Fremsat den 5. februar 2020 af uddannelses- og forskningsministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af SU-loven, lov om statens
voksenuddannelsesstøtte, lov om befordringsrabat til
studerende ved videregående uddannelser og lov om
befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v.
(SU til adgangskurser på institutioner
for erhvervsrettet uddannelse, indfrielse af tidligere
studielån ved optagelse af nyt studielån,
udlandsstipendium til ikke-trindelte uddannelser på
kandidatniveau, hjemmel til at fastsætte regler om
fælles dataansvar m.v.)
§ 1
I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1037 af 30. august 2017, som ændret ved § 3 i lov nr.
1565 af 19. december 2017, § 1 i lov nr. 1569 af 18. december
2018 og lov nr. 464 af 29. april 2019, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 1, stk. 3 og 4, § 46 a, stk. 3, 2. pkt., § 46 d, stk.
1, § 46 d, stk. 2, § 46 d, stk. 3, 1. pkt., § 46 d,
stk. 3, 2. pkt., og § 46 i, stk.
2, nr. 1, udgår »hel«.
2. I
§ 1, stk. 4, ændres
»Styrelsen for Videregående Uddannelser« til:
»Styrelsen for Institutioner og
Uddannelsesstøtte«.
3. I
§ 5, stk. 2, nr. 2,
indsættes efter »varighed«: », og
adgangskurser på institutioner for erhvervsrettet uddannelse
under 3 måneders varighed«.
4. I
§ 13, stk. 1, indsættes
efter nr. 1 som nyt nummer:
»2)
Adgangskurser på institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
der udbydes som heltidsundervisning.«
Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.
5. § 13,
stk. 1, nr. 3, litra c, der bliver nr. 4, litra c, affattes
således:
»c)
supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen, en
højere forberedelseseksamen eller et bevis for eux 1.
del.«
6. I
§ 13, stk. 3, ændres
»nr. 3 og nr. 4, litra a og b« til: »nr.
4«.
7. § 30,
stk. 5, 1. pkt., affattes således:
»Der lægges 7 pct. til de
beløb, der kræves tilbage efter stk. 2, fordi
egenindkomsten overstiger årsfribeløbet eller
uddannelsesfribeløbet, hvis beløbet overstiger summen
af det månedlige stipendium for udeboende og det
månedlige studielån.«
8. §
32 affattes således:
Ȥ 32.
Støttetiden efter § 17 og slutlånstiden efter
§ 21 betragtes som brugt, selvom uddannelsesstøtte, der
er udbetalt, kræves tilbage, fordi egenindkomsten overstiger
årsfribeløbet eller
uddannelsesfribeløbet.«
9. § 33,
stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»I en uddannelsesperiode, hvor der
optages studielån og slutlån, og i uddannelsesperioder,
hvor tilbagebetalingen af studielån og slutlån
sættes i bero, jf. § 33 a, stk. 2, forrentes den til
enhver tid værende gæld med en nominel årlig
rentesats på 4 pct.«
10. I
§ 33, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »Efter uddannelsesperioden forrentes den til
enhver tid værende gæld med en årlig rente«
til: »Uden for uddannelsesperioder forrentes den til enhver
tid værende gæld med en nominel årlig
rente«.
11.
Efter § 33 indsættes:
»§ 33 a. Restgæld
under ordinær opkrævning, der vedrører
studielån og slutlån, der er optaget den 1. januar 1991
eller senere, og som låntager har optaget i en tidligere
uddannelsesperiode, indfries ved første udbetaling af
studielån eller slutlån under en ny uddannelsesperiode.
Der optages et studielån under den nye uddannelsesperiode med
et samlet beløb svarende til det nye lånebeløb
med tillæg af den indfriede gæld.
Stk. 2.
Tilbagebetalingen af studielån og slutlån under
ordinær opkrævning sættes i bero under
uddannelsesperioder, jf. dog stk. 1. Ved berostillelse afbrydes
forældelsen, og der løber en ny forældelsesfrist
fra det tidspunkt, hvor tilbagebetalingen genoptages.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
låntagers pligt til at give meddelelse om påbegyndelse
af en ny uddannelsesperiode.«
12. I
§ 43 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
fælles dataansvar mellem styrelsen og
uddannelsesinstitutionerne.«
13. I
§ 46 a, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »udlandet«: »eller den del
af en ikke-trindelt hel videregående uddannelse i udlandet,
der efter afsluttet bachelorniveau er på
kandidatniveau,«.
14. I
§ 46 a, stk. 3, 1. pkt.,
udgår »hele«.
15. I
§ 46 b, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »uddannelse, der er udbudt efter lov om korte
videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser)«
til: »erhvervsakademiuddannelse, der er udbudt efter lov om
erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser«.
16. I
§ 46 c, stk. 2, ændres
»statstilskuddet eller bevillingen, som den danske
uddannelsesinstitution modtager for den uddannelsessøgende,
der er optaget på uddannelsen« til: »det
statstilskud eller den bevilling, som en dansk
uddannelsesinstitution kan modtage for uddannelseselementer, der
svarer til de elementer, der indgår i
studieopholdet«.
17. I
§ 46 e, stk. 2, nr. 1,
ændres »statstilskuddet eller bevillingen, som den
danske uddannelsesinstitution modtager for den
uddannelsessøgende, der er optaget på
uddannelsen« til: »det statstilskud eller den
bevilling, som en dansk uddannelsesinstitution kan modtage for
uddannelseselementer, der svarer til de elementer, der indgår
i studieopholdet«.
18. I
§ 46 e, stk. 5, indsættes
efter »§§ 33,«: »33 a,«.
19. I
§ 46 h, stk. 4, nr. 4,
indsættes efter »optagelse«: », afsluttet
bachelorniveau«.
§ 2
I lov om statens
voksenuddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 53
af 23. januar 2020, foretages følgende ændring:
1. I
§ 21 indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3.
Vedkommende minister, jf. § 1, kan fastsætte regler om
fælles dataansvar mellem Styrelsen for Institutioner og
Uddannelsesstøtte og uddannelsesstederne.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.
§ 3
I lov om befordringsrabat til studerende ved
videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
791 af 9. august 2019, foretages følgende ændring:
1. I
§ 5 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
fælles dataansvar mellem styrelsen og
uddannelsesstederne.«
§ 4
I lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 605 af 24. maj 2019, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 13 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler
om fælles dataansvar mellem ministeriet eller anden statslig
myndighed og uddannelsesstederne.«
§ 5
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. april 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 3,
4 og 6, træder i kraft den 1. juli 2020.
Stk. 3. § 1, nr. 7
og 8, har virkning for krav om tilbagebetaling af støtte,
der vedrører udbetalinger af støtte for
støtteåret 2019 og derefter.
Stk. 4. § 33 a,
stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, har virkning
for alle låntagere, der optager mindst ét
studielån eller slutlån den 1. april 2020 eller
derefter.
Stk. 5. § 33 a,
stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, har virkning
for alle låntagere, der optager studielån eller
slutlån den 1. april 2020 eller derefter. Bestemmelsen har
endvidere virkning for alle låntagere, der har
studielån eller slutlån under ordinær
opkrævning den 1. april 2020 eller derefter. Endelig har
bestemmelsen virkning for alle låntagere, der har
studielån eller slutlån under ordinær
opkrævning den 1. april 2020, og som er sat i bero den 1.
april 2020.
Stk. 6. Ministeren kan
fastsætte regler om indfrielse af tidligere optagne
studielån og slutlån, hvor låntager i perioden
fra den 1. januar 1991 til og med den 31. marts 2020 har optaget
lån under flere uddannelsesperioder, og om optagelse af nyt
samlet studielån.
Stk. 7. § 1, nr. 1,
13, 14 og 19, finder anvendelse for ansøgninger om
udlandsstipendium indgivet den 1. april 2020 og derefter. For
ansøgninger indgivet før den 1. april 2020 finder de
hidtil gældende regler anvendelse. § 1, nr. 1, 13, 14 og
19, finder endvidere alene anvendelse for ikke-trindelte hele
videregående uddannelser i udlandet, der efter afsluttet
bachelorniveau er på kandidatniveau, som den
uddannelsessøgende påbegynder den 1. april 2020 eller
senere.
Stk. 8. Regler fastsat i
medfør af § 21, stk. 6, i lov om statens
voksenuddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 53
af 23. januar 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af
§ 21, stk. 7, i lov om statens
voksenuddannelsesstøtte.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse | | 1. | Indledning | | 2. | Lovforslagets hovedpunkter | | 2.1. | SU til adgangskurser på
institutioner for erhvervsrettet uddannelse | | | 2.1.1. | Gældende ret | | | 2.1.2. | Ministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | | 2.2. | SU til supplerende
overbygningsforløb til uddannelsessøgende, der har
bevis for eux 1. del | | | 2.2.1. | Gældende ret | | | 2.2.2. | Ministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | | 2.3. | Enkle og tidssvarende regler for
tilbagebetalingskrav | | | 2.3.1. | Gældende ret | | | 2.3.2. | Ministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | | 2.4. | Automatisk indfrielse af tidligere
SU-lån ved optagelse af nyt SU-lån og berostillelse af
tilbagebetaling under en uddannelsesperiode | | | 2.4.1. | Gældende ret | | | 2.4.2. | Ministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | | 2.5. | Fælles dataansvar | | | 2.5.1. | Gældende ret | | | | 2.5.1.1. | Statens uddannelsesstøtte | | | | 2.5.1.2. | Statens
Voksenuddannelsesstøtte | | | | 2.5.1.3. | Befordringsrabat til
uddannelsessøgende ved videregående uddannelser | | | | 2.5.1.4. | Befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. | | | | 2.5.1.5. | Databeskyttelsesforordningen | | | 2.5.2. | Ministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | | 2.6. | Udlandsstipendium til ikke-trindelte
uddannelser på kandidatniveau | | | 2.6.1. | Gældende ret | | | 2.6.2. | Ministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | | 2.7. | Udlandsstipendium og
udlandsstudielån ved studieophold | | | 2.7.1. | Gældende ret | | | 2.7.2. | Ministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | 3. | Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 6. | Miljømæssige
konsekvenser | 7. | Forholdet til EU-retten | 8. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 9. | Sammenfattende skema | | | | |
|
1. Indledning
Lovforslaget følger op på aftalen af 22. november
2018 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti "Fra
folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser til fremtiden"
(herefter den politiske aftale af 22. november 2018). Det
følger bl.a. af aftalen, at institutioner for erhvervsrettet
uddannelse (herefter erhvervsskolerne) får ret til at udbyde
adgangskurser i fagene dansk, dansk som andetsprog og matematik
på niveau med folkeskolens 9. klasseprøver til voksne
fra 25 år, der ønsker at søge ind på
erhvervsuddannelserne, og som ikke opfylder de gældende
adgangskrav. Med dette lovforslag gives der adgang til statens
uddannelsesstøtte (herefter SU) til de adgangskurser
på erhvervsskolerne, der udbydes som heltidsundervisning.
Det foreslås endvidere at gøre administrationen af
krav om tilbagebetaling af SU mere enkel og tidssvarende med
henblik på at nedsætte den manuelle sagsbehandling i
administrationen af SU.
Det foreslås i den forbindelse, at der fremover ikke
bliver lagt et tillæg på 7 pct. til
tilbagebetalingskrav, medmindre kravet skyldes, at den
uddannelsessøgende har tjent for meget ved siden af sin SU.
Herudover foreslås det, at den uddannelsessøgende
fremover får de brugte klip ført tilbage til
klippekortet i forbindelse med tilbagebetalingskrav, medmindre
tilbagebetalingskravet skyldes, at den uddannelsessøgende
har tjent for meget ved siden af sin SU.
Det har hidtil været praksis i administrationen af
SU-lån (studielån, supplerende
forsørgerlån, slutlån og
udlandsstudielån), at lån, der stammer fra forskellige
uddannelsesperioder, behandles som ét samlet lån, og
at tilbagebetaling af SU-lån sættes i bero under
uddannelsesperioder. Der har imidlertid ikke været den
nødvendige hjemmel hertil i SU-loven.
Det foreslås på den baggrund, at SU-lån, der
stammer fra tidligere en uddannelsesperiode, automatisk indfries,
når den uddannelsessøgende optager et nyt SU-lån
i en senere uddannelsesperiode, og at tilbagebetalingen af
SU-lån sættes i bero under uddannelsesperioder.
Samtidig med indfrielsen af SU-lån fra en tidligere
uddannelsesperiode vil der blive optaget et nyt SU-lån med et
beløb, der svarer til den indfriede restgæld og det
nye SU-lån. Hensigten er, at uddannelsessøgende til
enhver tid alene har ét samlet SU-lån under
ordinær opkrævning.
Lovforslaget har endvidere til formål at give mulighed
for, at uddannelsessøgende kan modtage udlandsstipendium til
den del af en ikke-trindelt videregående uddannelse i
udlandet, som efter afsluttet bachelorniveau er på
kandidatniveau.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag til ændringer af
primært præciserende og administrativ karakter
vedrørende udlandsstipendium til studieophold, SU til
supplerende overbygningsforløb på børne- og
undervisningsministerens område og fælles
dataansvar.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. SU
til adgangskurser på institutioner for erhvervsrettet
uddannelse
2.1.1. Gældende ret
SU gives til uddannelser, der af uddannelses- og
forskningsministeren er godkendt som SU-berettigende. SU gives uden
for klippekortet til ungdomsuddannelser og inden for klippekortet
til videregående og private uddannelser.
Det følger af § 5, stk. 1, i SU-loven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017, at en
uddannelse skal være tilrettelagt som heltidsundervisning,
være af mindst 3 måneders sammenhængende varighed
og være ulønnet for at kunne give ret til SU.
Uddannelses- og forskningsministeren kan dog, jf. SU-lovens
§ 5, stk. 2, fastsætte regler om, at der kan gives SU
til 1) enkeltfagsundervisning, 2) supplering under 3 måneders
varighed og 3) uddannelser, der omfatter perioder med lønnet
praktik eller konkret lønnede projektorienterede
forløb i udlandet, herunder om i hvilke perioder der gives
støtte.
Bemyndigelserne i SU-lovens § 5, stk. 2, nr. 1 og 2, til at
fastsætte regler henholdsvis om SU til enkeltfag og SU til
supplering under 3 måneders varighed stammer i sin
nuværende form fra lov nr. 448 af 14. juni 1995 om statens
uddannelsesstøtte, der er den seneste hovedlov. Det
fremgår ikke af bemærkningerne til loven, hvilke former
for enkeltfag og supplering, der er omfattet af
bemyndigelserne.
Det har imidlertid været forståelsen af
bemyndigelsens rækkevidde vedrørende
enkeltfagsundervisning, at den alene omfatter enkeltfag, der
opfylder kravet om mindst 3 måneders sammenhængende
varighed, i overensstemmelse med SU-lovens § 5, stk. 1, nr. 2.
Bemyndigelsen anses således alene for hjemmel til at
fastsætte regler om fravigelse af kravet om
heltidsundervisning, jf. SU-lovens § 5, stk. 1, nr. 1.
Det har endvidere været forståelsen af
bemyndigelsens rækkevidde vedrørende supplering, at
den alene omfatter supplering på gymnasialt niveau, som er
nærmere defineret i SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, jf.
nedenfor. Bemyndigelsen omfatter herefter alene hjemmel til at
fastsætte regler om fravigelse af kravet om 3 måneders
sammenhængende varighed for supplering på gymnasialt
niveau, jf. SU-lovens § 5, stk. 1, nr. 2.
Det fremgår af SU-lovens § 13, stk. 1, at der gives
SU uden for klippekortet til undervisning på folkeskoleniveau
og almen voksenuddannelse. Sammen med SU til almen voksenuddannelse
kan der gives SU til forberedende undervisning (FVU) til
uddannelsessøgende på 18 og 19 år. Der gives
endvidere SU uden for klippekortet til ungdomsuddannelse, herunder
studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne. Derudover
gives der SU uden for klippekortet til gymnasial supplering i form
af korte, intensive forløb som gymnasiale suppleringskurser
(gsk), enkeltfag fra adgangskurset til ingeniøruddannelsen
eller supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller
en højere forberedelseseksamen. Endelig gives der SU uden
for klippekortet til gymnasiale indslusningsforløb for
indvandrere (GIF).
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler
om SU til undervisning, uddannelse og supplering efter § 13,
stk. 1, herunder bl.a. om, hvilke uddannelser og hvilken gymnasial
supplering, der er omfattet af § 13, stk. 1. Dette
følger af SU-lovens § 13, stk. 2, nr. 1.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det fremgår bl.a. af den politiske aftale af 22. november
2018, at voksne ansøgere til erhvervsuddannelserne, som ikke
opfylder adgangskravene på 02 i dansk og matematik, i dag
skal opkvalificere sig via en anden uddannelsesinstitution (VUC),
før de kan optages på og påbegynde en
erhvervsuddannelse. Det fremgår endvidere af den politiske
aftale, at erhvervsskolerne får ret til at udbyde
selvstændige adgangskurser i dansk, dansk som andetsprog og
matematik på niveau med folkeskolens 9. klasseprøver
til voksne fra 25 år, der ønsker at søge ind
på erhvervsuddannelserne.
Det fremgår endvidere af den politiske aftale af 22.
november 2018, at aftaleparterne ønsker, at der skabes
mulighed for, at elever på de nye adgangskurser på
erhvervsskoler kan modtage SU på kurser af kortere varighed
end 3 måneder, og at denne mulighed ikke skal gælde for
elever på andre forløb, herunder VUC´s
avu-forløb.
Erhvervsskolernes ret til at udbyde de nævnte
adgangskurser fremgår af §§ 5 e og 7 i lov om
erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 957 af 17.
september 2019.
Idet adgangskurserne kan have en varighed på under 3
måneder, er de ikke omfattet af uddannelses- og
forskningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om
SU til enkeltfag, jf. SU-lovens § 5, stk. 2, nr. 1. De er
ligeledes ikke omfattet af ministerens bemyndigelse til at
fastsætte regler om SU til supplering, jf. SU-lovens §
5, stk. 2, nr. 2, idet denne bemyndigelse alene omfatter supplering
på gymnasialt niveau. Adgangskurserne er derfor ikke
SU-berettigende i henhold til gældende regler, og det er ikke
muligt inden for eksisterende bemyndigelser at fastsætte
regler om SU til disse adgangskurser.
Med henblik på at skabe mulighed for, at elever på
de nye adgangskurser på erhvervsskolerne kan modtage SU
på adgangskurserne, herunder også når kurserne er
af kortere varighed end 3 måneder, foreslås det, at
bemyndigelsen i SU-lovens § 5, stk. 2, nr. 2, hvorefter
uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om,
at der kan gives SU til supplering under 3 måneders varighed,
udvides. Ministeren vil således tillige kunne fastsætte
regler om, at der kan gives SU til adgangskurser på
erhvervsskoler under 3 måneders varighed, der udbydes som
heltidsundervisning.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler
om, at der kan gives SU til adgangskurser på
erhvervsskolerne, der udbydes med hjemmel i §§ 5 e og 7 i
lov om erhvervsuddannelser, og som udbydes som
heltidsundervisning.
Det foreslås i den forbindelse endvidere, at det i
SU-lovens § 13, stk. 1, tilføjes, at der kan gives SU
uden for klippekortet til adgangskurser på erhvervsskoler,
der udbydes som heltidsundervisning, idet der er tale om en ny type
kurser, som ikke hidtil har været omfattet af loven.
Uddannelses- og forskningsministeren vil kunne fastsætte
regler om hvilke adgangskurser, der er omfattet af SU-lovens §
13, stk. 1, jf. lovens § 13, stk. 2.
Øvrige betingelser for adgang til SU vil fortsat skulle
være opfyldt. Såfremt den uddannelsessøgende
gennemfører et eller flere adgangskurser på deltid,
vil adgangskurserne ikke være SU-berettigende. Det vil
fremgå af uddannelsesreglerne for de enkelte adgangskurser,
hvilke krav til timetal og varighed, der gælder for kurser
tilrettelagt som heltidsundervisning.
2.2. SU
til supplerende overbygningsforløb til
uddannelsessøgende, der har bevis for eux 1. del
2.2.1. Gældende ret
Det følger af § 3 a i lov om erhvervsfaglig
studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 612 af 28. maj 2019 (herefter
eux-loven), at uddannelsessøgende, der afslutter et
eux-forløb, hvor undervisningen på gymnasialt niveau
afsluttes i et særskilt studiekompetencegivende forløb
forud for erhvervsuddannelsens hovedforløb, opnår et
bevis for eux 1. del. Beviset for eux 1. del er adgangsgivende til
erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Efter
gennemført hovedforløb er den fulde eux også
adgangsgivende til universitetsbacheloruddannelser.
Det følger endvidere af § 8 a, stk. 1, i eux-loven,
at uddannelsessøgende, som har et bevis for eux 1. del, og
som forlader eux-forløbet uden også at have
fuldført hovedforløbet, gennem et supplerende
overbygningsforløb efter § 65, stk. 3, i lov om de
gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 611 af 28.
maj 2019, kan opnå en overbygning, der sammen med beviset for
eux 1. del er adgangsgivende til
universitetsbacheloruddannelser.
Det følger af § 65, stk. 3, i lov om de gymnasiale
uddannelser, at en uddannelsessøgende, som har en hf-eksamen
uden overbygning eller en højere forberedelseseksamen uden
overbygning, gennem et supplerende overbygningsforløb
bestående af nærmere bestemte enkeltfag, kan opnå
en sådan overbygning.
Hf-eksamen og højere forberedelseseksamen uden
overbygning giver efter endt uddannelse adgang til at søge
om optagelse på erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser. Hf-eksamen og højere
forberedelseseksamen med overbygning giver efter endt uddannelse
også adgang til at søge om optagelse på
universitetsbacheloruddannelser.
Det følger af SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, litra
c, at der gives SU til gymnasial supplering i form af korte
intensive forløb som supplerende overbygningsforløb
til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Den 3. juni 2016 indgik den daværende regering (Venstre),
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale
Venstre, Socialistisk folkeparti og Det Konservative Folkeparti en
aftale om en reform af de gymnasiale uddannelser (herefter den
politiske aftale af 3. juni 2016). Som et led i aftalen blev den
2-årige hf-uddannelse målrettet adgang til
erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, og der blev
samtidig indført mulighed for, at de
uddannelsessøgende enten via en udvidet fagpakke som led i
selve uddannelsesforløbet eller via en efterfølgende
overbygning til den 2-årige hf-uddannelse fortsat kan
opnå adgang til universitetsbacheloruddannelserne.
I henhold til den politiske aftale af 3. juni 2016 skulle de
supplerende overbygningsforløb være SU-berettigende,
og derfor blev der ved lov nr. 1746 af 27. december 2016 om
ændring af lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love indsat en
bestemmelse i SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, litra c, om, at
der gives SU til gymnasial supplering i form af korte intensive
forløb som supplerende overbygningsforløb til en
hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen. En
højere forberedelseseksamen er en gymnasial eksamen
sammenstykket af enkeltfag, der i lighed med en hf-eksamen kan
"lukkes" med eller uden en overbygning.
I forbindelse med udmøntningen af den politiske aftale af
3. juni 2016 blev det af aftalekredsen bag
erhvervsuddannelsesreformen fra 2014 besluttet, at bevis for eux 1.
del og dermed afstigningsmuligheden i de merkantile
eux-forløb skulle omdefineres, således at dette bevis
- modsat det fulde eux-bevis - fremover alene skulle give
studiekompetence på linje med en hf-eksamen eller en
højere forberedelseseksamen uden overbygning, og
således ikke længere skulle give adgang til at
søge om optagelse på universitetsbacheloruddannelser.
Til gengæld skulle der - som for personer med en hf-eksamen
eller en højere forberedelseseksamen - være de samme
muligheder for at opnå en efterfølgende overbygning
på eux 1. del, selvom eux-forløbet er forladt efter
opnåelse af bevis for eux 1. del. Bestemmelser herom blev
indsat i eux-loven med den ovenfor nævnte lov nr. 1746 af 27.
december 2016.
Det følger af bemærkningerne til SU-lovens §
13, stk. 1, nr. 3, litra c, at det er forudsat, at bestemmelsen
alene retter sig mod supplerende overbygningsforløb efter
den foreslåede § 65, stk. 3, i det samtidigt fremsatte
forslag til lov om de gymnasiale uddannelser. Heraf følger
det, at det supplerende overbygningsforløb tilbydes
personer, som har afsluttet den 2-årige uddannelse til
hf-eksamen uden overbygning eller har "lukket" en højere
forberedelseseksamen uden overbygning. Der henvises til
Folketingstidende 2016-17, A, L 59 som fremsat, side 24.
Det følger af § 8 a, stk. 1, i eux-loven, at
personer, som har opnået et bevis for eux 1. del, jf. lovens
§ 3 a, og som forlader eux-forløbet uden at have
fuldført dette, gennem et supplerende
overbygningsforløb efter § 65, stk. 3, i lov om de
gymnasiale uddannelser kan opnå en overbygning, der sammen
med beviset giver generel studiekompetence. Det er derfor
vurderingen, at det har været forudsat i forbindelse med
udmøntningen af den politiske aftale om en reform af de
gymnasiale uddannelser, at supplerende overbygningsforløb
taget af uddannelsessøgende med bevis for eux 1. del skulle
være SU-berettigende på tilsvarende vis som supplerende
overbygningsforløb taget af uddannelsessøgende med en
hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen uden
overbygning. Det er også sådan, at gældende
lovgivning har været fortolket. Formuleringen af SU-lovens
§ 13, stk. 1, nr. 3, litra c, kan imidlertid give anledning
til tvivl om bestemmelsens rækkevidde, idet eux 1. del ikke
fremgår specifikt heraf.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen nyaffattes, så
det fremgår, at der kan gives SU til supplerende
overbygningsforløb til en hf-eksamen, en højere
forberedelseseksamen eller et bevis for eux 1. del.
