L 107 Forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om statens voksenuddannelsesstøtte, lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

(SU til adgangskurser på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, indfrielse af tidligere studielån ved optagelse af nyt studielån, udlandsstipendium til ikketrindelte uddannelser på kandidatniveau, hjemmel til at fastsætte regler om fælles dataansvar m.v.).

Af: Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Udvalg: Uddannelses- og Forskningsudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 05-02-2020

Fremsat: 05-02-2020

Fremsat den 5. februar 2020 af uddannelses- og forskningsministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

20191_l107_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 5. februar 2020 af uddannelses- og forskningsministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af SU-loven, lov om statens voksenuddannelsesstøtte, lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

(SU til adgangskurser på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, indfrielse af tidligere studielån ved optagelse af nyt studielån, udlandsstipendium til ikke-trindelte uddannelser på kandidatniveau, hjemmel til at fastsætte regler om fælles dataansvar m.v.)

§ 1

I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017, som ændret ved § 3 i lov nr. 1565 af 19. december 2017, § 1 i lov nr. 1569 af 18. december 2018 og lov nr. 464 af 29. april 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3 og 4, § 46 a, stk. 3, 2. pkt., § 46 d, stk. 1, § 46 d, stk. 2, § 46 d, stk. 3, 1. pkt., § 46 d, stk. 3, 2. pkt., og § 46 i, stk. 2, nr. 1, udgår »hel«.

2. I § 1, stk. 4, ændres »Styrelsen for Videregående Uddannelser« til: »Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte«.

3. I § 5, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »varighed«: », og adgangskurser på institutioner for erhvervsrettet uddannelse under 3 måneders varighed«.

4. I § 13, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) Adgangskurser på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbydes som heltidsundervisning.«

Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.

5. § 13, stk. 1, nr. 3, litra c, der bliver nr. 4, litra c, affattes således:

»c) supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen, en højere forberedelseseksamen eller et bevis for eux 1. del.«

6. I § 13, stk. 3, ændres »nr. 3 og nr. 4, litra a og b« til: »nr. 4«.

7. § 30, stk. 5, 1. pkt., affattes således:

»Der lægges 7 pct. til de beløb, der kræves tilbage efter stk. 2, fordi egenindkomsten overstiger årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet, hvis beløbet overstiger summen af det månedlige stipendium for udeboende og det månedlige studielån.«

8. § 32 affattes således:

»§ 32. Støttetiden efter § 17 og slutlånstiden efter § 21 betragtes som brugt, selvom uddannelsesstøtte, der er udbetalt, kræves tilbage, fordi egenindkomsten overstiger årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet.«

9. § 33, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»I en uddannelsesperiode, hvor der optages studielån og slutlån, og i uddannelsesperioder, hvor tilbagebetalingen af studielån og slutlån sættes i bero, jf. § 33 a, stk. 2, forrentes den til enhver tid værende gæld med en nominel årlig rentesats på 4 pct.«

10. I § 33, stk. 3, 1. pkt., ændres »Efter uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld med en årlig rente« til: »Uden for uddannelsesperioder forrentes den til enhver tid værende gæld med en nominel årlig rente«.

11. Efter § 33 indsættes:

»§ 33 a. Restgæld under ordinær opkrævning, der vedrører studielån og slutlån, der er optaget den 1. januar 1991 eller senere, og som låntager har optaget i en tidligere uddannelsesperiode, indfries ved første udbetaling af studielån eller slutlån under en ny uddannelsesperiode. Der optages et studielån under den nye uddannelsesperiode med et samlet beløb svarende til det nye lånebeløb med tillæg af den indfriede gæld.

Stk. 2. Tilbagebetalingen af studielån og slutlån under ordinær opkrævning sættes i bero under uddannelsesperioder, jf. dog stk. 1. Ved berostillelse afbrydes forældelsen, og der løber en ny forældelsesfrist fra det tidspunkt, hvor tilbagebetalingen genoptages.

Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om låntagers pligt til at give meddelelse om påbegyndelse af en ny uddannelsesperiode.«

12. I § 43 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om fælles dataansvar mellem styrelsen og uddannelsesinstitutionerne.«

13. I § 46 a, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »udlandet«: »eller den del af en ikke-trindelt hel videregående uddannelse i udlandet, der efter afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau,«.

14. I § 46 a, stk. 3, 1. pkt., udgår »hele«.

15. I § 46 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »uddannelse, der er udbudt efter lov om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser)« til: »erhvervsakademiuddannelse, der er udbudt efter lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser«.

16. I § 46 c, stk. 2, ændres »statstilskuddet eller bevillingen, som den danske uddannelsesinstitution modtager for den uddannelsessøgende, der er optaget på uddannelsen« til: »det statstilskud eller den bevilling, som en dansk uddannelsesinstitution kan modtage for uddannelseselementer, der svarer til de elementer, der indgår i studieopholdet«.

17. I § 46 e, stk. 2, nr. 1, ændres »statstilskuddet eller bevillingen, som den danske uddannelsesinstitution modtager for den uddannelsessøgende, der er optaget på uddannelsen« til: »det statstilskud eller den bevilling, som en dansk uddannelsesinstitution kan modtage for uddannelseselementer, der svarer til de elementer, der indgår i studieopholdet«.

18. I § 46 e, stk. 5, indsættes efter »§§ 33,«: »33 a,«.

19. I § 46 h, stk. 4, nr. 4, indsættes efter »optagelse«: », afsluttet bachelorniveau«.

§ 2

I lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 23. januar 2020, foretages følgende ændring:

1. I § 21 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Vedkommende minister, jf. § 1, kan fastsætte regler om fælles dataansvar mellem Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte og uddannelsesstederne.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.

§ 3

I lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 9. august 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 5 a indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om fælles dataansvar mellem styrelsen og uddannelsesstederne.«

§ 4

I lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 605 af 24. maj 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 13 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fælles dataansvar mellem ministeriet eller anden statslig myndighed og uddannelsesstederne.«

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2020, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 3, 4 og 6, træder i kraft den 1. juli 2020.

Stk. 3. § 1, nr. 7 og 8, har virkning for krav om tilbagebetaling af støtte, der vedrører udbetalinger af støtte for støtteåret 2019 og derefter.

Stk. 4. § 33 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, har virkning for alle låntagere, der optager mindst ét studielån eller slutlån den 1. april 2020 eller derefter.

Stk. 5. § 33 a, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, har virkning for alle låntagere, der optager studielån eller slutlån den 1. april 2020 eller derefter. Bestemmelsen har endvidere virkning for alle låntagere, der har studielån eller slutlån under ordinær opkrævning den 1. april 2020 eller derefter. Endelig har bestemmelsen virkning for alle låntagere, der har studielån eller slutlån under ordinær opkrævning den 1. april 2020, og som er sat i bero den 1. april 2020.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om indfrielse af tidligere optagne studielån og slutlån, hvor låntager i perioden fra den 1. januar 1991 til og med den 31. marts 2020 har optaget lån under flere uddannelsesperioder, og om optagelse af nyt samlet studielån.

Stk. 7. § 1, nr. 1, 13, 14 og 19, finder anvendelse for ansøgninger om udlandsstipendium indgivet den 1. april 2020 og derefter. For ansøgninger indgivet før den 1. april 2020 finder de hidtil gældende regler anvendelse. § 1, nr. 1, 13, 14 og 19, finder endvidere alene anvendelse for ikke-trindelte hele videregående uddannelser i udlandet, der efter afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau, som den uddannelsessøgende påbegynder den 1. april 2020 eller senere.

Stk. 8. Regler fastsat i medfør af § 21, stk. 6, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 23. januar 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 21, stk. 7, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse
 
1.
Indledning
 
2.
Lovforslagets hovedpunkter
 
2.1.
SU til adgangskurser på institutioner for erhvervsrettet uddannelse
  
2.1.1.
Gældende ret
  
2.1.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
 
2.2.
SU til supplerende overbygningsforløb til uddannelsessøgende, der har bevis for eux 1. del
  
2.2.1.
Gældende ret
  
2.2.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
 
2.3.
Enkle og tidssvarende regler for tilbagebetalingskrav
  
2.3.1.
Gældende ret
  
2.3.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
 
2.4.
Automatisk indfrielse af tidligere SU-lån ved optagelse af nyt SU-lån og berostillelse af tilbagebetaling under en uddannelsesperiode
  
2.4.1.
Gældende ret
  
2.4.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
 
2.5.
Fælles dataansvar
  
2.5.1.
Gældende ret
   
2.5.1.1.
Statens uddannelsesstøtte
   
2.5.1.2.
Statens Voksenuddannelsesstøtte
   
2.5.1.3.
Befordringsrabat til uddannelsessøgende ved videregående uddannelser
   
2.5.1.4.
Befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.
   
2.5.1.5.
Databeskyttelsesforordningen
  
2.5.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
 
2.6.
Udlandsstipendium til ikke-trindelte uddannelser på kandidatniveau
  
2.6.1.
Gældende ret
  
2.6.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
 
2.7.
Udlandsstipendium og udlandsstudielån ved studieophold
  
2.7.1.
Gældende ret
  
2.7.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
6.
Miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9.
Sammenfattende skema
  
  


1. Indledning

Lovforslaget følger op på aftalen af 22. november 2018 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti "Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser til fremtiden" (herefter den politiske aftale af 22. november 2018). Det følger bl.a. af aftalen, at institutioner for erhvervsrettet uddannelse (herefter erhvervsskolerne) får ret til at udbyde adgangskurser i fagene dansk, dansk som andetsprog og matematik på niveau med folkeskolens 9. klasseprøver til voksne fra 25 år, der ønsker at søge ind på erhvervsuddannelserne, og som ikke opfylder de gældende adgangskrav. Med dette lovforslag gives der adgang til statens uddannelsesstøtte (herefter SU) til de adgangskurser på erhvervsskolerne, der udbydes som heltidsundervisning.

Det foreslås endvidere at gøre administrationen af krav om tilbagebetaling af SU mere enkel og tidssvarende med henblik på at nedsætte den manuelle sagsbehandling i administrationen af SU.

Det foreslås i den forbindelse, at der fremover ikke bliver lagt et tillæg på 7 pct. til tilbagebetalingskrav, medmindre kravet skyldes, at den uddannelsessøgende har tjent for meget ved siden af sin SU. Herudover foreslås det, at den uddannelsessøgende fremover får de brugte klip ført tilbage til klippekortet i forbindelse med tilbagebetalingskrav, medmindre tilbagebetalingskravet skyldes, at den uddannelsessøgende har tjent for meget ved siden af sin SU.

Det har hidtil været praksis i administrationen af SU-lån (studielån, supplerende forsørgerlån, slutlån og udlandsstudielån), at lån, der stammer fra forskellige uddannelsesperioder, behandles som ét samlet lån, og at tilbagebetaling af SU-lån sættes i bero under uddannelsesperioder. Der har imidlertid ikke været den nødvendige hjemmel hertil i SU-loven.

Det foreslås på den baggrund, at SU-lån, der stammer fra tidligere en uddannelsesperiode, automatisk indfries, når den uddannelsessøgende optager et nyt SU-lån i en senere uddannelsesperiode, og at tilbagebetalingen af SU-lån sættes i bero under uddannelsesperioder. Samtidig med indfrielsen af SU-lån fra en tidligere uddannelsesperiode vil der blive optaget et nyt SU-lån med et beløb, der svarer til den indfriede restgæld og det nye SU-lån. Hensigten er, at uddannelsessøgende til enhver tid alene har ét samlet SU-lån under ordinær opkrævning.

Lovforslaget har endvidere til formål at give mulighed for, at uddannelsessøgende kan modtage udlandsstipendium til den del af en ikke-trindelt videregående uddannelse i udlandet, som efter afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag til ændringer af primært præciserende og administrativ karakter vedrørende udlandsstipendium til studieophold, SU til supplerende overbygningsforløb på børne- og undervisningsministerens område og fælles dataansvar.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. SU til adgangskurser på institutioner for erhvervsrettet uddannelse

2.1.1. Gældende ret

SU gives til uddannelser, der af uddannelses- og forskningsministeren er godkendt som SU-berettigende. SU gives uden for klippekortet til ungdomsuddannelser og inden for klippekortet til videregående og private uddannelser.

Det følger af § 5, stk. 1, i SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017, at en uddannelse skal være tilrettelagt som heltidsundervisning, være af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og være ulønnet for at kunne give ret til SU.

Uddannelses- og forskningsministeren kan dog, jf. SU-lovens § 5, stk. 2, fastsætte regler om, at der kan gives SU til 1) enkeltfagsundervisning, 2) supplering under 3 måneders varighed og 3) uddannelser, der omfatter perioder med lønnet praktik eller konkret lønnede projektorienterede forløb i udlandet, herunder om i hvilke perioder der gives støtte.

Bemyndigelserne i SU-lovens § 5, stk. 2, nr. 1 og 2, til at fastsætte regler henholdsvis om SU til enkeltfag og SU til supplering under 3 måneders varighed stammer i sin nuværende form fra lov nr. 448 af 14. juni 1995 om statens uddannelsesstøtte, der er den seneste hovedlov. Det fremgår ikke af bemærkningerne til loven, hvilke former for enkeltfag og supplering, der er omfattet af bemyndigelserne.

Det har imidlertid været forståelsen af bemyndigelsens rækkevidde vedrørende enkeltfagsundervisning, at den alene omfatter enkeltfag, der opfylder kravet om mindst 3 måneders sammenhængende varighed, i overensstemmelse med SU-lovens § 5, stk. 1, nr. 2. Bemyndigelsen anses således alene for hjemmel til at fastsætte regler om fravigelse af kravet om heltidsundervisning, jf. SU-lovens § 5, stk. 1, nr. 1.

Det har endvidere været forståelsen af bemyndigelsens rækkevidde vedrørende supplering, at den alene omfatter supplering på gymnasialt niveau, som er nærmere defineret i SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, jf. nedenfor. Bemyndigelsen omfatter herefter alene hjemmel til at fastsætte regler om fravigelse af kravet om 3 måneders sammenhængende varighed for supplering på gymnasialt niveau, jf. SU-lovens § 5, stk. 1, nr. 2.

Det fremgår af SU-lovens § 13, stk. 1, at der gives SU uden for klippekortet til undervisning på folkeskoleniveau og almen voksenuddannelse. Sammen med SU til almen voksenuddannelse kan der gives SU til forberedende undervisning (FVU) til uddannelsessøgende på 18 og 19 år. Der gives endvidere SU uden for klippekortet til ungdomsuddannelse, herunder studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne. Derudover gives der SU uden for klippekortet til gymnasial supplering i form af korte, intensive forløb som gymnasiale suppleringskurser (gsk), enkeltfag fra adgangskurset til ingeniøruddannelsen eller supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen. Endelig gives der SU uden for klippekortet til gymnasiale indslusningsforløb for indvandrere (GIF).

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om SU til undervisning, uddannelse og supplering efter § 13, stk. 1, herunder bl.a. om, hvilke uddannelser og hvilken gymnasial supplering, der er omfattet af § 13, stk. 1. Dette følger af SU-lovens § 13, stk. 2, nr. 1.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår bl.a. af den politiske aftale af 22. november 2018, at voksne ansøgere til erhvervsuddannelserne, som ikke opfylder adgangskravene på 02 i dansk og matematik, i dag skal opkvalificere sig via en anden uddannelsesinstitution (VUC), før de kan optages på og påbegynde en erhvervsuddannelse. Det fremgår endvidere af den politiske aftale, at erhvervsskolerne får ret til at udbyde selvstændige adgangskurser i dansk, dansk som andetsprog og matematik på niveau med folkeskolens 9. klasseprøver til voksne fra 25 år, der ønsker at søge ind på erhvervsuddannelserne.

Det fremgår endvidere af den politiske aftale af 22. november 2018, at aftaleparterne ønsker, at der skabes mulighed for, at elever på de nye adgangskurser på erhvervsskoler kan modtage SU på kurser af kortere varighed end 3 måneder, og at denne mulighed ikke skal gælde for elever på andre forløb, herunder VUC´s avu-forløb.

Erhvervsskolernes ret til at udbyde de nævnte adgangskurser fremgår af §§ 5 e og 7 i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 957 af 17. september 2019.

Idet adgangskurserne kan have en varighed på under 3 måneder, er de ikke omfattet af uddannelses- og forskningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om SU til enkeltfag, jf. SU-lovens § 5, stk. 2, nr. 1. De er ligeledes ikke omfattet af ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om SU til supplering, jf. SU-lovens § 5, stk. 2, nr. 2, idet denne bemyndigelse alene omfatter supplering på gymnasialt niveau. Adgangskurserne er derfor ikke SU-berettigende i henhold til gældende regler, og det er ikke muligt inden for eksisterende bemyndigelser at fastsætte regler om SU til disse adgangskurser.

Med henblik på at skabe mulighed for, at elever på de nye adgangskurser på erhvervsskolerne kan modtage SU på adgangskurserne, herunder også når kurserne er af kortere varighed end 3 måneder, foreslås det, at bemyndigelsen i SU-lovens § 5, stk. 2, nr. 2, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan gives SU til supplering under 3 måneders varighed, udvides. Ministeren vil således tillige kunne fastsætte regler om, at der kan gives SU til adgangskurser på erhvervsskoler under 3 måneders varighed, der udbydes som heltidsundervisning.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om, at der kan gives SU til adgangskurser på erhvervsskolerne, der udbydes med hjemmel i §§ 5 e og 7 i lov om erhvervsuddannelser, og som udbydes som heltidsundervisning.

Det foreslås i den forbindelse endvidere, at det i SU-lovens § 13, stk. 1, tilføjes, at der kan gives SU uden for klippekortet til adgangskurser på erhvervsskoler, der udbydes som heltidsundervisning, idet der er tale om en ny type kurser, som ikke hidtil har været omfattet af loven. Uddannelses- og forskningsministeren vil kunne fastsætte regler om hvilke adgangskurser, der er omfattet af SU-lovens § 13, stk. 1, jf. lovens § 13, stk. 2.

Øvrige betingelser for adgang til SU vil fortsat skulle være opfyldt. Såfremt den uddannelsessøgende gennemfører et eller flere adgangskurser på deltid, vil adgangskurserne ikke være SU-berettigende. Det vil fremgå af uddannelsesreglerne for de enkelte adgangskurser, hvilke krav til timetal og varighed, der gælder for kurser tilrettelagt som heltidsundervisning.

2.2. SU til supplerende overbygningsforløb til uddannelsessøgende, der har bevis for eux 1. del

2.2.1. Gældende ret

Det følger af § 3 a i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 612 af 28. maj 2019 (herefter eux-loven), at uddannelsessøgende, der afslutter et eux-forløb, hvor undervisningen på gymnasialt niveau afsluttes i et særskilt studiekompetencegivende forløb forud for erhvervsuddannelsens hovedforløb, opnår et bevis for eux 1. del. Beviset for eux 1. del er adgangsgivende til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Efter gennemført hovedforløb er den fulde eux også adgangsgivende til universitetsbacheloruddannelser.

Det følger endvidere af § 8 a, stk. 1, i eux-loven, at uddannelsessøgende, som har et bevis for eux 1. del, og som forlader eux-forløbet uden også at have fuldført hovedforløbet, gennem et supplerende overbygningsforløb efter § 65, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 611 af 28. maj 2019, kan opnå en overbygning, der sammen med beviset for eux 1. del er adgangsgivende til universitetsbacheloruddannelser.

Det følger af § 65, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser, at en uddannelsessøgende, som har en hf-eksamen uden overbygning eller en højere forberedelseseksamen uden overbygning, gennem et supplerende overbygningsforløb bestående af nærmere bestemte enkeltfag, kan opnå en sådan overbygning.

Hf-eksamen og højere forberedelseseksamen uden overbygning giver efter endt uddannelse adgang til at søge om optagelse på erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Hf-eksamen og højere forberedelseseksamen med overbygning giver efter endt uddannelse også adgang til at søge om optagelse på universitetsbacheloruddannelser.

Det følger af SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, litra c, at der gives SU til gymnasial supplering i form af korte intensive forløb som supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den 3. juni 2016 indgik den daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk folkeparti og Det Konservative Folkeparti en aftale om en reform af de gymnasiale uddannelser (herefter den politiske aftale af 3. juni 2016). Som et led i aftalen blev den 2-årige hf-uddannelse målrettet adgang til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, og der blev samtidig indført mulighed for, at de uddannelsessøgende enten via en udvidet fagpakke som led i selve uddannelsesforløbet eller via en efterfølgende overbygning til den 2-årige hf-uddannelse fortsat kan opnå adgang til universitetsbacheloruddannelserne.

I henhold til den politiske aftale af 3. juni 2016 skulle de supplerende overbygningsforløb være SU-berettigende, og derfor blev der ved lov nr. 1746 af 27. december 2016 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love indsat en bestemmelse i SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, litra c, om, at der gives SU til gymnasial supplering i form af korte intensive forløb som supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen. En højere forberedelseseksamen er en gymnasial eksamen sammenstykket af enkeltfag, der i lighed med en hf-eksamen kan "lukkes" med eller uden en overbygning.

I forbindelse med udmøntningen af den politiske aftale af 3. juni 2016 blev det af aftalekredsen bag erhvervsuddannelsesreformen fra 2014 besluttet, at bevis for eux 1. del og dermed afstigningsmuligheden i de merkantile eux-forløb skulle omdefineres, således at dette bevis - modsat det fulde eux-bevis - fremover alene skulle give studiekompetence på linje med en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen uden overbygning, og således ikke længere skulle give adgang til at søge om optagelse på universitetsbacheloruddannelser. Til gengæld skulle der - som for personer med en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen - være de samme muligheder for at opnå en efterfølgende overbygning på eux 1. del, selvom eux-forløbet er forladt efter opnåelse af bevis for eux 1. del. Bestemmelser herom blev indsat i eux-loven med den ovenfor nævnte lov nr. 1746 af 27. december 2016.

Det følger af bemærkningerne til SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, litra c, at det er forudsat, at bestemmelsen alene retter sig mod supplerende overbygningsforløb efter den foreslåede § 65, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser. Heraf følger det, at det supplerende overbygningsforløb tilbydes personer, som har afsluttet den 2-årige uddannelse til hf-eksamen uden overbygning eller har "lukket" en højere forberedelseseksamen uden overbygning. Der henvises til Folketingstidende 2016-17, A, L 59 som fremsat, side 24.

Det følger af § 8 a, stk. 1, i eux-loven, at personer, som har opnået et bevis for eux 1. del, jf. lovens § 3 a, og som forlader eux-forløbet uden at have fuldført dette, gennem et supplerende overbygningsforløb efter § 65, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser kan opnå en overbygning, der sammen med beviset giver generel studiekompetence. Det er derfor vurderingen, at det har været forudsat i forbindelse med udmøntningen af den politiske aftale om en reform af de gymnasiale uddannelser, at supplerende overbygningsforløb taget af uddannelsessøgende med bevis for eux 1. del skulle være SU-berettigende på tilsvarende vis som supplerende overbygningsforløb taget af uddannelsessøgende med en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen uden overbygning. Det er også sådan, at gældende lovgivning har været fortolket. Formuleringen af SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, litra c, kan imidlertid give anledning til tvivl om bestemmelsens rækkevidde, idet eux 1. del ikke fremgår specifikt heraf.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen nyaffattes, så det fremgår, at der kan gives SU til supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen, en højere forberedelseseksamen eller et bevis for eux 1. del.

