Fremsat den 26. februar 2020 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning1)

(Ændring af den økonomiske regulering af Energinet og ny planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces for Energinet m.v.)

§ 1

I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres »systemansvarlig virksomhed og« til: »systemansvarlig virksomhed,« og », herunder opgaven som uafhængig systemoperatør,« udgår.

2. § 4, stk. 2-4, affattes således:

»Stk. 2. Energinet skal udarbejde en langsigtet udviklingsplan, som giver et samlet overblik over udviklingsbehovene for transmissionsnettene på både kort og langt sigt samt planlagte og mulige løsninger. Der skal i forbindelse med udarbejdelse af den langsigtede udviklingsplan ske offentlig inddragelse. Energinet skal offentliggøre den langsigtede udviklingsplan og samtidig indsende planen til klima-, energi- og forsyningsministeren til orientering.

Stk. 3. Energinet skal ansøge klima-, energi- og forsyningsministeren om godkendelse af projekter eller godkendelse af indmeldelse af projekter til EU eller i anden europæisk sammenhæng, der er omfattet af godkendelsespligt, jf. stk. 8, nr. 3. Det ansøgte skal være belyst i den langsigtede udviklingsplan efter stk. 2.

Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i en godkendelse efter stk. 3 fastsætte vilkår, herunder om indberetning, foretagelse af undersøgelser, indretning, drift og bortskaffelse eller sanering af anlæg.«

3. § 4, stk. 8, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 8. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om den langsigtede udviklingsplan efter stk. 2 og godkendelse efter stk. 3. Ministeren fastsætter herunder regler om:

1) Forudsætninger for og indhold af den langsigtede udviklingsplan.

2) Offentlig inddragelse i forbindelse med udarbejdelse af den langsigtede udviklingsplan.

3) Hvilke projekter og indmeldelser af projekter til EU eller i anden europæisk sammenhæng, der kræver godkendelse efter stk. 3.

4) Krav til ansøgning om godkendelse efter stk. 3, herunder om at ansøgning skal ske samlet for en angiven periode og undtagelser hertil, samt nærmere krav til ansøgningens indhold og dokumentation herfor.

Stk. 9. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indhentelse af uafhængig ekstern bistand til brug for vurdering af projekter, der ansøges om godkendelse af efter stk. 3.«

4. I § 4 d indsættes efter stk. 1, nr. 2, som nyt nummer:

»3) Indhentelse af uafhængig ekstern bistand efter regler udstedt i medfør af § 4, stk. 9.«

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.

5. Efter § 4 d indsættes før kapitel 3:

»§ 4 e. Projekter skal forinden afgørelse om godkendelse efter § 4, stk. 3, forelægges et udvalg nedsat af Folketinget, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Kan udvalget ikke tilslutte sig meddelelse af en godkendelse som nævnt i stk. 1, underretter udvalget klima-, energi- og forsyningsministeren om begrundelsen herfor.

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke projekter som er omfattet af stk. 1.«

6. § 6, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Stk. 3. Bestyrelsen sammensættes således, at bestyrelsen samlet har de nødvendige kompetencer til at drive selskabet på den bedst mulige måde, herunder sikre at Energinet varetager selskabets formål.«

7. I § 12 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:

»Stk. 3. Energinet skal føre separate regnskaber for

1) aktiviteter finansieret med lån efter § 14, stk. 1, og

2) øvrige transaktioner mellem Energinet og dennes helejede datterselskaber.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

8. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 12, stk. 1« til: »§ 12, stk. 1 og 3«.

9. Overskriften til kapitel 7 affattes således:

»Kapitel 7

Offentlighed og digitalisering«.

10. Efter § 19 indsættes før kapitel 8:

»§ 19 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation om forhold, der er omfattet af denne lov, af bestemmelser fastsat efter loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt, og at henvendelser, meddelelser mv., der ikke er indgivet digitalt, afvises af den pågældende myndighed. Ministeren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt system, om at henvendelser, meddelelser mv., der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af den pågældende myndighed og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse personer og virksomheder.

Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren.«

11. I § 22, stk. 2, ændres »udbygningsplan« til: »langsigtede udviklingsplan« og »udbygningsplanen« ændres til: »den langsigtede udviklingsplan«.

12. I § 24 a, stk. 1, indsættes før nr. 1 som nye numre:

»1) undlader at ansøge om godkendelse efter § 4, stk. 3,

2) tilsidesætter vilkår for en godkendelse fastsat efter § 4, stk. 4,«

Nr. 1-3 bliver herefter nr. 3-5.

§ 2

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020 som ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011 og § 1 i lov nr. 704 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

1. § 71 affattes således:

»§ 71. Priser for ydelser fra den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme. Forsyningstilsynet fastsætter årligt indtægtsrammen for den pågældendes aktiviteter med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af den investerede kapital.

Stk. 2. Indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste beløb, der i et kalenderår kan oppebæres ved indtægter fra drift af aktiviteterne. Indtægtsrammen fastsættes med udgangspunkt i en reguleringsperiode. Indtægtsrammen fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en forrentningsramme, som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 1-3, og justeres efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 4, 6 og 7, stk. 5, og § 71 a, stk. 4.

Stk. 3. Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen for den, der varetager transmissionsvirksomheds eller systemansvarlig virksomheds, regning.

Stk. 4. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om beregning og justering af indtægtsrammen og om længden af reguleringsperioden. Forsyningstilsynet fastsætter herunder regler om:

1) Hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, herunder om indtægter og omkostninger, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder.

2) Fastsættelse og justering af omkostningsrammen, herunder om frist for ansøgning om justering og konsekvens af fristoverskridelse.

3) Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder om fastsættelse af aktivbaser, om beregning og fastsættelse af forrentningssatser og om frist for ansøgning om justering samt konsekvens af fristoverskridelse.

4) Fastsættelse af effektiviseringskrav for den, der varetager transmissionsvirksomhed og systemansvarlig virksomhed.

5) Fastsættelse af samfundsmæssige nøgleparametre for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, der skal belyse, om aktiviteten varetages på tilfredsstillende vis og om offentlig inddragelse i forbindelse med fastsættelsen.

6) Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder

a) om fradrag i tilfælde af transmissionsnettets utilstrækkelige leveringskvalitet eller som følge af effektiviseringskrav efter stk. 4, nr. 4,

b) om forhøjelse til dækning af omkostninger til nettab, eller

c) om justeringer som følge af differencer efter stk. 4, nr. 7.

7) Opgørelse og afvikling af differencer.

Stk. 5. Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om driftsnøgleparametre for udlandsforbindelser for den, der varetager transmissionsvirksomhed, og om beløbsmæssige justeringer uden for omkostnings- og forrentningsrammen som følge af manglende opfyldelse heraf.«

2. Efter § 71 indsættes:

»§ 71 a. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, skal forud for hver reguleringsperiode, jf. § 71, stk. 2, 2. pkt., udarbejde en forretningsplan, der beskriver aktiviteter for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, og hvordan aktiviteterne sikres gennemført. Der skal ske offentlig inddragelse i forbindelse med udarbejdelse af forretningsplanen.

Stk. 2. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, skal ansøge Forsyningstilsynet om godkendelse af forretningsplanen. Forsyningstilsynet skal forinden afgørelse om godkendelse foretage en høring af klima-, energi- og forsyningsministeren, om udkastet til forretningsplan er i overensstemmelse med aktiviteter i forbindelse med systemansvarlig virksomhed efter loven, bestemmelser fastsat efter loven eller bestemmelser i EU-retsakter om forhold omfattet af loven, og om relevansen samt hensigtsmæssigheden af aktiviteterne.

Stk. 3. Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for vurdering af forretningsplanen, jf. stk. 1, for den, der varetager systemansvarlig virksomheds, dog ikke Datahubs, regning.

Stk. 4. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om forretningsplanen, herunder om frist for indsendelse af ansøgning efter stk. 2, krav om målopfyldelse, offentlig inddragelse og om, hvordan forretningsplanen indgår i indtægtsrammen efter § 71.

§ 71 b. Den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, skal udarbejde, revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber for den pågældendes aktiviteter til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne.

Stk. 2. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om årlige reguleringsregnskaber efter stk. 1, herunder om indhold, opbevaring, revision og frist for indsendelse samt konsekvens af fristoverskridelse.«

3. I § 76, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 69« til: »§§ 69 og 71«.

§ 3

I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 27, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Prisen for produktet kan dog tillægges naturgasleverandørernes omkostninger som følge af betalinger til Energistyrelsen som fastsat af klima-, energi- og forsyningsministeren efter § 24, stk. 3, som følge af betalinger til Forsyningstilsynet for tilsyn efter stk. 5 og som følge af betalinger til Ankenævnet på Energiområdet efter § 53 a for Ankenævnets eventuelt udspecificerede beløb for myndighedsbehandling af forsyningspligtprisen.«

2. I § 37 b, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Til prisen for naturgas kan herudover medregnes naturgasleverandørernes omkostninger som følge af betalinger til Energistyrelsen som fastsat af klima-, energi- og forsyningsministeren efter § 24, stk. 3, som følge af betalinger til Forsyningstilsynet for tilsyn efter stk. 5 og som følge af betalinger til Ankenævnet på Energiområdet efter § 53 a for Ankenævnets eventuelt udspecificerede beløb for myndighedsbehandling af forsyningspligtprisen.«

3. I § 37 b, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »tilbud«: »og eventuelle omkostninger som følge af betalinger til Energistyrelsen som fastsat af klima-, energi- og forsyningsministeren efter § 24, stk. 3, som følge af betalinger til Forsyningstilsynet for tilsyn og eventuelle betalinger til Ankenævnet på Energiområdet efter § 53 a for eventuelt udspecificerede beløb for myndighedsbehandling af forsyningspligtprisen.«

4. § 37 d affattes således:

»§ 37 d. Priser for ydelser fra transmissionsselskaber fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme. Forsyningstilsynet fastsætter årligt indtægtsrammen for transmissionsselskaber med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af den investerede kapital.

Stk. 2. Indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste beløb, der i et kalenderår kan oppebæres ved indtægter fra drift af aktiviteterne. Indtægtsrammen fastsættes med udgangspunkt i en reguleringsperiode. Indtægtsrammen fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en forrentningsramme, som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 1-3, og justeres efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 4-6, og § 37 e, stk. 2.

Stk. 3. Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen for transmissionsselskabets regning.

Stk. 4. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om beregning og justering af indtægtsrammen og om længden af reguleringsperioden. Forsyningstilsynet fastsætter herunder regler om:

1) Hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, herunder om indtægter og omkostninger, der regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber.

2) Fastsættelse og justering af omkostningsrammen, herunder om frist for ansøgning om justering og konsekvens af fristoverskridelse.

3) Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder om fastsættelse af aktivbaser, om beregning og fastsættelse af forrentningssatser og om frist for ansøgning om justering samt konsekvens af fristoverskridelse.

4) Fastsættelse af effektiviseringskrav for transmissionsselskaber.

5) Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder om fradrag som følge af effektiviseringskrav efter stk. 4, nr. 4, eller om justeringer som følge af differencer efter stk. 4, nr. 6.

6) Opgørelse og afvikling af differencer.

Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at gasopstrømsrørledningsnets- og gasopstrømsanlægsvirksomhed helt eller delvist vil være undtaget fra stk. 1.«

5. Efter § 37 d indsættes:

»§ 37 e. Transmissionsselskaber kan i forbindelse med aktiviteter relateret til systemdrift ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen for omkostninger til markedsudvikling, systemudvikling, systemdriftsudvikling og udvikling af tekniske kompetencer i forbindelse med teknologiudvikling eller indpasning af grøn energi. Der skal ske offentlig inddragelse forud for ansøgning til Forsyningstilsynet.

Stk. 2. Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om, hvordan omkostninger som følge af ansøgning efter stk. 1 indgår i indtægtsrammen efter § 37 d, krav til ansøgningens indhold og frister samt offentliggørelse.

§ 37 f. Transmissionsselskaber omfattet af § 37 d skal udarbejde, revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber for selskabets aktiviteter til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne.

Stk. 2. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om årlige reguleringsregnskaber efter stk. 1, herunder om indhold, opbevaring, revision og frist for indsendelse samt konsekvens af fristoverskridelse.«

6. I § 40 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Transmissionsselskaber skal til Forsyningstilsynet anmelde regnskaber og andre oplysninger efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelser til brug ved fastsættelse af og tilsynet med indtægtsrammer nævnt i § 37 d.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

7. I § 40, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2020.

Stk. 2. § 4, stk. 2-4, § 4 d, stk. 1, nr. 3, § 4 e, stk. 1 og 2, § 22, stk. 2, og § 24 a, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om Energinet, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, 4, 5, 11 og 12, finder anvendelse fra den 1. januar 2021.

Stk. 3. De hidtil gældende regler i § 4, stk. 2-4, i lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2020, finder anvendelse for udbygning efter den gældende § 4, stk. 1, som klima-, energi- og forsyningsministeren efter den gældende § 4, stk. 3, inden den 1. januar 2021 har bestemt kræver godkendelse, og hvor ansøgning er indsendt inden denne dato.

Stk. 4. De hidtil gældende regler i § 4, stk. 1-4, og §§ 4 d og 22, jf. § 4, stk. 8, i lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2020, finder anvendelse for etablering af nye gasopstrømsrørledningsnet og væsentlige ændringer i bestående gasopstrømsrørledningsnet.

Stk. 5. Projekter og indmeldelse af projekter til EU eller i anden europæisk sammenhæng kan frem til den 1. juli 2021, dog senest til den første langsigtede udviklingsplan efter den foreslåede § 4, stk. 2, i lov om Energinet er offentliggjort, være belyst i en anden plan end den langsigtede udviklingsplan. § 22, stk. 2, i lov om Energinet, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, finder tilsvarende anvendelse over for planer omfattet af 1. pkt.

Stk. 6. §§ 71-71 b og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, som affattet ved denne lovs § 2 og §§ 37 d-37 f og § 40, stk. 2 og 4, i lov om naturgasforsyning, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 4-7, har virkning for indtægtsrammer fra 2022. De hidtil gældende regler i § 71 og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011 og § 1 i lov nr. 704 af 8. juni 2018, og §§ 37 d og 40, i lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, finder anvendelse til og med 2021.

Stk. 7. Regler fastsat i medfør af gældende § 71, stk. 2, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020, som ændret ved §1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011 og § 1 i lov nr. 704 af 8. juni 2018, og i medfør af gældende § 37 d, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, forbliver i kraft indtil de ophæves eller afløses af nye regler.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Den 8. maj 2018 indgik den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti »Stemmeaftale om fremtidssikret økonomisk regulering af Energinet« (herefter benævnt stemmeaftalen). Lovforslaget indeholder ændringer af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning, som bl.a. udmønter stemmeaftalen.

For det første foreslås de overordnede rammer for en ny økonomisk regulering af Energinet. Disse rammer skal skabe øget transparens om Energinets forretning og investeringer samt styrke incitamenterne til effektiv drift og investeringer, herunder en effektiv afvejning mellem investeringer i infrastruktur og markedsbaserede løsninger, der på den korte og lange bane kan sikre en effektiv indpasning af vedvarende energi og grøn omstilling.

For det andet foreslås en ny planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces for Energinet. Det er formålet med den nye planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces at skabe øget transparens om Energinets netudvikling, sikre at investeringerne er båret af den politisk ønskede udvikling af sektoren, samt at investeringerne baseres på et samfundsøkonomisk grundlag og på nettets udviklingsbehov.

Det foreslås, at den nærmere udmøntning af den nye økonomiske regulering og nye planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces for Energinet fastsættes ved bekendtgørelser gennem udnyttelse af lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt at fastsætte disse bestemmelser ved bekendtgørelser, da der er tale om en meget detaljeret og teknisk regulering, samt at det inden for de foreslåede rammer vil give fleksibilitet til at tilpasse reguleringen til udviklingen i sektoren. Ministeriet vurderer endvidere, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte reglerne på bekendtgørelsesniveau, da der derved sikres en vis fleksibilitet til at tilpasse reglerne i takt med udviklingen af den nye økonomiske regulering og den nye planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces, uden at dette kræver lovændring. Det foreslås, at Forsyningstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om den nye økonomiske regulering. Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om den nye planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces.

For det tredje foreslås en ændring af Energinets bestyrelsessammensætning i overensstemmelse med stemmeaftalen og principperne i Statens ejerskabspolitik. Formålet er at skabe bedre rammer for løbende at tilpasse bestyrelsessammensætningen til udviklingen i selskabet.

For det fjerde foreslås der indsat en bestemmelse i lov om Energinet om pligtmæssig digital kommunikation med borgere og virksomheder med henblik på at følge op på aftalen om digitaliseringsklar lovgivning, som blev indgået i januar 2018 af alle Folketingets partier. Denne del er ikke en udmøntning af stemmeaftalen.

Endelig foreslås for det femte, at naturgasleverandører skal kunne medregne omkostninger til betalinger for Energistyrelsens, Forsyningstilsynets og Ankenævnet på Energiområdets tilsyn med forsyningspligtprodukter og efterfølgende naturgasprodukter, som begge er prisregulerede, i prisen for disse produkter. Denne del er ikke en udmøntning af stemmeaftalen.

2. Baggrund

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed etableret i 2005 ved lov med det formål at sikre en effektiv drift og udbygning af den overordnede infrastruktur på el- og gasområdet og at sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettet.

Energinet spiller en central rolle i det danske energisystem med at sikre udvikling af en grøn omstilling, der er samfundsøkonomisk ansvarlig. Energinets kerneopgaver er systemansvar og transmission i Danmark. Virksomheden kan udbygge infrastrukturen, hvis der er et tilstrækkelig behov, herunder med sigte på at skabe høj forsyningssikkerhed, indpasning af vedvarende energi og velfungerende konkurrencemarkeder på el- og gasområdet.

Energinet drives som en koncern med datterselskaber, som opererer på forskellige vilkår og har forskellige opgaver inden for Energinets opgavevaretagelse. Den foreslåede nye økonomiske regulering af Energinet vil omfatte fire af Energinets datterselskaber, som er følgende. Energinets transmissionsvirksomhed, der bl.a. varetager drift og udvikling af det danske eltransmissionsnet. Systemansvarlig virksomhed, der bl.a. har det overordnede ansvar for at opretholde elforsyningssikkerhed og en effektiv udnyttelse af et sammenhængende elforsyningssystem. Datahub, der er en it-platform, der ejes og drives af Energinet, og som bl.a. håndterer måledata, stamdata, nødvendige transaktioner og kommunikation mellem elmarkedets aktører i Danmark. Energinets gastransmissionsselskab, der bl.a. varetager gasforsyningssikkerhed, drift og vedligehold af det danske gastransmissionsnet samt markedsudvikling inden for gasområdet.

Med stemmeaftalen var der enighed om, at følgende seks principper lægges til grund for en ny regulering af Energinet.

Efter første princip skal Energinet underlægges en indtægtsrammeregulering, der fremover skal sikre incitamenter til en effektiv drift og nødvendige investeringer. Med henblik på at Energinet kan få dækket de nødvendige omkostninger, sammensættes indtægtsrammen af en omkostningsramme og en forrentningsramme. Der fastsættes individuelle indtægtsrammer for de enkelte datterselskaber i Energinet inden for lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning, som er omfattet af den foreslåede nye økonomiske regulering af Energinet. Formålet hermed er at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for de forskellige områder.

Efter andet princip skal indtægtsrammen fastsættes for en flerårig reguleringsperiode, der udmeldes af Forsyningstilsynet, og der vil kun blive foretaget foruddefinerede justeringer i indtægtsrammerne i løbet af reguleringsperioden. Dette skal understøtte forudsigeligheden i tarifferne og sikre fokus på langsigtede effektiviseringer.

Efter tredje princip skal indtægtsrammen afspejle omkostningsudviklingen. Rammen for Energinets omkostninger fastsættes derfor med udgangspunkt i faktiske omkostninger og med mulighed for, at forventede omkostninger indgår i indtægtsrammen. Dette skal sikre finansieringen af Energinets opgaver. Forsyningstilsynet udmelder samtidig effektiviseringskrav for Energinet, der sikrer, at effektiviseringer kommer forbrugerne til gavn inden for reguleringsperioden. Effektiviseringskravene udmøntes ved at fratrække et beløb i indtægtsrammen, der svarer til den påkrævede effektivisering. Der skal i forbindelse med pålægning af effektiviseringskrav tages hensyn til ikkepåvirkelige omkostninger.

Efter fjerde princip skal Forsyningstilsynet udmelde en risikojusteret forrentning, der kan indregnes i indtægtsrammen. Dette skal sikre, at Energinet kan finansiere den investerede kapital.

Efter femte princip skal det sikres, at den nye økonomiske regulering af Energinet både understøtter effektivisering og fortsat høj kvalitet i form af høj forsyningssikkerhed. Forsyningstilsynet fastsætter regler om fradrag i indtægtsrammen med udgangspunkt i det planlægningsmål for elforsyningssikkerhed, der er fastlagt af klima-, energi- og forsyningsministeren eller subsidiært et gennemsnit af det historiske niveau for transmissionsnettes leveringskvalitet. Formålet er at sikre, at Energinet ikke effektiviserer på bekostning af leveringskvaliteten.

Efter sjette princip skal Energinet fortsat foretage investeringer baseret på el- og gassystemets behov. Energinet skal herved sikre, at der vælges den mest samfundsøkonomiske udbygning af el- og gastransmissionssystemerne til tilfredsstillelse af behovet under hensynstagen til en markedsbaseret risiko, der skal afspejle sig i investeringsbeslutningerne. Der skal fastsættes en omkostningsramme for nødvendige samfundsøkonomiske investeringer, der udgør den økonomiske ramme om Energinets investeringer. Såfremt projekterne medfører meromkostninger, der er væsentlige, og ikke i forvejen indgår i den samlede indtægtsramme, kan der ansøges om tillæg til indtægtsrammerne svarende til meromkostningerne.

Med hensyn til lovforslagets del om bestyrelsessammensætningen i Energinet fremgår det videre af stemmeaftalen, at Energinets regulering fremadrettet skal baseres på en mere forretningsmæssig tilgang, hvorfor en ny regulering kan stille mere målrettede krav til bestyrelsens forretningsmæssige kompetencer.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ny økonomisk regulering af Energinet

3.1.1. Gældende ret

Energinet har siden sin etablering i 2005 været underlagt hvile-i-sig-selv-princippet, hvilket indebærer, at Energinets indtægter fra brugernes betaling over en årrække skal balancere med de omkostninger, som Energinet skal dække. Energinets formue skal holdes adskilt fra statens formue. Energinet er underlagt en prisregulering, hvor de nødvendige omkostninger samt en nødvendig forrentning af kapitalen kan indregnes i tarifferne.

Den økonomiske regulering af Energinet er fastlagt i lov om Energinet, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og bekendtgørelse nr. 816 af 27. juni 2016 om økonomisk regulering af Energinet.dk.

Efter § 71, stk. 1, i lov om elforsyning og § 37 d, stk. 1, i lov om naturgasforsyning fastlægges, hvilke omkostninger Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber kan indregne i priserne for de aktiviteter, der varetages i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, som bl.a. er transmissionsvirksomhed og systemansvarlig virksomhed efter lov om elforsyning og aktiviteter, som varetages af transmissionsselskaber efter lov om naturgasforsyning.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om afgræsningen af de omkostninger, der kan anses for nødvendige, samt om fastsættelsen af den nødvendige forrentning og om forrentningsgrundlaget, jf. § 71, stk. 2, i lov om elforsyning og § 37 d, stk. 2, i lov om naturgasforsyning. Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse om økonomisk regulering af Energinet.dk. Energinet kan i priserne for de aktiviteter, der varetages i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, indregne nødvendige omkostninger ved effektiv drift og nødvendig forrentning af kapital, jf. § 2 i bekendtgørelse om økonomisk regulering af Energinet.dk. Det fremgår af § 3 i bekendtgørelsen, hvad nødvendige omkostninger er, hvilket eksempelvis er indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, betalte skatter og afgifter og renter af fremmedkapital. Forrentningen af kapitalen i Energinet skal alene muliggøre overholdelse af virksomhedens gældsforpligtelse samt den yderligere konsolidering, der er nødvendig for en effektiv drift af Energinet, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2 og 3. Efter § 5 i bekendtgørelsen sker afskrivning på aktiver efter årsregnskabsloven. §§ 7-8 i bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om afvikling af differencer og pristalsregulering.

Efter § 11 i lov om Energinet finder de gældende regler i årsregnskabsloven om udarbejdelse og indsendelse af årsrapport m.v. for aktieselskaber, herunder de bestemmelser der gælder for statslige aktieselskaber, anvendelse for Energinet. Energinets årsrapport revideres af rigsrevisor efter årsregnskabsloven og efter lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Den reviderede årsrapport forelægges klima-, energi- og forsyningsministeren til godkendelse.

Efter § 12 i lov om Energinet skal Energinet og virksomhedens helejede datterselskaber i deres interne regnskabsføring, for at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning, føre separate regnskaber for hver af deres elektricitetsrelaterede og naturgasrelaterede aktiviteter og specificere indtægter fra ejerskab af transmissions- og distributionsnet, lagerfaciliteter, gasopstrømsrørledningsnet og gasopstrømsanlæg samt olierørledning og separationsfaciliteter. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabsføring efter § 12, hvilket er udmøntet i §§ 9-10 i bekendtgørelse om økonomisk regulering af Energinet.dk.

3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Energinets formål er at sikre en effektiv drift og udbygning af den overordnede infrastruktur på el- og gasområdet og at sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene. Energinet er via sine kerneopgaver et naturligt monopol, der dermed ikke er underlagt et effektiviseringspres fra et marked. Energinets monopolaktiviteter og myndighedsopgaver er i stedet underlagt hvile-i-sig-selv-princippet, der giver Energinet mulighed for at overvælte alle omkostninger i priserne hos forbrugere og virksomheder via tariffer.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at hvile-i-sig-selv-princippet giver Energinet et mindre incitament til at drive sin virksomhed effektivt, eftersom det potentielt giver mulighed for, at stigende omkostninger kan overvæltes i tarifferne. Derudover giver den nuværende regulering ikke den samme forbrugerbeskyttelse som en indtægtsrammeregulering, hvor der lægges et periodevist loft over opkrævningerne. Den nuværende regulering understøtter dertil i mindre grad dokumentation og transparens om effektiviteten i Energinet. Det er blandt andet på den baggrund, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der er behov for en fremtidssikret ny økonomisk regulering af Energinet, der øger transparens om Energinets forretning og investeringer, samt styrker incitamenterne til effektiv drift og investeringer.

I overensstemmelse med stemmeaftalen foreslås det derfor, at hvile-i-sig-selv-princippet ændres til en indtægtsrammeregulering. En indtægtsramme er et loft for, hvor mange indtægter Energinet må opkræve, og afspejler Energinets samlede tilladte omkostninger samt forrentning. Det betyder, at overstiger indtægterne den fastsatte indtægtsramme vil der opstå en difference, der skal tilbagebetales til el- og gasforbrugerne.

Overordnet set vil en indtægtsramme blive sammensat af en omkostningsramme og en forrentningsramme. Dertil kommer justeringer af indtægtsrammen, herunder eksempelvis i form af effektiviseringskrav.

Det foreslås, at omkostningsrammen vil udgøre et samlet beløb for de omkostninger Energinet kan få dækket af indtægtsrammen med undtagelse af justeringer. Det foreslås, at forrentningsrammen vil udgøre den maksimale forrentning, som Energinet kan opkræve. Det skal sikre, at Energinet kan opnå en rimelig forrentning af den investerede kapital.

Det foreslås, at indtægtsrammen fastsættes med udgangspunkt i en reguleringsperiode dvs. en periode, hvor de overordnede rammer for Energinet i vidt omfang er kendt på forhånd. I overensstemmelse med stemmeaftalen foreslås det, at Forsyningstilsynet fastsætter reguleringsperiodens længde ved udmøntning af en bemyndigelse efter lovforslaget.

I overensstemmelse med stemmeaftalen foreslås det, at indtægtsrammen skal afspejle omkostningsudviklingen. Indtægtsrammen skal derfor jævnligt tilpasses ved rekalibrering ved overgangen mellem to reguleringsperioder, således der vil være en tæt sammenhæng mellem de faktiske omkostninger og selskabets indtægter.

I overensstemmelse med stemmeaftalen foreslås det, at der stilles krav om tilstrækkelig leveringskvalitet som en del af indtægtsrammereguleringen. Det foreslås, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om fradrag i indtægtsrammen i tilfælde af utilstrækkelig leveringskvalitet i eltransmissionsnettet med udgangspunkt i det planlægningsmål for elforsyningssikkerhed, der er fastlagt af klima-, energi- og forsyningsministeren eller subsidiært et gennemsnit af det historiske niveau for transmissionsnettets leveringskvalitet.

Det foreslås, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, forud for hver reguleringsperiode udarbejder en forretningsplan, der beskriver selskabets aktiviteter, og hvordan aktiviteterne sikret gennemført. Herunder skal det bl.a. beskrives, hvordan der kan opnås samfundsøkonomiske gevinster gennem ændringer i den måde, hvorpå systemansvarlig virksomhed drives. Det foreslås, at Forsyningstilsynet fastsætter en indtægtsramme for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, med udgangspunkt i de historiske omkostninger og under hensyntagen til forretningsplanen. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at muligheden for at inddrage en fremadskuende forretningsplan i fastsættelsen af indtægtsrammen sikrer, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, fortsat foretager samfundsøkonomisk opgavevaretagelse. I forbindelse med udarbejdelse af forretningsplanen foreslås, at der sikres interessentinddragelse. Derudover foreslås et nøgleparametersystem, der løbende følger op på opfyldelse af aktiviteterne for den, der varetager systemansvarlig virksomhed. Dette sikrer en øget transparens om opgavevaretagelsen og interessentinddragelse.