2.3. Enkle
og tidssvarende regler for tilbagebetalingskrav
2.3.1. Gældende ret
Det følger af SU-lovens § 7, stk. 7, 1. pkt., at SU
tildeles med et beløb pr. kalendermåned
(støttemåned) i et kalenderår
(støtteåret). SU udbetales forud i månedlige
rater, jf. SU-lovens § 38 b, stk. 2. Det følger
endvidere af SU-lovens § 28, at SU udbetales med
foreløbige beløb i støtteåret og med
endelige beløb efter støtteårets
afslutning.
SU gives uden for klippekortet til ungdomsuddannelser og inden
for klippekortet til videregående og private uddannelser.
En uddannelsessøgende, der får støtte inden
for klippekortet, kan som udgangspunkt maksimalt få udbetalt
SU i 70 måneder, svarende til 70 klip (rammen), jf. SU-lovens
§ 16, stk. 1.
Til den enkelte uddannelse gives der et antal klip svarende til
den normerede uddannelsestid (støttetiden).
Uddannelsessøgende, der har påbegyndt den
første videregående uddannelse senest to år
efter at have afsluttet deres adgangsgivende uddannelse, gives et
tillæg på 12 yderligere klip til støttetiden.
Dette følger af SU-lovens § 17, stk. 1 og 2.
Uddannelsessøgende, der har opbrugt de klip, der kan
tildeles til uddannelsen, kan optage et slutlån i 12
måneder, svarende til 12 klip, hvis den
uddannelsessøgende har haft SU til uddannelsens normerede
tid og 12 yderligere måneder. Uddannelsessøgende, der
alene har haft SU til uddannelsens normerede tid, kan optage et
slutlån i 24 måneder, svarende til 24 klip. Dette
følger af SU-lovens § 21, stk. 1.
Den foreløbige støttetildeling sker på
grundlag af de oplysninger, der foreligger ved
støttetildelingen. De foreløbige beløb kan
ændres, eller udbetalingen kan standses, i løbet af
støtteåret, hvis der sker ændringer i den
uddannelsessøgendes forhold, der har betydning for
tildelingen af SU, jf. SU-lovens § 29, stk. 1 og 2. Det kan
f.eks. være, hvis den uddannelsessøgende modtager
anden offentlig støtte under uddannelsen, hvis den
uddannelsessøgende afbryder sin uddannelse, hvis den
uddannelsessøgendes bopælsstatus ændres fra
udeboende til hjemmeboende, eller hvis den
uddannelsessøgende - som er EU/EØS-borger med status
som vandrende arbejdstager - i løbet af
støtteåret ophører med sit studiejob og ikke
længere har status som vandrende arbejdstager.
Foreløbige beløb, der er udbetalt for
måneder, hvor den uddannelsessøgende ikke opfylder
betingelserne for tildeling af SU, herunder de betingelser, der er
beskrevet i SU-lovens kapitel 1, kan kræves tilbagebetalt i
løbet af støtteåret, før den endelige
tildeling finder sted. Det følger af SU-lovens § 29,
stk. 3.
Efter støtteårets udløb tildeles SU med
endelige beløb. Den endelige tildeling sker på
grundlag af oplysninger om den uddannelsessøgendes
egenindkomst, forældrenes indkomstgrundlag, studieforhold,
anden offentlig støtte, bopælsstatus m.v. Dette
følger af SU-lovens § 30, stk. 1.
Det fremgår af SU-lovens § 30, stk. 2, at
foreløbige beløb, der er udbetalt, men ikke kan
tildeles endeligt efter støtteårets udløb,
skal betales tilbage. Hvis der er tale om de såkaldte
indkomstkontrolkrav, det vil sige krav, der rejses, fordi den
uddannelsessøgende egenindkomst i det afsluttede
støtteår overstiger grænsen for, hvor meget den
uddannelsessøgende må tjene i støtteåret
(årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet),
skal den uddannelsessøgende kun tilbagebetale halvdelen af
de første 10.883 kr. (2020-niveau). Det svarer til
differencen mellem det laveste fribeløb for
uddannelsessøgende uden for klippekortet og det mellemste
fribeløb. Herudover betales det fulde beløb
tilbage.
Efter SU-lovens § 30, stk. 3, skal den
uddannelsessøgende ved støtteårets afslutning
give alle de oplysninger, der er nødvendige for tildelingen
af SU med endelige beløb. Foreløbige beløb,
der er udbetalt, kræves tilbage, hvis den
uddannelsessøgende ikke opfylder denne oplysningspligt, jf.
SU-lovens § 30, stk. 4.
SU-lovens § 30, stk. 3, angår såvel den
uddannelsessøgendes pligt til selv at komme med oplysninger,
hvis der sker ændringer i den pågældendes
forhold, som pligten til at give oplysninger til brug for den
endelige tildeling af støtte, hvis Styrelsen for
Institutioner og Uddannelsesstøtte (herefter styrelsen)
efterspørger konkrete oplysninger. Der kan eksempelvis
være tale om oplysninger om den uddannelsessøgendes
indkomst, studieforhold eller bopælsstatus, herunder
ændringer i samme, som styrelsen ikke har modtaget
automatisk.
Når der er tale om et såkaldt indkomstkontrolkrav,
jf. SU-lovens § 30, stk. 2, eller når
tilbagebetalingskravet skyldes, at den uddannelsessøgende
ikke har opfyldt sin oplysningspligt efter SU-lovens § 30,
stk. 3, lægges der 7 pct. til det beløb, der
kræves tilbage. Der tillægges alene 7 pct., hvis
tilbagebetalingskravet overstiger en bagatelgrænse på
9.437 kr. (2020-niveau), svarende til summen af det månedlige
stipendium for udeboende og det månedlige studielån.
Dette følger af SU-lovens § 30, stk. 5. Der
lægges ikke 7 pct. til krav, der rejses før den
endelige tildeling efter SU-lovens § 29.
Støttetiden efter SU-lovens § 17 og
slutlånstiden efter SU-lovens § 21 betragtes som brugt,
selvom den udbetalte støtte er modtaget med rette og betales
helt eller delvis tilbage, når den udbetalte støtte
søges tilbagebetalt i forbindelse med den endelige tildeling
af SU. Dette følger af SU-lovens § 32. Brugte klip
føres således ikke tilbage til klippekortet til
eventuel senere brug, selvom den uddannelsessøgende skal
betale den udbetalte støtte tilbage. Den manglende
tilbageførsel af klip gælder ikke tilsvarende for
tilbagebetalingskrav, som kræves tilbage i løbet af
støtteåret og dermed før den endelige tildeling
efter SU-lovens § 29, stk. 3.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Reglerne om tillæg af 7 pct. og manglende
tilbageførsel af klip i forbindelse med krav om
tilbagebetaling af SU har deres baggrund i, at de
uddannelsessøgende tidligere selv har skullet give alle
oplysninger om f.eks. indkomstforhold og antal børn i
forbindelse med den endelige støttetildeling efter
støtteårets afslutning.
Med den øgede digitalisering af administrationen af SU,
hvor oplysninger om f.eks. studieforhold, forældreindkomster,
søskende, børns bopæl og forsørgerstatus
indhentes digitalt af styrelsen selv, er det i stigende grad
unødvendigt at kræve, at den uddannelsessøgende
ved støtteårets afslutning skal give alle de
oplysninger, der er nødvendige for tildeling af SU. Det er
ligeledes ikke i overensstemmelse med den digitale administration
af SU at fastholde, at den endelige tildeling efter
støtteårets udløb sker på baggrund af
oplysninger fra den uddannelsessøgende om disse forhold.
Hertil kommer, at den såkaldte indkomstkontrol sker
automatisk på baggrund af oplysninger, der indhentes fra
skattemyndighederne.
Tildeling og ændring af støtte på baggrund af
den uddannelsessøgendes øvrige forhold sker
løbende og i langt overvejende grad på baggrund
af digitalt indhentede oplysninger af styrelsen.
Reglerne om tillæg af 7 pct. og manglende
tilbageførsel af klip i forbindelse med krav, der rejses
på grund af den uddannelsessøgendes manglende
opfyldelse af oplysningspligten ved støtteårets
afslutning, betragtes på den baggrund som utidssvarende og
anvendes i dag kun i ganske få sager om året.
Tilbagebetalingskrav, der rejses efter SU-lovens § 30, stk. 2
og 4, kræver manuel sagsbehandling, idet styrelsen i hver
enkelt tilbagebetalingssag skal foretage en vurdering af, om
tilbagebetalingskravet skyldes den uddannelsessøgendes
manglende opfyldelse af oplysningspligten, eller om det skyldes
andre årsager.
Skyldes tilbagebetalingskravet andre årsager, skal der
ikke lægges 7 pct. til tilbagebetalingskravet, og den
uddannelsessøgende får de brugte klip
tilbageført, så klippene kan bruges igen på et
senere tidspunkt. Den manuelle sagsbehandling, som kun fører
til få sager om året, hvor tilbagebetalingskravet
tillægges 7 pct., og de anvendte klip fortsat betragtes som
brugt, er ikke i overensstemmelse med principperne for
digitaliseringsklar lovgivning. Dertil kommer, at de anvendte
ressourcer til den manuelle sagsbehandling ikke vurderes at
stå mål med udkommet af sagsbehandlingen.
Det foreslås på den baggrund, at der fremover alene
skal lægges 7 pct. til tilbagebetalingskravet, såfremt
der er tale om et såkaldt indkomstkontrolkrav.
Tillægget på de 7 pct. vil fortsat kun blive
pålagt indkomstkontrolkravene, hvis kravet overstiger 9.437
kr. (2020-niveau).
Med forslaget øges digitaliseringen af sagsbehandlingen
af tilbagebetalingskrav, og den manuelle sagsbehandling kan
minimeres.
Brugte klip føres som hidtil ikke tilbage til
klippekortet, når der er tale om et såkaldt
indkomstkontrolkrav. Ved krav om tilbagebetaling af SU, der skyldes
andre årsager, vil de brugte klip, der kræves
tilbagebetalt, derimod blive ført tilbage til den
uddannelsessøgendes eventuelle senere anvendelse.
Forslaget medfører således, at
uddannelsessøgende f.eks. får det brugte klip
ført tilbage til klippekortet, hvis det først i
forbindelse med eller efter den endelige tildeling f.eks. viser
sig, at uddannelsesoplysningerne fra de studieadministrative
systemer har været forkerte, og den uddannelsessøgende
har afsluttet uddannelsen en måned tidligere end angivet. Den
uddannelsessøgende vil derved kunne bruge det
tilbageførte klip på et senere tidspunkt.
Retsstillingen svarer således til den, der gælder i
forbindelse med krav om tilbagebetaling af støtte, der
rejses inden den endelige tildeling.
Det vurderes fortsat hensigtsmæssigt at fastholde reglen
om tillæg af 7 pct. og manglende tilbageførsel af
brugte klip for så vidt angår indkomstkontrolkrav, der
rejses efter SU-lovens § 30, stk. 2, jf. stk. 1. Fastholdelsen
af gældende regler for disse krav sker med henblik på
fortsat at tilskynde de uddannelsessøgende til at være
opmærksomme på, hvor meget de tjener i løbet af
et støtteår, så de i løbet af
støtteåret kan regulere egenindkomsten i forhold til
årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet.
Dette kan gøres ved enten at fravælge SU i en eller
flere måneder, og derved opnå et højere
fribeløb, eller ved at mindske egenindkomsten, f.eks. ved at
begrænse erhvervsarbejdet. Dertil kommer, at det ikke
kræver manuel sagsbehandling at rejse de såkaldte
indkomstkontrolkrav.
2.4. Automatisk indfrielse af tidligere SU-lån ved
optagelse af nyt SU-lån og berostillelse af tilbagebetaling
under en uddannelsesperiode
2.4.1. Gældende ret
SU gives i form af stipendier og lån. Studielån kan
gives i måneder, hvor den uddannelsessøgende samtidig
modtager stipendium, og slutlån kan gives til
uddannelsessøgende i videregående uddannelse,
når den uddannelsessøgende har opbrugt sine stipendier
til den pågældende uddannelse. Sammen med stipendium og
studielån, eller sammen med slutlån, kan
uddannelsessøgende, der er forsørgere, optage et
supplerende studielån. Der henvises til SU-lovens §
7.
Studielån, herunder forsørgerlån, og
slutlån gives med et månedligt beløb.
Uddannelsessøgende, der ønsker at optage et
lån, skal først søge om godkendelse hertil. I
godkendelsen ligger en kontrol af, om den uddannelsessøgende
er optaget på en SU-berettigende uddannelse og i
øvrigt opfylder de almindelige betingelser for ret til SU.
Når den uddannelsessøgende er blevet godkendt til at
kunne optage et lån, skal den uddannelsessøgende
godkende sin låneplan og dermed indgå en
låneaftale med styrelsen om at få dele af lånet
udbetalt. Lånet tildeles indledningsvis for et
støtteår ad gangen inden for samme uddannelse på
samme uddannelsessted. Den uddannelsessøgende kan derefter
selv vælge i hvilke måneder, vedkommende ønsker
at få udbetalt lånet, og hvilket beløb der
ønskes udbetalt i de enkelte måneder, dog inden for de
i SU-loven fastsatte maksimumrammer for de enkelte typer lån.
Ved hvert nyt støtteår skal den
uddannelsessøgende på ny godkende låneplanen for
det aktuelle støtteår. Der henvises til SU-lovens
§§ 9 og 10, § 10 b, stk. 3, og §§ 38 c og
38 d.
Den uddannelsessøgende kan på ethvert tidspunkt
inden for et givent støtteår ændre på
låneplanen for det pågældende
støtteår. Ved ændring af låneplanen
indgår den uddannelsessøgende således en ny
revideret låneaftale med styrelsen. Lånet udbetales
herefter i henhold til den senest godkendte låneplan.
Uddannelsessøgende, der er berettigede til SU til et
studieophold i udlandet eller til en hel kandidatuddannelse i
udlandet, kan søge om et udlandsstipendium til hel eller
delvis dækning af studieafgifter. Hvis det tildelte
udlandsstipendium ikke dækker hele studieafgiften, kan den
uddannelsessøgende optage et udlandsstudielån.
For studieophold svarer udlandsstudielånet til differencen
mellem den faktiske studieafgift og det beløb, der svarer
til statstilskuddet eller bevillingen, som den danske
uddannelsesinstitution modtager for den
uddannelsessøgende.
For hele kandidatuddannelser svarer udlandsstudielånet til
differencen mellem den faktiske studieafgift og det beløb,
der svarer til statstilskuddet eller bevillingen til danske
uddannelsesinstitutioner for tilsvarende uddannelser.
Udlandsstudielånet kan dog maksimalt udgøre 108.546
kr. (2020-niveau) og gives som et engangsbeløb for 1
år ad gangen. Der henvises til SU-lovens § 46 e.
Ansøgning om udlandsstudielån skal indgives inden
udgangen af den periode, hvor der søges om
udlandsstudielån til. Når den uddannelsessøgende
har søgt om og er blevet godkendt til at kunne optage
udlandsstudielånet, skal den uddannelsessøgende
godkende sin låneplan og dermed indgå en
låneaftale med styrelsen om at få lånet - eller
dele heraf - udbetalt. Udlandsstudielånet udbetales for
maksimalt 1 år ad gangen. Den uddannelsessøgende kan
herefter selv vælge, om hele det tildelte lån for en
given periode skal udbetales, eller om kun dele af det tildelte
lån skal udbetales, dog mindst 500 kr. For hver ny periode i
uddannelsen skal den uddannelsessøgende på ny godkende
låneplanen for den aktuelle periode. Der henvises til
SU-lovens § 46 e, stk. 3, og kapitel 23 i
bekendtgørelse nr. 1515 af 13. december 2017 om statens
uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen).
Studielån, slutlån, supplerende studielån til
forsørgere og udlandsstudielån betragtes som ét
samlet lån i SU-lovens forstand, hvis
låneudbetalingerne sker inden for samme
uddannelsesperiode.
Grundlaget for det samlede lån består således
af de enkelte låneplaner, som den uddannelsessøgende
har godkendt inden for en uddannelsesperiode. Det samlede
låns stiftelsestidspunkt er datoen for den
uddannelsessøgendes seneste godkendelse af en
låneplan, idet låneaftalen først kan anses for
at være endeligt indgået på dette tidspunkt.
Studielån, slutlån, supplerende studielån til
forsørgere og udlandsstudielån betegnes i det
følgende under den fælles betegnelse SU-lån.
SU-lån forrentes fra den første i måneden
efter udbetalingstidspunktet, og renten tilskrives månedligt.
I uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende
gæld med en årlig rentesats på 4 pct. Dette
gælder også for SU-lån fra en tidligere
uddannelsesperiode. Efter uddannelsesperioden forrentes
gælden med en årlig rente svarende til den til enhver
tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg eller
et procentfradrag, der fastsættes på finansloven for
det pågældende år. Procenttillægget kan
ikke overstige 1. Procenttillægget, som fastsættes
på finansloven, er aktuelt fastsat til 1. Idet diskontoen for
nuværende er 0,0, forrentes SU-lån på
nuværende tidspunkt med en nominel årlig rentesats
på 1 pct. uden for uddannelsesperioden. Der henvises til
SU-lovens § 33. Med forretningen af den til enhver tid
værende gæld menes, at der beregnes renters rente.
Tilbagebetaling af SU-lån, herunder betaling af renter,
skal som udgangspunkt begynde 1 år efter udløbet af
det støtteår (kalenderår), hvor
uddannelsesperioden er ophørt. Hvis uddannelsesperioden
f.eks. slutter den 1. juli 2018, skal tilbagebetalingen af
SU-lån således påbegyndes den 1. januar 2020.
Renter, der tilskrives i uddannelsesperioden, er
fradragsberettigende, når renterne betales.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler
om uddannelsesperioden, herunder om dens ophør, og om
låntagers pligt til at give meddelelse herom, jf. SU-lovens
§ 35, stk. 1. Uddannelses- og forskningsministeren kan
endvidere fastsætte regler om tilbagebetalingen, jf.
SU-lovens § 35, stk. 3, 2. pkt.
Uddannelsesperioden er defineret som det tidsrum, hvor en
uddannelsessøgende er indskrevet på og gennemgår
en uddannelse, der giver ret til SU, en erhvervsuddannelse eller en
elev-/lærlingeuddannelse, der ikke giver ret til SU, eller et
ph.d.-studium, hvor den uddannelsessøgende ikke modtager
løn.
Uddannelsesperioden betragtes ikke som ophørt, hvis
låntager inden for de næste 15 måneder
påbegynder en anden uddannelse, der kan medregnes i
uddannelsesperioden, eller genoptager en afbrudt uddannelse.
Uddannelsesperioden betragtes som ophørt, når
låntager ikke længere kan anses for at være
studieaktiv, også selv om uddannelsen ikke er afsluttet eller
afbrudt. Der henvises til SU-bekendtgørelsens § 61.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler
om betaling af gebyrer i forbindelse med opkrævning og
tilbagebetaling af SU-lån, jf. SU-lovens § 38.
Uddannelses- og forskningsministeren har på den baggrund
fastsat, at der for eksempel opkræves et gebyr på 6 kr.
for opkrævning af ydelser i henhold til betalingsordninger
pr. ordinær ydelse, 60 kr. ved udsendelse af rykker ved for
sen betaling, og et gebyr på 80 kr. ved opsigelse af
lån og krav om tilbagebetaling. Dette følger af §
1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1353 af 10. december 2019 om
gebyrer for ekspedition af Udbetaling Danmarks opgaver i
forbindelse med tilbagebetaling af stats- og studielån og
opkrævningen af krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt
uddannelsesstøtte og godtgørelse efter
kilometersats.
Styrelsen varetager administrationen af SU, herunder tildeling
og udbetaling af SU i form af stipendier og lån, jf.
SU-lovens § 1, stk. 4. Tilbagebetalingen af SU-lån sker
til Udbetaling Danmark, jf. SU-lovens § 41, stk. 1.
SU-lånet betales tilbage over en periode på mellem 7
og 15 år. Udbetaling Danmark kan dog efter ansøgning
fra låntageren forlænge den fastsatte
tilbagebetalingsperiode. Lånet skal som udgangspunkt betales
tilbage med lige store ydelser hver anden måned, og den
enkelte ydelse kan ikke være mindre end 200 kr. Alternativt
kan låntageren vælge at betale afdrag hver måned,
hvert kvartal eller hvert år. Afdragenes størrelse
justeres i henhold til de valgte terminer. Perioden, som
låntager skal betale tilbage over, og størrelsen
på de enkelte afdrag, afhænger af den samlede
gælds størrelse. Der tages som udgangspunkt ikke
hensyn til låntagerens økonomiske formåen ved
fastsættelse af afdragenes størrelse. Låntageren
betaler først renter tilbage og dernæst
SU-lånet. Der henvises til SU-bekendtgørelsens §
62, stk. 2-4.
SU-lånet forfalder til omgående indfrielse, hvis
SU-låntageren ikke overholder SU-lånets vilkår,
herunder ikke betaler forfaldne ydelser, jf. SU-lovens § 36,
stk. 1. Udbetaling Danmark overdrager på styrelsens vegne
SU-lån, der forfalder til omgående indfrielse, til
restanceinddrivelsesmyndigheden (herefter RIM). Dette følger
af § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12.
januar 2015 (herefter gældsinddrivelsesloven).
Ydelser på SU-lånet, som omfatter både afdrag
og renter, forfalder til betaling løbende i overensstemmelse
med tilbagebetalingsaftalen. Fordringer i henhold til
pengelån forældes 10 år efter hvert af de
tidspunkter, hvor fordringerne skulle være betalt
(forfaldstidspunktet), jf. § 6, stk. 1, i
forældelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9.
november 2015. Fordringer på renter, gebyrer og lignende
forældes 3 år efter hvert af disse forfaldstidspunkter,
jf. § 6, stk. 3, 1. pkt., i forældelsesloven.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det har været styrelsens praksis gennem mange år, at
SU-lån under ordinær opkrævning, der stammer fra
forskellige uddannelsesperioder, behandles som ét samlet
lån med ét stiftelsestidspunkt, der svarer til det
tidspunkt, hvor den uddannelsessøgende har godkendt den
seneste låneplan i den seneste uddannelsesperiode. Med
ordinær opkrævning menes, at SU-lånet ikke er
opsagt til skadesløs betaling, jf. SU-lovens § 36.
I forbindelse med etableringen af et nyt inddrivelsessystem
på Skatteministeriets område, er Uddannelses- og
Forskningsministeriet blevet opmærksom på, at den
nævnte praksis ikke har haft hjemmel. Uddannelses- og
Forskningsministeriet er af den opfattelse, at der bør
skabes en sådan hjemmel til at samle låneforhold,
så låntager til hver en tid alene har ét
SU-lån under ordinær opkrævning. I fraværet
af en sådan hjemmel vil låntager som udgangspunkt
skulle betale flere SU-lån tilbage på samme tid. Det er
Uddannelses- og Forskningsministeriets vurdering, at det vil
være uhensigtsmæssigt for både låntager,
der skal betale SU-lån tilbage, og for Udbetaling Danmarks
administration af SU-lånene, hvis flere SU-lån under
ordinær opkrævning hos samme låntager skal
håndteres separat.
For låntagerne vil tilbagebetalingen af flere separate
SU-lån betyde, at der for hvert enkelt SU-lån under
ordinær opkrævning skal betales et minimumsafdrag
på samme tid, ligesom der vil blive opkrævet gebyrer
på hvert enkelt lån. Da størrelsen på de
enkelte lån vil være lavere, end hvis lånene var
lagt sammen til ét samlet lån, vil de enkelte
lån samtidig have en kortere tilbagebetalingstid. Hertil
kommer, at flere enkeltstående SU-lån vil kunne
gøre det vanskeligere for låntageren at danne sig et
samlet overblik over sin SU-lånegæld.
Det vil endvidere medføre en tungere administration i
Udbetaling Danmark, såfremt krav om tilbagebetaling af flere
SU-lån skal håndteres separat.
Det foreslås derfor, at den samlede restgæld
vedrørende SU-lån under ordinær opkrævning
fra en tidligere uddannelsesperiode automatisk indfries, når
den uddannelsessøgende optager et nyt SU-lån i en
senere uddannelsesperiode, og at der samtidig optages et nyt
SU-lån med et tilsvarende beløb (restgælden
inkl. renter m.v.) i forbindelse med udbetaling af første
lånerate i den nye uddannelsesperiode. SU-lån under
ordinær opkrævning fra en tidligere uddannelsesperiode
ophører derved med at eksistere som særskilt
lån, og den uddannelsessøgende vil til enhver tid
alene have ét SU-lån under ordinær
opkrævning. Den nye SU-låneordning foreslås alene
at skulle omfatte SU-lån, der er optaget den 1. januar 1991
eller senere, idet der gælder samme vilkår for disse
lån. Der vil i forhold til lånet fra den tidligere
uddannelsesperiode blive foretaget en konkret og individuel
vurdering af, om der er indtrådt forældelse på
dele af lånet og tilskrevne renter, idet forældede
fordringer ikke kan opkræves.
Stiftelsestidspunktet for det nye samlede lån vil derved
være datoen for låntagers seneste godkendelse af
låneplanen i den igangværende uddannelsesperiode.
Tilbagebetalingen af det samlede SU-lån (det nye
SU-lån, inklusiv restgæld fra eventuelt tidligere
SU-lån) vil følge gældende regler, herunder at
tilbagebetalingen af det samlede lån vil begynde den 1.
januar i kalenderåret 1 år efter udløbet af det
støtteår, hvor uddannelsesperioden er ophørt,
og at tilbagebetalingen som udgangspunkt skal ske inden for en
periode på 7-15 år med minimum 200 kr. i afdrag hver
anden måned.
