Fremsat den 27. februar 2020 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen

(Gennemførelse af nationale test i skoleåret 2019/2020)

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 15. august 2019, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019 og lov nr. 564 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»For test, jf. stk. 3, aflagt i skoleåret 2019/2020 skal forældrene dog alene underrettes om resultaterne efter anmodning.«

2. I § 13, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:

»I skoleåret 2019/2020 kan skolens leder dog beslutte ikke at afholde og anvende disse test i udvalgte eller alle fag og klassetrin. Børne- og undervisningsministeren vælger et antal klasser og skoler, som uanset 2. pkt. skal afholde disse test.«

3. I § 13 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»For skoleåret 2019/2020 offentliggøres landsresultaterne dog på baggrund af de test, der er aflagt af klasser efter § 13, stk. 3, 3. pkt.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 14. april 2020.

Stk. 2. Folkeskolelovens § 13, stk. 1, 3. pkt., som affattet ved lovens § 1, nr. 1, folkeskolelovens § 13, stk. 3, 2. og 3. pkt., som affattet ved lovens § 1, nr. 2, og folkeskolelovens § 13 a, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved lovens § 1, nr. 3, ophæves den 31. juli 2020.

Stk. 3. Lovens § 1, nr. 1, finder anvendelse i forbindelse med underretning af forældrene om resultaterne af test efter folkeskolelovens § 13, stk. 3, som eleven har gennemført i skoleåret 2019/2020, medmindre skolen har underrettet forældrene herom inden lovens ikrafttræden.

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås enkelte ændringer i gennemførelsen af de obligatoriske nationale test i skoleåret 2019/2020.

Den 6. februar 2020 blev Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærds (VIVE) evaluering af de nationale test samt anbefalinger fra en rådgivningsgruppe offentliggjort. Det fremgår heraf, at der er usikkerhed forbundet med resultaterne i de nationale test på elevniveau. Omvendt kan resultaterne på aggregeret niveau anvendes til at følge den faglige udvikling i folkeskolen.

Regeringen har på denne baggrund den 21. februar 2020 indgået aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om nationale test. Aftalen omfatter en beslutning om at påbegynde arbejdet med at udvikle et nyt nationalt evaluerings- og bedømmelsessystem, der ligesom i dag skal være ens i hele landet, og som også i fremtiden skal omfatte alle elever på udvalgte klassetrin i skoleforløbet. Det er aftalt, at der indgås en aftale herom i forligskredsen inden udgangen af 2020.

Aftalen omfatter også en række initiativer, som skal finde anvendelse allerede i indeværende skoleår 2019/2020. Det er således aftalt at give den enkelte skole mulighed for at beslutte ikke at gennemføre de obligatoriske nationale test i udvalgte eller alle fag og klassetrin. Testperioden er den 1. marts til den 30. april 2020. Med henblik på at kunne følge det faglige niveau på nationalt og kommunalt niveau i skoleåret 2019/2020 vil Børne- og Undervisningsministeriet skulle udvælge et repræsentativt udsnit af landets klasser, som fortsat pålægges at gennemføre de nationale test. Herved får kommunerne et sammenligningsgrundlag i forhold til hvilket, kommuner og skoler kan vurderes. Derudover vil de 20 pct. af landets skoler, som har præsteret ringest i dansk og matematik ved 9.-klasseprøverne, fortsat skulle gennemføre op til ti obligatoriske test i overgangsperioden. Det er endvidere aftalt, at skolerne - på grund af usikkerheden om resultaterne af nationale test på elevniveau - ikke skal orientere forældrene om den enkelte elevs resultat, medmindre forældrene beder skolen herom. Resultaterne af nationale test vil fortsat kunne indgå på lige fod med andre test mv. i dialogen med forældrene, fx ved skole-hjem-samtaler.

Herudover er det aftalt, at Børne- og Undervisningsministeriet gennemfører mindre forbedringer af det eksisterende testsystem i løbet af 2020, så de obligatoriske nationale test kan gennemføres igen fra og med skoleåret 2020/2021 og frem til, at et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem træder i kraft. Forbedringerne skal gøre testene mere retvisende på elevniveau, fx ved at færre profilområder indgår i testene eller ved at slå profilområder sammen.

Lovforslaget indeholder de initiativer fra aftalen, der kræver lovændring. Dette gør sig gældende for de dele af aftalen, der knytter sig til overgangsordningen i skoleåret 2019/2020, mens de ønskede forbedringer af systemet med henblik på skoleåret 2020/2021 og frem kan gennemføres uden lovændring. De ændringer, der foreslås med nærværende lovforslag, vil således alene skulle finde anvendelse i skoleåret 2019/2020.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Frivillighed for skolerne med hensyn til afholdelse af nationale test

2.1.1. Gældende ret

Afholdelsen af nationale test er reguleret i § 13, stk. 1-4, og § 13 a i lov om folkeskolen (folkeskoleloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 15. august 2019 med senere ændringer.

Efter den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 1, 1. pkt., skal eleverne og forældrene, jf. folkeskolelovens § 54, regelmæssigt underrettes om lærernes og eventuelt skolens leders syn på elevernes udbytte af skolegangen. Efter folkeskolelovens § 13, stk. 1, 2. pkt., skal forældrene underrettes skriftligt om resultaterne af de nationale test, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 3.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 13, stk. 2, at der som led i undervisningen løbende skal foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til kompetencemål og opmærksomhedspunkter, jf. folkeskolelovens § 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. folkeskolelovens § 18, og for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 1.

