Skriftlig fremsættelse (26. februar 2020)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om klima

(Lovforslag nr. L 117)

Lovforslaget udmønter aftale om klimalov, der blev indgået den 6. december 2019 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet.

Med lovforslaget får Danmark for første gang juridisk bindende klimamål om, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990, og et langsigtet mål om klimaneutralitet i senest 2050 og med Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader for øje.

Lovforslaget tilsiger, at klimaindsatsen skal ske under hensynstagen til en række guidende principper:

Klimaudfordringerne er en global problemstilling. Derfor skal Danmark være et foregangsland i den internationale klimaindsats, som kan inspirere og påvirke resten af verden. Danmark har derudover både et historisk og moralsk ansvar for at gå forrest. Indfrielsen af Danmarks klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt, under hensyntagen til både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse, samt at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles. Danmark skal vise, at der kan laves en grøn omstilling og samtidig bibeholdes et stærkt velfærdssamfund, hvor sammenhængskraften og den sociale balance sikres. De tiltag, der skal anvendes for at reducere udledningen af drivhusgasser, skal medføre reelle, indenlandske reduktioner, men samtidig skal det sikres, at danske tiltag ikke blot flytter hele drivhusgasudledningen uden for Danmarks grænser.

Der etableres med lovforslaget en mekanisme, som medfører, at der hvert femte år skal fastsættes delmål med et tiårigt perspektiv. Delmålene skal fastsættes efter inddragelse af Klimarådet. Et nyt delmål, der fastsættes, må ikke være mindre ambitiøst end det senest fastsatte delmål. Regeringen skal mindst hvert femte år og som minimum i forbindelse med fastsættelse af delmålene udarbejde en klimahandlingsplan med tiårigt perspektiv.

For at sikre klimahandling på kort sigt fastsættes i 2020 et indikativt delmål for 2025 i forbindelse med den kommende klimahandlingsplan. 2025-målet indgår ikke i dette lovforslag. Delmål i 2025 og frem fastsættes efterfølgende ved lov.

Der knyttes en handlepligt til klimalovens målsætninger om 70 pct. reduktion i 2030 i forhold til 1990, det langsigtede mål om klimaneutralitet i senest 2050 samt delmål, som fastsættes af ovenstående mekanisme efter 2030. Handlepligten indtræder, hvis det ikke kan anskueliggøres, at klimalovens mål nås. Dette under hensyntagen til, at man endnu ikke kender de præcise virkemidler, der skal til for at nå målet om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990 under hensyntagen til klimalovens principper for klimaindsatsen.

Med lovforslaget styrkes Klimarådet og gøres mere uafhængigt. Klimarådet får således flere eksperter samt vælger selv ny formand, næstformænd og medlemmer. Derudover etableres et klimadialogforum i tilknytning til Klimarådet.

Aftale om klimalov fastsætter et systematisk årshjul for opfølgning og monitorering af klimaindsatsen. Klimarådet skal i februar komme med anbefalinger til regeringens klimaindsats og give en faglig vurdering af, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at klimalovens mål nås og dermed rådets faglige vurdering af, om handlepligten indtræder. I april kommer en årlig klimastatus og -fremskrivning fra Energistyrelsen, som bl.a. indeholder fremskrivninger af drivhusgasser, samlet og fordelt på sektorer. Heri indgår en særskilt global afrapportering på Danmarks klimaindsats. I september skal klima-, energi- og forsyningsministeren fremlægge et klimaprogram. I klimaprogrammet giver klima-, energi- og forsyningsministeren sin vurdering af, om det kan anskueliggøres, at klimalovens mål nås. Hvis dette ikke kan anskueliggøres, skal klima-, energi- og forsyningsministeren i klimaprogrammet fremlægge konkrete nye initiativer og initiativer besluttet i årets løb, som viser vejen mod opfyldelsen af klimalovens mål. Der skal fremlægges initiativer med effekt på både kort og lang sigt. Frem mod 2030 skal der over årene i klimaprogrammet ske en øget konkretisering i de fremlagte initiativer. I klimaprogrammet skal endvidere indgå en global klimastrategi.

Klima-, energi- og forsyningsministeren udfærdiger efter indgåelse af den årlige aftale om finansloven en redegørelse til Folketinget med beskrivelse af effekterne af regeringens klimapolitik og stiller sig til rådighed for en forespørgselsdebat. Folketinget vil på det grundlag have mulighed for at vurdere, om regeringen lever op til klimaloven.

Loven foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.