Ydelser på SU-lånet, som omfatter både afdrag
og renter, vil forfalde til betaling løbende i
overensstemmelse med tilbagebetalingsaftalen. Fordringer i henhold
til pengelån forældes 10 år efter hvert af de
tidspunkter, hvor fordringerne skulle være betalt
(forfaldstidspunktet), jf. § 6, stk. 1, i
forældelsesloven. Fordringer på renter, gebyrer og
lignende forældes 3 år efter forfaldstidspunktet, jf.
§ 6, stk. 3, 1. pkt., i forældelsesloven.
Det har endvidere hidtil været antaget af styrelsen, at
det har været en grundlæggende forudsætning for
SU-låneordningen, at låntagere ikke er forpligtede til
at fortsætte tilbagebetalingen af SU-lån under
ordinær opkrævning fra en tidligere uddannelsesperiode,
når låntagerne påbegynder en ny
uddannelsesperiode. Det har på den baggrund været
styrelsens praksis gennem mange år at sætte
tilbagebetalingen af SU-lån under ordinær
opkrævning i bero, når låntagerne
påbegynder en ny uddannelsesperiode, også selvom
låntageren ikke optager lån i den nye
uddannelsesperiode. Styrelsen har i den forbindelse antaget, at
SU-lånets forældelsesfrist blev afbrudt i forbindelse
med berostillelsen.
Der har imidlertid ikke været den nødvendige
hjemmel til denne praksis i SU-loven. Forældelsesfrister i
henhold til forældelsesloven kan kun afbrydes, hvis der er
hjemmel hertil i lov eller aftale. I fraværet af en
sådan hjemmel vil styrelsen ikke kunne afbryde
forældelsesfristen ved berostillelse af tilbagebetalingen
på SU-lån, og låntagere vil derfor skulle
fortsætte tilbagebetalingen af afdrag på SU-lån
fra en tidligere uddannelsesperiode, selvom låntageren er
påbegyndt en ny uddannelsesperiode.
Det er Uddannelses- og Forskningsministeriets vurdering, at det
ikke er hensigtsmæssigt, at uddannelsessøgende skal
betale tilbage på et SU-lån fra en tidligere
uddannelsesperiode, mens de er under uddannelse.
Det foreslås derfor, at det i relation til SU-lovens
regler om tilbagebetaling af SU-lån under ordinær
opkrævning fastsættes, at tilbagebetalingen
sættes i bero under uddannelsesperioder, at berostillelsen
medfører, at forældelsen afbrydes, og at der
løber en ny forældelsesfrist fra det tidspunkt, hvor
tilbagebetalingen genoptages.
Med forslaget vil tilbagebetalingen af SU-lån under
ordinær opkrævning fra en tidligere uddannelsesperiode
således som udgangspunkt blive sat i bero og først
blive genoptaget den 1. januar i kalenderåret 1 år
efter udløbet af det støtteår, hvor den seneste
uddannelsesperiode er ophørt. Dette vil medføre, at
lånets forældelsesfrist afbrydes på samme
tidspunkt som berostillelsen, og at der løber en ny
forældelsesfrist på lånet, herunder i forhold til
renter og gebyrer m.v., fra det tidspunkt, hvor tilbagebetalingen
skal genoptages. SU-låntageren vil under berostillelsen
fortsat have mulighed for at afdrage frivilligt på
lånet. Låntageren vil i den situation selv bestemme,
hvor meget låntageren ønsker at afdrage og hvor ofte.
SU-lånet fra den tidligere uddannelsesperiode vil under
berostillelsen som hidtil blive forrentet med en fast nominel
årlig rentesats på 4 pct. i overensstemmelse med
SU-lovens § 33, stk. 2.
Det foreslås endvidere, at uddannelses- og
forskningsministeren kan fastsætte regler om låntagers
pligt til at give meddelelse om påbegyndelse af en ny
uddannelsesperiode.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler
om, at låntagere, der har optaget SU-lån i en tidligere
uddannelsesperiode, er forpligtede til at oplyse Udbetaling
Danmark, som varetager opkrævningen af SU-lån, herom,
når låntageren påbegynder en ny
uddannelsesperiode. Bemyndigelsen tager sigte på de
situationer, hvor låntageren i forbindelse med den nye
uddannelsesperiode, hverken søger om SU-stipendium eller
SU-lån. Det vil i de tilfælde ikke være kendt i
hverken SU-systemet eller Udbetaling Danmarks
tilbagebetalingssystem, at låntageren er påbegyndt en
ny uddannelsesperiode og derved skal have sat SU-lånet fra en
tidligere uddannelsesperiode i bero. Det vurderes derfor
nødvendigt at kræve af låntageren, at denne
oplyser Udbetaling Danmark om påbegyndelse af en ny
uddannelsesperiode. På baggrund af oplysningerne vil
Udbetaling Danmark herefter sætte tilbagebetalingen af
SU-lånet fra en tidligere uddannelsesperiode i bero.
I de tilfælde hvor låntageren i forbindelse med den
nye uddannelsesperiode søger om SU-stipendium - og evt.
SU-lån - vil informationerne om den nye uddannelsesperiode
automatisk overgå fra SU-systemet til Udbetaling Danmarks
tilbagebetalingssystem. Udbetaling Danmark vil på baggrund af
oplysningerne derved automatisk sætte SU-lånet fra en
tidligere uddannelsesperiode i bero.
Det foreslås endelig, at det i relation til SU-lovens
regler om forrentning af SU-lån under en uddannelsesperiode
tydeliggøres, at forrentningen med en årlig rentesats
på 4 pct. under uddannelsesperioden også gælder
det SU-lån, som den uddannelsessøgende måtte
have fra en tidligere uddannelsesperiode, og at der er tale om en
nominel årlig rentesats. Det foreslås endvidere
præciseret, at SU-lånet igen vil blive forrentet med en
årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte
officielle diskonto med et procenttillæg eller et
procentfradrag, der fastsættes på finansloven for det
pågældende år, hvor procenttillægget dog
ikke kan overstige 1, uden for uddannelsesperioder, jf. SU-lovens
§ 33, stk. 3, og at der er tale om en nominel årlig
rentesats.
Der vil således fortsat gælde en forrentning
på 4 pct. i uddannelsesperioden både i de
tilfælde, hvor låntager under en ny uddannelsesperiode
optager et nyt SU-lån, og derved automatisk får
indfriet tidligere optaget SU-lån, og i de tilfælde,
hvor låntager ikke optager et nyt SU-lån i den nye
uddannelsesperiode, men hvor tidligere optaget SU-lån bliver
sat i bero under den nye uddannelsesperiode, herunder også
når låntageren frivilligt afdrager på det
tidligere SU-lån under den nye uddannelsesperiode. Den
foreslåede ordning ændrer derved ikke på
SU-låns forrentning henholdsvis under og efter en
uddannelsesperiode.
Med den foreslåede ordning vil det fortsat være
sådan, at renter, der tilskrives i uddannelsesperioden,
først bliver fradragsberettigende, når renterne
betales. Renter, der tilskrives i tilbagebetalingsperioden, vil
ligeledes fortsat være fradragsberettigende i
tilskrivningsåret, uanset om de først betales på
et senere tidspunkt. Det følger herefter, at låntager
ikke har noget rentefradrag på SU-lånet i
uddannelsesperioden og frem til tilbagebetalingspligten
indtræder. Rentefradraget vil herefter være
størst i begyndelsen af tilbagebetalingsperioden, idet
låntager betaler renter tilbage før den øvrige
SU-lånegæld.
Med den foreslåede ordning om, at SU-lån, herunder
også tillagte renter og gebyrer, der er optaget i en
tidligere uddannelsesperiode, automatisk vil blive indfriet ved
optagelse af SU-lån i en senere uddannelsesperiode, vil
låntager blive fradragsberettiget for samtlige renter i
indfrielsesåret og ikke løbende som ved afvikling
efter en afdragsordning.
Styrelsen vil i forbindelse med vejledningen om optagelse af
SU-lån vejlede de uddannelsessøgende om de
skattemæssige konsekvenser ved den automatiske indfrielse af
tidligere SU-lån.
Det bemærkes, at styrelsens hidtidige praksis med
sammenlægning af lån og berostillelse under
uddannelsesperioder har medført, at dele af visse lån
og tilskrevne renter vil være forældede i henhold til
forældelseslovens bestemmelser, idet der ikke har været
hjemmel til at udskyde forældelsesfristen. Ministeriet har
iværksat en nærmere afklaring heraf, og forældede
dele af lån og renter vil ikke blive medtaget i nye lån
eller i øvrigt blive opkrævet efter endt periode med
berostillelse efter lovforslaget.
2.5. Fælles dataansvar
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1. Statens uddannelsesstøtte
SU til uddannelse indtil kandidatgrad og udlandsstipendium til
studieophold i udlandet som led i en dansk videregående
uddannelse eller til en hel uddannelse på kandidatniveau i
udlandet administreres af styrelsen, jf. SU-lovens § 1, stk.
4. Administrationen af SU varetages dog i samarbejde med
uddannelsesinstitutionerne, der efter SU-loven har en række
beføjelser til at træffe afgørelser samtidig
med, at de har en række administrative opgaver.
Det følger af SU-lovens § 42, stk. 1, at de
afgørelser, som styrelsen kan træffe i henhold til
SU-reglerne, efter styrelsens bestemmelse helt eller delvist kan
henlægges til uddannelsesinstitutionerne. Dette gælder
alle uddannelsesinstitutioner, der har SU-berettigende uddannelser,
uanset hvilket ministerium, uddannelserne hører under.
Styrelsen kan også bestemme, at en uddannelsesinstitution
træffer afgørelser om SU til
uddannelsessøgende, der er indskrevet på og
gennemgår en uddannelse på en anden
uddannelsesinstitution. Hvis en afgørelse er henlagt til
uddannelsesinstitutionen, eller hvis det følger af
SU-reglerne, at uddannelsesinstitutionen skal træffe
afgørelse, kan uddannelsesinstitutionen selv indhente de
oplysninger, som styrelsen har hjemmel til at indhente, jf.
SU-lovens § 39, såfremt oplysningerne er
nødvendige for at træffe afgørelse.
Endelig bistår uddannelsesinstitutionerne styrelsen ved
tildeling af SU, og uddannelses- og forskningsministeren kan
fastsætte regler om institutionernes administration i
forbindelse med tildelingen af støtten. Dette følger
af SU-lovens § 43, stk. 1. Det er på den baggrund
fastsat i SU-bekendtgørelsens § 79, stk. 4, at
styrelsen kan autorisere den enkelte uddannelsesinstitution til at
anvende styrelsens SU-administrative it-system, US2000.
2.5.1.2. Statens Voksenuddannelsesstøtte
SVU er en økonomisk støtte, der gives for, at
voksne kortuddannede på børne- og
undervisningsministerens område kan deltage i uddannelse
på folkeskoleniveau og i gymnasial uddannelse, og at voksne
på uddannelses- og forskningsministerens område kan
deltage i videregående uddannelse. Dette følger af
§ 1 i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf.
lovbekendtgørelse nr. 53 af 23. januar 2020 (SVU-loven).
Administrationen af SVU til alle uddannelsesniveauer varetages
af styrelsen efter bemyndigelse fra henholdsvis uddannelses- og
forskningsministeren for så vidt angår SVU på
videregående niveau og børne- og
undervisningsministeren for så vidt angår SVU til
uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse.
Dette følger af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse
nr. 733 af 16. juni 2016 om statens voksenuddannelsesstøtte
(SVU-bekendtgørelsen), § 10 i bekendtgørelse nr.
1371 af 11. december 2019 om delegation af uddannelses- og
forskningsministerens beføjelser til Styrelsen for
Institutioner og Uddannelsesstøtte og § 2 i
bekendtgørelse nr. 809 af 23. juni 2017 om delegation af
undervisningsministeren beføjelser i lov om befordringsrabat
til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og i lov om
statens voksenuddannelsesstøtte.
Styrelsen kan efter delegation fastsætte regler om, at
visse opgaver efter SVU-loven varetages af uddannelsesstederne,
herunder om uddannelsesstedernes administration af opgaverne, jf.
SVU-lovens § 21, stk. 1 og 2. De uddannelsessteder, som
varetager opgaver i relation til administrationen af SVU,
benævnes SVU-administratorer og er i
SVU-bekendtgørelsens § 1, stk. 4, fastlagt til at
være voksenuddannelsescentre (VUC) og en række
professionshøjskoler. SVU-administratorer vejleder de
uddannelsessøgende og arbejdsgivere om SVU og modtager,
kontrollerer og videresender alle ansøgninger om SVU, jf.
§ 1, stk. 3, og § 15, stk. 2, i
SVU-bekendtgørelsen. Afgørelseskompetencen er tillagt
uddannelsesstederne i sager om studieaktivitet. Således
kontrollerer uddannelsesstederne løbende den
uddannelsessøgendes studieaktivitet og træffer
afgørelse om studieaktiviteten, jf.
SVU-bekendtgørelsens § 1, stk. 5.
2.5.1.3. Befordringsrabat til uddannelsessøgende ved
videregående uddannelser
Det følger af § 2, stk. 1, i lov om befordringsrabat
til studerende ved videregående uddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 791 af 9. august 2019, at styrelsen
træffer afgørelse om befordringsrabat til studerende
ved videregående uddannelser.
Administrationen af befordringsrabat varetages i samarbejde med
uddannelsesinstitutionerne, der efter lov om befordringsrabat til
studerende ved videregående uddannelser har en række
beføjelser til at træffe afgørelser samtidig
med, at de har en række administrative opgaver.
Uddannelsesstederne er i lov om befordringsrabat til studerende
ved videregående uddannelser tillagt kompetence til at
træffe afgørelse vedrørende ansøgning om
godtgørelse til daglig befordring i Danmark med andre
befordringsmidler end offentlige befordringsmidler efter en
kilometersats, jf. § 4 a, stk. 1, i lov om befordringsrabat
til studerende ved videregående uddannelser.
Det fremgår desuden af § 5 a, stk. 4, i lov om
befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser,
at uddannelsesinstitutionerne bistår styrelsen ved
afgørelse om tildeling af rabat og afgørelse om
tilbagebetaling af for meget modtaget godtgørelse.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om institutionernes administration af
befordringsrabat, jf. § 2, stk. 2, i lov om befordringsrabat
til studerende ved videregående uddannelser. Det er på
den baggrund fastsat i § 23, stk. 1, i bekendtgørelse
om befordringsrabat til studerende ved videregående
uddannelser, jf. bekendtgørelse nr. 623 af 18. juni 2019, at
styrelsen kan autorisere den enkelte uddannelsesinstitution til at
anvende styrelsens it-system, US2000. Styrelsen fastsætter de
nærmere retningslinjer for det enkelte uddannelsessteds
administration i forbindelse med behandling af ansøgninger
om ret til befordringsrabat og befordringsgodtgørelse, jf.
bekendtgørelsens § 23, stk. 2.
2.5.1.4. Befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v.
Det følger af § 1, stk. 1, i lov om befordringsrabat
til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 605 af 24. maj 2019, at
administrationen af befordringsrabat varetages af Børne- og
Undervisningsministeriet.
Børne- og undervisningsministeren kan, efter forhandling
med vedkommende minister, bemyndige en anden statslig myndighed til
at udøve de beføjelser, der er tillagt børne-
og undervisningsministeren i lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.
Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse
om delegation af undervisningsministerens beføjelser i lov
om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v. og i lov om statens
voksenuddannelsesstøtte, at administrationen af
befordringsrabat delegeres til Styrelsen for Institutioner og
Uddannelsesstøtte.
Af § 5 i lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. følger
det således, at styrelsen træffer afgørelse om,
hvilke uddannelsessøgende og deltagere der har ret til
befordringsrabat.
Administrationen af befordringsrabat varetages i samarbejde med
uddannelsesinstitutionerne, der efter lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. har en
række beføjelser til at træffe afgørelser
samtidig med, at de har en række administrative opgaver.
Det følger af § 14, stk. 1, i bekendtgørelse
om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v., jf. bekendtgørelse nr. 622 af 18.
juni 2019, at uddannelsesstederne er tillagt kompetence til at
træffe afgørelse om, at den uddannelsessøgende
eller deltageren benytter andre befordringsmidler end offentlige
befordringsmidler til den daglige befordring.
Det følger desuden af § 13, stk. 1, i lov om
befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v., at uddannelsesinstitutionerne bistår styrelsen ved
afgørelse om tildeling af rabat eller godtgørelse
efter en kilometersats. Børne- og undervisningsministeren
kan tillige fastsætte nærmere regler om
institutionernes administration af befordringsrabatten, herunder
elektronisk indberetning af, hvornår retten til rabat
begynder og ophører.
Det er på den baggrund fastsat i § 27, stk. 1, i
bekendtgørelse om befordringsrabat til
uddannelsessøgende ungdomsuddannelser m.v., at styrelsen kan
autorisere den enkelte uddannelsesinstitution til at anvende
styrelsens it-system, US2000. Styrelsen fastsætter de
nærmere retningslinjer for det enkelte uddannelsessteds
administration i forbindelse med behandling af ansøgninger
om ret til befordringsrabat og befordringsgodtgørelse.
2.5.1.5. Databeskyttelsesforordningen
I henhold til databeskyttelsesforordningens definitioner er en
dataansvarlig en fysisk eller juridisk person, en offentlig
myndighed, en institution eller andet organ, der alene eller sammen
med andre afgør til hvilke formål og med hvilke
hjælpemidler, der må foretages behandling af
personoplysninger. Dette følger af artikel 4, nr. 7, i
databeskyttelsesforordningen, jf. Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om
databeskyttelse).
Det følger endvidere af artikel 26, stk. 1, i
databeskyttelsesforordningen, at hvis to eller flere dataansvarlige
i fællesskab fastlægger formålene med og
hjælpemidlerne til behandling, er de fælles
dataansvarlige. De fælles dataansvarlige skal i så
tilfælde på en gennemsigtig måde fastlægge
deres respektive ansvar for overholdelse af forpligtelserne i
henhold til databeskyttelsesforordningen, navnlig i forhold til den
registreredes rettigheder og deres respektive oplysningspligter.
Dette skal fastlægges i en aftale om fælles dataansvar,
med mindre de dataansvarliges respektive ansvar er fastlagt i
EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som de dataansvarlige
er underlagt. I den fastlagte ordning kan der udpeges et
kontaktpunkt for registrerede.
Efter artikel 26, stk. 2, i databeskyttelsesforordningen, skal
ordningen efter artikel 26, stk. 1, afspejle de fælles
dataansvarliges roller og forhold til de registrerede, og det
væsentligste indhold af ordningen skal gøres
tilgængeligt for de registrerede.
Styrelsen er dataansvarlig, idet styrelsen indberetter og
anvender data i systemerne til egne formål, herunder til at
træffe afgørelser om SU, SVU og befordringsrabat.
Uddannelsesinstitutionerne er i forhold til både SU, SVU og
befordringsrabat også dataansvarlige, idet institutionerne
også indberetter og anvender data i systemerne til egne
formål, herunder til at træffe afgørelser om SU,
SVU og befordringsrabat. Idet både styrelsen og
uddannelsesinstitutionerne er dataansvarlige i forhold til
administrationen af SU, SVU og befordringsrabat, er der tale om
fælles dataansvar mellem styrelsen og institutionerne, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 26.
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Når der i relation til administrationen af SU, SVU og
befordringsrabat er tale om fælles dataansvar mellem
styrelsen og uddannelsesinstitutionerne, er parterne fælles
ansvarlige for at overholde reglerne i
databeskyttelsesforordningen. Derfor skal de dataansvarlige
på en gennemsigtig måde fastsætte deres
respektive ansvar for overholdelse af databeskyttelsesforordningens
forpligtelser, jf. forordningens artikel 26, stk. 1.
Fastsættelsen af de fælles dataansvarliges
fælles dataansvar kan ske ved indgåelse af en aftale
herom mellem parterne, eller det kan ske ved, at de fælles
dataansvarliges respektive ansvar fastsættes i
medlemsstaternes nationale ret, som de dataansvarlige er
underlagt.
På både SU-, SVU- og befordringsrabatområdet
er der tale om flere uddannelsesinstitutioner, der er fælles
dataansvarlige sammen med styrelsen, og særligt for så
vidt angår SU og befordringsrabat er der tale om flere
hundrede uddannelsesinstitutioner, der bruger data i SU-systemet
til egne selvstændige formål.
Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og
Undervisningsministeriet finder det på den baggrund mest
hensigtsmæssigt, at der i henholdsvis SU- og SVU-loven, lov
om befordringsrabat til studerende ved videregående
uddannelser og lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. bliver fastsat
regler om fælles dataansvar mellem styrelsen og
uddannelsesinstitutionerne, idet der ellers ville skulle
indgås aftaler om fælles dataansvar mellem henholdsvis
styrelsen og hver enkelte uddannelsesinstitution, som tager del i
det fælles dataansvar.
Det foreslås på den baggrund, at uddannelses- og
forskningsministeren i SU- og SVU-loven og lov om befordringsrabat
til studerende ved videregående uddannelser bemyndiges til at
kunne fastsætte regler om fælles dataansvar mellem
styrelsen og uddannelsesinstitutionerne for så vidt
angår administrationen af både SU, SVU og
befordringsrabat til studerende ved videregående
uddannelser.
Det foreslås endvidere, at børne- og
undervisningsministeren i lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. bemyndiges til
at kunne fastsætte regler om fælles dataansvar mellem
styrelsen og uddannelsesinstitutionerne for så vidt
angår administrationen af befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.
Bemyndigelserne forventes bl.a. anvendt til at fastsætte
regler om det fælles dataansvar mellem styrelsen og
uddannelsesinstitutionerne i forhold til overholdelse af
databeskyttelsesforordningens regler om registreredes rettigheder,
herunder om oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens
artikel 13 og 14.
Fastlæggelsen af regler om det fælles dataansvar,
herunder fastlæggelsen af den interne ansvarsfordeling
parterne imellem, ændrer ikke på, at de fælles
dataansvarlige - styrelsen og uddannelsesinstitutionerne - hver
især er ansvarlige for at overholde reglerne i
databeskyttelsesforordningen, og hver især er ansvarlige for
hele behandlingen af personoplysninger over for de
registrerede. De uddannelsessøgende, der behandles
oplysninger om, vil fortsat kunne henvende sig til både
styrelsen og uddannelsesinstitutionerne for at udøve deres
rettigheder i henhold til databeskyttelsesforordningen, f.eks. om
indgivelse af klager, anmodning om indsigt i behandlingen af egne
personoplysninger og retten til at få berigtiget
oplysninger.
Det væsentligste indhold af reglerne om fælles
dataansvar vil blive gjort tilgængeligt for de registrerede i
overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 26, stk.
2.
2.6. Udlandsstipendium til ikke-trindelte uddannelser
på kandidatniveau
2.6.1. Gældende ret
Uddannelsessøgende kan få SU til uddannelser i
udlandet, når den uddannelsessøgende opfylder en
række betingelser. Der er ligeledes en række
betingelser, som uddannelsen og uddannelsesstedet skal opfylde, for
at uddannelsen kan godkendes som SU-berettigende, jf.
SU-bekendtgørelsens §§ 66 og 71:
- Uddannelsesstedet
skal være offentligt anerkendt i studielandet, og tilsvarende
gælder for uddannelsen, med mindre denne er kvalitetssikret
af en international anerkendt kvalitetssikringsinstitution.
- Uddannelsen skal
være af en art, som ville være SU-berettigende i
Danmark.
- Uddannelsen skal
være et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb,
der afsluttes med en akademisk grad og fører til en
akademisk titel.
- Uddannelsen skal
være tilrettelagt som fuldtidsstudium.
- Uddannelsen
må ikke være tilrettelagt som fjernundervisning.
- Uddannelsen skal
være af en sådan art, at den ville kunne offentligt
anerkendes i Danmark.
- Uddannelsen skal
give en erhvervskompetence, som er umiddelbart anvendelig i
Danmark.
Uddannelser i udlandet, der er blevet godkendt til SU,
fremgår af en fast track-liste. Listen revideres
løbende og udbygges med nye uddannelser. Hvis en uddannelse
i udlandet ikke fremgår af fast track-listen, skal den
uddannelsessøgende søge om at få uddannelsen
optaget på listen.
Hvis den uddannelsessøgende opfylder betingelserne for at
få SU, og såvel uddannelsesinstitutionen som
uddannelsen i udlandet er godkendt som SU-berettigende, kan den
uddannelsessøgende endvidere søge om et
udlandsstipendium til hel eller delvis dækning af
studieafgiften, hvis der er tale om en uddannelse på
kandidatniveau. Dette følger af SU-lovens § 46 a, stk.
1, nr. 2. Hvis det tildelte udlandsstipendium ikke dækker
hele studieafgiften, kan den uddannelsessøgende optage et
udlandsstudielån, jf. SU-lovens § 46 e.
Af bemærkningerne til § 46 a, stk. 1, fremgår
det bl.a., at en uddannelse på kandidatniveau skal være
normeret til 120 ECTS-point for at kunne berettige til
udlandsstipendium, og at baggrunden for dette er et ønske om
at understøtte Bologna-processen, hvor man bl.a. arbejder
for en udvikling af en fælles gradsstruktur, der omfatter tre
niveauer (bachelor, kandidat og ph.d.). Der henvises til
Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 7520 (L 208). I
bemærkningerne henvises der endvidere til universitetslovens
§ 4, stk. 1, nr. 2, hvoraf fremgår, at
kandidatuddannelser er forskningsbaserede heltidsuddannelser, som
er selvstændige, afrundede uddannelsesforløb på
120 ECTS-point.
Det fremgår endvidere af betænkningen, jf.
Folketingstidende 2006-07, tillæg B, betænkning over L
208, side 1405 f., at forligskredsen bag lovforslaget (Venstre, Det
Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og
Det Radikale Venstre) i forbindelse med Udvalget for Videnskab og
Teknologis behandling af lovforslaget besluttede, at der også
skulle åbnes mulighed for at give udlandsstipendium til hele
uddannelser på kandidatniveau i udlandet af en varighed
svarende til mellem 60 og 120 ECTS-point. Det blev vurderet, at en
sådan mulighed lå inden for rammerne af det
foreslåede § 46 a, stk. 1, nr. 2.