Efter folkeskolelovens § 13, stk. 3, 1. pkt., udarbejder børne- og undervisningsministeren test i udvalgte fag og på bestemte klassetrin, som skal anvendes som led i den løbende evaluering, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 2. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen i folkeskolelovens § 13, stk. 3, 1. pkt., jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 2960, at testene skal udgøre et værktøj, der kan medvirke til et godt overblik over den enkelte elevs faglige niveau og derigennem bidrage til grundlaget for faglige fremskridt for den enkelte elev ved at målrette undervisningen til elevens behov og forudsætninger. Testene anvendes sammen med andre elementer som led i den løbende evaluering fremadrettet til brug i vejledningen af den enkelte elev, den videre planlægning af undervisningen og som led i samarbejdet mellem skole og hjem ved underretning af forældrene med henblik på at tilrettelægge en undervisning og et forældresamarbejde, der understøtter eleven bedst muligt.

Efter folkeskolelovens § 13, stk. 3, 2. pkt., fastsætter børne- og undervisningsministeren regler om, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der skal afholdes test, om afviklingen af disse, om gennemførelse af test på særlige vilkår for elever med særlige behov og om, at visse elever kan fritages for at aflægge test.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 13, stk. 3, 3. pkt., at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at skolerne frivilligt kan anvende testene. Det fremgår af forarbejderne til folkeskolelovens § 13, stk. 3, 3. pkt., jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 2962, at hensigten hermed er, at skolerne ud over den obligatoriske anvendelse af testene skal kunne bruge testene løbende som et evalueringsredskab i løbet af skoleåret. Hver enkelt elev skal således kunne aflægge testen én eller flere gange, men den obligatoriske aflæggelse kan kun ske én gang. Denne bemyndigelse giver således ikke mulighed for at fastsætte nærmere regler om, at testene alene skal anvendes frivilligt.

Bemyndigelserne i folkeskolelovens § 13, stk. 3, 2. og 3. pkt., er udmøntet i bekendtgørelse nr. 742 af 14. juni 2017 om obligatoriske test i folkeskolen (testbekendtgørelsen). Det fremgår af testbekendtgørelsens § 1, at eleverne skal gennemføre følgende obligatoriske test, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 3:

1) Dansk med fokus på læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin.

2) Engelsk på 4. og 7. klassetrin.

3) Matematik på 3., 6. og 8. klassetrin.

4) Fysik/kemi på 8. klassetrin.

Før en test tages i brug og ved udskiftning af opgaver, som indgår i en test, kan børne- og undervisningsministeren udpege repræsentative grupper af elever til afprøvning af testenes relevans og pålidelighed m.v., jf. folkeskolelovens § 13, stk. 4.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Alle elever i folkeskolen skal i dag i løbet af deres skolegang aflægge ti nationale test fordelt på dansk med fokus på læsning, matematik, engelsk og fysik/kemi. De nationale test er designet til både at være et pædagogisk redskab og et styringsredskab. De skal således både indgå i den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og i lærerens planlægning af undervisningen, samt i aggregeret form som styringsredskab for skolelederen, kommunen og staten.

Den 6. februar 2020 blev VIVE's evaluering af de nationale test offentliggjort. VIVE's evaluering viser, at resultaterne af nationale test på styringsniveau og som ledelsesinformation giver pålidelige data. Data kan anvendes på kommune-, skole- og klasseniveau, men der er usikkerhed forbundet med resultaterne på elevniveau, og den enkelte elevs resultat bør tages med forbehold. En rådgivningsgruppe, der var nedsat i forbindelse med evalueringen af de nationale test, har endvidere afgivet en række anbefalinger i enighed, med bred tilslutning eller i mindretal. Også rådgivningsgruppen har hæftet sig ved usikkerheden af de nationale test på elevniveau og peget på muligheder for at øge sikkerheden på elevniveau.

Den statistiske usikkerhed på elevniveau bevirker, at folkeskoleforligskredsen har fundet det nødvendigt at forbedre denne frem til, at et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem træder i kraft. Testperioden ligger fra den 1. marts 2020 til den 30. april 2020, og det er ikke muligt at gennemføre egentlige forbedringer af de nationale test inden for denne periode.

Det foreslås derfor, at den enkelte skoles leder skal have mulighed for at beslutte, at alle eller nogle af de nationale test ikke afholdes for eleverne på skolen, og at testene - i det omfang de afholdes - ikke skal indgå i grundlaget for det undervisende personales planlægning og gennemførelse af undervisningen.

Evalueringen af nationale test foretaget af VIVE viser, jf. afsnit 2.2 nedenfor, at resultaterne på aggregeret niveau kan anvendes til at følge den faglige udvikling i folkeskolen. Der er derfor et ønske om, at det fortsat skal være muligt at følge det faglige niveau i folkeskolen også via resultaterne af de nationale test på aggregeret niveau.

Det foreslås derfor, at en skole eller bestemte klasser på en skole vil kunne blive pålagt at afholde udvalgte eller alle test. Det foreslås således, at der med henblik på fortsat at kunne følge det faglige niveau på nationalt og kommunalt niveau via resultaterne af de nationale test på aggregeret niveau udvælges et repræsentativt udsnit af landets klasser, som fortsat pålægges at gennemføre de nationale test. Der henvises til bemærkningerne i afsnit 2.2. Derudover foreslås, at de 20 pct. af landets skoler, som har præsteret ringest i de bundne prøver i dansk og matematik i 9. klasse, også vil skulle gennemføre op til ti obligatoriske test i skoleåret 2019/2020.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, samt bemærkningerne hertil.

