt for brugerne at skjule både
deres handlinger og i?d?e?n?t?i?t?e?t?e?r og er dermed
særdeles velegnet for kriminelle, der ønsker at skjule
ulovlige aktiviteter. Endvidere vil brug af Skype, Facetime,
WhatsApp, Viber og lignende programmer til opkald, chat og
videoopkald via internettet være omfattet af forbuddet. Det
bemærkes, at forbuddet ligeledes forudsættes at omfatte
fremtidige kommunikationsteknologier, der på linje med
internettet, vil kunne bruges til spredning af information.
Kontaktforbuddet gælder også, hvis en person, der er
omfattet af forbuddet, har taget initiativ til den første
kontakt med den dømte (f.eks. sendt den første sms
eller den første mail). Den dømte må i
sådanne tilfælde ikke svare på henvendelsen. Det
er desuden omfattet af forbuddet, hvis kontakten sker gennem andre,
f.eks. den dømtes ægtefælle.
Et kontaktforbud indebærer desuden, at den dømte
ikke må »søge at« kontakte personer
omfattet af forbuddet. Forbuddet vil derfor være
overtrådt, når den dømte f.eks. har afsendt en
mail, skrevet en besked på en Facebook-profil eller lagt en
besked på en telefonsvarer med forsæt til at opnå
kontakt til en person omfattet af forbuddet. Der vil i givet fald
foreligge en fuldbyrdet overtrædelse af kontaktforbuddet,
selv om mailen eller beskeden ikke kommer frem til den tilsigtede
modtager.
Det er endvidere en betingelse for, at et kontaktforbud er
overtrådt, at den dømte søger at
»kontakte personer, der er dømt for en eller flere af
de overtrædelser, der er nævnt i stk. 1 (straffelovens
§ 101 a, §§ 114-114 j, § 136, stk. 1, for
så vidt angår tilskyndelse til en af de i straffelovens
12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2,
eller § 136, stk. 3, for så vidt angår billigelse
af handlinger omfattet af §§ 114-114 j)«. Dette
indebærer, at kontakten skal være rettet mod en eller
flere konkrete personer, der er omfattet af forbuddet. En generel
henvendelse eller et opslag, eksempelvis på en
Facebook-profil eller Instagram-konto, herunder både på
den dømtes egen profil eller på en andens, vil derimod
i almindelighed ikke være omfattet af forbuddet. Det
bemærkes, at en sådan henvendelse, der indledningsvis
er generel, undervejs vil kunne skifte karakter og således
blive omfattet af forbuddet. Det vil f.eks. kunne være
t?i?l?f?æ?l?d?e?t, hvis en generel henvendelse på den
dømtes egen Facebook-profil eller i et lukket chatrum eller
Facebook-gruppe udvikler sig til en samtale med en eller flere
personer omfattet af forbuddet.
Det er en forudsætning for at ifalde straf for
overtrædelse af et kontaktforbud, at den dømte har det
fornødne forsæt, jf. den almindelige regel herom i
straffelovens § 19. Den dømte skal have forsæt i
relation til samtlige objektive momenter i den foreslåede
§ 79 b, stk. 3. Der kræves således forsæt
med hensyn til, at den person, som den dømte søger at
kontakte, er dømt for en eller flere overtrædelser af
straffelovens § 101 a, §§ 114-114 j, § 136,
stk. 1, for så vidt angår t?i?l?s?k?y?n?d?e?l?s?e til
en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede
forbrydelser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for
så vidt angår billigelse af handlinger omfattet af
§§ 114-114 j.
Forsæt vil sædvanligvis foreligge, hvis den
dømte søger at kontakte en eller flere personer, der
har medvirket til den lovovertrædelse, som har begrundet
kontaktforbuddet. Tilsvarende vil forsæt som udgangspunkt
foreligge, hvis den dømte har kontakt med en person omfattet
af et kontaktforbud efter, at politiet efter den foreslåede
§ 79 b, stk. 8, har videregivet oplysninger til den
dømte herom, jf. nærmere herom nedenfor.
Det må antages, at det forhold, at en eller flere personer
har bidraget til den dømtes radikalisering eller på
anden vis indgår i det samme radikaliserede miljø
eller netværk, i praksis vil kunne gøre det lettere at
bevise den dømtes forsæt med hensyn til, at personen
er dømt for en af de omfattede terrorbestemmelser.
Tilsvarende gælder, hvis den person, som der søges
kontakt med, positivt oplyser - eller den dømte på
anden måde erfarer eller hører rygter herom - at den
p?å?g?æ?l??d?e?n?d?e er dømt for
terrorisme. Dette gælder, uanset om det nærmere
kvalificeres, hvilken overtrædelse af straffelovens §
101 a, §§ 114-114 j, § 136, stk. 1, for så
vidt angår til?skyndelse til en af de i straffelovens
12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2,
eller § 136, stk. 3, for så vidt angår billigelse
af handlinger omfattet af §§ 114-114 j, som den
pågældende er dømt for.
Hvis det kan bevises, at den dømte på et senere
tidspunkt får et sådant kendskab til det relevante
strafbare forhold, at den pågældende fra det tidspunkt
har forsæt med hensyn til gerningselementet, vil den
pågældende kunne straffes for overtrædelse af
kontaktforbuddet, hvis den pågældende fortsat har eller
søger kontakt med en person omfattet af forbuddet efter
dette tidspunkt. Det vil afhænge af de konkrete
omstændigheder, hvad den dømte i sådanne
situationer skal foretage sig for at undgå strafansvar for
overtrædelse af kontaktforbuddet. Som generel retningslinje
vil den dømte dog skulle foretage sig, hvad der i
situationen er muligt for faktisk at bringe kontakten effektivt til
ophør, herunder ved f.eks. fysisk at forlade stedet eller
blokere personen på s?o?c?i?a?l?e medier.
Overtrædelse af et kontaktforbud efter den
foreslåede § 79 b, stk. 3, vil kunne straffes, jf.
nærmere herom b?e?m?æ?r?k?n?i?n?g?e?r?n?e til
lovforslagets § 1, nr. 20. Forsøg på at
overtræde et kontaktforbud er strafbart, jf. straffelovens
§ 21. Straf for forsøg vil dog forudsætte et
tilstrækkeligt konkretiseret forsæt til den fuldbyrdede
handling. Det bemærkes i den forbindelse, at der allerede vil
foreligge en fuldbyrdet o?v?e?r?t?r?æ?d?e?l?s?e af
kontaktforbuddet, hvis den dømte søger at kontakte
personer omfattet af forbuddet.
Det foreslås i § 79 b, stk.
4, at politiet kan meddele tilladelse til færden eller
ophold i et område omfattet af et opholdsforbud efter stk. 1,
jf. stk. 2, og til kontakt med en person omfattet af et
kontaktforbud efter stk. 1, jf. stk. 3, hvis det af særlige
grunde må anses for beføjet.
Tilladelsesordningen forudsættes administreret
restriktivt. Der kan imidlertid være særlige
tilfælde, hvor en person, der er idømt et
opholdsforbud, har et særligt anerkendelsesværdigt
formål med at færdes eller opholde sig i et
område, som forbuddet vedrører. Det forudsættes,
at der som udgangspunkt kun meddeles tilladelse, når Danmarks
internationale forpligtelser, herunder EMRK, kræver dette,
eller når det for så vidt angår opholdsforbud vil
være nødvendigt for, at den dømte kan opfylde
visse lovbestemte pligter.
Tilladelsesordningen indebærer for det første, at
den dømte på forhånd og på eget initiativ
skal søge om tilladelse til færden eller ophold i et
område omfattet af et opholdsforbud efter stk. 1, jf. stk. 2,
og at den pågældende ikke lovligt kan færdes
eller opholde sig i det pågældende område,
før der eventuelt måtte være meddelt en
sådan tilladelse.
Udtrykket »særlige grunde« skal i denne
forbindelse forstås på samme måde som i
straffelovens § 79 a, stk. 3, om opholdsforbud for visse
forbrydelser med relation til en rocker- eller bandekonflikt
mv.
Som eksempler på tilfælde, hvor der foreligger
»særlige grunde«, som vil kunne begrunde en
tilladelse til færden eller ophold i et område, som er
omfattet af et opholdsforbud, kan nævnes tungtvejende hensyn
til den pågældendes helbred. Det kan eksempelvis
være deltagelse i operationer,
læ?geundersøgelser eller andre sygdoms- eller
h?e?l?b?r?e?d?s?b?e?g?r?u?n?d?e?d?e behandlinger, som sker på
baggrund af lægehenvisning, og som alene kan foregå
på et hospital eller hos en læge i det område,
der er omfattet af opholdsforbuddet. Det forudsættes som det
klare udgangspunkt, at der i disse tilfælde gives tilladelse.
Der vil omvendt ikke kunne gives tilladelse, hvis den
lægelige behandling uden videre vil kunne foregå hos en
læge mv., der ikke er placeret i det område, som
forbuddet vedrører.
Som nævnt ovenfor er det ikke hensigten, at et
opholdsforbud skal være til hinder for færden og ophold
i n?ø?d?s?i?t?u?a?t?i?o?n?e?r, herunder den
pågældendes eller dennes nærmeste
familiemedlemmers akutte henvendelse til et hospital. I disse
tilfælde kræves der således ikke tilladelse fra
politiet til færden og ophold i området.
Hensynet til den dømtes privat- og familieliv vil i visse
tilfælde også kunne udgøre en særlig grund
til færden eller ophold i et område, som er omfattet af
et opholdsforbud. Der vil f.eks. kunne være tale om
enkeltstående eller sjældent forekommende begivenheder
af særlig betydning vedrørende de nærmeste
familiemedlemmer som f.eks. begravelse, alvorlig sygdom eller
tilstedeværelse i forbindelse med en ægtefælles,
samlevers eller kærestes fødsel af et fælles
barn. Ved nærmeste familiemedlemmer forstås normalt
personens ægtefælle, faste samlevende, forældre,
børn og søskende. Omvendt vil deltagelse i mere
almindeligt eller hyppigt forekommende familiebegivenheder som
f.eks. fødselsdage, højtider eller uformelle
sammenkomster mv. som det klare udgangspunkt ikke udgøre en
særlig grund i bestemmelsens forstand.
Som anført ovenfor vil et opholdsforbud i de
tilfælde, hvor den dømte forud for dommen måtte
være bosat i det område, som et opholdsforbud omfatter,
i praksis indebære et påbud til den
pågældende om at flytte uden for det område, som
opholdsforbuddet omfatter.
Hvor den pågældende bor alene eller sammen med
personer, som ikke er den pågældendes nærmeste
familiemedlemmer, vil hensynet til at forebygge nye
terrorhandlinger ved at modvirke, at den pågældende
fastholdes eller falder tilbage i et radikaliseret miljø
eller radikaliserer andre personer, efter Justitsministeriets
opfattelse som det klare udgangspunkt vægte højere end
den pågældendes mulighed for at opretholde sin
bopæl i et område, som er omfattet af et opholdsforbud.
Der vil derfor som det klare udgangspunkt ikke kunne meddeles
tilladelse til ophold i egen bolig i disse tilfælde.
Hvor den dømte har bopæl sammen med sine
nærmeste familiemedlemmer, skal der foretages en afvejning af
h?e?n?s?y?n?e?t til familielivet over for hensynet til at forebygge
nye terrorhandlinger ved at modvirke, at den dømte
fastholdes eller falder tilbage i et radikaliseret miljø,
risikoen for at den pågældende radikaliserer andre
personer samt karakteren og grovheden af den terrorrelaterede
kriminalitet, som har begrundet opholdsforbuddet.
Der vil i den forbindelse også skulle lægges
betydelig vægt på, om opretholdelse af bopælen
kan ske, uden at den pågældende vil komme til at
opholde sig i det specifikke område (f.eks. en bydel) inden
for opholdsforbuddets anvendelsesområde, hvor den
dømte er blevet radikaliseret, eller hvor den person eller
det netværk af personer, der har haft en betydning for den
dømtes radikalisering, opholder sig. Hvis opretholdelse af
bopælen indebærer, at den pågældende vil
komme til at opholde sig i netop dette område, vil det med
betydelig vægt tale for, at bopælen ikke kan
opretholdes. Det vil dog bl.a. også være relevant at
lægge vægt på, hvor lang tid husstanden har
været etableret, hvorvidt en ægtefælle eller
samlever havde kendskab til pågældendes radikalisering
samt terrorrelateret kriminalitet, der var begået forud for
etableringen af forholdet, hvorvidt der er hjemmeboende børn
og i givet fald deres alder samt børnenes bedste interesser
og velbefindende.
Udøver den pågældende et familieliv med en
samlever eller ægtefælle med fælles mindre,
hjemmeboende børn vil dette være forhold, som med
betydelig vægt taler for, at der meddeles tilladelse. I
sådanne situationer vil der således skulle meddeles
tilladelse, medmindre særdeles tungtvejende hensyn taler
herimod. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis den
pågældende er dømt for meget alvorlig
terrorrelateret kriminalitet (f.eks. terrorhandlinger eller
terrorrelaterede h?a?n?d?l?i?n?g?e?r omfattet af henholdsvis
straffelovens §§ 114 og 114 a) og samtidig har opretholdt
kontakten til andre radikaliserede personer, herunder særligt
den person eller det netværk af personer, der har haft en
betydning for den dømtes radikalisering, eller hvis den
dømte har søgt at radikalisere andre personer.