Det er på den baggrund fastsat i
SU-bekendtgørelsens § 88, at en hel videregående
uddannelse i udlandet på kandidatniveau skal have en varighed
på mindst 60 ECTS-point eller tilsvarende for at give ret til
udlandsstipendium. 60 ECTS-point svarer til 1 års
heltidsstudier.
Særligt for så vidt angår hele
videregående uddannelser på kandidatniveau, der i
Danmark ville blive udbudt efter lov om videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner og lov om videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet,
gives der kun udlandsstipendium og udlandsstudielån, hvis
uddannelsen er særskilt godkendt hertil. Godkendte
uddannelser optages på en særskilt liste, der revideres
hvert andet år. Der henvises til SU-bekendtgørelsens
§ 89, stk. 1 og 2.
Det fremgår af SU-lovens § 46 d, stk. 1, at
uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i § 46
a, stk. 1, nr. 2, kan få udlandsstipendium til en hel
uddannelse på kandidatniveau i den normerede studietid for
uddannelsen i udlandet, jf. dog § 46 b. Udlandsstipendium kan
dog højst gives i 2 år i en uddannelsesperiode, der
svarer til 120 ECTS-point, jf. § 46 b, stk. 1, 1. pkt. Hvis
uddannelsen er normeret til mere end 2 år, vil der
således blive tildelt udlandsstipendium svarende til 2
år, hvorefter den uddannelsessøgende selv må
finansiere øvrige dele af uddannelsen.
Det fremgår af SU-lovens § 46 d, stk. 3, at retten
til udlandsstipendium til en hel uddannelse på kandidatniveau
af op til 2 års varighed er betinget af, at den
uddannelsessøgende ved begyndelsen af uddannelsen i udlandet
har mindst fem klip eller slutlånsrater til rådighed
for hver uddannelsesperiode, der svarer til 30 ECTS-point, jf.
SU-lovens kapitel 5. Retten til udlandsstipendium til en hel
uddannelse på kandidatniveau af mere end 2 års varighed
er betinget af, at den uddannelsessøgende har mindst 20 klip
eller slutlånsrater, jf. kapitel 5, til rådighed for
uddannelsen.
Udlandsstipendiet til en hel uddannelse på kandidatniveau
udgør den faktiske studieafgift, dog højst et
beløb, der svarer til statstilskuddet eller bevillingen til
danske uddannelsesinstitutioner for tilsvarende uddannelser, jf.
SU-lovens § 46 d, stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om opgørelsen af den faktiske
studieafgift og statstilskuddet eller bevillingen og kan herunder
fastsætte regler om omregning af fremmed valuta til danske
kroner, jf. § 46 d, stk. 4.
Uddannelses- og forskningsministeren kan i medfør af
SU-lovens § 46 h, stk. 4, fastsætte regler om 1) adgang
til at indhente oplysninger, herunder fastsætte, hvilke
oplysninger der skal gives i elektronisk form, 2) indhold og
udformning af ansøgninger, 3) ansøgningsfrister og 4)
krav til den uddannelsessøgendes dokumentation for
optagelse, forhåndsgodkendelse af merit, studieafgiften og
den studiemæssige fremdrift i udlandet.
2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Kravet i § 46 a, stk. 1, nr. 2, om, at der skal være
tale om en hel uddannelse på kandidatniveau medfører,
at de uddannelser i udlandet, der indeholder flere
uddannelsesniveauer, skal være tilrettelagt som adskilte
forløb, dvs. som henholdsvis bachelor- og
kandidatuddannelse, for at kunne berettige til udlandsstipendium.
For at kunne tildele udlandsstipendium til kandidatdelen af en
uddannelse i udlandet, er det således nødvendigt, at
bachelordelen kan adskilles som et reelt afstigningstrin.
Alle lande er ikke kommet lige langt i implementeringen af
Bologna-processens mål om en fælles europæisk
uddannelsesstruktur. Kravet om en hel uddannelse på
kandidatniveau betyder, at uddannelsessøgende ikke kan
få udlandsstipendium til videregående uddannelser i
udlandet, hvis uddannelsen ikke har en klar opdeling mellem
bachelor- og kandidatniveau. Uddannelser i udlandet, som ikke er
trindelte, vil uanset den manglende trindeling stadig kunne
godkendes som SU-berettigende, hvis uddannelsen opfylder
betingelserne herfor.
Det foreslås, at udlandsstipendieordningen udvides
således, at der fremover også kan gives
udlandsstipendium og udlandsstudielån til den del af en
ikke-trindelt hel uddannelse i udlandet, der efter afsluttet
bachelorniveau er på kandidatniveau. Det vil være en
forudsætning herfor, at den udenlandske
uddannelsesinstitution kan erklære, at den
uddannelsessøgende har gennemført den del af
uddannelsen, der svarer til bachelorniveau, og hvornår
kandidatdelen påbegyndes og forventes afsluttet.
Det er hensigten, at de uddannelsessøgende vil kunne
få udlandsstipendium til kandidatdelen af en ikke-trindelt
uddannelse fra tidspunktet for afslutning af bachelorniveauet.
Der vil med forslaget ikke kunne gives udlandsstipendium til de
kandidatfag, der tages parallelt med bachelorfag, hvilket betyder,
at der ikke kan gives udlandsstipendium til dele på
kandidatniveau, der ligger forud for, at bachelordelen er
afsluttet. Den foreslåede ændring vil således
ikke nødvendigvis give fuldt udlandsstipendium til alle dele
på kandidatniveau, da der kun vil kunne gives støtte
til perioden efter, at bachelordelen er afsluttet.
Der vil med forslaget endvidere ikke kunne gives adgang til
udlandsstipendium til de uddannelser, der består af ét
langt forløb, hvor den udenlandske uddannelsesinstitution
ikke selv kan opdele uddannelsesdelene i bachelor- og
kandidatniveau.
Med forslaget vil det fortsat være et krav, at den
uddannelsessøgende opfylder betingelserne for at få
SU, og at såvel uddannelsesinstitutionen som uddannelsen er
godkendt som SU-berettigende. Der vil fortsat kunne gives
udlandsstipendium i højst 2 år inden for en
uddannelsesperiode, svarende til 120 ECTS-point. Det vil endvidere
fortsat være et krav, at den uddannelsessøgende ved
begyndelsen af den del af uddannelsen, der er på
kandidatniveau af op til 2 års varighed, har mindst fem klip
eller slutlånsrater til rådighed for hver
uddannelsesperiode, der svarer til 30 ECTS-point. Endelig vil
udlandsstipendiet til den del af uddannelsen, der er på
kandidatniveau, blive beregnet på tilsvarende vis som
udlandsstipendium til hele kandidatuddannelser. Udlandsstipendiet
vil ligeledes udgøre den faktiske studieafgift, dog
højst et beløb, der svarer til det statstilskud eller
bevilling, som danske uddannelsesinstitutioner ville få for
en tilsvarende uddannelse.
Det foreslås endvidere, at uddannelses- og
forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
krav til den uddannelsessøgendes dokumentation for afsluttet
bachelorniveau. Det er hensigten, at der kun vil kunne gives
udlandsstipendium til godkendte ikke-trindelte uddannelser, hvis
den pågældende udenlandske uddannelsesinstitution kan
erklære, at den uddannelsessøgende har
gennemført den del af uddannelsen, der svarer til
bachelorniveau. Erklæringen skal dokumentere, at
bachelordelen er gennemført og tidspunktet herfor.
Erklæringen skal endvidere dokumentere, hvornår
kandidatdelen af uddannelsen påbegyndes og forventes
afsluttet, samt hvor mange ECTS-point den vil udgøre.
Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om
krav for tildeling af udlandsstipendium forventes derfor bl.a.
anvendt til at fastsætte regler om krav til dokumentation for
gennemført bacheloruddannelse, herunder at den udenlandske
uddannelsesinstitution skal erklære, at bachelordelen er
afsluttet samt tidspunktet for afslutningen.
2.7. Udlandsstipendium og udlandsstudielån ved
studieophold
2.7.1. Gældende ret
Uddannelsessøgende, der skal på et studieophold i
udlandet som led i en dansk videregående uddannelse, kan
få et udlandsstipendium som tilskud til betaling for
studieafgift til den udenlandske uddannelsesinstitution. Det er en
betingelse, at den uddannelsessøgende har ret til SU til
studieopholdet. Dette følger af SU-lovens § 46 a, stk.
1, nr. 1. Det fremgår af SU-lovens § 46 e, stk. 1, at
uddannelsessøgende, der har ret til udlandsstipendium, kan
optage et udlandsstudielån som tilskud til betaling af
studieafgiften til den udenlandske uddannelsesinstitution.
Udlandsstudielånet optages altid sammen med udlandsstipendium
og er et supplement dertil.
Udlandsstipendium og udlandsstudielån kan højst
gives i 2 år i en uddannelsesperiode, der svarer til 120
ECTS-point, jf. SU-lovens § 46 b, stk. 1, 1. pkt.
Udlandsstipendium og udlandsstudielån kan enten bruges i
forbindelse med et studieophold i udlandet eller en uddannelse
på kandidatniveau i udlandet eller fordeles mellem disse.
Dette følger af SU-lovens § 46 b, stk. 2.
Det fremgår af SU-lovens § 46 c, stk. 1, at
uddannelsessøgende kan få udlandsstipendium til
studieophold i en periode, der svarer til det antal ECTS-point, som
den uddannelsessøgendes danske uddannelsesinstitution
på forhånd har godkendt som meritgivende i uddannelsen
i Danmark, dog i højst 2 år svarende til 120
ECTS-point, jf. SU-lovens § 46 b.
I forbindelse med studieophold i udlandet udgør
udlandsstipendiet den faktiske studieafgift, der skal betales for
uddannelseselementerne på den udenlandske
uddannelsesinstitution, dog højst et beløb, der
svarer til statstilskuddet eller bevillingen, som den danske
uddannelsesinstitution modtager for den uddannelsessøgende,
der er optaget på uddannelsen, jf. SU-lovens § 46 c,
stk. 2. Udlandsstudielånet beregnes efter SU-lovens § 46
e, stk. 2, som forskellen mellem den faktiske studieafgift, og det
beløb, der svarer til statstilskuddet eller bevillingen, som
den danske uddannelsesinstitution modtager for den
uddannelsessøgende, der er optaget på uddannelsen.
Udlandsstipendieordningen, herunder den gældende
formulering af SU-lovens § 46 c, blev indført ved lov
nr. 565 af 6. juni 2007 om ændring af lov om statens
uddannelsesstøtte (SU-loven).
Det fremgår af bemærkningerne til § 46 c, stk.
2, at det med bestemmelsen foreslås, at udlandsstipendium som
tilskud til betaling af studieophold i udlandet som led i en dansk
videregående uddannelse svarer til den faktiske studieafgift,
som kræves for opholdet på den udenlandske
uddannelsesinstitution. Dog kan udlandsstipendiet ikke overstige
det tilskud eller den bevilling, som den danske
uddannelsesinstitution modtager fra staten for en studerende, der
er optaget på uddannelsen. Der henvises til Folketingstidende
2006-07, tillæg A, side 7521.
Lovforslaget blev fremsat som opfølgning på aftalen
af 20. juni 2006 mellem den daværende regering (Venstre og
Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk
Folkeparti og Det Radikale Venstre om fremtidens velstand,
velfærd og investeringer i fremtiden (velfærdsaftalen)
og aftalen af 2. november 2006 om udmøntning af
globaliseringspuljen - opfølgning på
velfærdsaftalen. Det fremgår af aftaleteksten, at
udlandsstipendiet skal gå til en hel eller delvis
dækning af studieafgiften i udlandet og højst kan
svare til taxametertilskuddet til samme uddannelsesforløb
på en tilsvarende uddannelse i Danmark.
Uddannelses- og forskningsministeren kan i medfør af
§ 46 c, stk. 3, fastsætte nærmere regler om
opgørelsen af den faktiske studieafgift og statstilskuddet
eller bevillingen og kan herunder fastsætte regler om
omregning af fremmed valuta til danske kroner. Det er på den
baggrund fastsat i SU-bekendtgørelsens § 94, stk. 2, at
der ved beregningen af udlandsstipendium til studieophold i
udlandet, alene medgår taxametertilskud for
heltidsuddannelser som fastsat på finansloven ganget med en
faktor på 1,35, og for så vidt angår kunstneriske
og kulturelle uddannelser under Uddannelses- og
Forskningsministeriet og Kulturministeriet medgår alene den
uddannelsestakst, som beregnes af ressortministerierne, og som
årligt offentliggøres på www.su.dk.
Det er den uddannelsessøgendes danske
uddannelsesinstitution, der træffer afgørelse om
tildeling af udlandsstipendium til studieophold i udlandet og om
størrelsen på udlandsstipendiet, jf.
SU-bekendtgørelsens § 87, stk. 9.
2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det har hidtil været styrelsens praksis at administrere
SU-lovens § 46 c, stk. 2, om beregning af udlandsstipendium og
udlandsstudielån til studieophold i udlandet i
overensstemmelse med den politiske aftale om udmøntning af
globaliseringspuljen, således at udlandsstipendium til
studieophold beregnes ud fra, hvad en dansk uddannelsesinstitution
kan modtage i statstilskud for tilsvarende fag som de, der
indgår i studieopholdet.
Det er Uddannelses- og Forskningsministeriets vurdering, at det
er nødvendigt at ændre ordlyden af SU-lovens § 46
c, stk. 2, om udlandsstipendium og SU-lovens § 46 e, stk. 2,
nr. 1, om udlandsstudielån, således at bestemmelsen
afspejler indholdet af den politiske aftale om udmøntning af
globaliseringspuljen i forhold til beregning af
udlandsstipendium.
Med lovforslaget foreslås det derfor at ændre
SU-lovens § 46 c, stk. 2, således, at udlandsstipendiet
vil udgøre den faktiske studieafgift, dog højst et
beløb, der svarer til det statstilskud eller den bevilling,
som en dansk uddannelsesinstitution kan modtage for
uddannelseselementer, der svarer til de elementer, der indgår
i studieopholdet. En tilsvarende ændring foreslås for
så vidt angår SU-lovens § 46 e, stk. 2, nr. 1, om
beregningen af udlandsstudielån.
Den uddannelsessøgendes danske uddannelsesinstitution vil
foretage en vurdering af de enkelte uddannelseselementer, der
indgår i studieopholdet, og herefter træffe
afgørelse om udlandsstipendiets størrelse. I
vurderingen inddrages bl.a. uddannelseselementernes
hovedområde, hvilket fakultet, der udbyder
uddannelseselementerne, hvilken uddannelse de enkelte
uddannelseselementer primært er tilknyttet,
uddannelseselementernes faglige sammensætning m.v.
Den foreslåede ændring vil betyde, at
udlandsstipendium og udlandsstudielån til studieophold
også fremadrettet vil blive beregnet på baggrund af,
hvad det vurderes, at en dansk uddannelsesinstitution kan modtage
for tilsvarende uddannelseselementer, hvis uddannelseselementerne
var blevet udbudt af en dansk uddannelsesinstitution.
Udgangspunktet for beregningen af udlandsstipendium og
udlandsstudielån vil således være dét
eller de fag, som den uddannelsessøgende tager ved den
pågældende udenlandske uddannelsesinstitution og ikke
tilskuddet eller bevillingen til den uddannelse, som den
uddannelsessøgende er optaget på i Danmark, og tager
på studieophold fra.
Alle uddannelsessøgende, som følger de samme fag
på samme uddannelsesinstitution i udlandet, vil derfor
modtage samme udlandsstipendium og udlandsstudielån, uanset
hvilket statstilskud eller bevilling deres danske
uddannelsesinstitutioner ville have modtaget for de
uddannelsessøgende, der er på studieophold i
udlandet.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Med lovforslagets § 1, nr. 1, 13, 14 og 19, foreslås
det at udvide udlandsstipendieordningen, hvorefter det bliver
muligt at give udlandsstipendium til den del af en ikke-trindelt
hel videregående uddannelse i udlandet, som efter afsluttet
bachelorniveau, er på kandidatniveau. Den foreslåede
ændring vil forudsætte mindre it-tilpasninger i det
allerede eksisterende SU-system med minimale
implementeringsomkostninger til følge på 0,3 mio. kr.
samt øgede administrative driftskonsekvenser af
begrænset omfang, idet der forventes et øget antal
ansøgere på ca. 15-20 årligt svarende til
1,4-1,8 mio. kr. i merudgifter årligt til udlandsstipendier
ved fuld indfasning. Som følge af
ikrafttrædelsestidspunktet den 1. april 2020 vil merudgiften
til udlandsstipendier i 2020 være 1,1-1,4 mio. kr. Den
øgede administration afholdes inden for Uddannelses- og
Forskningsministeriets nuværende økonomiske
rammer.
Med lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, foreslås det, at
visse adgangskurser udbudt af erhvervsskolerne som
heltidsundervisning bliver SU-berettigende. De foreslåede
bestemmelser vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser
for det offentlige, idet de uddannelsessøgende hidtil har
kunnet tage den nødvendige opkvalificering på VUC,
hvilket også har kunnet tilrettelægges som
SU-berettigende. Forslaget vurderes alene at forudsætte
mindre tilpasninger i det allerede eksisterende SU-system til ca.
0,1 mio. kr. med minimale implementeringsomkostninger til
følge.
Med lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, foreslås det, at
der alene lægges et tillæg på 7 pct. til de
tilbagebetalingskrav, der skyldes, at den uddannelsessøgende
har tjent for meget ved siden af sin SU. Med forslaget vil der ikke
længere blive lagt et tillæg på 7 pct. til de
tilbagebetalingskrav, der skyldes, at den uddannelsessøgende
ikke har opfyldt sin oplysningspligt efter SU-lovens § 30,
stk. 3. Det foreslås endvidere, at brugte SU-klip og
slutlånsklip fremover vil blive ført tilbage til den
uddannelsessøgendes senere brug ved tilbagebetalingskrav,
medmindre kravene skyldes, at den uddannelsessøgende har
tjent for meget ved siden af sin SU.
Med forslaget til § 1, nr. 7 og 8, øges
digitaliseringen af sagsbehandlingen af tilbagebetalingskrav, og
den manuelle sagsbehandling i tilbagebetalingssagerne minimeres.
Det kan give en mindre besparelse i de offentlige udgifter til
administrationen. Ud over de tilbagebetalingskrav, der skyldes, at
den uddannelsessøgende har tjent for meget ved siden af sin
SU, er der ca. 15 tilbagebetalingskrav årligt, der
pålægges et tillæg på 7 pct. med en samlet
hovedstol svarende til ca. 0,1 mio. kr. De tilbageførte
SU-klip kan blive brugt igen, men her er tale om minimale udgifter,
der afholdes inden for egen ramme. It-udvikling til fortsat at
kunne understøtte den nuværende forvaltningspraksis
med manuel administration af tilbagebetalingskrav forventes at
ville have medført engangsudgifter på mellem 2,2 og
3,4 mio. kr.
Med lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås det, at
SU-lån, der stammer fra en tidligere uddannelsesperiode,
automatisk indfries, når den uddannelsessøgende
optager et nyt SU-lån i en senere uddannelsesperiode. Der vil
samtidig blive optaget et nyt SU-lån med et beløb, der
svarer til den indfriede restgæld og det nye
SU-lån.
Med lovforslagets § 5, stk. 6, foreslås det, at
uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
indfrielse af tidligere optagne SU-lån, hvor låntager
fra den 1. januar 1991 til og med den 31. marts 2020 har optaget
lån under flere uddannelsesperioder, og om optagelse af nyt
samlet studielån.
De økonomiske konsekvenser forventes at være
på 0,1 mio. kr. til it-tilpasninger i det eksisterende
SU-system. Dertil kommer, at de foreslåede ordninger
forudsætter it-udvikling i Udbetaling Danmarks eksisterende
tilbagebetalingssystem TBS på 0,7 mio. kr.
Der vurderes ikke at være risici forbundet med den
it-udvikling, der skal gennemføres som led i
ændringerne af SU-loven, SVU-loven, lov om befordringsrabat
til studerende ved videregående uddannelser og lov om
befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v.
Lovforslagets øvrige ændringer vurderes ikke at
have økonomiske konsekvenser eller
implementeringskonsekvenser for det offentlige, herunder heller
ikke ved udmøntning af bemyndigelsesbestemmelserne om regler
vedrørende fælles dataansvar i lovforslagets § 1,
nr. 12, § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1.
Lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar
lovgivning, jf. aftale om digitaliseringsklar lovgivning
indgået af Folketingets partier i januar 2018, idet
lovforslagets indhold understøtter muligheden for digital
administration.
Lovteksten er i videst muligt omfang udformet med objektive
kriterier, og der er mulighed for it-anvendelse i
kontroløjemed. Dette kommer særligt til udtryk
med lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, hvorefter administrationen
af SU-tilbagebetalingskrav i højere grad bliver
digitaliseret, idet der med forslaget ikke fremover skal foretages
en manuel vurdering af, om tilbagebetalingskrav skyldes den
uddannelsessøgendes manglende opfyldelse af
oplysningspligten, eller om det skyldes andre årsager.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Det er Uddannelses- og Forskningsministeriets vurdering, at
principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante
for nærværende lovforslag.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslagets § 1, nr. 11, indebærer, at
uddannelsessøgende til enhver tid alene har ét samlet
SU-lån under ordinær opkrævning. SU-lån,
der stammer fra en tidligere uddannelsesperiode, vil automatisk
blive indfriet, når den uddannelsessøgende optager et
nyt SU-lån i en senere uddannelsesperiode. Der vil samtidig
blive optaget et nyt SU-lån med et beløb, der svarer
til den indfriede restgæld og det nye SU-lån. Med den
foreslåede ordning om, at SU-lån, herunder også
tillagte renter og gebyrer, der er optaget i en tidligere
uddannelsesperiode, automatisk bliver indfriet ved optagelse af
SU-lån i en senere uddannelsesperiode, vil låntager
blive fradragsberettiget for samtlige renter i
indfrielsesåret og ikke løbende som ved afvikling
efter en afdragsordning.
Styrelsen vil i forbindelse med vejledningen om optagelse af
SU-lån vejlede de uddannelsessøgende om de
skattemæssige konsekvenser ved den automatiske indfrielse af
tidligere SU-lån.
Forslagets § 1, nr. 11, indebærer endvidere, at
SU-lån, der er optaget under en tidligere uddannelsesperiode
sættes i bero, hvis den uddannelsessøgende starter
på en ny uddannelse i en ny uddannelsesperiode, og at
lånets forældelsesfrist i den forbindelses vil blive
afbrudt. Der løber en ny forældelsesfrist fra det
tidspunkt, hvor tilbagebetaling af SU-lånet genoptages.
Endelig indebærer forslagets § 1, nr. 11, at
uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om låntagers pligt til at give
meddelelse om påbegyndelse af en ny uddannelsesperiode.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om,
at uddannelsessøgende, der har optaget SU-lån i en
tidligere uddannelsesperiode, er forpligtet til at oplyse
Udbetaling Danmark, som varetager opkrævningen af
SU-lån, herom, når den uddannelsessøgende
påbegynder en ny uddannelsesperiode.
Forslagets § 1, nr. 13 og 19, indebærer, at
uddannelsessøgende kan indgive ansøgning om
udlandsstipendium til den del af en ikke-trindelt hel
videregående uddannelse i udlandet, der efter afsluttet
bachelorniveau er på kandidatniveau. Det forventes i den
forbindelse, at uddannelses- og forskningsministeren vil
fastsætte regler om, at den uddannelsessøgende i
forbindelse med ansøgningen skal fremsende en
erklæring fra den udenlandske uddannelsesinstitution om, at
den uddannelsessøgende har gennemført den del af
uddannelsen, der svarer til bachelorniveau, tidspunktet for
gennemført bachelordel, tidspunkt for kandidatdelens
påbegyndelse, forventet tidspunkt for afslutning heraf, samt
hvor mange ECTS-point kandidatdelen vil udgøre.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Med lovforslagets § 1, nr. 12, § 2, nr. 1, § 3,
nr. 1, og § 4, nr. 1, gives uddannelses- og
forskningsministeren og børne- og undervisningsministeren
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
fælles dataansvar mellem styrelsen og
uddannelsesinstitutionerne i relation til administrationen af SU,
SVU og befordringsrabat. Bemyndigelsen til at fastsætte
nærmere regler om fælles dataansvar skal ses i
sammenhæng med databeskyttelsesforordningens artikel 26, stk.
1, hvorefter de respektives ansvar kan fastlægges i
medlemsstaternes nationale ret, som de dataansvarlige er
underlagt.