2.2. Grundlaget for beregningen af den nationale præstationsprofil

2.2.1. Gældende ret

Efter den gældende folkeskolelovs § 13 a, stk. 1, offentliggør børne- og undervisningsministeren på baggrund af de afholdte test, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 3, hvert år landsresultaterne. Efter folkeskolelovens § 13 a, stk. 2, får kommunalbestyrelsen og skolelederen oplyst den enkelte skoles testresultater set i forhold til det samlede landsresultat. Heri skal indgå en vurdering af skolens testresultater set i forhold til elevernes sociale baggrund.

Formålet med den nationale præstationsprofil er bl.a. at give kommunerne og skolerne et værktøj, der kan bruges i den løbende evaluering, således at aktørerne får viden om, hvordan elevernes testresultater er sammenlignet med det samlede landsresultat, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5798.

2.2.2 Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Evalueringen af nationale test foretaget af VIVE viser, at resultaterne på aggregeret niveau kan anvendes til at følge den faglige udvikling i folkeskolen. Der er ønske om, at det fortsat skal være muligt at kunne følge det faglige niveau i folkeskolen på nationalt og kommunalt niveau, selvom det som udgangspunkt gøres frivilligt for skolerne, om de vil afholde testene i skoleåret 2019/2020, jf. bemærkningerne i afsnit 2.1 ovenfor.

Der vil blive udtaget en repræsentativ stikprøve på landsplan, således at der sikres kontinuitet i data om det faglige niveau i folkeskolen via resultaterne af de nationale test. For at sikre, at et repræsentativt udsnit af landets klasser deltager i de nationale test, er det nødvendigt at pålægge nogle klasser at tage testene. Det vil herefter blive muligt at oplyse et landsresultat.

En række tilsyns- og kvalitetssikringsopgaver mv. baserer sig på resultaterne af de nationale test. Det gør sig fx gældende for børne- og undervisningsministerens kvalitetstilsyn, jf. folkeskolelovens § 57 d, og lokalt bl.a. på baggrund af de kommunale kvalitetsrapporter, jf. folkeskolelovens § 40 a. Disse tilsyns- og kvalitetssikringsopgaver vil således skulle gennemføres med de nødvendige tilpasninger, i det omfang skolelederne måtte beslutte ikke at afholde obligatoriske test.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, samt bemærkningerne hertil.

2.3. Underretning af forældrene om resultaterne af aflagte nationale test

2.3.1. Gældende ret

Efter den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 1, 1. pkt., skal eleverne og forældrene, jf. folkeskolelovens § 54, regelmæssigt underrettes om lærernes og eventuelt skolens leders syn på elevernes udbytte af skolegangen. Efter folkeskolelovens § 13, stk. 1, 2. pkt., skal forældrene underrettes skriftligt om resultaterne af test, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 3.

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Evaluering af de nationale test foretaget af VIVE har blandt andet vist, at der er usikkerhed forbundet med resultaterne af testene på elevniveau. På grund af denne usikkerhed foreslås det, at resultaterne af testene i skoleåret 2019/2020 kun skal formidles til de forældre, der anmoder herom.

Den foreslåede ændring vil indebære, at elevernes forældre ikke som i dag automatisk vil blive underrettet skriftligt om resultaterne af testene, idet de vil skulle anmode skolen om dette. Det bemærkes i den forbindelse, at forældrene fortsat alene vil have ret til skriftligt at blive underrettet om elevens resultater i form af en verbal profilbeskrivelse, men ikke indholdet af opgaverne, herunder de opgaver, der er stillet den enkelte elev og elevens besvarelse af opgaverne.

Eleverne og forældrene vil uanset lovforslagets § 1, nr. 1, fortsat have krav på regelmæssigt at blive underrettet om lærernes og eventuelt skolens leders syn på elevernes udbytte af skolegangen. I den forbindelse vil underretningen efter omstændighederne kunne inddrage resultaterne fra de nationale test på lige fod med andre test og evalueringer mv., såfremt skolens leder har besluttet, at testresultaterne skal anvendes som led i den løbende evaluering, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og det undervisende personale vurderer, at det er relevant og meningsfyldt at inddrage i skole-hjem-samarbejdet.

Lovforslaget forventes vedtaget på et tidspunkt, hvor en del skoler må forventes at have afholdt testene, fordi de ikke har kunnet nå at indrette sig på de med nærværende lovforslag foreslåede nye regler, eller fordi de har valgt at holde fast i at afholde nationale test frivilligt. Det foreslås på denne baggrund, at de foreslåede regler om, at forældre underrettes om resultaterne af test efter anmodning herom, finder anvendelse i forbindelse med underretning af forældrene om resultaterne af test, som eleven måtte have gennemført i skoleåret 2019/2020, medmindre skolen allerede har underrettet forældrene om elevens resultater inden lovens ikrafttræden. Skolerne vil således ikke skulle underrette forældrene om elevens resultater, uanset hvornår i skoleåret 2019/2020 eleven har aflagt testen, og uanset om testen er aflagt som obligatorisk eller frivillig test, medmindre forældrene anmoder herom.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, stk. 3, samt bemærkningerne hertil.

2.4. Lovens gyldighedsperiode

Det er afgørende, at såvel elever, forældre, ansatte og ledere kan have tillid til de test, der anvendes i folkeskolen. På baggrund af konklusionerne i evalueringen af de nationale test foretaget af VIVE om, at der er usikkerhed forbundet med resultaterne på elevniveau, men at resultaterne på aggregeret niveau fortsat kan anvendes til at følge den faglige udvikling i folkeskolen, ønskes testene gjort frivillige for langt størstedelen af landets folkeskoler i skoleåret 2019/2020.