Hvis de ovennævnte familiemæssige forhold er til
stede på tidspunktet for domsafsigelsen, kan retten, ved
idømmelse af en kortere ubetinget fængselsstraf, tage
hensyn hertil ved fastsættelsen af den geografiske
udstrækning af opholdsforbuddet, således at den
dømte kan opholde sig i og omkring bopælen. Hvis der
derimod er tale om idømmelse af en
l?æ?n?g?e?r?e?v?a?r?e?n?d?e fængselsstraf, bør
retten ikke tage et sådant hensyn, idet de
familiemæssige forhold vil kunne ændre sig i
løbet af den periode, hvor den pågældende
afsoner fængselsstraffen, og forholdet bør derfor
reguleres gennem konkrete tilladelser.
Ved idømmelse af et opholdsforbud til personer under 18
år kan retten tilsvarende ved fastsættelsen af den
geografiske udstrækning af opholdsforbuddet tage hensyn til,
at den dømte - så længe denne ikke er fyldt 18
år - kan færdes og opholde sig, hvor
forældremyndighedsindehaverne har bopæl.
Det bemærkes, at der som det helt klare udgangspunkt ikke
vil kunne meddeles tilladelse til fortsat at bo i
forbudsområdet i tilfælde, hvor den dømte bor
sammen med den person eller medlemmer af det netværk, der har
haft en betydning for den dømtes radikalisering. Tilsvarende
vil der i almindelighed ikke kunne gives tilladelse, hvis et medlem
af husstanden ligeledes er radikaliseret.
Hvis der af hensyn til den dømtes privat- og familieliv
meddeles tilladelse til, at bopælen kan opretholdes,
bør tilladelsen også omfatte vilkår om at
færdes frem og tilbage herfra samt tilladelse til at varetage
nødvendige forpligtelser, som har tilknytning til
udøvelsen af familielivet, f.eks. afhentning af børn
i institution eller skole og ledsagelse af børn til
læge, dog således at ophold i området uden for
disse s?i?t?u?a?t?i?o?n?e?r ikke i øvrigt er tilladt.
Tilladelsen kan også omfatte egne gøremål,
herunder besøg ved egen læge. Det vil formentlig i
praksis også ofte være relevant på forhånd
at give t?i?l?l?a?d?e?l?s?e til, at den pågældende kan
opfylde lovbestemte pligter om f.eks. at møde op på et
jobcenter eller en arbejdsløshedskasse mv. i medfør
af beskæftigelseslovgivningen. Tilladelse til at opfylde
andre lovbestemte pligter, som forventes at blive relevante, og om
at møde hos en bestemt myndighed inden for et område,
som er omfattet af opholdsforbuddet, vil også kunne gives
på forhånd.
Det bemærkes, at der som udgangspunkt kun vil kunne gives
tilladelse til lejlighedsvise møder, som den
pågældende myndighed eller arbejdsløshedskasse
mv. har indkaldt til på et bestemt sted og tidspunkt. Der vil
således som det klare udgangspunkt ikke kunne gives
tilladelse til, at den p?å?g?æ?l?d?e?n?d?e deltager i
daglige møder eller lignende, eller at den
pågældende tager imod et tilbud om arbejde inden for
forbudsområdet, jf. også nedenfor om myndighedernes
f?o?r?p?l?i?g?t?e?l?s?e til at respektere et opholdsforbud.
Når politiet skal vurdere, om det i forbindelse med en
t?i?l?l?a?d?e?l?s?e til at have bopæl inden for det
område, som opholdsforbuddet omfatter, er mest
hensigtsmæssigt at meddele en generel tilladelse til f.eks.
at deltage i lejlighedsvise møder, som den
pågældende indkaldes til på jobcenteret mv.,
eller om det er mere hensigtsmæssigt at meddele tilladelse
på baggrund af løbende ansøgninger til konkrete
møder, vil der bl.a. kunne lægges vægt på
hensynet til at forebygge nye terrorhandlinger ved at modvirke, at
den dømte fastholdes eller falder tilbage i et radikaliseret
miljø samt risikoen for, at den pågældende
radikaliserer andre personer. Det vil endvidere være relevant
at tage i betragtning, om tilladelsen indebærer, at den
pågældende skal færdes i det område, hvor
den person eller det netværk af personer, der har haft en
betydning for den dømtes radikalisering, opholder sig. Det
kan i den forbindelse være hensigtsmæssigt for politiet
at vide, hvornår den pågældende forventes at
færdes i området, og på den baggrund kan det
være mest hensigtsmæssigt at meddele tilladelse efter
konkrete ansøgninger.
Der vil ikke kunne gives tilladelse i tilfælde, hvor den
pågældende - eventuelt sammen med sine nærmeste
familiemedlemmer - ønsker at etablere bopæl i et
område omfattet af et opholdsforbud, efter at forbuddet er
idømt.
I visse helt særlige situationer vil også
tungtvejende hensyn til forsamlings- eller foreningsfriheden kunne
begrunde en tilladelse til færden eller ophold i det
område, som opholdsforbuddet omfatter. Der vil dog som det
helt klare udgangspunkt ikke kunne meddeles tilladelse til
aktiviteter i regi af foreninger med fast tilhørs- eller
mødested i det område, som opholdsforbuddet omfatter,
eller til at deltage i demonstrationer mv. i området.
Der vil i visse situationer endvidere kunne foreligge
særlige grunde i bestemmelsens forstand, hvis der er tale om
at meddele tilladelse til den pågældendes transit
igennem et område, der er omfattet af et opholdsforbud,
f.eks. via en central færdselsåre eller til afgang fra
en lufthavn, hvor opholdsforbuddet vil medføre en meget
væsentlig omvej for transporten eller
besværliggøre ud- og indrejse til Danmark i
væsentligt omfang. Det forudsættes dog i givet fald, at
en tilladelse ikke væsentligt vil vanskeliggøre
håndhævelsen af et opholdsforbud, og at der ikke
vurderes at være risiko for misbrug. Der vil f.eks. kunne
være tale om tilladelse til transport via en central
motorvejsstrækning som den fynske motorvej E20, der bl.a.
passerer igennem Odense Kommune, eller transport til og fra
Københavns Lufthavn i Kastrup i forbindelse med en konkret
afrejse eller ankomst. Der vil også kunne være tale om
tilladelse til at benytte en bestemt togstrækning. Desuden
vil der, for en person med opholdsforbud i Københavns
Kommune, kunne være tale om t?i?l?l?a?d?e?l?s?e til transport
gennem Københavns Kommune, såfremt den
pågældende er bosat i Frederiksberg Kommune, idet den
pågældende i modsat fald ikke ville kunne forlade sin
bopælskommune.
Der vil som det klare udgangspunkt ikke foreligge særlige
grunde, hvis den dømte ønsker at varetage
arbejdsmæssige opgaver eller forpligtelser i et område
omfattet af et opholdsforbud. Dette indebærer f.eks., at der
som det klare udgangspunkt ikke kan meddeles tilladelse til, at den
p?å?g?æ?l?d?e?n?d?e giver møde på en
arbejdsplads beliggende i et område omfattet af et
opholdsforbud, eller at den pågældende varetager
enkeltstående arbejdsopgaver i området. Dette
gælder også i de situationer, hvor et jobcenter eller
en arbejdsløshedskasse mv. vil give et tilbud efter lov om
aktiv b?e?s?k?æ?f?t?i?g?e?l?s?e?s?i?n?d?s?a?t?s eller henvise
til arbejde i det pågældende område, jf.
nedenfor.
På tilsvarende vis vil der som det klare udgangspunkt ikke
kunne meddeles tilladelse til, at den pågældende kan
deltage i undervisning på en uddannelse, faglige kurser eller
lignende, som gennemføres i eller skal foregå i et
område omfattet af et opholdsforbud.
Som udgangspunkt skal offentlige myndigheder,
arbejdsløshedskasser mv. respektere et opholdsforbud, hvis
l?o?v?g?i?v?n?i?n?g?e?n på et område ikke er forenelig
med opholdsforbuddet. Dette skyldes, at der som det klare
udgangspunkt ikke kan meddeles tilladelse til at varetage
arbejdsmæssige opgaver i et område, hvor man har et
opholdsforbud, jf. nærmere ovenfor. Eksempelvis vil en
person, der er idømt et opholdsforbud, ikke kunne gives et
tilbud eller henvises til et arbejde efter
beskæftigelseslovgivningen, hvis arbejdsplad?sen er
beliggende inden for forbudsområdet.
Visse lovbestemte pligter indebærer, at en person skal
møde frem hos en myndighed, arbejdsløshedskasse mv.
eller på et nærmere angivet sted. Afhængig af
bl.a. konsekvenserne for den dømte af at undlade at
møde op, vil der kunne meddeles tilladelse til sådanne
møder. I tilfælde hvor manglende fremmøde er
forbundet med en straf, eller i øvrigt forbundet med
væsentlige retlige konsekvenser, herunder i form af tab af
væsentlige rettigheder, forudsættes det, at der
meddeles tilladelse, medmindre der konkret er mulighed for, at
mødet kan foregå uden for forbudsområdet. Som
eksempel kan nævnes retsplejelovens § 168, stk. 1,
hvorefter der er pligt til at afgive forklaring for retten som
vidne, eller tab af f.eks. arbejdsløshedsdagpenge, hvis man
ikke møder op.
Herudover vil det efter omstændighederne kunne
udgøre særlige grunde, såfremt den
pågældende er indkaldt af en myndighed og ved
personligt fremmøde kan varetage sine interesser over for
myndighederne f.eks. i sager på det familieretlige
område, i retsmøder, i sager om ansøgninger,
godkendelser, tilladelser mv. Dette gælder, selv om der ikke
er en lovbestemt mødepligt.
De ovenfor anførte eksempler er ikke udtryk for en
udtømmende opregning af de tilfælde, hvor der efter
omstændighederne kan foreligge særlige grunde, som vil
kunne begrunde en tilladelse til færden eller ophold i et
område omfattet af et opholdsforbud.
Tilladelsesordningen efter den foreslåede § 79 b,
stk. 4, indebærer for det andet, at den dømte på
forhånd og på eget initiativ skal søge om
tilladelse til kontakt med en person omfattet af et kontaktforbud
efter stk. 1, jf. stk. 3, og at den pågældende ikke
lovligt kan søge en sådan kontakt, før der
eventuelt måtte være meddelt tilladelse hertil.
Kontaktforbuddet omfatter enhver kontakt med personer, der
på et hvert givent tidspunkt er dømt for en eller
flere overtrædelser at straffelovens § 101 a,
§§ 114-114 j, § 136, stk. 1, for så vidt
angår tilskyndelse til en af de i s?t?r?a?f?f?e?l?o?v?e?n?s
12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, §136, stk. 2
eller § 136, stk. 3, for så vidt angår billigelse
af handlinger omfattet af §§ 114-114 j. Kontaktforbuddet
vil således i praksis bl.a. indebære et påbud til
den dømte om fysisk at forlade det sted, hvor personer
omfattet af forbuddet o?p?h?o?l?d?e?r sig.
Som anført ovenfor vil et kontaktforbud ikke skulle
omfatte den dømtes nærmeste familiemedlemmer, i det
omfang det ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser,
herunder EMRK artikel 8. Det bemærkes endvidere, at det i
visse tilfælde følger af Danmarks internationale
forpligtelser, herunder EMRK, at der tillige efter afsigelse af
dommen, hvorved der idømmes kontaktforbud og/eller
opholdsforbud, skal være mulighed for konkret at gøre
undtagelse fra et idømt forbud. Med den foreslåede
ordning tages der højde for, at der efterfølgende
konkret kan foreligge sådanne tungtvejende hensyn, at der
skal meddeles tilladelse til, at den pågældende efter
omstændighederne kan opholde sig i det område eller
tage kontakt til personer, som forbuddet v?e?d?r?ø?r?e?r.
Således kan politiet meddele konkrete tilladelser til
færden eller ophold i et område omfattet af et
opholdsforbud og til kontakt med en person omfattet af et
kontaktforbud, hvis det af særlige grunde må anses for
beføjet. Det bemærkes i den forbindelse, at
tilladelsesordningen forudsættes administreret således,
at der meddeles tilladelse, når Danmarks internationale
forpligtelser, herunder EMRK, kræver det.
Hensynet til den dømtes privat- og familieliv vil f.eks.
i visse tilfælde, herunder særligt hvor den
dømtes nærmeste er omfattet af kontaktforbuddet, kunne
begrunde en tilladelse til kontakt. Der vil i den forbindelse
skulle foretages en afvejning af hensynet til den dømtes
privat- og familieliv over for hensynet til at forebygge nye
terrorhandlinger ved at modvirke, at den dømte fastholdes
eller falder tilbage i et radikaliseret miljø, risikoen for
at den pågældende radikaliserer andre personer samt
karakteren og grovheden af den terrorrelaterede kriminalitet, som
har begrundet kontaktforbuddet. Der henvises i den forbindelse til
de ovenfor skitserede kriterier, der vil kunne begrunde, at
bopælen opretholdes i et område omfattet af et
opholdsforbud.
De ovenfor anførte eksempler er ikke udtryk for en
udtømmende opregning af de tilfælde, hvor der efter
omstændighederne kan foreligge særlige grunde, som vil
kunne begrunde en tilladelse til kontakt med en person omfattet af
et kontaktforbud. Det forudsættes dog, at hensynet til den
dømtes helbred, forsamlings- eller foreningsfriheden,
transit, arbejdsmæssige opgaver, undervisning, varetagelse af
den dømtes interesser over for myndighederne, - som efter
omstændighederne i særlige tilfælde vil kunne
begrunde en tilladelse til færden eller ophold i et
område omfattet af et opholdsforbud, jf. ovenfor - som det
klare udgangspunkt ikke vil kunne begrunde en tilladelse til
kontakt med personer omfattet af kontaktforbuddet.
