L 130 Forslag til lov om ændring af straffeloven.

(Initiativer mod fremmedkrigere og andre terrordømte).

Af: Justitsminister Nick Hækkerup (S)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2019-20
Status: Delt

Betænkning

Afgivet: 28-05-2020

Afgivet: 28-05-2020

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 28. maj 2020

20191_l130_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 28. maj 2020

1. Ændringsforslag

Der er stillet 17 ændringsforslag til lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget. Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 5, 7 og 17, Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2 og 6, og Nye Borgerliges medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3, 4 og 8-16.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af IA og SIU) vil stemme for det stillede ændringsforslag om deling af lovforslaget.

Et mindretal i udvalget (V og KF) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med det under nr. 2 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 3-7 stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse med de under nr. 10-14 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 8, 9 og 15-17 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (S og JF) indstiller de under A og B nævnte lovforslag til vedtagelse uændret.

Et tredje mindretal i udvalget (RV, SF og EL) indstiller det under A nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 5 og 7 stillede ændringsforslag og vil stemme imod de under nr. 2-4 og 6 stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse med det under nr. 17 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 8-16 stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (DF og NB) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de under nr. 2-4 og 6 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 5 og 7 stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse med de under nr. 8-16 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det under nr. 17 stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal i udvalget (IA og SIU) vil stemme hverken for eller imod de under A og B nævnte lovforslag.

Et sjette mindretal i udvalget (Sikandar Siddique (UFG)) indstiller det under A nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 5 og 7 stillede ændringsforslag og vil stemme imod de under nr. 2-4 og 6 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil ved 3. behandling af det under B nævnte lovforslag redegøre for sin stilling til lovforslaget. Mindretallet vil stemme for det under nr. 17 stillede ændringsforslag og vil stemme imod de under nr. 8-16 stillede ændringsforslag.

Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, selv om det ikke er vidtgående nok. Det er godt, at der nu indføres kontakt- og opholdsforbud i forlængelse af straf, men det skal ikke kun kunne gives ved ubetinget dom, hvis vi skal forebygge radikalisering. Det skal også gælde ved betinget dom. Man skal heller ikke, 3 år efter man har fået en straf, kunne gå til domstolene og få fjernet forbuddet. Den del bør helt udgå af lovforslaget, igen med den begrundelse, at det skal sikre forebyggelse af radikalisering. Man skal huske på, at der er tale om terrorister, der har vendt Danmark ryggen, og som er fjender af Danmark, og derfor skal de selvfølgelig ikke have den mulighed. Der skønnes at blive voldsomme merudgifter i kriminalforsorgen på 2-7 mio. kr., stigende til 9-13 mio. kr. som konsekvens af lovforslaget. Desuden forventes der ekstraudgifter til tilsynsopgaven hos politiet. Det er rigtig mange penge, der skal bruges på relativt få personer, som slet ikke burde være i Danmark, og derfor er lovforslaget en lappeløsning på et grundlæggende problem, som ikke er blevet løst. Dansk Folkeparti støtter lovforslaget, men beklager, at man ikke en gang for alle har løst problemet; fremmedkrigere skal ganske enkelt ikke ind i Danmark.

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at terror er en alvorlig forbrydelse, som vi har en forpligtelse til at forebygge. SF finder, at det derfor giver god mening at kunne sige til radikaliserede personer, at de ikke må komme steder, hvor man kan radikalisere andre eller blive fastholdt i sin radikalisering - eller have kontakt til dømte radikaliserede. Det kan SF bakke op om, og SF noterer sig, at Aarhus Kommune i sit høringssvar udtaler, at de faktisk har haft nogle sager, hvor det kunne give mening at forbyde radikaliserede at opholde sig bestemte steder eller have kontakt til bestemte andre personer. Derfor bakker SF op om den del af lovforslaget.

Men SF mener ikke, at politiet skal kunne gå ind i privatpersoners hjem uden en dommerkendelse. Og som det ses af flere svar til SF i Retsudvalget, er det et usædvanligt og nyt skridt, at politiet til enhver tid kan gå ind i folks private hjem. Det er ikke korrekt, som ministeren hævdede under debatten, at myndighederne allerede kan det i sager om Finanstilsynet. Her kan det alene ske, hvis privatpersoner har lagt virksomhedens forretningslokaler her, og alene for at kontrollere virksomheden - ikke privatpersonen. Det andet eksempel, som ministeren har angivet, og som handler om den mulighed, der i 2013 blev indført for at kontrollere sort arbejde, gav ligeledes heller ikke myndighederne lov til at gå ind i det private hjem - det gav alene myndighederne mulighed for at gå ind på grunden og ikke til at snage i personlige ejendele og computere m.v. Der er således tale om et nybrud i retspolitikken, som SF ikke kan støtte. Retssikkerhed gælder også for dem, vi ikke bryder os om. SF er således på linje med høringssvaret fra dommerstanden, der peger på, at dommerkendelser efterhånden udhules.