Det foreslås derfor, at reglerne alene skal gælde for skoleåret 2019/2020, og at der indsættes en solnedgangsklausul, hvorefter lovændringen ophæves den 31. juli 2020. Forslaget vil indebære, at de ændringer af folkeskoleloven, der gennemføres med lovforslagets § 1, automatisk ophæves, medmindre Folketinget vurderer, at de foreslåede bestemmelser skal opretholdes, og inden da vedtager dette ved lov. Herved understreges det, at loven alene finder anvendelse for de nationale test, der afholdes i skoleåret 2019/2020.

Ophævelsen af de foreslåede ændringer vil betyde, at retstilstanden forud for lovændringen genindtræder. Der er således politisk enighed om, at der også fremover skal være et nationalt evaluerings- og bedømmelsessystem, og at der frem mod testperioden i skoleåret 2020/2021 vil blive foretaget mindre forbedringer af det eksisterende testsystem, så de obligatoriske nationale test igen vender tilbage til at kunne gennemføres som en heldækkende test fra skoleåret 2020/2021 og frem til, at et nyt nationalt evaluerings- og bedømmelsessystem træder i kraft. De pågældende forbedringer kræver ikke lovændring.

Herudover bemærkes, at der efter lovforslagets § 1, nr. 1, som udgangspunkt ikke vil skulle ske underretning af forældre om resultaterne af test, som eleven har aflagt i skoleåret 2019/2020. Skolerne vil således ikke skulle underrette forældrene om elevens resultater, uanset hvornår i skoleåret 2019/2020 eleven har aflagt testen, og uanset om testen er aflagt som obligatorisk eller frivillig test, medmindre forældrene anmoder herom.

Der henvises til lovforslaget § 2, stk. 1-3.

3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Statslige konsekvenser

Lovforslaget medfører behov for et forberedende statistikfagligt arbejde samt efterfølgende administration af den foreslåede repræsentative stikprøve samt udtræk af de 20 pct. ringest præsterende skoler, jf. bemærkningerne i afsnit 2.1 og 2.2, samt lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil. Alt i alt imødeses omkostninger hertil i størrelsesorden 0,3 mio. kr. i 2020. Omkostningerne afholdes inden for Børne- og Undervisningsministeriets eksisterende økonomiske ramme.

3.2. Kommunale konsekvenser

De nationale tests afvikles som en del af folkeskoleelevernes undervisningstid. Skoler, der i skoleåret 2019/2020 beslutter ikke at afvikle nationale test, vil således skulle anvende tiden fra deltagelse i test til anden undervisning i fagene eller understøttende undervisning, hvilket vil ske som en del af den ordinære timeplanlægning. Omprioriteringen skal foretages inden for de allerede fastsatte tidsmæssige og ressourcemæssige rammer og vil derfor ikke medføre økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for de skoler, der fravælger de nationale tests i skoleåret 2019/2020.

Der er fortsat skoler, som vil skulle afvikle de nationale tests i skoleåret 2019/2020. Det drejer sig om skoler, der udvælges med henblik på at kunne fastlægge en national præstationsprofil og derved sikre, at det faglige niveau fortsat kan følges nationalt og kommunalt, men også de 20 pct. ringest præsterende skoler. På disse skoler vil de nationale test skulle afvikles som hidtil, men dog med den ændring, at forældrene kun bliver orienteret om testresultaterne, hvis de anmoder om dette. Heraf følger samtidig, at skolernes hidtidige forpligtigelse til at orientere alle forældre bortfalder.

Sammenfattende er vurderingen, at lovforslaget ikke medfører økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for skolerne, uanset om de skal afvikle de nationale test i skoleåret 2019/2020 eller ej. Af den grund er vurderingen også, at lovforslaget ikke medfører økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for kommunerne.

Lovforslaget opfylder betingelserne for digitaliseringsklar lovgivning. For lovforslaget er særligt princip nr. 1 (enkle og klare regler) relevant. Det vurderes, at udtagelsen af en repræsentativ stikprøve og identifikation af de 20 pct. ringest præsterende skoler ikke vil kunne automatiseres yderligere.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. De administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen sendt i høring, da rapporten med evalueringen af de nationale test først blev modtaget primo februar 2020, og udarbejdelse af et udkast til lovforslag herefter har afventet indgåelse af en politisk aftale i folkeskoleforligskredsen. Det har samtidig været en prioritering at fremsætte lovforslaget hurtigst muligt, således at det kunne fremsættes forud for 1. marts 2020, hvor den obligatoriske testperiode begynder.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring med frist den 5. marts 2020 hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, B-SOSU, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, CEPOS, CEVEA, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier [tidl. Danmarks Privatskoleforening], Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Psykolog Forening, Dansk Skoleidræt, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier - Lederne, Danske Gymnasier, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisationer, Danske HF og VUC - Bestyrelserne, Danske HF og VUC - Lederne, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne, Danske SOSU-skoler, Danske Undervisningsorganisationers Samråd, Datatilsynet, De Private Sociale Tilbud (LOS), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Fag og Arbejde, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Tekniske og Administrative Tjenestemænd (TAT), Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forsikring og Pension, Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark (IFFD), Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Klagenævnet for Specialundervisning, KL, KRAKA, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Moderniseringsstyrelsen, OpenDenmark, Private Gymnasier og Studenterkurser, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Team Danmark, Uddannelsesforbundet, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen og VUC Bestyrelsesforeningen.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 1, 2. pkt., skal forældrene underrettes skriftligt om resultaterne af test, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 3.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 13, stk. 1, ændres således, at der indsættes et nyt punktum efter 2. pkt., hvorefter forældrene alene efter anmodning skal underrettes om resultaterne af test, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 3, der er aflagt i skoleåret 2019/2020.