Samlet set vil det således - i forhold til både
opholdsforbuddet og kontaktforbuddet - bero på en konkret og
individuel afvejning, hvornår henholdsvis færden og
ophold eller kontakt af særlige grunde må anses for
»beføjet« i bestemmelsens forstand. Der vil i
den forbindelse skulle foretages en hensynsafvejning af på
den ene side formålet med tilladelsen samt den
pågældendes personlige forhold og på den anden
side hensynet til at forebygge nye terrorhandlinger ved at
modvirke, at den dømte fastholdes eller falder tilbage i et
radikaliseret miljø, risikoen for at den
pågældende radikaliserer andre personer samt karakteren
og grovheden af den terrorrelaterede kriminalitet, som har
begrundet forbuddet.
Afvejningen og vurderingen af, om der er grundlag for at meddele
tilladelse, beror således på et skøn, som bl.a.
indeholder en række politifaglige elementer.
Der vil ved vurderingen f.eks. kunne lægges vægt
på, om den dømte ved sin adfærd har vist, at
vedkommende har forladt det radikaliserede miljø og i
øvrigt ikke har søgt at radikalisere andre personer
eller begået ny terrorrelateret kriminalitet. Der vil
også kunne lægges vægt på, hvor lang tid
der er passeret fra den dom, hvorved forbuddene er givet, til
ansøgningen om tilladelse. Der kan desuden lægges
vægt på, om forbuddene tidligere har været
tilsidesat, eller om der vurderes at være en
nærliggende risiko herfor.
For så vidt angår opholdsforbuddet vil der desuden
kunne lægges vægt på, hvor den begivenhed, som
der søges t?i?l?l?a?d?e?l?s?e til at deltage i, skal finde
sted, herunder afstanden til områder, hvor den eller de
personer, som har radikaliseret den pågældende,
opholder sig.
Hvis der er holdepunkter for at antage, at den dømte vil
misbruge en eventuel tilladelse, vil denne ikke kunne meddeles. Det
vil f.eks. efter omstændighederne kunne være
tilfældet, hvis den pågældende tidligere har
overtrådt vilkårene for en tilladelse, eller hvis
politiet konkret er i besiddelse af oplysninger om, at den
pågældende vil misbruge en tilladelse. I sådanne
situationer vil der dog kunne meddeles tilladelse, hvis der f.eks.
foreligger særligt tungtvejende hensyn til den
pågældendes privat- og familieliv.
For så vidt angår opholdsforbuddet vil der
også kunne lægges vægt på, om det er
nødvendigt at opholde sig i det pågældende
område, eller om det pågældende ærinde uden
væsentlig ulempe kan foregå i en anden kommune eller et
andet område, som ikke er omfattet af forbuddet.
Den tidsmæssige og geografiske udstrækning af
tilladelsen til ophold og kontakt vil bero på en
nærmere vurdering af formålet med tilladelsen og
forholdene i øvrigt. Ved vurderingen af, hvordan tilladelsen
skal begrænses geografisk, personmæssigt og/eller
tidsmæssigt, vil der således bl.a. kunne lægges
vægt på de samme forhold, som måtte tale for
eller imod, at der gives tilladelse. Det må antages, at de
nærmere vilkår for tilladelsen ofte vil følge
umiddelbart af formålet med tilladelsen.
Hvor der for så vidt angår et meddelt opholdsforbud
gives tilladelse til at deltage i en enkeltstående
begivenhed, f.eks. en planlagt operation på et hospital i et
område omfattet af et opholdsforbud, vil tilladelsen skulle
omfatte transport til og fra den pågældende operation
samt det heraf nødvendige ophold på hospitalet. Der er
imidlertid intet til hinder for, at tilladelsen, f.eks. hvor
datoerne for en længerevarende
h?o?s?p?i?t?a?l?s?b?e?h?a?n?d?l?i?n?g måtte blive fastlagt
løbende, kan tænkes givet som en stående
tilladelse til at færdes til og fra og opholde sig på
hospitalet med det bestemte formål for øje.
Det bemærkes, at der vil være tale om en strafbar
o?v?e?r?t?r?æ?d?e?l?s?e af opholdsforbuddet og
kontaktforbuddet, hvis den dømte overtræder forbuddene
uden at have søgt om tilladelse til det
pågældende ophold eller kontakt. Dette gælder,
uanset om det i øvrigt må antages, at tilladelse ville
være givet, hvis der var søgt om den.
En ansøgning om tilladelse til ophold eller kontakt vil
skulle indgives til politidirektøren i den eller de
politikredse, hvor personen har fået det
pågældende forbud. En klage over en afgørelse om
afslag på tilladelse vil i medfør af
r?e?t?s?p?l?e?j?e?l?o?v?e?n?s § 109, stk. 1, skulle indgives
til rigspolitichefen. Rigspolitichefens afgørelse kan ikke
påklages til Justitsministeriet, jf. retsplejelovens §
109, stk. 2. En afgørelse om afslag på tilladelse mv.
vil endvidere kunne indbringes for domstolene efter grundlovens
§ 63.
De nærmere regler om tilladelser, herunder om indgivelse
af ansøgning, vilkår for tilladelser og
tilbagekaldelse af t?i?l?l?a?d?e?l?s?e?r, fastsættes af
justitsministeren, jf. nærmere om den foreslåede §
79 b, stk. 11, nr. 1, nedenfor.
Det foreslås i § 79 b, stk. 5,
1. pkt., at et opholdsforbud og et kontaktforbud gives
på tid fra 1 til 10 år regnet fra endelig dom.
Den tidsmæssige udstrækning af forbuddene vil skulle
afhænge af de konkrete omstændigheder i sagen.
Forbuddenes længde skal således afspejle risikoen for
recidiv i form af, at den dømte fastholdes eller falder
tilbage i et radikaliseret miljø samt risikoen for, at den
dømte radikaliserer andre personer. Endvidere skal
længden afspejle karakteren og grovheden af den
terrorrelaterede kriminalitet, som har begrundet forbuddene. Der
bør i den forbindelse lægges vægt på
længden af den idømte straf eller karakteren af den
foranstaltning mv., som idømmes.
Det forudsættes i den forbindelse, at et opholdsforbud og
et kontaktforbud - der i almindelighed vil skulle gives sammen, jf.
ovenfor - fastsættes for den samme tidsmæssige periode,
idet dette udgangspunkt dog vil kunne fraviges på baggrund af
de konkrete omstændigheder i sagen.
I tilfælde, hvor der i den samlede strafudmåling
tillige indgår straf for lovovertrædelser, som ikke
opfylder betingelserne for idømmelse af forbud efter den
foreslåede § 79 b, stk. 1, eller hvor der udløses
reststraf fra tidligere domme, vil retten skulle fastsætte
den tidsmæssige udstrækning af forbuddene ud fra et
skøn over, hvilken del af den samlede straf, der kan
henføres til lovovertrædelser, som er omfattet af
§ 79 b, stk. 1.
Det bemærkes i tilknytning hertil, at der vil kunne gives
forbud på grundlag af overtrædelser af straffelovens
§ 101 a, stk. 1, og § 114 j, stk. 1, der er begået
ved henholdsvis fortsat tilslutning eller ophold efter lovens
ikrafttræden, jf. nærmere bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 2 og nr. 19, nedenfor.
Ved fængsel i indtil 1 år forudsættes
forbuddene efter den foreslåede § 79 b, stk. 1, som
udgangspunkt fastsat til mellem 1 og 4 år. Ved fængsel
i mere end 1 år, men ikke over 4 år, eller ved
foranstaltninger efter straffelovens §§ 68 og 69
forudsættes forbuddene som udgangspunkt fastsat til mellem 3
og 6 år. I sager, hvor den idømte fængselsstraf
er på mere end 4 år, men ikke over 8 år,
forudsættes forbuddene som udgangspunkt fastsat til mellem 5
og 8 år. Ved fængsel i 8 år eller derover eller
ved forvaring efter straffelovens § 70 forudsættes
forbuddene som udgangspunkt fastsat til mellem 7 og 10 år.
Det gælder, uanset om et opholdsforbud og et kontaktforbud
gives sammen, eller om der alene gives et opholdsforbud eller et
kontaktforbud.
Det bemærkes i tilknytning hertil, at den
omstændighed, at der ved dommen gives et opholdsforbud og et
kontaktforbud, ikke skal indgå som en formildende
omstændighed i forbindelse med fastsættelse af straffen
for den overtrædelse af straffelovens § 101 a,
§§ 114-114 j, § 136, stk. 1, for så vidt
angår tilskyndelse til en af de i straffelovens 12. eller 13.
kapitel omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2, eller §
136, stk. 3, for så vidt angår billigelse af handlinger
omfattet af §§ 114-114 j, som forbuddene idømmes
på baggrund af.
Fastsættelsen af længden af forbuddene vil i
øvrigt bero på domstolenes konkrete vurdering i det
enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og
det ovenfor anførte vil - inden for den fastsatte varighed
på 1 til 10 år - kunne fraviges i op- eller
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende
o?m?s?t?æ?n?d?i?g?h?e?d?e?r, jf. herved de almindelige regler
om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
En person, der er idømt et opholdsforbud og et
kontaktforbud, kan ved en senere dom idømmes et yderligere
forbud, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Et sådant
yderligere forbud får ligeledes virkning fra endelig dom, og
der er ikke noget til hinder for, at der er et geografisk,
personmæssigt og/eller tidsmæssigt overlap mellem flere
idømte forbud.
Det følger af den foreslåede § 79 b, stk. 5,
2. pkt., at ved udståelse af
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter forlænges et opholdsforbud
og et kontaktforbud tilsvarende.
Ordningen indebærer, at forbuddene forlænges i tid i
den periode, hvor den dømte udstår den
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter, som blev idømt sammen med
forbuddene, samt forlænges i tid med den periode, hvor den
dømte udstår øvrige fængselsstraffe eller
andre strafferetlige retsfølger af frihedsberøvende
karakter, når udståelsen finder sted, mens forbuddene
har virkning. Det bemærkes, at et opholdsforbud ikke er til
hinder for, at frihedsberøvelsen sker i et område, der
er omfattet af opholdsforbuddet.
Forbuddene forlænges således, når den
pågældende udstår fængselsstraf eller
forvaring i fængsel eller arresthus. Tilsvarende
forlænges forbuddene, hvis den pågældende efter
reglerne i bekendtgørelse nr. 182 af 26. februar 2019 om
udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller
forvaring i kriminalforsorgens institutioner
(udgangsbekendtgørelsen) udstår fængselsstraf
under udstationering fra fængsel eller arresthus. Herudover
forlænges forbuddene, hvis den
p?å?g?æ?l?d?e?n?d?e udstår straf i
kriminalforsorgens pensioner eller institutioner mv. uden for
kriminalforsorgen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78, eller
udstår straf på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol (fodlænkeafsoning), jf.
straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a. Desuden forlænges
straffen for personer, der er frihedsberøvet i medfør
af s?t?r?a?f?f?e?l?o?v?e?n?s §§ 68 og 69
(foranstaltningsdomme).
Perioden regnes fra begyndelsen af afsoningen mv. til
l?ø?s?l?a?d?e?l?s?e?n eller udskrivningen, hvorved
forstås første løsladelse eller udskrivning fra
den pågældende straf, herunder
prøveløsladelse og prøveudskrivning, samt
benådning fra straffen eller anden strafferetlig
retsfølge.
Forbuddene forlænges ligeledes i tid, hvis der
træffes bestemmelse om genindsættelse efter eventuel
prøveløsladelse eller prøveudskrivning eller
efter betinget benådning.
Hvis den dømte varetægtsfængsles i
forbindelse med en straffesag, der ligger efter den dom, hvorved
forbuddene er givet, vil forbuddene også skulle
forlænges med denne frihedsberøvelse, medmindre den
pågældende frifindes eller ikke idømmes
ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge
af frihedsberøvende karakter. I sidstnævnte
tilfælde vil der således ikke være tale om
udståelse af fængselsstraf mv. Forbuddene
forlænges ligeledes ikke ved varetægtsfængsling
eller undergivelse af foranstaltning, der træder i stedet
herfor, hvis sådan frihedsberøvelse ligger forud for
den dom, hvorved forbuddene er givet.
Hvis en person eksempelvis idømmes en ubetinget
frihedsstraf på 4 år og samtidig gives et opholdsforbud
og et kontaktforbud i 6 år, vil forbuddene, der finder
anvendelse fra endelig dom, skulle forlænges med 3 år,
hvis den pågældende prøveløslades efter 3
års afsoning. Dette gælder, uanset om den
pågældende har været på udgang under sin
afsoning, og forbuddene har haft virkning under denne udgang. Har
den dømte efter sin løsladelse på baggrund af
ny kriminalitet været frihedsberøvet i samlet 2
år, herunder varetægtsfængslet i 3 måneder,
forlænges forbuddene med yderligere 2 år. Dette
indebærer samlet set, at forbuddene forlænges med 5
år og dermed udløber 11 år efter endelig dom.
Har den pågældende i forbindelse med den første
dom været varetægtsfængslet 1 år forud for
dommen, forlænges forbuddene kun med 4 år, når de
øvrige nævnte omstændigheder ligeledes
lægges til grund.
Det foreslås i § 79 b, stk. 6,
1. pkt., at politiet fører tilsyn med dømtes
overholdelse af forbud efter bestemmelsens stk. 1.
Formålet med tilsynet er at sikre, at den dømte
overholder meddelte forbud efter den foreslåede § 79 b,
stk. 1. Tilsynets nærmere udførelse vil derfor
afhænge af, om den dømte er meddelt et opholdsforbud
efter stk. 1, jf. stk. 2, og/eller et kontaktforbud efter stk. 1,
jf. stk. 3, jf. nærmere nedenfor.
