Fremsat den 26. februar 2020 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)

Forslag

til

lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, ligningsloven og personskatteloven

(Afholdelse af udbud af pristillæg i 2020-2024, ændring af værditabsordning, ophævelse af køberetsordning samt oprettelse af salgsoptionsordning, VE-bonusordning, grøn puljeordning m.v.)

§ 1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 504 af 23. maj 2018 og senest ved § 1 i lov nr. 1566 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til kapitel 2 affattes således:

»Kapitel 2

Foranstaltninger til fremme af udbygningen med vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker«.

2. Overskriften før § 6 affattes således:

3. § 6, stk. 1, affattes således:

»Opstiller skal betale for værditab på en beboelsesejendom, jf. dog stk. 4 og 5, som forårsages ved opstilling af:

1) En eller flere vindmøller og tilknyttede lysmarkeringsmaster.

2) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn og har en installeret effekt på 500 kW eller derover.

3) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn og har en installeret effekt på 50 kW eller derover og under 500 kW, og som ligger i en afstand på 500 m eller derunder fra et andet solcelleanlæg på terræn på 50 kW eller derover, der enten er nettilsluttet eller har opnået en byggetilladelse, og hvor disse anlæg har en samlet installeret effekt på 500 kW eller derover.

4) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på opsætning af solceller.

5) Bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg efter et teknologineutralt udbud efter § 50 d.

6) Hybridanlæg.«

4. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Har ejeren af beboelsesejendommen medvirket til værditabet, kan beløbet nedsættes eller bortfalde.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

5. § 6, stk. 5 og 6, der bliver stk. 6 og 7 affattes således:

»Stk. 6. Krav på betaling af værditab efter stk. 1 forfalder til betaling 8 uger efter taksationsmyndighedens afgørelse, jf. § 7, stk. 1.

Stk. 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om værditabsordningen.«

6. Efter § 6 indsættes:

»§ 6 a. Opstillere, der forårsager et værditab på en beboelsesejendom og skal betale herfor, jf. § 6, skal tilbyde ejeren af beboelsesejendommen at købe ejendommen ved salgsoption, jf. dog stk. 2 og 3. Har ejeren af beboelsesejendommen medvirket til værditabet, jf. § 6, stk. 2, kan salgsoptionen beløbsmæssigt nedsættes eller salgsoptionen kan bortfalde.

Stk. 2. Retten til at få tilbudt en salgsoption fra opstiller omfatter ejere af følgende beboelsesejendomme:

1) Beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange vindmøllehøjden fra en vindmølle, og som i medfør af en afgørelse fra taksationsmyndigheden om værditab efter § 7, stk. 1, har fået tildelt et krav på betaling af værditab på over 1 pct. af beboelsesejendommens værdi.

2) Beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til 200 m fra et solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværk, og som i medfør af en afgørelse fra taksationsmyndigheden om værditab efter § 7, stk. 1, har fået tildelt et krav på betaling af værditab på over 1 pct. af beboelsesejendommens værdi.

Stk. 3. Stk. 1 omfatter ikke opstillere af vindmøller opstillet på de nationale testcentre for store vindmøller.

Stk. 4. Krav på at få tilbudt en salgsoption efter stk. 1 bortfalder, hvis ejer af beboelsesejendommen indgår aftale med opstiller om værditabets størrelse efter § 7, stk. 1.

Stk. 5. Ejeren skal først meddele opstiller, om ejeren ønsker at benytte den tilbudte salgsoption, efter taksationsmyndigheden har truffet afgørelse om værditabets og salgsoptionens størrelse efter § 7, dog senest et år efter første producerede kWh. Foreligger taksationsmyndighedens afgørelse efter § 7 senere end 9 måneder efter første producerede kWh, er tidsfristen dog 6 måneder efter afgørelsen for landbrugsejendomme og 3 måneder efter afgørelsen for øvrige ejendomme.

Stk. 6. Opstiller og ejer af beboelsesejendommen aftaler tidspunktet og vilkår for indfrielsen af den tilbudte salgsoption, når ejeren har meddelt opstiller, at ejeren ønsker at benytte salgsoptionen, jf. stk. 5. Allerede udbetalt værditab på beboelsesejendommen fraregnes ved indfrielse af salgsoptionen.

Stk. 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om salgsoptionsordningen.«

7. § 7 affattes således:

»§ 7. Taksationsmyndigheden træffer afgørelse om værditabets og salgsoptionens størrelse på baggrund af en individuel vurdering heraf. Taksationsmyndigheden foretager vurderingen og træffer afgørelsen efter vindmøllerne, solcelleanlægget, bølgekraftanlægget eller vandkraftværkets første producerede kWh. Opstilleren og ejeren af beboelsesejendommen kan uanset 1. pkt. indgå aftale om værditabets og salgsoptionens størrelse, jf. § 9, stk. 10.

Stk. 2. Opstiller meddeler taksationsmyndigheden det forventede tidspunkt for første producerede kWh og aftaler tidspunktet for vurderingen efter stk. 1 med taksationsmyndigheden. Taksationsmyndigheden kan pålægge opstilleren at fremskaffe det nødvendige materiale til brug for vurderingen efter stk. 1.

Stk. 3. Ved opstilling af vindmøller i et område, der i en VVM-tilladelse er godkendt til opstilling af prototypevindmøller, skal taksationsmyndigheden i sin vurdering lægge til grund, at der opstilles det maksimale antal vindmøller af de maksimale dimensioner, som VVM-tilladelsen for området giver mulighed for. Dette skal endvidere fremgå af indkaldelsen og orienteringsmaterialet efter reglerne i § 9. Opstilling af nye vindmøller eller ændringer af eksisterende vindmøller inden for samme område giver kun mulighed for at pålægge opstilleren yderligere værditabsbetaling og krav om at tilbyde salgsoption, hvis ændringerne sker på baggrund af ny VVM-tilladelse. Tilsvarende gælder ved vurdering af værditab og salgsoption for prototypehavvindmøller, dog således at det er etableringstilladelsen efter § 25, som fastsætter rammerne for opstillingen af vindmøller.

Stk. 4. Taksationsmyndigheden offentliggør myndighedens afgørelser om værditab og salgsoption.

Stk. 5. Taksationsmyndigheden består af 1 formand, der skal have en juridisk kandidateksamen, og 1 sagkyndig i vurdering af værdien af ejendomme. I tilfælde af uenighed er formandens stemme afgørende. Den sagkyndige kan i disse tilfælde anmode om, at dennes vurdering af ejendommens værditab og salgsoptionens størrelse fremgår af afgørelsen. Klima-, energi- og forsyningsministeren beskikker et antal taksationsformænd og sagkyndige.

Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om beskikkelse af taksationsformænd og sagkyndige og taksationsmyndighedens virksomhed og honorering.«

8. § 8, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren giver vejledning om værditabsordningen og salgsoptionsordningen, herunder om fremgangsmåden og det materiale, som skal anvendes til orientering af ejere, og om muligheden for at opnå betaling for værditab og få tilbudt salgsoption, jf. §§ 9 og 10.«

9. § 9 affattes således:

»§ 9. Den, der ønsker at opstille anlæg omfattet af § 6, stk. 1, skal afholde et offentligt møde. På mødet redegør opstilleren for opstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme, og klima-, energi- og forsyningsministeren redegør for værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen. Opstiller aftaler tid og sted for mødet med klima-, energi- og forsyningsministeren.

Stk. 2. Mødet skal afholdes inden for følgende frister, medmindre klima-, energi- og forsyningsministeren dispenserer herfor:

1) For vindmøller og solcelleanlæg, der kræver VVM-tilladelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, skal opstiller afholde mødet i høringsperioden og inden 4 uger før udløbet af høringsfristen for miljøkonsekvensrapporten, jf. dog nr. 4.

2) For vindmøller og solcelleanlæg, hvor kommunen efter miljøvurderingsloven træffer afgørelse om, at projektet ikke kræver VVM-tilladelse, skal opstiller afholde mødet inden 8 uger efter, at kommunen har offentliggjort afgørelsen om, at VVM-tilladelse ikke er påkrævet.

3) For solcelleanlæg, der ikke er omfattet af miljøvurderingsloven, skal opstiller afholde mødet senest 8 uger efter, at opstiller har indgivet ansøgning om byggetilladelse.

4) For havvindmøller skal opstiller afholde mødet senest 8 uger efter udstedelse af etableringstilladelse efter § 25.

5) For bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg efter et teknologineutralt udbud efter § 50 d, skal opstiller afholde mødet inden 8 uger efter, at der er indgået kontrakt om pristillæg.

Stk. 3. Opstiller indkalder til det offentlige møde, jf. stk. 1, med rimeligt varsel. Indkaldelsen skal ske ved, at opstiller ved brev giver individuel og skriftlig meddelelse om tidspunktet for afholdelse af mødet og om fristen for anmeldelse af krav, jf. stk. 7, § 10 og regler udstedt i medfør af § 13, stk. 4. Indkaldelsen skal indeholde de oplysninger, som fremgår af stk. 7-10, oplysninger om salgsoptionsordningen, jf. § 6 a, og oplysninger om VE-bonusordningen, jf. § 13.

Stk. 4. Indkaldelsen skal sendes til ejere og beboere af bygninger på matrikler, som helt eller delvis er beliggende i:

1) Nær- og mellemzonen fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer.

2) En afstand af op til 1,5 km fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker.

3) En afstand af op til 5 km fra de kyststrækninger, der ligger inden for en afstand af 20 km fra den eller de planlagte havvindmølleplaceringer.

Stk. 5. Brevet med den skriftlige meddelelse, jf. stk. 3, sendes af klima-, energi- og forsyningsministeren til ejere og beboere. Klima-, energi- og forsyningsministeren videregiver en liste over adresser på bygninger omfattet af § 9, stk. 4, nr. 1-3, til opstiller. Klima-, energi- og forsyningsministeren videregiver endvidere en liste til opstiller over beboelsesejendomme, som er helt eller delvis beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker. Opstilleren afholder klima-, energi- og forsyningsministerens udgifter til udarbejdelse af listerne samt udsendelse af den skriftlige meddelelse.

Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende den skriftlige meddelelses form og indhold og tidsfristen for indkaldelsen, inden den skriftlige meddelelse efter stk. 3 udsendes. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal tillige godkende det orienteringsmateriale om værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen, som opstiller skal udlevere på det offentlige møde, jf. stk. 1, og kan pålægge opstilleren at udarbejde yderligere materiale, herunder visualiseringer, hvis dette skønnes nødvendigt. Af orienteringsmaterialet skal fremgå, hvilke beboelsesejendomme, der er beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, jf. stk. 8.

Stk. 7. Ejere, der vurderer, at en vindmølleopstilling eller opstilling af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker påfører deres beboelsesejendom et værditab, skal anmelde et krav på betaling af værditab og salgsoption til klima-, energi- og forsyningsministeren inden 8 uger efter afholdelse af det offentlige møde, jf. stk. 1. Er reglerne om orientering i stk. 3-6 ikke overholdt, løber anmeldelsesfristen dog først fra det tidspunkt, hvor kravene i disse regler er opfyldt.

Stk. 8. Ejere betaler ikke sagsomkostninger for behandling af krav efter stk. 7 for værditab og salgsoption på beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste vindmølle. Opstilles flere solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker beregnes afstanden fra det nærmeste anlæg. Andre ejere betaler samtidig med anmeldelsen af krav efter stk. 7 et gebyr på 4.000 kr. pr. beboelsesejendom til klima-, energi- og forsyningsministeren. Gebyret tilbagebetales, såfremt der aftales eller tilkendes værditabsbetaling, eller sagen bortfalder.

Stk. 9. Overskrides fristen i stk. 7, eller indbetales gebyr efter stk. 8 ikke senest efter påkrav, er opstilleren ikke forpligtet til at betale for værditab eller tilbyde salgsoption efter denne lov, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. § 10.

Stk. 10. Indgår opstilleren og ejeren aftale om værditabets og salgsoptionens størrelse, kan spørgsmål herom ikke indbringes for taksationsmyndigheden. Ejeren skal anmelde aftalen til klima-, energi- og forsyningsministeren snarest muligt efter aftalens indgåelse. En aftale medfører, at anmeldte krav om betaling af værditab og salgsoption bortfalder.

Stk. 11. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvor oplysninger indhentes, og hvilke oplysninger, der videregives til opstiller.«

10. § 10 affattes således:

»§ 10. Ejere, som ikke har anmeldt krav inden udløbet af fristen angivet i § 9, stk. 7, kan, såfremt særlige omstændigheder taler herfor, inden 6 uger efter første producerede kWh anmode taksationsmyndigheden om dispensation til at anmelde krav om betaling for værditab og salgsoption.

Stk. 2. Anmeldelsen af krav på værditabsbetaling og salgsoption indsendes til klima-, energi- og forsyningsministeren senest 14 dage efter, at ejeren har modtaget dispensationen efter stk. 1. Skal ejeren indbetale gebyr for anmeldelse af kravet, jf. § 9, stk. 8, skal dette indbetales samtidig med anmeldelse af kravet om betaling for værditab og salgsoption. Indbetales gebyr ikke senest efter påkrav, er opstilleren ikke forpligtet til at betale for værditab eller tilbyde salgsoption efter denne lov.«

11. I § 11, stk. 1, indsættes efter »værditabsbetaling«: », eller hvor opstiller skal tilbyde salgsoption«.

12. I § 11, stk. 2, ændres »§ 9, stk. 5« til: »§ 9, stk. 8«.

13. I § 12, stk. 1, ændres »§ 9, stk. 3« til: »§ 9, stk. 6«.

14. I § 12, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »værditab«: »eller indfriet en salgsoption«.

15. I § 12, stk. 3, indsættes efter »værditab«: »eller salgsoption«.

16. Overskriften efter § 12 og før § 13 affattes således:

17. § 13 affattes således:

»§ 13. Opstiller skal tilbyde beboere, der er naboer til anlæg efter nr. 1-4 en årlig VE-bonus ved opstilling af følgende:

1) En eller flere vindmøller.

2) Solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2-4.

3) Bølgekraftanlæg og vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud efter § 50 d.

4) Hybridanlæg.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 1 omfatter ikke vindmøller på under 25 m, vindmøller opstillet på de nationale testcentre for store vindmøller og havvindmøller, der etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23.

Stk. 3. VE-bonus, som er udbetalt eller udbetales af opstiller efter regler fastsat i medfør af stk. 4, indgår ikke ved vurdering af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og medfører ikke reduktion af sådanne ydelser.

Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, hvem der er omfattet af pligten til at tilbyde VE-bonus, herunder om kredsen af berettigede modtagere, beregningsgrundlaget og størrelsen af VE-bonus, udbetalingstidspunkt, fastsættelse af sanktion, udbetalingsperiode, frister, renter.«

18. § 14 affattes således:

»§ 14. Opstiller skal senest 14 hverdage efter første produceret kWh indbetale et beløb efter stk. 4 til en kommunal grøn pulje ved opstilling af følgende:

1) En eller flere vindmøller.

2) Solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2-4.

3) Vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud efter § 50 d.

4) Hybridanlæg.

Stk. 2. Hvis et anlæg er opstillet på tværs af flere kommuner, skal beløbet efter stk. 4 fordeles forholdsmæssigt mellem kommunerne i forhold til den kapacitet i MW, der opstilles i hver enkelt kommune.

Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse på havvindmøller, hvor en kommunalbestyrelse kan gøre indsigelse efter § 22 b. Stk. 1, nr. 1, omfatter ikke vindmøller på under 25 m, vindmøller opstillet på de nationale testcentre for store vindmøller og havvindmøller, der etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23. Kan flere kommunalbestyrelser gøre indsigelse efter § 22 b, skal opstiller fordele og indbetale beløbet efter stk. 4 ligeligt mellem de berettigede kommuner. Der skal betales et beløb efter stk. 4 svarende til de VE-teknologier omfattet af stk. 1-3, som er omfattet af hybridanlægget efter stk. 1, nr. 4.

Stk. 4. Opstillere omfattet af stk. 1-3 skal betale et beløb, som svarer til

1) 88.000 kr. pr. MW ved landvindmøller,

2) 115.000 kr. pr. MW ved havvindmøller,

3) 30.000 kr. pr. MW ved solcelleanlæg og

4) 67.000 kr. pr. MW ved vandkraftværker.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen yder tilskud fra grøn pulje. Er midlerne i grøn pulje ikke allokeret til projekter 3 år efter indbetaling, skal kommunalbestyrelsen overføre det af opstiller indbetalte beløb til statskassen.

Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om grøn pulje, herunder om følgende:

1) Kommunalbestyrelsens oprettelse og administration af grøn pulje.

2) Ansøgningsprocedure for tilskud fra grøn pulje.

3) Kredsen af ansøgningsberettigede.

4) Tildeling af midler i prioriteret rækkefølge.

5) Bagatelgrænse for overførsel til statskassen.«

19. § 14 a affattes således:

»§ 14 a. Opstillere af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker skal efter anmodning meddele klima-, energi- og forsyningsministeren de oplysninger, der er nødvendige for

1) administration af og tilsyn med værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningens gennemførelse og

2) evaluering af værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen samt grøn pulje.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om oplysningspligtens omfang og opfyldelse.«

20. §§ 15-17 ophæves.

21. I § 21 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Stk. 1-5 gælder også for bølgekrafts- og vandkraftslav, som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Opstilles flere bølgekraftanlæg, beregnes afstanden fra nærmeste bølgekraftanlæg.«

22. I § 30, stk. 1, ændres »vindmøllers og solcelleanlægs« til: »vindmøllers, solcelleanlægs, bølgekraftanlægs og vandkraftsværkers«.

23. I § 30, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »fra havvindmølleparker«: » og bølgekraftanlæg« og efter »solcelleejeren«: », bølgekraftanlægsejeren, vandkraftværksejeren«.

24. I § 30, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »vindmølleejerens«: » og bølgekraftanlægsejerens«.

25. I § 30, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »solcelleejeren«: », bølgekraftanlægsejeren, vandkraftværksejeren«.

26. I § 33, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »om«: »suspension og«.

27. § 33, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at vindmølleejeren efter påbud fra ministeren har pligt til at standse og sikre vindmøllen, hvis denne er ulovligt opstillet, ikke har fået udført vedligeholdelse og service, eller hvis vindmøllen vurderes farlig, herunder på grund af dårlig vedligehold eller skade, samt regler om, at vindmølleejeren har pligt til at være ansvarsforsikret.«

28. I § 41, stk. 5, indsættes som 3.-5. pkt.:

»For tilsagn ydet i 2016 og 2017 er det en betingelse for udbetaling af pristillæg efter stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren har modtaget ansøgning om udbetaling af pristillæg senest den 30. september 2020. For tilsagn ydet i 2018 er det en betingelse for udbetaling af pristillæg efter stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren har modtaget ansøgning om udbetaling af pristillæg senest den 30. september 2021. For tilsagn ydet i 2019 er det en betingelse for udbetaling af pristillæg efter stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren har modtaget ansøgning om udbetaling af pristillæg senest den 30. september 2022.«

29. I § 47, stk. 8, indsættes efter 2. pkt.:

»Udbetaling af pristillæg efter stk. 7, er betinget af, at klima-, energi- og forsyningsministeren har modtaget ansøgning om udbetaling af pristillæg senest den 30. september 2020.«

3. pkt. bliver herefter 4. pkt.

30. Efter § 50 c indsættes før overskriften før § 51:

»§ 50 d. Denne bestemmelse omhandler udbud af pristillæg for elektricitet produceret på havvindmøller omfattet af § 25, jf. § 23, stk. 4, landvindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker, bortset fra anlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud i perioden 2020-2024.«

31. § 54, stk. 1, affattes således:

»For vindmøller omfattet af værditabs- og salgsoptionsordningen i §§ 6-12 og VE-bonusordningen i § 13, kan udbetaling af pristillæg eller andre ydelser efter denne lov kun finde sted, hvis

1) klima-, energi- og forsyningsministeren har godkendt den skriftlige meddelelse og materiale til brug for det offentlige møde om værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen efter § 9, stk. 6, og

2) opstilleren har gennemført det offentlige møde om værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen, jf. § 9, stk. 1.«

32. § 54, stk. 3, ophæves.

33. I § 60, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at internationale vedtagelser og tekniske specifikationer efter stk. 1 skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

34. § 72, nr. 1-4, ophæves og i stedet indsættes:

»1) undlader at betale for værditab efter § 6, stk. 1, jf. stk. 6,

2) undlader at tilbyde salgsoption efter § 6 a, stk. 1,

3) undlader at afholde møde efter § 9, stk. 1,«.«

Nr. 5-9 bliver herefter nr. 4-8.

35. I § 72, nr. 6, der bliver nr. 5, udgår »2, 4 eller«, og »5« ændres til: »4«.

§ 2

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011 og ved § 1 i lov nr. 704 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:

1. I § 67, stk. 3, ændres »vindmøller og solcelleanlæg« til: »vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker«.

§ 3

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019, som ændret senest ved lov nr. 93 af 31. januar 2020, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 7 Q indsættes:

»§ 7 R. Udbetaling af VE-bonus fastsat i regler udstedt i medfør af § 13, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«

2. I § 8 P, stk. 1, 1. og 2. pkt., udgår »eller andele i vedvarende energi-anlæg«.

3. I § 8 P, stk. 1, 5. pkt., udgår »og andele i vedvarende energi-anlæg«.

4. I § 8 P, stk. 4, udgår »eller andelene i det vedvarende energi-anlæg«.

5. § 8 P, stk. 5 og 6, affattes således:

»Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 omfatter vedvarende energi-anlæg, der er knyttet til en husstand, og som ikke har et erhvervsmæssigt formål.

Stk. 6. Ejere af andele i vedvarende energi-anlæg, der er udbudt til og med den 1. juni 2020, og hvor den skattepligtige indkomst for indkomståret 2020 er opgjort efter stk. 2, skal fortsat opgøre den skattepligtige indkomst efter stk. 2 i resten af det vedvarende energi-anlægs levetid. I det omfang de i 1. pkt. nævnte andele sælges videre til nye ejere, kan også disse ejere vælge at anvende den skematiske ordning efter stk. 2 ved indkomstopgørelsen.«

6. § 8 P, stk. 7 og 8, ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 7.

7. I § 8 P, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 1-8« til: »stk. 1-6«.

8. I § 29, stk. 4, udgår »eller andele i vedvarende energi-anlæg«.

§ 4

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 7. august 2019, som ændret ved § 19 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, § 5 i lov nr. 1576 af 27. december 2019 og § 6 i lov nr. 1583 af 27. december 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 9, udgår »eller andele i vedvarende energi-anlæg«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2020, jf. dog stk. 2-11.

Stk. 2. § 1, nr. 21-29 og 33, og § 2, træder i kraft den 1. juli 2020.

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 30.

Stk. 4. De projekter, der på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse er nået så langt i planlægningsprocessen, at projektopstiller ikke kan overholde fristerne for afholdelse af offentlig møde i § 1, nr. 9, skal afholde det offentlige møde senest 5 uger inden nettilslutning.

Stk. 5. § 1, nr. 22-25, og § 2 finder ikke anvendelse for bølgekraftanlæg og vandkraftværker, hvor der er indgået en aftale om nettilslutning inden den 1. juli 2020. For sådanne anlæg finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 6. § 1, nr. 1-20, 31, 32, 34 og 35, om den reviderede værditabsordning, ophævelse af køberetsordning, salgsoptionsordning, VE-bonusordning og grøn pulje finder ikke anvendelse for projekter, hvor den pågældende kommune har udstedt en byggetilladelse efter byggeloven før den 1. juni 2020 eller for havvindmølleprojekter i et område udpeget til kystnære havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 2, i lov om fremme af vedvarende energi eller havvindmøller uden for udbud efter § 23, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi, hvis Energistyrelsen har udstedt en forundersøgelsestilladelse efter § 23, stk. 1, eller § 23, stk. 4, før den 1. juni 2020. For sådanne projekter finder de hidtil gældende regler om værditab og køberet i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, anvendelse, jf. dog stk. 8.

Stk. 7. § 1, nr. 1-20, 31, 32, 34 og 35, om den reviderede værditabsordning, ophævede køberetsordning, salgsoptionsordning, VE-bonusordning og grøn pulje finder ikke anvendelse for projekter, der har opnået tilsagn om pristillæg i 2018 og 2019, jf. § 35 d i lov om fremme af vedvarende energi, og projekter, der har vundet ret til pristillæg efter solcelleudbud i 2018, jf. § 50 b i lov om fremme af vedvarende energi og efter teknologineutrale udbud i 2018 og 2019, jf. § 50 c i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020. For sådanne projekter finder de hidtil gældende regler i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, anvendelse.

Stk. 8. Projekter, der efter stk. 6, er omfattet af de hidtil gældende regler om værditab og køberet i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, og som vinder ret til pristillæg efter teknologineutrale udbud i 2020-2024, jf. § 1, nr. 30, er også omfattet af denne lovs § 1, nr. 1, 2, 6-20, 31, 34 og 35, om salgsoption, VE-bonus, og grøn pulje. Opstillere af disse projekter, der på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse er nået så langt i planlægningsprocessen, at projektopstiller ikke kan overholde fristerne for afholdelse af offentlig møde i § 1, nr. 9 for salgsoption og VE-bonus, skal afholde det offentlige møde senest 5 uger inden nettilslutning.

Stk. 9. § 1, nr. 1-5, og 7-15, om den reviderede værditabsordning, finder ikke anvendelse for projekter, hvor taksationsmyndigheden har truffet afgørelse om værditab efter §§ 6-12 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020 før den 1. juni 2020, eller hvor projektopstiller og ejer af beboelsesejendommen har indgået aftale om beløbets størrelse før den 1. juni 2020, og hvor den pågældende kommune har udstedt en byggetilladelse efter byggeloven den 1. juni 2020 eller senere, eller hvor Energistyrelsen har udstedt en etableringstilladelse den 1. juni 2020 eller senere. For sådanne projekter finder de hidtil gældende regler om værditab i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, anvendelse. For sådanne projekter finder § 1, nr. 1, 2, 6-20, 31, 32, 34 og 35, om salgsoption, dog ikke hvis der er indgået aftale om beløbets størrelse før den 1. juni 2020, ophævelse af køberetsordning, VE-bonus, og grøn pulje, også anvendelse.

Stk. 10. § 3, nr. 2-9, og § 4 har virkning for andele i vedvarende energi-anlæg, der udbydes den 1. juni 2020 eller senere. Dette gælder dog ikke projekter, der efter stk. 7 og 8 er omfattet af ordning om køberet efter §§ 13-17 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020.

Stk. 11. Regler fastsat i medfør af § 7, stk. 5, og §§ 33 og 60 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 7, stk. 5, og §§ 33 og 60 i lov om fremme af vedvarende energi.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget indeholder forslag til ændringer af lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020 (i det følgende benævnt VE-loven), lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020 (i det følgende benævnt elforsyningsloven), ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019 og personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 7. august 2019.

Den 29. juni 2018 blev der indgået en energiaftale mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Med aftalen blev det bl.a. besluttet at afsætte 4,2 mia. kr. til teknologineutrale udbud af støtte til solceller, landvindmøller, kystnære havvindmøller samt bølge- og vandkraft i perioden 2020-2024.

Der blev endvidere som led i aftalen afsat finansiering, med det formål at nå en VE-andel af energiforbruget på ca. 55 procent i 2030. I aftalen lægges der således vægt på fortsat udbygning af vedvarende energi (i det følgende VE). Lovforslaget udmønter således energiaftalen fra 2018.

Lovforslaget skaber grundlag for, at der kan afholdes teknologineutrale udbud af pristillæg for elektricitet produceret på solcelleanlæg, landvindmøller, åben dør-havvindmøller, bølgekraftanlæg og vandkraftværker i perioden 2020-2024. Dette vil være med til at sikre den fortsatte udbygning med VE og det vil bidrage til regeringens målsætning om at reducere drivhusgasudledningerne med 70 procent i 2030.

Landvindmøller og solceller er den billigste form for VE i Danmark i dag. Den lokale og kommunale opbakning til fremtidens udbygning med VE er et væsentligt element i at sikre Danmarks fortsatte grønne omstilling. Men de er ikke altid populære naboer. Parterne bag energiaftalen 2018 var derfor enige om at forbedre forholdene for naboerne til fremtidens vindmølle- og solcelleprojekter.

På baggrund af analyser med udspring i energiaftalen 2018 indgik partierne bag aftalen i november 2019 aftale om ordninger til fremme af lokal og kommunal opbakning til VE. Med aftalen forbedres vilkårene for naboer til fremtidige vindmøller og solcelleanlæg. Aftalen sikrer også bedre forhold for de kommuner, der medvirker til opstilling af vindmøller og solcelleanlæg. Med aftalen oprettes tre nye ordninger: for det første en salgsoptionsordning til ejere af beboelsesejendomme nær VE-anlæg, for det andet en VE-bonus til nære naboer og for det tredje en grøn pulje med midler til lokalsamfundet i en kommune med VE-anlæg. Endvidere er det aftalt at afskaffe køberetsordningen, fordi den ikke virker efter hensigten, og at revidere værditabsordningen.

Det foreslås, at værditabsordningen skal gælde for solcelleanlæg uanset om de får pristillæg samt for vandkraftværker og bølgekraftanlæg, som får pristillæg. Derudover foreslås det at flytte tidspunktet for vurdering af værditab af en beboelsesejendom til efter VE-anlæggets første producerede kWh og en sanktionsmulighed ved manglende gennemførelse af ordningen.

Den foreslåede nye salgsoptionsordning skal gælde for ejere af beboelsesejendomme inden for seks gange møllehøjde fra vindmøller og 200 m fra solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker. Ordningen vil gælde for vindmøller og solcelleanlæg uanset om de får pristillæg og for bølgekraftanlæg og vandkraftværker, som får pristillæg. De pågældende ejere, som har opnået værditab på over 1 procent af beboelsesejendommens værdi, kan anmode om, at opstiller tilbyder dem en option på, at opstiller køber ejendommen.

Det foreslås, at opstillere af landvindmøller, kystnære havvindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker skal tilbyde nære naboer til anlægget en årlig skattefri VE-bonus. Ordningen vil gælde for vindmøller og solcelleanlæg uanset om de får pristillæg og bølgekraftanlæg og vandkraftværker, der får pristillæg.

Det foreslås endvidere, at opstillere af landvindmøller, kystnære havvindmøller underlagt kommunal indsigelsesret, solcelleanlæg og vandkraftværker skal betale et engangsbeløb svarende til 88.000 kr. pr. MW landvindækvivalenter til grøn pulje i den kommune, hvor VE-anlægget opstilles. Ordningen vil gælde for vindmøller og solcelleanlæg uanset om de får pristillæg og for vandkraftværker, som får pristillæg.

Det foreslås desuden at harmonisere vilkårene for VE-anlæg, der deltager i teknologineutrale udbud 2020-2024, hvilket indebærer en udvidelse af garantifonden til at omfatte vandkraftværker og bølgekraftanlæg.

Reglerne for fordeling af nettilslutningsomkostninger er forskellige for VE-anlæg. Det foreslås at harmonisere reglerne ved at udvide bemyndigelsesbestemmelsen i VE-loven, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om vindmøllers og solcelleanlægs nettilslutning, til at omfatte bølgekraftanlæg og vandkraftværker.

Det foreslås desuden, at klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndiges til at udstede regler om suspendering af godkendelser til virksomheder, der certificerer eller servicerer vindmøller og regler om standsningspåbud af vindmøller, der vurderes farlige.

Det foreslås endelig at indsætte en ansøgningsfrist for udbetaling af pristillæg for elektricitet produceret på husstandsvindmøller og solcelleanlæg.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud 2020-2024

2.1.1. Gældende ret

Der er i VE-lovens § 50 c hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde teknologineutrale udbud af statsstøtte for elektricitet produceret på kystnære havvindmøller, landvindmøller, og solcelleanlæg i 2018 og 2019. Klima-, energi- og forsyningsministeren har således ikke nogen bemyndigelse til fremadrettet at afholde flere teknologineutrale udbud.

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er med energiaftale af 29. juni 2018 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgået aftale om, at der afsættes 4,2 mia. kr. (2018-priser) til blandt andet teknologineutrale udbud af pristillæg for elektricitet fra solcelleanlæg, landvindmøller, kystnære havvindmøller, bølgekraft og vandkraftværker i perioden 2020-2024.

Formålet med de teknologineutrale udbud er at lade VE-teknologierne konkurrere imod hinanden og på den måde fortsat sikre, at Danmark får mest vedvarende energi for pengene. Dette skal gøre udbygningen med vedvarende energi mere markedsbaseret, hvilket har til formål at skabe den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige grønne omstilling.

Det foreslås derfor, at der indsættes en ny bestemmelse i VE-lovens § 50 d, hvor klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at afholde udbud af pristillæg for elektricitet produceret på havvindmøller omfattet af § 25, jf. § 23, stk. 4, landvindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker (teknologineutrale udbud) i 2020-2024.

Det foreslås, at udbuddet ikke gælder for anlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Udbuddene vil derfor alene omfatte anlæg, som tilsluttes det kollektive elforsyningsnet, hvor hele anlæggets elproduktion sælges på elmarkedet. Dette er begrundet i, at muligheden for egetforbrug ville kunne skævvride konkurrencen i udbuddene.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren, såfremt ministeren afholder udbud i perioden, fastsætter betingelser for de teknologineutrale udbud i kommende udbudsmateriale, indgår kontrakter med de vindende tilbudsgivere, administrerer kontrakterne og udbetaler pristillæg i overensstemmelse med disse.

Udbud af pristillæg for elektricitet udgør statsstøtte, jf. EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1. De teknologineutrale udbud vil derfor blive tilrettelagt i overensstemmelse med Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, og udbuddene skal statsstøtteanmeldes og godkendes af Europa-Kommissionen, før ministeren kan afholde udbud. Europa-Kommissionen har tilkendegivet, at det er hensigten, at retningslinjernes gyldighedsperiode vil blive forlænget indtil udgangen af 2022. Afholdelse af udbud, kontrakter med de vindende tilbudsgivere og udbetaling af pristillæg m.v. skal ske i overensstemmelse med de betingelser, som følger af EU's statsstøtteregler og Europa-Kommissionen statsstøttegodkendelse. Når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender udbuddene, vil bemyndigelsesbestemmelsen herefter blive sat i kraft.

Information vedrørende de teknologineutrale udbud kommer til at fremgå af Energistyrelsens hjemmeside, og derudover vil der blive udsendt en nyhed vedrørende udbuddene. Selve proceduren for tildelingen af pristillæg skal være gennemsigtig, hvilket medfører en vis grad af offentlighed. Alle tilbudsgivere vil blive behandlet lige i forbindelse med udbudsprocessen og valg af tilbud.

De betingelser, der stilles i de teknologineutrale udbud, vil blandt andet have en overordnet hensigt om opnåelse af lavest mulig pristillæg og en vis sikkerhed for realisering af de projekter, der vinder del i de teknologineutrale udbud. Projekter, der deltager i de teknologineutrale udbud, må ikke være påbegyndt, dvs. arbejdet på investeringsprojektet ikke må være påbegyndt, eller der må ikke være indgået bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel. Kravet skyldes, at Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte for miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 generelt forudsætter, at der skal foreligge en ansøgning om støtte forud for, at projektet er påbegyndt, jf. bl.a. pkt. 50 i retningslinjerne. Da klima-, energi- og forsyningsministerens kompetencer efter VE-loven er delegeret til Energistyrelsen efter VE-lovens § 70, vil Energistyrelsen afholde de teknologineutrale udbud, herunder evaluere de indkomne tilbud på baggrund af udbudsmaterialet og indgå kontrakter med de vindende tilbudsgivere. Opgaven med at administrere sådanne kontrakter, der indgås med de vindende tilbudsgivere, herunder udbetaling af pristillæg, vil desuden blive varetaget af Energistyrelsen.

De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v. vil fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres forud for afholdelse af de teknologineutrale udbud.

2.2. Revision af værditabsordningen

2.2.1. Gældende ret

Efter det gældende afstandskrav skal vindmøller opstilles i en afstand svarende til minimum fire gange vindmøllehøjde fra nærmeste beboelse. Afstandskravet er fastsat i bekendtgørelse nr. 923 af 6. september 2019 om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, der henhører under Erhvervsministeriet. Afstandskravet mellem beboelsesejendomme og vindmøller har til formål at forebygge, at naboer til vindmøller oplever væsentlige visuelle gener som skyggekast, glimt og lysafmærkning. Støj fra vindmøller reguleres endvidere af støjbegrænsninger, som er uden sammenhæng med afstandskravet og reguleres efter en separat bekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 135 af 7. februar 2019 om støj fra vindmøller, som henhører under Miljø- og Fødevareministeriet. Afstandskravet tjener således sammen med støjbegrænsningerne til at mindske gener for lokalbefolkningen ved udbygning med vindmøller.

Naboer i beboelsesejendomme, der ligger længere væk end fire gange møllehøjde, kan dog opleve gener fra vindmøller. Det samme kan naboer i tæt nærhed af solcelleanlæg, hvor der ikke gælder tilsvarende afstandskrav eller støjkrav som ved vindmøller.

Værditabsordningen er den ene af de tre gældende ordninger i VE-loven, som har til hensigt at fremme udbygningen af vindmøller og solcelleanlæg ved at øge den lokale accept i nye vindmølle- og solcelleprojekter. De to øvrige er køberetsordningen og garantifonden.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har delegeret kompetencen til at administrere værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden til Energistyrelsen ved bekendtgørelse nr. 1068 af 25. oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.

Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 1-4, at opstillere skal betale for det værditab, som forårsages på en beboelsesejendom ved opstilling af et solcelleanlæg, der har vundet ret til pristillæg efter udbud eller ved opstilling af vindmøller på 25 m eller derover. Havvindmøller, der etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker efter de gældende bestemmelser i VE-lovens § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23, er dog undtaget. Kravet om betaling af værditab kan dog nedsættes eller bortfalde, såfremt ejeren har medvirket til tabet. Kravet bortfalder endvidere, såfremt værditabet udgør 1 pct. eller derunder af beboelsesejendommens værdi.

Krav om betaling af værditab forfalder til betaling ved opstilling af vindmøllens tårn eller montering af første solcellepanel, og hvis der opstilles flere solceller eller vindmøller omfattet af samme projekt, forfalder kravet ved opstilling af det første mølletårn eller første solcellepanel i projektet, jf. de gældende bestemmelser i VE-lovens § 6, stk. 5 og 6.

Afgørelsen om værditabets størrelse træffes af taksationsmyndigheden på baggrund af en individuel vurdering, jf. VE-lovens § 7, stk. 1. Taksationsmyndigheden har mulighed for at pålægge opstilleren at fremskaffe nødvendige visualiseringer og skyggekast- og støjberegninger til brug for vurderingen af værditabet, jf. VE-lovens § 7, stk. 2. Det er taksationsmyndighedens praksis, ligesom det fremgik af bemærkninger til hovedloven fra 2008, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 1564, at tidspunktet for vurderingen af værditabet er tidspunktet for det offentlige møde. Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 1, at den, der ønsker at opstille vindmøller, som kræver VVM-tilladelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), skal i høringsperioden og inden 4 uger før udløbet af høringsfristen for miljøkonsekvensrapporten afholde et offentligt møde om vindmølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme. Energistyrelsen deltager på mødet og orienterer om både værditabs- og køberetsordningen. For vindmøller, der ikke kræver VVM-tilladelse, afholdes det offentlige møde inden 4 uger efter, at kommunen har offentliggjort afgørelse om, at VVM-tilladelse ikke er påkrævet. For havvindmøller afholdes det offentlige møde på en lokalitet, som Energistyrelsen anviser, og senest 8 uger efter udstedelse af etableringstilladelse. For solcelleanlæg afholdes det offentlige møde inden 4 uger efter, at der er indgået kontrakt om pristillæg. Indkaldelse og materiale til møderne skal forhåndsgodkendes af Energistyrelsen, jf. VE-lovens § 9, stk. 3.

Mødet om værditabsordningen skal indkaldes med rimeligt varsel gennem annoncering i lokale aviser. Opstilleren skal samtidig med annonceringen med brev give individuel og skriftlig meddelelse om mødet til ejere af bygninger, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange møllehøjden fra den eller de planlagte placeringer af vindmøller eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, jf. VE-lovens § 9, stk. 2. Energistyrelsen indhenter adresseoplysninger på de relevante ejere. Opstilleren afholder styrelsens udgifter hertil.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 4, at ejere af beboelsesejendomme, der ønsker at anmelde krav om betaling af værditab, skal gøre dette inden 8 uger efter mødets afholdelse, ellers bortfalder kravet. Der findes dog en undtagelse i VE-lovens § 10, hvoraf det fremgår, at ejere, som ikke har anmeldt krav inden udløbet af fristen, kan, såfremt særlige omstændigheder taler herfor, inden 6 uger efter vindmøllens eller solcelleanlæggets tilslutning til det kollektive elforsyningsnet anmode taksationsmyndigheden om tilladelse til at anmelde krav om betaling for værditab.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 5, at ejere ikke betaler sagsomkostninger for behandling af krav for værditab, hvis deres beboelsesejendom ligger helt eller delvis i en afstand af seks gange møllehøjden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg. Opstilles flere vindmøller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste vindmølle. Opstilles flere solcelleanlæg, beregnes afstanden fra det nærmeste solcelleanlæg. Det følger endvidere af bestemmelsen, at enhver har ret til at anmelde krav, men ejere, der bor længere væk end seks gange møllehøjden eller 200 m fra solcelleanlægget, skal indbetale et gebyr på 4.000 kr., som kun tilbagebetales, såfremt der aftales eller tilkendes værditabsbetaling.

Ejer og opstiller har også mulighed for at indgå aftale om værditabets størrelse i stedet for, at taksationsmyndigheden træffer afgørelse om størrelsen af værditabet. Har parterne indgået en sådan aftale, kan spørgsmål herom ikke indbringes for taksationsmyndigheden, jf. VE-lovens § 9, stk. 7.

I sager, hvor der tilkendes værditabsbetaling, afholdes sagsomkostningerne til taksationsmyndigheden og dennes sekretariat af opstilleren. Hvor der ikke tilkendes værditabsbetaling, betales omkostningerne af indbetalte gebyrer efter de gældende bestemmelser i VE-lovens § 9, stk. 5, og § 10, stk. 2. Øvrige sagsomkostninger afholdes af Energistyrelsen, jf. VE-lovens § 11.

Det fremgår af VE-lovens § 12, at taksationsmyndighedens afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, men kan indbringes for domstolene. Har opstilleren betalt for værditab i overensstemmelse med taksationsmyndighedens afgørelse, eller er der tale om søgsmål om processuelle spørgsmål, herunder afvisning af anmeldelse, afslag på dispensation, genoptagelse el.lign., skal indbringelse for domstolene ske inden 3 måneder fra henholdsvis betalingstidspunktet eller taksationsmyndighedens afgørelse. Taksationsmyndighedens afgørelse om processuelle spørgsmål indbringes for domstolene som et søgsmål mod taksationsmyndigheden. Sager om betaling for værditab kan først indbringes for domstolene, når taksationsmyndighedens afgørelse foreligger.

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Værditabsordningen har eksistereret i ca. 10 år, og i forbindelse med de analyser, der er aftalt i energiaftalen, af eksisterende og foreslåede ordninger, blev det vurderet nyttigt også at efterse værditabsordningen. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har foretaget dette eftersyn, og eftersynet har vist, at værditabsordningen som udgangspunkt fungerer efter formålet. Det skal bemærkes, at det er ministeriets vurdering, at det ikke har været relevant på ny at gennemføre en dybdegående analyse af størrelsen på kompensationen i værditabsordningen. Baggrunden er, at en sådan analyse blev gennemført for Energistyrelsen i 2016 i form af "Analyse af vindmøllers påvirkning af priser på beboelsesejendomme" og kompensationerne har ikke ændret sig væsentlig siden da.

Ministeriets eftersyn af værditabsordningen har dog vist, at der er et behov for at gennemføre visse forbedringer af ordningen for så vidt angår vurderingstidspunktet for værditab, radius for modtagere af individuelle breve om det offentlige møde om bl.a. værditabsordningen, offentliggørelse af taksationsmyndighedens afgørelser om værditab og beskikkelse af taksationsmyndighedens formænd og sagkyndige.

Se i øvrigt også afsnit 2.6. vedrørende udvidelse af værditabsordningen til også at omfatte ikke-støttede solcelleanlæg samt bølgekraftanlæg og vandkraftværker, der vinder ret til pristillæg efter teknologineutralt udbud.

2.2.2.1. Flytning af vurderingstidspunkt

Med lovforslaget foreslås det at ændre tidspunktet for taksationsmyndighedens vurdering af værditabet til efter, at vindmøllerne eller solcelleanlægget (herefter VE-anlægget) er opstillet og har produceret den første kWh. Som en konsekvens heraf foreslås det også at ændre tidspunktet for opstillers udbetaling af værditab til ejer til 8 uger efter, at taksationsmyndighedens afgørelse om værditab er truffet.

Ændringen af tidspunktet for taksationsmyndighedens vurdering af værditabet til efter opstillingen af et VE-anlæg skal sikre, at der er sammenhæng mellem den faktiske ændring i landskabet nær en beboelsesejendom, der sker som konsekvens af opstilling af VE-anlæg, og det eventuelle værditab, der vurderes af taksationsmyndigheden. Der vil således fremover som udgangspunkt blive vurderet ud fra de reelle visuelle gener fra anlægget m.m. i stedet for ud fra visualiseringer af gener som i dag. Samtidig vil værditabsvurderingen kun skulle gennemføres, hvis VE-anlægget reelt opstilles. På den måde undgår både opstiller, ejer, Energistyrelsen og taksationsmyndigheden at anvende tid og ressourcer på projekter, som ikke realiseres. Det vurderes, at behovet for at udarbejde visualiseringer m.v. vil være af mindre omfang fremover med ændringen af tidspunktet for taksationsmyndighedens vurdering af værditab. Visualiseringer og beregninger af gener kan dog i visse tilfælde stadig være nødvendige fx med hensyn til støj, skyggekast eller glimt, ligesom det kan være nødvendigt at dokumentere de visuelle gener. Dette gælder også, såfremt der fx er sket væsentlige ændringer i landskabet i forhold til ejendommens værdi på tidspunktet for det offentlige møde om opstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme. En ændring kan eksempelvis være, at en vindmølle nær ejendommen er blevet fjernet. Hvis der allerede stod vindmøller i nærheden af ejendommen på tidspunktet for det offentlige møde, kan værditabet ved nye vindmøller blive mindre end ellers. Dette gælder også, selvom de eksisterende vindmøller fjernes i forbindelse med opstillingen af de nye vindmøller. Samlet set vurderes det dog, at behovet for at udarbejde visualiseringer m.v. vil være af mindre omfang end i dag.