Baggrunden for forslaget er, at en evaluering af de nationale test foretaget af VIVE blandt andet har vist, at der er usikkerhed forbundet med resultaterne af testene på elevniveau. På grund af denne usikkerhed skal resultaterne af testene kun formidles til de forældre, der anmoder herom.

Den foreslåede ændring vil indebære, at elevernes forældre ikke som i dag automatisk vil blive underrettet skriftligt om resultaterne af testene, idet de vil skulle anmode skolen om dette. Det bemærkes i den forbindelse, at forældrene fortsat alene vil have ret til skriftligt at blive underrettet om elevens resultater i form af en verbal profilbeskrivelse, men ikke indholdet af opgaverne, herunder de opgaver, der er stillet den enkelte elev og elevens besvarelse af opgaverne.

Eleverne og forældrene vil uanset lovforslagets § 1, nr. 1, som led i samarbejdet mellem skole og hjem fortsat have krav på regelmæssigt at blive underrettet om lærernes og eventuelt skolens leders syn på elevernes udbytte af skolegangen. I den forbindelse vil underretningen efter omstændighederne kunne inddrage resultaterne fra de obligatoriske test på lige fod med andre test og evalueringer mv., såfremt skolens leder har besluttet, at testresultaterne skal anvendes som led i den løbende evaluering, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og det undervisende personale vurderer, at det er relevant og meningsfyldt at inddrage i skole-hjem-samarbejdet. På mange skoler afholdes to årlige skole-hjem-samtaler, men hvordan man lokalt vælger at organisere samarbejdet og det nærmere omfang heraf afhænger af lokale prioriteringer, ønsker og behov. Formålet med samarbejdet mellem skole og hjem er bl.a. at inddrage forældrene i skolens tilrettelæggelse af undervisningen, så de på baggrund af skolens vurdering af elevens udbytte af skolegangen, herunder resultaterne fra de obligatoriske test m.v., får de bedste muligheder for at støtte op om deres barns skolegang.

Den foreslåede ordning vil alene skulle finde anvendelse i skoleåret 2019/2020. Fra og med skoleåret 2020/2021 og frem til, at et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem træder i kraft, vil der således på ny skulle gennemføres obligatoriske test i alle fag og på alle klassetrin omfattet af testbekendtgørelsens § 1 og ske underretning af forældrene om resultaterne. Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 2, samt bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkningers afsnit 2.3.

Til nr. 2

Det følger af den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 2, at der som led i undervisningen løbende skal foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til kompetencemål og opmærksomhedspunkter, jf. folkeskolelovens § 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. folkeskolelovens § 18, og for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 1.

Efter folkeskolelovens § 13, stk. 3, 1. pkt., udarbejder børne- og undervisningsministeren test i udvalgte fag og på bestemte klassetrin, som skal anvendes som led i den løbende evaluering, jf. bestemmelsens stk. 2. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen i folkeskolelovens § 13, stk. 3, 1. pkt., jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 2960, at testene skal udgøre et værktøj, der kan medvirke til et godt overblik over den enkelte elevs faglige niveau og derigennem bidrage til grundlaget for faglige fremskridt for den enkelte elev ved at målrette undervisningen til elevens behov og forudsætninger. Testene anvendes sammen med andre elementer som led i den løbende evaluering fremadrettet til brug i vejledningen af den enkelte elev, den videre planlægning af undervisningen og som led i samarbejdet mellem skole og hjem ved underretning af forældrene med henblik på at tilrettelægge en undervisning og et forældresamarbejde, der understøtter eleven bedst muligt.

Efter folkeskolelovens § 13, stk. 3, 2. pkt., fastsætter børne- og undervisningsministeren regler om, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der skal afholdes test, om afviklingen af disse, om gennemførelse af test på særlige vilkår for elever med særlige behov og om, at visse elever kan fritages for at aflægge test.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 13, stk. 3, 3. pkt., at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at skolerne frivilligt kan anvende testene. Det fremgår af forarbejderne til folkeskolelovens § 13, stk. 3, 3. pkt., jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 2962, at hensigten hermed er, at skolerne ud over den obligatoriske anvendelse af testene skal kunne bruge testene løbende som et evalueringsredskab i løbet af skoleåret. Hver enkelt elev skal således kunne aflægge testen én eller flere gange, men den obligatoriske aflæggelse kan kun ske én gang. Denne bemyndigelse giver således ikke mulighed for at fastsætte nærmere regler om, at testene alene skal anvendes frivilligt.

Bemyndigelserne i folkeskolelovens § 13, stk. 3, 2. og 3. pkt., er udmøntet i bekendtgørelse nr. 742 af 14. juni 2017 om obligatoriske test i folkeskolen (testbekendtgørelsen). Det fremgår af testbekendtgørelsens § 1, at eleverne skal gennemføre følgende obligatoriske test, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 3:

1) Dansk med fokus på læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin.

2) Engelsk på 4. og 7. klassetrin.

3) Matematik på 3., 6. og 8. klassetrin.

4) Fysik/kemi på 8. klassetrin.