Lovforslagets øvrige dele indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. september
2019 til den 26. september 2019 været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger,
Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Arkitektskolen Aarhus,
B-SOSU, Copenhagen Business School, Danmarks Medie- og
Journalisthøjskole, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk
Magisterforening, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler
og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
- Lederne, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier,
Danske HF og VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske
Professionshøjskoler, Danske SOSU-skoler, Danske Studerendes
Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, Den
Danske Filmskole, Den Danske Scenekunstskole, Designskolen Kolding,
Det Centrale Handicapråd, Det Jyske Musikkonservatorium, Det
Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og
Konservering, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium,
Digitaliseringsstyrelsen, Djøf, Erhvervsakademi Kolding,
Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi Sjælland,
Erhvervsakademi Sydvest, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademiet
Copenhagen Business, Erhvervsakademiet Dania, Erhvervsskolernes
Elevorganisation, Foreningen af Danske Lægestuderende,
Fredericia Maskinmesterskole, Frit Forum - Socialdemokratiske
Studerende, Gymnasiernes Bestyrelsesforening,
Ingeniørforeningen IDA, Institut for Menneskerettigheder,
IT-Universitetet, Kunstakademiets Billedkunstskoler,
Københavns Erhvervsakademi, Københavns
Maskinmesterskole, Københavns Professionshøjskole,
Københavns Universitet, Landselevbestyrelsen for det
pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og
sundhedsområdet, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever,
Lærerstuderendes Landskreds, Marstal Navigationsskole,
MARTEC, Frederikshavn, Professionshøjskolen Absalon,
Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Rektorkollegiet for
de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de
maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rytmisk
Musikkonservatorium, Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Voksen- og
Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslutningen af Danske
Socialrådgiverstuderende, SIMAC, Svendborg, Skagen
Skipperskole, Skoleskibet Georg Stage, Studenterrådgivningen,
Studievalg Danmark, Svendborg Søfartsskole, Syddansk
Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Syddansk Universitet,
Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Udbetaling Danmark,
Ungdommens Uddannelsesvejledning, University College
Lillebælt, University College Nordjylland, University College
Syddanmark, VIA University College, VUC Bestyrelsesforeningen,
Aalborg Universitet, Aarhus Maskinmesterskole og Aarhus
Universitet.
9. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | It-udvikling til fortsat at kunne
understøtte den nuværende forvaltningspraksis med
manuel administration af tilbagebetalingskrav forventes at ville
have medført engangsudgifter på mellem 2,2 og 3,4 mio.
kr. Kommuner og regioner påvirkes
ikke. | Lovforslaget vil medføre
etableringsomkostninger på 0,3 mio. kr. til it-tilpasninger i
SU-systemet. Lovforslaget vil medføre
etableringsomkostninger på 0,7 mio. kr. i Udbetaling Danmarks
tilbagebetalingssystem. Lovforslaget vil medføre
øgede udgifter til udlandsstipendier på 1,4 - 1,8 mio.
kr. årligt. Kommuner og regioner påvirkes
ikke. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Lovforslaget vil medføre enklere
administration for staten. Kommuner og regioner påvirkes
ikke. | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Forslagets § 1, nr. 11,
indebærer, at uddannelsessøgende til enhver tid alene
har ét samlet SU-lån under ordinær
opkrævning. Forslagets § 1, nr. 11,
indebærer endvidere, at SU-lån, der er optaget under en
tidligere uddannelsesperiode sættes i bero, hvis den
uddannelsessøgende starter på en ny uddannelse i en ny
uddannelsesperiode, og at lånets forældelsesfrist i den
forbindelses vil blive afbrudt. Forslagets § 1, nr. 13 og 19,
indebærer, at uddannelsessøgende kan indgive
ansøgning om udlandsstipendium til den del af en
ikke-trindelt hel videregående uddannelse i udlandet, der
efter afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau. | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Bemyndigelsen i lovforslagets § 1,
nr. 12, § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1, til
at fastsætte nærmere regler om fælles dataansvar
skal ses i sammenhæng med databeskyttelsesforordningens
artikel 26, stk. 1, hvorefter de respektives ansvar kan
fastlægges i medlemsstaternes nationale ret, som de
dataansvarlige er underlagt. Lovforslagets øvrige dele
indeholder ikke EU-retlige aspekter. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering / Går videre
end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Det fremgår af SU-lovens § 1, stk. 3, at
uddannelsessøgende kan få SU i form af
udlandsstipendium til studieophold i udlandet som led i en dansk
videregående uddannelse eller til en hel uddannelse på
kandidatniveau i udlandet, jf. SU-lovens afsnit I a.
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
(herefter styrelsen) administrerer SU til uddannelse indtil
kandidatgrad og udlandsstipendium til studieophold i udlandet som
led i en dansk videregående uddannelse eller til en hel
uddannelse på kandidatniveau i udlandet, jf. SU-lovens §
1, stk. 4.
Det fremgår af SU-lovens § 46 a, stk. 1, nr. 2, at
uddannelsessøgende efter ansøgning kan få
udlandsstipendium som tilskud til betaling af studieafgift til en
uddannelsesinstitution i udlandet, hvis de har ret til SU til en
hel videregående uddannelse på kandidatniveau i
udlandet.
Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere
fastsætte regler om, at der kun gives udlandsstipendium til
en hel videregående uddannelse på kandidatniveau i
udlandet i en bestemt tidsperiode, jf. § 46 a, stk. 3, 2. pkt.
Uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i § 46
a, stk. 1, nr. 2, kan få udlandsstipendium til en hel
uddannelse på kandidatniveau i den normerede studietid for
uddannelsen i udlandet, jf. dog lovens § 46 b.
Udlandsstipendiet til en hel uddannelse på kandidatniveau
udgør den faktiske studieafgift, dog højst et
beløb, der svarer til statstilskuddet eller bevillingen til
danske uddannelsesinstitutioner for tilsvarende uddannelser. Retten
til udlandsstipendium til en hel uddannelse på kandidatniveau
af op til 2 års varighed er betinget af, at den
uddannelsessøgende ved begyndelsen af uddannelsen i udlandet
har mindst fem klip eller slutlånsrater, jf. lovens kapitel
5, til rådighed for hver uddannelsesperiode, der svarer til
30 ECTS-point. Retten til udlandsstipendium til en hel uddannelse
på kandidatniveau af mere end 2 års varighed er
betinget af, at den uddannelsessøgende har mindst 20 klip
eller slutlånsrater, jf. lovens kapitel 5, til rådighed
for uddannelsen. Der henvises til SU-lovens § 46 d, stk.
1-3.
Afgørelser om udlandsstipendium og udlandsstudielån
truffet efter SU-lovens afsnit I a kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed, jf. SU-lovens § 46 i, stk. 1.
Dog kan bl.a. afgørelser eller dele af afgørelser
truffet af styrelsen vedrørende retten til SU til
studieophold i udlandet som led i en dansk videregående
uddannelse eller til en hel videregående uddannelse på
kandidatniveau i udlandet, jf. § 46 a, stk. 1, indbringes for
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger
efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens
Uddannelsesstøtteordninger. Dette følger af SU-lovens
§ 46 i, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås, at "hel" udgår af SU-lovens § 1, stk. 3 og 4, § 46 a, stk. 3, 2. pkt.,
§ 46 d, stk. 1, § 46 d, stk. 2, § 46 d, stk. 3, 1.
pkt., § 46 d, stk. 3, 2. pkt., og § 46 i, stk. 2, nr. 1.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets §
1, nr. 13, foreslås at udvide udlandsstipendieordningen i
SU-lovens § 46 a, stk. 1, nr. 2, til også at omfatte den
del af en ikke-trindelt hel videregående uddannelse i
udlandet, der efter afsluttet bachelorniveau er på
kandidatniveau. Med forslaget bringes bestemmelserne i SU-lovens
§ 1, stk. 3 og 4, § 46 a, stk. 3, 2. pkt., § 46 d,
stk. 1, § 46 d, stk. 2, § 46 d, stk. 3, 1. pkt., §
46 d, stk. 3, 2. pkt. og § 46 i, stk. 2, nr. 1, i
overensstemmelse med forslaget til ny formulering af § 46 a,
stk. 1, nr. 2, således at bestemmelserne tillige omfatter
udlandsstipendium til den del af en ikke-trindelt hel
videregående uddannelse i udlandet, der efter afsluttet
bachelorniveau er på kandidatniveau. Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.6.
Til nr. 2
Det følger af SU-lovens § 1, stk. 4, at SU til
uddannelse indtil kandidatgrad og udlandsstipendium til
studieophold i udlandet som led i en dansk videregående
uddannelse eller til en hel uddannelse på kandidatniveau i
udlandet administreres af Styrelsen for Videregående
Uddannelser (styrelsen).
Styrelsen for Videregående Uddannelser blev nedlagt pr.
31. december 2016.
Uddannelses- og forskningsministeren tillagde følgelig
ved cirkulære af 16. december 2016 Styrelsen for
Institutioner og Uddannelsesstøtte beføjelser til at
varetage opgaver på det institutionelle område og
uddannelsesstøtteområdet, herunder opgaver, som
følger af SU-loven, jf. cirkulærets § 1, nr. 13.
Det følger endvidere af cirkulærets § 1, stk. 5,
at den nærmere afgrænsning af Styrelsen for
Institutioner og Uddannelsesstøttes opgaver fremgår af
delegationsbekendtgørelser og -cirkulærer samt af
konkrete delegationer til styrelsen.
Med den foreslåede ændring af SU-lovens § 1, stk. 4, ændres Styrelsen for
Videregående Uddannelser til Styrelsen for Institutioner og
Uddannelsesstøtte.
Til nr. 3
SU gives til uddannelser, der af uddannelses- og
forskningsministeren er godkendt som SU-berettigende.
Det følger af SU-lovens § 5, stk. 1, at en
uddannelse skal være tilrettelagt som heltidsundervisning,
være af mindst 3 måneders sammenhængende varighed
og være ulønnet for at kunne give ret til SU.
Uddannelses- og forskningsministeren kan dog fastsætte
regler om, at der kan gives SU til 1) enkeltfagsundervisning, 2)
supplering under 3 måneders varighed og 3) uddannelser, der
omfatter perioder med lønnet praktik eller konkret
lønnede projektorienterede forløb i udlandet,
herunder om i hvilke perioder der gives støtte, jf.
SU-lovens § 5, stk. 2.
Det foreslås at ændre SU-lovens § 5, stk. 2, nr. 2, således at
bemyndigelsen også vil omfatte adgangskurser på
institutioner for erhvervsrettet uddannelse under 3 måneders
varighed.
Den foreslåede ændring medfører, at
bemyndigelsen i § 5, stk. 2, nr. 2, hvorefter uddannelses- og
forskningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan
gives SU til supplering under 3 måneders varighed, udvides,
således at ministeren tillige vil kunne fastsætte
regler om, at der kan gives SU til adgangskurser på
erhvervsskoler under 3 måneders varighed.
For at adgangskurserne er SU-berettigende, er det en
forudsætning, at adgangskurserne er tilrettelagt som
heltidsundervisning, jf. § 5, stk. 1, nr. 1.
Den udvidede bemyndigelse i SU-lovens § 5, stk. 2, nr. 2,
forventes anvendt til at fastsætte regler om, at der vil
kunne gives SU til adgangskurser under 3 måneders varighed
på erhvervsskolerne, der udbydes med hjemmel i §§ 5
e og 7 i lov om erhvervsuddannelser, og som udbydes som
heltidsundervisning.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 4, og de almindelige
bemærkninger, pkt. 2.1.
Til nr. 4
Det fremgår af SU-lovens § 13, stk. 1, at der gives
SU uden for klippekortet til undervisning på folkeskoleniveau
og almen voksenuddannelse. Sammen med SU til almen voksenuddannelse
kan der gives SU til forberedende undervisning (FVU) til
uddannelsessøgende på 18 og 19 år. Der gives
endvidere SU uden for klippekortet til ungdomsuddannelse, herunder
studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne. Derudover
gives der SU uden for klippekortet til gymnasial supplering i form
af korte, intensive forløb som gymnasiale suppleringskurser
(gsk), enkeltfag fra adgangskurset til ingeniøruddannelsen
eller supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller
en højere forberedelseseksamen. Endelig gives der SU uden
for klippekortet til gymnasiale indslusningsforløb for
indvandrere (GIF).
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter SU-lovens §
13, stk. 2, nr. 1, fastsætte regler om hvilke uddannelser og
hvilken gymnasial supplering, der er omfattet af § 13, stk.
1.
Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 2 i SU-lovens § 13, stk. 1,
hvorefter SU uden for klippekortet gives til adgangskurser på
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbydes som
heltidsundervisning. Ændringen skal ses i forlængelse
af lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter bemyndigelsen i
SU-lovens § 5, stk. 2, nr. 2, udvides således, at
uddannelses- og forskningsministeren tillige vil kunne
fastsætte regler om, at der kan gives SU til adgangskurser
på erhvervsskoler under 3 måneders varighed. Der
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
3.
Med den foreslåede bestemmelse vil der således kunne
gives SU uden for klippekortet til adgangskurser på
erhvervsskolerne, der udbydes som heltidsundervisning, herunder
også hvis kurserne er af under 3 måneders varighed, jf.
lovforslagets § 1, nr. 3.
De øvrige betingelser for adgang til SU vil fortsat
skulle være opfyldt. Såfremt den
uddannelsessøgende således gennemfører et eller
flere adgangskurser på deltid, vil adgangskurserne ikke
være SU-berettigende. Det vil fremgå af
uddannelsesreglerne for de enkelte adgangskurser, hvilke krav til
timetal og varighed, der gælder for kurser tilrettelagt som
heltidsundervisning.
Uddannelses- og forskningsministeren vil i medfør af den
gældende bemyndigelse i SU-lovens § 13, stk. 2, nr. 1,
kunne fastsætte regler om SU til adgangskurserne, herunder om
hvilke adgangskurser, der er omfattet af den foreslåede
bestemmelse i § 13, stk. 1, nr. 2. Uddannelses- og
forskningsministeren vil således kunne fastsætte regler
om, at adgangskurser på erhvervsskoler, der udbydes med
hjemmel i §§ 5 e og 7 i lov om erhvervsuddannelser,
herunder også hvis de er af under 3 måneders varighed,
er omfattet af den foreslåede § 13, stk. 1, nr. 2.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.1.
Til nr. 5
Det følger af § 3 a i eux-loven, at
uddannelsessøgende, der afslutter et eux-forløb, hvor
undervisningen på gymnasialt niveau afsluttes i et
særskilt studiekompetencegivende forløb forud for
erhvervsuddannelsens hovedforløb, opnår et bevis for
eux 1. del. Beviset for eux 1. del er adgangsgivende til
erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.
Det følger endvidere af § 8 a, stk. 1, i eux-loven,
at uddannelsessøgende, som har et bevis for eux 1. del, og
som forlader eux-forløbet uden at have fuldført
dette, gennem et supplerende overbygningsforløb efter §
65, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser, kan opnå en
overbygning, der sammen med beviset for eux 1. del også er
adgangsgivende til universitetsbacheloruddannelser.
En uddannelsessøgende, som har en hf-eksamen uden
overbygning eller en højere forberedelseseksamen uden
overbygning, kan gennem et supplerende overbygningsforløb
bestående af nærmere bestemte enkeltfag,
efterfølgende opnå bevis for en overbygning på
deres eksamen, jf. § 65, stk. 3, i lov om de gymnasiale
uddannelser.
Endelig følger det af SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3,
litra c, at der gives SU til gymnasial supplering i form af korte
intensive forløb som supplerende overbygningsforløb
til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen.
Det følger videre af SU-lovens § 13, stk. 2, nr. 1,
at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler
om, hvilke uddannelser og hvilken gymnasial supplering efter §
13, stk. 1, som giver ret til SU. Med hjemmel heri er det i
SU-bekendtgørelsens § 22, stk. 1, fastsat, at
uddannelsessøgende kan få SU i 1 måned pr. fag
eller niveau (f.eks. matematik A og B) til supplerende
overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere
forberedelseseksamen. Det er en betingelse for ret til SU, at
undervisningen er tilrettelagt som et forløb, der
består af mindst 3 ugers undervisning og omfatter
gennemsnitlig mindst 16 ugentlige timers uddannelsestid
(klokketimer).
Det følger videre af SU-bekendtgørelsens §
22, stk. 2, at uddannelsessøgende uanset antallet af fag
eller niveauer kan få SU i yderligere 1 måned inden for
samme eksamenstermin, hvis uddannelsestiden er på 100 timer
eller derover for et fag eller et niveau, der indgår i
forløbet.
Det følger endvidere af SU-bekendtgørelsens §
22, stk. 3, at det er en betingelse for at få SU til de
supplerende overbygningsforløb, at forløbet er
tilrettelagt, så den uddannelsessøgende kan
gennemføre forløbet inden for de måneder, hvori
der kan gives SU, eksklusive eksamensperioden. Der gives ikke SU i
måneder, hvori der ikke er tilrettelagt undervisning.
Det foreslås at nyaffatte SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, litra c, der bliver
nr. 4, litra c, hvorefter der gives SU uden for klippekortet til
gymnasial supplering i form af korte, intensive forløb som
supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen, en
højere forberedelseseksamen eller et bevis for eux 1.
del.
Den foreslåede nyaffattelse medfører, at det som
hidtil fremgår, at der kan gives SU til gymnasial supplering
i form af korte, intensive forløb som supplerende
overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere
forberedelseseksamen, samt herefter eksplicit tillige til et bevis
for eux 1. del.
Det er forudsat, at den foreslåede bestemmelse fortsat
alene retter sig mod supplerende overbygningsforløb efter
§ 65, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser, jf. § 8
a, stk. 1, i eux-loven. Det betyder, at det supplerende
overbygningsforløb tilbydes personer, som har en hf-eksamen
uden overbygning, en højere forberedelseseksamen uden
overbygning eller har opnået et bevis for eux 1. del, og som
forlader eux-forløbet uden at have fuldført dette.
SU-berettigende supplerende overbygningsforløb giver
mulighed for, at kursisten sammen med institutionen kan
sammensætte et fagligt forløb, som er målrettet
den universitetsbacheloruddannelse, som kursisten måtte
ønske sig, enten i form af specifikke adgangsgivende fag og
niveauer eller i form af fag og niveauer, der i øvrigt er
fagligt relevante i forhold til den ønskede uddannelse.
Det er endvidere hensigten, at der med hjemmel i den
eksisterende § 13, stk. 2, nr. 1, vil blive fastsat regler om,
at SU til supplerende overbygningsforløb til eux 1. del
gives under samme forudsætninger som SU til supplerende
overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere
forberedelseseksamen, til GSK og til enkeltfag fra adgangskurset
til ingeniøruddannelsen, jf. SU-bekendtgørelsens
§ 22. Det vil sige, at der skal være tale om mindst 3
ugers undervisning med mindst 16 ugentlige timers uddannelsestid
(klokketimer). Den uddannelsessøgende vil herefter kunne
få 1 måneds SU pr. fag eller pr. niveau inden for fag,
der udbydes i flere niveauer (f.eks. matematik A, B og C) i
undervisningsperioden; det vil sige inden for samme eksamenstermin.
Hvis uddannelsestiden i det enkelte fag eller niveau er på
100 timer eller derover, kan den uddannelsessøgende få
SU i yderligere 1 måned inden for samme eksamenstermin.
Endelig er det en betingelse for at få SU til et gymnasialt
supperingsforløb, som nævnt i SU-lovens § 13,
stk. 1, nr. 3, at forløbet er tilrettelagt sådan, at
forløbet kan gennemføres inden for de måneder,
hvori der gives SU, eksklusive eksamensperioden.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.2.
Til nr. 6
Det fremgår af SU-lovens § 13, stk. 3, at det
månedlige supplerende stipendium, jf. § 7, stk. 6, jf.
§ 11, der gives som tilskud til dækning af betaling for
undervisning ikke kan gives for de gymnasiale
suppleringsforløb i stk. 1, nr. 3 og nr. 4, litra a og
b.
Ved lov nr. 633 af 12. maj 2015 og lov nr. 1746 af 27. december
2016 om ændring af bl.a. SU-loven blev SU-lovens § 13,
stk. 1, nr. 3 og 4, ændret, men de nødvendige
konsekvensændringer i SU-lovens § 13, stk. 3, blev ikke
gennemført.
Det foreslås på den baggrund, at "nr. 3 og nr. 4,
litra a og b" i § 13, stk. 3,
ændres til "nr. 4".
Forslaget er således en konsekvens af, at de
nødvendige konsekvensændringer ved tidligere
lovforslag ikke er blevet gennemført, og at der med dette
lovforslags § 1, nr. 4, foreslås indsat et nr. 2 i
SU-lovens § 13, stk. 1. Dette indebærer, at de
eksisterende nr. 3 og 4 bliver nr. 4 og 5.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.1.
Til nr. 7
Det følger af SU-lovens § 28, at SU udbetales med
foreløbige beløb i støtteåret og med
endelige beløb efter støtteårets
afslutning.
SU tildeles med endelige beløb efter
støtteårets udløb på grundlag af
oplysninger om den uddannelsessøgendes egenindkomst,
forældrenes indkomstgrundlag, studieforhold, anden offentlig
støtte, bopælsstatus m.v., jf. SU-lovens § 30,
stk. 1.
Det følger af SU-lovens § 30, stk. 2, at
foreløbige beløb, der er udbetalt, men ikke kan
tildeles endeligt, skal betales tilbage. Hvis der er tale om de
såkaldte indkomstkontrolkrav, det vil sige krav, der rejses,
fordi den uddannelsessøgende egenindkomst i det afsluttede
støtteår overstiger grænsen for, hvor meget den
uddannelsessøgende må tjene i støtteåret
(årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet),
skal den uddannelsessøgende kun tilbagebetale halvdelen af
de første 10.883 kr. (2020-niveau). Dette svarer til
differencen mellem det laveste fribeløb for
uddannelsessøgende uden for klippekortet og det mellemste
fribeløb, og herefter det fulde beløb.
Efter SU-lovens § 30, stk. 3, skal den
uddannelsessøgende ved støtteårets afslutning
give alle de oplysninger, der er nødvendige for tildelingen
af SU med endelige beløb. Foreløbige beløb,
der er udbetalt, kræves tilbage, hvis den
uddannelsessøgende ikke opfylder oplysningspligten, jf.
SU-lovens § 30, stk. 4.
Når der er tale om et såkaldt indkomstkontrolkrav,
jf. SU-lovens § 30, stk. 2, eller når
tilbagebetalingskravet skyldes, at den uddannelsessøgende
ikke har opfyldt sin oplysningspligt efter SU-lovens § 30,
stk. 3, lægges der 7 pct. til det beløb, der
kræves tilbage. Der tillægges alene 7 pct., hvis
tilbagebetalingskravet overstiger en bagatelgrænse på
9.437 kr. (2020-niveau), svarende til summen af det månedlige
stipendium for udeboende og det månedlige studielån.
Dette følger af SU-lovens § 30, stk. 5. Der
lægges ikke 7 pct. til krav, der rejses før den
endelige tildeling efter SU-lovens § 29.
Tilbagebetalingskrav, herunder tillægget på 7 pct.,
forrentes fra den første i den måned, der
følger 2 måneder efter den måned, hvor kravet om
tilbagebetaling er fremsat, jf. SU-lovens § 31, stk. 2.
Det foreslås at nyaffatte SU-lovens § 30, stk. 5, 1. pkt., så der
lægges 7 pct. til de beløb, der kræves tilbage
efter stk. 2, fordi egenindkomsten overstiger
årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet, hvis
beløbet overstiger summen af det månedlige stipendium
for udeboende og det månedlige studielån.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at der
fremover alene lægges et tillæg på 7 pct. til de
tilbagebetalingskrav, hvor kravet skyldes, at den
uddannelsessøgendes egenindkomst overstiger
årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet.
Med den foreslåede bestemmelse vil der ikke fremover blive
pålagt et tillæg på 7 pct. til de
tilbagebetalingskrav, der skyldes, at den uddannelsessøgende
ikke har opfyldt sin oplysningspligt efter SU-lovens § 30,
stk. 3.
Tillægget på 7 pct., som vil blive pålagt
tilbagebetalingskrav, der skyldes, at den
uddannelsessøgendes egenindkomst overstiger
årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet, vil
blive forrentet sammen med tilbagebetalingskravets hovedstol, i
overensstemmelse med SU-lovens § 31, stk. 2.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.3.
Til nr. 8
Det følger af SU-lovens § 28, at SU udbetales med
foreløbige beløb i støtteåret og med
endelige beløb efter støtteårets
afslutning.
En uddannelsessøgende i videregående uddannelse
eller privat uddannelse kan som udgangspunkt maksimalt få
udbetalt SU i 70 måneder, svarende til 70 klip (rammen), jf.
SU-lovens § 16, stk. 1.
Til den enkelte uddannelse gives der et antal klip svarende til
den normerede uddannelsestid (støttetiden).
Uddannelsessøgende, der har påbegyndt den
første videregående uddannelse senest 2 år efter
at have afsluttet deres adgangsgivende uddannelse, gives et
tillæg på 12 yderligere klip til støttetiden.
Dette følger af SU-lovens § 17, stk. 1 og 2.
Uddannelsessøgende i videregående eller privat
uddannelse, der har opbrugt deres SU-klip, kan optage et
slutlån i 12 måneder, svarende til 12 klip, hvis den
uddannelsessøgende har haft SU til uddannelsens normerede
tid og 12 yderligere måneder. Uddannelsessøgende, der
alene har haft SU til uddannelsens normerede tid, kan optage et
slutlån i 24 måneder, svarende til 24 klip. Dette
følger af SU-lovens § 21, stk. 1.
SU tildeles med endelige beløb efter
støtteårets udløb på grundlag af
oplysninger om den uddannelsessøgendes egenindkomst,
forældrenes indkomstgrundlag, studieforhold, anden offentlig
støtte, bopælsstatus m.v., jf. SU-lovens § 30,
stk. 1.
Efter SU-lovens § 30, stk. 3, skal den
uddannelsessøgende ved støtteårets afslutning
give alle de oplysninger, der er nødvendige for tildelingen
af SU med endelige beløb. Foreløbige beløb,
der er udbetalt, kræves tilbage, hvis den
uddannelsessøgende ikke opfylder oplysningspligten, jf.
SU-lovens § 30, stk. 4.
Støttetiden efter SU-lovens § 17 og
slutlånstiden efter SU-lovens § 21 betragtes som brugt,
selvom den udbetalte støtte er modtaget med rette og betales
helt eller delvis tilbage, når den udbetalte støtte
søges tilbagebetalt i forbindelse med den endelige tildeling
af SU. Dette følger af SU-lovens § 32. Brugte klip
føres således ikke tilbage til klippekortet til
eventuel senere brug, selvom den uddannelsessøgende skal
betale den udbetalte støtte tilbage.