Herudover forventes det, at antallet af sager, der anmodes genoptaget, vil falde, da vurderingen vil ske på baggrund af de konkrete VE-anlæg.

Omvendt vil ændringen dog betyde, at der går længere tid, førend opstiller kender de faktiske omkostninger ved værditabsordningen, og ligeledes går der længere tid, førend en nabo til et VE-anlæg får vished for, om der kan tilkendes værditab på en beboelsesejendom.

I sin tid blev tidspunktet for værditabsvurderingen fastsat for at tilgodese opstiller, der havde behov for tidlige vurderinger af projektets omkostninger til værditab. Der findes dog i dag et så stort offentligt register af afgørelser om værditab ved opstilling af vindmøller, at vindmøllebranchen selv vurderer, at der er tilpas grundlag til at opstiller selv kan vurdere, hvor store omkostningerne vil være.

Samlet vurderes det, at det er en fordel at flytte tidspunktet for værditabsvurderingen til efter, at VE-anlægget er stillet op, samt at dette vil være til fordel for både naboer og for opstiller.

2.2.2.2. Forøgelse af radius/område for modtagere af individuelt brev

Med lovforslaget foreslås det at fjerne kravet om at annoncere i lokalaviserne om det offentlige møde om opstillingen af VE-anlægget, dets konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme og de mulige kompensationsordninger som fx betaling af værditab samt tidsfrister for fx anmeldelse af krav om værditab. I stedet foreslås det at udvide zonen, hvori der udsendes et individuelt brev.

I dag modtager kun de nærmeste ejere af bygninger - inden for seks gange møllehøjden eller 200 m fra solcelleanlægget - et individuelt brev om det offentlige møde. Resten af naboerne til vindmøllerne eller solcelleanlægget informeres via annoncering i lokalaviser. Efter de gældende regler er det Energistyrelsen, som vurderer, om der er oplyst tilfredsstillende om det offentlige møde. For så vidt angår fx opstilling af vindmøller har Energistyrelsen en praksis for, at de lokalaviser, som der annonceres i, skal nå ud til 16 km fra vindmøllerne. Baggrunden for de 16 km er, at den gældende køberetsordning kan være relevant for beboere helt ud til 16 km fra vindmøllerne.

Lokalaviser har imidlertid formentlig en begrænset læserskare, og mange ejere af udlejningsboliger, fx sommerhuse, har ofte ikke nem adgang til lokalaviser og vil derfor ikke nødvendigvis blive bekendt med det offentlige møde. Annonceringen af det offentlige møde kan således ses som utilstrækkelig - særligt fordi det offentlige mødes tidspunkt har betydning for fristen for anmeldelse af krav om betaling af værditab, der skal anmeldes inden 8 uger efter det offentlige møde. Det forekommer disproportionalt og mindre rimeligt, at manglende gennemlæsning af en lokalavis kan resultere i bortfald af retten til at anmelde værditab.

Med lovforslaget foreslås det derfor at udvide zonen, hvori der udsendes et individuelt brev om det offentlige møde om opstillingen af VE-anlægget og fjerne kravet om at annoncere i lokalaviserne om det offentlige møde.

For så vidt angår vindmøller foreslås det, at brevet skal sendes ud til bygninger på matrikler i nær- og mellemzonen for vindmøller. Nærzonen vil være det område, hvor vindmøllerne er det dominerende element i landskabsbilledet og deres proportioner tydeligt overgår andre landskabselementer. Rotationen vil medvirke til at øge vindmøllernes synlighed. Mellemzonen vil være det område, hvor vindmøllerne er fremtrædende elementer i landskabet, men der er en skalamæssig balance med de øvrige landskabselementer. Møllernes tilstedeværelse transformerer omgivelserne til et møllelandskab, da møllernes størrelse fortsat tydeligt fornemmes, og rotationen af vingerne fortsat fanger opmærksomheden. Der foreslås således en zone for udsendelse af individuelle breve, der defineres på baggrund af møllens højde. Det vil i praksis betyde, at zonens størrelse forøges i forhold til møllens højde. Afstanden vil således være afhængig af møllehøjden, og kan findes ved brug af formlen:

x = y/0,0125 - 25/0,0125

hvor x = mellemzonens ydre grænse [meter] og y = vindmøllen højde [meter].

Ifølge denne formel beregnes den ydre grænse for mellemzonen for en 150 m høj vindmølle til at være 10 km, for en 200 m vindmølle vil grænsen være 14 km og for en 250 m vindmølle vil grænsen være 18 km.

Den længste afstand fra et VE-anlæg, hvor der i dag er blevet tilkendt værditab, er 5.439 m. Hvis det individuelle brev fremadrettet skulle sendes ud til alle ejere af bygninger inden for 16 km, kunne det give anledning til en uberettiget forhåbning om tilkendelse af værditab for fjerntliggende beboelsesejendomme, som næppe kan få tilkendt værditab. Med en begrænsning på en 10 km zone for en 150 m høj vindmølle, hvori brevet sendes ud, vil der også være borgere, som bor for langt væk til at kunne have forhåbning om at modtage værditabsbetaling. Det er dog væsentligt, at brevet sendes ud i en zone, hvor alle borgere, hvor værditabsordningen er relevant, modtager brevet. Dette er baggrunden for, at anvende mellemzonen som grænse for det areal, hvori brevet udsendes. Herudover må det forventes, at borgere, der er bosat i mellemzonen, kan have en interesse i at blive oplyst om, at vindmøllerne vil blive bygget.

Det bemærkes, at højdebegrænsningen på 150 m for landvindmøller er blevet fjernet ved bekendtgørelse nr. 923 af 6. september 2019 om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller. Det vil muligvis betyde, at der vil kunne tilkendes værditab på længere afstande fra møllerne, end det ses i dag. En anvendelse af nær- og mellemzonen som den zone, hvori der udsendes et individuelt brev, vil derfor også fremtidssikre værditabsordningen, idet en udregning af mellemzonen baseret på ovenstående formel i praksis vil betyde, at zonens størrelse forøges i forhold til vindmøllens højde. I en miljørapport udarbejdet til Erhvervsstyrelsen fremgår det fx, at ved en mølle på 250 m udvides mellemzonen eksempelvis til 7-16 km.

For solcelleanlæg og andre VE-anlæg foreslås det endvidere, at det individuelle brev bliver udsendt i en radius af 1,5 km.

For havvindmøller, foreslås det endeligt, at det individuelle brev bliver udsendt til bygninger på matrikler i en afstand af op til 5 km fra de kyststrækninger, der ligger indenfor 20 km fra den eller de planlagte havvindmølleplaceringer. Herved tages højde for varierende afstand til kyst og geografisk variation i kystens udformning. At brevene skal sendes i en afstand af op til 5 km ind i landet fra kysten, sikrer en tilstrækkelig rækkevidde af brevene i forhold til de hidtidige erfaringer med hvilke afstande, der er tilkendt værditab inden for, på land. At der skal sendes breve for havvindmøller, der ligger inden for 20 fra kysten skyldes dels den forventede teknologiske udvikling og dels havvindmøllers synlighed. Den nuværende teknologiske udvikling peger mod, at havvindmøller med tiden vil blive større. Pt. forventes havvindmøller med totalhøjde på 250 m. Ved et sådan projekt vil mellemzonen svare til en afstand på 18 km, men øges højden til 275 m, vil mellemzonen svare til en afstand på 20 km. De 20 km er således derfor valgt ud fra, at vindmøller på havet generelt er synlige på større afstande end på land, så længe udsigten dertil er uforstyrret af terræn, bevoksning, bebyggelse m.v. samt at afstanden som minimum skal dække den kommunale indsigelsesret. Endelig bemærkes, at taksationsmyndigheden endnu ikke har offentliggjort værditabsafgørelser i tilknytning til havvindmølleprojekter og der således ikke er en kendt praksis herfor.

Udvidelsen af zonen, hvori der udsendes et individuelt brev, og behovet for, at brevet udsendes med Digital Post med henblik på at sikre en billig, pålidelig og sikker udsendelse, vil gøre det nødvendigt, at klima-, energi- og forsyningsministeren (i praksis Energistyrelsen) udsender brevet til både boligens ejer og beboere med Digital Post. Det bemærkes i øvrigt, at ejeren vil skulle orienteres om muligheden for at anmelde krav om værditab og de salgsoptions- og VE-bonusordninger, der foreslås med dette lovforslag, jf. forslaget til § 6 a om salgsoption og forslaget til § 13 om VE-bonus, jf. afsnit 2.3. og 2.5. Beboeren skal desuden orienteres om VE-bonusordningen. Det er nødvendigt, at ministeren (Energistyrelsen) er afsender, da det kræver modtagerens accept på forhånd, hvis de skal modtage Digital Post fra private, og dermed kan det ikke garanteres, at informationen om det offentlige møde når ud til alle ejere og beboere, hvis det er opstiller selv, der sender brevet ud. Eventuelle omkostninger betales af opstiller ved fakturering fra Energistyrelsen, ligesom opstiller efter den gældende VE-lov afholder Energistyrelsens udgifter til at indhente adresseoplysninger på ejere af bygninger, der helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange møllehøjden for vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m for solcelleanlæg og registreret i BBR.

Det forventes, at ændringen vil forbedre udbredelsen af informationen om værditabsordningen og de foreslåede salgsoptions- og VE-bonusordninger.

2.2.2.3. Pligt for taksationsmyndigheden til at offentliggøre afgørelser

Med lovforslaget foreslås det, at det bliver en pligt for taksationsmyndigheden at offentliggøre taksationsmyndighedens afgørelser for at sikre gennemsigtighed med hensyn til afgørelser og værditab og salgsoption som følge af opstilling af VE-anlæg, og at de relevante oplysninger er tilgængelige for opstilleren af et VE-anlæg. Offentliggørelsen vil ske på taksationsmyndighedens hjemmeside.

I dag findes en praksis, hvor taksationsmyndigheden offentliggør alle afgørelser under værditabsordningen på taksationsmyndighedens hjemmeside. Dette vurderes at være en god praksis, som skaber gennemsigtighed i taksationsmyndighedens arbejde. Samtidig er offentliggørelse af afgørelser nødvendig for at give opstiller det nødvendige grundlag til at foretage skøn over værditabsberegninger i forbindelser med finansielle beregninger i et givent projekt om opstilling af et VE-anlæg. Dette bliver endog mere aktuelt og relevant, når tidspunktet for værditabsvurderingen foreslås flyttet til efter VE-anlæggets første producerede kWh. Sekretariatet for taksationsmyndigheden anonymiserer afgørelserne, inden de offentliggøres.

De offentliggjorte afgørelser indeholder i dag adressen på den beboelsesejendom, som afgørelsen vedrører; en kort beskrivelse af beboelsesejendommen, der har relevans for fastsættelsen af værditabet, dvs. inklusive udendørsarealer, der anvendes som en naturlig del af beboelsen; taksationsmyndigheden vurdering af beboelsesejendommens værdi og værditabet; en kort gengivelse af ejers bemærkninger og endelig en begrundet afgørelse om værditabet, der også tager stilling til ejers bemærkninger samt en klagevejledning. Navnene på ejeren af ejendommen samt dennes repræsentant ved taksationsmyndighedens vurderingsbesøg offentliggøres ikke uden samtykke og er derfor oftest overstreget i de offentliggjorte afgørelser.

Den foreslåede offentliggørelsespligt forventes ikke at ændre i typen af oplysninger, der vil blive offentliggjort med afgørelserne fremover.

Set i lyset af personoplysningernes karakter vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at de samfundsmæssige hensyn, som varetages ved offentliggørelsen, er tilstrækkeligt tungtvejende til at indføre en pligt for taksationsmyndigheden til systematisk at offentliggøre taksationsmyndighedens afgørelser. Disse tungtvejende hensyn er hensynet til gennemsigtighed for opstillere, der skal beregne udgifter til værditab i forbindelse med et VE-projekt, og hensynet til gennemsigtighed for naboer til kommende VE-anlæg, der bør kende størrelsen af udbetalte værditab i forbindelse med lignende VE-projekter. De offentliggjorte oplysninger vurderes endvidere at være proportionelle med behovet for offentliggørelse.

2.2.2.4. Krav til taksationsformænd, beskikkelsens varighed og bemyndigelse til fastsættelse af regler for beskikkelse af taksationsformænd og sagkyndige

Med lovforslaget foreslås det, at taksationsformænd skal have en juridisk kandidateksamen i stedet for at opfylde betingelserne for at kunne udnævnes som dommer, og at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler for beskikkelse af taksationsformænd og sagkyndige.

Forslaget skal sikre, at det fremover vil være muligt at beskikke taksationsformænd, der har den nødvendige viden om og erfaring med forvaltnings- og erstatningsret med hensyn til at kunne træffe afgørelser om værditab og salgsoption på beboelsesejendomme - uagtet, at disse ikke nødvendigvis opfylder betingelserne til at kunne udnævnes som dommer. Kravet om en juridisk kandidateksamen svarer til kravene ved beskikkelse af formændene for de taksationskommissioner og overtaksationskommissionerne, der nedsættes i medfør af lov om offentlige veje (vejloven) til at tage stilling til erstatningsspørgsmål, der falder under vejlovens område - eller erstatningsspørgsmål, som i medfør af andre love henvises til taksationskommissionerne under vejloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1520 af 27. december 2014.

For så vidt angår forslaget om bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om beskikkelse af taksationsformænd og sagkyndige, så findes der i dag kun begrænsede regler for beskikkelse af taksationsformænd og sagkyndige. Det fremgår således blot af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 7, stk. 4, at formændene skal opfylde kravet for at kunne udnævnes som dommer, og at de sagkyndige skal være sagkyndige i vurderingen af værdien af en beboelsesejendom. Det forventes med bemyndigelsen at fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau, der dels kan sikre den kontinuerlige faglighed samt habilitet i taksationsmyndigheden, og dels kan sikre klarhed og ensartethed i sagsbehandlingen af udnævnelsen og aftrædelser af formænd og sagkyndige. Dette skal sikre, at taksationsformændene har den relevante viden om forvaltnings- og erstatningsret, og at de sagkyndige er ansat i et relevant job og har den nødvendige erfaring. Det forventes endvidere at fastsætte regler om indberetningsprocedurer for medlemmer af taksationsmyndigheden ved ændringer, der kan have betydning for medlemmets virke i taksationsmyndigheden - herunder hjemmel til at trække beskikkelsen tilbage, ifald medlemmet ikke længere opfylder de i reglerne fastsatte betingelser for at være beskikket som medlem af taksationsmyndigheden.

2.2.2.5. Oplysningspligt og sanktionsmuligheder

Med lovforslaget foreslås det, at opstillere af VE-anlæg pålægges en oplysningspligt med hensyn til, om de har gennemført værditabsordningen. Opstillerne skal således efter anmodning meddele klima-, energi- og forsyningsministeren de oplysninger, der er nødvendige for, at ministeren kan føre tilsyn og kontrol med, at værditabsordningen gennemføres.

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at der indsættes en sanktionsbestemmelse, der kan finde anvendelse ved en opstillers manglende gennemførelse af værditabsordningen i forbindelse med opstilling af et VE-anlæg.

Der findes i dag ikke sanktionsmuligheder, såfremt opstiller ikke gennemfører værditabsordningen ved opstilling af et VE-anlæg. Det har indtil videre ikke været en udfordring, idet værditabsordningen med de nuværende regler gennemføres førend nettilslutning og tilsagn om pristillæg. Tilsagnet om pristillæg har hidtil fungeret som en tilskyndelsesvirkning, idet der ikke gives tilsagn om pristillæg, hvis værditabsordningen ikke er gennemført.

Med forslaget om at flytte tidspunktet for værditabsvurderingen, jf. forslaget til § 7, stk. 1, i dette lovforslag, jf. afsnit 2.2.2.1., opstår imidlertid et behov for også at kunne sanktionere manglende gennemførsel af værditabsordningen, da tilskyndelseselementer som godkendelse af støtteudbetaling bortfalder, idet der i så fald allerede udbetales støtte til VE-anlægget på gennemførselstidspunktet for værditabsordningen. Desuden gælder værditabsordningen for flere typer af VE-anlæg, der ikke modtager støtte.

Hvis en opstiller ikke betaler de værditab, opstillingen af VE-anlægget har forårsaget, vil Energistyrelsen kunne meddele et påbud efter den gældende bestemmelse i § 71 i VE-loven til opstiller om straks - eller inden for en nærmere angivet frist - at betale værditabet. Såfremt påbuddet ikke efterleves, foreslås det, at Energistyrelsen herefter vil kunne anmelde opstiller til politiet med henblik på udstedelse af bødeforlæg for manglende betaling af værditab i medfør af forslaget til § 72, nr. 1, i dette lovforslag.

2.3. Oprettelse af en salgsoptionsordning

2.3.1. Gældende ret

VE-loven indeholder ikke i dag en mulighed for nære naboer til VE-anlæg til at anmode opstiller af VE-anlægget om at købe deres ejendom i tilfælde af et værditab på beboelsesejendommen som følge af VE-anlæggets opstilling.

Muligheden findes kun for de nære naboer til de to nationale testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild, der under visse betingelser kan anmode den driftsansvarlige for testcenteret (Danmarks Tekniske Universitet) om et købstilbud på deres ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1069 af 21. august 2018 om testentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild (herefter benævnt testcenterloven).

Efter testcenterlovens § 15, stk. 6, kan ejere af en beboelsesejendom, der er beliggende inden for 1.500 m fra nye vindmøller på nye standpladser - eller vindmøller, der får forøget deres maksimale højde - på Testcenter Østerild, anmode den driftsansvarlige om at købe ejendommen til en pris svarende til den offentlige ejendomsvurdering fratrukket udbetalt værditab efter de gældende bestemmelser i testcenterlovens §§ 17-20. Tilsvarende gælder for ejere af en beboelsesejendom, der er beliggende inden for 900 m fra nye vindmøller på nye standpladser - eller vindmøller, der får forøget deres maksimale højde - på Testcenter Høvsøre.

Forudsætningen er, at ejeren er berettiget til værditab efter den gældende VE-lov. Ejeren kan endvidere kun anmode om overtagelse, såfremt ejeren har fremsat krav om betaling for værditab efter VE-lovens § 9, stk. 4, og testcenterlovens §§ 17-20. Anmodning om overtagelse afskærer ejeren fra retten til at modtage værditabsbetaling efter VE-loven for den pågældende ejendom og den driftsansvarlige indtræder i krav på værditabsbetaling for ejendomme, den driftsansvarlige har overtaget, jf. de gældende bestemmelser i testcenterlovens § 15, stk. 10 og 11.

Ejeren skal anmode den driftsansvarlige om overtagelse af ejendommen senest 4 uger efter, at taksationsmyndigheden har taget stilling til kravet om værditabsbetaling efter § 7 i VE-loven, jf. testcenterlovens § 15, stk. 7. Den driftsansvarlige kan dog tillade, at ejeren indgiver sin anmodning om overtagelse senere, hvis der foreligger særlige omstændigheder, jf. testcenterlovens § 15, stk. 8.

Hvis ejeren har indgået en aftale med den driftsansvarlige om værditabets størrelse efter VE-lovens § 9, stk. 7, er ejeren derimod afskåret fra at anmode om overtagelse efter testcenterlovens § 15, stk. 7. Det samme gælder, hvis erhvervsministeren beslutter at ekspropriere ejendomsretten til hele ejendommen, jf. testcenterlovens § 15, stk. 9. Ekspropriation kan fx ske, hvis beboelsesejendommen ligger inden for støjkonsekvensområdet for et af testcentrene.

2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er i energiaftalen fra 2018 enighed om at indføre en salgsoptionsordning efter den model, der blev anvendt ved testcentrene i Østerild og Høvsøre.

Med lovforslaget foreslås der derfor oprettet en justeret salgsoptionsordning i forhold til modellen for testcentrene for nære naboer til VE-anlæg. Ligesom det er tilfældet i testcenterloven, foreslås det, at muligheden for at få en salgsoption bliver knyttet til muligheden for at få værditabserstatning. Det foreslås således, at opstillere af VE-anlæg, der skal betale for et værditab på en beboelsesejendom i medfør af den foreslåede § 6, stk. 1, i VE-loven fremover også skal tilbyde ejere af ejendommen beliggende i en nærmere angivet zone en mulighed for at sælge ejendommen til opstiller (en salgsoption).

Det foreslås, at salgsoptionen skal omfatte beboelsesejendomme, der er helt eller delvis beliggende i en afstand af op til seks gange møllehøjde fra vindmøller eller op til 200 m fra et solcelleanlæg, vandkraftværk og bølgekraftanlæg, og som i begge tilfælde i taksationsmyndighedens afgørelse får tildelt værditab på over 1 pct. af beboelsesejendommens værdi. Det bemærkes i øvrigt, at ikke-støttede solcelleanlæg samt bølgekraftanlæg og vandkraftværker, der vinder ret til pristillæg efter teknologineutralt udbud, foreslås omfattet af værditabsordningen i medfør af den foreslåede § 6, stk. 1, i VE-loven.

Det foreslås, at taksationsmyndigheden skal træffe afgørelse om salgsoptionens størrelse samtidig med afgørelsen om værditab, efter VE-anlæggets første producerede kWh. Hvis værditabet nedsættes eller bortfalder på grund af ejerens medvirken til værditabet, kan salgsoptionen beløbsmæssigt nedsættes eller salgsoptionen kan bortfalde. Opstilleren og ejeren vil endvidere - ligesom ved værditabsordningen - kunne indgå en aftale om salgsoptionens størrelse.

Opstilleren vil i indkaldelsen til det offentlige møde efter den forslåede § 9, stk. 1, i VE-loven skulle oplyse om salgsoptionsordningen sammen med værditabsordningen, og klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle redegøre på selve mødet for salgsoptionsordningen sammen med redegørelsen for værditabsordningen. Ejeren skal anmelde et krav om betaling af værditab og salgsoption samtidig, dvs. senest 8 uger efter det offentlige møde. Betalte gebyrer og gebyrfrihed for anmeldte krav om betaling af værditab vil også dække anmeldte krav om salgsoption.

Ejeren vil først skulle meddele opstiller, om ejeren ønsker at benytte salgsoptionen, efter at taksationsmyndigheden har truffet afgørelse om værditabets og salgsoptionens størrelse. Dog vil opstiller skulle have ejers meddelelse senest et år efter VE-anlæggets første producerede kWh. Hvis taksationsmyndighedens afgørelse foreligger senere end 9 måneder efter første producerede kWh (således at ejer med 1-års fristen vil have mindre end 3 måneder til at beslutte sig), vil tidsfristen dog være 3 måneder efter afgørelsen og 6 måneder efter afgørelsen for landbrugsejendomme. Hvis en ejer vælger at benytte salgsoptionen, vil ejeren og opstiller derefter selv skulle aftale tidspunktet og vilkår for indfrielsen af salgsoptionen. Allerede udbetalt værditab på beboelsesejendommen vil skulle fraregnes ved indfrielse af salgsoptionen.

Den foreslåede ordning skal være med til at øge accepten af VE-anlæg i lokalområdet. Formålet med ordningen skal være at give naboer til nye VE-anlæg mulighed for at afprøve naboskabet til VE-anlægget i et år og opleve anlægget gennem årstidernes skiften og de ændringer i lokalmiljøet, som anlægget medfører, samtidig med, at de vil have en sikkerhed for at kunne afsætte deres ejendom, såfremt de tilkendes værditab.

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at opstillere af VE-anlæg pålægges en oplysningspligt med hensyn til, om de har gennemført salgsoptionsordningen. Opstillerne skal således efter anmodning meddele klima-, energi- og forsyningsministeren de oplysninger, der er nødvendige for, at ministeren kan føre tilsyn med, at salgsoptionsordningen gennemføres.

Det foreslås endelig, at der indsættes en sanktionsbestemmelse, der kan finde anvendelse ved en opstillers manglende gennemførelse af salgsoptionsordningen i forbindelse med opstilling af et VE-anlæg. Hvis en opstiller undlader at tilbyde salgsoptioner til de berettigede ejere, vil Energistyrelsen kunne meddele først et påbud efter den gældende bestemmelse i § 71 i VE-loven til opstiller om straks - eller inden for en nærmere angivet frist - at tilbyde salgsoptionerne. Såfremt påbuddet ikke efterleves, foreslås det, at Energistyrelsen herefter vil kunne anmelde opstiller til politiet med henblik på udstedelse af bødeforlæg for manglende tilbud om salgsoption i medfør af forslaget til § 72, nr. 2, i dette lovforslag.

Det bemærkes, at med hensyn til landbrugsejendomme, der er underlagt bestemmelserne i lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af 4. januar 2017, vil der være flere forhold, som en lodsejer skal være opmærksom på ved brug af salgsoptionen. For landbrugsejendomme gælder salgsoptionen således kun den landbrugsejendom, der får tilkendt et krav på betaling af værditab, og ikke eventuelle andre af lodsejeren ejede eller medejede landbrugsejendomme. Lov om landbrugsejendomme definerer, hvad der udgør en landbrugsejendom. Når opstiller køber en landbrugsejendom i medfør af salgsoptionsordningen, vil opstiller ikke være forpligtet til også at opkøbe den tilhørende landbrugsjord på andre matrikler og eventuelle øvrige bygninger på disse matrikler. Det vil alene være lodsejerens ansvar at sikre og dokumentere, at det er muligt og lovligt at sælge landbrugsejendommen til opstiller. Det vil således være lodsejers ansvar at indhente de nødvendige tilladelser efter øvrig gældende lovgivning (dokumentation) og underrette relevante myndigheder (kommune og Landbrugsstyrelsen) om de ændrede forhold for landbrugsejendommen. Opstiller har ingen pligt til at undersøge, hvilke muligheder lodsejeren fremadrettet har for at forvalte sine jorde.

Hvis en lodsejer benytter salgsoptionen til at sælge sin beboelsesbygning til opstiller, kan kravet om bopælspligt på landbrugsejendomme efter lov om landbrugsejendomme begrænse lodsejerens mulighed for at fortsætte sin landbrugsmæssige drift. Der kan dog typisk opnås midlertidig dispensation, og ved ejerskab af flere landbrugsejendomme er det nok at opfylde bopælspligten på én af ejendommene.

Der skal være mindst én beboelsesbygning på en landbrugsejendom, og det er i udgangspunktet ikke muligt at udstykke en landbrugsejendom med kun én registreret beboelsesbygning til to selvstændige landbrugsejendomme. Skulle en lodsejer ønske at benytte salgsoptionen, hvorved der ikke fremadrettet vil være beboelsesbygning til ejendommen (landbrugsjorden), vil lodsejer have ansvaret for at bringe forholdene i orden. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil boligkravet eksempelvis kunne løses ved bygning af bolig et andet sted på ejendommen, ved at nedlægge ejendommen, ved at sælge jorden eller gennemføre arealoverførelse. Endelig vil jorden efter omstændighederne kunne udstykkes og oprettes som landbrugsejendom uden beboelse. En landbrugsejendom uden beboelse skal være på mindst 2 ha og ejes lovligt sammen med en anden landbrugsejendom med beboelse. En række af disse ændringer kræver i sig selv tilladelse eller dispensation fra kommune og Landbrugsstyrelsen.

Kravene om, at der som udgangspunkt skal være en beboelsesejendom på en landbrugsejendom, og at der kan være bopælspligt, kan således gøre, at salgsoptionen i praksis vil være mindre attraktiv for ejere af landbrugsejendomme med kun én beboelsesbygning.

2.4. Afskaffelse af køberetsordningen

2.4.1 Gældende ret

Køberetsordningen er den anden af de tre eksisterende ordninger i VE-loven, som har til hensigt at fremme udbygningen af vindmøller og solcelleanlæg ved at øge den lokale interesse i nye vindmølle- og solcelleprojekter. De to øvrige er værditabsordningen og garantifonden.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har delegeret kompetencen til at administrere køberetsordningen til Energistyrelsen.

Køberetsordningen forpligter opstillere af nye vindmølleprojekter til at udbyde minimum 20 pct. af projektet til lokale borgere. Ordningen gælder for alle solcelleanlæg, der har vundet pristillæg igennem de teknologineutrale udbud og alle vindmøller på mindst 25 m med undtagelse af udbudte havvindmøller, der etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, vindmøller, der indgår i en havvindmøllepark, der etableres mere end 16 km fra kystlinjen, forsøgsvindmøller og husstandsvindmøller (dvs. møller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation med en maksimal effekt på 25 kW), jf. VE-lovens § 13.

Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 3, at udbuddet af ejerandele skal ske i det samlede vindmølle- eller solcelleprojekt. Det er dog muligt for opstillere af vindmøller på land i stedet at udskille vindmøller eller solcelleanlæg svarende til 20 pct. af det samlede vindmølleprojekt i en selvstændig juridisk enhed. Opstillere af havvindmølleprojekter har ikke denne mulighed, da disse møller altid bør drives samlet for at opnå størst mulige stordriftsfordele.

De 20 pct. af projektet, som skal udbydes, beregnes på baggrund af den samlede beregnede gennemsnitlige elproduktion i en 20-årig periode, jf. VE-lovens § 13, stk. 4.

Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 6, at udbud efter køberetsordningen af vindmølleandele på land tidligst kan finde sted, når vindmølleopstilleren har sikret sig, at vindmøllerne lovligt kan opføres efter byggeloven, mens udbud efter køberetsordningen af havvindmølleandele tidligst kan finde sted, efter projektet har modtaget etableringstilladelse. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at for både havvindmøller og landvindmøller skal udbuddet ske inden nettilslutning af vindmøllen. Inden udbuddet efter køberetsordningen afholdes, skal Energistyrelsen orientere om udbuddet efter køberetsordningen på mødet om værditabsordningen, hvor opstilleren også deltager. Hvad angår solcelleprojekter kan udbuddet af køberetsandele til solcelleanlæg først finde sted, efter der er indgået kontrakt om pristillæg. Denne konstruktion er valgt for at undgå at pålægge opstiller omkostninger til gennemførelse af køberetsordningen, hvis opstiller ikke senere forpligtes til at gennemføre ordningen. Det er derudover også først på tidspunktet for kontrakt om pristillæg, at den korrekte pris for andelene kan fastsættes.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 1, at VE-opstilleren skal udarbejde et udbudsmateriale, som skal beskrive projektet og bl.a. mindst indeholde oplysninger om et specificeret anlægs- og driftsbudget, oplysninger om finansiering og hæftelse, antal og pris på de udbudte ejerandele, frister og betingelser for afgivelse af købstilbud m.v. Herudover skal udbudsmaterialet efter køberetsordningen være ledsaget af en revisorerklæring.

Energistyrelsen skal efter VE-lovens § 13, stk. 8, godkende, at udbudsmaterialet efter køberetsordningen er udarbejdet, og at udbuddet af ejerandele er sket i overensstemmelse med reglerne herom.

Udbuddet efter køberetsordningen af de 20 pct. skal ske på en sådan måde, at provenuet fra udbuddet efter køberetsordningen dækker en forholdsmæssig andel af opstillerens omkostninger til projektet, således at opstilleren og køberen indskyder samme beløb pr. ejerandel. Prisen pr. andel beregnes ud fra en produktion på 1000 kWh pr. år pr. andel. Hvis opstilleren af vindmøllerne vælger at udskille de 20 procents ejerandele i en selvstændig juridisk enhed, må prisen på ejerandelene ikke være højere, end hvis opstilleren havde valgt at udbyde ejerandele i det samlede vindmølleprojekt, jf. VE-lovens § 14, stk. 4.

De personer, som har ret til at deltage i udbuddet af køberetsandele, kan inddeles i to grupper. Den første gruppe, jf. VE-lovens § 15, stk. 1, omfatter enhver person, som er over 18 år, og har fast bopæl inden for 4,5 km fra opstillingsstedet på det tidspunkt, hvor udbuddet af køberetsandele afholdes. Denne persongruppe har, jf. VE-lovens § 15, stk. 4, fortrinsret til køb af op til 50 andele pr. person.

Den anden persongruppe fremgår af VE-lovens § 15, stk. 2, og omfatter personer, der har fast bopæl i den kommune, hvor VE-anlægget opstilles. For havvindmøller gælder det for personer, der har fast bopæl i en kommune, som har kyststrækning inden for 16 km fra opstillingsstedet. Denne persongruppe kan kun købe andele efter, at fortrinsretten for den første persongruppe er opfyldt.

Det fremgår endvidere af de gældende bestemmelser i VE-lovens § 15, stk. 1 og 2, at for udbud af køberetsandele i åben dør-havvindmøller gælder, at også personer, som ejer en fritidsbolig og har ejet fritidsboligen i mindst to år forud for udbuddet, kan deltage i udbuddet. Dette gælder i begge persongrupper.

Personer, som direkte eller indirekte ejer andele i hele eller dele af vindmølle- eller solcelleprojektet, må ikke købe andele igennem køberetsordningen, jf. VE-lovens § 15, stk. 3.

Det fremgår af VE-lovens § 15, stk. 5, at udbuddet skal annonceres i enten to lokale aviser eller en lokal og en regional avis i de købsberettigedes områder. Ved udbud efter køberetsordningen af ejerandele i havvindmøller etableret uden for udbud (åben dør-havvindmøller) skal annoncering ske i mindst en lokal og en regional avis i de købsberettigedes områder. Det er fastsat i loven, hvilke oplysninger annoncen som minimum skal indeholde, herunder antal og pris på de ejerandele, som skal udbydes.

Ved overtegning er der i VE-lovens § 16 indført en særlig fordelingsmodel, som afsluttes med lodtrækning, hvis der er budt på flere andele, end der er indeholdt i udbuddet. Lodtrækningen foretages af Energistyrelsen. Hvis der er ejerandele, som ikke er blevet afsat gennem udbuddet, kan vindmølleopstilleren frit råde over disse. Fristen for at afgive købstilbud skal være mindst 8 uger fra det tidspunkt, hvor udbuddet annonceres.

Andele, som er afsat gennem udbuddet efter køberetsordningen, må ikke stilles dårligere and andre andele i virksomheden og kan ikke tvangsindløses, jf. VE-lovens § 17, stk. 1.

Det gælder desuden efter VE-lovens § 17, stk. 2, at den virksomhed, som ejer en eller flere vindmøller eller solcelleanlæg, hvori der er afsat andele gennem udbuddet, kun kan overdrage vindmøllerne efter forudgående godkendelse fra Energistyrelsen. En sådan godkendelse vil kun kunne gives under særlige omstændigheder.

2.4.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås med lovforslaget, at køberetsordningen nedlægges. Med opdrag i energiaftalen 2018 har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet gennemført en analyse af køberetsordningen, hvori en række uhensigtsmæssigheder er identificeret. Helt overordnet viser analysen, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, om køberetsordningen lever op til hensigten om at bidrage til øget lokal accept af vindmølleprojekter og dermed udbygning af VE.

Mere specifikt peger analysen på, at ordningen kun i begrænset omfang har lokal interesse, at det ikke er lokale borgere, der køber andele, at ordningen ikke benyttes efter hensigten af opstiller, at andelene købes af få andelskøbere, som investerer store beløb samtidig med, at det er blevet en mere usikker investering som følge af lavere støtteniveau til VE-anlæg generelt.

Det vurderes, at mulige justeringer ikke kan sikre en ordning, der fremadrettet vil leve op til hensigten om at skabe lokal opbakning, samtidig med at der udbygges med nye VE-anlæg, idet justeringerne vil have en så stor påvirkning på VE-projekterne, at der formentlig vil ske et stop for udbygningen med landvind. Omvendt vil mindre indgribende justeringer ikke have den ønskede effekt.

Det bemærkes desuden, at flere af de problemstillinger, der er påpeget med analysen, også blev påpeget med en evaluering af ordningen fra 2011. Problemstillinger som en række justeringer skulle rette op på. Når nærværende analyse af køberetsordningen identificerer de samme udfordringer som i 2011, kunne det tyde på, at de implementerede løsninger ikke har haft den ønskede effekt.

Der er således flere forhold, der peger på, at selv med en eller flere justeringer af køberetsordningen er det usikkert, om den ønskede sammenhæng mellem hensigt og udmøntning opnås. På denne baggrund foreslås det med lovforslaget, at køberetsordningen udfases. Som erstatning for køberetsordningen oprettes en VE-bonusordning.

2.5. Oprettelse af en VE-bonusordning

2.5.1. Gældende ret

VE-loven indeholder ikke i dag en VE-bonusordning eller nogen tilsvarende ordning.

2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at opstillere af VE-anlæg skal tilbyde de beboere, der er naboer til et VE-anlæg, en årlig udbetaling svarende til en del af VE-anlæggets kapacitet i hele anlæggets levetid (VE-bonus).

Bemyndigelsen forventes anvendt til udstedelse af en bekendtgørelse om VE-bonus.

Det forventes, at VE-bonussen skal være baseret på anlæggets produktion fra 5 kW og elmarkedsprisen. VE-bonussen vil således variere fra år til år afhængigt af både produktion og elpris. Det forventes, at den årlige udbetaling gennemsnitligt for en vindmølle vil være omkring 5.000 kr. per husstand og 2.000 kr. per husstand for et solcelleanlæg. VE-bonussen vil blive udbetalt bagudrettet hvert år i hele anlæggets levetid.

Det forventes, at den foreslåede ordning skal gælde for beboere i husstande, der er helt eller delvis beliggende inden for otte gange møllehøjden fra vindmøller eller ud til 200 m fra lokalplanlagte solcelleanlæg som afgrænset ved forslaget til ny § 6, stk. 1, i dette lovforslag, samt bølgekraftanlæg og vandkraftværker, som vinder ret til pristillæg i teknologineutrale udbud 2020-2024. VE-bonussen skal tilskrives disse beboere. Omvendt skal bonussen ikke følge med beboerne ved fraflytning væk fra husstanden. Størrelsen på VE-bonussen er uden relation til antallet af myndige personer i husstanden, og det foreslås, at det skal være op til husstanden selv at definere en eventuel intern fordeling blandt husstandens beboere.

Det forventes endvidere, at det skal være opstiller af VE-anlæggets ansvar at sikre, at udbetalingerne af VE-bonus er korrekte. De VE-bonusberettigede skal dog være forpligtet til at oplyse opstiller om fraflytning.

Det bemærkes, at det forventes, at ordningen kun skal gælde husstande i beboelsesejendomme, som allerede er opført - eller var byggeprojekter med gyldig byggetilladelse - på tidspunktet for det offentlige møde, dvs. det offentlige møde, som opstiller har pligt til at afholde efter gældende ret vedrørende bl.a. værditabsordningen. Det er endvidere hensigten, at husstande, hvor der bor personer, der er medejere af VE-projektet m.v. samt deres nærtbeslægtede undtages ordningen, og disse husstande skal således ikke være berettiget til at modtage VE-bonus.

Sammenlignet med den nuværende køberetsordning forventes VE-bonusordningen at have en højere tilslutning blandt naboer end køberetsordningen, hvor kun få andelsejere bor nær VE-anlæg. Tiltaget vurderes ligeledes at give naboer et økonomisk incitament til at bakke op om effektive VE-anlæg. Den direkte tildeling vil sikre ensartet fordeling blandt naboer.

Ved at tilbyde en VE-bonus svarende til produktionen fra 5 kW til naboerne vil VE-opstillerens investering for et landvindmølleprojekt blive forringet med en nutidsværdi på ca. 60.000 kr. pr. bonusmodtager. Den samlede økonomiske byrde for opstiller vil afhænge af mange faktorer, men en af de afgørende faktorer vil være, hvor mange husstande der befinder sig i afstandszonen. Det forventes derfor, at der i bekendtgørelsen indføres et loft på 1,5 pct. af anlæggets kapacitet over, hvor meget opstiller skal have pligt til at udbyde som VE-bonus, såfremt der ligger mange boliger nær VE-anlægget.

I et gennemsnits landvindmølleprojekt forventes ordningen fx at medføre omkostninger i omegnen af 1.200.000 kr. årligt. For projekter med mange husstande inden for en afstand af otte gange møllehøjden vil et loft på 1,5 pct. af produktionen sikre, at omkostningerne for opstiller ikke bliver så store, at projektet droppes som følge af ordningens byrdevirkning. Et loft på 1,5 pct. af produktionen svarer til maksimale omkostninger på 3.400.000 kr. årligt for et gennemsnitligt landvindmølleprojekt (30 MW). Omkostningerne vil dog kunne variere betydeligt fra år til år og vindmølleprojekterne imellem.

Det foreslås med lovforslaget, at udbetalingen af VE-bonussen vil være skattefri, og lovforslaget indeholder derfor også et forslag om ændring af ligningsloven. Ligeledes foreslås det med lovforslaget, at udbetalinger af VE-bonussen ikke skal modregnes i sociale ydelser for at sikre, at ordningen ikke rammer naboerne til VE-anlæg skævt. Ved at gøre ordningen skattefri og sikre, at der ikke modregnes i sociale ydelser, undgås denne udfordring.

Det forventes, at det som udgangspunkt skal være opstillers ansvar, at ordningen overholdes. Med lovforslaget foreslås det derfor, at opstillere pålægges en oplysningspligt med hensyn til, om de har gennemført VE-bonusordningen. Opstillere skal efter anmodning meddele klima-, energi- og forsyningsministeren de oplysninger, der er nødvendige for, at ministeren kan føre tilsyn med, at VE-bonusordningen gennemføres, herunder at ministeren kan foretage stikprøvekontrol, fx med hensyn til oplysninger om antal husstande, der får VE-bonus, og størrelsen af den udbetalte bonus pr. husstand.

Energistyrelsen vil kunne meddele påbud efter den gældende bestemmelse i § 71 i VE-loven til opstiller om straks - eller inden for en nærmere angivet frist - at efterleve ordningen. Såfremt påbuddet ikke efterleves, vil Energistyrelsen herefter kunne anmelde opstiller til politiet med henblik på udstedelse af bødeforlæg for manglende overholdelse af reglerne om VE-bonusordningen efter den gældende bestemmelse i § 72, nr. 7, i VE-loven.

Forslaget om en VE-bonusordning giver de nærmeste naboer del i den økonomiske gevinst, som følger af opstilling af VE-anlæg i et område. Tiltaget vil ligeledes give de nærmeste naboer et økonomisk incitament til at støtte effektive VE-anlæg. Den direkte tildeling vil sikre ensartet fordeling blandt naboer. Tiltaget vil ikke medvirke til højere grad af inddragelse i mølleprojektets udformning eller driften af anlægget, hvilket derfor ikke vil skabe de samme udfordringer, som køberetsordningen har vist sig at have i praksis.

2.6. Ikke-støttede solcelleanlæg samt bølgekraftanlæg og vandkraftværker, der vinder ret til pristillæg efter teknologineutralt udbud, omfattes af værditab-, salgsoptions- og VE-bonusordningen

2.6.1. Gældende ret

Værditabsordningen efter § 6 i VE-loven giver mulighed for at anmelde krav om erstatning for værditab, hvis der opstilles VE-anlæg i nærheden af en beboelsesejendom, jf. afsnit 2.2.1. Hvis der tilkendes værditabserstatning, skal beløbet betales af opstilleren. Værditabsordningen administreres af Energistyrelsen, mens vurderingen af værditabet foretaget af taksationsmyndigheden, som er en selvstændig myndighed med kompetence i vurdering af ejendomsværdier. Der kan alene tildeles værditabserstatning på fast ejendom, og ved vurderede værditab af ejendommens værdi på 1 pct. eller derunder, bortfalder retten til værditabserstatning.

I dag gælder værditabsordningen for opstillere af alle vindmøller over 25 m, undtagen havvindmøller etableret efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. de gældende bestemmelser i VE-lovens § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23, uanset om de modtager pristillæg eller ej, samt solcelleanlæg, som har vundet ret til pristillæg efter et teknologineutralt udbud efter VE-lovens § 50 c, jf. § 6.

2.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås med lovforslaget at udvide værditabsordningen til også at omfatte ikke-støttede solcelleanlæg, dvs. uanset om de vinder ret til et pristillæg i et teknologineutralt udbud i 2020-2024 eller ej.

Den foreslåede salgsoptionsordning, jf. forslaget til § 6 a i dette lovforslag, jf. afsnit 2.3. og den foreslåede VE-bonusordning, jf. forslaget til § 13 i dette lovforslag, jf. afsnit 2.5., vil også blive udarbejdet, så ordningerne finder anvendelse på ikke-støttede solcelleanlæg.

Det foreslås dog med lovforslaget, at det alene er solcelleanlæg, der nettilsluttes på: 1) terræn og har en installeret effekt på 500 kW eller derover, 2) terræn og har en installeret effekt på 50 kW eller derover og under 500 kW, og som ligger i en afstand på 500 m eller derunder fra et andet solcelleanlæg på terræn på 50 kW eller derover, der enten er nettilsluttet eller har opnået en byggetilladelse , og hvor disse anlæg har en samlet installeret effekt på 500 kW eller derover eller 3) taget af bygninger eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på opsætning af solceller og uanset, om de får støtte eller ej, som er omfattet af de tre ordninger.

Det foreslås endvidere med lovforslaget at udvide værditabsordningen og udarbejde den foreslåede salgsoptionsordning og VE-bonusordning således, at alle tre ordninger gælder samtlige teknologier, der kan deltage og vinder pristillæg efter de teknologineutrale udbud i 2020-2024. De teknologier, der kan deltage i udbuddene er landvindmøller, solcelleanlæg, åben dør-havvindmøller, vandkraftværker og bølgekraftanlæg.

Opstiller af bølgekraftanlæg og vandkraftværker vil skulle afholde et offentligt møde om anlægget inden 8 uger efter, at der er indgået kontrakt om pristillæg. Opstiller vil skulle sende individuel og skriftlig meddelelse om dette møde m.v. til ejerne af bygninger på matrikler, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til 1,5 km fra den eller de planlagte placeringer af vandkraftværker eller bølgekraftanlæg. Af orienteringsmaterialet på mødet vil endvidere skulle fremgå, hvilke beboelsesejendomme, der er beliggende i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af vandkraftværket eller bølgekraftanlæg. Ejerne af beboelsesejendomme inden for en afstand på 200 m vil endvidere gebyrfrit kunne anmelde krav om betaling af værditab og salgsoption. Endelig vil muligheden for at få tilbudt en salgsoption fra opstiller omfatte beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte vandkraftværker eller bølgekraftanlæg, og som i medfør af en afgørelse fra taksationsmyndigheden om værditab har fået tildelt et værditab på over 1 pct. af beboelsesejendommens værdi.