2.3. Enkle og tidssvarende regler for tilbagebetalingskrav

2.3.1. Gældende ret

Det følger af SU-lovens § 7, stk. 7, 1. pkt., at SU tildeles med et beløb pr. kalendermåned (støttemåned) i et kalenderår (støtteåret). SU udbetales forud i månedlige rater, jf. SU-lovens § 38 b, stk. 2. Det følger endvidere af SU-lovens § 28, at SU udbetales med foreløbige beløb i støtteåret og med endelige beløb efter støtteårets afslutning.

SU gives uden for klippekortet til ungdomsuddannelser og inden for klippekortet til videregående og private uddannelser.

En uddannelsessøgende, der får støtte inden for klippekortet, kan som udgangspunkt maksimalt få udbetalt SU i 70 måneder, svarende til 70 klip (rammen), jf. SU-lovens § 16, stk. 1.

Til den enkelte uddannelse gives der et antal klip svarende til den normerede uddannelsestid (støttetiden). Uddannelsessøgende, der har påbegyndt den første videregående uddannelse senest to år efter at have afsluttet deres adgangsgivende uddannelse, gives et tillæg på 12 yderligere klip til støttetiden. Dette følger af SU-lovens § 17, stk. 1 og 2.

Uddannelsessøgende, der har opbrugt de klip, der kan tildeles til uddannelsen, kan optage et slutlån i 12 måneder, svarende til 12 klip, hvis den uddannelsessøgende har haft SU til uddannelsens normerede tid og 12 yderligere måneder. Uddannelsessøgende, der alene har haft SU til uddannelsens normerede tid, kan optage et slutlån i 24 måneder, svarende til 24 klip. Dette følger af SU-lovens § 21, stk. 1.

Den foreløbige støttetildeling sker på grundlag af de oplysninger, der foreligger ved støttetildelingen. De foreløbige beløb kan ændres, eller udbetalingen kan standses, i løbet af støtteåret, hvis der sker ændringer i den uddannelsessøgendes forhold, der har betydning for tildelingen af SU, jf. SU-lovens § 29, stk. 1 og 2. Det kan f.eks. være, hvis den uddannelsessøgende modtager anden offentlig støtte under uddannelsen, hvis den uddannelsessøgende afbryder sin uddannelse, hvis den uddannelsessøgendes bopælsstatus ændres fra udeboende til hjemmeboende, eller hvis den uddannelsessøgende - som er EU/EØS-borger med status som vandrende arbejdstager - i løbet af støtteåret ophører med sit studiejob og ikke længere har status som vandrende arbejdstager.

Foreløbige beløb, der er udbetalt for måneder, hvor den uddannelsessøgende ikke opfylder betingelserne for tildeling af SU, herunder de betingelser, der er beskrevet i SU-lovens kapitel 1, kan kræves tilbagebetalt i løbet af støtteåret, før den endelige tildeling finder sted. Det følger af SU-lovens § 29, stk. 3.

Efter støtteårets udløb tildeles SU med endelige beløb. Den endelige tildeling sker på grundlag af oplysninger om den uddannelsessøgendes egenindkomst, forældrenes indkomstgrundlag, studieforhold, anden offentlig støtte, bopælsstatus m.v. Dette følger af SU-lovens § 30, stk. 1.

Det fremgår af SU-lovens § 30, stk. 2, at foreløbige beløb, der er udbetalt, men ikke kan tildeles endeligt efter støtte­årets udløb, skal betales tilbage. Hvis der er tale om de såkaldte indkomstkontrolkrav, det vil sige krav, der rejses, fordi den uddannelsessøgende egenindkomst i det afsluttede støtteår overstiger grænsen for, hvor meget den uddannelsessøgende må tjene i støtteåret (årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet), skal den uddannelsessøgende kun tilbagebetale halvdelen af de første 10.883 kr. (2020-niveau). Det svarer til differencen mellem det laveste fribeløb for uddannelsessøgende uden for klippekortet og det mellemste fribeløb. Herudover betales det fulde beløb tilbage.

Efter SU-lovens § 30, stk. 3, skal den uddannelsessøgende ved støtteårets afslutning give alle de oplysninger, der er nødvendige for tildelingen af SU med endelige beløb. Foreløbige beløb, der er udbetalt, kræves tilbage, hvis den uddannelsessøgende ikke opfylder denne oplysningspligt, jf. SU-lovens § 30, stk. 4.

SU-lovens § 30, stk. 3, angår såvel den uddannelsessøgendes pligt til selv at komme med oplysninger, hvis der sker ændringer i den pågældendes forhold, som pligten til at give oplysninger til brug for den endelige tildeling af støtte, hvis Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (herefter styrelsen) efterspørger konkrete oplysninger. Der kan eksempelvis være tale om oplysninger om den uddannelsessøgendes indkomst, studieforhold eller bopælsstatus, herunder ændringer i samme, som styrelsen ikke har modtaget automatisk.

Når der er tale om et såkaldt indkomstkontrolkrav, jf. SU-lovens § 30, stk. 2, eller når tilbagebetalingskravet skyldes, at den uddannelsessøgende ikke har opfyldt sin oplysningspligt efter SU-lovens § 30, stk. 3, lægges der 7 pct. til det beløb, der kræves tilbage. Der tillægges alene 7 pct., hvis tilbagebetalingskravet overstiger en bagatelgrænse på 9.437 kr. (2020-niveau), svarende til summen af det månedlige stipendium for udeboende og det månedlige studielån. Dette følger af SU-lovens § 30, stk. 5. Der lægges ikke 7 pct. til krav, der rejses før den endelige tildeling efter SU-lovens § 29.

Støttetiden efter SU-lovens § 17 og slutlånstiden efter SU-lovens § 21 betragtes som brugt, selvom den udbetalte støtte er modtaget med rette og betales helt eller delvis tilbage, når den udbetalte støtte søges tilbagebetalt i forbindelse med den endelige tildeling af SU. Dette følger af SU-lovens § 32. Brugte klip føres således ikke tilbage til klippekortet til eventuel senere brug, selvom den uddannelsessøgende skal betale den udbetalte støtte tilbage. Den manglende tilbageførsel af klip gælder ikke tilsvarende for tilbagebetalingskrav, som kræves tilbage i løbet af støtteåret og dermed før den endelige tildeling efter SU-lovens § 29, stk. 3.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Reglerne om tillæg af 7 pct. og manglende tilbageførsel af klip i forbindelse med krav om tilbagebetaling af SU har deres baggrund i, at de uddannelsessøgende tidligere selv har skullet give alle oplysninger om f.eks. indkomstforhold og antal børn i forbindelse med den endelige støttetildeling efter støtteårets afslutning.

Med den øgede digitalisering af administrationen af SU, hvor oplysninger om f.eks. studieforhold, forældreindkomster, søskende, børns bopæl og forsørgerstatus indhentes digitalt af styrelsen selv, er det i stigende grad unødvendigt at kræve, at den uddannelsessøgende ved støtteårets afslutning skal give alle de oplysninger, der er nødvendige for tildeling af SU. Det er ligeledes ikke i overensstemmelse med den digitale administration af SU at fastholde, at den endelige tildeling efter støtteårets udløb sker på baggrund af oplysninger fra den uddannelsessøgende om disse forhold. Hertil kommer, at den såkaldte indkomstkontrol sker automatisk på baggrund af oplysninger, der indhentes fra skattemyndighederne.

Tildeling og ændring af støtte på baggrund af den uddannelsessøgendes øvrige forhold sker løbende og i langt overvej­ende grad på baggrund af digitalt indhentede oplysninger af styrelsen.

Reglerne om tillæg af 7 pct. og manglende tilbageførsel af klip i forbindelse med krav, der rejses på grund af den uddannelsessøgendes manglende opfyldelse af oplysningspligten ved støtteårets afslutning, betragtes på den baggrund som utidssvarende og anvendes i dag kun i ganske få sager om året. Tilbagebetalingskrav, der rejses efter SU-lovens § 30, stk. 2 og 4, kræver manuel sagsbehandling, idet styrelsen i hver enkelt tilbagebetalingssag skal foretage en vurdering af, om tilbagebetalingskravet skyldes den uddannelsessøgendes manglende opfyldelse af oplysningspligten, eller om det skyldes andre årsager.

Skyldes tilbagebetalingskravet andre årsager, skal der ikke lægges 7 pct. til tilbagebetalingskravet, og den uddannelsessøgende får de brugte klip tilbageført, så klippene kan bruges igen på et senere tidspunkt. Den manuelle sagsbehandling, som kun fører til få sager om året, hvor tilbagebetalingskravet tillægges 7 pct., og de anvendte klip fortsat betragtes som brugt, er ikke i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Dertil kommer, at de anvendte ressourcer til den manuelle sagsbehandling ikke vurderes at stå mål med udkommet af sagsbehandlingen.

Det foreslås på den baggrund, at der fremover alene skal lægges 7 pct. til tilbagebetalingskravet, såfremt der er tale om et såkaldt indkomstkontrolkrav. Tillægget på de 7 pct. vil fortsat kun blive pålagt indkomstkontrolkravene, hvis kravet overstiger 9.437 kr. (2020-niveau).

Med forslaget øges digitaliseringen af sagsbehandlingen af tilbagebetalingskrav, og den manuelle sagsbehandling kan minimeres.

Brugte klip føres som hidtil ikke tilbage til klippekortet, når der er tale om et såkaldt indkomstkontrolkrav. Ved krav om tilbagebetaling af SU, der skyldes andre årsager, vil de brugte klip, der kræves tilbagebetalt, derimod blive ført tilbage til den uddannelsessøgendes eventuelle senere anvendelse.

Forslaget medfører således, at uddannelsessøgende f.eks. får det brugte klip ført tilbage til klippekortet, hvis det først i forbindelse med eller efter den endelige tildeling f.eks. viser sig, at uddannelsesoplysningerne fra de studieadministrative systemer har været forkerte, og den uddannelsessøgende har afsluttet uddannelsen en måned tidligere end angivet. Den uddannelsessøgende vil derved kunne bruge det tilbageførte klip på et senere tidspunkt. Retsstillingen svarer således til den, der gælder i forbindelse med krav om tilbagebetaling af støtte, der rejses inden den endelige tildeling.

Det vurderes fortsat hensigtsmæssigt at fastholde reglen om tillæg af 7 pct. og manglende tilbageførsel af brugte klip for så vidt angår indkomstkontrolkrav, der rejses efter SU-lovens § 30, stk. 2, jf. stk. 1. Fastholdelsen af gældende regler for disse krav sker med henblik på fortsat at tilskynde de uddannelsessøgende til at være opmærksomme på, hvor meget de tjener i løbet af et støtteår, så de i løbet af støtteåret kan regulere egenindkomsten i forhold til årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet. Dette kan gøres ved enten at fravælge SU i en eller flere måneder, og derved opnå et højere fribeløb, eller ved at mindske egenindkomsten, f.eks. ved at begrænse erhvervsarbejdet. Dertil kommer, at det ikke kræver manuel sagsbehandling at rejse de såkaldte indkomstkontrolkrav.

2.4. Automatisk indfrielse af tidligere SU-lån ved optagelse af nyt SU-lån og berostillelse af tilbagebetaling under en uddannelsesperiode

2.4.1. Gældende ret

SU gives i form af stipendier og lån. Studielån kan gives i måneder, hvor den uddannelsessøgende samtidig modtager stipendium, og slutlån kan gives til uddannelsessøgende i videregående uddannelse, når den uddannelsessøgende har opbrugt sine stipendier til den pågældende uddannelse. Sammen med stipendium og studielån, eller sammen med slutlån, kan uddannelsessøgende, der er forsørgere, optage et supplerende studielån. Der henvises til SU-lovens § 7.

Studielån, herunder forsørgerlån, og slutlån gives med et månedligt beløb. Uddannelsessøgende, der ønsker at optage et lån, skal først søge om godkendelse hertil. I godkendelsen ligger en kontrol af, om den uddannelsessøgende er optaget på en SU-berettigende uddannelse og i øvrigt opfylder de almindelige betingelser for ret til SU. Når den uddannelsessøgende er blevet godkendt til at kunne optage et lån, skal den uddannelsessøgende godkende sin låneplan og dermed indgå en låneaftale med styrelsen om at få dele af lånet udbetalt. Lånet tildeles indledningsvis for et støtteår ad gangen inden for samme uddannelse på samme uddannelsessted. Den uddannelsessøgende kan derefter selv vælge i hvilke måneder, vedkommende ønsker at få udbetalt lånet, og hvilket beløb der ønskes udbetalt i de enkelte måneder, dog inden for de i SU-loven fastsatte maksimumrammer for de enkelte typer lån. Ved hvert nyt støtteår skal den uddannelsessøgende på ny godkende låneplanen for det aktuelle støtteår. Der henvises til SU-lovens §§ 9 og 10, § 10 b, stk. 3, og §§ 38 c og 38 d.

Den uddannelsessøgende kan på ethvert tidspunkt inden for et givent støtteår ændre på låneplanen for det pågældende støtteår. Ved ændring af låneplanen indgår den uddannelsessøgende således en ny revideret låneaftale med styrelsen. Lånet udbetales herefter i henhold til den senest godkendte låneplan.

Uddannelsessøgende, der er berettigede til SU til et studieophold i udlandet eller til en hel kandidatuddannelse i udlandet, kan søge om et udlandsstipendium til hel eller delvis dækning af studieafgifter. Hvis det tildelte udlandsstipendium ikke dækker hele studieafgiften, kan den uddannelsessøgende optage et udlandsstudielån.

For studieophold svarer udlandsstudielånet til differencen mellem den faktiske studieafgift og det beløb, der svarer til statstilskuddet eller bevillingen, som den danske uddannelsesinstitution modtager for den uddannelsessøgende.

For hele kandidatuddannelser svarer udlandsstudielånet til differencen mellem den faktiske studieafgift og det beløb, der svarer til statstilskuddet eller bevillingen til danske uddannelsesinstitutioner for tilsvarende uddannelser. Udlandsstudielånet kan dog maksimalt udgøre 108.546 kr. (2020-niveau) og gives som et engangsbeløb for 1 år ad gangen. Der henvises til SU-lovens § 46 e.

Ansøgning om udlandsstudielån skal indgives inden udgangen af den periode, hvor der søges om udlandsstudielån til. Når den uddannelsessøgende har søgt om og er blevet godkendt til at kunne optage udlandsstudielånet, skal den uddannelsessøgende godkende sin låneplan og dermed indgå en låneaftale med styrelsen om at få lånet - eller dele heraf - udbetalt. Udlandsstudielånet udbetales for maksimalt 1 år ad gangen. Den uddannelsessøgende kan herefter selv vælge, om hele det tildelte lån for en given periode skal udbetales, eller om kun dele af det tildelte lån skal udbetales, dog mindst 500 kr. For hver ny periode i uddannelsen skal den uddannelsessøgende på ny godkende låneplanen for den aktuelle periode. Der henvises til SU-lovens § 46 e, stk. 3, og kapitel 23 i bekendtgørelse nr. 1515 af 13. december 2017 om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen).

Studielån, slutlån, supplerende studielån til forsørgere og udlandsstudielån betragtes som ét samlet lån i SU-lovens forstand, hvis låneudbetalingerne sker inden for samme uddannelsesperiode.

Grundlaget for det samlede lån består således af de enkelte låneplaner, som den uddannelsessøgende har godkendt inden for en uddannelsesperiode. Det samlede låns stiftelsestidspunkt er datoen for den uddannelsessøgendes seneste godkendelse af en låneplan, idet låneaftalen først kan anses for at være endeligt indgået på dette tidspunkt.

Studielån, slutlån, supplerende studielån til forsørgere og udlandsstudielån betegnes i det følgende under den fælles betegnelse SU-lån.

SU-lån forrentes fra den første i måneden efter udbetalingstidspunktet, og renten tilskrives månedligt. I uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld med en årlig rentesats på 4 pct. Dette gælder også for SU-lån fra en tidligere uddannelsesperiode. Efter uddannelsesperioden forrentes gælden med en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg eller et procentfradrag, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. Procenttillægget kan ikke overstige 1. Procenttillægget, som fastsættes på finansloven, er aktuelt fastsat til 1. Idet diskontoen for nuværende er 0,0, forrentes SU-lån på nuværende tidspunkt med en nominel årlig rentesats på 1 pct. uden for uddannelsesperioden. Der henvises til SU-lovens § 33. Med forretningen af den til enhver tid værende gæld menes, at der beregnes renters rente.

Tilbagebetaling af SU-lån, herunder betaling af renter, skal som udgangspunkt begynde 1 år efter udløbet af det støtteår (kalenderår), hvor uddannelsesperioden er ophørt. Hvis uddannelsesperioden f.eks. slutter den 1. juli 2018, skal tilbagebetalingen af SU-lån således påbegyndes den 1. januar 2020.

Renter, der tilskrives i uddannelsesperioden, er fradragsberettigende, når renterne betales.

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesperioden, herunder om dens ophør, og om låntagers pligt til at give meddelelse herom, jf. SU-lovens § 35, stk. 1. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om tilbagebetalingen, jf. SU-lovens § 35, stk. 3, 2. pkt.

Uddannelsesperioden er defineret som det tidsrum, hvor en uddannelsessøgende er indskrevet på og gennemgår en uddannelse, der giver ret til SU, en erhvervsuddannelse eller en elev-/lærlingeuddannelse, der ikke giver ret til SU, eller et ph.d.-studium, hvor den uddannelsessøgende ikke modtager løn.

Uddannelsesperioden betragtes ikke som ophørt, hvis låntager inden for de næste 15 måneder påbegynder en anden uddannelse, der kan medregnes i uddannelsesperioden, eller genoptager en afbrudt uddannelse. Uddannelsesperioden betragtes som ophørt, når låntager ikke længere kan anses for at være studieaktiv, også selv om uddannelsen ikke er afsluttet eller afbrudt. Der henvises til SU-bekendtgørelsens § 61.

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer i forbindelse med opkrævning og tilbagebetaling af SU-lån, jf. SU-lovens § 38.

Uddannelses- og forskningsministeren har på den baggrund fastsat, at der for eksempel opkræves et gebyr på 6 kr. for opkrævning af ydelser i henhold til betalingsordninger pr. ordinær ydelse, 60 kr. ved udsendelse af rykker ved for sen betaling, og et gebyr på 80 kr. ved opsigelse af lån og krav om tilbagebetaling. Dette følger af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1353 af 10. december 2019 om gebyrer for ekspedition af Udbetaling Danmarks opgaver i forbindelse med tilbagebetaling af stats- og studielån og opkrævningen af krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt uddannelsesstøtte og godtgørelse efter kilometersats.

Styrelsen varetager administrationen af SU, herunder tildeling og udbetaling af SU i form af stipendier og lån, jf. SU-lovens § 1, stk. 4. Tilbagebetalingen af SU-lån sker til Udbetaling Danmark, jf. SU-lovens § 41, stk. 1.

SU-lånet betales tilbage over en periode på mellem 7 og 15 år. Udbetaling Danmark kan dog efter ansøgning fra låntageren forlænge den fastsatte tilbagebetalingsperiode. Lånet skal som udgangspunkt betales tilbage med lige store ydelser hver anden måned, og den enkelte ydelse kan ikke være mindre end 200 kr. Alternativt kan låntageren vælge at betale afdrag hver måned, hvert kvartal eller hvert år. Afdragenes størrelse justeres i henhold til de valgte terminer. Perioden, som låntager skal betale tilbage over, og størrelsen på de enkelte afdrag, afhænger af den samlede gælds størrelse. Der tages som udgangspunkt ikke hensyn til låntagerens økonomiske formåen ved fastsættelse af afdragenes størrelse. Låntageren betaler først renter tilbage og dernæst SU-lånet. Der henvises til SU-bekendtgørelsens § 62, stk. 2-4.

SU-lånet forfalder til omgående indfrielse, hvis SU-låntageren ikke overholder SU-lånets vilkår, herunder ikke betaler forfaldne ydelser, jf. SU-lovens § 36, stk. 1. Udbetaling Danmark overdrager på styrelsens vegne SU-lån, der forfalder til omgående indfrielse, til restanceinddrivelsesmyndigheden (herefter RIM). Dette følger af § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 (herefter gældsinddrivelsesloven).

Ydelser på SU-lånet, som omfatter både afdrag og renter, forfalder til betaling løbende i overensstemmelse med tilbagebetalingsaftalen. Fordringer i henhold til pengelån forældes 10 år efter hvert af de tidspunkter, hvor fordringerne skulle være betalt (forfaldstidspunktet), jf. § 6, stk. 1, i forældelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015. Fordringer på renter, gebyrer og lignende forældes 3 år efter hvert af disse forfaldstidspunkter, jf. § 6, stk. 3, 1. pkt., i forældelsesloven.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det har været styrelsens praksis gennem mange år, at SU-lån under ordinær opkrævning, der stammer fra forskellige uddannelsesperioder, behandles som ét samlet lån med ét stiftelsestidspunkt, der svarer til det tidspunkt, hvor den uddannelsessøgende har godkendt den seneste låneplan i den seneste uddannelsesperiode. Med ordinær opkrævning menes, at SU-lånet ikke er opsagt til skadesløs betaling, jf. SU-lovens § 36.

I forbindelse med etableringen af et nyt inddrivelsessystem på Skatteministeriets område, er Uddannelses- og Forskningsministeriet blevet opmærksom på, at den nævnte praksis ikke har haft hjemmel. Uddannelses- og Forskningsministeriet er af den opfattelse, at der bør skabes en sådan hjemmel til at samle låneforhold, så låntager til hver en tid alene har ét SU-lån under ordinær opkrævning. I fraværet af en sådan hjemmel vil låntager som udgangspunkt skulle betale flere SU-lån tilbage på samme tid. Det er Uddannelses- og Forskningsministeriets vurdering, at det vil være uhensigtsmæssigt for både låntager, der skal betale SU-lån tilbage, og for Udbetaling Danmarks administration af SU-lånene, hvis flere SU-lån under ordinær opkrævning hos samme låntager skal håndteres separat.

For låntagerne vil tilbagebetalingen af flere separate SU-lån betyde, at der for hvert enkelt SU-lån under ordinær opkrævning skal betales et minimumsafdrag på samme tid, ligesom der vil blive opkrævet gebyrer på hvert enkelt lån. Da størrelsen på de enkelte lån vil være lavere, end hvis lånene var lagt sammen til ét samlet lån, vil de enkelte lån samtidig have en kortere tilbagebetalingstid. Hertil kommer, at flere enkeltstående SU-lån vil kunne gøre det vanskeligere for låntageren at danne sig et samlet overblik over sin SU-lånegæld.

Det vil endvidere medføre en tungere administration i Udbetaling Danmark, såfremt krav om tilbagebetaling af flere SU-lån skal håndteres separat.

Det foreslås derfor, at den samlede restgæld vedrørende SU-lån under ordinær opkrævning fra en tidligere uddannelsesperiode automatisk indfries, når den uddannelsessøgende optager et nyt SU-lån i en senere uddannelsesperiode, og at der samtidig optages et nyt SU-lån med et tilsvarende beløb (restgælden inkl. renter m.v.) i forbindelse med udbetaling af første lånerate i den nye uddannelsesperiode. SU-lån under ordinær opkrævning fra en tidligere uddannelsesperiode ophører derved med at eksistere som særskilt lån, og den uddannelsessøgende vil til enhver tid alene have ét SU-lån under ordinær opkrævning. Den nye SU-låneordning foreslås alene at skulle omfatte SU-lån, der er optaget den 1. januar 1991 eller senere, idet der gælder samme vilkår for disse lån. Der vil i forhold til lånet fra den tidligere uddannelsesperiode blive foretaget en konkret og individuel vurdering af, om der er indtrådt forældelse på dele af lånet og tilskrevne renter, idet forældede fordringer ikke kan opkræves.