Tilsynet skal omfatte den samme tidsmæssige periode som
forbuddene. Tilsynet vil dermed både omfatte perioden, hvor
den dømte afsoner sin straf, en eventuel prøvetid og
perioden efter endelig løsladelse af den dømte.
Tilsynet vil navnlig være relevant under
prøveløsladelse og efter endelig løsladelse af
den dømte. Det kan dog ikke udelukkes, at der også i
forbindelse med selve afsoningen vil kunne være anledning til
at gennemføre tilsyn med den dømte. Det vil f.eks.
kunne være relevant i forbindelse med, at den dømte
meddeles tilladelse til udgang af flere dages varighed uden tilsyn
fra kriminalforsorgen. Det forudsættes, at kriminalforsorgen
underretter politiet i alle tilfælde, hvor den dømte,
der er meddelt et forbud efter den foreslåede § 79 b,
stk. 1, meddeles udgang, med henblik på at politiet kan
vurdere, om der er anledning til at gennemføre tilsyn med
den dømte under udgangen. Det forudsættes endvidere,
at videregivelsen sker i overensstemmelse med de almindelige regler
i lov nr. 410 af 27. april 2017 om retshåndhævende
myndigheders behandling af personoplysninger
(retshåndhævelsesloven) med senere ændringer, jf.
nærmere pkt. 4. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det bemærkes, at det vil afhænge af en konkret
vurdering, om - og i givet fald i hvilken udstrækning -
politiets adgang til at føre tilsyn bør udnyttes. En
række forskelligartede hensyn af efterforskningsmæssig
karakter vil således kunne tale imod, at politiet foretager
et tilsyn. Eksempelvis vil den dømte kunne færdes i
miljøer, hvor det ud fra en konkret vurdering findes mest
hensigtsmæssigt i en periode at undlade at føre tilsyn
med den pågældendes overholdelse af et meddelt
opholdsforbud og/eller kontaktforbud. Det forudsættes derfor,
at politiets tilsyn med meddelte forbud afklares og
tilrettelægges i samråd med PET.
I tilfælde, hvor den dømte er meddelt et
opholdsforbud efter stk. 1, jf. stk. 2, forudsættes det, at
politiets tilsyn vil kunne gennemføres som led i politiets
almindelige o?p?g?a?v?e?v?a?r?e?t?a?g?e?l?s?e, herunder politiets
almindelige patruljeringsopgaver. Politiet vil ikke som led i
gennemførelsen af tilsyn med et opholdsforbud kunne foretage
de i § 79 b, stk. 6, 2. pkt., nævnte indgreb uden
retskendelse, jf. nærmere nedenfor.
Efter den foreslåede § 79 b, stk. 6, 2. pkt., vil politiet som led i
gennemførelsen af tilsyn med et meddelt kontaktforbud efter
stk. 1, jf. stk. 3, uden retskendelse kunne skaffe sig adgang til
den dømtes bolig og andre lokaliteter, som den dømte
råder over, og foretage undersøgelser heraf. Politiet
kan endvidere uden retskendelse foretage undersøgelser af
breve og andre papirer og genstande, herunder computere, telefoner
og andet IT-udstyr, som den dømte råder over, og om
nødvendigt medtage disse med henblik på
undersøgelse af deres indhold.
I tilfælde, hvor den dømte er meddelt et
kontaktforbud efter stk. 1, jf. stk. 3, forudsættes tilsynet
således at kunne gennemføres ved, at politiet uanmeldt
og på vilkårlige tidspunkter opsøger den
dømte i dennes bolig eller andre steder, hvor politiet
måtte få kendskab til, at den dømte opholder
sig, med henblik på at undersøge om den dømte i
strid med det meddelte kontaktforbud søger at kontakte
personer, der er dømt for overtrædelse af
straffelovens § 101 a, §§ 114-114 j, § 136,
stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til en af de i
straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, §
136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for så vidt
angår billigelse af handlinger omfattet af §§
114-114 j.
Det forudsættes i den forbindelse, at politiet
undersøger indholdet af den dømtes computere,
telefoner og andet IT-udstyr med henblik på at
undersøge den dømtes korrespondance, telefonhistorik
og internetadfærd mv. Med henblik herpå vil politiet
have adgang til uden retskendelse at medtage den dømtes
computere, telefoner og andet IT-udstyr, hvis dette er
nødvendigt for at undersøge indholdet heraf.
Hvis den dømte ikke frivilligt vil lukke politiet ind med
henblik på, at politiet kan undersøge den
dømtes bolig og andre lokaliteter, som den dømte
råder over, kan politiet skaffe sig adgang med tvang, hvis
det er nødvendigt for at gennemføre tilsynet.
Politiet kan ligeledes åbne aflåste skabe og skuffer,
hvis det er nødvendigt for at gennemføre tilsynet med
kontaktforbuddets overholdelse. Herudover vil poltiet f.eks. kunne
undersøge den dømtes bil, hvis det vurderes
nødvendigt for at gennemføre tilsynet. Politiet kan
derimod ikke ved tvang skaffe sig adgang til steder, som den
dømte ikke råder over, uanset at politiet måtte
få kendskab til, at den dømte opholder sig på
lokaliteten.
Formålet med politiets tilsyn er at sikre muligheden for
en effektiv kontrol med, at den dømte overholder det
meddelte kontaktforbud og dermed at forhindre, at den dømte
f?a?s?t?h?o?l?d?e?s eller falder tilbage i et radikaliseret
miljø eller radikaliserer andre personer. Tilsynet er herved
af forebyggende og kontrollerende karakter, og de indgreb, som
foretages som led i tilsynets gennemførelse, har derfor ikke
karakter af straffeprocessuelle indgreb.
Politiets gennemførelse af tilsyn med et meddelt
kontaktforbud vil derimod være omfattet af lov om
retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter (retssikkerhedsloven), jf. § 1 i
lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019. Dette
indebærer, at retssikkerhedslovens bestemmelser om
forvaltningens gennemførelse af tvangsindgreb uden for
strafferetsplejen skal iagttages i forbindelse med
gennemførelsen af tilsynet.
Det følger i den forbindelse navnlig af
r?e?t?s?s?i?k?k?e?r?h?e?d?s?l?o?v?e?n?s § 9, stk. 1, at hvis
den dømte i forbindelse med tilsynet med rimelig grund
mistænkes for at have begået et strafbart forhold, kan
tvangsindgreb over for den dømte med henblik på at
tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken
omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven
om strafferetsplejen. En rimelig begrundet mistanke vil f.eks.
kunne foreligge, hvis politiet forud for eller i forbindelse med
gennemførelsen af tilsynet bliver bekendt med oplysninger
på den dømtes computer, telefon eller a?n?d?e?t
IT-udstyr, der baseret på indhold og kontekst indikerer, at
den pågældende har haft korrespondance med en eller
flere personer omfattet af kontaktforbuddet.
Politiet vil i en sådan situation som udgangspunkt skulle
indhente en retskendelse for at kunne foretage eksempelvis en
ransagning af den dømtes computer, telefon eller andet
IT-udstyr, medmindre at øjemedet dermed forspildes, jf.
retsplejelovens § 796, stk. 3.
Endvidere vil politiet i en sådan situation som
udgangspunkt skulle indhente en retskendelse for at kunne
beslaglægge genstande, som den dømte råder over,
medmindre at ø?j?e?m?e?d?e?t hermed ville forspildes, jf.
r?e?t?s?p?l?e?j?e?l?o?v?e?n?s § 806, stk. 2 og 4. I
sådanne tilfælde skal politiet snarest muligt og senest
inden 24 timer forelægge sagen for retten, der ved kendelse
afgør, om beslaglæggelsen kan godkendes, jf.
r?e?t?s?p?l?e?j?e?l?o?v?e?n?s § 806, stk. 4. Dette
gælder dog ikke, såfremt den dømte meddeler
skriftligt samtykke til beslaglæggelsen, jf. bestemmelsens
stk. 9.
Efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 1, er det
udgangspunktet, at der - forud for gennemførelsen af en
beslutning om iværksættelse af et tvangsindgreb efter
retssikkerhedsloven - skal ske underretning af parten om
beslutningen.
Dette udgangspunkt kan dog fraviges helt eller delvis, hvis
eksempelvis øjemedet med tvangsindgrebets
gennemførelse ville forspildes, såfremt
forudgående underretning skulle gives, jf.
retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1. I sådanne
tilfælde skal beslutningen om iværksættelse af
t?v?a?n?g?s?i?n?d?g?r?e?b?e?t, herunder begrundelsen for
fravigelsen af underretningen og tid og sted for indgrebet,
meddeles parten skriftligt samtidig med gennemførelsen af
indgrebet, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 6.
Finder myndigheden under gennemførelsen af et
tvangsindgreb, at den, som indgrebet er rettet imod, har tilsidesat
regler i lovgivningen mv., skal myndigheden udfærdige en
rapport om udførelsen af indgrebet, jf. retssikkerhedslovens
§ 8, stk. 1. Herudover skal myndigheden udfærdige og
udlevere en rapport om udførelsen af indgrebet, hvis parten
fremsætter begæring herom, jf. bestemmelsens stk.
2.
Det foreslåede tilsyn med et meddelt kontaktforbud efter
den foreslåede § 79 b, stk. 6, 2. pkt., vil som
udgangspunkt skulle foretages af politiet uden forudgående
underretning af den dømte, idet øjemedet med tilsynet
ellers ville forspildes. Politiets gennemførelse af tilsynet
vil derfor skulle iagttage retssikkerhedslovens regler om
tvangsindgreb uden forudgående underretning. Dette
indebærer bl.a., at politiet samtidig med tilsynets
gennemførelse vil skulle give den dømte en skriftlig
meddelelse som nævnt i retssikkerhedslovens § 5, stk. 6,
jf. ovenfor.
Tilsynet efter den foreslåede § 79 b, stk. 6, skal
udføres så skånsomt, som omstændighederne
tillader, og gennemførelsen af tilsynet skal stå i
rimeligt forhold til tilsynets formål, jf. den
foreslåede § 79 b, stk.
7.
Bestemmelsen er en lovfæstelse af det almindelige
forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, hvorefter der ikke
må vælges mere indgribende foranstaltninger, hvis
mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige, og
tilsynet skal som middel stå i rimeligt forhold til
målet. Princippet vil f.eks. gælde ved politiets
beslutninger om iværksættelse af tvangsindgreb i
forbindelse med tilsynet. Inden politiet således f.eks.
træffer beslutning om ved tvang at skaffe sig adgang til den
dømte bolig med henblik på at foretage en
undersøgelse heraf, skal politiet overveje, om indgrebet kan
erstattes af andre og mindre indgribende kontrolmåder.
Dette indebærer eksempelvis, at politiet ved
gennemførelsen af tilsynet med et meddelt kontaktforbud
alene må foretage undersøgelse af den dømtes
bolig og andre lokaliteter, som den dømte råder over,
hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er
tilstrækkelige. Tilsvarende må politiet alene foretage
undersøgelse af breve og andre papirer og genstande,
herunder computere, telefoner og andet IT-udstyr, som den
dømte råder over, hvis mindre indgribende
foranstaltninger ikke er tilstrækkelige.
Herudover vil indgrebet konkret skulle stå i et rimeligt
forhold til formålet med indgrebet.
Efter den foreslåede § 79 b, stk. 8, 1. pkt., kan politiet videregive
oplysninger til den dømte om, at en person er dømt
for en eller flere af de overtrædelser, der er nævnt i
stk. 1 (straffelovens § 101 a, §§ 114-114 j, §
136, stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til en af
de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser,
§ 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for så vidt
angår billigelse af handlinger omfattet af §§
114-114 j).
Der tilvejebringes herved hjemmel til, at politiet kan
videregive identitetsoplysninger på personer, der er
dømt for overtrædelse af en eller flere af de i den
foreslåede § 79 b, stk. 1, nævnte bestemmelser.
Politiet vil som udgangspunkt kunne videregive oplysninger om andre
dømtes navn og andre dømtes billede mv. Oplysninger
om, hvilken af de konkrete terrorbestemmelser i straffeloven, den
pågældende er domfældt for, vil derimod ikke
kunne videregives. Disse oplysninger vil ikke i sig selv have
betydning for håndhævelsen af kontaktforbuddet, der vil
være overtrådt, uanset hvilken af de omfattede
bestemmelser, som den pågældende er domfældt
for.
Efter den foreslåede § 79 b, stk. 8, 2. pkt., må videregivelse kun ske i det
omfang, det er nødvendigt for at håndhæve et
meddelt kontaktforbud efter stk. 1, jf. stk. 3. Politiet vil
s?å?l?e?d?e?s i det enkelte tilfælde skulle vurdere, om
det af hensyn til håndhævelsen af et kontaktforbud
konkret er nødvendigt at videregive de
pågældende oplysninger.
Som eksempler på tilfælde, hvor politiet vil kunne
videregive sådanne oplysninger, kan nævnes hensynet til
at bringe den dømte i ond tro om, at den
pågældende har søgt at kontakte en person
omfattet af kontaktforbuddet. Hvis politiet således som led i
gennemførelsen af et tilsyn med et meddelt kontaktforbud
bliver bekendt med, at den dømte har kontakt med en person
omfattet af forbuddet, vil politiet kunne give den dømte
oplysninger herom med henblik på fremover at kunne
håndhæve forbuddet effektivt. Det bemærkes, at
den dømte herefter som udgangspunkt må antages at have
forsæt til en overtrædelse af kontaktforbuddet, hvis
kontakten ikke bringes til ophør.
Politiets behandling af oplysningerne vil indebære en
behandling af personoplysninger, der vil skulle ske i
overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen. Den
dømtes behandling af oplysningerne vil som udgangspunkt
falde uden for databeskyttelseslovgivningens
anvendelsesområde, jf. databeskyttelsesforordningens artikel
2, stk. 2, litra c. jf. pkt. 4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i § 79 b, stk.