Forslaget om at udvide værditabsordningen, salgsoptionsordningen og VE-bonusordningen til også at omfatte ikke-støttede solcelleanlæg vil skabe lige vilkår for støttede og ikke-støttede solcelleanlæg, da der forventes at ville ske en betragtelig udbygning med ikke-støttede solcelleanlæg i de kommende år. Forslaget vil endvidere skabe mere lige konkurrencevilkår for solcelle-, landvindmølle- og åben dør-havvindmølleprojekter uanset, om de opstilles via kommende teknologineutrale udbud i 2020-2024 eller på markedsvilkår.

Køberetsordningen og værditabsordningen gælder kun for støttede solcelleanlæg. I forbindelse med udarbejdelse af teknologineutralt udbud 2018 blev ordningerne udvidet til også at omfatte solcelleanlæg, der vandt pristillæg i medfør af teknologineutrale udbud 2018-2019. Det skete for at skabe lige og harmoniserede konkurrencevilkår. Ordningerne blev imidlertid ikke udvidet til at omfatte ikke-støttede solcelleanlæg, fordi de oprindeligt blev oprettet i forbindelse med etablering af den nu udløbne støtteordning på 25 øre/kWh og som følge af lokalmodstand på vindmøller.

Den seneste markedsudvikling tyder dog på, at der er mange store lokalplanlagte, ikke-støttede solcelleanlæg på vej. En udvidelse af værditabsordningen til også at omfatte ikke-støttede solceller vurderes derfor at være en fremtidssikker løsning for at sikre, at kommunerne også har et incitament til udbygning med ikke-støttede solcelleanlæg under et fremtidigt støttefrit regime. Herudover kan der argumenteres for, at værditabsordningen, salgsoptionsordningen og VE-bonusordningen bør gælde både vindmøller og solceller uanset støtte eller ej af hensyn til lige konkurrencevilkår.

Herudover er det fra et borgerhensyn irrelevant om et solcelleanlæg får støtte eller ej, og det kan således skabe uklarhed hos borgerne, hvis reglerne er forskellige.

Forslaget om, at værditabsordningen, salgsoptionsordningen og VE-bonusordningen også finder anvendelse ved opstilling af vandkraftværker og bølgekraftanlæg, der vinder ret til pristillæg efter et teknologineutralt udbud i 2020-2024 i medfør af den foreslåede § 50 d, jf. afsnit 2.1. om bemyndigelse til at afholde teknologineutrale udbud, skal sikre, at der skabes lige vilkår for alle teknologier, der deltager i udbuddene.

Herudover er forslaget om, at bølgekraftanlæg og vandkraftværker integreres i ordningerne fortrinsvis en fremtidssikring af reglerne om ordningerne. Der findes fire aktive bølgekraftanlæg på forsøgs- og demonstrationsstadiet i Danmark i dag, som tester forskellige teknologier i danske farvande. Ingen af disse projekter producerer strøm til elnettet. For så vidt angår vandkraft viser en opgørelse fra medio 2018, at der er kendskab til 35 værker i drift med en samlet kapacitet på 6,65 MW. Tallet dækker over flere ældre værker med en meget lille produktion samt Danmarks største vandkraftværk med en produktion på 3,9 MW (Tangeværket).

Bølgekraftanlæg er på nuværende tidspunkt på demonstrationsstadie, og der er ikke opsat vandkraftværker i Danmark siden 1942. De tre ordninger vil derfor ikke også gælde for ikke-støttede bølgekraftanlæg og ikke-støttede vandkraftværker.

Men hensyn til afstandskrav til naboer er der i dag - ligesom for solcelleanlæg - ikke krav om afstand til beboelse ved placering af bølgekraftanlæg eller vandkraftværker. Med hensyn til mulige gener for naboer må generne ved bølgekraftanlæg og vandkraftværker - ligesom ved solcelleanlæg - forventes at være anlæggets synlighed og støj, fx. lyden af brusende vand ved vandkraftværkerne. Det vurderes, at bølgekraftanlæg og vandkraftværker - på trods af teknologierne og anlæggenes forskellige udformning - i det hele taget nærmere kan sidestilles med solcelleanlæg end med vindmøller i forhold til højde, volumen, synlighed og mulige indvirkning på landskabet.

På den baggrund foreslås det, at de samme afstande anvendes for bølgekraftanlæg og vandkraftværker som for solcelleanlæg for så vidt angår værditabsordningen og salgsoptionsordningen.

For så vidt angår den forslåede VE-bonusordning er det tillige hensigten, at de samme afstande skal gælde for bølgekraftanlæg og vandkraftværker som for solcelleanlæg. Det vil sige, at det er hensigten, at ordningen skal gælde for beboere i husstande beliggende ud til 200 m fra solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker.

Nedenfor er en oversigt over, hvilke statsstøttede og ikke-statsstøttede teknologier der vil være omfattet af de tre ordninger:

2.7. Grøn pulje

2.7.1. Gældende ret

VE-loven indeholder ikke i dag en grøn puljeordning.

2.7.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås med lovforslaget at forpligte opstillere af landvindmøller, visse solcelleanlæg, jf. afsnit 2.6, og vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud efter § 50 d, til at indbetale midler direkte til den kommune, hvor de opstiller VE-anlæg eller den eller de kommuner, der har indsigelsesret ved åben dør-havvindmøller. Ved indsigelsesret forstås en ret for kommunen til at gøre indsigelse mod, at der gives tilladelse til forundersøgelser til områder, hvor udnyttelse af energi vurderes relevant for så vidt angår havvindmøller, der planlægges placeret op til 15 km fra kommunens kyststrækning. Ved åben dør-proceduren er det en projektudvikler, der selv tager initiativ til at etablere en havvindmøllepark af en selvvalgt størrelse og på en selvvalgt placering. Et projektforløb starter ved, at Energistyrelsen modtager en uopfordret ansøgning fra projektudvikleren. I første omgang er det ansøgning om tilladelse til at udføre forundersøgelser i det selvvalgte område. Energistyrelsen kan give tilladelse til at foretage forundersøgelser i henhold til § 23, stk. 4. Den næste tilladelse, der skal opnås, er en etableringstilladelse, der gives i medfør af en gældende bestemmelse i VE-lovens § 25, og endelig en tilladelse til udnyttelse af energien, der gives i medfør af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 29. Projektudvikler kan få tilladelserne, efterhånden som projektet skrider frem. Dermed er hver enkelt tilladelse en forudsætning for den næste. Kommunen administererer midlerne og indkalder til ansøgning om tildeling af midler gennem annoncering. Midlerne kan anvendes til lovlige kommunale formål. Kommunerne skal have en mulighed for at prioritere at midlerne tildeles projekter nær lokale naboer til VE-projekterne samt til grønne tiltag. Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med administration af midlerne være underlagt almindelige offentligretlige, herunder styrelsesretlige regler, der gælder for kommunens virksomhed. Det påregnes, at 8 procent af de indbetalte midler skal udgå til administration af midlerne hos kommunen. Betalingen af midlerne skal ske direkte fra opstiller til kommunen. Beløbet, der skal indbetales som et engangsbeløb efter nettilslutning, tilsvarer den tidligere grøn ordning, dvs. 88.000 kr. pr. MW landvindsækvivalenter. Ved denne beløbsstørrelse estimeres det, at omkostningerne for opstillere af vindmøller og solceller, samt andre VE-anlæg, der vinder støtte i de teknologineutrale udbud, årligt vil beløbe sig til samlet ca. 35 mio. kr. En kommunalbestyrelse, som ikke har allokeret midler i grøn pulje senest 3 år efter indbetaling, skal overføre det indbetalte beløb til statskassen.

Beløbet som projektopstiller vil skulle betale til kommunen, vil være forskelligt for de fire teknologier, fordi fuldlasttimerne, dvs. antallet af timer på et år, hvor produktionskapaciteten producerer ved maksimal effekt, er forskellige. Betalingsniveauet er fastsat svarende til 88.000 kr. pr. MW landvindækvivalenter. Der er taget udgangspunkt i følgende fuldlasttimer for de fire forskellige teknologier i forbindelse med beregningen af beløbet:

Oprettelse af en ordning med økonomiske goder for naboer og kommuner ved opstilling af VE er på mange måder unik. Der er ikke kendskab til lignende konstruktioner ved kommunale godkendelser af andre typer af nye anlæg, der kan opfattes som en gene af naboer. Udviklingen har dog de seneste år tydet på mindre villighed generelt til acceptere, at der opstilles særligt vindmøller tæt på naboer, ved kysten eller på land, men også solceller i kommunerne møder lokal modstand. Der har ved flere VE-projekter været lokale protester, og der er mange eksempler på, at et projekt ikke opnår kommunal godkendelse i de sidste faser af godkendelsesprocessen. Der skal således findes løsninger, som kan imødegå og løse op for, at borgere ønsker den grønne omstilling, men de ikke nødvendigvis ønsker at være nabo til et VE-anlæg. Dette giver anledning til at oprette særlige foranstaltninger, så det politiske ønske om at fremme den grønne omstilling i Danmark kan realiseres i bedre harmoni med naboerne og med større grad af lokal accept. Det er således forventningen, at oprettelsen af en grøn pulje ved opstilling af VE kan være med til at sikre bredere lokal og kommunal opbakning. En sådan opbakning forventes at være med til at sikre, at der godkendes flere lokalplaner for opstilling af VE-anlæg i kommunerne, og at der dermed kan opføres flere VE-anlæg i Danmark.

Nedenfor er en oversigt over, hvilke statsstøttede og ikke-statsstøttede teknologier der vil være omfattet af de tre ordninger:

2.8. Udvidelse af garantifonden

2.8.1. Gældende ret

Garantifonden er en ordning i VE-loven, som har til hensigt at fremme udbygningen af vindmøller og solcelleanlæg ved at øge den lokale interesse i nye vindmølle- og solcelleprojekter.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har delegeret kompetencen til at administrere garantifonden til Energistyrelsen. Det er derfor Energistyrelsen, der administrerer ordningerne.

Garantifonden blev indført med VE-loven i 2008, jf. lov nr. 1392 af 27. december 2008. Formålet med garantifonden er at lette finansieringsmulighederne for lokale vindmølle- og solcellelav og dermed forbedre mulighederne for lokalt forankrede vindmølle- og solcelleprojekter.

Det fremgår af VE-lovens § 21, at fonden støtter finansiering af lokale vindmølle- og solcellelav eller andre lokale initiativgruppers forundersøgelser, herunder undersøgelse af placeringer, tekniske og økonomiske vurderinger og forberedelse af ansøgninger til myndigheder, med henblik på at opstille en eller flere vindmøller eller solcelleanlæg.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 2, at ydelse af garanti er betinget af en række krav. For at få en garanti skal initiativgruppen bl.a. bestå af mindst 10 personer, hvor flertallet skal være bopælsregistreret på en adresse i den kommune, hvor projektet planlægges etableret, eller uden for opstillingskommunen, men i en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet. For projekter med havvindmøller etableret uden for udbud (åben dør-havvindmøller) skal bopælsregistreringen være i en kommune, som har en kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle. Opstilles flere solcelleanlæg, beregnes afstanden fra nærmest solcelleanlæg.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 3, at garantien omfatter hovedstolen af lån optaget på markedsbestemte vilkår. Garantien bortfalder ved nettilslutningen af vindmøllen, dog senest 3 måneder efter at vingerne er sat på møllen.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 4, at hvis et projekt ikke gennemføres, kræves udløste garantier ikke tilbagebetalt, medmindre projektet helt eller delvis overdrages til andre.

Energistyrelsen kan maksimalt udstede garantier for en samlet sum på 10 mio. kr. Der stilles garanti inden for den til enhver tid disponible sum. Der kan maksimalt stilles garanti på 500.000 kr. pr. projekt, jf. VE-lovens § 21, stk. 5.

Ordningen administreres i medfør af Europa-Kommissionens forordning om de minimis-støtte (Kommissionens forordning nr. 1407/2013/EU af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde på de minimis-støtte, EU-Tidende 2013, nr. L 352, side 1), jf. afsnit 7.2.

2.8.2. Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Garantifonden foreslås udvidet til også at omfatte lokale bølgekraft- eller vandkraftlav.

Garantifonden udvides til at omfatte bølgekraft- eller vandkraftlav, der lever op til kriterierne for at få stillet garanti igennem garantifonden. Udvidelse af garantifonden omfatter således alle bølgekraftanlæg og vandkraftværker uanset om opstiller af anlæggene vinder ret til pristillæg efter et teknologineutrale udbud i 2020-2024 eller ej. Dette skyldes, at garantien stilles på et tidspunkt, hvor det endnu ikke er muligt at vide, om opstiller vil deltage i et teknologineutralt udbud med VE-anlægget, og om opstiller ender med at vinde ret til pristillæg.

Forslaget vil sikre at vilkårene for alle de teknologier, der kan deltage i teknologineutrale udbud 2020-2024, ensrettes.

Ved at udvide garantifonden forventes det, at mindre lokale bølgekraft- eller vandkraftlav får bedre mulighed for at deltage i de teknologineutrale udbud i 2020-2024.

Nedenfor er en oversigt over, hvilke statsstøttede og ikke-statsstøttede teknologier der vil være omfattet af de tre ordninger:

2.9. Ensretning af reglerne for nettilslutning

2.9.1. Gældende ret

Regler om nettilslutning og sikkerhedsmæssige krav til vindmøller og solcelleanlæg fremgår af VE-lovens § 30, mens regler for nettilslutning af bølgeanlæg og vandkraftanlæg fremgår af § 67 i lov nr. 119 af 6. februar 2020 om elforsyning.

Af VE-lovens § 30 fremgår det, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om vindmøllers og solcellers tilslutning til elforsyningsnettet. Ministeren fastsætter endvidere regler om, hvordan omkostningerne ved etablering af nettilslutning skal fordeles mellem vindmølleejeren, solcelleejeren og de kollektive elforsyningsvirksomheder.

Reglerne om nettilslutning er udmøntet i nettilslutningsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1128 af 7. september 2018.

Af elforsyningslovens § 67, stk. 1, fremgår det, at ejere af decentrale kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg, der anvender affald eller producerer VE-elektricitet, kun skal afholde den udgift, der ville være forbundet med at lade sig tilslutte 10-20 kV-nettet, uanset om netvirksomheden ud fra objektive kriterier vælger et andet tilslutningspunkt. Hvis valget af andet tilslutningspunkt berører transmissionsnettet, skal netvirksomheden indgå aftale om dette med transmissionsvirksomheden. Øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, der vedrører distributionsnettet afholdes af netvirksomheden, mens omkostninger vedrørende transmissionsnettet afholdes af transmissionsvirksomheden.

Det fremgår af § 67, stk. 2, at ejere af anlæg, der ønsker at levere elektricitet på et højere spændingsniveau end 10-20 kV, selv skal afholde den udgift, der er forbundet med at lade sig tilslutte et net med det tilsvarende højere spændingsniveau. Øvrige omkostninger vedrørene distributionsnettet, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden, mens omkostningerne vedrører transmissionsnettet afholdes af transmissionsvirksomheden.

2.9.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den foreslåede ændring indebærer, at bølgeanlæg og vandkraftanlæg også omfattes af VE-lovens § 30, i stedet for som hidtil af elforsyningslovens § 67. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil derfor skulle fastsætte regler om bølgeanlægs og vandkraftanlægs tilslutning til elforsyningsnettet i henhold til VE-lovens § 30.

Dette indebærer, at der i nettilslutningsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1128 af 7. september 2018skal fastsættes regler om, hvorledes omkostninger ved etablering af nettilslutning og omkostninger ved at være nettilsluttet fordeles mellem ejeren og de kollektive elforsyningsvirksomheder, og hvorledes omkostninger, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder, indregnes i priserne for elektricitet.

Med ændringen kan klima-, energi- og forsyningsministeren herudover fastsætte nærmere regler om betaling til dækning af net- eller transmissionsvirksomhedens omkostninger ved behandling af ansøgning om nettilslutning for bølgeanlæg og vandkraftværker.

Der er med energiaftale af 29. juni 2018 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgået aftale om, at der afsættes 4,2 mia. kr. (2018-priser) til teknologineutrale udbud af solceller, landvind, kystnær havvind samt bølge- og vandkraft i perioden 2020-2024.

I forbindelse med afholdelse af de teknologineutrale udbud skal reglerne for nettilslutning af vindmøller, solcelleanlæg, bølgeanlæg og vandkraftværker så vidt muligt harmoniseres. Det forventes derfor, at reglerne for nettilslutning indrettes, så der ved planlægning af nye anlæg tages højde for de samlede omkostninger ved opsætning af anlæg, herunder i forhold til nettilslutningen og den efterfølgende drift af nettet. Dermed sikres en mere samfundsøkonomisk hensigtsmæssig udbygning med vedvarende energi samt udvidelse af elnettet.

2.10. Suspendering af godkendelser af virksomheder og personer, der certificerer og servicerer vindmøller samt påbud til ejere om standsning og sikring af vindmøller

2.10.1. Gældende ret

I medfør af VE-lovens § 33, stk. 1, 1. pkt., kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om vindmøllers konstruktion, fremstilling, opstilling, drift, vedligeholdelse og service samt om krav til certificering, godkendelse og prøvning. I medfør af VE-lovens § 33, stk. 1, 2. pkt., kan klima-, energi- og forsyningsministeren endvidere fastsætte regler om tilbagekaldelse af godkendelser udstedt i medfør af regler fastsat medfør af 1. pkt.

I medfør af VE-lovens § 33, stk. 2, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om, at vindmølleejeren efter påbud fra klima-, energi- og forsyningsministeren har pligt til at standse vindmøllen, hvis denne er ulovligt opstillet eller ikke har fået udført vedligeholdelse og service, samt regler om, at vindmølleejeren har pligt til at være ansvarsforsikret.

Bemyndigelsen i § 33, stk. 1, 1. pkt., er været anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk certificeringsordning for vindmøller. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. krav om, at en vindmølle skal have et certifikat, der bekræfter, at vindmøllen overholder en række internationale standarder for sikkerhed, energiproduktion og støj inden vindmøllen idriftsættes, og at vindmøllen skal serviceres regelmæssigt af en certificeret eller godkendt servicevirksomhed. Vindmøllecertificerende virksomheder kan enten være akkrediteret af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller en tilsvarende anerkendt udenlandsk akkrediteringsvirksomhed, der er medunderskriver i den europæiske samarbejdsorganisation for samarbejdsorganers, EA's, multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Energistyrelsen kan også i visse tilfælde godkende vindmøllecertificerende virksomheder. Ligeledes kan vindmølleservicevirksomheder enten være certificeret af en akkrediteret virksomhed eller en tilsvarende anerkendt udenlandsk (europæisk) akkrediteringsvirksomhed eller i visse tilfælde godkendt af Energistyrelsen. Fysiske personer (fx ejeren af en vindmølle) vil også under særlige omstændigheder kunne godkendes af Energistyrelsen til at udføre vedligeholdelse og service.

Bemyndigelsen i VE-lovens § 33, stk. 1, 2. pkt. til at fastsætte regler om tilbagekaldelse af godkendelser har hidtil ikke været anvendt.

Bemyndigelsen i VE-lovens § 33, stk. 2, til at meddele påbud er tillige anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk certificeringsordning for vindmøller. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. krav om, at hvis en ejer af en vindmølle ikke efterkommer et påbud fra Energistyrelsen om, at vindmøllen skal være certificeret, eller at manglende service og vedligeholdelse skal udføres inden for påbuddets frist, så kan Energistyrelsen påbyde ejeren af vindmøllen at standse vindmøllen, indtil forholdene er bragt i orden.

Bemyndigelsen i VE-lovens § 33, stk. 2, til at fastsætte regler om pligt for vindmølleejere til at tegne ansvarsforsikring har hidtil ikke været anvendt.

2.10.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forbindelse med Energistyrelsens revision af bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk certificeringsordning for vindmøller forventes det, at bemyndigelsen i § 33, stk. 1, 2. pkt. vil blive anvendt til at udstede regler om tilbagekaldelse af Energistyrelsens egne godkendelser af virksomheder og personer, der certificerer eller servicerer vindmøller, som der træffes afgørelse om efter den nye bekendtgørelse.

Det er imidlertid Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det vil være en fordel, at Energistyrelsen også får mulighed for at suspendere en godkendelse til en virksomhed eller en person til at certificere eller servicere vindmøller i stedet for, at Energistyrelsen kun har mulighed for endegyldigt at tilbagekalde en godkendelse. Ved en suspension vil en virksomhed eller en person midlertidigt miste sin godkendelse til at certificere eller servicere vindmøller. Virksomheden eller personen vil dog have mulighed for at få godkendelsen tilbage, såfremt virksomheden eller personen retter op på de forhold, der har givet anledning til suspensionen, uden at skulle igennem en ny fuld ansøgningsproces igen som ved tilbagekaldelse. Suspension vil således være et tiltag, der vil kunne tjene som en advarsel.

Det foreslås, at bemyndigelsen i VE-lovens § 33, stk. 1, 2. pkt. udvides, således at ministeren også kan fastsætte regler om suspension af en godkendelse. Det forudsættes, at en suspension vil skulle ske ud fra de samme betingelser, som vil blive krævet opfyldt for at iværksætte en tilbagekaldelse. Reglerne om suspension og tilbagekaldelse vil skulle fastsættes under hensyn til proportionalitetsprincippet, således at det kun er ved grove eller gentagne overtrædelser af regler og vilkår for godkendelsen, at en suspension eller tilbagekaldelse kan blive aktuel. Som eksempel på en grov overtrædelse, som vil kunne medføre suspension eller tilbagekaldelse af en godkendelse til certificering, er den situation, hvor den godkendte virksomhed ikke tilbagekalder et udstedt certifikat, når der er konstateret alvorlige fejl ved den opstillede vindmølle eller vindmølletype. Et andet eksempel, hvor det kan blive aktuelt med en suspension eller tilbagekaldelse, er ved en godkendt servicevirksomheds grove eller gentagne overtrædelse af reglerne om udførelse af vedligeholdelse og service.

Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der er behov for, at der kan meddeles påbud til vindmøllens ejer om standsning af vindmøllen i andre tilfælde, end hvor vindmøllen er ulovligt opstillet, eller hvor vindmøllen ikke har fået udført vedligeholdelse og service, som det er tilfældet efter den gældende bestemmelse i VE-lovens § 33, stk. 2. Det bør således også være muligt at meddele et påbud om standsning for eksempel i tilfælde, hvor en vindmølle vurderes som farlig, herunder fx fordi vindmøllen er blevet skadet på grund af uforudsete hændelser trods regelmæssig vedligehold og service; hvor en vindmølle vurderes som farlig, fordi det viser sig, at serviceringen og vedligeholdelsen af vindmøllen har været stærkt mangelfuld, eller hvor vindmølletypen efterfølgende viser sig at være farlig, m.v. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer også, at det bør fremgå tydeligt af VE-lovens § 33, stk. 2, at en vindmølle skal sikres i forbindelse med standsningen. En standset mølle kan i sig selv være til fare for sikkerheden, hvis den ikke er behørigt sikret.

Det foreslås derfor, at bemyndigelsen i VE-lovens § 33, stk. 2, affattes således, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at vindmølleejeren efter påbud fra ministeren har pligt til at standse og sikre vindmøllen, hvis denne er ulovligt opstillet, ikke har fået udført vedligeholdelse og service, eller hvis vindmøllen vurderes farlig, herunder på grund af dårlig vedligehold eller skade. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at vindmølleejeren har pligt til at være ansvarsforsikret, fastholdes endvidere i den nyaffattede bestemmelse.

Det forventes, at klima-, energi og forsyningsministeren vil anvende bemyndigelsen ved den igangværende revision af bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk certificeringsordning for vindmøller. Der forventes således indsat en bestemmelse i den reviderede bekendtgørelse om, at Energistyrelsen kan påbyde ejeren af en vindmølle at standse og sikre vindmøllen, indtil forholdene er bragt i orden, så den ikke er til fare for formuegoder og personers og husdyrs sikkerhed og sundhed, hvis vindmølleejeren ikke har efterkommet et påbud om korrekt certifikat, service og vedligeholdelse, udbedring af skader på vindmøllen, m.v.

2.11. Bemyndigelse til at henvise til standarder, der ikke foreligger på dansk

2.11.1. Gældende ret

I medfør af VE-lovens § 60, stk. 1, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises til i regler fastsat i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende. Efter VE-lovens § 60, stk. 2, kan ministeren fastsætte nærmere regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.

Bemyndigelsen har fx været anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk certificeringsordning for vindmøller. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. krav om, at en vindmølle skal have et certifikat, der bekræfter, at vindmøllen som minimum overholder en række bestemte internationale tekniske standarder for bl.a. sikkerhed, udarbejdet af internationale standardiseringsudvalg, inden vindmøllen opstilles, samt at virksomheder, der servicerer vindmøller, skal være certificeret efter internationale standarder for bl.a. virksomhedernes kvalitetsstyring. Det fremgår således af bekendtgørelsen, at de pågældende internationale standarder ikke kundgøres i Lovtidende, men vil være tilgængelig til gennemsyn hos Energistyrelsen.

2.11.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der i særlige tilfælde kan være behov for, at klima-, energi- og forsyningsministeren udsteder regler, der henviser til internationale vedtagelser og tekniske standarder, der ikke foreligger på dansk, men kun på engelsk. Et sådan behov kan opstå, hvor standarderne indeholder detaljerede tekniske krav til virksomheder, anlæg, produkter m.v. og hvor de, der skal anvende og overholde reglerne og standarderne, er en snæver kreds af professionelle, der under alle omstændigheder orienterer sig mod de originale engelsksprogede standarder og ikke en eventuel dansk oversættelse. Hertil kan hyppige revisioner af disse standarder gøre det yderligere uhensigtsmæssigt at oversætte dem. Det er imidlertid en almindelig gældende forudsætning, at love og bekendtgørelser er på dansk. Det gælder også de tekniske standarder, reglerne henviser til. Henvisning til engelsksprogede tekniske standarder kræver således særskilt hjemmel.

Det foreslås derfor, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til også at kunne udstede regler, der henviser til internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke foreligger på dansk. Bemyndigelsen forventes dog alene anvendt, når der er tale om engelsksprogede standarder, som indeholder detaljerede tekniske krav, og som retter sig mod en snæver, internationalt orienteret gruppe af professionelle.

Bemyndigelsen forventes anvendt til revisionen af bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk certificeringsordning for vindmøller. Efter den gældende bekendtgørelse er den certificeringsstandard, der pt. skal anvendes til certificering af vindmøller med et rotorareal over 40 m2, standarden DS/EN 61400-22, der foreligger på dansk. Denne standard bliver dog ikke længere vedligeholdt. Standarden er pt. trukket tilbage på internationalt plan, men dog fastholdt som en europæisk standard frem til medio 2023. I den reviderede udgave af bekendtgørelsen forventes det, at standarden vil blive erstattet med de engelsksprogede IECRE procedurer for certificering af vindmøller henholdsvis OD-501 og OD-502, der udvikles i regi af IECRE (International Electrotechnical Commission Renewable Energy), der er en underorganisation for overensstemmelsesvurdering for vedvarende energi under The International Electrotechnical Commission (IEC). Hertil kommer, at den reviderede udgave af bekendtgørelsen forventes at ville specificere en lang række tekniske standarder i regi af IEC, der vil skulle efterleves. Disse er også engelsksprogede. Procedurerne for certificering og standarderne anvendes af vindmøllefabrikanter og vindmøllecertificerende virksomheder, som må betegnes som en snæver kreds af professionelle, der er internationalt orienteret, og som primært har engelsk som deres arbejdssprog. Procedurerne for certificering og standarderne forventes i øvrigt at gennemgå hyppige revisioner i de kommende år på grund af den hastige udvikling i vindmølleindustrien.

2.12. Indsættelse af frist for ansøgning om udbetaling af forhøjet pristillæg i støtteordninger for husstandsvindmøller installeret i egen forbrugsinstallation

2.12.1. Gældende ret

Det følger af VE-lovens § 41, stk. 4, at klima-, energi-, og forsyningsministeren forud for et projekts begyndelse kan yde tilsagn om pristillæg i perioden 2016-2019 for elektricitet fra vindmøller, der er tilsluttet i egen forbrugsinstallation.

I perioden 2016-2019 kunne der ydes tilsagn om pristillæg inden for en pulje på 1 MW for vindmøller, hvor den samlede installerede effekt af vindmøller tilsluttet i forbrugsinstallationen udgjorde 10 kW eller derunder, eller for vindmøller, hvor den samlede installerede effekt af vindmøller tilsluttet i forbrugsinstallationen udgjorde over 10 kW, dog højst 25 kW.

Det ydede pristillæg for vindmøller med en effekt på maksimalt 10 kW fastsættes, således at pristillægget og den efter VE-lovens § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 212 øre pr. kWh ved tilsagn fra Energinet i 2016. For vindmøller, hvor der er ydet tilsagn om pristillæg efter 1. januar 2017, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 38 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2017 til og med den 1. januar 2019.

For vindmøller med en effekt på mere end 10 kW, dog højest 25 kW, fastsættes pristillægget således, at pristillægget og den efter VE-lovens § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris udgør 132 øre pr. kWh ved tilsagn fra Energinet i 2016. For vindmøller, hvor der er ydet tilsagn om pristillæg efter 1. januar 2017, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 18 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2017 til og med den 1. januar 2019

Pristillæg efter VE-lovens § 41, stk. 4, ydes i 12 år fra nettilslutningstidspunktet.

Efter VE-lovens § 41, stk. 5, er det en betingelse for pristillæg efter VE-lovens § 41, stk. 4, at vindmøllen er nettilsluttet inden 2 år efter afgivelse af tilsagn om pristillæg. Er anlægget ikke nettilsluttet inden 2 år, bortfalder tilsagnet. Derudover følger det af bestemmelsen, at for projekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.

2.12.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at fristen for ansøgning om udbetaling af pristillæg for husstandsvindmøller fastsættes til den 30. september 2020 for de husstandsvindmøller, hvortil der er ydet tilsagn om mulighed for udbetaling af pristillæg i perioden fra 2016 til 2017. Derudover foreslås det, at der fastsættes en frist for ansøgning om udbetaling af pristillæg den 30. september 2021 for de husstandsvindmøller, hvortil der er ydet tilsagn i 2018, og endelig foreslås det, at der fastsættes en frist for ansøgning om udbetaling af pristillæg den 30. september 2022 for de husstandsvindmøller, hvortil der er ydet et tilsagn i 2019.

Der findes i de gældende regler ikke nogen frist for, hvornår anlægsejer senest skal have ansøgt om udbetaling af pristillæg efter nettilslutning. Da ordningen er en åben ordning uden nogen seneste frist for ansøgning om udbetaling af pristillæg, foreslås det, at der indsættes en seneste frist for ansøgning om udbetaling af pristillæg for, at der kan opnås pristillæg efter ordningen. Ordningen med pristillæg for husstandsvindmøller er lukket med udgangen af 2019. Det seneste tilsagn blev ydet til husstandsvindmøller i juni 2019 med krav om nettilslutning senest i juni 2021.

Formålet med at indsætte en frist for ansøgning om udbetaling af pristillæg som betingelse for at opnå støtte er at tidsbegrænse muligheden for at ansøge om udbetaling af pristillæg efter ordningen, således at der ikke længe efter, at det seneste tilsagn er givet, og ordningen er lukket, fortsat kan ansøges om udbetaling af pristillæg. Samtidig med indsættelse af tidsbegrænsningen gøres potentielle støttemodtagere, der har fået meddelt tilsagn om pristillæg opmærksomme på, at ansøgning om udbetaling skal være sket senest på ansøgningsfristen, hvis de skal kunne opnå pristillæg efter støtteordningen for husstandsvindmøller i medfør af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 41, stk. 4.

2.13. Indsættelse af frist for ansøgning om udbetaling af forhøjet pristillæg i støtteordninger for solcelleanlæg installeret i egen forbrugsinstallation

2.13.1. Gældende ret

Det fremgår af VE-lovens § 47, stk. 7, at klima-, energi-, og forsyningsministeren forud for et projekts begyndelse kan give tilsagn om muligheden for forhøjet pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg inden for en pulje på 20 MW årligt i 4 år fra og med 2013. For 2016 kunne der alene gives tilsagn om muligheden for forhøjet pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en installeret effekt på under 500 kW.

For at være omfattet af ordningen skal der være tale om en af følgende typer solcelleanlæg: et solcelleanlæg tilsluttet i egen forbrugsinstallation, hvor den samlede installerede effekt fra solcelleanlægget tilsluttet i forbrugsinstallationen udgør 6 kW eller derunder pr. husstand, et fælles solcelleanlæg etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller, eller et fælles solcelleanlæg, som ikke er omfattet af nr. 2, og som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation.

For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg installeret i egen forbrugsinstallation med en maksimal effekt på 6 kW ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter VE-lovens § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 130 øre pr. kWh ved tilsagn fra klima-, energi-, og forsyningsministeren i 2013. For anlæg, der er givet tilsagn om den 1. januar 2014 eller senere, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 14 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014.

For elektricitet fremstillet på fælles solcelleanlæg etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter VE-lovens § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 145 øre pr. kWh ved tilsagn fra klima-, energi-, og forsyningsministeren i 2013. For anlæg, der er givet tilsagn om den 1. januar 2014 eller senere, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 17 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014.

For elektricitet fremstillet på fælles anlæg, der ikke er omfattet af anlæg nævnt i nr. 2 og ikke er installeret i egen forbrugsinstallation, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter VE-lovens § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 90 øre pr. kWh ved tilsagn fra klima-, energi-, og forsyningsministeren i 2013. For anlæg, der er givet tilsagn om den 1. januar 2014 eller senere, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 6 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014.

Pristillæg efter VE-lovens § 47, stk. 7, ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet.

Efter VE-lovens § 47, stk. 8, er det en betingelse for forhøjet pristillæg efter VE-lovens § 47, stk. 7, at anlægget er nettilsluttet senest 2 år efter, at der er givet tilsagn om forhøjet pristillæg. Er anlægget ikke nettilsluttet inden 2 år bortfalder tilsagnet. Derudover følger det af bestemmelsen, at for projekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om forhøjet pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro. Det følger endvidere af VE-lovens § 47, stk. 8, at ministeren kan fastsætte regler om ansøgningsproceduren og fordeling af puljen efter VE-lovens § 47, stk. 7, efter forskellige kategorier af anlæg og kriterier for udvælgelse, herunder lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af megawatt i puljen. Endelig følger det af VE-lovens § 47, stk. 8, at ministeren kan fastsætte regler om forhøjelse af puljen, hvis den årlige pulje ikke er blevet fuldt udnyttet i de foregående år.

2.13.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der findes i de gældende regler ikke nogen frist for, hvornår en potentiel støttemodtager senest skal have ansøgt om udbetaling af pristillæg efter nettilslutning. Da ordningen er en åben ordning uden nogen seneste frist for ansøgning om udbetaling af forhøjet pristillæg, foreslås det, at der indsættes en seneste frist for ansøgning om udbetaling af forhøjet pristillæg for, at der kan opnås forhøjet pristillæg efter ordningen. Ordningen med forhøjet pristillæg for solcelleanlæg blev lukket med udgangen af 2016, hvor det seneste tilsagn blev ydet.

Det foreslås, at fristen for ansøgning om udbetaling af forhøjet pristillæg fastsættes til den 30. september 2020. På det tidspunkt vil potentielle støttemodtagere efter de gældende regler have haft mere end 1½ år, fra solcelleanlægget senest skal være nettilsluttet til at ansøge om udbetaling af forhøjet pristillæg efter ordningen.

Formålet med at indsætte en frist for ansøgning om udbetaling af forhøjet pristillæg som betingelse for at opnå støtte er at tidsbegrænse muligheden for at ansøge om udbetaling af forhøjet pristillæg efter ordningen, således at der ikke længe efter, at det seneste tilsagn er givet, og ordningen er lukket, fortsat kan ansøges om udbetaling af forhøjet pristillæg. Samtidig med indsættelse af tidsbegrænsningen gøres potentielle støttemodtagere, der har fået meddelt tilsagn om forhøjet pristillæg opmærksomme på, at ansøgning om udbetaling skal være sket senest den 30. september 2020, hvis de skal kunne opnå forhøjet pristillæg efter støtteordningen for solcelleanlæg i medfør af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 47, stk. 7.

2.14. Skattemæssig behandling af VE-bonus m.v. og beskatning af vedvarende energi-anlæg og andele i vedvarende energi-anlæg

2.14.1. Gældende ret

2.14.1.1. Skattemæssig behandling af VE-bonus m.v.

Med lovforslaget foreslås oprettet en ny VE-bonusordning til naboer til vindmøller, solcelleanlæg og andre vedvarende energi-anlæg. VE-bonussen skal udbetales årligt til de nævnte naboer. VE-bonus skal udregnes på baggrund af produktionen fra det pågældende vedvarende energi-anlæg. VE-bonusordningen skal erstatte den hidtidige køberetsordning i VE-loven.

En modtager af udbetalt VE-bonus er som udgangspunkt skattepligtig, medmindre der i skattelovgivningen er indsat en særlig bestemmelse, der fritager modtageren for beskatning. Skattepligten indtræder på det tidspunkt, hvor modtageren har erhvervet endelig ret til udbetalingen.

For ejeren af det vedvarende energi-anlæg, der skal udbetale VE-bonus, kan de udgifter, der relaterer sig til udbetalingen af VE-bonus, fradrages ved indkomstopgørelsen som en driftsomkostning. Det gælder både de beløb, der årligt udbetales som VE-bonus til naboen, men også de udgifter, der er forbundet med administrationen af ordningen, herunder udgifter til identifikation af modtagere af VE-bonus og udgifter til information om VE-bonus. Der er tale om en omkostning, der er pålagt opstilleren ved lov, og som er nødvendig at afholde for at kunne udøve virksomhed med vedvarende energi-anlæg som vindmøller, solceller, bølgekraft- og vandkraftanlæg. Det er også en forudsætning for at kunne bevare retten til at få udbetalt tillæg til elprisen fra det offentlige.

For ejere af vedvarende energi-anlæg, der er pålagt betaling af værditabserstatning, gælder, at disse udgifter tillægges ved beregningen af den anskaffelsespris af anlægget, der udgør afskrivningsgrundlaget. Samme fremgangsmåde er anvendt for de udgifter, der er forbundet med udbuddet af andele efter køberetsordningen.

2.14.1.2. Beskatning af vedvarende energi-anlæg og andele i vedvarende energi-anlæg

Producenter af energi produceret på vedvarende energi-anlæg, som ikke sælger elektricitet til el-nettet, er ikke skattepligtige eller afgiftspligtige af den producerede energi. Det betyder, at produktionen af energi til eget forbrug ikke beskattes, og at udgifter til opstilling og drift ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Fysiske personer, der ejer vedvarende energi-anlæg, som er tilsluttet nettet, er som udgangspunkt indkomstskattepligtige af indkomst ved salg af energi, medmindre andet følger af lovgivningen. Fysiske personer, der investerer i vedvarende energi-anlæg eller i andele i disse, skal også som udgangspunkt medregne indkomsten herved ved indkomstopgørelsen.

Er der tale om erhvervsmæssig virksomhed, og er indkomsten ikke omfattet af anpartsreglerne i personskatteloven, kan investor anvende virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Er der derimod flere end 10 ejere, gælder de såkaldte anpartsregler, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9. Disse regler indebærer, at indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed beskattes som kapitalindkomst for de ejere, der ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Underskud fra erhvervsmæssig virksomhed, der er omfattet af anpartsreglerne, kan ikke modregnes i anden indkomst.

Antallet af ejere af vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg, der anvender reglerne i de gældende bestemmelser i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, medregnes dog ikke ved opgørelsen af antallet af ejere efter anpartsreglerne, jf. personskattelovens § 4, stk. 9.

Fysiske personer, der ejer vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg, kan i stedet for de almindelige skatteregler én gang for alle vælge at opgøre indkomsten fra driften af de vedvarende energi-anlæg efter en skematisk ordning, jf. ligningslovens § 8 P, hvis de opfylder betingelserne herfor i bestemmelsen. Vælges dette, anses det vedvarende energi-anlæg eller andelen i det vedvarende energi-anlæg for udelukkende benyttet til private formål.

Den skematiske ordning går ud på, at ejeren af det vedvarende energi-anlæg ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst alene skal medregne 60 pct. af den del af bruttoindkomsten fra driften af det vedvarende energi-anlæg, der overstiger 7.000 kr. Der er ikke adgang til nogen form for fradrag, idet de 40 pct. af indkomsten, der er skattefri, modsvarer den manglende adgang til fradrag. Hvis ejeren af det vedvarende energi-anlæg ikke vælger at anvende den skematiske ordning, afgøres den skattemæssige behandling efter skattelovgivningens almindelige regler.

For andele i vindmølleanlæg er det en forudsætning for at kunne anvende reglerne i ligningslovens § 8 P, at andelene er prisfastsat efter de regler, der gælder for andele i vindmøller, der er omfattet af køberetsordningen i VE-loven. Køberetsordningen betyder, at en opstiller af en landvindmølle har pligt til at udbyde 20 pct. af andelene i vindmøllen til kostprisen til naboerne til møllen og til andre borgere i kommunen, hvor vindmøller er opstillet.

For at give mulighed for, at andele i andre vedvarende energi-anlæg end vindmøller kunne anvende den skematiske ordning, blev der i ligningslovens § 8 P givet mulighed herfor, hvis udbudsprisen af andelen blev fastsat efter de samme principper, som gjorde sig gældende for fastsættelsen af udbudsprisen for vindmølleandele efter VE-lovens § 14, stk. 4. Disse regler er dog aldrig i praksis blevet udnyttet.

2.14.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.14.2.1. Skattemæssig behandling af VE-bonus m.v.

Af aftalen mellem partierne bag energiaftalen 2018 om ordninger til fremme af lokal og kommunal opbakning til vedvarende energi fra november 2019 indeholder aftale om, at den udbetalte VE-bonus gøres skattefri for modtageren.

Det foreslås derfor at skattefritage VE-bonus, der efter forslaget til § 13 i VE-loven udbetales til naboer til vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftanlæg. Skattefriheden foreslås for at sikre lokal opbakning til vedvarende energi-anlæg, og at ordningen ikke rammer naboerne til vedvarende energi-anlæg skævt. Der henvises i øvrigt til nærmere beskrivelse af VE-bonusordningen i afsnit 2.5.2.

Udbetaling af VE-bonus er skattepligtig i det år, hvor modtageren erhverver endelig ret til udbetalingen, medmindre der i skattelovgivningen er indsat en særlig bestemmelse, der fritager modtageren for beskatning. Med den foreslåede ændring indsættes en sådan fritagelsesbestemmelse. Derved undgår naboer til de nævnte vedvarende energi-anlæg efter forslaget at blive beskattet af den udbetalte VE-bonus.

2.14.2.2. Beskatning af vedvarende energi-anlæg og andele i vedvarende energi-anlæg

Aftalen mellem partierne bag energiaftalen 2018 om ordninger til fremme af lokal og kommunal opbakning til vedvarende energi fra november 2019 indeholder aftale om, at køberetsordningen for vindmølle- og solcelleandele afskaffes og erstattes af en VE-bonusordning.

Efter de gældende regler er muligheden for at kunne anvende den skematiske opgørelsesmetode ved opgørelse af den skattepligtige indkomst fra vindmølleandele knyttet til, at de nævnte andele er prisfastsat efter køberetsordningen. Når køberetsordningen afskaffes er det ikke længere muligt at anvende denne prisfastsættelse.

Som følge af den foreslåede ophævelse af køberetsordningen for vindmølle- og solcelleandele i VE-loven foreslås muligheden for, at ejere af vindmølleandele kan anvende den skematiske ordning ved opgørelse af indkomst ved vindmøllevirksomhed, ophævet.

Den foreslåede ophævelse gælder alene for andele i vindmøller, der opføres efter, at pligten til at udbyde andele efter køberetsordningen er ophørt. Det drejer sig om andele i vindmølleanlæg, der udbydes den 1. juni 2020 eller senere. Herefter er det skattelovgivningens almindelige regler, der vil være gældende ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for vindmøllevirksomhed. Det betyder, at det må forventes, at ejere af vindmølleandele fremover vil vælge at opgøre den skattepligtige indkomst efter de såkaldte anpartsregler, jf. den gældende bestemmelse i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9.

De ejere af andele i vindmøller, der i dag anvender den skematiske ordning, kan fortsætte med at anvende denne ordning ved indkomstopgørelsen i resten af vindmøllens levetid. I det omfang disse andele sælges videre til nye ejere, kan også disse ejere vælge at anvende den skematiske ordning ved indkomstopgørelsen.

Den gældende bestemmelse i ligningslovens § 8 P, stk. 7, indeholder også regler, der giver mulighed for at anvende den skematiske ordning ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ejere af andre andele i vedvarende energi-anlæg end vindmølle, hvis anskaffelsesprisen er opgjort efter regler, der svarer til køberetsordningen i VE-loven. Disse regler er aldrig sat i kraft.

Da køberetsordningen foreslås ophævet, findes det ikke hensigtsmæssigt at opretholde disse regler. Det foreslås derfor at ophæve de regler i ligningsloven, der giver mulighed for at udvide den skematiske ordning til andre vedvarende energi-anlæg end vindmøller, hvis salgsprisen af andelene fastsættes til kostprisen.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digitaliseringsklar lovgivning, som skal sikre et mere enkelt og klart lovgrundlag, som er let at forstå og omsætte til sikre og brugervenlige digitale løsninger. Digitaliseringsstyrelsens vejledning herom fra maj 2018 indeholder syv principper, som er blevet vurderet for dette lovforslag.

Med revisionen af værditabsordningen foreslås det, at vurderingstidspunktet flyttes til efter VE-anlæggene første producerede kWh. Flytning af vurdereringstidspunktet til efter anlægget er etableret, og naboerne selv kan vurdere den visuelle og støjmæssige påvirkning, vurderes at medføre færre taksationsvurderinger og dermed færre vurderinger, hvor der ikke konstateres værditab. Dette skønnes at medføre en besparelse på 0,1 årsværk for staten svarende til 0,1 mio. kr. årligt.

I forbindelse med forslaget om oprettelse af en salgsoptionsordning forventes det, at staten vil have mindre opstartsomkostninger. Derefter forventes det, at den løbende administration af salgsoptionsordningen sammen med værditabsordningen kan holdes inden for de bestående bevillingsmæssige rammer.

Som følge af forslaget om oprettelse af salgsoptionsordningen skal taksationsmyndigheden ud over vurderingen af værditabet på beboelsesejendommen efter værditabsordningen, fremover også vurdere resten af ejendommens værdi og således også fx hestestalde eller et skovstykke på ejendommen. Det forventes dog kun sjældent at blive aktuelt, hvorfor der over tid ikke forventes at være en nævneværdig forøgelse af økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Den foreslåede afskaffelse af køberetsordningen forventes at medføre en reduktion af arbejdsopgaver, da der ikke længere skal godkendes køberetsmateriale. Reduktionen af arbejdsopgaver skønnes at medføre en besparelse på 0,5 årsværk for staten svarende til 0,4 mio. kr. årligt.