I øvrigt foreslås det, at transmissionsselskaber inden for lov om naturgasforsyning kan ansøge om tillæg til indtægtsrammen for markedsudvikling, systemudvikling, systemdriftudvikling og udvikling af tekniske kompetencer i forbindelse med teknologiudvikling eller indpasning af grøn energi. Det foreslås, at der skal sikres interessentinddragelse.

I lovforslaget anvendes begreberne »den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed«, på området inden for lov om elforsyning og »transmissionsselskaber« på området inden for lov om naturgasforsyning. Begreberne svarer til definitionerne i § 5, nr. 17 og 20, vedrørende systemansvarlig virksomhed og transmissionsvirksomhed i lov om elforsyning og i § 6, nr. 28, vedrørende transmissionsselskaber i lov om naturgasforsyning.

Det kan ikke udelukkes, at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, eller transmisionsselskaber kan varetage andre aktiviteter, end hvad der omfattet af ovennævnte definitioner, eksempelvis konkrete myndighedsopgaver. Forsyningstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvorvidt omkostningerne eller indtægterne vedrørende sådanne aktiviteter vil være omfattet af den konkrete indtægtsramme.

Aktiviteter i relation til Datahub er tillige systemansvarlig virksomhed. Når begrebet systemansvarlig virksomhed nævnes, dækker det således også Datahub, medmindre det konkret er undtaget. Med hensyn til begrebet Datahub henvises til definitionen i § 5, nr. 2, i lov om elforsyning.

Med hensyn til begrebet transmissionsselskaber dækker det aktiviteter i relation til transmission og systemdrift, men ikke distribution. Det er hensigten, at transmissionsforbindelser til og fra udlandet, eller infrastruktur, som i øvrigt nyder undtagelse efter den gældende § 2, stk. 4-7, i lov om naturgasforsyning, ikke vil være omfattet af den foreslåede nye økonomiske regulering i lovforslagets § 3, nr. 4-7. Det drejer sig om transmissionsforbindelser på dansk område, som ejes eller drives af et udenlandsk transmissionsselskab, og som primært er etableret med henblik på transport af gas til andre lande. Dette betyder, at det kun er det helejede transmissionsselskab under Energinet, som vil blive reguleret af den nye økonomiske regulering i lovforslagets § 3, nr. 4-7. Det vil sige, for så vidt angår Baltic Pipe-projektet, at det alene er den danske transmissionsdel af Baltic Pipe-projektet, som vil være omfattet af den foreslåede nye økonomiske regulering af Energinet.

Det foreslås, at de overordnede rammer for den nye økonomiske regulering fastsættes i lovgivningen. Dette sikrer en bedre parlamentarisk forankring af rammerne for Energinets økonomi end i dag, hvor det i høj grad sker gennem ejerskabsvaretagelsen. Det foreslås, at Forsyningstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om den nye økonomiske regulering, hvor Forsyningstilsynet vil være ansvarlig for at udforme og fastsætte de mere tekniske dele af reguleringen inden for den ramme, der fastsættes i loven. Lovforslagets struktur følger således »Stemmeaftale om et stærkt Forsyningstilsyn« af den 4. oktober 2017 mellem den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1-3, og § 3, nr. 4-7, samt bemærkningerne hertil.

3.2. Ny planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces for Energinet

3.2.1. Gældende ret

Efter § 4, stk. 1, i lov om Energinet kan etablering af nye transmissionsnet og væsentlige ændringer i bestående net ske, hvis der er et tilstrækkeligt behov for udbygningen, herunder at udbygningen sker med sigte på øget forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder eller indpasning af vedvarende energi, eller hvis projektet er nødvendigt til opfyldelse af pålæg i medfør af § 4, stk. 6. Hvis et projekt har regional betydning på tværs af landegrænser, skal dette indgå i behovsvurderingen. I særlige tilfælde kan ændringer i bestående eltransmissionsnet ske alene af hensyn til forskønnelse.

Efter § 4, stk. 2, skal udbygning efter stk. 1 forinden påbegyndelse være belyst i en plan. Planen skal samtidig skitsere det fremtidige behov for transmissionskapacitet bortset fra i de særlige tilfælde, hvor ændringer i bestående eltransmissionsnet sker alene af hensyn til forskønnelse. Planen skal indsendes til klima-, energi- og forsyningsministeren, inden udbygning efter § 4, stk. 1, kan påbegyndes. Udbygningen kan tidligst påbegyndes 6 uger efter planens indsendelse.

Efter § 4, stk. 3, kan klima-, energi- og forsyningsministeren bestemme, at udbygningen efter stk. 1 kræver godkendelse. Vurderes omkostningerne til etablering af nye transmissionsnet og ændringer i bestående net efter stk. 1 at være mindre end 100 mio. kr., udøver Energistyrelsen beføjelserne efter stk. 2 og 3, på vegne af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. § 16, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1402 af 13. december 2019 om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v. (systemansvarsbekendtgørelsen) og § 12 i bekendtgørelse nr. 1034 af 4. november 2011 om anvendelse af naturgasforsyningsnettet og planer for det fremtidige behov for gastransmissionskapacitet (gastransmissionsbekendtgørelsen).

Efter § 4, stk. 8, finder stk. 1-4 tilsvarende anvendelse på etablering af nye gasopstrømsrørledningsnet og væsentlige ændringer i bestående gasopstrømsrørledningsnet.

Afgørelser efter § 4, stk. 3, i lov om Energinet kan, for så vidt angår eltransmissionsnet, påklages til Energiklagenævnet efter reglerne i §§ 89 og 91 i lov om elforsyning, og for så vidt angår gastransmissionsnet, efter reglerne i §§ 51 og 53 i lov om naturgasforsyning, jf. § 22, stk. 1, i lov om Energinet. Det fremgår af § 22, stk. 2, i lov om Energinet, at Energinets udbygningsplan efter § 4, stk. 2, i de tilfælde, hvor § 4, stk. 3, ikke finder anvendelse, kan efter reglerne nævnt i stk. 1 påklages af enhver med en væsentlig og individuel interesse i planen.

Efter § 28, stk. 1, nr. 9, i lov om elforsyning skal Energinet udarbejde en plan for det fremtidige behov for transmissionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem og transmissionsforbindelser til andre net. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i medfør af stk. 3 fastsætte nærmere regler om indholdet og udførelsen af bl.a. Energinets planlægningsopgave.

Efter § 12 i systemansvarsbekendtgørelsen skal Energinet gennemføre en sammenhængende, helhedsorienteret planlægning, der kan danne grundlag for en vurdering af de aktuelle og fremtidige markedsforhold, forsyningssikkerhed, systemdrift, forsknings- og udviklingsaktiviteter, der er nødvendige for en fremtidig miljøvenlig og energieffektiv transmission og distribution af elektricitet, samt vurdering af behovet for ændringer, demonteringer og nyanlæg af elforsyningsnet over 100 kV og alle udlandsforbindelser. Planlægningen udføres med en tidshorisont på mindst 10 år og kan belyse alternative udviklingsforløb. Planlægningen udmøntes i én eller flere årlige planer, der indsendes til Energistyrelsen. Hvert andet år udarbejder Energinet endvidere 10-årige netudviklingsplaner, der indsendes til både Energistyrelsen og Forsyningstilsynet. Energinet offentliggør planerne og stiller dem til rådighed for brugerne af nettet.

Efter § 13 i systemansvarsbekendtgørelsen drøfter Energinet og Energistyrelsen hvert år det nærmere indhold af planerne. Energistyrelsen kan stille krav om, at planerne skal indeholde eller belyse yderligere emner, hvis dette er nødvendigt af hensyn til varetagelsen af tilsynet med Energinets virksomhed. Efter § 16, stk. 1, i systemansvarsbekendtgørelsen er Energinet ansvarlig for de nødvendige ændringer, demonteringer og nyanlæg af transmissionsnettet i henhold til planlægningen, jf. bekendtgørelsens § 12.

Efter § 12, stk. 1, nr. 5, i lov om naturgasforsyning skal et transmissionsselskab udarbejde planer for det fremtidige behov for transmissionskapacitet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i medfør af stk. 3 fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af stk. 1.

Efter § 7 i gastransmissionsbekendtgørelsen skal transmissionsselskaberne gennemføre en sammenhængende, helhedsorientereret planlægning, der kan danne grundlag for en vurdering af de aktuelle og fremtidige markedsforhold og forsyningssikkerheden samt en vurdering af behovet for etablering af nye transmissionsnet samt ændring og sløjfning af eksisterende transmissionsnet. Planlægningen udføres med en tidshorisont på mindst 10 år, og kan belyse alternative udviklingsforløb. Planlægningen udmøntes i en eller flere årlige planer, der indsendes til Energistyrelsen. Hvert andet år udarbejder transmissionsselskaberne endvidere tiårige netudviklingsplaner, der indsendes til både Energistyrelsen og Forsyningstilsynet. Transmissionsselskaberne offentliggør planerne og stiller dem til rådighed for brugerne af nettet.

Efter § 8 i gastransmissionsbekendtgørelsen drøfter transmissionsselskaberne og Energistyrelsen hvert år det nærmere indhold af planerne. Energistyrelsen kan stille krav om, at planerne skal indeholde eller belyse yderligere emner, hvis dette er nødvendigt af hensyn til varetagelsen af Energistyrelsens tilsyn med transmissionsselskabernes virksomhed.

Det bemærkes i øvrigt, at Kapitel V i Kommissionens forordning 2017/459/EU af 16. marts 2017 om fastsættelse af en netregel om kapacitetstildelingsmekanismer i gastransmissionssystemer indeholder bestemmelser om proces for indmeldelse af ønsker til ny kapacitet og behandlingen af sådanne ønsker.

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der er behov for en styrket transparens i Energinets net- og systemudvikling i forhold til, hvad gældende ret giver mulighed for. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derfor, at der er behov for at styrke planlægnings- og investeringsgodkendelsesprocessen for Energinets anlægsprojekter og udvide godkendelsesprocessen til også at omfatte projekter på et tidligere planlægningsstadie end ved det endelige anlægsprojekt samt omfatte indmeldelser af projekter til EU eller i anden europæisk sammenhæng.

På baggrund af sjette princip i stemmeaftalen om samfundsøkonomiske investeringer foreslås en ny planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces, hvorefter Energinet fortsat skal foretage investeringer baseret på el- og gassystemets behov og herunder sikre, at der vælges den mest samfundsøkonomiske udbygning af el- og gastransmissionssystemerne til tilfredsstillelse af behovet under hensynstagen til en markedsbaseret risiko, som skal afspejle sig i investeringsbeslutningerne.

Det foreslås, at Energinet skal udarbejde en langsigtet udviklingsplan for el- og gastransmissionsnettet. Den langsigtede udviklingsplan skal give et samlet overblik over den planlagte netudbygning på kort sigt og det langsigtede behov for udviklingen af el- og gastransmissionsnettet. Det foreslås, at der sker interessentinddragelse som led i udarbejdelse af den langsigtede udviklingsplan for at sikre transparens, og at relevante alternativer bliver belyst, herunder at der sker en tydeliggørelse af afvejningen mellem investeringer i infrastruktur og markedsbaserede løsninger, så der vælges de mest optimale løsninger. Det foreslås som led heri, at der sker en offentliggørelse af den endelige langsigtede udviklingsplan, samt at den indsendes til klima-, energi- og forsyningsministeren til orientering.

På baggrund af den langsigtede udviklingsplan foreslås, at Energinet indsender en samlet ansøgning for de større projekter m.v., der skal godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren. Det skal give mulighed for en samlet vurdering af Energinets større investeringer, således at der vil være mulighed for at foretage en politisk prioritering heraf. Derudover vil visse projekter skulle godkendes på et tidligere stadie end under den nuværende regulering for at sikre en tidligere politisk inddragelse.

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren forpligtes til at forelægge visse projekter for et udvalg nedsat af Folketinget forud for endelig godkendelse af ministeren. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at udvalget skal inddrages i relation til store projekter, hvilket forventes afgrænset til Energinets ansøgninger om handelsforbindelser og andre anlægsprojekter med forventede anlægsomkostninger på mindst 1 mia. kr. En formaliseret inddragelse af Folketinget vil i højere grad sikre et veloplyst beslutningsgrundlag for ministeren.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at den nye planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces vil sikre, at der sker en tydeligere og tidligere politisk inddragelse i Energinets større investeringsbeslutninger, samt at klima-, energi- og forsyningsministeren orienteres om de langsigtede udviklingsplaner og godkender større projekter m.v. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at den nye proces vil sikre øget inddragelse og transparens om Energinets netudvikling, og at øget målrettet inddragelse af interessenter tidligt i udviklingsprocessen vil sikre, at alternativer bliver belyst, således at de mest optimale samfundsøkonomiske løsninger realiseres. Samtidig er det hensigten, at transparens og involvering skal sikre tydelighed omkring Energinets valgte løsninger og demonstration af, at Energinet indarbejder hensyn til ønsker fra aktører.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der ikke er behov for at lade den nye planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces finde anvendelse for gasopstrømsrørledningsnet. Det skyldes, at Energinet ikke på nuværende tidspunkt ejer og driver gasopstrømsrørledningsnet, og at Energinet alene i ganske få tilfælde forventes at eje eller drive gasopstrømsrørledningsnet. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt at have en fast kadence for planlægning og en generel godkendelsespligt. Det foreslås derfor, at de gældende regler om planlægning og godkendelse for udbygning af gasopstrømsrørledningsnet opretholdes. I den forbindelse bemærkes, at stemmeaftalen blandt andet vedrører fremtidssikring af den økonomiske regulering af Energinet i forhold til det hidtil gældende hvile-i-sig-selv-princip. Energinets opgaver i forbindelse med gasopstrømsrørledningsnet er ikke omfattet af hvile-i-sig-selv-princippet, og stemmeaftalen er ikke møntet herpå.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2-5, og 11-12, samt bemærkningerne hertil.

3.3. Bestyrelsessammensætning i Energinet

3.3.1. Gældende ret

Efter § 6, stk. 3, 1. pkt., i lov om Energinet skal bestyrelsen for Energinet samlet have generelle erhvervs- og ledelsesmæssige kompetencer samt indsigt i el-, gas- og varmeforsyning og i forbruger- og samfundsforhold.

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning.

Det fremgår af stemmeaftalen, at Energinets regulering fremadrettet skal baseres på en mere forretningsmæssig tilgang, hvorfor en ny regulering skal stille stærkere krav til bestyrelsens forretningsmæssige kompetencer.

Formålet er at skabe bedre rammer for klima-, energi- og forsyningsministeren til løbende at kunne sikre en bestyrelsessammensætning for Energinet, der er passende i forhold til selskabets forretning og situation. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det enkelte bestyrelsesmedlem skal bidrage med kompetencer og erfaringer, der er relevante for selskabet, og at bestyrelsen som kollektiv skal have den rette kompetenceprofil til at sikre hensynet til langsigtet værdiskabelse og eventuelt øvrige målsætninger, som Energinet måtte have.

På baggrund af stemmeaftalen og Statens ejerskabspolitik foreslås en ændring af § 6, stk. 3, 1. pkt., i lov om Energinet, hvorefter bestyrelsen sammensættes således, at bestyrelsen samlet har de nødvendige kompetencer til at drive selskabet på den bedst mulige måde og herunder sikre, at Energinet varetager selskabets formål.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

3.4. Pligtmæssig digital kommunikation

3.4.1. Gældende ret

Lov om Energinet indeholder ikke generelle bestemmelser vedrørende pligtmæssig digital kommunikation, herunder om obligatorisk brug af selvbetjeningsløsninger.

Det er efter gældende ret muligt at indgive ansøgninger m.v. til myndighederne på papir, telefonisk eller ved personligt fremmøde. Der er formfrihed ved henvendelse til Energinet og ved Energinets henvendelser til myndigheder, borgere eller virksomheder.

3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at kunne pålægge borgere og virksomheder pligt til at kommunikere digitalt med myndigheder, skal dette være hjemlet ved lov. Begrebet digital kommunikation omfatter både Digital Post, e-mails, sms'er og selvbetjeningsløsninger.

Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digitaliseringsklar lovgivning, der skal sikre et mere enkelt og klart lovgrundlag, der er letforståelig, og som kan omsættes til sikre og brugervenlige digitale løsninger.

Som følge af den politiske aftale foreslås i dette lovforslag, at klima-, energi- og forsyningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om pligtmæssig digital kommunikation for forhold omfattet af lov om Energinet, af bestemmelser fastsat efter loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven. Ministeren vil herunder kunne fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse personer og virksomheder. Det betyder, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes regler om, at borgere og virksomheder har pligt til at kommunikere digitalt med den ansvarlige myndighed, herunder via bestemte digitale systemer som f.eks. selvbetjeningsløsninger m.v., ved forespørgsler, ansøgninger, anmeldelser, indberetning m.v., og at svaret fra myndigheden sendes digitalt.

De ansvarlige myndigheder er de myndigheder, der er tillagt kompetencer efter lov om Energinet. Det er i første omgang klima-, energi- og forsyningsministeren og Energistyrelsen, der i medfør af systemansvarsbekendtgørelsen og gastransmissionsbekendtgørelsen har fået tillagt en række af klima-, energi- og forsyningsministerens kompetencer efter lov om Energinet. Endvidere omfattes kommunikation til og fra Energiklagenævnet, Forsyningstilsynet og Energinet.

Bemyndigelsen omfatter også klima-, energi- og forsyningsministerens svar på henvendelser m.v. fra borgere og virksomheder. Det er her hensigten i videst muligt omfang at anvende postløsningen Digital Post til brug for meddelelser m.v. fra myndigheder, da der ikke findes et centralt register over e-mailadresser.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og 10, og bemærkningerne hertil.

3.5. Omkostninger som følge af betaling for myndighedsbehandling som en del af prisen for prisregulerede naturgasprodukter

3.5.1. Gældende ret

Enhver, i områder udlagt til naturgasforsyning efter lov om varmeforsyning, samt andre, der er tilsluttet naturgasnettet, har ret til mod betaling at blive forsynet af et forsyningspligtigt selskab, hvis de ikke har valgt en anden naturgasleverandør, jf. § 7, stk. 2, og § 26 i lov om naturgasforsyning.

Forsyningspligtvirksomhed kan kun udøves efter en bevilling, jf. § 24 i lov om naturgasforsyning. Bevillingen meddeles efter en udbudsrunde, jf. lovens § 27, til den naturgasleverandør, der tilbyder at levere til den laveste pris, jf. lovens § 37 b, stk. 3, og som i øvrigt opfylder udbudsmaterialets øvrige krav til bevillingshaveren. Udbuddet afholdes af Energistyrelsen efter delegation fra klima-, energi- og forsyningsministeren efter bekendtgørelse nr. 1068 af 25. oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser. Bevillingen gælder i en periode på op til fem år i et nærmere afgrænset geografisk område, jf. lovens § 24, stk. 2. Den gældende bevillingsperiode udløber den 31. marts 2020, hvorefter der forventes en ny bevillingsperiode. Forsyningstilsynet påser, at et forsyningspligtselskab i bindingsperioden ikke fastsætter priser, der overstiger selskabets tilbud. Ankenævnet på Energiområdet behandler civilretlige klager fra forbrugere mod energivirksomheder vedrørende forbrugeraftaler om køb og levering af bl.a. naturgas.

§ 37 b, stk. 3, medfører, at for naturgasselskaber, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed ved udbud, fastsættes prisen for forsyningspligtproduktet til det ved udbuddet tilbudte tillæg til den månedlige gaspris og prisen for transmission i Danmark. Tillægget skal dække alle øvrige omkostninger, herunder fleksibilitetsomkostninger, omkostninger til transmission uden for Danmark og avance.

Prisen på forsyningspligtproduktet skal offentliggøres af selskabet og anmeldes til Forsyningstilsynet efter regler fastsat af Forsyningstilsynet, jf. § 37 b, stk. 4. Forsyningstilsynet har i § 5 i bekendtgørelse nr. 822 af 27. juni 2014 om regler for anmeldelse af priser og betingelser m.v. for naturgasforsyning fastsat, at virksomheder, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed ved udbud efter § 27, skal anmelde salgspriser for ydelserne senest samtidig med, at de træder i kraft. Hvis Forsyningstilsynet finder, at priserne er for høje, giver tilsynet pålæg om omgående ændring af priserne, jf. § 37 b, stk. 5.

§ 37 b, stk. 5, medfører, at Forsyningstilsynet påser, at et forsyningspligtselskab i bindingsperioden ikke fastsætter priser, der overstiger selskabets tilbud. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2012-2013, A, L 58 som fremsat, side 14, at »Priserne kan i en periode være lavere end det ved udbuddet fastsatte maksimum f.eks. af konkurrencemæssige grunde, for efterfølgende at blive sat op. Men de må på intet tidspunkt overstige det ved udbuddet fastsatte maksimum«.

Det fremgår af § 27, stk. 3, at en naturgasleverandør, hvis eksisterende bevilling til forsyningspligtig virksomhed udløber efter gennemførelsen af et udbud, kan tilbyde sine hidtidige forsyningspligtkunder at opretholde kundeforholdet. Hvis kunden accepterer at fortsætte sit kundeforhold, skal leverandøren fortsætte sin levering på vilkår, der svarer til det hidtidige forsyningspligtprodukt, og til en pris, der ikke overstiger prisen på det hidtidige forsyningspligtprodukt (herefter benævnt »det efterfølgende naturgasprodukt«), jf. § 27, stk. 4. Forbrugere, der ikke vælger andet, vil blive forsynet med dette produkt, dog maksimalt i tre år. Det fremgår af bemærkningerne til § 27, stk. 4, i loven, jf. Folketingstidende 2012-2013, A, L 58 som fremsat, side 14, at »Priserne forudsættes beregnet ud fra de forsyningspriser og prisberegningsmetoder, der var gældende på bevillingens ophørstidspunkt«.

Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at kravene til det efterfølgende naturgasprodukt overholdes, jf. § 27, stk. 5. Naturgasleverandøren skal tilsvarende anmelde priser og betingelser for det efterfølgende naturgasprodukt til Forsyningstilsynet efter reglerne for forsyningspligtydelser, jf. § 5 i bekendtgørelse om regler for anmeldelse af priser og betingelser m.v. for naturgasforsyning.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler med henblik på at sikre en række grundlæggende forbrugerrettigheder i aftaleforholdet mellem forbrugere og naturgasleverandører, herunder om varsling af pris- og vilkårsændringer, jf. § 7 a i lov om naturgasforsyning. Klima-, energi- og forsyningsministeren har med hjemmel heri bl.a. fastsat § 4, i bekendtgørelse nr. 1354 af 12. december 2014 om forbrugeraftaler om levering af naturgas. Ifølge bekendtgørelsens § 4, skal naturgasleverandører, der agter at foretage væsentlige ændringer i kontraktbetingelserne til ugunst for kunden, give et forudgående varsel på mindst tre måneder. Andre ændringer skal varsles senest én fakturaperiode efter ændringens ikrafttræden. Kunder, der tilbydes det efterfølgende naturgasprodukt, skal ikke varsles men skal underrettes om valgmuligheder, inden bevillingen udløber, jf. § 27, stk. 3 og stk. 4, i lov om naturgasforsyning.

Med lov nr. 1399 af 5. december 2017 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om Energinet.dk og lov om varmeforsyning (Betaling for myndighedsbehandling og justering af bestemmelser om tilsyn med Energinet), blev der fastsat ændrede regler for betaling i forbindelse med myndighedsbehandling bl.a. efter lov om naturgasforsyning. Ifølge naturgasforsyningslovens § 24, stk. 3, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om, at forsyningspligtige selskaber, omfattet af lovens § 24, stk. 1, skal betale til dækning af omkostninger i forbindelse med afholdelse af udbud til forsyningspligtvirksomhed efter lovens § 27. Ifølge § 44, i lov om naturgasforsyning betales Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter loven og regler udstedt i medfør af loven af de selskaber, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med efter loven. Efter bestemmelsen har Forsyningstilsynet således pligt til selv at fastsætte regler for betaling og opkrævning af beløb til dækning af bl.a. tilsyn med forsyningspligtprodukter og det efterfølgende naturgasprodukt. I medfør af naturgasforsyningslovens § 53 a betales udgifterne, forbundet med etablering og drift af Ankenævnet på Energiområdet af selskaber omfattet af el-, naturgas- og varmeforsyningslovene.

Energistyrelsen har bl.a. med hjemmel i naturgasforsyningslovens § 24, stk. 3, senest udstedt bekendtgørelse nr. 1302 af 4. december 2019 om betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen. Det følger af § 1, stk. 3, at selskaber omfattet af § 24, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, betaler på baggrund af det antal timer, der er medgået til udførelsen af den enkelte opgave.

Forsyningstilsynet har med hjemmel i § 44, stk. 3, udstedt bekendtgørelse nr. 1385 af 29. november 2018 om betaling for myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet efter lov om naturgasforsyning. Det fremgår af bekendtgørelsens § 8, at naturgasleverandører, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter § 27 i lov om naturgasforsyning, betaler på baggrund af det antal timer, der er medgået til udførelsen af den enkelte opgave for Forsyningstilsynets tilsyn med priser og vilkår for det efterfølgende naturgasprodukt, jf. § 27, stk. 5, jf. stk. 4, og forsyningspligtprodukter, jf. § 37 b, stk. 4 og 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har i medfør af naturgasforsyningslovens § 53 a fastsat regler om betaling for og opkrævning af udgifterne, som er forbundet med etablering og drift af et privat ankenævn på energiområdet, senest ved bekendtgørelse nr. 1501 af 15. december 2017 om betaling for Ankenævnet på Energiområdet. Ifølge § 2 i bekendtgørelsen betaler naturgasleverandørerne til sammen 150.000 kr. årligt til Ankenævnet på Energiområdet, som fordeles på selskaberne (såvel forsyningspligtige som ikke forsyningspligtige) i forhold til den mængde naturgas, som naturgasleverandørerne har leveret til forbrug. Der er ikke i bekendtgørelsen fastsat regler om specifikation af omkostningerne ved behandling af klager over forsyningspligtige naturgasleverandører. Det er Ankenævnet, der afgør, hvordan opkrævningen sker. Ankenævnet på Energiområdet er et privat klagenævn, der har sekretariat i Konkurrence- & Forbrugerstyrelsen. Ankenævnet er oprettet af energibranchen og godkendt i medfør af kapitel 2 i lov om forbrugerklager.

Som følge af, at § 27, stk. 4 og § 37 b, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, som fastsætter de elementer, der kan indgå i prisen for forsyningspligtproduktet og det efterfølgende naturgasprodukt, er det efter gældende ret ikke muligt for naturgasleverandører med bevilling til forsyningspligt eller leverandører af det efterfølgende naturgasprodukt at inkludere andre omkostninger i prisen. Det medfører, at disse naturgasleverandører ikke kan viderefakturere omkostninger ved betaling af omkostninger il Energistyrelsen, Forsyningstilsynet og til Ankenævnet på Energiområdet til de kunder, der modtager disse produkter, som det er muligt for naturgasleverandørerne at gøre til kunder af andre naturgasprodukter.

3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I reglerne om prissætning af forsyningspligtproduktet og det efterfølgende naturgasprodukt er der ikke taget højde for omkostninger ved Forsyningstilsynets pligt til at opkræve betaling for tilsynets drift og opgavevaretagelse. Det har ved indførelsen af betalingsordningen ved lov nr. 1399 af 5. december 2017, ikke været hensigten, at disse omkostninger ikke skulle kunne indregnes i prisen for disse naturgasprodukter. Ligeledes har det ikke været hensigten at undlade indregning af omkostninger som følge af betalinger til Energistyrelsen som fastsat af klima-, energi- og forsyningsministeren efter bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen og som følge af betalinger til Ankenævnet på Energiområdet i medfør af bekendtgørelse om betaling for Ankenævnet på Energiområdet for Ankenævnets eventuelt udspecificerede beløb for myndighedsbehandling af forsyningspligtprisen.

Med lovforslaget foreslås, at de kunder, der modtager et forsyningspligtprodukt eller det efterfølgende naturgasprodukt, skal kunne faktureres for de omkostninger, som naturgasleverandørerne skal betale for Energistyrelsens, Forsyningstilsynets og til Ankenævnet på Energiområdets tilsyn efter § 27, stk. 5, og § 37 b, stk. 4 og 5, samt § 53 a i lov om naturgasforsyning.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, nr. 1 og § 3, nr. 2, vil således medføre, at prisen for forsyningspligtproduktet og det efterfølgende naturgasprodukt som et ekstra element kan omfatte naturgasleverandørernes omkostninger som følge af betalingerne for myndighedsbehandling.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, nr. 3, vil medføre, at Forsyningstilsynet ved tilsyn med forsyningspligtproduktet skal føre et tilsyn med, at prissætningen af omkostningerne til betalinger for myndighedsbehandling ikke overstiger de reelle omkostninger afholdt af selskaberne. Forsyningstilsynet vil allerede efter den gældende § 27, stk. 5, i lov om naturgasforsyning kunne føre tilsyn med prissætningen af omkostningerne til betalingerne i det efterfølgende naturgasprodukt.

De gældende regler for anmeldelse af priser og betingelser i bekendtgørelse om regler for anmeldelse af priser og betingelser m.v. for naturgasforsyning, og de gældende regler om varsling af ændrede kontraktbetingelser i bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas, finder fortsat anvendelse. Det vil medføre, at naturgasleverandører med bevilling til forsyningspligt og naturgasleverandører, der leverer det efterfølgende produkt, kan anmelde og varsle en prisændring som følge af de i lovforslagets foreslåede bestemmelser i § 3, nr. 1 og 2, i løbet af en bevillingsperiode eller efter indgåelse af kontrakt om det efterfølgende produkt. Det forventes, at der vil være tale om ændringer, som ikke er væsentlige. Naturgasleverandører, der ved lovens ikrafttræden har bevilling til forsyningspligt eller er leverandører af det efterfølgende naturgasprodukt, vil således kunne anmelde og varsle en prisændring i overensstemmelse hermed.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1-3, og bemærkningerne hertil.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for staten.