9, 1. pkt., at den dømte
har tavshedspligt med hensyn til de i stk. 8 nævnte
identitetsoplysninger.
Straffelovens §§ 152 og 152 c-f finder i den
forbindelse anvendelse, hvilket indebærer, at den
dømte ved enhver uberettiget videregivelse eller udnyttelse
af oplysningerne kan straffes med bøde eller fængsel
indtil 6 måneder, jf. den foreslåede § 79 b, stk.
9, 2. pkt. Sker videregivelsen eller
udnyttelsen med forsæt til at skaffe sig eller andre
uberettiget vinding, eller foreligger der i øvrigt
særligt skærpende omstændigheder, kan straffen
dog stige indtil 2 år, jf. s?t?r?a?f?f?e?l?o?v?e?n?s §
152, stk. 2.
De nærmere regler om gennemførelse af tilsynet
fastsættes af justitsministeren, jf. nærmere om den
foreslåede § 79 b, stk. 11, nedenfor.
Efter den foreslåede § 79 b, stk. 10, 1. pkt., kan den dømte 3
år efter løsladelsen eller udskrivningen forlange, at
anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om
opretholdelse af et opholdsforbud og et kontaktforbud for retten.
Ved "l?ø?s?l?a?d?e?l?s?e?n" eller "udskrivningen"
forstås første løsladelse eller udskrivning,
herunder prøveløsladelse og prøveudskrivning,
samt benådning fra den straf eller anden strafferetlig
retsfølge, som den pågældende blev idømt
samtidig med forbuddene.
Når særlige omstændigheder taler for det, kan
j?u?s?t?i?t?s?m?i?n?i?s?t?e?r?e?n dog tillade, at indbringelse for
retten sker tidligere, jf. den foreslåede § 79 b, stk.
10, 2. pkt. Som eksempel kan
nævnes tilfælde, hvor det oprindelige grundlag for et
opholdsforbud helt åbenlyst ikke længere er til
stede.
Indbringelse sker for byretten i den retskreds, som har
pådømt sagen i første instans, eller byretten i
den retskreds, hvor den dømte bor eller opholder sig, jf.
den foreslåede § 79 b, stk. 10, 3.
pkt., der henviser til straffelovens § 59, stk. 2.
Byrettens afgørelse træffes ved kendelse, jf.
bestemmelsens foreslåede 4. pkt.
Domsmænd medvirker ikke.
Byrettens afgørelse kan gå ud på, at
opholdsforbuddet og kontaktforbuddet opretholdes uændret, at
opholdsforbuddet indskrænkes geografisk eller
tidsmæssigt, at kontaktforbuddet indskrænkes
tidsmæssigt, eller at et eller begge forbud ophæves.
Forbuddene kan derimod ikke u?d?v?i?d?e?s.
Såfremt afgørelsen går ud på, at
forbuddene helt eller delvis opretholdes, kan
spørgsmålet 2 år efter afgørelsen
i?n?d?b?r?i?n?g?e?s for retten på ny, jf. den
foreslåede § 79 b, stk. 10, 5.
pkt.
Ved vurderingen af, om forbuddene bør ophæves, vil
der navnlig skulle lægges vægt på, om den
dømte har forladt det radikaliserede miljø og i
øvrigt ikke har radikaliseret andre personer eller
begået ny terrorrelateret kriminalitet. Såfremt
forbuddene ophæves bortfalder politiets tilsyn med
dømtes overholdelse af forbuddene ligeledes.
Byrettens kendelse kan efter retsplejelovens § 968
kæres til landsretten. Både den dømte og
anklagemyndigheden kan kære. Kærefristen er 14 dage,
jf. retsplejelovens § 969, stk. 1. Kære har ikke
opsættende virkning, medmindre det modsatte bestemmes af
byretten eller landsretten, jf. bestemmelsens stk. 2. Landsrettens
afgørelse i kæresagen kan kun kæres til
Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf.
retsplejelovens § 973.
Det foreslås med § 79 b, stk.
11, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om administrationen af forbudsordningen.
Det forudsættes, at der i medfør af den
foreslåede § 79 b, stk. 11, nr.
1, vil blive fastsat regler om tilladelser efter
bestemmelsens stk. 4, herunder om indgivelse af ansøgning,
vilkår for tilladelser og tilbagekaldelse af tilladelser. Der
vil således i bekendtgørelse blive fastsat
nærmere regler om ansøgningsprocedure og udstedelse af
tilladelse til henholdsvis færden og ophold i et område
omfattet af et opholdsforbud samt til kontakt med personer omfattet
af et kontaktforbud. Endvidere vil der blive fastsat nærmere
regler om stedlig kompetence til at træffe afgørelse
efter stk. 4, fastsættelse af vilkår og om
tilbagekaldelse af tilladelser.
Der vil endvidere i bekendtgørelsen kunne
fastsættes regler om politiets mulighed for at ændre
eller tilbagekalde en meddelt tilladelse, hvis
forudsætningerne for en tilladelse ændrer sig, herunder
den dømtes personlige forhold, hvis en tilladelse eller
vilkårene herfor ikke overholdes, samt hvis oplysninger om
den dømtes forhold giver bestemte grunde til at antage, at
den pågældende vil misbruge den meddelte
tilladelse.
Endvidere forudsættes det, at der i medfør af den
foreslåede § 79 b, stk. 11, nr.
2, vil blive fastsat regler om gennemførelse af
tilsyn som nævnt i bestemmelsens stk. 6.
Det bemærkes, at i tilfælde, hvor den dømte
er meddelt et opholdsforbud efter bestemmelsens stk. 1, jf. stk. 2,
forudsættes det som nævnt ovenfor, at politiets tilsyn
gennemføres som led i politiets almindelige
opgavevaretagelse, h?e?r?u?n?d?e?r politiets almindelige
patruljeringsopgaver.
Det bemærkes endvidere, at i tilfælde, hvor politiet
fører tilsyn med et meddelt kontaktforbud efter
bestemmelsens stk. 1, jf. stk. 3, vil tilsynet kunne
indebære, at politiet medtager den dømtes computere,
telefoner og andet IT-udstyr med henblik på datasikring og
efterfølgende analyse mv., jf. nærmere ovenfor.
Tilsynet vil derved kunne strække sig over en længere
periode til ulempe for den dømte.
Det forudsættes, at politiets udførelse af det
foreslåede tilsyn i kriminalforsorgens tilsynsperiode
koordineres med kriminalforsorgen. Endvidere forudsættes det,
at politiets tilsyn med meddelte forbud afklares og
tilrettelægges i samråd med PET, jf. nærmere
ovenfor.
Ligeledes forudsættes det, at der i medfør af den
foreslåede § 79 b, stk. 11, nr.
3, vil blive fastsat regler om adgang til at klage over
politiets dispositioner i forbindelse med politiets tilsyn som
nævnt i bestemmelsens stk. 6. Der vil herved blive fastsat
regler om, at politiets dispositioner i forbindelse med tilsynet
kan påklages til politidirektøren i den
p?å?g?æ?l?d?e?n?d?e politikreds, og at
politidirektørens afgørelser i klagesager kan
påklages til rigspolitichefen, jf. retsplejelo?vens
§ 109, stk. 1. Rigspolitichefens afgørelser vil ikke
kunne påklages til justitsministeren, jf. retsplejelovens
§ 109, stk. 2.
Det bemærkes, at såfremt klagen vedrører
politiets adfærd i tjenesten eller et strafbart forhold
begået af politiet, vil kl?a?g?e?n efter de almindelige
regler i retsplejelovens kapitel 93 b skulle indgives til Den
Uafhængige Politiklagemyndighed, der undersøger og
træffer afgørelse i sådanne sager.
Det forudsættes desuden, at der i medfør af den
foreslåede § 79 b, stk. 11, nr.
4, - og inden for rammerne af de eksister?ende
databeskyttelsesretlige regler - vil blive fastsat regler om
politiets videregivelse af oplysninger efter den foreslåede
§ 79 b, stk. 8.
Herudover forudsættes det, at der i medfør af den
foreslåede § 79 b, stk. 11, nr.
5, vil blive fastsat regler om den dømtes
tavshedspligt, opbevaring og behandling af de modtagne oplysninger
efter stk. 8. Der vil i den forbindelse kunne fastsættes
straf af bøde for overtrædelse af sådanne
regler, der er fastsat i medfør af den foreslåede
bestemmelse, jf. den foreslåede § 79 b, stk. 11, nr. 6.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter straffelovens § 101 a, stk. 1, 1. pkt., straffes den,
der har dansk indfødsret eller bopæl i den danske
stat, og som under en væbnet konflikt, i hvilken den danske
stat er part, er tilsluttet en væbnet styrke for en part, som
kæmper mod den danske stat, med fængsel indtil 10
år. Under særligt skærpende omstændigheder
kan straffen stige til fængsel indtil på livstid, jf.
bestemmelsens stk. 1, 2. pkt.
Det følger endvidere af straffelovens § 101 a, stk.
2, 1. pkt., at den, der hverver en person med dansk
indfødsret eller bopæl i den danske stat til en
fjendtlig væbnet styrke, eller som offentligt tilskynder en
sådan person til at tilslutte sig fjendtlige styrker i
sådanne konflikter, straffes med fængsel indtil 10
år. Under særligt skærpende omstændigheder
kan straffen stige til fængsel indtil 16 år, jf.
bestemmelsens stk. 2, 2. pkt.
Det foreslås, at forhøje strafferammerne i
straffelovens § 101 a, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2, 1. pkt., fra
fængsel indtil 10 år til fængsel indtil 12
år.
Det forudsættes samtidig, at straffen for
overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1,
forhøjes til det dobbelte i forhold til den straf, der
hidtil ville være fastsat af domstolene. Det indebærer,
at f.eks. overtrædelser af straffelovens § 101 a, stk.
1, 1. pkt., der i dag må formodes at ville have et
strafniveau på 3-5 års fængsel, fremover som
udgangspunkt vil skulle straffes med omkring 6-10 års
fængsel, jf. pkt. 2.2.1.1.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det forudsættes endvidere, at straffen for
overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 2,
forhøjes med omkring det halve i forhold til den straf, der
hidtil ville være udmålt af d?o?m?s?t?o?l?e?n?e, hvis
bestemmelsen havde været anvendt i praksis.
Særligt for så vidt angår personer, der
før lovens i?k?r?a?f?t?t?r?æ?d?e?n har tilsluttet sig
en fjendtlig, væbnet styrke, som k?æ?m?p?e?r mod den
danske stat, og som fortsat opretholder sin tilslutning efter
lovens ikrafttræden, bemærkes det, at
strafskærpelsen alene vil finde anvendelse i forhold til den
del af tilslutningen, der finder sted efter lovens
ikrafttræden. Strafskærpelsen vil således ikke
have virkning for den del af tilslutningen, der har fundet sted
før lovens ikrafttræden, jf. herved EMRK artikel 7,
der indeholder et forbud mod, at straf pålægges eller
skærpes med tilbagevirkende kraft.
Som eksempel på en sådan situation kan nævnes
det tilfælde, at en person har tilsluttet sig en fjendtlig,
væbnet styrke, som kæmper mod den danske stat, og
herefter har opretholdt sin tilslutning både fire
måneder før og fire måneder efter lovens
ikrafttræden. Dette indebærer, at den del af
t?i?l?s?l?u?t?n?i?n?g?e?n, der har fundet sted før lovens
ikrafttræden, skal straffes med som udgangspunkt 3-5
års fængsel, der må formodes at være
strafniveauet efter den hidtil gældende strafferamme, og at
den del af tilslutningen, der har fundet sted efter lovens
ikrafttræden, skal straffes med som udgangspunkt 6-10
års fængsel efter den forhøjede
strafferamme.
Det skærpede strafniveau på som udgangspunkt 6-10
års fængsel for overtrædelsen efter lovens
ikrafttræden vil herved i praksis absorbere straffen på
som udgangspunkt 3-5 års fængsel for den
overtrædelse af bestemmelsen, der blev begået inden
lovens ikrafttræden. Straffen vil således også i
sådanne situationer som udgangspunkt skulle fastsættes
til fængsel i 6-10 år.
Strafudmålingen vil bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Det
angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder.
Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den
gældende retstilstand. Lovforslaget ændrer
således ikke på bestemmelsens anvendelsesområde,
strafbetingelser eller de forhold, der i almindelighed vil kunne
anses som skærpende eller f?o?r?m?i?l?d?e?n?d?e
omstændigheder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 3, 4 og 5
Det fremgår af straffelovens § 114, stk. 1, at for
terrorisme straffes med fængsel indtil på livstid den,
som med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig
grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske
offentlige myndigheder eller en international organisation til at
foretage eller undlade at foretage en handling eller at
destabilisere eller ødelægge et lands eller en
international organisations grundlæggende politiske,
forfatningsmæssige, økonomiske eller
samfundsmæssige strukturer begår en eller flere af de i
nr. 1-8 nævnte handlinger, når handlingen i kraft af
sin karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan
tilføje et land eller en international organisation alvorlig
skade.
På samme måde straffes den, som med det i stk. 1
nævnte forsæt transporterer våben eller
eksplosivstoffer, jf. straffelovens § 114, stk. 2. Endvidere
straffes på samme måde den, som med det i stk. 1
nævnte forsæt truer med at begå en af de i stk. 1
og 2 nævnte handlinger, jf. bestemmelsens stk. 3.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 3, at
ændre »følgende handlinger« til »de
følgende handlinger« i straffelovens § 114, stk. 1. Endvidere foreslås
det at ændre »som« til »der« i
straffelovens § 114, stk. 2, og at
ændre »der« til »som« i lovens § 114, stk. 3, jf. henholdsvis
lovforslagets § 1, nr. 4 og nr. 5.