Forslaget om indførelse af en VE-bonusordning forventes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser, når den gennemføres i kombination med afskaffelse af køberetsordningen.

Den foreslåede skattefritagelse af modtageren af VE-bonussen har karakter af en skatteudgift svarende til skatteværdien af den modtagne VE-bonus. Skatteudgiften skønnes til ca. 15 mio. kr. årligt.

Den foreslåede oprettelse af en VE-bonusordning forventes at medføre nye arbejdsopgaver som følge af bl.a. vejledning samt udlevering af lister over husstande omfattet af ordningen til opstillerne og stikprøvekontrol med hensyn til gennemførelse af ordningen og eventuelle klager fra borgere over opstilleres mangelfulde gennemførelse af ordningerne. Forøgelsen af arbejdsopgaver skønnes at medføre en forøgelse af 0,5 årsværk for staten svarende til 0,4 mio. kr. årligt.

Der vurderes ikke at være administrative omkostninger hos Skatteforvaltningen ved indførelse af VE-bonusordning. Da VE-bonus foreslås skattefritaget, og da VE-bonus ikke skal medregnes ved fastsættelse af sociale ydelser, er det ikke nødvendigt at foretage registrering af ejer af det vedvarende energi-anlæg eller modtager af VE-bonus hos Skatteforvaltningen.

Med forslaget om oprettelse af grøn pulje vil der skulle oprettes særskilte grønne puljer i alle de kommuner, hvor der opstille VE-anlæg, og som opstillerne skal indbetale til. Oprettelsen af grønne puljer forventes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for de kommuner, hvor puljerne oprettes, da kommunerne får mulighed for at benytte op til 8 pct. af de indbetalte midler til administration af puljerne.

Forslaget om at udvide værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen til at omfatte vandkraftværker og bølgekraftanlæg (sidstnævnte dog ikke for så vidt angår grøn pulje), der vinder ret til pristillæg efter de teknologineutrale udbud, samt ikke-støttede solcelleanlæg, jf. afsnit 2.6., forventes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige. For bølge- og vandkraft skyldes dette særligt, at der kun skønnes at være en meget lille sandsynlighed for, at bølge- eller vandkraftanlæg vinder i de teknologineutrale udbud.

Omfanget af økonomiske konsekvenser for det offentlige i forbindelse med forslaget om indførelse af en bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud i 2020-2024 afhænger af antallet og størrelsen af udbudsrunder. Antal og størrelse af udbudsrunder udmøntes på et senere tidspunkt i udbudsmaterialet. Med energiaftalen af 29. juni 2018 er der samlet afsat 4,2 mia. kr. til teknologineutrale udbud af solceller, landvind, kystnær havvind samt bølge- og vandkraft i perioden 2020-2024.

Den foreslåede harmonisering af reglerne om nettilslutning forventes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Den forslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om suspension af godkendelser og standsning og sikring af vindmøller forventes ikke at medføre økonomiske omkostninger for det offentlige.

Den foreslåede offentliggørelsespligt for taksationsmyndigheden af myndighedens afgørelser om værditab og salgsoption forventes at have begrænsede administrative konsekvenser, idet taksationsmyndigheden allerede offentliggør sine afgørelser.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De foreslåede ændringer vurderes ikke at påvirke virksomhedernes mulighed for at udvikle, teste og anvende digitale teknologier og forretningsmodeller. Energistyrelsen vurderer derfor ikke, at principperne for agil erhvervsrettet lovgivning er relevant for lovforslaget. Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr. årligt, hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Med den foreslåede revision af værditabsordningen foreslås det, at vurderingstidspunktet flyttes til efter VE-anlæggenes første producerede kWh. Dette forventes at medføre en besparelse for opstillerne på udgifter til visualiseringsmateriale svarende til 3 mio. kr. årligt.

Med den foreslåede revision vil opstillerne endvidere komme til at betale for, at Energistyrelsen skal udsende breve til alle relevante borgere om det offentlige møde, der skal afholdes i forbindelse med et nyt VE-anlæg. Udgiften forventes dog at blive modsvaret af den besparelse, opstillerne vil have ved ikke selv at skulle afholde udgifterne til at udsende brevene eller annoncere i lokale aviser.

Det skønnes, at med forslaget om oprettelse af salgsoptionsordningen, vil opstillerne have udgifter på op til 8 mio. kr. årligt som følge af tab i forbindelse med videresalg af ejendomme eller nedrivning af ejendomme.

Den foreslåede afskaffelse af køberetsordningen forventes at medføre en besparelse for opstillerne. Dels er der besparelsen ved, at opstillerne ikke behøver at frasælge andele i VE-anlæggene til kostpris, men i stedet kan frasælge andele til markedspris. Dels er der de administrative besparelser ved, at opstillerne ikke skal oprette køberetsselskaber samt løbende at afholde generalforsamlinger m.m. Med en afskaffelse af køberetsordningen vil opstillerne få besparelser på 51 mio. kr. årligt.

Forslaget om oprettelse af en VE-bonusordning forventes at medføre økonomiske og administrative konsekvenser for opstillerne. I medfør af VE-bonusordningen skal opstillerne udbetale en årlig VE-bonus til de nærmeste naboer til de opstillede VE-anlæg. Det skønnes, at opstillerne vil have udgifter på 18 mio. kr. årligt til administration og udbetalinger som følge af VE-bonusordningen. De 18 mio. kr. skal ses som samtlige nyopstillede anlægs omkostninger på et år til VE-bonusordningen.

Forslaget om oprettelse af grøn pulje forventes at medføre omkostninger for opstiller. Grøn pulje vil medføre et krav om, at opstiller indbetaler til de kommuner, hvor VE-anlæggene etableres. Det skønnes, at opstillerne vil have udgifter på 35 mio. kr. årligt i medfør af grøn pulje. Det vurderes, at det lovfæstede krav om betaling til kommunerne helt eller delvis afløser lokalt aftalte betalinger fra opstillerne til kommuner og lokale fonde, og at nettopåvirkningen for opstillerne derfor vil være mindre end 35 mio. kr. årligt.

Forslaget om at udvide værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen og grøn pulje til at omfatte vandkraftværker og bølgekraftanlæg (sidstnævnte dog ikke for så vidt angår grøn pulje), der vinder ret til pristillæg efter de teknologineutrale udbud, forventes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Det skyldes, at der kun skønnes at være en meget lille sandsynlighed for, at bølge- eller vandkraftanlæg deltager i de teknologineutrale udbud. Udvidelsen til at omfatte ikke-støttede solcelleanlæg, jf. afsnit 2.6., skønnes at medføre en konsekvens for erhvervslivet. Disse konsekvenser beskrives samlet for hele erhvervslivet i de enkelte afsnit.

Omfanget af økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i forbindelse med forslaget om indførelse af en bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud i 2020-2024 afhænger af antallet og størrelsen af udbudsrunder samt af markedsudviklingen for vedvarende energianlæg. Antal og størrelse af udbudsrunder udmøntes på et senere tidspunkt i udbudsmaterialet. Med energiaftalen af 29. juni 2018 er der samlet afsat 4,2 mia. kr. blandt andet til teknologineutrale udbud af solceller, landvind, kystnær havvind samt bølge- og vandkraft i perioden 2020-2024. Det bemærkes, at også andre VE-tiltag skal finansieres inden for denne ramme.

Den foreslåede harmonisering af reglerne om nettilslutning forventes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da det vurderes, at der kun er en meget lille sandsynlighed for, at der bliver nettilsluttet nye bølge- eller vandkraftanlæg.

Den foreslåede oplysningspligt for opstillere, om hvorvidt salgsoptions-, værditabs-, og VE-bonusordningerne samt grøn pulje er gennemført, vil være en administrativ byrde for erhvervslivet. Byrden er dog begrænset, idet det ikke er en fast oplysningspligt, men kun efter anmodning fra klima-, energi-, og forsyningsministeren (i praksis Energistyrelsen).

Den forslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om suspension af godkendelser og standsning og sikring af vindmøller forventes ikke at medføre økonomiske omkostninger for erhvervslivet.

Den foreslåede bemyndigelse til at udstede regler om vindmøllers certificering og service, der henviser til internationale standarder, vil styrke virksomhederne i branchens konkurrenceevne, idet der skabes sammenfald mellem dansk lovgivning og de relevante standarder, som virksomhederne i forvejen følger, fordi det er et krav i det marked, de opererer på.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Den foreslåede offentliggørelsespligt for taksationsmyndigheden af myndighedens afgørelser om værditab og salgsoption vil betyde, at borgerne fortsat kan orientere sig i allerede trufne afgørelser på beboelsesejendomme, der ligner borgernes egne.

Den forslåede udvidede bemyndigelse til at påbyde standsning og sikring af vindmøller kan have betydning for de borgere, der har private husstandsmøller.

Derudover har lovforslaget ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

6.1. Indsamling og samkøring af oplysninger m.v.

Det fremgår af forslaget til VE-lovens § 9, stk. 1, at opstiller af VE-anlæg skal indkalde til et offentligt møde om opstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme. Det fremgår af forslaget til § 9, stk. 3, at indkaldelsen skal ske ved brev til ejere og beboere. I brevet og på mødet skal opstiller bl.a. oplyse om værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningerne og frister for ejerne og beboernes anmeldelse af krav om betaling af værditab og salgsoption m.v. Det foreslås med forslaget til § 9, stk. 5, at brevet skal sendes af klima-, energi- og forsyningsministeren. Opgaven forventes delegeret til Energistyrelsen. Det forventes, at brevet vil blive sendt med Digital Post. Ejere og beboere, som er fritaget fra Digital Post, vil dog kunne modtage brevet pr. brevpost.

Energistyrelsens udsendelse af breve om det offentlige møde samt den efterfølgende sagsbehandling af anmeldelser af krav om betaling af værditab og salgsoption forudsætter, at Energistyrelsen indhenter en række oplysninger hos andre offentlige myndigheder. Der vil dels være tale om offentligt tilgængelige oplysninger, fx oplysninger fra den offentlige ejendomsservice drevet af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (OIS) om hvem, der er de registrerede ejere af beboelsesejendomme i nærheden af et kommende VE-anlæg og oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) om, hvilke ejendomme der anvendes til erhverv og ikke beboelse. Der vil endvidere være tale om ikke-offentligt tilgængelige oplysninger som fx den digitale tinglysning (tingbogen) og fra Det Centrale Personregister (CPR), fx om hvem der er ejere og lejere af beboelsesejendomme i nærheden af et kommende VE-anlæg og deres nøjagtige adresser.

Energistyrelsen vil håndtere stamdata om anmeldere, som anmelderne selv leverer med deres anmeldelse af krav om værditab og salgsoption, såvel som stamdata Energistyrelsen selv indhenter om de anmeldte adresser, hvor disse oplysninger mangler ved anmeldelsen. Der kan også være tale om registeropslag med henblik på kontrol af indkomne oplysninger fra en anmelder, fx den situation, hvor Energistyrelsen modtager en anmeldelse om krav på betaling af værditab fra en anden end ejeren af beboelsesejendommen - eller den situation, at taksationsmyndigheden har brug for at indhente CPR-nummer til fremsendelse med Digital Post, fordi anmelderen ikke har oplyst dette selv.

Energistyrelsen vil sammenstille og samkøre indhentede oplysninger fra de forskellige registre med Energistyrelsens egne oplysninger med henblik på fx at kunne kvalificere indkomne anmeldelser af krav om betaling af fx værditab hurtigere og erstatte tidskrævende manuelle opslag og krydstjek i de omtalte registre og således effektivisere sagsbehandlingen. Samkøringen forventes endvidere at blive koblet med et forventet fremtidig krav om digital anmeldelse af krav om bl.a. værditab, der kan fastsættes efter den gældende bestemmelse i § 58 b i VE-loven om digital kommunikation. Dette vil give mulighed for, at Energistyrelsen allerede ved selve anmeldelsen kan give ejeren besked om, hvorvidt ejeren har ret til at anmelde krav, fx om salgsoption. Dette vil tillige lette sagsbehandlingen i Energistyrelsen, og samtidig vil det øge gennemsigtigheden for ejere og opstillere. Ejere, som er fritaget fra Digital Post samt ejere, der ikke kan anvende digital selvbetjening, vil fortsat kunne anmelde krav om betaling af værditab på anden vis, fx på en skriftlig blanket og indsende den pr. brevpost.

Energistyrelsen er dataansvarlig i forhold til behandlingerne af oplysningerne.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at indsamlingen, sagsbehandlingen og kontrollen af disse persondata er nødvendige for administrationen af de foreslåede ordninger vedrørende værditab, salgsoption og VE-bonus, og at behandlingerne kan ske med hjemmel i databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra e, idet behandlingerne er nødvendige af hensyn til udførelsen af en opgave som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som Energistyrelsen er blevet pålagt. Det vurderes desuden, at behandlingerne er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder proportionalitetsprincippet og princippet om formålsbegrænsning.

Bestemmelsen i forslaget til § 9, stk. 5, vedrørende udsendelse af breve om det offentlige møde er en national særregel for behandling af personoplysninger inden for databeskyttelsesforordningens anvendelsesområde. Databeskyttelsesforordningen giver mulighed for, at medlemsstaternes kan indføre sådanne mere specifikke bestemmelser for behandling af personoplysninger. Særreglerne skal dog opfylde en række krav i forordningen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at behandlingerne af personoplysninger forbundet med den foreslåede § 9, stk. 5, kan fastsættes på grundlag af databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra e, idet behandlingerne er nødvendige af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som Energistyrelsen er blevet pålagt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer endvidere, at bestemmelserne lever op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2, om at være mere specifikke bestemmelser om anvendelsen af forordningen. Reglerne er således specifikt afgrænset til at vedrøre en specifik myndigheds behandling af personoplysninger i forbindelse med udsendelse af breve vedrørende offentlige møder i relation tre ordninger i VE-loven.

Det vurderes desuden, at behandlingerne er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder proportionalitetsprincippet.

I forhold til den omtalte samstilling og samkøring af personoplysninger bemærkes det i øvrigt, at der ikke foreslås en særregel vedrørende disse behandlinger, da det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurdering, at behandlingerne kan ske med hjemmel direkte i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og da der i øvrigt ikke findes relevant at indføre en særlig bestemmelse. For så vidt der er tale om samstilling og samkøring i kontroløjemed, bemærkes det, at det med vedtagelsen af databeskyttelsesloven ikke længere er et krav om direkte lovhjemmel til sådanne behandlinger.

6.2. Videregivelse af oplysninger til opstiller

Det fremgår af forslaget til VE-lovens § 9, stk. 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal udarbejde to lister til opstiller. Opgaven forventes at blive delegeret til Energistyrelsen. For det første skal Energistyrelsen således udarbejde en liste til opstiller over bygninger, som helt eller delvis er beliggende i nær- og mellemzonen fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer, i en afstand af op til 1,5 km fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker eller i en afstand af op til 5 km fra de kyststrækninger, der ligger inden for en afstand af 20 km fra den eller de planlagte havvindmølleplaceringer. Det er ejerne og beboerne af disse bygninger, som Energistyrelsen sender en skriftlig, individuel meddelelse om det offentlige møde, som opstiller har pligt til afholde, hvor der skal informeres om værditabsordningen og den foreslåede salgsoptions- og VE-bonusordning. For det andet skal Energistyrelsen udarbejde en liste til opstiller over beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker. Baggrunden er, at disse beboelsesejendomme er omfattet af salgsoptionsordningen og skal endvidere ikke betale gebyr for anmeldelse af krav om betaling af værditab og krav om tilbud fra opstiller på salgsoption.

De personoplysninger, Energistyrelsen således efter lovforslaget har pligt til at videregive til opstiller, er adresseoplysninger på bygninger og oplysninger om beboelsesejendommes placering. Der videregives ikke oplysninger om hvilke personer, der er tilknyttet adressen. Beskyttede navne og adresser vil således være beskyttet.

Bestemmelsen i forslaget til § 9, stk. 5, om videregivelse af oplysninger til opstiller er en national særregel for behandling af personoplysninger inden for databeskyttelsesforordningens anvendelsesområde. Databeskyttelsesforordningen giver mulighed for, at medlemsstaternes kan indføre sådanne mere specifikke bestemmelser for behandling af personoplysninger. Særreglerne skal dog opfylde en række krav i forordningen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3.

Energistyrelsen er dataansvarlig i forhold til Energistyrelsens behandlinger af oplysningerne, og opstiller er dataansvarlig i forhold til opstillers behandlinger af oplysningerne.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at denne videregivelsespligt for så vidt angår de to lister med adresseoplysninger på bygninger vil være i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen.

Databeskyttelsesforordningen giver mulighed for, at medlemsstaternes kan indføre mere specifikke bestemmelser for behandling af personoplysninger. Sådanne særregler skal dog opfylde en række krav i forordningen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3.

Der er efter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet opfattelse behov for at videregive begge lister til opstiller. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derfor, at videregivelsespligten kan fastsættes på grundlag af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, hvorefter videregivelsen er lovlig, hvis den er nødvendig af hensyn til overholde en retlig forpligtelse eller udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer således, at der for så vidt angår opstiller er tale om behandlinger, som er nødvendige for overholdelse af de retlige forpligtelser, der påhviler opstiller i henhold til værditabsordningen og den foreslåede salgsoptions- og VE-bonusordning. Det er således af væsentlig betydning for opstiller at få oplyst, hvilke bygninger Energistyrelsen sender breve til ejerne og beboerne af vedrørende det offentlige møde, og at få oplyst, hvilke ejendomme, opstiller potentielt kan blive pålagt at købe på grund af salgsoptionsordningen.

For så vidt angår Energistyrelsen er der tale om behandlinger, som er nødvendige af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer endvidere, at bestemmelserne lever op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2, om at være mere specifikke bestemmelser om anvendelsen af forordningen.

Reglerne er således specifikt afgrænset til at vedrøre en specifik myndigheds videregivelse af særlige oplysninger i form af adresseoplysninger på bygninger, hvis ejere og beboere vil modtage breve om det offentlige møde samt ejendomme omfattet af salgsoptionsordningen og gebyrfrihed med hensyn til anmeldelse af krav.

Det vurderes desuden, at videregivelsespligten er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder proportionalitetsprincippet.

6.3. Pligt for taksationsmyndigheden til at offentliggøre afgørelser

Det fremgår af forslaget til VE-lovens § 7, stk. 4, at taksationsmyndigheden skal offentliggøre myndighedens afgørelser om værditab og salgsoption.

I dag findes en fast praksis, hvor taksationsmyndigheden offentliggør alle afgørelser under værditabsordningen på taksationsmyndighedens hjemmeside. Dette vurderes at være en god praksis, som skaber gennemsigtighed i taksationsmyndighedens arbejde. Samtidig er offentliggørelse af afgørelser nødvendig for at give opstiller det nødvendige grundlag til at foretage skøn over værditabsberegninger i forbindelser med finansielle beregninger i et givent projekt om opstilling af et VE-anlæg. Dette bliver endog mere aktuelt og relevant, når tidspunktet for værditabsvurderingen foreslås flyttet til efter VE-anlæggets første producerede kWh i medfør af forslaget til § 7, stk. 1, i dette lovforslag og forslaget til § 6 a i dette lovforslag, hvorefter der foreslås en pligt for opstiller til også at tilbyde salgsoption til naboer, der får tilkendt værditab, såfremt deres beboelsesejendom ligger inden for seks gange møllehøjde fra vindmøller eller 200 m fra solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker. Sekretariatet for taksationsmyndigheden anonymiserer afgørelserne, inden de offentliggøres.

De offentliggjorte afgørelser vil bl.a. indeholde adressen på den beboelsesejendom, som afgørelsen vedrører, en kort beskrivelse af beboelsesejendommen, taksationsmyndighedens vurdering af beboelsesejendommens værdi og værditabet, en kort gengivelse af ejers bemærkninger og endelig en begrundet afgørelse om værditabet. Navnene på ejeren af ejendommen samt dennes repræsentant ved taksationsmyndighedens vurderingsbesøg offentliggøres ikke uden samtykke, og vil derfor oftest blive overstreget i de offentliggjorte afgørelser.

Forslaget til § 7, stk. 4, er en national særregel for behandling af personoplysninger inden for databeskyttelsesforordningens anvendelsesområde. Databeskyttelsesforordningen giver mulighed for, at medlemsstaternes kan indføre sådanne mere specifikke bestemmelser for behandling af personoplysninger. Særreglerne skal dog opfylde en række krav i forordningen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3.

Set i lyset af personoplysningernes karakter vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at de samfundsmæssige hensyn, som varetages ved offentliggørelsen, er tilstrækkeligt tungtvejende til at indføre en pligt for taksationsmyndigheden til systematisk at offentliggøre taksationsmyndighedens afgørelser. Disse tungtvejende hensyn er hensynet til gennemsigtighed for opstillere, der skal beregne udgifter til værditab i forbindelse med et VE-projekt, og hensynet til gennemsigtighed for naboer til kommende VE-anlæg, der bør kende størrelsen af udbetalte værditab i forbindelse med lignende VE-projekter. De offentliggjorte oplysninger vurderes endvidere at være proportionelle med behovet for offentliggørelse.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer således, at behandlingerne af personoplysninger forbundet med den foreslåede § 7, stk. 4, kan fastsættes på grundlag af databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra e, idet behandlingerne er nødvendige af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3. Det vurderes desuden, at offentliggørelsen er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder proportionalitetsprincippet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer endvidere, at bestemmelserne lever op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2, om at være mere specifikke bestemmelser om anvendelsen af forordningen. Reglerne er således specifikt afgrænset til at vedrøre en specifik myndigheds offentliggørelse af myndighedens afgørelser om værditab og salgsoption.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes at være medvirkende til opfyldelse af energiaftalen af 29. juni 2018 om en VE-andel på ca. 55 procent af det samlede energiforbrug i 2030. Det forventes ligeledes at være medvirkende til opfyldelse af regeringens mål om 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030 sammenlignet med 1990.

8. Forholdet til EU-retten

8.1. Bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud

Lovforslaget etablerer hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde teknologineu- trale udbud af pristillæg for elektricitet produceret på vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker i perioden 2020-2024. Udbud af pristillæg for elektricitet udgør statsstøtte, jf. EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1. De teknologineutrale udbud vil således blive tilrettelagt i overensstemmelse med Europa-Kommissionens meddelelse om Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020,EU-Tidende 2014, nr. C 200, side 1, og skal anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen, før ministeren kan afholde udbud. Europa-Kommissionen har tilkendegivet, at det er hensigten, at retningslinjernes gyldighedsperiode vil blive forlænget indtil udgangen af 2022. Afholdelse af udbud, kontrakter med de vindende tilbudsgivere og udbetaling af pristillæg m.v. skal overholde de betingelser, som følger af EU's statsstøtteregler og Europa-Kommissionen statsstøttegodkendelse. Bemyndigelsen til klima-, energi- og forsyningsministeren vil først kunne træde i kraft, når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender afholdelse af og udbudsbetingelserne for teknologineutrale udbud af pristillæg for elektricitet i 2020-2024. Der tages således blandt andet forbehold for, at Europa-Kommissionen kan stille vilkår i forhold til indretning af udbuddene. Det foreslås derfor, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for bemyndigelsens ikrafttræden.

8.2. Udvidelse af garantifonden

Udvidelsen af garantifonden forbedrer finansieringsmulighederne for lokale bølgekraft- og vandkraftværkslav og kan eventuelt reducere låneomkostningerne i den forberedende fase af lokale projekter. Der er dog indført et loft for garantier på 500.000 kr. pr. projekt. Under henvisning til støttens begrænsede størrelse administreres ordningen inden for rammerne af Europa-Kommissionens forordning om de minimis-støtte (Kommissionens forordning nr. 1407/2013/EU af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde på de minimis-støtte, EU-Tidende 2013, nr. L 352, side 1). Støtte, som tildeles i medfør af Europa-Kommissionens forordning om de minimis-støtte, skal overholde de betingelser, som følger af forordningen, men skal ikke anmeldes til Europa-Kommissionen.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. december 2019 til den 14. januar 2020 været i høring hos nedenstående myndigheder og organisationer:

Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Advokatrådet - Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på Energiområdet, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Asfaltindustrien, ATP, Billund Vand A/S, Biofos A/S, Bornholms Energi og Forsyning (BOEF), Bopa Law, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, CEPOS, Cerius, Cevea, Chevron Danmark, Codan, CO-industri, Copenhagen Merchants, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Distribution, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Miljøteknologi, Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK), Danske Commodities A/S, Danske Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, De frie Energiselskaber, DEA Deutsche Erdoel AG, DELTA Dansk Elektronik, DENFO Danske Energiforbrugere, Det Økologiske Råd, DI - Organisation for erhvervslivet, DKCPC, DLA Piper Danmark, DNV GL Renewables, Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU - Institut for Vindenergi, DTU - Myndighedsbetjening, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, E. ON Danmark A/S, Energi Danmark, Energi Fyn, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energinet, Energisammenslutningen, Energitjenesten, Eniig, Equinor, Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA), European Energy, Eurowind Energy A/S, EWE Energie AG, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark (FPD), Forsikring og Pension, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Fredericia Spildevand A/S, FSR Danske revisorer, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen, Hess ApS, HMN GasNet, HOFOR A/S, HOFOR El og varme, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Intertek DIC, Ineos Danmark, IT-Branchen, Justitia, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Center, Lillebælt Vind, Lundsby Biogas, Mærsk Drilling, Maabjerg Energy Center - MEC, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Nordic Wind Consultants, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, Plastindustrien, Radius Elnet A/S, Reel Energi Oplysning (REO), Regstrup Natur og miljøforening, SEAS-NVE, SEGES, Siemens Gamesa, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solaropti, Solenergi Danmark A/S, Spirit Energi, Spyker Energy ApS, SRF - Skattefaglig Forening, Statens Byggeforskningsinstitut, Syd Energi (SE), Synergi, Tekniq, Teknologisk Institut, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vestas Wind systems A/S, Viking Wind, Vindenergi Danmark, VNG Danmark AS, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening og Ørsted.

10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Den gældende overskrift til VE-lovens kapitel 2, der omfatter §§ 6-21 i loven vedrørende den gældende værditabsordning, køberetsordning, grøn ordning og garantifond, har ordlyden "Foranstaltninger til fremme af udbygningen af vindmøller og solcelleanlæg. "

Det foreslås, at overskriften til kapitel 2 affattes som: Foranstaltninger til fremme af udbygningen med vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker

Med ændringen af overskriften til kapitel 2 udvides overskriften til også at omfatte bølgekraftanlæg og vandkraftværker.

Begrundelsen for ændringen er, at det med dette lovforslag foreslås, at den gældende værditabsordning, den forslåede salgsoptionsordning, den foreslåede ordning om VE-bonus, den foreslåede grøn pulje og den gældende garantifond tillige skal omfatte naboer til bølgekraftanlæg og vandkraftværker.

Til nr. 2.

Den gældende overskrift før § 6 i VE-lovens kapitel 2, dvs. den tekstoverskrift, der omfatter §§ 6-12 i loven vedrørende værditabsordningen, har ordlyden "værditab på beboelsesejendomme ved opstilling af vindmøller og solcelleanlæg".

Det foreslås, at overskriften før § 6 affattes som: Værditab og salgsoption på beboelsesejendomme ved opstilling af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker.

Med ændringen udvides overskriften til at omfatte både værditab og salgsoption på beboelsesejendomme ved opstilling af både vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker.

Begrundelsen for ændringen er, at det med dette lovforslag foreslås, at der oprettes en salgsoptionsordning, samt at den gældende værditabsordning og den forslåede salgsoptionsordning begge skal omfatte naboer til bølgekraftanlæg og vandkraftværker.

Til nr. 3.

(§ 6, stk. 1)

Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 1, at den, der ved opstilling af en eller flere vindmøller og tilknyttede lysmarkeringsmaster eller ved opstilling af solcelleanlæg, der har vundet ret til pristillæg efter udbud, jf. § 50 c, forårsager et værditab på en beboelsesejendom, skal betale herfor, jf. dog stk. 3 og 4. Har ejeren af beboelsesejendommen medvirket til tabet, kan beløbet nedsættes eller bortfalde.

Det foreslås, at § 6, stk. 1, nyaffattes med følgende ordlyd: Opstiller skal betale for værditab på en beboelsesejendom, jf. dog stk. 4 og 5, som forårsages ved opstilling af:

1) En eller flere vindmøller og tilknyttede lysmarkeringsmaster.

2) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn og har en installeret effekt på 500 kW eller derover.

3) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn og har en installeret effekt på 50 kW eller derover og under 500 kW, og som ligger i en afstand på 500 m eller derunder fra et andet solcelleanlæg på terræn på 50 kW eller derover, der enten er nettilsluttet eller har opnået en byggetilladelse, og hvor disse anlæg har en samlet installeret effekt på 500 kW eller derover.

4) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på opsætning af solceller.

5) Bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg efter et teknologineutralt udbud efter § 50 d.

6) Hybridanlæg.

Med den foreslåede § 6, stk. 1, skal opstillere af en eller flere vindmøller og tilknyttede lysmarkeringsmaster, uanset om de modtager pristillæg, opstillere af solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn, dvs. markanlæg, der har en installeret effekt på 500 kW eller derover, uanset om de modtager pristillæg, solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn, dvs. markanlæg, og har en installeret effekt på 50 kW eller derover og under 500 kW, og som ligger i en afstand på 500 m eller derunder fra et andet solcelleanlæg på terræn, dvs. markanlæg, på 50 kW eller derover, der enten er nettilsluttet eller har opnået en byggetilladelse, og hvor disse anlæg har en samlet installeret effekt på 500 kW eller derover, uanset om de modtager pristillæg, solcelleanlæg, som nettilsluttes på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på opsætning af solceller, uanset om de modtager pristillæg, opstillere af bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg efter et teknologineutralt udbud i 2020-2024 efter § 50 d, og opstillere af hybridanlæg, alle betale for værditab på beboelsesejendomme, som beboelsesejendommene bliver påført ved opstilling af de pågældende VE-anlæg.

I forhold til opstilling af vindmøller omfatter det landvindmøller og åben dør-havvindmøller.

I forhold til nettilslutning af solcelleanlæg på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på opsætning af solceller, jf. § 6, stk. 1, nr. 4, omhandler bestemmelsen solcelleanlæg, som nettilsluttes på taget af bygninger eller integreret i bygninger, hvor hele bygningen opføres med det ene formål at opsætte solceller.

Det vil være taksationsmyndigheden, der vurderer og afgør værditabet, jf. § 7 i VE-loven, der foreslås nyaffattet i medfør af dette lovforslag.

Ejeren skal endvidere anmelde sit krav om værditab inden for den frist, der er fastsat i § 9, stk. 7, der forslås nyaffattet i medfør af dette lovforslag.

Der kan opstå spørgsmål om, hvilke accessoriske anlæg til et VE-anlæg, der kan betragtes som en del af et VE-anlæg, der kan påføre beboelsesejendomme værditab.

For så vidt angår vindmøller, vil der i forbindelse med etablering af vindmøller også etableres adgangsveje, skure og eventuelt lysmarkeringsmaster. Når møllerne overstiger en bestemt højde, stilles der krav om lysafmærkning, eventuelt ved en særlig lysmarkeringsmast, hvilket indebærer, at den visuelle dominans bliver mere markant og også udgør en lysgene. På baggrund af den nære sammenhæng mellem disse lysmarkeringsmaster og høje vindmøller fremgår det derfor udtrykkeligt af forslaget til § 6, stk. 1, nr. 1, at lysmarkeringsmaster, men ikke andre accessoriske anlæg, omfattes af værditabsordningen. Dette er en videreførelse af gældende ret og fremgår tillige af Folketingstidende 2012-13, A, L 135 som fremsat, side 23.

Det bemærkes, at vindmøller på under 25 m og havvindmøller etableret efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23, ikke er omfattet af værditabsordningen, jf. den gældende bestemmelse i VE-lovens § 6, stk. 3, der bliver stk. 4, i medfør af dette lovforslag.

Forsøgsmøller, der opstilles uden for og inden for de nationale testcentre ved Høvsøre og Østerild, er omfattet af værditabsordningen. Dette er en videreførelse af gældende ret. At forsøgsmøller inden for de nationale testcentre er omfattet af værditabsordningen, fremgår endvidere af den gældende bestemmelse i testcenterlovens § 18, jf. lovbekendtgørelse nr. 1069 af 21. august 2018 om testentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild, der bestemmer, at den driftsansvarlige for testcenteret (Danmarks Tekniske Universitet) indtræder i opstillers rettigheder og pligter, der er tillagt opstilleren efter §§ 6-12 i lov om fremme af vedvarende energi.

For så vidt angår solcelleanlæg i forslaget til § 6, stk. 1, nr. 2-4, omfattes også paneler, stativer, invertere og transformere af værditabsordningen. Hvis inverter og transformer er placeret i en teknikbygning, vil denne udgøre en del af anlægget, for så vidt angår dette lovforslag. Omgivende hegn vil til gengæld ikke kunne regnes som en del af anlægget.

For så vidt angår bølgekraftanlæg og vandkraftværker i forslaget til § 6, stk. 1, nr. 5, kan bølgekraftanlæg udformes på forskellig vis og være mere eller mindre direkte forankret på land. Nogle anlæg består af flydende turbiner i vandet, mens andre anlæg er forankret på havbunden. Nogle anlæg er hovedsagelig under havoverfladen, mens andre har en bygningsdel over vandoverfladen. De elementer, der er synlige fra land, vil udgøre en del af anlægget og være omfattet af værditabsordningen, for så vidt angår dette lovforslag. For så vidt angår vandkraftværker i Danmark, vil disse endelig typisk bestå af en bygningsdel (typisk 2-3 etagers højde), der indeholder turbineanlæg og generator m.v. Opføres der øvrige fritliggende teknikbygninger, vil disse også udgøre en del af anlægget og være omfattet af værditabsordningen, for så vidt angår dette lovforslag.

Med hybridanlæg i forslaget til § 6, stk. 1, nr. 6, menes, for det første, en eller flere vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværk, der er koblet til et batteri eller et kraftvarmeanlæg, herunder biogas- eller biomasseanlæg eller, for det andet, vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværk, der er tilsluttet i samme nettilslutning.

Det bemærkes, at ved begrebet opstiller forstås den person eller juridiske person, der står som ejer til de i § 6, stk. 1, nr. 1-6 omhandlede VE-anlæg. Dette er en videreførelse af gældende ret og fremgår tillige af Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 1564.

Det bemærkes endvidere, at der ved en beboelsesejendom efter den gældende bestemmelse i VE-lovens § 6, stk. 2, der bliver stk. 3, i medfør af dette lovforslag, forstås fast ejendom, der lovligt kan anvendes til permanent eller midlertidig beboelse herunder udendørsarealer, som anvendes som en naturlig del af beboelsen. Det er taksationsmyndigheden, som tager stilling til i hvilket omfang, der er tale om en beboelsesejendom.

Det bemærkes endelig, at der er en bagatelgrænse på værditabet på 1 pct. efter den gældende bestemmelse i VE-lovens § 6, stk. 4, der bliver stk. 5, i medfør af dette lovforslag. Krav på betaling af værditab efter § 6, stk. 1, bortfalder således fortsat, hvis værditabet udgør 1 pct. eller derunder af beboelsesejendommens værdi.

Med hensyn til værditabets udregning, vil det være det fulde værditab, der kan kræves betaling for. Herved adskiller værditabsordningen sig fra de gældende naboretlige regler, hvor der alene kan kræves erstatning for det tab, som vedrører de ulemper, der ligger ud over, hvad man som led i den almindelige samfundsudvikling må tåle.

Der fastlægges ikke i medfør af lovforslaget kriterier i VE-loven for udmåling af værditabet, men det er forudsat, at taksationsmyndigheden ved sin vurdering af værditabet bl.a. skal tage hensyn til områdets karakter og områdets huspriser. Det kan ligeledes have betydning, for så vidt angår vurderingen af værditabet ved opstilling af vindmøller, om der i forvejen er opstillet vindmøller i området, eller om der er andre tekniske anlæg i nærheden. I bedømmelsen vil det tillige være naturligt at tage hensyn til vindmøllens afstand fra bebyggelsen og til møllens højde og forventede genevirkninger. Det vil dog samtidig være forudsat, at fastsættelsen af værditabet foretages på baggrund af et konkret, individuelt skøn baseret på de konkrete lokale forhold. Dette er en videreførelse af gældende ret og fremgår tillige af Folketingstidende 2012-13, A, L 135 som fremsat, side 23.

I forbindelse med vurdering af værditab ved opstilling af solceller, bølgekraftanlæg og vandkraftanlæg kan der fx lægges vægt på synlighed, genskin fra solceller, støj fra teknikanlæg som fx transformere og invertere, lavfrekvensstøj eller lyden af brusende vand fra vandkraftværker.

Til nr. 4.

(§ 6, stk. 2)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 6, stk. 1, 2. pkt., at har ejeren af beboelsesejendommen medvirket til tabet, kan beløbet nedsættes eller bortfalde.

Det foreslås, at i § 6 indsættes et nyt stykke, efter stk. 1, med følgende ordlyd: har ejeren af beboelsesejendommen medvirket til værditabet, kan beløbet nedsættes eller bortfalde.

Med den foreslåede § 6, stk. 2, vil skadelidtes medvirken til påførelsen af et værditab på en beboelsesejendom, kunne medføre, at en eventuel betaling af værditabet nedsættes eller bortfalder som følge af skadelidtes egen skyld, herunder accept af risiko. Egen skyld vil kunne foreligge i det tilfælde, hvor skadelidte fx har frasolgt eller udlejet et jordstykke til opstilling af en vindmølle. Ved en sådan aftale har skadelidte umiddelbart accepteret vindmøllens opstilling, og det vil ikke kunne udelukkes, at værditabsbetalingen derfor kan nedsættes eller bortfalde i et sådant tilfælde. Det vil dog også afhænge af de konkrete omstændigheder i en given sag. Dette er en videreførelse af gældende ret og fremgår tillige af Folketingstidende 2012-13, A, L 135 som fremsat, side 23.

For så vidt angår dette lovforslag vil egen skyld ligeledes kunne foreligge i det tilfælde, hvor skadelidte har frasolgt eller udlejet et jordstykke til opstilling af det solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværk, som har medført værditabet på skadelidtes beboelsesejendom.

Hvis skadelidte har nedrevet sin beboelsesejendom efter afholdelsen af det offentlige møde efter VE-lovens § 9, som nyaffattes i medfør af dette lovforslag, og derefter bygget en ny beboelsesejendom med en højere værdi, vil dette ligeledes kunne betragtes som medvirken til værditabet. Det vil dog også afhænge af de konkrete omstændigheder i en given sag.

Til nr. 5.

(§ 6, stk. 6 og 7)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 6, stk. 5, at for vindmøller forfalder krav efter § 6, stk. 1, til betaling ved opstilling af vindmøllens tårn. Opstilles flere vindmøller omfattet af samme projekt, jf. § 9, stk. 1, forfalder kravet ved opstilling af det første mølletårn i projektet. Det fremgår endvidere af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 6, stk. 6, at for solcelleanlæg forfalder krav efter § 6, stk. 1, til betaling ved montering af det første solcellepanel i projektet.

Det foreslås, at § 6, stk. 5 og 6, der bliver stk. 6 og 7, i medfør af dette lovforslag, ophæves, og i stedet indsættes et nyt stk. 6, hvorefter krav på betaling af værditab efter § 6, stk. 1, forfalder til betaling 8 uger efter taksationsmyndighedens afgørelse, jf. § 7, stk. 1.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stk. 7, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om værditabsordningen.

Den foreslåede § 6, stk. 6, er en ændring som følge af den foreslåede nyaffattelse af lovens § 7, stk. 1, i dette lovforslag, hvorefter taksationsmyndigheden fremover vil træffe afgørelse om en beboelsesejendoms værditab efter tidspunktet for VE-anlæggets første producerede kWh. Det foreslås på den baggrund at ændre tidspunktet for udbetaling af det værditab til 8 uger efter afgørelse om værditab er truffet. Med ændringen vil der fremover være en ganske tæt tidsmæssig sammenhæng mellem taksationsmyndighedens afgørelse om værditab og opstillers udbetaling af værditab - modsat efter gældende ret, hvor der kan være et ganske langt tidsrum mellem afgørelsen efter den gældende bestemmelse i VE-lovens § 7, stk. 1, der sker før opstillingen af VE-anlægget, og udbetalingen efter de gældende bestemmelser i VE-lovens § 6, stk. 5 og 6, der først finder sted efter opstillingen af VE-anlægget.

Med den foreslåede § 6, stk. 7, bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler for værditabsordningen. Bemyndigelsen forventes at blive anvendt i forbindelse med revisionen af bekendtgørelse nr. 279 af 3. april 2009 om værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller. Den reviderede bekendtgørelsen vil indeholde regler om bl.a. krav til form og indhold af ejeres anmeldelse af krav om betaling af værditab, opstillers oplysningspligter, varsling af ejere og opstillere om taksationsmyndighedens besigtigelsesbesøg med hensyn til vurdering af værditab, fremsendelse af taksationsmyndighedens afgørelser om værditab, beskikkelse af taksationsmedlemmer, de sekretariatsopgaver, som Energistyrelsen varetager for taksationsmyndigheden, taksationsmyndighedens arbejde, honorering og dækning af taksationsmyndighedens rejseomkostninger m.v. Det vil endvidere blive præciseret i bekendtgørelsen, at for at der kan være tale om en beboelsesejendom, der lovligt kan anvendes til beboelse, jf. den gældende bestemmelse i VE-lovens § 6, stk. 2, der bliver stk. 3, i medfør af dette lovforslag, så vil taksationsmyndigheden lægge vægt på, at beboelsen skal være registreret i BBR. Dette skyldes, at taksationsmyndigheden ikke har kompetencerne til at vurdere om en eventuelt ikke registreret del af en beboelsen eventuelt kan anvendes til lovlig beboelse. Det er derfor i dag taksationsmyndighedens praksis at lægge vægt på, at beboelsen er registreret i BBR. Det bemærkes, at det kun er i de tilfælde, der er tvivl om, hvad beboelsen omfatter i forhold til vurderingen af værditabet, at denne definition vil skulle finde anvendelse.

Til nr. 6.

(§ 6 a)

Bestemmelsen er ny. Der findes ikke gældende bestemmelser i VE-loven, der giver nære naboer til et VE-anlæg mulighed for at anmode opstiller af VE-anlægget om at købe deres ejendom i tilfælde af et værditab på beboelsesejendommen som følge af VE-anlæggets opstilling.

Det foreslås med § 6 a, stk. 1, at opstillere, der forårsager et værditab på en beboelsesejendom og skal betale herfor, jf. § 6, skal tilbyde ejeren af beboelsesejendommen at købe ejendommen ved salgsoption, jf. dog stk. 2 og 3. Har ejeren af beboelsesejendommen medvirket til værditabet, jf. § 6, stk. 2, kan salgsoptionen beløbsmæssigt nedsættes eller salgsoptionen kan bortfalde.

Med den foreslåede § 6 a, stk. 1, oprettes en salgsoptionsordning for nære naboer til VE-anlæg. Opstillere af VE-anlæg, der forårsager et værditab på de nære naboers beboelsesejendomme, vil således være forpligtet til at tilbyde at købe de nære naboers ejendomme. Salgsoptionen gælder kun selve ejendommen. For landbrugsejendomme gælder salgsoptionen således kun den landbrugsejendom, der får tilkendt et krav på betaling af værditab, og ikke eventuelle andre af lodsejeren ejede eller medejede landbrugsejendomme. Lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af 4. januar 2017, definerer, hvad der udgør en landbrugsejendom.

Har ejeren af beboelsesejendommen medvirket til værditabet, vil salgsoptionen beløbsmæssigt kunne nedsættes eller bortfalde, ligesom det er tilfældet med betalingen for værditabet, jf. forslaget til § 6, stk. 2, i dette lovforslag.

Det vil være taksationsmyndigheden, der vurderer og afgør værditabets og salgsoptionens størrelse, jf. § 7 i VE-loven, der foreslås nyaffattet i medfør af dette lovforslag.

Ejeren skal endvidere anmelde sit krav om værditab og salgsoption inden for den frist, der er fastsat i § 9, stk. 7, der forslås nyaffattet i medfør af dette lovforslag.

For så vidt angår skadelidtes medvirken til påførelsen af et værditab på en beboelsesejendom, vil det ikke kunne udelukkes, at en eventuel salgsoption beløbsmæssigt kan nedsættes eller bortfalde som følge af skadelidtes egen skyld, herunder accept af risiko. Egen skyld kunne foreligge i det tilfælde, hvor skadelidte fx har frasolgt eller udlejet et jordstykke til opstilling af den vindmølle eller det solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværk, som har medført værditabet. Ved en sådan aftale har skadelidte umiddelbart accepteret anlæggets opstilling, og det kan ikke udelukkes, at salgsoptionen derfor beløbsmæssigt kan nedsættes eller bortfalde i et sådant tilfælde. Det vil dog også afhænge af de konkrete omstændigheder i en given sag.

Hvis skadelidte har nedrevet sin beboelsesejendom efter afholdelsen af det offentlige møde efter VE-lovens § 9, som nyaffattes i medfør af dette lovforslag, og derefter bygget en ny beboelsesejendom med en højere værdi, vil dette ligeledes kunne betragtes som medvirken til værditabet. Det vil dog også afhænge af de konkrete omstændigheder i en given sag.

Det foreslås med § 6 a, stk. 2, nr. 1, at retten til at få tilbudt en salgsoption fra opstiller omfatter ejere af beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange vindmøllehøjden fra en vindmølle, og som i medfør af en afgørelse fra taksationsmyndigheden om værditab efter § 7, stk. 1, har fået tildelt et krav på betaling af værditab på over 1 pct. af beboelsesejendommens værdi.

Det foreslås med § 6 a, stk. 2, nr. 2, at retten til at få tilbudt en salgsoption fra opstiller omfatter ejere af beboelsesejendomme som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til 200 m fra et solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværk, og som i medfør af en afgørelse fra taksationsmyndigheden om værditab efter § 7, stk. 1, har fået tildelt et krav på betaling af værditab på over 1 pct. af beboelsesejendommens værdi.

Med de foreslåede § 6 a, stk. 2, nr. 1 og 2, afgrænses nærmere hvilke naboer, opstiller har pligt til at tilbyde en mulighed for at sælge deres ejendomme. Der skal for det første være tale om naboer, der af taksationsmyndigheden bliver tilkendt et krav på betaling af værditab på over 1 pct. af beboelsesejendommens værdi på grund af opstillingen af VE-anlægget. For det andet skal selve beboelsesejendommen være beliggende inden for 6 gange vindmøllehøjden ved opstilling af vindmøller - eller inden for 200 m fra solcelleanlægget, bølgekraftanlægget eller vandkraftværket ved opstilling af disse anlæg. Det vil sige, at det ikke er tilstrækkeligt, at de nære opholdsarealer, carporte, staldbygninger m.v. er beliggende inden for grænsen.