Derfor har SF stillet ændringsforslag om at få dommerkendelsen og mistankekravet ind. Samtidig er det lykkedes SF at opdele lovforslaget, så SF især kan stemme for den anden del af forslaget. Dette forslag handler om at forhøje straffene for terror og terrorrelaterede forbrydelser, da disse ikke - som for bandekriminalitet - er blevet justeret. Det er svært at være imod, at så alvorlige forbrydelser ikke også straffes hårdt. SF havde dog foretrukket - og det har SF også fået svar om i Retsudvalget - at Straffelovrådet havde gennemgået straffene og kommet med et oplæg. Det har ministeren imidlertid svaret nej til. SF kan på den baggrund støtte strafskærpelserne.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et flertal (V, S, DF, RV, EL, KF, NB, JF og Sikandar Siddique (UFG)):

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Opholds- og kontaktforbud for terrordømte)« omfattende § 1, nr. 1 og 20, og § 2.

B. »Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Skærpelse af straffen for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser)« omfattende § 1, nr. 2-19 og 21, og § 2.

[Forslag om deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte forslag

Til § 1

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (V, KF og NB):

2) I den under nr. 1 foreslåede § 79 b udgår i stk. 1 »ubetinget«.

[Mulighed for idømmelse af forbud ved betinget fængselsstraf]

Af et mindretal (NB), tiltrådt af et mindretal (DF):

3) I den under nr. 1 foreslåede § 79 b udgår stk. 3, 2. pkt.

[Udvidelse af kontaktforbuddet til at omfatte nære familiemedlemmer]

4) I den under nr. 1 foreslåede § 79 b indsættes i stk. 5, 1. pkt., efter »dom«: »eller indtil videre«.

[Mulighed for at idømme tidsubegrænsede forbud]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (RV, EL og Sikandar Siddique (UFG)):

5) I den under nr. 1 foreslåede § 79 b udgår stk. 6, 2. og 3. pkt.

[Krav om begrundet mistanke og retskendelse efter retsplejelovens regler om straffeprocessuelle indgreb]

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (NB):

6) I den under nr. 1 foreslåede § 79 b udgår stk. 10.

Stk. 11 bliver herefter stk. 10.

[Fjernelse af krav på at indbringe spørgsmål om opretholdelse af et forbud for retten]

Ny paragraf

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (RV, EL og Sikandar Siddique (UFG)):

7) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 01

Justitsministeren fremsætter senest i folketingsåret 2022-23 forslag om revision af denne lov.«

[Indsættelse af bestemmelse om revision af loven]

c

Ændringsforslag til det under B nævnte forslag

Til titlen

Af et mindretal (NB), tiltrådt af et mindretal (DF):

8) I titlen indsættes efter »straffeloven«: »og udlændingeloven«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 15]

9) I titlen indsættes efter »straffeloven«: »og indfødsretsloven«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 16]

Til § 1

Af et mindretal (NB), tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF):

10) I nr. 2 udgår »og stk. 2, 1. pkt.,«, og »12 år« ændres til: »16 år«.

[Forhøjelse af strafferammen]

11) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 101 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »10 år« til: »12 år«.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 10]

12) I nr. 7 ændres »12 år« til: »16 år«.

[Forhøjelse af strafferammen]

13) I nr. 9, 12, 13, 15 og 17-19 ændres »8 år« til: »10 år«.

[Forhøjelse af strafferammen]

14) I nr. 16 og 21 ændres »3 år« til: »4 år«.

[Forhøjelse af strafferammen]

Ny paragraf

Af et mindretal (NB), tiltrådt af et mindretal (DF):

15) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 02

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019, som ændret ved lov nr. 572 af 31. maj 2010, lov nr. 738 af 8. juni 2018, § 1 i lov nr. 174 af 27. februar 2019, § 2 i lov nr. 1057 af 24. oktober 2019, lov nr. 1439 af 17. december 2019 og § 14 i lov nr. 1559 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 26, stk. 2, indsættes efter »dog«: »stk. 3 og«.