Der er alene tale om sproglige ændringer af lovteksten,
som har til formål at give mulighed for i
bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om
strafniveauet efter s?t?r?a?f?f?e?l?o?v?e?n?s § 114, stk.
1-3.
Med ændringen er det forudsat, at straffen for
overtrædelse af bestemmelsen generelt forhøjes med
omkring det halve i forhold til den straf, der hidtil har
været fastsat af domstole?ne, jf. dog straffelovens
§ 33, stk. 1, hvorefter fængsel ikke idømmes
på tid over 16 år.
Det indebærer for så vidt angår
overtrædelser af s?t?r?a?f?f?e?l?o?v?e?n?s § 114, stk.
1, at forsøg på terrorisme ved bombesprængning
og manddrab, der i dag som udgangspunkt straffes med 12 års
fængsel, fremover som udgangspunkt vil skulle straffes med 16
års fængsel. Forsøg på overtrædelse
af straffelovens § 114, stk. 1, der i dag bliver afgjort med
straffe i niveauet 8-12 års fængsel, vil fremover
skulle straffes med omkring 12-16 års fængsel.
Den foreslåede ændring indebærer tilsvarende,
at forsøg på overtrædelser af straffelovens
§ 114, stk. 2, fremover som udgangspunkt vil skulle straffes
med 12-16 års fængsel, idet Rigsadvokaten vurderer, at
det nuværende strafniveau må formodes at være
8-12 års fængsel.
Endelig indebærer forslaget, at overtrædelser af
s?t?r?a?f?f?e?l?o?v?e?n?s § 114, stk. 3, der i dag som
udgangspunkt straffes med fængsel i 1-2 år, fremover
som udgangspunkt skal straffes med fængsel fra omkring 1
år og 6 måneder til 3 år. Der henvises om det
gældende strafniveau til pkt. 2.2.1.2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Det
angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder.
Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den
gældende retstilstand. Lovforslaget ændrer
således ikke på bestemmelsens anvendelsesområde,
strafbetingelser eller de forhold, der i almindelighed vil kunne
anses som skærpende eller f?o?r?m?i?l?d?e?n?d?e
omstændigheder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det følger af straffelovens § 114 a, 1. pkt., at
begås en af de i nr. 1-7 nævnte handlinger, uden at
forholdet omfattes af straffelovens § 114 (terrorhandlinger),
kan straffen overstige den højeste for
lovovertrædelsen foreskrevne straf med indtil det halve.
Med lovforslaget foreslås at forhøje strafferammen
i straffelovens § 114 a, 1. pkt.,
fra med indtil det halve til indtil det dobbelte.
Forslaget indebærer, at straffen for de handlinger, der er
omfattet af bestemmelsen, kan overstige den højeste for
overtrædelsen foreskrevne straf indtil det dobbelte.
Lovforslaget ændrer ikke på, at hvis den højeste
straf, der er foreskrevet for den pågældende handling,
er mindre end 4 års fængsel, kan straffen dog stige til
fængsel indtil 6 år, jf. bestemmelsens 2. pkt.
Det bemærkes, at den forhøjede sidestrafferamme
ikke har nogen selvstændig betydning, hvis
overtrædelsen kan henføres til bestemmelser med
fængsel indtil på livstid som strafmaksimum, jf. f.eks.
straffelovens §§ 180 og 237.
Det forudsættes samtidig, at straffen for
overtrædelse af straffelovens § 114 a, 1. pkt.,
forhøjes med omkring det halve i forhold til den straf, der
hidtil ville være udmålt af domstolene, hvis
bestemmelsen havde været anvendt i praksis.
Strafudmålingen vil bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den
gældende retstilstand. Lovforslaget ændrer
således ikke på bestemmelsens anvendelsesområde,
strafbetingelser eller de forhold, der i almindelighed vil kunne
anses som skærpende eller f?o?r?m?i?l?d?e?n?d?e
omstændigheder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Det følger af straffelovens § 114 b, at med
fængsel indtil 10 år straffes den, som (nr. 1) direkte
eller indirekte yder økonomisk støtte til, (nr. 2)
direkte eller indirekte tilvejebringer eller indsamler midler til
eller (nr. 3) direkte eller indirekte stiller penge, andre
formuegoder eller finansielle eller andre lignende ydelser til
rådighed for en person, en gruppe eller en sammenslutning,
der begår eller har til hensigt at begå handlinger
omfattet af straffelovens §§ 114 eller 114 a.
Det foreslås i straffelovens §
114 b at forhøje strafferammen fra fængsel
indtil 10 år til fængsel indtil 12 år.
Det forudsættes samtidig, at straffen for
overtrædelse af bestemmelsen forhøjes med omkring det
halve i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat
af domstolene. Det indebærer, at overtrædelser af
straffelovens § 114 b, der i dag som udgangspunkt vil blive
afgjort med straffe i niveauet på omkring 4-6 års
fængsel, fremover som udgangspunkt vil skulle straffes med
6-9 års fængsel, jf. pkt. 2.2.1.4.3 i
l?o?v?f?o?r?s?l?a?g?e?t?s almindelige bemærkninger.
Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Det
angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder.
Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den
gældende retstilstand. Lovforslaget ændrer
således ikke på bestemmelsens anvendelsesområde,
strafbetingelser eller de forhold, der i almindelighed vil kunne
anses som skærpende eller f?o?r?m?i?l?d?e?n?d?e
omstændigheder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 8, 9 og 10
Efter straffelovens § 114 c, stk. 1, 1. pkt., straffes med
fængsel indtil 10 år den, som hverver en person til at
begå eller fremme handlinger omfattet af straffelovens §
114 eller § 114 a eller til at slutte sig til en gruppe eller
sammenslutning for at fremme, at gruppen eller sammenslutningen
begår handlinger af denne karakter. Under særligt
skærpende omstændigheder kan straffen stige til
fængsel indtil 16 år, jf. bestemmelsens stk. 1, 2.
pkt.
Med fængsel indtil 6 år straffes den, som hverver en
person til at begå eller fremme handlinger omfattet af
straffelovens § 114 b eller til at slutte sig til en gruppe
eller sammenslutning for at fremme, at gruppen eller
sammenslutningen begår handlinger af denne karakter, jf.
straffelovens § 114 c, stk. 2.
Tilsvarende straffes med fængsel indtil 6 år den,
som lader sig hverve til at begå handlinger omfattet af
straffelovens § 114 eller § 114 a, jf. straffelovens
§ 114 c, stk. 3, 1. pkt. Er den pågældende
tilsluttet en væbnet styrke, kan straffen stige til
fængsel indtil 10 år eller under særligt
skærpende omstændigheder til fængsel indtil 16
år, jf. bestemmelsens stk. 3, 2. pkt.
Med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det at
forhøje normalstrafferammerne i straffelovens § 114 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., fra fængsel indtil 10
år til fængsel indtil 12 år. Den skærpede
sidestrafferamme for overtrædelse af straffelovens § 114
c, stk. 1, 2. pkt., under særlig skærpende
omstændigheder foreslås ikke ændret.
Det foreslås endvidere med lovforslagets § 1, nr. 9,
at forhøje normalstrafferammerne i straffelovens § 114
c, stk. 2, og stk.
3, 1. pkt., fra fængsel indtil 6 år til
fængsel indtil 8 år.
Endelig foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 10,
at forhøje den skærpede sidestrafferamme i
bestemmelsens stk. 3, 2. pkt. under særligt skærpende
omstændigheder til fængsel indtil på livstid.
Det forudsættes samtidig, at straffen for
overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 1-3,
generelt forhøjes med omkring det halve i forhold til den
straf, der hidtil har været fastsat af domstolene, herunder
også i forhold til overtrædelser, der falder ind under
den skærpede sidestrafferamme i stk. 1, 2. pkt.
Det indebærer f.eks., at overtrædelser af
straffelovens § 114 c, stk. 3, 1. pkt., der i dag som
udgangspunkt straffes med 4 års fængsel, fremover som
udgangspunkt vil skulle straffes med 6 års fængsel.
Endvidere indebærer det, at overtrædelser af
bestemmelsen, der i praksis ses at være udmålt i
niveauet 3-5 års fængsel, fremover vil skulle
udmåles i niveauet 5 år til 7 år og 6
måneders fængsel, jf. pkt. 2.2.1.5.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Det
angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder.
Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den
gældende retstilstand, herunder hvad der må anses som
særligt skærpende omstændigheder. Lovforslaget
ændrer således ikke på bestemmelsens
anvendelsesområde, strafbetingelser eller de forhold, der i
almindelighed vil kunne anses som skærpende eller formildende
omstændigheder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.5 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 11 og 12
Det fremgår af straffelovens § 114 d, stk. 1, 1.
pkt., at den, som træner, instruerer eller på anden
måde oplærer en person til at begå eller fremme
handlinger omfattet af s?t?r?a?f?f?e?l?o?v?e?n?s § 114 eller
§ 114 a med viden om, at personen har til hensigt at anvende
færdighederne til dette formål, straffes med
fængsel indtil 10 år. Under særligt
skærpende omstændigheder kan straffen stige til
fængsel indtil 16 år, jf. bestemmelsens stk. 1, 2.
pkt.
Efter straffelovens § 114 d, stk. 2, straffes den, som
træner, instruerer eller på anden måde
oplærer en person til at begå eller fremme handlinger
omfattet af straffelovens § 114 b med viden om, at personen
har til hensigt at anvende de tillærte færdigheder til
dette formål, med fængsel indtil 6 år.
Tilsvarende straffes med fængsel indtil 6 år den,
som lader sig træne, instruere eller på anden
måde oplære til at begå handlinger omfattet af
straffelovens § 114 eller § 114 a, jf. straffelovens
§ 114 d, stk. 3.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 11, at
forhøje normalstrafferammen i straffelovens § 114 d, stk. 1, 1. pkt., fra
fængsel indtil 10 år til fængsel indtil 12
år. Den skærpede sidestrafferamme for
overtrædelse af straffelovens § 114 d, stk. 1, 2. pkt.,
under særlig skærpende omstændigheder
foreslås ikke ændret.
Med lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås det desuden
at forhøje strafferammerne i bestemmelsens stk. 2 og 3 fra
fængsel indtil 6 år til fængsel indtil 8
år.
Det forudsættes samtidig, at straffen for
overtrædelse af straffelovens § 114 d, stk. 1-3,
generelt forhøjes med omkring det halve i forhold til den
straf, der hidtil har været fastsat af domstolene, herunder
også i forhold til overtrædelser, der falder ind under
den skærpede sidestrafferamme i stk. 1, 2. pkt.
Det indebærer f.eks., at overtrædelser af
straffelovens § 114 d, stk. 3, der i dag som udgangspunkt
straffes med 3-5 års fængsel, fremover som udgangspunkt
skal straffes med fængsel fra omkring 5 år til 7
år og 6 måneder, jf. pkt. 2.2.1.6.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Det
angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder.
Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den
gældende retstilstand, herunder hvad der må anses som
særligt skærpende omstændigheder. Lovforslaget
ændrer således ikke på bestemmelsens
anvendelsesområde, strafbetingelser eller de forhold, der i
almindelighed vil kunne anses som skærpende eller formildende
omstændigheder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.6 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 13 og 14
Efter straffelovens § 114 e, 1. pkt., straffes den, som i
øvrigt fremmer virksomheden for en person, en gruppe eller
en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at
begå handlinger omfattet af straffelovens §§ 114,
114 a, 114 b, 114 c eller 114 d, med fængsel indtil 6
år. Er den pågældende tilsluttet en væbnet
styrke, kan straffen stige til fængsel indtil 10 år
eller under særligt skærpende omstændigheder til
fængsel indtil 16 år, jf. bestemmelsens stk. 1, 2.
pkt.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr.13, at
forhøje normalstrafferammen i straffelovens § 114 e, 1. pkt., fra fængsel
indtil 6 år til fængsel indtil 8 år.
Endvidere foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 14,
at forhøje den skærpede sidestrafferamme i
bestemmelsens 2. pkt., fra
fængsel indtil 10 år til fængsel indtil 12
år. Det foreslås ikke ændret, at straffen under
særligt skærpende omstændigheder er fængsel
indtil 16 år.
Det forudsættes samtidig, at straffen for
overtrædelse af straffelovens § 114 e, 1. og 2. pkt.,
generelt forhøjes med omkring det halve i forhold til den
straf, der hidtil har været fastsat af domstolene.
Det betyder f.eks., at overtrædelser af straffelovens
§ 114 e, 1. pkt., der i dag som udgangspunkt straffes med 3-4
års fængsel, herefter som udgangspunkt vil skulle
straffes med 5-6 års fængsel, jf. pkt. 2.2.1.7.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Det
angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder.
Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den
gældende retstilstand, herunder hvad der må anses som
særligt skærpende omstændigheder. Lovforslaget
ændrer således ikke på bestemmelsens
anvendelsesområde, strafbetingelser eller de forhold, der i
almindelighed vil kunne anses som skærpende eller formildende
omstændigheder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.7 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 15
Det følger af straffelovens § 114 f, at den, som
uden at forholdet omfattes af straffelovens §§ 114-114 e,
deltager i eller yder væsentlig økonomisk eller anden
væsentlig støtte til korps, gruppe eller
sammenslutning, der har til hensigt ved magtanvendelse at
øve indflydelse på offentlige anliggender eller
fremkalde forstyrrelse af samfundsordenen, straffes med
fængsel indtil 6 år.
Det foreslås at forhøje strafferammen i
straffelovens § 114 f fra
fængsel indtil 6 år til fængsel indtil 8
år.
