Betænkning afgivet af Retsudvalget den 19. maj 2020

1. Ændringsforslag

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (V, S, KF, NB og JF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (RV, EL og Sikandar Siddique (UFG)) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (DF og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (IA og SIU) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.

Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget finder det afgørende, at politiet får alle de redskaber, det måtte have brug for i kampen mod terror. Med lovforslaget får politiet meget hurtigere adgang til enten at finde terroristen efter et terrorangreb, så vedkommende ikke kan begå nye terrorangreb, eller - i bedste fald - at forebygge et terrorangreb. At samle det hele ét sted og gøre en registrering obligatorisk giver politiet nogle helt unikke muligheder for at få direkte adgang.

DF advarer imod, at politiet - som det blev foreslået i et høringssvar - på sin hjemmeside skal udarbejde et kort over, hvor alle kameraerne er opsat. Hvis PET skal overvåge en eventuel terrorist, giver det ikke nogen mening, at der på hjemmesiden reklameres med, hvor kameraerne er opsat. Det bemærkes, at dette element heller ikke er en del af lovforslaget, men da det optrådte i et høringssvar, vil DF markere, at det efter partiets vurdering vil være en rigtig dårlig idé.

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer udvalget bemærker, at partiet kan støtte lovforslaget, som har til formål at give politiet mulighed for at overtage tv-overvågning i realtid, altså live. I forbindelse med jagten på gerningsmanden bag bombesprængningen ved Skattestyrelsen i København erfarede vi, at overvågningskameraer var en stor hjælp i opsporingen af gerningsmanden, og det er indlysende, at kan man få de optagelser i realtid, kan det give politiet nogle nye og forbedrede efterforskningsmuligheder. Og når det handler om terror, kan dette forslag give politiet gode og effektive kort på hånden, hvis der er behov for at indlede en menneskejagt på en person, som enten formodes at have eller har til hensigt at begå et terrorangreb.

Forslaget angår således alene de allerværste forbrydelser, og som forslaget er udformet skal strafferammen være helt op til 6 år, for at politiet får lov til at overtage tv-overvågning. Til gengæld forudsætter indgrebet, at der foreligger den fornødne retskendelse, og der skal beskikkes en advokat både for den formodede gerningsmand og for den, som ejer udstyret, der overtages. Retten tager samtidig stilling til varigheden af indgrebet, men højeste indgrebsperiode er i udgangspunktet 48 timer med mulighed for forlængelse. Alt i alt er der efter SF's opfattelse tale om en række retssikkerhedsgarantier for indgrebet, og det er fornuftigt.

Til gengæld synes SF ikke, at hverken udformningen af lovforslaget eller den efterfølgende udvalgsbehandling har tydeliggjort, hvordan politiets indgreb rent teknisk skal ske. SF hæfter sig ved et høringssvar fra PROSA, som påpeger en sikkerhedsrisiko ved politiets indgreb, idet den normale gammeldags indhentning af tv-overvågning ikke sker via internettet, som indhentning af tv-overvågning i realtid forudsætter. PROSA påpeger, at det netop giver stor risiko for sikkerheden, og at der skal laves et særligt program, som skal køre fra brugerens computer. Svaret fra ministeren er, at politiet ikke skal indhente overvågningen via nettet. Men det er fortsat uklart, hvordan dette så skal ske. SF opfordrer derfor på det kraftigste til, at der findes sikre løsninger på dette, idet datasikkerhed er et væsentligt spørgsmål i disse dage, hvor data kan kompromitteres, hackes, lækkes eller misbruges.

På den baggrund er SF samlet set positiv i forhold til forslaget, men SF stiller samtidig forslag om en revisionsklausul, således at lovforslaget efterses senest i folketingsåret 2022-23.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Ny paragraf

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (DF, RV, EL og Sikandar Siddique (UFG)):

1) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:

»01. Justitsministeren fremsætter senest i folketingsåret 2022-23 forslag til revision af retsplejelovens § 791 e, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2.«

[Indsættelse af revisionsklausul om evaluering af loven]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget foreslås det, at der senest i folketingsåret 2022-23 foretages en revision af lovens anvendelse.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. februar 2020 og var til 1. behandling den 25. februar 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 11. december 2019 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del - bilag 134. Den 4. februar 2020 sendte justitsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 5 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Flemming Møller Mortensen (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Kristian Hegaard (RV) nfmd. Nils Sjøberg (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Theresa Berg Andersen (SF) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (UFG) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V) fmd. Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V) Inger Støjberg (V) Morten Dahlin (V) Michael Aastrup Jensen (V) Karsten Lauritzen (V) Peter Skaarup (DF) Pernille Bendixen (DF) Karina Adsbøl (DF) Naser Khader (KF) Mai Mercado (KF) Pernille Vermund (NB)

Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.