Fremsat den 20. februar 2020 af miljøministeren (Lea Wermelin)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse1)

(Implementering af affaldsdirektivets minimumskrav til eksisterende udvidede producentansvarsordninger, indførelse af udvidet producentansvar for emballage og modernisering af indsamling og behandling af elektronikaffald)

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 45 af 23. januar 2018, lov nr. 590 af 13. maj 2019 og § 1 i lov nr. 61 af 28. januar 2020, foretages følgende ændringer:

1. Før § 9 indsættes som ny overskrift:

»Pant- og rabatordninger«

2. Før § 9 h indsættes som ny overskrift:

»Udvidet producentansvar«

3. Før § 9 i indsættes som ny overskrift:

»Udvidet producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr«

4. I § 9 j, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om producenters og importørers pligt til at sikre særskilt håndtering, herunder pligt til at sikre opfyldelse af nærmere fastsatte mål for håndtering af affald af elektronisk og elektrisk udstyr.«

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.

5. § 9 j, stk. 5-7, der bliver stk. 6-8, ophæves.

6. § 9 k, stk. 1 og 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 1.

7. I § 9 k, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 1, 1. pkt., udgår »efter den 31. december 2005«.

8. I § 9 n, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Ministeren fastsætter endvidere regler om producenters og importørers pligt til at gøre oplysninger om opfyldelse af mål for affaldshåndtering offentligt tilgængelige.«

9. I § 9 n, stk. 4, ændres »§ 9 k, § 9 l, stk. 3 og 4, § 9 n og § 9 æ« til: »stk. 1-3, § 9 k, § 9 l, stk. 3 og 4, § 9 æ og § 9 å, stk. 2 og 3«.

10. I § 9 n, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:

»Ministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan oplysninger om opfyldelse af mål for affaldshåndtering efter stk. 3, 2. pkt. skal gøres offentligt tilgængelige.«

11. § 9 n, stk. 6, ophæves.

12. Efter § 9 o indsættes:

»Udvidet producentansvar for emballage

§ 9 p. Producenter og importører af emballerede produkter skal forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel af emballage for egen regning foranstalte tilbagetagning samt særskilt håndtering af emballage, som er markedsført som del af et emballeret produkt, og affald heraf, medmindre der er fastsat andre regler i medfør af § 44 og § 45, stk. 2.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om, hvem der er omfattet af producentansvarsforpligtelserne i stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at producenter og importører af emballerede produkter undtages fra visse forpligtelser efter denne lov og regler udstedt i medfør heraf, hvis mængden af emballage, som den pågældende producent eller importør har markedsført som del af et emballeret produkt, og affald heraf ikke overstiger en fastsat årlig bagatelgrænse.

Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler om producenters og importørers afholdelse og fordeling af omkostninger forbundet med opfyldelse af tilbagetagnings-, affaldshåndterings- og oplysningsforpligtigelser i forbindelse med emballageaffald. Endvidere fastsætter miljøministeren regler om procedurer for tilbagebetaling til producenterne og importørerne, når emballerede produkter markedsføres uden for Danmark.

Stk. 4. Miljøministeren fastsætter regler om opgørelse af mængden af emballage, der markedsføres af producenter eller importører som del af et emballeret produkt, herunder om beregning af markedsandelen af emballage, jf. stk. 1, på grundlag af de mængder, der er registreret i producentregisteret, jf. § 9 æ, stk. 1.

Stk. 5. Miljøministeren fastsætter regler om en tildelingsordning for kommunalt indsamlet emballageaffald omfattet af stk. 1, herunder om den geografiske fordeling mellem producenter og importører og det produktmæssige og materialemæssige dækningsområde. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om øvrige forhold omkring indsamling og sortering af emballageaffald.

Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører af emballerede produkter, som sælges til brug for erhvervsdrivende, kan aftale med den erhvervsdrivende, at denne overtager forpligtelsen til håndtering af emballageaffald, forudsat at producenten eller importøren registrerer aftalen i producentregistret, jf. § 9 æ.

Stk. 7. Miljøministeren fastsætter regler om producenters og importørers pligt til at sikre opfyldelse af nærmere fastsatte mål for håndtering af emballageaffald samt pligt til at gøre oplysninger om producentens eller importørens opfyldelse af disse mål for affaldshåndtering offentligt tilgængelige.

Stk. 8. Miljøministeren fastsætter regler om producenters og importørers pligt til at sikre mærkning af emballage. Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om, at producenter og importører skal stille oplysninger om genbrug og affaldsbehandling af det markedsførte produkts emballage til rådighed for affaldsbehandlingsvirksomheder.

Stk. 9. Miljøministeren fastsætter regler om producenters og importørers pligt til at oplyse brugere af emballerede produkter om:

1) Særskilt tilbagetagning af emballageaffald.

2) Tilbagetagnings- og indsamlingsordninger.

3) Bekæmpelse af henkastning af emballageaffald.

4) Betydningen af den påførte mærkning af emballagen.

Stk. 10. Miljøministeren fastsætter regler om producenters og importørers pligt til at give oplysninger om:

1) Mængde og kategorier af emballage, der er markedsført som del af et emballeret produkt, tilbagetaget, genanvendt eller på anden måde nyttiggjort som affald.

2) Den eksporterede mængde emballageaffald.

3) Hvorvidt forpligtelsen efter stk. 1 er overdraget til en kollektiv ordning, jf. § 9 z, stk. 1.

Stk. 11. Miljøministeren fastsætter regler om producenters og importørers pligt til at tilvejebringe og give oplysninger og dokumentation af enhver art om etablerede tilbagetagningsordninger til brug for tilsynet med overholdelse af stk. 1 og regler fastsat i medfør af stk. 2, 6 og 8-10, § 9 æ og § 9 å, stk. 3.

Stk. 12. Miljøministeren fastsætter regler om, hvordan oplysningerne efter stk. 7 skal gøres offentlige tilgængelige, og om hvordan og i hvilken form oplysningerne efter stk. 8-11 skal afgives.«

13. Før § 9 q indsættes som ny overskrift:

»Udvidet producentansvar for person- og varebiler«

14. I § 9 q indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om producenters og importørers pligt til at sikre særskilt håndtering, herunder pligt til at sikre opfyldelse af nærmere fastsatte mål for håndtering af udtjente person- og varebiler.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

15. I § 9 q, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 5« to steder til: »stk. 6«.

16. I § 9 s, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Ministeren fastsætter endvidere regler om producenters og importørers pligt til at gøre oplysninger om opfyldelse af mål for affaldshåndtering offentligt tilgængelige.«

17. § 9 s, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler om, hvordan og i hvilken form oplysninger efter regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2 skal afgives, og om hvordan oplysninger om opfyldelse af mål for affaldshåndtering efter regler fastsat i medfør af stk. 1 skal gøres offentlig tilgængelige.«

18. Før § 9 u indsættes som ny overskrift:

»Udvidet producentansvar for batterier og akkumulatorer«

19. I § 9 u indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om producenters og importørers pligt til at sikre særskilt håndtering, herunder pligt til at sikre opfyldelse af nærmere fastsatte mål for håndtering af affald af bærbare batterier og akkumulatorer.«

Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.

20. I § 9 v indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om producenters og importørers pligt til at sikre særskilt håndtering, herunder pligt til at sikre opfyldelse af nærmere fastsatte mål for håndtering af affald af industribatterier og -akkumulatorer.«

Stk. 2-5 bliver herefter 3-6.

21. I § 9 v, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »§ 9 u, stk. 6« til: »§ 9 u, stk. 7«.

22. I § 9 w indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om producenters og importørers pligt til at sikre særskilt håndtering, herunder pligt til at sikre opfyldelse af nærmere fastsatte mål for håndtering af affald af bilbatterier og -akkumulatorer.«

Stk. 2-5 bliver herefter 3-6.

23. I § 9 x indsættes som stk. 5-8:

»Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at give oplysninger om:

1) Mængde, type og kemisk sammensætning af batterier og akkumulatorer, der er markedsført, tilbagetaget, genanvendt eller på anden måde nyttiggjort.

2) Den eksporterede mængde tilbagetaget affald.

3) Oplysninger om, hvorvidt forpligtelsen efter stk. 2, § 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, og § 9 w, stk. 1, er overdraget til andre.

Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at tilvejebringe og give oplysninger af enhver art om etablerede tilbagetagningsordninger til brug for kontrollen med overholdelse af reglerne i stk. 2, § 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, og § 9 w, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 9 u, stk. 8, § 9 v, stk. 6, og § 9 w, stk. 5.

Stk. 7. Miljøministeren fastsætter regler om producenters og importørers pligt til at gøre oplysninger om opfyldelse af mål for affaldshåndtering offentligt tilgængelige.

Stk. 8. Miljøministeren fastsætter regler om, hvordan og i hvilken form oplysninger efter stk. 5 og 6 skal afgives, og om hvordan oplysninger om opfyldelse af mål for affaldshåndtering efter stk. 7 skal gøres offentligt tilgængelige.«

24. § 9 y ophæves, og i stedet indsættes:

»Fælles bestemmelser for udvidede producentansvarsordninger

§ 9 y. Producenter og importører, som er etableret i en anden EU-medlemsstat, og som ønsker at markedsføre elektrisk og elektronisk udstyr, emballerede produkter, person- og varebiler, bærbare batterier og akkumulatorer, industribatterier og -akkumulatorer eller bilbatterier og -akkumulatorer i Danmark, kan i stedet for at etablere sig her i landet ved skriftlig fuldmagt udnævne en repræsentant, der er etableret i Danmark.

Stk. 2. Repræsentanten indtræder i producentens eller importørens forpligtelser og rettigheder efter loven eller regler udstedt i medfør af loven for så vidt angår elektrisk og elektronisk udstyr, emballage, person- og varebiler, bærbare batterier og akkumulatorer, industribatterier og -akkumulatorer eller bilbatterier og -akkumulatorer og affald herfra.

Stk. 3. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om producentens, importørens og repræsentantens afgivelse af oplysninger om og bevis for fuldmagtsforholdet.«

25. I § 9 z, stk. 1, indsættes efter »§ 9 j, stk. 1,«: »§ 9 p, stk. 1,«.

26. I § 9 z, stk. 2, ændres »oplysningsforpligtelserne efter« til: »forpligtelserne efter regler udstedt i medfør af«, efter »§ 9 n, stk. 1-4,« indsættes: »§ 9 p, stk. 8-11,«, og »§ 9 y, stk. 1 og 2« ændres til: »§ 9 x, stk. 5-8«.

27. I § 9 z, stk. 3, nr. 1, ændres »ordning, og« til: »ordning,«.

28. I § 9 z, stk. 3, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) at de kollektive ordninger skal graduere de finansielle bidrag fra producenter og importører efter nærmere fastsatte kriterier, og«

Nr. 2 bliver herefter nr. 3.

29. I § 9 z, stk. 4, ændres »For så vidt angår kollektive ordninger for elektrisk og elektronisk udstyr, kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om,« til: »Miljøministeren kan fastsætte regler om,«.

30. I § 9 z, stk. 4, nr. 1 og 2, ændres »§ 9 k, stk. 1,« til: »§ 9 å, stk. 3,«.

31. I § 9 z indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. Miljøministeren fastsætter regler for kollektive ordningers pligt til at gøre oplysninger om ejerskab, medlemmer af ordningen, økonomiske bidrag til ordningen fra producenter og importører, samt udvælgelsesproceduren for affaldshåndteringsoperatører offentligt tilgængelige. Miljøministeren fastsætter regler om, hvordan oplysninger gøres offentligt tilgængelige.

Stk. 6. Miljøministeren fastsætter regler om, at de kollektive ordninger forpligtes til at føre passende egenkontrol med overholdelse af kriterier for graduerede bidrag fastsat i medfør af stk. 3, nr. 2, med egen økonomiske forvaltning og med kvaliteten af de data, som den kollektive ordning indsamler og rapporterer på vegne af producenter og importører i henhold til stk. 1.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

32. I § 9 æ, stk. 1, ændres »producenter, importører og repræsentanter af elektrisk og elektronisk udstyr, af person- og varebiler og af batterier og akkumulatorer« til: »producenter og importører af elektrisk og elektronisk udstyr, af emballerede produkter, af person- og varebiler og af batterier og akkumulatorer og deres repræsentanter«.

33. I § 9 æ, stk. 4, udgår », for så vidt angår elektrisk og elektronisk udstyr og affald herfra,«.

34. I § 9 ø, stk. 1, nr. 1, indsættes efter»§ 9 j, stk. 4,«: »§ 9 p, stk. 5,«, »§ 9 u, stk. 6« ændres til: »§ 9 u, stk. 7«, og »§ 9 w, stk. 3« ændres til: »§ 9 w, stk. 4«.

35. I § 9 ø, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 9 l, stk. 1,«: »§ 9 p, stk. 1,«, og efter »herunder give en producent og importør af elektrisk og elektronisk udstyr,« indsættes: »af emballerede produkter,«.

36. I § 9 ø, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 9 k, stk. 1,« til: »§ 9 å, stk. 3,«.

37. I § 9 ø, stk. 1, nr. 5, ændres »jf. § 9 z, stk. 5, nr. 1,« til: »jf. § 9 z, stk. 7, nr. 1,«.

38. I § 9 ø, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr,«: »hvilket produkt og materiale der henhører under kategorier af emballage,«.

39. I § 9 ø, stk. 1, nr. 7, indsættes efter »§ 9 n, stk. 2-4, «: »§ 9 p, stk. 8-11,«, og » § 9 y, stk. 1-3,« ændres til: » § 9 x, stk. 5, 6 og 8,«.

40. I § 9 ø, stk. 1, nr. 9, ændres »§ 9 å« til: »§ 9 å, stk. 1«.

41. I § 9 å indsættes efter »§ 9 l, stk. 1,«: » § 9 p, stk. 1,«.

42. I § 9 å indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om, at producenter og importører forpligtes til at føre egenkontrol af finansieringen og kvalitetssikring af forpligtelserne i henhold til § 9 j, stk. 1, § 9 l, stk. 1, § 9 n, stk. 1-4, § 9 p, stk. 1 og stk. 8-11, § 9 q, stk. 1, 3 og 4, § 9 r, stk. 2, § 9 s, stk. 1 og 2, § 9 u, stk. 1 og 2, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, § 9 x, stk. 1, 2, 5 og 6, § 9 æ, stk. 1, og kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1013/2006/EF om overførsel af affald med senere ændringer.

Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler om, at producenter eller importører af elektrisk og elektronisk udstyr, emballage, person og varebiler, bærbare batterier og akkumulatorer, industribatterier og -akkumulatorer, bilbatterier og -akkumulatorer, der er markedsført i Danmark, over for ministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil, skal stille passende sikkerhed for de fremtidige håndteringsudgifter. Ministeren fastsætter herunder regler om sikkerhedsstillelsens størrelse, hvem der kan træffe afgørelse om sikkerhedsstillelse, hvem der kan disponere over sikkerhedsstillelsen, samt under hvilke omstændigheder disponeringen kan ske.«

43. I § 44 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder, der indsamler eller håndterer affald af elektrisk og elektronisk udstyr, skal være certificerede for egen regning af en akkrediteret virksomhed efter europæiske standarder for håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr.«

44. I § 45, stk. 6, 2. pkt., ændres »og producenter og importører af« til: », emballerede produkter og«, og efter »for affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra private husholdninger« indsættes: », for affald af emballage fra private husholdninger«.

45. I § 45 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Stk. 3 finder endvidere ikke anvendelse på indsamlingsordninger for affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra private husholdninger.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

46. I § 45, stk. 7, som bliver stk. 8, indsættes efter »i henhold til stk. 6«: »og en virksomhed, som er certificeret i henhold til regler fastsat i medfør af § 44, stk. 7«.

47. I § 110, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 9 j, stk. 4« til: »§ 9 j, stk. 5«.

48. I § 110, stk. 3, ændres »§ 45, stk. 2, 4, 5 og 7« til: »§ 45, stk. 2, 4, 5 og 8«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2020, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 45 og 48.

Stk. 3. Regler fastsat i medfør af lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019, som ændret ved lov nr. 45 af 23. januar 2018 og lov nr. 590 af 13. maj 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lov.

§ 3

Stk. 1. Reglerne for det udvidede producentansvar for emballage i § 9 p, stk. 1, og § 45, stk. 6, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12 og 44, har virkning fra den 31. december 2024.

Stk. 2. § 9 y, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 24, har virkning fra den 5. januar 2023 for markedsføring af person- og varebiler, bærbare batterier og akkumulatorer, industribatterier og -akkumulatorer eller bilbatterier og -akkumulatorer og fra den 31. december 2024 for markedsføring af emballerede produkter fra den 31. december 2024.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget indeholder forslag til ændring af miljøbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 681 af 2. juli 2019. Lovforslaget har tre overordnede formål.

Det første formål er at bemyndige ministeren til at fastsætte supplerende krav til de eksisterende udvidede producentansvarsordninger for elektrisk og elektronisk udstyr (under ét betegnet elektronik), batterier og akkumulatorer (under ét betegnet batterier) samt biler, herunder om egenkontrol, økonomisk sikkerhed, affaldshåndteringsmål, øget gennemsigtighed og graduerede bidrag, samt at åbne mulighed for, at udenlandske producenter kan udnævne en bemyndiget repræsentant til at varetage producentansvarsforpligtelserne.

Det andet formål med lovforslaget er at tage første skridt til at indføre et nyt udvidet producentansvar for emballage i Danmark, samt at bemyndige ministeren til at fastsætte de detaljerede regler for dette nye udvidede producentansvar i overensstemmelse med de EU-fastsatte minimumskrav for udvidede producentansvarsordninger.

Lovforslagets to første delformål tilsigter således at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/851/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald (2018-affaldsændringsdirektivet), som fastsætter nye minimumskrav til udvidede producentansvarsordninger, samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/852/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (2018-emballageændringsdirektivet), som indfører producentansvar for emballage.

Det tredje og sidste formål med lovforslaget er at modernisere indsamlingen og behandlingen af elektronikaffald. Den foreslåede modernisering vil indebære, at flere affaldsaktører får mulighed for at indsamle elektronikaffald fra husholdninger uden om den etablerede producentansvarsordning, som i dag bl.a. omfatter en kommunal indsamling af elektronikaffaldet fra husholdningerne. Elektronikaffald fra husholdninger kan i dag kun indsamles lovligt via det udvidede producentansvar. I forbindelse med moderniseringen bemyndiges ministeren til at fastsætte nærmere regler om certificering af affaldsaktører, der er involveret i indsamling og behandling af elektronikaffald.

Dette sidste formål tilsigter at gennemføre et initiativ i Aftale om udmøntning af pulje til Strategi for cirkulær økonomi (V, K, LA, DF, RV), som udmønter anbefalinger fra Partnerskabet for indsamling af elektronikaffald (2016) samt Advisory Board for Cirkulær Økonomi (2017).

2. Lovforslagets baggrund

Lovforslaget implementerer, som nævnt i indledningens to første delformål, ændringer i affaldsdirektivet og ændringer af emballagedirektivet.

2018-affaldsændringsdirektivet ændrer affaldsdirektivets artikel 8 og indsætter en ny artikel 8 a, som fastsætter nye minimumskrav til medlemsstaternes producentansvarsordninger. I det følgende omtales direktiv 2008/98/EF om affald som ændret ved direktiv Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/851/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, som 2018-affaldsdirektivet.

2018-affaldsændringsdirektivet er optaget som bilag til lovforslaget og skal være implementeret senest den 5. juli 2020, og skal udmøntes på bekendtgørelsesniveau senest den 5. januar 2023, jf. den senere implementeringsfrist for de eksisterende udvidede producentansvarsordninger i artikel 8 a i 2018-affaldsdirektivet.

Det er hensigten, at implementering af minimumskravene i affaldsdirektivet for de eksisterende udvidede producentansvarsordninger skal udmøntes i de respektive bekendtgørelser om producentansvar for hhv. elektrisk og elektronisk udstyr (bekendtgørelse nr. 148 af 8. februar 2018), batterier (bekendtgørelse nr. 1453 af 7. december 2015) og udtjente biler (bekendtgørelse nr. 1312 af 19. december 2012).

2018-emballageændringsdirektivet er ligeledes optaget som bilag til lovforslaget. I det følgende omtales direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/852/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald som 2018-emballagedirektivet.

Det fremgår af 2018-emballagedirektivets artikel 7, stk. 2, at medlemsstaterne sikrer, at der senest den 31. december 2024 oprettes ordninger for udvidet producentansvar for al emballage i overensstemmelse med artikel 8 og 8 a i 2018-affaldsdirektivet. Den generelle implementeringsfrist for 2018-emballageændringsdirektivet er den 5. juli 2020, hvorfor der inden for denne frist skal være vedtaget de nødvendige bemyndigelseshjemler.

Det er hensigten, at lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser vedrørende det foreslåede udvidede producentansvar for emballage udmøntes i emballagebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1455 af 7. december 2015 om visse krav til emballager). Fristen for denne udmøntning er 31. december 2024. Det tilstræbes at udarbejde udkast til bekendtgørelsen senest samtidig med de ovennævnte tre øvrige bekendtgørelser, men med ikrafttrædelse d. 31 december 2024 for at give producenter og affaldsaktører mulighed for at omstille sig til det nye producentansvar.

De foreslåede regler om producentansvar for emballage er hovedsageligt bemyndigelser til ministeren til at fastsætte nærmere regler. Hermed følges systematikken i de øvrige producentansvarsordninger. Baggrunden for denne systematik er, at udvidede producentansvarsordninger kræver detaljerede regler om mange forskellige aspekter - lige fra design af produkter til konkret affaldshåndtering. Det er desuden erfaringen fra de eksisterende producentansvarsordninger, at der nemt kan opstå behov for mindre regeljusteringer.

2.1 Udvidet producentansvar

Udvidet producentansvar betyder, at producenterne af bestemte produkter skal tage ansvaret for deres produkter, når disse bliver til affald. Det betyder i praksis, at producenterne får ansvaret for håndtering af affaldet for så vidt angår indsamling, sortering og endelig behandling. Ansvaret kan efter præcisering i 2018-affaldsdirektivet enten løftes ved, at producenterne har det finansielle ansvar for affaldshåndteringen, eller ved at de både har det finansielle og det organisatoriske ansvar.

Sigtet med at overlade ansvaret for affaldshåndteringen til producenterne er at skabe et incitament til udvikling af mere miljøvenlige produkter. Dette kan f.eks. være ved at sørge for, at produkterne indeholder genanvendte materialer, er teknisk holdbare og lette at reparere, eller at de, når de er blevet til affald, er egnede til forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse i overensstemmelse med affaldshierarkiet. På den måde er udvidet producentansvar et vigtigt element i den cirkulære økonomi og tankegang.

Et udvidet producentansvar kan løftes kollektivt, hvilket betyder, at en uafhængig organisation påtager sig en række af producentansvarsforpligtigelserne på vegne af flere producenter i fællesskab.

Reglerne for udvidede producentansvarsordninger er i dag som helhed fastsat i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende individuelle bekendtgørelser for hvert produktområde, der er omfattet af udvidet producentansvar. Reglerne er en implementering af tre EU-direktiver for produktområderne; elektronik (direktiv 2012/19/EU), batterier (direktiv 2006/66/EF) og biler (direktiv 2000/53/EF).

I praksis løftes det udvidede producentansvar i Danmark kollektivt af producenterne via såkaldte kollektive ordninger (se nærmere herom i afsnit 2.1.4). Det udvidede producentansvar for elektronik (afsnit 2.1.1) og batterier (afsnit 2.1.2) er implementeret på en sådan måde, at borgeren skal anvende de kommunale indsamlingsordninger eller producenternes tilbagetagningsordning til at aflevere disse affaldstyper. Producenterne afhenter via de kollektive ordninger affaldet hos kommunerne og sørger for den efterfølgende affaldshåndtering efter de gældende regler.

På bilområdet medfører det udvidede producentansvar, at slutbrugerne kan og skal aflevere deres udtjente bil gratis i umiddelbar nærhed enten hos af myndighederne godkendte ophuggere eller på modtagepladser, som er oprettet af kollektive ordninger (afsnit 2.1.3).

2.1.1 Udvidet producentansvar for elektronik

Producenter og importører skal organisere og finansiere tilbagetagning, behandling, nyttiggørelse og bortskaffelse af elektronikaffald. Producenten og importøren er som udgangspunkt alene forpligtet til at foretage affaldshåndtering af egne produkter, men denne forpligtelse kan også opfyldes gennem håndtering af samme mængde af tilsvarende produkter, der er markedsført her i landet af andre producenter eller importører, eller gennem deltagelse i en kollektiv ordning. Derudover har producenter og importører pligt til at lade sig registrere i producentregistret og afgive oplysninger hertil samt til at afgive diverse oplysninger til borgere/slutbrugere.

Efter de gældende regler kan private husholdninger enten aflevere elektronikaffald til de kommunale indsamlingsordninger, til tilbagetagningsordninger oprettet af producenter og importører eller til modtagepladser, oprettet af de kollektive ordninger. Den kommunale indsamling af elektronikaffald fra husholdninger finansieres af borgerne via det kommunale affaldsgebyr, hvorfor producenter og importører først afholder omkostningerne for affaldshåndteringen fra det tidspunkt, hvor elektronikaffaldet hentes af producenter og importører hos de kommunale indsamlingsordninger. I praksis varetages afhentningen af kollektive ordninger.

For elektronikaffald fra erhverv har producenter og importører pligt til at tilbagetage og særskilt håndtere affaldet fra slutbrugeren. Dette kan ske ved direkte afhentning hos slutbrugeren, ved at slutbrugeren kan aflevere elektronikaffaldet på en modtageplads etableret af producenter og importører eller ved at elektronikaffaldet afleveres via et distributørled. Endelig kan slutbrugeren efter aftale med producent og importør selv stå for finansiering og affaldshåndtering af elektronikaffaldet.

2.1.2 Udvidet producentansvar for batterier

Udvidet producentansvar for batterier vedrører bærbare-, industri- og bilbatterier. Det udvidede producentansvar indebærer, at producenter og importører er forpligtede til at etablere tilbagetagningsordninger og til særskilt at håndtere udtjente batterier. Producenter og importører skal finansiere samtlige omkostninger ved indsamling og særskilt håndtering af de udtjente bærbare, industri- og bilbatterier. Derudover har producenter og importører pligt til at lade sig registrere i producentregistret og afgive oplysninger hertil samt til at afgive diverse oplysninger til borgere/slutbrugere.

For så vidt angår de bærbare batterier er den udvidede producentansvarsordning gennemført ved, at producenter og importører af bærbare batterier siden 1. januar 2009 har finansieret kommunernes indsamling af udtjente bærbare batterier. Kommunerne er forpligtet til at etablere særskilt indsamling af bærbare batterier i borgernes nærhed. De indsamlede bærbare batterier hentes af producenter og importører hos de kommunale indsamlingsordninger. I praksis varetages afhentningen af kollektive ordninger.

For så vidt angår industribatterier er den udvidede producentansvarsordning gennemført ved, at producenter og importører har pligt til at tilbagetage og særskilt håndtere et udtjent industribatteri fra slutbrugeren, når de markedsfører et nyt, uanset hvilken kemisk sammensætning batteriet har. Distributører kan også tilbagetage udtjente industribatterier fra slutbrugere, men er i sådanne tilfælde forpligtet til at videregive disse til producenten og importøren, eller efter anvisning af kommunalbestyrelsen til håndtering efter reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Endelig kan slutbrugeren, efter aftale med producent og importør, selv stå for finansiering og affaldshåndtering af det udtjente industribatteri.

For så vidt angår bilbatterier og -akkumulatorer er den udvidede producentansvarsordning gennemført ved, at producenter og importører skal organisere og finansiere tilbagetagning, behandling, nyttiggørelse og bortskaffelse af bilbatterier og -akkumulatorer. Producenten og importøren kan enten løfte dette individuelt eller ved deltagelse i en kollektiv ordning, idet det skal sikres, at slutbrugeren kan komme af med sit udtjente bilbatteri eller -akkumulator i dennes nærhed. Kommunalbestyrelser kan etablere indsamlingsordninger for udtjente bilbatterier og -akkumulatorer, men er forpligtet til at videregive de udtjente batterier og -akkumulatorer til producenten og importøren eller en indsamlingsordning etableret af disse.

I praksis varetages indsamling og den videre håndtering af udtjente bilbatterier og -akkumulatorer af en kollektiv ordning.

2.1.3 Udvidet producentansvar for biler

Det udvidede producentansvar for biler indebærer, at producenter og importører er ansvarlige for håndteringen af udtjente køretøjer og affald heraf, samt afholdelse af udgifterne herved. Producenter og importører er dermed forpligtede til at tage en andel udtjente køretøjer retur, beregnet ud fra antal producerede eller erhvervsmæssigt importerede person- og varebiler og herefter foranstalte særskilt håndtering af de tilbagetagne køretøjer. Forpligtelsen påhviler alle producenter og importører og kan løftes kollektivt.

Det udvidede producentansvar for biler består i praksis primært i, at bilejeren har en ret til gratis at kunne aflevere en udtjent bil til en godkendt ophugger, der indgår i en aftale med en kollektiv ordning. Derudover har producenter og importører pligt til at lade sig registrere i producentregistret og afgive oplysninger hertil samt til at afgive diverse oplysninger til borgere/bilejere. Endeligt medfører det udvidede producentansvar krav til producenterne og importørerne om at etablere modtagepladser for udtjente biler, der af den ene eller den anden grund ikke bliver indleveret direkte til en godkendt ophugger.

Det udvidede producentansvar varetages i dag i praksis af en kollektiv ordning, der er oprettet af de danske bilimportører (DBI). Den kollektive ordning indgår privatretlige aftaler med godkendte ophuggere, der herefter bliver forpligtede til at modtagne de udtjente køretøjer på vegne af den kollektive ordning.

2.1.4 Kollektive ordninger

Ud over de specifikke bestemmelser for de forskellige udvidede producentansvarsordninger rettet mod producenter og importører, er der en række bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven, der er fælles for de eksisterende producentansvarsordninger. Disse bestemmelser vedrører kollektive ordninger, producentregister og en producentregisteransvarlig organisation (for de to sidstnævnte se afsnit 2.1.5).

Producenter og importørers mulighed for at indgå i en kollektiv ordning er således hjemlet i miljøbeskyttelsesloven, der også regulerer de kollektive ordningers organisering og virke i forhold til, hvilke forpligtelser de kollektive ordninger kan overtage på vegne af producenter og importører.

De kollektive ordninger i Danmark er private, kommercielle virksomheder eller foreninger, som er oprettet af producenter og importører på det pågældende produktområde, og som mod vederlag tilbyder den enkelte producent og importør at udføre nogle af de administrative og praktiske opgaver forbundet med det udvidede producentansvar. Det er dog stadig producenterne og importørerne, der har det overordnede ansvar. De kollektive ordninger opererer på et marked med indbyrdes konkurrence. Ordningerne er organiseret forskelligt, og det er ikke offentligt kendt, hvilke økonomiske bidrag der betales af producenterne eller importørerne i de enkelte kollektive ordninger. Det er heller ikke kendt, hvordan de kollektive ordninger udvælger de affaldsoperatører, som står for affaldsbehandlingen af den mængde affald, som den kollektive ordning får tildelt i den årlige tildelingsordning, jf. nedenfor eller den mængde affald, som den kollektive ordning indsamler på vegne af producenter og importører via modtagepladser eller producenter og importørers egne tilbagetagningsordninger.

For elektronikaffald og bærbare batterier er der etableret en såkaldt tildelingsordning, hvor afhentning af affald fra de ca. 400 kommunale indsamlingssteder hvert år fordeles på de kollektive ordninger baseret på deres respektive medlemmers markedsandel. De kollektive ordninger udbyder den praktiske løsning af afhentning og affaldsbehandling til affaldsoperatører typisk på kontrakter af 1-2 års varighed.

I Danmark er der 5 kollektive ordninger for elektrisk og elektronisk udstyr, hvoraf den ene udgør 70 % af markedet med resten fordelt på de 4 øvrige. For batteriordningen opererer 6 kollektive ordninger og for bilordningen er der 1 kollektiv ordning.

2.1.5 Producentregister og producentregisteransvarlige organisation

Producenter og importører har ifølge miljøbeskyttelsesloven pligt til at lade sig registrere i et producentregister og hvert år indberette mængden af markedsførte produkter, der er omfattet af en producentansvarsordning, til dette register.

I medfør af miljøbeskyttelsesloven udpeger ministeren en producentregisteransvarlig organisation til at administrere dele af reglerne om udvidet producentansvar for produktgrupperne elektrisk og elektronisk udstyr, batterier og udtjente biler. Den eksisterende producentansvarsorganisation, Dansk Producentansvarssystem (DPA-System), er en privat, selvejende og non-profit organisation.

Organisationen har til opgave at varetage driften af de nationale producentregistre, at registrere og behandle data fra omfattede producenter og importører, at registrere kommunale indsamlingssteder, at beregne og tildele tilbagetagning af elektronikaffald og udtjente batterier, at udarbejde statistik til monitorering af miljømålsætninger og at tjene som oplysningssted for producenter og importører. Derudover har den producentregisteransvarlige organisation desuden hjemmel til at træffe afgørelse om, hvorvidt en producent eller importør er omfattet af udvidet producentansvar. Organisationens drift finansieres af gebyrindbetalinger fra producenter og importører. Bestemmelser om disse gebyrer er hjemlet i miljøbeskyttelsesloven og udmøntet i bekendtgørelserne for de respektive producentansvarsordninger.

2.2 Affaldsdirektivets nye minimumskrav til udvidede producentansvarsordninger

2018-affaldsdirektivet har til formål at forbedre og styrke affaldshåndteringen i EU i en cirkulær retning ved at omstille til en mere bæredygtig materialeforvaltning med fokus på produkters samlede livscyklus og derved mindske EU's afhængighed af importerede ressourcer. Ordninger for udvidet producentansvar er et væsentligt element i en effektiv affaldshåndtering, men der er stor forskel på, hvordan ordningerne fungerer på tværs af medlemsstaterne.

Med ændringen af affaldsdirektivet i 2018 er der derfor som noget nyt fastlagt en række minimumskrav til udvidede producentansvarsordninger. Dette gælder både de eksisterende ordninger og nye ordninger, som indføres i medlemsstaterne i fremtiden. Private tilbagetagningsordninger er ikke underlagt minimumskravene, medmindre medlemsstaten vælger dette.

Formålet med 2018-affaldsdirektivets minimumskrav er at forbedre administrationen og gennemsigtigheden af ordninger for udvidet producentansvar. De generelle minimumskrav skal bidrage til at nedbringe omkostningerne og forbedre resultaterne ved affaldshåndteringen, samt sikre lige konkurrencevilkår, herunder for store og små producenter og importører. Minimumskravene skal desuden give producenter og importører incitament til at tage bedre hensyn til genanvendelighed, genbrugelighed og reparerbarhed ved at indføre graduerede bidrag, når det udvidede producentansvar løftes kollektivt igennem en kollektiv ordning.

Det er på den baggrund nødvendigt at tilrette reglerne for de eksisterende udvidede producentansvarsordninger i Danmark for elektronik, batterier og biler, som er reguleret i miljøbeskyttelsesloven, så alle ordningerne opfylder de nye minimumskrav i 2018-affaldsdirektivet. Den gældende danske producentansvarsregulering opfylder allerede en række af de nye minimumskrav i 2018-affaldsdirektivet, men der er minimumskrav, der er helt nye for de eksisterende ordninger. Dette gælder krav om gennemsigtighed i kollektive ordningers økonomi, egenkontrol af økonomisk forvaltning og indberettede data, oplysninger om affaldshåndteringsmål, sikkerhedsstillelse og krav om, at medlemsstaterne indfører mulighed for, at udenlandske producenter kan udnævne en bemyndiget repræsentant til at varetage producentansvarsforpligtelser i en EU-medlemsstat. Med lovforslaget bemyndiges ministeren til at fastsætte regler til opfyldelse af 2018-affaldsdirektivets nye krav i de tilhørende bekendtgørelser. Der henvises til afsnit 3.1 for nærmere beskrivelse.

