Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 26. maj 2020
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
tv-overvågning
(Styrkelse af trygheden og sikkerheden,
herunder udvidelse af adgangen til tv-overvågning for private
og offentlige myndigheder samt obligatorisk registrering af
tv-overvågning)
§ 1
I lov om tv-overvågning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1190 af 11. oktober 2007, som
ændret ved lov nr. 713 af 25. juni 2010, § 1 i lov nr.
422 af 10. maj 2011, § 1 i lov nr. 736 af 25. juni 2014,
§ 5 i lov nr. 1728 af 27. december 2016 og § 1 i lov nr.
506 af 23. maj 2018, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 2, stk. 1, indsættes efter
»Bestemmelsen i § 1«: », stk. 1,«.
2. I
§ 2, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter »hotel- og
restaurationsvirksomheder«: », engrosvirksomheder,
hvorfra der foregår salg og udlevering af varer,«.
3. I
§ 2, stk. 1, nr. 3, litra a,
indsættes efter »indgange«: », hvorved
forstås ind- og udgangspartier, bagindgange
el.lign.,«.
4. I
§ 2, stk. 1, nr. 3, litra a,
indsættes efter »facader«: », hvorved
forstås ydervægge, ydermure, butiksvinduer
el.lign.,«.
5. § 2,
stk. 1, nr. 3, litra b, affattes således:
»b)
arealer, som ligger i umiddelbar tilknytning til egne indgange og
facader, når tv-overvågningen er klart nødvendig
af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.«
6. I
§ 2, stk. 1, indsættes som
nr. 5:
»5)
Tv-overvågning, der er nødvendig af hensyn til
kriminalitetsbekæmpelse efter regler udstedt i medfør
af § 2, stk. 6.«
7. I
§ 2 indsættes efter stk. 3
som nyt stykke:
»Stk. 4.
Politiet kan uanset bestemmelsen i § 1, stk. 1, i
særlige tilfælde efter ansøgning give private
tilladelse til at foretage tv-overvågning i nærmere
bestemt omfang, når det er nødvendigt for at
imødegå en sikkerhedstrussel. En tilladelse kan gives
for højst 5 år ad gangen og kan, hvor det er relevant,
være underlagt vilkår. Optagelser må alene
videregives til politiet.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
8. I
§ 2, stk. 4, der bliver stk.
5, ændres »stk. 2 og
3« til: »stk. 2-4«.
9. I
§ 2 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6.
Justitsministeren fastsætter midlertidige regler om adgang
til tv-overvågning efter stk. 1, nr. 5.«
10.
Efter § 2 b indsættes:
Ȥ 2 c. En
kommunalbestyrelse kan efter drøftelse med
politidirektøren med henblik på at fremme trygheden
foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende
område, som benyttes til almindelig færdsel, og som
ligger i umiddelbar tilknytning til en restaurationsvirksomhed.
Stk. 2.
Politidirektøren kan afvise, at en kommunalbestyrelse
foretager tv-overvågning i medfør af stk. 1, eller
beslutte, at en sådan tv-overvågning først kan
finde sted på et senere tidspunkt, når det er klart
nødvendigt af hensyn til politiets virksomhed.
Stk. 3.
Justitsministeren kan fastsætte midlertidige regler om
kommunalbestyrelsers adgang til at foretage tv-overvågning af
gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til
almindelig færdsel, og hvor der i øvrigt ud over det i
stk. 1 angivne er et behov for at fremme trygheden.
§ 2 d. Offentlige myndigheder
må foretage tv-overvågning af arealer, som ligger i
umiddelbar tilknytning til egne bygningers indgange og facader,
når tv-overvågningen er klart nødvendig af
hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.
Stk. 2. Politiet
kan meddele offentlige myndigheder pålæg om at foretage
tv-overvågning efter stk. 1. Sådanne pålæg
kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed
inden for politiet der behandler sager om pålæg efter
stk. 2.
§ 2 e. Private og offentlige
myndigheder, der foretager tv-overvågning af gade, vej, plads
eller lignende område, som benyttes til almindelig
færdsel, skal inden for rimelig tid registrere sig i
politiets register over tv-overvågningskameraer (POLCAM).
Stk. 2. Private
og offentlige myndigheder, der har registreret sig i politiets
register over tv-overvågningskameraer (POLCAM), jf. stk. 1,
skal inden for rimelig tid registrere væsentlige
ændringer i tv-overvågningen i registeret.«
11. I
§ 3, stk. 2, ændres
»§ 2, nr. 2, og i de i § 2, nr. 4, nævnte
tilfælde« til: »§ 2, stk. 1, nr. 2, og i de
i § 2, stk. 1, nr. 4, nævnte tilfælde«.
12. I
§ 4 c, stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »hensyn til«: »en indgivet
anmeldelse om strafbart forhold,«.
13. I
§ 4 d, stk. 1, ændres
»§ 2 a« til: »§§ 2 a eller 2
c«.
14. I
§ 5, stk. 1, ændres
»og § 3 a, stk. 1,« til: »§ 3 a, stk.
1, samt § 2 e«.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2020.
Stk. 2.
Tv-overvågning efter § 2 e, stk. 1, i lov om
tv-overvågning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10,
som er etableret inden lovens ikrafttræden, skal registreres
i politiets register over tv-overvågningskameraer (POLCAM)
senest den 15. juli 2020.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.