Det foreslås at nyaffatte SU-lovens § 32, så støttetiden efter
§ 17 og slutlånstiden efter § 21 betragtes som
brugt, selvom uddannelsesstøtte, der er udbetalt,
kræves tilbage, fordi egenindkomsten overstiger
årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at brugte klip
fortsat vil blive betragtet som brugte, selvom den
uddannelsessøgende skal betale SU-stipendier eller
slutlån tilbage, fordi den uddannelsessøgende har
tjent for meget ved siden af sin SU.
Den foreslåede bestemmelse medfører endvidere, at
uddannelsessøgende fremover vil få brugte SU-klip
eller slutlånsklip ført tilbage til klippekortet i
forbindelse med tilbagebetalingskrav, når kravet ikke
skyldes, at den uddannelsessøgendes egenindkomst overstiger
årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet. Den
uddannelsessøgende vil derved kunne bruge de
tilbageførte klip på et senere tidspunkt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.3.
Til nr. 9
SU-lån (studielån, supplerende studielån til
forsørgere, slutlån og udlandsstudielån)
forrentes fra den første i måneden efter
udbetalingstidspunktet, og renten tilskrives månedligt. I
uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende
gæld med en årlig rentesats på 4 pct., jf.
SU-lovens § 33, stk. 2, 1. pkt. Dette gælder også
for et SU-lån fra en tidligere uddannelsesperiode. Med
forretningen af den til enhver tid værende gæld menes,
at der beregnes renters rente.
Det foreslås at nyaffatte SU-lovens § 33, stk. 2, 1. pkt., så det
følger, at i en uddannelsesperiode, hvor der optages
studielån og slutlån, og i uddannelsesperioder, hvor
tilbagebetalingen af studielån og slutlån sættes
i bero, jf. § 35, stk. 4, forrentes den til enhver tid
værende gæld med en nominel årlig rentesats
på 4 pct.
Med den foreslåede nyaffattelse af SU-lovens § 33,
stk. 2, 1. pkt., præciseres det dermed, at SU-lån
forrentes med en nominel årlig rentesats på 4 pct. i
den uddannelsesperiode, hvor lånet optages. Det
præciseres endvidere, at SU-lån, der er optaget i en
tidligere uddannelsesperiode, også bliver forrentet med en
nominel årlig rentesats på 4 pct. under en senere
uddannelsesperiode. Dette gælder uanset, at tilbagebetalingen
af lånet fra den tidligere uddannelsesperiode sættes i
bero, og gælder også, når låntageren
afdrager frivilligt på det tidligere SU-lån, mens
lånet er berostillet under en ny uddannelsesperiode.
Der er alene tale om præcisering af gældende ret, og
den foreslåede nyaffattelse ændrer derved ikke på
SU-låns forrentning under uddannelsesperioder.
Den foreslåede ændring skal endvidere ses i
sammenhæng med præciseringen af SU-lovens § 33,
stk. 3, vedrørende forrentning af SU-lån uden for
uddannelsesperioder, jf. bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 10.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, pkt. 2.4.
Til nr. 10
SU-lån (studielån, supplerende studielån til
forsørgere, slutlån og udlandsstudielån)
forrentes fra den første i måneden efter
udbetalingstidspunktet, og renten tilskrives månedligt. Efter
uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende
gæld med en årlig rente svarende til den til enhver tid
fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg eller et
procentfradrag, der fastsættes på finansloven for det
pågældende år. Procenttillægget kan ikke
overstige 1, jf. SU-lovens § 33, stk. 3, 1. og 2. pkt. Med
forretningen af den til enhver tid værende gæld menes,
at der beregnes renters rente.
Det foreslås, at SU-lovens § 33,
stk. 3, 1. pkt., præciseres, så det
fremgår klart, at uden for uddannelsesperioder forrentes den
til enhver tid værende gæld med en nominel årlig
rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto
med et procenttillæg eller et procentfradrag, der
fastsættes på finansloven for det
pågældende år.
Med den foreslåede ændring præciseres det
således, at denne forrentning vedrører SU-lån,
der er optaget i en netop afsluttet uddannelsesperiode samt
SU-lån, der måtte være optaget i en tidligere
uddannelsesperiode.
Der er alene tale om præcisering af gældende ret, og
den foreslåede præcisering ændrer derved ikke
på SU-låns forrentning uden for
uddannelsesperioder.
Den foreslåede ændring skal endvidere ses i
sammenhæng med præciseringen af SU-lovens § 33,
stk. 2, vedrørende forrentninger af SU-lån under
uddannelsesperioder, jf. bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 9.
Der henvises i øvrig til de almindelige
bemærkninger, pkt. 2.4.
Til nr. 11
SU gives i form af stipendier, studielån og slutlån.
Sammen med stipendium og studielån eller sammen med
slutlån kan uddannelsessøgende, der er
forsørgere, optage et supplerende studielån. Der
henvises til SU-lovens § 7.
Når den uddannelsessøgende er blevet godkendt til
at kunne optage et SU-lån, skal den uddannelsessøgende
godkende sin låneplan i en låneaftale med styrelsen.
Ved hvert nyt støtteår skal den
uddannelsessøgende på ny godkende låneplanen for
det aktuelle støtteår. Der henvises til SU-lovens
§§ 38 c og 38 d.
Uddannelsessøgende, der er berettigede til SU til et
studieophold i udlandet eller til en hel kandidatuddannelse i
udlandet, kan søge om et udlandsstipendium til hel eller
delvis dækning af studieafgifter. Hvis det tildelte
udlandsstipendium ikke dækker hele studieafgiften, kan den
uddannelsessøgende optage et udlandsstudielån. Der
henvises til SU-lovens § 46 e.
Når den uddannelsessøgende har søgt om og er
blevet godkendt til at kunne optage udlandsstudielånet, skal
den uddannelsessøgende godkende sin låneplan og dermed
indgå en låneaftale med styrelsen om at få
lånet - eller dele heraf - udbetalt. Udlandsstudielånet
udbetales for maksimalt 1 år ad gangen. For hver ny periode i
uddannelsen skal den uddannelsessøgende på ny godkende
låneplanen for den aktuelle periode. Der henvises til
SU-lovens § 46 e, stk. 3, og SU-bekendtgørelsens
kapitel 23.
Studielån, slutlån, supplerende studielån til
forsørgere og udlandsstudielån betragtes som ét
samlet SU-lån i SU-lovens forstand, hvis
låneudbetalingerne sker inden for samme uddannelsesperiode.
Lånene betegnes i det følgende under den fælles
betegnelse SU-lån.
Grundlaget for det samlede SU-lån består af de
enkelte låneplaner, som den uddannelsessøgende har
godkendt inden for en uddannelsesperiode. Det samlede SU-låns
stiftelsestidspunkt er datoen for den uddannelsessøgendes
senest godkendelse af en låneplan, idet låneaftalen
først kan anses for at være endeligt indgået
på dette tidspunkt.
SU-lån forrentes fra den første i måneden
efter udbetalingstidspunktet, og renten tilskrives månedligt.
I uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende
gæld med en nominel årlig rentesats på 4 pct.
Efter uddannelsesperioden forrentes gælden med en nominel
årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte
officielle diskonto med et procenttillæg eller et
procentfradrag, der fastsættes på finansloven for det
pågældende år. Procenttillægget kan ikke
overstige 1.
Tilbagebetaling af SU-lån, herunder betaling af renter,
skal som udgangspunkt begynde 1 år efter udløbet af
det støtteår (kalenderår), hvor
uddannelsesperioden er ophørt. Renter, der tilskrives i
uddannelsesperioden, er fradragsberettigende, når renterne
forfalder til betaling. Der henvises til SU-lovens § 35.
Uddannelsesperioden er defineret som det tidsrum, hvor en
uddannelsessøgende er indskrevet på og gennemgår
en uddannelse, der giver ret til SU, en erhvervsuddannelse eller en
elev-/lærlingeuddannelse, der ikke giver ret til SU, eller et
ph.d.-studium, hvor den uddannelsessøgende ikke modtager
løn til studiet. Uddannelsesperioden betragtes ikke som
ophørt, hvis låntager inden for de næste 15
måneder påbegynder en anden uddannelse, der kan
medregnes i uddannelsesperioden eller genoptager en afbrudt
uddannelse. Uddannelsesperioden betragtes som ophørt,
når låntager ikke længere kan anses for at
være studieaktiv, også selv om uddannelsen ikke er
afsluttet eller afbrudt. Der henvises til
SU-bekendtgørelsens § 61.
Styrelsen varetager administrationen af SU, herunder tildeling
og udbetaling af SU i form af stipendier og lån, jf.
SU-lovens § 1, stk. 3. Tilbagebetalingen af SU-lån sker
til Udbetaling Danmark, jf. SU-lovens § 41, stk. 1.
SU-lånet betales tilbage over en periode på mellem 7
og 15 år. Udbetaling Danmark kan dog efter ansøgning
fra låntageren forlænge den fastsatte
tilbagebetalingsperiode. Lånet skal som udgangspunkt betales
tilbage med lige store ydelser hver anden måned, og den
enkelte ydelse kan ikke være mindre end 200 kr. Der henvises
til SU-bekendtgørelsens § 62, stk. 2-4. Fordringer i
henhold til pengelån forældes 10 år efter hvert
af de tidspunkter, hvor fordringerne skulle være betalt
(forfaldstidspunktet), jf. § 6, stk. 1, i
forældelsesloven. Fordringer på renter, gebyrer og
lignende forældes 3 år efter forfaldstidspunktet, jf.
§ 6, stk. 3, 1. pkt., i forældelsesloven.
Det har været styrelsens praksis gennem mange år, at
SU-lån under ordinær opkrævning, der stammer fra
forskellige uddannelsesperioder, behandles som ét samlet
lån med ét stiftelsestidspunkt, der svarer til det
tidspunkt, hvor den uddannelsessøgende har godkendt den
seneste låneplan i den seneste uddannelsesperiode.
Det har endvidere hidtil været antaget af styrelsen, at
det har været en grundlæggende forudsætning for
SU-låneordningen, at låntagere ikke er forpligtede til
at fortsætte tilbagebetalingen af SU-lån under
ordinær opkrævning fra en tidligere uddannelsesperiode,
når låntagerne påbegynder en ny uddannelse under
en ny uddannelsesperiode. Det har på den baggrund været
styrelsens praksis gennem mange år at sætte
tilbagebetalingen af SU-lån under ordinær
opkrævning i bero, når låntagerne
påbegynder en ny uddannelse i en ny uddannelsesperiode.
Styrelsen har i den forbindelse antaget, at SU-lånets
forældelsesfrist blev afbrudt i forbindelse med
berostillelsen. Der har imidlertid ikke været den
nødvendige hjemmel til denne administration i SU-loven.
Det foreslås derfor, at der i SU-loven indsættes en
ny § 33 a om indfrielse af
restgæld på tidligere optaget SU-lån ved
udbetaling af nyt SU-lån under en ny uddannelsesperiode, og
om berostillelse af tilbagebetaling på SU-lån,
når låntager påbegynder en ny uddannelsesperiode
uden at optage nyt SU-lån.
Efter det foreslåede § 33 a,
stk. 1, 1. pkt., indfries restgæld under ordinær
opkrævning, der vedrører studielån og
slutlån, der er optaget den 1. januar 1991 eller senere, og
som låntager har optaget i en tidligere uddannelsesperiode,
ved første udbetaling af studielån eller slutlån
under en ny uddannelsesperiode.
Med forslaget vil SU-lån under ordinær
opkrævning, som den uddannelsessøgende har optaget i
en tidligere uddannelsesperiode, automatisk blive indfriet,
når den uddannelsessøgende optager et nyt SU-lån
under en ny uddannelsesperiode. Forudsætningen om indfrielse
af tidligere SU-lån under ordinær opkrævning ved
optagelse af nyt SU-lån vil således blive en del af de
SU-lånebetingelser, som den uddannelsessøgende skal
godkende i forbindelse med optagelse af nyt SU-lån.
Bestemmelsen vedrører alene SU-lån, der er optaget den
1. januar 1991 eller senere, idet disse lån er optaget under
samme lånevilkår. Der vil i forhold til lånet fra
den tidligere uddannelsesperiode blive foretaget en konkret og
individuel vurdering af, om der er indtrådt forældelse
på dele af lånet og tilskrevne renter, idet
forældede fordringer ikke kan opkræves.
Efter det foreslåede § 33 a,
stk. 1, 2. pkt., optages der et studielån under den
nye uddannelsesperiode med et samlet beløb svarende til det
nye lånebeløb med tillæg af den indfriede
gæld.
Med forslaget vil der i forbindelse med indfrielsen af tidligere
SU-lån under ordinær opkrævning samtidig
automatisk blive optaget et nyt SU-lån med et beløb
svarende til den indfriede SU-lånegæld inkl. renter
m.v. og det SU-lån, som optages under den nye
uddannelsesperiode.
Med den foreslåede ordning vil SU-lån under
ordinær opkrævning fra en tidligere uddannelsesperiode
derved ophøre med at eksistere som særskilt lån,
og den uddannelsessøgende vil til enhver tid alene have
ét SU-lån under ordinær opkrævning.
Stiftelsestidspunktet for det nye lån vil være
datoen for låntagers seneste godkendelse af låneplanen
i den igangværende uddannelsesperiode. Tilbagebetalingen af
det samlede SU-lån (det nye SU-lån, inklusiv
restgæld fra eventuelt tidligere SU-lån) vil
følge gældende regler herfor, herunder at
tilbagebetalingen af det samlede lån vil begynde den 1.
januar i kalenderåret 1 år efter udløbet af det
støtteår, hvor uddannelsesperioden er ophørt,
og at tilbagebetalingen som udgangspunkt skal ske inden for en
periode på 7-15 år med minimum 200 kr. i afdrag hver
anden måned.
Ydelser på SU-lånet, som omfatter både afdrag
og renter, vil forfalde til betaling løbende i
overensstemmelse med tilbagebetalingsaftalen. Fordringer på
pengelån forældes 10 år efter hvert af de
tidspunkter, hvor fordringen skulle være betalt
(forfaldstidspunktet), jf. § 6, stk. 1, i
forældelsesloven. Fordringer på renter, gebyrer og
lignende forældes 3 år efter forfaldstidspunktet, jf.
§ 6, stk. 3, 1. pkt., i forældelsesloven. Med den
foreslåede ordning om, at SU-lån, herunder også
tillagte renter og gebyrer, der er optaget i en tidligere
uddannelsesperiode, automatisk bliver indfriet ved optagelse af
SU-lån i en senere uddannelsesperiode, vil låntager
blive fradragsberettiget for samtlige renter i
indfrielsesåret og ikke løbende som ved afvikling
efter en afdragsordning.
Styrelsen vil i forbindelse med vejledningen om optagelse af
SU-lån vejlede de uddannelsessøgende om de
skattemæssige konsekvenser ved den automatiske indfrielse af
tidligere SU-lån.
Efter det foreslåede § 33 a,
stk. 2, sættes tilbagebetalingen af studielån og
slutlån under ordinær opkrævning i bero under
uddannelsesperioder, jf. dog stk. 1. Ved berostillelsen afbrydes
forældelsen, og der løber en ny forældelsesfrist
fra det tidspunkt, hvor tilbagebetalingen genoptages.
Med forslaget vil tilbagebetalingen af SU-lån under
ordinær opkrævning, der er optaget under en tidligere
uddannelsesperiode, således blive sat i bero og først
blive genoptaget den 1. januar i kalenderåret 1 år
efter udløbet af det støtteår, hvor den seneste
uddannelsesperiode er ophørt. Dette medfører, at
lånets forældelsesfrist afbrydes på samme
tidspunkt som berostillelsen, og at der løber en ny
forældelsesfrist på lånet, herunder i forhold til
renter og gebyrer m.v., fra det tidspunkt, hvor tilbagebetalingen
skal genoptages. SU-låntageren vil fortsat have mulighed for
at afdrage frivilligt på lånet. Låntageren vil i
den situation selv bestemme, hvor meget låntageren
ønsker at afdrage og hvor ofte.
SU-lånet vil under berostillelsen i uddannelsesperioden
som hidtil blive forrentet med en nominel årlig rentesats
på 4 pct., jf. også præciseringen i lovforslagets
§ 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil. Uden for
uddannelsesperioder vil SU-lån fortsat blive forrentet med en
nominel årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte
officielle diskonto med et procenttillæg eller et
procentfradrag, der fastsættes på finansloven for det
pågældende år, hvor procenttillægget dog
ikke kan overstige 1, jf. også præciseringen i
lovforslagets § 1, nr. 10. Dette vil både gælde i
de tilfælde, hvor låntager under en ny
uddannelsesperiode optager et nyt SU-lån og derved automatisk
får indfriet et tidligere optaget SU-lån i henhold til
det foreslåede § 33 a, stk. 1, jf. ovenfor, og i de
tilfælde, hvor låntager ikke optager et nyt
SU-lån i den nye uddannelsesperiode, men hvor tidligere
optaget SU-lån bliver sat i bero under den nye
uddannelsesperiode.
Efter det foreslåede § 33 a,
stk. 3, kan uddannelses- og forskningsministeren
fastsætte regler om låntagers pligt til at give
meddelelse om påbegyndelse af en ny uddannelsesperiode.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler
om, at låntagere, der har optaget SU-lån i en tidligere
uddannelsesperiode, er forpligtet til at oplyse Udbetaling Danmark,
som varetager opkrævningen af SU-lån, herom, når
den uddannelsessøgende påbegynder eller genoptager en
uddannelse under en ny uddannelsesperiode.
Bemyndigelsen tager sigte på de situationer, hvor
låntageren i forbindelse med den nye uddannelsesperiode,
hverken søger om stipendium eller lån. Det vil i de
tilfælde ikke være kendt i hverken SU-systemet eller i
Udbetaling Danmarks tilbagebetalingssystem, at låntageren er
påbegyndt en ny uddannelsesperiode og derved skal have sat
SU-lånet fra en tidligere uddannelsesperiode i bero, jf.
forslaget til § 33 a, stk. 2. Det vurderes derfor
nødvendigt at kræve af låntageren, at denne
oplyser Udbetaling Danmark om påbegyndelse af en ny
uddannelsesperiode. På baggrund af oplysningerne vil
Udbetaling Danmark herefter sætte tilbagebetalingen af
SU-lånet fra en tidligere uddannelsesperiode i bero, jf.
bemærkningerne ovenfor til § 33 a, stk. 2.
I de tilfælde hvor låntageren i forbindelse med den
nye uddannelsesperiode søger om SU, vil informationerne om
den nye uddannelsesperiode automatisk overgå fra SU-systemet
til Udbetaling Danmarks tilbagebetalingssystem. Udbetaling Danmark
vil på baggrund af oplysningerne derved automatisk
sætte SU-lånet fra en tidligere uddannelsesperiode i
bero.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.4.
Til nr. 12
SU til uddannelse indtil kandidatgrad, og udlandsstipendium til
studieophold i udlandet som led i en dansk videregående
uddannelse eller til en hel uddannelse på kandidatniveau i
udlandet, administreres af styrelsen, jf. § SU-lovens §
1, stk. 4.
Det følger endvidere af SU-lovens § 42, stk. 1, at
de afgørelser, som styrelsen kan træffe i henhold til
SU-reglerne, efter styrelsens bestemmelse helt eller delvist kan
henlægges til uddannelsesinstitutionerne. Hvis en
afgørelse er henlagt til uddannelsesinstitutionerne, eller
hvis det følger af SU-reglerne, at
uddannelsesinstitutionerne skal træffe afgørelse, kan
uddannelsesinstitutionerne selv indhente de oplysninger, som
styrelsen har hjemmel til at indhente, jf. SU-lovens § 39,
såfremt oplysningerne er nødvendige for at
træffe afgørelse.
Endelig bistår uddannelsesinstitutionerne styrelsen ved
tildeling af SU, og uddannelses- og forskningsministeren kan
fastsætte regler om institutionernes administration i
forbindelse med tildelingen af støtten. Dette følger
af SU-lovens § 43, stk. 1. Det er på den baggrund
fastsat i SU-bekendtgørelsens § 79, stk. 4, at
styrelsen kan autorisere den enkelte uddannelsesinstitution til
styrelsens SU-administrative it-system, US2000.
Styrelsen er dataansvarlig, idet styrelsen indberetter og
anvender data i SU-systemet til egne formål, herunder til at
træffe afgørelser om SU. Uddannelsesinstitutionerne er
i forhold til SU også dataansvarlige, idet institutionerne
også indberetter og anvender data i SU-systemet til egne
formål, herunder til at træffe afgørelser om SU.
Idet både styrelsen og uddannelsesinstitutionerne er
dataansvarlige i forhold til administrationen af SU, er der tale om
fælles dataansvar mellem styrelsen og institutionerne efter
artikel 26, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen. Det
følger herefter, at parter, der er fælles
dataansvarlige, på en gennemsigtig måde skal
fastlægge deres respektive ansvar for overholdelse af
forpligtelserne i henhold til databeskyttelsesforordningen, navnlig
i forhold til den registreredes rettigheder og deres respektive
oplysningspligter. Dette skal fastlægges i en aftale om
fælles dataansvar, medmindre de dataansvarliges respektive
ansvar er fastlagt i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret,
som de dataansvarlige er underlagt.
Det foreslås, at der indsættes et stk. 5 i SU-lovens § 43, hvorefter
uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
fælles dataansvar mellem styrelsen og
uddannelsesinstitutionerne.
Bemyndigelsen forventes bl.a. anvendt til at fastsætte
regler om det fælles dataansvar mellem styrelsen og
uddannelsesinstitutionerne i forhold til overholdelse af
databeskyttelsesforordningens regler om registreredes rettigheder,
herunder om oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens
artikel 13 og 14.
Fastlæggelsen af regler om det fælles dataansvar,
herunder fastlæggelsen af den interne ansvarsfordeling
parterne imellem, ændrer ikke på, at de fælles
dataansvarlige - styrelsen og uddannelsesinstitutionerne - hver
især er ansvarlige for at overholde reglerne i
databeskyttelsesforordningen, og hver især er ansvarlige for
hele behandlingen af personoplysninger over for de
registrerede. De uddannelsessøgende, der behandles
oplysninger om, vil derfor fortsat kunne henvende sig til
både styrelsen og uddannelsesinstitutionerne for at
udøve deres rettigheder i henhold til
databeskyttelsesforordningen, f.eks. om indgivelse af klager,
anmodning om indsigt i behandlingen af egne personoplysninger og
retten til at få berigtiget oplysninger.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.5.
Til nr. 13
Hvis den uddannelsessøgende opfylder betingelserne for at
få SU, og såvel uddannelsesinstitutionen som
uddannelsen i udlandet er godkendt som SU-berettigende, kan den
uddannelsessøgende søge om et udlandsstipendium til
hel eller delvis dækning af studieafgiften, hvis der er tale
om en uddannelse på kandidatniveau. Dette følger af
SU-lovens § 46 a, stk. 1, nr. 2. Hvis det tildelte
udlandsstipendium ikke dækker hele studieafgiften, kan den
uddannelsessøgende optage et udlandsstudielån, jf.
SU-lovens § 46 e.
Der kan alene gives udlandsstipendium efter SU-lovens § 46
a, stk. 1, nr. 2, hvis der er tale om en hel videregående
uddannelse på kandidatniveau. En hel videregående
uddannelse på kandidatniveau er - i overensstemmelse med
universitetslovens § 4, stk. 1 - en selvstændig,
afrundet overbygningsuddannelse til en bachelorgrad, og
adgangskravet til uddannelsen er en bachelorgrad.
Det foreslås at ændre SU-lovens § 46 a, stk. 1, nr. 2, således at
bestemmelsen også vil omfatte den del af en ikke-trindelt hel
videregående uddannelse i udlandet, der efter afsluttet
bachelorniveau er på kandidatniveau.
Det foreslåede medfører, at
udlandsstipendieordningen for så vidt angår
kandidatuddannelser i udlandet udvides, således at der
fremover også kan gives udlandsstipendium og
udlandsstudielån til den del af en ikke-trindelt hel
videregående uddannelse i udlandet, der efter afsluttet
bachelorniveau er på kandidatniveau.
Udlandsstipendieordningen vil med den foreslåede
ændring således også omfatte kandidatdelen af
ikke-trindelte uddannelser.
Det er hensigten, at de uddannelsessøgende vil kunne
få udlandsstipendium til kandidatdelen af en ikke-trindelt
uddannelse fra tidspunktet for afslutning af bachelorniveauet, hvis
den pågældende udenlandske uddannelsesinstitution kan
erklære, at den uddannelsessøgende har
gennemført den del af uddannelsen, der svarer til
bachelorniveau. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18,
hvorefter uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om krav til den uddannelsessøgendes
dokumentation for afsluttet bachelorniveau.
Der vil med forslaget ikke kunne gives udlandsstipendium til de
kandidatfag, der tages parallelt med bachelorfag, hvilket betyder,
at der ikke kan gives udlandsstipendium til dele på
kandidatniveau, der ligger forud for, at bachelordelen er
afsluttet. Den foreslåede ændring vil således
ikke nødvendigvis give fuldt udlandsstipendium til alle dele
på kandidatniveau, da der kun vil kunne gives støtte
til perioden efter, at bachelordelen er afsluttet.
Der vil med forslaget endvidere ikke kunne gives adgang til
udlandsstipendium til de uddannelser, der består af ét
langt forløb, hvor den udenlandske uddannelsesinstitution
ikke selv kan opdele uddannelsesdelene i bachelor- og
kandidatniveau.
Med forslaget vil det være et krav, at den
uddannelsessøgende opfylder betingelserne for at få
SU, og at såvel uddannelsesinstitutionen som uddannelsen er
godkendt som SU-berettigende i henhold til gældende regler,
ligesom der maksimalt vil kunne gives udlandsstipendium i
højst 2 år inden for en uddannelsesperiode, svarende
til 120 ECTS-point. Det vil endvidere være et krav, at den
uddannelsessøgende ved begyndelsen af den del af
uddannelsen, der er på kandidatniveau af op til 2 års
varighed, har mindst fem klip eller slutlånsrater til
rådighed for hver uddannelsesperiode, der svarer til 30
ECTS-point. Endelig vil udlandsstipendiet til den del af
uddannelsen, der er på kandidatniveau, blive beregnet
på tilsvarende vis som udlandsstipendium til hele
kandidatuddannelser, således at udlandsstipendiet vil
udgøre den faktiske studieafgift, dog højst et
beløb, der svarer til det statstilskud eller bevilling, som
danske uddannelsesinstitutioner ville få for en tilsvarende
uddannelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.6.
Til nr. 14
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter forhandling med
kulturministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke
hele videregående uddannelser på kandidatniveau i
udlandet, jf. SU-lovens § 46 a, stk. 1, nr. 2, der kan gives
udlandsstipendium til, jf. SU-loven § 46 a, stk. 3, 1.
pkt.
Det foreslås, at "hele" udgår af SU-lovens § 46 a, stk. 3, 1. pkt. Forslaget er en
konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 13,
foreslås at udvide udlandsstipendieordningen i SU-lovens
§ 46 a, stk. 1, nr. 2, til også at omfatte den del af en
ikke-trindelt hel uddannelse i udlandet, der efter afsluttet
bachelorniveau er på kandidatniveau.
Med forslaget bringes SU-lovens § 46 a, stk. 3, 1. pkt., i
overensstemmelse med forslaget til ny formulering af § 46 a,
stk. 1, nr. 2, således at der tillige kan fastsættes
regler om udlandsstipendium til den del af en ikke-trindelt hel
videregående uddannelse i udlandet, der efter afsluttet
bachelorniveau er på kandidatniveau. Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.6.
Til nr. 15
Det følger af SU-lovens § 46 b, stk. 1, at
udlandsstipendium højst kan gives i 2 år i en
uddannelsesperiode, der svarer til 120 ECTS-point.
Udlandsstipendium til studieophold i udlandet i forbindelse med en
uddannelse, der er udbudt efter lov om korte videregående
uddannelser (erhvervsakademiuddannelser), kan dog højst
gives i 1 år i en uddannelsesperiode, der svarer til 60
ECTS-point.
Lov om korte videregående uddannelser
(erhvervsakademiuddannelser) blev med vedtagelsen af lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
ophævet med virkning fra den 1. april 2008, jf. § 39,
stk. 3, i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
(LEP-loven). Udbud af erhvervsakademiuddannelser bliver herefter
reguleret efter reglerne i LEP-loven.
Med den foreslåede ændring af § 46 b, stk. 1, 2. pkt., ændres
henvisningen til lov om korte videregående uddannelser
(erhvervsakademiuddannelser) til lov om erhvervsakademiuddannelser
og professionsbacheloruddannelser.
Til nr. 16
Uddannelsessøgende, der skal på et studieophold i
udlandet som led i en dansk videregående uddannelse, kan
få et udlandsstipendium som tilskud til betaling for
studieafgift til den udenlandske uddannelsesinstitution. Det er en
betingelse, at den uddannelsessøgende har ret til SU til
studieopholdet. Dette følger af SU-lovens § 46 a, stk.
1, nr. 1. Det fremgår af SU-lovens § 46 e, stk. 1, at
uddannelsessøgende, der har ret til udlandsstipendium, kan
optage et udlandsstudielån som tilskud til betaling af
studieafgiften til den udenlandske uddannelsesinstitution.
Udlandsstudielånet optages altid sammen med udlandsstipendium
og er et supplement dertil.
Udlandsstipendium og udlandsstudielån kan højst
gives i 2 år i en uddannelsesperiode, der svarer til 120
ECTS-point, jf. SU-lovens § 46 b, stk. 1, 1. pkt.
Udlandsstipendium og udlandsstudielån kan enten bruges i
forbindelse med et studieophold i udlandet eller en uddannelse
på kandidatniveau i udlandet eller fordeles mellem disse.
Dette følger af SU-lovens § 46 b, stk. 2.
Det fremgår af SU-lovens § 46 c, stk. 1, at
uddannelsessøgende kan få udlandsstipendium til
studieophold i en periode, der svarer til det antal ECTS-point som
den uddannelsessøgendes danske uddannelsesinstitution
på forhånd har godkendt som meritgivende i uddannelsen
i Danmark, dog i højst 2 år svarende til 120
ECTS-point, jf. SU-lovens § 46 b.
I forbindelse med studieophold i udlandet udgør
udlandsstipendiet den faktiske studieafgift, der skal betales for
uddannelseselementerne på den udenlandske
uddannelsesinstitution, dog højst et beløb, der
svarer til statstilskuddet eller bevillingen, som den danske
uddannelsesinstitution modtager for den uddannelsessøgende,
der er optaget på uddannelsen, jf. SU-lovens § 46 c,
stk. 2. Udlandsstudielånet beregnes efter SU-lovens § 46
e, stk. 2, som forskellen mellem den faktiske studieafgift, og det
beløb, der svarer til statstilskuddet eller bevillingen, som
den danske uddannelsesinstitution modtager for den
uddannelsessøgende, der er optaget på uddannelsen.
Med lovforslaget foreslås det at ændre ordlyden af
SU-lovens § 46 c, stk. 2, så
det fremgår, at udlandsstipendiet udgør den faktiske
studieafgift, dog højst et beløb, der svarer til det
statstilskud eller den bevilling, som en dansk
uddannelsesinstitution kan modtage for de uddannelseselementer, der
svarer til de elementer, der indgår i studieopholdet. En
tilsvarende ændring foreslås for så vidt
angår SU-lovens § 46 e, stk. 2, nr. 1, om beregningen af
udlandsstudielån. Der henvises til lovforslagets § 1,
nr. 17, og bemærkningerne hertil.
Den foreslåede ændring vil betyde, at
udlandsstipendium og udlandsstudielån til studieophold
også fremadrettet vil blive beregnet på baggrund af,
hvad det vurderes, at en dansk uddannelsesinstitution kan modtage
for tilsvarende uddannelseselementer, hvis uddannelseselementerne
var blevet udbudt af en dansk uddannelsesinstitution.
Udgangspunktet for beregningen af udlandsstipendium og
udlandsstudielån vil således være dét
eller de fag, som den uddannelsessøgende tager ved den
pågældende udenlandske uddannelsesinstitution og ikke
tilskuddet eller bevillingen til den uddannelse, som den
uddannelsessøgende er optaget på i Danmark og tager
på studieophold fra.
De uddannelsessøgendes danske uddannelsesinstitution vil
foretage en vurdering af de enkelte uddannelseselementer, der
indgår i studieopholdet, og herefter træffe
afgørelse om udlandsstipendiets størrelse. I
vurderingen inddrages bl.a. uddannelseselementernes
hovedområde, hvilket fakultet, der udbyder
uddannelseselementerne, hvilken uddannelse de enkelte
uddannelseselementer primært er tilknyttet,
uddannelseselementernes faglige sammensætning m.v.
Alle uddannelsessøgende, som følger de samme fag
på samme uddannelsesinstitution i udlandet, vil derfor
modtage samme udlandsstipendium og udlandsstudielån, uanset
hvilket statstilskud deres danske uddannelsesinstitutioner ville
have modtaget for de uddannelsessøgende, der er på
studieophold i udlandet.
Den foreslåede ændring af ordlyden vil dermed bringe
bestemmelsen i overensstemmelse med ordlyden af de politiske
aftaler bag udlandsstipendieordningen af 20. juni 2006 og 2.
november 2006 (velfærdsaftalen og opfølgning
herpå) samt styrelsens hidtidige praksis.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.7.
Til nr. 17
Det fremgår af SU-lovens § 46 e, stk. 2, at
udlandsstudielånet udgør forskellen mellem den
faktiske studieafgift, jf. regler fastsat i medfør af
§§ 46 c og 46 d, og det beløb, der svarer til 1)
statstilskuddet eller bevillingen, som den danske
uddannelsesinstitution modtager for den uddannelsessøgende,
der er optaget på uddannelsen, jf. § 46 c, stk. 2, eller
2) statstilskuddet eller bevillingen til danske
uddannelsesinstitutioner for tilsvarende uddannelser, jf. § 46
d, stk. 2.
Det foreslås at ændre ordlyden af SU-lovens § 46 e, stk. 2, nr. 1, således at
udlandsstudielånet udgør forskellen mellem den
faktiske studieafgift, jf. regler fastsat i medfør af
§§ 46 c og 46 d, og det beløb der svarer til det
statstilskud eller den bevilling, som en dansk
uddannelsesinstitution kan modtage for de uddannelseselementer, der
svarer til de elementer, der indgår i studieopholdet.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets §
1, nr. 16, foreslås at ændre SU-lovens § 46 c,
stk. 2, om beregning af udlandsstipendium til studieophold.
Med forslaget bringes henvisningen i SU-lovens § 46 e, stk.
2, nr. 1, i overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 16.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, og
bemærkningerne hertil.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.7.
Til nr. 18
Uddannelsessøgende, der er berettigede til SU til et
studieophold i udlandet eller til en hel kandidatuddannelse i
udlandet, kan søge om et udlandsstipendium til hel eller
delvis dækning af studieafgifter. Hvis det tildelte
udlandsstipendium ikke dækker hele studieafgiften, kan den
uddannelsessøgende optage et udlandsstudielån. Der
henvises til SU-lovens § 46 e.
Udlandsstudielånet forrentes og tilbagebetales efter
reglerne i SU-lovens §§ 33, 35, 36 og 38, jf. SU-lovens
§ 46 e, stk. 5.
Det foreslås, at det i SU-lovens § 46 e, stk. 5, tilføjes, at
udlånsstudielånet også forrentes og
tilbagebetales efter SU-lovens § 33 a.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der
med dette lovforslags § 1, nr. 11, tilføjes en ny
§ 33 a i SU-loven om indfrielse af restgæld ved
udbetaling af nyt SU-lån under en ny uddannelsesperiode og om
berostillelse af tilbagebetaling på SU-lån, når
låntager påbegynder en ny uddannelsesperiode. Den nye
§ 33 a i SU-loven vil også skulle omfatte
udlandsstudielån.
Den foreslåede ændring medfører, at
udlandsstudielån under ordinær opkrævning, som
den uddannelsessøgende har optaget i en tidligere
uddannelsesperiode, automatisk vil blive indfriet, når den
uddannelsessøgende optager et nyt SU-lån, herunder
også udlandsstudielån, under en ny uddannelsesperiode.
Der optages samtidig et nyt studielån under den nye
uddannelsesperiode med et samlet beløb svarende til det nye
lånebeløb med tillæg af den indfriede
gæld. Dette følger af forslaget til § 33 a, stk.
1.
Den foreslåede ændring medfører endvidere, at
tilbagebetalingen af udlandsstudielån under ordinær
opkrævning fra en tidligere uddannelsesperiode vil blive sat
i bero under en senere uddannelsesperiode. Ved berostillelsen
afbrydes forældelsen, og der løber en ny
forældelsesfrist fra det tidspunkt, hvor tilbagebetalingen
genoptages. Dette følger af forslaget til § 33 a, stk.
2.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4. og
de specielle bemærkninger til § 1, nr. 11.
Til nr. 19
Uddannelses- og forskningsministeren kan til brug for
administrationen af udlandsstipendium og udlandsstudielån
fastsætte regler om 1) adgang til at indhente oplysninger,
herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i
elektronisk form, 2) indhold og udformning af ansøgninger,
3) ansøgningsfrister og 4) krav til den
uddannelsessøgendes dokumentation for optagelse,
forhåndsgodkendelse af merit, studieafgiften og den
studiemæssige fremdrift i udlandet. Dette følger af
SU-lovens § 46 h, stk. 4.
Med lovforslagets § 1, nr. 13, udvides
udlandsstipendieordningen således, at det i SU-lovens §
46 a, stk. 1, nr. 2, tilføjes, at udlandsstipendium - udover
til hele kandidatuddannelser - kan gives til den del af en
ikke-trindelt hel videregående uddannelse i udlandet, der
efter afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau.
Med forslaget vil der kun kunne gives udlandsstipendium til
godkendte ikke-trindelte videregående uddannelser på
kandidatniveau, hvis den pågældende udenlandske
uddannelsesinstitution kan erklære, at den
uddannelsessøgende har gennemført den del af
uddannelsen, der svarer til bachelorniveau. Erklæringen skal
dokumentere, at bachelordelen er gennemført og tidspunktet
herfor. Erklæringen skal endvidere dokumentere, hvornår
kandidatdelen af uddannelsen påbegyndes og forventes
afsluttet, samt hvor mange ECTS-point den vil udgøre.
Det foreslås på den baggrund, at der i SU-lovens
§ 46 h, stk. 4, nr. 4, efter
"optagelse" indsættes "afsluttet bachelorniveau".
Bemyndigelsen i § 46 h, stk. 4, nr. 4, vil hermed blive
udvidet således, at uddannelses- og forskningsministeren vil
kunne fastsætte regler om krav til den
uddannelsessøgendes dokumentation for afsluttet
bachelorniveau i forbindelse med ansøgninger om
udlandsstipendium til ikke-trindelte videregående uddannelser
på kandidatniveau.
Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om
krav for tildeling af udlandsstipendium forventes anvendt til at
fastsætte regler om krav til dokumentation for
gennemført bacheloruddannelser, herunder at den udenlandske
uddannelsesinstitution skal erklære, at bachelordelen er
afsluttet og tidspunktet for afslutningen. Bemyndigelsen forventes
endvidere anvendt til at fastsætte regler om, at
erklæringen skal indeholde tidspunktet for kandidatdelens
påbegyndelse og forventede sluttidspunkt, samt hvor mange
ECTS-point den vil udgøre.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.6.
Til §
2
Til nr. 1
SVU er en økonomisk støtte, der gives for, at
voksne kortuddannede på børne- og
undervisningsministerens område kan deltage i uddannelse
på folkeskoleniveau og i gymnasial uddannelse, og på
uddannelses- og forskningsministerens område kan deltage i
videregående uddannelse. Dette følger af § 1 i
SVU-loven.
Administrationen af SVU til alle uddannelsesniveauer varetages
af styrelsen efter bemyndigelse fra henholdsvis uddannelses- og
forskningsministeren og børne- og undervisningsministeren,
jf. § 1, stk. 1, i SVU-bekendtgørelsen, § 10 i
bekendtgørelse om delegation af uddannelses- og
forskningsministerens beføjelser til Styrelsen for
Institutioner og Uddannelsesstøtte og § 2 i
bekendtgørelse om delegation af undervisningsministerens
beføjelser i lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og i lov om
statens voksenuddannelsesstøtte.
Styrelsen kan fastsætte regler om, at visse opgaver efter
SVU-loven varetages af uddannelsesstederne, herunder om
uddannelsesstedernes administration af opgaverne, jf. SVU-lovens
§ 21, stk. 1 og 2. De uddannelsessteder, som varetager opgaver
i relation til administrationen af SVU, benævnes
SVU-administratorer og er defineret i SVU-bekendtgørelsens
§ 1, stk. 4, som voksenuddannelsescentre (VUC) og en
række professionshøjskoler. SVU-administratorer
vejleder de uddannelsessøgende og arbejdsgivere om SVU og
modtager, kontrollerer og videresender alle ansøgninger om
SVU, jf. § 1, stk. 3, og § 15, stk. 2, i
SVU-bekendtgørelsen.
Hertil kommer, at afgørelseskompetencen er tillagt
uddannelsesstederne i sager om studieaktivitet. Således
kontrollerer uddannelsesstederne løbende den
uddannelsessøgendes studieaktivitet og træffer
afgørelse om studieaktiviteten, jf.
SVU-bekendtgørelsens § 1, stk. 5.
Styrelsen er dataansvarlig, idet styrelsen indberetter og
anvender data i SVU-systemet til egne formål, herunder til at
træffe afgørelser om SVU. Uddannelsesinstitutionerne
er i forhold til SVU også dataansvarlige, idet
institutionerne også indberetter og anvender data i
SVU-systemet til egne formål, herunder til at træffe
afgørelser om SVU. Idet både styrelsen og
uddannelsesinstitutionerne er dataansvarlige i forhold til
administrationen af SVU, er der tale om fælles dataansvar
mellem styrelsen og institutionerne efter artikel 26, stk. 1, i
databeskyttelsesforordningen. Det følger herefter, at
parter, der er fælles dataansvarlige, på en
gennemsigtig måde skal fastlægge deres respektive
ansvar for overholdelse af forpligtelserne i henhold til
databeskyttelsesforordningen, navnlig i forhold til den
registreredes rettigheder og deres respektive oplysningspligter.
Dette skal fastlægges i en aftale om fælles dataansvar,
medmindre de dataansvarliges respektive ansvar er fastlagt i EU-ret
eller medlemsstaternes nationale ret, som de dataansvarlige er
underlagt.
Det foreslås, at der indsættes et stk. 2 i SVU-lovens § 21, hvorefter
vedkommende minister, jf. SVU-lovens § 1, kan fastsætte
regler om fælles dataansvar mellem Styrelsen for
Institutioner og Uddannelsesstøtte og
uddannelsesstederne.
Bemyndigelsen forventes bl.a. anvendt til at fastsætte
regler om det fælles dataansvar mellem styrelsen og
uddannelsesinstitutionerne i forhold til overholdelse af
databeskyttelsesforordningens regler om registreredes rettigheder,
herunder om oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens
artikel 13 og 14.
Fastlæggelsen af regler om det fælles dataansvar,
herunder fastlæggelsen af den interne ansvarsfordeling
parterne imellem, ændrer ikke på, at de fælles
dataansvarlige - styrelsen og uddannelsesinstitutionerne - hver
især er ansvarlige for at overholde reglerne i
databeskyttelsesforordningen, og hver især er ansvarlige for
hele behandlingen af personoplysninger over for de
registrerede. De uddannelsessøgende, som der behandles
oplysninger om, vil derfor fortsat kunne henvende sig til
både styrelsen og uddannelsesinstitutionerne for at
udøve deres rettigheder i henhold til
databeskyttelsesforordningen, f.eks. om indgivelse af klager,
anmodning om indsigt i behandlingen af egne personoplysninger og
retten til at få berigtiget oplysninger.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.5.
Til §
3
Til nr. 1
Det følger af § 2, stk. 1, i lov om befordringsrabat
til studerende ved videregående uddannelser, at styrelsen
træffer afgørelse om befordringsrabat til studerende
ved videregående uddannelser.
Administrationen af befordringsrabat varetages i samarbejde med
uddannelsesinstitutionerne, der efter lov om befordringsrabat til
studerende ved videregående uddannelser har en række
beføjelser til at træffe afgørelser samtidig
med, at de har en række administrative opgaver.
Uddannelsesstederne er i lov om befordringsrabat til studerende
ved videregående uddannelser, tillagt kompetence til at
træffe afgørelse vedrørende ansøgning om
godtgørelse til daglig befordring i Danmark med andre
befordringsmidler end offentlige befordringsmidler efter en
kilometersats, jf. § 4 a, stk. 1, i lov om befordringsrabat
til studerende ved videregående uddannelser.
Det fremgår desuden af § 5 a, stk. 4, i lov om
befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser,
at uddannelsesinstitutionerne bistår styrelsen ved
afgørelse om tildeling af rabat og afgørelse om
tilbagebetaling af for meget modtaget godtgørelse.
Styrelsen er dataansvarlig, idet styrelsen indberetter og
anvender data i befordringsrabat-systemet til egne formål,
herunder til at træffe afgørelser om befordringsrabat.
Uddannelsesinstitutionerne er i forhold til befordringsrabat
også dataansvarlige, idet institutionerne også
indberetter og anvender data i befordringsrabat-systemet til egne
formål, herunder til at træffe afgørelser om
befordringsrabat. Idet både styrelsen og
uddannelsesinstitutionerne er dataansvarlige i forhold til
administrationen af befordringsrabat, er der tale om fælles
dataansvar mellem styrelsen og institutionerne efter artikel 26,
stk. 1, i databeskyttelsesforordningen. Det følger herefter,
at parter, der er fælles dataansvarlige, på en
gennemsigtig måde skal fastlægge deres respektive
ansvar for overholdelse af forpligtelserne i henhold til
databeskyttelsesforordningen, navnlig i forhold til den
registreredes rettigheder og deres respektive oplysningspligter.
Dette skal fastlægges i en aftale om fælles dataansvar,
medmindre de dataansvarliges respektive ansvar er fastlagt i EU-ret
eller medlemsstaternes nationale ret, som de dataansvarlige er
underlagt.
Det foreslås, at der indsættes et stk. 6 i § 5 a i lov om befordringsrabat
til studerende ved videregående uddannelser, hvorefter
uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
fælles dataansvar mellem styrelsen og
uddannelsesstederne.
Bemyndigelsen forventes bl.a. anvendt til at fastsætte
regler om det fælles dataansvar mellem styrelsen og
uddannelsesinstitutionerne i forhold til overholdelse af
databeskyttelsesforordningens regler om registreredes rettigheder,
herunder om oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens
artikel 13 og 14.
Fastlæggelsen af regler om det fælles dataansvar,
herunder fastlæggelsen af den interne ansvarsfordeling
parterne imellem, ændrer ikke på, at de fælles
dataansvarlige - styrelsen og uddannelsesinstitutionerne - hver
især er ansvarlige for at overholde reglerne i
databeskyttelsesforordningen, og hver især er ansvarlige for
hele behandlingen af personoplysninger over for de
registrerede. De uddannelsessøgende, som der behandles
oplysninger om, vil derfor fortsat kunne henvende sig til
både styrelsen og uddannelsesinstitutionerne for at
udøve deres rettigheder i henhold til
databeskyttelsesforordningen, f.eks. om indgivelse af klager,
anmodning om indsigt i behandlingen af egne personoplysninger og
retten til at få berigtiget oplysninger.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.5.
Til §
4
Til nr. 1
Det følger af § 1, stk. 1, i lov om befordringsrabat
til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., at
administrationen af befordringsrabat varetages af Børne- og
Undervisningsministeriet.
Børne- og undervisningsministeren kan, efter forhandling
med vedkommende minister, bemyndige en anden statslig myndighed til
at udøve de beføjelser, der er tillagt børne-
og undervisningsministeren i lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.
Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse
om delegation af undervisningsministerens beføjelser i lov
om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v. og i lov om statens
voksenuddannelsesstøtte, at administrationen af
befordringsrabat delegeres til Styrelsen for Institutioner og
Uddannelsesstøtte (herefter styrelsen).
Af § 5 i lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. følger
det således, at styrelsen træffer afgørelse om,
hvilke uddannelsessøgende og deltagere der har ret til
befordringsrabat.
Administrationen af befordringsrabat varetages i samarbejde med
uddannelsesinstitutionerne, der efter lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. har en
række beføjelser til at træffe afgørelser
samtidig med, at de har en række administrative opgaver.
Det følger af § 14, stk. 1, i bekendtgørelse
om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v., at uddannelsesstederne er tillagt
kompetence til at træffe afgørelse om, at den
uddannelsessøgende eller deltageren benytter andre
befordringsmidler end offentlige befordringsmidler til den daglige
fordring.
Det følger desuden af § 13, stk. 1, i lov om
befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v., at uddannelsesinstitutionerne bistår styrelsen ved
afgørelse om tildeling af rabat eller godtgørelse
efter en kilometersats. Børne- og undervisningsministeren
kan tillige fastsætte nærmere regler om
institutionernes administration af befordringsrabatten, herunder
elektronisk indberetning af, hvornår retten til rabat
begynder og ophører.
Styrelsen er dataansvarlig, idet styrelsen indberetter og
anvender data i befordringsrabat-systemet til egne formål,
herunder til at træffe afgørelser om befordringsrabat.
Uddannelsesinstitutionerne er i forhold til befordringsrabat
også dataansvarlige, idet institutionerne også
indberetter og anvender data i befordringsrabat-systemet til egne
formål, herunder til at træffe afgørelser om
befordringsrabat. Idet både styrelsen og
uddannelsesinstitutionerne er dataansvarlige i forhold til
administrationen af befordringsrabat, er der tale om fælles
dataansvar mellem styrelsen og institutionerne efter artikel 26,
stk. 1, i databeskyttelsesforordningen. Det følger herefter,
at parter, der er fælles dataansvarlige, på en
gennemsigtig måde skal fastlægge deres respektive
ansvar for overholdelse af forpligtelserne i henhold til
databeskyttelsesforordningen, navnlig i forhold til den
registreredes rettigheder og deres respektive oplysningspligter.
Dette skal fastlægges i en aftale om fælles dataansvar,
medmindre de dataansvarliges respektive ansvar er fastlagt i EU-ret
eller medlemsstaternes nationale ret, som de dataansvarlige er
underlagt.
Det foreslås, at der indsættes et stk. 4 i § 13 i lov om befordringsrabat
til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., hvorefter
børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler
om fælles dataansvar mellem ministeriet eller anden statslig
myndighed og uddannelsesstederne.
Bemyndigelsen forventes bl.a. anvendt til at fastsætte
regler om det fælles dataansvar mellem styrelsen og
uddannelsesinstitutionerne i forhold til overholdelse af
databeskyttelsesforordningens regler om registreredes rettigheder,
herunder om oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens
artikel 13 og 14.
Fastlæggelsen af regler om det fælles dataansvar,
herunder fastlæggelsen af den interne ansvarsfordeling
parterne imellem, ændrer ikke på, at de fælles
dataansvarlige - styrelsen og uddannelsesinstitutionerne - hver
især er ansvarlige for at overholde reglerne i
databeskyttelsesforordningen og hver især er ansvarlige for
hele behandlingen af personoplysninger over for de registrerede. De
uddannelsessøgende, som der behandles oplysninger om, vil
derfor fortsat kunne henvende sig til både styrelsen og
uddannelsesinstitutionerne for at udøve deres rettigheder i
henhold til databeskyttelsesforordningen, f.eks. om indgivelse af
klager, anmodning om indsigt i behandlingen af egne
personoplysninger og retten til at få berigtiget
oplysninger.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.5.