Efter testbekendtgørelsens § 3 finder gennemførelse af test sted i perioden fra den 1. marts til den 30. april i det skoleår, hvori testen er placeret. Det følger af testbekendtgørelsens § 3, stk. 2, at der forud for afviklingen af en test skal reserveres et tidsrum for gennemførelsen heraf i test-systemet. Efter testbekendtgørelsens § 3, stk. 3, kan hver elev kun gennemføre den obligatoriske test én gang, bortset fra elever der undervises på det samme klassetrin i to år.

Det foreslås, at kravet i folkeskolelovens § 13, stk. 3, 1. pkt., om, at test skal anvendes som led i den løbende evaluering, suppleres med to yderligere punktummer. Det foreslås således, at der tilføjes et nyt 2. pkt. om, at skolens leder i skoleåret 2019/2020 dog kan beslutte ikke at afholde og anvende nationale test i udvalgte eller alle fag og klassetrin.

Den foreslåede ændring vil indebære, at de obligatoriske test fortsat som udgangspunkt skal afholdes og anvendes som led i den løbende evaluering, men at skolens leder får mulighed for at beslutte, at skolen undlader at afholde nogle eller alle testene.

Skolelederen vil således kunne beslutte, at der slet ikke afholdes test på skolen, at der alene afholdes test på fx 6.-8. klassetrin, at der alene afholdes test i fx dansk med fokus på læsning og matematik eller at der alene afholdes test i fx dansk med fokus på læsning og matematik på 6. og 8. klassetrin. Hvis skolelederen undlader at træffe beslutning om, at der ikke afholdes test, skal skolen afholde alle obligatoriske test efter testbekendtgørelsens § 1.

Skolen eller bestemte klasser heri vil dog efter forslaget til et nyt 3. pkt. kunne blive pålagt at afholde udvalgte eller alle test, jf. nedenfor.

Beslutningen foreslås henlagt til skolens leder henset til beslutningens hastende karakter. Fra tidspunktet for lovens foreslåede ikrafttræden (den 14. april 2020) til det tidspunkt, hvor de obligatoriske test skal være afholdt (den 30. april 2020) er der således ikke som udgangspunkt den fornødne tid til rådighed til at indkalde enten kommunalbestyrelsen eller skolebestyrelsen til et møde, hvori disse organer ville kunne tage stilling til spørgsmålet.

Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at i det omfang, der afholdes test, vil skolens leder endvidere skulle beslutte, i hvilket omfang og hvordan resultaterne heraf skal anvendes som led i den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Det vil fx være tilfældet, hvor skolen eller enkelte klasser på skolen er udtaget i stikprøven, jf. nedenfor, eller hvis det besluttes at afholde test med henblik på at tilvejebringe et styringsgrundlag for kommunen eller skolelederen, men hvor skolens leder ikke vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at benytte testresultaterne på elevniveau.

I det omfang en elev har gennemført en test, vil skolelederen således skulle beslutte, om og på hvilken måde resultatet heraf skal anvendes sammen med andre elementer som led i den løbende evaluering til brug i vejledningen af den enkelte elev, den videre planlægning af undervisningen og underretning af forældrene med henblik på at tilrettelægge en undervisning og et forældresamarbejde, der understøtter eleven bedst muligt. Skolelederen vil kunne delegere denne beslutning til det undervisende personale.

Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2, 1. pkt. Herudover refererer skolelederen til kommunalbestyrelsen og indgår i den kommunale organisation på samme måde som andre kommunale ledere. Der er således intet til hinder for, at kommunalbestyrelsen som led i fastlæggelsen af mål og rammer for skolens virksomhed træffer beslutning om, at skolerne i kommunen ikke afholder obligatoriske test, medmindre de bliver det pålagt, jf. nedenfor. Ligeledes vil kommunalbestyrelsen kunne træffe beslutning om, at skolerne i kommunen skal afholde obligatoriske test også uden for de tilfælde, hvor det er blevet dem pålagt, jf. nedenfor. Skolelederne på skolerne i kommunen vil herefter tjenstligt være forpligtede til at føre kommunalbestyrelsens beslutning ud i livet på skolerne.

Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. folkeskolelovens § 44, stk. 1, 1. pkt., 1. led. Skolebestyrelsen fastsætter efter folkeskolelovens § 44, stk. 2, principper for skolens virksomhed. Der er således heller ikke noget til hinder for, at skolebestyrelsen inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen måtte have fastsat, fastsætter principper for fx udvælgelsen af klasser på skolen, der ikke afholdes test for.

Den foreslåede ordning forventes at træde i kraft den 14. april 2020. Indtil da vil skolerne skulle handle i overensstemmelse med de gældende regler. Skoleledere, som ønsker at benytte sig af muligheden for ikke at afholde test, hvis lovforslaget vedtages, vil derfor skulle sikre sig, at deres elever ikke er tilmeldt test i test-systemet på en dato før ikrafttrædelsen, således at det efter ikrafttrædelsen vil være muligt at afmelde testen igen.

Skolelederen vil kunne orientere forældrene og det undervisende personale om beslutningen om, hvorvidt der afholdes nationale test, på sædvanlig vis, fx via AULA.

Den foreslåede ordning vil alene skulle finde anvendelse i skoleåret 2019/2020. Fra og med skoleåret 2020/2021 og frem til, at et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem træder i kraft, vil der således på ny skulle gennemføres obligatoriske test i alle fag og på alle klassetrin omfattet af testbekendtgørelsens § 1. Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 2, samt bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere, at der efter folkeskolelovens § 13, stk. 3, 1. pkt., yderligere indsættes et nyt 3. pkt., hvorefter børne- og undervisningsministeren vælger et antal klasser og skoler, som skal afholde test efter folkeskolelovens § 13, stk. 3, 1. pkt.