2. I § 26 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. En udlænding, der efter straffelovens § 101 a, §§ 114-114 j, § 136, stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for så vidt angår billigelse af handlinger omfattet af §§ 114-114 j, idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, skal udvises efter § 22, nr. 6, § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, eller § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, uanset om dette vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser eller de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed.«

3. I § 26 b indsættes efter »bevægelighed«: », jf. dog § 26, stk. 3.«

4. I § 32, stk. 3, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 6, § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, eller § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, meddeles for bestandig, hvis udlændingen efter straffelovens § 101 a, §§ 114-114 j, § 136, stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for så vidt angår billigelse af handlinger omfattet af §§ 114-114 j, idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. § 32, stk. 5, 3. pkt., og stk. 8, finder ikke anvendelse.«

5. I § 32, stk. 5, 3. pkt., indsættes efter »forpligtelser«: », jf. dog stk. 3, 2. og 3. pkt.«

6. I § 32, stk. 8, 1. pkt., indsættes efter »derfor«: », jf. dog stk. 3, 2. og 3. pkt.«

[Udvidet mulighed for udvisning og indrejseforbud]

Ny paragraf

16) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 03

I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1029 af 10. juli 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1735 af 27. december 2018, § 2 i lov nr. 173 af 27. februar 2019, § 1 i lov nr. 1057 af 24. oktober 2019 og § 1 i lov nr. 63 af 28. januar 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 B, stk. 1, indsættes efter »kapitel 12 og 13«: »eller straffelovens § 136, stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for så vidt angår billigelse af handlinger omfattet af §§ 114-114 j«, og efter »statsløs« indsættes: », jf. dog stk. 2«.

2. I § 8 B indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Har en person erhvervet dansk indfødsret ved naturalisation, skal den pågældende ved dom frakendes sin danske indfødsret, hvis den pågældende dømmes for overtrædelse af en af de i stk. 1 nævnte bestemmelser, uanset om den pågældende derved bliver statsløs.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.«

[Udvidet mulighed for frakendelse af dansk indfødsret]

Ny paragraf

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (RV, EL og Sikandar Siddique (UFG)):

17) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 04

Justitsministeren fremsætter senest i folketingsåret 2022-23 forslag om revision af denne lov.«

[Indsættelse af bestemmelse om revision af loven]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at lovforslaget deles i to lovforslag. Den ene del (A) omfatter lovforslagets bestemmelser om idømmelse af kontaktforbud og opholdsforbud til personer, som idømmes fængselsstraf efter straffelovens terrorbestemmelser, samt politiets tilsyn med dømtes overholdelse af forbuddene m.v., mens den anden del (B) omfatter lovforslagets bestemmelser om skærpelser af straffen for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget foreslås det, at der også kan gives et opholdsforbud og et kontaktforbud til personer, der idømmes en betinget fængselsstraf for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 101 a, §§ 114-114 j, § 136, stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for så vidt angår billigelse af handlinger omfattet af §§ 114-114 j.

Forslaget har herved til formål at udvide anvendelsesområdet for forbuddene, således at de også kan idømmes sammen med en helt betinget fængselsstraf.

Til nr. 3

Med ændringsforslaget udgår det foreslåede § 79 b, stk. 3, 2. pkt., således at kontaktforbuddet også kan omfatte den dømtes nærmeste familiemedlemmer, uanset om dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) om retten til respekt for bl.a. familielivet. Ved nærmeste familiemedlemmer forstås normalt personens ægtefælle, faste samlevende, forældre, børn og søskende. Dette indebærer, at den dømte ikke må have nogen som helst kontakt med de pågældende, såfremt de er dømt for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser.

Til nr. 4

Med ændringsforslaget foreslås det, at opholdsforbud og kontaktforbud efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 79 b, stk. 1, gives på tid fra 1 til 10 år regnet fra endelig dom eller indtil videre. Forslaget indebærer herved, at forbud også vil kunne gives tidsubegrænset.

Til nr. 5

Med ændringsforslaget udgår den foreslåede § 79 b, stk. 6, 2. og 3. pkt. Det indebærer, at politiet alene vil kunne foretage ransagning, beslaglæggelse og brevåbning som led i gennemførelsen af tilsynet med et meddelt kontaktforbud efter retsplejelovens regler om straffeprocessuelle indgreb. Det vil således bl.a. være en betingelse, at der foreligger en konkret mistanke om et strafbart forhold, f.eks. mistanke om, at den dømte har overtrådt kontaktforbuddet.