Både lovforslagets del om ny økonomisk regulering og del om ny planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces medfører behov for en mindre tilførsel af ressourcer til Forsyningstilsynet, idet lovforslaget medfører nye opgaver for Forsyningstilsynet. De nye opgaver vedrører Forsyningstilsynets bidrag til at udvikle, implementere og administrere den foreslåede nye økonomiske regulering. Det vurderes, at de nye opgaver samlet set vil kræve tre ekstra årsværk, dog fra 2022 alene to ekstra årsværk, da et årsværk knyttet til den gældende regulering af Energinet overgår til den forslåede nye regulering. Udover ekstra årsværk er der også behov for driftsmidler til konsulentbistand i forbindelse med udvikling af elementer i den nye regulering af Energinet. Disse udgifter vurderes at udgøre omtrent 1,5 mio. kr. i 2020.

Både lovforslagets del om ny økonomisk regulering og del om ny planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces medfører behov for en mindre tilførsel af ressourcer til Energistyrelsen, idet lovforslaget medfører nye opgaver for Energistyrelsen, som dog vil blive holdt inden for den økonomiske ramme fastsat i den gældende § 51 b, stk. 2, i lov om elforsyning og den gældende § 30 a, stk. 3, i lov om naturgasforsyning. Den mindre tilførsel af ressourcer til Energistyrelsen vil være svarende til samlet et årsværk.

Følgende nye opgaver efter lovforslaget vil blive finansieret inden for rammen af den gældende § 51 b, stk. 2, i lov om elforsyning eller den gældende § 30 a, stk. 3, i lov om naturgasforsyning: Gennemgang af den langsigtede udviklingsplan efter den foreslåede § 4, stk. 2, i lov om Energinet, bistand til Forsyningstilsynet til vurdering af projekter, som ikke kræver godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet, og opgaver som følge af den øgede transparens, offentlig inddragelse og løbende gennemgang af anlægsprojekter under udvikling. Endelig vil gennemgang og vurdering af den foreslåede forretningsplan efter den foreslåede § 71 a i lov om elforsyning blive finansieret inden for rammen af den gældende § 51 b, stk. 2, i lov om elforsyning.

For så vidt angår lovforslagets del om den nye planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces vil Energistyrelsen blive pålagt nye opgaver, som vil blive finansieret ved timeafregning efter den gældende § 4 d, i lov om Energinet. Disse opgaver er behandling af ansøgning fra Energinet efter den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet og samfundsøkonomiske beregninger i forbindelse dermed. Disse opgaver vil i al væsentlighed erstatte opgaver i relation til godkendelsesprocessen efter den gældende § 4, stk. 3, i lov om Energinet.

Samlet set vil de negative konsekvenser/merudgifter være 4,3 mio. kr. i 2020, 2.8 mio. kr. i 2021 og 1,9 mio. kr. fremadrettet fra 2022 pga. opgaver for Forsyningstilsynet, som gebyrfinansieres.

De øvrige dele af lovforslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning er iagttaget. Særligt i forhold til princip 2 om digital kommunikation foreslås det i lovforslaget, at der fastsættes regler om pligtmæssig digital kommunikation i lov om Energinet.

Den gældende § 44 b i lov om naturgasforsyning og den gældende § 92 b i lov om elforsyning indeholder bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte krav om digital kommunikation, herunder om obligatorisk brug af selvbetjeningsløsninger. Lov om Energinet indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse. Det foreslås derfor med lovforslaget, at klima-, energi- og forsyningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om pligtmæssig digital kommunikation om forhold, der er omfattet af lov om Energinet, af bestemmelser fastsat efter loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven og om anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse personer og virksomheder.

Lovforslaget indeholder ikke krav om anvendelse af bestemte digitale systemer, herunder digitale selvbetjeningsløsninger, og der er på nuværende tidspunkt ikke behov for udvikling af eller ændringer i eksisterende it-understøttelse. Det foreslås at fremtidssikre lovgivningen, således at der også gives klima-, energi- og forsyningsministeren en bemyndigelse til at fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt system i lov om Energinet.

I forhold til princip 6 om anvendelse af eksisterende infrastruktur er det lagt til grund for lovforslaget, at såfremt denne bemyndigelse på et senere tidspunkt vil blive udnyttet, vil det tilstræbes at anvende eksisterende offentlig it-infrastruktur frem for udvikling af nye it-systemer.

De øvrige dele af lovforslaget medfører ingen implementeringsmæssige konsekvenser for staten.

Lovforslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for kommuner eller regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Udgifter forbundet med Forsyningstilsynets drift, herunder de øgede opgaver, finansieres efter bekendtgørelse nr. 1384 af 29. november 2018 om betaling for myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet efter lov om elforsyning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 615 af 24. maj 2019 og bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet efter lov om naturgasforsyning. Forsyningstilsynet er gebyrfinansieret af de virksomheder, der føres tilsyn med. Energinets omkostninger i forbindelse dermed vil blive finansieret af brugerne over Energinets tariffer i medfør af den gældende § 73 a, stk. 1, i lov om elforsyning og den gældende § 36 a, i lov om naturgasforsyning. På elområdet er der en systemtarif og en transmissionstarif, mens der på gas er en transmissionstarif og en nødforsyningstarif. Nødforsyningstariffen er dog ikke relevant i denne sammenhæng.

Lovforslaget forventes at medføre et begrænset merforbrug for Energinet til at implementere og administrere lovforslagets del om ny økonomisk regulering af Energinet. Merforbruget vurderes særligt at være en engangsomkostning ved overgangen til en ny økonomisk regulering, herunder i forbindelse med ændring af dataindberetning. Store dele af de data, der forventes at skulle indberettes, opgøres allerede af Energinet, hvorfor der er tale om en begrænset meromkostning. Der forventes et begrænset merforbrug til at implementere og administrere den foreslåede nye økonomiske regulering, herunder at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, forud for hver reguleringsperiode skal udarbejde en forretningsplan. Det forventes, at de foreslåede effektiviseringskrav i den nye økonomiske regulering vil opveje det begrænsede merforbrug. Med hensyn til den nye planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces vurderes opgaverne i al væsentlighed at være af samme omfang, da Energinet allerede i dag udarbejder lignende planer og ansøgninger og inddrager interessenter m.v.

Det vurderes dermed, at lovforslaget alene vil medføre omstillingsmæssige og løbende administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt, og der vil derfor ikke ske en yderligere kvalificering af de administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget vil have økonomiske konsekvenser for Energinet. Der vil med den foreslåede nye økonomiske regulering af Energinet blive indført effektiviseringskrav, der på sigt forventes at opveje det begrænsede merforbrug til at implementere og administrere reguleringen.

Lovforslagets del om at naturgasleverandører med bevilling til forsyningspligt og leverandører af det efterfølgende naturgasprodukt skal kunne medregne omkostninger til betaling for myndighedsbehandling af produkterne i prisen for disse produkter, vurderes kun at medføre få og uvæsentlige økonomiske konsekvenser.

De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have administrative eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet, herunder Energinet.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre overimplementering af EU-retten. Se nærmere afsnit 8 om forholdet til EU-retten.

I forhold til principperne om agil erhvervsrettet regulering er det vurderet, at de fem principper om agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante, da lovforslaget ikke regulerer forhold, der er af betydning for eller til hinder for varetagelse af hensynet bag disse principper.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Det vurderes, at lovforslaget ikke har administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Det vurderes, at lovforslaget ikke har miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (herefter benævnt VE-direktivet). Den gældende § 4 i lov om Energinet bidrager til gennemførelsen af VE-direktivets artikel 16 vedrørende regler om adgang til og drift af nettene, og den foreslåede ændring af bestemmelsen vil ligeledes udgøre en del af gennemførelsen af VE-direktivet på dette punkt.

De fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering er iagttaget, og det vurderes, at der ikke er tale om overimplementering i lovforslaget. Det vurderes ikke, at der er mulighed for, at EU-regulering implementeres gennem alternativer til regulering, jf. princip 4. Princip 5 om at byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under hensyntagen til de fælles ikrafttrædelsesdatoer, er ikke relevant, da der er tale om et allerede gennemført direktiv.

Det bemærkes i øvrigt, at Forsyningstilsynets udmøntning af bemyndigelserne vedrørende den foreslåede nye økonomiske regulering i forhold til anvendelsen af flaskehalsindtægter skal være i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/943/EU af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet.

Det vurderes, at lovforslaget ikke indeholder statsstøtte. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 7, hvori det er vurderet, at der ikke er statsstøtteretlige elementer.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter i øvrigt.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. november 2019 til 10. december 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet - Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på Energiområdet, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Billund Vand A/S, Biofos A/S, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Bopa Law, Bornholms Energi og Forsyning (BOEF), Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Cerius, CO-industri, Copenhagen Merchants, Chevron Danmark, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Fjernvarme Geotermi, Dansk Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Miljøteknologi, Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Udlejere, DANVA, DANVAK, De frie Energiselskaber, DEA Deutsche Erdoel AG, DELTA Dansk Elektronik, Det Økologiske Råd, DI - Organisation for erhvervslivet, DLA Piper Danmark, Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU - Institut for Vindenergi, DTU - Myndighedsbetjening, E. ON Danmark A/S, Energi Danmark, Energi Fyn, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Energitjenesten, Eniig, Equinor, European Energy, Eurowind Energy A/S, Evida, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Forsyningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Kommune, FSR Danske revisorer, Green Network, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen, Hess ApS, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Individuel energi, Ineos Danmark, IT-Branchen, Kamstrup A/S, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Center, Lundsby Biogas, Mærsk Drilling, Mærsk Olie og Gas A/S, Maabjerg Energy Center - MEC, NEAS Energy A/S, Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Nævnenes Hus, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, Plastindustrien, Radius Elnet A/S, Reel Energi Oplysning (REO), Regstrup Natur og miljøforening, Rigsrevisionen, SE, SEAS-NVE, Siemens Gamesa, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solaropti, Solenergi Danmark A/S, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, Statens ByggeforskningsInstitut, Synergi, Tekniq, Teknologisk Institut, TREFOR/EWII, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi Danmark, VNG Danmark AS, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende § 2, stk. 2, 1. pkt., i lov om Energinet skal Energinet bl.a. varetage opgaven som uafhængig systemoperatør.

Det følger af den foreslåede ændring af § 2, stk. 2, 1. pkt., at opgaven som uafhængig systemoperatør udgår af bestemmelsen.

Bestemmelsen om Energinets varetagelse af opgaven som uafhængig systemoperatør blev indsat i forbindelse med gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre markedet for elektricitet ved lov nr. 466 af 18. maj 2011.

Gennemførelse af direktivet medførte, at der i lov om elforsyning blev indsat bestemmelser, der indebar, at Energinet skulle være ejermæssigt adskilt fra produktions- og handelsaktiviteter. For andre transmissionsvirksomheder end Energinet blev det samtidigt bestemt, at de enten skulle opfylde kravene om ejermæssig adskillelse eller overdrage ansvaret for drift, vedligeholdelse og udbygning af deres net til Energinet. Energinet ville i denne konstellation skulle agere som uafhængig systemoperatør. Bestemmelsen om denne alternative option til ejermæssig adskillelse, der var indeholdt i § 19 b i lov om elforsyning, blev ophævet ved lov nr. 662 af 8. juni 2017. Det er således ikke længere aktuelt, at Energinet skal varetage opgaven som uafhængig systemoperatør, hvorfor det foreslås, at § 2, stk. 2, 1. pkt., konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.

Til nr. 2

Efter den gældende § 4, stk. 1, i lov om Energinet kan etablering af nye transmissionsnet og væsentlige ændringer i bestående net ske, hvis der er et tilstrækkeligt behov for udbygningen, herunder at udbygningen sker med sigte på øget forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder eller indpasning af vedvarende energi, eller hvis projektet er nødvendigt til opfyldelse af pålæg i medfør af stk. 6. Hvis et projekt har regional betydning på tværs af landegrænser, skal dette indgå i behovsvurderingen. I særlige tilfælde kan ændringer i bestående eltransmissionsnet ske alene af hensyn til forskønnelse.

Udbygning efter stk. 1 skal forinden påbegyndelse være belyst i en plan, der, bortset fra i de særlige tilfælde, hvor ændringer i bestående eltransmissionsnet sker alene af hensyn til forskønnelse, samtidig skitserer det fremtidige behov for transmissionskapacitet, jf. § 4, stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter den gældende § 4, stk. 3, bestemme, at udbygningen efter stk. 1 kræver godkendelse, og der kan efter den gældende § 4, stk. 4, fastsættes vilkår for udbygningen, herunder om bortskaffelse eller sanering af anlæg.

Vurderes omkostningerne til etablering af nye transmissionsnet og ændringer i bestående net efter stk. 1 at være mindre end 100 mio. kr., udøver Energistyrelsen beføjelserne efter stk. 2-4, på vegne af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. gældende § 16, stk. 2, i systemansvarsbekendtgørelsen og den gældende § 12 i gastransmissionsbekendtgørelsen.

Kapitel V i Kommissionens forordning 2017/459/EU af 16. marts 2017 om fastsættelse af en netregel om kapacitetstildelingsmekanismer i gastransmissionssystemer indeholder endvidere bestemmelser om proces for indmeldelse af ønsker til ny kapacitet og behandlingen af sådanne ønsker.

Der foreslås en ny planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces for Energinet. Det foreslås, at planlægningsprocessen bliver mere transparent, beslutningsgrundlaget for godkendelser styrkes og at der sker en tydeligere og tidligere politisk inddragelse.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 2, 1. pkt., i lov om Energinet, at Energinet skal udarbejde en langsigtet udviklingsplan, som giver et samlet overblik over udviklingsbehovene for transmissionsnettene på både kort og langt sigt samt planlagte og mulige løsninger.

Bestemmelsen vil medføre, at Energinet skal udarbejde en langsigtet udviklingsplan, som giver et overblik over de forventede fremtidige transmissionsnet, udviklingen af transmissionsnettene og baggrunden herfor. Den langsigtede udviklingsplan skal ikke alene omhandle alle anlægsprojekter, der planlægges påbegyndt inden for en kortere tidshorisont, men også projekter der er under analyse med hensyn til, om disse på længere sigt kan løse behov i energisystemerne, som er identificeret eller forventes. Den langsigtede udviklingsplan skal ligeledes redegøre for den strategiske tilgang til netudviklingen, herunder til reinvesteringer i transmissionsnettet.

Den langsigtet udviklingsplan skal derudover indeholde en beskrivelse af afvejningen mellem udbygning eller omlægning af transmissionsnettene, driftsløsninger eller markedsbaserede løsninger samt løsninger ved eventuelle andre aktører. Energinet skal endvidere i forbindelse med planlagte anlægsprojekter redegøre for det samfundsøkonomiske grundlag for til- og fravalget af løsninger i relation til relevante alternative løsningsmuligheder, som f.eks. er fremkommet ved offentlig inddragelse efter den foreslåede § 4, stk. 2, 2. pkt.

Detaljeringsgraden i den langsigtede udviklingsplan skal tage hensyn til balancen mellem en dækkende beskrivelse af udviklingen af transmissionsnettene og planens omfang, dog således at planen indeholder tilstrækkelig dokumentation til at vurdere netudviklingen for såvel interessenter som myndigheder. Den langsigtede udviklingsplan skal være i et sprog og i en form, der er let tilgængelig for offentligheden.

Den langsigtede udviklingsplan skal sikre transparens og løbende involvering af interessenter i udviklingen af nettene, og at de berørte aktørers behov og bidrag til løsninger tages i betragtning.

Det bemærkes, at den langsigtede udviklingsplan vil være en forudsætning for godkendelse af et projekt eller indmeldelse af et projekt til EU eller i anden europæisk sammenhæng efter den foreslåede § 4, stk. 3, idet projekter, der ansøges om godkendelse af, skal være belyst i den langsigtede udviklingsplan.

Det bemærkes i øvrigt, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte nærmere regler om den langsigtede udviklingsplan efter den foreslåede § 4, stk. 8, nr. 1, herunder om forudsætninger for og indhold af planen.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 2, 2. pkt., at der i forbindelse med udarbejdelse af den langsigtede udviklingsplan skal ske offentlig inddragelse.

Ved offentlig inddragelse forstås både interessentinddragelse og offentlig høring. Offentlig inddragelse kan ske på mundligt eller skriftligt grundlag, dvs. at inddragelse eksempelvis kan ske på møder eller via en skriftlig høring.

Det bemærkes i øvrigt, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter den foreslåede § 4, stk. 8, nr. 2, vil fastsætte nærmere regler om offentlig inddragelse i forbindelse med udarbejdelse af den langsigtede udviklingsplan.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 2, 3. pkt., at Energinet skal offentliggøre den langsigtede udviklingsplan og samtidig indsende planen til klima-, energi- og forsyningsministeren til orientering.

Bestemmelsen vil medføre, at Energinet skal offentliggøre den langsigtede udviklingsplan, og at ministeren samtidig orienteres om den langsigtede udviklingsplan, men ikke godkender planen.

Offentliggørelse af den langsigtede udviklingsplan skal sikre transparens. Der kan være informationer af økonomisk eller kommerciel art, der ikke kan offentliggøres svarende til reglerne om aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen. Der skal dog i videst muligt omfang tilstræbes åbenhed.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 3, 1. pkt., at Energinet skal ansøge klima-, energi- og forsyningsministeren om godkendelse af projekter eller godkendelse af indmeldelse af projekter til EU eller i anden europæisk sammenhæng, der er omfattet af godkendelsespligt, jf. stk. 8, nr. 3.

Bestemmelsen vil medføre, at visse projekter og indmeldelser af projekter kræver godkendelse. Bestemmelsen vil medvirke til at sikre, at Energinets investeringer er båret af den politisk ønskede udvikling af sektoren, samt at investeringerne baseres på et samfundsøkonomisk grundlag og på el- og gastransmissionsnettets udviklingsbehov.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil efter den foreslåede § 4, stk. 8, nr. 3, fastsætte regler om, hvilke projekter eller indmeldelser til EU eller i anden europæiske sammenhænge, som er omfattet af godkendelsespligten, og hvornår projekterne skal godkendes.

Ved vurdering af om godkendelse kan meddeles, vil der blive lagt vægt på, om projektet er i overensstemmelse med den gældende § 4, stk. 1, i lov om Energinet, om projektet er nødvendigt til opfyldelse af et pålæg fra ministeren efter den gældende § 4, stk. 6, og om projektet gennemføres i overensstemmelse med samfundsøkonomiske hensyn, jf. den gældende § 1 i lov om elforsyning og den gældende § 1 i lov om naturgasforsyning.

Såfremt der sker væsentlige ændringer af et projekt, som klima-, energi- og forsyningsministeren har godkendt, vil Energinet skulle indsende en fornyet ansøgning om godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3. Væsentlige ændringer kan både være i relation til projektets omkostninger og omfang eller ændret behovsvurdering i forhold til § 4, stk. 1.

Det bemærkes i øvrigt, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter den gældende § 21 i lov om Energinet kan bemyndige en under ministeriet oprettet institution eller anden myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Det forventes, at ministeren i forbindelse med første udmøntning af lovforslaget i medfør af den gældende § 21 delvist vil delegere kompetencen til at godkende projekter til Energistyrelsen, således at styrelsen træffer afgørelse vedrørende anlægsprojekter med forventede omkostninger under 150 mio. kr.

Det følger af den foreslåede ændring af § 4, stk. 3, 2. pkt., at det ansøgte skal være belyst i den langsigtede udviklingsplan efter stk. 2.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren ikke kan godkende et projekt eller indmeldelsen af et projekt til EU eller i anden europæisk sammenhæng, hvis dette ikke er belyst i den senest offentliggjorte langsigtede udviklingsplan eller et tillæg hertil.

Med belyst i den langsigtede udviklingsplan forstås, at projektet skal være behandlet i planen, dog uden at det behøver at være udførligt beskrevet, dvs. at det vil være tilstrækkelig, at Energinet har beskrevet nogle forventelige udviklinger, hvori projektet kan rummes.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at der ved vurdering af, om et projekt kan godkendes, vil være fokus på det enkelte projekts betydning for den samlede systemudvikling, så transmissionsnettene til stadighed kan forbinde forsyning og forbrug på den mest optimale måde.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan i en godkendelse efter stk. 3 fastsætte vilkår, herunder om indberetning, foretagelse af undersøgelser, indretning, drift og bortskaffelse eller sanering af anlæg.

Bestemmelsen vil medføre, at der kan fastsættes vilkår om orientering af klima-, energi- og forsyningsministeren eller Energistyrelsen om status for det godkendte projekt, om indsendelse af oplysninger og om vurdering af alternative løsningsmuligheder. Der kan herudover eksempelvis fastsættes vilkår vedrørende indretningen og driften af nettet, herunder om sløjfning og bortskaffelse af anlæg. Der vil således kunne fastsættes vilkår om bl.a. sløjfning og bortskaffelse af det pågældende transmissionsanlæg, når det er udtjent, og sløjfning og bortskaffelse af andre, nærmere angivne anlæg, der erstattes af det anlæg, som projektet vedrører.

Der henvises til afsnit 3.2.2. i de almindelige bemærkninger, som giver et overblik over den foreslåede nye planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces.

Til nr. 3

Efter den gældende § 4, stk. 8, i lov om Energinet finder de gældende bestemmelser i lovens § 4, stk. 1-4, tilsvarende anvendelse ved etablering af nye gasopstrømsrørledningsnet og væsentlige ændringer i bestående gasopstrømsrørledningsnet.

Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 8, 1. pkt., i lov om Energinet, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om den langsigtede udviklingsplan efter stk. 2 og godkendelse efter stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse er en generel bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter de nærmere regler om den foreslåede planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces for Energinet.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om den langsigtede udviklingsplan og dennes udarbejdelse, grundlag og indhold, herunder om hvor ofte planen skal udarbejdes, hvornår den skal indsendes til ministeren, og hvornår den skal offentliggøres.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastætter regler om, at Energinet skal udarbejde en langsigtet udviklingsplan hvert andet år med offentliggørelse og indsendelse til ministeren i juni måned, og at den første langsigtede udviklingsplan skal foreligge i 2021.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil herudover kunne fastsætte regler om godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3, herunder om godkendelsespligtens omfang, tidsintervaller for ansøgning og Energinets dokumentation i ansøgningen.

Det bemærkes i øvrigt, at lovforslagets § 4, stk. 5, foreslås at indeholde overgangsregler vedrørende etablering af nye gasopstrømsrørledningsnet og væsentlige ændringer i bestående gasopstrømsrørledningsnet.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 8, 2. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren skal fastsætte regler om en række oplistede forhold.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 8, nr. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om forudsætninger for og indhold af den langsigtede udviklingsplan.

Bestemmelsen vil medføre, at ministeren fastsætter regler om, hvilke forudsætninger der skal lægges til grund for den langsigtede udviklingsplan, herunder grundantagelser og beregningsforudsætninger, hvilket indhold den langsigtede udviklingsplan skal have, hvilke projekter den langsigtede udviklingsplan skal omfatte og forholdet til godkendelsen efter den foreslåede § 4, stk. 3.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at den langsigtede udviklingsplan vil skulle give et samlet overblik over den planlagte netudbygning på kort sigt og det langsigtede behov for udviklingen af el- og gastransmissionsnettet for en 20-årig periode.

Det forventes videre, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at den langsigtede udviklingsplan vil skulle udarbejdes på grundlag af Energistyrelsens analyseforudsætninger evt. suppleret med følsomhedsberegninger som følge af mellemliggende større ændringer i analyseforudsætningerne eller grundlaget herfor, herunder ændringer i produktion, forbrug og brændsels- eller elpriser. Det forventes videre, at Energinet på grundlag heraf skal identificere og dokumentere udviklingsbehovet i el- og gastransmissionsnettet, og som udgangspunkt beskrive behovet i én samlet plan for el- og gastransmissionsnettet.

Det forventes derudover, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at den langsigtede udviklingsplan vil skulle beskrive de planlagte projekter m.v. og angive, hvilke af disse projekter der forventeligt på kort sigt vil blive ansøgt om godkendelse af på grundlag af planen. Det forventes videre, at den langsigtede udviklingsplan skal vedlægges en liste over samtlige projekter med forventede anlægstidspunkter, som Energinet planlægger at gennemføre, og dermed også anlægsprojekter, der ikke skal ansøges om godkendelse af efter den foreslåede § 4, stk. 3, f.eks. reinvesteringer. Opstår der behov for yderligere anlægsprojekter, som er belyst som mulig udvikling i den langsigtede udviklingsplan, men ikke er listet heri, og som planlægges gennemført eller skal godkendes inden en ny langsigtet udviklingsplan foreligger, forventes der ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsat regler om, at Energinet skal opdatere listen og offentliggøre og indsende listen til ministeren i overensstemmelse med den foreslåede § 4, stk. 2.

Det forventes herudover, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at Energinet vil kunne udarbejde et tillæg til den langsigtede udviklingsplan, hvis der under planperioden opstår et uforudset behov for påbegyndelse eller godkendelse af projekter, som ikke er belyst i den langsigtede udviklingsplan, eller som har afledte effekter for den overordnede udvikling af transmissionsnettet eller andre aktører. Dette skal sikre, at projekter, som ikke er belyst i den langsigtede plan, kan beskrives i et tillæg frem for at skulle afvente en ny langsigtet udviklingsplan. Dette kan f.eks. være relevant i forhold til større uforudsete tredjepartshenvendelser, behov for større netudviklingsprojekter som følge af omfattende tilslutning af vedvarende energianlæg eller ikkebindende efterspørgselstilkendegivelser modtaget efter Kommissionens forordning 2017/459/EU af 16. marts 2017 om fastsættelse af en netregel om kapacitetstildelingsmekanismer i gastransmissionssystemer.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 8, nr. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om offentlig inddragelse i forbindelse med udarbejdelse af den langsigtede udviklingsplan.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om Energinets interessentinddragelse ved udarbejdelse af den langsigtede udviklingsplan og offentlig høring over et udkast til den langsigtede udviklingsplan.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i medfør af bestemmelsen fastsætte krav til interessentinddragelsen og planlægningen heraf. Bestemmelsen giver endvidere ministeren mulighed for at fastsætte krav til dokumentationen for interessentinddragelsen og om indsendelse af sådan dokumentation til Energistyrelsen og andre myndigheder.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i forhold til offentlig høring fastsætte nærmere krav til denne og fastsætte regler om offentliggørelse af høringssvar og behandling af disse.

I forhold til interessentinddragelse forventes det, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at Energinet løbende vil skulle foretage denne inddragelse under udarbejdelsen af den langsigtede udviklingsplan. Det forventes videre, at Energinet skal involvere interessenter bredt, herunder producenter, distributionsselskaber og andre brugere af infrastrukturen. Det forventes videre, at der fastsættes regler om, at Energinet skal udarbejde forslag til en proces for interessentinddragelsen, som skal drøftes med Energistyrelsen, og at Energistyrelsen kan stille krav til processen. Det forventes videre, at Energistyrelsen skal deltage som observatør på møder med interessenterne, og at Forsyningstilsynet får mulighed for at deltage som observatør. Begge myndigheder vil skulle modtage referater fra møder med interessenter.

I forhold til offentlig høring forventes det, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at Energinet vil skulle sende et udkast til den langsigtede udviklingsplan i offentlig høring. Det forventes videre, at de modtagne høringssvar skal offentliggøres og indsendes til klima-, energi- og forsyningsministeren sammen med den langsigtede udviklingsplan. Det forventes, at Energinet i den sammenhæng vil skulle gøre rede for de hensyn, der er taget i forhold til de modtagne høringssvar.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 8, nr. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke projekter og indmeldelser af projekter til EU eller i anden europæisk sammenhæng, der kræver godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om det godkendelsespligtige område efter den foreslåede § 4, stk. 3, og på hvilket tidspunkt i projektforløbet godkendelse skal indhentes.

Ministeren vil efter bestemmelsen kunne fastsætte godkendelsespligt for anlægsprojekter, hvilket vil sige etablering og ændring af el- og gastransmissionsnettet, som Energinet ønsker at gennemføre. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte godkendelsespligten til anlægsprojekter, som det findes relevant undergår en myndighedsvurdering.

Ministeren vil herudover kunne fastsætte godkendelsespligt for modningsprojekter, hvilket vil sige projekter, som Energinet iværksætter til afdækning og eventuelt valg af løsning på et konstateret behov for transmission af el og gas. Ministeren kan i den forbindelse afgrænse, hvilke modningsprojekter der omfattes af godkendelsespligt, og på hvilket tidspunkt i projektforløbet godkendelse skal indhentes. Godkendelsen af modningsprojektet vil ikke være en godkendelse af et senere anlægsprojekt. Energinet vil således skulle ansøge om godkendelse af selve anlægsprojektet efter den foreslåede § 4, stk. 3, når projektet er modnet og klar hertil.

Ministeren kan herudover fastsætte regler om, hvilke indmeldelser til EU eller i anden europæisk sammenhæng, som omfattes af godkendelsespligt. Dette kan f.eks. være indmeldelse af projekter til EU-Kommissionens Projekter af Fælleseuropæisk Interesse (kaldet PCI-projekter).

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen i den foreslåede § 4, stk. 8, nr. 3, fastsætter regler om, at Energinet efter § 4, stk. 3, vil skulle ansøge om godkendelse af tre typer projekter og indmeldelser. For det første anlægsprojekter, der kan medføre tillæg til indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning eller den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt., i lov om naturgasforsyning, og som har en væsentlig betydning for udbygning og omlægning af transmissionsnettet. For det andet større modningsprojekter. For det tredje visse indmeldelser af projekter til EU eller i anden europæisk sammenhæng.

I forhold til anlægsprojekter forventes godkendelsespligten at omfatte projekter, der kan medføre tillæg til indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning eller den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt., i lov om naturgasforsyning, og som har en væsentlig betydning for udbygning og omlægning af transmissionsnettet. Kriteriet for godkendelsespligt forventes således at være dobbeltleddet. For det første skal projektet kunne medføre tillæg til indtægtsrammen efter den foreslåede efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning eller den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt., i lov om naturgasforsyning. For det andet er det kun etablering af nye transmissionsnet og væsentlige ændringer i bestående net, som vurderes at have en væsentlig betydning for nettet, som skal godkendes. Hermed forventes det ikke, at alle projekter, som kan medføre tillæg til indtægtsrammen, godkendes efter den foreslåede § 4, stk. 3.