2.3 Emballagedirektivets krav om udvidet producentansvar for emballage

2018-emballagedirektivet fastlægger betydeligt højere genanvendelsesmål for emballageaffald i forhold til de gældende genanvendelsesmål, som fremgår af bekendtgørelse nr. 1455 af 7. december 2015 om visse krav til emballager (emballagebekendtgørelsen). I de seneste nationale fremskrivninger for området forventes det, at Danmark uden yderligere initiativer kan opfylde de nye genanvendelsesmål for 2025, dog med undtagelse af målet for plastikemballageaffald. De skærpede genanvendelsesmål i 2030 forventes ikke at kunne opfyldes for plastikemballageaffald og det samlede emballageaffald.

Mængden og typen af den emballage, der anvendes, afhænger i almindelighed af de valg, som producenter, og ikke forbrugerne, træffer. Derfor er det hensigtsmæssigt, at det er producenterne, der bærer det fulde ansvar for emballagen. Effektive ordninger for udvidet producentansvar for emballage kan have en positiv påvirkning af miljøet, fordi udvidet producentansvar giver økonomisk incitament til at mindske mængden af emballage, øge mængderne af genbrugsemballage, øge genanvendelsen af emballageaffald og mindske forekomsten af farlige stoffer i emballage.

2018-emballagedirektivet medfører, at der skal være indført obligatorisk udvidet producentansvar for emballage i alle EU-lande senest 31. december 2024 i overensstemmelse med 2018-affaldsdirektivets minimumskrav til udvidede producentansvarsordninger, jf. afsnit 2.2. Derved pålægges producenter og importører det fulde ansvar for håndtering af emballage og emballageaffald, samt de økonomiske omkostninger herved.

Formålet med at indføre udvidet producentansvar for emballage er derfor at fastholde og forbedre det nuværende høje niveau af genanvendelse og miljøbeskyttelse med et skærpet fokus på at øge genanvendelsen af plastikemballage. Udvidet producentansvar forventes at fremme den cirkulære økonomi gennem mere forebyggelse af emballageaffald og gennem fremme af genbrug og genanvendelse samt andre former for nyttiggørelse af emballageaffald.

Med lovforslaget foreslås en række bemyndigelser til miljøministeren, som gør det muligt at gennemføre udvidet producentansvar for emballage og emballageaffald senest d. 31. december 2024 i overensstemmelse med 2018-affaldsdirektivets minimumskrav til udvidede producentansvarsordninger. Der henvises til afsnit 3.2 for nærmere beskrivelse.

Miljø- og Fødevareministeriet har i forbindelse med implementeringen af det udvidede producentansvar for emballage nedsat en ekstern følgegruppe bestående af danske brancheorganisationer og affaldsforeninger mv. I følgegruppen er Dansk Erhverv, Danmarks Naturfredningsforening, Emballageindustrien, Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, Det Økologiske Råd, WWF, Kommunernes Landsforening, Affalds- og Ressourceindustrien, De Samvirkende Købmænd, Plastindustrien, DPA-system, Bryggeriforeningen, Mærkevareleverandørerne, Dansk Affaldsforening, Genvindingsindustrien, Vask- Kosmetik og Hygiejneindustrien og Aluminium Danmark repræsenteret. Følgegruppen har og vil løbende bidrage og rådgive ministeriet i forbindelse med implementeringen.

Forslaget om modernisering af indsamling og behandling af elektronikaffald har til formål at gennemføre initiativ 11 i Aftale om udmøntning af pulje til Strategi for cirkulær økonomi. Initiativet er i strategien beskrevet ved, at det giver 'certificerede virksomheder mulighed for at indsamle elektronikaffald fra husholdninger til genbrug og genanvendelse, så det bliver enklere at vælge lovlig affaldshåndtering og enklere at føre tilsyn med lovlig indsamling. Desuden skal der indføres en mere skånsom indsamlingen af elektronikaffald, så genbrugspotentialet bevares'.

Elektronikaffald indeholder et genbrugspotentiale og en række værdifulde metaller og materialer, som ikke udnyttes i dag. Det skyldes blandt andet, at genbrugsværdien går tabt, fordi den nuværende affaldsindsamling har fokus på genanvendelse og derfor ikke er skånsom nok til at bevare genbrugspotentialet. Yderligere er affaldshåndteringen i dag ikke indrettet til at udskille alle værdifulde metaller og materialer i en kvalitet, der gør det muligt at genbruge og genanvende dem mest optimalt.

Der er desuden en lav risikovillighed til investeringer i den nødvendige teknologiudvikling i den nuværende markedsstruktur, hvor de kollektive ordninger udbyder behandling af elektronikaffaldet i et begrænset antal udbud, der typisk er 1-2 årige. Denne kortsigtethed betyder, at affaldsoperatørerne er usikre på at kunne investere i ny teknologi til smartere affaldsbehandling, herunder forberedelse med henblik på genbrug.

På denne baggrund fremsættes et forslag til modernisering af reglerne om indsamling og behandling af elektronikaffald, således at der i højere grad skabes incitament i markedet til at investere i ny teknologi for at kunne udnytte genbrugs- og genanvendelsespotentialerne i elektronikaffaldet.

3. Hovedpunkter i lovforslaget

3.1 Implementering af 2018-affaldsdirektivets minimumskrav i eksisterende udvidede producentansvarsordninger

Minimumskravene for udvidet producentansvar som foreskrevet i 2018-affaldsdirektivet omfatter krav om, at medlemsstaterne indfører mulighed for, at udenlandske producenter kan udnævne en bemyndiget repræsentant til at varetage producentansvarsforpligtelser i en EU-medlemsstat (3.1.1), egenkontrol af økonomisk forvaltning og indberettede data (3.1.2), sikkerhedsstillelse (3.1.3), om gennemsigtighed i kollektive ordningers økonomi, offentligt tilgængelige oplysninger om affaldshåndteringsmål (3.1.4), og graduerede bidrag (3.1.5). Der er herudover en række minimumskrav i 2018-affaldsdirektivet, som den gældende danske producentansvarsregulering allerede opfylder for så vidt angår de eksisterende producentansvarsordninger. Disse krav gennemgås derfor ikke i nedenstående, men gennemgås i stedet i forhold til den nye udvidede producentansvarsordning for emballage, jf. afsnit 3.2.

3.1.1 Bemyndiget repræsentant

3.1.1.1 Gældende national ret; miljøbeskyttelsesloven, producentansvarsbekendtgørelser m.v.

Efter miljøbeskyttelsesloven er der i dag mulighed for at udnævne en bemyndiget repræsentant under den udvidede producentansvarsordning for elektrisk og elektronisk udstyr, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9 j, stk. 5 og stk. 6, som er udmøntet i elektronikaffaldsbekendtgørelsens § 7, stk. 5. Bestemmelsen giver udenlandske producenter, som ønsker at sælge elektrisk og elektronisk udstyr i Danmark, en mulighed for via bemyndigelse af en repræsentant i Danmark at sikre sig, at gældende nationale regler om udvidet producentansvar overholdes. En udenlandsk producent, som ikke har etableret én samlet importør i Danmark, men som enten sælger direkte til slutbruger via grænseoverskridende e-handel eller ved at lade sig repræsentere af et netværk af mindre distributører, der hver især ellers skulle lade sig registrere som importør og have udvidet producentansvar, vil således med udnævnelse af én bemyndiget repræsentant kunne varetage sit udvidede producentansvar. Herved vil hver enkelt slutbruger eller distributør ikke skulle registreres og opfylde det udvidede producentansvar, jf. bemærkning til bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 9 j, stk. 5, som indsat ved lov nr. 87 af 28. januar 2014 (se bemærkning lovforslag L 73, § 1, nr. 7, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 73, som fremsat, side 17).

3.1.1.2 Gældende EU ret; 2018-affaldsdirektivet - indførelse af nye minimumskrav for udvidede producentansvarsordninger

2018-affaldsdirektivet stiller krav om, at hvis en udenlandsk producent eller importør vil indføre sit produkt på det danske marked, skal den pågældende producent eller importør have mulighed for at udnævne en bemyndiget repræsentant, der er etableret i Danmark, med henblik på at opfylde producentens forpligtelser under den udvidede producentansvarsordning, jf. direktivets artikel 8 a, stk. 5.

Generelt er intentionen bag bestemmelserne om bemyndiget repræsentant en øget harmonisering af de nationale producentregistre, samt udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne til brug for tilsyn og håndhævelse af reglerne. Desuden er det hensigten at lette de administrative byrder forbundet med det udvidede producentansvar, samt mindske eksisterende hindringer for det indre markeds funktion ved hjælp af forenklede registrerings- og rapporteringsprocedurer. Muligheden for at udnævne en bemyndiget repræsentant er derfor en fordel for de producenter, der markedsfører i mange forskellige medlemsstater, idet disse producenter ikke behøver at etablere sig fysisk i hver medlemsstat. Det er især fordelagtigt for de producenter, der sælger direkte til slutbrugere via grænseoverskridende e-handel. Derudover gøres det nemmere for myndighederne at håndhæve det udvidede producentansvar overfor udenlandske producenter, når der er udnævnt en dansk bemyndiget repræsentant, der indtræder i den udenlandske producents forpligtelser.

Medlemsstaterne skal derfor tillade, at producenter, som ikke er etableret på deres område, men i en anden medlemsstat, kan udnævne en bemyndiget repræsentant som ansvarlig for opfyldelsen af de forpligtelser, der påhviler den pågældende producent efter både 2018-affaldsdirektivets minimumskrav og de særlige direktiver på hvert produktområde.

3.1.1.3 Ministeriets overvejelser og foreslået ordning

Minimumskravet i 2018-affaldsdirektivet indebærer en mulighed for, at en udenlandsk producent kan udnævne en bemyndiget repræsentant i et andet land med det formål, at repræsentanten varetager producentens udvidede producentansvar i det pågældende land.

Det er hensigten med lovforslaget, at muligheden for at udenlandske producenter kan udnævne en bemyndiget repræsentant i Danmark, som i dag kun gælder for udvidet producentansvaret for elektrisk og elektronisk udstyr, også skal gælde for producentansvarsordningerne for hhv. batterier og biler samt den foreslåede nye producentansvarsordning for emballage, jf. afsnit 3.2.

Det foreslås, at repræsentanten indtræder i producentens eller importørens forpligtelser og rettigheder efter loven eller regler udstedt i medfør af loven for så vidt angår elektrisk og elektronisk udstyr, emballage, person- og varebiler, bærbare batterier og akkumulatorer, industribatterier og -akkumulatorer eller bilbatterier og -akkumulatorer og affald herfra.

Samtidig foreslås det, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om producentens, importørens og repræsentantens afgivelse af oplysninger om og bevis for fuldmagtsforholdet.

3.1.2 Egenkontrol af økonomisk forvaltning og indberettede data

3.1.2.1 Gældende national ret; miljøbeskyttelsesloven, producentansvarsbekendtgørelser m.v.

Gældende regler stiller i dag krav til producenter og importører om, at den mængde af markedsført elektrisk og elektronisk udstyr, som indberettes til det nationale producentregister, skal attesteres af en uafhængig revisor, jf. elektronikaffaldsbekendtgørelsens § 13. Såfremt producenten eller importøren har en omsætning under 1 mio. kr., kræves der ikke en revisorerklæring, men producenten eller importøren skal underskrive en ledelseserklæring. Disse revisorerklæringer og ledelseserklæringer omfatter dog ikke de data om indsamling og behandling af affald, som ligeledes skal indberettes til det nationale producentregister og det nationale affaldsdatasystem.

3.1.2.2 Gældende EU ret; 2018-affaldsdirektivet - indførelse af nye minimumskrav for udvidede producentansvarsordninger

2018-affaldsdirektivet stiller krav om, at producenter, importører og kollektive ordninger skal indføre en passende mekanisme for egenkontrol, hvilket, hvor det er relevant, støttes af regelmæssige uafhængige revisioner for at vurdere den økonomiske forvaltning samt kvaliteten af de indsamlede og rapporterede data, jf. direktivets artikel 8 a, stk. 3, litra d. For de kollektive ordninger gælder desuden, at der skal føres egenkontrol med de graduerede bidrag, som de kollektive ordninger modtager fra de tilmeldte producenter og importører, jf. afsnit 3.1.5 om nye regler om graduerede bidrag.

3.1.2.3 Ministeriets overvejelser og foreslået ordning

Der er i den eksisterende producentansvarslovgivning ikke krav til den økonomiske forvaltning og egenkontrol hos producenter, importører, kollektive ordninger (ud over revisorerklæringer for markedsførte mængder under elektronikaffaldsordningen) og/eller den producentregisteransvarlige organisation.

Virksomheder skal dog ifølge de almindelige regler for regnskabsførelse holde styr på deres varelager og følge de procedurer, som disse regler anviser. Minimumskravet om egenkontrol i 2018-affaldsdirektivet skal indføres i de tre eksisterende ordninger for udvidet producentansvar og i kommende ordninger, herunder det udvidede producentansvar for emballage.

Hensigten med forslaget er, at bemyndige miljøministeren til at fastsætte nærmere regler, der forpligter både producenter, importører og de kollektive ordninger til at føre egenkontrol med den økonomiske forvaltning. Det drejer sig om egenkontrol med omkostningerne ved særskilt indsamling, transport og behandling af affald af de produkter, der er omfattet af det udvidede producentansvar, omkostninger ved informationsindsats og dataindsamling, samt for de kollektive ordninger endvidere egenkontrol med graduering af bidrag efter individuelle produkter eller grupper af lignende produkter, jf. afsnit 3.1.5.

Yderligere har forslaget til hensigt at bemyndige miljøministeren til at fastsætte regler, der forpligter både producenter, importører og kollektive ordninger til at føre egenkontrol med kvaliteten af data om mængden af markedsførte produkter, samt data om indsamling og behandling af affald af disse produkter. Egenkontrollen kan omfatte angivelse af affaldsmaterialestrømme og andre relevante data til brug for dokumentation for efterlevelse af affaldshåndteringsmålene.

Det er hensigten at fastsætte nærmere regler i de respektive bekendtgørelser om hvilke former for egenkontrol, som vil kunne opfylde formålet med de nye minimumskrav i 2018-affaldsdirektivet.

3.1.3 Sikkerhedsstillelse

3.1.3.1 Gældende national ret; miljøbeskyttelsesloven, producentansvarsbekendtgørelser m.v.

Der er i dag krav om sikkerhedsstillelse for producenter og importører under den udvidede producentansvarsordning for elektrisk og elektronisk udstyr, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9 k, stk. 1-2, og elektronikaffaldsbekendtgørelsens § 42. Med sikkerhedsstillelsen skal producenter og importører mindst én gang årligt sikre, at der er finansiering af håndtering af elektronikaffald svarende til deres markedsandel.

Producenter og importører stiller som udgangspunkt individuel sikkerhed for finansiering af de fremtidige håndteringsomkostninger for elektronikaffaldet. Sikkerhedsstillelsen kan f.eks. ske i form af en bankgaranti, forsikring eller en spærret konto. Sikkerhedsstillelsen justeres løbende, således at yderligere markedsførte produkter øger kravet til sikkerhedsstillelse, hvorimod dokumentation for hvilke mængder affald producenten for egen regning har foranstaltet håndteringen af, reducerer kravet til sikkerhedsstillelse. Ved vurderingen af hvilken størrelse en individuel sikkerhed skal have, tages der udgangspunkt i de kendte eller forventede omkostninger til affaldsbehandling af bestemte former for elektrisk og elektronisk udstyr. Sikkerhedsstillelsen svarer således til enhver tid til de forventede fremtidige omkostninger ved affaldsbehandling af det udstyr, som producenten eller importøren har markedsført, men som endnu ikke er blevet til affald, på det tidspunkt, hvor producenten eller importøren forlader markedet. Sikkerheden tænkes udbetalt til dem, der kommer til at håndtere det affald, som den pågældende producent eller importør skulle have håndteret.

I den udvidede producentansvarsordning for elektrisk og elektronisk udstyr kan producenterne og importørerne undlade at stille sikkerhed ved i stedet at deltage i en kollektiv ordning, der stiller sikkerheden på vegne af dens medlemmer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9 z, stk. 4, nr. 2.

3.1.3.2 Gældende EU ret; 2018-affaldsdirektivet - indførelse af nye minimumskrav for udvidede producentansvarsordninger

2018-affaldsdirektivet stiller krav om, at medlemsstaterne skal sikre, at producenter og importører samt kollektive ordninger, der opererer på vegne af individuelle producenter, råder over de nødvendige finansielle midler til at opfylde forpligtelserne i udvidede producentansvarsordninger, jf. direktivets artikel 8 a, stk. 3, litra c.

3.1.3.3 Ministeriets overvejelser og foreslået ordning

Producenter og importører skal råde over de nødvendige finansielle midler til at opfylde forpligtelserne i udvidede producentansvarsordninger. 2018-affaldsdirektivets nye minimumskrav til dette indebærer, at der skal implementeres krav om sikkerhedsstillelse i den udvidede producentansvarsordning for batterier og biler, ligesom krav om sikkerhedsstillelse skal være en del af det nye udvidede producentansvar for emballage.

Det foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at producenter og importører af emballerede produkter, batterier og biler fremover skal stille individuel sikkerhed for håndtering af affald af deres produkter på lige fod med producenter og importører af elektrisk og elektronisk udstyr, som allerede i dag stiller en sådan sikkerhed for håndteringen af elektronikaffald.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at sikkerhedsstillelsen anvendes i de situationer, hvor den enkelte producent eller importør ophører med at eksistere eller ikke løfter ansvaret for håndteringen af den tildelte mængde affald. Sikkerheden skal stilles af producenten, importøren eller dennes kollektive ordning, jf. ovenfor.

I lighed med den udvidede producentansvarsordning for elektrisk og elektronisk udstyr er det hensigten at fastsætte regler om, at producenter og importører af emballerede produkter, batterier og biler kan undlade at stille individuel sikkerhed ved i stedet at deltage i en kollektiv ordning, der stiller sikkerheden på vegne af dens medlemmer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9 z stk. 4.

Det er hensigten, at de nærmere regler vedrørende sikkerhedsstillelse fastsættes i batteribekendtgørelsen, bilskrotbekendtgørelsen og emballagebekendtgørelsen. Det er ikke hensigten at ændre i de gældende bestemmelser om sikkerhedsstillelse for så vidt angår den udvidede producentansvarsordning for elektrisk og elektronisk udstyr.

3.1.4 Oplysningspligt om affaldshåndteringsmål, samt oplysningspligt og gennemsigtighed i de kollektive ordningers økonomi, ejerskab m.m.

3.1.4.1 Gældende national ret; miljøbeskyttelsesloven, producentansvarsbekendtgørelser m.v.

Miljøbeskyttelsesloven indeholder i dag ikke regler om eller hjemmel til at gennemføre regler om pligt til at offentliggøre affaldshåndteringsmål ej heller oplysninger om de kollektive ordningers økonomi, ejerskab m.m. Det følger af gældende bestemmelser i miljøbeskyttelseslovgivningen, at producenter og importører af henholdsvis elektrisk og elektronisk udstyr, batterier og akkumulatorer, samt person- og varebiler, skal sikre særskilt håndtering af de nævnte produkter, når de bliver til affald. Hvad der skal forstås ved særskilt håndtering er præciseret nærmere i henholdsvis elektronikaffaldsbekendtgørelsen, batteribekendtgørelsen og bilskrotbekendtgørelsen, herunder fastsættelse af visse affaldshåndteringsmål (også kaldt minimumsmål) med udgangspunkt i de respektive direktivfastsatte affaldshåndteringsmål.

Det følger af den eksisterende selskabsretlige lovgivning, at en virksomhed skal gøre oplysninger om kapitalejere i kapitalselskaber og fuldt ansvarlige deltagere i personselskaber offentligt tilgængelige i CVR-registret, men der findes ikke tilsvarende regler, hvis den kollektive ordning er organiseret som en forening.

3.1.4.2 Gældende EU ret; 2018-affaldsdirektivet - indførelse af nye minimumskrav for udvidede producentansvarsordninger

2018-affaldsdirektivet stiller krav om, at medlemsstaterne skal sikre, at producenter, importører og kollektive ordninger skal gøre oplysninger om egen opfyldelse af affaldshåndteringsmålene offentligt tilgængelige, jf. direktivets artikel 8 a, stk. 3, litra e, første led.

Producenter, importører og kollektive ordninger, der handler på vegne af producenter og importører, skal opfylde såkaldte affaldshåndteringsmål, som er de kvantitative mål, der er relevante for de enkelte ordninger, og som er fastlagt i de respektive direktiver for elektrisk og elektronisk udstyr, batterier og biler, jf. hhv. direktiv 2012/19/EU, direktiv 2006/66/EF og direktiv 2000/53/EF. Det er disse mål, som producenter og importører skal forpligtes til at gøre offentligt tilgængelige med den nye bestemmelse i 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, litra e, første led.

Derudover skal de kollektive ordninger ifølge 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, litra e (i - iii), forpligtes til at gøre oplysninger offentligt tilgængelige om ejerskab, medlemskab, om de økonomiske bidrag betalt af producenter og importører per solgt enhed eller per ton markedsført produkt og om udvælgelsesproceduren for affaldsoperatører.

Det følger i øvrigt af 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 8, at forpligtelserne om offentlig tilgængelighed, i overensstemmelse med gældende EU-ret og national ret, ikke berører sikring af fortroligheden af forretningsmæssige følsomme oplysninger.

Hensigten med at gøre oplysningerne offentligt tilgængelige er generelt at forbedre administrationen og gennemsigtigheden af ordninger for udvidet producentansvar og mindske risikoen for interessekonflikter mellem producenter og importører, de kollektive ordninger, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på vegne af producenter og importører, og de affaldsoperatører, som de kollektive ordninger indgår aftaler med om den konkrete affaldshåndtering.

3.1.4.3 Ministeriets overvejelser og foreslået ordning

Producenter, importører og kollektive ordninger, der handler på vegne af producenter og importører, skal opfylde såkaldte affaldshåndteringsmål, som er de kvantitative mål, der er relevante for de enkelte ordninger, og som er fastlagte i de respektive direktiver for elektrisk og elektronisk udstyr, batterier og biler, jf. hhv. direktiv 2012/19/EU, direktiv 2006/66/EF og direktiv 2000/53/EF.

Med henblik på at bemyndige miljøministeren til at gennemføre 2018-affaldsdirektivets nye minimumskrav i artikel 8 a, stk. 3, litra e, første led, i dansk ret foreslås det, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at producenter og importører har pligt til at gøre oplysninger om opfyldelse af mål for affaldshåndtering offentligt tilgængelige. Forpligtelsen er ny og går således videre end de gældende forpligtelser til at indberette affaldshåndteringsmål til den producentregisteransvarlige organisation efter de gældende bestemmelser om producenters og importørers oplysningspligt.

Det foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om pligten for producenter og importører af henholdsvis elektrisk og elektronisk udstyr, batterier og akkumulatorer, samt person- og varebiler, til at sikre særskilt håndtering, herunder pligt til at sikre opfyldelse af nærmere fastsatte mål for håndtering af det pågældende produkt, når det bliver til affald. Det er ikke hensigten at ændre ved producenternes og importørernes gældende forpligtelser i elektronikaffaldsbekendtgørelsen, batteribekendtgørelsen eller bilskrotbekendtgørelsen til at sikre håndtering og opfyldelse af de gældende affaldshåndteringsmål på de forskellige producentansvarsområder.

For at opfylde minimumskravene i 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, litra e, andet led, om de kollektive ordningers pligt til at offentliggøre oplysninger om deres organisations virke, jf. afsnit 3.1.4.2, foreslås det, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler herom, samt til i den forbindelse at fastsætte regler om, hvordan oplysningerne skal gøres offentligt tilgængelige. Forpligtelsen er ny og omfatter oplysninger om organisationernes ejerskab og medlemskab samt oplysninger om eventuelle graduerede bidrag og udvælgelsesproceduren for affaldsoperatører.

Med bemyndigelsen følger, at ministeren forpligter de kollektive ordninger til at oplyse vejledende priser/bidrag for producenter og importører, der indgår i den kollektive ordning for at skabe gennemsigtighed i markedet og således sikre, at de bidrag, som producenter og importører betaler ikke overstiger de nødvendige omkostninger til affaldshåndtering.

Ministeriet har vurderet, om oplysninger om økonomiske bidrag til de kollektive ordninger kan undtages fra oplysningspligten efter artikel 8 a, stk. 8, i 2018-affaldsdirektivet og herunder efter miljøoplysningslovens regler om undtagelse fra aktindsigt, da det vurderes, at der er tale om miljøoplysninger. Der skal efter retspraksis og ombudsmandspraksis være tale om oplysninger med væsentlig økonomisk betydning for, at oplysningerne kan undtages. Rene prisoplysninger er efter gældende retspraksis og ombudsmandspraksis ikke omfattet heraf, hvorfor ministeret vurderer, at de vejledende økonomiske bidrag, som de kollektive ordninger opkræver fra producenter og importører, ikke kan undtages. Dog kan det ikke kræves under bestemmelsen, at de konkrete bidrag, som en navngiven individuel producent eller importør indbetaler til en given kollektiv ordning skal offentliggøres, da der her vil være tale om forretningsmæssige følsomme oplysninger.

Det er hensigten at fastsætte regler, der forpligter de kollektive ordninger til at oplyse, hvordan de hver især udvælger affaldsoperatører til at behandle den mængde affald, som de har fået tildelt. Hensigten er at øge gennemsigtigheden i affaldsbehandlingsmarkedet. Forpligtelsen vil for eksempel kunne opfyldes ved, at de kollektive ordninger offentliggør på deres hjemmeside, hvilke kriterier de opstiller for udvælgelsen af affaldsoperatør i de udbud af affaldshåndteringsopgaven, som de jævnligt udarbejder.

3.1.5 Graduering af bidrag

3.1.5.1 Gældende national ret; miljøbeskyttelsesloven, producentansvarsbekendtgørelser m.v.

Miljøbeskyttelsesloven indeholder ikke i dag regler om eller hjemmel til at gennemføre regler om graduering af bidrag til de kollektive ordninger.

På ulovbestemt grundlag eksisterer allerede i dag graduering ift. produktgrupper hos en eller flere af de kollektive ordninger, der varetager det udvidede producentansvar på vegne af producenter og importører af elektrisk og elektronisk udstyr. Gradueringen af bidraget er typisk bestemt af elektronikaffaldets værdi i affaldshåndteringskæden, således at bidragene er lavere for grupper af produkter, hvor markedsværdien er høj, eksempelvis i tilfælde hvor produktgruppen indeholder meget metal.

3.1.5.2 Gældende EU ret; 2018-affaldsdirektivet - indførelse af nye minimumskrav for udvidede producentansvarsordninger

For at øge incitamentet for at producenter tager større hensyn til reparerbarhed, genbrugelighed genanvendelighed samt tilstedeværelsen af farlige stoffer ved udformningen af deres produkter, stiller 2018-affaldsdirektivet krav om, at medlemsstaterne skal sikre, at de finansielle bidrag, som producenter og importører betaler til de kollektive ordninger for at opfylde deres forpligtelser, så vidt muligt er graduerede efter ovenstående miljøparametre. Gradueringen skal ske efter individuelle produkter eller grupper af lignende produkter og efter nærmere fastsatte kriterier, jf. direktivets artikel 8 a, stk. 4, litra b. Det fremgår desuden af 2018-affaldsændringsdirektivets præambel 27, at EU-Kommissionen forventes at vedtage retningslinjer for denne graduering af bidrag for at bistå de enkelte medlemsstater med gennemførelsen af direktivet og lette det indre markeds funktionsdygtighed. Dette kan understøttes af vedtagelse af harmoniserede kriterier igennem gennemførelsesretsakter.

3.1.5.3 Ministeriets overvejelser og foreslået ordning

Der er i den gældende nationale producentansvarslovgivning ikke regler om, at de bidrag, som producenter og importører indbetaler til de kollektive ordninger, skal gradueres i forhold til deres produkters miljøbelastning. Ligeledes eksisterer der heller ikke regler om, at der skal ske en graduering af bidrag ift. produktgrupper af sammenlignelige produkter. 2018-affaldsdirektivets minimumskrav om så vidt muligt at graduere producenter og importørers bidrag i forhold til produkters miljøbelastning, hvad enten disse vurderes individuelt eller ift. hvilken produktgruppe de tilhører, skal indføres i de tre eksisterende ordninger for udvidet producentansvar og i kommende ordninger, herunder det nye udvidede producentansvar for emballage.

Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte kriterier for, hvordan de kollektive ordninger kan og må graduere de bidrag, som de opkræver fra producenter og importører.

Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte kriterier for en differentieret bidragsstruktur skal motivere producenter til at fremstille produkter, der har lavere miljøbelastning og som i højere grad kan genbruges og genanvendes i overensstemmelse med 2018-affaldsdirektivets artikel 4 og artikel 13. Disse kriterier skal danne grundlag for, at de kollektive ordninger kan fastsætte deres bidragsstruktur således, at producenter og importører, der enten fremstiller eller importerer et produkt med en høj negativ miljøpåvirkning, hvad enten det er elektrisk og elektronisk udstyr, biler, batterier eller emballerede produkter, skal betale højere bidrag end tilfældet vil være for producenter og importører, der fremstiller eller importerer sammenlignelige produkter med lavere miljøpåvirkning.

EU-Kommissionen forventes at offentliggøre vejledning i marts 2020 om, hvordan medlemsstaterne kan implementere disse graduerede bidrag. Det er hensigten at følge denne vejledning i forbindelse med udmøntningen af hjemlen i bekendtgørelser for at opnå den største grad af harmonisering af de graduerede bidrag på tværs af EU-medlemsstaterne.

3.2 Indførelse af udvidet producentansvar for emballage

3.2.1 Fastsættelse af roller og ansvarsfordeling

3.2.1.1 Gældende national ret; miljøbeskyttelsesloven

Miljøbeskyttelsesloven indeholder ikke i dag regler om eller hjemmel til at gennemføre regler om indførelse af udvidet producentansvar for emballage, herunder ikke regler for roller og ansvarsfordeling.

Det følger af de gældende regler om håndtering af affald, at kommunerne i dag varetager indsamling og håndtering af emballageaffald fra husholdningerne som en del af husholdningsaffaldet, jf. miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 1 - 5. Kommunerne indsamler typisk husholdningsaffaldet i en række materialefraktioner som f.eks. glas, pap, plast osv. Det er kommunernes ansvar at sørge for den efterfølgende affaldshåndtering. De nærmere regler for kommunernes indsamlingsordninger er fastsat i affaldsbekendtgørelsen (jf. bekendtgørelse nr. 224 af 8. marts 2019 om affald).

Den kommunale indsamling af emballageaffald fra husholdninger er i dag finansieret via affaldsgebyret. Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 3, at når en kommunal indsamlingsordning er etableret, må indsamlingen af det affald, der er omfattet af ordningen, kun finde sted ved kommunalbestyrelsens foranstaltning eller bemyndigelse.

Som en undtagelse herfra har kommunerne ikke ansvaret for det genanvendelige erhvervsaffald jf. miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 6. Det betyder, at indsamling og håndtering af genanvendeligt erhvervsaffald herunder genanvendeligt erhvervsemballageaffald varetages af registrerede og godkendte affaldsoperatører efter nærmere aftale med erhvervsvirksomhederne. Betalingen for indsamling og håndtering af erhvervsaffald sker i dag for erhvervsvirksomhedens egen regning.

Som en undtagelse til hovedreglen om den kommunale indsamlingspligt for emballageaffald fra husholdninger og reglerne for genanvendeligt erhvervsemballageaffald er oprettet et særligt pant- og retursystem, som er reguleret i miljøbeskyttelseslovens §§ 9 - 9 i og pantbekendtgørelsen. Dette system har i sin nuværende form eksisteret siden 2002 og er afgrænset til kun at omfatte visse drikkevareemballager. De gældende regler om pant- og retursystemet indebærer, at producenter og importører af de drikkevareemballager, der er omfattet af pantbekendtgørelsens anvendelsesområde, er omfattet af krav om obligatorisk tilmelding til Dansk Retursystem A/S, som driver pant- og retursystemet. Derved opfyldes producentansvarsforpligtelserne for de pågældende emballagetyper.

3.2.1.2 Gældende EU ret; Emballagedirektivet og 2018-affaldsdirektivets minimumskrav

Artikel 7, stk. 2, i 2018-emballagedirektivet medfører, at der skal være indført obligatorisk udvidet producentansvar for emballage i alle EU-lande senest 31. december 2024 i overensstemmelse med artikel 8 og 8 a i 2018-affaldsdirektivet.

2018-affaldsdirektivet fastsætter de overordnede rammer for udvidede producentansvarssystemer, herunder medlemsstaternes pligt og ret til at indføre udvidet producentansvar for produkter, samt forpligtelser til at træffe foranstaltninger, der kan fremme produkter med en mindsket miljøpåvirkning, eksempelvis ved at produkterne er holdbare, reparerbare og lettere at genbruge og genanvende. I 2018-affaldsdirektivets artikel 3, nr. 21, defineres "ordning for udvidet producentansvar" som et sæt af foranstaltninger truffet af medlemsstaterne for at sikre, at producenter og importører af produkter bærer det finansielle ansvar eller det finansielle og organisatoriske ansvar for håndteringen af affaldsfasen i et produkts livscyklus.

I 2018-emballagedirektivet skelnes der ikke mellem emballageaffald fra private husholdninger (husholdningsemballageaffald) og emballageaffald fra andre brugere, dvs. handel, industri, institutioner og andre kilder (erhvervsemballageaffald). Det indebærer, at der skal etableres ordninger for udvidet producentansvar for emballage for såvel husholdningsemballageaffald som erhvervsemballageaffald. Emballagedirektivet finder endvidere anvendelse for al emballage, dvs. salgsemballage, primæremballage, transportemballage m.v.

2018-emballagedirektivets artikel 6, stk. 1, fastsætter målsætninger for genanvendelse af emballageaffald, herunder materialespecifikke genanvendelsesmål for plastik, papir, pap, metal mv.

Det fremgår af 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 1, at medlemsstaterne skal sikre, at roller og ansvarsområder er nøje fastslagt for de forskellige aktører under en udvidet producentansvarsordning, og at der skal ske en ligebehandling af producenter uanset deres oprindelse eller størrelse, og uden at der lægges en uforholdsmæssig stor regelbyrde på de små producenter. Yderligere skal medlemsstaterne i overensstemmelse med affaldshierarkiet fastlægge kvantitative og eventuelle kvalitative mål for affaldshåndteringen af det givne produkt. For emballage er disse kvantitative mål fastsat i 2018-emballagedirektivet, jf. ovenfor. Endelig fordrer bestemmelsen i artikel 8 a, stk. 1, at medlemsstaterne sikrer, at der etableres et rapporteringssystem til at indsamle data om markedsførte produkter, som er omfattet af det udvidede producentansvar, samt data om indsamlet og behandlet affald af disse produkter.