Det foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med forslaget til et nyt 2. pkt., jf. ovenfor, hvorefter skolelederen får mulighed for at beslutte ikke at afholde nationale test i udvalgte eller alle fag og klassetrin. For at sikre en vis kontinuitet i data om nationale test, og for at sikre en fortsat tæt opfølgning på landets ringest præsterende skoler, vil børne- og undervisningsministeren således skulle udvælge et antal klasser og skoler, som skal afholde nationale test, uanset skolelederens beslutning herom.

Testperioden ligger fra den 1. marts til den 30. april 2020. Test aflagt af disse klasser eller skoler inden for testperioden, men forud for lovens ikrafttræden, vil blive anset som fornøden deltagelse i obligatoriske test. Derved vil eleverne i overensstemmelse med testbekendtgørelsens § 3, stk. 3, ikke skulle aflægge obligatoriske test mere end én gang i testperioden.

Skoler, for hvem nogle eller alle klasser vil blive udtaget til obligatoriske test, og som derfor skal aflægge obligatoriske test, uanset om nærværende lovforslag bliver vedtaget, vil blive orienteret herom hurtigst muligt efter lovforslagets fremsættelse, således at skolerne har mulighed for at planlægge undervisningen, herunder deltagelsen i de nationale test, inden for testperioden. Det vil således blive muligt for skolerne at booke tid til afvikling af test i test-systemet på et hvilket som helst tidspunkt inden for testperioden, idet afholdelsen af test for disse skoler eller klasser vil være obligatorisk i hele perioden, uanset om nærværende lovforslag vedtages.

Det foreslåede nye 3. pkt. vil som det ene give mulighed for, at børne- og undervisningsministeren udtager en repræsentativ stikprøve blandt landets skoleklasser med henblik på at kunne danne en national præstationsprofil for skoleåret 2019/2020.

Der forventes udtaget en repræsentativ stikprøve blandt landets klasser på alle klassetrin, hvorpå der afholdes obligatoriske test, jf. testbekendtgørelsens § 1, dvs. på 2., 3., 4., 6., 7. og 8. klassetrin. På 4., 6., og 8. klassetrin er der henholdsvis to og tre obligatoriske test. For disse klassetrin forventes alene udtrukket én stikprøve af klasser, som herefter vil skulle tage alle test. Der forventes at skulle udtages ca. 5.000 elever pr. klassetrin, dvs. omtrentligt 1.200 klasser på landsplan.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, samt bemærkningerne hertil.

Det foreslåede nye 3. pkt. vil som det andet give mulighed for, at børne- og undervisningsministeren udtager de 20 pct. ringest præsterende skoler i folkeskolens 9.-klasseprøver, som også vil skulle aflægge alle obligatoriske test, jf. testbekendtgørelsens § 1.

Skolerne forventes at blive udtaget på baggrund af deres resultater ved de bundne prøver i dansk og matematik i de seneste to år. De bundne prøver gennemføres på 9. klassetrin og omfatter i dansk og matematik; skriftlig dansk, mundtlig dansk og skriftlig matematik. Ved at foretage udtagningen på baggrund af resultaterne ved de bundne prøver, vil det kunne sikres, at de anvendte data er fuldt ud sammenlignelige på tværs af skolerne.

Det forventes endvidere, at udtagelsen vil blive baseret på skolernes prøveresultater i skoleårene 2017/2018 og 2018/2019. Derved vil udtagelsen ikke svare fuldstændig til - men basere sig på - den opgørelsesmetode, der også benyttes ved identifikationen af risiko for vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole eller i skolevæsenet i forbindelse med børne- og undervisningsministerens tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling, jf. folkeskolelovens § 57 d. Skoler, hvor ingen elever har aflagt prøver i de to skoleår, vil ikke kunne udtages. Det gælder fx skoler, der ikke har undervisning på 9. klassetrin. Derudover vil der ikke bliver udtrukket skoler, der udelukkende tilbyder specialundervisning.

Den foreslåede ordning vil alene skulle finde anvendelse i skoleåret 2019/2020. Fra og med skoleåret 2020/2021 og frem til, at et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem træder i kraft, vil der således på ny skulle gennemføres obligatoriske test i alle fag og på alle klassetrin omfattet af testbekendtgørelsens § 1. Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 2, samt bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2, samt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Efter den gældende folkeskolelovs § 13 a, stk. 1, offentliggør børne- og undervisningsministeren på baggrund af de afholdte test, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 3, hvert år landsresultaterne. Efter folkeskolelovens § 13 a, stk. 2, får kommunalbestyrelsen og skolelederen oplyst den enkelte skoles testresultater set i forhold til det samlede landsresultat. Heri skal indgå en vurdering af skolens testresultater set i forhold til elevernes sociale baggrund.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen i folkeskolelovens § 13 a, stk. 1, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5805f, at præstationsprofilen skal vise, hvordan eleverne på landsplan - i de forskellige fag og på de forskellige klassetrin - fordeler sig inddelt efter relevante resultatkategorier, der hver især beskriver graden af, hvad eleverne har tilegnet sig i forhold til de aktuelle trinmål. Det fremgår endvidere, at baggrunden for at offentliggøre en national præstationsprofil er dels at informere offentligheden, herunder forældrene, om, hvad eleverne rent faktisk har tilegnet sig på nationalt plan, dels at belyse en udvikling over årene. Derudover kan præstationsprofilen fungere som et pejlemærke for kommunalbestyrelsen og den enkelte skoles indsats i forhold til at forbedre elevernes faglige resultater.