Det bemærkes i øvrigt, at der ikke herved ændres ved tilsynet efter den gældende § 20 i lov om Energinet, der også omfatter de projekter, som ikke kræver godkendelse, og herunder omfatter om projektet er i overensstemmelse med § 4, stk. 1, i lov om Energinet.

I forhold til større modningsprojekter forventes godkendelsespligten fastsat, således at Energinet for eltransmissionsnettet vil skulle søge om godkendelse i de tilfælde, hvor mulige løsninger på et konstateret behov kan medføre en betydelig udbygning af transmissionsnettet. Dette kan f.eks. være tilfældet ved nye handelsforbindelser, væsentlige kapacitetsudvidelser af sådanne forbindelser, og hvor andre aktører eventuelt kan bidrage med en løsning. Med hensyn til gastransmissionsnettet forventes godkendelsespligten fastsat, således at Energinet vil skulle søge om godkendelse til større modningsprojekter i de tilfælde, hvor der er tale om væsentlige ændringer af gastransmissionsnettet.

Godkendelseskravet forventes således ved første udmøntning af bemyndigelsen alene at finde anvendelse på større modningsprojekter, der har væsentlige elementer af funktionalitet eller kapacitet involveret, og endvidere at være afgrænset til projekter med forventede anlægsomkostning på mindst 150 mio. kr.

I forhold til større modningsprojekter forventes det, at Energinet vil skulle søge om godkendelse til gennemførelsen af analyser af mulige løsninger på det konstaterede behov. Energinet forventes således ikke at kunne færdiggøre analysearbejdet og udpege et ønsket projekt til løsning af det konstaterede behov uden ministergodkendelse, men vil dog kunne arbejde videre med projektet under godkendelsesforløbet.

Det bemærkes i øvrigt, at der ved klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse af et modningsprojekt vil kunne fastsættes vilkår efter den foreslåede § 4, stk. 4, herunder om vurdering af alternative løsningsmuligheder. Der vil herudover efter den foreslåede § 4, stk. 4, kunne fastsættes vilkår om, at Energinet skal orientere klima-, energi- og forsyningsministeren om, hvilket af de mulige projekter Energinet ønsker at arbejde videre med, inden dette projekt overgår til nærmere planlægning.

I forhold til indmeldelser af projekter til EU eller i anden europæisk sammenhæng forventes godkendelsespligten fastsat, således at den vil omfatte indmeldelse af projekter til EU-Kommissionens Projekter af Fælleseuropæisk Interesse (kaldet PCI-projekter) og konkrete projekter til sammenslutningen af el- og gastransmissionsselskaber i Europa - ENTSO-E's og ENTSO-G's langsigtede europæiske netudviklingsplaner - Ten Year Network Development Plans (kaldet TYNDP).

Ved første udmøntning af bemyndigelsen forventes det, at der fastsættes regler om, at visse projekter og indmeldelser af projekter vedrørende gastransmissionssystemet delvist vil blive undtaget fra godkendelsespligten. Det forventes således, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at projekter, som er omfattet af den fastsatte proces for ny kapacitet i kapitel V i efter Kommissionens forordning 2017/459/EU af 16. marts 2017 om fastsættelse af en netregel om kapacitetstildelingsmekanismer i gastransmissionssystemer, delvist undtages fra godkendelsespligten.

Det forventes endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om en opsamlingsbestemmelse, således at det sikres, at alle anlægsprojekter, som forudsætter ekspropriation, fortsat vil skulle godkendes. Det bemærkes i øvrigt, at baggrunden for, at disse projekter vil skulle godkendes efter § 4 i lov om Energinet, i forhold til elområdet er, at godkendelsen delvist danner grundlag for den efterfølgende afgørelse efter § 27 i lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel. I forhold til gasområdet vil grundlaget for ansøgningen om tilladelse til at iværksætte ekspropriation typisk indeholde forudgående tilladelser til det konkrete projekt efter § 4, stk. 3, i lov om Energinet. Med hensyn til andre relevante tilladelser for konkrete anlægsprojekter følger tilladelserne herom af anden lovgivning. Der kan eksempelvis være tale om miljøtilladelse og/eller tilvejebringelse af plangrundlag efter planloven. Der vil således ikke blive ændret ved retstilstanden i forhold til ekspropriation.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at ministeren i helt særlige tilfælde vil kunne bestemme, at et konkret anlægs- eller modningsprojekt skal godkendes efter den foreslåede § 4, stk. 3. Dette kan eksempelvis være tilfældet ved større reinvesteringer, som ikke kan medføre tillæg til indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning eller den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt., i lov om naturgasforsyning.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 8, nr. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om krav til ansøgning om godkendelse efter stk. 3, herunder om at ansøgning skal ske samlet for en angiven periode og undtagelser hertil, samt om nærmere krav til ansøgningens indhold og dokumentation herfor.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om Energinets indsendelse af ansøgning om godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet, herunder om at der for visse projekter mv. vil skulle indsendes en samlet ansøgning, mens der for andre kan søges løbende, og om krav til indholdet af ansøgningen og dokumentationen herfor.

Bestemmelsen vil således medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at Energinet skal indsende ansøgning om godkendelse samlet for projekter, som ønskes iværksat, eller indmeldelser til EU eller i anden europæisk sammenhæng, som ønskes indgivet. Ministeren vil i den forbindelse kunne fastsætte frist for indsendelse af ansøgning. Ministeren vil herudover kunne fastsætte de nærmere krav og undtagelser til reglerne om, at indsendelse af ansøgning skal ske samlet, og kan fastsætte forskellige regler for henholdsvis el- og gasområdet.

Med hensyn til indholdet af ansøgningen og dokumentation herfor vil bestemmelsen medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter krav til Energinets dokumentation i ansøgningen, herunder om anvendelse af analyseforudsætninger evt. suppleret med følsomhedsberegninger, og om at ansøgningen skal være af en sådan karakter og omfang, at der kan ske en fyldestgørende vurdering af ansøgningen på baggrund af de kriterier, der skal lægges vægt på ved godkendelsen. Kravene til detaljeringsgraden af den krævede dokumentation kan afhænge af projektets udviklingstrin, således at der stilles større krav til detaljeringsgraden for anlægsprojekter end for modningsprojekter.

I forhold til indsendelse af ansøgning forventes det ved første udmøntning af bemyndigelsen, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at Energinet kun en gang årligt vil kunne ansøge klima-, energi- og forsyningsministeren om godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3. Det forventes således, at en samlet ansøgning vil skulle indsendes en gang om året, men dog at ansøgning for henholdsvis el- og gasområdet indsendes hver for sig bl.a. af hensyn til indmeldelse af EU-projekter. Det bemærkes, at der ved udmøntningen kan fastsættes forskellige tidspunkter for indsendelse af ansøgning for de to områder.

Det forventes videre, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at Energinet, hvor væsentlige forhold taler for det, vil kunne ansøge om godkendelse af projekter uden for den samlede årlige ansøgning, hvis der opstår uopsætteligt behov for klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse. Dette kan eksempelvis være tilfældet ved hastende tredjepartshenvendelser eller ved pålæg efter den gældende § 4, stk. 6. Formålet hermed er at undgå, at nødvendige projekter forsinkes, fordi behovet for eller løsningen på et identificeret behov først foreligger efter indsendelse af ansøgning. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at ministeren konkret vil kunne beslutte, om en ansøgning uden for den samlede årlige ansøgning kan behandles, eller om Energinet skal afvente næste årlige ansøgningsrunde. Det bemærkes i øvrigt, at det omhandlede projekt skal være belyst i den langsigtede udviklingsplan eller et tillæg hertil, jf. den foreslåede § 4, stk. 3.

Det bemærkes i øvrigt, at klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse af anlægsprojekter efter ikrafttræden af den nye økonomiske regulering som udgangspunkt først forventes meddelt, når Forsyningstilsynet har truffet afgørelse om tillæg til indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning eller den forslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt., i lov om naturgasforsyning.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at Energinet, såfremt Energistyrelsen er godkendelsesmyndighed, løbende vil kunne ansøge om godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3.

I forhold til krav til ansøgningens indhold og dokumentation herfor forventes det, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at ansøgningen udførligt vil skulle beskrive og dokumentere behovet for projekterne, samt deres løsningsalternativer og økonomi.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at Energinet i forbindelse med større investeringer vil skulle afdække muligheden for, at den reelle risiko indgår i de samfundsøkonomiske business cases, eksempelvis i form af alternativ diskonteringsrente. Dette skal sikre, at markedsrisikoen ved Energinets investeringer afspejler sig i investeringsbeslutningerne.

Det forventes videre, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at Energinet i forbindelse med etablering af handelsforbindelser vil skulle angive estimerede flaskehalsindtægter.

Etablering af handelsforbindelser er relativt omkostningstunge projekter, hvor opgørelsen af økonomiske gevinster og omkostninger er afgørende i vurderingen af, hvorvidt en handelsforbindelse er samfundsøkonomisk rentabel. Flaskehalsindtægter kan udgøre en væsentligt del af den økonomiske gevinst ved en handelsforbindelse, hvor flaskehalsindtægter forekommer som følge af prisforskelle på elmarkedet pga. begrænset handelskapacitet mellem prisområder. Det vil sige, at en fuldt udnyttet forbindelse skaber flaskehalsindtægter, hvis der er en prisforskel mellem de to forbudne områder.

Det bemærkes, at det ved klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse af anlægsprojekter vedrørende handelsforbindelser forventes, at der vil blive fastsat vilkår efter den foreslåede § 4, stk. 4, om at Energinet årligt skal indsende oplysninger om realiserede flaskehalsindtægter til Forsyningstilsynet. Såfremt der er væsentlige og gentagne afvigelser mellem realiserede og estimerede flaskehalsindtægter for godkendte handelsforbindelser vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte regler om øget dokumentation for estimater af flaskehalsindtægter ved ansøgning om godkendelse af fremtidige handelsforbindelser.

I forhold til kravene til indhold af ansøgningen og dokumentation herfor forventes det videre, at der vil blive fastsat regler om, at der, hvor væsentlige forhold taler for det, vil være mulighed for at ansøge klima-, energi- og forsyningsministeren om godkendelse, selvom projektet i ansøgningen ikke fuldt ud, men i al væsentlighed, opfylder kravene til beskrivelse og dokumentation.

Energinet vil i disse tilfælde kunne få en betinget godkendelse, dvs. at ansøgningen godkendes ud fra nærmere angivne forudsætninger og på nærmere vilkår efter den foreslåede § 4, stk. 4, herunder at Energinet efterfølgende skal indsende nærmere oplysninger. Opfylder projektet ikke forudsætningerne, eller efterleves vilkårene ikke, falder den betingede godkendelse bort, og der vil skulle ansøges på ny efter den foreslåede § 4, stk. 3.

Det bemærkes i øvrigt, at Energistyrelsen løbende vil have en dialog med Energinet og have gennemgået foreløbige oplysninger om projekterne forud for Energinets indsendelse af ansøgningen til klima-, energi- og forsyningsministeren om godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 9, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indhentelse af uafhængig ekstern bistand til brug for vurdering af projekter, der ansøges om godkendelse af efter § 4, stk. 3.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indhentelse af uafhængig ekstern bistand til vurdering af Energinets ansøgning, herunder vurdering af om økonomi og behovsvurderinger er fyldestgørende og korrekte.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at Energistyrelsen i forbindelse med behandling af ansøgninger om etablering af nye handelsforbindelser og visse andre større investeringer vil kunne indhente ekstern bistand til vurdering af projektet og projektets business case. Dette kan f.eks. være relevant i forbindelse med såvel tekniske som økonomiske elementer i ansøgningen, herunder beregning af flaskehalsindtægterne ved nye handelsforbindelser.

Det bemærkes i øvrigt, at det efter den foreslåede § 4 d, stk. 1, nr. 3, i lov om Energinet, vil være Energinet, som afholder omkostningerne til den eksterne bistand.

Der henvises til afsnit 3.2.2. i de almindelige bemærkninger, som giver et overblik over den foreslåede nye planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces.

Til nr. 4

Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om indhentelse af uafhængig ekstern bistand.

Det følger af den foreslåede i § 4 d, stk. 1, nr. 3, i lov om Energinet, at Energinet skal betale omkostninger til eventuel indhentelse af uafhængig ekstern bistand efter regler udstedt i medfør af § 4, stk. 9.

Bestemmelsen vil medføre, at Energinet skal afholde omkostninger til indhentelse af ekstern bistand i de tilfælde, hvor sådan bistand efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 4, stk. 9, indhentes i forbindelse med behandling af en ansøgning om godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3.

Til nr. 5

Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om forelæggelse af ansøgning om godkendelse af projekter for et udvalg nedsat af Folketinget.

Det følger af den foreslåede § 4 e, stk. 1, i lov om Energinet, at projekter forinden afgørelse om godkendelse efter § 4, stk. 3, skal forelægges et udvalg nedsat af Folketinget, jf. dog stk. 3.

Bestemmelsen vil medføre, at visse projekter, som er omfattet af godkendelsespligt efter den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet, skal forelægges for et udvalg nedsat af Folketinget forud for endelig afgørelse.

Det er hensigten, at det er Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, som projekterne forelægges for.

Godkendelser efter den foreslåede § 4, stk. 3, kan være af stor politisk betydning og kan have store både økonomiske og øvrige konsekvenser for udviklingen af energiforsyningen og for brugerne. Det foreslås derfor, at udvalget inddrages i relation til store projekter, som vil blive nærmere afgrænset ved udmøntning af bemyndigelsen efter den foreslåede § 4 e, stk. 3.

Det bemærkes, at forelæggelser for udvalget vedrørende Energinets ansøgninger om godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3, kan indeholde fortrolige oplysninger, som udvalgets medlemmer ikke uberettiget må videregive.

I forhold til oplysninger angående Energinets ansøgninger om godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3, kan det særligt være hensyn til at beskytte oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign. eller hensyn til det offentliges økonomiske interesser, som kan medføre, at oplysninger må anses for at være fortrolige.

Det følger af den foreslåede § 4 e, stk. 2, at kan udvalget ikke tilslutte sig meddelse af en godkendelse, som nævnt i stk. 1, underretter udvalget klima-, energi- og forsyningsministeren om begrundelsen herfor.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren er forpligtet til at forelægge udvalget en ansøgning om godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3, men at ministeren ikke forpligtet til at følge udvalgets indstilling.

Det følger af den foreslåede § 4 e, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke projekter som er omfattet af stk. 1.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren afgrænser, hvilke projekter som vil skulle forelægges udvalget forud for godkendelse, således at alene projekter med væsentlig betydning for energiforsyningen omfattes af pligten hertil.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning fastsætter regler om, at udbygning i relation til handelsforbindelser og andre anlægsprojekter med forventede anlægsomkostninger på mindst 1 mia. kr. vil være omfattet af stk. 1, og derved skal forelægges udvalget forud for ministerens godkendelse.

Der henvises til afsnit 3.2.2. i de almindelige bemærkninger om den foreslåede nye planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces.

Til nr. 6

Efter den gældende § 6, stk. 3, 1. pkt., i lov om Energinet, skal Energinets bestyrelse samlet have generelle erhvervs- og ledelsesmæssige kompetencer samt indsigt i el-, gas- og varmeforsyning og i forbruger- og samfundsforhold.

Det følger af den foreslåede ændring af § 6, stk. 3, 1. pkt., at bestyrelsen sammensættes således, at bestyrelsen samlet har de nødvendige kompetencer til at drive selskabet på den bedst mulige måde, herunder sikre, at Energinet varetager selskabets formål.

Bestemmelsen vil medføre, at der skabes bedre rammer for klima-, energi- og forsyningsministeren til løbende at kunne sikre en bestyrelsessammensætning, der er passende i forhold til selskabets forretning og situation. Det enkelte bestyrelsesmedlem skal bidrage med kompetencer og erfaringer, der er relevante for selskabet, og bestyrelsen skal som kollektiv have den rette kompetenceprofil til at sikre hensynet til langsigtet værdiskabelse og eventuelt øvrige målsætninger selskabet måtte have.

Den foreslåede ændring er en gennemførelse af stemmeaftalen, hvoraf det fremgår, at Energinets regulering fremadrettet skal baseres på en mere forretningsmæssig tilgang, hvorfor en ny regulering kan stille stærkere krav til bestyrelsens forretningsmæssige kompetencer.

Til nr. 7

Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om, at Energinet skal føre selvstændige regnskaber for aktiviteter finansieret med lån efter § 14, stk. 1, og øvrige transaktioner mellem Energinet og dennes helejede datterselskaber.

Det følger af den foreslåede § 12, stk. 3, i lov om Energinet, at Energinet skal føre selvstændige regnskaber for aktiviteter finansieret med lån efter § 14, stk. 1, og øvrige transaktioner mellem Energinet og dennes helejede datterselskaber.

Bestemmelsen vil medføre en regnskabsmæssig adskillelse mellem aktiviteter i forbindelse med de i § 14, stk. 1, i lov om Energinet nævnte lån og øvrige aktiviteter i forbindelse med Energinet og dennes helejede datterselskaber.

Det bemærkes i øvrigt, at bestemmelsen er en konsekvens af, at Energinet har gennemgået en organisationsændring. En organisationsændring af Energinet kræver ikke lovændringer, da gældende § 2, stk. 3, giver mulighed for, at Energinet kan strukturere sig, som det findes mest hensigtsmæssigt. Organisationsændringen kræver dog en tydeliggørelse af, at de forskellige aktiviteter i den foreslåede § 12, stk. 3, nr. 1 og 2, holdes adskilt, for at sikre, at det ikke er i strid med de statsstøtteretlige regler.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der ikke direkte eller indirekte ydes statsstøtte til datterselskaber i Energinet i strid med statsstøtteretten. Det er vurderet, at Energinets moderselskabs aktiviteter ikke udgør økonomiske aktiviteter i statsstøtteretlig forstand. Derimod har visse af datterselskaberne fået overdraget aktiviteter af økonomisk karakter, hvorfor det skal sikres, at datterselskaberne ikke får adgang til statsmidler gennem Energinets moderselskab.

De statslige udlån i medfør af den gældende § 14, stk. 1, medfører ikke, at Energinet bliver modtager af statsstøtte, så længe det sikres, at långivningen til datterselskaberne sker på markedsbaserede vilkår i overensstemmelse med de gældende § 46, stk. 1, i lov om elforsyning og § 28 c i lov om naturgasforsyning. Dog vil nogle af de pengestrømme, der foreslås i den nye økonomiske regulering i den foreslåede § 71 i lov om elforsyning og § 37 d i lov om naturgasforsyning, medføre behov for at sikre, at statslige genudlån til Energinet ikke direkte eller indirekte indebærer, at der ydes en statsstøtteretlig fordel for datterselskaber. Det drejer sig eksempelvis om den situation, hvor Energinet dækker et fradrag ved et af sine datterselskaber som følge af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 6, i lov om elforsyning eller den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 5, i lov om naturgasforsyning, hvor det foreslås, at der kan ske beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen.

Som følge af den foreslåede ændring vil den gældende stk. 3 herefter blive stk. 4.

Til nr. 8

Efter den gældende § 13, stk. 1, 1. pkt., i lov om Energinet kan Energinets overskud ifølge de i § 12, stk. 1, omtalte regnskaber for virksomhedens elforsynings- og naturgasrelaterede aktiviteter tilbageføres til de respektive forbrugere som dividende eller anvendes til konsolidering.

Det følger af den foreslåede ændring af § 13, stk. 1, 1. pkt., at henvisningen i bestemmelsen til § 12, stk. 1, udvides, således at der også henvises til § 12, stk. 3.

Denne ændring har sammenhæng med den foreslåede ændring af § 12, hvorefter Energinet skal føre selvstændige regnskaber for aktiviteter finansieret med lån efter § 14, stk. 1, og øvrige transaktioner mellem Energinet og dennes helejede datterselskaber. Overskud efter disse regnskaber efter § 12, stk. 3, foreslås også at kunne tilbageføres til de respektive forbrugere som dividende eller anvendes til konsolidering. Det er således tillige nødvendigt, at der henvises til § 12, stk. 3, i § 13, stk. 1.

Der foreslås ikke øvrige ændringer af den gældende retstilstand i § 13, stk. 1.

Til nr. 9

Den gældende overskrift til kapitel 7 i lov om Energinet er »Offentlighed«.

Det følger af den foreslåede ændring af overskriften til kapitel 7, at den ændres til: »Offentlighed og digitalisering«.

Den foreslåede ændring af overskriften har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 10, hvor der foreslås indsat en bemyndigelsesbestemmelse i kapitel 7 til at fastsætte regler om digital kommunikation. Overskriften ændres derfor, så den svarer til indholdet af kapitlet.

Til nr. 10

Der er i gældende lov om Energinet ingen generelle bestemmelser om digital kommunikation. Der er efter gældende ret således mulighed for, at Energinet eksempelvis kan indgive ansøgning mv. til klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af den gældende § 4 i lov om Energinet på papir, telefonisk eller ved personligt fremmøde i overensstemmelse med gældende regler.

Det følger af den foreslåede § 19 a, stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation om forhold, der er omfattet af lov om Energinet, af bestemmelser fastsat efter loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt, og at henvendelser, meddelelser mv., der ikke er indgivet digitalt, afvises af den pågældende myndighed.

Med den foreslåede ændring får klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om pligtmæssig digital kommunikation om forhold, der er omfattet af lov om Energinet, af bestemmelser fastsat efter loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven.

Bestemmelsen vil medføre, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes regler om, at Energinet har pligt til at kommunikere digitalt om forhold, der er omfattet af den lovgivning, der er knyttet til lov om Energinet. Dette gælder både i forhold til kommunikation med myndigheder, som f.eks. Energistyrelsen og Forsyningstilsynet, og private borgere eller virksomheder.

Bemyndigelsen indebærer, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan den digitale kommunikation skal foregå.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen vil fastsætte regler om digital kommunikation i forbindelse med Energinets ansøgning i medfør af den foreslåede § 4, stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at henvendelser, meddelelser mv., der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af den pågældende myndighed. Det bemærkes i øvrigt, at vejledning til borgerne om, hvorledes kommunikationen skal være for ikke at blive afvist, vil skulle ske på ikke-digital vis og i overensstemmelse med forvaltningsloven.

Det følger af den foreslåede § 19 a, stk. 1, 2. pkt., at ministeren kan fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt system, om at henvendelser, meddelelser mv., der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af den pågældende myndighed og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse personer og virksomheder.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse personer og virksomheder.

Fastsættelse af regler om brug af bestemte digitale systemer kan bl.a. være krav om anvendelse af selvbetjeningsløsninger, særlige digitale formater, digital signatur eller lignende i eksempelvis ansøgningssager. Der er på nuværende tidspunkt ikke behov for udvikling af eller ændringer til eksisterende it-understøttelse. Det foreslås at fremtidssikre lovgivningen, således at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt system i lov om Energinet. Såfremt denne bemyndigelse på et senere tidspunkt vil blive udnyttet, vil det tilstræbes at anvende eksisterende offentlig it-infrastruktur frem for udvikling af nye it-systemer.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at henvendelser, meddelelser mv., der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af den pågældende myndighed. Det bemærkes i øvrigt, at vejledning til borgerne om, hvorledes kommunikationen skal være for ikke at blive afvist, vil skulle ske på ikke-digital vis og i overensstemmelse med forvaltningsloven.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler, der fritager visse personer og virksomheder fra kravet om pligtmæssig digital kommunikation, herunder om brugen af selvbetjeningsløsninger. Fritagelse kan ske, hvis der foreligger særlige forhold.

Det bemærkes, at en fritagelse fra tilslutning til Digital Post fra offentlige afsendere adskiller sig fra fritagelse fra en konkret digital selvbetjeningsløsning. Fritagelse fra Digital Post giver ikke adgang til en generel fritagelse fra digitale selvbetjeningsløsninger. Fritagelse fra brug af en digital selvbetjeningsløsning er en konkret forvaltningsafgørelse i det enkelte tilfælde. Tilsvarende gælder for afslag på fritagelse fra brug af en digital selvbetjeningsløsning.

Hvis den enkelte offentlige myndighed i det konkrete tilfælde vurderer, at der foreligger særlige forhold, der medfører, at visse borgere eller virksomheder ikke kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal myndigheden anvise, hvordan borgere eller virksomheder i stedet skal indgive en klage mv. Særlige forhold kan for eksempel være særlige handicap, manglende digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, sprogvanskeligheder m.v., der medfører, at borgere og virksomheder ikke kan ansøge digitalt.

Der kan endvidere være tale om, at der meddeles en midlertidig fritagelse, hvis en borger eller en virksomhed f.eks. har mistet adgangsoplysninger til nem-id eller midlertidigt er uden internetforbindelse. Det vil indgå i vurderingen, om der er meddelt undtagelse for digital kommunikation af en anden offentlig myndighed for samme forhold. I de tilfælde, hvor der f.eks. stilles krav om anvendelse af en dansk digital signatur, og det vurderes at være i strid med EU-retten, vil udenlandske virksomheder og borgere blive undtaget fra at kommunikere digitalt med de danske myndigheder.

Det bemærkes i øvrigt, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet institution eller anden myndighed til at udøve de beføjelser, som ministeren har fået tillagt efter denne bestemmelse, jf. gældende § 21.

Det følger af det foreslåede § 19 a, stk. 2, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren.

Meddelelsen anses for at være tilgængelig for modtageren fra det tidspunkt, hvor modtageren har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår modtageren gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for modtageren på det tidspunkt, hvor modtageren kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i modtagelsessystemet eller i datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24:00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.

En ansøgning mv., der er tilgængelig i modtagerens system eksempelvis 23:59 den 30. november, er således kommet frem den 30. november, uanset at der ikke fysisk sidder en medarbejder i en myndighed og gør sig bekendt med meddelelsen på dette tidspunkt, der ligger uden for normal arbejdstid/åbningstid. Det kan med digital selvbetjening præcist registreres, hvornår en ansøgning mv., er kommet frem. Hvorvidt fremkomsten er rettidig, må bedømmes efter de gældende forvaltningsretlige regler og eventuelle tidsfrister fastsat i eller i medfør af særlovgivningen, herunder efter Justitsministeriets vejledning om beregning af klagefrister. I de tilfælde, hvor modtageren har behov for at gøre sig bekendt med en meddelelse inden et bestemt tidspunkt, må der kunne fastsættes en tidsfrist, der indeholder såvel dato som et præcist klokkeslet for, hvornår anmeldelsen skal være indgivet for at være kommet frem rettidigt.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med modtagerens it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme afsender til skade, at en ansøgning mv. modtages efter fristens udløb, hvis det skyldes systemnedbrud hos modtageren.

Dette vil bl.a. være relevant i forhold til ansøgningsfrister og forældelse mv. Der bør fra myndighedens side udvises fleksibilitet i forhold til at udsætte frister en rimelig tid, hvis it-problemerne opstår tæt på fristen for indgivelse af en meddelelse.

Den offentlige myndighed vil, som tilfældet er i dag, skulle sikre, at ansøgning mv., der indgives til en forkert myndighed, henvises til rette myndighed, jf. forvaltningslovens regler herom.

Der henvises til afsnit 3.4.2. i de almindelige bemærkninger, som redegør for baggrunden og giver et overblik.

Til nr. 11

Efter den gældende § 22, stk. 2, i lov om Energinet kan Energinets udbygningsplan efter § 4, stk. 2, i de tilfælde § 4, stk. 3, ikke finder anvendelse, påklages af enhver med en væsentlig og individuel interesse i udbygningsplanen efter reglerne nævnt i stk. 1.

Det følger af den foreslåede ændring af § 22, stk. 2, at »udbygningsplan« ændres til »langsigtede udviklingsplan« og »udbygningsplanen« ændres til »den langsigtede udviklingsplan«.

Den foreslåede ændring har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, hvorved den gældende § 4, stk. 2, vedrørende planlægning ændres, således at Energinet fremover skal udarbejde en langsigtet udviklingsplan. § 22, stk. 2, ændres derfor, så der i denne henvises til den langsigtede udviklingsplan. Der er ikke ændringer i retstilstanden i den gældende § 22, stk. 2.

Til nr. 12

Efter den gældende § 24 a, stk. 1, i lov om Energinet straffes Energinet eller virksomhedens helejede datterselskaber med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, hvis de etablerer og driver anlæg omfattet af § 4 b uden tilladelse, tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter § 4 a for anlæg omfattet af § 4 b, eller undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 4 c. Straffebestemmelsen har ikke været anvendt tidligere, hvorfor det ikke er muligt at angive bødeniveau for en overtrædelse herfor.

Det følger af den foreslåede ændring af § 24 a, stk. 1, nr. 1 og 2, at Energinet eller virksomhedens helejede datterselskab også skal kunne straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, hvis Energinet eller virksomhedens helejede datterselskab undlader at søge om godkendelse efter § 4, stk. 3, eller tilsidesætter vilkår for en godkendelse fastsat efter den foreslåede § 4, stk. 4.

Det bemærkes i øvrigt, at Energinet efter den foreslåede § 4, stk. 3, skal ansøge klima-, energi- og forsyningsministeren om godkendelse af projekter eller godkendelse af indmeldelse af projekter til EU eller i anden europæisk sammenhæng, der er omfattet af godkendelsespligt, jf. stk. 8, nr. 3. Det bemærkes videre, at efter den foreslåede § 4, stk. 4, kan klima-, energi- og forsyningsministeren i forbindelse med godkendelse efter stk. 3 fastsætte vilkår, herunder om indberetning, foretagelse af undersøgelser, indretning, drift og bortskaffelse eller sanering af anlæg.