Stiftelsestidspunktet for det nye samlede lån vil derved være datoen for låntagers seneste godkendelse af låneplanen i den igangværende uddannelsesperiode. Tilbagebetalingen af det samlede SU-lån (det nye SU-lån, inklusiv restgæld fra eventuelt tidligere SU-lån) vil følge gældende regler, herunder at tilbagebetalingen af det samlede lån vil begynde den 1. januar i kalenderåret 1 år efter udløbet af det støtteår, hvor uddannelsesperioden er ophørt, og at tilbagebetalingen som udgangspunkt skal ske inden for en periode på 7-15 år med minimum 200 kr. i afdrag hver anden måned.

Ydelser på SU-lånet, som omfatter både afdrag og renter, vil forfalde til betaling løbende i overensstemmelse med tilbagebetalingsaftalen. Fordringer i henhold til pengelån forældes 10 år efter hvert af de tidspunkter, hvor fordringerne skulle være betalt (forfaldstidspunktet), jf. § 6, stk. 1, i forældelsesloven. Fordringer på renter, gebyrer og lignende forældes 3 år efter forfaldstidspunktet, jf. § 6, stk. 3, 1. pkt., i forældelsesloven.

Det har endvidere hidtil været antaget af styrelsen, at det har været en grundlæggende forudsætning for SU-låneordningen, at låntagere ikke er forpligtede til at fortsætte tilbagebetalingen af SU-lån under ordinær opkrævning fra en tidligere uddannelsesperiode, når låntagerne påbegynder en ny uddannelsesperiode. Det har på den baggrund været styrelsens praksis gennem mange år at sætte tilbagebetalingen af SU-lån under ordinær opkrævning i bero, når låntagerne påbegynder en ny uddannelsesperiode, også selvom låntageren ikke optager lån i den nye uddannelsesperiode. Styrelsen har i den forbindelse antaget, at SU-lånets forældelsesfrist blev afbrudt i forbindelse med berostillelsen.

Der har imidlertid ikke været den nødvendige hjemmel til denne praksis i SU-loven. Forældelsesfrister i henhold til forældelsesloven kan kun afbrydes, hvis der er hjemmel hertil i lov eller aftale. I fraværet af en sådan hjemmel vil styrelsen ikke kunne afbryde forældelsesfristen ved berostillelse af tilbagebetalingen på SU-lån, og låntagere vil derfor skulle fortsætte tilbagebetalingen af afdrag på SU-lån fra en tidligere uddannelsesperiode, selvom låntageren er påbegyndt en ny uddannelsesperiode.

Det er Uddannelses- og Forskningsministeriets vurdering, at det ikke er hensigtsmæssigt, at uddannelsessøgende skal betale tilbage på et SU-lån fra en tidligere uddannelsesperiode, mens de er under uddannelse.

Det foreslås derfor, at det i relation til SU-lovens regler om tilbagebetaling af SU-lån under ordinær opkrævning fastsættes, at tilbagebetalingen sættes i bero under uddannelsesperioder, at berostillelsen medfører, at forældelsen afbrydes, og at der løber en ny forældelsesfrist fra det tidspunkt, hvor tilbagebetalingen genoptages.

Med forslaget vil tilbagebetalingen af SU-lån under ordinær opkrævning fra en tidligere uddannelsesperiode således som udgangspunkt blive sat i bero og først blive genoptaget den 1. januar i kalenderåret 1 år efter udløbet af det støtteår, hvor den seneste uddannelsesperiode er ophørt. Dette vil medføre, at lånets forældelsesfrist afbrydes på samme tidspunkt som berostillelsen, og at der løber en ny forældelsesfrist på lånet, herunder i forhold til renter og gebyrer m.v., fra det tidspunkt, hvor tilbagebetalingen skal genoptages. SU-låntageren vil under berostillelsen fortsat have mulighed for at afdrage frivilligt på lånet. Låntageren vil i den situation selv bestemme, hvor meget låntageren ønsker at afdrage og hvor ofte. SU-lånet fra den tidligere uddannelsesperiode vil under berostillelsen som hidtil blive forrentet med en fast nominel årlig rentesats på 4 pct. i overensstemmelse med SU-lovens § 33, stk. 2.

Det foreslås endvidere, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om låntagers pligt til at give meddelelse om påbegyndelse af en ny uddannelsesperiode.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om, at låntagere, der har optaget SU-lån i en tidligere uddannelsesperiode, er forpligtede til at oplyse Udbetaling Danmark, som varetager opkrævningen af SU-lån, herom, når låntageren påbegynder en ny uddannelsesperiode. Bemyndigelsen tager sigte på de situationer, hvor låntageren i forbindelse med den nye uddannelsesperiode, hverken søger om SU-stipendium eller SU-lån. Det vil i de tilfælde ikke være kendt i hverken SU-systemet eller Udbetaling Danmarks tilbagebetalingssystem, at låntageren er påbegyndt en ny uddannelsesperiode og derved skal have sat SU-lånet fra en tidligere uddannelsesperiode i bero. Det vurderes derfor nødvendigt at kræve af låntageren, at denne oplyser Udbetaling Danmark om påbegyndelse af en ny uddannelsesperiode. På baggrund af oplysningerne vil Udbetaling Danmark herefter sætte tilbagebetalingen af SU-lånet fra en tidligere uddannelsesperiode i bero.

I de tilfælde hvor låntageren i forbindelse med den nye uddannelsesperiode søger om SU-stipendium - og evt. SU-lån - vil informationerne om den nye uddannelsesperiode automatisk overgå fra SU-systemet til Udbetaling Danmarks tilbagebetalingssystem. Udbetaling Danmark vil på baggrund af oplysningerne derved automatisk sætte SU-lånet fra en tidligere uddannelsesperiode i bero.

Det foreslås endelig, at det i relation til SU-lovens regler om forrentning af SU-lån under en uddannelsesperiode tydeliggøres, at forrentningen med en årlig rentesats på 4 pct. under uddannelsesperioden også gælder det SU-lån, som den uddannelsessøgende måtte have fra en tidligere uddannelsesperiode, og at der er tale om en nominel årlig rentesats. Det foreslås endvidere præciseret, at SU-lånet igen vil blive forrentet med en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg eller et procentfradrag, der fastsættes på finansloven for det pågældende år, hvor procenttillægget dog ikke kan overstige 1, uden for uddannelsesperioder, jf. SU-lovens § 33, stk. 3, og at der er tale om en nominel årlig rentesats.

Der vil således fortsat gælde en forrentning på 4 pct. i uddannelsesperioden både i de tilfælde, hvor låntager under en ny uddannelsesperiode optager et nyt SU-lån, og derved automatisk får indfriet tidligere optaget SU-lån, og i de tilfælde, hvor låntager ikke optager et nyt SU-lån i den nye uddannelsesperiode, men hvor tidligere optaget SU-lån bliver sat i bero under den nye uddannelsesperiode, herunder også når låntageren frivilligt afdrager på det tidligere SU-lån under den nye uddannelsesperiode. Den foreslåede ordning ændrer derved ikke på SU-låns forrentning henholdsvis under og efter en uddannelsesperiode.

Med den foreslåede ordning vil det fortsat være sådan, at renter, der tilskrives i uddannelsesperioden, først bliver fradragsberettigende, når renterne betales. Renter, der tilskrives i tilbagebetalingsperioden, vil ligeledes fortsat være fradragsberettigende i tilskrivningsåret, uanset om de først betales på et senere tidspunkt. Det følger herefter, at låntager ikke har noget rentefradrag på SU-lånet i uddannelsesperioden og frem til tilbagebetalingspligten indtræder. Rentefradraget vil herefter være størst i begyndelsen af tilbagebetalingsperioden, idet låntager betaler renter tilbage før den øvrige SU-lånegæld.

Med den foreslåede ordning om, at SU-lån, herunder også tillagte renter og gebyrer, der er optaget i en tidligere uddannelsesperiode, automatisk vil blive indfriet ved optagelse af SU-lån i en senere uddannelsesperiode, vil låntager blive fradragsberettiget for samtlige renter i indfrielsesåret og ikke løbende som ved afvikling efter en afdragsordning.

Styrelsen vil i forbindelse med vejledningen om optagelse af SU-lån vejlede de uddannelsessøgende om de skattemæssige konsekvenser ved den automatiske indfrielse af tidligere SU-lån.

Det bemærkes, at styrelsens hidtidige praksis med sammenlægning af lån og berostillelse under uddannelsesperioder har medført, at dele af visse lån og tilskrevne renter vil være forældede i henhold til forældelseslovens bestemmelser, idet der ikke har været hjemmel til at udskyde forældelsesfristen. Ministeriet har iværksat en nærmere afklaring heraf, og forældede dele af lån og renter vil ikke blive medtaget i nye lån eller i øvrigt blive opkrævet efter endt periode med berostillelse efter lovforslaget.

2.5. Fælles dataansvar

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Statens uddannelsesstøtte

SU til uddannelse indtil kandidatgrad og udlandsstipendium til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse eller til en hel uddannelse på kandidatniveau i udlandet administreres af styrelsen, jf. SU-lovens § 1, stk. 4. Administrationen af SU varetages dog i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, der efter SU-loven har en række beføjelser til at træffe afgørelser samtidig med, at de har en række administrative opgaver.

Det følger af SU-lovens § 42, stk. 1, at de afgørelser, som styrelsen kan træffe i henhold til SU-reglerne, efter styrelsens bestemmelse helt eller delvist kan henlægges til uddannelsesinstitutionerne. Dette gælder alle uddannelsesinstitutioner, der har SU-berettigende uddannelser, uanset hvilket ministerium, uddannelserne hører under. Styrelsen kan også bestemme, at en uddannelsesinstitution træffer afgørelser om SU til uddannelsessøgende, der er indskrevet på og gennemgår en uddannelse på en anden uddannelsesinstitution. Hvis en afgørelse er henlagt til uddannelsesinstitutionen, eller hvis det følger af SU-reglerne, at uddannelsesinstitutionen skal træffe afgørelse, kan uddannelsesinstitutionen selv indhente de oplysninger, som styrelsen har hjemmel til at indhente, jf. SU-lovens § 39, såfremt oplysningerne er nødvendige for at træffe afgørelse.

Endelig bistår uddannelsesinstitutionerne styrelsen ved tildeling af SU, og uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om institutionernes administration i forbindelse med tildelingen af støtten. Dette følger af SU-lovens § 43, stk. 1. Det er på den baggrund fastsat i SU-bekendtgørelsens § 79, stk. 4, at styrelsen kan autorisere den enkelte uddannelsesinstitution til at anvende styrelsens SU-administrative it-system, US2000.

2.5.1.2. Statens Voksenuddannelsesstøtte

SVU er en økonomisk støtte, der gives for, at voksne kortuddannede på børne- og undervisningsministerens område kan deltage i uddannelse på folkeskoleniveau og i gymnasial uddannelse, og at voksne på uddannelses- og forskningsministerens område kan deltage i videregående uddannelse. Dette følger af § 1 i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 23. januar 2020 (SVU-loven).

Administrationen af SVU til alle uddannelsesniveauer varetages af styrelsen efter bemyndigelse fra henholdsvis uddannelses- og forskningsministeren for så vidt angår SVU på videregående niveau og børne- og undervisningsministeren for så vidt angår SVU til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse. Dette følger af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 733 af 16. juni 2016 om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU-bekendtgørelsen), § 10 i bekendtgørelse nr. 1371 af 11. december 2019 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte og § 2 i bekendtgørelse nr. 809 af 23. juni 2017 om delegation af undervisningsministeren beføjelser i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og i lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Styrelsen kan efter delegation fastsætte regler om, at visse opgaver efter SVU-loven varetages af uddannelsesstederne, herunder om uddannelsesstedernes administration af opgaverne, jf. SVU-lovens § 21, stk. 1 og 2. De uddannelsessteder, som varetager opgaver i relation til administrationen af SVU, benævnes SVU-administratorer og er i SVU-bekendtgørelsens § 1, stk. 4, fastlagt til at være voksenuddannelsescentre (VUC) og en række professionshøjskoler. SVU-administratorer vejleder de uddannelsessøgende og arbejdsgivere om SVU og modtager, kontrollerer og videresender alle ansøgninger om SVU, jf. § 1, stk. 3, og § 15, stk. 2, i SVU-bekendtgørelsen. Afgørelseskompetencen er tillagt uddannelsesstederne i sager om studieaktivitet. Således kontrollerer uddannelsesstederne løbende den uddannelsessøgendes studieaktivitet og træffer afgørelse om studieaktiviteten, jf. SVU-bekendtgørelsens § 1, stk. 5.

2.5.1.3. Befordringsrabat til uddannelsessøgende ved videregående uddannelser

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 9. august 2019, at styrelsen træffer afgørelse om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser.

Administrationen af befordringsrabat varetages i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, der efter lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser har en række beføjelser til at træffe afgørelser samtidig med, at de har en række administrative opgaver.

Uddannelsesstederne er i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser tillagt kompetence til at træffe afgørelse vedrørende ansøgning om godtgørelse til daglig befordring i Danmark med andre befordringsmidler end offentlige befordringsmidler efter en kilometersats, jf. § 4 a, stk. 1, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser.

Det fremgår desuden af § 5 a, stk. 4, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, at uddannelsesinstitutionerne bistår styrelsen ved afgørelse om tildeling af rabat og afgørelse om tilbagebetaling af for meget modtaget godtgørelse.

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes administration af befordringsrabat, jf. § 2, stk. 2, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser. Det er på den baggrund fastsat i § 23, stk. 1, i bekendtgørelse om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, jf. bekendtgørelse nr. 623 af 18. juni 2019, at styrelsen kan autorisere den enkelte uddannelsesinstitution til at anvende styrelsens it-system, US2000. Styrelsen fastsætter de nærmere retningslinjer for det enkelte uddannelsessteds administration i forbindelse med behandling af ansøgninger om ret til befordringsrabat og befordringsgodtgørelse, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 2.

2.5.1.4. Befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 605 af 24. maj 2019, at administrationen af befordringsrabat varetages af Børne- og Undervisningsministeriet.

Børne- og undervisningsministeren kan, efter forhandling med vedkommende minister, bemyndige en anden statslig myndighed til at udøve de beføjelser, der er tillagt børne- og undervisningsministeren i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om delegation af undervisningsministerens beføjelser i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, at administrationen af befordringsrabat delegeres til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.

Af § 5 i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. følger det således, at styrelsen træffer afgørelse om, hvilke uddannelsessøgende og deltagere der har ret til befordringsrabat.

Administrationen af befordringsrabat varetages i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, der efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. har en række beføjelser til at træffe afgørelser samtidig med, at de har en række administrative opgaver.

Det følger af § 14, stk. 1, i bekendtgørelse om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. bekendtgørelse nr. 622 af 18. juni 2019, at uddannelsesstederne er tillagt kompetence til at træffe afgørelse om, at den uddannelsessøgende eller deltageren benytter andre befordringsmidler end offentlige befordringsmidler til den daglige befordring.

Det følger desuden af § 13, stk. 1, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., at uddannelsesinstitutionerne bistår styrelsen ved afgørelse om tildeling af rabat eller godtgørelse efter en kilometersats. Børne- og undervisningsministeren kan tillige fastsætte nærmere regler om institutionernes administration af befordringsrabatten, herunder elektronisk indberetning af, hvornår retten til rabat begynder og ophører.

Det er på den baggrund fastsat i § 27, stk. 1, i bekendtgørelse om befordringsrabat til uddannelsessøgende ungdomsuddannelser m.v., at styrelsen kan autorisere den enkelte uddannelsesinstitution til at anvende styrelsens it-system, US2000. Styrelsen fastsætter de nærmere retningslinjer for det enkelte uddannelsessteds administration i forbindelse med behandling af ansøgninger om ret til befordringsrabat og befordringsgodtgørelse.

2.5.1.5. Databeskyttelsesforordningen

I henhold til databeskyttelsesforordningens definitioner er en dataansvarlig en fysisk eller juridisk person, en offentlig myndighed, en institution eller andet organ, der alene eller sammen med andre afgør til hvilke formål og med hvilke hjælpemidler, der må foretages behandling af personoplysninger. Dette følger af artikel 4, nr. 7, i databeskyttelsesforordningen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).

Det følger endvidere af artikel 26, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen, at hvis to eller flere dataansvarlige i fællesskab fastlægger formålene med og hjælpemidlerne til behandling, er de fælles dataansvarlige. De fælles dataansvarlige skal i så tilfælde på en gennemsigtig måde fastlægge deres respektive ansvar for overholdelse af forpligtelserne i henhold til databeskyttelsesforordningen, navnlig i forhold til den registreredes rettigheder og deres respektive oplysningspligter. Dette skal fastlægges i en aftale om fælles dataansvar, med mindre de dataansvarliges respektive ansvar er fastlagt i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som de dataansvarlige er underlagt. I den fastlagte ordning kan der udpeges et kontaktpunkt for registrerede.

Efter artikel 26, stk. 2, i databeskyttelsesforordningen, skal ordningen efter artikel 26, stk. 1, afspejle de fælles dataansvarliges roller og forhold til de registrerede, og det væsentligste indhold af ordningen skal gøres tilgængeligt for de registrerede.

Styrelsen er dataansvarlig, idet styrelsen indberetter og anvender data i systemerne til egne formål, herunder til at træffe afgørelser om SU, SVU og befordringsrabat. Uddannelsesinstitutionerne er i forhold til både SU, SVU og befordringsrabat også dataansvarlige, idet institutionerne også indberetter og anvender data i systemerne til egne formål, herunder til at træffe afgørelser om SU, SVU og befordringsrabat. Idet både styrelsen og uddannelsesinstitutionerne er dataansvarlige i forhold til administrationen af SU, SVU og befordringsrabat, er der tale om fælles dataansvar mellem styrelsen og institutionerne, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 26.

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Når der i relation til administrationen af SU, SVU og befordringsrabat er tale om fælles dataansvar mellem styrelsen og uddannelsesinstitutionerne, er parterne fælles ansvarlige for at overholde reglerne i databeskyttelsesforordningen. Derfor skal de dataansvarlige på en gennemsigtig måde fastsætte deres respektive ansvar for overholdelse af databeskyttelsesforordningens forpligtelser, jf. forordningens artikel 26, stk. 1.

Fastsættelsen af de fælles dataansvarliges fælles dataansvar kan ske ved indgåelse af en aftale herom mellem parterne, eller det kan ske ved, at de fælles dataansvarliges respektive ansvar fastsættes i medlemsstaternes nationale ret, som de dataansvarlige er underlagt.

På både SU-, SVU- og befordringsrabatområdet er der tale om flere uddannelsesinstitutioner, der er fælles dataansvarlige sammen med styrelsen, og særligt for så vidt angår SU og befordringsrabat er der tale om flere hundrede uddannelsesinstitutioner, der bruger data i SU-systemet til egne selvstændige formål.

Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet finder det på den baggrund mest hensigtsmæssigt, at der i henholdsvis SU- og SVU-loven, lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. bliver fastsat regler om fælles dataansvar mellem styrelsen og uddannelsesinstitutionerne, idet der ellers ville skulle indgås aftaler om fælles dataansvar mellem henholdsvis styrelsen og hver enkelte uddannelsesinstitution, som tager del i det fælles dataansvar.

Det foreslås på den baggrund, at uddannelses- og forskningsministeren i SU- og SVU-loven og lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser bemyndiges til at kunne fastsætte regler om fælles dataansvar mellem styrelsen og uddannelsesinstitutionerne for så vidt angår administrationen af både SU, SVU og befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser.

Det foreslås endvidere, at børne- og undervisningsministeren i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. bemyndiges til at kunne fastsætte regler om fælles dataansvar mellem styrelsen og uddannelsesinstitutionerne for så vidt angår administrationen af befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Bemyndigelserne forventes bl.a. anvendt til at fastsætte regler om det fælles dataansvar mellem styrelsen og uddannelsesinstitutionerne i forhold til overholdelse af databeskyttelsesforordningens regler om registreredes rettigheder, herunder om oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14.

Fastlæggelsen af regler om det fælles dataansvar, herunder fastlæggelsen af den interne ansvarsfordeling parterne imellem, ændrer ikke på, at de fælles dataansvarlige - styrelsen og uddannelsesinstitutionerne - hver især er ansvarlige for at overholde reglerne i databeskyttelsesforordningen, og hver især er ansvarlige for hele behandlingen af person­oplysninger over for de registrerede. De uddannelsessøgende, der behandles oplysninger om, vil fortsat kunne henvende sig til både styrelsen og uddannelsesinstitutionerne for at udøve deres rettigheder i henhold til databeskyttelsesforordningen, f.eks. om indgivelse af klager, anmodning om indsigt i behandlingen af egne personoplysninger og retten til at få berigtiget oplysninger.

Det væsentligste indhold af reglerne om fælles dataansvar vil blive gjort tilgængeligt for de registrerede i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 26, stk. 2.

2.6. Udlandsstipendium til ikke-trindelte uddannelser på kandidatniveau

2.6.1. Gældende ret

Uddannelsessøgende kan få SU til uddannelser i udlandet, når den uddannelsessøgende opfylder en række betingelser. Der er ligeledes en række betingelser, som uddannelsen og uddannelsesstedet skal opfylde, for at uddannelsen kan godkendes som SU-berettigende, jf. SU-bekendtgørelsens §§ 66 og 71:

- Uddannelsesstedet skal være offentligt anerkendt i studielandet, og tilsvarende gælder for uddannelsen, med mindre denne er kvalitetssikret af en international anerkendt kvalitetssikringsinstitution.

- Uddannelsen skal være af en art, som ville være SU-berettigende i Danmark.

- Uddannelsen skal være et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der afsluttes med en akademisk grad og fører til en akademisk titel.

- Uddannelsen skal være tilrettelagt som fuldtidsstudium.

- Uddannelsen må ikke være tilrettelagt som fjernundervisning.

- Uddannelsen skal være af en sådan art, at den ville kunne offentligt anerkendes i Danmark.

- Uddannelsen skal give en erhvervskompetence, som er umiddelbart anvendelig i Danmark.

Uddannelser i udlandet, der er blevet godkendt til SU, fremgår af en fast track-liste. Listen revideres løbende og udbygges med nye uddannelser. Hvis en uddannelse i udlandet ikke fremgår af fast track-listen, skal den uddannelsessøgende søge om at få uddannelsen optaget på listen.

Hvis den uddannelsessøgende opfylder betingelserne for at få SU, og såvel uddannelsesinstitutionen som uddannelsen i udlandet er godkendt som SU-berettigende, kan den uddannelsessøgende endvidere søge om et udlandsstipendium til hel eller delvis dækning af studieafgiften, hvis der er tale om en uddannelse på kandidatniveau. Dette følger af SU-lovens § 46 a, stk. 1, nr. 2. Hvis det tildelte udlandsstipendium ikke dækker hele studieafgiften, kan den uddannelsessøgende optage et udlandsstudielån, jf. SU-lovens § 46 e.

Af bemærkningerne til § 46 a, stk. 1, fremgår det bl.a., at en uddannelse på kandidatniveau skal være normeret til 120 ECTS-point for at kunne berettige til udlandsstipendium, og at baggrunden for dette er et ønske om at understøtte Bologna-processen, hvor man bl.a. arbejder for en udvikling af en fælles gradsstruktur, der omfatter tre niveauer (bachelor, kandidat og ph.d.). Der henvises til Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 7520 (L 208). I bemærkningerne henvises der endvidere til universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvoraf fremgår, at kandidatuddannelser er forskningsbaserede heltidsuddannelser, som er selvstændige, afrundede uddannelsesforløb på 120 ECTS-point.