Til nr. 6

Med ændringsforslaget udgår den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 79 b, stk. 10, således at den dømte ikke vil kunne forlange nødvendigheden af forbuddenes fortsatte opretholdelse indbragt for retten. Dette indebærer, at den dømte ikke 3 år efter løsladelsen eller udskrivningen vil kunne forlange, at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om et forbuds opretholdelse for retten. Ligeledes indebærer det, at den dømte ikke løbende - dog tidligst efter 2 års forløb - vil kunne få indbragt spørgsmålet for retten.

Til nr. 7

Med ændringsforslaget foreslås det, at der senest i folketingsåret 2022-23 foretages en revision af lovens anvendelse. Justitsministeren skal forinden oversende en redegørelse med en evaluering af lovens anvendelse til Folketingets Retsudvalg.

Til nr. 8

Ændringen er en konsekvensrettelse, hvorved lovens område udvides til også at omfatte en ændring af udlændingeloven.

Til nr. 9

Ændringen er en konsekvensrettelse, hvorved lovens område udvides til også at omfatte en ændring af indfødsretsloven.

Til nr. 10-14

Med ændringsforslaget foreslås det for det første, at strafferammerne i straffelovens § 101 a, stk. 1, 1. pkt., og § 114 b forhøjes til fængsel indtil 16 år. Dette indebærer, at de gældende strafferammer på fængsel indtil 10 år forhøjes med 6 år frem for de foreslåede 2 år i lovforslagets § 1, nr. 1 og 7.

For det andet foreslås det med ændringsforslaget, at strafferammerne i straffelovens § 114 c, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., § 114 d, stk. 2 og 3, § 114 e, 1. pkt., §§ 114 f, 114 h og 114 i og § 114 j, stk. 1, forhøjes til fængsel indtil 10 år. Dette indebærer, at de gældende strafferammer på fængsel indtil 6 år forhøjes med 4 år frem for de foreslåede 2 år i lovforslagets § 1, nr. 9, 12, 13, 15 og 17-19.

For det tredje foreslås det med ændringsforslaget, at strafferammerne i straffelovens § 114 g og § 136, stk. 2, forhøjes til fængsel indtil 4 år. Dette indebærer, at de gældende strafferammer på fængsel indtil 2 år forhøjes med det dobbelte i forhold til de foreslåede skærpelser i lovforslagets § 1, nr. 16 og 21.

Det bemærkes, at strafferammen i straffelovens § 114 a ikke foreslås yderligere forhøjet med ændringsforslaget, idet det med lovforslagets § 1, nr. 6, allerede foreslås, at strafferammen forhøjes fra med indtil det halve til indtil det dobbelte.

Ligeledes foreslås strafferammerne i straffelovens § 101 a, stk. 2, 1. pkt., § 114 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., § 114 d, stk. 1, 1. pkt., og § 114 e, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 2, 8, 11 og 14, ikke yderligere forhøjet med ændringsforslaget. De pågældende bestemmelser indeholder således allerede skærpede sidestrafferammer, der indebærer, at straffen under særligt skærpende omstændigheder kan stige til fængsel indtil 16 år. En forhøjelse af normalstrafferammen fra de foreslåede 12 års fængsel til 16 års fængsel, jf. ovenfor, ville således overflødiggøre sidestrafferammerne.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at de skærpede sidestraffer generelt ikke forhøjes med lovforslaget, idet §§ 114 c-114 e er subsidiære i forhold til terrorbestemmelsen i straffelovens § 114, der allerede har en strafferamme på fængsel indtil livstid. For så vidt angår straffelovens § 101 a, stk. 2, 1. pkt., hæves den skærpede sidestrafferamme i bestemmelsen ikke. Baggrunden er et ønske om at fastholde sondringen mellem hovedforbrydelsen (stk. 1) og bistandsforbrydelsen (stk. 2). Med lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det dog at forhøje den skærpede sidestrafferamme i straffelovens § 114 c, stk. 3, 2. pkt., fra fængsel indtil 16 år til fængsel indtil livstid. Dette skyldes, at den pågældende sidestrafferamme omhandler deltagelse i kamphandlinger, hvorfor der er fundet behov for at skærpe yderligere på dette område. Det bemærkes, at den skærpede sidestrafferamme i straffelovens § 114 e, 2. pkt., tillige omfatter deltagelse i kamphandlinger, men at denne bestemmelse er subsidiær i forhold til straffelovens §§ 114 og 114 c.