Med forslaget vil det være strafsanktioneret, hvis Energinet eller virksomhedens helejede datterselskaber ikke ansøger om godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3. Efter gældende ret er Energinet eller virksomhedens helejede datterselskaber ikke forpligtet til at ansøge om en godkendelse efter § 4. Derimod er det klima-, energi- og forsyningsministeren, der kan bestemme, at udbygning i henhold til § 4, stk. 1, kræver godkendelse. Med den foreslåede ændring, hvorefter Energinet eller virksomhedens helejede datterselskaber vil være forpligtet til at ansøge om en godkendelse, vil der derfor være behov for, at en eventuel undladelse af at ansøge er strafbelagt.

Der vil med lovforslaget også være behov for, at manglende efterlevelse af vilkår fastsat i en sådan godkendelse strafbelægges. Som udgangspunkt kan det være alle typer af vilkår i en godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 4, som kan strafbelægges, såfremt de ikke overholdes. Der kan være tale om flere vilkår, som ikke overholdes eller blot et enkelt vilkår, som ikke overholdes, som strafbelægges.

Til § 2

Til nr. 1

Efter den gældende § 71, stk. 1, i lov om elforsyning kan Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i priserne for de aktiviteter, der varetages i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, indregne nødvendige omkostninger, herunder til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger, herunder også omkostninger til dækning af tab på debitorer og driftsmæssige afskrivninger, samt nødvendig forrentning af virksomhedens kapital. Priser for ydelser efter 1. pkt. må ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheder.

Efter den gældende § 71, stk. 2, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de omkostninger, som kan anses for nødvendige efter stk. 1, samt om fastsættelsen af den nødvendige forrentning og om forrentningsgrundlaget efter stk. 1. I forhold til aktiviteter omfattet af den gældende § 2, stk. 2, i lov om Energinet er der særligt tale om aktiviteter i relation til systemansvar og transmission.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 1, 1. pkt., at priser for ydelser fra den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, underlægges en indtægtsrammeregulering i stedet for at være underlagt hvile-i-sig-selv-princippet.

Indtægtsrammen vil fastsætte et samlet beløb, som priserne skal fastsættes indenfor.

Det bemærkes i øvrigt, at selve prisfastsættelsen for enkelte ydelser fortsat vil ske efter offentliggjorte metoder, der godkendes af Forsyningstilsynet, jf. den gældende § 73 a.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt., at Forsyningstilsynet årligt fastsætter indtægtsrammen for den pågældendes aktiviteter med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af den investerede kapital.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet træffer afgørelse om den årlige indtægtsramme for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed.

Det bemærkes i øvrigt, at Forsyningstilsynet vil have behov for at indhente oplysninger hos den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, til brug for fastsættelsen af indtægtsrammer. Den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, vil være forpligtet til at afgive sådanne oplysninger i medfør af den gældende § 84, stk. 1. Det bemærkes videre, at afgørelsen om indtægtsrammen kan påklages efter den gældende § 89.

Indtægtsrammen vil efter den foreslåede bestemmelse skulle fastsættes med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift og forrentning af den investerede kapital.

De omkostninger, som vil være omfattet af bestemmelsen, er omkostninger til drift af alle de aktiviteter, som den, som varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, har, jf. dog § 71, stk. 4, nr. 1, hvor Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvilke omkostninger der omfattes af indtægtsrammen.

Omkostninger ved en effektiv drift afgrænses på samme måde som efter den gældende § 71, stk. 1, om indregning af nødvendige omkostninger. Det vil sige, at med omkostninger ved en effektiv drift forstås omkostninger, som den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift.

Omkostninger, der indeholder et identificeret effektiviseringspotentiale, der endnu ikke er indhentet, er omfattet af begrebet effektiv drift. De omfattede omkostninger vil fremgå af omkostningsrammen, jf. den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 2. At omkostninger omfattet af begrebet effektiv drift kan indeholde et ikke indhentet effektiviseringspotentiale, skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 4 og 6, hvor det foreslås, at effektiviseringskrav fratrækkes fra indtægtsrammen. Det identificerede effektiviseringspotentiale indhentes derfor gradvist via effektiviseringskrav.

Med hensyn til forrentning skal indtægtsrammen indeholde et beløb til forrentning af den investerede kapital for de omfattede aktiviteter. Den omfattede forrentning vil fremgå af forrentningsrammen, jf. den foreslåede § 71, stk. 2.

Det bemærkes i øvrigt, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om udmøntningen af reguleringen, jf. den foreslåede § 71, stk. 4, og den foreslåede § 71 a, stk. 4.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 2, 1. pkt., at indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste beløb, der i et kalenderår kan oppebæres ved indtægter fra drift af aktiviteterne.

Bestemmelsen vil medføre, at indtægtsrammen vil udgøre et loft over de indtægter, som den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, kan oppebære.

I forhold til indtægter omfatter begrebet indtægter fra drift af alle de aktiviteter, som den, som varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, har, jf. dog § 71, stk. 4, nr. 1, hvor Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvilke indtægter, der omfattes af indtægtsrammen.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 2, 2. pkt., at indtægtsrammen fastsættes med udgangspunkt i en reguleringsperiode.

Med reguleringsperiode menes en bestemt periode, hvor de overordnede rammer for det økonomiske råderum for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, er kendt på forhånd. Det økonomiske råderum vil derved så vidt muligt ligge fast forud for reguleringsperiodens start. Det vil understøtte lave forbrugerpriser, idet ekstraordinære effektiviseringer overgår til forbrugerne ved overgangen til en ny reguleringsperiode.

Det bemærkes i øvrigt, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om indtægtsrammen og om reguleringsperiodens længde, jf. den foreslåede § 71, stk. 4.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 2, 3. pkt., at indtægtsrammen fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en forrentningsramme, som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 1-3, og justeres efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 4, 6 og 7, stk. 5, og § 71 a, stk. 4.

Begreberne omkostningsramme og forrentningsramme findes ikke i den gældende bestemmelse om økonomisk regulering af den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, men er centrale dele af den foreslåede nye økonomiske regulering.

Omkostningsrammen vil fastsætte et samlet beløb for de omkostninger, som den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, får dækket som en del af indtægtsrammen.

Omkostningsrammen rummer driftsomkostninger og anlægsomkostninger i form af driftsmæssige afskrivninger. Omkostningsrammen fastsættes ved overgangen til den foreslåede nye økonomiske regulering på baggrund af en omkostningsreferenceramme, der udarbejdes af Forsyningstilsynet og baseres på historiske omkostninger. Omkostningsreferencerammen fastlægger niveauet for driftsomkostninger og driftsmæssige afskrivninger ved reguleringens start. Det forventes, at driftsmæssige afskrivninger som udgangspunkt opgøres ud fra seneste tilgængelige regnskabsdata ved udarbejdelse af omkostningsreferenceramme.

Forrentningsrammen vil sikre, at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, får mulighed for at opkræve en risikobaseret forrentning. Forrentningsrammen vil bestå af et forrentningsgrundlag og en forrentningssats.

Indtægtsrammen vil blive beløbsmæssigt justeret i forhold til visse forhold, der ligger uden for omkostnings- og forrentningsrammen, jf. § 71, stk. 4, nr. 4, 6 og 7, stk. 5 og § 71 a, stk. 4.

Det foreslås, at Forsyningstilsynet ved fastsættelsen af indtægtsrammen for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, kan tage hensyn til aktiviteter omhandlet i forretningsplanen, jf. den foreslåede § 71 a.

Det forventes, at godkendte omkostninger i forretningsplanen kan indgå som en del af indtægtsrammen for systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub. Det foreslås, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvordan forretningsplanen indgår i indtægtsrammen, jf. den foreslåede § 71 a, stk. 4.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 3, at Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen for den, som varetager transmissionsvirksomheds eller systemansvarlig virksomheds, regning.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen. Den eksterne bistand vil eksempelvis kunne bistå med at vurdere, om den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, er vedvarende ineffektiv, og derfor ikke fuldt ud kan få forhøjet sin omkostningsramme ved overgang til en ny reguleringsperiode. Den eksterne bistand vil derudover eksempelvis kunne bistå med vurdering af omkostninger i forbindelse med ansøgninger om tillæg til omkostningsrammen.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4, 1. pkt., at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om beregning og justering af indtægtsrammen og om længden af reguleringsperioden.

Den foreslåede bestemmelse er en generel bemyndigelse til, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om indtægtsrammen og om længden af reguleringsperioden.

Denne bemyndigelse kan bredt rumme, hvad der forstås ved beregning og justering af indtægtsrammen, herunder hvordan eksempelvis fusioner og spaltninger påvirker indtægtsrammen, hvornår indtægtsrammen fastsættes, og hvilke korrektioner der kan ske. Forsyningstilsynet vil også kunne fastsætte regler om, hvordan finansieringen af ekstern bistand efter den foreslåede § 71, stk. 3, afholdes i indtægtsrammen.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet i medfør af bemyndigelsen fastsætter regler om udmeldelse af indtægtsrammer. Forsyningstilsynet skal ved udmøntning af bemyndigelsen sikre, at der gives et samlet overblik over økonomien for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed. Det vil sige, at så meget som muligt er kendt på forhånd for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed. Forsyningstilsynet forventes at gøre den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, bekendt med størrelsen af indtægtsrammerne i hele reguleringsperioden ved reguleringsperiodens start.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om foreløbige og endelige indtægtsrammer, hvor den foreløbige indtægtsramme udmeldes før reguleringsåret, mens Forsyningstilsynet træffer afgørelse om den endelige indtægtsramme efter reguleringsårets afslutning.

Foreløbige indtægtsrammer er en del af administrationsgrundlaget. Dvs. at foreløbige indtægtsrammer er indikative og derved ikke bindende for Forsyningstilsynet eller den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed. Forsyningstilsynet vil meddele den foreløbige indtægtsramme til den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, i en agterskrivelse, som er en foreløbig, ikke bindende afgørelse. Heri anføres det under hensyntagen til de oplysninger, som er tilgængelige på det pågældende tidspunkt, hvad Forsyningstilsynet forventer at træffe afgørelse om efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om overgangen til den foreslåede nye økonomiske regulering, herunder om håndtering af planlagte investeringer, hvis investeringsbeslutning er truffet før reguleringens ikrafttræden. I tilfælde af at Forsyningstilsynet ikke fuldt ud kan nå at udmelde foreløbige indtægtsrammer for 2022 før reguleringsperiodens start, forudsættes det, at Forsyningstilsynet vil fastsætte regler om overgangen til den foreslåede nye økonomiske regulering.

I forhold til længden af reguleringsperioden skal Forsyningstilsynet sikre, at elementer af central betydning for den nye økonomiske regulering så vidt muligt fastsættes i overensstemmelse med reguleringsperiodens konkrete varighed for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil tage hensyn til karakteristika for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed.

Det foreslås, at udgangspunktet for reguleringsperioden vil være fire år, dog vil den være kortere for visse aktiviteter. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at reguleringsperiodens længde er fire år for den, der varetager transmissionsvirksomhed, og to år for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog et år for Datahub. Forsyningstilsynet vil kunne ændre reguleringsperiodens længde ved udnyttelse af bemyndigelsen ved en efterfølgende udmøntning, eksempelvis med henblik på at opnå væsentlige og varige effektiviseringer eller som følge af væsentligt ændret aktivitetsniveau.

Årsagen til, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, vil have en kortere reguleringsperiode end udgangspunktet på fire år er, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, inden for den nærmeste årrække forventes at opleve en betydelig udvikling i omkostningsbasen som følge af øget elektrificering, decentral produktion og grøn omstilling i øvrigt. En reguleringsperiode på fire år vil derfor kunne medføre manglede dækning for nødvendige omkostninger til den, der varetager systemansvarlig virksomheds, drift og anlæg.

Årsagen til, at Datahub vil have en kortere reguleringsperiode end udgangspunktet på fire år er, at Datahub inden for den nærmeste årrække forventes at opleve stigende omkostninger som følge af eksempelvis øgede datamængder og udbredelse af fleksibelt forbrug. En reguleringsperiode på eksempelvis fire år vil derfor kunne medføre manglede dækning for nødvendige omkostninger til drift og anlæg i Datahub.

Den foreslåede § 71, stk. 4, 2, pkt., indeholder en ikke udtømmende liste over de forhold, som Forsyningstilsynet skal fastsætte nærmere regler om. Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om andre forhold i medfør af den foreslåede § 71, stk. 4, 1. pkt.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 1, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, herunder om indtægter og omkostninger, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvilke indtægter og omkostninger der er omfattet af indtægtsrammen, og hvordan de vil indgå heri, om pristalsregulering og om indtægter og omkostninger, der regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder.

I forhold til indtægter forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om den nærmere afgrænsning af de indtægter, der indgår i indtægtsrammen. Som udgangspunkt omfatter indtægter alle indtægter fra aktiviteter i forbindelse med transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed. Dog kan der også være tale om andre aktiviteter, eksempelvis i forbindelse med konkrete myndighedsopgaver.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at indtægter, som den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, oppebærer fra investeringer eller aktiviteter betalt af tredjepart, i det omfang disse indtægter alene dækker medgående omkostninger, som udgangspunkt ikke indgår i opgørelse af indtægterne i forhold til indtægtsrammen. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler for håndtering af omkostninger og indtægter som følge af udførelse af investeringer eller aktiviteter for tredjepart, herunder regler for indarbejdelse af omkostninger i reguleringsregnskaberne.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvordan flaskehalsindtægter indgår i indtægtsrammen for den, der varetager transmissionsvirksomhed. Flaskehalsindtægter opstår som følge af prisforskelle mellem forbundne prisområder. Anvendelsen af flaskehalsindtægter er nærmere reguleret i Kommissionens forordning 2019/943/ EU af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet, og den foreslåede ordning opfylder disse regler.

I forhold til omkostninger forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om den nærmere afgrænsning af, hvilke omkostninger der er omfattet af indtægtsrammen, svarende til afgrænsningen af indtægter. Omkostninger afgrænses derudover som udgangspunkt på samme vis som efter den gældende bekendtgørelse om økonomisk regulering af Energinet.dk.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvordan omkostninger og indtægter fra transaktioner mellem de, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, håndteres i indtægtsrammerne. Transaktionerne skal ske på markedsvilkår. Metoden til håndtering skal fastsættes under hensyn til at sikre effektive omkostninger.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvorvidt omkostninger til visse eller samtlige synkronkompensatorer skal holdes uden for indtægtsrammen for den, der varetager transmissionsvirksomhed.

Det bemærkes i øvrigt, at synkronkompensatorer stærkt forenklet kan beskrives som netkomponenter, der hjælper med at stabilisere nettet. Synkronkompensatorer, der betragtes som fuldt integrerede netkomponenter, jf. artikel 2, nr. 51, i direktiv nr. 2019/944/EU af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU, indgår i indtægtsrammen for den, der varetager transmissionsvirksomhed. Baggrunden for dette er, at det følger af den gældende § 27 a, stk. 2, i lov om elforsyning, at Energinet skal anvende markedsbaserede metoder ved anskaffelse af energi og andre ydelser, herunder om spændingsregulering, til at opretholde det fastsatte niveau for elforsyningssikkerhed, dvs. de så vidt muligt skal udbydes på markedsvilkår. Er der kun én virksomhed, der tilbyder ydelser omfattet af den gældende § 27 a, stk. 2, 1. pkt., anvender Energinet regulerede priser til betaling for ydelser ud fra en metode anmeldt i overensstemmelse med systemansvarsbekendtgørelsen. Det foreslås, at omkostninger for synkronkompensatorer, der ikke betragtes som fuldt integrerede netkomponenter, opgøres separat fra de øvrige omkostninger, men som en del af reguleringsregnskabet for den, der varetager transmissionsvirksomhed, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 71 b, med henblik på at muliggøre markedsudsættelse.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om en pristalsregulering af indtægtsrammen.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om indtægter og omkostninger, der regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder. Med dette menes andre koncernforbundne selskaber.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 2, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om fastsættelse og justering af omkostningsrammen, herunder om frist for ansøgning om justering og konsekvens af fristoverskridelse.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvad omkostningsrammen indeholder, og under hvilke forudsætninger den fastsættes, samt hvornår der kan ske en justering af omkostningsrammen, og at det sker ved tillæg til omkostningsrammen, herunder ved ansøgning til Forsyningstilsynet, eller efter metode fastsat i bekendtgørelse.

Omkostningsrammen vil være en del af Forsyningstilsynets afgørelse efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt., om indtægtsrammen, jf. den foreslåede § 71, stk. 2, 3. pkt., dvs. at omkostningsrammen rummer driftsomkostninger og anlægsomkostninger i form af driftsmæssige afskrivninger og fastsættes på baggrund af en omkostningsreferenceramme.

I forhold til fastsættelse af omkostningsrammen vil Forsyningstilsynet ved udmøntningen af bemyndigelsen skulle sikre, at omkostningsrammen for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, fastsættes og justeres, således at der vil være en tæt sammenhæng mellem de faktiske omkostninger og indtægter, dog uden at det betyder, at omkostningsrammen præcist vil afspejle omkostninger i et reguleringsår for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at driftsomkostninger opgøres som de gennemsnitlige driftsomkostninger over en periode, der ligger forud for udarbejdelsen af omkostningsreferencerammen. Det forventes herudover, at Forsyningstilsynet fastsætter perioden under hensyn til, at driftsomkostningerne i første reguleringsperiode bedst muligt er et udtryk for de effektive driftsomkostninger.

I forhold til anlægsomkostninger forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvilke anlæg der indgår i afskrivningsgrundlaget samt afskrivningsmetoden, herunder om afskrivningsperioderne ved beregning af driftsmæssige afskrivninger.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, kan ansøge om tillæg til omkostningsrammen. Forsyningstilsynet kan fastsætte et væsentlighedskriterium, hvilket skal forstås som en bagatelgrænse for, hvornår der kan ansøges om tillæg. Forsyningstilsynet vil træffe afgørelse om tillæg, og dette vil være en del af den samlede fastsættelse af indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at omkostningsrammen for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, indeholder et tillæg for forventede meromkostninger til nyinvesteringer og anlægsprojekter med væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer.

I forhold til meromkostninger til anlægsprojekter som er reinvesteringer, der har væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer, forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at omkostningsrammen for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, indeholder et tillæg for de forventede meromkostninger til de væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet indhenter en vurdering fra Energistyrelsen af, om projektet medfører væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer, og lægger denne vurdering til grund, når Forsyningstilsynet træffer afgørelse om tillæg til omkostningsrammen.

I forhold til anlægsprojekter som er nyinvesteringer og reinvesteringer, der har væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer, forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at omkostningsrammen for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, som udgangspunkt indeholder et tillæg for forventede driftsmæssige afskrivninger ved reguleringsperiodens start, hvilket som udgangspunkt er fordelt ligeligt på hvert reguleringsår i reguleringsperioden.

Det bemærkes i øvrigt, at i forhold til omkostninger til anlægsprojekter, som godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren efter den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet, vil der være en sammenhæng til reglerne om den nye økonomiske regulering af Energinet, da det vil være en forudsætning for Forsyningstilsynets afgørelse om tillæg til indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt., at godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3, meddeles. Forsyningstilsynet hører Energistyrelsen forud for afgørelse om tillæg, om projektet kræver godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet.

I forhold til øvrige reinvesteringsomkostninger forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at reinvesteringer vil indgå i omkostningsrammen med udgangspunkt i historiske omkostninger ved reguleringsperiodens start. Det forudsættes således, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at anlægsprojekter, som er reinvesteringer, ikke kan medføre tillæg til omkostningsrammen ved Forsyningstilsynets fastsættelse af indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om håndtering af reinvesteringer i færdigafskrevne aktiver, der fortsat er i drift, hvilket vil ske ved tillæg i form af afskrivninger i omkostningsrammen. Ved Forsyningstilsynets udmøntning af bemyndigelsen skal Forsyningstilsynet bl.a. tage hensyn til effektive investeringsomkostninger.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om en metode til håndtering af et ekstraordinært cyklisk reinvesteringsniveau, herunder hvornår det cykliske reinvesteringsniveau betragtes som ekstraordinært. Et ekstraordinært cyklisk reinvesteringsniveau består af investeringer, som optræder med mellemrum og som udmønter sig i en ekstraordinær stigning i den, der varetager transmissionsvirksomheds eller systemansvarlig virksomheds, reinvesteringsomkostninger. Ved vurdering af om der er et ekstraordinært cyklisk reinvesteringsniveau, betragtes alle selskabets aktiver og ikke kun en delmængde af disse.

I forhold til afledte driftsomkostninger til nyinvesteringer eller reinvesteringer, der har væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer, forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at omkostningerne indregnes som tillæg til omkostningsrammen i det reguleringsår, hvor den tilhørende investering idriftsættes. Omkostninger direkte relateret til nyinvesteringer og anlægsprojekter med væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer afholdt før idriftsættelsen vil skulle indgå som en del af de driftsmæssige afskrivninger for investeringen. Tillægget for afledte driftsomkostninger i første driftsår skal tilpasses i forhold til, hvornår investeringen er idriftsat i reguleringsåret. Samtidig skal bemyndigelsen udmøntes således, at Forsyningstilsynet skal afgøre, hvorvidt afledte driftsomkostninger baseres på faktiske eller forventede driftsomkostninger. Forsyningstilsynet kan fastsætte et væsentlighedskriterium for afledte driftsomkostninger. Væsentlighedskriteriet forventes fastsat under hensyn til den, der varetager transmissionsvirksomheds, regulatoriske risiko samt administrative hensyn.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at modningsomkostningerne afholdes af den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, inden for dennes indtægtsramme. Modningsomkostninger afholdt af den, der varetager systemansvarlig virksomhed, aktiveres ikke, men betragtes som driftsomkostninger i indtægtsrammen. Modningsomkostninger afholdt af den, der varetager systemansvarlig virksomhed, indgår derved ikke i de driftsmæssige afskrivninger. Modningsomkostninger til anlægsprojekter defineres som alle omkostninger, der direkte relaterer sig til udvikling og modning af et konkret projekt samt udarbejdelse af business case, indtil der er truffet beslutning om en konkret løsning i relation til et anlægsprojektet efter den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet, eller indtil projektet overgår til gennemførelse hos den, der varetager transmissionsvirksomhed.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, kan ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til at dække visse omkostninger som følge af eksogene faktorer, der er væsentlige, og som ikke allerede er indeholdt i omkostningsrammen og forrentningsrammen. Det vil være Forsyningstilsynet, der træffer afgørelse om, hvorvidt der er tale om omkostninger som følge af eksogene faktorer.

Forsyningstilsynet kan beslutte, om der skal fastsættes regler om en udtømmende liste over eksogene faktorer, eller om eksogene hændelser skal behandles individuelt efter ansøgning. Omkostninger som følge af eksogene faktorer kan eksempelvis være omkostninger som følge af et myndighedspålæg, tekniske forskrifter fra den, der varetager systemansvarlig virksomhed, offentlige infrastrukturprojekter, ekstraordinære omkostninger til nettab, ændrede opgaver for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, nye eller ændrede forsyningsområder, større nye elforbrugere eller produktionsenheder, tab som følge af elhandelsvirksomheders manglende betaling, erhvervelse eller overdragelse mv. af anlæg fra eller til tredjepart, force majeure og offshore havarier. Klima-, energi- og forsyningsministerens beslutninger efter den gældende § 5 i lov om Energinet er som udgangspunkt ikke at betragte som en eksogen faktor. Det vil være Forsyningstilsynet, der træffer afgørelse om, hvorvidt der er tale om omkostninger som følge af eksogene faktorer.

Det forventes, at Forsyningstilsynet vil fastsætte et væsentlighedskriterium for, hvorvidt omkostninger som følge af eksogene faktorer medfører et tillæg til indtægtsrammen. Væsentlighedskriteriet, som skal forstås som en bagatelgrænse, forventes fastsat under hensyn til den, der varetager transmissionsvirksomheds og systemansvarlig virksomheds, regulatoriske risiko samt administrative hensyn.

Ved Forsyningstilsynets afgørelse om, hvorvidt der skal meddeles tillæg for omkostninger som følge af eksogene faktorer, forventes Forsyningstilsynet at tage stilling til, om tillæggene skal meddeles på baggrund af omkostningsækvivalenter, effektive omkostninger eller faktiske omkostninger, samt om sidstnævnte i så fald undtages fra effektiviseringskrav. I Forsyningstilsynets stillingstagen skal der indgå en vurdering af, hvorvidt omkostningerne i tillæggene kan fastsættes på baggrund af standardiserede omkostninger i form af omkostningsækvivalenter.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, i ekstraordinære tilfælde kan ansøge om en begrænsning af opnået underskud ved tillæg til omkostningsrammen. Underskuddet kan begrænses, såfremt Forsyningstilsynet vurderer, at underskuddet vil have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser, eksempelvis hvis den, der varetager systemansvarlig virksomhed, har brugt ressourcer i en sådan grad, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, efterfølgende ikke vil være i stand til at varetage sine opgaver. Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter den endelige model for håndtering af underskud.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at omkostninger som følge af brugerdrevne ønsker indgår i omkostningsrammen for Datahub, hvis det vurderes hensigtsmæssigt i forhold til Datahubs funktionalitet eller opgavevaretagelse. De brugerdrevne ønsker vil indgå efter samme principper som øvrige tillæg til omkostningsrammen. Det forventes, at Datahub efter de fastsatte regler vil kunne ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til omkostningsrammen som følge af brugerdrevne ønsker. Datahub er ikke forpligtet til at ansøge om, at brugerdrevne ønsker skal indgå i omkostningsrammen. Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om den endelige model for indarbejdelse af brugerdrevne ønsker i omkostningsrammen for Datahub. Det forventes, at Forsyningstilsynet ved udarbejdelsen af modellen, og ved vurdering af tillægsansøgningerne, tager hensyn til konkurrencemæssige adgangsbarrierer. Det forventes, at tillæggene underlægges et væsentlighedskriterium. Væsentlighedskriteriet forventes fastsat under hensyn til Datahubs regulatoriske risiko samt administrative hensyn.

Ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger defineres som omkostninger, der er ikkepåvirkelige eller kun i ringe grad kan påvirkes, eksempelvis omkostninger til myndighedsbehandling hos Energistyrelsen efter den gældende § 51 b i lov om elforsyning, som Energinet ikke kan påvirke.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger, herunder at de ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger overvæltes direkte til forbrugerne og ikke underlægges effektiviseringskrav. Det forudsættes herudover, at omkostninger til systemydelser vil være ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger.

I forhold til justeringer af omkostningsrammen skal justeringer gøre det muligt for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, at dække omkostninger ved effektiv drift, men skal ikke være højere, end at dette sikres. Dette indebærer, at det ved udmøntningen af bemyndigelsen skal sikres, at der ikke sker dobbeltjusteringer, i det omfang der kan være et overlap mellem forskellige faktorer, der kan give anledning til en indtægtsrammeforhøjelse.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at der vil foretages løbende justeringer i omkostningsrammen som følge af ændringer i Datahubs håndterede datamængder i form af automatiske indikatorer. Det forventes, at Forsyningstilsynet udnytter denne bemyndigelse, såfremt der kan udvikles og opgøres retvisende indikatorer, der er relateret til eksogene faktorer, der signifikant og dokumenterbart påvirker datahubbens reelle omkostninger.

Det forventes, at Forsyningstilsynet vil fastsætte regler om fastsættelse af omkostningsrammen ved overgang til en ny reguleringsperiode. Det forventes, at der ved fastsættelsen tages udgangspunkt i et gennemsnit af de årlige omkostninger ved driften i den foregående reguleringsperiode med mulighed for justeringer som følge af særlige, ekstraordinære tilfælde, hvor Forsyningstilsynet vurderer, at omkostningsniveauet i en reguleringsperiode har været atypisk. Der vil dog ved beregningen skulle korrigeres for en række forhold, såsom ændringer i aktivitetsniveau, ændrede opgaver og pristalsudviklingen med henblik på at sikre et retvisende billede af omkostningsrammen fremadrettet. Eksempelvis vil et øget aktivitetsniveau, som ikke er midlertidig, i det sidste år i den foregående reguleringsperiode skulle indregnes, således at omkostningsrammen for den fremadrettede periode reflekterer de øgede omkostninger i forbindelse med det øgede aktivitetsniveau. Der vil i den forbindelse også skulle korrigeres for driftsomkostninger, der i perioden er behandlet uden for omkostningsrammen, hvor omkostningen dækkes af et tillæg ved siden af indtægtsrammen eller som midlertidige tillæg. Der vil dog ikke ske korrektion for pålagte effektiviseringskrav i den foregående reguleringsperiode.

Det bemærkes, at Forsyningstilsynet ved overgangen til en ny reguleringsperiode skal sikre, at tillæg i form af forventede omkostninger til nyinvesteringer og anlægsprojekter med væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer, som den, der varetager transmissionsvirksomhed, har modtaget, men hvor investeringen ikke er i driftssat i perioden, modregnes i indtægtsrammerne i den efterfølgende periode. Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om den endelige metode for modregningen.

Det bemærkes, at Forsyningstilsynet ved overgangen til en ny reguleringsperiode skal sikre, at tillæg til forventede omkostninger til nyinvesteringer og anlægsprojekter med væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer, som den, der varetager transmissionsvirksomhed, har modtaget, men hvor omkostningerne har været væsentligt lavere end forudsat, helt eller delvist modregnes i den efterfølgende reguleringsperiode. Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om den endelige metode for modregningen. Det forventes, at Forsyningstilsynet ved afgørelsen om indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt., vurderer, om modregningen skal bortfalde helt eller delvist, såfremt afvigelsen skyldes eksogene faktorer.