Ved beregningen af vindmøllehøjde lægges til grund, at der ved vindmøllens højde forstås dennes totalhøjde fra vindmøllens fod til toppen af den øverste vingespids, når denne er højest. Opstilles flere vindmøller i en gruppe, beregnes afstanden til beboelsesejendommen fra den nærmeste vindmølle. Opstilles flere solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, beregnes afstanden fra det nærmeste anlæg.

Det bemærkes, at hvorvidt en beboelsesejendom er inden for seks gange møllehøjde fra et vindmølleanlæg eller inden for 200 m fra et solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværk, vil fremgå af den liste, klima-, energi- og forsyningsministeren (i praksis Energistyrelsen) skal udarbejde til brug for det offentlige møde efter § 9, stk. 1, der forslås nyaffattet i medfør af dette lovforslag. Idet de forskellige anlæg kan have forskellige former, vil Energistyrelsen anmode opstiller af anlægget om at angive koordinaterne for anlægget og på denne baggrund afklare, hvilke beboelsesejendomme, der er inden for henholdsvis seks gange møllehøjde og 200 m.

Det foreslås med § 6 a, stk. 3, at stk. 1 ikke omfatter opstillere af vindmøller opstillet på de nationale testcentre for store vindmøller.

Med den foreslåede § 6 a, stk. 3, vil opstillere af forsøgsmøller på de nationale testcentre ikke skulle tilbyde en salgsoption efter VE-loven til de nære naboer til forsøgsmøllerne på testcentrene.

Begrundelsen for forslaget er, at testcenterloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1069 af 21. august 2018 om testentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild, allerede indeholder en mulighed for de nære naboer til de to nationale testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild, for at anmode den driftsansvarlige for testcenteret (Danmarks Tekniske Universitet) om et købstilbud på deres ejendomme. Der henvises til redegørelsen for den gældende salgsoption i testcenterloven i de almindelige bemærkninger i dette lovforslag, afsnit 2.3.1.

Det foreslås med § 6 a, stk. 4, at krav på at få tilbudt en salgsoption efter stk. 1 bortfalder, hvis ejer af beboelsesejendommen indgår aftale med opstiller om værditabets størrelse efter § 7, stk. 1.

Med den foreslåede § 6 a, stk. 4, fastsættes, at ejeren af en beboelsesejendoms krav på at få tilbudt en salgsoption og taksationsmyndighedens afgørelse om salgsoption og salgsoptionens størrelse er knyttet til taksationsmyndighedens vurdering af værditabet på beboelsesejendommen efter lovens § 7, stk. 1, der foreslås nyaffattet i medfør af dette lovforslag, og ikke til individuelle aftaler om værditab mellem ejer og opstiller. Taksationsmyndigheden vil således ved en og samme besigtigelse vurdere og afgøre værditab, værditabets størrelse, retten til salgsoption og salgsoptionens størrelse. Hvis ejer i stedet indgår en aftale med opstiller om værditabets størrelse, bortfalder kravet på at få tilbudt en salgsoption efter den foreslåede § 6 a, stk. 1.

Det foreslås med § 6 a, stk. 5, at ejeren først skal meddele opstiller, om ejeren ønsker at benytte den tilbudte salgsoption, efter taksationsmyndigheden har truffet afgørelse om værditabets og salgsoptionens størrelse efter § 7, dog senest et år efter VE-anlæggets første producerede kWh. Hvis taksationsmyndighedens afgørelse efter § 7 foreligger senere end 9 måneder efter første producerede kWh, er tidsfristen dog 6 måneder efter afgørelsen for landbrugsejendomme og 3 måneder efter afgørelsen for øvrige ejendomme.

Men den foreslåede § 6 a, stk. 5, vil naboer til nye VE-anlæg, der i medfør taksationsmyndighedens afgørelse har krav på en salgsoption, kunne afprøve naboskabet til VE-anlægget i op til et år efter VE-anlæggets første producerede kWh, før de tager stilling til om de vil benytte den tilbudte salgsoption. Får de først taksationsmyndighedens afgørelse 9 måneder eller senere efter første producerede kWh, vil ejere af landbrugsejendomme endvidere i det mindste have 6 måneder efter taksationsmyndighedens afgørelse til at beslutte sig, mens ejere af øvrige ejendomme vil have mindst 3 måneder efter taksationsmyndighedens afgørelse til at beslutte sig. De skal således ikke straks meddele opstiller, at de ønsker at sælge ejendommen til opstilleren til det beløb, taksationsmyndigheden har vurderet, salgsoptionen skal udgøre.

Begrundelsen for, at ejere af landbrugsejendomme i det mindste skal have 6 måneders tid til at beslutte sig, er, at der for landbrugsejendomme, der er underlagt bestemmelserne i lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af 4. januar 2017, vil der være flere forhold, som en lodsejer skal være opmærksom på ved brug af salgsoptionen. For landbrugsejendomme gælder salgsoptionen således kun den landbrugsejendom, der får tilkendt et krav på betaling af værditab, og ikke eventuelle andre af lodsejeren ejede eller medejede landbrugsejendomme. Lov om landbrugsejendomme definerer, hvad der udgør en landbrugsejendom. Når opstiller køber en landbrugsejendom i medfør af salgsoptionsordningen, vil opstiller ikke være forpligtet til også at opkøbe den tilhørende landbrugsjord på andre matrikler og eventuelle øvrige bygninger på disse matrikler. Det vil alene være lodsejerens ansvar at sikre og dokumentere, at det er muligt og lovligt at sælge landbrugsejendommen til opstiller. Det vil således være lodsejers ansvar at indhente de nødvendige tilladelser efter øvrig gældende lovgivning og underrette relevante myndigheder (kommune og Landbrugsstyrelsen) om de ændrede forhold for landbrugsejendommen. Opstiller har ingen pligt til at undersøge, hvilke muligheder lodsejeren fremadrettet har for at forvalte sine jorde.

Det bemærkes, at hvis en lodsejer benytter salgsoptionen til at sælge sin beboelsesbygning til opstiller, kan kravet om bopælspligt på landbrugsejendomme efter lov om landbrugsejendomme begrænse lodsejerens mulighed for at fortsætte sin landbrugsmæssige drift. Der kan dog typisk opnås midlertidig dispensation, og ved ejerskab af flere landbrugsejendomme er det nok at opfylde bopælspligten på én af ejendommene.

Der skal være mindst én beboelsesbygning på en landbrugsejendom, og det er i udgangspunktet ikke muligt at udstykke en landbrugsejendom med kun én registreret beboelsesbygning til to selvstændige landbrugsejendomme. Skulle en lodsejer ønske at benytte salgsoptionen, hvorved der ikke fremadrettet vil være beboelsesbygning til ejendommen (landbrugsjorden), vil lodsejer have ansvaret for at bringe forholdene i orden. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil boligkravet eksempelvis kunne løses ved bygning af bolig et andet sted på ejendommen, ved at nedlægge ejendommen, ved at sælge jorden eller gennemføre arealoverførelse. Endelig vil jorden efter omstændighederne kunne udstykkes og oprettes som landbrugsejendom uden beboelse. En landbrugsejendom uden beboelse skal være på mindst 2 ha og ejes lovligt sammen med en anden landbrugsejendom med beboelse. En række af disse ændringer kræver i sig selv tilladelse eller dispensation fra kommune og Landbrugsstyrelsen.

Det foreslås med § 6 a, stk. 6, at opstiller og ejer af beboelsesejendommen aftaler tidspunktet og vilkår for indfrielsen af den tilbudte salgsoption, når ejeren har meddelt opstiller, at ejeren ønsker at benytte salgsoptionen, jf. stk. 5. Allerede udbetalt værditab på beboelsesejendommen fraregnes ved indfrielse af salgsoptionen.

Med den foreslåede § 6 a, stk. 6, skal en opstiller og en ejer, der har besluttet sig at tage imod salgsoptionen, selv aftale tidspunkt og vilkår for opstillerens indfrielse af salgsoptionen.

Begrundelsen for forslaget er, at til forskel fra udbetalingen af værditab, hvor ejeren fortsat bliver boende i beboelsesejendommen, vil det, at ejer tager imod en salgsoption, indebære, at ejer skal fraflytte beboelsesejendommen og finde et nyt sted at bo. Formålet med den foreslåede § 6 a, stk. 6, er derfor at give parterne maksimal fleksibilitet til at aftale fraflytning og overtagelse m.v. selv.

Det foreslås med forslaget til § 6 a, stk. 7, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om salgsoptionsordningen.

Med den foreslåede § 6 a, stk. 7, bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler for salgsoptionsordningen. Bemyndigelsen forventes at blive anvendt i forbindelse med revisionen af bekendtgørelse nr. 279 af 3. april 2009 om værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller. Den reviderede bekendtgørelsen vil indeholde regler om bl.a. krav til form og indhold af ejeres anmeldelse af krav om betaling af værditab og anmodning om salgsoption, opstillers oplysningspligter, varsling af ejere og opstillere om taksationsmyndighedens besigtigelsesbesøg med hensyn til vurdering af værditab og salgsoption, fremsendelse af taksationsmyndighedens afgørelser om værditab og salgsoption, beskikkelse af taksationsmedlemmer, de sekretariatsopgaver, som Energistyrelsen varetager for taksationsmyndigheden, taksationsmyndighedens arbejde, honorering og dækning af taksationsmyndighedens rejseomkostninger m.v. Der vil også blive fastsat regler i bekendtgørelsen om, at opstiller er forpligtet til at oplyse Energistyrelsen om koordinaterne på den faktiske placering at et VE-anlæg, hvis denne placering afviger fra den planlagte placering, der blev oplyst på det offentlige møde efter § 9, der foreslås nyaffattet ved dette lovforslag. Energistyrelsen vil på den baggrund kunne udarbejde en liste på ny over hvilke beboelsesejendomme, der er inden for henholdsvis seks gange møllehøjde og 200 m fra VE-anlægget til brug for taksationsmyndighedens vurdering under salgsoptionsordningen.

Til nr. 7.

(§ 7)

Det foreslås, at § 7 nyaffattes.

(§ 7, stk. 1)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 7, stk. 1, at taksationsmyndigheden træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering heraf. Opstilleren og ejeren af beboelsesejendommen kan uanset 1. pkt. indgå aftale om beløbets størrelse.

Taksationsmyndigheden er en uafhængig offentlig myndighed, der vurderer værditab på beboelsesejendomme som følge af opstilling af vindmøller eller solcelleanlæg i overensstemmelse med de til en hver tid gældende regler i lov om fremme af vedvarende energi.

I dag sker taksationsmyndighedens vurdering af værditabets størrelse på baggrund af en besigtigelse af beboelsesejendommen, før VE-anlægget er opstillet. Taksationsmyndigheden vurderer derfor værditabet på baggrund af visualiseringer, som opstiller af anlægget har udarbejdet på taksationsmyndighedens anmodning efter den gældende bestemmelse i VE-lovens § 7, stk. 2. Det er fast praksis, at vurderingen af værditabet sker på baggrund af den værdi, beboelsesejendommen havde på tidspunktet for det offentlige møde, der afholdes i medfør af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 9, stk. 1.

Det foreslås, at § 7, stk. 1, nyaffattes med følgende ordlyd: taksationsmyndigheden træffer afgørelse om værditabets og salgsoptionens størrelse på baggrund af en individuel vurdering heraf. Taksationsmyndigheden foretager vurderingen og træffer afgørelsen efter vindmøllerne, solcelleanlægget, bølgekraftanlægget eller vandkraftværkets første producerede kWh. Opstilleren og ejeren af beboelsesejendommen kan uanset 1. pkt. indgå aftale om beløbenes størrelse, jf. § 9, stk. 10.

Med den foreslåede § 7, stk. 1, 1. pkt., vil taksationsmyndigheden besigtige den konkrete beboelsesejendom med hensyn til værditab og hele den konkrete ejendom med hensyn til salgsoption og træffe en afgørelse om værditabets og salgsoptionens størrelse på baggrund af en individuel vurdering. At taksationsmyndigheden træffer afgørelse ved en individuel vurdering er en videreførelse af gældende ret.

Med den foreslåede § 7, stk. 1, 2. pkt., flyttes tidspunktet for besigtigelsen, vurderingen og afgørelsen om værditab og salgsoption til efter, at VE-anlægget har produceret den første kWh. Dermed vil der være sammenhæng mellem den faktiske ændring i landskabet nær en beboelsesejendom, som sker ved opstillingen af VE-anlæg, og det eventuelle værditab og mulighed for salgsoption på beboelsesejendommen, som vurderes af taksationsmyndigheden.

Det vil fremover, som udgangspunkt, være en beboelsesejendoms værdi på tidspunktet for besigtigelsen, der udgør grundlaget for vurderingen af ejerens værditab og salgsoption efter opstillingen af VE-anlægget - i stedet for som hidtil beboelsesejendommens værdi på tidspunktet for det offentlige møde, der afholdes efter § 9, stk. 1, der nyaffattes i medfør af dette lovforslag. Med det nye besigtigelsestidspunkt efter VE-anlæggets opstilling, kan der være gået adskillige år mellem det offentlige møde og taksationsmyndighedens besigtigelse. Dette vil forringe taksationsmyndighedens mulighed for at vurdere beboelsesejendommens værdi på tidspunktet for det offentlige møde. Information om beboelsesejendommens værdi på tidspunktet for det offentlige møde vil dog i konkrete tilfælde stadig kunne have indflydelse på vurderingen. Hvis opstiller ved besigtigelsen fx kan dokumentere at den opstillede vindmølle erstatter en anden vindmølle på samme opstillingssted, som stod der på det offentlige mødes tidspunkt - så vil det være beboelsesejendommens værdi med udsigten til møllen på det offentlige mødetidspunkt, som vil udgøre grundlaget for vurderingen af værditabet.

Det bemærkes, at det forventes, at ejeren af beboelsesejendommen, der besigtiges, er til stede ved besigtigelsen. Det vil være nødvendigt for taksationsmyndigheden at kunne gå rundt på matriklen og komme ind i beboelsesejendommen for nøjagtigt at kunne vurdere de gener, som VE-anlæggets opførelse påfører beboelsesejendommen og dermed værditabets størrelse - og for at kunne vurdere ejendommens værdi til brug for salgsoptionen. Vælger ejer ikke at være til stede, hverken selv eller ved en repræsentant - eller nægter ejeren taksationsmyndigheden adgang - vil taksationsmyndigheden kun kunne besigtige og vurdere beboelsesejendommens værditab og salgsoption på afstand fra offentligt tilgængelige steder og ikke inde på ejers matrikel. Dette kan betyde en lavere værditabs- og salgsoptionsvurdering, hvilket er den processuelle skadesvirkning, ejer må acceptere, ved ikke at være til stede eller ved at nægte adgang.

Med den foreslåede § 7, stk. 1, 3. pkt., kan opstiller og ejer af beboelsesejendommen i stedet indgå en aftale om værditabets og salgsoptionens størrelse. Det bemærkes, at indgås en sådan aftale, vil værditabet og salgsoptionen være endelig afklaret; anmeldte krav om betaling af værditab og salgsoption efter § 9, stk. 7, der nyaffattes i medfør af dette lovforslag, vil bortfalde, og spørgsmål om værditabets og salgsoptionens størrelse kan i så fald hverken indbringes for taksationsmyndighederne eller domstolene, jf. § 9, stk. 10, der nyaffattes i medfør af dette lovforslag. Dette er en videreførelse af gældende ret med hensyn til opstiller og ejers aftaler.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.1.

(§ 7, stk. 2)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 7, stk. 2, at taksationsmyndigheden kan pålægge opstilleren at fremskaffe de nødvendige visualiseringer og skyggekast- og støjberegninger til brug for vurderingen efter stk. 1.

Visualiseringerne m.v. kan være nødvendige for, at taksationsmyndigheden kan vurdere et værditab på en konkret beboelsesejendom i forbindelse med et konkret planlagt VE-anlæg. Et pålæg til opstiller efter den gældende bestemmelse i VE-lovens § 7, stk. 2, kan indbringes for domstolene efter den gældende bestemmelse i VE-lovens § 12, stk. 2.

Det foreslås, at § 7, stk. 2, nyaffattes med følgende ordlyd: opstiller meddeler taksationsmyndigheden det forventede tidspunkt for første producerede kWh og aftaler tidspunktet for vurderingen efter § 7, stk. 1, med taksationsmyndigheden. Taksationsmyndigheden kan pålægge opstilleren at fremskaffe det nødvendige materiale til brug for vurderingen efter § 7, stk. 1.

Med den foreslåede § 7, stk. 2, 1. pkt., pålægges opstiller en pligt til at meddele taksationsmyndigheden det forventede tidspunkt for første producerede kWh fra VE-anlægget og aftale tidspunktet for taksationsmyndighedens besigtigelse af en beboelsesejendom med henblik på at vurdere beboelsesejendommens værditab og salgsoption efter § 7, stk. 1. Ved at pålægge opstiller at meddele det forventede tidspunkt for første producerede kWh og aftale besigtigelsestidspunkt med taksationsmyndigheden sikres, at processen omkring besigtigelse iværksættes, og taksationsmyndigheden får mulighed for at planlægge sine besigtigelser og varsle ejeren af beboelsesejendommen i rimelig tid.

Med den foreslåede § 7, stk. 2, 2. pkt., kan taksationsmyndigheden pålægge opstilleren at fremskaffe de nødvendige visualiseringer og skyggekast- og støjberegninger m.v., som taksationsmyndigheden finder nødvendige til brug for vurderingen af konkrete genevirkninger fra konkrete VE-anlæg på konkrete beboelsesejendomme. Dette er en videreførelse af gældende ret. Opstilleren vil normalt skulle lade visualiseringer og støjberegninger udføre i forbindelse med den fysiske planlægning, herunder VVM-vurderingen af projektet. Desuden vil opstilleren skulle redegøre for VE-anlæggets konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme, på det offentlige møde, som opstiller skal afholde efter § 9, der nyaffattes i medfør af dette lovforslag. Praksis viser imidlertid, at dette materiale ofte ikke er tilstrækkeligt til at taksationsmyndigheden kan vurdere et værditab på de konkret omfattede beboelsesejendomme. Taksationsmyndigheden kan derfor tillige få behov for andet materiale, der illustrerer genevirkninger fra VE-anlæg, for at kunne vurdere et værditab på en konkret beboelsesejendom som følge af opstillingen af konkrete vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, som fx støjberegninger og visualiseringer af lysglimt fra vindmøller, visualiseringer af genskin fra solceller ved forskellige årstider og tidspunkter på dagen, støjberegninger på lavfrekvensstøj fra et solcelleanlægs inverter, støjberegninger på lyden af brusende vand ved forskellige vindretninger m.v.

Det bemærkes, at et pålæg om at fremskaffe sådan materiale fortsat vil kunne indbringes for domstolene efter bestemmelsen i VE-lovens § 12, stk. 2.

(§ 7, stk. 3)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 7, stk. 3, at ved opstilling af vindmøller i et område, der i en VVM-tilladelse er godkendt til opstilling af prototypevindmøller, skal taksationsmyndigheden i sin vurdering lægge til grund, at der opstilles det maksimale antal vindmøller af de maksimale dimensioner, som VVM-tilladelsen for området giver mulighed for. Dette skal endvidere fremgå af annoncering efter § 9. Opstilling af nye vindmøller eller ændringer af eksisterende vindmøller inden for samme område giver kun mulighed for at pålægge opstilleren yderligere værditabsbetaling, hvis ændringerne sker på baggrund af ny VVM-tilladelse. Tilsvarende gælder ved vurdering af værditab for prototypehavvindmøller, dog således, at det er etableringstilladelsen efter § 25, som fastsætter rammerne for opstillingen af vindmøller.

Det foreslås, at § 7, stk. 3, nyaffattes med følgende ordlyd: ved opstilling af vindmøller i et område, der i en VVM-tilladelse er godkendt til opstilling af prototypevindmøller, skal taksationsmyndigheden i sin vurdering lægge til grund, at der opstilles det maksimale antal vindmøller af de maksimale dimensioner, som VVM-tilladelsen for området giver mulighed for. Dette skal endvidere fremgå af indkaldelsen og orienteringsmaterialet efter reglerne i § 9. Opstilling af nye vindmøller eller ændringer af eksisterende vindmøller inden for samme område giver kun mulighed for at pålægge opstilleren yderligere værditabsbetaling og krav om at tilbyde salgsoption, hvis ændringerne sker på baggrund af ny VVM-tilladelse. Tilsvarende gælder ved vurdering af værditab og salgsoption for prototypehavvindmøller, dog således at det er etableringstilladelsen efter § 25, som fastsætter rammerne for opstillingen af vindmøller.

Områder, der er udlagt til forsøg med og afprøvning og demonstration af nye typer vindmøller, er områder, hvor der må forventes at ske udskiftning og ændring af en eller flere vindmøller over tid. Der kan derfor opstå tvivl om, under hvilke betingelser ejerne af de omkringliggende beboelsesejendomme kan kræve, at taksationsmyndigheden foretager en ny vurdering af værditab og salgsoption for beboelsesejendommene.

Forslaget til § 7, stk. 3, vil indebære, at krav på værditabsbetaling og mulighed for salgsoption ved opstilling af prototypevindmøller i et forsøgsområde gøres op ved opstilling af første mølle i området, og at der ikke kan tilkendes yderlige værditabsbetaling og salgsoption, så længe efterfølgende opstillinger og ændringer finder sted inden for rammerne af den oprindelige VVM-tilladelse. Når »ændringer« er udtrykkeligt nævnt i forslaget til § 7, stk. 3, skyldes dette, at ombygninger af eksisterende møller eller udskiftning af væsentlige dele heraf ikke skal udløse ny værditabsbetaling, så længe disse ændringer kan udføres inden for rammerne af den gældende VVM-tilladelse. Af VVM-tilladelsen for et forsøgsområde vil maksimale rammer i forhold til højde, støj m.v., inden for hvilke udskiftninger og ændringer kan finde sted, fremgå.

Ved vurderingen af værditab og salgsoption ved opstilling af prototypevindmøller i et sådant område skal taksationsmyndigheden således efter forslaget lægge til grund, at der opstilles det maksimale antal vindmøller af de maksimale dimensioner, som VVM-tilladelsen for området giver mulighed for. En regel efter samme principper findes i testcenterloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1069 af 21. august 2018 om testentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild.

Kræver opstilling af nye prototypemøller eller ændring af eksisterende prototypemøller, at der gives en ny VVM-tilladelse, vil der efter forslaget være mulighed for, at ejere kan få vurderet værditabet og salgsoption på baggrund af rammerne i den nye VVM-tilladelse.

Ved opstilling af prototypemøller på havet, hvor der også udarbejdes en VVM-redegørelse som led i forundersøgelserne, som ligger til grund for etableringstilladelsen efter § 25, vil tilsvarende regler gælde efter forslaget. Det vil her fremgå af etableringstilladelsen, hvad der gives tilladelse til.

Dette er en videreførelse af gældende ret og fremgår tillige af Folketingstidende 2012-13, tillæg B, betænkning over L 135, side 2 f.

(§ 7, stk. 4)

Taksationsmyndigheden er efter de gældende bestemmelser i VE-loven ikke forpligtet til at offentliggøre sine afgørelser om værditab. Taksationsmyndigheden offentliggør dog i dag efter fast praksis alle afgørelser under værditabsordningen på taksationsmyndighedens hjemmeside.

Det foreslås med § 7, stk. 4, at taksationsmyndigheden offentliggør myndighedens afgørelser om værditab og salgsoption.

Med den foreslåede § 7, stk. 4, vil taksationsmyndigheden være forpligtet til systematisk at offentliggøre alle taksationsmyndighedens afgørelser om værditab og salgsoption. Det forventes, at offentliggørelsen vil ske på taksationsmyndighedens hjemmeside.

Taksationsmyndighedens praksis i dag med at offentliggøre alle afgørelser under værditabsordningen på taksationsmyndighedens hjemmeside skaber gennemsigtighed i taksationsmyndighedens arbejde. Samtidig er offentliggørelse af afgørelser nødvendig for at give opstillere af VE-anlæg det nødvendige grundlag til at foretage skøn over værditabsberegninger i forbindelser med deres finansielle beregninger i et givent projekt om opstilling af et VE-anlæg. Behovet vil blive endog mere aktuelt og relevant med forslaget om nyaffattelse af § 7, stk. 1, i dette lovforslag, hvorefter det foreslås at flytte tidspunktet for værditabsvurderingen til efter VE-anlægget er nettilsluttet, og forslaget til § 6 a i dette lovforslag, hvorefter der foreslås en pligt for opstiller til også at tilbyde salgsoption til naboer, der får tilkendt værditab, såfremt deres beboelsesejendom ligger inden for seks gange møllehøjde fra vindmøller eller 200 m fra solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker.

Med hensyn til hvilke personoplysninger, der vil indgå i de offentliggjorte afgørelser, skal det bemærkes, at de offentliggjorte afgørelser i dag indeholder adressen på den beboelsesejendom, som afgørelsen vedrører; en kort beskrivelse af de dele af beboelsesejendommen, der har relevans for fastsættelsen af værditabet; taksationsmyndighedens vurdering af ejendommens værdi og værditabet; en kort gengivelse af ejers bemærkninger og endelig en begrundet afgørelse om værditabet, der også tager stilling til ejers bemærkninger samt en klagevejledning. Navnene på ejeren af ejendommen samt dennes repræsentant ved taksationsmyndighedens besigtigelse offentliggøres aldrig og er derfor altid overstreget i de offentliggjorte afgørelser, ligesom følsomme personoplysninger om fx sygdomsforløb eller tilsvarende er overstreget.

Den foreslåede offentliggørelsespligt ændrer ikke i typen af oplysninger, der vil blive offentliggjort med afgørelserne fremover.

Set i lyset af personoplysningernes karakter, vurderes det, at de samfundsmæssige hensyn som varetages ved offentliggørelsen er tilstrækkeligt tungtvejende til at indføre en pligt for taksationsmyndigheden til systematisk at offentliggøre taksationsmyndighedens afgørelser. Disse tungtvejende hensyn er hensynet til gennemsigtighed for opstillere, der skal beregne udgifter til værditab i forbindelse med et VE-projekt, og hensynet til gennemsigtighed for naboer til kommende VE-anlæg, der bør kende størrelsen af udbetalte værditab i forbindelse med lignende VE-projekter. De offentliggjorte oplysninger er endvidere proportionelle med behovet for offentliggørelse.

Ejer vil blive orienteret om offentliggørelsen af afgørelsen; at afgørelsen fremover vil være tilgængelig på taksationsmyndighedens hjemmeside, og at ejers navn vil blive anonymiseret i afgørelsen, inden afgørelsen offentliggøres.

(§ 7, stk. 5)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 7, stk. 4, at taksationsmyndigheden består af 1 formand, der opfylder betingelserne for at kunne udnævnes som dommer, og 1 sagkyndig i vurdering af værdien af ejendomme. I tilfælde af uenighed er formandens stemme afgørende. Den sagkyndige kan i disse tilfælde anmode om, at dennes vurdering af ejendommens værditab fremgår af afgørelsen. Klima-, energi- og forsyningsministeren beskikker et antal taksationsformænd og sagkyndige.

Der er i dag beskikket et antal taksationsformænd og sagkyndige. Taksationsformænd beskikkes af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, mens beskikkelsen af de sagkyndige er delegeret til Energistyrelsen. Det er praksis, at både formænd og sagkyndige beskikkes for 2 år ad gangen. De sagkyndige er normalt ejendomsmæglere. De sagkyndige oplyses i deres beskikkelsesbreve om, at såfremt de i beskikkelsesperioden ophører med at virke som ejendomsmæglere, så bedes de meddele dette til sekretariatet for taksationsmyndigheden. Sekretariatet varetages af Energistyrelsen, jf. den gældende bestemmelse i VE-lovens § 8, stk. 1.

Det foreslås med § 7, stk. 5, at taksationsmyndigheden består af 1 formand, der skal have en juridisk kandidateksamen, og 1 sagkyndig i vurdering af værdien af ejendomme. I tilfælde af uenighed er formandens stemme afgørende. Den sagkyndige kan i disse tilfælde anmode om, at dennes vurdering af ejendommens værditab og salgsoptions størrelse fremgår af afgørelsen. Klima-, energi- og forsyningsministeren beskikker et antal taksationsformænd og sagkyndige.

Med den foreslåede § 7, stk. 5, 1. pkt., vil det fremover være et krav, at en formand skal have en juridisk kandidateksamen i stedet for at opfylde betingelserne for at kunne udnævnes som dommer, som det er tilfældet efter gældende ret. Ændringen skal sikre, at det fremover vil være muligt at beskikke taksationsformænd, der har den nødvendige viden om og erfaring med forvaltningsret, boligret og eventuelt erstatningsret med hensyn til at kunne træffe afgørelser om værditab på beboelsesejendomme og salgsoption på ejendomme - uagtet, at disse ikke nødvendigvis opfylder betingelserne til at kunne udnævnes som dommer.

Det bemærkes, at der ligeledes alene er krav om en juridisk kandidateksamen ved beskikkelse af formændene for de taksationskommissionerne og overtaksationskommissionerne, der nedsættes af i medfør af lov om offentlige veje til at tage stilling til erstatningsspørgsmål, der falder under denne lovs område - eller som i medfør af andre love henvises til disse kommissioner, jf. §§ 105 og 106 i lov om offentlige veje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1520 af 27. december 2014.

Med de foreslåede § 7, stk. 5, 2. og 3. pkt., vil formandens stemme være afgørende ved uenighed mellem taksationsmyndighedens formand og sagkyndig om en afgørelse om værdien af en beboelsesejendom, men den sagkyndige kan anmode om, at dennes vurdering af en ejendoms værditab fremgår af afgørelsen. Det samme vil være tilfældet ved uenighed om en salgsoptions størrelse. Dette er en videreførelse af gældende ret.

Med den foreslåede § 7, stk. 5, 4. pkt., er det klima-, energi- og forsyningsministeren, der beskikker taksationsformænd og sagkyndige. Dette er en videreførelse af gældende ret.

I den konkrete taksationssag om værditab og salgsoption vil den juridiske formand anmode en af de udpegede sagkyndige om at deltage i den konkrete sag. Ved udpegningen af den konkrete sagkyndige vil der blive lagt vægt på, at den pågældende ikke driver virksomhed i det pågældende område, således at eventuelle interessekonflikter undgås. Det er dog samtidig vigtigt at sikre, at den pågældende har kendskab til priser og prisudvikling for ejendomme i området.

(§ 7, stk. 6)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 7, stk. 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om taksationsmyndighedens virksomhed og honorering.

Der er med hjemmel i den gældende bestemmelse i VE-lovens § 7, stk. 5, udstedt en bekendtgørelse om værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller, jf. bekendtgørelse nr. 279 af 3. april 2009 om værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller. Bekendtgørelsen indeholder regler om sekretariatets arbejde for taksationsmyndigheden. Bekendtgørelsen indeholder også en bestemmelse om, at de udpegede formænd samlet skal mødes med sekretariatet for taksationsmyndigheden 2 gange årligt med henblik på drøftelser af generel karakter og opnåelse af fælles forståelse omkring generelle problemstillinger. Hensigten er især at sikre nogenlunde ensartet praksis over hele landet. Der kan ikke træffes afgørelse vedrørende konkrete sager på disse møder. Endelig indeholder bekendtgørelsen regler om honorering af medlemmerne af taksationsmyndigheden.

Det foreslås med § 7, stk. 6, at klima-, energi-, og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om beskikkelse af taksationsformænd og sagkyndige og taksationsmyndighedens virksomhed og honorering.

Med den foreslåede § 7, stk. 6, bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om taksationsmyndighedens virksomhed og honorering. Dette er en videreførelse af gældende ret. Endvidere bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om beskikkelse af taksationsformænd og sagkyndige. Bemyndigelsen forventes at blive anvendt i forbindelse med revisionen af bekendtgørelse nr. 279 af 3. april 2009 om værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller. Den reviderede bekendtgørelsen vil indeholde regler, der kan sikre den kontinuerlige faglighed og habilitet i taksationsmyndigheden, og klarhed og ensartethed i sagsbehandlingen af udnævnelser og aftrædelser af formænd og sagkyndige. Det er således hensigten at sikre med de reviderede regler i bekendtgørelsen, at taksationsformændene kontinuerligt har den relevante viden om forvaltningsret, boligret og erstatningsret, og at de sagkyndige er ansat i et relevant job og har den nødvendige erfaring. Bekendtgørelsen vil endvidere indeholde regler om, at medlemmerne af taksationsmyndigheden beskikkes for 2 år ad gangen. Endelig vil bekendtgørelsen indeholde regler om indberetningsprocedurer for medlemmer af taksationsmyndigheden ved ændringer, der kan have betydning for medlemmets virke i taksationsmyndigheden - herunder hjemmel til at trække beskikkelsen tilbage, ifald medlemmet ikke længere opfylder de i reglerne fastsatte betingelser for at være beskikket som medlem af taksationsmyndigheden.

Til nr. 8.

(§ 8, stk. 2)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 8, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren giver vindmølleopstillere, opstillere af solcelleanlæg, ejere af beboelsesejendomme og andre vejledning om værditabsordningen, herunder om fremgangsmåden og det materiale, som skal anvendes til orientering af ejere, og om muligheden for at opnå betaling for værditab, jf. §§ 9 og 10.

Vejledningspligten i § 8, stk. 2, er delegeret til Energistyrelsen.

Det foreslås, at § 8, stk. 2, nyaffattes med følgende ordlyd: klima-, energi- og forsyningsministeren giver vejledning om værditabsordningen og salgsoptionsordningen, herunder om fremgangsmåden og det materiale, som skal anvendes til orientering af ejere, og om muligheden for at opnå betaling for værditab og salgsoption, jf. §§ 9 og 10.

Med den foreslåede § 8, stk. 2, vil klima-, energi- og forsyningsministerens (i praksis Energistyrelsens) have pligt til at yde vejledning af opstillere af VE-anlæg, ejere af beboelsesejendomme og andre om værditabsordningen og salgsoptionsordningen, herunder om fremgangsmåden og om det materiale, som skal anvendes til orientering af ejere. Ministeren (Energistyrelsen) vil endvidere have pligt til at yde vejledning til ejere af beboelsesejendomme i nærheden af planlagte VE-anlæg med hensyn til muligheden for at opnå betaling for værditab og salgsoption. Denne vejledningspligt er en videreførelse af gældende ret.

Det bemærkes, at dette ikke ændrer den almindelige vejledningspligt efter forvaltningslovens § 7. Vejledningspligten efter § 8, stk. 2, forventes fortsat delegeret til Energistyrelsen.

Til nr. 9.

(§ 9)

Det foreslås, at § 9 nyaffattes.

(§ 9, stk. 1)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 9, stk. 1, i VE-loven at den, der ønsker at opstille vindmøller, som kræver VVM-tilladelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), skal i høringsperioden og inden 4 uger før udløbet af høringsfristen for miljøkonsekvensrapporten afholde et offentligt møde. På mødet redegør opstilleren for opstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme, og klima-, energi- og forsyningsministeren redegør for værditabs- og køberetsordningerne, jf. også § 13, stk. 6. For møller, der ikke kræver VVM-tilladelse, afholdes det offentlige møde, inden 4 uger efter at kommunen har offentliggjort afgørelse om, at VVM-tilladelse ikke er påkrævet. For havvindmøller afholdes det offentlige møde på en lokalitet, som klima-, energi- og forsyningsministeren anviser, og senest 8 uger efter udstedelse af etableringstilladelse efter § 25. For solcelleanlæg afholdes det offentlige møde, inden 4 uger efter der er indgået kontrakt om pristillæg. Tid og sted for møderne aftales med klima-, energi- og forsyningsministeren. Det bemærkes, at opgaverne er delegeret til Energistyrelsen.

Det er gældende praksis med hensyn til valg af sted for det offentlige møde, at mødet afholdes i den kommune, hvori opstillingen finder sted. Sker opstillingen i to kommuner, afholdes mødet der, hvor den største del af møllerne opstilles. For havvindmøller er det gældende praksis at stedet for mødet aftales mellem opstiller og Energistyrelsen.

Det foreslås, at § 9, stk. 1, nyaffattes med følgende ordlyd: Den, der ønsker at opstille anlæg omfattet af § 6, stk. 1, skal afholde et offentligt møde. På mødet redegør opstilleren for opstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme, og klima-, energi- og forsyningsministeren redegør for værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen. Opstiller aftaler tid og sted for mødet med klima-, energi- og forsyningsministeren.

Klima-, energi- og forsyningsministerens opgaver med at aftale tid og sted for det offentlige møde og redegøre for værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen på det offentlige møde forventes fortsat delegeret til Energistyrelsen.

Med den foreslåede § 9, stk. 1, skal opstillere af VE-anlæg, der er omfattet af § 6, stk. 1, der nyaffattes i medfør af dette lovforslag, afholde et offentligt møde for naboer m.fl. til VE-anlægget. På dette offentlige møde skal opstiller redegøre for opstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme, og klima-, energi- og forsyningsministeren (i praksis Energistyrelsen) skal redegøre for værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen. Dette er en videreførelse af gældende ret. En opstiller af vindmøller skal således fx redegøre for vurderingerne af den forventede støj og skyggekast fra vindmøllerne og for resultatet af de visualiseringer, der måtte være foretaget. Klima-, energi- og forsyningsministeren (i praksis Energistyrelsen) skal endvidere redegøre for værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningens muligheder for naboerne til vindmøllerne. Hensigten med at lade Energistyrelsen varetage denne del af redegørelsen er, at sikre, at gennemgangen foretages af en neutral instans, der ikke har konkrete interesser i projektet.

Opstiller skal aftale tid og sted for mødet med klima-, energi- og forsyningsministeren (Energistyrelsen). Dette er også en videreførelse af gældende ret. Den gældende praksis med hensyn til valg af sted for det offentlige møde, forventes således fortsat, så mødet vil blive afholdt i den kommune, hvori opstillingen finder sted. Sker opstillingen i to kommuner, vil mødet blive afholdt der, hvor den største del af møllerne opstilles. For havvindmøller vil stedet for mødet blive aftalt mellem opstiller og Energistyrelsen.

(§ 9, stk. 2)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 9, stk. 1, i VE-loven at den, der ønsker at opstille vindmøller, som kræver VVM-tilladelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), skal i høringsperioden og inden 4 uger før udløbet af høringsfristen for miljøkonsekvensrapporten afholde et offentligt møde. På mødet redegør opstilleren for opstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme, og klima-, energi- og forsyningsministeren redegør for værditabs- og køberetsordningerne, jf. også § 13, stk. 6. For møller, der ikke kræver VVM-tilladelse, afholdes det offentlige møde, inden 4 uger efter at kommunen har offentliggjort afgørelse om, at VVM-tilladelse ikke er påkrævet. For havvindmøller afholdes det offentlige møde på en lokalitet, som klima-, energi- og forsyningsministeren anviser, og senest 8 uger efter udstedelse af etableringstilladelse efter § 25. For solcelleanlæg afholdes det offentlige møde, inden 4 uger efter der er indgået kontrakt om pristillæg. Tid og sted for møderne aftales med klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det foreslås med forslaget til § 9, stk. 2, at opstillere skal overholde de tidsfrister, der fastsættes i § 9, stk. 2, nr. 1-5, for afholdelse af de offentlige møder, som opstillerne har pligt til at afholde efter § 9, stk. 1, medmindre klima-, energi- og forsyningsministeren dispenserer herfor.

Det foreslås således med § 9, stk. 2, nr. 1, at opstillere af vindmøller og solcelleanlæg, der kræver VVM-tilladelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, skal afholde det offentlige møde i høringsperioden og inden 4 uger før udløbet af høringsfristen for miljøkonsekvensrapporten. Hvis der er tale om havvindmøller, skal opstiller dog i stedet overholde fristen i § 9, stk. 2, nr. 4.

Det foreslås med § 9, stk. 2, nr. 2, at opstillere af vindmøller og solcelleanlæg, hvor kommunen efter miljøvurderingsloven træffer afgørelse om, at projektet ikke kræver VVM-tilladelse, skal afholde det offentlige møde inden 8 uger efter, at kommunen har offentliggjort afgørelsen om, at VVM-tilladelse ikke er påkrævet.

Det foreslås med § 9, stk. 2, nr. 3, at opstillere af solcelleanlæg, der ikke er omfattet af miljøvurderingsloven, skal afholde det offentlige møde senest 8 uger efter, at opstiller har indgivet ansøgning om byggetilladelse.

Det foreslås med § 9, stk. 2, nr. 4, at opstillere af havvindmøller skal afholde det offentlige møde senest 8 uger efter udstedelse af etableringstilladelse efter VE-lovens § 25.

Det foreslås endelig med § 9, stk. 2, nr. 5, at opstillere af bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg efter et teknologineutralt udbud efter forslaget til § 50 d i medfør af dette lovforslag, skal afholde det offentlige møde inden 8 uger efter, at der er indgået kontrakt om pristillæg.

Det bemærkes, at begrundelsen for at fristerne i § 9, stk. 2, nr. 2-5, foreslås at være 8 uger for afholdelse af mødet, er, at en kortere frist vil være særdeles svær at overholde for både opstiller, der skal indkalde til det offentlige møde i rimelig tid af hensyn til deltagerne med fyldestgørende materiale, og for Energistyrelsen, der skal godkende frist og materiale før det udsendes.

Endvidere foreslås det med forslaget til § 9, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren med forslaget kunne dispensere med hensyn til tidsfristerne for afholdelse af møderne.

Kompetencen til at kunne dispensere fra fristerne forventes delegeret til Energistyrelsen.

Energistyrelsen vil således have mulighed for i konkrete tilfælde at kunne tillade, at et offentligt møde kan lægges senere end de frister, som er fastsat i § 9, stk. 2, nr. 1-5. En dispensation kan fx være relevant i tilfælde, hvor fristerne betyder, at et møde skal lægges i en sommerferieuge, hvor ganske få naboer må forventes at være hjemme. En dispensation kan også være relevant, hvor der er tale om fx et hybridanlæg, der består af flere typer VE-anlæg, fx både sol og vind, og hvor fristerne kan være forskellige for de to typer anlæg.

(§ 9, stk. 3)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 9, stk. 2, at mødet indkaldes med rimeligt varsel gennem annoncering i lokale aviser. Indkaldelsen skal indeholde de oplysninger, som fremgår af stk. 3-6, og oplysninger om køberetsordningen. Opstilleren skal samtidig med annonceringen med brev give individuel og skriftlig meddelelse om tidspunktet for afholdelse af det offentlige møde og om fristen for anmeldelse af krav m.v., jf. stk. 4 og § 10, til ejere af bygninger, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange møllehøjden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg. Meddelelsen skal sendes til ejerens bopælsadresse i CPR. Klima-, energi- og forsyningsministeren indhenter adresseoplysninger på ejere af bygninger, der helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange møllehøjden for vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m for solcelleanlæg og registreret i BBR, og videregiver disse til opstilleren. Opstilleren afholder energi, forsynings- og klimaministerens udgifter hertil.

Det foreslås med forslaget til § 9, stk. 3, at opstiller indkalder til det offentlige møde, jf. stk. 1, med rimeligt varsel. Indkaldelsen skal ske ved, at opstiller ved brev giver individuel og skriftlig meddelelse om tidspunktet for afholdelse af mødet og om fristen for anmeldelse af krav, jf. stk. 7, § 10 og regler udstedt i medfør af § 13, stk. 4. Indkaldelsen skal indeholde de oplysninger, som fremgår af stk. 7-10, oplysninger om salgsoptionsordningen, jf. § 6 a, og oplysninger om VE-bonusordningen, jf. § 13.

Med den foreslåede § 9, stk. 3, skal opstiller af et VE-anlæg, der er omfattet af § 6, stk. 1, der nyaffattes i medfør af dette lovforslag, indkalde til det offentlige møde om opstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme med et rimeligt varsel. Ved et rimeligt varsel forstås i dag ca. 14 dage før det offentlige møde, som skal sikre, at naboerne har en realistisk mulighed for at deltage i mødet. Dette er en videreførelse af gældende ret.

Opstiller skal indkalde ejere og beboere af bygninger i nærheden af VE-anlægget individuelt og skriftligt ved brev til det offentlige møde. Brevet skal indeholde relevante oplysninger om tid og sted for mødet. Endvidere skal det nøje redegøre for fremgangsmåden for opnåelse af betaling for værditab på beboelsesejendomme, herunder især, at krav på værditabsbetaling skal anmeldes inden 8 uger fra mødets afholdelse, ligesom der inden for samme frist for ejere, hvis ejendom ligger længere væk end seks gange møllens højde eller 200 m fra andre VE-anlæg, skal betales et gebyr på 4.000 kr. ved anmeldelse af et krav. Dette er en videreførelse af gældende ret. Desuden skal brevet indeholde oplysninger om salgsoptionsordningen og VE-bonusordningen, der foreslås indført med dette lovforslag.

Det bemærkes, at efter forslaget til § 9, stk. 7, sidste punktum, er der konsekvenser for opstiller ved manglende overholdelse af kravene i § 9 til indkaldelsen til det offentlige møde. Overholdes disse krav til indkaldelsen ikke, følger det af forslaget til § 9, stk. 7, sidste punktum, at fristen for anmeldelse af krav først løber fra det tidspunkt, hvor kravene er opfyldt. Har indkaldelsen derimod været korrekt, er ejeren som udgangspunkt afskåret fra at gøre krav gældende efter fristens udløb, jf. dog bestemmelsen i § 10, der foreslås nyaffattet i medfør af dette lovforslag, om adgangen til at opnå dispensation til fremsættelse af krav på et senere tidspunkt. Dette er en videreførelse af gældende ret.

(§ 9, stk. 4)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 9, stk. 2, at mødet indkaldes med rimeligt varsel gennem annoncering i lokale aviser. Indkaldelsen skal indeholde de oplysninger, som fremgår af stk. 3-6, og oplysninger om køberetsordningen. Opstilleren skal samtidig med annonceringen med brev give individuel og skriftlig meddelelse om tidspunktet for afholdelse af det offentlige møde og om fristen for anmeldelse af krav m.v., jf. stk. 4 og § 10, til ejere af bygninger, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange møllehøjden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg. Meddelelsen skal sendes til ejerens bopælsadresse i CPR. Klima-, energi- og forsyningsministeren indhenter adresseoplysninger på ejere af bygninger, der helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange møllehøjden for vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m for solcelleanlæg og registreret i BBR, og videregiver disse til opstilleren. Opstilleren afholder energi, forsynings- og klimaministerens udgifter hertil.