Det forudsættes samtidig, at straffen for
overtrædelse af bestemmelsen forhøjes med omkring det
halve i forhold til den straf, der hidtil ville være
udmålt af domstolene, hvis bestemmelsen havde været
anvendt i praksis.
Strafudmålingen vil bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den
gældende retstilstand. Lovforslaget ændrer
således ikke på bestemmelsens anvendelsesområde,
strafbetingelser eller de forhold, der i almindelighed vil kunne
anses som skærpende eller f?o?r?m?i?l?d?e?n?d?e
omstændigheder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.8 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 16
Efter straffelovens § 114 g straffes den, som, uden at
f?o?r?h?o?l?d?e?t omfattes af straffelovens §§ 114-114 f,
deltager i ulovlig militær organisation eller gruppe, med
bøde eller fængsel indtil 2 år.
Med lovforslaget foreslås det at ændre strafferammen
i straffelovens § 114 g fra
fængsel indtil 2 år til fængsel indtil 3
år.
Det forudsættes samtidig, at straffen for
overtrædelse af bestemmelsen forhøjes med omkring det
halve i forhold til den straf, der hidtil ville være
udmålt af domstolene, hvis bestemmelsen havde været
anvendt i praksis.
Strafudmålingen vil bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den
gældende retstilstand. Lovforslaget ændrer
således ikke på bestemmelsens anvendelsesområde,
strafbetingelser eller de forhold, der i almindelighed vil kunne
anses som skærpende eller f?o?r?m?i?l?d?e?n?d?e
omstændigheder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.9 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 17
Det følger af straffelovens § 114 h, at med
fængsel indtil 6 år straffes den, der under
skærpende omstændigheder i strid med lovgivningen om
ikke spredning af masseødelæggelsesvåben m.v.
(nr. 1) udfører produkter med dobbelt anvendelse uden
tilladelse, (nr. 2) til brug for myndighedernes afgørelser
om produkter med dobbelt anvendelse giver urigtige eller
vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for
sagens afgørelse eller (nr. 3) handler i strid med
vilkår, der er fastsat i myndighedernes afgørelse om
p?r?o?d?u?k?t?e?r med dobbelt anvendelse.
Det foreslås at forhøje strafferammen i
straffelovens § 114 h fra
fængsel indtil 6 år til fængsel indtil 8
år.
Det forudsættes samtidig, at straffen for
overtrædelse af bestemmelsen forhøjes med omkring det
halve i forhold til den straf, der hidtil ville være
udmålt af domstolene, hvis bestemmelsen havde været
anvendt i praksis.
Strafudmålingen vil bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den
gældende retstilstand. Lovforslaget ændrer
således ikke på bestemmelsens anvendelsesområde,
strafbetingelser eller de forhold, der i almindelighed vil kunne
anses som skærpende eller f?o?r?m?i?l?d?e?n?d?e
omstændigheder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.10 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 18
Det fremgår af straffelovens § 114 i, at den, der fra
en gruppe eller sammenslutning, der begår eller har til
hensigt at begå handlinger omfattet af straffelovens §
114 eller § 114 a, modtager økonomisk støtte i
penge eller andre ydelser til brug for oprettelse eller drift af en
institution eller virksomhed eller til lignende formål her i
landet, straffes med fængsel indtil 6 år.
Det foreslås at forhøje strafferammen i
straffelovens § 114 i fra
fængsel indtil 6 år til fængsel indtil 8
år.
Det forudsættes samtidig, at straffen for
overtrædelse af bestemmelsen forhøjes med omkring det
halve i forhold til den straf, der hidtil ville være
udmålt af domstolene, hvis bestemmelsen havde været
anvendt i praksis.
Strafudmålingen vil bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den
gældende retstilstand. Lovforslaget ændrer
således ikke på bestemmelsens anvendelsesområde,
strafbetingelser eller de forhold, der i almindelighed vil kunne
anses som skærpende eller f?o?r?m?i?l?d?e?n?d?e
omstændigheder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.11 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 19
Efter straffelovens § 114 j, stk. 1, straffes den, der har
dansk indfødsret eller bopæl i den danske stat, og som
uden t?i?l?l?a?d?e?l?s?e indrejser eller opholder sig i visse
konfliktområder som nævnt i stk. 3, med bøde
eller fængsel indtil 6 år. Det følger af §
1, stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 708 af 6. juli
2019 om forbud mod indrejse eller ophold i visse
konfliktområder, at de konfliktområder, som aktuelt er
omfattet af forbuddet, er Dayr Az Zawr-provinsen og Idlib-provinsen
i Syrien. Efter straffelovens § 114 j, stk. 2, gælder
indrejse- og opholdsforbuddet ikke for indrejse og ophold som led i
udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig
tjeneste eller hverv.
Højesterets dom af 27. august 2019 (U2019. 3937 H) og
Københavns Byrets dom af 9. september 2019 i sag SS
2-9844/2019 illustrerer, at straffen for overtrædelse af et
indrejse- og opholdsforbud i medfør af straffelovens §
114 j, stk. 1, i førstegangstilfælde som udgangspunkt
må forventes at være 6 måneders fængsel,
jf. tilkendegivelser i bestemmelsens forarbejder, jf.
Folketingstidende 2015-16, A, L 187 som fremsat, side 21.
Med lovforslaget foreslås det at forhøje
strafferammen i straffelovens § 114 j,
stk. 1, fra fængsel indtil 6 år til
fængsel indtil 8 år.
Det forudsættes samtidig, at straffen for
overtrædelse af bestemmelsen bliver fire gange så
høj i forhold til den straf, der hidtil har været
fastsat af domstolene. Det indebærer, at overtrædelser
af et indrejse- og opholdsforbud i
førstegangstilfælde, der i dag som udgangspunkt
straffes med 6 m?å?n?e?d?e?r?s fængsel, fremover som
udgangspunkt vil skulle straffes med 2 års fængsel, jf.
pkt. 2.2.1.12.4. Dette gælder både for de personer, som
indrejser til og opholder sig i et område omfattet af
forbuddet, ligesom det gælder for de personer, som alene
opholder sig i et område omfattet af forbuddet. Under
formildende omstændigheder - herunder når en person
godtgør at have haft et anerkendelsesværdigt
formål med indrejsen eller opholdet - vil straffen dog
fortsat kunne være bøde.
Den skærpede straf for overtrædelse af et indrejse-
og opholdsforbud efter straffelovens § 114 j, stk. 1, vil
gælde for alle personer, der efter lovens ikrafttræden
enten indrejser til eller opholder sig i et forbudsbelagt
konfliktområde, som er fastsat i medfør af
bestemmelsens stk. 3.
Særligt for så vidt angår personer, der uden
tilladelse er indrejst i et forbudsbelagt konfliktområde
før lovens ikrafttræden og fortsat opholder sig i det
pågældende konfliktområde efter lovens
i?k?r?a?f?t?t?r?æ?d?e?n, bemærkes det, at
strafskærpelsen alene vil finde anvendelse i forhold til den
del af opholdet, der finder sted efter lovens ikrafttræden.
Strafskærpelsen vil således ikke have virkning for
indrejsen og den del af opholdet, der har fundet sted før
lovens ikrafttræden, jf. herved EMRK artikel 7, der
indeholder et forbud mod, at straf pålægges eller
skærpes med tilbagevirkende kraft.
Som eksempel på en sådan situation kan nævnes
det tilfælde, at en person uden tilladelse er indrejst i et
forbudsbelagt konfliktområde og herefter har opholdt sig i
området både fire måneder før og fire
måneder efter lovens ikrafttræden. Det indebærer,
at indrejsen og den del af opholdet, der har fundet sted før
lovens ikrafttræden, skal straffes med som udgangspunkt 6
måneders fængsel efter den hidtil gældende
strafferamme, og den del af opholdet, der har fundet sted efter
lovens ikrafttræden, skal straffes med som udgangspunkt 2
års fængsel efter den forhøjede
strafferamme.
Det skærpede strafniveau på som udgangspunkt 2
års fængsel for overtrædelsen efter lovens
ikrafttræden vil herved i praksis absorbere straffen på
som udgangspunkt 6 måneders fængsel for den
overtrædelse af bestemmelsen, der blev begået inden
lovens ikrafttræden. Straffen vil således også i
sådanne situationer som udgangspunkt skulle fastsættes
til fængsel i 2 år.
Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Det
angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder.
Det bemærkes, at strafskærpelsen vil medføre,
at der vil kunne ske varetægtsfængsling efter
retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1, om
retshåndhævelsesarrest. Det følger således
af retspraksis fra Højesteret, jf. bl.a. dom af 24. marts
2011 i sag 285/2010 (U2011. 1758 H), dom af 18. april 2011 i sag
246/2010 (U2011. 2056 H) og dom af 27. marts 2014 i sag 28/2014
(U2014. 1815 H), at der efter bestemmelsen kan ske
varetægtsfængsling, hvis der foreligger forhold, som
ved endelig dom må forventes at udløse en straf
på mindst 1 års ubetinget fængsel eller anden
strafferetlig retsfølge af tilsvarende indgribende
betydning.
Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den
gældende retstilstand. Lovforslaget ændrer
således ikke på bestemmelsens anvendelsesområde,
hvad der anses som anerkendelsesværdige formål,
strafbetingelser, herunder kravet om forsæt med hensyn til
indrejse og ophold, eller de forhold, der i almindelighed vil kunne
anses som skærpende eller f?o?r?m?i?l?d?e?n?d?e
omstændigheder. Det bemærkes, at strafskærpelsen
således også vil finde anvendelse på personer,
der eksempelvis kæmper mod Islamisk Stat.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.12 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 20
Det fremgår af straffelovens § 124 a, at
overtrædelse af et opholdsforbud for rocker- eller
bandekriminalitet mv. efter lovens § 79 a straffes med
fængsel indtil 2 år.
Det foreslås, at der i straffelovens § 124 a, indsættes en henvisning
til den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 79 b,
stk. 1, hvorefter strafbestemmelsen finder tilsvarende anvendelse
for overtrædelse af et opholdsforbud eller et kontaktforbud
efter § 79 b, stk. 1.
Der er ikke med lovforslaget tilsigtet nogen ændring af,
at normalstraffen som udgangspunkt er 60 dages ubetinget
fængsel i førstegangstilfælde.
Strafudmålingen vil bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Det
angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 21
Det følger af straffelovens § 136, stk. 2, at den,
der offentligt udtrykkeligt billiger en af de i straffelovens 12.
eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, straffes med bøde
eller fængsel indtil 2 år. Straffelovens kapitel 12
omhandler landsforræderi og andre forbrydelser mod statens
sikkerhed (bl.a. § 101 a), mens straffelovens kapitel 13
omhandler forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste
statsmyndigheder, terrorisme m.v. (bl.a. §§ 114-114
j).
Med lovforslaget foreslås det at forhøje
strafferammen i straffelovens § 136, stk.
2, fra fængsel indtil 2 år til fængsel
indtil 3 år.
Det forudsættes samtidig, at straffen for
overtrædelse af bestemmelsen forhøjes med omkring det
halve i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat
af domstolene.
Det er på baggrund af variationen i retspraksis ikke
muligt at angive et bestemt strafniveau for overtrædelse af
s?t?r?a?f?f?e?l?o?v?e?n?s § 136, stk. 2, men det
forudsættes med lovforslaget, at en sag, der i dag af
domstolene afgøres med 5 måneders fængsel, efter
lovændringen skal afgøres med omkring 7-8
måneders fængsel.
Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Det
angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder.
Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den
gældende retstilstand.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.13 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
2
Formålet med lovforslaget er at skærpe kursen over
for fremmedkrigere og andre terrordømte, herunder de
fremmedkrigere der allerede er udrejst, og som fortsat befinder sig
på fri fod i konfliktområderne. Det foreslås
derfor, at lo?ven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Loven vil ikke gælde for Færøerne og
Grønland. Færøerne har således pr. 1.
marts 2010 overtaget lovgivningskompetencen på det
strafferetlige område, mens der for Grønland
gælder en særlig kriminallov.
Loven finder anvendelse på lovovertrædelser, der er
begået efter lovens ikrafttræden, jf. straffelovens
§ 3.
For så vidt angår den tidsmæssige virkning af
de foreslåede strafskærpelser for overtrædelse af
straffelovens § 101 a, stk. 1, og § 114 j, stk. 1,
(lovforslagets § 1, nr. 2 og nr. 19) bemærkes det, at
den skærpede straf vil gælde for alle p?e?r?s?o?n?e?r,
der på tidspunktet for lovens ikrafttræden allerede er
henholdsvis tilsluttet en fjendtlig, væbnet styrke eller
o?p?h?o?l?d?e?r sig i et forbudsbelagt konfliktområde. Der
henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 2 og nr. 19, ovenfor.
Det bemærkes endvidere, at det følger af
straffelovens § 4, stk. 2, at for så vidt intet modsat
er bestemt, indtræder andre retsfølger af en strafbar
handling kun, når dette var hjemlet også ved den ved
handlingens foretagelse gældende lovgivning.
Dette indebærer, at retten alene kan give et forbud efter
den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 79 b, stk.
1 (lovforslagets § 1, nr. 1), såfremt den strafbare
handling, der er til pådømmelse, er begået efter
lovens ikrafttræden. Der vil derfor f.eks. kunne gives et
opholdsforbud og et kontaktforbud for overtrædelser af
straffelovens § 101 a, stk. 1, og § 114 j, stk. 1, der er
begået ved henholdsvis fortsat tilslutning eller ophold efter
lovens ikrafttræden.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I straffeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 976 af 17. september 2019, som
ændret ved lov nr. 1425 af 17. december 2019, lov nr. 1426 af
17. december 2019 og § 3 i lov nr. 1563 af 27. december 2019,
foretages følgende ændringer: | | | | | | 1. Efter
§ 79 a indsættes i 9.
kapitel: | | | Ȥ 79
b. Den, som idømmes ubetinget fængselsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er
omfattet af § 101 a, §§ 114-114 j, § 136, stk.
1, for så vidt angår tilskyndelse til en af de i denne
lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, § 136,
stk. 2, eller § 136, stk. 3, for så vidt angår
billigelse af handlinger omfattet af §§ 114-114 j, kan
ved dommen gives opholdsforbud efter stk. 2 og kontaktforbud efter
stk. 3. Stk. 2. Ved
opholdsforbud efter stk. 1 forstås et forbud mod at
færdes og opholde sig i et eller flere nærmere
afgrænsede områder, hvor der er en særlig risiko
for, at den dømte enten vil blive fastholdt eller falde
tilbage i et radikaliseret miljø eller vil kunne
påvirke radikaliseringsudsatte personer i en negativ
retning. Stk. 3. Ved
kontaktforbud forstås et forbud mod at søge at
kontakte personer, der er dømt for en eller flere af de
overtrædelser, der er nævnt i stk. 1. Kontaktforbud
omfatter dog ikke nærmeste familiemedlemmer, i det omfang det
ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser. Stk. 4. Politiet
kan meddele tilladelse til færden eller ophold i et
område omfattet af et opholdsforbud efter stk. 1, jf. stk. 2,
og til kontakt med en person omfattet af et kontaktforbud efter
stk. 1, jf. stk. 3, hvis det af særlige grunde må anses
for beføjet. Stk. 5. Forbud
efter stk. 1 gives på tid fra 1 til 10 år regnet fra
endelig dom. Ved udståelse af fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter
forlænges forbuddet tilsvarende. Stk. 6. Politiet
fører tilsyn med dømtes overholdelse af forbud efter
stk. 1. Politiet kan som led i gennemførelsen af et tilsyn
med et meddelt kontaktforbud efter stk. 1, jf. stk. 3, uden
retskendelse skaffe sig adgang til den dømtes bolig og andre
lokaliteter, som den dømte råder over, og foretage
u?n?d?e?r?s?ø?g?e?l?s?e heraf. Tilsvarende kan politiet uden
r?e?t?s?k?e?n?d?e?l?s?e foretage undersøgelse af breve og
andre papirer og genstande, som den dømte råder over,
og om nødvendigt medtage disse med henblik på
undersøgelse af deres indhold. Stk. 7. Tilsyn
efter stk. 6 skal udføres så skånsomt, som
omstændighederne tillader, og gennemførelsen af
tilsynet skal stå i rimeligt forhold til tilsynets
formål. Stk. 8. Politiet
kan videregive oplysninger til den dømte om, at en person er
dømt for en eller flere af de overtrædelser, der er
nævnt i stk. 1. Videregivelse må kun ske i det omfang,
det er nødvendigt for at håndhæve et meddelt
kontaktforbud efter stk. 1, jf. stk. 3. Stk. 9. Den
dømte har tavshedspligt med hensyn til de i stk. 8
nævnte oplysninger. §§ 152 og 152 c-f finder
tilsvarende anvendelse. Stk. 10. Den
dømte kan 3 år efter løsladelsen eller
udskrivningen forlange, at anklagemyndigheden indbringer
spørgsmålet om opretholdelse af et forbud efter stk. 1
for retten. Når særlige omstændigheder taler for
det, kan j?u?s?t?i?t?s?m?i?n?i?s?t?e?r?e?n tillade, at indbringelse
for retten sker tidligere. § 59, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse. Afgørelsen træffes ved kendelse. Går
afgørelsen ud på, at et forbud helt eller delvis
opretholdes, kan spørgsmålet på ny indbringes
for retten, dog tidligst efter 2 års forløb. Stk. 11.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler om 1) tilladelser efter stk. 4, herunder om
indgivelse af ansøgning, vilkår for tilladelser og
tilbagekaldelse af tilladelser, 2) gennemførelse af tilsyn som
nævnt i stk. 6, 3) klage over politiets dispositioner i
forbindelse med tilsyn som nævnt i stk. 6, 4) politiets videregivelse af oplysninger
som nævnt i stk. 8, 5) den dømtes tavshedspligt samt
opbevaring og behandling af oplysninger som nævnt i stk. 8,
og om 6) straf af bøde for
overtrædelse af regler fastsat i medfør af nr.
5.« | | | | § 101 a. Den,
der har dansk indfødsret eller bopæl i den danske
stat, og som under en væbnet konflikt, i hvilken den danske
stat er part, er tilsluttet en væbnet styrke for en part, som
kæmper mod den danske stat, straffes med fængsel indtil
10 år. Under særligt skærpende
omstændigheder kan straffen stige til fængsel indtil
på livstid. Som særligt skærpende
omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor den
pågældende har deltaget i kamphandlinger. Stk. 2. Den, der
hverver en person med dansk indfødsret eller bopæl i
den danske stat til en væbnet styrke under de
omstændigheder, der er beskrevet i stk. 1, eller som
offentligt tilskynder en sådan person til at tilslutte sig
fjendtlige styrker i sådanne konflikter, straffes med
fængsel indtil 10 år. Under særligt
skærpende omstændigheder kan straffen stige til
fængsel indtil 16 år. Som særligt skærpende
omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor der er tale
om overtrædelser af systematisk eller organiseret
karakter. | | 2. I § 101 a, stk.
1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.,
ændres »10 år« til: »12
år«. | | | | § 114. For
terrorisme straffes med fængsel indtil på livstid den,
som med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig
grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske
offentlige myndigheder eller en international organisation til at
foretage eller undlade at foretage en handling eller at
destabilisere eller ødelægge et lands eller en
international organisations grundlæggende politiske,
forfatningsmæssige, økonomiske eller
samfundsmæssige strukturer begår en eller flere af
følgende handlinger, når handlingen i kraft af sin
karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan
tilføje et land eller en international organisation alvorlig
skade: | | 3. I § 114, stk. 1, ændres
»følgende handlinger« til: »de
følgende handlinger«. | 1-8) --- | | | Stk. 2. På
samme måde straffes den, som med det i stk. 1 nævnte
forsæt transporterer våben eller
eksplosivstoffer. | | 4. I § 114, stk. 2, ændres
»som« til: »der«. | Stk. 3.
Endvidere straffes på samme måde den, der med det i
stk. 1 nævnte forsæt truer med at begå en af de i
stk. 1 og 2 nævnte handlinger. | | 5. I § 114, stk. 3, ændres
»der« til: »som«. | | | | § 114 a.
Begås en af de i nr. 1-7 nævnte handlinger, uden at
forholdet omfattes af § 114, kan straffen overstige den
højeste for lovovertrædelsen foreskrevne straf med
indtil det halve. Hvis den højeste straf, der er
foreskrevet for den pågældende handling, er mindre end
4 års fængsel, kan straffen dog stige til fængsel
indtil 6 år. | | 6. I § 114 a, 1. pkt., ændres
»med indtil det halve« til: »indtil det
dobbelte«. | 1-7) --- | | | | | | § 114 b. Med
fængsel indtil 10 år straffes den, som 1) direkte eller indirekte yder
økonomisk støtte til, 2) direkte eller indirekte tilvejebringer
eller indsamler midler til eller 3) direkte eller indirekte stiller penge,
andre formuegoder eller finansielle eller andre lignende ydelser
til rådighed for en person, en gruppe eller en
sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå
handlinger omfattet af § 114 eller § 114 a. | | 7. I § 114 b ændres »10
år« til: »12 år«. | | | | § 114 c. Med
fængsel indtil 10 år straffes den, som hverver en
person til at begå eller fremme handlinger omfattet af §
114 eller § 114 a eller til at slutte sig til en gruppe eller
sammenslutning for at fremme, at gruppen eller sammenslutningen
begår handlinger af denne karakter. Under særligt
skærpende omstændigheder kan straffen stige til
fængsel indtil 16 år. Som særligt skærpende
omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor der er tale
om overtrædelser af systematisk eller organiseret
karakter. | | 8. I § 114 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., ændres »10
år« til: »12 år«. | Stk. 2. Med
fængsel indtil 6 år straffes den, som hverver en person
til at begå eller fremme handlinger omfattet af § 114 b
eller til at slutte sig til en gruppe eller sammenslutning for at
fremme, at gruppen eller sammenslutningen begår handlinger af
denne karakter. | | 9. I § 114 c, stk. 2, og stk. 3, 1. pkt., ændres »6
år« til: »8 år«. | Stk. 3. Med
fængsel indtil 6 år straffes den, som lader sig hverve
til at begå handlinger omfattet af § 114 eller §
114 a. Er den pågældende tilsluttet en væbnet
styrke, kan straffen stige til fængsel indtil 10 år
eller under særligt skærpende omstændigheder til
fængsel indtil 16 år. Som særligt skærpende
omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor den
pågældende har deltaget i kamphandlinger. | | 10. I § 114 c, stk. 3, 2. pkt., ændres
»16 år« til: »på
livstid«. | | | | § 114 d. Med
fængsel indtil 10 år straffes den, som træner,
instruerer eller på anden måde oplærer en person
til at begå eller fremme handlinger omfattet af § 114
eller § 114 a med viden om, at personen har til hensigt at
anvende f?æ?r?d?i?g?h?e?d?e?r?n?e til dette formål.
Under særligt skærpende omstændigheder kan
straffen stige til fængsel indtil 16 år. Som
særligt skærpende omstændigheder anses navnlig
tilfælde, hvor der er tale om overtrædelser af
systematisk eller organiseret karakter. | | 11. I § 114 d, stk. 1, 1. pkt., ændres
»10 år« til: »12 år«. | Stk. 2. Med
fængsel indtil 6 år straffes den, som træner,
instruerer eller på anden måde oplærer en person
til at begå eller fremme handlinger omfattet af § 114 b
med viden om, at personen har til hensigt at anvende de
tillærte færdigheder til dette formål. | | 12. I § 114 d, stk. 2 og 3, ændres »6 år« til:
»8 år«. | Stk. 3. Med
fængsel indtil 6 år straffes den, som lader sig
træne, instruere eller på anden måde oplære
til at begå handlinger omfattet af § 114 eller §
114 a. | | | | | | § 114 e. Med
fængsel indtil 6 år straffes den, som i øvrigt
fremmer virksomheden for en person, en gruppe eller en
sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå
handlinger omfattet af §§ 114, 114 a, 114 b, 114 c eller
114 d. Er den pågældende tilsluttet en væbnet
styrke, kan straffen stige til fængsel indtil 10 år
eller under særligt skærpende omstændigheder til
fængsel indtil 16 år. Som særligt skærpende
omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor den
pågældende har deltaget i kamphandlinger. | | 13. I § 114 e, 1. pkt., ændres »6
år« til: »8 år«. 14. I § 114 e, 2. pkt., ændres »10
år« til: »12 år«. | | | | § 114 f. Den,
som, uden at forholdet omfattes af §§ 114-114 e, deltager
i eller yder væsentlig økonomisk eller anden
væsentlig støtte til korps, gruppe eller
sammenslutning, der har til hensigt ved magtanvendelse at
øve indflydelse på offentlige anliggender eller
fremkalde forstyrrelse af samfundsordenen, straffes med
fængsel indtil 6 år. | | 15. I § 114 f ændres »6
år« til: »8 år«. | | | | § 114 g. Den,
som, uden at forholdet omfattes af §§ 114-114 f, deltager
i ulovlig militær organisation eller gruppe, straffes med
bøde eller fængsel indtil 2 år. | | 16. I § 114 g ændres »2
år« til: »3 år«. | | | | § 114 h. Med
fængsel indtil 6 år straffes den, der under
skærpende omstændigheder i strid med lovgivningen om
ikke spredning af masseødelæggelsesvåben
m.v. | | 17. I § 114 h ændres »6
år« til: »8 år«. | 1-3) --- | | | | | | § 114 i. Den,
der fra en gruppe eller sammenslutning, der begår eller har
til hensigt at begå handlinger omfattet af § 114 eller
§ 114 a, modtager økonomisk støtte i penge eller
andre ydelser til brug for oprettelse eller drift af en institution
eller virksomhed eller til lignende formål her i landet,
straffes med fængsel indtil 6 år. | | 18. I § 114 i ændres »6
år« til: »8 år«. | | | | § 114 j. Den,
der har dansk indfødsret eller bopæl i den danske
stat, og som uden tilladelse indrejser eller opholder sig i et
område som nævnt i stk. 3, straffes med bøde
eller fængsel indtil 6 år, jf. dog stk. 2. | | 19. I § 114 j, stk. 1, ændres »6
år« til: »8 år«. | Stk. 2-5.
--- | | | | | | § 124 a.
Overtrædelse af et opholdsforbud efter § 79 a straffes
med fængsel indtil 2 år. | | 20. I § 124 a ændres
»opholdsforbud efter § 79 a« til: »forbud
efter § 79 a, stk. 1, og § 79 b, stk. 1,« | | | | § 136.
--- | | | Stk. 2. Den, der
offentligt udtrykkeligt billiger en af de i denne lovs 12. eller
13. kapitel omhandlede forbrydelser, straffes med bøde eller
fængsel indtil 2 år. | | 21. I § 136, stk. 2, ændres »2
år« til: »3 år« | Stk. 3. Den, der
som led i religiøs oplæring udtrykkeligt billiger
handlinger, som er omfattet af denne lovs §§ 114-114 j,
208, 210, 216, 222, 223 og 225, jf. §§ 216, 222 og 223,
§§ 237, 244-246, 260 og 261, straffes med bøde
eller fængsel indtil 3 år. | | |
|