Det bemærkes, at en varig forhøjelse eller reduktion af indtægtsrammen højst kan eksistere i to reguleringsperioder. Det skyldes, at omkostningerne som følge af rekalibrering vil være fuldt indregnet i omkostningsrammen for den anden reguleringsperiode, der følger efter den reguleringsperiode, hvor forhøjelsen eller reduktionen blev foretaget. Dette er en følge af, at omkostningsrammen for en reguleringsperiode som udgangspunkt baseres på de gennemsnitlige omkostninger i foregående reguleringsperiode med mulighed for justeringer som følge af særlige, ekstraordinære tilfælde, hvor Forsyningstilsynet vurderer, at omkostningsniveauet i en reguleringsperiode har været atypisk.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at såfremt den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, i den foregående reguleringsperiode har haft større gennemsnitlige omkostninger end forudsat i omkostningsrammen, vil der ske en opjustering af omkostningsrammen. Dette vil ske ved en rekalibrering. Dette vil lette effektiviseringspresset, såfremt den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, er vedvarende ineffektiv, hvilket ikke vil være hensigtsmæssigt. Ved vedvarende ineffektiv forstås tilfælde, hvor den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, ikke har reageret på reguleringens indbyggede mekanismer til at sikre effektiviseringer, herunder de pålagte effektiviseringskrav.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, såfremt den findes vedvarende ineffektiv, ikke fuldt ud kan få opjusteret sin omkostningsramme ved overgangen til en ny reguleringsperiode. Forsyningstilsynet vil træffe afgørelse om, hvorvidt den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, er vedvarende ineffektiv i den samlede afgørelse om indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt. Ved vurderingen anvendes f.eks. kriterier, hvor det konkrete omkostningsniveau og omkostningsramme i den foregående reguleringsperiode tages i betragtning.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at såfremt den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, i den foregående reguleringsperiode har haft et omkostningsniveau, der er højere end indtægtsrammen, skal den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, dokumentere årsagerne til omkostningsniveauet over for Forsyningstilsynet. Det bemærkes, at Forsyningstilsynet kan fastsætte omkostningsrammen under hensyn til de effektiviseringskrav, der blev pålagt den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, i foregående reguleringsperiode. Dette kan ske såfremt Forsyningstilsynet vurderer, at omkostningsniveauet ikke skyldes eksogene faktorer, men at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, har undladt at reagere på incitamenter indbygget i reguleringen til at foretage effektviseringer, herunder de pålagte effektiviseringskrav fra den foregående reguleringsperiode.

Eksogene faktorer omfatter i forbindelse med vurderingen af vedvarende ineffektivitet også en cyklisk omkostningsprofil. En cyklisk omkostningsprofil består af investeringer, som optræder med jævne mellemrum, og som udmønter sig i en væsentlig stigning i den, der varetager transmissionsvirksomheds eller systemansvarlig virksomheds, reinvesteringsomkostninger. Ved udmøntningen af reglerne kan der fastsættes varierende krav til dokumentation af årsagerne til overskridelse af omkostningsrammen i foregående reguleringsperiode. Omfanget af dokumentationskrav kan afhænge af, hvor meget omkostningsrammen overskrides. I dokumentationen kan der bl.a. indgå information fra den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, om brug af styring af aktiver, hvilket svarer til det engelske begreb asset management, eller en beskrivelse af konkrete effektiviseringsinitiativer, foretaget med henblik på at efterkomme de pålagte effektiviseringskrav.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om frist for ansøgning om justering, konsekvenser af fristoverskridelse, herunder at en ansøgning ikke kan realitetsbehandles, hvis fristen for ansøgning er overskredet, og evt. dispensationsmulighed ved en fristoverskridelse.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 3, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder om fastsættelse af aktivbaser, om beregning og fastsættelse af forrentningssatser, og om frist for ansøgning om justering samt om konsekvens af fristoverskridelse.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvilke aktiver der vil være omfattet af forrentningsrammen, og hvordan forrentningen vil udformes. I forhold til forrentningsrammen vil den sikre, at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, får mulighed for at opkræve en risikobaseret forrentning.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvilke aktiver der kan forrentes i en forrentningsramme og om den nødvendige forrentning. Det forventes, at Forsyningstilsynet udvikler den bagvedliggende metode for forrentningen, som skal danne baggrund for fastsættelse af reglerne.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet ved udmøntning af bemyndigelsen fastsætter en metode til beregning af en risikojusteret forrentning, der kan indregnes i indtægtsrammen for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet i forbindelse med udvikling af metoden for opgørelse af forrentningsgrundlaget og forrentningssatsen vurderer, hvorvidt forrentningsgrundlaget eksempelvis skal opdeles i historiske og fremadrettede aktiver eller aktiver med væsentligt forskellige risikoprofiler.

Det forventes, at Forsyningstilsynet ved udviklingen af metoden tager hensyn til økonomi og den regulatoriske risiko for den, der varetager transmissionsvirksomhed. Vurderingen forventes at ske under hensyn til soliditetsgrad, investeringsrisiko og nødvendig arbejdskapital.

Det forventes endvidere, at Forsyningstilsynet tager hensyn til den, der varetager systemansvarlig virksomheds, dog ikke Datahubs, særlige karakter i form af begrænsede materielle aktiver, arbejdskapital og egenkapital og samfundsøkonomisk fokus ved fastsættelse af metode til opgørelse af forrentningsgrundlag og forrentningssats.

Det forventes herudover, at Forsyningstilsynet tager hensyn til Datahubs særlige karakter i form af aktiver med korte levetider ved fastsættelse af metode til opgørelse af forretningsgrundlag og forrentningssats.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om frist for ansøgning om justering, konsekvenser af fristoverskridelse, herunder at en ansøgning ikke kan realitetsbehandles, hvis fristen for ansøgning er overskredet, og evt. dispensationsmulighed ved en fristoverskridelse.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 4, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om fastsættelse af effektiviseringskrav for den, der varetager transmissionsvirksomhed og systemansvarlig virksomhed.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om fastsættelsen af effektiviseringskrav. Med effektiviseringskrav menes det beløb, som indtægtsrammen reduceres med som følge af et af Forsyningstilsynet udmøntet krav om effektivisering.

Effektiviseringskrav kan bestå af generelle og individuelle effektiviseringskrav. Med et generelt effektiviseringskrav forstås et effektiviseringskrav, som eksempelvis fastsættes ud fra den generelle produktivitetsudvikling i samfundet eller sammenlignelige brancher. Med et individuelt effektiviseringskrav forstås et krav, der fastsættes på baggrund af effektiviseringspotentialerne for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvilke omkostninger der skal være omfattet af effektiviseringskrav. Dog vil omkostninger til systemydelser være undtaget effektiviseringskrav, da der er tale om ikkepåvirkelige omkostninger.

Det forventes, at effektiviseringskravene beregnes årligt, og at det sikres, at effektiviseringer kommer forbrugerne til gavn inden for reguleringsperioden. Forsyningstilsynet vil, uanset reguleringsperiodens længde og kadencen for fastsættelse af foreløbige indtægtsrammer, have mulighed for årligt at udmelde effektiviseringskrav. Forsyningstilsynet fastsætter en hensigtsmæssig metode til beregning af effektiviseringskrav for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed. Det forventes således ikke, at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, nødvendigvis underlægges effektiviseringskrav beregnet efter samme metode. Det forventes, at der ved fastsættelse af effektiviseringskrav for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, tages særligt hensyn til den samfundsøkonomiske rolle, samt en hensigtsmæssig afvejning mellem samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk fokus over for den, der varetager systemsansvarlig virksomhed.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at den, der varetager transmissionsvirksomhed, eller Datahub, kan opnå overskud via ekstraordinære effektiviseringsgevinster, såfremt den, der varetager transmissionsvirksomhed, eller Datahub er mere effektiv end forudsat i indtægtsrammen. Et sådant overskud kan tilbageføres til de respektive forbrugergrupper som dividende eller anvendes til konsolidering, jf. gældende § 13 i lov om Energinet. Det forudsættes videre, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, ikke kan opnå et overskud ved ekstraordinære effektiviseringsgevinster.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 5, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om fastsættelse af samfundsmæssige nøgleparametre for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, der skal belyse, om aktiviteten varetages på tilfredsstillende vis og om offentlig inddragelse i forbindelse med fastsættelsen.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om indholdet af samfundsmæssige nøgleparametre, om den bagvedliggende model, om afgørelse, om høring og om offentlig inddragelse.

Med samfundsmæssige nøgleparametre menes fastsatte mål for varetagelse af systemansvarlig virksomhed, der fungerer som indikatorer for kvaliteten og effektiviteten af varetagelse af systemansvarlig virksomhed. Nøgleparametre svarer til det engelske begreb key performance indicators.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at tilsynet udmelder en model for de samfundsmæssige nøgleparametre, der har til formål at sikre, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, har et samfundsøkonomisk fokus i opgavevaretagelsen.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om modellen, som tager udgangspunkt i de lovfastsatte opgaver for den systemansvarlige virksomhed.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet i forbindelse med udarbejdelsen af modellen foretager høring af klima-, energi- og forsyningsministeren, om modellen er i overensstemmelse med systemansvarlige aktiviteter efter loven, bestemmelser fastsat efter loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, herunder om hensigtsmæssigheden af de valgte nøgleparametre.

Det vil, som en del af modellen, være op til Forsyningstilsynet at afgøre vægtningen mellem de samfundsmæssige nøgleparametre, samt at fastlægge en fremgangsmåde til vurdering af opfyldelse af de samfundsmæssige nøgleparametre.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil fastsætte regler om, at Forsyningstilsynet på grundlag af den udmeldte model træffer selvstændig afgørelse om samfundsmæssige nøgleparametre for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet sender udkast til afgørelse om samfundsmæssige nøgleparametre i offentlig høring.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil fastsætte regler om, at opfyldelsen af de samfundsmæssige nøgleparametre offentliggøres for hver reguleringsperiode.

Forsyningstilsynet skal ved overgangen til en ny reguleringsperiode evaluere modellen for samfundsmæssige nøgleparametre for at sikre fortsat relevans og hensigtsmæssighed. Vurderer Forsyningstilsynet, at modellen for samfundsmæssige nøgleparametre skal revideres, gentages processen fra første udmøntning.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 6, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder om fradrag i tilfælde af transmissionsnettets utilstrækkelige leveringskvalitet eller som følge af effektiviseringskrav efter stk. 4, nr. 4, om forhøjelse til dækning af omkostninger til nettab, eller om justeringer som følge af differencer efter stk. 4 nr. 7.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 6, litra a, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder om fradrag i tilfælde af transmissionsnettets utilstrækkelige leveringskvalitet eller som følge af effektiviseringskrav efter stk. 4, nr. 4.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvornår der skal ske beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen i form af fradrag, og hvordan det skal inddrages i den samlede afgørelse efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt.

Formålet med denne bemyndigelse er at understøtte effektivisering og fortsat høj kvalitet i form af høj elforsyningssikkerhed.

I forhold til fradrag i tilfælde af utilstrækkelig leveringskvalitet forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om fradrag i indtægtsrammen med udgangspunkt i det af klima-, energi- og forsyningsministeren fastlagte planlægningsmål for elforsyningssikkerhed eller subsidiært et gennemsnit af det historiske niveau for transmissionsnettets leveringskvalitet. Efter den gældende § 27 i lov om elforsyning er det klima-, energi- og forsyningsministeren, der har det overordnede ansvar for elforsyningssikkerheden og fastsætter niveauet herfor.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at størrelsen af fradraget vil være afhængig dels af graden af transmissionsnettets utilstrækkelige leveringskvalitet, dels af antallet af gentagne overskridelser af det fastsatte mål. Det konkrete fradrag vil blive inddraget i afgørelsen om indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om indholdet af en model til fastsættelse af mål for transmissionsnettets leveringskvalitet. Det forventes, at modellen tager højde for den, der varetager transmissionsvirksomheds, grad af påvirkelighed af transmissionsnettets leveringskvalitet.

Forsyningstilsynet vil i henhold til de fastsatte regler konkret skulle evaluere efterlevelse af målene for reguleringsåret, og Forsyningstilsynet ligger beregningen til grund i afgørelsen om indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om fradrag som følge af effektiviseringskrav, hvor der både kan fratrækkes individuelle effektiviseringskrav og generelle effektiviseringskrav.

Bestemmelsen giver alene mulighed for at fratrække beløb som følge af effektiviseringskrav. Det vil således ikke være muligt at fastsætte regler om forhøjelse af indtægtsrammen, hvis der opstår perioder, hvor produktivitetsudviklingen er negativ. Et generelt og et individuelt effektiviseringskrav kan således ikke blive lavere end nul.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 6, litra b, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder om forhøjelse til dækning af omkostninger til nettab.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvornår der skal ske beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen i form af forhøjelse til dækning af omkostninger til nettab. Bestemmelsen vil være relevant for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvordan omkostningerne til dækning af nettab bliver håndteret i den, der varetager transmissionsvirksomheds eller systemansvarlig virksomheds, dog ikke Datahubs, indtægtsramme. Metoden til dækning af omkostninger til nettab forudsættes at blive udmøntet, således at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, har incitament til at begrænse nettab på kort og langt sigt ud fra et samlet samfundsøkonomisk sigte. Det vil være op til Forsyningstilsynet at fastsætte metoden for, hvordan omkostninger til dækning af nettab indregnes, så den tager højde for graden af påvirkelighed af omkostninger til nettab.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 6, litra c, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder om justeringer som følge af differencer efter stk. 4, nr. 7.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvornår der skal ske beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen som følge af differencer.

Formålet med denne bemyndigelse er at sikre, at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, som har valgt at afvikle difference ved en bindende midlertidig prisnedsættelse, ikke efterfølgende alligevel kan opkræve beløbet over indtægtsrammen som en difference i egen favør. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, under hvilke betingelser justeringen i indtægtsrammen sker. Såfremt betingelserne for en justering er til stede, vil den konkrete justering blive inddraget i den konkrete afgørelse om indtægtsramme efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 7, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om opgørelse og afvikling af differencer.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvordan differencer skal håndteres i indtægtsrammen, hvad der skal indberettes til Forsyningstilsynet og om frister derfor.

Differencer vil opstå, når den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, enten opkræver for meget eller for lidt fra forbrugerne efter de endelige indtægtsrammer.

Det bemærkes i øvrigt, at tarifferne justeres periodevist, typisk årligt, og baseres på den forventede indtægtsramme inkl. differencer fra foregående reguleringsperiode, hvilket medfører tarifændringer. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet udvikler den bagvedliggende metode for opgørelse og afvikling af differencer, der skal danne baggrund for fastsættelse af reglerne, og at Forsyningstilsynet fastsætter regler om ovennævnte forhold.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil fastsætte regler om, at differencer i forbrugernes favør forrentes, men at der ikke opnås forrentning ved differencer i den, der varetager transmissionsvirksomheds eller systemansvarlig virksomheds, favør. Derved vil reglerne blive udformet, således at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, får incitament til at begrænse differencerne og afvikle dem hurtigst muligt, dog under hensyn til tarifstabilitet.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om tillæg eller fradrag som følge af afvikling af differencer, der skal indregnes, om indberetning af midlertidige prisnedsættelser til Forsyningstilsynet og om frister herfor.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget om, at en indtægtsramme justeres for fradrag som følge af opgørelse og afvikling af differencer jf. den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 6, litra c, hvor Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om justeringer som følge af differencer efter stk. 4, nr. 4.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, forpligtes til at indberette differencer til Forsyningstilsynet. Den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, skal indberette det beløb til Forsyningstilsynet, som differencerne forventes at reducere eller øge de tilladte indtægter med.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 5, at Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om driftsnøgleparametre for udlandsforbindelser for den, der varetager transmissionsvirksomhed, og om beløbsmæssige justeringer uden for omkostnings- og forrentningsrammen som følge af manglende opfyldelse heraf.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om modellen for fastsættelse af driftsnøgleparametre, som er en indikator på hvordan den, der varetager transmissionsvirksomhed, varetager driften af udlandsforbindelser og om fradrag i indtægtsrammen.

Hensynet bag bemyndigelsen er at sikre en optimal drift af udlandsforbindelser. Denne bemyndigelse vil alene blive anvendt, såfremt Forsyningstilsynet vurderer, at der ikke er en optimal drift af udlandsforbindelser. Forsyningstilsynet vil i den forbindelse skulle udmelde en model til at fastsætte driftsnøgleparametre, hvor det forventes, at tilsynet tager hensyn til faktorer som oppetid eller lignende driftsindikatorer ved fastsættelse af modellen. Ved udvikling af modellen forventes det, at Forsyningstilsynet tager højde for i hvilket omfang den, der varetager transmissionsvirksomhed, kan påvirke driften.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet ved fastsættelse af regler ligeledes fastsætter regler om fradrag i indtægtsrammen som følge af manglende opfyldelse af driftsnøgleparametre for udlandsforbindelser. Det forventes, at reglerne for fradrag fastsættes under hensyn til graden af opfyldelse af driftsnøgleparametrene for udlandsforbindelser, således at fradraget øges, hvis overskridelsen øges. Det konkrete fradrag vil blive inddraget i den konkrete afgørelse om indtægtsramme efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt.

Der henvises til afsnit 3.1.2. i de almindelige bemærkninger, som giver et overblik over den foreslåede nye økonomiske regulering.

Til nr. 2

Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om forretningsplaner for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, eller krav om reguleringsregnskaber for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed.

Det følger af den foreslåede § 71 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om Elforsyning, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, forud for hver reguleringsperiode, jf. § 71, stk. 2, 2. pkt., skal udarbejde en forretningsplan, der beskriver aktiviteter for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, og hvordan aktiviteterne sikres gennemført.

Bestemmelsen vil medføre, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, forud for hver reguleringsperiode udarbejder en forretningsplan, der bl.a. beskriver, hvordan der kan opnås samfundsøkonomiske gevinster gennem ændringer i den måde, hvorpå systemansvarlig virksomhed drives. Dette gælder dog ikke for Datahub. Baggrunden for, at bestemmelsen ikke gælder for Datahub er, at der er tale om andre aktiviteter i forhold til den øvrige systemansvarlige virksomhed. Der er derfor ikke behov for en forretningsplan, da reguleringen ikke tillader indarbejdelse af forventede omkostninger i indtægtsrammen i relation til Datahub.

Forretningsplanen skal som minimum indeholde kortsigtede mål og aktiviteter, som den, der varetager systemansvarlig virksomhed, forventer at udføre for at kunne varetage sine opgaver i den konkrete reguleringsperiode, samt langsigtede mål og aktiviteter som den, der varetager systemansvarlig virksomhed, forventer at udføre for at kunne varetage sine opgaver i efterfølgende reguleringsperioder.

Forretningsplanen skal herudover indeholde eventuelle budgetforslag for nødvendige meromkostninger for konkrete opgaver i reguleringsperioden for at leve op til de krævede aktiviteter efter loven, af bestemmelser fastsat efter loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven.

Det følger af den foreslåede § 71 a, stk. 1, 2. pkt., at der skal ske offentlig inddragelse i forbindelse med udarbejdelse af forretningsplanen.

Ved offentlig inddragelse forstås både interessentinddragelse og offentlig høring. Offentlig inddragelse kan ske på mundtligt eller skriftligt grundlag.

Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, forventes efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 71 a, stk. 4, at skulle inddrage Forsyningstilsynet, Energistyrelsen og andre relevante myndigheder i udarbejdelse af forretningsplanen. Inddragelse kan ske på mundtligt eller skriftligt grundlag. Derved vil der være en større transparens om den, der varetager systemansvarlig virksomhed, herunder om dens aktiviteter, og en tættere inddragelse af forskellige interessenter.

Det bemærkes i øvrigt, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om offentlig inddragelse efter den foreslåede § 71 a, stk. 4.

Det følger af den foreslåede § 71 a, stk. 2, 1. pkt., at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, skal ansøge Forsyningstilsynet om godkendelse af forretningsplanen.

Bestemmelsen vil medføre, at forretningsplanen kræver en godkendelse fra Forsyningstilsynet.

Det bemærkes i øvrigt, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om frist for ansøgning efter den foreslåede § 71 a, stk. 4.

Det følger af den foreslåede § 71 a, stk. 2, 2. pkt., at Forsyningstilsynet, forinden afgørelse om godkendelse, skal foretage en høring af klima-, energi- og forsyningsministeren om udkast til forretningsplan er i overensstemmelse med aktiviteter i forbindelse med systemansvarlig virksomhed efter loven, bestemmelser fastsat efter loven eller bestemmelser i EU-retsakter om forhold omfattet af loven og om relevansen samt hensigtsmæssigheden af aktiviteterne.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil delegere sine beføjelser til at give bemærkninger til udkast til forretningsplan efter den foreslåede § 71 a, stk. 2, til Energistyrelsen.

Bestemmelsen vil medføre, at Energistyrelsen bliver høringspart til Forsyningstilsynets afgørelse og afgiver udtalelse om, hvorvidt de foreslåede aktiviteter er i overensstemmelse med systemansvarlige aktiviteter efter loven, af bestemmelser fastsat efter loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, herunder om relevansen samt hensigtsmæssigheden af aktiviteterne. Energistyrelsens udtalelse vil være en energifaglig udtalelse og omhandle de ansøgte aktiviteter og forholdet til krav til systemansvarlig virksomhed og ikke de økonomiske forhold i planen. Forsyningstilsynet forudsættes at lægge Energistyrelsens udtalelse til grund for sin afgørelse.

Det bemærkes i øvrigt, at forretningsplanens indhold og godkendelse ikke erstatter og ikke har indflydelse på Energistyrelsens øvrige sektormæssige tilsyn eller tilsyn med den systemansvarlige virksomhed i øvrigt, efter gældende regler. Derved vil den foreslåede forretningsplan ikke erstatte tilsynet efter § 51 i elforsyningsloven, hvoraf det fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med den virksomhed, som Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet udøver i medfør af lov om elforsyning, regler udstedt i medfør af loven og bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling. Dette tilsyn vil fortsat være gældende ved siden af forretningsplanen uanset indholdet af forretningsplanen og Forsyningstilsynets godkendelse heraf.

Det følger af den foreslåede § 71 a, stk. 3, at Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for vurdering af forretningsplanen, jf. stk. 1, for den, der varetager systemansvarlig virksomheds, dog ikke Datahubs, regning.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for vurderingen af forretningsplanen, hvilket ske for den, der varetager systemansvarlig virksomheds, regning. Ekstern bistand kan eksempelvis være relevant for at vurdere budgetter og de anvendte metoder til beregning af forventede omkostninger.

Det følger af den foreslåede § 71 a, stk. 4, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om forretningsplanen, herunder om frist for indsendelse af ansøgning efter stk. 2, krav om målopfyldelse, offentlig inddragelse, og om hvordan forretningsplanen indgår i indtægtsrammen efter § 71.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om indholdet af forrentningsplanen, høring, ansøgning, offentlig inddragelse og hvordan forretningsplanen indgår i indtægtsrammen.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at forretningsplanen som minimum skal indeholde fire elementer. For det første den, der varetager systemansvarlig virksomheds, beskrivelse af, hvordan der kan opnås samfundsøkonomiske gevinster gennem ændringer i den måde, hvorpå systemansvarlig virksomhed drives. For det andet konkrete leverancer som den, der varetager systemansvarlig virksomhed, vil gennemføre i reguleringsperioden i forbindelse med forretningsplanens aktiviteter. For det tredje langsigtede leverancer som den, der varetager systemansvarlig virksomhed, forventer at gennemføre. For det fjerde budget for nødvendige omkostninger i reguleringsperioden for at foretage aktiviteterne, herunder sammenligning med den historisk økonomiske referenceramme og redegørelse for eventuel afvigelse. Forretningsplanens indhold skal ligge inden for rammerne af ansvar, roller og opgaver, som systemansvarlig virksomhed er blevet pålagt efter loven, af bestemmelser fastsat efter loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at det ved ansøgning til Forsyningstilsynet om godkendelse af forretningsplanen skal fremgå, hvordan der er sket offentlig inddragelse, og hvilke forhold, der er blevet drøftet og kommenteret på i forbindelse med den offentlige inddragelse. Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at udtalelsen fra Energistyrelsen om den energifaglige vurdering efter den foreslåede § 71 a, stk. 2, er med som bilag til afgørelsen, som Forsyningstilsynet træffer.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at Forsyningstilsynet skal udarbejde en række krav til målopfyldelse ud fra leverancerne i forretningsplanen, som indarbejdes som en del af de øvrige nøgleparametre efter den foreslåede § 71 stk. 4, nr. 5. Kravene til målopfyldelse udformes, så de så vidt muligt kan identificere, hvorvidt systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, opfylder aktiviteterne i forretningsplanen.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om forholdet til indtægtsrammen, herunder at forretningsplanens indhold kan medføre tillæg eller fradrag til afgørelsen om indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt. Det forventes, at tillæg eller fradrag som følge af forrentningsplanen, indregnes i indtægtsrammen som forventede omkostninger. Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at eventuel overbudgettering i forbindelse med forretningsplanen håndteres via afvikling af differencer. Ved overgangen til en ny reguleringsperiode skal Forsyningstilsynet sikre, at tillæg som den systemansvarlige virksomhed har modtaget for forventede omkostninger som følge af forretningsplanen, men hvor omkostningerne har været væsentligt lavere end forudsat, helt eller delvist modregnes i den efterfølgende reguleringsperiode. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter den endelige metode for modregningen. Det forventes, at Forsyningstilsynet ved afgørelsen af fastsættelsen af indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt., vurderer, om modregningen skal bortfalde helt eller delvist, såfremt afvigelsen skyldes eksogene faktorer.

Det følger af den foreslåede § 71 b, stk. 1, 1. pkt., at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, skal udarbejde, revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber for den pågældendes aktiviteter til Forsyningstilsynet.

Reguleringsregnskaber er udgangspunktet for Forsyningstilsynets fastsættelse af indtægtsrammer for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed. Reguleringsregnskaber er derfor nødvendige for Forsyningstilsynets tilsyn og skal indsendes til Forsyningstilsynet.

Det følger af den foreslåede § 71 b, stk. 1, 2. pkt., at Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet offentliggører reguleringsregnskaberne. Baggrunden for dette er, at reguleringsregnskaber har betydning for, hvor meget der kan opkræves hos forbrugerne, og en offentliggørelse vil derudover give øget transparens.

Det følger af den foreslåede § 71 b, stk. 2, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om årlige reguleringsregnskaber efter stk. 1, herunder om indhold, opbevaring, revision og frist for indsendelse samt konsekvens af fristoverskridelse.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om det nærmere indhold af reguleringsregnskaber, herunder om hvad der skal opgøres separat, om revisionsinstrukser og om frister og konsekvenser for manglende overholdelse af frister.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at omkostningerne til synkronkompensatorer, som ikke betragtes som fuldt integrerede netkomponenter, som ejes af den, der varetager transmissionsvirksomhed, opgøres separat fra de øvrige omkostninger, men som en del af reguleringsregnskabet. Baggrunden for denne adskillelse er, at der er mulighed for markedsudsættelse.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at omkostningerne til Datahubs aktiviteter i relation til brugerdrevne ønsker opgøres separat fra de øvrige omkostninger i Datahub, men som en del af reguleringsregnskabet for Datahub. Baggrunden for denne adskillelse er at sikre, at der ikke sker konkurrenceforvridning.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om reguleringsregnskabets indhold, og at Forsyningstilsynet skal udarbejde en revisionsinstruks.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om frister for indsendelse af reguleringsregnskaberne. Fristen vil tidligst kunne fastsættes til fristen for indlevering af årsrapporter efter årsregnskabsloven. Fristen skal endvidere sættes så betids, at Forsyningstilsynet både kan nå at træffe afgørelse om den endelige indtægtsramme og udmelde en foreløbig indtægtsramme for det efterfølgende reguleringsår efter den foreslåede § 71. Herudover skal der tages højde for, at visse regnskabstal skal kunne danne baggrund for eventuel benchmarking af den, der varetager transmissionsvirksomheds eller systemansvarlig virksomheds, omkostninger. Det bemærkes, at det er væsentligt, at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, overholder de frister, som Forsyningstilsynet fastsætter, for at den foreslåede nye økonomiske regulering kan fungere hensigtsmæssigt.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvilken konsekvens en fristoverskridelse skal have. Konsekvensen kan eksempelvis være, at der ikke kan ske justeringer, hvis reguleringsregnskabet indsendes senere end fristen.

Det bemærkes i øvrigt, at uanset fastsættelsen af regler om reguleringsregnskabers indhold og indsendelse til Forsyningstilsynet, vil Forsyningstilsynet fortsat have mulighed for at anmode om yderligere oplysninger til brug for tilsynet med indtægtsrammer i medfør af den gældende § 76, stk. 1, nr. 5.

Der henvises til afsnit 3.1.2. i de almindelige bemærkninger, som giver et overblik over den foreslåede nye økonomiske regulering.

Til nr. 3

Efter den gældende § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, skal de kollektive elforsyningsvirksomheder til Forsyningstilsynet anmelde regnskaber og andre oplysninger efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelse af og tilsynet med de i § 69 nævnte indtægtsrammer.

Det følger af den foreslåede ændring af § 76, stk. 1, nr. 5, at bestemmelsen udvides til også at omfatte den foreslåede § 71, hvorefter de kollektive elforsyningsvirksomheder også skal anmelde regnskaber og andre oplysninger efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelse af og tilsynet med de § 71 nævnte indtægtsrammer til Forsyningstilsynet.

Bestemmelsen vil medføre, at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, skal anmelde regnskaber og andre oplysninger til Forsyningstilsynet efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelse af og tilsynet med de indtægtsrammer, der er nævnt i den foreslåede § 71.

Den foreslåede ændring har sammenhæng med den foreslåede § 71, hvori det foreslås, at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, skal underlægges indtægtsrammer. På baggrund deraf foreslås en udvidelse af den gældende § 76, stk. 1, nr. 5, således at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, skal anmelde regnskaber og andre oplysninger efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelse af og tilsynet med de i § 71 nævnte indtægtsrammer.

Den foreslåede ændring har tillige sammenhæng med den foreslåede § 71 a, hvoraf det fremgår, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, er forpligtet til at udarbejde en forretningsplan. Med den foreslåede ændring af § 76, stk. 1, nr. 5, vil den, der varetager systemansvarlig virksomhed, være forpligtet til at indsende denne forretningsplan til Forsyningstilsynet.