Det foreslås med forslaget til § 9, stk. 4, at opstiller skal sende indkaldelsen til det offentlige møde til ejere og beboere af bygninger på matrikler, som helt eller delvis er beliggende i de zoner, der fastsættes i § 9, stk. 4, nr. 1-3.

Det foreslås således med forslaget til § 9, stk. 4, nr. 1, for opstilling af vindmøller på land, at indkaldelsen skal sendes til ejere og beboere af bygninger på matrikler, som helt eller delvis er beliggende i nær- og mellemzonen fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer.

Nærzonen vil være de områder, som strækker sig fra vindmøllen eller vindmøllerne til 4,5 km, mens mellemzonen vil være 4,5-10 km for en 150 m høj vindmølle. Nærzonen vil være det område, hvor vindmøllerne er det dominerende element i landskabsbilledet og deres proportioner tydeligt overgår andre landskabselementer. Rotationen vil medvirke til at øge vindmøllernes synlighed. Mellemzonen vil være det område, hvor vindmøllerne er fremtrædende elementer i landskabet, men der er en skalamæssig balance med de øvrige landskabselementer. Møllernes tilstedeværelse transformerer omgivelserne til et møllelandskab, da møllernes størrelse fortsat tydeligt fornemmes, og rotationen af vingerne fortsat fanger opmærksomheden.

Der foreslås således en zone for udsendelse af individuelle breve, der defineres på baggrund af møllens højde. Det vil i praksis betyde, at zonens størrelse forøges i forhold til møllens højde. Afstanden vil således være afhængig af møllehøjden, og kan findes ved brug af formlen:

x = y/0,0125 - 25/0,0125

hvor x = mellemzonens ydre grænse [meter] og y = vindmøllen højde [meter].

Ifølge denne formel beregnes den ydre grænse for mellemzonen for en 150 m høj mølle til at være 10 km. For en 200 m mølle vil grænsen være 14 km og for en 250 m mølle vil grænsen være 18 km.

Det bemærkes, at ved beregningen af møllehøjde lægges til grund, at der ved vindmøllens højde forstås dennes totalhøjde fra vindmøllens fod til toppen af den øverste vingespids, når denne er højest. Opstilles flere vindmøller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste vindmølle.

Det foreslås med § 9, stk. 4, nr. 2, for opstilling af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker, at indkaldelsen skal sendes til ejere og beboere af bygninger på matrikler, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til 1,5 km fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker.

Opstilles flere solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, beregnes afstanden fra det nærmeste anlæg.

Det foreslås med § 9, stk. 4, nr. 3, at for opstilling af havvindmøller, at indkaldelsen skal sendes til ejere og beboere af bygninger på matrikler, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til 5 km fra de kyststrækninger, der ligger inden for en afstand af 20 km fra den eller de planlagte havvindmølleplaceringer.

Herved tages højde for varierende afstand til kyst og geografisk variation i kystens udformning. At brevene skal sendes i en afstand af op til 5 km ind i landet fra kysten, vil sikre en tilstrækkelig rækkevidde af brevene i forhold til de hidtidige erfaringer med hvilke afstande, der er tilkendt værditab inden for, på land. At der skal sendes breve for havvindmøller, der ligger inden for 20 fra kysten skyldes dels den forventede teknologiske udvikling og dels havvindmøllers synlighed. Den nuværende teknologiske udvikling peger mod, at havvindmøller med tiden vil blive større. Pt. forventes havvindmøller med totalhøjde på 250 m. Ved et sådan projekt vil mellemzonen svare til en afstand på 18 km, men øges højden til 275 m, vil mellemzonen svare til en afstand på 20 km. De 20 km er således derfor valgt ud fra, at vindmøller på havet generelt er synlige på større afstande end på land, så længe udsigten dertil er uforstyrret af terræn, bevoksning, bebyggelse m.v. samt at afstanden som minimum skal dække den kommunale indsigelsesret. Endelig bemærkes, at taksationsmyndigheden endnu ikke har offentliggjort værditabsafgørelser i tilknytning til havvindmølleprojekter og der således ikke er en kendt praksis herfor.

Det bemærkes, at begrundelsen for, at indkaldelsen skal sendes til ejere af »bygninger« på matrikler, der er omfattet af zonerne i forslaget til § 9, stk. 4, nr. 1-3, og ikke af »beboelsesbygninger«, er, at det kan være vanskeligt ud fra de IT-programmer, som adresselisterne skal trækkes fra, og kortmateriale m.v. at afgøre om en given bygning må anses for at være en beboelsesbygning eller en anden bygning samt, hvor den er beliggende på matriklen. Det vil derfor være mest hensigtsmæssigt at udstrække orienteringspligten til ejere og beboere af alle bygninger inden for grænsen.

Det bemærkes endeligt, at med de foreslåede zoner i § 9, stk. 4, nr. 1-3, for indkaldelse ved brev, vil de naboer, der er omfattet af den salgsoptionsordning, der foreslås i medfør af dette lovforslag, dvs. naboer inden for seks gange møllehøjde fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller 200 m fra andre VE-anlæg, få meddelelse ved brev om tidspunktet for afholdelse af det offentlige møde og om fristen for anmeldelse af krav m.v. De foreslåede zoner vil også dække den zone på otte gange møllehøjde og 200 m til solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og bølgekraftværker, hvori beboere skal tilbydes den VE-bonus af opstiller, der foreslås med dette lovforslag.

(§ 9, stk. 5)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 9, stk. 2, at mødet indkaldes med rimeligt varsel gennem annoncering i lokale aviser. Indkaldelsen skal indeholde de oplysninger, som fremgår af stk. 3-6, og oplysninger om køberetsordningen. Opstilleren skal samtidig med annonceringen med brev give individuel og skriftlig meddelelse om tidspunktet for afholdelse af det offentlige møde og om fristen for anmeldelse af krav m.v., jf. stk. 4 og § 10, til ejere af bygninger, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange møllehøjden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg. Meddelelsen skal sendes til ejerens bopælsadresse i CPR. Klima-, energi- og forsyningsministeren indhenter adresseoplysninger på ejere af bygninger, der helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange møllehøjden for vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m for solcelleanlæg og registreret i BBR, og videregiver disse til opstilleren. Opstilleren afholder energi, forsynings- og klimaministerens udgifter hertil. Det bemærkes at, klima-, energi- og forsyningsministerens opgaver er delegeret til Energistyrelsen.

Det foreslås med forslaget til § 9, stk. 5, at brevet med den skriftlige meddelelse, jf. stk. 3, sendes af klima-, energi- og forsyningsministeren til ejere og beboere. Klima-, energi- og forsyningsministeren videregiver en liste over adresser på bygninger omfattet af § 9, stk. 4, nr. 1-3, til opstiller. Klima-, energi- og forsyningsministeren videregiver endvidere en liste til opstiller over beboelsesejendomme, som er helt eller delvis beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker. Opstilleren afholder klima-, energi- og forsyningsministerens udgifter til udarbejdelse af listerne samt udsendelse af den skriftlige meddelelse.

Klima-, energi- og forsyningsministerens opgaver efter forslaget til § 9, stk. 5, forventes fortsat delegeret til Energistyrelsen.

Med den foreslåede § 9, stk. 5, vil klima-, energi-, og forsyningsministeren (i praksis Energistyrelsen), indhente adresseoplysninger på ejere og beboere af bygninger, som skal have brevet med den skriftlige, individuelle meddelelse om det offentlige møde. Opstiller vil afholde Energistyrelsens udgifter hertil. Denne løsning tager højde for, at Energistyrelsen vil have adgang til Det Centrale Personregister, mens opstiller ikke vil have en sådan adgang.

Klima-, energi- og forsyningsministeren (i praksis Energistyrelsen), vil udsende brevet med Digital Post. Digital post er både en sikker, pålidelig og billig udsendelsesform. Begrundelsen for, at det skal være klima-, energi- og forsyningsministeren, der udsender brevet er, at det kræver det modtagernes accept på forhånd, hvis de skal modtage Digital Post fra private virksomheder, og dermed vil det ikke kunne garanteres, at brevet med informationen om det offentlige møde vil nå ud til alle ejere og beboere, hvis det er opstiller selv, der skal sende brevet ud. Derfor foreslås det, at Energistyrelsen sender brevet ud. Ejere og beboere, som er fritaget fra Digital Post, vil fortsat kunne modtage brevet pr. brevpost.

Klima-, energi- og forsyningsministeren (i praksis Energistyrelsen) skal videregive listen over bygninger omfattet af § 9, stk. 4, nr. 1-3, til opstiller sammen med listen over beboelsesejendomme, som er helt eller delvis beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker. Listerne vil give opstiller overblik over dels størrelsen af det offentlige møde og omfanget af ejendomme, der kan være omfattet værditabs- og salgsoptionsordningen. Opstilleren skal afholde klima-, energi- og forsyningsministerens udgifter til udarbejdelse af listerne samt udsendelse af den skriftlige meddelelse.

Det bemærkes, at med forslaget til § 9, stk. 11, foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvor oplysninger indhentes, og hvilke oplysninger, der videregives til opstiller.

Det er hensigten, at Energistyrelsen vil anvende en systemunderstøttelse og teknisk løsning, der ud fra anlægskoordinater kan være i stand til at udarbejde lister over bygninger omfattet af § 9, stk. 4, nr. 1-3, samt lister over beboelsesejendomme, som er helt eller delvis beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker. Systemunderstøttelsen skal ligeledes kunne sammenkøre listen over bygninger omfattet af § 9, stk. 4, nr. 1-3, med hvem der ejer og bor på adresserne. Denne liste over ejere og beboeres bopælsadresse vil ligeledes skulle indeholde CPR-numre og CVR-numre, som skal anvendes ved udsendelsen af den skiftlige meddelelse via Digital Post.

Listen over ejere og beboeres bopælsadresse i Det Centrale Personregister, som anvendes ved udsendelsen via Digital Post vil ikke blive videregivet til opstiller. Beskyttede navne og adresser vil således være beskyttet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 6.1. om indhentning af oplysninger og registersamkøring og afsnit 6.2. om videregivelse af oplysninger til opstiller.

Det bemærkes, at det forventes, at opstillers udgifter til Energistyrelsens udsendelse af den skriftlige meddelelse og udarbejdelse af listerne, vil svare til de omkostninger, opstiller efter de gældende regler har i dag til at udsende breve om det offentlige møde. Efter de gældende regler afholder opstiller for det første Energistyrelsens udgifter til indhentning af de adresseoplysninger, som opstiller har brug for, for at kunne sende brevene. For det andet har opstiller udgifter til selve udsendelsen af brevene på ca. 100 kr. pr. brev, idet opstiller efter Energistyrelsens opfordring sender brevene anbefalet for at sikre, at opstiller kan dokumentere, at brevene er udsendt. Endelig har opstiller efter de gældende regler også udgifter til annoncering om det offentlige møde i lokale aviser. Opstillers udgifter fremover til Energistyrelsens udsendelse af breve og udarbejdelse af lister, forventes at blive omkring 3.000-4.000 kr. Baggrunden for beregningen af denne udgift er, at Energistyrelsen forventer, at der skal bruges omkring 5 timer på udarbejdelse af oversigtskort, indhentelse af adresseoplysninger og udsendelse af brevet med information om det offentlige møde, via Digital Post, til alle ejere og beboere i bygninger på matrikler som er helt eller delvis beliggende i områder omfattet af stk. 4, nr. 1-3. Der vil således ikke længere blive opkrævet op til 50 kr. pr. ejendom, som det er tilfældet i dag, men på baggrund af et timeforbrug med en timesats á 628,57 kr., prisreguleret med virkning fra den 1. januar hvert år. Energistyrelsen forventer, at tidsforbruget vil være det samme, om der sendes 100 eller 100.000 breve, idet udsendelsen vil blive automatiseret.

(§ 9, stk. 6)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 9, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende annonceringens og den skriftlige meddelelses form og indhold og tidsfristen for indkaldelsen, inden annonceringen iværksættes og den skriftlige meddelelse udsendes. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal tillige godkende det orienteringsmateriale om køberets- og værditabsordningen, som skal anvendes på mødet, og kan pålægge opstilleren at udarbejde yderligere materiale, herunder visualiseringer, hvis dette skønnes nødvendigt. Af orienteringsmaterialet skal fremgå, hvilke bygninger der er beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, jf. stk. 5. Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministerens opgaver er delegeret til Energistyrelsen.

Det foreslås med forslaget til § 9, stk. 6, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende den skriftlige meddelelses form og indhold og tidsfristen for indkaldelsen, inden den skriftlige meddelelse efter stk. 3 udsendes. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal tillige godkende det orienteringsmateriale om værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen, som opstiller skal udlevere på det offentlige møde, jf. stk. 1, og kan pålægge opstilleren at udarbejde yderligere materiale, herunder visualiseringer, hvis dette skønnes nødvendigt. Af orienteringsmaterialet skal fremgå, hvilke beboelsesejendomme, der er beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, jf. stk. 8.

klima-, energi- og forsyningsministerens opgaver forventes fortsat delegeret til Energistyrelsen.

Med den foreslåede § 9, stk. 6, skal det sikres, at opstiller sender en tilstrækkelig og korrekt indkaldelse til det offentlige møde om VE-anlæggets konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme. Der stilles således krav om, at indkaldelsens form, indhold og indkaldelsesfrist skal godkendes på forhånd af klima-, energi- og forsyningsministeren (i praksis Energistyrelsen). Endvidere skal ministeren (Energistyrelsen) godkende opstillerens orienteringsmateriale om værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen, som opstiller skal udlevere til selve mødet og ministeren kan pålægge opstiller at udarbejde yderligere materiale. Dette er en videreførelse af gældende ret.

Det bemærkes, at det i praksis kun vil være det skriftlige materiale til mødet, der godkendes - ikke opstillers redegørelse for opstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme, powerpoint præsentationer og taler til mødet. Det bemærkes, at der forsat ikke vil være nogen frist for, hvornår Energistyrelsens godkendelse efter bestemmelsen skal foreligge, men det er forudsat, at Energistyrelsen fremskynder sagsbehandlingen mest muligt, så VE-projektet ikke forsinkes unødigt. Dette vil være en videreførelse af gældende praksis.

Materialet til det offentlige møde skal endvidere indeholde den af Energistyrelsen udarbejdede liste over hvilke beboelsesejendomme, der er beliggende i en afstand af op til seks gange højden på den planlagte vindmølle eller gruppe af vindmøller eller i en afstand på op til 200 m fra andre VE-anlæg. Disse oplysninger vil være særligt vigtige, idet ejere af beboelsesejendomme inden for disse afstande gebyrfrit kan anmelde krav på værditabsbetaling og salgsoption for beboelsesejendommen, jf. stk. 8.

(§ 9, stk. 7)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 9, stk. 4, at ejere, der vurderer, at en vindmølleopstilling eller opstilling af solcelleanlæg påfører deres beboelsesejendom et værditab, skal anmelde et krav på betaling herfor til klima-, energi- og forsyningsministeren inden 8 uger efter afholdelse af mødet, jf. stk. 1. Er reglerne om orientering m.v. i stk. 2 og 3 ikke opfyldt, løber anmeldelsesfristen dog først fra det tidspunkt, hvor kravene i disse regler er opfyldt.

Det foreslås med forslaget til § 9, stk. 7, at ejere, der vurderer, at en vindmølleopstilling eller opstilling af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker påfører deres beboelsesejendom et værditab, skal anmelde et krav på betaling af værditab og salgsoption til klima-, energi- og forsyningsministeren inden 8 uger efter afholdelse af det offentlige møde, jf. stk. 1. Er reglerne om orientering i stk. 3-6 ikke overholdt, løber anmeldelsesfristen dog først fra det tidspunkt, hvor kravene i disse regler er opfyldt.

Med den foreslåede § 9, stk. 7, skal sikre, at anmeldere af krav om værditabsbetaling og salgsoption vil have tilstrækkelig tid til at anmelde deres krav, selv når det offentlige møde har været afholdt i en ferieperiode. Kravene skal således kunne anmeldes inden 8 uger efter mødets afholdelse. Endvidere vil der være ret til at anmelde krav senere, såfremt reglerne om indkaldelse til det offentlig møde og reglerne om indkaldelsen indhold m.v. ikke er opfyldt. I så fald vil anmeldelsesfristen først løbe fra det tidspunkt, hvor reglerne er opfyldt. Dette er en videreførelse af gældende ret.

(§ 9, stk. 8)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 9, stk. 5, at ejere ikke betaler sagsomkostninger for behandling af krav efter stk. 4 for værditab på beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste vindmølle. Opstilles flere solcelleanlæg, beregnes afstanden fra det nærmeste solcelleanlæg. Andre ejere betaler samtidig med anmeldelsen af krav efter stk. 4 et gebyr på 4.000 kr. pr. ejendom. Gebyret, der indbetales til klima-, energi- og forsyningsministeren, tilbagebetales, såfremt der aftales eller tilkendes værditabsbetaling.

Det foreslås med forslaget til § 9, stk. 8, at ejere betaler ikke sagsomkostninger for behandling af krav efter stk. 7 for værditab og salgsoption på beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste vindmølle. Opstilles flere solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker beregnes afstanden fra det nærmeste anlæg. Andre ejere betaler samtidig med anmeldelsen af krav efter stk. 7 et gebyr på 4.000 kr. pr. beboelsesejendom til klima-, energi- og forsyningsministeren. Gebyret tilbagebetales, såfremt der aftales eller tilkendes værditabsbetaling, eller sagen bortfalder.

Med den foreslåede § 9, stk. 8, skal ejere ikke betale sagsomkostninger for behandling af anmeldelser af betaling for værditab og salgsoption på beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra det eller de planlagte vindmølleplaceringer eller 200 m fra den eller de planlagte placeringer af andre VE-anlæg. Enhver, hvis beboelsesejendom ligger længere væk end disse afstande, skal indbetale 4.000 kr. til dækning af sagsomkostningerne ved vurdering af kravene samtidig med anmeldelsen. De 4.000 kr. tilbagebetales, såfremt kravet medfører udbetaling af et beløb for værditab og salgsoption ved aftale eller tilkendt værditabserstatning og salgsoption - eller sagen bortfalder fx fordi opstillingen af VE-anlægget opgives eller flyttes. Ved en sådan tilbagebetaling af gebyret skal opstilleren i så fald afholde sagsomkostningerne. Den, der rejser et berettiget krav, skal således fortsat ikke betale sagsomkostninger. Den, der rejser et ikke-berettiget krav, skal fortsat heller ikke betale yderligere end gebyret. Gebyret vil blive anvendt til dækning af taksationsmyndighedens og dettes sekretariats sagsomkostninger. Gebyret på de 4.000 kr. skal indbetales til Energistyrelsen, som vil varetage det samlede regnskab for afholdelse af sagsomkostningerne. Dette er en videreførelse af gældende ret.

Det bemærkes, at det forsat vil være en betingelse for fritagelse for gebyr, at det er selve beboelsesejendommen, der ligger inden for grænsen på de seks gange møllehøjden eller 200 m fra VE-anlægget. Det vil således ikke være tilstrækkeligt, at ejeren har jord eller lignende inden for grænsen. Det vil omvendt være tilstrækkeligt, at det blot er en del af beboelsesejendommen, der ligger inden for grænsen.

Ved beregningen af møllehøjde lægges til grund, at der ved møllens højde forstås dennes totalhøjde fra vindmøllens fod til toppen af den øverste vingespids, når denne er højest.

Det bemærkes endvidere, at anmeldelser, der var gebyrfri som følge af den planlagte placering af vindmøller eller solcelleanlæg på tidspunktet for det offentlige møde, vil fortsætte med at være gebyrfri, selvom den efterfølgende faktiske placering af vindmøllerne eller solcelleanlægget afviger fra denne planlagte placering.

(§ 9, stk. 9)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 9, stk. 6, at overskrides fristen i stk. 4, eller indbetales gebyr efter stk. 5 ikke senest efter påkrav, er opstilleren ikke forpligtet til at betale for værditab efter denne lov, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. § 10.

Det foreslås med forslaget til § 9, stk. 9, at overskrides fristen i stk. 7, eller indbetales gebyr efter stk. 8 ikke senest efter påkrav, er opstilleren ikke forpligtet til at betale for værditab eller tilbyde salgsoption efter denne lov, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. § 10.

Med den foreslåede § 9, stk. 9, vil det have konsekvenser, hvis en ejer af en beboelsesejendom, der ønsker at anmelde krav om betaling af værditab og salgsoption, overskrider fristen på de 8 uger for anmeldelse - eller ikke indbetaler gebyr selv efter påkrav. Dette vil medføre, at opstilleren ikke længere vil være forpligtet til at betale for værditab eller salgsoption efter lovens bestemmelser, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, der kan give adgang til en dispensation efter VE-lovens § 10. Udgangspunktet vil være, at anmeldere, der skal betale gebyr ved anmeldelsen efter § 9, stk. 8, skal betale gebyret samtidig med anmeldelsen. Sker dette ikke, vil Energistyrelsen fremsende én skriftlig rykker, forventelig med 14 dages betalingsfrist. Betales gebyret herefter ikke inden den i rykkeren angivne frist, vil kravet på betaling af værditab og salgsoption bortfalde, medmindre anmelder herefter får dispensation til at anmelde efter § 10, der foreslås nyaffattet i medfør af dette lovforslag. Det bemærkes, at afskæring af adgangen til at anmelde krav vil forudsætte, at oplysning om vilkår i form af frist og gebyrbetaling udtrykkeligt fremgår af orienteringerne efter § 9, stk. 3-4. Dette er en videreførelse af gældende ret.

(§ 9, stk. 10)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 9, stk. 7, at indgår opstilleren og ejeren aftale om værditabets størrelse, kan spørgsmål herom ikke indbringes for taksationsmyndigheden. Har klima-, energi- og forsyningsministeren ikke inden 4 uger efter fremsættelse af et krav modtaget underretning om en aftale, anmoder klima-, energi- og forsyningsministeren taksationsmyndigheden om snarest muligt at træffe afgørelse vedrørende værditabet.

Det foreslås med forslaget til § 9, stk. 10, at indgår opstilleren og ejeren aftale om værditabets og salgsoptionens størrelse, kan spørgsmål herom ikke indbringes for taksationsmyndigheden. Ejeren skal anmelde aftalen til klima-, energi- og forsyningsministeren snarest muligt efter aftalens indgåelse. En aftale medfører, at anmeldte krav om betaling af værditab og salgsoption bortfalder.

Med den foreslåede § 9, stk. 10, skal ejeren anmelde en aftale med opstiller om værditabet og salgsoptionens størrelse til klima-, energi- og forsyningsministeren snarest muligt efter aftalens indgåelse. En sådan aftale vil medføre, at anmeldte krav om betaling af værditab og salgsoption bortfalder. Ministerens modtagelse af anmeldelsen forventes at blive delegeret til Energistyrelsen. Denne anmeldelsespligt skal sikre, at Energistyrelsen vil blive orienteret om aftaler om værditabs- og salgsoptionsbetaling for beboelsesejendomme, og dermed kan undgå at iværksætte unødvendig sagsbehandling af anmeldte krav vedrørende samme beboelsesejendom.

Det bemærkes at, hvis en opstiller og en ejer indgår en aftale om værditab og salgsoption, vil spørgsmålet om værditabets og salgsoptionens størrelse ikke kunne indbringes for taksationsmyndigheden og dermed heller ikke for domstolene i medfør af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 12, stk. 3. Det bemærkes dog, at eventuelle tvister vedrørende en indgået aftale vil dog kunne afklares ved domstolene efter de almindeligt gældende regler herom.

Det bemærkes, at opstilleren og ejerens mulighed for at kunne indgå aftale om betaling af værditab og salgsoption fremgår af § 7, stk. 1, der foreslås nyaffattet i medfør af dette lovforslag. Begge parter vil ofte have en interesse i en hurtig afklaring, såfremt de kan blive enige herom. Indgås en aftale, der indebærer betaling for værditab og salgsoption, vil et eventuelt betalt gebyr på 4.000 kr. skulle tilbagebetales til ejeren, jf. forslaget til § 9, stk. 8 i medfør af dette lovforslag.

Der er efter de gældende bestemmelser i VE-lovens § 9 ingen bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvor oplysninger indhentes, og hvilke oplysninger, der videregives til opstiller.

Med den foreslåede § 9, stk. 11, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om, hvor oplysninger indhentes, og hvilke oplysninger, der videregives til opstiller.

Med forslaget til § 9, stk. 11, bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om, hvor oplysninger indhentes, og hvilke oplysninger, der videregives til opstiller. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at udstede supplerende regler til forslaget til § 9, stk. 5, vedrørende klima-, energi- og forsyningsministerens indhentning af oplysninger og videregivelse af oplysninger til opstiller. Bemyndigelsen forventes at blive anvendt i forbindelse med revisionen af bekendtgørelse nr. 279 af 3. april 2009 om værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller samt ved udstedelsen af regler om den VE-bonusordning, der gives til beboere af naboejendomme til et nyt VE-anlæg, efter forslaget om en VE-bonusordning i medfør af dette lovforslag.

Til nr. 10.

(§ 10)

Det foreslås, at § 10 nyaffattes.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 10, stk. 1, at ejere, som ikke har anmeldt krav inden udløbet af fristen angivet i § 9, stk. 4, kan, såfremt særlige omstændigheder taler herfor, inden 6 uger efter møllens eller solcelleanlæggets tilslutning til det kollektive elforsyningsnet anmode taksationsmyndigheden om tilladelse til at anmelde krav om betaling for værditab. Gives tilladelse, behandles kravet som angivet i § 9, stk. 7, 2. pkt.

Det foreslås, at § 10, stk. 1, nyaffattes med følgende ordlyd: ejere, som ikke har anmeldt krav inden udløbet af fristen angivet i § 9, stk. 7, kan, såfremt særlige omstændigheder taler herfor, inden 6 uger efter første producerede kWh, anmode taksationsmyndigheden om dispensation til at anmelde krav om betaling for værditab og salgsoption.

Med den foreslåede § 10, stk. 1, kan ejere, som ikke har anmeldt krav inden udløbet af den 8 ugers frist, som fremgår af § 9, stk. 7, der foreslås nyaffattet i medfør af dette lovforslag, anmode taksationsmyndigheden om dispensation til at anmelde krav om betaling for værditab, såfremt særlige omstændigheder taler herfor. Anmodningen om dispensation skal ske inden 6 uger efter første VE-anlæggets producerede kWh.

De særlige omstændigheder kan være situationer, hvor det må skønnes, at kravet ikke med rimelighed burde være rejst på et tidligere tidspunkt. Det kan fx skyldes, at en ejer ikke har modtaget det lovpligtige orienteringsbrev; genevirkningen er væsentligt større, end man måtte antage på baggrund af orienteringsmaterialet eller opstillers redegørelse for opstillingens konsekvenser, som blev fremlagt på det offentlige møde, eller såfremt der ved opstillingen optræder gener, fx skyggekast eller støj, som ikke var forudset i planfasen af VE-anlægget. Hvis opstilleren har redegjort tilstrækkeligt for opstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme og hvis orienteringsmaterialet er meget fyldestgørende, vil opstilleren normalt kunne sikre sig mod, at denne situation opstår. Dispensationsadgangen vil fx også kunne anvendes, såfremt ejeren af beboelsesejendommen af særlige grunde ikke havde mulighed for at blive opmærksom på meddelelsen om det offentlige møde eller ikke kunne fremsætte krav inden for 8 ugers fristen på grund af sygdom, længere tids bortrejse eller lignende - eller hvis ejeren ved IT-fejl eller af andre årsager slet ikke har fået meddelelsen om det offentlige møde.

Det vil fortsat være taksationsmyndigheden, der træffer afgørelse om, hvorvidt der bør meddeles dispensation, og afgørelsen vil forsat kunne indbringes af begge parter for domstolene, jf. § 12, stk. 2.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 10, stk. 2, at kravet på værditabsbetaling indsendes til klima-, energi- og forsyningsministeren senest 14 dage efter, at ejeren har modtaget tilladelsen efter stk. 1. Såfremt ejeren skal indbetale gebyr for anmeldelse af kravet, jf. § 9, stk. 5, skal dette indbetales samtidig med anmeldelse af kravet om betaling for værditab. Indbetales gebyr ikke senest efter påkrav, er opstilleren ikke forpligtet til at betale for værditab efter denne lov. Klima-, energi- og forsyningsministerens opgaver efter den gældende bestemmelse i VE-lovens § 10, stk. 2, er delegeret til Energistyrelsen.

Det foreslås, at § 10, stk. 2, nyaffattes med følgende ordlyd: anmeldelsen af krav på værditabsbetaling og salgsoption indsendes til klima-, energi- og forsyningsministeren senest 14 dage efter at ejeren har modtaget dispensationen efter stk. 1. Skal ejeren indbetale gebyr for anmeldelse af kravet, jf. § 9, stk. 8, skal dette indbetales samtidig med anmeldelse af kravet om betaling for værditab og salgsoption. Indbetales gebyr ikke senest efter påkrav, er opstilleren ikke forpligtet til at betale for værditab eller tilbyde salgsoption efter denne lov.

Med den foreslåede § 10, stk. 2, fastsættes, at hvis ejeren opnår dispensation efter § 10, stk. 1, til at anmelde et forsinket krav om værditab og salgsoption, så skal ejeren anmelde sine krav til klima-, energi- og forsyningsministeren senest 14 dage efter modtagelsen af dispensationen. For så vidt angår gebyr for ejere, der opnår dispensation til at anmelde forsinkede krav, skal ejeren kun indbetale et gebyr, hvis beboelsesejendommen ligger længere væk end seks gange møllehøjden eller 200 m fra solcelleanlægget, bølgekraftanlægget eller vandkraftværket, jf. § 9, stk. 8, der foreslås nyaffattet i medfør af dette lovforslag. Betales gebyret ikke - senest efter påkrav - vil retten til at modtage værditabsbetaling og salgsoption bortfalde. Det bemærkes, at påkrav almindeligvis vil være 14 dage.

Klima-, energi- og forsyningsministerens opgaver efter den nyaffattede § 10, stk. 2, forventes fortsat delegeret til Energistyrelsen.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 10, stk. 3, i VE-loven at har opstilling af vindmøllen eller solcelleanlægget ikke fundet sted inden for 3 år efter afholdelse af det offentlige orienteringsmøde, jf. § 9, stk. 1, kan en ejer af en beboelsesejendom eller en opstiller anmode taksationsmyndigheden om at foretage en ny vurdering af værditabets størrelse på baggrund af forholdene på opstillingstidspunktet. § 9, stk. 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse.

Med den foreslåede nyaffattelse af § 10, ophæves § 10, stk. 3.

§ 10, stk. 3, ophæves som en følge af ændringen af tidspunktet, hvorefter taksationsmyndigheden skal træffe afgørelse om værditab og salgsoption på beboelsesejendomme, hvis ejer har anmeldt sådanne krav, jf. § 7, stk. 1, der foreslås nyaffattet i medfør af dette lovforslag. Efter forslaget til § 7, stk. 1, skal taksationsmyndighedens fremover først træffe sin afgørelse om værditab, efter VE-anlægget er opstillet. Der vil på den baggrund ikke længere være behov for en bestemmelse om, at en ejer af en beboelsesejendom eller en opstiller kan anmode taksationsmyndigheden om at foretage en ny vurdering af et værditabs størrelse, fordi der er gået for lang tid mellem vurderingen af værditabet før VE-anlæggets opstilling og selve opstillingen af VE-anlægget.

Til nr. 11.

(§ 11, stk. 1)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 11 stk. 1, at i sager, hvor taksationsmyndigheden tilkender værditabsbetaling, afholder opstilleren sagsomkostningerne til taksationsmyndigheden og dennes sekretariat.

Det foreslås, at der i § 11, stk. 1, efter »værditabsbetaling«: indsættes »eller hvor opstiller skal tilbyde salgsoption«.

Ændringen er en følge af forslaget om en ny § 6 a om salgsoption i medfør af dette lovforslag. Med den foreslåede ændring af § 11, stk. 1, skal opstilleren af et VE-anlæg fremover afholde sagsomkostningerne til taksationsmyndigheden og dennes sekretariats arbejde både for så vidt angår arbejdet med tilkendelsen af værditabsbetaling såvel som arbejdet med vurdering af en ejendom med hensyn til salgsoptionen. Opstiller skal afholde omkostningerne også, hvis der alene tilkendes værditab, fordi der fx kun er anmeldt krav om betaling af værditab, eller beboelsesejendommen ligger uden for de zoner, hvor der er ret til et tilbud om salgsoption.

Til nr. 12.

(§ 11, stk. 2)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 11, stk. 2, at i sager, hvor der ikke tilkendes værditabsbetaling, anvendes indbetalte gebyrer efter § 9, stk. 5, og § 10, stk. 2, til dækning af taksationsmyndighedens og sekretariatets omkostninger. Øvrige sagsomkostninger afholdes af klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det foreslås, at i § 11, stk. 2, ændres »§ 9, stk. 5« til: »§ 9, stk. 8«.

Ændringen er en følge af forslaget om en nyaffattelse af § 9 i medfør af dette lovforslag, hvorefter bestemmelsen om indbetaling af gebyrer ved anmeldelse af krav om betaling af værditab vil komme til at stå i § 9, stk. 8 i stedet for § 9, stk. 5.

Til nr. 13.

(§ 12, stk. 1)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 12, stk. 1, at taksationsmyndighedens afgørelse og energi, forsynings- og klimaministerens afgørelse efter § 9, stk. 3, ikke kan indbringes for en administrativ myndighed.

Det foreslås, at i § 12, stk. 1, ændres »§ 9, stk. 3« til: »§ 9, stk. 6«.

Ændringen er en følge af forslaget om en nyaffattelse af § 9 i medfør af dette lovforslag, hvorefter bestemmelsen om klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse af indkaldelse og orienteringsmateriale til det offentlige møde om VE-projektet, vil komme til at stå i § 9, stk. 6, i stedet for § 9, stk. 3.

Til nr. 14.

(§ 12, stk. 2)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 12, stk. 2, at taksationsmyndighedens afgørelse kan af ejeren eller af opstilleren indbringes for domstolene som et søgsmål mellem disse. Har opstilleren betalt for værditab i overensstemmelse med taksationsmyndighedens afgørelse, eller er der tale om søgsmål om processuelle spørgsmål, herunder afvisning af anmeldelse, afslag på dispensation, genoptagelse el.lign., skal indbringelse for domstolene dog ske inden 3 måneder fra henholdsvis betalingstidspunktet eller taksationsmyndighedens afgørelse. Taksationsmyndighedens afgørelse om processuelle spørgsmål indbringes for domstolene som et søgsmål mod taksationsmyndigheden.

Det foreslås at, i § 12, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »værditab«: » eller indfriet en salgsoption«.

Ændringen er en følge af forslaget om en ny § 6 a om salgsoption i medfør af dette lovforslag. Med forslaget om salgsoption vil en opstiller fremover betale både værditab og salgsoption i overensstemmelse med taksationsmyndighedens afgørelser. Med den foreslåede ændring af § 12, stk. 2, 2. pkt., vil reglerne i § 12, stk. 2, bl.a. om fristen for indbringelse for domstolene inden 3 måneder fra betalingstidspunktet, fremover omfatte både værditabs- og salgsoptionsafgørelser.

Til nr. 15

(§ 12, stk. 3)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 12, stk. 3, at sager om betaling for værditab først kan indbringes for domstolene, når taksationsmyndighedens afgørelse foreligger.

Det foreslås, at i § 12, stk. 3, indsættes efter »værditab«: »eller salgsoption«.

Ændringen er en følge af forslaget om en ny § 6 a om salgsoption i medfør af dette lovforslag. Med forslaget om salgsoption vil en opstiller fremover betale både værditab og salgsoption i overensstemmelse med taksationsmyndighedens afgørelser. Med den foreslåede ændring af § 12, stk. 3, vil sager om betaling af salgsoption ligesom sager om betaling af værditab først kunne indbringes for domstolene, når taksationsmyndighedens afgørelse foreligger.

Til nr. 16.

Den gældende overskrift efter § 12 i VE-loven, dvs. den overskrift, der omfatter §§ 13-16 vedrørende køberetsordningen, har ordlyden: "køberet til andele i vindmølle- eller solcelleprojekter for lokale borgere".

Det foreslås, at overskriften efter § 12 og før § 13 affattes som: VE-bonus til beboere, der er naboer til vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker, grøn pulje og opstillers oplysningspligt vedrørende gennemførelse og evaluering af værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen samt grøn pulje

Den foreslåede tekstoverskrift er en ændring som følge af introduktionen af VE-bonusordningen med § 13, der foreslås nyaffattet i medfør af dette lovforslag, grøn pulje med § 14, der foreslås nyaffattet i medfør af dette lovforslag, og opstillers oplysningspligt med § 14 a, der foreslås nyaffattet i medfør af dette lovforslag.

Til nr. 17.

(§ 13)

Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 1, at den der opstiller en eller flere vindmøller på mindst 25 m, skal udbyde mindst 20 pct. af ejerandelene heri til personer, som efter § 15 er berettiget til at afgive købstilbud.

Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 2, at pligten til at udbyde ejerandele efter stk. 1 gælder ikke for vindmøller, som 1) etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23, 2) indgår i en havvindmøllepark, der etableres mere end 16 km fra kystlinjen på enten søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone, 3) indgår i forsøgsprojekter omfattet af § 35 b, 4) er tilsluttet i egen forbrugsinstallation omfattet af § 41, 5) er prototypecertificeret efter regler fastsat af klima-, energi- og forsyningsministeren eller 6) efter klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelse må betegnes som prototypemøller, hvis der ikke er fastsat regler om certificering, jf. nr. 5.

Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 3, at udbuddet af ejerandelene efter stk. 1 sker i det samlede projekt. En opstiller af vindmøller på land eller af solcelleanlæg kan dog vælge i stedet at udbyde ejerandelene i vindmøller eller solcelleanlæg, som mindst udgør 20 pct. af det samlede projekt.

Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 4, at ved beregningen i stk. 3 anvendes vindmølle- eller solcelleprojektets samlede beregnede gennemsnitlige elproduktion i en 20-årig periode.

Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 5, at vindmøller og solcelleanlæg, der er omfattet af udbudspligten efter stk. 1, skal drives i en selvstændig juridisk enhed. Hvis vindmøllen opstilles på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone, må der ikke være personlig hæftelse knyttet til de udbudte andele. Hvis vindmøllen eller solcelleanlægget skal drives i en virksomhed med personlig hæftelse, skal det fremgå af virksomhedens vedtægter, i hvilket omfang virksomheden kan stifte gæld. Hvis vindmøllen eller solcelleanlægget skal drives i et aktieselskab, skal det endvidere fremgå af selskabets vedtægter, at aktierne ikke er omsætningspapirer.

Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 6, at udbud af vindmøller på land kan tidligst finde sted, efter at vindmølleopstilleren har sikret sig, at vindmøllerne lovligt kan opføres efter byggeloven og regler udstedt i medfør heraf, og skal ske inden nettilslutning af vindmøllerne. Udbud af havvindmøller kan tidligst finde sted, efter at projektet har fået etableringstilladelse efter § 25, og skal ske inden nettilslutning af vindmøllerne. Udbud af solcelleanlæg kan tidligst finde sted, efter at der er indgået kontrakt om pristillæg, og skal ske inden nettilslutning af anlægget. Inden udbuddet afholdes, skal klima-, energi- og forsyningsministeren orientere om udbuddet på det i § 9, stk. 1 og 2, nævnte møde om værditab, hvor også opstilleren deltager.

Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 7, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at opstilleren skal deltage i og orientere om udbuddet på andre møder. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende orienteringsmaterialet.

Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 8, at klima-, energi- og forsyningsministeren godkender, at udbudsmateriale er udarbejdet og udbud af ejerandele er sket i overensstemmelse med stk. 1-7, §§ 14 og 15 og § 17, stk. 1, og regler fastsat i medfør heraf. Afgørelser, som klima-, energi- og forsyningsministeren træffer inden udløbet af perioden, som er nævnt i § 15, stk. 7, kan ikke indbringes for en administrativ myndighed.

For så vidt angår baggrunden for ophævelsen af VE-lovens § 13 henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger vedrørende ophævelse af den gældende køberetsordning.

Det foreslås, at § 13 nyaffattes.

Det fremgår af forslaget til en ny § 13, stk. 1, at opstiller skal tilbyde beboere, der er naboer til anlæg efter nr. 1-4 en årlig VE-bonus ved opstilling af følgende:

1) En eller flere vindmøller.

2) Solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2-4.

3) Bølgekraftanlæg og vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud efter § 50 d.

4) Hybridanlæg.

Med den foreslåede § 13, stk. 1, nr. 1-3 skal opstillere af en eller flere vindmøller, uanset om de modtager pristillæg, opstillere af solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn og har en installeret effekt på 500 kW eller derover, uanset om de modtager pristillæg, opstillere af solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn og har en installeret effekt på 50 kW eller derover og under 500 kW, og som ligger i en afstand på 500 m eller derunder fra et andet solcelleanlæg på terræn på 50 kW eller derover, der enten er nettilsluttet eller har opnået en byggetilladelse, og hvor disse anlæg har en samlet installeret effekt på 500 kW eller derover, uanset om de modtager pristillæg, opstillere af solcelleanlæg, som nettilsluttes på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på opsætning af solceller, uanset om de modtager pristillæg, opstillere af bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg efter et teknologineutralt udbud i 2020-2024 efter § 50 d, og opstillere af hybridanlæg, uanset om de modtager pristillæg, alle betale for værditab på beboelsesejendomme, som beboelsesejendommene bliver påført ved opstilling af de pågældende VE-anlæg.

De vindmøller, der vil være omfattet af VE-bonusordningen, vil være landvindmøller og åben-dør havvindmøller. Ved åben dør-proceduren er det en projektudvikler, der selv tager initiativ til at etablere en havvindmøllepark af en selvvalgt størrelse og på en selvvalgt placering. Et projektforløb starter ved, at Energistyrelsen modtager en uopfordret ansøgning fra projektudvikleren. I første omgang er det ansøgning om tilladelse til at udføre forundersøgelser i det selvvalgte område. Energistyrelsen kan give tilladelse til at foretage forundersøgelser i henhold til § 23, stk. 4. Den næste tilladelse, der skal opnås, er en etableringstilladelse, der gives i medfør af en gældende bestemmelse i VE-lovens § 25, og endelig en tilladelse til udnyttelse af energien, der gives i medfør af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 29. Projektudvikler kan få tilladelserne, efterhånden som projektet skrider frem. Dermed er hver enkelt tilladelse en forudsætning for den næste.

I forhold til nettilslutning af solcelleanlæg på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på opsætning af solceller, omhandler bestemmelsen solcelleanlæg, som nettilsluttes på taget af bygninger eller integreret i bygninger, hvor hele bygningen opføres med det ene formål at opsætte solceller, jf. de specielle bemærkninger til § 6, stk. 1, nr. 4.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6. om, at ikke-støttede solcelleanlæg samt bølgekraftanlæg og vandkraftværker, der vinder ret til pristillæg efter teknologineutralt udbud, omfattes af værditab-, salgsoptions- og VE-bonusordningen.

Med hybridanlæg i den forslåede § 13, stk. 1, nr. 4, menes, for det første, en eller flere vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværk, der er koblet til et batteri eller et kraftvarmeanlæg, herunder biogas- eller biomasseanlæg eller, for det andet, vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværk, der er tilsluttet i samme nettilslutning.

Det bemærkes, at ved begrebet opstiller forstås den person eller juridiske person, der står som ejer til de i § 13, stk. 1, nr. 1-4 omhandlede VE-anlæg.

Det fremgår af forslaget til § 13, stk. 2, at stk. 1, nr. 1 omfatter ikke vindmøller på under 25 m, vindmøller opstillet på de nationale testcentre for store vindmøller og havvindmøller, der etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store hav-vindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23.

Med den foreslåede § 13, stk. 2, sikres det, at stk. 1, nr. 1 ikke omfatter vindmøller på under 25 m, målt fra vindmøllens fod til toppen af den øverste vingespids, når denne er højest, og vindmøller opstillet på de nationale testcentre for store vindmøller samt havvindmøller, der etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23. Begrundelsen for, at vindmøller på under 25 m og havvindmøller etableret efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23, ikke er omfattet af værditabsordningen, jf. VE-lovens § 6, stk. 3, eller den med dette lovforslag foreslåede salgsoptionsordning. Vindmøller opstillet på de nationale testcentre for store vindmøller er endvidere undtaget fra salgsoptionsordningen, jf. den foreslåede § 6 a, stk. 3, i dette lovforslag. For at sikre ensartethed mellem ordningerne, undtages disse vindmøller derfor også fra VE-bonusordningen.

Det fremgår af forslaget til § 13, stk. 3, at VE-bonus, som er udbetalt eller udbetales af opstiller efter regler fastsat i medfør af stk. 4, indgår ikke ved vurdering af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og medfører ikke reduktion af sådanne ydelser.

Med den foreslåede § 13, stk. 3, sikres det, at VE-bonus ydet efter regler fastsat i medfør af § 13, stk. 4, som er udbetalt eller udbetales af opstiller, ikke indgår ved vurdering af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og medfører ikke reduktion af sådanne ydelser. Bestemmelsen skal sikre, at VE-bonusordningen ikke rammer naboer til de af bestemmelsen omfattede VE-anlæg skævt. Bestemmelsen indebærer, at der ved vurdering af om en person har ret til ydelser fra det offentlige efter den øvrige lovgivning samt ved beregningen af disses størrelse skal ses bort fra beløb, der er modtaget som VE-bonus. Bestemmelsen medfører desuden, at der ikke skal foretages fradrag i offentlige ydelser for beløb, der er modtaget som VE-bonus. Bestemmelsen omfatter alle offentlige ydelser og indebærer, at der skal ses bort fra VE-bonus ved tilkendelse, beregning af størrelse og udbetaling af disse ydelser.

Det fremgår af forslaget til § 13, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om pligten til at tilbyde VE-bonus, herunder om kredsen af berettigede modtagere, beregningsgrundlaget og størrelsen af VE-bonus, udbetalingstidspunkt, fastsættelse af sanktion, udbetalingsperiode, frister, renter.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil udstede en bekendtgørelse om VE-bonusordningen på baggrund af bemyndigelsen i stk. 4.