Det foreslås, at der i § 13 a, stk. 1, tilføjes et nyt 2. pkt., hvorefter landsresultaterne for skoleåret 2019/2020 dog offentliggøres på baggrund af de test, der er aflagt af klasser efter § 13, stk. 3, 3. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 2.

Den foreslåede ændring vil indebære, at landsresultaterne i skoleåret 2019/2020 vil basere sig på den repræsentative stikprøve, der udtages blandt landets skoleklasser med henblik på at kunne danne en national præstationsprofil for skoleåret 2019/2020, fremfor på et gennemsnit beregnet på grundlag af alle aflagte obligatoriske test. Offentliggørelse forventes at finde sted inden sommerferien.

Det bemærkes i denne forbindelse, at der i testperioden forventes aflagt test af de udtagne klasser til brug for stikprøven og af de 20 pct. ringest præsterende skoler, samt et antal frivillige test, jf. lovforslaget § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil. Test aflagt af elever fra de 20 pct. ringest præsterende skoler og frivilligt aflagte test vil ikke indgå i grundlaget for beregningen af landsgennemsnittet.

Dermed vil det blive muligt at sammenligne resultaterne ved de nationale test på landsplan over tid. Det vil derimod ikke blive muligt at foretage en tilsvarende sammenligning over tid på lokalt niveau, herunder for den enkelte kommune, skole eller klasse, på baggrund af stikprøven.

Det bemærkes i denne forbindelse, at fraværet af et sammenligningsgrundlag på lokalt niveau, vil kunne få betydning for de tilsyns- og kvalitetssikringsopgaver mv., der baserer sig på resultaterne af de nationale test. Det gør sig fx gældende for kvalitetstilsynet, jf. folkeskolelovens § 57 d, og de kommunale kvalitetsrapporter, jf. folkeskolelovens § 40 a. Disse tilsyns- og kvalitetssikringsopgaver vil således skulle gennemføres med de nødvendige tilpasninger, i det omfang skolelederne måtte beslutte ikke at afholde obligatoriske test.

Den foreslåede ordning vil alene skulle finde anvendelse i skoleåret 2019/2020. Fra og med skoleåret 2020/2021 og frem til, at et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem træder i kraft, vil der således på ny skulle gennemføres obligatoriske test i alle fag og på alle klassetrin omfattet af testbekendtgørelsens § 1. Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 2, samt bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2, samt til lovforslagets § 1, nr. 2, samt bemærkningerne hertil.

Til § 2

Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven vil skulle træde i kraft den 14. april 2020.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil indebære, at lovforslaget vil skulle træde i kraft for testperioden i skoleåret 2019/2020, som ligger i perioden fra den 1. marts til den 30. april, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 742 af 14. juni 2017 om obligatoriske test i folkeskolen (testbekendtgørelsen).

Det foreslås endvidere i § 2, stk. 2, at folkeskolelovens § 13, stk. 1, 3. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, folkeskolelovens § 13, stk. 3, 2. og 3. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 2, og folkeskolelovens § 13 a, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3, ophæves den 31. juli 2020.

Det foreslåede vil indebære, at de ændringer af folkeskoleloven, der gennemføres med lovforslagets § 1, automatisk ophæves, medmindre Folketinget vurderer, at de foreslåede bestemmelser skal opretholdes, og inden da vedtager dette ved lov. Herved understreges det, at loven alene vil finde anvendelse for de nationale test, der afholdes i skoleåret 2019/2020.

Ophævelsen af de foreslåede ændringer vil således indebære, at retstilstanden forud for lovændringen genindtræder fra og med skoleåret 2020/2021. Det betyder, at alle de obligatoriske test vil skulle afholdes i alle de fag og på alle de klassetrin, der følger af testbekendtgørelsens § 1, fra og med skoleåret 2020/2021 og frem til, at et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem træder i kraft. Det betyder endvidere, at skolen vil skulle orientere forældrene skriftligt om resultaterne af test aflagt fra og med skoleåret 2020/2021 og frem til, at et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem træder i kraft, jf. hertil lovforslagets § 2, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i § 2, stk. 3, at lovens § 1, nr. 1, finder anvendelse i forbindelse med underretning af forældrene om resultaterne af test, som eleven har gennemført i skoleåret 2019/2020, medmindre skolen har underrettet forældrene om elevens resultater inden lovens ikrafttræden.

Det foreslåede vil indebære, at lovforslagets § 1, nr. 1, vil skulle omfatte underretning af forældre om resultaterne af test, som eleven har aflagt i skoleåret 2019/2020. Skolerne vil således ikke skulle underrette forældrene om elevens resultater, uanset hvornår i skoleåret 2019/2020 eleven har aflagt testen, og uanset om testen er aflagt som obligatorisk eller frivillig test.

Det foreslåede vil således også finde anvendelse i forhold til test, som eleven måtte have aflagt inden lovens ikrafttrædelsestidspunkt, såfremt skolen ikke på lovens ikrafttrædelsestidspunkt allerede har underrettet forældrene om elevens resultater. Lovforslaget vil dermed få betydning for skolers skriftlige underretning af forældre om resultaterne af test, uanset om testene har været aflagt forud for lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt eller efter dette tidspunkt.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at skolen ikke vil være forpligtet til at underrette forældrene skriftligt om resultater af test aflagt i skoleåret 2019/2020, selvom bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 1, måtte blive ophævet, jf. lovforslagets § 2, stk. 2.

Det bemærkes, at folkeskoleloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dennes § 61. Loven kan heller ikke sættes i kraft ved kongelig anordning.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov