L 110 Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven, selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, revisorloven og forskellige andre love.

(Kontrolpakken og gebyrfinansiering af hvidvasktilsyn).

Af: Erhvervsminister Simon Kollerup (S)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2019-20
Status: Delt

Betænkning

Afgivet: 23-04-2020

Afgivet: 23-04-2020

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 23. april 2020

20191_l110_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 23. april 2020

1. Ændringsforslag

Erhvervsministeren har stillet 31 ændringsforslag til lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget.

2. Udtalelse fra erhvervsministeren

Erhvervsministeren har anmodet om, at følgende udtalelse fra ministeren optages i betænkningen:

»Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven, selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, revisorloven og forskellige andre love (Kontrolpakken og gebyrfinansiering af hvidvasktilsyn) blev fremsat den 5. februar 2020.

Med finansloven 2020 blev det vedtaget, at Erhvervsstyrelsens hvidvasktilsyn med godkendte revisorer og godkendte ejendomsmæglere skal gebyrfinansieres fra og med 2020. Lovforslaget indfører hjemmel hertil fra 2021.

Af pkt. 4 og 5 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt i de specielle bemærkninger til forslagets § 4, nr. 16, og § 7 fremgår størrelsen af gebyrerne for godkendte revisorer henholdsvis godkendte ejendomsmæglere.

Denne udtalelse redegør for baggrunden for revidering af beregning for gebyrerne og erstatter de steder i lovforslaget, hvor størrelsen af gebyrerne fremgår, herunder hvilke udgifter gebyret dækker.

For at sikre en ensretning af finansieringen af hvidvasktilsynet med de øvrige sektorområder (advokater, spiludbydere og finansielle virksomheder), foreslår jeg, at gebyret, der opkræves hos godkendte revisorer henholdsvis godkendte ejendomsmæglere dækker samtlige udgifter til hvidvasktilsynet og ikke alene udgifterne forbundet med selve tilsynsaktiviteten. De nye beregninger indeholder således udgifter til bl.a. vejledningsindsats, undervisning, internationalt arbejde m.v.

Der er tale om et omkostningsbestemt gebyr for hvidvasktilsynet med godkendte revisorer og godkendte ejendomsmæglere, der kan reguleres efter pris- og lønudviklingen.

Hvidvasktilsynet med revisorer og revisionsvirksomheder, der er godkendt efter revisorloven, forventes fra 2021 at medføre en årlig omkostning på ca. 8,5 mio. kr. Gebyret beregnes på grundlag af antallet af revisorer, der er tilknyttet en godkendt revisionsvirksomhed pr. 1. januar i kontrolåret. Primo januar 2020 er ca. 3.400 godkendte revisorer tilknyttet en revisionsvirksomhed, der er registreret i registeret over godkendte revisorer og revisionsvirksomheder. Det estimeres, at 400 revisorer er tilknyttet en revisionsvirksomhed, der alene har til formål at eje ejerandele i andre godkendte revisionsvirksomheder. Gebyret for hvidvasktilsynet i 2021 forventes derfor at udgøre ca. 2.840 kr. pr. revisor.

Hvidvasktilsynet med ejendomsmæglere og ejendomsmæglervirksomheder forventes fra 2021 at medføre en årlig omkostning på ca. 3,3 mio. kr. Gebyret beregnes på grundlag af antallet af ejendomsmæglere, der er optaget i Ejendomsmæglerregisteret pr. 1. januar i kontrolåret. Pr. december 2019 er ca. 3.500 ejendomsmæglere registreret i Erhvervsstyrelsens Ejendomsmæglerregister. Gebyret for hvidvasktilsynet i 2021 forventes derfor at udgøre ca. 930 kr. pr. ejendomsmægler. Der er i forbindelse med den nye beregning af hvidvaskgebyret for ejendomsmæglere foretaget en beregningsteknisk korrektion, som følge af at andelen af tilsynsbesøg i ejendomsbranchen er blevet konsolideret.«

3. Indstillinger

Udvalget vil stemme for det stillede ændringsforslag om deling af lovforslaget.

Et flertal i udvalget (S, RV, SF, EL og Uffe Elbæk (UFG)) indstiller de under A og B nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (LA) indstiller de under A og B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Alternativet, Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at de tre partier ikke kan støtte lovforslag nr. L 110 B, da det foreslåede gebyr for hvidvasktilsyn pålægger revisorer og ejendomsmæglere nye økonomiske byrder. Erhvervsministeren har under behandlingen af lovforslaget endvidere foreslået størrelsen af gebyret forhøjet i forhold til den gebyrstørrelse, som er oplyst i lovforslagets bemærkninger. Der henvises til erhvervsministerens udtalelse i betænkningen og til erhvervsministerens svar på L 110 - spørgsmål 12 om beregningsforudsætninger for størrelsen af det forhøjede gebyr.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven, selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, revisorloven og forskellige andre love (Kontrolpakken)« omfattende titelnoten og §§ 1-3, § 4, nr. 1-15, 17 og 18, og §§ 5, 6, 8 og 9.

B. »Forslag til lov om ændring af revisorloven og lov om formidling af fast ejendom m.v. (Gebyrfinansiering af hvidvasktilsyn)« omfattende § 4, nr. 16, § 7, § 8, stk. 1, og § 9, stk. 1 og 3.

[Forslag om deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte forslag

Til § 1

2) I det under nr. 6 foreslåede § 155 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »af offentliggørelsen« til: »fra offentliggørelsen«.

[Sproglig ændring]

3) I den under nr. 10 foreslåede affattelse af § 159 ændres i stk. 1, 1. pkt., »og som modtages« til: »som modtages«.

[Præcisering]

4) I den under nr. 12 foreslåede affattelse af § 159 a ændres i stk. 1, 1. pkt., »eller af regler« til: »og af regler«.

[Præcisering]

5) I den under nr. 13 foreslåede § 159 e ændres i stk. 1, 1. pkt., »når det findes hensigtsmæssigt« til: »når styrelsen finder det hensigtsmæssigt«.

[Præcisering]

6) I den under nr. 14 foreslåede ændring af § 160, 1. og 2. pkt., ændres »dens nuværende eller tidligere ledelse eller revisor« til: »dens nuværende ledelse eller revisor eller dens tidligere ledelse eller revisor«.

[Sproglig ændring]

7) I den under nr. 15 foreslåede affattelse af § 161 ændres i stk. 2 »og« til: »eller«.

[Præcisering]

8) I det under nr. 19 foreslåede kapitel 22 a ændres i § 162 a, stk. 1, nr. 3, »§ 161, nr. 2 og 3« til: »§ 161, stk. 1, nr. 2 eller 3«.

[Præcisering]

Til § 2

9) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 5, nr. 24, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.«

[Konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 10]

10) I den under nr. 8 foreslåede § 23 d ændres i stk. 3, 2. pkt., »hertil« til: »til at foretage sådan identifikation«.

[Præcisering]

11) I den under nr. 8 foreslåede § 23 i ændres i stk. 1, 1. pkt., »når det findes hensigtsmæssigt« til: »når styrelsen finder det hensigtsmæssigt«.

[Præcisering]

12) I den under nr. 14 foreslåede ændring af § 225, stk. 1, ændres i nr. 6 », eller selskabet har opbevaret mangelfuld dokumentation i henhold til § 17« til: »i henhold til § 17, eller opbevaringen er mangelfuld, eller dokumenterne er mangelfulde«.

[Præcisering]

13) I den under nr. 14 foreslåede ændring af § 225, stk. 1, ændres i nr. 7 »§ 23 b, stk. 1« til: »§ 23 h, stk. 1«.

[Ændring af henvisning]

14) I den under nr. 17 foreslåede ændring af § 371, stk. 2, ændres »§ 23 h, stk. 1,« til: »§ 23 h, stk. 1, samt afgørelser efter«.

[Sproglig ændring]

Til § 3

15) Nr. 12 affattes således:

»12. I § 15 j, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 15 c, stk. 1, og § 15 g, stk. 5« til: »§ 15 g, stk. 5, og § 17 b«.«

[Lovteknisk ændring]

16) I den under nr. 13 foreslåede § 17 d ændres i stk. 3, 2. pkt., »hertil« til: »til at foretage sådan identifikation«.

[Præcisering]

17) I den under nr. 13 foreslåede § 17 f ændres »stk. 1« til: »stk. 2«.

[Ændring af henvisning]

18) I den under nr. 13 foreslåede § 17 i ændres i stk. 1, 1. pkt., »når det findes hensigtsmæssigt« til: »når styrelsen finder det hensigtsmæssigt«.

[Præcisering]

19) I den under nr. 17 foreslåede § 20 a udgår i stk. 1, nr. 2, »efter årsregnskabsloven«.

[Sproglig ensretning]

20) I den under nr. 17 foreslåede § 20 a affattes stk. 1, nr. 6, således:

»6) Virksomheden har ikke opbevaret virksomhedsdokumenter i henhold til § 15 c, eller opbevaringen er mangelfuld, eller dokumenterne er mangelfulde.«

[Præcisering]

21) I den under nr. 17 foreslåede § 20 a ændres i stk. 1, nr. 7, »§ 17 b, stk. 1« til: »§ 17 h, stk. 1«.

[Ændring af henvisning]

22) I den under nr. 18 foreslåede § 21 indsættes i stk. 1, nr. 2, efter »modtaget«: »virksomhedens«.

[Præcisering]

23) I den under nr. 18 foreslåede § 21 affattes stk. 1, nr. 6, således:

»6) Virksomheden har ikke opbevaret virksomhedsdokumenter i henhold til § 15 c, eller opbevaringen er mangelfuld, eller dokumenterne er mangelfulde.«

[Præcisering]

24) I den under nr. 18 foreslåede § 21 ændres i stk. 1, nr. 7, »§ 17 b, stk. 1« til: »§ 17 h, stk. 1«.

[Ændring af henvisning]

Til § 4

25) I den under nr. 10 foreslåede § 43 a ændres i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., »eller en revisionsvirksomhed« til: », en revisionsvirksomhed eller en udenlandsk revisionsvirksomhed, der er omfattet af § 13 a,«.

[Præcisering]

26) Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 47, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 43, stk. 6, 2. og 3. pkt.,«: »§ 43 a, stk. 1,«.«

[Gebyrfritagelse for klage til Revisornævnet]

Til § 8

27) I stk. 2 ændres »1-10« til: »01, 1-10«, og »§ 3, § 4, nr. 16, og § 7« til: »og § 3«.

[Lovteknisk ændring]

28) Efter stk. 8 indsættes som nye stykker:

»Stk. 9. Regler fastsat i medfør af selskabslovens § 18, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 23. juli 2019, som ændret ved lov nr. 1374 af 13. december 2019 forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af selskabslovens § 16, stk. 5, jf. § 2, nr. 6.

Stk. 10. Regler fastsat i medfør af § 15 d, stk. 3, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 1. juli 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 15 b, stk. 5, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. § 3, nr. 10.«

Stk. 9 bliver herefter stk. 11.

[Lovteknisk ændring]

c

Ændringsforslag til det under B nævnte forslag

Til § 8

29) Paragraffen affattes således:

Ȥ 8

Loven træder i kraft den 1. januar 2021.«

[Lovteknisk ændring]

Til § 9

30) I stk. 1 udgår »2 og«.

[Lovteknisk ændring]

31) I stk. 3 ændres »§§ 1-5« til: »§ 4«.

[Lovteknisk ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at lovforslaget deles i to lovforslag. Den ene del (A) omfatter lovforslagets bestemmelser om kontrolpakken, der omfatter årsregnskabsloven, selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, revisorloven, lov om kapitalmarkeder og lov om Det Centrale Virksomhedsregister. Den anden del (B) omfatter forslaget om gebyrfinansiering af hvidvasktilsyn, der omfatter revisorloven og lov om fast ejendom m.v.

Til nr. 2

I lovforslagets § 1, nr. 6, i det foreslåede § 155 b, stk. 1, 2. pkt., foretages en sproglig ændring, hvor »af offentliggørelse« ændres til »fra offentliggørelse«. Ændringsforslaget betyder, at der er overensstemmelse med ordlyden af det foreslåede § 154, stk. 1, 2. og 3. pkt., om tilbagetrækning af årsrapporter m.v. fra offentliggørelse.

Der foretages ikke nogen materiel ændring.

Til nr. 3

I lovforslagets § 1, nr. 10, i det foreslåede § 159, stk. 1, 1. pkt., ændres »og som modtages« til »som modtages«. Ændringen tydeliggør, at det er årsrapporten m.v., som modtages med henblik på offentliggørelse.

Der foretages ikke nogen materiel ændring

Til nr. 4

I lovforslagets § 1, nr. 12, i det foreslåede § 159 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller af regler« til »og af regler«. Det fremgår herefter klart af lovteksten, at Erhvervsstyrelsen skal have adgang til både at kontrollere overholdelse af bestemmelser i loven og regler udstedt i medfør heraf.

Der foretages ikke nogen materiel ændring.

Til nr. 5

Af lovforslagets § 1, nr. 13, i det foreslåede § 159 e, stk. 1, 1. pkt., fremgår det ikke klart, at der med ordlyden »når det findes hensigtsmæssigt« menes, at det er Erhvervsstyrelsen, der vurderer, om det er hensigtsmæssigt at offentliggøre, at en kontrol iværksættes eller er blevet iværksat. Med ændringsforslaget præciseres det, at det er Erhvervsstyrelsen, som vurderer, om det er hensigtsmæssigt at offentliggøre, at en kontrol efter den foreslåede § 159 b iværksættes eller er blevet iværksat.

Der foretages ikke nogen materiel ændring.

Til nr. 6

I lovforslagets § 1, nr. 14, i det foreslåede § 160, 1. og 2. pkt., foretages en sproglig ændring, idet »dens nuværende eller tidligere ledelse eller revisor« ændres til »dens nuværende ledelse eller revisor eller dens tidligere ledelse eller revisor«. Det fremgår herefter tydeligt, at Erhvervsstyrelsen kan forlange de i § 160 nævnte oplysninger af både den nuværende ledelse eller revisor eller den tidligere ledelse eller revisor.

Der foretages ikke nogen materiel ændring.

Til nr. 7

I lovforslagets § 1, nr. 15, i det foreslåede § 161, stk. 2, ændres »og« til »eller«, således at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte en frist for efterlevelsen af et påbud efter den foreslåede § 161, stk. 1, nr. 2 eller 3.

Der foretages ikke nogen materiel ændring.

Til nr. 8

I lovforslagets § 1, nr. 19, i det foreslåede § 162 a, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 161, nr. 2 og 3« til »§ 161, stk. 1, nr. 2 eller 3«. Det er en fejl, at der ikke henvises til § 161, stk. 1, nr. 2 eller 3, men alene til § 161, nr. 2 og 3, i den foreslåede § 162 a, stk. 1, nr. 3.

Der foretages ikke nogen materiel ændring.

Til nr. 9

Den gældende § 5, nr. 24, definerer et rederiaktieselskab som et aktieselskab, der driver rederiaktievirksomhed, jf. § 112, stk. 2. Ved en fejl er henvisningen til § 112, stk. 2, ikke blevet ændret. Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 10, hvor der i § 112 indsættes et nyt stk. 2. Henvisningen i § 5, nr. 24, til § 112, stk. 2, der bliver stk. 3, skal derfor ændres i overensstemmelse hermed.

Der foretages ikke nogen materiel ændring.

Til nr. 10

I lovforslagets § 2, nr. 8, i det foreslåede § 23 d, stk. 3, 2. pkt., fremgår det ikke tydeligt, hvad »hertil« dækker over. Derfor foretages en præcisering, så det fremgår, at der efter bestemmelsen kan kræves fysisk fremmøde hos Erhvervsstyrelsen eller andre, som styrelsen har bemyndiget til at foretage sådan identifikation.

Der foretages ikke nogen materiel ændring.

Til nr. 11

I lovforslagets § 2, nr. 8, i den foreslåede § 23 i, stk. 1, 1. pkt., fremgår det ikke klart, at det med ordlyden »når det findes hensigtsmæssigt« menes, at det er Erhvervsstyrelsen, der vurderer, om det er hensigtsmæssigt at offentliggøre, at en kontrol iværksættes eller er blevet iværksat. Med ændringsforslaget præciseres det, at det er Erhvervsstyrelsen, som vurderer, om det er hensigtsmæssigt at offentliggøre, at en kontrol efter de foreslåede §§ 23 g og 23 h iværksættes eller er blevet iværksat.

Der foretages ikke nogen materiel ændring.

Til nr. 12

I lovforslagets § 2, nr. 14, i nr. 6, der foreslås indsat i § 225, stk. 1, ændres », eller selskabet har opbevaret mangelfuld dokumentation i henhold til § 17« til »i henhold til § 17, eller opbevaringen er mangelfuld, eller dokumenterne er mangelfulde«. Ved en fejl fremgår det ikke klart, at bestemmelsen både angår mangelfuld opbevaring af selskabsdokumenter og selskabsdokumenter, der er mangelfulde. Med ændringsforslaget præciseres dette.

Der foretages ikke nogen materiel ændring.

Til nr. 13

I lovforslagets § 2, nr. 14, i nr. 7, der foreslås indsat i § 225, stk. 1, henvises ved en fejl til § 23 b, stk. 1, og ikke til § 23 h, stk. 1. Efter det gældende § 17, stk. 2, 1. pkt., kan Erhvervsstyrelsen indtil 3 år fra registreringstidspunktet kræve bevis for, at en registrering eller anmeldelse er lovligt foretaget, og efter § 17, stk. 2, 4. pkt., om fornødent kræve kapitalselskabet opløst efter reglerne i § 226, hvis dokumentation ikke indsendes inden for den af styrelsen fastsatte frist. Det foreslåede § 23 h, stk. 1, viderefører det gældende § 17, stk. 2, 1. pkt., idet fristen dog foreslås ændret fra 3 til 5 år, hvorfor der rettelig skal henvises til denne bestemmelse. Dette gør sig også gældende i bemærkningerne til bestemmelsen, hvor der ved en fejl henvises til § 23 b, stk. 1, men hvor der rettelig menes, at Erhvervsstyrelsen i indtil 5 år fra registreringstidspunktet kan kræve, at der indsendes bevis for, at registreringen er lovligt foretaget, idet det fremgår af bemærkningerne, at bestemmelsen svarer til de gældende § 17, stk. 2, 3. og 4. pkt. Med ændringsforslaget ændres henvisningen til § 23 h, stk. 1.

Der foretages ikke nogen materiel ændring.

Til nr. 14

I lovforslagets § 2, nr. 17, i den foreslåede ændring af § 371, stk. 2, er ordene », samt afgørelser efter« ved en fejl udgået, og der henvises ved en fejl til § 23 b, stk. 1, og ikke til § 23 h, stk. 1. Efter det gældende § 17, stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen om nødvendigt foranledige kapitalselskabet opløst efter reglerne i § 226, hvis oplysninger ikke indsendes til styrelsen. Det foreslåede § 23 h, stk. 1, viderefører det gældende § 17, stk. 2, 1. pkt., idet fristen dog foreslås ændret fra 3 til 5 år, hvorfor der rettelig skal henvises til denne bestemmelse. Med ændringsforslaget foretages en sproglig ændring, og henvisningen ændres til § 23 h, stk. 1.