For så vidt angår kredsen af berettigede forventes det, at kun beboere i husstande helt eller delvis beliggende inden for otte gange møllehøjden fra vindmøller og ud til 200 m for solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker skal være berettigede til at modtage VE-bonus. Ved beregning af møllehøjde lægges til grund, at der ved vindmøllens højde forstås dennes totalhøjde fra vindmøllens fod til toppen af den øverste vingespids, når denne er højest. Opstilles flere vindmøller i en gruppe, beregnes afstanden til husstanden fra den nærmeste vindmølle. Opstilles flere solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, beregnes afstanden fra det nærmeste anlæg.

Det forventes endvidere, at VE-bonusordningen kun skal omfatte boliger, som allerede er opført på tidspunktet for det offentlige møde, der afholdes i henhold til VE-lovens § 9, stk. 1, der nyaffattes i dette lovforslag. For så vidt angår husstande i beboelsesejendomme, der på tidspunktet for det offentlige møde kun var byggeprojekter med gyldig byggetilladelse, forventes det dog, at disse også skal være omfattet af VE-bonusordningen, fra det tidspunkt, hvor beboelsesejendommen er færdigbygget og husstanden er flyttet ind. Det forventes, at beboere, der fraflytter boligen, mister retten til VE-bonus. Retten til VE-bonus overgår til nye beboere, der flytter ind i boligen. Det forventes derfor, at beboere med ret til VE-bonus forpligtes til at oplyse opstiller om fraflytning.

Der forventes at blive fastsat regler om, at personer, der er medejere af VE-anlægget, som medvirker til VE-anlæggets opstilling eller driver anlægget, skal undtages VE-bonusordningen, og disse skal således ikke kunne modtage VE-bonus. Der kan for eksempel være tale om lodsejere, der udlejer jord til VE-anlæggets opstilling. Undtagelsen vil også omfatte de øvrige personer i husstanden i sådanne tilfælde samt nærtbeslægtede. Der udbetales således ikke VE-bonus til husstande, der er nært beslægtede med de personer, der er medejere af VE-anlægget, medvirker til VE-anlæggets opstilling eller driver VE-anlægget. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.

For så vidt angår størrelsen af beløb, der udbetales som VE-bonus forventes det, at der vil skulle udbetales en økonomisk bonus baseret på en del af VE-anlæggets kapacitet. Det er således hensigten, at VE-bonussen skal beregnes på baggrund af anlæggets produktion fra 5 kW og elmarkedsprisen. VE-bonus vil således kunne variere fra år til år afhængigt af produktion og elpris. Det forventes, at den årlige bonus gennemsnitligt vil være omkring 5.000 kr. til en hussstand, der er nabo til en landvindmølle og ca. 2.000 kr. til en husstand, der er nabo til et solcelleanlæg. Det forventes, at størrelsen på VE-bonus skal være uden relation til antallet af myndige personer i en husstand, og det forventes derfor, at det skal være op til husstanden selv at definere en eventuel fordeling blandt personerne i husstanden. Det forventes endeligt, at retten til VE-bonus ikke vil kunne overdrages til tredjemand.

Bonussen baseres på produktionen fra en del af anlæggets kapacitet. Det vil sige, at hver husstand får del i anlæggets produktion. For at sikre, at en opstiller i princippet ikke skal give hele VE-anlægges produktion væk, forventes det , at der indføres et loft på 1,5 pct. af anlæggets kapacitet over, hvor meget opstiller vil have pligt til at udbyde som VE-bonus, såfremt der ligger mange boliger nær projektet. Det skal begrænse den samlede økonomiske byrde for opstiller i tilfælde af, at der er mange ejendomme i afstandszonen på otte gange vindmøllehøjde eller op til 200 m fra solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværk.

For så vidt angår udbetalingsperioden forventes det, at VE-bonus skal udbetales bagudrettet hvert år i hele anlæggets levetid. Det forventes endvidere, at det skal være anlæggets opstillers ansvar, at udbetalingerne er korrekte.

Det forventes endeligt at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om den praktiske tilrettelæggelse af VE-bonusordningen, herunder den information opstiller skal levere om ordningen; krav til de oplysninger beboere skal indsende for at opnå VE-bonus; krav om underskrift og legitimation; frister for at acceptere tilbud; den praktiske udbetaling af VE-bonus; sanktion for ikke at betale VE-bonus m.v.

Det bemærkes, at det i medfør af § 9, der foreslås nyaffattet i medfør af dette lovforslag, vil fremgå af selve loven, at opstiller også skal oplyse om VE-bonusordningen i den individuelle, skriftlige indkaldelse til det offentlige møde, som opstiller skal afholde vedrørende opstillingen af anlæggets konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme, frister for anmeldelse af krav m.v. Indkaldelsen bliver udsendt til alle ejere og beboere af bygninger, som med hensyn til vindmøller er helt eller delvis beliggende i nær- og mellemzonen fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer, som defineret i Miljøministeriets vejledning om store vindmøller i det åbne land - en vurdering af de landskabelige konsekvenser, eller med hensyn til solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker i en afstand af op til 1,5 km fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlægget, bølgekraftanlægget eller vandkraftværket. Klima-, energi- og forsyningsministeren (i praksis Energistyrelsen) skal godkende indkaldelsens form og indhold m.v. - og det skriftlige orienteringsmateriale om VE-bonusordningen til mødet - og Energistyrelsen vil endvidere også selv på selve mødet redegøre for VE-bonusordningen.

Det forventes at klima-, energi- og forsyningsministeren vil indsætte en sanktionsbestemmelse i bekendtgørelsen om VE-bonusordningen for manglende gennemførelse af VE-bonusordningen efter regler udstedt i medfør af § 13, stk. 4. Sanktionsbestemmelsen kan fastsættes i medfør af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 73, stk. 1, hvorefter der i regler, som udstedes i henhold til VE-loven, kan fastsættes bødestraf for overtrædelse af reglerne eller vilkår og påbud fastsat i medfør af reglerne.

Til nr. 18

(§ 14)

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 1, at opstilleren skal udarbejde et udbudsmateriale, som skal beskrive projektet og mindst indeholde følgende oplysninger:

1) Virksomhedens vedtægter.

2) Et specificeret anlægs- og driftsbudget.

3) Finansiering.

4) Hæftelsens omfang pr. andel.

5) Antal og pris på de udbudte ejerandele.

6) Frister og betingelser for afgivelse af købstilbud.

7) Ansvarserklæring med oplysninger om de ansvarlige for udbudsmaterialet, jf. stk. 2.

8) Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelse, jf. § 13, stk. 8.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 2, at de ansvarlige for udbudsmaterialet skal erklære, at oplysningerne i udbudsmaterialet dem bekendt er rigtige, og at udbudsmaterialet efter deres overbevisning indeholder de oplysninger, der anses for fornødne for, at købsberettigede og deres rådgivere kan danne sig et velbegrundet skøn over udstederens aktiver og passiver, finansielle stilling, resultater og fremtidsudsigter samt over en eventuel garant og over de rettigheder, der er knyttet til de andele, der udbydes. Er udbuddet omfattet af lov om kapitalmarkeder, kan erklæringen efter 1. pkt. i stedet afgives efter prospektreglerne.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 3, at i det i stk. 1 nævnte udbudsmateriale skal de oplysninger, som fremgår af stk. 1, nr. 4-6, særlig fremhæves. Hvis vindmøllen eller solcelleanlægget skal drives i en virksomhed med personlig hæftelse, skal det tillige fremhæves, i hvilket omfang vedtægterne giver mulighed for at stifte gæld.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 4, at provenuet fra udbuddet skal dække en forholdsmæssig andel af opstillerens omkostninger til projektet, således at opstilleren og køberen indskyder samme beløb pr. ejerandel. Hvis opstilleren vælger at udbyde ejerandele i vindmøller på land eller solcelleanlæg, som mindst udgør 20 pct. af det samlede projekt, jf. § 13, stk. 3, 2. pkt., må prisen på ejerandelene ikke være højere, end hvis opstilleren havde valgt at udbyde ejerandelene i det samlede projekt. Ejerandelene udbydes til en pris beregnet ud fra en produktion på 1.000 kWh pr. år pr. andel, jf. dog stk. 6. Opstilleren kan ikke fastsætte krav om køb af et bestemt antal ejerandele.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 5, at udbudsmaterialet skal ledsages af en erklæring fra en statsautoriseret revisor om,

1) at projektet opfylder betingelserne i § 13, stk. 5,

2) at omfanget af hæftelsen pr. andel er oplyst, jf. stk. 1,

3) at prisen på ejerandelene er fastsat som angivet i stk. 4 eller som angivet i modellen efter stk. 6,

4) at andele afsat gennem udbuddet ikke stilles dårligere end andre andele i virksomheden, jf. § 17, stk. 1, og

5) økonomiske forhold i øvrigt.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 6, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan tillade, at ejerandele udbydes efter en anden model end den, som er angivet i stk. 4, 3. pkt.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 7, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til udbudsmaterialet, herunder om beregning og dokumentation for omkostninger og indtægter og om afgivelse af revisorerklæring.

Det foreslås, at § 14 nyaffattes.

Det forslås at lave en ny § 14, stk. 1, hvorefter opstiller senest 14 hverdage efter første produceret kWh skal indbetale et beløb efter stk. 4 til en kommunal grøn pulje ved opstilling af følgende:

1) En eller flere vindmøller.

2) Solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2-4.

3) Vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud efter § 50 d.

4) Hybridanlæg.

Med den foreslåede § 14, stk. 1, nr. 1-3 skal opstillere af en eller flere vindmøller, uanset om de modtager pristillæg, opstillere af solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn og har en installeret effekt på 500 kW eller derover, uanset om de modtager pristillæg, opstillere af solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn og har en installeret effekt på 50 kW eller derover og under 500 kW, og som ligger i en afstand på 500 m eller derunder fra et andet solcelleanlæg på terræn på 50 kW eller derover, der enten er nettilsluttet eller har opnået en byggetilladelse, og hvor disse anlæg har en samlet installeret effekt på 500 kW eller derover, uanset om de modtager pristillæg, opstillere af solcelleanlæg, som nettilsluttes på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på opsætning af solceller, uanset om de modtager pristillæg, opstillere af vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg efter et teknologineutralt udbud i 2020-2024 efter § 50 d, og opstillere af hybridanlæg, uanset om de modtager pristillæg, senest 14 hverdage efter første produceret kWh indbetale et beløb efter § 14, stk. 4 til en kommunal grøn pulje i den kommune hvor det pågældende anlæg og værk opstilles.

De vindmøller, der vil være omfattet af grøn pulje, vil være landvindmøller og åben dør-havvindmøller. Ved åben dør-proceduren er det en projektudvikler, der selv tager initiativ til at etablere en havvindmøllepark af en selvvalgt størrelse og på en selvvalgt placering. Et projektforløb starter ved, at Energistyrelsen modtager en uopfordret ansøgning fra projektudvikleren. I første omgang er det ansøgning om tilladelse til at udføre forundersøgelser i det selvvalgte område. Energistyrelsen kan give tilladelse til at foretage forundersøgelser i henhold til § 23, stk. 4. Den næste tilladelse, der skal opnås, er en etableringstilladelse, der gives i medfør af en gældende bestemmelse i VE-lovens § 25, og endelig en tilladelse til udnyttelse af energien, der gives i medfør af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 29. Projektudvikler kan få tilladelserne, efterhånden som projektet skrider frem. Dermed er hver enkelt tilladelse en forudsætning for den næste.

I forhold til nettilslutning af solcelleanlæg på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på opsætning af solceller, omhandler bestemmelsen solcelleanlæg, som nettilsluttes på taget af bygninger eller integreret i bygninger, hvor hele bygningen opføres med det ene formål at opsætte solceller, jf. de specielle bemærkninger til § 6, stk. 1, nr. 4.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7. om grøn pulje for baggrunden for, hvilke statsstøttede og ikke statsstøttede vindmøller, solcelleanlæg og vandkraftværker, der omfattes af grøn pulje.

Med hybridanlæg i den forslåede § 14, stk. 1, nr. 4, menes, for det første, en eller flere vindmøller, solcel-leanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværk, der er koblet til et batteri eller et kraftvarmeanlæg, herunder biogas- eller biomasseanlæg eller, for det andet, vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværk, der er tilsluttet i samme nettilslutning.

Det bemærkes, at ved begrebet opstiller forstås den person eller juridiske person, der står som ejer til de i § 14, stk. 1, nr. 1-4 omhandlede VE-anlæg.

Det fremgår af forslaget til § 14, stk. 2, hvis et anlæg er opstillet på tværs af flere kommuner, skal beløbet efter stk. 4 fordeles forholdsmæssigt mellem kommunerne i forhold til den kapacitet i MW, der opstilles i hver enkelt kommune.

Med den foreslåede § 14, stk. 2, vil et anlæg, der er omfattet af flere lokalplaner, fordi det opstilles på tværs af flere kommuner, vil opstiller skulle betale til alle de kommuner, hvor anlægget opstilles, med et beløb efter stk. 4 i forhold til den kapacitet i MW, der opstilles i hver enkelt kommune. Hvis der fx opstilles to vindmøller på 8 MW i alt i en kommune, og en vindmøller på 4 MW i en anden kommune, vil opstiller skulle betale 704.000 kr. svarende til 8 x 88.000 kr. pr. MW til grøn pulje i den ene kommune og 352.000 kr. svarende til 4 x 88.000 kr. pr. MW til grøn pulje i den anden kommune.

Det fremgår af forslaget til § 14, stk. 3, at stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse på havvindmøller, hvor en kommunalbestyrelse kan gøre indsigelse efter § 22 b. Stk. 1, nr. 1, omfatter ikke vindmøller på under 25 m, vindmøller opstillet på de nationale testcentre for store vindmøller og havvindmøller, der etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23. Kan flere kommunalbestyrelser gøre indsigelse efter § 22 b, skal opstiller fordele og indbetale beløbet efter stk. 4 ligeligt mellem de berettigede kommuner. Der skal betales et beløb efter stk 4 svarende til de VE-teknologier omfattet af stk. 1-3, som er omfattet af hybridanlægget efter stk. 1, nr. 4.

Med den foreslåede § 14, stk. 3, 1. pkt. finder grøn pulje alene anvendelse på de åben dør-havvindmøller, hvor en kommunalbestyrelsen kan gøre indsigelse mod, at der gives tilladelse til forundersøgelse til områder, hvor udnyttelse af energi vurderes relevant for så vidt angår havvindmøller, der planlægges placeret op til 15 km fra kommunens kyststrækning, jf. § 22 b.

Med den foreslåede § 14, stk. 3, 2. pkt. vil vindmøller på under 25 m, målt fra vindmøllens fod til toppen af den øverste vingespids, når denne er højest, vindmøller opstillet på de nationale testcentre for store vindmøller og havvindmøller etableret efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23, ikke være omfattet af grøn pulje. Det skyldes, at de pågældende vindmøller heller ikke vil være omfattet af den reviderede værditabsordning og de nye salgsoptions- og VE-bonusordninger. For at sikre ensartethed mellem alle fire ordninger, undtages disse vindmøller derfor også fra grøn pulje.

Med den foreslåede § 14, stk. 3, 3. pkt. kan der opstå en situation, hvor to kommuner har kyststrækning op til 15 km fra en havvindmøllepark, men hvor der alene er udsigt til en lille del af parken fra den ene kommune, mens der er udsigt til hele parken fra den anden kommune. Risikoen for dette scenarie vurderes dog at være meget lille. De fleste havvindmølleprojekter har desuden en vis størrelse, hvilket medfører, at puljen forventes at være relativt stor, og hver kommune får derfor gode muligheder for at etablere projekter efter grøn pulje. Det vurderes, at en ligelig fordeling er administrativt mest hensigtsmæssig, da det ikke på forhånd er muligt at opstille en model, der tager højde for alle mulige scenarier i fremtiden.

Med den foreslåede § 14, stk. 3, 4. pkt. vil opstiller skulle betale et beløb efter stk. 4 svarende til de teknologier, der er omfattet af et hybridanlæg. Hvis et hybridanlæg fx består af en vindmølle på 1 MW og et solcelleanlæg på 1 MW skulle betale 118.000 kr. svarende til henholdsvis 88.000 kr. og 30.000 kr. til grøn pulje i den kommune eller kommuner, hvor anlæggene opstilles.

Det fremgår af forslaget til § 14, stk. 4, at opstillere omfattet af stk. 1-3 skal betale et beløb, som svarer til:

1) 88.000 kr. pr. MW ved landvindmøller,

2) 115.000 kr. pr. MW ved havvindmøller,

3) 30.000 kr. pr. MW ved solcelleanlæg og

4) 67.000 kr. pr. MW ved vandkraftværker.

Med den foreslåede § 14, stk. 4 vil størrelsen af det beløb, som opstiller vil skulle betale afhænge af, hvilken VE-teknologi, der opstilles. Beløbet er forskelligt for de fire teknologier, fordi fuldlasttimerne, dvs. antallet af timer på et år, hvor produktionskapaciteten producerer ved maksimal effekt, er forskellige, jf. afsnit 2.7 om grøn pulje.

Det fremgår af forslaget til § 14, stk. 5, at kommunalbestyrelsen yder tilskud fra grøn pulje. Er midlerne i grøn pulje ikke allokeret til projekter 3 år efter indbetaling, skal kommunalbestyrelsen overføre det af opstiller indbetalte beløb til statskassen.

Med den foreslåede § 14, stk. 5 vil en kommunalbestyrelse kunne yde tilskud fra grøn pulje. Midlerne i grøn pulje vil komme fra opstiller i forbindelse med opstilling af VE-anlæg i en kommune, og vil kunne anvendes til lovlige kommunale formål til fordel for fx nære naboer til VE-projekter til fx grønne tiltag.

Det fremgår af forslaget til § 14, stk. 6, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om grøn pulje, herunder om følgende:

1) Kommunalbestyrelsens oprettelse og administration af grøn pulje.

2) Ansøgningsprocedure for tilskud fra grøn pulje.

3) Kredsen af ansøgningsberettigede.

4) Tildeling af midler i prioriteret rækkefølge.

5) Bagatelgrænse for overførsel til statskassen.

Med den foreslåede § 14, stk. 6, bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om grøn pulje, herunder om, at kommunalbestyrelsen opretter og administrerer grøn pulje, at ansøgningsproceduren for tilskud fra grøn pulje, at kredsen af ansøgningsberettigede, tildeling af midler i prioriteret rækkefølge og en bagatelgrænse for tilbagebetalinger til statskassen.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil udstede en bekendtgørelse om grøn pulje på baggrund af bemyndigelsen i stk. 6.

For så vidt angår ansøgningsproceduren forventes det, at der vil blive fastsat enkle regler for ansøgningsproceduren for at yde tilskud fra grøn pulje. For så vidt angår kredsen af ansøgningsberettigede forventes det, at der vil blive fastsat regler om, at ansøgningsberettigede som udgangspunkt er alle i kommunen, hvor VE-teknologierne opstilles. For så vidt angår tildeling af midler i prioriteret rækkefølge forventes det, at der vil blive fastsat regler om hvilke projekter og naboer, lokale mv., der prioriteres. Der forventes at blive fastsat regler om en bagatelgrænse for tilbagebetaling til statskassen på 10.000 kr.

Til nr. 19.

(§ 14 a)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 14 a, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren vejleder opstilleren, købsberettigede og andre interesserede om køberetsordningen. Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 14 a, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren opretter og driver en hjemmeside, som bl.a. oplyser om de konkrete udbud.

Forslaget indeholder en nyaffattelse af § 14 a, stk. 1, hvorefter opstillere af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker efter anmodning skal meddele klima-, energi- og forsyningsministeren de oplysninger, der er nødvendige for, for det første, administration af og tilsyn med værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningens gennemførelse og, for det andet, evaluering af værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen samt grøn pulje.

Kompetencen til at anmode om oplysninger forventes delegeret til Energistyrelsen.

Med den foreslåede § 14 a, stk. 1, nr. 1, pålægges opstillere af VE-anlæg en oplysningspligt, der sikrer, at klima-, energi- og forsyningsministeren (i praksis Energistyrelsen) kan indhente oplysninger til brug for administrationen med og tilsyn af værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningens gennemførelse og foretage stikprøver med hensyn til at kontrollere, om opstillere af VE-anlæg har gennemført værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen, som de er forpligtet til efter reglerne i VE-lovens §§ 6-13. Energistyrelsen vil også kunne anvende de indhentede oplysninger i medfør af oplysningspligten til at udarbejde statistik med hensyn til fx opstillernes omkostninger ved at gennemføre værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen, og omkostningernes fordeling og størrelse m.v. Med oplysningspligt menes enhver oplysning om ordningernes gennemførelse, eventuelt i en bestemt form. Oplysningspligten vil tillige omfatte- efter ministerens anmodning - en bekræftelse af rigtigheden af oplysningerne fra en revisor til brug for tilsynet med ordningernes gennemførelse. Det er ikke hensigten, at Energistyrelsen skal føre tilsyn med grøn puljes gennemførelse.

Med den foreslåede § 14 a, stk. 1, nr. 2, pålægges opstillere af VE-anlæg en oplysningspligt, der sikrer, at klima-, energi- og forsyningsministeren (i praksis Energistyrelsen) endvidere kan indhente de nødvendige oplysninger fra opstillere af VE-anlæg med hensyn til evalueringen af værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen samt grøn pulje, herunder ved den evaluering af VE-bonus og grøn pulje, der forventes at ske i 2024.

Forslaget indeholder en nyaffattelse af § 14 a, stk. 2, med følgende ordlyd: klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om oplysningspligtens omfang og opfyldelse.

Med den foreslåede § 14 a, stk. 2, kan ministeren fastsætte nærmere regler om oplysningspligten i stk. 1, nr. 1 og 2. Denne bemyndigelse forventes bl.a. anvendt, når der vurderes at være behov for at følge implementeringen af en bestemt ordning tæt - og Energistyrelsen ikke ad anden vej har adgang til oplysninger om ordningens implementering. Det vil fx kunne være tilfældet med VE-bonus, hvor udbetalingen vil ske fra opstiller direkte til beboerne i de husstande, der er omfattet af den zone, hvori opstiller skal udbetale VE-bonus. Det forventes således bl.a. at anvende denne bemyndigelse til at udstede regler i den bekendtgørelsen om VE-bonusordningen, der forventes udstedt i medfør af forslaget til § 13 i dette lovforslag, om at opstiller skal oplyse Energistyrelsen om forhold vedrørende modtagere af VE-bonus samt størrelsen af den udbetalte bonus pr. bonusmodtager.

Det bemærkes, at hvis en opstiller ikke meddeler klima-, energi- og forsyningsministeren de oplysninger, som ministeren (i praksis Energistyrelsen) anmoder om i medfør af den foreslåede § 14 a, vil Energistyrelsen kunne meddele først et påbud efter den gældende bestemmelse i § 71 i VE-loven til opstiller om straks - eller inden for en nærmere angivet frist - at meddele oplysningerne. Såfremt påbuddet ikke efterleves, vil Energistyrelsen herefter kunne anmelde opstiller til politiet med henblik på udstedelse af bødeforlæg for manglende overholdelse af oplysningspligten efter den gældende bestemmelse i VE-lovens § 72, nr. 9, der bliver til § 72, nr. 8, i medfør af dette lovforslag.

Til nr. 20

(§§ 15 - 17)

Det fremgår af VE-lovens § 15, stk. 1, at enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, som er bopælsregistreret i CPR på en adresse eller ejer en fritidsbolig, der ligger højest 4,5 km fra opstillingsstedet i den periode, hvor udbuddet afholdes, er berettiget til at afgive købstilbud. Ved ejerskab af fritidsboliger skal den pågældende have ejet fritidsboligen, i mindst 2 år før udbuddet annonceres, jf. stk. 5, og fritidsboligen må ikke anvendes til erhvervsmæssig udlejning. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle. Opstilles flere solcelleanlæg, beregnes afstanden fra nærmeste solcelleanlæg.

Det fremgår af VE-lovens § 15, stk. 2, at berettiget til at afgive købstilbud er endvidere enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, som er bopælsregistreret i CPR på en adresse eller ejer en fritidsbolig i den kommune, hvori vindmøllen eller solcelleanlægget opstilles, i den periode, hvor udbuddet afholdes. Ved ejerskab af fritidsboliger skal den pågældende have ejet fritidsboligen, i mindst 2 år før udbuddet annonceres, jf. stk. 5, og fritidsboligen må ikke anvendes til erhvervsmæssig regulering. Ved havvindmøller etableret uden for udbud og havvindmøller etableret efter udbud i et område, som er udpeget til kystnære havvindmølleparker, skal bopælsregistreringen efter 1. pkt. være i en kommune, som har en kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle.

Det fremgår af VE-lovens § 15, stk. 3, at personer, som direkte eller indirekte ejer andele i hele eller dele af vindmølle- eller solcelleprojektet, ikke er berettiget til at afgive købstilbud efter stk. 1 og 2.

Det fremgår af VE-lovens § 15, stk. 4, at enhver person omfattet af stk. 1 har fortrinsret til køb af op til 50 andele. Personkredsen i stk. 2 kan kun købe andele, efter at fortrinsretten efter 1. pkt. er opfyldt.

Det fremgår af VE-lovens § 15, stk. 5, at udbud af ejerandele til de købsberettigede som minimum skal ske ved tydelig annoncering i mindst en lokal og en regional avis i de købsberettigedes områder. Annoncen, hvori udbuddet sker, skal indeholde følgende oplysninger:

1) Antal og pris på de ejerandele, der skal udbydes.

2) Selskabsform og omfanget af hæftelsen pr. andel.

3) Frister og betingelser for afgivelse af købstilbud.

4) Tid og sted for afholdelse af møde om udbuddet.

5) Hvor købsberettigede skal henvende sig for at få tilsendt eller udleveret udbudsmaterialet.

6) En henvisning til den i § 14 a, stk. 2, nævnte hjemmeside.

Det fremgår af VE-lovens § 15, stk. 6, at tidligst 2 uger efter indsættelsen af annoncen, jf. stk. 5, og senest 4 uger inden fristen for afgivelse af købstilbud skal der efter aftale med klima-, energi- og forsyningsministeren afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for udbuddet. For havvindmøller anviser klima-, energi- og forsyningsministeren lokaliteten.

Det fremgår af VE-lovens § 15, stk. 7, at fristen for at afgive købstilbud skal mindst være 8 uger fra det tidspunkt, udbuddet annonceres. Forlænges fristen, efter at annonceringen i stk. 5 er sket, skal forlængelsen annonceres på samme måde som den oprindelige annoncering.

Det fremgår af VE-lovens § 15, stk. 8, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan dispensere fra kravet i stk. 5 om annoncering i en lokal og en regional avis, såfremt der foreligger særlige grunde. Dispensationen kan være ledsaget af vilkår om anden annoncering. Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelse kan ikke indbringes for en administrativ myndighed.

Det fremgår af VE-lovens § 15 a, stk. 1, at opstilleren er forpligtet til at afslutte udbuddet ved accept af købstilbud fra købsberettigede personer.

Det fremgår af VE-lovens § 15 a, stk. 2, at hvis de indkomne bud ved budfristens udløb overstiger antallet af udbudte ejerandele, og der er tvivl om, hvorvidt en person er købsberettiget efter § 15, foretages en beregning efter § 16. I beregningen indgår de købstilbud, hvorom der er tvivl. Opstilleren reserverer de ejerandele, hvorom der er tvivl, indtil det er afklaret, om personen er købsberettiget. Er personen købsberettiget, accepteres købstilbuddet. Er personen ikke købsberettiget, tilbyder opstilleren de reserverede andele til de købsberettigede personer, som har afgivet købstilbud, som ikke er blevet accepteret efter fordelingen i § 16. Fordelingen af de reserverede andele, som i øvrigt sker efter købstilbuddenes størrelse og § 16, forudsætter, at de købsberettigede personer helt eller delvis ønsker at opretholde deres købstilbud.

Det fremgår af VE-lovens § 15 a, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan give opstilleren påbud om accept af købstilbud fra købsberettigede personer.

Det fremgår af VE-lovens § 16, stk. 1, at overstiger de indkomne bud ved budfristens udløb antallet af udbudte ejerandele, imødekommes først alle, der har afgivet bud inden for fortrinsretten i § 15, stk. 4, med op til 50 ejerandele hver. Hvis der er afgivet flere bud inden for fortrinsretten, end der er udbudte ejerandele, anvendes fordelingsprincippet i stk. 2. Fordelingsprincippet i stk. 2 anvendes tillige på den del af buddene fra personer omfattet af fortrinsretten, som overstiger 50 ejerandele, og på bud fra personer, som ikke er omfattet af fortrinsretten.

Det fremgår af VE-lovens § 16, stk. 2, at andelene fordeles således, at først imødekommes alle, der har afgivet bud på mindst én ejerandel, med en ejerandel. Herefter imødekommes alle, der har afgivet bud på mindst to ejerandele, med yderligere en ejerandel osv., indtil alle bud på et givet antal ejerandele eventuelt ikke kan imødekommes. De andele, der herefter ikke kan fordeles efter det beskrevne princip, fordeles efter lodtrækning, som foretages af klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det fremgår af VE-lovens § 16, stk. 3, at opstilleren frit kan råde over ejerandele, som ikke afsættes gennem udbuddet.

Det fremgår af VE-lovens § 17, stk. 1, at ejerandele afsat gennem udbuddet, jf. § 13, ikke må stilles dårligere end andre andele i virksomheden og kan ikke tvangsindløses.

Det fremgår af VE-lovens § 17, stk. 2, at den virksomhed, som ejer en eller flere vindmøller eller solcelleanlæg, hvori der er afsat andele gennem udbuddet, jf. § 13, kun kan overdrage vindmøllerne eller solcelleanlæggene efter forudgående godkendelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. En sådan godkendelse vil alene kunne gives under særlige omstændigheder.

Det foreslås, at §§ 15-17 ophæves.

Forslaget om at ophæve §§ 15-17, er en konsekvens af, at det i dette lovforslag foreslås at ophæve den gældende køberetsordning, herunder §§ 15-17.

Til nr. 21.

(§ 21, stk. 6)

Det fremgår af § 21, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om ydelse af garanti til lokale vindmølle- og solcellelav eller andre lokale initiativgrupper for lån, som optages til finansiering af forundersøgelser, herunder til undersøgelse af placeringer, tekniske og økonomiske vurderinger og forberedelse af ansøgninger til myndigheder, med henblik på at opstille en eller flere vindmøller eller solcelleanlæg. Dette gælder dog ikke møller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation som nævnt i § 41, solcelleanlæg tilsluttet i egen forbrugsinstallation eller havvindmøller, der etableres efter udbud, jf. § 23.

Det fremgår af § 21, stk. 2, at ydelse af garanti er betinget af, at nedenstående krav er opfyldt på ansøgningstidspunktet og det tidspunkt, hvor garantien stilles:

1) Vindmøllelavet, solcellelavet eller initiativgruppen har mindst ti deltagere.

2) Flertallet af vindmøllelavets, solcellelavets eller initiativgruppens deltagere er bopælsregistreret i CPR på en adresse i den kommune, hvor møllen eller solcelleanlægget planlægges opstillet, eller uden for kommunen i en afstand af højst 4,5 km fra det sted, hvor møllen eller solcelleanlægget planlægges opstillet. Ved havvind-møller etableret uden for udbud skal bopælsregistreringen efter 1. pkt. være i en kommune, som har en kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle. Opstilles flere solcelleanlæg, beregnes afstanden fra nærmeste solcelleanlæg.

3) Deltagerne nævnt i nr. 2 har bestemmende indflydelse i lavet eller i initiativgruppen.

4) Lavets eller initiativgruppens gennemførelse af projektet vurderes som realistisk.

Det fremgår af § 21, stk. 3, at garantien omfatter hovedstolen af lån optaget på markedsbestemte vilkår til formål som nævnt i stk. 1. Garantien bortfalder ved nettilslutningen af anlægget, ved møller dog senest 3 måneder efter at vingerne er opsat på møllen.

Det fremgår af § 21, stk. 4, at hvis et projekt ikke gennemføres, kræves udløste garantier ikke tilbagebetalt, medmindre projektet helt eller delvis overdrages til andre.

Det fremgår af § 21, stk. 5, at inden for en ramme på 10 mio. kr. træffer klima-, energi- og forsyningsministeren afgørelse om ydelse af garanti efter ansøgning fra vindmøllelavet, solcellelavet eller initiativgruppen. Der ydes garanti inden for den til enhver tid disponible sum. Der kan maksimalt ydes garanti på 500.000 kr. pr. projekt.

Det foreslås med lovforslaget, at der i § 21 i VE-loven, indsættes et nyt stykke, efter stk. 5.

Det fremgår af forslaget til § 21, stk. 6, at stk. 1-5 også gælder for bølgekraft- og vandkraftslav, som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Opstilles flere bølgekraftanlæg, beregnes afstanden fra nærmeste bølgekraftanlæg.

Den foreslåede § 21, stk. 6 indebærer, at bølgekraft- og vandkraftslav også kan ansøge om at få stillet garanti for lån, som optages til finansiering af forundersøgelser, herunder til undersøgelse af placeringer, tekniske og økonomiske vurderinger og forberedelse af ansøgninger til myndigheder, med henblik på at opstille bølgekraftanlæg eller vandkraftværker.

Begrundelsen for den foreslåede ændring er, at forholdene for de fem teknologier (landvind, havvind, sol, bølgekraft og vandkraftværker) der kan deltage i teknologineutrale udbud afholdt efter forslaget til § 50 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, harmoniseres.

Under henvisning til ordningens begrænsede størrelse administreres ordningen inden for rammerne af de minimis-forordningen (Kommissionens forordning (EU) Nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimisstøtte), jf. afsnit 7.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 22-25.

(§ 30, stk. 1)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 30, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om vindmøllers og solcellers tilslutning til elforsyningsnettet. Det fremgår af stk. 1, nr. 1, at der fastsættes regler om, hvilke kategorier af anlæg og installationer, herunder ilandføringsanlæg fra havvindmølleparker, som det påhviler henholdsvis vindmølleejeren, solcelleejeren og de kollektive elforsyningsvirksomheder at udføre.

Af stk. 1, nr. 2, fremgår det, at der fastsættes regler om vindmølleejerens adgang til benyttelse af ilandføringsanlæg, som er etableret af den elforsyningsvirksomhed, som varetager ilandføringen, og om betaling herfor.

Ved ilandføringsanlæg forstås elnet der transporterer elektricitet fra havvindmølleparker til land.

Det fremgår af stk. 1, nr. 3, at der fastsættes regler om hvorledes omkostninger ved etablering af nettilslutning og omkostninger ved at være nettilsluttet fordeles mellem vindmølleejeren, solcelleejeren og de kollektive elforsyningsvirksomheder.

Endelig fremgår det af stk. 1, nr. 4, at der fastsættes regler om hvorledes omkostninger, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder, indregnes i priserne for elektricitet, jf. § 8, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning.

Det foreslås, at § 30, stk. 1, ændres til også at omfatte bølgekraftanlæg og vandkraftværker, § 30, stk. 1, nr. 1 ændres til også at omfatte ilandføringsanlæg fra bølgekraftanlæg, § 30, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, ændres til at omfatte bølgekraftanlægsejere og vandkraftværksejere, og § 30, stk. 1, nr. 2, ændres til at omfatte bølgekraftanlægsejere.

Baggrunden for forslaget til ændringen er at sikre, at reglerne for tilslutning til det kollektive elnet så vidt muligt harmoniseres for vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker (VE-elproduktionsanlæg).

Ændringerne indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren forpligtes til at fastsætte nærmere regler om bølgekraftanlægs og vandkraftværkers nettilslutning efter VE-loven fremfor efter elforsyningslovens bestemmelser herom.

Med lovændringen vil klima-, energi- og forsyningsministeren udstede en ny bekendtgørelse, der både indeholder reger om vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværkers nettilslutning. Det vil ske ved, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil udvide de gældende regler til også at omfatte bølgekraftanlæg og vandkraftværker.

Til nr. 26.

(§ 33, stk. 1)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 33, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vindmøllers konstruktion, fremstilling, opstilling, drift, vedligeholdelse og service samt om krav til certificering, godkendelse og prøvning. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om tilbagekaldelse af godkendelser udstedt i medfør af regler fastsat i medfør af 1. pkt.

Bemyndigelsen i § 33, stk. 1, 1. pkt., har været anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk certificeringsordning for vindmøller. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. krav om, at en vindmølle skal have et certifikat, der bekræfter, at vindmøllen overholder en række internationale standarder for sikkerhed, energiproduktion og støj inden vindmøllen idriftsættes, og at vindmøllen skal serviceres regelmæssigt af en certificeret eller godkendt servicevirksomhed. Vindmøllecertificerende virksomheder kan enten være akkrediteret af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller en tilsvarende anerkendt udenlandsk akkrediteringsvirksomhed, der er medunderskriver i den europæiske samarbejdsorganisation for samarbejdsorganer, EA's, multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Energistyrelsen kan også i visse tilfælde godkende vindmøllecertificerende virksomheder. Ligeledes kan vindmølleservicevirksomheder enten være certificeret af en akkrediteret virksomhed eller en tilsvarende anerkendt udenlandsk (europæisk) akkrediteringsvirksomhed eller i visse tilfælde godkendt af Energistyrelsen. Fysiske personer (fx ejeren af en vindmølle) vil også under særlige omstændigheder kunne godkendes af Energistyrelsen til at udføre vedligeholdelse og service.

Bemyndigelsen i § 33, stk. 1, 2. pkt., til at fastsætte regler om tilbagekaldelse af godkendelser har hidtil ikke har været anvendt.

Det foreslås, at ordene »suspension og« indsættes efter ordet »om« i § 33, stk. 1, 2. pkt.

Den foreslåede ændring vil indebære, at bemyndigelsen i § 33, stk. 1, 2. pkt., vil blive udvidet således, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om både suspension og tilbagekaldelse af godkendelser udstedt i medfør af regler fastsat i medfør af § 33, stk. 1, 1. pkt.

Det forventes, at klima-, energi og forsyningsministeren vil anvende bemyndigelsen ved den igangværende revision af bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk certificeringsordning for vindmøller. Der forventes således indsat en bestemmelse i den reviderede bekendtgørelse om, at Energistyrelsen kan suspendere eller tilbagekalde de godkendelser, som Energistyrelsen udsteder til virksomheder til at certificere eller servicere vindmøller efter den reviderede bekendtgørelse. Eksisterende godkendelser udstedt efter den gældende bekendtgørelse vil kun kunne tilbagekaldes, hvis vilkår eller betingelser i godkendelserne selv muliggør dette, eller efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.

Ved en suspension vil en virksomhed eller en person midlertidigt miste sin godkendelse til at certificere eller servicere vindmøller, men virksomheden eller personen vil dog have mulighed for at få godkendelsen tilbage, såfremt virksomheden eller personen retter op på de forhold, der har givet anledning til suspensionen uden at skulle igennem en ny fuld ansøgningsproces igen som ved tilbagekaldelse. Suspension vil således være et tiltag, der vil kunne tjene som en advarsel.

Det forudsættes, at en suspension vil skulle ske ud fra de samme betingelser, som vil blive krævet opfyldt for at iværksætte en tilbagekaldelse.

For det første vil reglerne om suspension og tilbagekaldelse skulle fastsættes under hensyn til proportionalitetsprincippet, således at det kun er ved grove eller gentagne overtrædelser af regler og vilkår for godkendelsen, at en suspension eller tilbagekaldelse vil kunne blive aktuel. Som eksempel på en grov overtrædelse, som vil kunne medføre suspension eller tilbagekaldelse af en godkendelse til certificering, er den situation, hvor den godkendte virksomhed ikke tilbagekalder et udstedt certifikat, når der er konstateret alvorlige fejl ved den opstillede vindmølle. Et andet eksempel, hvor det vil kunne blive aktuelt med en suspension eller tilbagekaldelse, er, ved en godkendt servicevirksomheds grove eller gentagne overtrædelse af reglerne om udførelse af vedligeholdelse og service.

Det bemærkes i den forbindelse, at reglerne om Energistyrelsens godkendelse vil skulle ses i sammenhæng med de regler, der gælder for de virksomheder, der er akkrediteret af DANAK eller en tilsvarende anerkendt udenlandsk (europæisk) akkrediteringsvirksomhed til at certificere vindmøller. I henhold til § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 913 af 25. september 2009 om akkreditering af virksomheder, kan DANAK tilbagetrække en akkreditering, hvis forudsætningerne for akkrediteringen ikke længere er opfyldt, eller i tilfælde af grov eller gentagen overtrædelse af bestemmelser i nærmere angivne dokumenter eller vilkår for akkrediteringen.

For det andet, forudsættes det - i lighed med hvad der fremgår for akkrediterede virksomheder i den gældende bestemmelse i § 20, stk. 3, i lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1518 af 18. december 2018 - at der fastsættes regler om, at en virksomhed, som har fået tilbagekaldt sin godkendelse, kan anmode Energistyrelsen om en ny vurdering af sagen. Endvidere vil klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelser efter loven og regler fastsat i medfør af loven fortsat kunne påklages til Energiklagenævnet i henhold til den gældende bestemmelse i VE-lovens § 66, stk. 1. Denne klagemulighed vil bestå ved udnyttelse af bemyndigelsen i VE-lovens § 33, stk. 1, 2. pkt., for virksomheder, der får suspenderet eller tilbagekaldt deres godkendelse.

Det bemærkes endvidere, for så vidt angår domstolsprøvelse af Energiklagenævnets afgørelser, at det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 66, stk. 5, at søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt, inden 6 måneder efter afgørelsen er meddelt den pågældende.

Til nr. 27.

(§ 33, stk. 2)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 33, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at vindmølleejeren efter påbud fra klima-, energi- og forsyningsministeren har pligt til at standse vindmøllen, hvis denne er ulovligt opstillet eller ikke har fået udført vedligeholdelse og service samt regler om, at vindmølleejeren har pligt til at være ansvarsforsikret.

Den gældende § 33, stk. 2, indeholder hjemmel til at kræve vindmøllen standset, såfremt vindmølleejeren ikke trods påkrav herom har fået lovliggjort opstillingen af vindmøllen eller fået udført service og vedligeholdelse af vindmøllen. Endvidere indeholder den gældende § 33, stk. 2, hjemmel til at kunne stille krav om, at vindmølleejeren skal være ansvarsforsikret. Den gældende bestemmelse blev indsat i loven som følge af de indtrufne møllehavarier i foråret 2008 og den kendsgerning, at vindmøller er blevet store anlæg. Konsekvenserne af havarier kan blive tilsvarende store. Hjemmelen i den gældende § 33, stk. 2, til at kræve at vindmølleejeren skal være ansvarsforsikret, skyldes også de potentielt store skader, som de store vindmølleanlæg kan forårsage i forbindelse med et havari. Gennem en tvungen ansvarsforsikring kan det sikres, at det økonomiske grundlag for udbetaling af erstatning altid vil være til stede. I pligten til at være ansvarsforsikret ligger ikke nødvendigvis et krav om, at der skal tegnes særskilt forsikring herom. Det er muligt at kravet kan være opfyldt i tilfælde, hvor erstatningskravet er dækket af en anden bredere form for forsikring.

Bemyndigelsen i § 33, stk. 2, til at meddele påbud om standsning har været anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk certificeringsordning for vindmøller. Med hensyn til reglerne om ministerens påbud er kompetencen delegeret til Energistyrelsen. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. krav om, at hvis en ejer af en vindmølle ikke efterkommer et påbud fra Energistyrelsen om at vindmøllen skal være certificeret, eller at manglende service og vedligeholdelse skal udføres inden for påbuddets frist, så kan Energistyrelsen påbyde ejeren af vindmøllen at standse vindmøllen indtil, forholdene er bragt i orden.

Bemyndigelsen i § 33, stk. 2, til at fastsætte regler om en pligt for vindmølleejere til at tegne ansvarsforsikring har hidtil ikke har været anvendt.

Forslaget indeholder en nyaffattelse af § 33, stk. 2, med følgende ordlyd: klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at vindmølleejeren efter påbud fra ministeren har pligt til at standse og sikre vindmøllen, hvis denne er ulovligt opstillet, ikke har fået udført vedligeholdelse og service, eller hvis vindmøllen vurderes farlig, herunder på grund af dårlig vedligehold eller skade, samt regler om, at vindmølleejeren har pligt til at være ansvarsforsikret.

Med forslaget til § 33, stk. 2, vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte nærmere regler om, at vindmølleejeren efter påbud fra klima-, energi- og forsyningsministeren har pligt til at standse og sikre vindmøllen, hvis denne er ulovligt opstillet, ikke har fået udført vedligeholdelse og service, eller hvis vindmøllen vurderes farlig, herunder på grund af dårlig vedligehold, skade m.v. Ministeren vil endvidere fortsat kunne fastsætte regler om, at vindmølleejeren har pligt til at være ansvarsforsikret.

Forslaget indebærer, at bemyndigelsen i § 33, stk. 2, vil blive udvidet. Med udvidelsen af bemyndigelsen vil det for det første også kunne udløse et påbud om standsning af vindmøllen, hvis vindmøllen vurderes farlig, herunder på grund af dårlig vedligeholdelse, en skade m.v. For det andet vil udvidelsen indebære, at vindmølleejeren vil få meddelt et påbud om både at standse vindmøllen og sikre denne, mens den er standset.

Det forventes, at klima-, energi og forsyningsministeren vil anvende bemyndigelsen ved den igangværende revision af bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk certificeringsordning for vindmøller. Der forventes således indsat en bestemmelse i den reviderede bekendtgørelse om, at Energistyrelsen kan påbyde ejeren af en vindmølle at standse og sikre vindmøllen indtil forholdene er bragt i orden, så den ikke er til fare for formuegoders sikkerhed og personers og husdyrs sikkerhed og sundhed. Påbuddet om standsning vil kunne udstedes, hvis vindmølleejeren ikke har efterkommet et påbud om korrekt certifikat, service og vedligeholdelse, udbedring af skader på vindmøllen, eller hvor vindmølletypen efterfølgende viser sig at være farlig m.v.

Ministeren vil endvidere med bemyndigelsen § 33, stk. 2, til at fastsætte regler om vindmølleejers pligt til at være ansvarsforsikret, kunne fastsætte nærmere regler om forsikringspligtens omfang, herunder hvem der er omfattet af forsikringspligten, og om forsikringspligtens gennemførelse. Ministeren vil herunder kunne fastsætte regler om forsikringsselskabet umiddelbare hæftelse overfor skadelidte. Dette er en videreførelse af gældende ret og fremgår tillige af Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 1578. Efter det oplyste, har de fleste vindmølleejere allerede i dag en forsikring, der dækker de skader, som måtte blive forårsaget i forbindelse med et vindmøllehavari.

Begrundelsen for udvidelsen af bemyndigelsen i § 33, stk. 2, er, at det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der er behov for at kunne meddele påbud til vindmøllens ejer om standsning af vindmøllen i andre tilfælde, end hvor vindmøllen er ulovligt opstillet, eller hvor vindmøllen ikke har fået udført vedligeholdelse og service, som det er tilfældet efter den gældende bestemmelse i VE-lovens § 33, stk. 2. Det er også behov for, at kunne meddele et påbud om standsning for eksempel i tilfælde, hvor en vindmølle vurderes som farlig, herunder fx fordi vindmøllen er blevet skadet på grund af uforudsete hændelser trods regelmæssig vedligehold og service; hvor en vindmølle vurderes som farlig, fordi det viser sig, at serviceringen og vedligeholdelsen af vindmøllen har været stærkt mangelfuld, eller hvor vindmølletypen efterfølgende viser sig at være farlig m.v. Endvidere vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at der er behov for, at det fremgår tydeligt af § 33, stk. 2, at en vindmølle skal sikres i forbindelse med standsningen. En standset mølle kan i sig selv være til fare for sikkerheden, hvis den ikke er behørigt sikret.

Til nr. 28.

(§ 41, stk. 5)

Det fremgår af VE-lovens § 41, stk. 5, at det er en betingelse for at få statsstøtte i form af pristillæg efter den gældende bestemmelse i VE-lovens § 41, stk. 4, at vindmøllen er nettilsluttet inden 2 år efter afgivelse af tilsagn om pristillæg.

Det fremgår desuden af VE-lovens § 41, stk. 5, at for projekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.

Der findes ikke i VE-lovens § 41, stk. 5, nogen frist for, hvornår anlægsejer senest skal have ansøgt om udbetaling af pristillæg efter nettilslutning.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 41, stk. 5, i VE-loven, at for tilsagn givet i 2016 og 2017 er det en betingelse for udbetaling af pristillæg, at ansøgningen om udbetaling af pristillæg er indgivet til klima-, energi- og forsyningsministeren senest den 30. september 2020. For tilsagn givet i 2018 er det en betingelse for udbetaling af pristillæg, at ansøgningen om udbetaling af pristillæg er indgivet til klima-, energi- og forsyningsministeren senest den 30. september 2021, og for tilsagn givet i 2019 er det en betingelse for udbetaling af pristillæg, at ansøgningen om udbetaling af pristillæg er indgivet til klima-, energi- og forsyningsministeren senest den 30. september 2022.

Begrundelsen for den foreslåede ændring af § 41, stk. 5, er, at støtteordningen efter § 41, stk. 4, er en åben ordning uden nogen seneste frist for ansøgning om udbetaling af pristillæg. Formålet med ændringen er at tidsbegrænse muligheden for at ansøge om udbetaling af pristillæg efter ordningen, så der ikke længe efter tilsagnet blev givet og ordningen blev lukket kan ansøges om udbetaling af pristillæg. Med ændringen har potentielle husstandsvindmølleejere, der har modtaget tilsagn i 2016 og 2017 haft rimelig tid til at ansøge om udbetaling af pristillæg i og med, at de sidste anlæg, der har fået ydet tilsagn om pristillæg senest skulle være nettilsluttet i september 2018.

De potentielle husstandsvindmøllerejere, der har fået tilsagn i 2018 får ved den foreslåede ændring mere end 1 år, fra anlægget senest skal være nettilsluttet til at ansøge om udbetaling af pristillæg, da tilsagn i 2018 blev ydet i august. For tilsagn givet i 2019 får de potentielle støttemodtagere ved den foreslåede ændring mere end 1 år, fra anlægget senest skal være nettilsluttet til at ansøge om udbetaling af pristillæg, da tilsagn i 2019 blev ydet i juni.

De potentielle støttemodtagere vil blive orienteret direkte af Energistyrelsen om den relevante ansøgningsfrist.

Konsekvensen af ændringen er, at der ikke kan ydes pristillæg for elektricitet, som leveres til elforsyningsnettet fra husstandsvindmøller, der er omfattet af § 41, stk. 4, hvis ansøgning om udbetaling af pristillæg indgives til klima-, energi- og forsyningsministeren senere end den 30. september 2020 for tilsagn givet i 2016 og 2017, senere end den 30. september 2021 for tilsagn givet i 2018 og senere end den 30. september 2022 for tilsagn givet i 2019.

Til nr. 29.

(§ 47, stk. 8)

Det fremgår af VE-lovens § 47, stk. 8, at det en betingelse for forhøjet pristillæg efter den gældende bestemmelse i VE-lovens § 47, stk. 7, at anlægget er nettilsluttet senest 2 år efter, at der er givet tilsagn om forhøjet pristillæg, dvs. et pristillæg der er højere end 60 øre/kWh.

Derudover følger det af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 47, stk. 8, at for projekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om forhøjet pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.

Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 47, stk. 8, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om ansøgningsproceduren og fordeling af puljen efter den gældende bestemmelse i VE-lovens § 47, stk. 7, efter forskellige kategorier af anlæg og kriterier for udvælgelse, herunder lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af megawatt i puljen.

Endelig følger det af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 47, stk. 8, at ministeren kan fastsætte regler om forhøjelse af puljen, hvis den årlige pulje ikke er blevet fuldt udnyttet i de foregående år.

Der findes ikke i den gældende bestemmelse i VE-lovens § 47, stk. 8, nogen frist for, hvornår anlægsejer senest skal have ansøgt om udbetaling af pristillæg efter nettilslutning.

Det fremgår af den foreslåede ændring af VE-lovens § 47, stk. 8, at udbetaling af pristillæg efter stk. 7, er betinget af, at klima-, energi- og forsyningsministeren modtager ansøgning om udbetaling af pristillæg senest den 30. september 2020.

Begrundelsen for den foreslåede ændring af § 47, stk. 8, er, at støtteordningen efter § 47, stk. 7, er en åben ordning uden nogen seneste frist for ansøgning om udbetaling af pristillæg, jf. afsnit 2.13. i de almindelige bemærkninger. Formålet med ændringen er at tidsbegrænse muligheden for at ansøge om udbetaling af pristillæg efter ordningen, så der ikke længe efter tilsagnet blev givet og ordningen blev lukket kan ansøges om udbetaling af pristillæg. Den 30. september 2020, har potentielle solcelleanlægsejere haft minimum 1 og 9 måneder, fra anlægget senest skulle være nettilsluttet til at ansøge om udbetaling af pristillæg.

De potentielle støttemodtagere vil blive orienteret direkte af Energistyrelsen om ansøgningsfristen.

Konsekvensen af ændringen er, at der ikke kan ydes pristillæg for elektricitet, som leveres til elforsyningsnettet fra solcelleanlæg, der er omfattet af § 47, stk. 7, hvis ansøgning om udbetaling af pristillæg indgives til klima-, energi- og forsyningsministeren senere end den 30. september 2020.

Til nr. 30.

(§ 50 d)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 50 c, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud af pristillæg for elektricitet produceret på havvindmøller omfattet af § 25, jf. § 23, stk. 4, landvindmøller og solcelleanlæg (teknologineutrale udbud). Det fremgår af § 50 c, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde maksimalt to udbud i perioden 2018-2019.

Havvindmøller etableret uden for udbud, jf. den gældende bestemmelse i VE-lovens § 25, jf. § 23, stk. 4, er såkaldte åben dør-havvindmøller. Ved åben dør-proceduren er det en projektudvikler, der selv tager initiativ til at etablere en havvindmøllepark af en selvvalgt størrelse og på en selvvalgt placering. Et projektforløb starter ved, at Energistyrelsen modtager en uopfordret ansøgning fra projektudvikleren. I første omgang er det ansøgning om tilladelse til at udføre forundersøgelser i det selvvalgte område. Energistyrelsen kan give tilladelse til at foretage forundersøgelser i henhold til § 23, stk. 4. Den næste tilladelse, der skal opnås, er en etableringstilladelse, der gives i medfør af en gældende bestemmelse i VE-lovens § 25, og endelig en tilladelse til udnyttelse af energien, der gives i medfør af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 29. Projektudvikler kan få tilladelserne, efterhånden som projektet skrider frem. Dermed er hver enkelt tilladelse en forudsætning for den næste.

VE-loven indeholder ikke regler om udbud af pristillæg for elektricitet produceret på havvindmøller omfattet af § 25, jf. § 23, stk. 4, landvindmøller, solcelleanlæg bølgeanlæg og vandkraftværker i perioden 2020-2024.

Det foreslås derfor at indføre en ny bestemmelse § 50 d, stk. 1, der omhandler udbud af pristillæg for elektricitet på havvindmøller omfattet af § 25, jf. § 23, stk. 4, landvindmøller og solcelleanlæg, bølgeanlæg og vandkraftværker, bortset fra anlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation.

Det foreslås, at udbud efter § 50 d ikke gælder for anlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Udbud efter bestemmelsen vil derfor alene omfatte anlæg, som tilsluttes det kollektive elforsyningsnet, og hvor hele anlæggets elproduktion sælges på elmarkedet. Dette er begrundet i, at muligheden for egetforbrug ville kunne skævvride konkurrencen i udbud efter bestemmelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren, såfremt ministeren afholder udbud i perioden, fastsætter betingelser for de teknologineutrale udbud i kommende udbudsmateriale, indgår kontrakter med de vindende tilbudsgivere, administrerer kontrakterne og udbetaler pristillæg i overensstemmelse med disse.

Det foreslås i stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud i perioden 2020-2024.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i medfør af lovforslagets § 50 d, stk. 2, have mulighed for at afholde ét eller flere udbud af pristillæg for elektricitet fra solcelleanlæg, landvindmøller, kystnær havvindmøller, bølgeanlæg og vandkraftværker hvert år i perioden 2020-2024. Klima-, energi- og forsyningsministeren bestemmer, hvor mange udbud der afholdes hvert år i perioden 2020-2024, samt hvornår disse afholdes inden for den angivne periode. Ministeren er ikke forpligtet til at afholde udbud i hele perioden og har mulighed for at afholde et eller flere udbud i ét år, og ikke at holde udbud i et andet år. Gennemførelse af udbuddene er afhængige af, at Europa-Kommissionen godkender disse. På baggrund af udbuddene vil klima-, energi- og forsyningsministeren indgå kontrakter med de vindende tilbudsgivere, administrere kontrakterne og udbetale pristillæg på baggrund af kontrakterne. Bestemmelsen indeholder således også hjemmel til accept af indkomne bud og udbetaling af pristillæg.

Der er som følge af Energiaftale af 29. juni 2018 afsat 4,2 mia. kr. (2018-priser) til blandt andet teknologineutrale udbud af pristillæg for elektricitet fra solcelleanlæg, landvindmøller, kystnære havvindmøller, bølgekraft og vandkraftværker i perioden 2020-2024. For udbud afholdt i 2020, 2021, 2022, 2023 og 2024 vil budgettet blive indekseret til henholdsvis 2020-, 2021-, 2022-, 2023 og 2024-priser.

Udbud af pristillæg for elektricitet udgør statsstøtte, jf. EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1. De teknologineutrale udbud vil blive tilrettelagt i overensstemmelse med Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, og udbuddene skal statsstøtteanmeldes og godkendes af Europa-Kommissionen, før ministeren kan afholde udbud. Europa-Kommissionen har tilkendegivet, at det er hensigten, at retningslinjernes gyldighedsperiode vil blive forlænget indtil udgangen af 2022. Afholdelse af udbud, kontrakter med de vindende tilbudsgivere og udbetaling af pristillæg m.v. skal ske i overensstemmelse med de betingelser, som følger af EU's statsstøtteregler og Europa-Kommissionen statsstøttegodkendelse. Når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender udbuddene vil bemyndigelsesbestemmelsen herefter blive sat i kraft.

Det vil fremgå af udbudsmaterialet, at udbuddet kun vil gælde for etablering af fabriksnye anlæg. Projekter, der deltager i de teknologineutrale udbud, må derfor ikke være påbegyndt, dvs. arbejdet på investeringsprojektet ikke må være påbegyndt, eller der må ikke være indgået bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel.

Pristillægget for anlæggets faktiske produktion ydes i 20 år fra nettilslutningstidspunktet, og det forventes, at udbudsbetingelserne vil indeholde regler om, at landvindmøller, solcelleanlæg, bølgeanlæg og vandkraftværker omfattet af de vindende bud som udgangspunkt skal være nettilsluttet senest to år fra underskrivelse af kontrakten, mens realiseringsperioden for åben dør-havvindmøller forventes fastsat til fire år fra underskrivelse af kontrakten. Endvidere vil det i udbuddene blive forudsat, at anlæg, der indgår i et vindende tilbud, ikke modtager anden støtte. Denne betingelse skal være med til at sikre en ikke-diskriminerende udbudsprocedure.

Der forventes, at være et vilkår i udbudsbetingelserne om, at åben dør-havvindmøller, der ikke er omfattet af de gældende regler om kommunal indsigelsesret i VE-loven, og som ønsker at deltage i de teknologineutrale udbud, skal underlægge sig kommunal indsigelsesret. Dette gøres ved, at tilbudsgiver i sit tilbud skal medsende dokumentation fra relevante kommuner om, at kommunerne er positive over for opstilling af projektet.

De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v. vil fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres forud for afholdelse af de teknologineutrale udbud.

Efter § 70 i VE-loven kan klima-, energi- og forsyningsministerens kompetencer delegeres til Energistyrelsen. Efter § 3 i bekendtgørelse nr. 1068 af 25. oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser er ministerens kompetencer til bl.a. at afholde de teknologineutrale udbud, herunder evaluere de indkomne tilbud på baggrund af udbudsmaterialet, og indgå kontrakter med de vindende tilbudsgivere delegeret til Energistyrelsen. Opgaven med at administrere sådanne kontrakter, der indgås med de vindende tilbudsgivere, herunder at udbetale pristillæg, vil desuden blive varetaget af Energistyrelsen.

Information vedrørende de teknologineutrale udbud kommer til at fremgå af Energistyrelsens hjemmeside, og derudover vil der blive udsendt en nyhed vedrørende udbuddene. Selve proceduren for tildelingen af pristillæg skal være gennemsigtig, hvilket medfører en vis grad af offentlighed. Alle tilbudsgivere vil blive behandlet lige i forbindelse med udbudsprocessen og valg af tilbud.

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af den foreslåede § 50 d. Dette skyldes, at ordningen skal anmeldes til Europa-Kommissionen i medfør af EU's statsstøtteregler, jf. afsnit 7.1 i de almindelige bemærkninger. Bestemmelsen vil derfor først kunne træde i kraft når og i det omfang, at Europa-Kommissionen godkender ordningen.

Til nr. 31.

(§ 54, stk. 1)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 54, stk. 1, at for vindmøller og solcelleanlæg omfattet af værditabsordningen i §§ 6-12 og køberetsordningen i §§ 13-17 kan udbetaling af pristillæg eller andre ydelser efter denne lov kun finde sted, såfremt

1) Klima-, energi- og forsyningsministeren har godkendt annoncering og materiale til brug for det offentlige møde om værditabsordningen efter § 9, stk. 2,

2) opstilleren har gennemført det offentlige møde om værditabsordningen jf. § 9, stk. 1, og

3) Klima, energi- og forsyningsministeren har godkendt, at udbudsmateriale er udarbejdet og udbud af ejerandele er sket i overensstemmelse med § 13, stk. 1-7, §§ 14 og 15 og § 17, stk. 1, og regler udstedt i medfør heraf, jf. § 13, stk. 8.

Klima-, energi- og forsyningsministerens opgaver efter gældende bestemmelse i VE-lovens § 54, stk. 1, er delegeret til Energistyrelsen.

Bestemmelsen sikrer, at kun de opstillere af vindmøller og solcelleanlæg, der er omfattet af de gældende værditabs- og køberetsordninger, som overholder reglerne om indkaldelse og afholdelse af møder vedrørende værditabs- og køberetsordningen, kan få udbetalt pristillæg m.v. Overholdes reglerne ikke mister opstilleren pristillæggene m.v., og der kan ikke efterfølgende rettes op herpå.

Det foreslås, at § 54, stk. 1, nyaffattes med følgende ordlyd: for vindmøller omfattet af værditabs- og salgsoptionsordningen i §§ 6-12 og VE-bonusordningen i § 13, kan udbetaling af pristillæg eller andre ydelser efter denne lov kun finde sted, hvis, for det første, klima-, energi- og forsyningsministeren har godkendt den skriftlige meddelelse og materiale til brug for det offentlige møde om værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen efter § 9, stk. 6, og, for det andet, opstilleren har gennemført det offentlige møde om værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen, jf. § 9, stk. 1.

Klima-, energi- og forsyningsministerens opgaver efter den nyaffattede § 54, stk. 1, forventes fortsat delegeret til Energistyrelsen.

Med den foreslåede § 54, stk. 1, vil opstillere af VE-anlæg, der er omfattet af værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen, kun kunne få udbetalt pristillæg m.v. efter VE-lovens øvrige bestemmelser, hvis de overholder reglerne i VE-lovens § 9, der foreslås nyaffattet i medfør af dette lovforslag, om indkaldelse og afholdelse af det offentlige møde om VE-anlæggets konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme. Det vil således være en betingelse for at modtage pristillæg eller andre ydelser efter VE-loven, at klima-, energi- og forsyningsministeren (i praksis Energistyrelsen) har godkendt indkaldelsen til - og materialet til brug for - det offentlige møde i overensstemmelse med § 9. Det vil endvidere være en betingelse for at modtage pristillæg, at mødet rent faktisk har været afholdt i overensstemmelse med § 9. Der vil ikke blive stillet formkrav til Energistyrelsens godkendelse, men opstilleren bør i egen interesse sikre sig, at godkendelsen har en form, så der ikke senere kan rejses tvivl om, hvorvidt fornøden godkendelse foreligger. Dette er en videreførelse af gældende ret.

Konsekvensen af manglende overholdelse af reglerne i § 9 vil være at opstilleren, eller en senere erhverver af vindmøllerne, ikke vil kunne modtage pristillæg for anlæggets elproduktion. Dette er også en videreførelse af gældende ret. Det bemærkes dog, at efter den gældende bestemmelse i VE-lovens § 54, stk. 2, der ikke ændres, vil Energistyrelsen - grundet de vidtgående konsekvenser af manglende overholdelse af stk. 1 - have mulighed for at se bort fra mindre væsentlige overtrædelser af reglerne. Energistyrelsen vil orientere opstillere om konsekvenserne af manglende overholdelse af stk. 1 i forbindelse med drøftelser med opstilleren om det konkrete projekt.

Det vil være Energistyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at modtage pristillæg m.v. er opfyldt, herunder om kravene i henhold til værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen er opfyldt. Dette er en videreførelse af gældende ret. Energistyrelsens afgørelse om retten til pristillæg m.v. kan ikke indbringes for ministeren, men kan indbringes for Energiklagenævnet, jf. den gældende bestemmelse i VE-lovens § 66, stk. 1.

Det bemærkes, for så vidt angår vindmøller og solcelleanlæg, der får udbetalt pristillæg som følge af, at anlægget har vundet ret til pristillægget efter et udbud, at det for disse anlæg vil være udbudsbetingelserne og den efterfølgende kontrakt om pristillæg og ikke § 54, stk. 1, der indeholder betingelser om udbetaling af pristillæg til opstiller. Det vil således være udbudsbetingelserne og kontrakten om pristillæg, der bestemmer, at opstiller kun kan få udbetalt pristillæg og andre ydelser efter have vundet udbuddet, hvis opstiller har overholdt reglerne i VE-lovens § 9 om indkaldelse og afholdelse af et offentlige møde om VE-anlæggets konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme og klima-, energi- og forsyningsministeren (i praksis Energistyrelsen) har godkendt indkaldelsen til - og materialet til brug for - det offentlige møde i overensstemmelse med § 9, samt at mødet rent faktisk har været afholdt i overensstemmelse med § 9. Dette er en videreførelse af gældende ret. Det samme vil være gældende fremover for så vidt angår bølgekraftanlæg og vandkraftværker, der vinder ret til pristillæg efter et udbud, afholdt i medfør af forslaget til § 50 d i dette lovforslag.

Til nr. 32.

(§ 54, stk. 3)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 54, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan tilbageholde udbetaling af pristillæg eller andre ydelser efter denne lov, hvis ikke påbud efter § 15 a, stk. 3, overholdes, eller hvis vindmøller overdrages uden godkendelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren efter § 17, stk. 2.

Det foreslås, at § 54, stk. 3, ophæves.

Forslaget om at ophæve § 54, stk. 3, er en konsekvens af, at det i dette lovforslag foreslås at ophæve den gældende køberetsordning, herunder § 15 a og § 17, som den gældende bestemmelse i VE-lovens § 54, stk. 3, henviser til. Med ophævelsen af køberetsordningen vil der ikke længere være behov for at tilbageholde udbetaling af pristillæg med henblik på at sikre overholdelse af påbud efter § 15 a, stk. 3, eller overholdelse af godkendelseskravet efter § 17, stk. 2.

Til nr. 33.

(§ 60, stk. 1)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 60, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises til i regler fastsat i medfør af VE-loven, ikke indføres i Lovtidende.

Bemyndigelsen har fx været anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk certificeringsordning for vindmøller. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. krav om, at en vindmølle skal have et certifikat, der bekræfter, at vindmøllen som minimum overholder en række bestemte internationale tekniske standarder for bl.a. sikkerhed, udarbejdet af internationale standardiseringsudvalg, inden vindmøllen opstilles, samt at virksomheder, der servicerer vindmøller, skal være certificeret efter internationale standarder for bl.a. virksomhedernes kvalitetsstyring. Det fremgår således af bekendtgørelsen, at de pågældende internationale standarder ikke kundgøres i Lovtidende, men vil være tilgængelige til gennemsyn hos Energistyrelsen.

Den gældende bestemmelse i § 60, stk. 1, indeholder ikke bemyndigelse til at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at internationale vedtagelser og tekniske specifikationer skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.

Det foreslås, at i § 60 indsættes et nyt stykke, efter stk. 1, med følgende ordlyd: klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at internationale vedtagelser og tekniske specifikationer efter stk. 1 skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.

Med den foreslåede § 60, stk. 2, vil klima-, energi og forsyningsministeren efter en konkret vurdering også kunne udstede regler, der henviser til internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der fx kun foreligger på engelsk. Bemyndigelsen forventes alene anvendt, når der er tale om engelsksprogede standarder, som indeholder detaljerede tekniske krav og som retter sig mod en snæver, internationalt orienteret gruppe af professionelle.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil anvende bemyndigelsen ved den igangværende revision af bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk certificeringsordning for vindmøller. Efter den gældende bekendtgørelse er den certificeringsstandard, der pt. skal anvendes til certificering af vindmøller med et rotorareal over 40 m2, standarden DS/EN 61400-22, der foreligger på dansk. Denne standard bliver dog ikke længere vedligeholdt. Standarden er trukket tilbage på internationalt plan, men dog fastholdt som en europæisk standard frem til medio 2023. I den reviderede udgave af bekendtgørelse forventes det, at standarden vil blive erstattet med de engelsksprogede IECRE procedurer for certificering af vindmøller, henholdsvis OD-501 og OD-502, der udvikles i regi af IECRE, der er en underorganisation for overensstemmelsesvurdering for vedvarende energi under The International Electrotechnical Commission (IEC). Hertil kommer, at den reviderede udgave af bekendtgørelsen forventes at ville specificere en lang række tekniske standarder i regi af IEC, der vil skulle efterleves. Disse er også engelsksprogede. Det forventes derfor, at klima-, energi- og forsyningsministeren bl.a. vil anvende bemyndigelsen til at fastsætte bestemmelser i den reviderede bekendtgørelse om, at de engelsksprogede IECRE procedurer for certificering af vindmøller, henholdsvis OD-501 og OD-502, skal anvendes ved certificering af vindmøller med et rotorareal over 40 m2. OD-501 og OD-502 anvendes af vindmøllefabrikanter og vindmøllecertificerende virksomheder, som må betegnes som en snæver kreds af professionelle, der er internationalt orienteret, og som primært har engelsk som deres arbejdssprog. OD-501 og OD-502 forventes i øvrigt at gennemgå hyppige revisioner i det certificerende organ i de kommende år på grund af den hastige udvikling i vindmølleindustrien.

Det bemærkes, at § 60, stk. 1, også indeholder en bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren til af ophavsretlige årsager, at kunne undtage nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, som der henvises til i regler udstedt i medfør af loven, fra kravet om indførelse i Lovtidende, jf. lovforslaget bag VE-lovens fremsættelse, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 1582. Dette lovforslag indebærer ingen ændringer til denne del af ministerens bemyndigelse i § 60, stk. 1.

Til nr. 34.

(§ 72, nr. 1-4)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 72, nr. 1 - 4, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) undlader at udbyde ejerandele efter § 13, stk. 1,

2) iværksætter udbud af ejerandele uden at indhente godkendelse efter § 13, stk. 8,

3) undlader at afgive erklæring eller afgiver urigtig erklæring efter § 14, stk. 2,

4) overdrager vindmøller uden forudgående tilladelse efter § 17, stk. 2.

Det foreslås, at § 72, nr. 1 - 4, ophæves, og i stedet indsættes nye nr. 1 - 3, hvorefter, at medmindre højere straf er forskyld efter anden lovgivning, straffes med bøde den der

1) undlader at betale værditab efter § 6, stk. 1 eller stk. 6,

2) undlader at tilbyde salgsoption efter § 6 a, stk. 1,

3) undlader at afholde møde efter § 9, stk. 1,

Nr. 5-9 bliver herefter til nr. 4-8.

Med den foreslåede § 72, nr. 1, kan opstillere af VE-anlæg straffes med bøde, såfremt de undlader at betale et værditab efter taksationsmyndighedens afgørelse om værditabets størrelse - eller undlader at betale værditabet senest 8 uger efter taksationsmyndighedens afgørelse, jf. de foreslåede § 6, stk. 1 og 6, i dette lovforslag.

Med den foreslåede § 72, nr. 2, kan opstillere af VE-anlæg straffes med bøde, såfremt de undlader at tilbyde en salgsoption til ejere af beboelsesejendomme, der efter taksationsmyndighedens afgørelse har ret til at få tilbudt salgsoption på deres ejendom efter den foreslåede § 6 a, stk. 1, i dette lovforslag.

Med den foreslåede § 72, nr. 3, kan opstillere af VE-anlæg straffes med bøde, såfremt de undlader at afholde det offentlige møde efter den § 9, stk. 1, hvor VE-anlæggets naboer ifølge lovforslaget skal informeres om værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen.

Det bemærkes i øvrigt, at det følger af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 72, nr. 7, at den der undlader at efterkomme påbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold, straffes med bøde. Opstillere vil således også kunne straffes med bøde, hvis klima-, energi- og forsyningsministeren har meddelt en opstiller et påbud om at gennemføre værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen, og opstilleren ikke har efterkommet dette påbud.

Til nr. 35.

(§ 72, nr. 6)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 72, nr. 6, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der tilsidesætter vilkår i en godkendelse eller tilladelse efter de i nr. 2, 4 eller 5 nævnte bestemmelser.

Det foreslås, at i § 72, nr. 6, der bliver til nr. 5, udgår »2, 4 eller« og »5« ændres til: »4«.

Forslaget om at henvisningen til § 72, nr. 2 og 4, i den gældende bestemmelse i VE-lovens § 72, nr. 6, udgår, er en konsekvens af, at § 72, nr. 2 og 4, foreslås ophævet i dette lovforslag, og i stedet foreslås indsat nye nr. 2 og 4, med et andet indhold end de gældende nr. 2 og 4.

Til § 2

Til nr. 1.

Den gældende bestemmelse § 67 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020 (elforsyningsloven), omhandler tilslutning m.m. af miljøvenlige el- og kraft-varme-produktionsanlæg. Det fremgår af § 67, stk. 1, at Ved tilslutning til elforsyningsnettet af decentrale kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg, der anvender af-fald eller producerer VE-elektricitet, skal ejeren af anlægget alene afholde den udgift, der ville være forbundet med at lade sig tilslutte 10-20 kV-nettet, uanset om netvirksomheden ud fra objektive kriterier vælger et andet tilslutningspunkt. Hvis valg af andet tilslutningspunkt berører transmissionsnettet, skal netvirksomheden indgå aftale med transmissionsvirksomheden herom. Øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netud-bygning, afholdes af netvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører distributionsnettet, eller af transmissions-virksomheden, hvis omkostningerne vedrører transmissionsnettet.

Af den gældende bestemmelse i § 67, stk. 2, i lov om elforsyning, fremgår det, at ejere af anlæg som nævnt i stk. 1, der ønsker at levere elektricitet på et højere spændingsniveau end 10-20 kV, selv skal afholde den udgift, der er forbundet med at lade sig tilslutte et net med det tilsvarende højere spændingsniveau. Øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører distributionsnettet, eller af transmissionsvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører transmissionsnettet.

Af den gældende bestemmelse i § 67, stk. 3, i lov om elforsyning, fremgår det, at § 67, stk. 1 og 2, ikke gælder for vindmøller og solcelleanlæg.

Det foreslås, at det indsættes i § 67, stk. 3, at bestemmelserne i stk. 1 og stk. 2 heller ikke gælder for bølgeanlæg og vandkraftanlæg.

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets forslag til ændring af VE-lovens § 30, hvor det foreslås at ændre bestemmelsen, så nettilslutning af bølgeanlæg og vandkraftanlæg reguleres i VE-lovens § 30.

Til § 3

Til nr. 1.

Der findes i dag ikke en gældende bestemmelse i ligningslovens § 7 R.

Det fremgår af forslaget til § 7 R, at VE-bonus foreslås fritaget for beskatning.

Udbetalinger som VE-bonus er efter de gældende skatteregler skattepligtige hos modtageren.

For at sikre, at VE-bonus er fritaget for beskatning, foreslås indsat en bestemmelse i ligningsloven om, at VE-bonus, der udbetales efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 13, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, skal være fritaget for beskatning.

Det bemærkes, at det kun er VE-bonus efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 13, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, der skal være fritaget for beskatning. Eventuel VE-bonus, der udbetales på baggrund af en aftale mellem opstiller og naboer til VE-anlægget, vil ikke være fritaget for beskatning.

VE-bonusordningen går ud på, at lokale borgere, der bebor en helårsbolig nær vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, får udbetalt en andel af vedvarende energi-anlæggets resultat. Bonus udbetales i vindmøllens eller solcelle-anlæggets levetid. Bonus er knyttet til boligen. Det er derfor ikke muligt efter en flytning fortsat at være berettiget til at modtage bonus, medmindre ejeren af boligen køber en ny bolig i samme område. Der henvises vedrørende VE-bonus i øvrigt til afsnit 2.5.

Det bemærkes i øvrigt, at det er ejeren af anlægget, der årlig skal udbetale VE-bonus til de lokale borgere, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil. Udgifter til VE-bonus kan ejeren fradrage som driftsomkostninger ved indkomstopgørelsen eller afskrive på. Der er tale om en omkostning, der er pålagt ejeren ved lov, og som er nødvendig at afholde for at kunne opstille selve det vedvarende energi-anlæg og udøve vindmølle-, solcelle-, bølgekraft- eller vandkraftvirksomheden. Det er også en forudsætning for at kunne bevare retten til at få udbetalt tillæg til elprisen fra det offentlige efter lov om fremme af vedvarende energi.

Til nr. 2-4.

Fysiske personer, der ejer andele i vedvarende energi-anlæg, kan efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 8 P, stk. 1, i stedet for de almindelige skatteregler én gang for alle vælge at opgøre indkomsten fra driften af det vedvarende energi-anlæg efter en skematisk ordning, hvis betingelserne i bestemmelsen i øvrigt er opfyldt. Vælges den skematiske ordning, anses andelen i det vedvarende energi-anlæg for udelukkende benyttet til private formål.

Efter den skematiske ordning medregnes 60 pct. af den del af bruttoindkomsten fra driften af det vedvarende energi-anlæg, der overstiger 7.000 kr., ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der er ikke adgang til nogen form for fradrag, idet de 40 pct. af indkomsten, der er skattefri, modsvarer den manglende adgang til fradrag.

Hvis den skattepligtige anvender den skematiske ordning i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, anses det vedvarende energi-anlæg eller andelene i det vedvarende energi-anlæg for udelukkende benyttet til private formål, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 4.

Antallet af ejere af vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg, der anvender reglerne i den gældende bestemmelse i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, medregnes dog ikke ved opgørelsen af antallet af ejere efter anpartsreglerne, jf. den gældende bestemmelse i personskattelovens § 4, stk. 9.

For andele i vindmølleanlæg er det en forudsætning for at kunne anvende reglerne, at andelene er prisfastsat efter de regler, der gælder for andele i vindmøller, der er omfattet af køberetsordningen i VE-loven.

Som følge af den foreslåede afskaffelse af køberetsordningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås det, at ændre bestemmelserne i ligningslovens § 8 P, stk. 1 og 4, så ejere af andele i vindmølleanlæg, der udbydes efter køberetsordningen er afskaffet den 1. juni 2020, ikke længere kan vælge at opgøre den skattepligtige indkomst efter reglerne i ligningslovens § 8 P. Den skattepligtige indkomst for disse ejere vil herefter skulle opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler. Vindmølleandele, der er omfattet af de gældende regler, og hvor ejeren har valgt at anvende den skematiske ordning ved indkomstopgørelse, vil dog fortsat kunne anvende denne ordning i resten af vindmøllens levetid.

Med ophævelsen af køberetsordningen er det ikke længere muligt at lade andele i nye vindmølleanlæg være omfattet af den skematiske ordning i ligningslovens § 8 P.

Ejere af andele, der er prisfastsat efter de regler, der gælder for andele af vindmøller, der er omfattet af køberetsordningen, vil fortsat kunne vælge at opgøre den skattepligtige indkomst efter den skematiske ordning. Det gælder også for ejere af andele i vindmøller, der efter den foreslåede lovs ikrafttræden køber en sådan andel i et vindmølleanlæg. Det gælder også for ejere af vindmølleandele, der er udbudt før de gældende regler trådte i kraft i 2010.

Til nr. 5.

Efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 8 P, stk. 5, nr. 2, omfatter bestemmelserne i ligningslovens § 8 P, stk. 1-4, vedvarende energi-anlæg og andele i vedvarende energi-anlæg, hvor anlægget eller andelenes udbudspris er fastsat efter de samme principper som udbudsprisen for vindmølleandele i § 14, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi.

Som følge af den foreslåede ophævelse af køberetsordningen foreslås bestemmelsen i ligningslovens § 8 P, stk. 5 ændret, så bestemmelserne i ligningslovens § 8 P fremover alene vil kunne anvendes af vedvarende energi-anlæg, der er knyttet til en husstand, og som ikke har et erhvervsmæssigt formål.

Andele, der er udstedt før ophævelsen af køberetsordningen, vil dog fortsat kunne anvende den skematiske ordning ved indkomstopgørelsen, så længe vindmølle-anlægget eksisterer. Tilsvarende gælder også for andele i vindmølleanlæg, der er udstedt før 2010, hvor prisfastsættelsen af andelene ikke var knyttet til køberetsordningen. Andele, der er udstedt før den skematiske ordning blev gennemført i 1996, kan også fortsat anvende de regler, der var gældende, før den skematiske ordning blev gennemført, så længe anlægget eksisterer.

Efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 8 P, stk. 6, skal der ved overdragelse af vedvarende energi-anlæg eller andele i sådanne anlæg, hvor indkomsten inden overdragelsen blev beskattet efter den skematiske ordning, ikke fastsættes nogen udbudspris efter køberetsordningen.

Som følge af ophævelsen af køberetsordningen foreslås bestemmelsen i ligningslovens § 8 P, stk. 6, ændret, så den skattepligtige indkomst for andele i vedvarende energi-anlæg, hvor andelen er udbudt før den 1. juni 2020, og hvor den skattepligtige indkomst for indkomståret 2020 er opgjort efter den skematiske ordning, fortsat skal opgøres efter den skematiske ordning. Den foreslåede regel omfatter kun andele i vindmølleanlæg, da det efter de gældende regler i ligningslovens § 8 P kun er ejere af andele i vindmøller, der kan vælge at opgøre den skattepligtige indkomst efter den skematiske ordning.

Den skattepligtige indkomst for andele, der oprindelig er udbudt før ophævelsen af køberetsordning vil derfor fortsat kunne anvende den skematiske opgørelse metode for indkomsten fra det vedvarende energi-anlæg, såfremt andelen opfyldte betingelserne for at kunne anvende denne opgørelsesmetode på tidspunktet for udbuddet af andelen. Det gælder også for sådanne andele, der efterfølgende sælges til en anden ejer.

Til nr. 6 og 7.

Efter de gældende bestemmelser i ligningslovens § 8 P, stk. 7 og 8, er der mulighed for, at Energinet.dk kan fastsætte en udbudspris for andre andele i vedvarende energi-anlæg end vindmøller. Det er en forudsætning at udbudsprisen for andele i disse vedvarende energi-anlæg ansættes til kostprisen efter de samme principper, hvorefter vindmølleandele prisfastsættes efter køberetsordningen. Ved en sådan prisfastsættelse skal udbyderen betale et gebyr, der dækker Energinet.dk's omkostninger ved at foretage en sådan prisfastsættelse. Der er ikke udstedt nogen bekendtgørelse efter disse bestemmelser.

Det foreslås at ophæve bestemmelserne i ligningslovens § 8 P, stk. 7 og 8. Da køberetsordningen foreslås ophævet, findes det ikke længere hensigtsmæssigt at opretholde disse regler.

Ligningslovens § 8 P, stk. 9, bliver herefter § 8 P, stk. 7, og henvisningen i bestemmelsen til ligningslovens § 8 P, stk. 1-8, foreslås herefter ændret til ligningslovens § 8 P, stk. 1-6.

Til nr. 8.

Har en selvstændig virksomhed flere end 10 personer som ejere, hvor af nogle ikke deltager i virksomhedens drift i væsentlig omfang, skal virksomheden for sidstnævnte ejere efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 29, stk. 1, udarbejde et fælles skatteregnskab efter skattelovgivningens regler. Efter ligningslovens § 29, stk. 4, medregnes ejere af vedvarende energi-anlæg, der anvender reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3 om opgørelse af indkomsten fra et vedvarende energi-anlæg, ikke ved opgørelse af antallet af ejere.

Det foreslås, at ændre ligningslovens § 29, stk. 4, så henvisningen til "andele i vedvarende energi-anlæg" udgår. Efter de foreslåede ændringer af ligningslovens § 8 P vil ejere af andele i vedvarende energi-anlæg, der udbydes den 1. juli 2020 og senere, ikke længere kunne vælge opgørelse efter ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3. Der er tale om en konsekvensrettelse.

Til § 4

Til nr. 1.

Efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9, anses indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er større end 10, og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, for at være kapitalindkomst. Ejere af vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg, der anvender reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3 om opgørelse af indkomsten fra et vedvarende energi-anlæg, medregnes dog efter personskattelovens § 4, stk. 9, ikke ved opgørelsen af antallet af ejere efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9.

Det foreslås, at henvisningen i personskattelovens § 4, stk. 9, til "andele i vedvarende energi-anlæg " udgår, jf. lovforslagets § 4, nr.1.

Efter de foreslåede ændringer af ligningslovens § 8 P vil ejere af andele i vedvarende energi-anlæg, der udbydes den 1. juni 2020 og senere, ikke længere kunne vælge opgørelse efter ligningslovens § 8 P.

Som en følge heraf er det ikke længere nødvendigt at henvise til "andele i vedvarende energi-anlæg" udgår af bestemmelsen i personskattelovens § 4, stk. 9. Der er tale om en konsekvensrettelse.

Til § 5

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2020, jf. dog stk. 2-11.

Det foreslås i stk. 2, at udvidelse af garantifonden til også at omfatte bølgekraftanlæg og vandkraftværker, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 21, ændring af bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om nettilslutning i VE-lovens, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22-25, ændring af bestemmelsen om tekniske og sikkerhedsmæssige krav til vindmøller, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 26 og 27, indsættelse af frist for ansøgning om udbetaling af pristillæg for elektrictet produceret på husstandsvindmøller og solcelleanlæg, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 28 og 29, indsættelse af ny bemyndigelse om at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 33, og ændring af bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om nettilslutning i lov om elforsyning, som affattet ved denne lovs § 2, træder i kraft den 1. juli 2020.

Det foreslås i stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 30, som vedrører de teknologineutrale udbud i 2020-2024, som er betinget af, at udbuddet godkendes af Europa-Kommissionen. Bestemmelsen kan derfor tidligst træde i kraft, når Europa-Kommissionens afgørelse i forhold til statsstøtteretningslinjerne foreligger.

Det foreslås i stk. 4, at de projekter, der på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, dvs. den 1. juni 2020, er nået så langt i planlægningsprocessen, at projektopstiller ikke kan overholde fristerne for afholdelse af offentlig møde i § 1, nr. 9, skal afholde det offentlige møde senest 5 uger inden nettilslutning. Dette kan fx være tilfældet, hvis en opstiller har afholdt offentligt møde før den 1. juni 2020, og kommunen udsteder en byggetilladelse efter den 1. juni 2020. I dette tilfælde vil opstiller blive omfattet af den reviderede værditabsordning, salgsoptionsordning, VE- bonusordning, og grøn pulje og vil skulle afholde et nyt offentligt møde om værditab, salgsoption og VE-bonus.

Det foreslås i stk. 5, at VE-lovens § 30 og lov om elforsynings § 67, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22-25 og § 2 ikke finder anvendelse for bølgekraftanlæg og vandkraftværker, hvor der er indgået en aftale om nettilslutning inden den 1. juli 2020. For sådanne anlæg finder de hidtil gældende regler anvendelse. Den foreslåede bestemmelse sikrer, at ejere af bølgekraftanlæg og vandkraftværk, der har indgået nettilslutningsaftaler inden den 1. juli 2020 i tiltro til de dagældende regler, fortsat kan nettilslutte efter de hidtil gældende regler.

Det foreslås i stk. 6, at den reviderede værditabsordning, ophævelse af køberetsordning, salgsoptionsordning, VE-bonusordning og grøn pulje, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1-20, 31, 32, 34 og 35 ikke finder anvendelse for projekter, hvor den pågældende kommune har udstedt en byggetilladelse efter byggeloven før den 1. juni 2020 eller for havvindmølleprojekter i et område udpeget til kystnære havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 2, i lov om fremme af vedvarende energi eller havvindmøller uden for udbud efter § 23, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi, hvor Energistyrelsen har udstedt en forundersøgelsestilladelse efter § 23, stk. 1, eller § 23, stk. 4, før den 1. juni 2020. For sådanne projekter finder de hidtil gældende regler om værditab og køberet i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, anvendelse, jf. dog stk. 8.

Det foreslås i stk. 7, den reviderede værditabsordning, ophævelse af køberetsordning, salgsoptionsordning, VE-bonusordning og grøn pulje, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1-20, 31, 32, 34 og 35, finder ikke anvendelse for projekter, der har opnået tilsagn om pristillæg i 2018 og 2019, jf. § 35 d i lov om fremme af vedvarende energi, og projekter der har vundet ret til pristillæg efter solcelleudbud i 2018, jf. § 50 b i lov om fremme af vedvarende energi og efter teknologineutrale udbud i 2018 og 2019, jf. § 50 c i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020. For sådanne projekter finder de hidtil gældende regler i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, anvendelse.

Det foreslås i stk. 8, at projekter, der efter stk. 6, er omfattet af de hidtil gældende regler om værditab og køberet i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, og som vinder ret til pristillæg efter teknologineutrale udbud i 2020-2024, jf. § 1, nr. 30, er også omfattet af denne lovs § 1, nr. 1, 2, 6-20, 31, 34 og 35 om salgsoption, VE-bonus, og grøn pulje. Opstillere af disse projekter, der på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse er nået så langt i planlægningsprocessen, at projektopstiller ikke kan overholde fristerne for afholdelse af offentlig møde i § 1, nr. 9, skal afholde det offentlige møde senest 5 uger inden nettilslutning.

Det foreslås i stk. 9, at den reviderede værditabsordning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1-5, og 7-15, finder ikke anvendelse for projekter, hvor taksationsmyndigheden har truffet afgørelse om værditab efter §§ 6-12 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020 før den 1. juni 2020, eller hvor projektopstiller og ejer af beboelsesejendommen har indgået aftale om beløbets størrelse, dvs. værditabets størrelse, før den 1. juni 2020, og hvor den pågældende kommune har udstedt en byggetilladelse efter byggeloven den 1. juni 2020 eller senere, eller hvor Energistyrelsen har udstedt en etableringstilladelse den 1. juni 2020 eller senere. For sådanne projekter finder de hidtil gældende regler om værditab i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, anvendelse. For sådanne projekter finder § 1, nr. 1, 2, 6-20, 31, 32, 34 og 35 om salgsoption, dog ikke hvis der er indgået aftale om beløbets størrelse, dvs. værditabets størrelse, før den 1. juni 2020, ophævelse af køberetsordning, VE-bonus, og grøn pulje også anvendelse.

Bestemmelsen indebærer, at hvis taksationsmyndigheden har truffet afgørelse om værditab efter de nugældende regler før den 1. juni 20202, lægges det allerede opgjorte værditab til grund og adgang til salgsoption. Dette betyder, at det alene er naboer, der har anmeldt krav om betaling af værditab, og hvor taksationsmyndigheden har tilkendt værditabsbetaling, som vil kunne anmode om salgsoption. Dette gælder dog ikke, hvis der er indgået aftale om beløbets størrelse før den 1. juni 2020.

Det foreslås i stk. 10, at de foreslåede ændringer af reglerne i ligningslovens § 8 P om beskatning af andele i vedvarende energi-anlæg og personskattelovens § 4, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2-9, og § 4, får virkning for andele i vedvarende energi-anlæg, der udbydes den 1. juni 2020 eller senere. De gældende regler vil således fortsat gælde for andele i vedvarende energi-anlæg, der er udbudt før den 1. juni 2020, og på tidspunktet for udbuddet opfyldte betingelserne for at kunne anvende reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3. Dog undtages projekter, der er omfattet af stk. 7 og 8.

Det foreslås i stk. 11, at regler fastsat i medfør af § 7, stk. 5, og §§ 33, og 60 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 7, stk. 5, § 33, og § 60 i lov om fremme af vedvarende energi. Bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk certificeringsordning for vindmøller, der er udstedt i medfør af de gældende §§ 33 og 60 i VE-loven, og bekendtgørelse nr. 279 af 3. april 2009 om værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller og solcelleanlæg, der er udstedt efter den gældende § 7, stk. 5, i VE-loven, forbliver dermed i kraft, indtil de ophæves i forbindelse med udstedelse af reviderede bekendtgørelser eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 7, stk. 5, § 33, og § 60 i lov om fremme af vedvarende energi.

Dette lovforslag vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da lov om fremme af vedvarende energi, elforsyningsloven, personskatteloven og ligningsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov