Skriftlig fremsættelse (17. marts
2020)
Erhvervsministeren
(Simon Kollerup):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ædle metaller og
konfliktmineraler
(Lovforslag nr. L 122)
Formålet
med lovforslaget er dels at modernisere gældende ret baseret
på en international konvention om ædle metaller, og at
indarbejde en EU-forordning om mineraler fra
konfliktområder.
Danske
forbrugere skal fortsat have tillid til, at de smykker, som de
køber, har den korrekte mængde af ædelmetal.
Dette er uanset, om det er smykker i guld, sølv, platin
eller palladium. Tilliden til, at virksomheder ikke bryder
samfundskontrakten og eksempelvis snyder med ægtheden af
guldsmykker, skal opretholdes. Hensigten med at modernisere
ædelmetalloven er således, at der tages højde
for den teknologiske udvikling, og at der i højere grad
tages udgangspunkt i ædelmetalkonventionen. Der fastholdes
nationale særregler for smykkernes indhold af ædelmetal
efter ønske fra branchen, som er inden for
ædelmetalkonventionens rammer. Der lægges desuden i
bemærkningerne til lovforslaget op til, at der via
konkurrenceudsætning bliver en mere fri prissætning af
kontrolopgaverne. Dette sker for at få den bedste kontrol til
gavn for ædelmetalvirksomhederne og forbrugerne.
Lovforslaget
skal som et helt nyt element sikre, at Danmark lever op til sine
internationale forpligtelser i forhold til at indføre regler
for import til Danmark af mineraler (tin, tantal, wolfram og guld)
i virksomhedernes forsyningskæder fra konfliktramte
områder og højrisikoområder De nævnte
mineraler omtales på denne baggrund som konfliktmineraler.
Lovforslaget baserer sig på EU-forordning 2017/821 af 17. maj
2017. Reglerne om konfliktmineraler er et skridt i retningen af en
mere fair verden, og reglerne skal så vidt muligt bidrage
til, at arbejderne ikke bliver udnyttet i konfliktområder.
Regeringen ser således denne del af lovforslaget som en del
af udmøntningen af forståelsespapiret mellem
regeringen, RV, SF og EL, der bl.a. omtaler, at vilkårene i
de fattigste dele af verden skal forbedres.
Med
lovforslaget styrkes mulighederne samtidigt for, at
Sikkerhedsstyrelsen kan udføre den optimale risikobaserede
kontrol, som fokuserer på de svindlende virksomheder, der
bryder samfundskontrakten, og som ikke unødigt generer de
virksomheder, der står vagt om samfundskontrakten. Dette sker
ved, at Sikkerhedsstyrelsen får hjemmel i lovgivningen til
registersamkøring og anonym kontrol.
Registersamkøringen skal naturligvis foregå under
hensyntagen til GDPR og dataetiske principper, og data skal bidrage
til at udvælge lovovertræderne til kontrol og
derigennem sikre bedst mulig forbrugerbeskyttelse. Anonym kontrol,
der er efterspurgt af branchen, vil give mulighed for effektivt at
kontrollere fx netbutikker, der sælger smykker.
Med disse bemærkninger, og idet jeg i
øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne til
dette, skal jeg hermed anbefale forslaget til Folketingets
velvillige behandling.