Betænkning afgivet af Boligudvalget den 12. december 2019

1. Ændringsforslag

Boligministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, RV, SF, EL og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (V og KF) vil ved 3. behandling af lovforslaget redegøre for deres stilling til lovforslaget.

Et andet mindretal i udvalget (DF, NB og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod det stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre og Det Konservative Folkeparti

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget støtter intentionen i lovforslaget. Lovforslaget handler om at sikre et grønnere Danmark. Det er derfor nødvendigt at sikre den rette infrastruktur til et grønnere Danmark, men med respekt for at sikre vækst og udvikling i det danske samfund.

Partierne er af den holdning, at lovforslaget skal afspejle en fornuftig implementering af EU-direktivet, så vi ikke skaber en dårligere konkurrencesituation for dansk erhvervsliv. Og partierne noterer, at det ikke er tilfældet med det fremsatte lovforslag.

Partierne er dybt bekymrede for de store merudgifter, som lovforslaget pålægger både det offentlige og dansk erhvervsliv. Det foreliggende lovforslag gør det dyrere at drive virksomhed i Danmark, og det risikerer at koste vækst og arbejdspladser, som er en forudsætning for, at vi kan være ambitiøse i forhold til den grønne omstilling.

Den tidligere borgerlig-liberale regering nedsatte i starten af 2019 en kommission, der skal levere en konkret strategi for, hvordan bl.a. målsætningen om, at alle nye biler fra 2030 er lavemissionsbiler og fra 2035 nulemissionsbiler, bedst kan realiseres. Partierne mener, at de anbefalinger, som kommissionen ventes at give i løbet af 2020, bør indgå i de fremtidige politiske drøftelser af den grønne omstilling - herunder også specifikt i forhold til indretningen af infrastrukturen, så vi sikrer den grønne omstilling.

Venstre og Det Konservative Folkeparti mener, at det er mest hensigtsmæssigt, at vi får implementeret direktivet i dansk lovgivning, så vi åbner for de undtagelsesmuligheder, direktivet giver os. Derigennem kan vi sikre, at regningen ikke bliver større end højst nødvendigt. For når vi gør tingene klogt, får vi bedre råd til en mere ambitiøs grøn omstilling. Det ønsker Venstre og Det Konservative Folkeparti.

Partierne bemærker endvidere, at der under den igangværende lovbehandling flere gange er givet ufuldstændige oplysninger om lovforslagets økonomiske konsekvenser, og at regeringen har givet urigtige oplysninger om, hvorvidt lovforslaget er en minimumsimplementering af EU-direktivet, der er baggrunden for lovforslaget.

Partierne vil i forbindelse med 3. behandling redegøre for deres politiske stillingtagen. Desuden bemærkes det, at ministeren over for Boligudvalget har oplyst, at regeringen er villig til at drøfte ændringer i lovforslaget mellem 2. og 3. behandling.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget vil med største glæde medvirke til at gøre Danmark grønnere og skabe gode muligheder for ladestandere og andre grønne tiltag. Dansk Folkeparti vil gøre det med erhvervslivet som medspillere, da det er dem, der skal finansiere den grønne omstilling i sidste ende. Med lovforslaget placerer vi erhvervslivet i en ugunstig situation, idet vi gør det muligt, at en minister kan fastsætte, hvor mange ladestandere der skal være. Det betyder i praksis, at når minimumsnormeringerne siger én ladestander, så kan ministeren fastsætte, der skal være seks, og dermed har bygherren forringede muligheder for at forhandle sig frem til en god pris. Hvis man derimod ikke gav ministeren bemyndigelse til det, ville bygherren selv kunne forhandle med virksomheden om flere ladestandere og få en god merrabat. I øvrigt undrer det Dansk Folkeparti, at det, efter det hidtil har været den, der har tjent pengene, der har haft udgifterne med at sætte det op, nu bliver en bygherre, der skal have etableringsudgifterne, og en anden virksomhed, der skal tjene på det. Generelt skal vi også huske, at hver eneste gang, vi giver en minister bemyndigelse til at foretage sig noget, fjerner vi os fra demokratiet, og det er en kedelig udvikling, Dansk Folkeparti gerne vil forhindre.