Til nr. 15

Det foreslås med ændringsforslaget, at der indsættes en ny bestemmelse i udlændingeloven som § 26, stk. 3, hvorefter en udlænding, der efter straffelovens § 101 a, §§ 114-114 j, § 136, stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for så vidt angår billigelse af handlinger omfattet af §§ 114-114 j, idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, skal udvises efter udlændingelovens § 22, nr. 6, § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, eller § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6.

Ændringen indebærer, at udlændinge, der idømmes en ubetinget frihedsstraf m.v. for overtrædelse af de i den foreslåede § 79 b, stk. 1, nævnte terrorbestemmelser, i alle tilfælde skal udvises fra Danmark. Dette vil bl.a. gælde, uanset om dette efter en konkret vurdering vil være uforeneligt med Danmarks internationale forpligtelser.

Det foreslås endvidere med ændringsforslaget, at der indsættes en ny bestemmelse i udlændingeloven som § 32, stk. 3, 2. pkt., hvorefter et indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 6, § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, eller § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, meddeles for bestandig, hvis udlændingen efter straffelovens § 101 a, §§ 114-114 j, § 136, stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for så vidt angår billigelse af handlinger omfattet af §§ 114-114 j, idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. Det foreslås endvidere, at udlændingelovens § 32, stk. 5, 3. pkt., og stk. 8, ikke finder anvendelse i sådanne sager, jf. den foreslåede § 32, stk. 3, 3. pkt.

Forslaget indebærer, at udlændinge, der idømmes en ubetinget frihedsstraf m.v. for overtrædelse af de i den foreslåede § 79 b, stk. 1, nævnte terrorbestemmelser, i alle tilfælde skal meddeles et indrejseforbud for bestandig i forbindelse med udvisning efter udlændingelovens § 22, nr. 6, § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, eller § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, uanset om dette er foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser. Endvidere vil et indrejseforbud til en udlænding, der er omfattet af EU-reglerne, ikke kunne ophæves, uanset om særlige grunde måtte tale herfor. Som konsekvens heraf foreslås det endvidere, at der i udlændingelovens § 32, stk. 5, 3. pkt., og stk. 8, 1. pkt., tilføjes en henvisning til den foreslåede bestemmelse i § 32, stk. 3, 3. pkt.

Til nr. 16

Med ændringsforslaget foreslås det, at indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, udvides, således at bestemmelsen også omfatter personer, der dømmes for overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for så vidt angår billigelse af handlinger omfattet af §§ 114-114 j. Dette indebærer, at en person, der dømmes for tilskyndelse til eller billigelse af terrorisme m.v. ved dom, kan frakendes sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmelse i indfødsretsloven som § 8 B, stk. 2, hvorved der indføres hjemmel til, at en person, der har erhvervet dansk indfødsret ved naturalisation i henhold til grundloven, ved dom skal frakendes sin danske indfødsret, hvis den pågældende dømmes for overtrædelse af straffelovens 12. eller 13. kapitel, straffelovens § 136, stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for så vidt angår billigelse af handlinger omfattet af §§ 114-114 j, uanset om den pågældende derved bliver statsløs.

Ændringen indebærer, at en person, som har opnået dansk indfødsret ved naturalisation, i alle tilfælde skal frakendes sin danske indfødsret, hvis den pågældende dømmes for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser. Dette gælder også i sager, hvor den pågældende ikke er statsborger i et andet land og således bliver statsløs ved frakendelsen.

Til nr. 17

Med ændringsforslaget foreslås det, at der senest i folketingsåret 2022-23 foretages en revision af lovens anvendelse. Justitsministeren skal forinden oversende en redegørelse med en evaluering af lovens anvendelse til Folketingets Retsudvalg.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 11. marts 2020 og var til 1. behandling den 24. april 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 21. januar 2020 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del - bilag 202. Den 10. marts 2020 sendte jusittsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 38 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Flemming Møller Mortensen (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Kristian Hegaard (RV) nfmd. Nils Sjøberg (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Theresa Berg Andersen (SF) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (UFG) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V) fmd. Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V) Inger Støjberg (V) Morten Dahlin (V) Michael Aastrup Jensen (V) Karsten Lauritzen (V) Peter Skaarup (DF) Pernille Bendixen (DF) Karina Adsbøl (DF) Naser Khader (KF) Mai Mercado (KF) Pernille Vermund (NB)

Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)42
Dansk Folkeparti (DF)16
Radikale Venstre (RV)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)13
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Alternativet (ALT)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)4