Det fremgår endvidere af betænkningen, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg B, betænkning over L 208, side 1405 f., at forligskredsen bag lovforslaget (Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) i forbindelse med Udvalget for Videnskab og Teknologis behandling af lovforslaget besluttede, at der også skulle åbnes mulighed for at give udlandsstipendium til hele uddannelser på kandidatniveau i udlandet af en varighed svarende til mellem 60 og 120 ECTS-point. Det blev vurderet, at en sådan mulighed lå inden for rammerne af det foreslåede § 46 a, stk. 1, nr. 2.

Det er på den baggrund fastsat i SU-bekendtgørelsens § 88, at en hel videregående uddannelse i udlandet på kandidatniveau skal have en varighed på mindst 60 ECTS-point eller tilsvarende for at give ret til udlandsstipendium. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier.

Særligt for så vidt angår hele videregående uddannelser på kandidatniveau, der i Danmark ville blive udbudt efter lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, gives der kun udlandsstipendium og udlandsstudielån, hvis uddannelsen er særskilt godkendt hertil. Godkendte uddannelser optages på en særskilt liste, der revideres hvert andet år. Der henvises til SU-bekendtgørelsens § 89, stk. 1 og 2.

Det fremgår af SU-lovens § 46 d, stk. 1, at uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i § 46 a, stk. 1, nr. 2, kan få udlandsstipendium til en hel uddannelse på kandidatniveau i den normerede studietid for uddannelsen i udlandet, jf. dog § 46 b. Udlandsstipendium kan dog højst gives i 2 år i en uddannelsesperiode, der svarer til 120 ECTS-point, jf. § 46 b, stk. 1, 1. pkt. Hvis uddannelsen er normeret til mere end 2 år, vil der således blive tildelt udlandsstipendium svarende til 2 år, hvorefter den uddannelsessøgende selv må finansiere øvrige dele af uddannelsen.

Det fremgår af SU-lovens § 46 d, stk. 3, at retten til udlandsstipendium til en hel uddannelse på kandidatniveau af op til 2 års varighed er betinget af, at den uddannelsessøgende ved begyndelsen af uddannelsen i udlandet har mindst fem klip eller slutlånsrater til rådighed for hver uddannelsesperiode, der svarer til 30 ECTS-point, jf. SU-lovens kapitel 5. Retten til udlandsstipendium til en hel uddannelse på kandidatniveau af mere end 2 års varighed er betinget af, at den uddannelsessøgende har mindst 20 klip eller slutlånsrater, jf. kapitel 5, til rådighed for uddannelsen.

Udlandsstipendiet til en hel uddannelse på kandidatniveau udgør den faktiske studieafgift, dog højst et beløb, der svarer til statstilskuddet eller bevillingen til danske uddannelsesinstitutioner for tilsvarende uddannelser, jf. SU-lovens § 46 d, stk. 2.

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af den faktiske studieafgift og statstilskuddet eller bevillingen og kan herunder fastsætte regler om omregning af fremmed valuta til danske kroner, jf. § 46 d, stk. 4.

Uddannelses- og forskningsministeren kan i medfør af SU-lovens § 46 h, stk. 4, fastsætte regler om 1) adgang til at indhente oplysninger, herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form, 2) indhold og udformning af ansøgninger, 3) ansøgningsfrister og 4) krav til den uddannelsessøgendes dokumentation for optagelse, forhåndsgodkendelse af merit, studieafgiften og den studiemæssige fremdrift i udlandet.

2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kravet i § 46 a, stk. 1, nr. 2, om, at der skal være tale om en hel uddannelse på kandidatniveau medfører, at de uddannelser i udlandet, der indeholder flere uddannelsesniveauer, skal være tilrettelagt som adskilte forløb, dvs. som henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelse, for at kunne berettige til udlandsstipendium. For at kunne tildele udlandsstipendium til kandidatdelen af en uddannelse i udlandet, er det således nødvendigt, at bachelordelen kan adskilles som et reelt afstigningstrin.

Alle lande er ikke kommet lige langt i implementeringen af Bologna-processens mål om en fælles europæisk uddannelsesstruktur. Kravet om en hel uddannelse på kandidatniveau betyder, at uddannelsessøgende ikke kan få udlandsstipendium til videregående uddannelser i udlandet, hvis uddannelsen ikke har en klar opdeling mellem bachelor- og kandidatniveau. Uddannelser i udlandet, som ikke er trindelte, vil uanset den manglende trindeling stadig kunne godkendes som SU-berettigende, hvis uddannelsen opfylder betingelserne herfor.

Det foreslås, at udlandsstipendieordningen udvides således, at der fremover også kan gives udlandsstipendium og udlandsstudielån til den del af en ikke-trindelt hel uddannelse i udlandet, der efter afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau. Det vil være en forudsætning herfor, at den udenlandske uddannelsesinstitution kan erklære, at den uddannelsessøgende har gennemført den del af uddannelsen, der svarer til bachelorniveau, og hvornår kandidatdelen påbegyndes og forventes afsluttet.

Det er hensigten, at de uddannelsessøgende vil kunne få udlandsstipendium til kandidatdelen af en ikke-trindelt uddannelse fra tidspunktet for afslutning af bachelorniveauet.

Der vil med forslaget ikke kunne gives udlandsstipendium til de kandidatfag, der tages parallelt med bachelorfag, hvilket betyder, at der ikke kan gives udlandsstipendium til dele på kandidatniveau, der ligger forud for, at bachelordelen er afsluttet. Den foreslåede ændring vil således ikke nødvendigvis give fuldt udlandsstipendium til alle dele på kandidatniveau, da der kun vil kunne gives støtte til perioden efter, at bachelordelen er afsluttet.

Der vil med forslaget endvidere ikke kunne gives adgang til udlandsstipendium til de uddannelser, der består af ét langt forløb, hvor den udenlandske uddannelsesinstitution ikke selv kan opdele uddannelsesdelene i bachelor- og kandidatniveau.

Med forslaget vil det fortsat være et krav, at den uddannelsessøgende opfylder betingelserne for at få SU, og at såvel uddannelsesinstitutionen som uddannelsen er godkendt som SU-berettigende. Der vil fortsat kunne gives udlandsstipendium i højst 2 år inden for en uddannelsesperiode, svarende til 120 ECTS-point. Det vil endvidere fortsat være et krav, at den uddannelsessøgende ved begyndelsen af den del af uddannelsen, der er på kandidatniveau af op til 2 års varighed, har mindst fem klip eller slutlånsrater til rådighed for hver uddannelsesperiode, der svarer til 30 ECTS-point. Endelig vil udlandsstipendiet til den del af uddannelsen, der er på kandidatniveau, blive beregnet på tilsvarende vis som udlandsstipendium til hele kandidatuddannelser. Udlandsstipendiet vil ligeledes udgøre den faktiske studieafgift, dog højst et beløb, der svarer til det statstilskud eller bevilling, som danske uddannelsesinstitutioner ville få for en tilsvarende uddannelse.

Det foreslås endvidere, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om krav til den uddannelsessøgendes dokumentation for afsluttet bachelorniveau. Det er hensigten, at der kun vil kunne gives udlandsstipendium til godkendte ikke-trindelte uddannelser, hvis den pågældende udenlandske uddannelsesinstitution kan erklære, at den uddannelsessøgende har gennemført den del af uddannelsen, der svarer til bachelorniveau. Erklæringen skal dokumentere, at bachelordelen er gennemført og tidspunktet herfor. Erklæringen skal endvidere dokumentere, hvornår kandidatdelen af uddannelsen påbegyndes og forventes afsluttet, samt hvor mange ECTS-point den vil udgøre.

Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om krav for tildeling af udlandsstipendium forventes derfor bl.a. anvendt til at fastsætte regler om krav til dokumentation for gennemført bacheloruddannelse, herunder at den udenlandske uddannelsesinstitution skal erklære, at bachelordelen er afsluttet samt tidspunktet for afslutningen.

2.7. Udlandsstipendium og udlandsstudielån ved studieophold

2.7.1. Gældende ret

Uddannelsessøgende, der skal på et studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse, kan få et udlandsstipendium som tilskud til betaling for studieafgift til den udenlandske uddannelsesinstitution. Det er en betingelse, at den uddannelsessøgende har ret til SU til studieopholdet. Dette følger af SU-lovens § 46 a, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af SU-lovens § 46 e, stk. 1, at uddannelsessøgende, der har ret til udlandsstipendium, kan optage et udlandsstudielån som tilskud til betaling af studieafgiften til den udenlandske uddannelsesinstitution. Udlandsstudielånet optages altid sammen med udlandsstipendium og er et supplement dertil.

Udlandsstipendium og udlandsstudielån kan højst gives i 2 år i en uddannelsesperiode, der svarer til 120 ECTS-point, jf. SU-lovens § 46 b, stk. 1, 1. pkt. Udlandsstipendium og udlandsstudielån kan enten bruges i forbindelse med et studieophold i udlandet eller en uddannelse på kandidatniveau i udlandet eller fordeles mellem disse. Dette følger af SU-lovens § 46 b, stk. 2.

Det fremgår af SU-lovens § 46 c, stk. 1, at uddannelsessøgende kan få udlandsstipendium til studieophold i en periode, der svarer til det antal ECTS-point, som den uddannelsessøgendes danske uddannelsesinstitution på forhånd har godkendt som meritgivende i uddannelsen i Danmark, dog i højst 2 år svarende til 120 ECTS-point, jf. SU-lovens § 46 b.

I forbindelse med studieophold i udlandet udgør udlandsstipendiet den faktiske studieafgift, der skal betales for uddannelseselementerne på den udenlandske uddannelsesinstitution, dog højst et beløb, der svarer til statstilskuddet eller bevillingen, som den danske uddannelsesinstitution modtager for den uddannelsessøgende, der er optaget på uddannelsen, jf. SU-lovens § 46 c, stk. 2. Udlandsstudielånet beregnes efter SU-lovens § 46 e, stk. 2, som forskellen mellem den faktiske studieafgift, og det beløb, der svarer til statstilskuddet eller bevillingen, som den danske uddannelsesinstitution modtager for den uddannelsessøgende, der er optaget på uddannelsen.

Udlandsstipendieordningen, herunder den gældende formulering af SU-lovens § 46 c, blev indført ved lov nr. 565 af 6. juni 2007 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven).

Det fremgår af bemærkningerne til § 46 c, stk. 2, at det med bestemmelsen foreslås, at udlandsstipendium som tilskud til betaling af studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse svarer til den faktiske studieafgift, som kræves for opholdet på den udenlandske uddannelsesinstitution. Dog kan udlandsstipendiet ikke overstige det tilskud eller den bevilling, som den danske uddannelsesinstitution modtager fra staten for en studerende, der er optaget på uddannelsen. Der henvises til Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 7521.

Lovforslaget blev fremsat som opfølgning på aftalen af 20. juni 2006 mellem den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fremtidens velstand, velfærd og investeringer i fremtiden (velfærdsaftalen) og aftalen af 2. november 2006 om udmøntning af globaliseringspuljen - opfølgning på velfærdsaftalen. Det fremgår af aftaleteksten, at udlandsstipendiet skal gå til en hel eller delvis dækning af studieafgiften i udlandet og højst kan svare til taxametertilskuddet til samme uddannelsesforløb på en tilsvarende uddannelse i Danmark.

Uddannelses- og forskningsministeren kan i medfør af § 46 c, stk. 3, fastsætte nærmere regler om opgørelsen af den faktiske studieafgift og statstilskuddet eller bevillingen og kan herunder fastsætte regler om omregning af fremmed valuta til danske kroner. Det er på den baggrund fastsat i SU-bekendtgørelsens § 94, stk. 2, at der ved beregningen af udlandsstipendium til studieophold i udlandet, alene medgår taxametertilskud for heltidsuddannelser som fastsat på finansloven ganget med en faktor på 1,35, og for så vidt angår kunstneriske og kulturelle uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet og Kulturministeriet medgår alene den uddannelsestakst, som beregnes af ressortministerierne, og som årligt offentliggøres på www.su.dk.

Det er den uddannelsessøgendes danske uddannelsesinstitution, der træffer afgørelse om tildeling af udlandsstipendium til studieophold i udlandet og om størrelsen på udlandsstipendiet, jf. SU-bekendtgørelsens § 87, stk. 9.

2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det har hidtil været styrelsens praksis at administrere SU-lovens § 46 c, stk. 2, om beregning af udlandsstipendium og udlandsstudielån til studieophold i udlandet i overensstemmelse med den politiske aftale om udmøntning af globaliseringspuljen, således at udlandsstipendium til studieophold beregnes ud fra, hvad en dansk uddannelsesinstitution kan modtage i statstilskud for tilsvarende fag som de, der indgår i studieopholdet.

Det er Uddannelses- og Forskningsministeriets vurdering, at det er nødvendigt at ændre ordlyden af SU-lovens § 46 c, stk. 2, om udlandsstipendium og SU-lovens § 46 e, stk. 2, nr. 1, om udlandsstudielån, således at bestemmelsen afspejler indholdet af den politiske aftale om udmøntning af globaliseringspuljen i forhold til beregning af udlandsstipendium.

Med lovforslaget foreslås det derfor at ændre SU-lovens § 46 c, stk. 2, således, at udlandsstipendiet vil udgøre den faktiske studieafgift, dog højst et beløb, der svarer til det statstilskud eller den bevilling, som en dansk uddannelsesinstitution kan modtage for uddannelseselementer, der svarer til de elementer, der indgår i studieopholdet. En tilsvarende ændring foreslås for så vidt angår SU-lovens § 46 e, stk. 2, nr. 1, om beregningen af udlandsstudielån.

Den uddannelsessøgendes danske uddannelsesinstitution vil foretage en vurdering af de enkelte uddannelseselementer, der indgår i studieopholdet, og herefter træffe afgørelse om udlandsstipendiets størrelse. I vurderingen inddrages bl.a. uddannelseselementernes hovedområde, hvilket fakultet, der udbyder uddannelseselementerne, hvilken uddannelse de enkelte uddannelseselementer primært er tilknyttet, uddannelseselementernes faglige sammensætning m.v.

Den foreslåede ændring vil betyde, at udlandsstipendium og udlandsstudielån til studieophold også fremadrettet vil blive beregnet på baggrund af, hvad det vurderes, at en dansk uddannelsesinstitution kan modtage for tilsvarende uddannelseselementer, hvis uddannelseselementerne var blevet udbudt af en dansk uddannelsesinstitution. Udgangspunktet for beregningen af udlandsstipendium og udlandsstudielån vil således være dét eller de fag, som den uddannelsessøgende tager ved den pågældende udenlandske uddannelsesinstitution og ikke tilskuddet eller bevillingen til den uddannelse, som den uddannelsessøgende er optaget på i Danmark, og tager på studieophold fra.

Alle uddannelsessøgende, som følger de samme fag på samme uddannelsesinstitution i udlandet, vil derfor modtage samme udlandsstipendium og udlandsstudielån, uanset hvilket statstilskud eller bevilling deres danske uddannelsesinstitutioner ville have modtaget for de uddannelsessøgende, der er på studieophold i udlandet.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Med lovforslagets § 1, nr. 1, 13, 14 og 19, foreslås det at udvide udlandsstipendieordningen, hvorefter det bliver muligt at give udlandsstipendium til den del af en ikke-trindelt hel videregående uddannelse i udlandet, som efter afsluttet bachelorniveau, er på kandidatniveau. Den foreslåede ændring vil forudsætte mindre it-tilpasninger i det allerede eksiste­rende SU-system med minimale implementeringsomkostninger til følge på 0,3 mio. kr. samt øgede administrative driftskonsekvenser af begrænset omfang, idet der forventes et øget antal ansøgere på ca. 15-20 årligt svarende til 1,4-1,8 mio. kr. i merudgifter årligt til udlandsstipendier ved fuld indfasning. Som følge af ikrafttrædelsestidspunktet den 1. april 2020 vil merudgiften til udlandsstipendier i 2020 være 1,1-1,4 mio. kr. Den øgede administration afholdes inden for Uddannelses- og Forskningsministeriets nuværende økonomiske rammer.

Med lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, foreslås det, at visse adgangskurser udbudt af erhvervsskolerne som heltidsundervisning bliver SU-berettigende. De foreslåede bestemmelser vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige, idet de uddannelsessøgende hidtil har kunnet tage den nødvendige opkvalificering på VUC, hvilket også har kunnet tilrettelægges som SU-berettigende. Forslaget vurderes alene at forudsætte mindre tilpasninger i det allerede eksisterende SU-system til ca. 0,1 mio. kr. med minimale implementeringsomkostninger til følge.

Med lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, foreslås det, at der alene lægges et tillæg på 7 pct. til de tilbagebetalingskrav, der skyldes, at den uddannelsessøgende har tjent for meget ved siden af sin SU. Med forslaget vil der ikke længere blive lagt et tillæg på 7 pct. til de tilbagebetalingskrav, der skyldes, at den uddannelsessøgende ikke har opfyldt sin oplysningspligt efter SU-lovens § 30, stk. 3. Det foreslås endvidere, at brugte SU-klip og slutlånsklip fremover vil blive ført tilbage til den uddannelsessøgendes senere brug ved tilbagebetalingskrav, medmindre kravene skyldes, at den uddannelsessøgende har tjent for meget ved siden af sin SU.

Med forslaget til § 1, nr. 7 og 8, øges digitaliseringen af sagsbehandlingen af tilbagebetalingskrav, og den manuelle sagsbehandling i tilbagebetalingssagerne minimeres. Det kan give en mindre besparelse i de offentlige udgifter til administrationen. Ud over de tilbagebetalingskrav, der skyldes, at den uddannelsessøgende har tjent for meget ved siden af sin SU, er der ca. 15 tilbagebetalingskrav årligt, der pålægges et tillæg på 7 pct. med en samlet hovedstol svarende til ca. 0,1 mio. kr. De tilbageførte SU-klip kan blive brugt igen, men her er tale om minimale udgifter, der afholdes inden for egen ramme. It-udvikling til fortsat at kunne understøtte den nuværende forvaltningspraksis med manuel administration af tilbagebetalingskrav forventes at ville have medført engangsudgifter på mellem 2,2 og 3,4 mio. kr.

Med lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås det, at SU-lån, der stammer fra en tidligere uddannelsesperiode, automatisk indfries, når den uddannelsessøgende optager et nyt SU-lån i en senere uddannelsesperiode. Der vil samtidig blive optaget et nyt SU-lån med et beløb, der svarer til den indfriede restgæld og det nye SU-lån.

Med lovforslagets § 5, stk. 6, foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om indfrielse af tidligere optagne SU-lån, hvor låntager fra den 1. januar 1991 til og med den 31. marts 2020 har optaget lån under flere uddannelsesperioder, og om optagelse af nyt samlet studielån.

De økonomiske konsekvenser forventes at være på 0,1 mio. kr. til it-tilpasninger i det eksisterende SU-system. Dertil kommer, at de foreslåede ordninger forudsætter it-udvikling i Udbetaling Danmarks eksisterende tilbagebetalingssystem TBS på 0,7 mio. kr.

Der vurderes ikke at være risici forbundet med den it-udvikling, der skal gennemføres som led i ændringerne af SU-loven, SVU-loven, lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Lovforslagets øvrige ændringer vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige, herunder heller ikke ved udmøntning af bemyndigelsesbestemmelserne om regler vedrørende fælles dataansvar i lovforslagets § 1, nr. 12, § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1.

Lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning, jf. aftale om digitaliseringsklar lovgivning indgået af Folketingets partier i januar 2018, idet lovforslagets indhold understøtter muligheden for digital administration.

Lovteksten er i videst muligt omfang udformet med objektive kriterier, og der er mulighed for it-anvendelse i kontrol­øjemed. Dette kommer særligt til udtryk med lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, hvorefter administrationen af SU-tilbagebetalingskrav i højere grad bliver digitaliseret, idet der med forslaget ikke fremover skal foretages en manuel vurdering af, om tilbagebetalingskrav skyldes den uddannelsessøgendes manglende opfyldelse af oplysningspligten, eller om det skyldes andre årsager.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det er Uddannelses- og Forskningsministeriets vurdering, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for nærværende lovforslag.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslagets § 1, nr. 11, indebærer, at uddannelsessøgende til enhver tid alene har ét samlet SU-lån under ordinær opkrævning. SU-lån, der stammer fra en tidligere uddannelsesperiode, vil automatisk blive indfriet, når den uddannelsessøgende optager et nyt SU-lån i en senere uddannelsesperiode. Der vil samtidig blive optaget et nyt SU-lån med et beløb, der svarer til den indfriede restgæld og det nye SU-lån. Med den foreslåede ordning om, at SU-lån, herunder også tillagte renter og gebyrer, der er optaget i en tidligere uddannelsesperiode, automatisk bliver indfriet ved optagelse af SU-lån i en senere uddannelsesperiode, vil låntager blive fradragsberettiget for samtlige renter i indfrielsesåret og ikke løbende som ved afvikling efter en afdragsordning.

Styrelsen vil i forbindelse med vejledningen om optagelse af SU-lån vejlede de uddannelsessøgende om de skattemæssige konsekvenser ved den automatiske indfrielse af tidligere SU-lån.

Forslagets § 1, nr. 11, indebærer endvidere, at SU-lån, der er optaget under en tidligere uddannelsesperiode sættes i bero, hvis den uddannelsessøgende starter på en ny uddannelse i en ny uddannelsesperiode, og at lånets forældelsesfrist i den forbindelses vil blive afbrudt. Der løber en ny forældelsesfrist fra det tidspunkt, hvor tilbagebetaling af SU-lånet genoptages.

Endelig indebærer forslagets § 1, nr. 11, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om låntagers pligt til at give meddelelse om påbegyndelse af en ny uddannelsesperiode. Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om, at uddannelsessøgende, der har optaget SU-lån i en tidligere uddannelsesperiode, er forpligtet til at oplyse Udbetaling Danmark, som varetager opkrævningen af SU-lån, herom, når den uddannelsessøgende påbegynder en ny uddannelsesperiode.

Forslagets § 1, nr. 13 og 19, indebærer, at uddannelsessøgende kan indgive ansøgning om udlandsstipendium til den del af en ikke-trindelt hel videregående uddannelse i udlandet, der efter afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau. Det forventes i den forbindelse, at uddannelses- og forskningsministeren vil fastsætte regler om, at den uddannelsessøgende i forbindelse med ansøgningen skal fremsende en erklæring fra den udenlandske uddannelsesinstitution om, at den uddannelsessøgende har gennemført den del af uddannelsen, der svarer til bachelorniveau, tidspunktet for gennemført bachelordel, tidspunkt for kandidatdelens påbegyndelse, forventet tidspunkt for afslutning heraf, samt hvor mange ECTS-point kandidatdelen vil udgøre.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Med lovforslagets § 1, nr. 12, § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1, gives uddannelses- og forskningsministeren og børne- og undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om fælles dataansvar mellem styrelsen og uddannelsesinstitutionerne i relation til administrationen af SU, SVU og befordringsrabat. Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om fælles dataansvar skal ses i sammenhæng med databeskyttelsesforordningens artikel 26, stk. 1, hvorefter de respektives ansvar kan fastlægges i medlemsstaternes nationale ret, som de dataansvarlige er underlagt.