Til §
5
Det foreslås med stk. 1, at
loven træder i kraft den 1. april 2020, jf. dog stk. 2.
Det foreslås med stk. 2, at
lovens § 1, nr. 3, 4 og 6, træder i kraft den 1. juli
2020. Det foreslåede stk. 2 skal ses i sammenhæng med
lov nr. 547 af 7. maj 2019 om ændring af lov om
erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen, lov om vejledning om
uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v. og forskellige andre love (Styrkede
erhvervsuddannelser, mere praksisfaglighed i grundskolen,
uddannelsesparathedsvurdering til alle ungdomsuddannelser m.v.).
Ved lovændringen blev der indsat en ny §§ 5 e og 7
i lov om erhvervsuddannelser om adgangskurser på
erhvervsskolerne, der skal træde i kraft den 1. juli 2020,
jf. lovens § 10, stk. 3. Det foreslåede stk. 2
indebærer, at bestemmelserne om SU til adgangskurser på
erhvervsskolerne træder i kraft samtidig hermed.
Det foreslås med stk. 3, at
lovens § 1, nr. 7 og 8, har virkning for krav om
tilbagebetaling af støtte, der rejses efter den 1. april
2020 og vedrører udbetalinger af støtte for
støtteåret 2019 og derefter. Indkomstkontrollen for et
afsluttet støtteår foretages normalt, når
indkomstoplysningerne for det pågældende
støtteår er tilgængelige hos
skattemyndighederne; det vil sige, når
årsopgørelsen foreligger. I 2020 vil
indkomstkontrollen for 2019 uanset dette først blive
foretaget efter den 1. april 2020, hvor lovens § 1, nr. 7 og
8, foreslås at træde i kraft. Lovens § 1, nr. 7 og
8 vil dermed få virkning før ikrafttrædelsen.
Det bemærkes, at bestemmelsernes virkninger udelukkende er
begunstigende for de uddannelsessøgende.
Det foreslås med stk. 4, at
§ 33 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11,
har virkning for alle låntagere, der optager mindst ét
studielån eller slutlån den 1. april 2020 eller
derefter.
Bestemmelsen får dermed virkning for de
SU-låntagere, der optager deres første studielån
eller slutlån den 1. april 2020 eller derefter.
Bestemmelsen får endvidere virkning for de
SU-låntagere, der ved lovens ikrafttræden har ét
lån under ordinær opkrævning. Med ordinær
opkrævning menes, at studielånet eller slutlånet
ikke er opsagt til skadesløs betaling, jf. SU-lovens §
36. Det vil følgelig fremgå af lånebetingelserne
fra den 1. april 2020, at når den uddannelsessøgende
optager et nyt studielån eller slutlån, skal den
uddannelsessøgende acceptere, at et eventuelt optaget
lån fra en tidligere uddannelsesperiode vil blive indfriet i
forbindelse med optagelsen af det nye lån, samt at der i
forbindelse med udbetalingen af første lånerate i den
aktuelle uddannelsesperiode vil blive optaget et nyt
studielån med et tilsvarende beløb (den indfriede
gæld, inkl. renter m.v.) og det nye lån. Den
uddannelsessøgende vil derved alene have ét lån
under ordinær opkrævning. Bestemmelsen har alene
virkning for lån, der er optaget siden den 1. januar
1991.
Hvis lånet fra den tidligere uddannelsesperiode indeholder
forældede delelementer, vil disse blive afskrevet i
forbindelse med indfrielsen og dermed ikke indgå i det nye
samlede studielån.
Bestemmelsen har ikke virkning for SU-låntagere med
studielån eller slutlån, som er misligholdt og under
inddrivelse hos RIM.
Det foreslås med stk. 5, at
§ 33 a, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11,
har virkning for alle låntagere, der optager studielån
eller slutlån den 1. april 2020 eller derefter. Det
foreslås endvidere, at bestemmelsen har virkning for alle
låntagere, der har studielån eller slutlån under
ordinær opkrævning den 1. april 2020 eller derefter.
Med ordinær opkrævning menes, at studielånet
eller slutlånet ikke er opsagt til skadesløs betaling,
jf. SU-lovens § 36. Endelig foreslås det, at
bestemmelsen har virkning for alle låntagere, der har
studielån eller slutlån under ordinær
opkrævning den 1. april 2020 og som er sat i bero den 1.
april 2020.
Bestemmelsen får dermed virkning for de
SU-låntagere, der optager deres første studielån
eller slutlån den 1. april 2020 eller derefter.
Bestemmelsen får endvidere virkning for de
SU-låntagere, der har optaget studielån eller
slutlån før den 1. april 2020, og hvor
SU-låntageren under en ny uddannelsesperiode, der starter den
1. april 2020 eller derefter, skal have sat tilbagebetalingen af
sit SU-lån under ordinær opkrævning fra den
tidligere uddannelsesperiode i bero.
Endelig får bestemmelsen virkning for de
SU-låntagere, der har optaget studielån eller
slutlån før den 1. april 2020, og hvor lånet
efter gældende praksis er sat i bero i forbindelse med en ny
uddannelsesperiode pr. 1. april 2020. Disse låntagere vil
efter den 1. april 2020 blive orienteret om berostillelsen af det
tidligere optagne lån samt konsekvenserne heraf i forhold til
beregning af forældelsesfrist på lånets
hovedstol, renter og gebyrer. Låntageren vil samtidig blive
orienteret om muligheden for på frivillig basis at afdrage
på lånet, indtil tilbagebetalingspligten
indtræder på ny.
Hvis lån fra en tidligere uddannelsesperiode, der er sat i
bero pr. 1. april 2020, indeholder forældede delelementer,
vil de forældede dele af lån og renter ikke blive
opkrævet efter endt periode med berostillelse, idet
forældede fordringer ikke kan opkræves.
Bestemmelsen har ikke virkning for SU-låntagere med
studielån eller slutlån, som er misligholdt og under
inddrivelse hos RIM.
Det foreslås med stk. 6, at
ministeren kan fastsætte regler om indfrielse af tidligere
optagne studielån og slutlån, hvor låntager i
perioden fra den 1. januar 1991 til og med den 31. marts 2020 har
optaget lån under flere uddannelsesperioder, og om optagelse
af nyt samlet studielån.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler
om, at SU-låntagere, der har optaget flere studielån
eller slutlån før den 1. april 2020, uanset at disse
ikke måtte optage et nyt studielån eller slutlån
den 1. april 2020 eller umiddelbart derefter, vil få deres
tidligere optagne lån indfriet, og at der vil blive optaget
et nyt samlet lån bestående af den indfriede
restgæld inkl. renter og gebyrer m.v. Indfrielsen af
tidligere lån og optagelsen af et nyt samlet lån til
ordinær opkrævning er nødvendig for at sikre, at
eventuelle misligholdte krav om tilbagebetaling af lån den 1.
april 2020 eller derefter kan sendes til inddrivelse hos RIM.
Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsætte
regler om den administrative håndtering af indfrielsen af
lån optaget under flere uddannelsesperioder før den 1.
april 2020, herunder at styrelsen som fordringshaver vil anmode
Udbetaling Danmark, som varetager administrationen af
tilbagebetaling af studielån og slutlån, om at indfri
alle tidligere optagne lån og stifte et nyt lån.
Bemyndigelsen forventes videre anvendt til at fastsætte
regler om, at det nystiftede lån vil svare til de tidligere
lån, inkl. renter og gebyrer, og lånets
stiftelsestidspunkt vil være den dato, hvor det nystiftede
lån stiftes. Lånet vil herefter blive krævet
tilbagebetalt efter samme regler som hidtil, herunder i forhold til
forrentning, tilbagebetalingsperiode og afdragenes
størrelse. Forretningen på det nye samlede lån
vil ske fra konverteringstidspunktet, således at der ikke
sker et afbrud mellem forrentningen på tidligere lån og
det nye samlede lån, og gebyrer, der er indeholdt i
lånet vil ikke være rentebærende. Det betyder, at
størrelsen på de enkelte afdrag vil være det
samme som i henhold til den hidtidige afdragsordning, og de enkelte
afdrag vil skulle forfalde på samme tidspunkt som i henhold
til den hidtidige afdragsordning. Dermed vil
forældelsesfristen på de enkelte afdrag ligeledes
være den samme, som der gælder efter den hidtidige
afdragsordning.
I det kalenderår, hvor de tidligere optagne
studielån og slutlån bliver indfriet og lagt over i et
nyt samlet studielån, vil SU-låntagere få et
rentefradrag for de renter, der indgår i det indfriede
lån. Renter, der tilskrives i tilbagebetalingsperioden, vil
fortsat være fradragsberettigende i tilskrivningsåret
som hidtil.
SU-låntageren, som i praksis også hidtil har oplevet
alene at have ét lån under ordinær
opkrævning, vil dermed ikke opleve nogen forskel i forhold
til, hvordan lånene hidtil er blevet opkrævet, herunder
heller ikke i forhold til afdragenes størrelse og
forfaldstidspunkt. SU-låntageren vil alene opleve at få
en fradragsmæssig gevinst i det kalenderår, hvor de
tidligere lån indfries og lægges over i et nyt
lån. Det forventes, at styrelsen og Udbetaling Danmark vil
have indfriet og oprettet nyt lån for alle SU-låntagere
omfattet af bestemmelsen inden udgangen af 2021.
Bestemmelsen har alene virkning for studielån og
slutlån, der er optaget i perioden fra den 1. januar 1991 til
og med den 31. marts 2020.
Hvis lånene fra de tidligere uddannelsesperioder
indeholder forældede delelementer, vil de forældede
dele af lån og renter ikke blive medtaget i det nye
lån, idet forældede fordringer ikke kan
opkræves.
Bestemmelsen har ikke virkning for SU-låntagere med
studielån eller slutlån, som er misligholdt og under
inddrivelse hos RIM.
Det foreslås med stk. 7, 1. pkt., at lovens § 1, nr. 1, 13, 14 og
19, finder anvendelse for ansøgninger om udlandsstipendium
indgivet den 1. april 2020 og derefter. For ansøgninger
indgivet før den 1. april 2020 finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Det foreslås endvidere med stk. 7, 2.
pkt., at § 1, nr. 1, 13, 14 og 19, alene finder
anvendelse for ikke-trindelte hele videregående uddannelser i
udlandet, der efter afsluttet bachelorniveau er på
kandidatniveau, som den uddannelsessøgende påbegynder
den 1. april 2020 eller senere.
Det foreslåede medfører således dels, at der
først kan indgives ansøgning om udlandsstipendium til
ikke-trindelte uddannelser i udlandet efter lovens
ikrafttræden, og dels at der alene kan gives
udlandsstipendium til ikke-trindelte hele videregående
uddannelser i udlandet, der efter afsluttet bachelorniveau er
på kandidatniveau, som den uddannelsessøgende
påbegynder den 1. april 2020 eller senere.
En uddannelsessøgende, der har indgivet ansøgning
og eventuelt fået afslag på udlandsstipendium til
ikke-trindelte uddannelser inden lovens ikrafttræden, vil
kunne indgive ansøgning på ny efter lovens
ikrafttræden, hvis den ikke-trindelte uddannelse skal
påbegyndes efter lovens ikrafttræden. En sådan
ansøgning vil blive behandlet efter reglerne i denne
lov.
Det foreslås med stk. 8 af
ordensmæssige hensyn, at regler
fastsat i medfør af § 21, stk. 6, i lov om statens
voksenuddannelsesstøtte, der med forslaget bliver § 21,
stk. 7, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af nye regler.
SU-loven, SVU-loven, lov om befordringsrabat til studerende ved
videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., der
ændres med dette lovforslag, gælder ikke for
Færøerne og Grønland. Derfor skal denne lov
heller ikke gælde for Færøerne og
Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1037 af 30. august 2017, som ændret ved § 3 i lov
nr. 1565 af 19. december 2017, § 1 i lov nr. 1569 af 18.
december 2018 og lov nr. 464 af 29. april 2019, foretages
følgende ændringer: | | | | § 1.
--- | | | Stk. 2.
--- | | | Stk. 3.
Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte i
form af udlandsstipendium til studieophold i udlandet som led i en
dansk videregående uddannelse eller til en hel uddannelse
på kandidatniveau i udlandet, jf. afsnit I a. | | 1. I § 1, stk. 3 og 4,
§ 46 a, stk. 3, 2. pkt., § 46 d, stk. 1, § 46 d,
stk. 2, § 46 d, stk. 3, 1. pkt., § 46 d, stk. 3, 2.
pkt., og § 46 i, stk. 2, nr.
1, udgår »hel«. | Stk. 4.
Uddannelsesstøtte til uddannelse indtil kandidatgrad og
udlandsstipendium til studieophold i udlandet som led i en dansk
videregående uddannelse eller til en hel uddannelse på
kandidatniveau i udlandet administreres af Styrelsen for
Videregående Uddannelser (styrelsen). | | 2. I § 1, stk. 4, ændres
»Styrelsen for Videregående Uddannelser« til:
»Styrelsen for Institutioner og
Uddannelsesstøtte«. | Stk. 5.
--- | | | | | | § 46
a. --- | | | Stk. 2.
--- | | | Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter forhandling med
kulturministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke
hele videregående uddannelser på kandidatniveau i
udlandet, jf. stk. 1, nr. 2, der kan gives udlandsstipendium til.
Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte
regler om, at der kun gives udlandsstipendium til en hel
videregående uddannelse på kandidatniveau i udlandet i
en bestemt tidsperiode. | | | | | | § 46 d.
Uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i § 46
a, stk. 1, nr. 2, kan få udlandsstipendium til en hel
uddannelse på kandidatniveau i den normerede studietid for
uddannelsen i udlandet, jf. dog § 46 b. | | | Stk. 2.
Udlandsstipendiet til en hel uddannelse på kandidatniveau
udgør den faktiske studieafgift, dog højst et
beløb, der svarer til statstilskuddet eller bevillingen til
danske uddannelsesinstitutioner for tilsvarende uddannelser. | | | Stk. 3.
Retten til udlandsstipendium til en hel uddannelse på
kandidatniveau af op til 2 års varighed er betinget af, at
den uddannelsessøgende ved begyndelsen af uddannelsen i
udlandet har mindst fem klip eller slutlånsrater, jf. kapitel
5, til rådighed for hver uddannelsesperiode, der svarer til
30 ECTS-point. Retten til udlandsstipendium til en hel uddannelse
på kandidatniveau af mere end 2 års varighed er
betinget af, at den uddannelsessøgende har mindst 20 klip
eller slutlånsrater, jf. kapitel 5, til rådighed for
uddannelsen. | | | Stk. 4.
--- | | | | | | § 46 i.
--- | | | Stk. 2.
Følgende afgørelser eller dele af afgørelser
truffet af styrelsen kan dog indbringes for Ankenævnet for
Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om
Ankenævnet for Statens
Uddannelsesstøtteordninger: | | | 1) Retten til uddannelsesstøtte
efter afsnit I til studieophold i udlandet som led i en dansk
videregående uddannelser eller til en hel videregående
uddannelse på kandidatniveau i udlandet, jf. § 46 a,
stk. 1. | | | 2)-4)
--- | | | | | | § 5.
--- | | | Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om,
at der kan gives uddannelsesstøtte til: | | | 1) --- | | | 2) Supplering under 3 måneders
varighed. | | 3. I § 5, stk. 2, nr. 2, indsættes
efter »varighed«: », og adgangskurser på
institutioner for erhvervsrettet uddannelse under 3 måneders
varighed«. | 3) --- | | | | | | § 13.
Uddannelsesstøtte gives uden for klippekortet til: | | | 1)-2) --- | | 4. I § 13, stk. 1, indsættes efter nr.
1 som nyt nummer: »2) Adgangskurser på
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbydes som
heltidsundervisning.« Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5. | 3) Gymnasial supplering i form af korte,
intensive forløb som | | | a)-b) --- | | | c) supplerende overbygningsforløb
til en hf-eksamen eller en højere
forberedelseseksamen. | | 5. § 13, stk. 1, nr. 3, litra c, der bliver
nr. 4, litra c, affattes således: »c) supplerende
overbygningsforløb til en hf-eksamen, en højere
forberedelseseksamen eller et bevis for eux 1. del.« | 4) --- | | | Stk. 2.
--- | | | Stk. 3. Det
nævnte månedlige supplerende stipendium, jf. § 7,
stk. 6, jf. § 11, som tilskud til dækning af betaling
for undervisning kan ikke gives for de anførte gymnasiale
suppleringsforløb i stk. 1, nr. 3 og nr. 4, litra a og
b. | | 6. I § 13, stk. 3, ændres »nr. 3
og nr. 4, litra a og b« til: »nr. 4«. | Stk. 4.
--- | | | | | | § 30.
--- | | | Stk. 2-4.
--- | | | Stk. 5. Der
lægges 7 pct. til de beløb, der kræves tilbage
efter stk. 2 og 4, hvis beløbet overstiger summen af det
månedlige stipendium for udeboende og det månedlige
studielån. Tillægget beregnes uden hensyn til, om
beløbet helt eller delvis er betalt tilbage. | | 7. § 30, stk. 5, 1. pkt., affattes
således: »Der lægges 7 pct. til de
beløb, der kræves tilbage efter stk. 2, fordi
egenindkomsten overstiger årsfribeløbet eller
uddannelsesfribeløbet, hvis beløbet overstiger summen
af det månedlige stipendium for udeboende og det
månedlige studielån.« | Stk. 6-7.
--- | | | | | | § 32.
Støttetiden efter § 17 og slutlånstiden efter
§ 21 betragtes som brugt, selv om uddannelsesstøtte,
der er udbetalt, 1) er modtaget med rette og betales helt
eller delvist tilbage eller 2) søges tilbagebetalt ved den
endelige tildeling af uddannelsesstøtte. | | 8. § 32 affattes således: »§
32. Støttetiden efter § 17 og
slutlånstiden efter § 21 betragtes som brugt, selvom
uddannelsesstøtte, der er udbetalt, kræves tilbage,
fordi egenindkomsten overstiger årsfribeløbet eller
uddannelsesfribeløbet.« | | | | § 33.
--- | | | Stk. 2. I
uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende
gæld med 4 pct. årligt. Renten kan ændres ved lov
for den resterende del af uddannelsesperioden, hvis udviklingen i
renteniveauet taler for det. | | 9. § 33, stk. 2, 1. pkt., affattes
således: »I en uddannelsesperiode, hvor der
optages studielån og slutlån, og i uddannelsesperioder,
hvor tilbagebetalingen af studielån og slutlån
sættes i bero, jf. § 33 a, stk. 2, forrentes den til
enhver tid værende gæld med en nominel årlig
rentesats 4 pct.« | | | | Stk. 3.
Efter uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid
værende gæld med en årlig rente svarende til den
til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et
procenttillæg eller et procentfradrag, der fastsættes
på finansloven for det pågældende år.
Procenttillægget kan ikke overstige 1. Er den officielle
diskonto mindre en -1,00 pct., forrentes den til enhver tid
værende gæld med 0,0 pct. | | 10. I § 33, stk. 3, 1. pkt., ændres
»Efter uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid
værende gæld med en årlig rente« til:
»Uden for uddannelsesperioder forrentes den til enhver tid
værende gæld med en nominel årlig
rente«. | | | | | | 11. Efter
§ 33 indsættes: »§ 33
a. Restgæld under ordinær opkrævning, der
vedrører studielån og slutlån, der er optaget
den 1. januar 1991 eller senere, og som låntager har optaget
i en tidligere uddannelsesperiode, indfries ved første
udbetaling af studielån eller slutlån under en ny
uddannelsesperiode. Der optages et studielån under den nye
uddannelsesperiode med et samlet beløb svarende til det nye
lånebeløb med tillæg af den indfriede
gæld. Stk. 2.
Tilbagebetalingen af studielån og slutlån under
ordinær opkrævning sættes i bero under
uddannelsesperioder, jf. dog stk. 1. Ved berostillelse afbrydes
forældelsen, og der løber en ny forældelsesfrist
fra det tidspunkt, hvor tilbagebetalingen genoptages. Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
låntagers pligt til at give meddelelse om påbegyndelse
af en ny uddannelsesperiode.« | | | | § 43.
--- | | | Stk. 2-4.
--- | | | | | 12. I § 43 indsættes som stk. 5: »Uddannelses- og
forskningsministeren kan fastsætte regler om fælles
dataansvar mellem styrelsen og
uddannelsesinstitutionerne.« | | | | § 46 a.
Uddannelsessøgende kan efter ansøgning få
udlandsstipendium som tilskud til betaling af studieafgift til en
uddannelsesinstitution i udlandet, hvis de har ret til
uddannelsesstøtte, jf. afsnit I, til | | | 1) --- | | | 2) en hel videregående uddannelse
på kandidatniveau i udlandet efter regler fastsat i
medfør af § 4, stk. 1. | | 13. I §
46 a, stk. 1, nr. 2, indsættes
efter »udlandet«: »eller den del af en
ikke-trindelt hel videregående uddannelse i udlandet, der
efter afsluttet bachelorniveau er på
kandidatniveau«. | Stk. 2.
--- | | | Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter forhandling med
kulturministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke
hele videregående uddannelser på kandidatniveau i
udlandet, jf. stk. 1, nr. 2, der kan gives udlandsstipendium til.
Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte
regler om, at der kun gives udlandsstipendium til en hel
videregående uddannelse på kandidatniveau i udlandet i
en bestemt tidsperiode. | | 14. I § 46 a, stk. 3, 1. pkt., udgår
»hele«. | | | | § 46 b.
Udlandsstipendium kan højst gives i 2 år i en
uddannelsesperiode, der svarer til 120 ECTS-point.
Udlandsstipendium til studieophold i udlandet i forbindelse med en
uddannelse, der er udbudt efter lov om korte videregående
uddannelser (erhvervsakademiuddannelser), kan dog højst
gives i 1 år i en uddannelsesperiode, der svarer til 60
ECTS-point. | | 15. I § 46 b, stk. 1, 2. pkt., ændres
»uddannelse, der er udbudt efter lov om korte
videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser)«
til: »erhvervsakademiuddannelse, der er udbudt efter lov om
erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser«. | Stk. 2-4.
--- | | | | | | § 46 c.
--- | | | Stk. 2.
Udlandsstipendiet udgør den faktiske studieafgift, dog
højst et beløb, der svarer til statstilskuddet eller
bevillingen, som den danske uddannelsesinstitution modtager for den
uddannelsessøgende, der er optaget på
uddannelsen. | | 16. I § 46 c, stk. 2, ændres
»statstilskuddet eller bevillingen, som den danske
uddannelsesinstitution modtager for den uddannelsessøgende,
der er optaget på uddannelsen« til: »det
statstilskud eller den bevilling, som en dansk
uddannelsesinstitution kan modtage for uddannelseselementer, der
svarer til de elementer, der indgår i
studieopholdet«. | Stk. 3.
--- | | | | | | § 46 e.
--- | | | Stk. 2.
Udlandsstudielånet udgør forskellen mellem den
faktiske studieafgift, jf. regler fastsat i medfør af
§§ 46 c og 46 d, og det beløb, der svarer
til | | | 1) statstilskuddet eller bevillingen,
som den danske uddannelsesinstitution modtager for den
uddannelsessøgende, der er optaget på uddannelsen, jf.
§ 46 c, stk. 2, eller | | 17. I § 46 e, stk. 2, nr. 1, ændres
»statstilskuddet eller bevillingen, som den danske
uddannelsesinstitution modtager for den uddannelsessøgende,
der er optaget på uddannelsen« til: »det
statstilskud eller den bevilling, som en dansk
uddannelsesinstitution kan modtage for uddannelseselementer, der
svarer til de elementer, der indgår i
studieopholdet«. | 2) --- | | | Stk. 3-4.
--- | | | Stk. 5.
Udlandsstudielånet forrentes og tilbagebetales efter
§§ 33, 35, 36 og 38 og regler fastsat i medfør
heraf. | | 18. I § 46 e, stk. 5, indsættes efter
»§§ 33,«: »33 a,«. | | | | § 46 h.
--- | | | Stk. 2-3.
--- | | | Stk. 4.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler
om | | | 1)-3) --- | | | 4) krav til den
uddannelsessøgendes dokumentation for optagelse,
forhåndsgodkendelse af merit, studieafgiften og den
studiemæssige fremdrift i udlandet. | | 19. I § 46 h, stk. 4, nr. 4, indsættes
efter »optagelse«: », afsluttet
bachelorniveau«. | | | | | | § 2 | | | | | | I lov om statens
voksenuddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 53
af 23. januar 2020, foretages følgende ændring: | | | | § 21.
--- | | | Stk. 2.
--- | | 1. I § 21 indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke: »Stk.
3. Vedkommende minister, jf. § 1, kan fastsætte
regler om fælles dataansvar mellem Styrelsen for
Institutioner og Uddannelsesstøtte og
uddannelsesstederne.« Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8. | Stk. 3-7.
--- | | | | | | | | § 3 | | | | | | I lov om befordringsrabat til studerende
ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse
nr. 791 af 9. august 2019, foretages følgende
ændring: | | | | § 5
a. --- | | | Stk.
2-5. --- | | | | | 1. I § 5 a indsættes som stk. 6: »Stk.
6. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om fælles dataansvar mellem styrelsen og
uddannelsesstederne.« | | | | | | § 4 | | | | | | I lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 605 af 24. maj 2019, foretages
følgende ændring: | | | | §
13. --- | | | Stk.
2-3. --- | | | | | 1. I § 13 indsættes som stk. 4: »Stk.
4. Børne- og undervisningsministeren kan
fastsætte regler om fælles dataansvar mellem
ministeriet eller anden statslig myndighed og
uddannelsesstederne.« |
|