Til § 3

Til nr. 1

Den gældende § 27, stk. 4, i naturgasforsyningsloven medfører, at det tilbudte naturgasprodukt i underretningen efter stk. 3 til de berørte forbrugere om, at bevillingen udløber (det efterfølgende naturgasprodukt), skal være et standardprodukt, hvis leveringsvilkår svarer til, og hvis pris ikke overstiger prisen på det hidtidige forsyningspligtprodukt. Produktet skal tilbydes frem til tidspunktet for udløbet af den efterfølgende forsyningspligtbevillig, dog maksimalt 3 år. Forbrugere, der ikke vælger at skifte til et andet produkt eller en anden leverandør, vil blive forsynet fra deres hidtidige leverandør på de i underretningen angivne vilkår fra tidspunktet for den hidtidige bevillings udløb.

Det følger af den foreslåede § 27, stk. 4, 2. pkt., at prisen for produktet dog kan tillægges naturgasleverandørernes omkostninger som følge af betalinger til Energistyrelsen som fastsat af klima-, energi- og forsyningsministeren efter § 24, stk. 3, betalinger til Forsyningstilsynet for tilsyn efter stk. 5 og til Ankenævnet på Energiområdet efter § 53 a for eventuelt udspecificerede betalinger for myndighedsbehandling af forsyningspligtprisen. Det er Ankenævnet, der afgør, hvordan opkrævningen sker. Ankenævnet på Energiområdet er et privat klagenævn, der har sekretariat i Konkurrence- & Forbrugerstyrelsen. Ankenævnet er oprettet af energibranchen og godkendt i medfør af kapitel 2 i lov om forbrugerklager.

Den foreslåede bestemmelse skyldes, at der efter gældende regler ikke er mulighed for at medregne omkostninger som følge af betalinger for myndighedsbehandling af det efterfølgende naturgasprodukt, som gælder i følge lov nr. 1399 af 5. december 2017 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om Energinet.dk og lov om varmeforsyning (Betaling for myndighedsbehandling og justering af bestemmelser om tilsyn med Energinet).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det vil være muligt for naturgasleverandører at medregne omkostninger til betalinger for myndighedsbehandling af det efterfølgende naturgasprodukts pris. Det er hensigten, at prissætningen ikke må overstige de reelle omkostninger. Med bestemmelsen gives der hjemmelsgrundlag til, at disse omkostninger kan medregnes.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Den gældende § 37 b, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, medfører at for naturgasleverandører, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed ved udbud efter lovens § 27, fastsættes prisen for naturgas leveret fra selskabet i dets egenskab af forsyningspligtigt selskab til det ved udbuddet tilbudte tillæg til den månedlige gaspris og prisen for transmission i Danmark. Tillægget skal dække alle øvrige omkostninger, herunder fleksibilitetsomkostninger og omkostninger til transmission uden for Danmark og avance. Den anvendte månedlige gaspris i udbuddet fastsættes ud fra prisen på det relevante gasmarked. Prisen for transmission i Danmark udmeldes af Energinet.

Det følger af den foreslåede § 37 b, stk. 3, 2. pkt., at til prisen for naturgas kan herudover medregnes naturgasleverandørernes omkostninger som følge af betalinger til Energistyrelsen, som fastsat af klima-, energi- og forsyningsministeren efter § 24, stk. 3, til Forsyningstilsynet for tilsyn efter stk. 5, og til Ankenævnet på Energiområdet efter § 53 a for eventuelt udspecificerede betalinger for myndighedsbehandling af forsyningspligtprisen.

Den foreslåede bestemmelse skyldes, at der efter gældende regler ikke er mulighed for at medregne omkostninger som følge af betalinger for tilsyn med det efterfølgende naturgasprodukt, som blev indført med lov nr. 1399 af 5. december 2017 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om Energinet.dk og lov om varmeforsyning (Betaling for myndighedsbehandling og justering af bestemmelser om tilsyn med Energinet).

Det foreslåede vil medføre, at det bliver muligt for naturgasleverandører at medregne omkostninger til betalinger for myndighedsbehandling i prisen for forsyningspligtproduktet. Omkostningerne kan være varierende, og der vil derfor være behov for, at den del af prissætningen for produktet reguleres særskilt i forhold til det tilbudte tillæg.

Hvis naturgasleverandøren vælger at indregne disse omkostninger i prisen skal det offentliggøres og anmeldes til Forsyningstilsynet, jf. lovens § 37 b, stk. 4. Det vil være muligt at anmelde og varsle ændringer af prisen som følge af disse omkostninger i løbet af en bevillingsperiode.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Den gældende § 37 b, stk. 5, indebærer, at Forsyningstilsynet påser, at et selskab omfattet af stk. 3 i bindingsperioden ikke fastsætter priser, der overstiger selskabets tilbud. Hvis Forsyningstilsynet finder, at priserne er for høje, giver tilsynet pålæg om omgående ændringer af priserne. Klager over Forsyningstilsynets afgørelser herom har ikke opsættende virkning.

Det følger af den foreslåede ændring af § 37 b, stk. 5, 1. pkt., at Forsyningstilsynet også påser prisfastsættelsen af omkostninger som følge af betalinger til Energistyrelsen for udbudsopgaven, til Forsyningstilsynet for tilsyn og til Ankenævnet på Energiområdet for eventuelt udspecificerede betalinger for myndighedsbehandling af forsyningspligtprisen.

Den foreslåede ændring skyldes, at det skal være muligt for Forsyningstilsynet at føre tilsyn med, at selskaberne i prisen ikke medregner omkostninger, der overstiger betalingerne for tilsyn og myndighedsbehandling som en del af den samlede prissætning af produktet. Det er hensigten, at prisen samlet set ikke overstiger summen af det tilbudte tillæg i tillæg til den månedlige gaspris og transmissionstariffen i Danmark samt omkostninger som følge af betalinger til myndigheder, men prisen kan af konkurrencemæssige grunde være lavere i en periode.

Den foreslåede ændring af § 37 b, stk. 5, 1 pkt., vil medføre, at Forsyningstilsynet kan give pålæg om ændring af prisen, hvis Forsyningstilsynet finder, at eksempelvis prissætningen af omkostningerne til myndighedsbehandling er højere, end det myndigheden har opkrævet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter den gældende § 37 d, stk. 1, i lov om naturgasforsyning kan Energinet og denne virksomheds helejede datterskaber i priser for de aktiviteter, der varetages i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, indregne nødvendige omkostninger, herunder til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og driftsmæssige afskrivninger, samt nødvendig forrentning af virksomhedens kapital. Bestemmelsen gælder ikke for distribution-, lager-, opstrømsrørlednings- og opstrømsanlægsvirksomhed.

Efter den gældende § 37 d, stk. 2, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de omkostninger, som kan anses for nødvendige efter stk. 1, samt om fastsættelsen af den nødvendige forrentning og om forrentningsgrundlaget efter stk. 1.

Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 1, 1. pkt., at priser for ydelser fra transmissionsselskaber fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme.

Den foreslåede ændring vil medføre, at transmissionsselskaber underlægges en indtægtsrammeregulering, i stedet for at være underlagt hvile-i-sig-selv-princippet.

Der er tale om transmissionsselskaber, dog er det hensigten, at transmissionsforbindelser til og fra udlandet, eller infrastruktur, som i øvrigt nyder undtagelse efter den gældende § 2, stk. 4-7, i lov om naturgasforsyning ikke vil være omfattet af den foreslåede nye økonomiske regulering i lovforslagets § 3, nr. 4-6. Det drejer sig om transmissionsforbindelser på dansk område, som ejes eller drives af et udenlandsk transmissionsselskab, og som primært er etableret med henblik på transport af gas til andre lande. Dette betyder, at det kun er det helejede transmissionsselskab under Energinet, som er omfattet af bestemmelsen, hvilket betyder, at det alene er den danske transmissionsdel af Baltic Pipe-projektet, som vil være omfattet af den foreslåede nye økonomiske regulering af Energinet.

Indtægtsrammen vil fastsætte et samlet beløb, som priserne skal fastsættes indenfor.

Det bemærkes i øvrigt, at selve prisfastsættelsen for enkelte ydelser fortsat vil ske efter offentliggjorte metoder, der godkendes af Forsyningstilsynet, jf. den gældende § 36 a.

Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt., at Forsyningstilsynet årligt fastsætter indtægtsrammen for transmissionsselskaber med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteter og forrentning af den investerede kapital.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet træffer afgørelse om den årlige indtægtsramme for tranmissionsselskaber.

Indtægtsrammen vil efter bestemmelsen skulle fastsættes med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift og forrentning af den investerede kapital.

De omkostninger, som vil være omfattet af bestemmelsen, er omkostninger til drift af alle de aktiviteter, som transmissionsselskaber har, jf. dog § 37 d, stk. 4, nr. 1, hvor Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvilke omkostninger der omfattes af indtægtsrammen.

Omkostninger ved en effektiv drift afgrænses på samme måde som den gældende § 37 d om indregning af nødvendige omkostninger. Det vil sige, at med omkostninger ved en effektiv drift forstås omkostninger, som transmissionsselskaber afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift.

Omkostninger, der indeholder et identificeret effektiviseringspotentiale, der endnu ikke er indhentet, er omfattet af begrebet effektiv drift. De omfattede omkostninger vil fremgå af omkostningsrammen, jf. den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 2. At omkostninger omfattet af begrebet effektiv drift kan indeholde et ikke indhentet effektiviseringspotentiale, skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 4 og 5, hvor det foreslås, at effektiviseringskrav fratrækkes fra indtægtsrammen. Det identificerede effektiviseringspotentiale indhentes derfor gradvist via effektiviseringskrav.

Med hensyn til forrentning skal indtægtsrammen indeholde et beløb til forrentning af den investerede kapital for de omfattede aktiviteter. Den omfattede forrentning vil fremgå af forrentningsrammen, jf. den foreslåede § 37 d, stk. 2.

Det bemærkes i øvrigt, at Forsyningstilsynet vil have behov for at indhente oplysninger hos transmissionsselskaber til brug for fastsættelsen af indtægtsrammer. Transmissionsselskaber vil være forpligtede til at afgive sådanne oplysninger i medfør af gældende § 45, stk. 1. Det bemærkes videre, at afgørelsen om indtægtsrammen kan påklages efter den gældende § 51.

Det bemærkes i øvrigt, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om udmøntning af reguleringen, jf. den foreslåede § 37 d, stk. 4, og den foreslåede § 37 e, stk. 2.

Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 2, 1. pkt., at indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste beløb, der i et kalenderår kan oppebæres ved indtægter fra drift af aktiviteterne.

Bestemmelsen vil medføre, at indtægtsrammen vil udgøre et loft over de indtægter, som transmissionsselskaber kan oppebære.

I forhold til indtægter omfatter begrebet drift af alle de aktiviteter, som transmissionsselskaber har, jf. dog § 37 d, stk. 4, nr. 1, hvor Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvilke indtægter der omfattes af indtægtsrammen. Det foreslås, at transmissionsselskaber underlægges en samlet indtægtsramme, hvor indtægter vedrørende opgaver i relation til systemdrift indgår som en delmængde i den samlede indtægtsramme.

Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 2, 2. pkt., at indtægtsrammen fastsættes med udgangspunkt i en reguleringsperiode.

Med reguleringsperiode menes en bestemt periode, hvor de overordnede rammer for det økonomiske råderum for transmissionsselskaber er kendt på forhånd. Det økonomiske råderum vil derved så vidt muligt ligge fast og vil derfor være kendt for transmissionsselskaber forud for reguleringsperiodens start. Det vil understøtte lave forbrugerpriser, idet ekstraordinære effektiviseringer overgår til forbrugerne ved overgangen til en ny reguleringsperiode.

Det bemærkes i øvrigt, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om indtægtsrammen og om reguleringsperiodens længde, jf. den foreslåede § 37 d, stk. 4.

Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 2, 3. pkt., at indtægtsrammen fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en forrentningsramme, som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 1-3, og justeres efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 4-6, og § 37 e, stk. 2.

Begreberne omkostningsramme og forrentningsramme findes ikke i den gældende bestemmelse om økonomisk regulering af transmissionsselskaber, men er centrale dele af den foreslåede nye økonomiske regulering.

Omkostningsrammen vil fastsætte et samlet beløb for de omkostninger, som transmissionsselskaber får dækket som en del af indtægtsrammen.

Omkostningsrammen rummer driftsomkostninger og anlægsomkostninger i form af driftsmæssige afskrivninger. Omkostningsrammen fastsættes ved overgangen til den foreslåede nye økonomiske regulering på baggrund af en omkostningsreferenceramme, der udarbejdes af Forsyningstilsynet og baseres på historiske omkostninger. Omkostningsreferencerammen fastlægger niveauet for driftsomkostninger og driftsmæssige afskrivninger ved reguleringens start. Det forventes, at de driftsmæssige afskrivninger som udgangspunkt opgøres ud fra seneste tilgængelige regnskabsdata ved udarbejdelse af omkostningsreferenceramme.

Forrentningsrammen vil sikre, at transmissionsselskaber får mulighed for at opkræve en risikobaseret forrentning. Forrentningsrammen vil bestå af et forrentningsgrundlag og en forrentningssats.

Indtægtsrammen vil blive beløbsmæssigt justeret i forhold til visse forhold, der ligger uden for omkostnings- og forrentningsrammen, jf. § 37 d, stk. 4, nr. 4-6, og § 37 e, stk. 2.

Det foreslås, at tillæg efter den foreslåede § 37 e, stk. 1, kan indarbejdes i indtægtsrammen som tillæg i form af forventede omkostninger. Det foreslås, at det er Forsyningstilsynet, som afgør, om ansøgning efter stk. 1 kan medføre, at omkostningsrammen efter den foreslåede § 37 d, stk. 2, 3. pkt., skal forhøjes. Størrelsen af et eventuelt tillæg efter ansøgning afgøres af Forsyningstilsynet og baseres på forventede meromkostninger ved markedsudvikling, systemudvikling, systemdriftsudvikling og udvikling af tekniske kompetencer i forbindelse med teknologiudvikling eller indpasning af grøn energi.

Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 3, at Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen for transmissionsselskabets regning.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen. Den eksterne bistand vil eksempelvis kunne bistå med at vurdere, om et transmissionselselskab er vedvarende ineffektivt, og derfor ikke fuldt ud kan få forhøjet sin omkostningsramme ved overgang til en ny reguleringsperiode. Den eksterne bistand vil derudover eksempelvis kunne bistå med vurdering af omkostninger i forbindelse med ansøgninger om tillæg til omkostningsrammen.

Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 4, 1. pkt., at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om beregning og justering af indtægtsrammen og om længden af reguleringsperioden.

Den foreslåede bestemmelse er en generel bemyndigelse til, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om indtægtsrammen og om længden af reguleringsperioden.

Denne bemyndigelse kan bredt rumme, hvad der forstås ved beregning og justering af indtægtsrammen, herunder hvordan eksempelvis fusioner og spaltninger påvirker indtægtsrammen, hvordan indtægtsrammen fastsættes, og hvilke korrektioner, der kan ske. Forsyningstilsynet vil også kunne fastsætte regler om, hvordan finansieringen af ekstern bistand efter den foreslåede § 37 d, stk. 3, afholdes i indtægtsrammen.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet i medfør af bemyndigelsen fastsætter regler om udmeldelse af indtægtsrammer. Forsyningstilsynet skal ved udmøntning af bemyndigelsen sikre at der gives et samlet overblik over økonomien for transmissionsselskaber. Det vil sige, at så meget som muligt er kendt på forhånd for transmissionsselskaber. Forsyningstilsynet forventes, at gøre transmissionsselskaber bekendt med størrelsen af indtægtsrammerne i hele reguleringsperioden ved reguleringsperiodens start.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om foreløbige og endelige indtægtsrammer, hvor den foreløbige indtægtsramme udmeldes før reguleringsåret, mens Forsyningstilsynet træffer afgørelse om den endelige indtægtsramme efter reguleringsårets afslutning.

Foreløbige indtægtsrammer er en del af administrationsgrundlaget. Dvs. at foreløbige indtægtsrammer er indikative og derved ikke bindende for Forsyningstilsynet eller tranmissionsselskaber. Forsyningstilsynet vil meddele den foreløbige indtægtramme til tranmissionsselskaber i en agterskrivelse, som er en foreløbig, ikke bindende afgørelse, hvori det anføres under hensyntagen til de oplysninger, som er tilgængelige på det pågældende tidspunkt, hvad Forsyningstilsynet forventer at træffe afgørelse om efter den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastætter regler om overgangen til den foreslåede nye økonomiske regulering, herunder om håndtering af planlagte investeringer, hvis investeringsbeslutning er truffet før reguleringens ikrafttræden. I tilfælde af at Forsyningstilsynet ikke fuldt ud kan nå at udmelde foreløbige indtægtsrammer for 2022 før reguleringsperiodens start, forudsættes det, at Forsyningstilsynet vil fastsætte regler om overgangen til den foreslåede nye økonomiske regulering.

I forhold til længden af reguleringsperioden skal Forsyningstilsynet sikre, at elementer af central betydning for den nye økonomiske regulering så vidt muligt fastsættes i overensstemmelse med reguleringsperiodens konkrete varighed for transmissionsselskaber. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil tage hensyn til karakteristika for transmissionsselskaber.

Det foreslås, at udgangspunktet for reguleringsperioden vil være fire år. Dog forudsættes det, at Forsyningstilsynet ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at reguleringsperiodens længde fastsættes til to år. Baggrunden for dette er, at der derved tages hensyn til den forventede udvikling i omkostningerne i forbindelse med midlertidig nedlukning af Tyrafeltet og etablering af Baltic Pipe-projektet, som finder sted samtidig med reguleringens ikrafttræden. Forsyningstilsynet vil kunne ændre reguleringsperiodens længde ved udnyttelse af bemyndigelsen ved en efterfølgende udmøntning, eksempelvis med henblik på at opnå væsentlige og varige effektiviseringer eller som følge af væsentligt ændret aktivitetsniveau.

Den foreslåede § 37 d, stk. 4, 2. pkt., indeholder en ikke udtømmende liste over de forhold, som Forsyningstilsynet skal fastsætte nærmere regler om. Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om andre forhold i medfør af den foreslåede § 37 d, stk. 4, 1. pkt.

Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 1, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, herunder indtægter og omkostninger, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvilke indtægter og omkostninger der er omfattet af indtægtsrammen, og hvordan de vil indgå heri, om pristalsregulering og om indtægter og omkostninger, der regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber.

I forhold til indtægter forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om den nærmere afgrænsning af de indtægter, der indgår i indtægtsrammen. Som udgangspunkt omfatter indtægter alle indtægter fra transmissionsselskabers aktiviteter.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at indtægter, som transmissionsselskaber oppebærer fra investeringer eller aktiviteter betalt af tredjepart, i det omfang disse indtægter alene dækker medgående omkostninger, som udgangspunkt ikke indgår i opgørelse af indtægterne i forhold til indtægtsrammen. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler for håndtering af omkostninger og indtægter som følge af udførsel af investeringer eller aktiviteter fra tredjepart, herunder regler for indarbejdelse af omkostninger i reguleringsregnskaberne

I forhold til omkostninger forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om den nærmere afgrænsning af, hvilke omkostninger der er omfattet af indtægtsrammen, svarende til afgrænsningen af indtægter. Omkostninger afgrænses derudover som udgangspunkt på samme vis som efter den gældende bekendtgørelse om økonomisk regulering af Energinet.dk.

Det bemærkes i øvrigt, at transmissionsselskaber efter den gældende § 12, stk. 1, nr. 7, skal anvende markedsbaserede metoder ved anskaffelse af den energi, det anvender til at udføre sit hverv.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om pristalsregulering af indtægtsrammen.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om indtægter og omkostninger, der regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber. Med dette menes andre koncernforbundne selskaber.

Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 2, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om fastsættelse og justering af omkostningsrammen, herunder om frist for ansøgning om justering og konsekvens af fristoverskridelse.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvad omkostningsrammen indeholder, og under hvilke forudsætninger den fastsættes, samt hvornår der kan ske en justering af omkostningsrammen, og at det sker ved tillæg til omkostningsrammen, herunder ved ansøgning til Forsyningstilsynet, eller efter metode fastsat i bekendtgørelse.

Omkostningsrammen vil være en del af Forsyningstilsynets afgørelse efter den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt., om indtægtsrammen, jf. den foreslåede § 37 d, stk. 2, 3. pkt., dvs. at omkostningsrammen rummer driftsomkostninger og anlægsomkostninger i form af driftsmæssige afskrivninger og fastsættes på baggrund af en omkostningsreferenceramme.

I forhold til fastsættelse af omkostningsrammen vil Forsyningstilsynet ved udmøntningen af bemyndigelsen skulle sikre, at omkostningsrammen for transmissionsselskaber fastsættes og justeres, således at der vil være en tæt sammenhæng mellem de faktiske omkostninger og indtægter, dog uden at det betyder, at omkostningsrammen præcist vil afspejle omkostninger i et reguleringsår for transmissionsselskaberne.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at driftsomkostninger opgøres som de gennemsnitlige driftsomkostninger over en periode, der ligger forud for udarbejdelsen af omkostningsreferencerammen. Det forventes herudover, at Forsyningstilsynet fastsætter perioden under hensyn til, at driftsomkostningerne i første reguleringsperiode bedst muligt er et udtryk for de effektive driftsomkostninger.

I forhold til anlægsomkostninger forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvilke anlæg der indgår i afskrivningsgrundlaget samt afskrivningsmetoden, herunder om afskrivningsperioderne ved beregning af driftsmæssige afskrivninger. I forhold til driftsmæssige afskrivninger kan visse investeringer have afskrivningsperioder, der i væsentlig grad afviger fra de standardiserede økonomiske levetider. Ligeledes kan finansiering af aktiverne, og derved de driftsmæssige afskrivninger, påvirkes af tredjepart, som det er tilfældet ved Baltic Pipe-projektet. Ved første udmøntning af bemyndigelsen forventes derfor, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at driftsmæssige afskrivninger for projekter af væsentlig størrelse efter ansøgning fra transmissionsselskaber kan tilpasses til en mere korrekt vurderet afskrivningshorisont. Ved vurdering af ansøgning om tilpasning af driftsmæssige afskrivninger forventes Forsyningstilsynet at tage hensyn til nedskrivningsrisikoen som følge af konkurrencepåvirkning af tredjeparts anvendelse af handelsforbindelser, væsentlige samfundsøkonomiske forhold og opnåelse af sammenhæng mellem anvendelsesbehovet for aktivet og aktivets økonomiske levetid.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at transmissionsselskaber kan ansøge om tillæg til omkostningsrammen. Forsyningstilsynet kan fastsætte et væsentlighedskriterium, hvilket skal forstås som en bagatelgrænse, for, hvornår der kan ansøges om tillæg. Forsyningstilsynet vil træffe afgørelse om tillæg, og dette vil være en del af den samlede fastsættelse af indtægtsrammen efter den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at omkostningsrammen for transmissionsselskaber indeholder et tillæg for forventede meromkostninger til nyinvesteringer og anlægsprojekter med væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer.

I forhold til meromkostninger til anlægsprojekter som er reinvesteringer, der har væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer, forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at omkostningsrammen for transmissionsselskaber indeholder et tillæg for de forventede meromkostninger til de væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet indhenter en vurdering fra Energistyrelsen af, om projektet medfører væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer, og lægger denne vurdering til grund, når Forsyningstilsynet træffer afgørelse om tillæg til omkostningsrammen, såfremt det er relevant.

I forhold til anlægsprojekter, som er nyinvesteringer og reinvesteringer, der har væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer, forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at omkostningsrammen for transmissionsselskaber som udgangspunkt indeholder et tillæg for forventede driftsmæssige afskrivninger ved reguleringsperiodens start, hvilket som udgangspunkt er fordelt ligeligt på hvert reguleringsår i reguleringsperioden.

Det bemærkes i øvrigt, at i forhold til omkostninger til anlægsprojekter, som godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren efter den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet, vil der være en sammenhæng til reglerne om den nye økonomiske regulering af Energinet, da det vil være en forudsætning for Forsyningstilsynets afgørelse om tillæg til indtægtsrammen efter den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt., at godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3, meddeles. Forsyningstilsynet hører Energistyrelsen forud for afgørelse om tillæg, om projektet kræver godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet.

I forhold til øvrige reinvesteringsomkostninger forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at reinvesteringer vil indgå i omkostningsrammen med udgangspunkt i historiske omkostninger ved reguleringsperiodens start. Det forudsættes således, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at anlægsprojekter, som er reinvesteringer, ikke kan medføre tillæg til omkostningsrammen ved Forsyningstilsynets fastsættelse af indtægtsrammen efter den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om håndtering af reinvesteringer i færdigafskrevne aktiver, der fortsat er i drift, hvilket vil ske ved tillæg i form af afskrivninger til omkostningsrammen. Ved Forsyningstilsynets udmøntning af bemyndigelsen skal Forsyningstilsynet bl.a. tage hensyn til effektive investeringsomkostninger.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om en metode til håndtering af et ekstraordinært cyklisk reinvesteringsniveau, herunder hvornår det cykliske reinvesteringsniveau betragtes som ekstraordinært. Et ekstraordinært cyklisk reinvesteringsniveau består af investeringer, som optræder med mellemrum og som udmønter sig i en ekstraordinær stigning i transmissionsselskabers reinvesteringsomkostninger. Ved vurdering af om der er et ekstraordinært cyklisk reinvesteringsniveau, betragtes alle selskabets aktiver og ikke kun en delmængde af disse.

I forhold til afledte driftsomkostninger til nyinvesteringer eller reinvesteringer, der har væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer, forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at omkostningerne indregnes som tillæg til omkostningsrammen i det reguleringsår, hvor den tilhørende investering idriftsættes. Omkostninger direkte relateret til nyinvesteringer og anlægsprojekter med væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer afholdt før idriftsættelsen vil skulle indgå som en del af de driftsmæssige afskrivninger for investeringen. Tillægget for afledte driftsomkostninger i første driftsår skal tilpasses i forhold til, hvornår investeringen er idriftsat i reguleringsåret. Samtidig skal bemyndigelsen udmøntes, således at Forsyningstilsynet skal afgøre, hvorvidt afledte driftsomkostninger baseres på faktiske eller forventede driftsomkostninger. Forsyningstilsynet kan fastsætte væsentlighedskriterium for afledte driftsomkostninger. Væsentlighedskriteriet forventes fastsat under hensyn til transmissionsselskabers regulatoriske risiko samt administrative hensyn.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at modningsomkostningerne afholdes af transmissionsselskaber inden for indtægtsrammen. Modningsomkostninger afholdt af transmissionsselskaber aktiveres ikke, men betragtes som driftsomkostninger i indtægtsrammen. Modningsomkostninger afholdt af transmissionsselskaber, indgår derved ikke i de driftsmæssige afskrivninger. Modningsomkostninger til anlægsprojekter defineres som alle omkostninger, der direkte relaterer sig til udvikling og modning af et konkret projekt samt udarbejdelse af business case, indtil der er truffet beslutning om en konkret løsning i relation til et anlægsprojektet efter den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet, eller indtil projektet overgår til gennemførelse hos transmissionsselskabet.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at transmissionsselskaber kan ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til at dække visse omkostninger som følge af eksogene faktorer, der er væsentlige, og som ikke allerede er indeholdt i omkostningsrammen og forrentningsrammen. Det vil være Forsyningstilsynet, der træffer afgørelse om, hvorvidt der er tale om omkostninger som følge af eksogene faktorer.

Forsyningstilsynet kan beslutte, om der skal fastsættes regler om en udtømmende liste over eksogene faktorer, eller om eksogene hændelser skal behandles individuelt efter ansøgning. Omkostninger som følge af eksogene faktorer kan eksempelvis være omkostninger som følge af et myndighedspålæg, tekniske forskrifter, systemdrift, offentlige infrastrukturprojekter, ændrede opgaver for transmissionsselskaber, nye eller ændrede forsyningsområder, større nye gasforbrugere eller produktionsenheder, erhvervelse eller overdragelse m.v. af anlæg fra eller til tredjepart, force majeure og offshore havarier. Klima-, energi- og forsyningsministerens beslutninger efter den gældende § 5 i lov om Energinet er som udgangspunkt ikke at betragte som en eksogen faktor. Det vil være Forsyningstilsynet, der træffer afgørelser om, hvorvidt der er tale om eksogene faktorer.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter et væsentlighedskriterium for, hvorvidt omkostninger som følge af eksogene faktorer medfører et tillæg til indtægtsrammen. Væsentlighedskriteriet, som skal forstås som en bagatelgrænse, forventes fastsat under hensyn til transmissionsselskabers regulatoriske risiko samt administrative hensyn.

Ved Forsyningstilsynets afgørelse om, hvorvidt der skal meddeles tillæg til omkostninger som følge af eksogene faktorer, forventes Forsyningstilsynet at tage stilling til, om tillæggene skal meddeles på baggrund af omkostningsækvivalenter, effektive omkostninger eller faktiske omkostninger, samt om sidstnævnte i så fald undtages fra effektiviseringskrav. I Forsyningstilsynets stillingstagen skal der indgå en vurdering af, hvorvidt omkostningerne i tillæggene kan fastsættes på baggrund af standardiserede omkostninger i form af omkostningsækvivalenter.

Ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger defineres som omkostninger, der er ikkepåvirkelige eller kun i ringe grad kan påvirkes, eksempelvis omkostninger til myndighedsbehandling hos Energistyrelsen efter gældende § 37 a i lov om naturgasforsyning, som Energinet ikke kan påvirke.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger, herunder at de ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger overvæltes direkte til forbrugerne og ikke underlægges effektiviseringskrav. Det forudsættes herudover, at omkostninger til systemdrift vil være ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger.

Det forventes, at Forsyningstilsynet ved første udmøntning fastsætter regler om, at indkøb til opgaver pålagt transmissionsselskaber i relation til eksempelvis opretholdelse af gasforsyningsstandarden efter artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1938/EU af 25. oktober 2017 om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden og ophævelse af forordning (EU) nr. 994/2010 i videst muligt omfang skal foregå på markedsvilkår. Derfor underlægges omkostningerne ikke effektiviseringskrav og betragtes som ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger. Det er Forsyningstilsynet, der fastsætter en nærmere afgrænsning af begrebet ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger ved udmøntningen af bemyndigelsen.

I forhold til justeringer af omkostningsrammen skal justeringer gøre det muligt for transmissionsselskaber at dække omkostninger ved effektiv drift, men skal ikke være højere, end at dette sikres. Dette indebærer, at det ved udmøntningen af bemyndigelsen skal sikres, at der ikke sker dobbeltjusteringer, i det omfang der kan være et overlap mellem forskellige faktorer, der kan give anledning til en indtægtsrammeforhøjelse.

Det forventes, at Forsyningstilsynet vil fastsætte regler om fastsættelse af omkostningsrammen ved overgang til en ny reguleringsperiode. Det forventes, at der ved fastsættelsen tages udgangspunkt i et gennemsnit af de årlige omkostninger ved driften i den foregående reguleringsperiode med mulighed for justeringer som følge af særlige, ekstraordinære tilfælde, hvor Forsyningstilsynet vurderer, at omkostningsniveauet i en reguleringsperiode har været atypisk. Der vil dog ved beregningen skulle korrigeres for en række forhold, såsom ændringer i aktivitetsniveau, ændrede opgaver og pristalsudviklingen med henblik på at sikre et retvisende billede af omkostningsrammen fremadrettet. Eksempelvis vil et øget aktivitetsniveau, som ikke er midlertidig, i det sidste år i den foregående reguleringsperiode skulle indregnes, således at omkostningsrammen for den fremadrettede periode reflekterer de øgede omkostninger i forbindelse med det øgede aktivitetsniveau. Der vil i den forbindelse også skulle korrigeres for driftsomkostninger, der i perioden er behandlet uden for omkostningsrammen, hvor omkostningen dækkes af et tillæg ved siden af indtægtsrammen eller som midlertidige tillæg. Der vil dog ikke ske korrektion for pålagte effektiviseringskrav i den foregående reguleringsperiode.

Det bemærkes, at Forsyningstilsynet ved overgangen til en ny reguleringsperiode skal sikre, at tillæg i form af forventede omkostninger til nyinvesteringer og anlægsprojekter med væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer, som transmissionsselskaber har modtaget, men hvor investeringen ikke er i driftssat i perioden, modregnes i indtægtsrammerne i den efterfølgende periode. Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om den endelige metode for modregningen.

Det bemærkes, at Forsyningstilsynet ved overgangen til en ny reguleringsperiode skal sikre, at tillæg til forventede omkostninger til nyinvesteringer og anlægsprojekter med væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer, som transmissionsselskaber har modtaget, men hvor omkostningerne har været væsentligt lavere end forudsat, helt eller delvist modregnes i den efterfølgende reguleringsperiode. Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om den endelige metode for modregningen. Det forventes, at Forsyningstilsynet ved afgørelsen om indtægtsrammen efter den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt., vurderer, om modregningen skal bortfalde helt eller delvist, såfremt afvigelsen skyldes eksogene faktorer.

Det bemærkes, at en varig forhøjelse eller reduktion af indtægtsrammen højst kan eksistere i to reguleringsperioder. Det skyldes, at omkostningerne som følge af rekalibrering vil være fuldt indregnet i omkostningsrammen for den anden reguleringsperiode, der følger efter den reguleringsperiode, hvor forhøjelsen eller reduktionen blev foretaget. Dette er en følge af, at omkostningsrammen for en reguleringsperiode som udgangspunkt baseres på de gennemsnitlige omkostninger i foregående reguleringsperiode med mulighed for justeringer som følge af særlige, ekstraordinære tilfælde, hvor Forsyningstilsynet vurderer, at omkostningsniveauet i en reguleringsperiode har været atypisk.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at såfremt transmissionsselskaber i den foregående reguleringsperiode har haft større gennemsnitlige omkostninger end forudsat i omkostningsrammen, vil der ske en opjustering af omkostningsrammen. Dette vil ske ved en rekalibrering. Dette vil lette effektiviseringspresset, såfremt transmissionsselskaber er vedvarende ineffektive, hvilket ikke vil være hensigtsmæssigt. Ved vedvarende ineffektiv forstås tilfælde, hvor transmissionsselskaber ikke har reageret på reguleringens indbyggede mekanismer til at sikre effektiviseringer, herunder de pålagte effektiviseringskrav.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at transmissionsselskaber, såfremt de findes vedvarende ineffektive, ikke fuldt ud kan få opjusteret omkostningsrammen ved overgangen til en ny reguleringsperiode. Forsyningstilsynet vil træffe afgørelse om, hvorvidt transmissionsselskaber er vedvarende ineffektive i den samlede afgørelse om indtægtsrammen efter den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt. Ved vurderingen anvendes f.eks. kriterier, hvor det konkrete omkostningsniveau og omkostningsrammer i den foregående reguleringsperiode tages i betragtning.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at såfremt transmissionsselskaber i den foregående reguleringsperiode har haft et omkostningsniveau, der er højere end indtægtsrammen, skal de dokumentere årsagerne til omkostningsniveauet over for Forsyningstilsynet. Det bemærkes, at Forsyningstilsynet kan fastsætte omkostningsrammen under hensyn til de effektiviseringskrav, der blev pålagt transmissionsselskabet i foregående reguleringsperiode. Dette kan ske, såfremt Forsyningstilsynet vurderer, at omkostningsniveauet ikke skyldes eksogene faktorer, men at transmissionsselskabet har undladt at reagere på incitamenter indbygget i reguleringen til at foretage effektviseringer, herunder de pålagte effektiviseringskrav fra den foregående reguleringsperiode.

Eksogene faktorer omfatter i forbindelse med vurderingen af vedvarende ineffektivitet også en cyklisk omkostningsprofil. En cyklisk omkostningsprofil består af investeringer, som optræder med jævne mellemrum og som udmønter sig i en væsentlig stigning i transmissionsselskabers, reinvesteringsomkostninger. Ved udmøntningen af reglerne kan der fastsættes varierende krav til dokumentation af årsagerne til overskridelse af omkostningsrammen i foregående reguleringsperiode. Omfanget af dokumentationskrav kan afhænge af, hvor meget omkostningsrammen overskrides. I dokumentationen kan der bl.a. indgå information fra transmissionsselskaber om brug af styring af aktiver, hvilket svarer til det engelske begreb asset management, eller en beskrivelse af konkrete effektiviseringsinitiativer, foretaget med henblik på at efterkomme de pålagte effektiviseringskrav.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om frist for ansøgning om justering, konsekvenser af fristoverskridelse, herunder at en ansøgning ikke kan realitetsbehandles, hvis fristen for ansøgning er overskredet, og evt. dispensationsmulighed ved en fristoverskridelse.

Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 3, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder om fastsættelse af aktivbaser, om beregning og fastsættelse af forrentningssatser og om frist for ansøgning om justering samt om konsekvens af fristoverskridelse.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvilke aktiver der vil være omfattet af forrentningsrammen, og hvordan forrentningen vil udformes. Forrentningsrammen vil sikre, at transmissionsselskaber får mulighed for at opkræve en risikobaseret forrentning.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvilke aktiver der kan forrentes i en forrentningsramme og om den nødvendige forrentning. Det forventes, at Forsyningstilsynet udvikler den bagvedliggende metode for forrentningen, som skal danne baggrund for fastsættelse af reglerne.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet ved udmøntning af bemyndigelsen fastsætter en metode til beregning af en risikojusteret forrentning, der kan indregnes i indtægtsrammen for transmissionsselskaber. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet i forbindelse med udvikling af metoden for opgørelse af forrentningsgrundlaget og forrentningssatsen vurderer, hvorvidt forrentningsgrundlaget eksempelvis skal opdeles i historiske og fremadrettede aktiver eller aktiver med væsentligt forskellige risikoprofiler.

Det forventes, at Forsyningstilsynet, ved udviklingen af metoden, tager hensyn til økonomi og regulatoriske risiko for transmissionsselskaber. Vurderingen forventes at ske under hensyn til soliditetsgrad, investeringsrisiko og nødvendig arbejdskapital.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om frist for ansøgning om justering, konsekvenser af fristoverskridelse, herunder at en ansøgning ikke kan realitetsbehandles, hvis fristen for ansøgning er overskredet, og eventuel dispensationsmulighed ved en fristoverskridelse.

Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 4, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om fastsættelse af effektiviseringskrav for transmissionsselskaber.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om fastsættelsen af effektiviseringskrav. Med effektiviseringskrav menes det beløb, som indtægtsrammen reduceres med som følge af et af Forsyningstilsynet udmøntet krav om effektivisering.

Effektiviseringskrav kan bestå af generelle og individuelle effektiviseringskrav. Med et generelt effektiviseringskrav forstås et effektiviseringskrav, som eksempelvis fastsættes ud fra den generelle produktivitetsudvikling i samfundet eller sammenlignelige brancher. Med et individuelt effektiviseringskrav forstås et krav, der fastsættes på baggrund af effektiviseringspotentialerne i transmissionsselskabet.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvilke omkostninger der skal være omfattet af effektiviseringskrav. Dog vil omkostninger til systemdrift være undtaget effektiviseringskrav, da der er tale om ikkepåvirkelige omkostninger.

Det forventes, at effektiviseringskravene beregnes årligt, og at det sikres, at effektiviseringer kommer forbrugerne til gavn inden for reguleringsperioden. Forsyningstilsynet vil, uanset reguleringsperiodens længde og kadencen for fastsættelse af foreløbige indtægtsrammer, have mulighed for årligt at udmelde effektiviseringskrav. Forsyningstilsynet fastsætter en hensigtsmæssig metode til beregning af effektiviseringskrav for transmissionsselskaber.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at transmissionsselskaber kan opnå overskud via ekstraordinære effektiviseringsgevinster, såfremt transmissionsselskaber er mere effektive end forudsat i indtægtsrammen. Et sådant overskud kan tilbageføres til de respektive forbrugergrupper som dividende eller anvendes til konsolidering, jf. gældende § 13 i lov om Energinet.

Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 5, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder om fradrag som følge af effektiviseringskrav efter stk. 4, nr. 4, eller om justeringer som følge af differencer efter stk. 4, nr. 6.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvornår der skal ske beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen i form af fradrag, og hvordan det skal inddrages i den samlede afgørelse efter den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om fradrag som følge af effektiviseringskrav, hvor der både kan fratrækkes individuelle effektiviseringskrav og generelle effektiviseringskrav.

Bestemmelsen giver alene mulighed for at fratrække beløb som følge af effektiviseringskrav. Det vil således ikke være muligt at forhøje indtægtsrammen, hvis der opstår perioder, hvor produktivitetsudviklingen er negativ. Et generelt effektiviseringskrav kan således ikke blive lavere end nul.

Med hensyn til justeringer for differencer sikres det, at transmissionsselskaber, som har valgt at afvikle en difference ved en bindende midlertidig prisnedsættelse, ikke efterfølgende alligevel kan opkræve beløbet over indtægtsrammen som en difference i transmissionsselskabers favør. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, under hvilke betingelser justeringen i indtægtsrammen sker. Såfremt betingelserne for en justering er til stede, vil den konkrete justering blive inddraget i afgørelsen om indtægtsrammen efter den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt.

Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 6, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om opgørelse og afvikling af differencer.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvordan differencer skal håndteres i indtægtsrammen, hvad der skal indberettes til Forsyningstilsynet og om frister derfor.

Differencer vil opstå, når transmissionsselskaber enten opkræver for meget eller for lidt fra forbrugerne efter de endelige indtægtsrammer.

Det bemærkes i øvrigt, at tarifferne justeres periodevist, typisk årligt, og baseres på den forventede indtægtsramme inkl. differencer fra foregående reguleringsperiode, hvilket medfører tarifændringer.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet udvikler den bagvedliggende metode for opgørelse og afvikling af differencer, der skal danne baggrund for fastsættelse af reglerne, og at Forsyningstilsynet fastsætter regler om ovennævnte forhold.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil fastsætte regler om, at differencer i forbrugernes favør forrentes, men at der ikke opnås forrentning ved differencer i transmissionsselskabers favør. Derved vil reglerne blive udformet således, at transmissionsselskaber får incitament til at begrænse differencerne og afvikle dem hurtigst muligt, dog under hensyn til tarifstabilitet samt tarifpåvirkning af handelsforbindelsers konkurrencedygtighed over for tredjepart.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om tillæg eller fradrag som følge af afvikling af differencer, der skal indregnes, om indberetning af midlertidige prisnedsættelser til Forsyningstilsynet og om frister herfor.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget om, at en indtægtsramme justeres for fradrag som følge af opgørelse og afvikling af differencer, jf. den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 5, hvor Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om de opgjorte differencers afvikling.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at transmissionsselskaber forpligtes til at indberette differencer til Forsyningstilsynet. Transmissionsselskaber skal indberette det beløb til Forsyningstilsynet, som differencer forventes at reducere eller øge de tilladte indtægter med.

Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at gasopstrømsrørledningsnets- og gasopstrømsanlægsvirksomhed helt eller delvist vil være undtaget fra stk. 1.

Efter den gældende 37 d, stk. 1, 2. pkt., gælder § 37 d ikke for distributions-, lager-, og gasopstrømsrørledningsnets- og gasopstrømsanlægsvirksomhed.

Den foreslåede ændring af § 37 d, stk. 1, vil medføre, at transmissionsselskaber vil være underlagt en indtægtsrammeregulering. Med dette henvises til datterselskabet Energinet Gas TSO, og der er derfor ikke behov for en udtrykkelig undtagelse for en indtægtsrammeregulering for distributions- og lagervirksomhed, da denne virksomhed er organiseret i andre datterselskaber end Energinet Gas TSO.

Imidlertid kan det ikke udelukkes, at transmissionsselskaber i fremtiden vil have gasopstrømsrørledningsnets- og gasopstrømsanlægsvirksomhed, herunder bl.a. pga. Baltic Pipe-projektet. For at sikre at sådanne aktiviteter helt eller delvist ikke bliver omfattet af indtægtsrammereguleringen, foreslås en bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler derom.

Der henvises til afsnit 3.1.2. i de almindelige bemærkninger, som giver et overblik over den foreslåede nye økonomiske regulering.

Til nr. 5

Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om, at transmissionsselskaber kan ansøge om tillæg i forbindelse med aktiviteter relateret til systemdrift eller om krav om reguleringsregnskaber for transmissionsselskaber.

Det følger af den foreslåede § 37 e, stk. 1, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning, at transmissionsselskaber i forbindelse med aktiviteter relateret til systemdrift kan ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen for omkostninger til markedsudvikling, systemudvikling, systemdriftsudvikling og udvikling af tekniske kompetencer i forbindelse med teknologiudvikling eller indpasning af grøn energi.

Bestemmelsen vil medføre, at transmissionsselskaber kan ansøge om tillæg i indtægtsrammen i forbindelse med aktiviteter relateret til systemdrift. Med systemdrift menes drift af systemet, som er nævnt i den gældende § 6, nr. 22, i lov om naturgasforsyning.

Med markedsudvikling menes eksempelvis udvikling af et marked for grønne gasser, inkl. oprindelsesgarantier. Med systemudvikling menes helhedsorienteret energiplanlægning i større omfang, eksempelvis i forhold til integration af vedvarende energi og i forhold til et ændret produktions- og forbrugsmønster i energisystemet. Ved systemdriftsudvikling menes en mere kompleks drift af gassystemet, eksempelvis når Baltic Pipe-projektet idriftsættes eller ved integration af vedvarende energi. Med udvikling af teknisk kompetence kan det bemærkes, at grønne gasser har markant andre egenskaber end naturgas, hvorfor der er behov for udvikling af tekniske kompetencer til eksempelvis at tilpasse design af infrastrukturen, så den kan håndtere nye grønne gasser, samt til at håndtere nye sikkerhedsstandarder mv.

Det er Forsyningstilsynet, som afgør, om ansøgning efter § 37 e, stk. 1, kan medføre, at indtægtsrammen skal justeres.

Det følger af den foreslåede § 37 e, stk. 1, 2. pkt., at der skal ske offentlig inddragelse forud for ansøgning til Forsyningstilsynet.

Bestemmelsen vil medføre, at transmissionsselskaber vil skulle inddrage de forskellige interessenter, hvor det findes hensigtsmæssigt. Inddragelse vil kunne ske mundtligt eller skriftligt, hvor relevante aktører gives mulighed for at komme med bemærkninger. Derved vil der være en større transparens og en tættere inddragelse af forskellige interessenter.

Det følger af den foreslåede § 37 e, stk. 2, at Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om, hvordan omkostninger som følge af ansøgningen efter stk. 1 indgår i indtægtsrammen efter § 37 d, krav til ansøgningens indhold og frister samt offentliggørelse.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvordan omkostninger omfattet af den foreslåede § 37 e vil indgå i indtægtsrammen og om frister for ansøgning.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at omkostninger som følge af ansøgningen efter den foreslåede stk. 1 indgår i indtægtsrammen som tillæg i form af forventede omkostninger, såfremt Forsyningstilsynet vurderer, at budgettet for omkostningerne i forbindelse med de ansøgte aktiviteter er retvisende og aktiviteterne er lovlige og hensigtsmæssige. Ved vurdering af lovligheden og hensigtsmæssigheden skal der tages hensyn til resultatet af den forudgående offentlige høring. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om frister for ansøgning efter den foreslåede stk. 1, som betingelse for, at ansøgningen kan tages i betragtning ved den næste afgørelse om indtægtsrammen efter den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at det ved ansøgning til Forsyningstilsynet efter stk. 1 skal fremgå, hvordan der er sket offentlig inddragelse, og hvilke forhold der er blevet drøftet og kommenteret på i forbindelse med den offentlige inddragelse.

Det følger af den foreslåede § 37 f, stk. 1, 1. pkt., at transmissionsselskaber omfattet af § 37 d skal udarbejde, revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber for selskabets aktiviteter til Forsyningstilsynet.

Reguleringsregnskaber er udgangspunktet for Forsyningstilsynets fastsættelse indtægtsrammer for transmissionsselskaber. Reguleringsregnskaber er derfor nødvendige for Forsyningstilsynets tilsyn og skal indsendes til Forsyningstilsynet.

Det følger af den foreslåede § 37 f, stk. 1, 2. pkt., at Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne.

Bestemmelsen vil medeføre, at Forsyningstilsynet offentliggører reguleringsregnskaberne. Baggrunden for dette er, at reguleringsregnskaber har betydning for, hvor meget der kan opkræves hos forbrugerne, og en offentliggørelse vil derudover give øget transparens.

Det følger af den foreslåede § 37 f, stk. 2, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om årlige reguleringsregnskaber efter stk. 1, herunder om indhold, opbevaring, revision, frist for indsendelse samt konsekvens af fristoverskridelse.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om det nærmere indhold af reguleringsregnskaber, herunder om hvad der skal opgøres separat, om revisionsinstrukser og om frister og konsekvens af fristoverskridelse.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om reguleringsregnskabets indhold, og at Forsyningstilsynet skal udarbejde en revisionsinstruks.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om frister for indsendelse af reguleringsregnskaberne. Fristen vil tidligst kunne fastsættes til fristen for indlevering af årsrapporter efter årsregnskabsloven. Fristen skal endvidere sættes så betids, at Forsyningstilsynet både kan nå at træffe afgørelse om den endelige indtægtsramme og udmelde en foreløbig indtægtsramme for det efterfølgende reguleringsår efter den foreslåede § 37 d. Herudover skal der tages højde for, at visse regnskabstal skal kunne danne baggrund for eventuel benchmarking af transmissionsselskabers omkostninger. Det bemærkes, at det er væsentligt, at transmissionsselskaber overholder de frister, som Forsyningstilsynet fastsætter, for at den foreslåede nye økonomiske regulering kan fungere hensigtsmæssigt.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvilken konsekvens en fristoverskridelse skal have. Konsekvensen kan eksempelvis være, at der ikke kan ske justeringer, hvis reguleringsregnskabet indsendes senere end fristen.

Det bemærkes i øvrigt, at uanset fastsættelsen af regler om reguleringsregnskabers indhold og indsendelse til Forsyningstilsynet, vil Forsyningstilsynet have mulighed for at anmode om yderligere oplysninger til brug for tilsynet med indtægtsrammer i medfør af den foreslåede § 40, stk. 2.

Der henvises til afsnit 3.1.2. i de almindelige bemærkninger, som giver et overblik over den foreslåede nye økonomiske regulering.

Til nr. 6

Efter den gældende § 40, stk. 1, nr. 5, i lov om naturgasforsyning, skal transmissions-, distributions, LNG- og forsyningspligtige selskaber med bevilling, jf. §§ 10 og 24, og Energinet eller dennes virksomheds helejede dattervirksomheder, der varetager distributionsvirksomhed, anmelde regnskaber og andre oplysninger til Forsyningstilsynet efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelse af og tilsynet med de i § 37 a nævnte indtægtsrammer.

Det følger af den foreslåede § 40, stk. 2, at transmissionsselskaber skal anmelde regnskaber og andre oplysninger til Forsyningstilsynet, efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse, til brug ved fastsættelse af og tilsynet med indtægtsrammer nævnt i den foreslåede § 37 d.

Bestemmelsen vil medføre, at transmissionsselskaber skal anmelde regnskaber og andre oplysninger til Forsyningstilsynet efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelse af og tilsynet med de indtægtsrammer, der er nævnt i den foreslåede § 37 d. Derved vil transmissionsselskaber have en tilsvarende forpligtelse, som efter den gældende § 40, stk. 1, over for Forsyningstilsynet i relation til indtægtsrammereguleringen efter den foreslåede § 37 d.

Som følge af den foreslåede ændring af § 40, stk. 2, bliver de gældende stk. 2 og 3 til stk. 3 og 4.

Til nr. 7

Efter den gældende § 40, stk. 3, i lov om naturgasforsyning kan Forsyningstilsynet fastsætte regler om anmeldelser efter stk. 1 og 2.

Det følger af det foreslåede ændring af § 40, stk. 3, som bliver stk. 4, at bestemmelsen udvides således, at Forsyningstilsynet også vil kunne fastsætte regler om anmeldelser efter den foreslåede § 40, stk. 2.

Den foreslåede ændring har sammenhæng med, at der foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 40. Med den foreslåede ændring bemyndiges Forsyningstilsynet også til at kunne fastsætte regler om anmeldelser efter den foreslåede § 40, stk. 2, vedrørende regnskaber og andre oplysninger til brug ved fastsættelse af og tilsynet med den i § 37 d nævnte indtægtsramme.

Til § 4

Det foreslås med lovforslagets § 4, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2020.

Der foreslås i de følgende bestemmelser overgangsregler for at sikre, at Energinet får mulighed for at indrette sig på den foreslåede nye planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces, jf. lovforslagets § 1, nr. 2-5, og den foreslåede nye økonomiske regulering jf. lovforslagets § 2, nr. 1-3, og § 3, nr. 4-7.

Det følger af lovforslagets § 4, stk. 2, at § 4, stk. 2-4, § 4 d, stk. 1, nr. 3, § 4 e, stk. 1 og 2, § 22, stk. 2, og § 24 a, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om Energinet, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, 4, 5, 11 og 12, finder anvendelse fra 1. januar 2021.

Bestemmelsen vil medføre, at den foreslåede nye planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces finder anvendelse fra den 1. januar 2021. De foreslåede bemyndigelsesbestemmelser for klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om den langsigtede udviklingsplan og godkendelse, vil dog få virkning fra den 1. juli 2020, således at reglerne herom kan udstedes forud for, at planlægnings- og investeringsgodkendelsesprocessen får virkning.

Det følger af lovforslagets § 4, stk. 3, at de hidtil gældende regler i § 4, stk. 2-4, i lov om Energinet jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2020, finder anvendelse for udbygninger efter den gældende § 4, stk. 1, som klima-, energi- og forsyningsministeren efter den gældende § 4, stk. 3, inden den 1. januar 2021 har bestemt kræver godkendelse, og hvor ansøgning er indsendt inden denne dato.

Det følger af lovforslagets § 4, stk. 4, at de hidtil gældende regler i § 4, stk. 1-4, og §§ 4 d og 22, jf. § 4, stk. 8, i lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2020, finder anvendelse på etablering af nye gasopstrømsrørledningsnet og væsentlige ændringer i bestående gasopstrømsrørledningsnet.

Efter den gældende § 4, stk. 8, i lov om Energinet finder de gældende bestemmelser i lovens § 4, stk. 1-4, tilsvarende anvendelse ved etablering af nye gasopstrømsrørledningsnet og væsentlige ændringer i bestående gasopstrømsrørledningsnet. De gældende bestemmelser om udbygning af transmissionsnettene finder således også anvendelse på gasopstrømsrørledningsnet.

Efter den gældende § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om Energinet kan etablering af nye net og væsentlige ændringer i bestående net ske, hvis der er et tilstrækkeligt behov for udbygningen, herunder at udbygningen sker med sigte på øget forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder eller indpasning af vedvarende energi, eller hvis projektet er nødvendigt til opfyldelse af pålæg i medfør af stk. 6.

Efter den gældende § 4, stk. 2, skal udbygning i henhold til stk. 1 forinden påbegyndelse være belyst i en plan, der samtidig skitserer det fremtidige behov for kapacitet. Efter den gældende § 4, stk. 3, kan klima-, energi- og forsyningsministeren bestemme, at udbygningen i henhold til stk. 1, kræver godkendelse, og der kan efter § 4, stk. 4, fastsættes vilkår for godkendelsen.

Den gældende § 4 d indeholder regler om, at Energinet skal betale omkostninger til myndighedsbehandling og vurdering af Energinets planer efter § 4, stk. 2, og godkendelser efter § 4, stk. 3, samt tilsyn hermed.

Herudover indeholder den gældende § 22 regler om klage over afgørelser efter § 4, stk. 3, og over Energinets udbygningsplan efter § 4, stk. 2.

Baggrunden for, at det foreslås, at disse bestemmelser fortsat skal finde anvendelse for gasopstrømsrørledningsnet, er, at Energinet ikke på nuværende tidspunkt ejer og driver gasopstrømsrørledningsnet, og at Energinet alene i ganske få tilfælde forventes at eje eller drive gasopstrømsrørledningsnet. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derfor ikke, at det vil være hensigtsmæssigt, at etablering af gasopstrømsrørledningsnet og væsentlige ændringer i bestående net omfattes af den nye planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces efter den foreslåede § 4, stk. 2 og 3. Der er således ikke tale om et omfang, som gør, at der bør fastsættes et generelt krav om løbende udarbejdelse af langsigtede udviklingsplaner for disse.

Det følger af lovforslagets § 4, stk. 5, 1. pkt., at projekter og indmeldelse af projekter til EU eller i anden europæisk sammenhæng frem til den 1. juli 2021, dog senest til den første langsigtede udviklingsplan efter den foreslåede § 4, stk. 2, i lov om Energinet er offentliggjort, kan være belyst i en anden plan end den langsigtede udviklingsplan.

Den foreslåede § 4, stk. 5, 1. pkt., er en overgangsbestemmelse, som skal sikre, at der kan træffes afgørelse om godkendelse af projekter og indmeldelse af projekter til EU eller i anden europæisk sammenhæng, og at ikkegodkendelsespligtige anlægsprojekter kan påbegyndes, frem til den første langsigtede udviklingsplan er offentliggjort.

En anden plan end den i § 4, stk. 2 nævnte langsigtede udviklingsplan kan være en af de planer og eventuelle tillæg hertil, som Energinet udarbejder efter den gældende § 12 i systemansvarsbekendtgørelsen og efter den gældende § 7 i gastransmissionsbekendtgørelsen.

Det følger af lovforslagets § 4, stk. 5, 2. pkt., at § 22, stk. 2, i lov om Energinet, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, finder tilsvarende anvendelse over for planer omfattet af 1. pkt.

Bestemmelsen vil medføre, at andre planer end den langsigtede udviklingsplan, jf. foreslåede § 4, stk. 5, 1. pkt. kan påklages efter den foreslåede ændring af § 22, stk. 2, i lov om Energinet.

Det følger af lovforslagets § 4, stk. 6, at §§ 71-71 b og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, som affattet ved denne lovs § 2 og §§ 37 d-37 f og § 40, stk. 2 og 4, i lov om naturgasforsyning, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 4-7, har virkning for indtægtsrammer fra 2022. De hidtil gældende regler i § 71 og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011 og § 1 i lov nr. 704 af 8. juni 2018, og §§ 37 d og 40, i lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, finder anvendelse til og med 2021.

Det betyder, at de gældende regler i lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning om økonomisk regulering af Energinet og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf fortsat vil finde anvendelse på Energinet indtil 2022. De gældende regler vil således også finde anvendelse på Energinets regnskabsaflæggelse i 2022 for så vidt angår reguleringsåret 2021 og Forsyningstilsynets afgørelser på baggrund heraf.

Det følger af lovforslagets § 4, stk. 7, at regler fastsat i medfør af gældende § 71, stk. 2, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011 og § 1 i lov nr. 704 af 8. juni 2018, og i medfør af gældende § 37 d, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, forbliver i kraft indtil de ophæves eller afløses af nye regler.

Bestemmelsen vil medføre, at de gældende bekendtgørelser udstedt i medfør af gældende § 71, stk. 2, i lov om elforsyning og gældende § 37 d, stk. 2, i lov om naturgasforsyning om økonomisk regulering af Energinet fortsat vil finde anvendelse på Energinet indtil de enten ophæves, eller erstattes af nye regler om den nye økonomiske regulering af Energinet fastsat af Forsyningstilsynet i medfør af de foreslåede § 71, stk. 4, § 71 a, stk. 4, eller § 71 b, stk. 2, i lov om elforsyning og § 37 d, stk. 4, § 37 e, stk. 2, eller § 37 f, stk. 2, i lov om naturgasforsyning.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da lov om Energinet, lov om naturgasforsyning og lov om elforsyning ikke gælder for Færøerne og Grønland eller kan sættes i kraft på Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16.