I Dansk Folkeparti er vi positive over for den grønne omstilling. Vi har stor tillid til, at enhver bygherre med respekt for sig selv vil imødekomme sine kunders behov, ellers er det begrænset, hvor længe hans forretning kan køre. Derfor tror Dansk Folkeparti på, at markedskræfterne selv kan bære, hvor mange ladestandere der skal være.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal i udvalget (S, RV, SF, EL og ALT):

1) I den under nr. 1 foreslåede § 4 D ændres i stk. 2, nr. 1, 2 og 3, »mindst« til: »mere end«.

[Præcisering i overensstemmelse med bygningsdirektivets ordlyd]

Bemærkninger

Til nr. 1

Bestemmelsens ordlyd ændres, så bestemmelsen er i overensstemmelse med ordlyden i artikel 8, stk. 2, stk. 3 og stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/844/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (revision af bygningsdirektivet).

I det foreslåede § 4 D, stk. 1, fremgår det, at boligministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at der i forbindelse med nybyggeri og ved bestående bygninger, jf. stk. 2, skal etableres ladestandere til elektriske køretøjer og foretages forberedelse til etablering af sådanne ladestandere. I den foreslåede bestemmelses stk. 2 fremgår det, at reglerne fastsat efter stk. 1 alene kan omfatte bestående bygninger, der ikke er beboelsesbygninger, med mindst 20 parkeringspladser og ombygninger og nybyggeri med mindst 10 parkeringspladser.

Med dette ændringsforslag ændres angivelsen af henholdsvis mindst 10 eller 20 parkeringspladser til mere end 10 eller 20 parkeringspladser, således at formuleringen i bemyndigelsesbestemmelsen er i overensstemmelse med ordlyden af direktivets bestemmelser herom.

De økonomiske beregninger i den foreslåede ændring af byggeloven er baseret på, at det antal parkeringspladser, der udløser kravene om ladestandere i den foreslåede § 4 D, stk. 2, nr. 1, er mindst 20 parkeringspladser for bestående bygninger, der ikke er beboelse, og er mindst 10 for nybyggeri og ombygninger i den foreslåede § 4 D, stk. 2, nr. 2 og 3.

Ændringen betyder, at vurderingen af de økonomiske konsekvenser ved fastsættelse af regler om ladestandere ændres til i alt 430 mio. kr. fra ikrafttrædelsen den 10. marts 2020 og frem til den 1. januar 2025.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober 2019 og var til 1. behandling den 8. oktober 2019. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og transport-, bygnings- og boligministeren sendte den 5. juli 2019 dette udkast til udvalget, jf. TRU alm. del - bilag 10, folketingsåret 2018-19, 2. samling. Den 2. oktober 2019 sendte boligministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 11 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 8 spørgsmål til boligministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Samråd

Finansudvalget har stillet spørgsmål til boligministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i to åbne samråd med Finansudvalget henholdsvis den 18. november og den 12. december 2019, hvor Boligudvalget deltog.

Boligministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der dannede grundlag for ministerens besvarelse af spørgsmålet den 18. november 2019.

Boligudvalget har stillet 2 spørgsmål til boligministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et åbent samråd med udvalget den 28. november 2019. Boligministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der dannede grundlag for ministerens besvarelse af spørgsmålene.

Anders Kronborg (S) Camilla Fabricius (S) Henrik Møller (S) Jan Johansen (S) Kasper Roug (S) Kasper Sand Kjær (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Jens Rohde (RV) Katrine Robsøe (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Halime Oguz (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) fmd. Rosa Lund (EL) Sikandar Siddique (ALT) Hans Christian Schmidt (V) Hans Andersen (V) Heidi Bank (V) nfmd. Kim Valentin (V) Christoffer Aagaard Melson (V) Jane Heitmann (V) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Mona Juul (KF) Niels Flemming Hansen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.