Lovforslagets øvrige dele indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. september 2019 til den 26. september 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Arkitektskolen Aarhus, B-SOSU, Copenhagen Business School, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Magisterforening, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske HF og VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske SOSU-skoler, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Danske Filmskole, Den Danske Scenekunstskole, Designskolen Kolding, Det Centrale Handicapråd, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Digitaliseringsstyrelsen, Djøf, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Sydvest, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademiet Copenhagen Business, Erhvervsakademiet Dania, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Foreningen af Danske Lægestuderende, Fredericia Maskinmesterskole, Frit Forum - Socialdemokratiske Studerende, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Menneskerettigheder, IT-Universitetet, Kunstakademiets Billedkunstskoler, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Maskinmesterskole, Københavns Professionshøjskole, Københavns Universitet, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lærerstuderendes Landskreds, Marstal Navigationsskole, MARTEC, Frederikshavn, Professionshøjskolen Absalon, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rytmisk Musikkonservatorium, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, SIMAC, Svendborg, Skagen Skipperskole, Skoleskibet Georg Stage, Studenterrådgivningen, Studievalg Danmark, Svendborg Søfartsskole, Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Syddansk Universitet, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Udbetaling Danmark, Ungdommens Uddannelsesvejledning, University College Lillebælt, University College Nordjylland, University College Syddanmark, VIA University College, VUC Bestyrelsesforeningen, Aalborg Universitet, Aarhus Maskinmesterskole og Aarhus Universitet.

  


9. Sammenfattende skema
 
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
It-udvikling til fortsat at kunne understøtte den nuværende forvaltningspraksis med manuel administration af tilbagebetalingskrav forventes at ville have medført engangsudgifter på mellem 2,2 og 3,4 mio. kr.
Kommuner og regioner påvirkes ikke.
Lovforslaget vil medføre etableringsomkostninger på 0,3 mio. kr. til it-tilpasninger i SU-systemet.
Lovforslaget vil medføre etableringsomkostninger på 0,7 mio. kr. i Udbetaling Danmarks tilbagebetalingssystem.
Lovforslaget vil medføre øgede udgifter til udlandsstipendier på 1,4 - 1,8 mio. kr. årligt.
Kommuner og regioner påvirkes ikke.
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Lovforslaget vil medføre enklere administration for staten.
Kommuner og regioner påvirkes ikke.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Forslagets § 1, nr. 11, indebærer, at uddannelsessøgende til enhver tid alene har ét samlet SU-lån under ordinær opkrævning.
Forslagets § 1, nr. 11, indebærer endvidere, at SU-lån, der er optaget under en tidligere uddannelsesperiode sættes i bero, hvis den uddannelsessøgende starter på en ny uddannelse i en ny uddannelsesperiode, og at lånets forældelsesfrist i den forbindelses vil blive afbrudt.
Forslagets § 1, nr. 13 og 19, indebærer, at uddannelsessøgende kan indgive ansøgning om udlandsstipendium til den del af en ikke-trindelt hel videregående uddannelse i udlandet, der efter afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Bemyndigelsen i lovforslagets § 1, nr. 12, § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1, til at fastsætte nærmere regler om fælles dataansvar skal ses i sammenhæng med databeskyttelsesforordningens artikel 26, stk. 1, hvorefter de respektives ansvar kan fastlægges i medlemsstaternes nationale ret, som de dataansvarlige er underlagt.
Lovforslagets øvrige dele indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering / Går videre end minimumskrav i EU-regulering (sæt X)
JA
NEJ
X


  
  


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af SU-lovens § 1, stk. 3, at uddannelsessøgende kan få SU i form af udlandsstipendium til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse eller til en hel uddannelse på kandidatniveau i udlandet, jf. SU-lovens afsnit I a.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (herefter styrelsen) administrerer SU til uddannelse indtil kandidatgrad og udlandsstipendium til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse eller til en hel uddannelse på kandidatniveau i udlandet, jf. SU-lovens § 1, stk. 4.

Det fremgår af SU-lovens § 46 a, stk. 1, nr. 2, at uddannelsessøgende efter ansøgning kan få udlandsstipendium som tilskud til betaling af studieafgift til en uddannelsesinstitution i udlandet, hvis de har ret til SU til en hel videregående uddannelse på kandidatniveau i udlandet.

Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der kun gives udlandsstipendium til en hel videregående uddannelse på kandidatniveau i udlandet i en bestemt tidsperiode, jf. § 46 a, stk. 3, 2. pkt. Uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i § 46 a, stk. 1, nr. 2, kan få udlandsstipendium til en hel uddannelse på kandidatniveau i den normerede studietid for uddannelsen i udlandet, jf. dog lovens § 46 b.

Udlandsstipendiet til en hel uddannelse på kandidatniveau udgør den faktiske studieafgift, dog højst et beløb, der svarer til statstilskuddet eller bevillingen til danske uddannelsesinstitutioner for tilsvarende uddannelser. Retten til udlandsstipendium til en hel uddannelse på kandidatniveau af op til 2 års varighed er betinget af, at den uddannelsessøgende ved begyndelsen af uddannelsen i udlandet har mindst fem klip eller slutlånsrater, jf. lovens kapitel 5, til rådighed for hver uddannelsesperiode, der svarer til 30 ECTS-point. Retten til udlandsstipendium til en hel uddannelse på kandidatniveau af mere end 2 års varighed er betinget af, at den uddannelsessøgende har mindst 20 klip eller slutlånsrater, jf. lovens kapitel 5, til rådighed for uddannelsen. Der henvises til SU-lovens § 46 d, stk. 1-3.

Afgørelser om udlandsstipendium og udlandsstudielån truffet efter SU-lovens afsnit I a kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. SU-lovens § 46 i, stk. 1. Dog kan bl.a. afgørelser eller dele af afgørelser truffet af styrelsen vedrørende retten til SU til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse eller til en hel videregående uddannelse på kandidatniveau i udlandet, jf. § 46 a, stk. 1, indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger. Dette følger af SU-lovens § 46 i, stk. 2, nr. 1.

Det foreslås, at "hel" udgår af SU-lovens § 1, stk. 3 og 4, § 46 a, stk. 3, 2. pkt., § 46 d, stk. 1, § 46 d, stk. 2, § 46 d, stk. 3, 1. pkt., § 46 d, stk. 3, 2. pkt., og § 46 i, stk. 2, nr. 1.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås at udvide udlandsstipendieordningen i SU-lovens § 46 a, stk. 1, nr. 2, til også at omfatte den del af en ikke-trindelt hel videregående uddannelse i udlandet, der efter afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau. Med forslaget bringes bestemmelserne i SU-lovens § 1, stk. 3 og 4, § 46 a, stk. 3, 2. pkt., § 46 d, stk. 1, § 46 d, stk. 2, § 46 d, stk. 3, 1. pkt., § 46 d, stk. 3, 2. pkt. og § 46 i, stk. 2, nr. 1, i overensstemmelse med forslaget til ny formulering af § 46 a, stk. 1, nr. 2, således at bestemmelserne tillige omfatter udlandsstipendium til den del af en ikke-trindelt hel videregående uddannelse i udlandet, der efter afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.6.

Til nr. 2

Det følger af SU-lovens § 1, stk. 4, at SU til uddannelse indtil kandidatgrad og udlandsstipendium til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse eller til en hel uddannelse på kandidatniveau i udlandet administreres af Styrelsen for Videregående Uddannelser (styrelsen).

Styrelsen for Videregående Uddannelser blev nedlagt pr. 31. december 2016.

Uddannelses- og forskningsministeren tillagde følgelig ved cirkulære af 16. december 2016 Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte beføjelser til at varetage opgaver på det institutionelle område og uddannelsesstøtteområdet, herunder opgaver, som følger af SU-loven, jf. cirkulærets § 1, nr. 13. Det følger endvidere af cirkulærets § 1, stk. 5, at den nærmere afgrænsning af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøttes opgaver fremgår af delegationsbekendtgørelser og -cirkulærer samt af konkrete delegationer til styrelsen.

Med den foreslåede ændring af SU-lovens § 1, stk. 4, ændres Styrelsen for Videregående Uddannelser til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.

Til nr. 3

SU gives til uddannelser, der af uddannelses- og forskningsministeren er godkendt som SU-berettigende.

Det følger af SU-lovens § 5, stk. 1, at en uddannelse skal være tilrettelagt som heltidsundervisning, være af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og være ulønnet for at kunne give ret til SU.

Uddannelses- og forskningsministeren kan dog fastsætte regler om, at der kan gives SU til 1) enkeltfagsundervisning, 2) supplering under 3 måneders varighed og 3) uddannelser, der omfatter perioder med lønnet praktik eller konkret lønnede projektorienterede forløb i udlandet, herunder om i hvilke perioder der gives støtte, jf. SU-lovens § 5, stk. 2.

Det foreslås at ændre SU-lovens § 5, stk. 2, nr. 2, således at bemyndigelsen også vil omfatte adgangskurser på institutioner for erhvervsrettet uddannelse under 3 måneders varighed.

Den foreslåede ændring medfører, at bemyndigelsen i § 5, stk. 2, nr. 2, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan gives SU til supplering under 3 måneders varighed, udvides, således at ministeren tillige vil kunne fastsætte regler om, at der kan gives SU til adgangskurser på erhvervsskoler under 3 måneders varighed.

For at adgangskurserne er SU-berettigende, er det en forudsætning, at adgangskurserne er tilrettelagt som heltidsundervisning, jf. § 5, stk. 1, nr. 1.

Den udvidede bemyndigelse i SU-lovens § 5, stk. 2, nr. 2, forventes anvendt til at fastsætte regler om, at der vil kunne gives SU til adgangskurser under 3 måneders varighed på erhvervsskolerne, der udbydes med hjemmel i §§ 5 e og 7 i lov om erhvervsuddannelser, og som udbydes som heltidsundervisning.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, og de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 4

Det fremgår af SU-lovens § 13, stk. 1, at der gives SU uden for klippekortet til undervisning på folkeskoleniveau og almen voksenuddannelse. Sammen med SU til almen voksenuddannelse kan der gives SU til forberedende undervisning (FVU) til uddannelsessøgende på 18 og 19 år. Der gives endvidere SU uden for klippekortet til ungdomsuddannelse, herunder studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne. Derudover gives der SU uden for klippekortet til gymnasial supplering i form af korte, intensive forløb som gymnasiale suppleringskurser (gsk), enkeltfag fra adgangskurset til ingeniøruddannelsen eller supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen. Endelig gives der SU uden for klippekortet til gymnasiale indslusningsforløb for indvandrere (GIF).

Uddannelses- og forskningsministeren kan efter SU-lovens § 13, stk. 2, nr. 1, fastsætte regler om hvilke uddannelser og hvilken gymnasial supplering, der er omfattet af § 13, stk. 1.

Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 2 i SU-lovens § 13, stk. 1, hvorefter SU uden for klippekortet gives til adgangskurser på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbydes som heltidsundervisning. Ændringen skal ses i forlængelse af lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter bemyndigelsen i SU-lovens § 5, stk. 2, nr. 2, udvides således, at uddannelses- og forskningsministeren tillige vil kunne fastsætte regler om, at der kan gives SU til adgangskurser på erhvervsskoler under 3 måneders varighed. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Med den foreslåede bestemmelse vil der således kunne gives SU uden for klippekortet til adgangskurser på erhvervsskolerne, der udbydes som heltidsundervisning, herunder også hvis kurserne er af under 3 måneders varighed, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

De øvrige betingelser for adgang til SU vil fortsat skulle være opfyldt. Såfremt den uddannelsessøgende således gennemfører et eller flere adgangskurser på deltid, vil adgangskurserne ikke være SU-berettigende. Det vil fremgå af uddannelsesreglerne for de enkelte adgangskurser, hvilke krav til timetal og varighed, der gælder for kurser tilrettelagt som heltidsundervisning.

Uddannelses- og forskningsministeren vil i medfør af den gældende bemyndigelse i SU-lovens § 13, stk. 2, nr. 1, kunne fastsætte regler om SU til adgangskurserne, herunder om hvilke adgangskurser, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 1, nr. 2. Uddannelses- og forskningsministeren vil således kunne fastsætte regler om, at adgangskurser på erhvervsskoler, der udbydes med hjemmel i §§ 5 e og 7 i lov om erhvervsuddannelser, herunder også hvis de er af under 3 måneders varighed, er omfattet af den foreslåede § 13, stk. 1, nr. 2.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 5

Det følger af § 3 a i eux-loven, at uddannelsessøgende, der afslutter et eux-forløb, hvor undervisningen på gymnasialt niveau afsluttes i et særskilt studiekompetencegivende forløb forud for erhvervsuddannelsens hovedforløb, opnår et bevis for eux 1. del. Beviset for eux 1. del er adgangsgivende til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.

Det følger endvidere af § 8 a, stk. 1, i eux-loven, at uddannelsessøgende, som har et bevis for eux 1. del, og som forlader eux-forløbet uden at have fuldført dette, gennem et supplerende overbygningsforløb efter § 65, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser, kan opnå en overbygning, der sammen med beviset for eux 1. del også er adgangsgivende til universitetsbacheloruddannelser.

En uddannelsessøgende, som har en hf-eksamen uden overbygning eller en højere forberedelseseksamen uden overbygning, kan gennem et supplerende overbygningsforløb bestående af nærmere bestemte enkeltfag, efterfølgende opnå bevis for en overbygning på deres eksamen, jf. § 65, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser.

Endelig følger det af SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, litra c, at der gives SU til gymnasial supplering i form af korte intensive forløb som supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen.

Det følger videre af SU-lovens § 13, stk. 2, nr. 1, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke uddannelser og hvilken gymnasial supplering efter § 13, stk. 1, som giver ret til SU. Med hjemmel heri er det i SU-bekendtgørelsens § 22, stk. 1, fastsat, at uddannelsessøgende kan få SU i 1 måned pr. fag eller niveau (f.eks. matematik A og B) til supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen. Det er en betingelse for ret til SU, at undervisningen er tilrettelagt som et forløb, der består af mindst 3 ugers undervisning og omfatter gennemsnitlig mindst 16 ugentlige timers uddannelsestid (klokketimer).

Det følger videre af SU-bekendtgørelsens § 22, stk. 2, at uddannelsessøgende uanset antallet af fag eller niveauer kan få SU i yderligere 1 måned inden for samme eksamenstermin, hvis uddannelsestiden er på 100 timer eller derover for et fag eller et niveau, der indgår i forløbet.

Det følger endvidere af SU-bekendtgørelsens § 22, stk. 3, at det er en betingelse for at få SU til de supplerende overbygningsforløb, at forløbet er tilrettelagt, så den uddannelsessøgende kan gennemføre forløbet inden for de måneder, hvori der kan gives SU, eksklusive eksamensperioden. Der gives ikke SU i måneder, hvori der ikke er tilrettelagt undervisning.

Det foreslås at nyaffatte SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, litra c, der bliver nr. 4, litra c, hvorefter der gives SU uden for klippekortet til gymnasial supplering i form af korte, intensive forløb som supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen, en højere forberedelseseksamen eller et bevis for eux 1. del.

Den foreslåede nyaffattelse medfører, at det som hidtil fremgår, at der kan gives SU til gymnasial supplering i form af korte, intensive forløb som supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen, samt herefter eksplicit tillige til et bevis for eux 1. del.

Det er forudsat, at den foreslåede bestemmelse fortsat alene retter sig mod supplerende overbygningsforløb efter § 65, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser, jf. § 8 a, stk. 1, i eux-loven. Det betyder, at det supplerende overbygningsforløb tilbydes personer, som har en hf-eksamen uden overbygning, en højere forberedelseseksamen uden overbygning eller har opnået et bevis for eux 1. del, og som forlader eux-forløbet uden at have fuldført dette. SU-berettigende supplerende overbygningsforløb giver mulighed for, at kursisten sammen med institutionen kan sammensætte et fagligt forløb, som er målrettet den universitetsbacheloruddannelse, som kursisten måtte ønske sig, enten i form af specifikke adgangsgivende fag og niveauer eller i form af fag og niveauer, der i øvrigt er fagligt relevante i forhold til den ønskede uddannelse.

Det er endvidere hensigten, at der med hjemmel i den eksisterende § 13, stk. 2, nr. 1, vil blive fastsat regler om, at SU til supplerende overbygningsforløb til eux 1. del gives under samme forudsætninger som SU til supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen, til GSK og til enkeltfag fra adgangskurset til ingeniøruddannelsen, jf. SU-bekendtgørelsens § 22. Det vil sige, at der skal være tale om mindst 3 ugers undervisning med mindst 16 ugentlige timers uddannelsestid (klokketimer). Den uddannelsessøgende vil herefter kunne få 1 måneds SU pr. fag eller pr. niveau inden for fag, der udbydes i flere niveauer (f.eks. matematik A, B og C) i undervisningsperioden; det vil sige inden for samme eksamenstermin. Hvis uddannelsestiden i det enkelte fag eller niveau er på 100 timer eller derover, kan den uddannelsessøgende få SU i yderligere 1 måned inden for samme eksamenstermin. Endelig er det en betingelse for at få SU til et gymnasialt supperingsforløb, som nævnt i SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, at forløbet er tilrettelagt sådan, at forløbet kan gennemføres inden for de måneder, hvori der gives SU, eksklusive eksamensperioden.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.

Til nr. 6

Det fremgår af SU-lovens § 13, stk. 3, at det månedlige supplerende stipendium, jf. § 7, stk. 6, jf. § 11, der gives som tilskud til dækning af betaling for undervisning ikke kan gives for de gymnasiale suppleringsforløb i stk. 1, nr. 3 og nr. 4, litra a og b.

Ved lov nr. 633 af 12. maj 2015 og lov nr. 1746 af 27. december 2016 om ændring af bl.a. SU-loven blev SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3 og 4, ændret, men de nødvendige konsekvensændringer i SU-lovens § 13, stk. 3, blev ikke gennemført.

Det foreslås på den baggrund, at "nr. 3 og nr. 4, litra a og b" i § 13, stk. 3, ændres til "nr. 4".

Forslaget er således en konsekvens af, at de nødvendige konsekvensændringer ved tidligere lovforslag ikke er blevet gennemført, og at der med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås indsat et nr. 2 i SU-lovens § 13, stk. 1. Dette indebærer, at de eksisterende nr. 3 og 4 bliver nr. 4 og 5.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 7

Det følger af SU-lovens § 28, at SU udbetales med foreløbige beløb i støtteåret og med endelige beløb efter støtteårets afslutning.

SU tildeles med endelige beløb efter støtteårets udløb på grundlag af oplysninger om den uddannelsessøgendes egenindkomst, forældrenes indkomstgrundlag, studieforhold, anden offentlig støtte, bopælsstatus m.v., jf. SU-lovens § 30, stk. 1.

Det følger af SU-lovens § 30, stk. 2, at foreløbige beløb, der er udbetalt, men ikke kan tildeles endeligt, skal betales tilbage. Hvis der er tale om de såkaldte indkomstkontrolkrav, det vil sige krav, der rejses, fordi den uddannelsessøgende egenindkomst i det afsluttede støtteår overstiger grænsen for, hvor meget den uddannelsessøgende må tjene i støtteåret (årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet), skal den uddannelsessøgende kun tilbagebetale halvdelen af de første 10.883 kr. (2020-niveau). Dette svarer til differencen mellem det laveste fribeløb for uddannelsessøgende uden for klippekortet og det mellemste fribeløb, og herefter det fulde beløb.

Efter SU-lovens § 30, stk. 3, skal den uddannelsessøgende ved støtteårets afslutning give alle de oplysninger, der er nødvendige for tildelingen af SU med endelige beløb. Foreløbige beløb, der er udbetalt, kræves tilbage, hvis den uddannelsessøgende ikke opfylder oplysningspligten, jf. SU-lovens § 30, stk. 4.

Når der er tale om et såkaldt indkomstkontrolkrav, jf. SU-lovens § 30, stk. 2, eller når tilbagebetalingskravet skyldes, at den uddannelsessøgende ikke har opfyldt sin oplysningspligt efter SU-lovens § 30, stk. 3, lægges der 7 pct. til det beløb, der kræves tilbage. Der tillægges alene 7 pct., hvis tilbagebetalingskravet overstiger en bagatelgrænse på 9.437 kr. (2020-niveau), svarende til summen af det månedlige stipendium for udeboende og det månedlige studielån. Dette følger af SU-lovens § 30, stk. 5. Der lægges ikke 7 pct. til krav, der rejses før den endelige tildeling efter SU-lovens § 29.

Tilbagebetalingskrav, herunder tillægget på 7 pct., forrentes fra den første i den måned, der følger 2 måneder efter den måned, hvor kravet om tilbagebetaling er fremsat, jf. SU-lovens § 31, stk. 2.

Det foreslås at nyaffatte SU-lovens § 30, stk. 5, 1. pkt., så der lægges 7 pct. til de beløb, der kræves tilbage efter stk. 2, fordi egenindkomsten overstiger årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet, hvis beløbet overstiger summen af det månedlige stipendium for udeboende og det månedlige studielån.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der fremover alene lægges et tillæg på 7 pct. til de tilbagebetalingskrav, hvor kravet skyldes, at den uddannelsessøgendes egenindkomst overstiger årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet.

Med den foreslåede bestemmelse vil der ikke fremover blive pålagt et tillæg på 7 pct. til de tilbagebetalingskrav, der skyldes, at den uddannelsessøgende ikke har opfyldt sin oplysningspligt efter SU-lovens § 30, stk. 3.

Tillægget på 7 pct., som vil blive pålagt tilbagebetalingskrav, der skyldes, at den uddannelsessøgendes egenindkomst overstiger årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet, vil blive forrentet sammen med tilbagebetalingskravets hovedstol, i overensstemmelse med SU-lovens § 31, stk. 2.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.

Til nr. 8

Det følger af SU-lovens § 28, at SU udbetales med foreløbige beløb i støtteåret og med endelige beløb efter støtteårets afslutning.

En uddannelsessøgende i videregående uddannelse eller privat uddannelse kan som udgangspunkt maksimalt få udbetalt SU i 70 måneder, svarende til 70 klip (rammen), jf. SU-lovens § 16, stk. 1.

Til den enkelte uddannelse gives der et antal klip svarende til den normerede uddannelsestid (støttetiden). Uddannelsessøgende, der har påbegyndt den første videregående uddannelse senest 2 år efter at have afsluttet deres adgangsgivende uddannelse, gives et tillæg på 12 yderligere klip til støttetiden. Dette følger af SU-lovens § 17, stk. 1 og 2.

Uddannelsessøgende i videregående eller privat uddannelse, der har opbrugt deres SU-klip, kan optage et slutlån i 12 måneder, svarende til 12 klip, hvis den uddannelsessøgende har haft SU til uddannelsens normerede tid og 12 yderligere måneder. Uddannelsessøgende, der alene har haft SU til uddannelsens normerede tid, kan optage et slutlån i 24 måneder, svarende til 24 klip. Dette følger af SU-lovens § 21, stk. 1.

SU tildeles med endelige beløb efter støtteårets udløb på grundlag af oplysninger om den uddannelsessøgendes egenindkomst, forældrenes indkomstgrundlag, studieforhold, anden offentlig støtte, bopælsstatus m.v., jf. SU-lovens § 30, stk. 1.

Efter SU-lovens § 30, stk. 3, skal den uddannelsessøgende ved støtteårets afslutning give alle de oplysninger, der er nødvendige for tildelingen af SU med endelige beløb. Foreløbige beløb, der er udbetalt, kræves tilbage, hvis den uddannelsessøgende ikke opfylder oplysningspligten, jf. SU-lovens § 30, stk. 4.