3.2.1.3 Anbefalinger fra ministeriets følgegruppe

Følgegruppen peger på, at der skal være klar rollefordeling og tydelige snitflader mellem de involverede aktørers - kommuners, producenters, importørers, myndigheders - forpligtelser på både det operationelle og finansielle plan.

Der er divergerende holdninger i følgegruppen i forhold til, hvordan en ny udvidet producentansvarsordning for emballage skal organiseres, særligt med hensyn til på hvilket trin i værdikæden producenter og importører skal have det operationelle ansvar for håndteringen af emballageaffald fra husholdningerne.

Kommunerne og de kommunale affaldsselskaber fremhæver, at producentansvarsordningen skal være enkel for borgerne at benytte og forstå, og de peger på ensartet affaldssortering og fælles kommunikation til borgere, arbejdspladser og i det offentlige rum som et redskab, der kan medvirke til øget sortering og større mængder emballageaffald i en bedre kvalitet. De fremhæver, at kommunerne og de kommunale affaldsselskaber har stor erfaring med denne opgave og argumenterer derfor for, at kommunerne fortsat skal have ansvaret for indsamlingen og forsorteringen af emballageaffaldet fra husstandene, i det offentlige rum og evt. det husholdningslignende emballageaffald fra erhvervslivet. Desuden fremhæver de, at der bør være tæt sammenhæng med den øvrige organisering af indsamlingen af husholdningsaffaldet, idet det vurderes uhensigtsmæssigt og mindre omkostningseffektivt at skulle etablere parallelle indsamlingssystemer for emballageaffald set i forhold til den kommunale indsamling af øvrigt husholdningsaffald (madaffald, restaffald og storskrald).

Aktørerne i følgegruppen, der repræsenterer producenterne og affalds- og ressourceindustrien, har tilkendegivet, at idet producenterne er forpligtet til at finansiere indsamlingen, bør de også have indflydelse på hele systemet, herunder for at sikre omkostningseffektivitet i alle led af producentansvaret fra indsamling og affaldshåndteringen og til administration og kontrol. De mener, at producenterne skal spille en central, praktisk rolle og som minimum overtage emballageaffaldet efter den kommunale indsamling ved husstandene og i det offentlige rum. I den sammenhæng lægger de vægt på, at producenterne bør have indflydelse på indsamlingen og skal kunne stille krav til kommunerne og de kommunale affaldsselskaber om, at de skal følge ensartede standarder for indsamling og sortering. Flere af producenternes og affalds- og ressourceindustriens organisationer peger på, at der i forvejen foregår parallel indsamling af de tørre fraktioner ved husstandene, og at det vil være økonomisk mere effektivt, at producenterne står for afhentning af emballageaffaldet ved husstandene, da områderne så kan inddeles og udbydes efter en effektiv logistik på tværs af landet og ikke efter kommunegrænser.

3.2.1.4 Ministeriets overvejelser og foreslået ordning

2018-emballagedirektivet medfører, at der skal indføres udvidet producentansvar for al emballage og emballageaffald i Danmark. Derved pålægges producenter ansvar for håndtering af emballage og emballageaffald, samt de økonomiske omkostninger herved.

I Danmark er der på nuværende tidspunkt kun udvidet producentansvar for visse drikkevareemballager (pant- og retursystemet). Med 2018-affaldsdirektivets definition af producentansvarsordninger vurderes det, at pant- og retursystemet er en udvidet producentansvarsordning. Pant- og retursystemet skal således også overholde 2018-affaldsdirektivets minimumskrav til ordninger for udvidet producentansvar. Eftersom pant- og retursystemet er etableret inden den 4. juli 2018, skal 2018-affaldsdirektivets minimumskrav være gældende fra 5. januar 2023, jf. direktivets artikel 8 a, stk. 7.

Ministeriet vurderer, at de gældende regler for pant- og retursystemet allerede i dag sikrer, at minimumskravene efterleves, hvorfor der ikke er behov for regelændringer i den henseende. De gældende regler betyder, at producenter af visse drikkevareemballager er omfattet af en tilmeldingspligt til Dansk Retursystem, som varetager driften af pant- og retursystemet. De gældende regler indebærer også, at disse producenter ikke har og ikke får mulighed for at lade deres forpligtelser være båret af andre end Dansk Retursystem A/S. Ministeriet har vurderet, at det ikke er i strid med 2018-affaldsdirektivets minimumskrav eller 2018-emballagedirektivets krav om, at der skal være indført udvidet producentansvar for emballage i medlemsstaterne (inden 31. december 2024), at der i Danmark vil være parallelle ordninger for udvidet producentansvar for emballage, som producenter og importører ikke kan vælge frit imellem.

Det grundlæggende formål med udvidede producentansvarsordninger er, at producenter og importører for egen regning varetager tilbagetagning og håndtering af den mængde affald, som svarer til producentens og importørens markedsførte mængde af det pågældende produkt.

Det foreslås med en ny § 9 p, at producenter og importører af emballerede produkter forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel af emballage for egen regning skal foranstalte tilbagetagning samt særskilt håndtering af emballage, som er markedsført som del af et emballeret produkt efter den 31. december 2024, og affald heraf, medmindre der er fastsat andre regler i medfør af § 44 og § 45, stk. 2, der omhandler ansvar og forpligtigelser for private og kommunale affaldsaktører og den generelle organisering af affaldshåndteringen i Danmark. Henvisningen til § 44 og § 45, stk. 2, gør, at det vil være muligt at bevare de kommunale indsamlingsordninger for emballageaffald samtidigt med, at der indføres udvidet producentansvar for emballage. Uden henvisningen vil opgaven med at indsamle emballageaffald og dermed også kompetencen til indsamlingen ligge alene hos producenterne og importørerne.

Det er hensigten ved fastsættelsen af regler om udvidet producentansvar for emballage at tage udgangspunkt i den til enhver tid gældende organisering af affaldssektoren, jf. politisk aftale om organisering af affaldssektoren (2007), Strategi for Cirkulær Økonomi (2018), den kommende nationale affaldsplan, samt organiseringen af de øvrige udvidede producentansvarsordninger. Dette med henblik på at sikre en strømlinet affaldssektor med klar rolle- og ansvarsfordeling, som dermed også er enkel at forstå og benytte for affaldsindehavere, samt at føre kontrol og tilsyn med for tilsynsmyndighederne.

For at gøre det muligt for producenter og importører at tage deres egne produkter retur fra husholdninger, når disse er blevet affald, foreslås det, at der indføres en undtagelse til hovedreglen om, at kommunerne indsamler og håndterer affald fra husholdninger herunder emballageaffaldet, således at producenter og importører af emballerede produkter får mulighed for at etablere egne tilbagetagningsordninger. Dette er på lige fod med producenter og importører under de eksisterende udvidede producentansvarsordninger, jf. miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 6, samt i overensstemmelse med det grundlæggende princip i udvidede producentansvarsordninger.

Den nærmere udmøntning af producenternes egne tilbagetagningsordninger i medfør af den nye foreslåede ændring af § 45, stk. 6, skal fastlægges på bekendtgørelsesniveau, således at der undgås ineffektive løsninger i indsamlingsleddet, hvor emballage f.eks. indsamles af flere forskellige aktører ved husholdningerne. Der skal således tages hensyn til den på enhver tid gældende organisering med henblik på at sikre en strømlinet affaldssektor, jf. miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 2 og stk. 6.

Idet det følger af 2018-emballagedirektivet, at det udvidede producentansvar for emballage skal gælde både for husholdnings- og erhvervsemballageaffald foreslås det, at producenter og importører forpligtes til at tilbagetage og håndtere alt emballageaffald, uanset om det stammer fra husholdninger eller erhverv.

Det foreslås dog samtidig, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importørers affaldshåndteringsforpligtelse for erhvervsemballageaffald kan overdrages til den erhvervsdrivende virksomhed, såfremt virksomheden selv ønsker at være ansvarlig for håndteringen af sit emballageaffald, jf. den nye foreslåede bestemmelse i § 9 p stk. 6. Det vil betyde, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at erhvervsdrivende virksomheder får en rettighed, men ikke en pligt, til uden omkostninger at kunne aflevere erhvervsemballageaffald til producenter og importører. Grundet de generelle rapporteringskrav som følge af udvidet producentansvar indebærer udmøntningen af bestemmelsen, at producenter og importører skal indgå aftaler om, at den erhvervsdrivende virksomhed selv varetager ansvaret. Forslaget følger af den gældende organisering af affaldssektoren, hvor genanvendeligt erhvervsemballageaffald er konkurrenceudsat, jf. § 45, stk. 6, i miljøbeskyttelsesloven. Udmøntningen af bemyndigelsen vil tage udgangspunkt i den til enhver tid gældende organisering af affaldssektoren generelt.

Det forventes i øvrigt, at der på bekendtgørelsesniveau vil blive fastsat nye krav til de kommunale indsamlingsordninger, med hjemmel i de gældende regler i § 44 og § 45, stk. 2, i miljøbeskyttelsesloven, herunder hvilke fraktioner emballageaffaldet skal indsamles i, jf. 2018-affaldsdirektivets krav til særskilt indsamling i artikel 11, stk. 1. Dette er lig de eksisterende udvidede producentansvarsordninger for elektrisk og elektronisk udstyr og bærbare batterier, hvor der også på bekendtgørelsesniveau er fastsat rammer for de kommunale indsamlingsordninger.

3.2.1.4.1 Emballageproducenten og bagatelgrænse

I 2018-affadsdirektivet defineres "producenten" i art. 8, stk. 1, som enhver fysisk eller juridisk person, der erhvervsmæssigt udvikler, fremstiller, forarbejder, behandler, sælger eller importerer produkter (produktets producent).

For så vidt angår emballage foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvem der er omfattet af producentansvarsforpligtelserne.

Det er hensigten at lægge pligten til det udvidede producentansvar på den virksomhed i leverandørkæden, som har størst indflydelse på design af emballagen, samt incitament til at reducere mængden af emballage og emballageaffald. Da det ofte er producenten af et produkt (påfylderen), der designer eller vælger produktets emballage, taler dette generelt for, at det er produktproducenten (påfylderen), der pålægges det udvidede producentansvar. I langt størstedelen af andre medlemsstater er det også denne aktør i leverandørkæden, som pålægges det udvidede producentansvar. Dette er ligeledes tilfældet i pant- og retursystemet.

Den stigende e-handel på tværs af landegrænser betyder, at en væsentlig andel af den samlede mængde emballage og emballageaffald stammer fra udenlandske e-handelsvirksomheder. For at undgå potentielle markedsforstyrrelser, herunder især forstyrrelse af konkurrencen, er det nødvendigt også at pålægge udenlandske e-handlere (såkaldte distancesælgere) et udvidet producentansvar for emballage i Danmark. Distancesælgere vil derved være underlagt de samme krav som danske produktproducenter (påfyldere).

Det er derfor hensigten, at følgende aktører (i teksten benævnt producent og importør) vil blive pålagt det udvidede producentansvar i Danmark:

• Produktproducenter, som enten både producerer, emballerer og markedsfører eller blot emballerer og markedsfører deres emballerede produkt i Danmark, (oftest påfyldere)

• Importører (virksomheder, etableret i Danmark, der importerer emballerede produkter fra EU og øvrigt udland til Danmark)

• Distancesælgere (enhver fysisk person eller juridisk organisation, der er etableret uden for Danmark, og som anvender fjernsalg til at sælge emballerede produkter direkte til slutbrugeren)

Der kan dog være særlige anvendelsesområder, hvor der er behov for, at det udvidede producentansvar ikke pålægges den virksomhed, der påfylder et produkt i en emballage, eksempelvis serviceemballage som typisk anvendes i mindre mængder i f.eks. takeaway-branchen eller visse typer af transportemballager, som anvendes i lukkede genbrugssystemer. Det er hensigten, at en mere præcis definition af producent indgår i udmøntningen på bekendtgørelsesniveau. Dette på baggrund af en nærmere kortlægning af varestrømme og markedsføringskanaler for emballerede produkter i Danmark samt i samarbejde med følgegruppen for udvidet producentansvar for emballage.

Det vurderes hensigtsmæssigt - og i overensstemmelse med 2018-affaldsdirektivet - at åbne mulighed for at fastsætte regler, der sikrer, at producenter og importører, der markedsfører meget små mængder emballage, ikke bliver underlagt uforholdsmæssigt store administrative og økonomiske byrder. Det følger af 2018-affaldsdirektivet, at producenters og importørers økonomiske og administrative forpligtelser ikke må medføre en uforholdsmæssig stor regelbyrde for producenter, der markedsfører små mængder af et produkt.

Det foreslås derfor, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører kan undtages fra visse forpligtelser efter loven og regler udstedt i medfør af loven, hvis mængden af emballage, som den pågældende producent eller importør har markedsført, ikke overstiger en fastsat årlig bagatelgrænse. Bagatelgrænsen forventes fastsat på baggrund af vejledning fra EU-Kommissionen i foråret 2020 om ligebehandling af producenter, samt under hensyntagen til, at bagatelgrænsen udformes på en sådan måde, at den ikke indebærer statsstøtte.

3.2.2 Information og incitament til affaldsindehaverne

3.2.2.1 Gældende national ret; miljøbeskyttelsesloven

Miljøbeskyttelsesloven indeholder ikke i dag regler om eller hjemmel til at gennemføre regler om udvidet producentansvar for emballage herunder information og incitament til affaldsindehavere.

3.2.2.2 Gældende EU ret; emballagedirektivet, 2018-affaldsdirektivets minimumskrav og 2018-emballagedirektivet

Af 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 2, fremgår det, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at affaldsindehavere bl.a. oplyses om tiltag til affaldsforebyggelse, genbrug og forberedelse af genbrug, tilbagetagnings- og indsamlingssystemer samt om bekæmpelse af henkastet affald. Derudover skal affaldsindehavere have incitament til at aflevere deres affald i eksisterende særskilte indsamlingssystemer. Nødvendige foranstaltninger kan f.eks. være at pålægge producenter opgaven med at informere affaldsindehavere om eksisterende indsamlingssystemer eller kræve, at der etableres pant-og retursystemer.

3.2.2.3 Anbefalinger fra ministeriets følgegruppe

Følgegruppen har på nuværende tidspunkt ikke markeret synspunkter på dette emne.

3.2.2.4 Ministeriets overvejelser og foreslået ordning

Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at oplyse brugere af emballerede produkter om producenter og importørers pligt til at tilbagetage emballageaffald særskilt, hvilke aktuelle tilbagetagnings- og indsamlingsordninger, der er tilgængelige for affaldsindehaveren, samt om bekæmpelse af henkastning af emballageaffald. Endvidere fastsætter ministeren regler om pligt for producenter og importører til at oplyse brugere af emballerede produkter om betydningen af den påførte mærkning af emballagen.

Det er hensigten at fastsætte de nærmere regler i emballagebekendtgørelsen om producenternes og importørernes oplysningspligt over for brugere af emballerede produkter om produktets afskaffelse og om konsekvensen ved at skaffe sig af med produktet på anden uhensigtsmæssig vis, f.eks. ved at henkaste produktet i naturen. De nærmere regler forventes at vedrøre krav om oplysninger til brugerne om, at emballageaffald skal indsamles særskilt i nærmere bestemte fraktioner og ikke i restaffaldet, information om hvor brugeren har mulighed for at komme af med affaldet, herunder information om særlige tilbagetagnings- og indsamlingsordninger, der etableres af producenter og importører. Det forventes, at reglerne udformes således, at oplysningspligten kan opfyldes i f.eks. informationsmateriale, brugsanvisninger eller direkte på salgssteder.

3.2.3 Drift af producentansvarsordninger og kollektive ordninger

3.2.3.1 Gældende national ret; miljøbeskyttelsesloven

Miljøbeskyttelsesloven indeholder ikke i dag regler om eller hjemmel til at gennemføre regler om udvidet producentansvar på emballage herunder drift af producentansvarsordninger og kollektive ordninger.

3.2.3.2 Gældende EU ret; emballagedirektivet, 2018-affaldsdirektivets minimumskrav og 2018-emballagedirektivet

2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, fastsætter krav til driften af det udvidede producentansvar, hvad enten det varetages af producenten selv eller af en kollektiv ordning på vegne af producenten. Der stilles således krav om, at producenten eller dennes kollektive ordning skal dække et klart defineret geografisk, produktmæssigt og materialemæssigt område, idet det skal sikres, at også mindre rentable områder dækkes ind (litra a) i forhold til indsamling og håndtering af affald. Desuden skal producenten eller dennes kollektive ordning sikre, at slutbrugeren/affaldsindehaveren har passende adgang til indsamlingsordninger (litra b). Yderligere skal producenten eller dennes kollektive ordning råde over tilstrækkelige organisatoriske og/eller finansielle midler til at kunne opfylde sine forpligtigelser (litra c), se også afsnit 3.1.3 om sikkerhedsstillelse. Endelig skal producenten eller dennes kollektive ordning føre egenkontrol med både den økonomiske forvaltning og kvaliteten af de indsamlede og rapporterede data om markedsførte produktmængder og behandlede affaldsmængder (litra d), Se afsnit 3.1.2 om egenkontrol.

2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, litra e, første led, omhandler oplysningsforpligtelser for både producenter, importører og de kollektive ordninger, som skal gøre oplysninger om, i hvilken grad de opfylder de fastsatte målsætninger for indsamling og behandling af deres specifikke produkter, offentligt tilgængelige. Se afsnit 3.1.4 om oplysningspligten.

Yderligere pålægger artikel 8 a stk. 3, litra e, andet led, de kollektive ordninger at gøre oplysninger offentligt tilgængelige om deres ejerskab og medlemskab, de økonomiske bidrag, der betales af producenterne per solgt enhed eller per ton markedsført produkt, og udvælgelsesproceduren for affaldsoperatører, se afsnit 3.1.4.

3.2.3.3 Anbefalinger fra ministeriets følgegruppe

Følgegruppen har ikke på nuværende tidspunkt markeret synspunkter på dette emne.

3.2.3.4 Ministeriets overvejelser og foreslået ordning

3.2.3.4.1 Producenters opfyldelse af affaldshåndteringsmål

I de seneste nationale fremskrivninger for emballageaffaldsområdet forventes det, at Danmark uden yderligere initiativer kan opfylde 2018-emballagedirektivets nye genanvendelsesmål for 2025, dog med undtagelse af målet for plastikemballageaffald. De skærpede genanvendelsesmål i 2030 forventes ikke at kunne opfyldes for plastikemballageaffald og det samlede emballageaffald. Formålet med at indføre udvidet producentansvar for emballage er derfor at fastholde og forbedre det nuværende høje niveau af genanvendelse og miljøbeskyttelse med et skærpet fokus på at øge genanvendelsen af plastikemballageaffald. Udvidet producentansvar forventes at fremme den cirkulære økonomi gennem mere forebyggelse af emballageaffald og gennem fremme af genbrug og genanvendelse samt andre former for nyttiggørelse af emballageaffald.

Det foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler, der pålægger producenter og importører (eller den kollektive ordning, hvis denne har overtaget forpligtelsen til særskilt håndtering) af emballerede produkter at sikre, at der ved affaldshåndteringen af det emballageaffald, som producenten eller importøren skal tilbagetage, sker genanvendelse og øvrig nyttiggørelse i overensstemmelse med nærmere fastsatte mål.

Det er herunder hensigten at forpligte den enkelte producent, importør eller kollektive ordning til at opfylde de gældende affaldshåndteringsmål, der er relevante for den konkrete affaldshåndtering i henholdsvis emballagedirektivets artikel 6 og affaldsdirektivets artikel 11 (og herunder de nye og forhøjede mål, der fremgår af 2018-emballagedirektivet og 2018-affaldsdirektivet gældende senest fra 31. december 2025).

Det foreslås endvidere, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at producenter, importører og kollektive ordninger under den udvidede producentansvarsordning for emballage, skal gøre oplysninger om opfyldelen af disse mål offentligt tilgængelige med henblik på opfyldelse af 2018-affaldsdirektivet, jf. afsnit 3.1.4.2.

Det er hensigten at fastsætte nærmere regler herom i emballagebekendtgørelsen, herunder om metode til beregning af opfyldelse af affaldshåndteringsmålene.

3.2.3.4.2 Producenters forpligtigelser, herunder registrerings- og oplysningspligt

Det foreslås, at miljøministeren i lighed med de øvrige eksisterende udvidede producentansvarsordninger fastsætter regler om, at producenter og importører har pligt til at lade sig registrere hos en producentregisteransvarlig organisation. Registreringen kan bl.a. omfatte oplysninger om producenten og importøren, samt oplysninger om typer af emballage og materialevalg, samt om at opfyldelse af det udvidede producentansvar vil ske ved deltagelse i en kollektiv ordning eller individuelt via egen tilbagetagningsordning, jf. 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a stk. 1, litra c, samt 8 a, stk. 3, litra d - e.

Det er hensigten med registreringen, at producenter og importører skal kunne dokumentere, at de fastsatte krav er opfyldt. Det vil blandt andet omfatte dokumentation for en eventuel egen tilbagetagningsordning er etableret, og at der er stillet sikkerhed for de forventede omkostninger ved den fremtidige affaldshåndtering af de markedsførte emballager, jf. 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 1, litra c.

Endvidere er det hensigten, at producenten eller importøren forpligtes til at afgive oplysninger om mængder af markedsført emballage, oplysninger om emballageaffald, der er tilbagetaget, samt oplysninger om hvorledes emballageaffaldet er blevet affaldsbehandlet m.v. Registrerings- og oplysningspligten er et centralt element i udvidede producentansvarsordninger, da det skal sikre, at alle aktører, der deltager i gennemførelsen af ordningerne for udvidet producentansvar, rapporterer pålidelige data og bidrager svarende til andel af markedsført mængde.

3.2.3.4.3 Oprettelse af kollektive ordninger

Det foreslås, at producenter og importører af emballerede produkter i lighed med de øvrige eksisterende udvidede producentansvarsordninger kan opfylde en del af deres forpligtelser gennem deltagelse i kollektive ordninger.

En kollektiv ordning vil således efter forslaget på vegne af producenter og importører kunne varetage dele af de administrative og praktiske opgaver, der følger af det udvidede producentansvar for emballage. Det vil blandt andet indebære, at den kollektive ordning mod betaling, vil kunne tilbyde at organisere indsamling og håndteringen af emballageaffald, indhente de lovpligtige data fra producenter og importører, samt indberette og formidle de nødvendige oplysninger videre til myndigheder og til den producentregisteransvarlige organisation.

Det foreslås endvidere, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler, der forpligter de kollektive ordninger til, i lighed med producenter og importører, der ikke indgår i en kollektiv ordning, at opfylde de nærmere fastsatte affaldshåndteringsmål (genanvendelsesmål). Dette med udgangspunkt i den kollektive ordnings forholdsmæssige andel af emballageaffaldet og set i forhold til de materialespecifikke affaldshåndteringsmål fastsat i 2018-emballagedirektivet.

Yderligere foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler for kollektive ordningers overholdelse af 2018-affaldsdirektivets minimumskrav om gennemsigtighed ift. bl.a. ejerskab, medlemskab og valg af affaldsoperatører, jf. afsnit 3.1.4.2, samt krav vedrørende passende geografisk, produktmæssigt og materialemæssigt dækning, jf. afsnit 3.2.3.2.

3.2.3.4.4 Producentregisteransvarlig organisation

Det foreslås, at miljøministeren i lighed med de øvrige eksisterende udvidede producentansvarsordninger bemyndiges til at henlægge kompetencen til at varetage administrationen af producentregistret og en række bestemmelser i loven og regler udstedt i medfør af loven til en privat producentregisteransvarlig organisation. Det foreslås således, at anvendelsesområdet for de gældende regler for den producentregisteransvarlige organisation udvides til også at omfatte den foreslåede udvidede producentansvarsordning for emballage. Det er hensigten, at den producentregisteransvarlige organisation kan tildeles opgaver som bl.a. omfatter registrering af producenter, importører og bemyndigede repræsentanter, registrering af markedsførte og indsamlede emballagemængder, administration af sikkerhedsstillelse og tildelingsordning, udarbejdelse af statistikker, information til producenter og importører m.v. Der henvises til afsnit 2.1.5 for en beskrivelse af den producentregisteransvarlige organisation under de eksisterende producentansvarsordninger.

Det foreslås, at miljøministeren i lighed med de øvrige udvidede producentansvarsordninger kan uddelegere kompetencen til at træffe afgørelse om, hvorvidt en given virksomhed er omfattet af udvidet producentansvaret for emballage til den producentregisteransvarlige organisation.

Den producentregisteransvarlige organisation for emballage forudsættes oprettet som en non-profit organisation og forudsættes egnet til at efterleve krav til kvalitetssikring m.v.

Det er hensigten, at den producentregisteransvarlige organisation for emballage skal administrere ordningen med bemyndiget repræsentant og sikkerhedsstillelsesordningen, jf. nærmere om disse ordninger nedenfor i afsnit 3.2.3.4.5.

3.2.3.4.5 Regler om sikkerhedsstillelse, bemyndiget repræsentant, egenkontrol, oplysningspligt gennemsigtighed i de kollektive ordninger og gradueret bidrag

Producenter og importører, der er omfattet af det udvidede producentansvar for emballage, skal på samme vis som producenter og importører, der er omfattede af de eksisterende udvidede producentansvarsordninger, omfattes af regler, der opfylder de minimumskrav i 2018-affaldsdirektivet, der er nærmere beskrevet i afsnit 3.1.1.-3.1.5.

Det foreslås derfor, at der også for producenter omfattet af den udvidede producentansvarsordning for emballage gives mulighed for at udnævne en bemyndiget repræsentant i Danmark, at miljøministeren bemyndiges til at stille krav om sikkerhedsstillelse fra producenter og importører, stille krav til producenter, importører og kollektive ordninger om egenkontrol med den økonomiske forvaltning samt med kvaliteten af data om mængden af markedsførte produkter og data om indsamling og behandling af affald af disse produkter, stille krav til producenter, importører og kollektive ordninger om oplysning og offentliggørelse af opfyldelse af affaldshåndteringsmål, og endeligt fastsætte krav til kollektive ordninger om at graduere de opkrævede bidrag fra producenter og importører. For nærmere beskrivelse af disse bemyndigelser henvises til afsnit 3.1.1.3, 3.1.2.3, 3.1.3.3, 3.1.4.3 og 3.1.5.3.

De foreslåede bemyndigelsesbestemmelser vil blive udmøntet i emballagebekendtgørelsen.

3.2.4 Omkostninger i producentansvaret

3.2.4.1 Gældende national ret; miljøbeskyttelsesloven

Miljøbeskyttelsesloven indeholder ikke i dag regler om eller hjemmel til at gennemføre regler om udvidet producentansvar for emballage herunder regler om omkostninger i producentansvaret og graduering af bidrag.

3.2.4.2 Gældende EU ret; emballagedirektivet, 2018-affaldsdirektivets minimumskrav og 2018-emballagedirektivet

2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4, omhandler omkostningerne for producenter og importører, som er omfattet af udvidet producentansvar. Bestemmelsen forpligter producenter og importører til at dække omkostninger til særskilt indsamling af affald og efterfølgende transport og behandling heraf, omkostninger til oplysning af affaldsindehavere samt omkostninger til indsamling og rapportering af data. Producenter og importører kan desuden pålægges at dække de nødvendige omkostninger til at sikre at fastsatte affaldsmål opfyldes, idet der tages hensyn til indtægter fra genbrug, salg af sekundære råstoffer og uindløst pant.

Det følger af minimumskravet, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at begrænse omkostningerne til de, der er nødvendige for at levere omkostningseffektive affaldshåndteringstjenester. Sådanne omkostninger skal fastsættes på en gennemsigtig måde af de berørte aktører.

2018-affaldsdirektivet giver dog mulighed for, hvor det af hensyn til behovet for at sikre en passende affaldshåndtering og den økonomiske bæredygtighed af ordningen, at afvige fra hovedprincippet om, at producenterne dækker alle ovenstående omkostninger. I de tilfælde hvor der afviges fra hovedprincippet, skal producenterne dog afholde mindst 80 pct. af de nødvendige omkostninger. For at benytte sig af denne mulighed, er det en forudsætning, at de resterende op til 20 pct. af omkostningerne afholdes af de oprindelige affaldsproducenter eller distributører.

Yderligere fremgår det af artikel 8 a, stk. 1, litra b), at kollektive ordninger så vidt det er muligt, skal graduere deres bidrag efter individuelle produktgrupper eller grupper af lignende produkter. For mere information om graduering af bidrag se afsnit 3.1.5.

3.2.4.3 Anbefalinger fra ministeriets følgegruppe

Aktørerne i følgegruppen har ikke for nuværende udtrykt yderligere holdninger ud over det der er nævnt i afsnit 3.2.1.3.

3.2.4.4 Ministeriets overvejelser og foreslået ordning

Det foreslås at bemyndige miljøministeren til at fastsætte regler om afholdelse og fordeling af omkostninger forbundet med opfyldelse af tilbagetagnings-, affaldshåndterings- og oplysningsforpligtelser i det udvidede producentansvar for emballage, herunder at fastsætte regler om procedurer for eventuel tilbagebetaling til producenter og importører, når emballerede produkter registreret som markedsført i Danmark efterfølgende markedsføres uden for Danmark, før de bliver til affald.

Det er et grundlæggende krav i 2018-affaldsdirektivet, at medlemsstaterne i sin organisering af udvidede producentansvarsordninger skal sikre, at producenter og importører bærer hele ansvaret for deres produkter, herunder hele det økonomiske ansvar. 2018-affaldsdirektivet giver dog mulighed for at afvige fra dette krav af hensyn til behovet for at sikre en passende affaldshåndtering og økonomisk bæredygtighed af en udvidet producentansvarsordning. Dog skal producenter og importører afholde mindst 80 pct. af de nødvendige omkostninger, jf. afsnit 3.2.4.2 samt afholde de nødvendige omkostninger til at opfylde affaldshåndteringsmålene. I forbindelse med udmøntningen af bestemmelserne om omkostningsfordeling vil der derfor blive taget hensyn til muligheden for at afvige fra kravet om, at producenterne og importørerne dækker alle nødvendige omkostninger. I forbindelse med udmøntningen vil der endvidere blive evalueret på erfaringerne med de forskellige finansieringsmodeller i de eksisterende udvidede producentansvarsordninger.

I udmøntningen vil der desuden blive lagt vægt på forventet vejledning fra EU-Kommissionen om fastsættelse af nødvendige omkostninger, samt på at sikre en enkel finansieringsmodel med færrest mulige administrative omkostninger. Det bemærkes, at en forudsætning for at afvige fra kravet om fuld producentfinansiering er, at de resterende op til 20 pct. af omkostningerne afholdes af de oprindelige affaldsproducenter eller affaldsdistributører og således ikke afholdes af staten eller andre offentlige myndigheder. Dette er ud fra princippet om forureneren-betaler.

Det er desuden hensigten med lovforslaget, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte procedurer og beregning for tilbagebetaling af de finansielle bidrag, som producenter og importører betaler for at opfylde deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar, såfremt producentens eller importørens emballerede produkter markedsføres uden for Danmark. Hensynet bag dette er at undgå, at producenter og importører registrerer samme emballerede produkt som markedsført i to EU-medlemsstater og således pådrager sig udvidet producentansvar i begge medlemsstater og dermed afholder omkostninger til affaldshåndtering to gange. Med forslaget skabes den fornødne hjemmel til at etablere en ordning, hvorefter producenter og importører kan reducere den årlige mængde af markedsført emballage i Danmark og således kun være ansvarlige for den miljømæssige håndtering m.v. af den mængde emballageaffald, som reelt bliver til affald i Danmark. I den udvidede producentansvarsordning for elektrisk og elektronisk udstyr findes en lignende ordning. I lighed med denne skal der sikres passende dokumentation for, at de emballerede produkter, som der ønskes tilbagebetaling for, ikke er blevet til affald i Danmark.

3.2.5 Håndhævelse og tilsyn

3.2.5.1 Gældende national ret; miljøbeskyttelsesloven

Miljøbeskyttelsesloven indeholder i dag generelle hjemler til at fastsætte regler om tilsyn i §§ 67 og 73. Disse bestemmelser indeholder hjemmel til at fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af regler om udvidet producentansvar for emballage. Samtidig kan der i medfør af lovens § 110, stk. 3, fastsættes straf for overtrædelse af bestemmelser om udvidet producentansvar for emballage.

3.2.5.2 Gældende EU ret; emballagedirektivet, 2018-affaldsdirektivets minimumskrav og 2018-emballagedirektivet

2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 5, fastsætter, at medlemsstaterne skal indføre en passende overvågnings- og håndhævelsesramme med henblik på at sikre, at producenter og importører opfylder deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar.

Hvor der er flere kollektive ordninger, er medlemsstaterne forpligtet til at udpege mindst ét uafhængigt organ eller en myndighed, der skal føre tilsyn med opfyldelse af forpligtigelserne vedrørende det udvidede producentansvar.

Endelig er der i 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 5, krav om, at medlemsstaterne skal give tilladelse til, at bemyndigede repræsentanter etablerer sig i det pågældende land, og at medlemsstaterne med henblik på overvågning og verificering kan stille krav om, at en bemyndiget repræsentant på deres område har forpligtigelser i form af registrerings-, oplysnings og/eller rapporteringsforpligtigelser. Se i øvrigt afsnit 3.1.1 for yderligere information om dette minimumskrav.

2018-affaldsdirektivet og 2018-emballagedirektivet fastlægger således de overordnede rammer for det udvidede producentansvar for emballage, som det skal sikres, at de foreslåede bemyndigelsesregler giver mulighed for at efterleve i den danske implementering.

3.2.5.3 Anbefalinger fra ministeriets følgegruppe

Aktørerne i følgegruppen, der repræsenterer producenterne og affalds- og ressourceindustrien, fremhæver desuden, at der skal være lige adgang og vilkår for producenter, og for at undgå free-riders (producenter og importører, der ikke registrerer sig og løfter deres del af producentansvaret) er der grundlæggende et behov for gennemsigtighed, tilsyn og kontrol med, at producenter og importører deltager i det udvidede producentansvar. Det gælder både danske producenter, importører og distancesælgere (producenter, der sælger via grænseoverskridende e-handel). I den forbindelse peger følgegruppen på, at Danmark i så høj grad som mulig skal implementere producentansvaret ens med øvrige medlemsstater.

3.2.5.4 Ministeriets overvejelser og foreslået ordning

Tilsyn og håndhævelse af reglerne er afgørende for at opnå velfungerende udvidede producentansvarsordninger. I overensstemmelse med 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 5, skal der derfor indføres en passende overvågnings- og håndhævelsesramme med henblik på at sikre, at producenter og importører opfylder deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar for emballage.

En af udfordringerne ved de eksisterende ordninger for udvidet producentansvar er free-riding. Free-riding opstår, når en producent eller importør ikke registrerer sig og løfter sin del af det udvidede producentansvar og således undgår at afholde omkostningerne forbundet med det udvidede producentansvar.

Årsagerne til free-riding kan være mange, men en af årsagerne kan bl.a. findes i et manglende eller mangelfuldt tilsyn eller håndhævelse. Det er hensigten, at tilsynet og håndhævelsen med organiseringen af det udvidede producentansvar for emballage bliver et fokusområde i forbindelse med den konkrete udmøntning.

Med lovforslaget bemyndiges miljøministeren til at fastsætte regler om, at producenter, importører og bemyndigede repræsentanter skal meddele myndighederne og/eller den producentregisteransvarlige organisation oplysninger til brug ved administration og kontrol med ordninger for udvidet producentansvar for emballage. Regler fastsat i medfør heraf udgør grundlaget for overvågning og kontrol med, at alle pligtige producenter og importører løfter deres del af det udvidede producentansvar.

Det er hensigten, at tilsynet med det udvidede producentansvar for emballage, helt eller delvist skal føres af en statslig myndighed. Hjemlen hertil findes i § 67 i miljøbeskyttelsesloven, samt i den særlige påbudsbestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 å, som det foreslås at udvide til også at gælde for den udvidede producentansvarsordning for emballage. Tilsynsmyndigheden skal således føre tilsyn med, at producenter, importører og kollektive ordninger efterlever de fastsatte regler og bringer eventuelle ulovlige forhold til ophør.

Det er hensigten at fastsætte straf i emballagebekendtgørelsen med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3, for manglende overholdelse af regler fastsat i medfør af de foreslåede nye bestemmelser. Dette for at sikre, at involverede aktører opfylder deres forpligtelser. Eksempelvis er det hensigten, at det skal være strafbart for producenter, importører og bemyndigede repræsentanter ikke at leve op til deres forpligtelser efter regler fastsat i medfør af § 9 p. Det vil eksempelvis være strafbart, hvis producenter, importører og bemyndigede repræsentanter ikke overholder pligten til at lade sig registrere, føre regnskab eller undlader at give oplysninger i forbindelse med tilsynsmyndighedens kontrol m.v.

3.3 Modernisering af indsamling og behandling af elektronikaffald

3.3.1 Gældende ret; WEEE-direktivet og miljøbeskyttelsesloven

WEEE-direktivet tilsiger, at medlemsstaterne skal sikre særskilt indsamling af elektronikaffald, jf. direktivets artikel 5 og opstiller samtidigt mål for indsamling og genanvendelse af elektronikaffald. WEEE-direktivet er udformet efter et princip om, at den sidste indehaver af elektronikaffald som minimum skal kunne returnere affaldet gratis til let tilgængelige indsamlingssteder. Det fremgår derudover af direktivet, at producenter og importører må oprette og administrere individuelle eller kollektive tilbagetagningsordninger for elektronikaffald fra private husholdninger, og at medlemsstaterne skal sikre, at princippet om udvidet producentansvar gennemføres. Direktivets artikel 5, stk. 3, tilsiger, at medlemsstaterne kan udpege de aktører, der har tilladelse til at indsamle elektronikaffald fra private husholdninger.

Ved den nationale implementering af WEEE-direktivet i 2005 blev det fastholdt, at husholdninger fortsat skulle kunne aflevere elektronikaffald til de kommunale indsamlingsordninger, fordi det blev anset for hensigtsmæssigt at bevare den eksisterende og velfungerende infrastruktur på området. Det blev derfor i loven præciseret, at det er muligt at bevare kommunale indsamlingsordninger, således at opgave og kompetencen til indsamling af elektronikaffald fra husholdninger ikke alene ligger hos producenter og importører.

Når en kommunal indsamlingsordning er etableret, må indsamlingen af det affald, der er omfattet af ordningen, som hovedregel kun finde sted ved kommunalbestyrelsens foranstaltning eller bemyndigelse. Producenter og importører af elektrisk og elektronisk udstyr eller kollektive ordninger (se afsnit 2.1.4), der agerer på deres vegne, kan dog, uden at der skal indhentes kommunal tilladelse hertil, indsamle elektronikaffald fra husholdninger som en del af en etableret egen tilbagetagningsordning.

Det betyder konkret, at husholdninger i dag har to muligheder for at aflevere deres elektronikaffald: Enten i den kommunale indsamlingsordning eller til en producent eller importørs tilbagetagningsordning.

Det følger desuden af WEEE-direktivets art. 8, stk. 5, at medlemsstaterne kan fastsætte minimumskvalitetsstandarder for behandlingen af indsamlet elektronikaffald med henblik på miljøbeskyttelse, og at EU-Kommissionen senest den 14. februar 2013 anmoder de europæiske standardiseringsorganisationer om at udvikle europæiske standarder for behandlingen af elektronikaffald.

CENELEC (European Committee for Electrotechnical Standardisation) har på den baggrund og på baggrund af mandat fra EU-Kommissionen i samarbejde med en lang række aktører i hele værdikæden udarbejdet en serie standarder inden for indsamling, logistik og behandling af elektronikaffald (CENELEC, EN 50625-serie). Formålet med standarderne er at specificere hvordan de minimumskrav til affaldsbehandling, som er vedtaget med WEEE-direktivet, kan overholdes. Dette igennem beskrivelse af de forskellige procestrin forbundet med affaldsbehandling af elektronikaffald, herunder udtagning af problematiske stoffer forud for genbrug og genanvendelse. De europæiske standarder dækker således affaldsbehandlingsprocesserne: forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse, samt håndtering af ikke-genanvendelige dele af elektronikaffaldet. Standarderne bliver revideret hvert 5. år og de tekniske specifikationer hvert 3. år for at sikre kvalitet og inddragelse af de nyeste teknologier.

3.3.2 Anbefalinger fra Partnerskab for indsamling af elektronikaffald og Advisory Board for Cirkulær Økonomi

Et partnerskab for indsamling af elektronikaffald har i perioden 2014-16 gennemført en række projekter, som har afdækket skyggestrømme af elektronikaffald, hvor elektronikaffald ikke bliver indsamlet og registreret via det udvidede producentansvar eller via anden lovlig indsamling uden om producentansvaret, hvor registreringen af indsamlede mængder sker via det nationale affaldsdatasystem. Projekterne har blandt andet omfattet kortlægning af generel ophobning af brugt elektronik hos borgere, tyveri fra genbrugspladser samt ulovlig eksport af elektronikaffald. Der er stor usikkerhed om disse mængder, men de antages som minimum at udgøre 20-25.000 tons om året. Et vigtigt resultat af disse kortlægninger er også, at udfordringen med elektronikaffald ikke er, at det fejlsorteres i restaffaldet, men at det finder andre veje end det officielle indsamlingssystem, eftersom at dele af elektronikaffaldet har positiv værdi som råvare til nye produkter.

På den baggrund har partnerskabet i 2016 anbefalet, at indsamlingen og behandlingen af elektronikaffald i Danmark moderniseres, således at private indsamlingsvirksomheder og behandlingsvirksomheder får mulighed for at indsamle elektronikaffald fra husholdninger til forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse uden om det udvidede producentansvar og den kommunale indsamlingsordning. Dette dog på betingelse af, at disse affaldsoperatører er certificerede efter de europæiske standarder for indsamling og behandling af elektronikaffald.

Advisory Board for cirkulær økonomi blev nedsat i 2016, og kom i sommeren 2017 med en række konkrete anbefalinger til at styrke omstillingen til en mere cirkulær økonomi frem mod 2030. For elektronikområdet anbefalede Advisory Board: "At certificerede virksomheder får mulighed for at indsamle elektronikaffald fra husholdninger til genbrug og genanvendelse. Desuden skal indsamlingen optimeres, så genbrugspotentialet bevares, og der skal indføres en certificeringsordning for genbrug af elektronikaffald".

Anbefalingerne er begrundet i, at elektronikaffald indeholder et genbrugspotentiale og en række værdifulde metaller og materialer, som ikke udnyttes i dag. Det skyldes blandt andet, at genbrugsværdien går tabt, fordi den nuværende affaldsindsamling har fokus på genanvendelse og derfor ikke er skånsom nok til at bevare genbrugspotentialet, samt at den nuværende affaldshåndtering ikke er indrettet til at udskille alle værdifulde metaller og materialer i en kvalitet, der gør det muligt at genbruge og genanvende dem mest optimalt. Der er desuden en lav risikovillighed til investeringer i den nødvendige teknologiudvikling i den nuværende markedsstruktur, hvor de kollektive ordninger udbyder behandling af elektronikaffaldet i et begrænset antal udbud, der typisk er 1-2 årige. Denne kortsigtethed medfører, at affaldsoperatørerne er usikre på at kunne investere i ny teknologi til smartere affaldsbehandling, herunder forberedelse med henblik på genbrug.

På baggrund af anbefalingerne fra både Partnerskab for indsamling af elektronikaffald og fra Advisory Board for Cirkulær Økonomi har Miljøstyrelsen gennemført en økonomisk konsekvensanalyse af at følge anbefalingerne. Analysen viser, at en gennemførelse af anbefalingerne må forventes at ændre markant på de værdimæssige strømme i det udvidede producentansvar for elektronikaffald. Samlet set forventes en modernisering at medføre positive erhvervsøkonomiske konsekvenser på ca. 246 mio. kr. som følge af øget genbrug og genanvendelse af elektronikaffald. Se under erhvervsøkonomiske konsekvenser, jf. afsnit 5.3.

3.3.3 Ministeriets overvejelser og foreslået ordning

Det er ministeriets vurdering, at anbefalingerne fra Partnerskab for indsamling af elektronikaffald og Advisory Board for Cirkulær Økonomi bør følges. Dette er baseret på en vurdering af, at genbrugspotentialet i elektronikaffald i højere grad vil blive bevaret, såfremt affaldsoperatører, som forestår indsamling eller håndtering af elektronikaffald, kan afhente affaldet direkte fra husholdninger, alternativt at borgeren selv kan aflevere affaldet til de pågældende aktører. Kravet om certificering efter de europæiske standarder for forberedelse med henblik på genbrug af elektronikaffald indebærer f.eks. krav om datasletning, hvilket vurderes at kunne være en afgørende faktor i at motivere borgerne til at aflevere elektronikaffald med genbrugsværdi til forberedelse med henblik på genbrug i stedet for til genanvendelse.

Forberedelse med henblik på genbrug er højere i affaldshierarkiet end genanvendelse. Anbefalingerne vurderes derfor at være i tråd med den cirkulære økonomis tankegang og principperne i affaldsdirektivets affaldshierarki. En mere skånsom indsamling vil endvidere medføre, at værdifulde komponenter og materialer ikke bliver ødelagte i indsamlingen og derfor i øget omfang vil kunne genbruges og genanvendes i nye produkter. Muligheden for at kunne få adgang til det værdifulde elektronikaffald uden om producentansvarsordningen, vurderes at kunne give affaldsoperatører større incitament og mulighed for at investere i ny teknologi, som kan øge genbrug og genanvendelse med høj kvalitet.

Miljøbeskyttelseslovens nuværende bestemmelser giver ikke mulighed for, at affaldsoperatører kan indsamle elektronikaffald direkte fra private husholdninger eller at borgeren kan aflevere sit elektronikaffald hos sådanne virksomheder eller at der kan stilles krav om certificering. Det er derfor hensigten med lovforslaget. På denne baggrund fremsættes et forslag til modernisering af reglerne om indsamling og behandling af elektronikaffald, således at der i højere grad skabes incitament i markedet til at investere i ny teknologi for at kunne udnytte genbrugs- og genanvendelsespotentialerne i elektronikaffaldet.

Det er ministeriets vurdering, at det ikke er i strid med WEEE-direktivet at give mulighed for en parallel indsamlings- og håndteringsordning for elektronikaffald fra private husholdninger ved siden af det eksisterende udvidede producentansvar, idet det samtidigt (ved krav om certificering) sikres, at affaldet indsamles og behandles i overensstemmelse med principper og målsætninger for affaldshåndtering i direktivet. Den mængde affald, der håndteres inden for producentansvaret, vil fortsat skulle opfylde direktivets målsætninger, når de nye regler træder i kraft.

Det foreslås således, at der indføres en undtagelse fra det gældende forbud mod at etablere andre indsamlingsordninger end de kommunale indsamlingsordninger for elektronikaffald og producenter og importørers egne tilbagetagningsordninger. Affaldsoperatører vil således herefter, når miljøministeren bestemmer, at den nye ordning træder i kraft, være berettigede til at indsamle og håndtere elektronikaffald fra husholdninger. Dette dog kun såfremt de er certificerede efter europæiske standarder, jf. nedenfor.

Samtidigt foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om borgeres, grundejeres og virksomheders pligt til at benytte en sådan ny indsamlingsordning, ligesom ministeren i dag er bemyndiget til at fastsætte regler om pligt til at benytte de af producenterne etablerede tilbagetagningsordninger for affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra private husholdninger.

Fremadrettet vil der således være 3 muligheder for borgerne i forhold til at aflevere elektronikaffald: De 2 eksisterende løsninger med brug af de kommunale indsamlingsordninger og producenter og importørers egne tilbagetagningsordninger, samt den foreslåede nye ordning, hvor affaldsoperatører kan indsamle elektronikaffald hos borgerne, eller hvor borgerne kan aflevere til affaldsoperatørerne.

For at sikre et højt beskyttelsesniveau i forbindelse med indsamling og affaldshåndtering af elektronikaffald generelt foreslås det samtidigt, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at virksomheder, der indsamler eller håndterer elektronikaffald (herefter kaldt affaldsoperatører), skal være certificeret for egen regning af en akkrediteret virksomhed efter europæiske standarder for håndtering af elektronikaffald. Med henblik på at sikre, at certificeringen sker på et uvildigt og kompetent grundlag, skal certificeringen ske af certificeringsorganer, som er akkrediteret hertil af DANAK (Den danske Akkrediteringsfond). Ved certificering af affaldsoperatørerne sikres en kontrol og attestation af, at affaldsoperatørerne overholder de minimumskrav til affaldshåndtering, som fremgår af de gældende regler på området.

Det er hensigten, at kravet om certificering skal gælde for alle nationale affaldsoperatører, der indsamler og håndterer elektronikaffald, uanset om elektronikaffaldet håndteres på vegne af producenter, importører eller kollektive ordninger eller igennem affaldsoperatørens egen indsamling af elektronikaffald fra henholdsvis husholdninger og erhvervsvirksomheder. Det er hensigten, at de nationale operatører forpligtes til at sikre, at de udenlandske aktører, som de vælger at afsætte deres affald til under hensyntagen til forordning nr. 1013/2006(EF) af 14. juni 2006 om overførsel af affald, ligeledes er certificeret efter CENELEC-standarderne i det omfang, det er muligt. Det er således hensigten, at alle led i affaldskæden skal være certificerede efter CENELEC-standarderne for at sikre, at dansk elektronikaffald undergår en affaldshåndtering, der følger de gældende regler i WEEE-direktivet.

Det er hensigten, at detaljerede regler om affaldsoperatører, herunder regler om certificering, og om slutbrugerens afleveringspligt fastsættes i elektronikaffaldsbekendtgørelsen.

I øvrigt bemærkes, at der i de gældende regler er hjemmel til at fastsætte regler om tilsyn og håndhævelse med de certificerede indsamlings- og affaldshåndteringsvirksomheder i miljøbeskyttelseslovens §§ 67 og 73, samtidig med, at der kan fastsættes strafbestemmelser efter den gældende § 110, stk. 3.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.1 Økonomiske konsekvenser

Lovforslaget er primært en bemyndigelseslov, som indfører generelle hjemler i miljøbeskyttelsesloven til øget gennemsigtighed i eksisterende producentansvarsordninger, etablering af udvidet producentansvar for emballage og modernisering af indsamling og behandling af udvidet producentansvar for elektronikaffald. Lovforslaget har derfor ikke i sig selv direkte driftsomkostninger. Den efterfølgende udmøntning i bekendtgørelser forventes at medføre øgede driftsomkostninger for ministeriet primært til opfyldelse af kommunikations- og håndhævelsesforpligtigelser i forbindelse med alle tre delelementer af lovforslaget. De samlede omkostninger af lovforslaget for det offentlige vil særligt afhænge af den nærmere organisering af det udvidede producentansvar for emballage, herunder hvilken rolle offentlige myndigheder vil få i dette. For at være i overensstemmelse med den gældende organisering af affaldssektoren forventes det udvidede producentansvar for emballage at tage afsæt i den organisering, som anvendes for de eksisterende udvidede producentansvarsordninger for elektrisk og elektronisk udstyr og bærbare batterier. Her forestår kommunerne indsamling af affald af de pågældende produkttyper fra husholdningerne, mens den videre håndtering varetages og finansieres af producenter og importører. Omkostninger til de kommunale indsamlingsordninger for elektronikaffald finansieres af affaldsgebyret. Omkostninger til de kommunale indsamlingsordninger for bærbare batterier finansieres af producenter og importører af bærbare batterier. Lovforslaget vil ikke medføre ændringer på dette punkt i forhold til de eksisterende udvidede producentansvarsordninger.

I dag finansieres affaldsindsamling og den videre affaldshåndtering af emballageaffaldet via affaldsgebyret, som opkræves hos borgerne. Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, hvordan affaldsindsamling og affaldshåndtering af emballageaffald fremover skal finansieres, men, jf. minimumskrav i 2018-affaldsdirektivet, skal omkostningerne enten afholdes af producenter og importører, de oprindelige affaldsproducenter eller affaldsdistributører, jf. afsnit 3.2.4. Se også afsnit 5.2. Omkostningerne kan således ikke afholdes af offentlige myndigheder.

Endelig vil ændringerne i forbindelse med modernisering af indsamling og behandling af elektronikaffald i mindre grad bidrage til ændring af de økonomiske og administrative konsekvenser i det offentlige. Det forventes, at kravet om certificering af affaldsoperatører vil medføre enklere tilsyn med kravene til affaldsbehandling af elektronikaffald. Konsekvensen af dette er dog ikke muligt at opgøre på nuværende tidspunkt, eftersom omfanget af dette tilsyn ikke er kendt. De offentlige administrative og økonomiske konsekvenser vil blive detaljeret i forbindelse med udmøntning af hjemlerne i de respektive bekendtgørelser.

Ministeriet har vurderet lovforslaget ift. Digitaliseringsstyrelsens vejledning om digitaliseringsklar lovgivning. Lovforslaget omfatter primært bemyndigelsesbestemmelser på alle tre delelementer i lovforslaget, som senere skal udmøntes på bekendtgørelsesniveau. For så vidt angår indførelse af minimumskrav for eksisterende udvidede producentansvarsordninger og modernisering af indsamling og behandling af elektronikaffald, hvor der er tale om bemyndigelsesbestemmelser, vurderes lovforslaget at kunne rumme vejledningens syv principper for digitaliseringsklar lovgivning. Vurderingen er baseret på, at ordningerne allerede i dag har etableret digitale systemer til registrering af virksomheder og indrapportering af data. Ved udmøntning af bemyndigelsesbestemmelserne på bekendtgørelsesniveau vil ministeriet gennemføre en mere detaljeret vurdering af de nye bestemmelser for at sikre, at de overholder de syv principper om digitaliseringsklar lovgivning.

Fsva. etablering af et nyt udvidet producentansvar for emballage har ministeriet taget udgangspunkt i de eksisterende bestemmelser for de øvrige eksisterende udvidede producentansvarsordninger. Det er derfor ministeriets vurdering, at de bemyndigelseshjemler som foreslås, ligeledes vil efterleve de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning. Der vil ligeledes ved udmøntning på bekendtgørelsesniveau blive foretaget en grundigere vurdering og taget behørigt hensyn til principperne.

4.2 Implementeringskonsekvenser

Det samlede lovforslag vil medføre implementeringsomkostninger i forbindelse med udarbejdelse og fremsættelse af lovforslag, samt efterfølgende ændring af relevante bekendtgørelser for de eksisterende udvidede producentansvarsordninger og udarbejdelse af revideret emballagebekendtgørelse. Implementeringsomkostningerne vil primært berøre Miljø- og Fødevareministeriet og Miljøstyrelsen.

De samlede implementeringsmæssige konsekvenser for stat og kommuner kan ikke opgøres på nuværende tidspunkt. Indførelse af minimumskrav for de eksisterende producentansvarsordninger kan medføre administrative og økonomiske konsekvenser i forbindelse med udarbejdelse af regler mv., herunder om graduerede gebyrer hos de kollektive ordninger, afhængigt af arbejdets omfang. Der afventes på nuværende tidspunkt en færdiggørelse af EU-retningslinjer for dette, før omfanget kan fastlægges.

Lovforslaget har ikke implementeringsmæssige konsekvenser for regionerne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1 Implementering af affaldsdirektivets nye minimumskrav i eksisterende producentansvarsordninger

Lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser til indførelse af minimumskrav i de eksisterende udvidede producentansvarsordninger har ikke i sig selv direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser. Udmøntningen af lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser i de eksisterende ordninger forventes kun at have begrænsede administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet de danske producentansvarsregler for batterier, biler og elektrisk og elektronisk udstyr, allerede i dag opfylder en del af 2018-affaldsdirektivets minimumskrav. Der kan dog blive tale om mindre omkostningsforøgelser i forbindelse med de kollektive ordningers egenkontrol, samt producenter og importørers egenkontrol og sikkerhedsstillelse. I forhold til den graduerede betaling vil der være tale om en omfordeling af omkostninger imellem producenterne (herunder importørerne), hvorfor der samlet set ikke forventes øgede omkostninger i denne forbindelse. De administrative og økonomiske konsekvenser vil blive nærmere specificeret i forbindelse med udmøntning af bemyndigelserne i de respektive bekendtgørelser. På dette tidspunkt forventes vejledning fra EU om graduerede bidrag også at være færdiggjort, således at denne kan bidrage til vurderingen af de eventuelle administrative og økonomiske konsekvenser heraf.

Specifikt for batterier og biler forventes muligheden for at udnævne en bemyndiget repræsentant at lette de administrative byrder for producenter og importører, idet producenter og importører i stedet for at etablere virksomhed i hver enkelt medlemsstat kan udnævne en repræsentant. Producenter og importører, som er etablerede i en anden medlemsstat, men markedsfører batterier eller biler i Danmark, kan således overlade ansvaret for at varetage deres forpligtelser til en bemyndiget repræsentant. Der er aftalefrihed omkring honoreringen mv. af repræsentanten, og det må antages, at producenter og importører fravælger denne mulighed, hvis den bliver for omkostningstung, eller hvis det bliver for administrativt krævende at have en repræsentant som mellemled. Der forventes en mindre engangsudgift i forbindelse med udvidelse af det eksisterende datasystem hos den producentregisteransvarlige organisation (DPA-System), som er den systemansvarlige for producentregistret, således at der kan registreres yderligere bemyndiget repræsentanter på batteri- og bilordningerne. Omkostningerne hertil finansieres af producenterne via gebyrbetalingen til DPA-System.

Det forventes, at producenter og importører vil overvælte de øgede omkostninger på forbrugerne.

I forhold til principperne for agil erhvervsrettet regulering, som fremgår af vejledning fra Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har ministeriet vurderet, at indførelse af bemyndigelsesbestemmelser for de nye minimumskrav ikke umiddelbart ændrer på de udvidede producentansvarsordninger ift. de fem principper (princippet om mulighed for udvikling af nye forretningsmodeller (princip 1), princippet om mere enkel og formålsbestemt regulering (princip 2) princippet om teknologineutralitet (princip 3), princippet om helhedstænkning (princip 4) samt princippet om brugervenlig digitalisering (princip 5). Det er ministeriets vurdering, at dette heller ikke vil være tilfældet, når bemyndigelsesbestemmelserne udmøntes på bekendtgørelsesniveau. Dette vil dog blive vurderet nærmere, når bekendtgørelserne for de enkelte ordninger revideres.

5.2 Indførelse af producentansvar for emballage

Som bemyndigelseslov har lovforslaget ikke i sig selv direkte økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Udmøntningen af lovforslaget ved udstedelse af en bekendtgørelse vil have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for producenter og importører af emballerede produkter, eftersom der er tale om en helt ny ordning. Jf. direktivkravet skal producenter og importører som udgangspunkt afholde alle omkostninger til den samlede affaldshåndtering, informationsforpligtelser og dataindsamling. Omkostningerne til håndtering af emballageaffald skønnes i dag at udgøre ca. 1,5 mia. kr. pr. år. En andel af disse omkostninger afholdes i dag af borgerne via affaldsgebyret, samt erhvervsvirksomheders egen håndtering af deres emballageaffald. Det skønnes, at der vil ske en væsentlig omfordeling af de samlede omkostninger, eftersom at disse fremadrettet som hovedregel vil skulle afholdes af producenter og importører.

Håndteringsomkostningerne forventes med betydelig usikkerhed at udgøre samme størrelsesorden som i dag. Hertil kommer endnu ikke estimerede administrative omkostninger for producenter og importører. 2018-affaldsdirektivet giver mulighed for at afvige fra kravet om, at producenter og importører bærer det fulde økonomiske ansvar. Dette kan gøres af hensyn til behovet for at sikre en passende affaldshåndtering og økonomisk bæredygtighed af en udvidet producentansvarsordning. Dog skal producenter og importører minimum afholde 80 pct. af de nødvendige omkostninger, samt afholde de nødvendige omkostninger til at opfylde affaldshåndteringsmål. En forudsætning for at fravige fra kravet er, at de resterende 20 pct. afholdes af de oprindelige affaldsproducenter eller -distributører. I forbindelse med udmøntningen vil der blive taget hensyn til muligheden for at afvige fra kravet. Dette vil ske med baggrund i evaluering af erfaringerne med de eksisterende udvidede producentansvarsordninger og deres finansieringsmodeller, samt EU-Kommissionens forventede vejledning om hvordan 'nødvendige omkostninger' fastsættes i udvidede producentansvarsordninger.

Denne del af lovforslaget er ligeledes blevet vurderet ift. de fem principper for agil erhvervsrettet regulering. Udformningen af bemyndigelsesbestemmelserne tager udgangspunkt i de bemyndigelsesbestemmelser, der allerede eksisterer i dag for de eksisterende udvidede producentansvarsordninger. Idet der med denne del af lovforslaget skal vedtages bemyndigelsesbestemmelser for en helt ny udvidet producentansvarsordning, ligger det implicit i lovforslaget, at der vil blive etableret nye forretningsområder inden for håndtering af emballageaffald og administration af ordningen. Inden for de overordnede rammer af den gældende organisering af affaldssektoren lægger lovforslaget ikke restriktioner for anvendelse af nye forretningsmodeller (princip 1), ligesom det udvidede producentansvar for emballage skal opfylde kvalitative og kvantitative målsætninger frem for krav om at anvende en specifik proces eller teknologi til at nå disse målsætninger. Bemyndigelsesbestemmelserne er derfor også i overensstemmelse med principperne om enkle og formålsbestemte krav, samt teknologineutralitet (princip 2 og 3). Endelig vil principperne om helhedstænkning og brugervenlig digitalisering (princip 4 og 5) blive tænkt ind i udmøntning på bekendtgørelsesniveau, idet ministeriet vurderer, at bemyndigelsesbestemmelserne i deres foreslåede udformning vil kunne rumme dette.

5.3 Modernisering af indsamling og behandling af elektronikaffald

Som bemyndigelseslov har lovforslaget ikke i sig selv direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser. Den senere udmøntning i en revideret bekendtgørelse vurderes at ville give flere affaldsoperatører adgang til markedet for indsamling og affaldsbehandling af elektronikaffald fra husholdninger. Det forventes, at dette vil ændre markant på de værdimæssige strømme i og uden for den eksisterende udvidede producentansvarsordning. Samlet set forventes en modernisering at medføre positive erhvervsøkonomiske konsekvenser på ca. 246 mio. kr. som følge af øget genbrug og genanvendelse af elektronikaffald. Der forventes at ske en omfordeling af byrder/goder, hvor nye genbrugs- og genanvendelsesvirksomheder forventes at overtage omkring halvdelen af det eksisterende marked. Aktører, som i dag agerer ulovligt uden for de eksisterende lovlige indsamlingsmuligheder, kan forventes at få en reduktion i deres omsætning. Det forventes også at være tilfældet for producenter og importører, som ikke ønsker at bidrage til øget genbrug og genanvendelse udover, hvad de gør i dag. Disse vil dermed ikke få andel i det merværdipotentiale, der ligger i at genbruge og genanvende med høj kvalitet fremfor at genanvende med lav kvalitet og nyttiggøre.

Lovforslaget forhindrer ikke, at producenter og importører fortsat kan etablere deres egne tilbagetagningsordninger og ad den vej have adgang til at reducere deres omkostninger og få adgang til det værdifulde elektronikaffald.

Den største forandring ved en modernisering af indsamlingen og behandlingen af elektronikaffald vurderes således at være, at værdifuldt affald vil blive håndteret af affaldsoperatører i markedet, som ser en forretningsmulighed i dette, hvorimod det resterende ikke-værdifulde fortsat skal håndteres af den udvidede producentansvarsordning og herunder de kommunale indsamlingsordninger. Der ændres med lovforslaget ikke ved organisering eller finansiering af den eksisterende udvidede producentansvarsordning for så vidt angår den del af elektronikaffaldet, der indsamles via den kommunale indsamlingsordning. Producenters betaling til de kollektive ordninger vil blive justeret efter mængden af det kommunalt indsamlede elektronikaffald og værdien heraf. Det vil derfor forventeligt blive billigere for producenter og importører at indgå i en kollektiv ordning, såfremt den mængde af elektronikaffald, der indsamles ved de kommunale indsamlingsordninger og tildelingsordningen herfor reduceres.

Denne del af lovforslaget, som omfatter en justering af et allerede eksisterende producentansvar, er ligeledes vurderet i forhold til agil erhvervsrettet regulering. Ministeriet har vurderet, at indførelse af bemyndigelsesbestemmelser til modernisering af indsamling og behandling af elektronikaffald vil være i overensstemmelse med de fem principper om agilitet. Det vurderes, at moderniseringen vil åbne op for nye aktører og forretningsmodeller for håndtering af elektronikaffald og hermed være i overensstemmelse med princippet om mulighed for udvikling af nye forretningsmodeller (princip 1). Kravet om certificering ift. de europæiske standarder for indsamling og behandling af elektronikaffald vurderes at være en forudsætning for at sikre, at affaldshåndteringen overholder de miljømæssige krav, der er regelsat WEEE-direktivet (2012/19/EU). Der er således tale om et klart formål med reguleringen, samt enkelhed, eftersom det bliver tydeligt, hvad der skal til for at overholde direktivkravene, hvilket er i overensstemmelse med princip 2. Endelig er det ministeriets vurdering at princippet om teknologineutralitet (princip 3), princippet om helhedstænkning (princip 4) samt princippet om brugervenlig digitalisering (princip 5) vil blive efterlevet, idet det allerede eksisterende producentansvar lever op til disse principper. Ministeriet vil gennemføre en konkret vurdering af dette, når bemyndigelsesbestemmelserne gennemføres ved udmøntning på bekendtgørelsesniveau.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil ikke medføre administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

7.1 Implementering af affaldsdirektivets minimumskrav i eksisterende producentansvarsordninger

Gennemførelsen af de nye minimumskrav for de eksisterende producentansvarsordninger forventes at styrke administrationen af udvidede producentansvarsordninger. Bestemmelserne vil medføre større gennemsigtighed og hermed forventelig øget datakvalitet og mulighed for kontrol af målopfyldelse. Herudover vurderes denne del af lovforslaget, jf. minimumskravet om graduerede bidrag at have en mindre miljømæssig effekt i form af forebyggelse af affaldsdannelse og fremme af udviklingen, fremstillingen og markedsføringen af produkter, der er lettere at genanvende.

7.2 Indførelse af producentansvar for emballage

Indførelse af udvidet producentansvar på emballage forventes at medføre en miljømæssig forbedring af design, produktion og anvendelse af emballage samt håndtering af emballageaffald. Således forventes det udvidede producentansvar for emballage at bidrage til en mere cirkulære økonomi med højere grad af genbrug, design af emballager til genbrug og genanvendelse, markant højere genanvendelse af plastikemballageaffald og dermed positive konsekvenser for miljøet.

7.3 Modernisering af indsamling og behandling af elektronikaffald

Det forventes, at modernisering af indsamling og behandling af elektronikaffald vil medføre, at en øget mængde af elektronikaffald vil blive forberedt med henblik på genbrug, fra i dag ca. 200 tons om året til knap 6.000 tons om året. Samtidig forventes mængden af ulovligt håndteret elektronikaffald til genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse at falde med knap 40 % fra 14.000 ton til 8.500 ton om året. Yderligere forventes kravet om certificering af affaldsoperatører at medføre et kvalitetsløft i genanvendelse af elektronikaffaldet og dokumentation heraf, eftersom regelefterlevelse vil blive verificeret af en uafhængig tredjepart.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget implementerer dele af direktiv 2008/98/EF om affald (affaldsdirektivet), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/851/EU af 30. maj 2018 samt dele af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (emballagedirektivet), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/852/EU af 30. maj 2018.

Der er tale om en direktivnær implementering. Lovforslaget indeholder ikke yderligere EU-retlige aspekter. Den detaljerede gennemførelse af direktivernes bestemmelser vil ske ved udstedelse af bekendtgørelser.

Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler, der dispenserer fra visse forpligtelser under ordningen for udvidet producentansvar for emballage (bagatelgrænse) kan muligvis give anledning til spørgsmål om statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, TEUF, idet omfang reglerne indebærer, at der direkte eller indirekte anvendes statsmidler til at give en økonomisk fordel, der alene kommer nogle virksomheder til gode. I den forbindelse bemærkes, at der ifølge EU-Domstolens faste praksis ikke eksisterer en nedre grænseværdi, hvorunder det kan antages, at samhandelen mellem medlemsstater ikke vil blive påvirket. Den omstændighed, at støtten er forholdsvis ubetydelig, eller at de støttemodtagende virksomheder er af beskeden størrelse, udelukker således ikke på forhånd, at samhandelen mellem medlemsstaterne kan være påvirket. Dog skal det tilføjes, at EU-Kommissionen forventes at udgive en vejledning om ligebehandling af virksomheder ift. producentansvarsreglerne, hvoraf det fremgår, at der ikke må lægges uproportionelle byrder på små og mellemstore virksomheder. Indførelse af en bagatelgrænse for udvidet producentansvar på emballage vil lægge sig op ad denne vejledning, som forventes at blive offentliggjort i foråret 2020, jf. desuden bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12 (§ 9 p, stk. 6). Det er således hensigten at udforme de nærmere regler om bagatelgrænse på en sådan måde, at de ikke indebærer statsstøtte.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. november til den 13. december været sendt i høring hos følgende organisationer mv.: 3F, 92-gruppen Forum for bæredygtig udvikling, Advokatsamfundet, Affald- og Ressourceindustrien (ARI), affaldPlus, Akademirådet, Aluminium Danmark, APPLiA Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsrådssekretariat, Arla Foods, Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, AVV, Batteriforeningen (Foreningen af danske producenter og importører af tørbatterier), Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder, Branchefællesskab for IT, tele, elektronik og kommunikationsvirksomheder (ITEK), Branchen ForbrugerElektronik, Bryggeriforeningen, Carlsberg Breweries, Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO - Industri), Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CONCITO, Coop Danmark A/S, Dagrofa, DAKOFA, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Fotohandlerforening (DFF), Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Dagligvareleverandør Forening, Dansk Detail, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Indkøbs- og Logistikforum (DILF), Dansk Industri, Dansk Køleforening, Dansk Maskinhandlerforening (DM), Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Producentansvars System, Dansk Retursystem, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DTL), Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Revisorer - FSR, Danske Ølentusiaster, De danske Bilimportører, De Samvirkende Købmænd i Danmark, Det Miljøøkonomiske råd, Det Økologiske Råd, Elektronikpanelet, Elretur, Emballageindustrien, ERP-recycling, European Recycling Platform (ERP), Fagligt Fælles Forbund 3F, Forbrugerrådet, Forening for Distance og Internethandel (FDIH), Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af miljø, plan og naturmedarbejdere i det offentlige (Envina), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Transport Danmark (ITD), Foreningen til Indsamling af Blyakkumulatorer i Danmark (Returbat), Fortum, Forum for Bæredygtig udvikling, Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL), Genvindingsindustrien, Green Network, Greenpeace Danmark, H. J. Hansen A/S, Hansen&Co. A/S, HK-Kommunal Miljøudvalg, Horesta, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, International Transport Danmark (ITD), ISOBRO, ITB, IT-Branchen, KARA/NOVEREN, KL (kommunernes landsforening), Kølebranchens Miljøordning, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lidl Danmark A/S, LWF Lyskildebranchens WEEE-forening, Marius Petersen A/S, Metalforeningen, Miljømærkning Danmark, NOAH, Nærbutikkernes Landsforening, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Plastic Change, Plastindustrien i Danmark, Recipo, Re-Design, Rene-europe, ReturBat, Rigsrevisionen, Salling Group, Statens og Kommunernes Indkøbsservice, Stena Recycling, SWS - Special Waste System A/S, Teknikentreprenøren (TE) Dansk VVS, TEKNIQ Installatørernes organisation, Uniscrap, Varmepumpefabrikantforeningen, Vestforbrænding, VVS og El-tekniske leverandørers brancheforening (VELTEK), WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Aage Vestergaard Larsen.

10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1

Det foreslås, at der før § 9 i miljøbeskyttelsesloven indsættes overskriften "Pant- og rabatordninger".

For overblikkets skyld foreslås det, at der indsættes overskrifter i miljøbeskyttelseslovens §§ 9 - 9 å, der opdeler de mange paragraffer under de forskellige udvidede producentansvarsordninger og generelle bestemmelser. Denne første overskrift angår pant- og rabatordninger og dækker over §§ 9 - 9 g.

Til nr. 2

Det foreslås, at der før § 9 h i miljøbeskyttelsesloven indsættes overskriften "Udvidet producentansvar".

For overblikkets skyld foreslås det, at der indsættes overskrifter i miljøbeskyttelseslovens §§ 9 - 9 å, der opdeler de mange paragraffer under de forskellige udvidede producentansvarsordninger og generelle bestemmelser. Overskriften angår alene § 9 h, der er en overordnet hjemmel til at fastsætte regler om udvidede producentansvarsordninger.

Til nr. 3

Det foreslås, at der før § 9 i i miljøbeskyttelsesloven indsættes overskriften "Udvidet producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr".

For overblikkets skyld foreslås det, at der indsættes overskrifter i miljøbeskyttelseslovens §§ 9 - 9 å, der opdeler de mange paragraffer under de forskellige udvidede producentansvarsordninger og generelle bestemmelser. Overskriften angår §§ 9 i - 9 o.

Til nr. 4

Miljøbeskyttelsesloven indeholder ikke i dag tilstrækkelig klar hjemmel til, at miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om producenters og importørers pligt til at sikre særskilt håndtering, herunder også pligt til at sikre opfyldelse af nærmere fastsatte mål for håndtering af affald af elektronisk og elektrisk udstyr.

Det foreslås derfor at indsætte som nyt stk. 2 i § 9 j, en bemyndigelse for miljøministeren til at fastsætte nærmere regler om producenters og importørers pligt til at sikre særskilt håndtering, herunder pligt til at sikre opfyldelse af nærmere fastsatte mål for håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr.

Det er ikke hensigten at ændre ved producenternes og importørernes gældende forpligtelser i elektronikaffaldsbekendtgørelsen til at sikre særskilt håndtering og opfyldelse af de gældende affaldshåndteringsmål for elektronikaffald. Forslaget begrundes alene i, at ministeriet vurderer, at den gældende hjemmel ikke klart kan rumme forpligtelserne i elektronikaffaldsbekendtgørelsen til at sikre særskilt håndtering og opfyldelse af de gældende affaldshåndteringsmål for elektronikaffald. Forslaget skal endvidere ses i lyset af, at det i 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, litra e, første led, er et minimumskrav, at medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at enhver producent af produkter eller organisation, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på vegne af producenter af produkter, gør oplysninger om opfyldelse af målene for affaldshåndtering omhandlet i stk. 1, litra b, offentligt tilgængelige.

Med henblik på at bemyndige ministeren til at gennemføre 2018-affaldsdirektivets nye minimumskrav i artikel 8 a, stk. 3, litra e, første led, i dansk ret, foreslås det derfor at indsætte en bemyndigelseshjemmel i § 9 j, stk. 2, til at fastsætte regler, der forpligter producenter og importører til at opfylde affaldshåndteringsmålene samtidigt med, at det i § 9 n, stk. 3, tilføjes, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at producenter og importører har pligt til at gøre oplysninger om opfyldelse af mål for affaldshåndtering offentligt tilgængelige, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og bemærkningerne hertil.

Efter indsættelsen af et nyt stk. 2, bliver stk. 2-4 som konsekvens heraf stk. 3-5.

Til nr. 5

Miljøbeskyttelseslovens § 9 j, stk. 5-7, der med dette lovforslag bliver 6-8, indeholder regler om, at producenter og importører, som er etableret i en anden EU-medlemsstat, og som ønsker at markedsføre elektrisk og elektronisk udstyr i Danmark, i stedet for at etablere sig her i landet kan udnævne en repræsentant, der er etableret i Danmark. Repræsentanten indtræder herefter i producentens eller importørens forpligtelser og rettigheder efter loven eller regler udstedt i medfør af loven, for så vidt angår elektrisk og elektronisk udstyr. Reglerne bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere regler for forholdet mellem producenten og den bemyndigede repræsentant.

Det foreslås, at bestemmelserne ophæves. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at fastsætte regler om bemyndiget repræsentant i en ny § 9 y, som foreslås at gælde for samtlige udvidede producentansvarsordninger. Forslaget skal således ses i sammenhæng med den under nr. 24 foreslåede § 9 y.

Til nr. 6

Miljøbeskyttelseslovens § 9, k, stk. 1 og 2, bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om, at producenter og importører over for ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, skal godtgøre, at der er stillet passende sikkerhed for de fremtidige håndteringsudgifter for elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført til brug for husholdninger efter den 31. december 2005. Bestemmelserne bemyndiger endvidere ministeren til at fastsætte regler om, hvem der kan disponere over sikkerhedsstillelsen, samt under hvilke omstændigheder disponeringen kan ske.

Det foreslås, at bestemmelserne ophæves, da regler om sikkerhedsstillelse foreslås fastsat i et nyt § 9 å, stk. 3, som foreslås at gælde for samtlige udvidede producentansvarsordninger.

Forslaget skal således ses i sammenhæng med det under nr. 42 foreslåede § 9 å, stk. 3. Der henvises til bemærkningerne til dette forslag.

Til nr. 7

Det følger af bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 9 k, stk. 3, 1. pkt., der med dette lovforslag bliver til § 9 k, stk. 1, 1. pkt., at ministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører kan aftale med køberen af elektrisk og elektronisk udstyr, der sælges til brug for erhvervsdrivende efter den 31. december 2005, at køberen overtager forpligtelsen efter § 9 j til at tilbagetage og særskilt håndtere udstyret, når det bliver til affald.

Det foreslås, at datoen "den 31. december 2005" slettes, da datoen er historisk og derfor uden betydning i dag.

Til nr. 8

Den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 n, stk. 3, giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om producenters og importører pligt til at give oplysninger om mængde og kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført, tilbagetaget, genanvendt eller på anden måde nyttiggjort som affald, om den eksporterede mængde af tilbagetaget affald, samt om, at forpligtelsen, jf. § 9 z, stk. 1, er overdraget til andre.

Bemyndigelsen er udnyttet ved fastsættelse af regler i den gældende elektronikaffaldsbekendtgørelse (jf. bekendtgørelse nr. 148 af 8. februar 2018 om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr) om producenternes pligt til årlig indberetning af markedsførte og tilbagetagne mængder elektronikaffald til den producentregisteransvarlige organisation og om dennes indberetning til Miljøstyrelsen. De indberettede data skal danne grundlag for indberetninger til EU-Kommissionen i henhold til WEEE-direktivets artikel 12 (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE)), jf. elektronikaffaldsbekendtgørelsens kapitel 5 om den årlige indberetningspligt til producentregisteret.

Efter elektronikaffaldsbekendtgørelsens § 15, skal producenter og importører hvert år senest den 31. marts indberette de mængder affald af elektrisk og elektronisk udstyr, som producenten eller importøren har tilbagetaget og behandlet efter bekendtgørelsens § 40. Ifølge bestemmelsen i § 40 skal producenten, importøren eller den kollektive ordning på vegne af producenten eller importøren sikre, at der ved håndtering af det indsamlede elektronikaffald sker genanvendelse, forberedelse med henblik på genbrug eller nyttiggørelse i overensstemmelse med de minimumsmål, der fremgår af bekendtgørelsens bilag 11 (affaldshåndteringsmålene).

Det fremgår af 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, litra e, første led, at medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at enhver producent af produkter eller organisation, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på vegne af producenter af produkter, gør oplysninger om opfyldelse af målene for affaldshåndtering omhandlet i stk. 1, litra b, offentligt tilgængelige.

Med henblik på at bemyndige ministeren til at gennemføre 2018-affaldsdirektivets nye minimumskrav i artikel 8 a, stk. 3, litra e, første led, i dansk ret foreslås det, at det i § 9 n, stk. 3, tilføjes som nyt 2. pkt., at ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at producenter og importører har pligt til at gøre oplysninger om opfyldelse af mål for affaldshåndtering offentligt tilgængelige. Forpligtelsen er ny i forhold til de regler om producenters og importørers oplysningspligt, der gælder i WEEE-direktivet og i national ret. Forpligtelsen går således videre end den gældende forpligtelse til at indberette affaldshåndteringsmål efter den gældende bestemmelse i elektronikaffaldsbekendtgørelsens § 15 til den producentregisteransvarlige organisation.

Affaldshåndteringsmålene, der skal gøres tilgængelige af producenter og importører af elektrisk og elektronisk udstyr i medfør af den foreslåede tilføjelse til miljøbeskyttelseslovens § 9 n, stk. 3, vil således som minimum skulle udgøre de affaldshåndteringsmål, der er relevante for ordningen og som er fastlagt i affaldsdirektivet og i WEEE-direktivet og gennemført i elektronikaffaldsbekendtgørelsen, samt andre kvantitative og/eller kvalitative mål, der anses som relevante for ordningen for udvidet producentansvar, jf. ordlyden i artikel 8 a, stk. 1, litra b.

Det er hensigten at fastsætte nærmere regler i elektronikaffaldsbekendtgørelsen om pligten for producenter og importører til at gøre oplysninger om den enkelte producents eller importørs opfyldelse af de affaldshåndteringsmål, der fremgår af elektronikaffaldsbekendtgørelsen, offentligt tilgængelige.

Det foreslås samtidigt, at der i § 9 n, stk. 5, indsættes en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om, hvordan oplysningerne efter regler fastsat i medfør at det foreslåede § 9 n, stk. 3, 2. pkt., skal gives eller gøres offentligt tilgængelige, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 9

Efter lovens § 9 n, stk. 4, kan ministeren fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at tilvejebringe og give oplysninger og dokumentation af enhver art om etablerede tilbagetagningsordninger til brug for kontrollen med overholdelse af reglerne i § 9 j, § 9 l, stk. 1, samt regler fastsat i medfør af § 9 k, § 9 l, stk. 3 og 4, § 9 n og § 9 æ.

Det foreslås, at der foretages en ændring af § 9 n, stk. 4, således at regler fastsat i medfør af § 9 å, stk. 2 og 3, som foreslået i lovforslagets § 1, nr. 42, omfattes af ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om at tilvejebringe og give oplysninger og dokumentation af enhver art til brug for kontrollen af reglerne fastsat i medfør af den foreslåede § 9 å, stk. 2 og 3. I den foreslåede § 9 å, stk. 2 og 3, som foreslået i lovforslagets § 1, nr. 42, foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om egenkontrol og sikkerhedsstillelse. Forslaget indebærer således, at bestemmelsen i § 9, n. stk. 4, fremover også vil kunne anvendes i forhold til kontrol med overholdelsen af regler udstedt i medfør af de foreslåede nye bestemmelser i § 9 å, stk. 2 og 3.

Det foreslås desuden, at der foretages en lovteknisk berigtigelse af henvisningen til § 9 n, da der retteligt burde henvises til stk. 1-3, eftersom der henvises til egen bestemmelse. Der er ikke tilsigtet en indholdsmæssig ændring med det foreslåede.

Til nr. 10

Der er ikke i dag fastsat regler om, hvordan oplysninger om opfyldelse af mål for affaldshåndtering skal gøres offentligt tilgængelige.

Efter direktivets art. 8 a, stk. 3, litra e, skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at enhver producent af produkter eller organisation, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på vegne af producenter af produkter gør oplysninger om opfyldelse af målene for affaldshåndtering omhandlet i direktivets art. 8 a, stk. 1, litra b, offentligt tilgængelige.

Det foreslås derfor, at der i miljøbeskyttelseslovens § 9 n, stk. 5, som 2. pkt. indsættes en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om, hvordan oplysningerne efter regler fastsat i medfør af det forslåede § 9 n, stk. 3, 2. pkt., skal gives eller gøres offentligt tilgængelige. Forslaget skal se i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af et nyt 2. pkt. i miljøbeskyttelseslovens § 9 n, stk. 3, jf. dette lovforslags § 1, nr. 8.

Det fremgår ikke af 2018-affaldsdirektivet, hvordan begrebet offentlig tilgængelig skal forstås eller opfyldes.

Ud fra en sproglig forståelse, er det aktuelt hensigten, at begrebet skal forstås således, at alle skal have adgang til de pågældende oplysninger, og at adgangen skal sikres uden uoverstigelige hindringer, således at man som informationssøgende ikke skal anmode om oplysningerne.

Det vurderes på denne baggrund, at oplysningsforpligtelserne kan opfyldes ved at gøre oplysningerne tilgængelige via internettet, f.eks. på producenternes, importørernes eller de kollektive ordningers hjemmeside. Det er hensigten at fastsætte nærmere regler herom i elektronikaffaldsbekendtgørelsen.

Til nr. 11

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 9 n, stk. 6, at køberne af elektrisk og elektronisk udstyr kun må gøres særskilt bekendt med omkostningerne ved tilbagetagning samt særskilt håndtering i forbindelse med salg af nyt elektrisk eller elektronisk udstyr til private husholdninger, hvis oplysningerne angår omkostningerne ved håndteringen af affald fra produkter til private husholdninger, der er markedsført senest den 31. december 2005. Sådanne oplysninger kan kun gives i perioden indtil den 13. februar 2011, for store husholdningsapparater dog indtil den 13. februar 2013.

Den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 n, stk. 6, blev oprindeligt indsat i loven som § 9 o, stk. 7, ved implementeringen af det første WEEE-direktivs artikel 8, stk. 2, 3. afsnit.

Bestemmelsen var begrundet med, at daværende og kommende producenter og importører ikke havde indflydelse på, hvor vanskeligt og dyrt det ville være at affaldshåndtere udstyr, som var markedsført inden WEEE-direktivets ikrafttræden i 2005 (historisk affald). Det blev derfor foreslået, at producenter og importører i en afgrænset periode - indtil det historiske affald formodentligt ville være indsamlet og affaldsbehandlet - måtte oplyse om omkostningerne til affaldshåndtering. Denne periode udløb i 2011, dog først i 2013 for store husholdningsapparater.

Det foreslås, at miljøbeskyttelseslovens § 9 n, stk. 6, ophæves, idet perioden, i hvilken de omhandlede oplysninger må afgives, er historisk, og da forbuddet, der ligger indirekte i bestemmelsen ordlyd, imod at oplyse køberen af produktet om omkostningerne ved affaldshåndteringen i øvrigt vurderes at stride imod det reviderede WEEE-direktivs artikel 14, stk. 1 (jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), EU-Tidende 2012, nr. L 197, side 38). Efter artikel 14, stk. 1, kan medlemsstaterne kræve, at producenterne ved salg af nye produkter gør køberne bekendt med omkostningerne til indsamling, behandling og miljørigtig bortskaffelse. De angivne omkostninger må ikke overstige det bedste skøn over de faktiske omkostninger. Artikel 14, stk. 1, blev indsat ved revisionen af WEEE-direktivet i 2012. Den mulighed, som artiklen giver medlemsstaterne for at kræve oplysningerne, er ikke en pligt, men en mulighed, som ikke er udnyttet i Danmark.

Ministeriet vurderer, at det vil stride imod WEEE-direktivet at opretholde et (historisk) forbud mod at afgive oplysninger om omkostningerne til affaldshåndtering til forbrugerne. Efter en ophævelse af miljøbeskyttelseslovens § 9 n, stk. 6, vil det således være tilladt for producenter og importører at oplyse køberne af elektrisk og elektronisk udstyr om omkostningerne ved affaldshåndteringen. Det er dog op til den enkelte producent eller importør at afgøre, hvorvidt køberen af produktet skal oplyses om omkostningerne.

Til nr. 12

De under nr. 12 foreslåede ændringer indebærer, at der efter miljøbeskyttelseslovens § 9 o indsættes en ny overskrift til en ny § 9 p "Udvidet producentansvar for emballage" og forslag til en ny § 9 p, der indeholder forslag om en ny udvidet producentansvarsordning for emballage.

Det følger af den foreslåede stk. 1, at producenter og importører af emballerede produkter forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel af emballage for egen regning skal foranstalte tilbagetagning samt særskilt håndtering af emballage, som er markedsført som del af et emballeret produkt, medmindre der er fastsat andre regler i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 44 og § 45, stk. 2. Det foreslås, at bestemmelsen alene skal have virkning for emballage, som er markedsført som del af et emballeret produkt efter den 31. december 2024, jf. det foreslåede i lovforslagets § 3, stk. 1.

Forslaget indebærer, at producenter og importører af emballerede produkter pålægges et udvidet producentansvar, herunder en handlepligt, samt en forpligtelse til at afholde de nødvendige omkostninger i forhold til håndtering af emballageaffald.

I overensstemmelse med 2018-affaldsdirektivets bestemmelser om udvidet producentansvar skal medlemsstaterne fastsætte regler, der sikrer, at producenter forpligtes til for egen regning at varetage håndtering af emballage, når denne er blevet til affald.

Det er hensigten, at de nærmere regler om indsamlingen af emballageaffaldet skal være i overensstemmelse med den organisering af affaldssektoren, der vil være gældende på tidspunktet for ikrafttrædelsen af reglerne om det udvidede producentansvar for emballage.

Uagtet organiseringen skal de nye regler om udvidet producentansvar for emballage, der bliver fastsat i emballagebekendtgørelsen, jf. bemærkningerne til det foreslåede stk. 3, sikre, at de omkostninger, der er relateret til indsamlingen af husholdningsemballage og til håndteringen af alt emballageaffald, dækkes af producenter og importører af emballerede produkter eller en kollektiv ordning på deres vegne.

Forslaget indebærer tilsvarende for erhvervsemballageaffald, at producenter og importører forpligtes til at tilbagetage og håndtere emballageaffaldet, samt til at finansiere tilbagetagning og håndtering. Det er hensigten, at organiseringen heraf skal følge de til enhver tid gældende regler for indsamling og håndtering af genanvendeligt erhvervsaffald.

Som udgangspunkt omfatter forpligtelsen efter den foreslåede stk. 1, et ansvar for emballageaffald, som den pågældende producent eller importør selv har markedsført, men pligten kan eventuelt også opfyldes gennem hel eller delvis tilbagetagning af tilsvarende emballageaffald fra andre producenter eller importører under en tildelingsordning, jf. bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 12 (den foreslåede § 9 p, stk. 5).

Det afgørende for opfyldelsen af et udvidet producentansvar er, at det er producentens eller importørens ansvar at foranstalte tilbagetagning, hvilket vil sige, at producenten eller importøren, i det omfang denne ikke selv ønsker at påtage sig den fysiske tilbagetagning, har initiativforpligtelsen til iværksættelse af en ordning, hvorved det pågældende affald tages tilbage. Dette indebærer, at det udvidede producentansvar kan opfyldes gennem en kollektiv ordning, jf. bemærkningerne til den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for den gældende regel om kollektive ordninger i § 9 z, stk. 1, i lovforslagets § 1, nr. 25.

Det fremgår af 2018-emballagedirektivets artikel 3, jf. bilag 1, at der ved "emballage" skal forstås; salgsemballage, primæremballage, transportemballage m.v. anvendt ifm. husholdninger, erhverv og institutioner. Emballagedirektivets definition af emballage er implementeret i emballagebekendtgørelsens § 3, nr. 2 (jf. bekendtgørelse nr. 1455 af 7. december 2015 om krav til visse emballager). Definitionen er yderligere udbygget og eksemplificeret i emballagebekendtgørelsens bilag 1, som ligeledes er en implementering af emballagedirektivet. Det er ikke hensigten at ændre herved. Det er derfor hensigten, at det, der efter den gældende emballagedefinition kan betegnes som emballage, skal være omfattet af det udvidede producentansvar for emballage.

Bestemmelsen i stk. 1, gennemfører 2018-emballagedirektivets artikel 7, stk. 2, hvorefter der senest den 31. december 2024 oprettes ordninger for udvidet producentansvar for al emballage i overensstemmelse med artikel 8 og 8 a i Europaparlamentets- og Rådets direktiv 2008/98/EF om affald, som ændret ved Europaparlamentets- og Rådets direktiv 2018/851/EU af 30. maj 2018 (2018-affaldsdirektivet).

Det følger af den foreslåede stk. 2, 1. pkt., at ministeren fastsætter regler om, hvem der er omfattet af producentansvarsforpligtelserne i stk. 1.

Det skal ifølge 2018-affaldsdirektivet sikres ved, at der ved fastlæggelsen af et udvidet producentansvar træffes foranstaltninger til at sikre, at enhver fysisk eller juridisk person, der erhvervsmæssigt udvikler, fremstiller, forarbejder, behandler, sælger eller importerer produkter (produktets producent) har et udvidet producentansvar, jf. direktivets artikel 8, stk. 1.

Med afsæt i erfaringer fra øvrige EU-medlemsstaters organisering af udvidet producentansvar for emballage og disse landes definition af producent, og med opmærksomhed rettet mod den stigende e-handel, samt ønsket om at producentansvaret placeres hos den part, der har størst indflydelse på miljørigtig design af emballage, vurderes det hensigtsmæssigt, at der fastlægges en definition af, hvad der skal forstås ved "producenter og importører" i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 2, 1. pkt., idet definitionen således ikke følger producentdefinitionerne i de øvrige udvidede producentansvar, hvor det er produktets producent (fremstiller) eller importøren af selve produktet, der er det centrale i producentbegrebet.

Producentdefinitionen vil blive fastlagt på bekendtgørelsesniveau, hvor det er væsentligt, at den ansvarlige part er den part, som markedsfører emballagen som en del af et emballeret produkt på det danske marked, hvad enten der er tale om primær emballage, salgsemballage eller transportemballage.

Det foreslåede stk. 2, 1. pkt., bemyndiger ministeren til at fastsætte, hvem der er producent og dermed omfattes af det udvidede producentansvar for emballage. Det forventes, at definitionen af producenten vil omfatte følgende:

1. Produktproducenten, som enten både producerer, emballerer og markedsfører eller blot emballerer og markedsfører emballerede produkter (oftest påfyldere).

2. Importører (virksomheder, etableret i Danmark, der importerer emballerede produkter fra EU og øvrigt udland til Danmark).

3. Distancesælgere (enhver fysisk person eller juridisk organisation, der er etableret uden for Danmark, og som anvender fjernsalg til at sælge emballerede produkter direkte til forbrugeren).

En sådan definition indebærer, at emballagefremstillere, samt distributører og salgsvirksomheder som udgangspunkt ikke er omfattet af det udvidede producentansvar, medmindre de samtidigt agerer som producent i henhold til den ovenfor forventende definition. Det er således ikke muligt at undvige producentansvarsforpligtelserne, blot fordi en aktør varetager flere forskelligartede opgaver i salgskæden.

På bekendtgørelsesniveau vil det også blive defineret, hvilken myndighed eller organisation, der tillægges kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt en given virksomhed er omfattet af producentansvaret for emballage, jf. bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 36.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 2. pkt., bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om, at producenter og importører under nærmere fastsatte betingelser undtages fra visse forpligtelser efter loven og regler udstedt i medfør af loven, herunder bl.a. hvis mængden af emballage, som den pågældende producent eller importør har markedsført, ikke overstiger en fastsat årlig bagatelgrænse.

I overensstemmelse med 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 1, litra d, åbnes hermed mulighed for at fastsætte regler om en bagatelgrænse for opfyldelse af visse forpligtelser under det udvidede producentansvar for emballage.

En bagatelgrænse skal ikke ses som en mulighed for at kunne undlade at lade sig registrere som producent, men som en administrativ og økonomisk lettelse.

Det afgørende er i den henseende, at enhver producent og importør bærer et administrativt og økonomisk ansvar, der er proportionelt med den markedsførte mængde emballage. I praksis vil bagatelgrænsen således kunne indebære, at producenter undlader at betale gebyr/bidrag til en kollektiv ordning eller den producentregisteransvarlige organisation, hvis mængden af markedsført emballage ikke overstiger en fastsat årlig bagatelgrænse.

Det forventes, at der i medfør af den foreslåede bestemmelse fastsættes nærmere regler om bagatelgrænsen og rækkevidden af undtagelsen fra producentansvarsforpligtelserne, herunder, at producenter og importører, der er omfattet af bagatelgrænsen, fortsat vil være pålagt at føre regnskab med og indberette markedsførte emballager som dokumentation for at være omfattet af bagatelgrænsen.

Bestemmelsen bemyndiger ministeren til at fastsætte regler, der kan sikre ligebehandling af producenter og importører, uden at der lægges en uforholdsmæssig stor regelbyrde på små og mellemstore virksomheder, der markedsfører produkter i små mængder, og vil således give hjemmel til at gennemføre 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 1, litra d.

Det følger af den foreslåede stk. 3, 1. pkt., at miljøministeren fastsætter regler om afholdelse og fordeling af omkostninger forbundet med opfyldelse af tilbagetagnings-, affaldshåndterings- og oplysningsforpligtigelser i forbindelse med emballageaffald. Endvidere fastsætter miljøministeren regler om procedurer for tilbagebetaling til producenterne og importørerne, når emballerede produkter markedsføres uden for Danmark og dermed ikke bliver til affald i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse skal bl.a. sikre, at der kan fastsættes nærmere regler om, at producenter og importører af emballerede produkter dækker omkostninger til indsamling, transport, affaldsbehandling, oplysning og indberetning af data m.v. Bestemmelsen skal supplere de foreslåede bestemmelser om tildelingsordning og markedsandel i de foreslåede bestemmelser i § 9 p, stk. 4 og 5. Det er således hensigten, at fastsætte nærmere regler i medfør af bestemmelsen om, hvilke omkostninger i hele affaldshåndteringskæden, som producenten eller importøren skal dække, herunder de omkostninger, der er nødvendige for at opfylde affaldshåndteringsmålene, som producenter og importører skal opfylde, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 7.

Det foreslåede stk. 3, 2. pkt. bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler for tilbagebetaling af de finansielle bidrag, som producenterne og importørerne betaler for at opfylde deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar, såfremt producentens eller importørens emballerede produkter efter at være registreret som markedsført i Danmark, markedsføres uden for Danmark, før de bliver til affald. Hensynet bag denne bemyndigelse er at undgå, at producenter og importører registrerer samme emballerede produkt som markedsført i to EU-medlemsstater og således pådrager sig udvidet producentansvar i begge medlemsstater og dermed afholder omkostninger til affaldshåndtering to gange.

Med forslaget skabes den fornødne hjemmel til at udvikle en ordning, hvorefter producenter og importører kan reducere den årlige mængde af markedsført emballage, såfremt denne ikke er blevet til affald i Danmark. Producenter og importører vil med forslaget således kun være ansvarlige for den miljømæssige håndtering m.v. af den mængde emballageaffald, som reelt bliver til affald i Danmark. Det er endvidere hensigten i bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler for, i hvilke tilfælde, der kan ske regulering af de markedsførte mængder, krav til dokumentation m.v. Det er hensigten, at ordningen skal være enkel at administrere for producenter og importører, for den producentregisteransvarlige organisation og for myndighederne. Det skal også sikres, at det er administrativt enkelt at føre tilsyn, herunder ved at producenterne og importørerne skal dokumentere, hvilket senere omsætningsled i Danmark, der har eksporteret den mængde af emballage (der eksporteres i sammenhæng med et produkt), som producenterne og importørerne ønsker at reducere de markedsførte mængder med.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til at gennemføre 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4, litra a, hvoraf det fremgår, at medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de finansielle bidrag, som producenten af produktet betaler for at opfylde sine forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar, dækker følgende omkostninger for de produkter, som producenten markedsfører i den pågældende medlemsstat:

• Omkostningerne ved særskilt indsamling af affald og efterfølgende transport og behandling heraf, herunder behandling, der er nødvendig for at opfylde EU-målene for affaldshåndtering, samt de omkostninger, der er nødvendige for at opfylde de andre mål og målsætninger, der er omhandlet i stk. 1, litra b i 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, idet der tages hensyn til indtægterne fra genbrug, fra salg af sekundære råstoffer fra dennes produkter og fra u-indløst pant.

• Omkostninger ved levering af relevante oplysninger til affaldsindehavere i overensstemmelse med 2018-affaldsdirektivets artikels 8 a, stk. 2.

• Omkostninger ved indsamling og rapportering af data i overensstemmelse med 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 1, litra c.

Det er således et grundlæggende direktivkrav, at medlemsstaterne i sin organisering af det udvidede producentansvar for emballage skal sikre, at producenter og importører bærer hele ansvaret for deres produkter, herunder hele det økonomiske ansvar. 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4, giver dog mulighed for, at der afviges fra dette krav af hensyn til behovet for at sikre en passende affaldshåndtering og den økonomiske bæredygtighed af ordningen for udvidet producentansvar for emballage. Dog skal producenterne afholde mindst 80 pct. af de nødvendige omkostninger. En forudsætning for at afvige fra kravet er, at de resterende op til 20 pct. af omkostningerne afholdes af de oprindelige affaldsproducenter eller affaldsdistributører og således ikke afholde af staten eller andre offentlige myndigheder.

EU-Kommissionen er ved at udarbejde en vejledning om, hvordan reglerne om dækning af de nødvendige omkostninger skal fortolkes herunder afvigelsen fra kravet om omkostningsdækning. Det forventes, at vejledningen vil blive offentliggjort i foråret 2020.

Stillingtagen til fordeling af omkostninger vil ske i forbindelse med den konkrete udmøntning i emballagebekendtgørelsen af den foreslåede bestemmelse i stk. 3. Det vil således først være i bekendtgørelsen, at regler om fordelingen af det økonomiske ansvar vil blive fastsat under iagttagelse af formålet og hensigten bag 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4.

Det følger af den foreslåede stk. 4, at miljøministeren fastsætter regler om opgørelse af mængden af emballage, der markedsføres af producenter eller importører som del af et emballeret produkt, herunder om beregning af markedsandelen af emballage, jf. stk. 1, på grundlag af de mængder, der er registreret i producentregisteret, jf. § 9 æ, stk. 1.

Producenter og importører bliver med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 ansvarlige for den mængde emballage, som de markedsfører i Danmark som del af et emballeret produkt. De er derudover forpligtet til at tilbagetage emballagen, når den bliver til affald eller en tilsvarende mængde, se de specielle bemærkninger for den foreslåede bestemmelse i stk. 1.

Bestemmelsen giver hjemmel til at fastsætte regler om opgørelsesmetoder for emballagemængder og supplerer den foreslåede bestemmelser om tildelingsordning, jf. nedenfor om den foreslåede stk. 5.

Efter regler udstedt i medfør af den foreslåede tilføjelse til den gældende § 9 æ, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 32), forpligtes producenter og importører til at indberette markedsførte mængder af emballage (markedsført som del af et emballeret produkt) til producentregistret. Det er hensigten, at disse mængder skal indgå i en beregning af markedsandelen, som blandt andet danner grundlag for beregning af den mængde, som producenten eller importøren har pligt til at tage tilbage i en tildelingsordning, jf. nærmere under bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i stk. 5.

I emballagebekendtgørelsen vil der således forventeligt blive fastsat regler om, at markedsandelen kan anses for at være producentens eller importørens andel af den samlede mængde markedsført emballage i et bestemt år, og regler om beregning af markedsandelen, herunder om hvilke år de markedsførte mængder skal opgøres på baggrund af. Der kan endvidere fastsættes regler om, hvorledes fordeling af markedsandel skal ske i forhold til den etablerede tildelingsordning, herunder den situation hvor en producent eller importør kommer ind på markedet eller går ud af markedet i løbet af et kalenderår.

Markedsandelen skal således bruges ved beregning af den mængde, som producenten, importøren eller den kollektive ordning er forpligtet til at tage tilbage i en tildelingsordning. Det vil i den henseende være overladt til den private organisation, der modtager indberetninger af de markedsførte mængder, jf. den foreslåede tilføjelse til § 9 æ, stk. 1, i lovforslagets § 1, nr. 32, at foretage de konkrete beregninger, jf. i øvrigt bemærkningerne til den foreslåede stk. 5 nedenfor.

Det følger af den foreslåede stk. 5, at miljøministeren fastsætter regler om tildelingsordning for kommunalt indsamlet emballageaffald omfattet af stk. 1, herunder om den geografiske fordeling mellem producenter og importører, det produktmæssige og materialemæssige dækningsområde, tidsfrister for afhentning m.v.

Der gives med bestemmelsen bemyndigelse til at fastsætte regler om en tildelingsordning for kommunalt indsamlet emballageaffald. Med en tildelingsordning skal det sikres, at der sker en udligning af tilbagetagningen mellem producenter og importører, således at de hver især tildeles en andel af de kommunalt indsamlede mængder emballageaffald, som de i forhold til deres markedsandel har pligt til at tilbagetage. Hvis producenten eller importøren er med i en kollektiv ordning, jf. den foreslåede mulighed herfor i lovforslagets § 1, nr. 25, vil tildelingen ske til denne.

Med bestemmelsen sikres således hjemmel til at gennemføre 2018-affaldsdirektivet artikel 8 a, stk. 3, litra a, hvorefter medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at enhver producent af emballerede produkter eller organisation, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på vegne af disse producenter, har et klart defineret geografisk, produktmæssigt og materialemæssigt dækningsområde uden, at dette begrænses til de dækningsområder, hvor indsamlingen og håndteringen af affald er mest rentabel.

Det er et grundlæggende direktivkrav, jf. 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, litra a, at der sker afhentning af emballageaffald i hele landet, dvs. at den geografiske fordeling skal sikre, at det udvidede producentansvar for emballage også omfatter landets yderområder, øer m.v.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5, omhandler udelukkende kommunalt indsamlet emballageaffald, idet emballageaffald fra husholdninger og i visse tilfælde også husholdningslignende eller sammenligneligt emballageaffald fra virksomheder i dag i den gældende affaldsorganisering indsamles eller afleveres via/til den kommunale ordning, hvorfra producenter og importører skal afhente affaldet til videre affaldshåndtering. Der er derfor behov for at sikre, at producenter og importører eller disses kollektive ordninger koordinerer og organiserer afhentningen af det emballageaffald, der indsamles i alle landets kommuner, herunder i yderområder og på ikke-brofaste øer.

Tildelingsordningen forventes at skulle administreres af den producentregisteransvarlige organisation der administrerer tildelingsordninger for så vidt angår det udvidede producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr, for batterier og akkumulatorer og for biler (i dag DPA-System). Det foreslås derfor konkret i lovforslagets § 1, nr. 34, at kompetencen til at administrere tildelingsordningen overdrages til den producentregisteransvarlige organisation, se specifikke bemærkninger hertil.

Det er desuden hensigten at fastsætte nærmere regler for selve den tildelte tilbagetagning.

Det følger af den foreslåede stk. 6, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører af emballerede produkter, som sælges til brug for erhvervsdrivende, kan aftale med den erhvervsdrivende, at denne overtager forpligtelsen til håndtering af emballageaffald, forudsat at producenten eller importøren registrerer aftalen i producentregistret, jf. § 9 æ.

Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges miljøministeren til at fastsætte regler i emballagebekendtgørelsen, hvorefter producenter eller importører, der sælger emballerede produkter til brug for erhvervsdrivende, kan indgå en aftale med den pågældende erhvervsdrivende om, at denne overtager ansvaret for at sørge for, at emballagen bliver affaldshåndteret efter gældende affaldshåndteringsregler for emballageaffald, når emballagen er blevet til affald. Den erhvervsdrivende vil fortsat have ret til at aflevere emballageaffaldet uden omkostninger til producenter og importører, men i medfør af den foreslåede bestemmelse kan der fastsættes regler, der kan give erhvervsdrivende mulighed for selv at sørge for affaldshåndteringen af deres emballageaffald ved at videregive affaldet i henhold til de gældende reglerne om kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald i affaldsaktørbekendtgørelsen (jf. bekendtgørelse nr. 1753 af 27. december 2018 om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører mv.). Udmøntningen af bemyndigelsen på bekendtgørelsesniveau skal således tage udgangspunkt i den til enhver tid gældende organisering af affaldssektoren, herunder reglerne for håndtering af genanvendeligt erhvervsaffald.

Det er hensigten med bestemmelsen, at det er producenten eller importøren, der registrerer aftalen med den erhvervsdrivende i producentregistret i forbindelse med producentens eller importørens årlige indberetning af mængder til producentregistret. Det følger af bestemmelsen, at hvis en aftale om overtagelse af producentansvarsforpligtelserne ikke registreres, påhviler forpligtelsen fortsat producenten eller importøren. Der fastsættes nærmere regler for aftaleforholdet og registreringen heraf i emballagebekendtgørelsen.

Bestemmelsen skal sikre hjemmel til at opfylde minimumskravet i 2018-affaldsdirektivet om, at roller og ansvarsområder er nøje fastlagte, jf. 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 1, litra a, hvoraf det fremgår at medlemsstaterne nøje skal fastlægge roller og ansvarsområder for alle relevante involverede aktører, herunder producenter af produkter, der markedsfører produkter i medlemsstaten, organisationer, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på deres vegne, private eller offentlige aktører på affaldsområdet, lokale myndigheder og, hvor det er relevant, operatører inden for genbrug og forberedelse med henblik på genbrug samt socialøkonomiske virksomheder.

Det følger af det foreslåede stk. 7, at miljøministeren fastsætter regler om producenters og importørers pligt til at sikre opfyldelse af nærmere fastsatte mål for håndtering af emballageaffald.

Det er hensigten, at ministeren fastsætter regler, der pålægger producenter og importører (eller den kollektive ordning, hvis denne har overtaget forpligtelsen til særskilt håndtering) af emballerede produkter at sikre, at der ved affaldshåndteringen af det emballageaffald, som producenten eller importøren skal tilbagetage, sker genanvendelse og øvrig nyttiggørelse i overensstemmelse med de i reglerne fastsatte affaldshåndteringsmål. Affaldshåndteringsmålene vil skulle fastsættes med udgangspunkt i emballagedirektivets artikel 6, som i gældende ret er implementeret som nationale målsætninger i emballagebekendtgørelsens bilag 5. Hensigten er at fastsætte regler, der forpligter den enkelte producent, importør eller kollektive ordning til at opfylde nærmere fastsatte affaldshåndteringsmål, der er relevante for den konkrete affaldshåndtering i henholdsvis emballagedirektivets artikel 6 og affaldsdirektivets artikel 11 (og herunder de nye og forhøjede mål, der fremgår af 2018-emballagedirektivet og 2018-affaldsdirektivet gældende senest fra 31. december 2025).

Det er hensigten at fastsætte nærmere regler herom i emballagebekendtgørelsen, herunder om metode til beregning af opfyldelse af affaldshåndteringsmålene.

Med henblik på at bemyndige ministeren til at gennemføre 2018-affaldsdirektivets nye minimumskrav i artikel 8 a, stk. 3, litra e, første led, i dansk ret foreslås det endvidere at ministeren fastsætter regler om, at producenter og importører har pligt til at gøre oplysninger om opfyldelse af mål for affaldshåndtering offentligt tilgængelige.

Det fremgår af 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, litra e, første led, at medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at enhver producent eller importør af produkter eller organisation, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på vegne af disse, gør oplysninger om opfyldelse af målene for affaldshåndtering omhandlet i stk. 1, litra b, offentligt tilgængelige.

Det er hensigten, at der i emballagebekendtgørelsen indføres en nærmere detaljeret pligt for producenter og importører til at gøre oplysninger om den enkelte producents eller importørs opfyldelse af affaldshåndteringsmålene offentligt tilgængelige.

Oplysningerne, der skal gøres offentligt tilgængelige af producenter og importører, skal omfatte opfyldelsen af de affaldshåndteringsmål for emballage, der fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse og som vil skulle afspejle de affaldsmål, der fremgår af 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 1, litra b, nærmere betegnet affaldshåndteringsmål, der som minimum sigter mod at nå de kvantitative mål, der er relevante for ordningen for udvidet producentansvar for emballage. De kvantitative mål er både de mål, der er fastlagt i henholdsvis affaldsdirektivet og emballagedirektivet, jf. ovenfor, samt øvrige kvantitative og/eller kvalitative mål, der anses som relevante for ordningen for udvidet producentansvar for emballage, jf. ordlyden i artikel 8 a, stk. 1, litra b.

Det følger af den foreslåede § 9 p, stk. 8, at miljøministeren kan fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at sikre mærkning af emballage. Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om, at producenter og importører skal stille oplysninger om genbrug og affaldsbehandling af det markedsførte produkts emballage til rådighed for affaldsbehandlingsvirksomheder.

Regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i 1. pkt. kan tjene flere formål. Det forventes, at bemyndigelsen udnyttes til at fastsætte regler om pligt til at påføre mærkning, der kan tjene som oplysning til affaldsindehaveren (den sidste bruger af det pågældende produkt) om korrekt håndtering af emballageaffald, herunder at henkastning af affald i naturen skal undgås, samt information om, at emballagen kan genanvendes og derfor skal afleveres i den relevante indsamlingsordning for den pågældende emballage. Forslaget skal ses i sammenhæng med den forslåede bestemmelse i stk. 9, jf. nedenfor.

Derudover kan mærkningen tjene som et instrument til at sikre gennemsigtighed og transparens i ordningen f.eks. ved, fastsættelse af regler om, at mærkning kun kan påføres emballerede produkter, hvor den pågældende producent og importør er korrekt registreret i producentregistret og har påtaget sig sit udvidede producentansvar.

Udmøntningen af bestemmelsen i emballagebekendtgørelsen skal dog være i overensstemmelse med de EU-retlige regler om mærkning af emballage. I henhold til betragtningerne i emballagedirektivet er formålet med emballagedirektivet blandt andet at harmonisere medlemsstaternes foranstaltninger i forbindelse med håndtering af emballage og emballageaffald. Dette for på den ene side at forebygge og mindske miljøbelastningen herfra i samtlige medlemsstater samt i tredjelande og derved sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau, og for på den anden side at garantere det indre markeds funktion og undgå handelshindringer og forvridning og begrænsning af konkurrencen i Fællesskabet.

Det fremgår derudover af emballagedirektivets artikel 18, at medlemsstaterne ikke må forhindre, at emballage, der opfylder bestemmelserne i emballagedirektivet, markedsføres på deres område.

De regler, der i dag gælder for mærkning af emballage, fremgår af emballagebekendtgørelsens § 17, som er en implementering af emballagedirektivets artikel 8. Det fremgår af § 17, at emballage kan påføres en mærkning, og der listes en række betingelser for denne mærkning, herunder at mærkningen skal ske efter et EU-harmoniseret tal- og forkortelsessystem over forskellige materialer, som emballagen kan indeholde.

Indførelse af yderligere krav om påføring af mærkning af emballage i form af særlige danske mærkninger, vil derfor som udgangspunkt være krav, der går ud over de harmoniserede mærkningsregler for EU og vil dermed udgøre en ulovlig teknisk handelshindring.

Det foreslåede 2. pkt. bemyndiger ministeren til at fastsætte regler, der pålægger producenter og importører af emballerede produkter at stille oplysninger om genbrug og affaldsbehandling af netop den type emballage, som indgår i producentens eller importørens produkt, til rådighed for affaldsbehandlingsvirksomheder. Formålet med hjemmelsbestemmelsen er at sikre, at emballageaffald håndteres korrekt i overensstemmelse med affaldshierarkiet og de gældende affaldsmål på området.

Det er hensigten at fastsætte nærmere regler om producentens eller importørens mærkningspligt og oplysningspligt i emballagebekendtgørelsen.

Det følger af den foreslåede § 9 p, stk. 9, at miljøministeren fastsætter regler om producenters og importørers pligt til at oplyse brugere af emballerede produkter om: 1) Særskilt tilbagetagning af emballageaffald, 2) Tilbagetagnings- og indsamlingsordninger, 3) Bekæmpelse af henkastning af emballageaffald og 4) Betydningen af den påførte mærkning af emballagen.

Bestemmelsen giver bemyndigelse til at fastsætte regler, der forpligter producenter og importører af emballerede produkter til at oplyse slutbrugere af emballerede produkter om, at emballageaffald skal indsamles særskilt i nærmere bestemte fraktioner og ikke i restaffaldet, om hvor slutbrugeren har mulighed for at komme af med emballageaffaldet, herunder hvis der etableres særlige tilbagetagnings- og indsamlingsordninger og om de potentielle virkninger for miljøet ved at henkaste emballagen i naturen eller undlade at benytte de etablerede indsamlingsordninger.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til at gennemføre 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 2, hvorefter medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at affaldsindehavere, der omfattes af ordninger for udvidet producentansvar, som er etableret i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, oplyses om affaldsforebyggelsesforanstaltninger, centre for genbrug og forberedelse med henblik på genbrug, tilbagetagnings- og indsamlingssystemer og om bekæmpelse af henkastning af affald.

Det forventes, at reglerne udformes således, at oplysningspligten kan opfyldes i f.eks. informationsmateriale, brugsanvisninger eller direkte på salgssteder.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med regler om mærkningspligt i det foreslåede stk. 8, 1. pkt.

Det følger af den foreslåede § 9 p, stk. 10, at miljøministeren fastsætter regler om producenters og importørers pligt til at give oplysninger om mængde og kategorier af emballage, der er markedsført som del af et emballeret produkt, tilbagetaget, genanvendt eller på anden måde nyttiggjort som affald, om den eksporterede mængde emballageaffald, samt oplysninger om, hvorvidt forpligtelsen til tilbagetagning og særskilt håndtering efter stk. 1, er overdraget til en kollektiv ordning, jf. 9 z, stk. 1.

Det er hensigten i medfør af det foreståede stk. 10, 1. pkt. at fastsætte regler i emballagebekendtgørelsen om pligt til at indberette oplysninger, der bl.a. skal danne grundlag for indberetninger til EU-Kommissionen i henhold til emballagedirektivet og for overholdelse af de heri fastsatte affaldshåndteringsmål.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslaget om, at gældende regler i § 9 æ om producenternes og importørernes pligt til at registrere sig i producentregistret og om videregivelse af oplysninger fra producentregistret til de nationale myndigheder, samt i§ 9 ø om den producentregisteransvarlige organisations kompetence til at indhente oplysninger fra producenterne og importørerne om markedsførte og indsamlede mængder, også skal finde anvendelse på producenter og importører af emballage, jf. lovforslagets § 1, nr. 32 og nr. 39. Hjemlen tænkes udmøntet således, at producenterne indberetter til producentregistret, hvorefter producentregistret videregiver oplysningerne til Miljøstyrelsen, som i dag varetager de pligtige nationale indberetninger til EU-Kommissionen vedrørende affald.

Forpligtelsen til at indberette de markedsførte og indsamlede mængder til producentregistret kan overtages af en kollektiv ordning, jf. 9 z, stk. 1, (se også den foreslåede udvidelse af § 9 z, stk. 1, til også at omfatte producenter og importører under den udvidede producentansvarsordning for emballage i lovforslagets § 1, nr. 25).

Det følger af den foreslåede § 9 p, stk. 11, at miljøministeren fastsætter regler om producenters og importørers pligt til at tilvejebringe og give oplysninger og dokumentation af enhver art om etablerede tilbagetagningsordninger til brug for tilsynet med overholdelse af forpligtelserne efter stk. 1, og efter regler fastsat i medfør af stk. 2, 6 og stk. 8-10, samt § 9 æ og § 9 å, stk. 3.

Bestemmelsen bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om producenters og importørers oplysningspligt til myndigheder, den producentregisteransvarlige organisation m.fl. til brug for tilsyn og kontrol med opfyldelse af deres producentansvarsforpligtelser efter lovens regler, samt regler herom fastsat med hjemmel i loven. Der kan således f.eks. fastsættes regler om, at producenterne og importørerne skal oplyse, hvilke tilbagetagningsordninger de har etableret, herunder hvor affaldsindehaverne (husstande, erhverv og institutioner m.v.) kan aflevere deres affald, og hvordan dette oplyses for dem, hvor og hvorledes det tilbagetagne affald håndteres og genanvendes, hvorledes det er sikret at fastsatte mål for genanvendelse opnås, og hvorledes ordningen er finansieret m.v. Der kan endvidere fastsættes krav om, at oplysningerne skal dokumenteres.

Bestemmelsen indfører hjemmel til at gennemføre 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 5, hvorefter medlemsstaterne indfører en passende overvågnings- og håndhævelsesramme med henblik på at sikre, at producenter af produkter og organisationer, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på deres vegne, opfylder deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar, herunder i forbindelse med fjernsalg, at de finansielle midler anvendes korrekt, og at alle de aktører, der deltager i gennemførelsen af ordningerne for udvidet producentansvar, rapporterer pålidelige data.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for den gældende påbudsbestemmelse i § 9 å, jf. lovforslagets § 1, nr. 41, hvorefter ministeren kan meddele påbud med henblik på opfyldelse af forpligtelserne til at tilbagetage og særskilt affaldshåndtere.

Det følger af den foreslåede § 9 p, stk. 12, at miljøministeren fastsætter regler om, hvordan oplysningerne efter stk. 7 skal gøres offentligt tilgængelige, og hvordan og i hvilken form oplysningerne efter stk. 8-11, skal afgives.

Formålet med oplysningsforpligtelserne er at understøtte formålet med det udvidede producentansvar. Der er tale om en række forskellige oplysningsforpligtelser, og der vil i medfør af den foreslåede bestemmelse blive fastsat forskellige krav til, hvordan oplysningerne skal gives afhængig af, hvilken type oplysning, der er tale om, og hvem der skal oplyses overfor. Reglerne vil blive fastsat i emballagebekendtgørelsen.

Med bestemmelsen er det hensigten at indføre krav i emballagebekendtgørelsen om, at producenter og importører indgiver oplysninger elektronisk, hvis der er tale om oplysninger til offentlige myndigheder eller den producentregisteransvarlige organisation.

Det er endvidere hensigten at indføre krav i bekendtgørelsen om at gøre oplysninger tilgængelige på en hjemmeside eller i en brugsanvisning eller i informationsmateriale, såfremt oplysningerne er rettet imod borgere eller virksomheder.

Med forslaget bemyndiges ministeren til at fastætte regler til opfyldelse af 2018-affaldsdirektivets krav om at gøre en række oplysninger offentligt tilgængelige, jf. artikel 8a, stk. 3, litra e, samt efterleve kravene til digitaliseringsklar lovgivning, der skal understøtte en lettere hverdag for borgere og virksomheder og sikre en mere effektiv offentlig sektor, som håndterer data på en tryg og sikker måde.

Det fremgår ikke af 2018-affaldsdirektivet, hvordan begrebet offentlig tilgængelig skal forstås eller opfyldes. Men ud fra en sproglig forståelse er det hensigten, at begrebet skal forstås således, at alle skal have adgang til de pågældende oplysninger og at adgangen skal sikres uden uoverstigelige hindringer, således at man som informationssøgende ikke skal anmode om oplysningerne.

Det vurderes på denne baggrund, at oplysningsforpligtelserne kan opfyldes ved at gøre oplysningerne tilgængelige via internettet, f.eks. på producenternes, importørernes eller de kollektive ordningers hjemmesider. Det er hensigten at fastsætte nærmere regler herom i emballagebekendtgørelsen.

Til nr. 13

Det foreslås, at der før § 9 q i miljøbeskyttelsesloven indsættes følgende overskrift; "Udvidet producentansvar for person- og varebiler".

For overblikkets skyld foreslås det, at der indsættes overskrifter i miljøbeskyttelseslovens §§ 9 - 9 å, der opdeler de mange paragraffer under de forskellige udvidede producentansvarsordninger og generelle bestemmelser. Overskriften angår §§ 9 q- 9 s og den udvidede producentansvarsordning for person- og varebiler.

Til nr. 14

Efter bilskrotbekendtgørelsens § 19 skal den, der erhvervsmæssigt foretager særskilt behandling af udtjente motorkøretøjer overholde en række krav til genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse (affaldshåndteringsmål). Det følger af disse regler, at i det omfang producenter og importører af person- og varebiler tager udtjente person- og varebiler tilbage fra bilejerne (i praksis bliver de fleste udtjente biler afleveret direkte til godkendte ophuggere uden om det udvidede producentansvar som følge af den nationale skrotningsgodtgørelsesordning), skal producenter og importører eller den kollektive ordning sørge for særskilt behandling ved at indlevere de udtjente køretøjer til godkendte ophuggere og derved overholde de fastsatte affaldshåndteringsmål.

Det er dog ministeriets vurdering, at den gældende hjemmel til at fastsætte regler herom i dag ikke er tilstrækkelig klar til, at miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om producenters og importørers pligt til at sikre særskilt håndtering, herunder også pligt til at sikre opfyldelse af nærmere fastsatte mål for håndtering af affald af elektronisk og elektrisk udstyr.

Det foreslås derfor at indsætte som nyt stk. 2 i § 9 q en bemyndigelse for miljøministeren til at fastsætte nærmere regler om producenters og importørers pligt til at sikre særskilt håndtering, herunder pligt til at sikre opfyldelse af nærmere fastsatte mål for håndtering af affald af udtjente person- og varebiler.

Målene for håndtering af udtjente person- og varebiler skal som minimum udgøre de affaldsmål, der fremgår af 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 1, litra b, nærmere betegnet affaldshåndteringsmål, der som minimum sigter mod at nå de kvantitative mål, der er relevante for ordningen for udvidet producentansvar som fastlagt i affaldsdirektivet og i ELV-direktivet og implementeret i bilskrotbekendtgørelsen, samt andre kvantitative og/eller kvalitative mål, der anses som relevante for ordningen for udvidet producentansvar, jf. ordlyden i artikel 8 a, stk. 1, litra b.

Det er ikke hensigten at ændre ved de godkendte ophuggeres gældende forpligtelser i bilskrotbekendtgørelsen til at sikre særskilt håndtering og opfyldelse af de gældende affaldshåndteringsmål for udtjente person- og varebiler. Forslaget begrundes i, at ministeriet vurderer, at den gældende hjemmel ikke klart kan rumme forpligtelserne i bilskrotbekendtgørelsen til at sikre særskilt håndtering og opfyldelse af de gældende affaldshåndteringsmål for udtjente person- og varebiler. Forslaget skal endvidere ses i lyset af, at det i 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. stk. 3, litra e, første led, er et minimumskrav, at medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at enhver producent af produkter eller organisation, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på vegne af producenter af produkter, gør oplysninger om opfyldelse af målene for affaldshåndtering omhandlet i stk. 1, litra b, offentligt tilgængelige. Forslaget skal således ses i sammenhæng den foreslåede ændring af § 9 s, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, og bemærkningerne hertil.

Efter indsættelsen af et nyt stk. 2, bliver stk. 2-6 som konsekvens heraf stk. 3-7.

Til nr. 15

Som konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 9 q, hvorefter stk. 2-6 bliver til stk. 3-7, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, skal henvisningen til stk. 5 i § 9 q, stk. 6, der med lovforslaget bliver til stk. 7, ændres til en henvisning til stk. 6.

Til nr. 16

Den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 s, stk. 1, 1. pkt., giver ministeren beføjelse til at fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at give oplysninger om mængden af person- og varebiler, der er produceret eller indført til anvendelse i Danmark. Ministeren kan desuden efter bestemmelsens 2. pkt., fastsætte regler om, at producenter og importører skal afgive oplysninger om antallet af person- og varebiler, der erhvervsmæssigt er indført i Danmark og om mængden af person- og varebiler, der er tilbagetaget, uanset om forpligtelsen er overdraget til en kollektiv ordning.

Bemyndigelsen er udnyttet til fastsættelse af regler i den gældende bilskrotbekendtgørelse om producenter og importørers pligt til årlig indberetning til den producentregisteransvarlige organisation og om dennes indberetning til Miljøstyrelsen. De indberettede data danner grundlag for pligtige indberetninger til EU-Kommissionen i henhold til ELV-direktivet (Europaparlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer) jf. bilskrotbekendtgørelsens § 33 om den årlige indberetningspligt til producentregisteret. For så vidt angår den udvidede producentansvarsordning for person- og varebiler, gælder indberetningspligten i § 33 i dag alene markedsførte mængder, da den største del af udtjente person- og varebiler håndteres af godkendte ophuggere uden om det udvidede producentansvar.

Det fremgår af 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, litra e, første led, at medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at enhver producent af produkter eller organisation, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på vegne af producenter af produkter, gør oplysninger om opfyldelse af målene for affaldshåndtering omhandlet i stk. 1, litra b, offentligt tilgængelige.

Forpligtelsen går således videre end den gældende forpligtelse til at indberette affaldshåndteringsmål efter bilskrotbekendtgørelsen til den producentregisteransvarlige organisation.

Med henblik på at gennemføre 2018-affaldsdirektivets nye minimumskrav i artikel 8 a, stk. 3, litra e, første led, i dansk ret foreslås det, at der i § 9 s, stk. 1, indsættes et nyt 3. pkt., hvorefter miljøministeren fastsætter regler om, at producenter og importører har pligt til at gøre oplysninger om opfyldelse af mål for affaldshåndtering offentligt tilgængelige. Forpligtelsen er ny i forhold til de regler om producenters og importørers oplysningspligt, der gælder i ELV-direktivet og i national ret.

Affaldsmålene, der skal gøres tilgængelige af producenter og importører af person- og varebiler i medfør af den foreslåede indsættelse af et nyt 3. pkt. i § 9 s, stk. 1, vil blive fastsat i medfør af den foreslåede § 9 q, stk. 2., jf. lovforslagets § 1, nr. 14, og de specielle bemærkninger hertil.

Det er således hensigten at udnytte den foreslåede bemyndigelse til i bilskrotbekendtgørelsen at fastsætte nærmere regler om pligt for producenter og importører til at gøre oplysninger om den enkelte producents eller importørs opfyldelse af affaldshåndteringsmålene offentligt tilgængelige.

De godkendte ophuggere er i dag forpligtet af den gældende bilskrotbekendtgørelses § 12 til at indberette indsamlede mængder person- og varebiler samt opfyldelse af affaldshåndteringsmål efter bekendtgørelsens kapitel 11. Det er ikke hensigten at fastsætte regler i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 9 s, stk.1, 3. pkt., der vil forpligte de godkendte ophuggere til at gøre opfyldelse af affaldshåndteringsmålene offentligt tilgængelige.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 9 s, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.

Til nr. 17

Det fremgår af den gældende § 9 s, stk. 3, at oplysninger i medfør af § 9 s, stk. 1 og 2, kan forlanges afgivet i en bestemt form. Det foreslås, at den gældende § 9 s, stk. 3 nyaffattes, således at bestemmelsen giver ministeren beføjelse til at fastsætte regler om, hvordan og i hvilken form oplysningerne efter regler fastsat i medfør af § 9 s, stk. 1 og 2, skal afgives, og hvordan oplysninger om opfyldelse af mål for affaldshåndtering skal gøres offentligt tilgængelige.

Den første del af bestemmelsen medfører ikke indholdsmæssige ændringer og er alene en sproglig tilrettelse således, at bestemmelsens ordlyd hænger sammen med den nye foreslåede tilføjelse i bestemmelsens sidste led, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, hvordan oplysninger om opfyldelse af mål for affaldshåndtering skal gøres offentligt tilgængelige. Forslaget skal ses i sammenhæng med de i lovforslagets § 1, nr. 16, foreslåede ændringer af 9 s, stk. 1.

Det fremgår ikke af 2018-affaldsdirektivet, hvordan begrebet offentlig tilgængelig skal forstås eller opfyldes. Men ud fra en sproglig forståelse er det hensigten, at begrebet skal forstås således, at alle skal have adgang til de pågældende oplysninger og at adgangen skal sikres uden uoverstigelige hindringer, således at man som informationssøgende ikke skal anmode om oplysningerne. Det vurderes på denne baggrund, at oplysningsforpligtelserne kan opfyldes ved at gøre oplysningerne tilgængelige via internettet, f.eks. på producenters, importørers eller de kollektive ordningers hjemmesider. Der fastsættes nærmere regler herom i bilskrotbekendtgørelsen.

Til nr. 18

Det foreslås, at der før § 9 u i miljøbeskyttelsesloven indsættes følgende overskrift; "Udvidet producentansvar for batterier og akkumulatorer".

For overblikkets skyld foreslås det, at der indsættes overskrifter i miljøbeskyttelseslovens §§ 9 - 9 å, der opdeler de mange paragraffer under de forskellige udvidede producentansvarsordninger og generelle bestemmelser. Overskriften angår §§ 9 u - 9 og angår den udvidede producentansvarsordning for batterier og akkumulatorer.

Til nr. 19, 20 og 22

Ifølge batteribekendtgørelsens § 41 skal producenten, importøren eller den kollektive ordning på vegne af producenten eller importøren sikre, at der ved håndtering af det indsamlede affald af batterier mindst opnås de genanvendelseseffektivitetssatser, der fremgår af bestemmelsen (affaldshåndteringsmålene).

Ministeriet vurderer, at miljøbeskyttelsesloven ikke i dag indeholder tilstrækkelig klar hjemmel til, at miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om producenters og importørers pligt til at sikre særskilt håndtering, herunder også pligt til at sikre opfyldelse af nærmere fastsatte mål for håndtering af affald af batterier og akkumulatorer.

Det foreslås derfor at indsætte som nyt stk. 2 i § 9 u (jf. lovforslagets § 1, nr. 19), som et nyt stk. 2 i § 9 v (jf. lovforslagets § 1, nr. 20), samt som et nyt stk. 2 i § 9 w (jf. lovforslagets § 1, nr. 22), en bemyndigelse for miljøministeren til at fastsætte nærmere regler om producenters og importørers pligt til at sikre særskilt håndtering, herunder pligt til at sikre opfyldelse af nærmere fastsatte mål for håndtering af affald af henholdsvis bærbare-, industri- og bilbatterier og -akkumulatorer. Samtidigt tilføjer den foreslåede nye § 9 x, stk. 7, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at producenter og importører har pligt til at gøre oplysninger om opfyldelse af mål for affaldshåndtering offentligt tilgængelige, jf. lovforslagets § 1, nr. 23 og bemærkningerne hertil.

Det er ikke hensigten at ændre ved producenters og importørers gældende forpligtelser i batteribekendtgørelsen til at sikre særskilt håndtering og opfyldelse af de gældende affaldshåndteringsmål for udtjente batterier. Forslaget begrundes alene i ministeriets vurdering af, at den gældende hjemmel ikke klart kan rumme forpligtelserne i batteribekendtgørelsen til at sikre særskilt håndtering og opfyldelse af de gældende affaldshåndteringsmål for affald af batterier og akkumulatorer. Forslaget skal endvidere ses i lyset af, at det i 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, litra e, første led, er et minimumskrav, at medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at enhver producent af produkter eller organisation, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på vegne af producenter af produkter, gør oplysninger om opfyldelse af målene for affaldshåndtering omhandlet i stk. 1, litra b, offentligt tilgængelige.

Efter indsættelsen af i) et nyt stk. 2, i § 9 u, bliver § 9 u, stk. 2-9, som konsekvens heraf § 9 u, stk. 3-10, ii) et nyt stk. 2 i § 9 v, bliver § 9 v, stk. 2-5, som konsekvens heraf § 9 v, stk. 3-6 og iii) et nyt stk. 2 i § 9 w, bliver § 9 w, stk. 2-5, som konsekvens heraf § 9 w, stk. 3-6.

Til nr. 21

Som konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 9 u, hvorefter stk. 2-9 bliver til stk. 3-10, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, skal henvisningen til § 9 u, stk. 6, i § 9 v, stk. 3, der med lovforslaget bliver til stk. 4, ændres til en henvisning til § 9 u, stk. 7.

Til nr. 23

Efter miljøbeskyttelseslovens § 9 y, stk. 1, kan ministeren fastsætte regler om producenter og importørers pligt til at give oplysninger om mængde, type og kemisk sammensætning af batterier og akkumulatorer, der er markedsført, tilbagetaget, genvundet eller nyttiggjort, den eksporterede mængde tilbagetaget affald, og oplysninger om, hvorvidt forpligtelsen efter § 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, og § 9 x, stk. 2, er overdraget til andre.

Efter den nuværende § 9 y, stk. 2, kan ministeren fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at tilvejebringe og give oplysninger af enhver art om etablerede tilbagetagningsordninger til brug for kontrollen med overholdelse af reglerne i § 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, og § 9 x, stk. 2, og regler udstedt i medfør af § 9 u, stk. 5, § 9 v, stk. 5, § 9 w, stk. 4, og § 9 x.

Endeligt fastsætter den nuværende § 9 y, stk. 3, at oplysningerne i medfør af stk. 1 og 2, kan forlanges afgivet i en bestemt form.

Det foreslås, at de i dag gældende bestemmelser i § 9 y, der foreslås ophævet ved lovforslagets § 1, nr. 24, indsættes i § 9 x som nye stk. 5 og 6, som følge af det foreslåede. Baggrunden herfor er alene en omstrukturering af bestemmelserne med det formål at frigive en bestemmelse til nye fælles regler for de udvidede producentansvarsordninger i § 9 y som følge af implementeringen af 2018-affaldsdirektivets nye minimumskrav til eksisterende udvidede producentansvarsordninger.

I den foreslåede § 9 x, stk. 5, bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at give visse oplysninger. Oplysningerne skal anvendes i forbindelse med dels beregning af den mængde batterier eller akkumulatorer en producent skal tilbagetage i en tildelingsordning (bærbare og til dels bilbatterier og -akkumulatorer), dels Danmarks forpligtelse til at indberette tal for indsamling af bærbare batterier og akkumulatorer i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer (batteridirektivet) artikel 10, stk. 3, og niveau for genvinding af samtlige udtjente batterier og akkumulatorer i samme direktivs artikel 12, jf. bilag III.

I den foreslåede § 9 x, stk. 6, bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om oplysningspligt for de omfattede producenter og importører til brug for kontrol med, at producenterne og importørerne opfylder deres forpligtelse efter lovens regler om udtjente batterier og akkumulatorer af enhver art samt regler herom fastsat med hjemmel i loven. Med hjemmel i denne bestemmelse kan der bl.a. fastsættes regler om, at producenter og importører skal oplyse, hvilke tilbagetagningsordninger de har etableret, hvorledes det tilbagetagne affald håndteres og genanvendes, hvorledes det er sikret, at fastsatte mål for genvinding opnås, hvorledes ordningen er finansieret, hvorledes der er afholdt oplysningskampagner m.v. Der kan yderligere fastsættes krav om, at oplysningerne skal dokumenteres.

Med henblik på at gennemføre 2018-affaldsdirektivets nye minimumskrav i artikel 8 a, stk. 3, litra e, første led, i dansk ret foreslås det endvidere, at der i § 9 x tilføjes et nyt stk. 7, hvorefter ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at producenter og importører har pligt til at gøre oplysninger om opfyldelse af mål for affaldshåndtering offentligt tilgængelige. Forpligtelsen er ny i forhold til de regler om producenters og importørers oplysningspligt, der gælder i batteridirektivet og som er implementeret i batteribekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1453 af 7. december 2015 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer).

Det fremgår af 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, litra. e, første led, at medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at enhver producent af produkter eller organisation, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på vegne af producenter af produkter, gør oplysninger om opfyldelse af målene for affaldshåndtering omhandlet i stk. 1, litra b, offentligt tilgængelige. Forpligtelsen går således videre end den gældende forpligtelse til at indberette affaldshåndteringsmål efter batteribekendtgørelsen til den producentregisteransvarlige organisation.

Efter batteribekendtgørelsens § 43, skal producenter og importører hvert år senest den 31. marts indberette de mængder af udtjente batterier og akkumulatorer, som producenten eller importøren har tilbagetaget og sendt til behandling. Ifølge bestemmelsen skal producenten eller importøren indberette genanvendelsesprocenter for de enkelte behandlingsvirksomheder, samt den genanvendte mængde fordelt på de enkelte behandlingsvirksomheder. Indberetningen skal fordeles efter typen af batterier og efter bekendtgørelsens § 41 om genanvendelsesprocenter (affaldshåndteringsmål).

Det er hensigten at fastsætte nærmere regler i batteribekendtgørelsen om pligten for producenter og importører til at gøre oplysninger om den enkelte producents eller importørs opfyldelse af de affaldshåndteringsmål offentligt tilgængelige. Affaldsmålene, der skal gøres offentligt tilgængelige af producenter og importører af batterier og akkumulatorer i medfør af den foreslåede nye bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 x, stk. 7, skal således som minimum udgøre de affaldsmål, der fremgår af 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 1, litra b, nærmere betegnet affaldshåndteringsmål, der som minimum sigter mod at nå de kvantitative mål, der er relevante for ordningen for udvidet producentansvar som fastlagt i 2018-affaldsdirektivet og i batteridirektivet, samt andre kvantitative og/eller kvalitative mål, der anses som relevante for ordningen for udvidet producentansvar, jf. ordlyden i artikel 8 a, stk. 1, litra b.

Det er således hensigten, at der i batteribekendtgørelsen indføres en nærmere detaljeret pligt for producenter og importører til at gøre oplysninger om den enkelte producents eller importørs opfyldelse af de affaldshåndteringsmål, der fremgår af både affaldsdirektivet, batteridirektivet og batteribekendtgørelsen, offentligt tilgængelige. Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 8, for en uddybning af begrebet "offentligt tilgængelig".

Det foreslås endvidere, at der indsættes en beføjelse til ministeren i § 9 x som et nyt stk. 8, til at fastsætte regler om, hvordan og i hvilken form oplysningerne efter regler fastsat i medfør af stk. 5 og 6 skal afgives, og om hvordan oplysninger om opfyldelse af mål for affaldshåndtering efter stk. 7, skal gøres offentligt tilgængelige.

Til nr. 24

Den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 y bemyndiger miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler, der forpligter producenter og importører til at give oplysninger om mængde, type og kemisk sammensætning af batterier og akkumulatorer, der er markedsført, tilbagetaget, genanvendt eller på anden måde nyttiggjort, den eksporterede mængde tilbagetaget affald og oplysninger om, hvorvidt forpligtelsen til tilbagetagning og særskilt håndtering er overdraget til andre. Bestemmelsen bemyndiger endvidere miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at tilvejebringe og give oplysninger af enhver art om etablerede tilbagetagningsordninger til brug for kontrollen med overholdelse af en række forpligtelser og regler.

Det foreslås, at § 9 y ophæves og erstattes af en ny overskrift efterfulgt af en ny § 9 y.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede i lovforslagets § 1, nr. 23, hvorved reglerne i den gældende § 9 y foreslås flyttet til § 9 x. Omstruktureringen af bestemmelserne har til formål at frigive en bestemmelse til nye fælles regler for de udvidede producentansvarsordninger.

Den foreslåede overskrift: "Fælles bestemmelser for udvidede producentansvarsordninger" angår §§ 9 y - 9 å og angår de fælles bestemmelser for udvidede producentansvarsordninger.

Efter den foreslåede nye § 9 y, stk. 1, kan producenter og importører, som er etableret i en anden EU-medlemsstat, og som ønsker at markedsføre elektrisk og elektronisk udstyr, emballerede produkter, person- og varebiler, bærbare batterier og akkumulatorer, industribatterier og -akkumulatorer eller bilbatterier og -akkumulatorer i Danmark, i stedet for at etablere sig her i landet ved skriftlig fuldmagt udnævne en repræsentant, der er etableret i Danmark.

Bestemmelsen giver producenter og importører, der er etableret i en anden EU-medlemsstat, og som ønsker at markedsføre elektrisk og elektronisk udstyr, emballerede produkter, person- og varebiler, bærbare batterier og akkumulatorer, industribatterier og -akkumulatorer eller bilbatterier og -akkumulatorer i Danmark, men som ikke har indgået aftale med en importør, mulighed for at udnævne en repræsentant i stedet for at etablere sig her i landet. Repræsentanten skal være etableret i Danmark og vil blive ansvarlig for overholdelse af forpligtigelser i henhold til loven eller regler udstedet i medfør af loven for så vidt angår udtjent elektrisk og elektronisk udstyr, emballerede produkter, person- og varebiler, bærbare batterier og akkumulatorer, industribatterier og -akkumulatorer eller bilbatterier og -akkumulatorer, herunder regler om registrerings-, oplysnings- og rapporteringskrav. Udnævnelsen af en repræsentant skal ske ved skriftlig fuldmagt.

For så vidt angår den udvidede producentansvarsordning for elektrisk og elektronisk udstyr, er den foreslåede bestemmelse en videreførelse af den gældende § 9 j, stk. 5-7, som blev indsat i miljøbeskyttelsesloven ved lov nr. 87 af 28. januar 2014 og udmøntet i elektronikaffaldsbekendtgørelsens kapitel 4.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 y, stk. 1, gennemfører 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 5, afsnit 3 og 4, hvorefter medlemsstaterne skal indføre mulighed for, at en producent af produkter, der er etableret i en anden medlemsstat, men markedsfører produkter på førstnævntes område, udpeger en juridisk eller fysisk person, der er etableret på dens område, som bemyndiget repræsentant med henblik på opfyldelsen af producentens forpligtelser under ordninger for udvidet producentansvar på dens område. Med henblik på overvågning og verificering af overholdelsen af forpligtelserne for producenten af produktet under ordninger for udvidet producentansvar kan medlemsstaterne fastlægge de krav, såsom registrerings-, oplysnings- og rapporteringskrav, der skal opfyldes af en juridisk eller fysisk person, der skal udpeges som bemyndiget repræsentant på deres område.

Det er frivilligt for en producent at overlade sine forpligtelser til en bemyndiget repræsentant fremfor at etablere en egentlig virksomhed i medlemsstaten. Såfremt der er tale om en virksomhed fra en anden EU-medlemsstat, der ikke har etableret én dansk importør, men som enten sælger direkte til slutbruger via grænseoverskridende e-handel eller ved et netværk af mindre distributører, der ellers hver især skal registrere sig og varetage det udvidede producentansvar, vil det være nærliggende at benytte muligheden for at udnævne en bemyndiget repræsentant. Derefter vil de enkelte små distributører ikke længere skulle registreres og opfylde det udvidede producentansvar, idet den bemyndigede repræsentant vil overtage disse forpligtigelser.

Det følger endvidere af den foreslåede § 9 y, stk. 2, at repræsentanten indtræder i producentens eller importørens forpligtigelser og rettigheder efter loven eller regler udstedt i medfør af loven, for så vidt angår elektrisk og elektronisk udstyr, emballerede produkter, person- og varebiler, bærbare batterier og akkumulatorer, industribatterier og -akkumulatorer eller bilbatterier og -akkumulatorer og affald herfra.

Bestemmelsen gennemfører ligeledes 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 5, afsnit 3 og 4, om bemyndiget repræsentant.

Det er hensigten med bestemmelsen, at såfremt en producent udnævner en bemyndiget repræsentant, indtræder repræsentanten i samtlige producentens forpligtelser i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven, herunder pligten til at registrere sig samt til at indsamle og sikre korrekt affaldshåndtering af det produkt, som producenten bringer på markedet, når det er blevet til affald.

Det foreslås, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, at de nye bestemmelser i § 9 y, stk. 1 og 2, først har virkning fra 5. januar 2023 for person- og varebiler, batterier og akkumulatorer og fra den 31. december 2024 for emballage og emballageaffald. Dette er begrundet i de senere gennemførelsesfrister for så vidt angår de eksisterende udvidede producentansvarsordninger for person- og varebiler, batterier og akkumulatorer, jf. 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 7, (frist den 5. januar 2023) og for så vidt angår emballage og emballageaffald, jf. 2018-emballagedirektivets artikel 7, stk. 2. (frist den 31. december 2024).

Det følger endeligt af den foreslåede § 9 y, stk. 3, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om producentens, importørens og repræsentantens afgivelse af oplysninger om og bevis for fuldmagtsforholdet.

Bestemmelsen giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om repræsentantens, producentens og importørens afgivelse af oplysninger om og bevis for fuldmagtsforholdet. Derved skal det sikres, at der foreligger et egentligt fuldmagtsforhold, og at repræsentanten har påtaget sig samtlige af producentens eller importørens forpligtelser i medfør af det udvidede producentansvar. I overensstemmelse med 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 5, kan repræsentanten være enten en fysisk eller juridisk person, som skal være etableret i Danmark.

Det er ikke hensigten at ændre ordningen med bemyndiget repræsentant for så vidt angår det udvidede producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr. Det er derimod hensigten at overføre ordningen, som den fungerer i dag, på de øvrige udvidede producentansvarsordninger, herunder det nye udvidede producentansvar for emballage. Det er desuden hensigten, at ordningen med bemyndiget repræsentant skal administreres af den producentregisteransvarlige organisation, jf. tilføjelsen til den gældende § 9 ø under lovforslagets § 1, nr. 39, og at repræsentanten forpligtes til at registrere sig i producentregistret, jf. tilføjelsen til den gældende § 9 æ, stk. 1, under lovforslagets § 1, nr. 32.

Til nr. 25

Efter den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 z, stk. 1, kan producentansvarsforpligtelserne opfyldes gennem deltagelse i en kollektiv ordning, som herefter løfter forpligtelsen på vegne af de tilsluttede producenter og importører. En sådan mulighed for opfyldelse af producentansvaret har producenter og importører allerede i dag for så vidt angår elektrisk og elektronisk udstyr, person- og varebiler og batterier og akkumulatorer i henhold til de nugældende regler.

Det foreslås, at der i den gældende § 9 z, stk. 1, indsættes henvisning til den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, således at producenter og importører under det udvidede producentansvar for emballage ligeledes kan organisere sig i kollektive ordninger og opfylde deres forpligtelse til tilbagetagning og særskilt håndtering igennem kollektive ordninger.

Den foreslåede henvisning til producentansvarsforpligtelserne for så vidt angår det udvidede producentansvar for emballage i § 9 z, stk. 1, medfører, at § 9 z, stk. 3, også vil være gældende for kollektive ordninger for emballage fra den 30. december 2024.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 9 z, stk. 3, at ministeren fastsætter regler for de kollektive ordninger, herunder regler om, at alle producenter og importører skal have lige adgang til at deltage i en kollektiv ordning og om de kollektive ordningers organisering.

Det er hensigten, at der med hjemmel i § 9 z, stk. 3, fastsættes mere detaljerede bestemmelser om de kollektive ordningers organisering og virke på bekendtgørelsesniveau for så vidt angår det udvidede producentansvar for emballage.

Til nr. 26

Miljøministeren kan efter den gældende bestemmelse i § 9 z, stk. 2, fastsætte regler om, at oplysningsforpligtelserne som følger af producentansvarsforpligtigelsen helt eller delvist kan opfyldes gennem deltagelse i kollektiv ordning, hvis producenter og importører tilslutter sig til en sådan ordning.

Bestemmelsen oplister de forpligtelser under de forskellige udvidede producentansvarsordninger, som kan opfyldes gennem deltagelse i en kollektiv ordning, og som følger af § 9 n, stk. 1-4 (elektrisk og elektronisk udstyr), § 9 s, stk. 1-2 (person- og varebiler), § 9 x, stk. 1, og § 9 y, stk. 1 og 2, (batterier og akkumulatorer).

De foreslåede ændringer i nr. 8, 15 og 21 indebærer ændringer i forpligtelserne under de gældende udvidede producentansvarsordninger og i lovforslagets nr. 12 foreslås en ny udvidet producentansvarsordning for emballage. Forpligtelserne vil efter de foreslåede ændringer både vedrøre oplysningsforpligtelser og pligt til at gøre en række oplysninger om opfyldelse af affaldshåndteringsmål offentligt tilgængelige.

Ved de foreslåede ændringer af § 9, z, stk. 2, bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om, at også producentansvarsforpligtelser, som følger af de foreslåede ændringer af de gældende producentansvarsordninger helt eller delvis skal kunne opfyldes gennem deltagelse i en kollektiv ordning.

De kollektive ordninger indberetter allerede efter de gældende regler på vegne af deres medlemmer data om markedsførte, indsamlede og behandlede mængder til den producentregisteransvarlige organisation efter de respektive bekendtgørelser og de mål for affaldshåndtering, der fremgår heraf, men der er ikke i den eksisterende lovgivning regler om, at disse data skal offentliggøres.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at producenter og importører delvist kan overdrage forpligtelsen til at gøre oplysninger om opfyldelse af affaldshåndteringsmål offentligt tilgængelige til den kollektive ordning, dog således at producenter og importører fortsat vil skulle henvise på deres hjemmeside til den målopfyldelse, som oplyses af den kollektive ordning.

Forpligtelsen til at gøre oplysninger om affaldshåndteringsmål offentligt tilgængelige under de udvidede producentansvarsordninger for elektrisk og elektronisk udstyr og person- og varebiler, jf. § 9 n, stk. 1-4, (elektrisk og elektronisk udstyr) og § 9 s, stk. 1-2, (person- og varebiler), vil følge af den gældende henvisning til det udvidede producentansvar, hvorunder forpligtelsen er foreslået indsat, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8 og 15.

For så vidt angår udvidet producentansvar for batterier og akkumulatorer, foreslås det at ændre henvisningen til § 9 y, stk. 1 og 2, til en henvisning til de foreslåede § 9 x, stk. 5-8, som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 9 y og de nye foreslåede § 9 x, stk. 5-7, jf. bemærkninger til nr. 23.

Det foreslås endvidere, at den gældende bemyndigelse ændres, således at den også kan finde anvendelse på forpligtelser efter den foreslåede nye udvidede producentansvarsordning for emballage. Det foreslås således, at der i § 9 z, stk. 2, indsættes en henvisning til de foreslåede nye bestemmelser i § 9 p, stk. 8-11, (emballage), jf. lovforslagets § 1, nr. 12.

Den kollektive ordning/de kollektive ordninger for emballage vil således kunne opfylde oplysningsforpligtelser på vegne af producenter og importører. Muligheden herfor eksisterer allerede i de gældende regler for elektrisk og elektronisk udstyr, person- og varebiler og batterier og akkumulatorer.

Det er ikke hensigten, at producenter og importørers oplysningsforpligtelser i alle tilfælde skal kunne opfyldes gennem deltagelse i en kollektiv ordning. Det kan således fortsat være nødvendigt at få oplysninger direkte fra producenter og importører i forbindelse med kontrol m.v., uanset at producenten og importøren er med i en kollektiv ordning. Regler herom vil blive fastsat med hjemmel i det foreslåede stk. 2, når dette anses for nødvendigt.

Til nr. 27

Det foreslås, at § 9 z, stk. 3, nr. 1, ændres, således at ordet "og" udgår efter "ordning," som en konsekvens af forslaget i lovforslagets § 1, nr. 28, hvor der tilføjes en ny bestemmelse i punktopstillingen i stk. 3 (nyt punkt 2 og gældende punkt 2 bliver til nyt punkt 3), hvorfor ordet "og" flytter fra punkt nr. 1 til det nye punkt nr. 2.

Til nr. 28

Det følger af den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 z, stk. 3, at ministeren kan fastsætte regler for de kollektive ordninger, herunder om; 1) at alle producenter og importører skal have lige adgang til en kollektiv ordning, og 2) de kollektive ordningers organisering.

Det følger af den foreslåede ændring af § 9 z, stk. 3, at ministeren fastsætter regler om, at de kollektive ordninger skal graduere de finansielle bidrag fra producenter og importører efter nærmere fastsatte regler.

Der findes ikke regler i den gældende ret for udvidet producentansvar om de kollektive ordningers fastsættelse af de bidrag, som den kollektive ordnings medlemmer betaler til den kollektive ordning til dækning af de økonomiske omkostninger, som den kollektive ordning bærer på vegne af dennes medlemmer med henblik på overholdelse af medlemmets udvidede producentansvarsforpligtelser.

Bestemmelsen bemyndiger ministeren til at fastsætte regler for en reguleret bidragsstruktur for at sikre motivation til, at producenter tager hensyn til reparerbarhed, genbrugelighed og genanvendelighed af deres produkter. Det er hensigten, at bemyndigelsen skal udnyttes til at fastsætte regler om graduering af de økonomiske bidrag til kollektive ordninger, så der gives et økonomisk incitament til, at producenter designer produkter med reduceret miljøpåvirkning. Dette kan f.eks. ske ved at fastsætte kriterier for graduering af bidragene med udgangspunkt i, at producenter, der fremstiller et produkt, der har en høj negativ miljøpåvirkning, hvad enten det er elektrisk og elektronisk udstyr, person- og varebiler, batterier eller emballage, vil skulle betale højere bidrag end tilfældet vil være for producenter, der fremstiller sammenlignelige produkter med lavere miljøpåvirkning.

EU-Kommissionen forventes at offentliggøre vejledning i marts 2020 om, hvordan medlemsstaterne kan implementere disse graduerede bidrag. Det er hensigten at følge denne vejledning i forbindelse med udmøntningen af hjemlen i bekendtgørelser for at opnå den største grad af harmonisering af de graduerede bidrag på tværs af medlemsstaterne.

De kollektive ordningers opkrævning af bidragene skal, udover at afspejle produktets miljøpåvirkning, rumme dækning af de udgifter af forskellig art, som et givent produkt medfører. Det er eksempelvis udgifter som den kollektive ordning afholder i forbindelse med affaldshåndteringen af de pågældende produkter og administrative omkostninger forbundet med indsamling og indberetning af data mv. Det forventes ikke, at EU-Kommissionens vejledning vil anbefale at graduere de økonomiske bidrag, der alene dækker de administrative omkostninger hos den kollektive ordning.

Sammensætningen af de kollektive ordningers bidragssatser skal afspejle, at de beløb, som de pligtige aktører bliver afkrævet af de kollektive ordninger, modsvares af en konkret ydelse for den pågældende aktør.

Graduering af bidragene skal derfor afspejle de konkrete omkostninger, som den kollektive ordning afholder for at affaldshåndtere et givent produkt eller produkttype. I de forskellige bekendtgørelser om udvidet producentansvar vil de nærmere regler for graduering blive fastsat under hensyntagen til, at de graduerede bidrag har karakter af vederlag for den affaldshåndtering, som producenter og importører er pligtige til at afholde omkostningerne til. Reglerne forventes alene at fastsætte de overordnede kriterier for graduering af bidrag, hvorefter det er op til den enkelte kollektive ordning at foretage den egentlige graduering og fastsættelse af producenter og importørers bidrag inden for de angivne kriterier.

Bestemmelsen giver hjemmel til at gennemføre 2018-affaldsdirektivets artikel 8, stk. 2, hvorefter der kan træffes passende foranstaltninger til at fremme et design af produkter eller produktkomponenter, der mindsker miljøpåvirkningen og produktionen af affald under fremstillingen og den efterfølgende anvendelse af produkterne, og for at sikre, at nyttiggørelse og bortskaffelse af produkter, der er blevet til affald, finder sted i overensstemmelse med direktivets artikel 4 og artikel 13. Sådanne foranstaltninger kan medvirke til at fremme udvikling, fremstilling og markedsføring af produkter, der indeholder genanvendte materialer, der er teknisk holdbare og lette at reparere, og som, efter at de er blevet til affald, er egnede til forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse. Foranstaltningerne skal tage højde for produkternes indvirkning i hele deres livscyklus, affaldshierarkiet og, hvor det er relevant, potentialet for at kunne genanvendes flere gange.

De nærmere regler om graduerede bidrag skal endvidere udarbejdes i overensstemmelse med 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 1, litra d om ligebehandling, samt artikel 8 a, stk. 4, litra b og c, hvorefter der skal træffes de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de finansielle bidrag, som producenter betaler for at opfylde deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar ved kollektiv opfyldelse, så vidt muligt er gradueret efter individuelle produkter eller grupper af lignende produkter. Dette navnligt ved at tage hensyn til deres holdbarhed, reparerbarhed, genbrugelighed og genanvendelighed og tilstedeværelsen af farlige stoffer, dermed baseret på en livscyklustilgang og en overensstemmelse med de krav, der er fastsat i relevant EU-ret, samt, hvor relevant, baseret på harmoniserede kriterier for at sikre et velfungerende indre marked. Derudover fremgår det, at de finansielle bidrag ikke overstige de omkostninger, der er nødvendige for at levere affaldshåndteringstjenester på en omkostningseffektiv måde. Sådanne omkostninger skal fastsættes på en gennemsigtig måde af de berørte aktører.

Til nr. 29

Det følger af den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 z, stk. 4, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler for at kollektive ordninger for elektrisk og elektronisk udstyr kan stille sikkerhed på vegne af producenter og importører, og at producenter og importører dermed kan undlade at stille sikkerhed ved at deltage i en kollektiv ordning, der repræsenterer en passende sikkerhed.

Det foreslås, at den gældende bestemmelse i § 9 z, stk. 4, ændres således, at den også giver bemyndigelse til at fastsætte lignende regler for ordningerne for udvidet producentansvar for person- og varebiler, batterier og akkumulatorer samtidigt med, at der også foreslås at indføre bemyndigelse til at fastsætte regler om pligt til sikkerhedsstillelse for så vidt angår den nye udvidede producentansvarsordning for emballage.

Derfor foreslås det at fjerne "for så vidt angår kollektive ordninger for elektrisk og elektronisk udstyr", således at bestemmelsen i § 9 z, stk. 4, gælder for alle de udvidede producentansvarsordninger, hvor de kollektive ordninger i medfør af § 9 z, stk. 1, kan opfylde forpligtelser for producenter og importører, jf. desuden nærmere om den kollektive sikkerhedsstillelse under lovforslagets § 1, nr. 30.

Til nr. 30

Det foreslås, at den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 z, stk. 4, nr. 1 og 2, ændres og udvides med henvisning til den nye fællesbestemmelse i § 9 å, stk. 3, om krav om sikkerhedsstillelse gældende for alle de udvidede producentansvarsordninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 42.

Det følger heraf, at ministeren fastsætter regler om, at den kollektive ordning stiller en passende sikkerhed på vegne af producenter og importører, der deltager i den kollektive ordning, og at producenter og importører kan undlade at stille sikkerhed ved i stedet at deltage i en kollektiv ordning, der repræsenterer en passende sikkerhed.

Ved vurderingen af hvilken størrelse en sikkerhedsstillelse skal have, må der tages udgangspunkt i de kendte eller forventede omkostninger til affaldsbehandling af den pågældende affaldstype. Sikkerhedsstillelsen skal løbende justeres. Sikkerhedsstillelsen bør til enhver tid svare til de forventede fremtidige omkostninger ved affaldsbehandling af det produkt, som producenten eller importøren har markedsført, men som endnu ikke er blevet til affald på det tidspunkt, hvor producenten eller importøren forlader markedet. Sikkerheden kan derved udbetales til de aktører, der kommer til at håndtere det pågældende affald.

Det er hensigten at indføre mere detaljerede regler om muligheden for at deltage i en kollektiv ordning og undlade at stille egen sikkerhed, såfremt den kollektive ordning stiller en passende sikkerhed i bekendtgørelser omhandlende de forskellige produktområder. Dette med undtagelse af elektrisk og elektronisk affald, hvor der allerede findes bestemmelser herom i elektronikaffaldsbekendtgørelsens kapitel 12.

Det er således hensigten at fastsætte lignende bestemmelser i de øvrige bekendtgørelser om, at den kollektive ordning på vegne af dens medlemmer kan ansøge den producentregisteransvarlige organisation om fritagelse fra at stille sikkerhed, såfremt den kollektive ordning har en vis - nærmere angiven - størrelse (medlemstal og markedsandel). Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at det er et vilkår for fritagelsen, at den kollektive ordning hæfter i hele tildelingsperioden for den samlede forpligtelse for alle de producenter og importører, som er medlem af den pågældende kollektive ordning.

Bestemmelsen skal give hjemmel til, at der kan træffes de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at også de kollektive ordninger råder over de nødvendige finansielle midler til at opfylde deres forpligtelser og indfører således hjemmel til at gennemføre 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, litra c. Efter denne artikel skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at enhver producent af produkter eller organisation, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på vegne af producenter af produkter, råder over de nødvendige finansielle eller finansielle og organisatoriske midler til at opfylde sine forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar.

Sikkerhedsstillelsen kan f.eks. have form af bankgaranti, forsikring eller indsættelse af midler på spærret konto.

Til nr. 31

Det foreslås, at der i den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 z, indsættes nye bestemmelser, som vil komme til at gælde for samtlige kollektive ordninger, der opererer og i fremtiden vil operere inden for alle de udvidede producentansvarsområder, hvor de kollektive ordninger overtager producenters og importørers forpligtelser efter bestemmelsens stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 z, stk. 5, vil bemyndige ministeren til at fastsætte regler om de kollektive ordningers pligt at gøre oplysninger om ejerskab, medlemmer af ordningen, økonomiske bidrag til ordningen fra producenter og importører, samt udvælgelsesproceduren for affaldsoperatører offentligt tilgængelige.

Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges ministeren til at forpligte de kollektive ordninger til at oplyse de vejledende priser/bidrag for producenter og importører, der indgår i den kollektive ordning. Dette med henblik på at skabe gennemsigtighed i markedet og således sikre, at de bidrag, som producenter og importører betaler til de kollektive ordninger ikke overstiger de nødvendige omkostninger til affaldshåndtering.

Ministeriet har vurderet, om oplysninger om økonomiske bidrag til de kollektive ordninger kan undtages fra oplysningspligten efter 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 8, og herunder miljøoplysningslovens regler om undtagelse fra aktindsigt, da det vurderes, at der er tale om miljøoplysninger. Der skal efter retspraksis og ombudsmandspraksis være tale om oplysninger med væsentlig økonomisk betydning, før oplysningerne kan undtages. Rene prisoplysninger er efter gældende retspraksis og ombudsmandspraksis ikke omfattet heraf, hvorfor ministeret vurderer, at de vejledende økonomiske bidrag, som de kollektive ordninger opkræver fra producenter og importører, ikke kan undtages fra oplysningspligten. Dog kan det ikke kræves under bestemmelsen, at de konkrete bidrag, som en navngiven individuel producent eller importør indbetaler til en given kollektiv ordning skal offentliggøres, da der her vil være tale om forretningsmæssige følsomme oplysninger.

Det foreslås endvidere, at ministeren bemyndiges til at forpligte de kollektive ordninger til at oplyse, hvordan den kollektive ordning udvælger en affaldsoperatør til at behandle den mængde affald, som den kollektive ordning har fået tildelt igennem tildelingsordningen eller i øvrigt håndterer. Hensigten med bestemmelsen er at øge gennemsigtigheden i affaldsbehandlingsmarkedet. Bestemmelsen vil for eksempel kunne opfyldes ved, at de kollektive ordninger offentliggør på deres hjemmeside, hvilke kriterier den kollektive ordning opstiller for udvælgelsen af affaldsoperatør i de udbud af affaldshåndteringsopgaven, som de kollektive ordninger jævnligt udarbejder, og som typisk er kontrakter af 1-2 års varighed.

Bestemmelsen giver hjemmel til at gennemføre 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, litra e, hvorefter enhver organisation, der gennemfører forpligtelser på vegne af producenter af produkter gør oplysninger om ejerskab og medlemskab, de økonomiske bidrag, der betales af producenterne per solgt enhed eller per ton markedsført produkt og udvælgelsesproceduren for affaldshåndteringsoperatører.

Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 8, om begrebet "at gøre oplysninger offentligt tilgængelige".

Det foreslås endvidere i en ny § 9 z, stk. 6, at bemyndige ministeren til at fastsætte regler, der forpligter de kollektive ordninger til at føre passende egenkontrol med overholdelse af kriterier for graduerede bidrag, fastsat i medfør af den nye foreslåede bestemmelse i § 9 z, stk. 3, nr. 2 (jf. lovforslagets § 1, nr. 28), med egen økonomisk forvaltning og med kvaliteten af de data, som den kollektive ordning indsamler og indberetter til den producentregisteransvarlige organisation på vegne af producenter og importører i henhold til stk.1.

Det er hensigten at fastsætte regler, der pålægger de kollektive ordninger at føre kontrol med, at de indkrævede bidrag fra den kollektive ordnings medlemmer dækker finansieringen af de indsamlede mængder, som den kollektive ordning skal håndtere efter tildelingsordningen, samt at bidragene er graduerede korrekt i forhold til de reelle omkostninger ved affaldshåndteringen og de nærmere fastsatte regler for graduering af bidrag, jf. lovforslagets § 1 nr. 28. Desuden er hensigten at fastsætte nærmere regler om, at de kollektive ordninger skal føre egenkontrol med kvaliteten af data om mængden af markedsførte produkter, samt data om indsamling og behandling af affald af disse produkter, i givet fald med angivelse af affaldsmaterialestrømme og andre relevante data for dokumentation for efterlevelse af affaldshåndteringsmålene.

Bestemmelsen giver hjemmel til at gennemføre 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, litra d, hvorefter enhver organisation, der gennemfører forpligtelser på vegne af producenter af produkter indfører en passende mekanisme for egenkontrol. Denne skal, hvor det er relevant, støttes af uafhængige revisioner for at vurdere dens økonomiske forvaltning, herunder overholdelse af kravene fastlagt i artikel 8 a, stk. 4, litra a og b, kvaliteten af de indsamlede og rapporterede data i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, og med kravene i transportforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald).

Bemyndigelsesbestemmelserne i § 9 z, stk. 5 og 6, udmøntes og detaljeres nærmere i de respektive bekendtgørelser, herunder hvilken form/former for egenkontrolmekanisme, som vil kunne opfylde formålet med det nye minimumskrav i 2018-affaldsdirektivet. Se desuden bemærkningerne om egenkontrol generelt under lovforslagets § 1, nr. 42.

Til nr. 32

Den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 æ giver mulighed for at oprette producentregistre for de eksisterende udvidede producentansvarsordninger. Driften af disse producentregistre varetages i dag af den producentregisteransvarlige organisation, Dansk Producentansvarssystem.

Det foreslås, at § 9 æ, stk. 1, ændres således, at »producenter, importører og repræsentanter af elektrisk og elektronisk udstyr, af person- og varebiler og af batterier og akkumulatorer« ændres til: »producenter og importører af elektrisk og elektronisk udstyr, af emballerede produkter, af person- og varebiler og af batterier og akkumulatorer og deres repræsentanter«.

Med bestemmelsen etableres hjemmel til oprettelse af et producentregister for producenter og importører af emballerede produkter. Bestemmelsen giver hjemmel til at pålægge producenter og importører at tilmelde sig registret og til at indgive oplysninger til dette register.

Det er hensigten at fastsætte nærmere regler om registreringspligten, herunder hvordan producenter og importører skal registrere sig, hvornår de skal gøre dette i forhold til markedsføring af emballerede produkter, samt hvilke oplysninger producenter eller importører skal indgive om sin virksomhed og det pågældende produkt, som producenten eller importøren forventer at markedsføre.

I lighed med de eksisterende ordninger vil det være producenters og importørers eget ansvar at vurdere, hvorvidt de efter definitionen er producent eller importør af emballerede produkter, og hvorvidt der er foretaget korrekt registrering i producentregistret heraf. Den producentregisteransvarlige organisation vil dog have en vigtig rolle i forhold til at yde tilstrækkelig oplysning og information herom til producenter og importører på det danske marked.

De gældende bestemmelser i § 9 æ, stk. 2 og 3, indeholder hjemmel til at pålægge registret at videregive oplysninger til ministeren, Miljøstyrelsen eller anden statslig myndighed samt hjemmel til at fastsætte regler om henvisning på producentregistrets hjemmeside til andre medlemsstaters producentregistre. Disse bestemmelser vil også være gældende for det udvidede producentansvar for emballage som følge af den foreslåede ændring af stk. 1.

Den gældende bestemmelse i § 9 æ hænger sammen med den gældende bestemmelse i § 9 ø, hvorefter ministeren bemyndiges til at henlægge kompetencen til at oprette og drive producentregistret og herunder få uddelegeret en række administrative beføjelser i forbindelse med det udvidede producentansvar for emballage til den producentregisteransvarlige organisation, jf. lovforslagets § 1, nr. 34-38.

Til nr. 33

Den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 æ, stk. 4, giver miljø- og fødevareministeren beføjelse til at fastsætte regler om videregivelse af oplysninger og dokumenter af betydning for producenters, importørers og repræsentanters efterlevelse af deres forpligtelser i henhold til loven og regler udstedt i medfør af loven, for så vidt angår elektrisk og elektronisk udstyr og affald herfra, til de relevante myndigheder i andre medlemsstater og EU-Kommissionen samt om formen herfor.

Den gældende bestemmelse i § 9 æ, stk. 4 blev indsat i 2014 for at implementere det reviderede WEEE-direktiv. Dette samtidigt med muligheden for at udnævne en bemyndiget repræsentant for producenter og importører af elektrisk og elektronisk udstyr med henblik på at sikre informationsudvekslingen mellem EU-Kommissionen og de relevante myndigheder i medlemsstaterne og samarbejdet med håndhævelse af udvidet producentansvar på tværs af medlemslandene.

Med dette lovforslag indføres muligheden for bemyndiget repræsentant på alle de øvrige udvidede

producentansvarsområder, jf. lovforslagets § 1, nr. 24, hvorfor den gældende bestemmelse i § 9 æ, stk. 4, foreslås udvidet til også at omfatte de øvrige udvidede producentansvarsordninger. Det foreslås således at slette sætningen: "for så vidt angår elektrisk og elektronisk udstyr", så bemyndigelsen ikke alene er forbeholdt den udvidede producentansvarsordning for elektrisk og elektronisk udstyr, men er gældende for alle udvidede producentansvarsordninger, herunder den nye udvidede producentansvarsordning for emballage.

På denne måde gives der hjemmel til at sikre informationsudveksling og samarbejde med de relevante myndigheder i andre medlemsstater og EU-Kommissionen om håndhævelse på alle udvidede producentansvarsområder. Dette vurderes at være i overensstemmelse med 2018-affaldsdirektives artikel 5, stk. 1, hvorefter medlemsstaterne blandt andet skal sikre en passende overvågnings- og håndhævelsesramme.

Til nr. 34

Efter den gældende bestemmelse i § 9 ø, stk. 1, nr. 1, kan miljø- og fødevareministeren henlægge kompetencen til en privat organisation, jf. stk. 2, til at administrere tildelingsordninger efter § 9 j, stk. 4, § 9 r, stk. 1, § 9 u, stk. 6, og § 9 w, stk. 3.

I medfør af den gældende bestemmelse i § 9 ø, har miljø- og fødevareministeren således beføjelse til at henlægge en række administrative opgaver i forbindelse med de udvidede producentansvarsordninger for elektrisk og elektronisk udstyr, batterier og akkumulatorer samt person- og varebiler til en privat organisation. På nuværende tidspunkt er kompetencen til at forestå en del af disse administrative opgaver i de ovenfor nævnte udvidede producentansvarsordninger henlagt til den private organisation, Dansk Producentansvarssystem (DPA-System).

Det foreslås, at bestemmelsen i den gældende § 9 ø, udvides til at gælde for den nye udvidede producentansvarsordning for emballage, hvorfor der indsættes en række henvisninger til de nye foreslåede bestemmelser for det udvidede producentansvar for emballage, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, i § 9 ø.

Det foreslås at udvide bestemmelsen i § 9 ø, stk. 1, nr. 1, med en henvisning til den nye forslåede § 9 p, stk. 5, således at ministeren kan henlægge kompetencen til at administrere tildelingsordninger for den nye udvidede producentansvarsordning for emballage til en privat organisation. Det er hensigten at detaljere kompetencen på bekendtgørelsesniveau og fastsætte regler i medfør af den foreslåede bestemmelse om, at den producentregisteransvarlige organisation én eller flere gange årligt træffer afgørelse om tildeling af den mængde af emballageaffald, som producenten eller importøren eller den kollektive ordning skal tage tilbage fra de etablerede indsamlingsordninger, som indgår i tildelingsordningen (i dag de kommunale indsamlingsordninger).

Den foreslåede bestemmelse giver endvidere hjemmel til at gennemføre 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 5, 2. afsnit, hvoraf det følger, at hvor flere organisationer på en medlemsstats område varetager forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på vegne af producenter af produkter, udpeger den pågældende medlemsstat mindst ét organ, som skal være uafhængigt af private interesser, eller en offentlig myndighed til at føre tilsyn med opfyldelsen af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar.

Den private organisation for det udvidede producentansvar for emballage forudsættes oprettet som en non-profit organisation og forudsættes egnet til at efterleve krav til f.eks. kvalitetssikring af data, information og oplysning til producenter og importører m.v.

Det er hensigten i medfør af den gældende § 9 ø, stk. 2, at fastsætte, under hvilken selskabsretlig form organisationen vil blive etableret. Derudover vil der blive fastsat nærmere regler om rammerne for den private organisation, herunder procedurer for godkendelse af den private organisation m.v.

Den private organisation for emballage vil få kompetence til at drive producentregister for emballage, herunder kompetence til på anmodning fra en virksomhed eller offentlig myndighed at vurdere og træffe afgørelse om, hvilke producenter og importører af emballerede produkter, der er omfattet af udvidet producentansvar. Yderligere kan den private organisation træffe afgørelse om, hvorvidt producenten eller importøren skal registreres som producent eller importør af emballerede produkter, samt træffe afgørelse om, hvorvidt der er tale om husholdnings- eller erhvervsemballage, jf. desuden nedenfor og under bemærkningerne til nr. 35-38 om de enkelte beføjelser, som det foreslås skal kunne henlægges til den private organisation.

Der kan endvidere til den private organisation henlægges kompetence til at udstede påbud efter § 9 å på områder, hvor organisationen har kompetencen i henhold til § 9 ø, stk. 1, jf. den gældende § 9 ø, stk. 1, nr. 9. Ved overdragelse af kompetencen afskæres ministeren fra at udstede påbud. Ved kompetencehenlæggelsen er der tale om, at offentligretlig kompetence henlægges til et privat organ.

De retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved henlæggelse af opgaver til private imødegås ved, at ministeren skal godkende vedtægter og retningslinjer for administrationen, jf. § 9 ø, stk. 2. Ligeledes vil ministeren i henhold til forvaltningslovens § 1, stk. 3, og offentlighedslovens § 5, stk. 1, efter forhandling med justitsministeren, kunne fastsætte regler om forvaltningslovens og offentlighedslovens anvendelse i sager, hvor den private organisation træffer afgørelse. Herudover vil den private organisations afgørelser kunne påklages til en offentlig myndighed på samme vis som gælder for de eksisterende private organisationer, jf. § 9 ø, stk. 3.

Efter den gældende bestemmelse i § 9 ø, stk. 1, nr. 1, kan miljø- og fødevareministeren henlægge kompetencen til en privat organisation, jf. stk. 2, til at administrere tildelingsordninger efter § 9 j, stk. 4, § 9 r, stk. 1, § 9 u, stk. 6, og § 9 w, stk. 3.

Til nr. 35

Efter den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 ø, stk. 1, nr. 2, kan miljø- og fødevareministeren henlægge kompetencen til en privat organisation, jf. stk. 2, til at vurdere, om forpligtelsen efter § 9 j, stk. 1, § 9 l, stk. 1, § 9 q, stk. 1, § 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, og § 9 x, stk. 2, er opfyldt, herunder give en producent eller importør af elektrisk og elektronisk udstyr, af person- og varebiler og af batterier og akkumulatorer, der ikke har tilbagetaget det tildelte affald i form af elektrisk eller elektronisk udstyr, udtjente person- og varebiler eller udtjente batterier eller akkumulatorer, pligt til at afhente affaldet fra en anden producent eller importørs modtageplads eller virksomhed el.lign.

Det foreslås at udvide bestemmelsens anvendelsesområde således, at miljøministeren efter § 9 ø, stk. 1, nr. 2, kan henlægge kompetencen til en privat organisation til at vurdere, hvorvidt producenter og importører af emballerede produkter har opfyldt deres forpligtelse efter § 9 p, stk. 1. Ministeren kan således beslutte at henlægge opgaven med at meddele en producent, importør eller en kollektiv ordning, at denne er forpligtet til at indsamle emballageaffald, til en privat organisation. Det vil være i overensstemmelse med hvad den private organisation DPA-System allerede gør i dag for så vidt angår de udvidede producentansvarsordninger for elektrisk og elektronisk udstyr, person- og varebiler og batterier og akkumulatorer. De nærmere regler herom vil blive fastsat i emballagebekendtgørelsen.

Til nr. 36

Efter den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 ø, stk. 1, nr. 3, kan miljø- og fødevareministeren henlægge kompetencen til en privat organisation, jf. stk. 2, til at vurdere, om der er stillet passende sikkerhed, og disponere over denne, jf. § 9 k, stk. 1, (producenter og importører af elektrisk og elektronisk udstyr) og § 9 z, stk. 4, nr. 1 (kollektive ordninger for elektrisk og elektronisk udstyr).

Som en konsekvensændring af den foreslåede fællesbestemmelse om forpligtelsen til at stille sikkerhed for den fremtidige affaldshåndtering i § 9 å, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 42, hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler om, at producenter af elektrisk og elektronisk udstyr, person- og varebiler, emballerede produkter og batterier og akkumulatorer, over for miljøministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, skal stille passende sikkerhed for de fremtidige affaldshåndteringsudgifter, foreslås det at ændre bestemmelsen i § 9 ø, stk. 1, nr. 3. Dette på en sådan måde at ministeren kan henlægge kompetencen til at vurdere, om der er stillet passende sikkerhed til en privat organisation, både for så vidt angår sikkerhedsstillelse for producenter, importører og kollektive ordninger for elektrisk og elektronisk udstyr, således som det er tilfældet i dag, og for de udvidede producentansvar for person- og varebiler, emballerede produkter og batterier og akkumulatorer. For så vidt angår elektrisk og elektronisk udstyr blev kompetencen henlagt til den producentregisteransvarlige organisation i 2005, og nærmere regler herom er fastsat i elektronikaffaldsbekendtgørelsen. De nærmere regler herom vil for de øvrige producentansvarsområder blive fastsat i hhv. batteribekendtgørelsen, bilskrotbekendtgørelsen og emballagebekendtgørelsen.

Til nr. 37

Det foreslås, at miljøbeskyttelseslovens § 9 ø, stk. 1, nr. 5, hvorefter miljø- og fødevareministeren kan henlægge kompetencen til en privat organisation, jf. stk. 2, til at vurdere om den geografiske beliggenhed af en kollektiv ordnings modtagepladser er i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 9 z, stk. 5, nr. 1, konsekvensrettes, således at der i stedet henvises til § 9 z, stk. 7, nr. 1, som følge af de foreslåede nye stk. 5 og 6 i § 9 z, jf. lovforslagets § 1, nr. 31.

Til nr. 38

Efter den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 ø, stk. 1, nr. 6, kan miljø- og fødevareministeren henlægge kompetencen til en privat organisation, jf. stk. 2, til at oprette og drive et producentregister, herunder træffe afgørelse om, hvilke producenter, importører og repræsentanter der er omfattet, jf. § 9 æ, hvilket udstyr der henhører under kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, og hvilke typer batterier, der skal registreres som markedsført af den enkelte producent og importør.

Det foreslås at udvide den eksisterende bestemmelse i § 9 ø, stk. 1, nr. 6, således at miljøministeren kan henlægge kompetencen til den private organisation til at træffe afgørelse efter den gældende § 9 ø, stk. 1, nr. 6, om hvilket produkt og materiale, der henhører under kategorier af emballage. De nærmere regler herom vil blive fastsat i emballagebekendtgørelsen, hvor der vil tages udgangspunkt i den gældende emballagedefinition.

Som en konsekvens af ændringen af § 9 æ, stk. 1, under det foreslåede i lovforslagets § 1, nr. 32, er det ligeledes hensigten at henlægge kompetencen til den private organisation til at træffe afgørelse om, hvilke bemyndigede repræsentanter for producenter af batterier og akkumulatorer, person- og varebiler samt emballerede produkter der er omfattet. Dette er på lige fod med den gældende kompetence for så vidt angår bemyndigede repræsentanter for producenter af elektrisk og elektronisk udstyr, der blev henlagt til den private organisationen (DPA-System) i 2014.

Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte regler, hvorefter den producentregisteransvarlige organisation også på de tilføjede udvidede producentansvarsordninger kan foretage en vurdering af og træffe afgørelser om, hvorvidt den bemyndigede repræsentant opfylder kravene om at være udnævnt ved gyldig skriftlig fuldmagt, være etableret i Danmark, samt være registreret i producentregistret. De nærmere regler herom vil blive fastsat i batteribekendtgørelsen, bilskrotbekendtgørelsen og emballagebekendtgørelsen.

Til nr. 39

Efter den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 ø, stk. 1, nr. 7, kan miljø- og fødevareministeren henlægge kompetencen til en privat organisation, jf. stk. 2, til at indhente oplysninger efter regler udstedt i medfør af § 9 n, stk. 2-4, § 9 s, stk. 1 og 2, og § 9 y, stk. 1-3.

Som en følge af de foreslåede bestemmelser om producenters og importørers forpligtelse i § 9 n, stk. 3, § 9 p, stk. 7, § 9 s, stk. 1, og § 9 x, stk. 6, til at afgive oplysninger om opfyldelse af affaldshåndteringsmål foreslås det at udvide bestemmelsen i § 9 ø, stk. 1, nr. 7, således at ministeren kan henlægge kompetencen til den private organisation til at indhente oplysninger om opfyldelse af affaldshåndteringsmål fra enten producenter og importører eller den kollektive ordning, som de pågældende producenter og importører indgår i, jf. lovforslagets § 1, nr. 26. De nærmere regler herom vil blive fastsat i elektronikaffaldsbekendtgørelsen, batteribekendtgørelsen, bilskrotbekendtgørelsen og emballagebekendtgørelsen.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en henvisning til de øvrige foreslåede oplysningsforpligtelser, som producenter og importører af emballerede produkter i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 9 p, stk. 8-11, vil blive underlagt. Derved kan ministeren henlægge kompetencen til den private organisation til at indhente oplysninger efter disse regler på lige fod med de udvidede producentsvarsordninger for elektrisk og elektronisk udstyr, person- og varebiler og batterier og akkumulatorer. De nærmere regler herom vil blive fastsat i emballagebekendtgørelsen.

Til nr. 40

Det foreslås, at miljøbeskyttelseslovens § 9 ø, stk. 1, nr. 9, hvorefter miljø- og fødevareministeren kan henlægge kompetencen til at udstede påbud efter § 9 å, til en privat organisation, jf. stk. 2, konsekvensrettes, således at det præciseres, at påbud meddeles efter § 9 å, stk. 1. Forslaget er en følge af forslaget om at indsætte nye bestemmelser i § 9 å, som stk. 2 og 3, der ikke omhandler påbud, men regler om egenkontrol og sikkerhedsstillelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 42.

Ændringen medfører, at der i stedet henvises til § 9 å, stk. 1.

Til nr. 41

Efter den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 å, kan miljø- og fødevareministeren meddele påbud med henblik på opfyldelse af forpligtelser i henhold til de opremsede bestemmelser, der vedrører tilbagetagnings- og håndteringsforpligtelsen for så vidt angår de udvidede producentansvarsordninger for elektrisk og elektronisk udstyr, person- og varebiler, samt batterier og akkumulatorer.

Det foreslås, at § 9 å ligeledes skal finde anvendelse på forpligtelser, der vedrører tilbagetagnings- og håndteringsforpligtelsen for så vidt angår den foreslåede ordning for udvidet producentansvar for emballage, hvorfor det foreslås at indsætte en henvisning til § 9 p, stk. 1, i § 9 å.

Til nr. 42

Det foreslås, at der i § 9 å indsættes to nye stykker, som indeholder fællesbestemmelser, dvs. bestemmelser gældende for de udvidede producentansvarsordninger for elektrisk og elektronisk udstyr, person- og varebiler, emballerede produkter og batterier og akkumulatorer vedrørende egenkontrol og sikkerhedsstillelse.

Der findes allerede bestemmelser i elektronikaffaldsbekendtgørelsen om krav om revisorerklæringer til attestation af korrekthed af indberettede data om markedsførte mængder, men der er ikke krav om egenkontrol med finansiering af de indsamlede og behandlede mængder eller egenkontrol af data herom. Producenter og importører af elektrisk og elektronisk udstyr har i dag ingen omkostninger forbundet med det første led i indsamlingen af elektronikaffald fra husholdningerne, da omkostningerne hertil afholdes af borgerne over affaldsgebyret. Hjemlen skal derfor udnyttes til at sikre egenkontrol af den resterende del af omkostningerne til affaldshåndtering af elektronikaffald.

Der er i den øvrige eksisterende lovgivning om udvidede producentansvarsordninger ikke krav til egenkontrol med den økonomiske forvaltning, men virksomheder skal ifølge de almindelige regler for regnskabsførelse holde styr på deres varelager og følge de procedurer, som reglerne anviser. Dog vurderes denne almindelige regnskabsførelse ikke at opfylde 2018-affaldsdirektivets minimumkrav til egenkontrol.

Det følger af den foreslåede stk. 2, at ministeren fastsætter regler om, at producenter og importører af elektrisk og elektronisk udstyr, emballerede produkter, person- og varebiler, bærbare batterier og akkumulatorer, industribatterier og -akkumulatorer, bilbatterier og -akkumulatorer forpligtes til at føre egenkontrol med finansieringen og kvalitetssikring med forpligtelserne i henhold til 9 j, stk. 1, § 9 l, stk. 1, § 9 n, stk. 1-4, § 9 p, stk. 1 og stk. 8-11, § 9 q, stk. 1 og stk. 3-4, § 9 r, stk. 2, § 9 s, stk. 1 og 2, § 9 u, stk. 1 og 2, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, § 9 x, stk. 1-2 og stk. 5-6, § 9 æ, stk. 1, og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1013/2006/EF om overførsel af affald med senere ændringer.

Bestemmelsen vil give ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler, der sikrer, at producenter og importører opfylder krav til egenkontrol og god økonomisk forvaltning m.v. Der kan efter behov fastsættes regler om beskrivelse af forretningsgange, kvalitetssikring, revisionsinstruks, krav om revisorattesterede oplysninger m.v.

Med den nye bestemmelse gives der hjemmel til at gennemføre 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, litra d, der indeholder krav om, at producenter og importører skal indføre en passende mekanisme for egenkontrol, som, hvor det er relevant, støttes af regelmæssige uafhængige revisioner for at vurdere den økonomiske forvaltning samt kvaliteten af de indsamlede og rapporterede data. Medlemsstaterne skal efter direktivet sikre, at producenter og importører indfører egenkontrol med finansieringen af forpligtelsen til at tilbagetage og håndtere affald, herunder hvor affaldet udføres af landet og behandles i udlandet, og med finansieringen af opfyldelse af oplysningsforpligtelsen over for forbrugere og myndigheder. Producenter og importører skal desuden pålægges at indføre kvalitetssikring i forbindelse med opfyldelse af forpligtelsen til at indberette data til det nationale producentregister.

En passende form for egenkontrol kan udføres på forskellige måder. Typisk egenkontrol kan eksempelvis være intern/ekstern revision, kvalitets-/miljøledelsessystemer eller andre certificerede standardiserede ordninger og grønne regnskaber. Det er hensigten, at der fastsættes nærmere detaljerede regler om egenkontrol i elektronikaffaldsbekendtgørelsen, bilskrotbekendtgørelsen, emballagebekendtgørelsen og batteribekendtgørelsen. Bemyndigelsesbestemmelserne vedrørende egenkontrol udmøntes og detaljeres nærmere i de respektive bekendtgørelser, herunder hvilken form/former for egenkontrol, som vil kunne opfylde formålet med de nye minimumskrav i 2018-affaldsdirektivet.

Det følger af det foreslåede stk. 3, at miljøministeren fastsætter regler om at producenter eller importører af elektrisk og elektronisk udstyr, emballage, person og varebiler, bærbare batterier og akkumulatorer, industribatterier og -akkumulatorer, bilbatterier og -akkumulatorer, der er markedsført i Danmark, over for ministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil, skal stille passende sikkerhed for de fremtidige håndteringsudgifter. Ministeren fastsætter herunder regler om sikkerhedsstillelsens størrelse, hvem der kan træffe afgørelse om sikkerhedsstillelse, hvem der kan disponere over sikkerhedsstillelsen, samt under hvilke omstændigheder disponeringen kan ske.

Det foreslåede 1. pkt. bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler, der indebærer, at producenter og importører i forhold til emballerede produkter, der er markedsført efter den 31. december 2024, samt person- og varebiler og batterier og akkumulatorer, der er markedsført efter den 5. januar 2023, har en pligt til at stille individuel sikkerhed for fremtidige affaldshåndteringsomkostninger.

Pligten til sikkerhedsstillelse er allerede i dag gældende for så vidt angår den udvidede producentansvarsordning for elektrisk og elektronisk udstyr, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9 k, stk. 1 og 2, som samtidigt foreslås ophævet ved lovforslagets § 1, nr. 6. De gældende regler herom er fastsat i elektronikaffaldsbekendtgørelsens kapitel 12. Det er ikke hensigten at ændre de gældende regler om sikkerhedsstillelse i den udvidede producentansvarsordning for elektrisk og elektronisk udstyr.

De foreslåede bestemmelser skal ses i sammenhæng med miljøbeskyttelseslovens § 9 z, stk. 4, og de foreslåede ændringer heraf, hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører har mulighed for at opfylde forpligtelsen gennem deltagelse i en kollektiv ordning. En kollektiv ordning, som overtager producenters og importørers forpligtelser, skal dog ligeledes repræsentere en passende sikkerhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 29 og 30.

Det følger videre af den foreslåede stk. 3, 2. pkt., at ministeren fastsætter regler om sikkerhedsstillelsens størrelse, hvem der kan træffe afgørelse om sikkerhedsstillelse, hvem der kan disponere over sikkerhedsstillelsen, samt under hvilke omstændigheder disponeringen kan ske. Der vil blive fastsat nærmere regler herom i bilskrotbekendtgørelsen, batteribekendtgørelsen og emballagebekendtgørelsen.

I forhold til at vurdere hvilken størrelse en individuel sikkerhed skal have, skal der tages udgangspunkt i mængden af markedsførte produkter og de kendte eller forventede omkostninger til affaldshåndtering af de pågældende produkttyper omfattet af udvidet producentansvar. Sikkerhedsstillelsen skal løbende justeres, således at mængden af markedsførte produkter afspejles i størrelsen af sikkerhedsstillelsen.

Sikkerhedsstillelsen bør til enhver tid svare til de forventede fremtidige omkostninger ved affaldsbehandling af det produkt, som producenten eller importøren har markedsført, men som endnu ikke er blevet til affald. Sikkerheden skal ses som producentens eller importørens bidrag til omkostningerne ved oparbejdning af det affald, som denne har markedsført som produkt, men som endnu ikke er blevet til affald på det tidspunkt, hvor producenten eller importøren forlader markedet. Sikkerheden kan derved udbetales til de aktører, der kommer til at håndtere dette affald.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede nye § 9 å, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 36, som åbner mulighed for, at ministeren kan henlægge kompetencen til at vurdere om der er stillet passende sikkerhed til en privat organisation.

Det forventes, at den private organisation tillægges ansvaret for at godkende den individuelle sikkerhedsstillelse, herunder fastsætte størrelsen af sikkerhedsstillelsen, samt ansvaret for at vurdere om en kollektiv ordning repræsenterer en passende sikkerhed.

Det er hensigten at tage udgangspunkt i den gældende ordning og de gældende regler for den udvidede producentansvarsordning for elektrisk og elektronisk udstyr, som forventes opretholdt. Det er herunder hensigten at fastsætte regler, hvorefter den private organisation kan frigive en sikkerhedsstillelse, såfremt den pågældende producent eller importør, der har stillet sikkerheden, ikke indsamler og/eller affaldshåndterer de tildelte mængder affald. Sikkerhedsstillelsen frigives således til de øvrige producenter eller importører, der afhenter og affaldshåndterer en forøget mængde affald svarende til den mængde, som sikkerhedsstillelsen skulle dække.

Bestemmelsen giver hjemmel til at gennemføre 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, litra c. Efter denne artikel skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at enhver producent og importør af produkter eller organisation, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på vegne af producenter og importører, råder over de nødvendige finansielle eller finansielle og organisatoriske midler til at opfylde sine forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar.

Sikkerhedsstillelsen kan f.eks. have form af bankgaranti, forsikring eller indsættelse på spærret konto.

Til nr. 43

Den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 1, giver miljø- og fødevareministeren en overordnet bred beføjelse til at fastsætte regler om klassificering, håndtering, sortering og opbevaring af affald samt mærkning af indsamlingsmateriel og pligt til at anvende mærkning samt pligt til at benytte særlige affaldsmæglere, forhandlere, indsamlings- og oparbejdningsvirksomheder m.v. Reglerne kan endvidere omfatte særlige affaldstyper, affaldsmaterialer og affaldsprodukter.

Bestemmelsen giver overordnet set hjemmel til at udstede regler, der skal forebygge forurening i forbindelse med håndtering af affald generelt. Der er derudover bemyndigelsesbestemmelser i de gældende § 44, stk. 2 og 3, der har til formål at styrke grundlaget yderligere for, at miljøbelastende affaldstyper håndteres korrekt, og at der sker en øget kvalitet i affaldsbehandlingen. Dette ved at fastsætte regler, der forpligter affaldsoperatører til at lade sig certificere efter særlige standarder eller specifikationer.

Det foreslås, at der i et nyt stk. 7, gives bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om, at virksomheder, der indsamler eller håndterer affald af elektrisk og elektronisk udstyr, skal være certificerede for egen regning af et certificeringsorgan, som er akkrediteret hertil, efter europæiske standarder for håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr.

Ved europæiske standarder forstås de standarder, som CENELEC (European Committee for Electrotechnical Standardisation) på baggrund af mandat fra EU-Kommissionen og i samarbejde med en lang række aktører i hele værdikæden har udarbejdet som en serie af standarder inden for indsamling, logistik og behandling af elektronikaffald (CENELEC, EN 50625-serie). Formålet med standarderne er at specificere, hvordan de minimumskrav til affaldsbehandling, som er vedtaget med WEEE-direktivet, kan overholdes, jf. nærmere herom i de almindelige bemærkninger under afsnit 3.3.1.

Ved certificering forstås konstatering og attestering af, at en virksomheds affaldshåndtering er i overensstemmelse med den angivne standard. Ved certificeringsorgan, som er akkrediteret forstås en certificeringsvirksomhed, som er akkrediteret til at kunne certificere efter en given standard af DANAK (Den danske Akkrediteringsfond) eller tilsvarende udenlandske certificeringsvirksomheder. Det er hensigten at fastsætte nærmere regler om selve certificeringen i elektronikaffaldsbekendtgørelsen, herunder at affaldsoperatøren skal være certificeret forud for, at virksomheden påbegynder sin affaldshåndteringsaktivitet.

Det er hensigten, at kravet om certificering skal gælde for alle nationale affaldsoperatører, der indsamler og håndterer elektronikaffald uanset om elektronikaffaldet håndteres på vegne af producenter, importører eller kollektive ordninger eller igennem affaldsoperatørens egen indsamling af elektronikaffald fra henholdsvis husholdninger og erhvervsvirksomheder. Det er hensigten, at de nationale operatører forpligtes til at sikre, at de udenlandske aktører, som de vælger at afsætte deres affald til under hensyntagen til forordning nr. 1013/2006(EF) af 14. juni 2006 om overførsel af affald, ligeledes er certificeret efter de pågældende europæiske standarder i det omfang, det er muligt. Det er således hensigten, at alle led i affaldskæden skal være certificerede efter CENELEC-standarderne for at sikre, at dansk elektronikaffald undergår en affaldshåndtering, der følger de gældende regler i WEEE-direktivet.

Det bemærkes, at kravene i de europæiske standarder følger kravene i WEEE-direktivet og er udarbejdet i henhold til WEEE-direktivets artikel 8, stk. 5, i tæt samarbejde med EU-Kommissionen og medlemsstaterne. Det følger af WEEE-direktivets artikel 8, stk. 5, at medlemsstaterne kan fastsætte minimumskvalitetsstandarder for behandlingen af indsamlet elektronikaffald med henblik på miljøbeskyttelse, og at EU-Kommissionen senest den 14. februar 2013 anmoder de europæiske standardiseringsorganisationer om at udvikle europæiske standarder for behandlingen af elektronikaffald. Standarderne revideres hvert femte år og går ikke videre end kravene i det til enhver tid gældende WEEE-direktiv.

Det forudsættes, at de affaldsoperatører, som bliver omfattet af kravet om certificering efter den nye bestemmelse i § 44, stk. 7, er godkendte efter de relevante miljøgodkendelsesregler, der måtte være gældende for den enkelte virksomhed, før virksomheden lovligt kan håndtere elektronikaffald. Det er derfor hensigten, at affaldsoperatører, der ønsker at behandle elektronikaffald efter ikrafttrædelsen af regler udstedt i medfør af den foreslåede nye bestemmelse, skal søge om godkendelse efter de til den tid gældende regler for miljøgodkendelse af den type behandlingsvirksomheder, medmindre virksomheden allerede har en miljøgodkendelse. Det er dog ikke hensigten at stille krav om indsamlerbevis efter bekendtgørelse om opnåelse af indsamlerbevis (jf. bekendtgørelse nr. 1902 af 29. december 2015 om opnåelse af indsamlerbevis) for de virksomheder, der alene vil indsamle elektronikaffald fra husholdninger, idet ministeriet vurderer, at den krævede certificering efter standarden for indsamling af elektronikaffald er tilstrækkelig til at sikre, at affaldet håndteres efter de gældende regler herfor.

Det er således ikke hensigten med det nye certificeringskrav, at virksomhederne skal undtages fra øvrig gældende miljøgodkendelsespligt. Virksomhedernes påvirkning af nærmiljøet vil i derfor fortsat være reguleret via miljøgodkendelserne og det kommunale og statslige tilsyn.

Det er endvidere ikke hensigten at ændre ved de gældende regler for indberetning til affaldsdatasystemet (jf. bekendtgørelse nr. 1742 af 13. december 2018 om affaldsdatasystemet), hvorfor samtlige affaldsaktører i affaldshåndteringskæden under den nye foreslåede ordning skal indberette hertil efter de gældende regler i bekendtgørelsen. Miljøstyrelsen vil således herigennem modtage data om indsamling og behandling af elektronikaffald under den nye foreslåede ordning til brug for indberetning til EU-Kommissionen - sammen med data modtaget fra affaldsaktører under den udvidede producentansvarsordning for elektrisk og elektronisk udstyr.

Det er hensigten, at de detaljerede regler om affaldsoperatørerne, herunder regler om certificering og tilsyn, skal fastsættes i elektronikaffaldsbekendtgørelsen. Det forventes, at regler om, hvem der skal føre tilsyn med, at virksomheder, der indsamler eller behandler elektrisk og elektronisk affald er behørigt certificerede og overholder kravene for særskilt håndtering efter de pågældende standarder, vil følge de gældende regler for tilsyn med sådanne aktiviteter i elektronikaffaldsbekendtgørelsen, hvorefter det er kommunen, der i dag fører tilsyn hermed (jf. elektronikaffaldsbekendtgørelsens § 59).

Til nr. 44

Den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 3, fastsætter, at når en kommunal indsamlingsordning er etableret, må indsamling af det af ordningen omfattede affald kun finde sted ved kommunalbestyrelsens foranstaltning eller bemyndigelse.

I forbindelse med implementeringen af WEEE-direktivet i 2005 blev der i miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 5, den nugældende stk. 6, indført mulighed for, at producenter og importører af elektrisk og elektronisk udstyr kan etablere egne tilbagetagningsordninger parallelt med de kommunale indsamlingsordninger i overensstemmelse med regler udstedt efter § 44. Muligheden er senere udvidet til også at gælde for producenter og importører af batterier og akkumulatorer.

Det foreslås at ændre § 45, stk. 6, således at også producenter og importører af emballerede produkter kan vælge at etablere egne tilbagetagningsordninger for at opfylde deres producentansvarsforpligtelse på samme vis som producenter og importører af elektrisk og elektronisk udstyr og batterier og akkumulatorer. Dette er i overensstemmelse med hovedprincipperne bag udvidede producentansvarsordninger, hvor producenter og importører tager ansvar for deres produkter, når disse bliver til affald.

Det er hensigten, at fastsætte nærmere regler om, at en producent eller importør kan tage affald af emballage fra private husholdninger retur svarende til den type og mængde af affald, som den pågældende producent eller importør har markedsført.

Den nærmere udmøntning af producenter og importørers egne tilbagetagningsordninger skal fastlægges på bekendtgørelsesniveau, således at der undgås ineffektive løsninger i indsamlingsleddet, hvor emballage f.eks. indsamles af flere forskellige aktører ved husholdningerne til ugunst for borgerne.

Til nr. 45

Den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 1, fastsætter som hovedregel, at kommunalbestyrelsen forestår håndteringen af affald, medmindre andet er fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af loven. Miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 3, fastsætter endvidere, at når en kommunal indsamlingsordning er etableret, må indsamling af det af ordningen omfattede affald kun finde sted ved kommunalbestyrelsens foranstaltning eller bemyndigelse.

Af bestemmelsen i stk. 3 følger, at der er forbud mod konkurrerende indsamlingsordninger, medmindre kommunalbestyrelsen tillader, at egnede organisationer eller virksomheder foretager indsamling. Der er i dag i den gældende § 45, stk. 6, indført undtagelser fra forbuddet i stk. 3 for så vidt angår genanvendeligt erhvervsaffald samt producenters og importørers egne tilbagetagningsordninger af affald af elektrisk og elektronisk udstyr og bærbare batterier og akkumulatorer.

Det foreslås, at der i § 45 indsættes et nyt stk. 7, som fastsætter, at stk. 3 ikke finder anvendelse på indsamlingsordninger for affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra private husholdninger. Den foreslåede bestemmelse er således en undtagelse til den etablerede kommunale indsamling for så vidt angår affald af elektrisk og elektronisk udstyr.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 7, at det alene er affald fra elektrisk og elektronisk udstyr fra private husholdninger, som andre end kommuner og producenter og importører vil være berettiget til at indsamle. Begrebet "Affald fra elektrisk og elektronisk udstyr fra private husholdninger " skal forstås i overensstemmelse med den gældende definition i WEEE-direktivet og elektronikaffaldsbekendtgørelsen, og omfatter således: "affald af elektrisk og elektronisk udstyr, som hidrører fra private husholdninger eller fra handel, industri, institutioner og andre kilder, som på grund af dets art og mængde sidestilles med affald fra private husholdninger samt affald af elektrisk og elektronisk udstyr, der sandsynligvis kan anvendes af både private husholdninger og andre brugere end private husholdninger".

Det er hensigten med den nye bestemmelse, at åbne mulighed for, at der fremover parallelt med den kommunale indsamling vil være både de eksisterende løsninger, hvor kollektive ordninger indsamler på vegne af producenter via de kommunale indsamlingsordninger, producenters og importørers egne tilbagetagningsordninger, og efter forslaget også andre affaldsoperatører, der indsamler elektronikaffald direkte fra husholdningerne. Forslaget skal ses i sammenhæng med den i nr. 43 foreslåede bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder, der indsamler og håndterer affald af elektrisk og elektronisk udstyr, for egen regning skal være certificerede efter europæiske standarder for håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr.

Til nr. 46

I medfør af miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 2, nr. 4, fastsætter ministeren regler om kommunale affaldsordninger, herunder om borgeres, grundejeres og virksomheders pligt til at benytte kommunale affaldsordninger.

Ministeren kan endvidere i medfør af den gældende miljøbeskyttelseslovs § 45, stk. 7, fastsætte regler om borgeres, grundejeres og virksomheders pligt til at benytte en tilbagetagningsordning, som er etableret af producenter og importører af elektrisk og elektronisk udstyr og producenter og importører af bærbare batterier og akkumulatorer.

Den foreslåede ændring af stk. 7, som bliver stk. 8, indsætter "og en virksomhed, som er certificeret i henhold til regler fastsat i medfør af § 44, stk. 7. " Forslaget indebærer, at ministeren kan fastsætte regler om borgeres, grundejeres og virksomheders pligt til at benytte en virksomhed, der indsamler affald af elektrisk og elektronisk udstyr, og som er certificeret i henhold til regler fastsat i medfør af den foreslåede § 44, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 45.

Hensigten er at fastsætte regler i elektronikaffaldsbekendtgørelsen, hvorefter det bliver en supplerende mulighed for den enkelte borger, institution eller virksomhed (der har husholdningslignende elektronikaffald, jf. definitionen af "elektronisk og elektronisk udstyr fra private husholdninger" i elektronikaffaldsbekendtgørelsen) at opfylde sin afleveringspligt ved at aflevere elektronikaffald til en virksomhed, der opfylder de nye krav om certificering efter de europæiske standarder. Der er i den gældende § 24 i elektronikaffaldsbekendtgørelsen allerede regler om slutbrugerens afleveringspligt til indsamlingsordninger etableret af kommunalbestyrelsen og producenter og importører. Det er hensigten at supplere denne regel.

Til nr. 47

Som konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 9 j, hvorefter stk. 2-4 bliver til stk. 3-5, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, skal henvisningen til § 9 j, stk. 4, i § 110, stk. 1, nr. 1, ændres til en henvisning til § 9 j, stk. 5.

Til nr. 48

Efter miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3, 1. pkt., kan der fastsættes straf af bøde i regler og forskrifter, der udstedes i medfør af bl.a. § 45, stk. 2, 4, 5 og 7.

Det foreslås, at § 45, stk. 2, 4, 5 og 7 ændres til § 45, stk. 2, 4, 5, og 8.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 45 i lovforslagets § 1, nr. 46, hvorved der indsættes et nyt stk. 7 i § 45.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft i den 1. juli 2020, forinden udløbet af gennemførelsesfristen af det reviderede affaldsdirektiv den 5. juli 2020, jf. direktivets artikel 2, stk. 1, og udløbet af det reviderede emballagedirektiv den 5. juli 2020.

Dog foreslås det i stk. 2, at miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 45 og 48, som vedrører moderniseringen af indsamlingen af affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra private husholdninger, idet ordningens ikrafttræden forudsætter nærmere regler om certificering af virksomheder, der indsamler eller håndterer affald af elektrisk og elektronisk udstyr.

Det foreslåede stk. 3 indebærer, at regler fastsat i medfør af lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019, som ændret ved lov nr. 45 af 23. januar 2018 og lov nr. 590 af 13. maj 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lov. Bestemmelsen skal sikre, at gældende regler, som er udstedt i medfør af regler som ophæves eller som rykker som følge af, at forudgående stykker ophæves eller indsættes, opretholdes indtil de ophæves eller ændres i medfør af de nye eller ændrede bestemmelser i denne lov.

Miljøbeskyttelsesloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 118.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at reglerne om udvidet producentansvar for emballage i de nye bestemmelser i § 9 p, stk. 1, og § 45, stk. 6, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12 og 44, har virkning fra den 31. december 2024, under hensyn at 2018-emballagedirektivets artikel 7, stk. 2, fastsætter, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at der senest den 31. december 2024 etableres ordning for udvidet producentansvar for emballage i overensstemmelse med minimumskravene i 2018-affaldsdirektivets artikel 8 og 8 a.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at de nye bestemmelser § 9 y, stk. 1 og 2, om muligheden for at udnævne en bemyndiget repræsentant, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 24, først finder anvendelse for person- og varebiler, batterier og akkumulatorer fra den 5. januar 2023.

Forslaget implementerer bestemmelser i 2018-affaldsdirektivet og 2018-emballagedirektivet og er begrundet i de senere gennemførelsesfrister for så vidt angår de eksisterende udvidede producentansvarsordninger for person- og varebiler, batterier og akkumulatorer, jf. 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 7, (frist den 5. januar 2023) og for så vidt angår emballage og emballageaffald, jf. 2018-emballagedirektivets artikel 7, stk. 2. (frist den 31. december 2024). Af 2018-affaldsdirektivets § 8 a, stk. 7, fremgår, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at de ordninger for udvidet producentansvar, der er etableret inden den 4. juli 2018, overholder nærværende artikel senest den 5. januar 2023. Af 2018-emballagedirektivets artikel 7, stk. 2, fremgår, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at der senest den 31. december 2024 etableres ordning for udvidet producentansvar for emballage i overensstemmelse med minimumskravene i 2018-affaldsdirektivets artikel 8 og 8 a.

For så vidt angår elektrisk og elektronisk udstyr finder reglerne om bemyndiget repræsentant i de nye bestemmelser i § 9 y, stk. 1 og 2, allerede anvendelse i den gældende lov om miljøbeskyttelse, jf. den nugældende bestemmelse i § 9 j, stk. 5-7, der svarer til den foreslåede nye § 9 y, stk. 1 og 2, jf. desuden bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 og 24.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Bilag 2

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/851

af 30. maj 2018

om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Bilag 3

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/852

af 30. maj 2018

om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver, EU-Tidende 2008, nr. L 312, side 3, som ændret senest Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/851/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, EU-Tidende 2018, nr. L 150, side 109, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/12/EF af 11. februar 2004, EU-tidende nr. L 47, side 26, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/852/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald, EU-tidende nr. L 150, side 141.