Der foretages ikke nogen materiel ændring.

Til nr. 15

I lovforslagets § 3, nr. 12, i det foreslåede ændring af § 15 j, stk. 2, 1. pkt., er henvisningen til § 17 b ved en fejl indsat før § 15 g, stk. 5. Med ændringsforslaget nyaffattes ændringen, så henvisningen til § 17 b indsættes efter § 15 g, stk. 5.

Der foretages ikke nogen materiel ændring.

Til nr. 16

I lovforslagets § 3, nr. 13, i det foreslåede § 17 d, stk. 3, 2. pkt., fremgår det ikke tydeligt, hvad »hertil« dækker over. Derfor foretages en præcisering, så det fremgår, at der efter bestemmelsen kan kræves fysisk fremmøde hos Erhvervsstyrelsen eller andre, som styrelsen har bemyndiget til at foretage sådan identifikation.

Der foretages ikke nogen materiel ændring.

Til nr. 17

I lovforslagets § 3, nr. 13, i den foreslåede § 17 f henvises ved en fejl til stk. 1. Med ændringsforslaget ændres henvisningen til stk. 2.

Der foretages ingen materiel ændring.

Til nr. 18

I lovforslagets § 3, nr. 13, i det foreslåede § 17 i, stk. 1, 1. pkt., fremgår det ikke klart, at det med ordlyden »når det findes hensigtsmæssigt« menes, at det er Erhvervsstyrelsen, der vurderer, om det er hensigtsmæssigt at offentliggøre, at en kontrol iværksættes eller er blevet iværksat. Med ændringsforslaget præciseres det, at det er Erhvervsstyrelsen, som vurderer, om det er hensigtsmæssigt at offentliggøre, at en kontrol efter de foreslåede §§ 17 g og 17 h iværksættes eller er blevet iværksat.

Der foretages ikke nogen materiel ændring.

Til nr. 19

I lovforslagets § 3, nr. 17, i nr. 2, der foreslås indsat i § 20 a, stk. 1, udgår »efter årsregnskabsloven« i § 20 a, stk. 1, nr. 2, i lovforslagets § 3, nr. 17. Med ændringsforslaget foretages en sproglig ensretning med den tilsvarende bestemmelse i § 21, stk. 1, nr. 2.

Der foretages ikke nogen materiel ændring.

Til nr. 20

I lovforslagets § 3, nr. 17, i nr. 6, der foreslås indsat i § 20 a, stk. 1, ændres »Virksomheden ikke har opbevaret virksomhedsdokumenter, eller virksomheden har opbevaret mangelfuld dokumentation i henhold til § 15 c« til »Virksomheden har ikke opbevaret virksomhedsdokumenter i henhold til § 15 c, eller opbevaringen er mangelfuld, eller dokumenterne er mangelfulde«. Ved en fejl fremgår det ikke klart, at bestemmelsen både angår mangelfuld opbevaring af virksomhedsdokumenter og virksomhedsdokumenter, der er mangelfulde. Med ændringsforslaget præciseres dette.

Der foretages ikke nogen materiel ændring.

Til nr. 21

I lovforslagets § 3, nr. 17, i nr. 7, der foreslås indsat i § 20 a, stk. 1, henvises ved en fejl til § 17 b, stk. 1, og ikke til § 17 h, stk. 1. Efter det gældende § 15 c, stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen i indtil 3 år fra registreringstidspunktet kræve bevis for, at en registrering eller anmeldelse er lovligt foretaget, og efter § 15 c, stk. 2, 4. pkt., om nødvendigt foranledige virksomheden opløst efter reglerne i § 21, hvis dokumentation ikke indsendes inden for den af styrelsen fastsatte frist. Det foreslåede § 17 h, stk. 1, viderefører det gældende § 15 c, stk. 2, 1. pkt., idet fristen dog foreslås ændret fra 3 til 5 år, hvorfor der rettelig skal henvises til denne bestemmelse. Dette gør sig også gældende i bemærkningerne til bestemmelsen, hvor der ved en fejl henvises til § 17 b, stk. 1, men hvor der rettelig menes, at Erhvervsstyrelsen i indtil 5 år fra registreringstidspunktet kan kræve, at der indsendes bevis for, at registreringen er lovligt foretaget. Med ændringsforslaget ændres henvisningen til § 17 h, stk. 1.

Der foretages ikke nogen materiel ændring.

Til nr. 22

I lovforslagets § 3, nr. 18, i nr. 2, der foreslås indsat i § 21, stk. 1, mangler ordet »virksomhedens«. Det er en fejl, at ordet er udeladt. Med ændringsforslaget indsættes det manglende ord.

Der foretages ikke nogen materiel ændring.

Til nr. 23

I lovforslagets § 3, nr. 18, i nr. 6, der foreslås indsat i § 21, stk. 1, ændres »Virksomheden ikke har opbevaret virksomhedsdokumenter, eller virksomheden har opbevaret mangelfuld dokumentation i henhold til § 17« til »Virksomheden har ikke opbevaret virksomhedsdokumenter i henhold til § 15 c, eller opbevaringen er mangelfuld, eller dokumenterne er mangelfulde«. Ved en fejl fremgår det ikke klart, at bestemmelsen både angår mangelfuld opbevaring af virksomhedsdokumenter og virksomhedsdokumenter, der er mangelfulde. Med ændringsforslaget præciseres dette.

Der foretages ikke nogen materiel ændring.

Til nr. 24

I lovforslagets § 3, nr. 18, i nr. 7, der foreslås indsat i § 21, stk. 1, henvises ved en fejl til § 17 b, stk. 1, og ikke til § 17 h, stk. 1. Efter det gældende § 15 c, stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen i indtil 3 år fra registreringstidspunktet kræve bevis for, at en registrering eller anmeldelse er lovligt foretaget, og efter § 15 c, stk. 2, 4. pkt., om nødvendigt foranledige virksomheden opløst efter reglerne i § 21, hvis dokumentation ikke indsendes inden for den af styrelsen fastsatte frist. Den foreslåede § 17 h, stk. 1, viderefører det gældende § 15 c, stk. 2, 1. pkt., idet fristen dog foreslås ændret fra 3 til 5 år, hvorfor der rettelig skal henvises til denne bestemmelse. Dette gør sig også gældende i bemærkningerne til bestemmelsen, hvor der ved en fejl henvises til § 17 b, stk. 1, men hvor der rettelig menes, at Erhvervsstyrelsen i indtil 5 år fra registreringstidspunktet kan kræve, at der indsendes bevis for, at registreringen er lovligt foretaget. Med ændringsforslaget ændres henvisningen til § 17 h, stk. 1.

Der foretages ikke nogen materiel ændring.

Til nr. 25

I lovforslagets § 4, nr. 10, i den foreslåede § 43 a, ændres i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., »eller en revisionsvirksomhed« til », en revisionsvirksomhed eller en udenlandsk revisionsvirksomhed, der er omfattet af § 13 a,«. Der er alene tale om en præcisering, idet muligheden for at indbringe en udenlandsk revisionsvirksomhed for Revisornævnet allerede fremgår af § 32, stk. 5.

Der foretages ikke nogen materiel ændring.

Til nr. 26

Det gældende § 47, stk. 1, 2. pkt., i revisorloven fastsætter, at der ikke betales gebyr for klager, der af Erhvervsstyrelsen eller af anden offentlig myndighed er indbragt for Revisornævnet efter lovens § 43, stk. 6, 2. og 3. pkt., eller efter § 44 a, stk. 3.

Med ændringsforslaget foreslås det, at der heller ikke skal betales gebyr for klager omfattet af § 43 a, der af Erhvervsstyrelsen eller anden offentlig myndighed indbringes for Revisornævnet, jf. lovforslagets § 4, nr. 10. Efter § 43 a kan Erhvervsstyrelsen eller anden offentlig myndighed indbringe en revisor, en revisionsvirksomhed eller en udenlandsk revisionsvirksomhed, der er omfattet af § 13 a, for Revisornævnet for tilsidesættelse af de pågældendes forpligtelser efter hvidvaskloven eller rådgivning af en kunde i strid med kundens forpligtelser efter hvidvaskloven.

Til nr. 27

Som følge af opdelingen af lovforslaget i to dele foretages en ændring af lovforslagets § 8, stk. 2. Bestemmelserne om gebyrfinansiering af hvidvasktilsyn udskilles i det under B nævnte forslag, hvorfor henvisningen til lovforslagets § 4, nr. 16, og § 7 udgår af det under A nævnte forslag, der vedrører lovforslagets øvrige elementer (kontrolpakken).

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 28

Som følge af at de gældende bemyndigelser i § 18, stk. 3, i selskabsloven og § 15 d, stk. 3, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder til, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om adressebeskyttelse, foreslås videreført som § 16, stk. 5, i selskabsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 6, henholdsvis § 15 b, stk. 5, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovforslagets § 3, nr. 10, er det nødvendigt at sikre sig, at regler, der er fastsat i medfør af selskabslovens § 18, stk. 3, henholdsvis § 15 d, stk. 3, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af selskabslovens § 16, stk. 5, henholdsvis § 15 b, stk. 5, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 29

Som følge af opdelingen af lovforslaget i to dele foretages en ændring af lovforslagets § 8. Bestemmelserne om gebyrfinansiering af hvidvasktilsyn udskilles i det under B nævnte forslag, mens lovforslagets øvrige elementer indgår i det under A nævnte forslag. Eftersom lovforslaget fastsætter forskellige ikrafttrædelsestidspunkter, er det nødvendigt at foretage en teknisk ændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen, således at det fremgår, at gebyrfinansieringen af hvidvasktilsyn træder i kraft den 1. januar 2021.

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 30

Som følge af opdelingen af lovforslaget i to dele foretages en ændring af lovforslagets § 9. Bestemmelserne om gebyrfinansiering af hvidvasktilsyn udskilles i det under B nævnte forslag, mens lovforslagets øvrige elementer indgår i det under A nævnte forslag.

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 31

Som følge af opdelingen af lovforslaget i to dele foretages en ændring af lovforslagets § 9. Bestemmelserne om gebyrfinansiering af hvidvasktilsyn udskilles i det under B nævnte forslag, mens lovforslagets øvrige elementer indgår i det under A nævnte forslag.

Der er tale om en lovteknisk ændring.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. februar 2020 og var til 1. behandling den 18. februar 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og erhvervsministeren sendte den 10. december 2019 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 98. Den 5. februar 2020 sendte erhvervsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 10 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 12 spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Thomas Jensen (S) Henrik Møller (S) Kasper Roug (S) nfmd. Malte Larsen (S) Orla Hav (S) Rasmus Stoklund (S) Katrine Robsøe (RV) Ruben Kidde (RV) Theresa Berg Andersen (SF) Ina Strøjer-Schmidt (SF) Victoria Velasquez (EL) Rune Lund (EL) Uffe Elbæk (UFG) Torsten Schack Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Lars Christian Lilleholt (V) fmd. Anne Honoré Østergaard (V) Christoffer Aagaard Melson (V) Hans Christian Schmidt (V) Tommy Ahlers (V) Hans Kristian Skibby (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Mona Juul (KF) Niels Flemming Hansen (KF) Rasmus Jarlov (KF) Alex Vanopslagh (LA)

Alternativet, Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)42
Dansk Folkeparti (DF)16
Radikale Venstre (RV)16
Socialistisk Folkeparti (SF)14
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)13
Alternativet (ALT)1
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)5