Støttetiden efter SU-lovens § 17 og slutlånstiden efter SU-lovens § 21 betragtes som brugt, selvom den udbetalte støtte er modtaget med rette og betales helt eller delvis tilbage, når den udbetalte støtte søges tilbagebetalt i forbindelse med den endelige tildeling af SU. Dette følger af SU-lovens § 32. Brugte klip føres således ikke tilbage til klippekortet til eventuel senere brug, selvom den uddannelsessøgende skal betale den udbetalte støtte tilbage.

Det foreslås at nyaffatte SU-lovens § 32, så støttetiden efter § 17 og slutlånstiden efter § 21 betragtes som brugt, selvom uddannelsesstøtte, der er udbetalt, kræves tilbage, fordi egenindkomsten overstiger årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at brugte klip fortsat vil blive betragtet som brugte, selvom den uddannelsessøgende skal betale SU-stipendier eller slutlån tilbage, fordi den uddannelsessøgende har tjent for meget ved siden af sin SU.

Den foreslåede bestemmelse medfører endvidere, at uddannelsessøgende fremover vil få brugte SU-klip eller slutlånsklip ført tilbage til klippekortet i forbindelse med tilbagebetalingskrav, når kravet ikke skyldes, at den uddannelsessøgendes egenindkomst overstiger årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet. Den uddannelsessøgende vil derved kunne bruge de tilbageførte klip på et senere tidspunkt.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.

Til nr. 9

SU-lån (studielån, supplerende studielån til forsørgere, slutlån og udlandsstudielån) forrentes fra den første i måneden efter udbetalingstidspunktet, og renten tilskrives månedligt. I uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld med en årlig rentesats på 4 pct., jf. SU-lovens § 33, stk. 2, 1. pkt. Dette gælder også for et SU-lån fra en tidligere uddannelsesperiode. Med forretningen af den til enhver tid værende gæld menes, at der beregnes renters rente.

Det foreslås at nyaffatte SU-lovens § 33, stk. 2, 1. pkt., så det følger, at i en uddannelsesperiode, hvor der optages studielån og slutlån, og i uddannelsesperioder, hvor tilbagebetalingen af studielån og slutlån sættes i bero, jf. § 35, stk. 4, forrentes den til enhver tid værende gæld med en nominel årlig rentesats på 4 pct.

Med den foreslåede nyaffattelse af SU-lovens § 33, stk. 2, 1. pkt., præciseres det dermed, at SU-lån forrentes med en nominel årlig rentesats på 4 pct. i den uddannelsesperiode, hvor lånet optages. Det præciseres endvidere, at SU-lån, der er optaget i en tidligere uddannelsesperiode, også bliver forrentet med en nominel årlig rentesats på 4 pct. under en senere uddannelsesperiode. Dette gælder uanset, at tilbagebetalingen af lånet fra den tidligere uddannelsesperiode sættes i bero, og gælder også, når låntageren afdrager frivilligt på det tidligere SU-lån, mens lånet er berostillet under en ny uddannelsesperiode.

Der er alene tale om præcisering af gældende ret, og den foreslåede nyaffattelse ændrer derved ikke på SU-låns forrentning under uddannelsesperioder.

Den foreslåede ændring skal endvidere ses i sammenhæng med præciseringen af SU-lovens § 33, stk. 3, vedrørende forrentning af SU-lån uden for uddannelsesperioder, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.

Til nr. 10

SU-lån (studielån, supplerende studielån til forsørgere, slutlån og udlandsstudielån) forrentes fra den første i måneden efter udbetalingstidspunktet, og renten tilskrives månedligt. Efter uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld med en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg eller et procentfradrag, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. Procenttillægget kan ikke overstige 1, jf. SU-lovens § 33, stk. 3, 1. og 2. pkt. Med forretningen af den til enhver tid værende gæld menes, at der beregnes renters rente.

Det foreslås, at SU-lovens § 33, stk. 3, 1. pkt., præciseres, så det fremgår klart, at uden for uddannelsesperioder forrentes den til enhver tid værende gæld med en nominel årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg eller et procentfradrag, der fastsættes på finansloven for det pågældende år.

Med den foreslåede ændring præciseres det således, at denne forrentning vedrører SU-lån, der er optaget i en netop afsluttet uddannelsesperiode samt SU-lån, der måtte være optaget i en tidligere uddannelsesperiode.

Der er alene tale om præcisering af gældende ret, og den foreslåede præcisering ændrer derved ikke på SU-låns forrentning uden for uddannelsesperioder.

Den foreslåede ændring skal endvidere ses i sammenhæng med præciseringen af SU-lovens § 33, stk. 2, vedrørende forrentninger af SU-lån under uddannelsesperioder, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9.

Der henvises i øvrig til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.

Til nr. 11

SU gives i form af stipendier, studielån og slutlån. Sammen med stipendium og studielån eller sammen med slutlån kan uddannelsessøgende, der er forsørgere, optage et supplerende studielån. Der henvises til SU-lovens § 7.

Når den uddannelsessøgende er blevet godkendt til at kunne optage et SU-lån, skal den uddannelsessøgende godkende sin låneplan i en låneaftale med styrelsen. Ved hvert nyt støtteår skal den uddannelsessøgende på ny godkende låneplanen for det aktuelle støtteår. Der henvises til SU-lovens §§ 38 c og 38 d.

Uddannelsessøgende, der er berettigede til SU til et studieophold i udlandet eller til en hel kandidatuddannelse i udlandet, kan søge om et udlandsstipendium til hel eller delvis dækning af studieafgifter. Hvis det tildelte udlandsstipendium ikke dækker hele studieafgiften, kan den uddannelsessøgende optage et udlandsstudielån. Der henvises til SU-lovens § 46 e.

Når den uddannelsessøgende har søgt om og er blevet godkendt til at kunne optage udlandsstudielånet, skal den uddannelsessøgende godkende sin låneplan og dermed indgå en låneaftale med styrelsen om at få lånet - eller dele heraf - udbetalt. Udlandsstudielånet udbetales for maksimalt 1 år ad gangen. For hver ny periode i uddannelsen skal den uddannelsessøgende på ny godkende låneplanen for den aktuelle periode. Der henvises til SU-lovens § 46 e, stk. 3, og SU-bekendtgørelsens kapitel 23.

Studielån, slutlån, supplerende studielån til forsørgere og udlandsstudielån betragtes som ét samlet SU-lån i SU-lovens forstand, hvis låneudbetalingerne sker inden for samme uddannelsesperiode. Lånene betegnes i det følgende under den fælles betegnelse SU-lån.

Grundlaget for det samlede SU-lån består af de enkelte låneplaner, som den uddannelsessøgende har godkendt inden for en uddannelsesperiode. Det samlede SU-låns stiftelsestidspunkt er datoen for den uddannelsessøgendes senest godkendelse af en låneplan, idet låneaftalen først kan anses for at være endeligt indgået på dette tidspunkt.

SU-lån forrentes fra den første i måneden efter udbetalingstidspunktet, og renten tilskrives månedligt. I uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld med en nominel årlig rentesats på 4 pct. Efter uddannelsesperioden forrentes gælden med en nominel årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg eller et procentfradrag, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. Procenttillægget kan ikke overstige 1.

Tilbagebetaling af SU-lån, herunder betaling af renter, skal som udgangspunkt begynde 1 år efter udløbet af det støtteår (kalenderår), hvor uddannelsesperioden er ophørt. Renter, der tilskrives i uddannelsesperioden, er fradragsberettigende, når renterne forfalder til betaling. Der henvises til SU-lovens § 35.

Uddannelsesperioden er defineret som det tidsrum, hvor en uddannelsessøgende er indskrevet på og gennemgår en uddannelse, der giver ret til SU, en erhvervsuddannelse eller en elev-/lærlingeuddannelse, der ikke giver ret til SU, eller et ph.d.-studium, hvor den uddannelsessøgende ikke modtager løn til studiet. Uddannelsesperioden betragtes ikke som ophørt, hvis låntager inden for de næste 15 måneder påbegynder en anden uddannelse, der kan medregnes i uddannelsesperioden eller genoptager en afbrudt uddannelse. Uddannelsesperioden betragtes som ophørt, når låntager ikke længere kan anses for at være studieaktiv, også selv om uddannelsen ikke er afsluttet eller afbrudt. Der henvises til SU-bekendtgørelsens § 61.

Styrelsen varetager administrationen af SU, herunder tildeling og udbetaling af SU i form af stipendier og lån, jf. SU-lovens § 1, stk. 3. Tilbagebetalingen af SU-lån sker til Udbetaling Danmark, jf. SU-lovens § 41, stk. 1.

SU-lånet betales tilbage over en periode på mellem 7 og 15 år. Udbetaling Danmark kan dog efter ansøgning fra låntageren forlænge den fastsatte tilbagebetalingsperiode. Lånet skal som udgangspunkt betales tilbage med lige store ydelser hver anden måned, og den enkelte ydelse kan ikke være mindre end 200 kr. Der henvises til SU-bekendtgørelsens § 62, stk. 2-4. Fordringer i henhold til pengelån forældes 10 år efter hvert af de tidspunkter, hvor fordringerne skulle være betalt (forfaldstidspunktet), jf. § 6, stk. 1, i forældelsesloven. Fordringer på renter, gebyrer og lignende forældes 3 år efter forfaldstidspunktet, jf. § 6, stk. 3, 1. pkt., i forældelsesloven.

Det har været styrelsens praksis gennem mange år, at SU-lån under ordinær opkrævning, der stammer fra forskellige uddannelsesperioder, behandles som ét samlet lån med ét stiftelsestidspunkt, der svarer til det tidspunkt, hvor den uddannelsessøgende har godkendt den seneste låneplan i den seneste uddannelsesperiode.

Det har endvidere hidtil været antaget af styrelsen, at det har været en grundlæggende forudsætning for SU-låneordningen, at låntagere ikke er forpligtede til at fortsætte tilbagebetalingen af SU-lån under ordinær opkrævning fra en tidligere uddannelsesperiode, når låntagerne påbegynder en ny uddannelse under en ny uddannelsesperiode. Det har på den baggrund været styrelsens praksis gennem mange år at sætte tilbagebetalingen af SU-lån under ordinær opkrævning i bero, når låntagerne påbegynder en ny uddannelse i en ny uddannelsesperiode. Styrelsen har i den forbindelse antaget, at SU-lånets forældelsesfrist blev afbrudt i forbindelse med berostillelsen. Der har imidlertid ikke været den nødvendige hjemmel til denne administration i SU-loven.

Det foreslås derfor, at der i SU-loven indsættes en ny § 33 a om indfrielse af restgæld på tidligere optaget SU-lån ved udbetaling af nyt SU-lån under en ny uddannelsesperiode, og om berostillelse af tilbagebetaling på SU-lån, når låntager påbegynder en ny uddannelsesperiode uden at optage nyt SU-lån.

Efter det foreslåede § 33 a, stk. 1, 1. pkt., indfries restgæld under ordinær opkrævning, der vedrører studielån og slutlån, der er optaget den 1. januar 1991 eller senere, og som låntager har optaget i en tidligere uddannelsesperiode, ved første udbetaling af studielån eller slutlån under en ny uddannelsesperiode.

Med forslaget vil SU-lån under ordinær opkrævning, som den uddannelsessøgende har optaget i en tidligere uddannelsesperiode, automatisk blive indfriet, når den uddannelsessøgende optager et nyt SU-lån under en ny uddannelsesperiode. Forudsætningen om indfrielse af tidligere SU-lån under ordinær opkrævning ved optagelse af nyt SU-lån vil således blive en del af de SU-lånebetingelser, som den uddannelsessøgende skal godkende i forbindelse med optagelse af nyt SU-lån. Bestemmelsen vedrører alene SU-lån, der er optaget den 1. januar 1991 eller senere, idet disse lån er optaget under samme lånevilkår. Der vil i forhold til lånet fra den tidligere uddannelsesperiode blive foretaget en konkret og individuel vurdering af, om der er indtrådt forældelse på dele af lånet og tilskrevne renter, idet forældede fordringer ikke kan opkræves.

Efter det foreslåede § 33 a, stk. 1, 2. pkt., optages der et studielån under den nye uddannelsesperiode med et samlet beløb svarende til det nye lånebeløb med tillæg af den indfriede gæld.

Med forslaget vil der i forbindelse med indfrielsen af tidligere SU-lån under ordinær opkrævning samtidig automatisk blive optaget et nyt SU-lån med et beløb svarende til den indfriede SU-lånegæld inkl. renter m.v. og det SU-lån, som optages under den nye uddannelsesperiode.

Med den foreslåede ordning vil SU-lån under ordinær opkrævning fra en tidligere uddannelsesperiode derved ophøre med at eksistere som særskilt lån, og den uddannelsessøgende vil til enhver tid alene have ét SU-lån under ordinær opkrævning.

Stiftelsestidspunktet for det nye lån vil være datoen for låntagers seneste godkendelse af låneplanen i den igangværende uddannelsesperiode. Tilbagebetalingen af det samlede SU-lån (det nye SU-lån, inklusiv restgæld fra eventuelt tid­ligere SU-lån) vil følge gældende regler herfor, herunder at tilbagebetalingen af det samlede lån vil begynde den 1. januar i kalenderåret 1 år efter udløbet af det støtteår, hvor uddannelsesperioden er ophørt, og at tilbagebetalingen som udgangspunkt skal ske inden for en periode på 7-15 år med minimum 200 kr. i afdrag hver anden måned.

Ydelser på SU-lånet, som omfatter både afdrag og renter, vil forfalde til betaling løbende i overensstemmelse med tilbagebetalingsaftalen. Fordringer på pengelån forældes 10 år efter hvert af de tidspunkter, hvor fordringen skulle være betalt (forfaldstidspunktet), jf. § 6, stk. 1, i forældelsesloven. Fordringer på renter, gebyrer og lignende forældes 3 år efter forfaldstidspunktet, jf. § 6, stk. 3, 1. pkt., i forældelsesloven. Med den foreslåede ordning om, at SU-lån, herunder også tillagte renter og gebyrer, der er optaget i en tidligere uddannelsesperiode, automatisk bliver indfriet ved optagelse af SU-lån i en senere uddannelsesperiode, vil låntager blive fradragsberettiget for samtlige renter i indfrielsesåret og ikke løbende som ved afvikling efter en afdragsordning.

Styrelsen vil i forbindelse med vejledningen om optagelse af SU-lån vejlede de uddannelsessøgende om de skattemæssige konsekvenser ved den automatiske indfrielse af tidligere SU-lån.

Efter det foreslåede § 33 a, stk. 2, sættes tilbagebetalingen af studielån og slutlån under ordinær opkrævning i bero under uddannelsesperioder, jf. dog stk. 1. Ved berostillelsen afbrydes forældelsen, og der løber en ny forældelsesfrist fra det tidspunkt, hvor tilbagebetalingen genoptages.

Med forslaget vil tilbagebetalingen af SU-lån under ordinær opkrævning, der er optaget under en tidligere uddannelsesperiode, således blive sat i bero og først blive genoptaget den 1. januar i kalenderåret 1 år efter udløbet af det støtteår, hvor den seneste uddannelsesperiode er ophørt. Dette medfører, at lånets forældelsesfrist afbrydes på samme tidspunkt som berostillelsen, og at der løber en ny forældelsesfrist på lånet, herunder i forhold til renter og gebyrer m.v., fra det tidspunkt, hvor tilbagebetalingen skal genoptages. SU-låntageren vil fortsat have mulighed for at afdrage frivilligt på lånet. Låntageren vil i den situation selv bestemme, hvor meget låntageren ønsker at afdrage og hvor ofte.

SU-lånet vil under berostillelsen i uddannelsesperioden som hidtil blive forrentet med en nominel årlig rentesats på 4 pct., jf. også præciseringen i lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil. Uden for uddannelsesperioder vil SU-lån fortsat blive forrentet med en nominel årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg eller et procentfradrag, der fastsættes på finansloven for det pågældende år, hvor procenttillægget dog ikke kan overstige 1, jf. også præciseringen i lovforslagets § 1, nr. 10. Dette vil både gælde i de tilfælde, hvor låntager under en ny uddannelsesperiode optager et nyt SU-lån og derved automatisk får indfriet et tidligere optaget SU-lån i henhold til det foreslåede § 33 a, stk. 1, jf. ovenfor, og i de tilfælde, hvor låntager ikke optager et nyt SU-lån i den nye uddannelsesperiode, men hvor tidligere optaget SU-lån bliver sat i bero under den nye uddannelsesperiode.

Efter det foreslåede § 33 a, stk. 3, kan uddannelses- og forskningsministeren fastsætte regler om låntagers pligt til at give meddelelse om påbegyndelse af en ny uddannelsesperiode.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om, at låntagere, der har optaget SU-lån i en tidligere uddannelsesperiode, er forpligtet til at oplyse Udbetaling Danmark, som varetager opkrævningen af SU-lån, herom, når den uddannelsessøgende påbegynder eller genoptager en uddannelse under en ny uddannelsesperiode.

Bemyndigelsen tager sigte på de situationer, hvor låntageren i forbindelse med den nye uddannelsesperiode, hverken søger om stipendium eller lån. Det vil i de tilfælde ikke være kendt i hverken SU-systemet eller i Udbetaling Danmarks tilbagebetalingssystem, at låntageren er påbegyndt en ny uddannelsesperiode og derved skal have sat SU-lånet fra en tidligere uddannelsesperiode i bero, jf. forslaget til § 33 a, stk. 2. Det vurderes derfor nødvendigt at kræve af låntageren, at denne oplyser Udbetaling Danmark om påbegyndelse af en ny uddannelsesperiode. På baggrund af oplysningerne vil Udbetaling Danmark herefter sætte tilbagebetalingen af SU-lånet fra en tidligere uddannelsesperiode i bero, jf. bemærkningerne ovenfor til § 33 a, stk. 2.

I de tilfælde hvor låntageren i forbindelse med den nye uddannelsesperiode søger om SU, vil informationerne om den nye uddannelsesperiode automatisk overgå fra SU-systemet til Udbetaling Danmarks tilbagebetalingssystem. Udbetaling Danmark vil på baggrund af oplysningerne derved automatisk sætte SU-lånet fra en tidligere uddannelsesperiode i bero.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.

Til nr. 12

SU til uddannelse indtil kandidatgrad, og udlandsstipendium til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse eller til en hel uddannelse på kandidatniveau i udlandet, administreres af styrelsen, jf. § SU-lovens § 1, stk. 4.

Det følger endvidere af SU-lovens § 42, stk. 1, at de afgørelser, som styrelsen kan træffe i henhold til SU-reglerne, efter styrelsens bestemmelse helt eller delvist kan henlægges til uddannelsesinstitutionerne. Hvis en afgørelse er henlagt til uddannelsesinstitutionerne, eller hvis det følger af SU-reglerne, at uddannelsesinstitutionerne skal træffe afgørelse, kan uddannelsesinstitutionerne selv indhente de oplysninger, som styrelsen har hjemmel til at indhente, jf. SU-lovens § 39, såfremt oplysningerne er nødvendige for at træffe afgørelse.

Endelig bistår uddannelsesinstitutionerne styrelsen ved tildeling af SU, og uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om institutionernes administration i forbindelse med tildelingen af støtten. Dette følger af SU-lovens § 43, stk. 1. Det er på den baggrund fastsat i SU-bekendtgørelsens § 79, stk. 4, at styrelsen kan autorisere den enkelte uddannelsesinstitution til styrelsens SU-administrative it-system, US2000.

Styrelsen er dataansvarlig, idet styrelsen indberetter og anvender data i SU-systemet til egne formål, herunder til at træffe afgørelser om SU. Uddannelsesinstitutionerne er i forhold til SU også dataansvarlige, idet institutionerne også indberetter og anvender data i SU-systemet til egne formål, herunder til at træffe afgørelser om SU. Idet både styrelsen og uddannelsesinstitutionerne er dataansvarlige i forhold til administrationen af SU, er der tale om fælles dataansvar mellem styrelsen og institutionerne efter artikel 26, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen. Det følger herefter, at parter, der er fælles dataansvarlige, på en gennemsigtig måde skal fastlægge deres respektive ansvar for overholdelse af forpligtelserne i henhold til databeskyttelsesforordningen, navnlig i forhold til den registreredes rettigheder og deres respektive oplysningspligter. Dette skal fastlægges i en aftale om fælles dataansvar, medmindre de dataansvarliges respektive ansvar er fastlagt i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som de dataansvarlige er underlagt.

Det foreslås, at der indsættes et stk. 5 i SU-lovens § 43, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om fælles dataansvar mellem styrelsen og uddannelsesinstitutionerne.

Bemyndigelsen forventes bl.a. anvendt til at fastsætte regler om det fælles dataansvar mellem styrelsen og uddannelsesinstitutionerne i forhold til overholdelse af databeskyttelsesforordningens regler om registreredes rettigheder, herunder om oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14.

Fastlæggelsen af regler om det fælles dataansvar, herunder fastlæggelsen af den interne ansvarsfordeling parterne imellem, ændrer ikke på, at de fælles dataansvarlige - styrelsen og uddannelsesinstitutionerne - hver især er ansvarlige for at overholde reglerne i databeskyttelsesforordningen, og hver især er ansvarlige for hele behandlingen af person­oplysninger over for de registrerede. De uddannelsessøgende, der behandles oplysninger om, vil derfor fortsat kunne henvende sig til både styrelsen og uddannelsesinstitutionerne for at udøve deres rettigheder i henhold til databeskyttelsesforordningen, f.eks. om indgivelse af klager, anmodning om indsigt i behandlingen af egne personoplysninger og retten til at få berigtiget oplysninger.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.5.

Til nr. 13

Hvis den uddannelsessøgende opfylder betingelserne for at få SU, og såvel uddannelsesinstitutionen som uddannelsen i udlandet er godkendt som SU-berettigende, kan den uddannelsessøgende søge om et udlandsstipendium til hel eller delvis dækning af studieafgiften, hvis der er tale om en uddannelse på kandidatniveau. Dette følger af SU-lovens § 46 a, stk. 1, nr. 2. Hvis det tildelte udlandsstipendium ikke dækker hele studieafgiften, kan den uddannelsessøgende optage et udlandsstudielån, jf. SU-lovens § 46 e.

Der kan alene gives udlandsstipendium efter SU-lovens § 46 a, stk. 1, nr. 2, hvis der er tale om en hel videregående uddannelse på kandidatniveau. En hel videregående uddannelse på kandidatniveau er - i overensstemmelse med universitetslovens § 4, stk. 1 - en selvstændig, afrundet overbygningsuddannelse til en bachelorgrad, og adgangskravet til uddannelsen er en bachelorgrad.

Det foreslås at ændre SU-lovens § 46 a, stk. 1, nr. 2, således at bestemmelsen også vil omfatte den del af en ikke-trindelt hel videregående uddannelse i udlandet, der efter afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau.

Det foreslåede medfører, at udlandsstipendieordningen for så vidt angår kandidatuddannelser i udlandet udvides, således at der fremover også kan gives udlandsstipendium og udlandsstudielån til den del af en ikke-trindelt hel videregående uddannelse i udlandet, der efter afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau. Udlandsstipendieordningen vil med den foreslåede ændring således også omfatte kandidatdelen af ikke-trindelte uddannelser.

Det er hensigten, at de uddannelsessøgende vil kunne få udlandsstipendium til kandidatdelen af en ikke-trindelt uddannelse fra tidspunktet for afslutning af bachelorniveauet, hvis den pågældende udenlandske uddannelsesinstitution kan erklære, at den uddannelsessøgende har gennemført den del af uddannelsen, der svarer til bachelorniveau. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om krav til den uddannelsessøgendes dokumentation for afsluttet bachelorniveau.

Der vil med forslaget ikke kunne gives udlandsstipendium til de kandidatfag, der tages parallelt med bachelorfag, hvilket betyder, at der ikke kan gives udlandsstipendium til dele på kandidatniveau, der ligger forud for, at bachelordelen er afsluttet. Den foreslåede ændring vil således ikke nødvendigvis give fuldt udlandsstipendium til alle dele på kandidatniveau, da der kun vil kunne gives støtte til perioden efter, at bachelordelen er afsluttet.

Der vil med forslaget endvidere ikke kunne gives adgang til udlandsstipendium til de uddannelser, der består af ét langt forløb, hvor den udenlandske uddannelsesinstitution ikke selv kan opdele uddannelsesdelene i bachelor- og kandidatniveau.

Med forslaget vil det være et krav, at den uddannelsessøgende opfylder betingelserne for at få SU, og at såvel uddannelsesinstitutionen som uddannelsen er godkendt som SU-berettigende i henhold til gældende regler, ligesom der maksimalt vil kunne gives udlandsstipendium i højst 2 år inden for en uddannelsesperiode, svarende til 120 ECTS-point. Det vil endvidere være et krav, at den uddannelsessøgende ved begyndelsen af den del af uddannelsen, der er på kandidatniveau af op til 2 års varighed, har mindst fem klip eller slutlånsrater til rådighed for hver uddannelsesperiode, der svarer til 30 ECTS-point. Endelig vil udlandsstipendiet til den del af uddannelsen, der er på kandidatniveau, blive beregnet på tilsvarende vis som udlandsstipendium til hele kandidatuddannelser, således at udlandsstipendiet vil udgøre den faktis­ke studieafgift, dog højst et beløb, der svarer til det statstilskud eller bevilling, som danske uddannelsesinstitutioner ville få for en tilsvarende uddannelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.6.

Til nr. 14

Uddannelses- og forskningsministeren kan efter forhandling med kulturministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke hele videregående uddannelser på kandidatniveau i udlandet, jf. SU-lovens § 46 a, stk. 1, nr. 2, der kan gives udlandsstipendium til, jf. SU-loven § 46 a, stk. 3, 1. pkt.

Det foreslås, at "hele" udgår af SU-lovens § 46 a, stk. 3, 1. pkt. Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås at udvide udlandsstipendieordningen i SU-lovens § 46 a, stk. 1, nr. 2, til også at omfatte den del af en ikke-trindelt hel uddannelse i udlandet, der efter afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau.

Med forslaget bringes SU-lovens § 46 a, stk. 3, 1. pkt., i overensstemmelse med forslaget til ny formulering af § 46 a, stk. 1, nr. 2, således at der tillige kan fastsættes regler om udlandsstipendium til den del af en ikke-trindelt hel videregående uddannelse i udlandet, der efter afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.6.

Til nr. 15

Det følger af SU-lovens § 46 b, stk. 1, at udlandsstipendium højst kan gives i 2 år i en uddannelsesperiode, der svarer til 120 ECTS-point. Udlandsstipendium til studieophold i udlandet i forbindelse med en uddannelse, der er udbudt efter lov om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser), kan dog højst gives i 1 år i en uddannelsesperiode, der svarer til 60 ECTS-point.

Lov om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser) blev med vedtagelsen af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser ophævet med virkning fra den 1. april 2008, jf. § 39, stk. 3, i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven). Udbud af erhvervsakademiuddannelser bliver herefter reguleret efter reglerne i LEP-loven.

Med den foreslåede ændring af § 46 b, stk. 1, 2. pkt., ændres henvisningen til lov om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser) til lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Til nr. 16

Uddannelsessøgende, der skal på et studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse, kan få et udlandsstipendium som tilskud til betaling for studieafgift til den udenlandske uddannelsesinstitution. Det er en betingelse, at den uddannelsessøgende har ret til SU til studieopholdet. Dette følger af SU-lovens § 46 a, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af SU-lovens § 46 e, stk. 1, at uddannelsessøgende, der har ret til udlandsstipendium, kan optage et udlandsstudielån som tilskud til betaling af studieafgiften til den udenlandske uddannelsesinstitution. Udlandsstudielånet optages altid sammen med udlandsstipendium og er et supplement dertil.

Udlandsstipendium og udlandsstudielån kan højst gives i 2 år i en uddannelsesperiode, der svarer til 120 ECTS-point, jf. SU-lovens § 46 b, stk. 1, 1. pkt. Udlandsstipendium og udlandsstudielån kan enten bruges i forbindelse med et studieophold i udlandet eller en uddannelse på kandidatniveau i udlandet eller fordeles mellem disse. Dette følger af SU-lovens § 46 b, stk. 2.

Det fremgår af SU-lovens § 46 c, stk. 1, at uddannelsessøgende kan få udlandsstipendium til studieophold i en periode, der svarer til det antal ECTS-point som den uddannelsessøgendes danske uddannelsesinstitution på forhånd har godkendt som meritgivende i uddannelsen i Danmark, dog i højst 2 år svarende til 120 ECTS-point, jf. SU-lovens § 46 b.

I forbindelse med studieophold i udlandet udgør udlandsstipendiet den faktiske studieafgift, der skal betales for uddannelseselementerne på den udenlandske uddannelsesinstitution, dog højst et beløb, der svarer til statstilskuddet eller bevillingen, som den danske uddannelsesinstitution modtager for den uddannelsessøgende, der er optaget på uddannelsen, jf. SU-lovens § 46 c, stk. 2. Udlandsstudielånet beregnes efter SU-lovens § 46 e, stk. 2, som forskellen mellem den faktiske studieafgift, og det beløb, der svarer til statstilskuddet eller bevillingen, som den danske uddannelsesinstitution modtager for den uddannelsessøgende, der er optaget på uddannelsen.

Med lovforslaget foreslås det at ændre ordlyden af SU-lovens § 46 c, stk. 2, så det fremgår, at udlandsstipendiet udgør den faktiske studieafgift, dog højst et beløb, der svarer til det statstilskud eller den bevilling, som en dansk uddannelsesinstitution kan modtage for de uddannelseselementer, der svarer til de elementer, der indgår i studieopholdet. En tilsvarende ændring foreslås for så vidt angår SU-lovens § 46 e, stk. 2, nr. 1, om beregningen af udlandsstudielån. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede ændring vil betyde, at udlandsstipendium og udlandsstudielån til studieophold også fremadrettet vil blive beregnet på baggrund af, hvad det vurderes, at en dansk uddannelsesinstitution kan modtage for tilsvarende uddannelseselementer, hvis uddannelseselementerne var blevet udbudt af en dansk uddannelsesinstitution. Udgangspunktet for beregningen af udlandsstipendium og udlandsstudielån vil således være dét eller de fag, som den uddannelsessøgende tager ved den pågældende udenlandske uddannelsesinstitution og ikke tilskuddet eller bevillingen til den uddannelse, som den uddannelsessøgende er optaget på i Danmark og tager på studieophold fra.

De uddannelsessøgendes danske uddannelsesinstitution vil foretage en vurdering af de enkelte uddannelseselementer, der indgår i studieopholdet, og herefter træffe afgørelse om udlandsstipendiets størrelse. I vurderingen inddrages bl.a. uddannelseselementernes hovedområde, hvilket fakultet, der udbyder uddannelseselementerne, hvilken uddannelse de enkelte uddannelseselementer primært er tilknyttet, uddannelseselementernes faglige sammensætning m.v.

Alle uddannelsessøgende, som følger de samme fag på samme uddannelsesinstitution i udlandet, vil derfor modtage samme udlandsstipendium og udlandsstudielån, uanset hvilket statstilskud deres danske uddannelsesinstitutioner ville have modtaget for de uddannelsessøgende, der er på studieophold i udlandet.

Den foreslåede ændring af ordlyden vil dermed bringe bestemmelsen i overensstemmelse med ordlyden af de politis­ke aftaler bag udlandsstipendieordningen af 20. juni 2006 og 2. november 2006 (velfærdsaftalen og opfølgning herpå) samt styrelsens hidtidige praksis.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.7.

Til nr. 17

Det fremgår af SU-lovens § 46 e, stk. 2, at udlandsstudielånet udgør forskellen mellem den faktiske studieafgift, jf. regler fastsat i medfør af §§ 46 c og 46 d, og det beløb, der svarer til 1) statstilskuddet eller bevillingen, som den danske uddannelsesinstitution modtager for den uddannelsessøgende, der er optaget på uddannelsen, jf. § 46 c, stk. 2, eller 2) statstilskuddet eller bevillingen til danske uddannelsesinstitutioner for tilsvarende uddannelser, jf. § 46 d, stk. 2.

Det foreslås at ændre ordlyden af SU-lovens § 46 e, stk. 2, nr. 1, således at udlandsstudielånet udgør forskellen mellem den faktiske studieafgift, jf. regler fastsat i medfør af §§ 46 c og 46 d, og det beløb der svarer til det statstilskud eller den bevilling, som en dansk uddannelsesinstitution kan modtage for de uddannelseselementer, der svarer til de elementer, der indgår i studieopholdet.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 16, foreslås at ændre SU-lovens § 46 c, stk. 2, om beregning af udlandsstipendium til studieophold.

Med forslaget bringes henvisningen i SU-lovens § 46 e, stk. 2, nr. 1, i overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 16. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, og bemærkningerne hertil.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.7.

Til nr. 18

Uddannelsessøgende, der er berettigede til SU til et studieophold i udlandet eller til en hel kandidatuddannelse i udlandet, kan søge om et udlandsstipendium til hel eller delvis dækning af studieafgifter. Hvis det tildelte udlandsstipendium ikke dækker hele studieafgiften, kan den uddannelsessøgende optage et udlandsstudielån. Der henvises til SU-lovens § 46 e.

Udlandsstudielånet forrentes og tilbagebetales efter reglerne i SU-lovens §§ 33, 35, 36 og 38, jf. SU-lovens § 46 e, stk. 5.

Det foreslås, at det i SU-lovens § 46 e, stk. 5, tilføjes, at udlånsstudielånet også forrentes og tilbagebetales efter SU-lovens § 33 a.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der med dette lovforslags § 1, nr. 11, tilføjes en ny § 33 a i SU-loven om indfrielse af restgæld ved udbetaling af nyt SU-lån under en ny uddannelsesperiode og om berostillelse af tilbagebetaling på SU-lån, når låntager påbegynder en ny uddannelsesperiode. Den nye § 33 a i SU-loven vil også skulle omfatte udlandsstudielån.

Den foreslåede ændring medfører, at udlandsstudielån under ordinær opkrævning, som den uddannelsessøgende har optaget i en tidligere uddannelsesperiode, automatisk vil blive indfriet, når den uddannelsessøgende optager et nyt SU-lån, herunder også udlandsstudielån, under en ny uddannelsesperiode. Der optages samtidig et nyt studielån under den nye uddannelsesperiode med et samlet beløb svarende til det nye lånebeløb med tillæg af den indfriede gæld. Dette følger af forslaget til § 33 a, stk. 1.

Den foreslåede ændring medfører endvidere, at tilbagebetalingen af udlandsstudielån under ordinær opkrævning fra en tidligere uddannelsesperiode vil blive sat i bero under en senere uddannelsesperiode. Ved berostillelsen afbrydes forældelsen, og der løber en ny forældelsesfrist fra det tidspunkt, hvor tilbagebetalingen genoptages. Dette følger af forslaget til § 33 a, stk. 2.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4. og de specielle bemærkninger til § 1, nr. 11.

Til nr. 19

Uddannelses- og forskningsministeren kan til brug for administrationen af udlandsstipendium og udlandsstudielån fastsætte regler om 1) adgang til at indhente oplysninger, herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form, 2) indhold og udformning af ansøgninger, 3) ansøgningsfrister og 4) krav til den uddannelsessøgendes dokumentation for optagelse, forhåndsgodkendelse af merit, studieafgiften og den studiemæssige fremdrift i udlandet. Dette følger af SU-lovens § 46 h, stk. 4.

Med lovforslagets § 1, nr. 13, udvides udlandsstipendieordningen således, at det i SU-lovens § 46 a, stk. 1, nr. 2, tilføjes, at udlandsstipendium - udover til hele kandidatuddannelser - kan gives til den del af en ikke-trindelt hel videregående uddannelse i udlandet, der efter afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau.

Med forslaget vil der kun kunne gives udlandsstipendium til godkendte ikke-trindelte videregående uddannelser på kandidatniveau, hvis den pågældende udenlandske uddannelsesinstitution kan erklære, at den uddannelsessøgende har gennemført den del af uddannelsen, der svarer til bachelorniveau. Erklæringen skal dokumentere, at bachelordelen er gennemført og tidspunktet herfor. Erklæringen skal endvidere dokumentere, hvornår kandidatdelen af uddannelsen påbegyndes og forventes afsluttet, samt hvor mange ECTS-point den vil udgøre.

Det foreslås på den baggrund, at der i SU-lovens § 46 h, stk. 4, nr. 4, efter "optagelse" indsættes "afsluttet bachelorniveau".

Bemyndigelsen i § 46 h, stk. 4, nr. 4, vil hermed blive udvidet således, at uddannelses- og forskningsministeren vil kunne fastsætte regler om krav til den uddannelsessøgendes dokumentation for afsluttet bachelorniveau i forbindelse med ansøgninger om udlandsstipendium til ikke-trindelte videregående uddannelser på kandidatniveau.

Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om krav for tildeling af udlandsstipendium forventes anvendt til at fastsætte regler om krav til dokumentation for gennemført bacheloruddannelser, herunder at den udenlandske uddannelsesinstitution skal erklære, at bachelordelen er afsluttet og tidspunktet for afslutningen. Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsætte regler om, at erklæringen skal indeholde tidspunktet for kandidatdelens påbegyndelse og forventede sluttidspunkt, samt hvor mange ECTS-point den vil udgøre.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.6.

Til § 2

Til nr. 1

SVU er en økonomisk støtte, der gives for, at voksne kortuddannede på børne- og undervisningsministerens område kan deltage i uddannelse på folkeskoleniveau og i gymnasial uddannelse, og på uddannelses- og forskningsministerens område kan deltage i videregående uddannelse. Dette følger af § 1 i SVU-loven.

Administrationen af SVU til alle uddannelsesniveauer varetages af styrelsen efter bemyndigelse fra henholdsvis uddannelses- og forskningsministeren og børne- og undervisningsministeren, jf. § 1, stk. 1, i SVU-bekendtgørelsen, § 10 i bekendtgørelse om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte og § 2 i bekendtgørelse om delegation af undervisningsministerens beføjelser i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og i lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Styrelsen kan fastsætte regler om, at visse opgaver efter SVU-loven varetages af uddannelsesstederne, herunder om uddannelsesstedernes administration af opgaverne, jf. SVU-lovens § 21, stk. 1 og 2. De uddannelsessteder, som varetager opgaver i relation til administrationen af SVU, benævnes SVU-administratorer og er defineret i SVU-bekendtgørelsens § 1, stk. 4, som voksenuddannelsescentre (VUC) og en række professionshøjskoler. SVU-administratorer vejleder de uddannelsessøgende og arbejdsgivere om SVU og modtager, kontrollerer og videresender alle ansøgninger om SVU, jf. § 1, stk. 3, og § 15, stk. 2, i SVU-bekendtgørelsen.

Hertil kommer, at afgørelseskompetencen er tillagt uddannelsesstederne i sager om studieaktivitet. Således kontrollerer uddannelsesstederne løbende den uddannelsessøgendes studieaktivitet og træffer afgørelse om studieaktiviteten, jf. SVU-bekendtgørelsens § 1, stk. 5.

Styrelsen er dataansvarlig, idet styrelsen indberetter og anvender data i SVU-systemet til egne formål, herunder til at træffe afgørelser om SVU. Uddannelsesinstitutionerne er i forhold til SVU også dataansvarlige, idet institutionerne også indberetter og anvender data i SVU-systemet til egne formål, herunder til at træffe afgørelser om SVU. Idet både styrelsen og uddannelsesinstitutionerne er dataansvarlige i forhold til administrationen af SVU, er der tale om fælles dataansvar mellem styrelsen og institutionerne efter artikel 26, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen. Det følger herefter, at parter, der er fælles dataansvarlige, på en gennemsigtig måde skal fastlægge deres respektive ansvar for overholdelse af forpligtelserne i henhold til databeskyttelsesforordningen, navnlig i forhold til den registreredes rettigheder og deres respektive oplysningspligter. Dette skal fastlægges i en aftale om fælles dataansvar, medmindre de dataansvarliges respektive ansvar er fastlagt i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som de dataansvarlige er underlagt.

Det foreslås, at der indsættes et stk. 2 i SVU-lovens § 21, hvorefter vedkommende minister, jf. SVU-lovens § 1, kan fastsætte regler om fælles dataansvar mellem Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte og uddannelsesstederne.

Bemyndigelsen forventes bl.a. anvendt til at fastsætte regler om det fælles dataansvar mellem styrelsen og uddannelsesinstitutionerne i forhold til overholdelse af databeskyttelsesforordningens regler om registreredes rettigheder, herunder om oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14.

Fastlæggelsen af regler om det fælles dataansvar, herunder fastlæggelsen af den interne ansvarsfordeling parterne imellem, ændrer ikke på, at de fælles dataansvarlige - styrelsen og uddannelsesinstitutionerne - hver især er ansvarlige for at overholde reglerne i databeskyttelsesforordningen, og hver især er ansvarlige for hele behandlingen af person­oplysninger over for de registrerede. De uddannelsessøgende, som der behandles oplysninger om, vil derfor fortsat kunne henvende sig til både styrelsen og uddannelsesinstitutionerne for at udøve deres rettigheder i henhold til databeskyttelsesforordningen, f.eks. om indgivelse af klager, anmodning om indsigt i behandlingen af egne personoplysninger og retten til at få berigtiget oplysninger.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.5.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, at styrelsen træffer afgørelse om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser.

Administrationen af befordringsrabat varetages i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, der efter lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser har en række beføjelser til at træffe afgørelser samtidig med, at de har en række administrative opgaver.

Uddannelsesstederne er i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, tillagt kompetence til at træffe afgørelse vedrørende ansøgning om godtgørelse til daglig befordring i Danmark med andre befordringsmidler end offentlige befordringsmidler efter en kilometersats, jf. § 4 a, stk. 1, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser.

Det fremgår desuden af § 5 a, stk. 4, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, at uddannelsesinstitutionerne bistår styrelsen ved afgørelse om tildeling af rabat og afgørelse om tilbagebetaling af for meget modtaget godtgørelse.

Styrelsen er dataansvarlig, idet styrelsen indberetter og anvender data i befordringsrabat-systemet til egne formål, herunder til at træffe afgørelser om befordringsrabat. Uddannelsesinstitutionerne er i forhold til befordringsrabat også dataansvarlige, idet institutionerne også indberetter og anvender data i befordringsrabat-systemet til egne formål, herunder til at træffe afgørelser om befordringsrabat. Idet både styrelsen og uddannelsesinstitutionerne er dataansvarlige i forhold til administrationen af befordringsrabat, er der tale om fælles dataansvar mellem styrelsen og institutionerne efter artikel 26, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen. Det følger herefter, at parter, der er fælles dataansvarlige, på en gennemsigtig måde skal fastlægge deres respektive ansvar for overholdelse af forpligtelserne i henhold til databeskyttelsesforordningen, navnlig i forhold til den registreredes rettigheder og deres respektive oplysningspligter. Dette skal fastlægges i en aftale om fælles dataansvar, medmindre de dataansvarliges respektive ansvar er fastlagt i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som de dataansvarlige er underlagt.

Det foreslås, at der indsættes et stk. 6 i § 5 a i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om fælles dataansvar mellem styrelsen og uddannelsesstederne.

Bemyndigelsen forventes bl.a. anvendt til at fastsætte regler om det fælles dataansvar mellem styrelsen og uddannelsesinstitutionerne i forhold til overholdelse af databeskyttelsesforordningens regler om registreredes rettigheder, herunder om oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14.

Fastlæggelsen af regler om det fælles dataansvar, herunder fastlæggelsen af den interne ansvarsfordeling parterne imellem, ændrer ikke på, at de fælles dataansvarlige - styrelsen og uddannelsesinstitutionerne - hver især er ansvarlige for at overholde reglerne i databeskyttelsesforordningen, og hver især er ansvarlige for hele behandlingen af person­oplysninger over for de registrerede. De uddannelsessøgende, som der behandles oplysninger om, vil derfor fortsat kunne henvende sig til både styrelsen og uddannelsesinstitutionerne for at udøve deres rettigheder i henhold til databeskyttelsesforordningen, f.eks. om indgivelse af klager, anmodning om indsigt i behandlingen af egne personoplysninger og retten til at få berigtiget oplysninger.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.5.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., at administrationen af befordringsrabat varetages af Børne- og Undervisningsministeriet.

Børne- og undervisningsministeren kan, efter forhandling med vedkommende minister, bemyndige en anden statslig myndighed til at udøve de beføjelser, der er tillagt børne- og undervisningsministeren i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om delegation af undervisningsministerens beføjelser i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, at administrationen af befordringsrabat delegeres til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (herefter styrelsen).

Af § 5 i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. følger det således, at styrelsen træffer afgørelse om, hvilke uddannelsessøgende og deltagere der har ret til befordringsrabat.

Administrationen af befordringsrabat varetages i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, der efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. har en række beføjelser til at træffe afgørelser samtidig med, at de har en række administrative opgaver.

Det følger af § 14, stk. 1, i bekendtgørelse om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., at uddannelsesstederne er tillagt kompetence til at træffe afgørelse om, at den uddannelsessøgende eller deltageren benytter andre befordringsmidler end offentlige befordringsmidler til den daglige fordring.

Det følger desuden af § 13, stk. 1, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., at uddannelsesinstitutionerne bistår styrelsen ved afgørelse om tildeling af rabat eller godtgørelse efter en kilometersats. Børne- og undervisningsministeren kan tillige fastsætte nærmere regler om institutionernes administration af befordringsrabatten, herunder elektronisk indberetning af, hvornår retten til rabat begynder og ophører.

Styrelsen er dataansvarlig, idet styrelsen indberetter og anvender data i befordringsrabat-systemet til egne formål, herunder til at træffe afgørelser om befordringsrabat. Uddannelsesinstitutionerne er i forhold til befordringsrabat også dataansvarlige, idet institutionerne også indberetter og anvender data i befordringsrabat-systemet til egne formål, herunder til at træffe afgørelser om befordringsrabat. Idet både styrelsen og uddannelsesinstitutionerne er dataansvarlige i forhold til administrationen af befordringsrabat, er der tale om fælles dataansvar mellem styrelsen og institutionerne efter artikel 26, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen. Det følger herefter, at parter, der er fælles dataansvarlige, på en gennemsigtig måde skal fastlægge deres respektive ansvar for overholdelse af forpligtelserne i henhold til databeskyttelsesforordningen, navnlig i forhold til den registreredes rettigheder og deres respektive oplysningspligter. Dette skal fastlægges i en aftale om fælles dataansvar, medmindre de dataansvarliges respektive ansvar er fastlagt i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som de dataansvarlige er underlagt.

Det foreslås, at der indsættes et stk. 4 i § 13 i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., hvorefter børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fælles dataansvar mellem ministeriet eller anden statslig myndighed og uddannelsesstederne.

Bemyndigelsen forventes bl.a. anvendt til at fastsætte regler om det fælles dataansvar mellem styrelsen og uddannelsesinstitutionerne i forhold til overholdelse af databeskyttelsesforordningens regler om registreredes rettigheder, herunder om oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14.

Fastlæggelsen af regler om det fælles dataansvar, herunder fastlæggelsen af den interne ansvarsfordeling parterne imellem, ændrer ikke på, at de fælles dataansvarlige - styrelsen og uddannelsesinstitutionerne - hver især er ansvarlige for at overholde reglerne i databeskyttelsesforordningen og hver især er ansvarlige for hele behandlingen af personoplysninger over for de registrerede. De uddannelsessøgende, som der behandles oplysninger om, vil derfor fortsat kunne henvende sig til både styrelsen og uddannelsesinstitutionerne for at udøve deres rettigheder i henhold til databeskyttelsesforordningen, f.eks. om indgivelse af klager, anmodning om indsigt i behandlingen af egne personoplysninger og retten til at få berigtiget oplysninger.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.5.

Til § 5

Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april 2020, jf. dog stk. 2.

Det foreslås med stk. 2, at lovens § 1, nr. 3, 4 og 6, træder i kraft den 1. juli 2020. Det foreslåede stk. 2 skal ses i sammenhæng med lov nr. 547 af 7. maj 2019 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. og forskellige andre love (Styrkede erhvervsuddannelser, mere praksisfaglighed i grundskolen, uddannelsesparathedsvurdering til alle ungdomsuddannelser m.v.). Ved lovændringen blev der indsat en ny §§ 5 e og 7 i lov om erhvervsuddannelser om adgangskurser på erhvervsskolerne, der skal træde i kraft den 1. juli 2020, jf. lovens § 10, stk. 3. Det foreslåede stk. 2 indebærer, at bestemmelserne om SU til adgangskurser på erhvervsskolerne træder i kraft samtidig hermed.

Det foreslås med stk. 3, at lovens § 1, nr. 7 og 8, har virkning for krav om tilbagebetaling af støtte, der rejses efter den 1. april 2020 og vedrører udbetalinger af støtte for støtteåret 2019 og derefter. Indkomstkontrollen for et afsluttet støtteår foretages normalt, når indkomstoplysningerne for det pågældende støtteår er tilgængelige hos skattemyndighederne; det vil sige, når årsopgørelsen foreligger. I 2020 vil indkomstkontrollen for 2019 uanset dette først blive foretaget efter den 1. april 2020, hvor lovens § 1, nr. 7 og 8, foreslås at træde i kraft. Lovens § 1, nr. 7 og 8 vil dermed få virkning før ikrafttrædelsen. Det bemærkes, at bestemmelsernes virkninger udelukkende er begunstigende for de uddannelsessøgende.

Det foreslås med stk. 4, at § 33 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, har virkning for alle låntagere, der optager mindst ét studielån eller slutlån den 1. april 2020 eller derefter.

Bestemmelsen får dermed virkning for de SU-låntagere, der optager deres første studielån eller slutlån den 1. april 2020 eller derefter.

Bestemmelsen får endvidere virkning for de SU-låntagere, der ved lovens ikrafttræden har ét lån under ordinær opkrævning. Med ordinær opkrævning menes, at studielånet eller slutlånet ikke er opsagt til skadesløs betaling, jf. SU-lovens § 36. Det vil følgelig fremgå af lånebetingelserne fra den 1. april 2020, at når den uddannelsessøgende optager et nyt studielån eller slutlån, skal den uddannelsessøgende acceptere, at et eventuelt optaget lån fra en tidligere uddannelsesperiode vil blive indfriet i forbindelse med optagelsen af det nye lån, samt at der i forbindelse med udbetalingen af første lånerate i den aktuelle uddannelsesperiode vil blive optaget et nyt studielån med et tilsvarende beløb (den indfriede gæld, inkl. renter m.v.) og det nye lån. Den uddannelsessøgende vil derved alene have ét lån under ordinær opkrævning. Bestemmelsen har alene virkning for lån, der er optaget siden den 1. januar 1991.

Hvis lånet fra den tidligere uddannelsesperiode indeholder forældede delelementer, vil disse blive afskrevet i forbindelse med indfrielsen og dermed ikke indgå i det nye samlede studielån.

Bestemmelsen har ikke virkning for SU-låntagere med studielån eller slutlån, som er misligholdt og under inddrivelse hos RIM.

Det foreslås med stk. 5, at § 33 a, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, har virkning for alle låntagere, der optager studielån eller slutlån den 1. april 2020 eller derefter. Det foreslås endvidere, at bestemmelsen har virkning for alle låntagere, der har studielån eller slutlån under ordinær opkrævning den 1. april 2020 eller derefter. Med ordinær opkrævning menes, at studielånet eller slutlånet ikke er opsagt til skadesløs betaling, jf. SU-lovens § 36. Endelig foreslås det, at bestemmelsen har virkning for alle låntagere, der har studielån eller slutlån under ordinær opkrævning den 1. april 2020 og som er sat i bero den 1. april 2020.

Bestemmelsen får dermed virkning for de SU-låntagere, der optager deres første studielån eller slutlån den 1. april 2020 eller derefter.

Bestemmelsen får endvidere virkning for de SU-låntagere, der har optaget studielån eller slutlån før den 1. april 2020, og hvor SU-låntageren under en ny uddannelsesperiode, der starter den 1. april 2020 eller derefter, skal have sat tilbagebetalingen af sit SU-lån under ordinær opkrævning fra den tidligere uddannelsesperiode i bero.

Endelig får bestemmelsen virkning for de SU-låntagere, der har optaget studielån eller slutlån før den 1. april 2020, og hvor lånet efter gældende praksis er sat i bero i forbindelse med en ny uddannelsesperiode pr. 1. april 2020. Disse låntagere vil efter den 1. april 2020 blive orienteret om berostillelsen af det tidligere optagne lån samt konsekvenserne heraf i forhold til beregning af forældelsesfrist på lånets hovedstol, renter og gebyrer. Låntageren vil samtidig blive orienteret om muligheden for på frivillig basis at afdrage på lånet, indtil tilbagebetalingspligten indtræder på ny.

Hvis lån fra en tidligere uddannelsesperiode, der er sat i bero pr. 1. april 2020, indeholder forældede delelementer, vil de forældede dele af lån og renter ikke blive opkrævet efter endt periode med berostillelse, idet forældede fordringer ikke kan opkræves.

Bestemmelsen har ikke virkning for SU-låntagere med studielån eller slutlån, som er misligholdt og under inddrivelse hos RIM.

Det foreslås med stk. 6, at ministeren kan fastsætte regler om indfrielse af tidligere optagne studielån og slutlån, hvor låntager i perioden fra den 1. januar 1991 til og med den 31. marts 2020 har optaget lån under flere uddannelsesperioder, og om optagelse af nyt samlet studielån.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om, at SU-låntagere, der har optaget flere studielån eller slutlån før den 1. april 2020, uanset at disse ikke måtte optage et nyt studielån eller slutlån den 1. april 2020 eller umiddelbart derefter, vil få deres tidligere optagne lån indfriet, og at der vil blive optaget et nyt samlet lån bestående af den indfriede restgæld inkl. renter og gebyrer m.v. Indfrielsen af tidligere lån og optagelsen af et nyt samlet lån til ordinær opkrævning er nødvendig for at sikre, at eventuelle misligholdte krav om tilbagebetaling af lån den 1. april 2020 eller derefter kan sendes til inddrivelse hos RIM.

Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsætte regler om den administrative håndtering af indfrielsen af lån optaget under flere uddannelsesperioder før den 1. april 2020, herunder at styrelsen som fordringshaver vil anmode Udbetaling Danmark, som varetager administrationen af tilbagebetaling af studielån og slutlån, om at indfri alle tidligere optagne lån og stifte et nyt lån. Bemyndigelsen forventes videre anvendt til at fastsætte regler om, at det nystiftede lån vil svare til de tidligere lån, inkl. renter og gebyrer, og lånets stiftelsestidspunkt vil være den dato, hvor det nystiftede lån stiftes. Lånet vil herefter blive krævet tilbagebetalt efter samme regler som hidtil, herunder i forhold til forrentning, tilbagebetalingsperiode og afdragenes størrelse. Forretningen på det nye samlede lån vil ske fra konverteringstidspunktet, således at der ikke sker et afbrud mellem forrentningen på tidligere lån og det nye samlede lån, og gebyrer, der er indeholdt i lånet vil ikke være rentebærende. Det betyder, at størrelsen på de enkelte afdrag vil være det samme som i henhold til den hidtidige afdragsordning, og de enkelte afdrag vil skulle forfalde på samme tidspunkt som i henhold til den hidtidige afdragsordning. Dermed vil forældelsesfristen på de enkelte afdrag ligeledes være den samme, som der gælder efter den hidtidige afdragsordning.

I det kalenderår, hvor de tidligere optagne studielån og slutlån bliver indfriet og lagt over i et nyt samlet studielån, vil SU-låntagere få et rentefradrag for de renter, der indgår i det indfriede lån. Renter, der tilskrives i tilbagebetalingsperioden, vil fortsat være fradragsberettigende i tilskrivningsåret som hidtil.

SU-låntageren, som i praksis også hidtil har oplevet alene at have ét lån under ordinær opkrævning, vil dermed ikke opleve nogen forskel i forhold til, hvordan lånene hidtil er blevet opkrævet, herunder heller ikke i forhold til afdragenes størrelse og forfaldstidspunkt. SU-låntageren vil alene opleve at få en fradragsmæssig gevinst i det kalenderår, hvor de tid­ligere lån indfries og lægges over i et nyt lån. Det forventes, at styrelsen og Udbetaling Danmark vil have indfriet og oprettet nyt lån for alle SU-låntagere omfattet af bestemmelsen inden udgangen af 2021.

Bestemmelsen har alene virkning for studielån og slutlån, der er optaget i perioden fra den 1. januar 1991 til og med den 31. marts 2020.

Hvis lånene fra de tidligere uddannelsesperioder indeholder forældede delelementer, vil de forældede dele af lån og renter ikke blive medtaget i det nye lån, idet forældede fordringer ikke kan opkræves.

Bestemmelsen har ikke virkning for SU-låntagere med studielån eller slutlån, som er misligholdt og under inddrivelse hos RIM.

Det foreslås med stk. 7, 1. pkt., at lovens § 1, nr. 1, 13, 14 og 19, finder anvendelse for ansøgninger om udlandsstipendium indgivet den 1. april 2020 og derefter. For ansøgninger indgivet før den 1. april 2020 finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det foreslås endvidere med stk. 7, 2. pkt., at § 1, nr. 1, 13, 14 og 19, alene finder anvendelse for ikke-trindelte hele videregående uddannelser i udlandet, der efter afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau, som den uddannelsessøgende påbegynder den 1. april 2020 eller senere.

Det foreslåede medfører således dels, at der først kan indgives ansøgning om udlandsstipendium til ikke-trindelte uddannelser i udlandet efter lovens ikrafttræden, og dels at der alene kan gives udlandsstipendium til ikke-trindelte hele videregående uddannelser i udlandet, der efter afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau, som den uddannelsessøgende påbegynder den 1. april 2020 eller senere.

En uddannelsessøgende, der har indgivet ansøgning og eventuelt fået afslag på udlandsstipendium til ikke-trindelte uddannelser inden lovens ikrafttræden, vil kunne indgive ansøgning på ny efter lovens ikrafttræden, hvis den ikke-trindelte uddannelse skal påbegyndes efter lovens ikrafttræden. En sådan ansøgning vil blive behandlet efter reglerne i denne lov.

Det foreslås med stk. 8 af ordensmæssige hensyn, at regler fastsat i medfør af § 21, stk. 6, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, der med forslaget bliver § 21, stk. 7, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.

SU-loven, SVU-loven, lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., der ændres med dette lovforslag, gælder ikke for Færøerne og Grønland. Derfor skal denne lov heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
   
  
I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017, som ændret ved § 3 i lov nr. 1565 af 19. december 2017, § 1 i lov nr. 1569 af 18. december 2018 og lov nr. 464 af 29. april 2019, foretages følgende ændringer:
   
§ 1. ---
  
Stk. 2. ---
  
Stk. 3. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte i form af udlandsstipendium til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse eller til en hel uddannelse på kandidatniveau i udlandet, jf. afsnit I a.
 
1. I § 1, stk. 3 og 4, § 46 a, stk. 3, 2. pkt., § 46 d, stk. 1, § 46 d, stk. 2, § 46 d, stk. 3, 1. pkt., § 46 d, stk. 3, 2. pkt., og § 46 i, stk. 2, nr. 1, udgår »hel«.
Stk. 4. Uddannelsesstøtte til uddannelse indtil kandidatgrad og udlandsstipendium til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse eller til en hel uddannelse på kandidatniveau i udlandet administreres af Styrelsen for Videregående Uddannelser (styrelsen).
 
2. I § 1, stk. 4, ændres »Styrelsen for Videregående Uddannelser« til: »Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte«.
Stk. 5. ---
  
   
§ 46 a. ---
  
Stk. 2. ---
  
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter forhandling med kulturministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke hele videregående uddannelser på kandidatniveau i udlandet, jf. stk. 1, nr. 2, der kan gives udlandsstipendium til. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der kun gives udlandsstipendium til en hel videregående uddannelse på kandidatniveau i udlandet i en bestemt tidsperiode.
  
   
§ 46 d. Uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i § 46 a, stk. 1, nr. 2, kan få udlandsstipendium til en hel uddannelse på kandidatniveau i den normerede studietid for uddannelsen i udlandet, jf. dog § 46 b.
  
Stk. 2. Udlandsstipendiet til en hel uddannelse på kandidatniveau udgør den faktiske studieafgift, dog højst et beløb, der svarer til statstilskuddet eller bevillingen til danske uddannelsesinstitutioner for tilsvarende uddannelser.
  
Stk. 3. Retten til udlandsstipendium til en hel uddannelse på kandidatniveau af op til 2 års varighed er betinget af, at den uddannelsessøgende ved begyndelsen af uddannelsen i udlandet har mindst fem klip eller slutlånsrater, jf. kapitel 5, til rådighed for hver uddannelsesperiode, der svarer til 30 ECTS-point. Retten til udlandsstipendium til en hel uddannelse på kandidatniveau af mere end 2 års varighed er betinget af, at den uddannelsessøgende har mindst 20 klip eller slutlånsrater, jf. kapitel 5, til rådighed for uddannelsen.
  
Stk. 4. ---
  
   
§ 46 i. ---
  
Stk. 2. Følgende afgørelser eller dele af afgørelser truffet af styrelsen kan dog indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger:
  
1) Retten til uddannelsesstøtte efter afsnit I til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelser eller til en hel videregående uddannelse på kandidatniveau i udlandet, jf. § 46 a, stk. 1.
  
2)-4) ---
  
   
§ 5. ---
  
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan gives uddannelsesstøtte til:
  
1) ---
  
2) Supplering under 3 måneders varighed.
 
3. I § 5, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »varighed«: », og adgangskurser på institutioner for erhvervsrettet uddannelse under 3 måneders varighed«.
3) ---
  
   
§ 13. Uddannelsesstøtte gives uden for klippekortet til:
  
1)-2) ---
 
4. I § 13, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) Adgangskurser på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbydes som heltidsundervisning.«
Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.
3) Gymnasial supplering i form af korte, intensive forløb som
  
a)-b) ---
  
c) supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen.
 
5. § 13, stk. 1, nr. 3, litra c, der bliver nr. 4, litra c, affattes således:
»c) supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen, en højere forberedelseseksamen eller et bevis for eux 1. del.«
4) ---
  
Stk. 2. ---
  
Stk. 3. Det nævnte månedlige supplerende stipendium, jf. § 7, stk. 6, jf. § 11, som tilskud til dækning af betaling for undervisning kan ikke gives for de anførte gymnasiale suppleringsforløb i stk. 1, nr. 3 og nr. 4, litra a og b.
 
6. I § 13, stk. 3, ændres »nr. 3 og nr. 4, litra a og b« til: »nr. 4«.
Stk. 4. ---
  
   
§ 30. ---
  
Stk. 2-4. ---
  
Stk. 5. Der lægges 7 pct. til de beløb, der kræves tilbage efter stk. 2 og 4, hvis beløbet overstiger summen af det månedlige stipendium for udeboende og det månedlige studielån. Tillægget beregnes uden hensyn til, om beløbet helt eller delvis er betalt tilbage.
 
7. § 30, stk. 5, 1. pkt., affattes således:
»Der lægges 7 pct. til de beløb, der kræves tilbage efter stk. 2, fordi egenindkomsten overstiger årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet, hvis beløbet overstiger summen af det månedlige stipendium for udeboende og det månedlige studielån.«
Stk. 6-7. ---
  
   
§ 32. Støttetiden efter § 17 og slutlånstiden efter § 21 betragtes som brugt, selv om uddannelsesstøtte, der er udbetalt,
1) er modtaget med rette og betales helt eller delvist tilbage eller
2) søges tilbagebetalt ved den endelige tildeling af uddannelsesstøtte.
 
8. § 32 affattes således:
»§ 32. Støttetiden efter § 17 og slutlånstiden efter § 21 betragtes som brugt, selvom uddannelsesstøtte, der er udbetalt, kræves tilbage, fordi egenindkomsten overstiger årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet.«
   
§ 33. ---
  
Stk. 2. I uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld med 4 pct. årligt. Renten kan ændres ved lov for den resterende del af uddannelsesperioden, hvis udviklingen i renteniveauet taler for det.
 
9. § 33, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»I en uddannelsesperiode, hvor der optages studielån og slutlån, og i uddannelsesperioder, hvor tilbagebetalingen af studielån og slutlån sættes i bero, jf. § 33 a, stk. 2, forrentes den til enhver tid værende gæld med en nominel årlig rentesats 4 pct.«
   
Stk. 3. Efter uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld med en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg eller et procentfradrag, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. Procenttillægget kan ikke overstige 1. Er den officielle diskonto mindre en -1,00 pct., forrentes den til enhver tid værende gæld med 0,0 pct.
 
10. I § 33, stk. 3, 1. pkt., ændres »Efter uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld med en årlig rente« til: »Uden for uddannelsesperioder forrentes den til enhver tid værende gæld med en nominel årlig rente«.
   
  
11. Efter § 33 indsættes:
»§ 33 a. Restgæld under ordinær opkrævning, der vedrører studielån og slutlån, der er optaget den 1. januar 1991 eller senere, og som låntager har optaget i en tidligere uddannelsesperiode, indfries ved første udbetaling af studielån eller slutlån under en ny uddannelsesperiode. Der optages et studielån under den nye uddannelsesperiode med et samlet beløb svarende til det nye lånebeløb med tillæg af den indfriede gæld.
Stk. 2. Tilbagebetalingen af studielån og slutlån under ordinær opkrævning sættes i bero under uddannelsesperioder, jf. dog stk. 1. Ved berostillelse afbrydes forældelsen, og der løber en ny forældelsesfrist fra det tidspunkt, hvor tilbagebetalingen genoptages.
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om låntagers pligt til at give meddelelse om påbegyndelse af en ny uddannelsesperiode.«
   
§ 43. ---
  
Stk. 2-4. ---
  
  
12. I § 43 indsættes som stk. 5:
»Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om fælles dataansvar mellem styrelsen og uddannelsesinstitutionerne.«
   
§ 46 a. Uddannelsessøgende kan efter ansøgning få udlandsstipendium som tilskud til betaling af studieafgift til en uddannelsesinstitution i udlandet, hvis de har ret til uddannelsesstøtte, jf. afsnit I, til
  
1) ---
  
2) en hel videregående uddannelse på kandidatniveau i udlandet efter regler fastsat i medfør af § 4, stk. 1.
 
13. I § 46 a, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »udlandet«: »eller den del af en ikke-trindelt hel videregående uddannelse i udlandet, der efter afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau«.
Stk. 2. ---
  
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter forhandling med kulturministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke hele videregående uddannelser på kandidatniveau i udlandet, jf. stk. 1, nr. 2, der kan gives udlandsstipendium til. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der kun gives udlandsstipendium til en hel videregående uddannelse på kandidatniveau i udlandet i en bestemt tidsperiode.
 
14. I § 46 a, stk. 3, 1. pkt., udgår »hele«.
   
§ 46 b. Udlandsstipendium kan højst gives i 2 år i en uddannelsesperiode, der svarer til 120 ECTS-point. Udlandsstipendium til studieophold i udlandet i forbindelse med en uddannelse, der er udbudt efter lov om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser), kan dog højst gives i 1 år i en uddannelsesperiode, der svarer til 60 ECTS-point.
 
15. I § 46 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »uddannelse, der er udbudt efter lov om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser)« til: »erhvervsakademiuddannelse, der er udbudt efter lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser«.
Stk. 2-4. ---
  
   
§ 46 c. ---
  
Stk. 2. Udlandsstipendiet udgør den faktiske studieafgift, dog højst et beløb, der svarer til statstilskuddet eller bevillingen, som den danske uddannelsesinstitution modtager for den uddannelsessøgende, der er optaget på uddannelsen.
 
16. I § 46 c, stk. 2, ændres »statstilskuddet eller bevillingen, som den danske uddannelsesinstitution modtager for den uddannelsessøgende, der er optaget på uddannelsen« til: »det statstilskud eller den bevilling, som en dansk uddannelsesinstitution kan modtage for uddannelseselementer, der svarer til de elementer, der indgår i studieopholdet«.
Stk. 3. ---
  
   
§ 46 e. ---
  
Stk. 2. Udlandsstudielånet udgør forskellen mellem den faktiske studieafgift, jf. regler fastsat i medfør af §§ 46 c og 46 d, og det beløb, der svarer til
  
1) statstilskuddet eller bevillingen, som den danske uddannelsesinstitution modtager for den uddannelsessøgende, der er optaget på uddannelsen, jf. § 46 c, stk. 2, eller
 
17. I § 46 e, stk. 2, nr. 1, ændres »statstilskuddet eller bevillingen, som den danske uddannelsesinstitution modtager for den uddannelsessøgende, der er optaget på uddannelsen« til: »det statstilskud eller den bevilling, som en dansk uddannelsesinstitution kan modtage for uddannelseselementer, der svarer til de elementer, der indgår i studieopholdet«.
2) ---
  
Stk. 3-4. ---
  
Stk. 5. Udlandsstudielånet forrentes og tilbagebetales efter §§ 33, 35, 36 og 38 og regler fastsat i medfør heraf.
 
18. I § 46 e, stk. 5, indsættes efter »§§ 33,«: »33 a,«.
   
§ 46 h. ---
  
Stk. 2-3. ---
  
Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
  
1)-3) ---
  
4) krav til den uddannelsessøgendes dokumentation for optagelse, forhåndsgodkendelse af merit, studieafgiften og den studiemæssige fremdrift i udlandet.
 
19. I § 46 h, stk. 4, nr. 4, indsættes efter »optagelse«: », afsluttet bachelorniveau«.
   
  
§ 2
   
  
I lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 23. januar 2020, foretages følgende ændring:
   
§ 21. ---
  
Stk. 2. ---
 
1. I § 21 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Vedkommende minister, jf. § 1, kan fastsætte regler om fælles dataansvar mellem Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte og uddannelsesstederne.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.
Stk. 3-7. ---
  
   
  
§ 3
   
  
I lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 9. august 2019, foretages følgende ændring:
   
§ 5 a. ---
  
Stk. 2-5. ---
  
  
1. I § 5 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om fælles dataansvar mellem styrelsen og uddannelsesstederne.«
   
  
§ 4
   
  
I lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 605 af 24. maj 2019, foretages følgende ændring:
   
§ 13. ---
  
Stk. 2-3. ---
  
  
1. I § 13 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fælles dataansvar mellem ministeriet eller anden statslig myndighed og uddannelsesstederne.«