Betænkning afgivet af Retsudvalget den 19. maj 2020

1. Ændringsforslag

Der er stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget. Justitsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-5 og 8, og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 6 og 7.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF, NB og JF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 6 og 7.

Et mindretal i udvalget (RV, EL og Sikandar Siddique (UFG)) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (IA og SIU) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.

Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at det er et rigtigt spændende lovforslag, og kan støtte flere beføjelser i forhold til at udvide rækkevidden af overvågning. Bekæmpelse af terror og forhindring af terroristers virke er noget, DF vil gå meget langt for. I forhold til registrering i POLCAM støtter DF lovforslaget, der baserer sig på en forsøgsordning, og som har vist sig at være en rigtig god og positiv ting, og derfor skal man selvfølgelig udvide ordningen. Efter DF's opfattelse bør det også udvides med ansigtsgenkendelse. DF går derimod ikke ind for, at der skal laves et offentligt register over, hvor kameraerne er anbragt, da det efter DF's vurdering vil gøre terroristers arbejde nemmere.

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at partiet kan støtte lovforslaget, der efter politiske forhandlinger blandt et flertal af Folketingets partier er endt med klare forbedringer i forhold til det fremsatte lovforslag, som SF ikke kunne støtte.

Der er som bekendt flere forhold at tage hensyn til, når vi diskuterer udvidet adgang til tv-overvågning. Dels er der spørgsmålet om potentialet for henholdsvis efterforskning og forebyggelse af kriminalitet, dels er der borgernes frihedsrettigheder og retten til privatliv, som er en grundsten i retsstaten.

I SF ved vi, at tv-overvågning sjældent har en præventiv effekt. Til gengæld anerkender SF fuldt ud, at det kan være et vigtigt redskab i dag for politiet, når de skal efterforske og opklare kriminalitet. En udvidelse af adgangen til at opsætte kameraer skal dog altid ske på et velovervejet grundlag med en helt klar afgrænsning og ikke mindst proportionalt med det ønskede sigte.

SF er enig i, at der kan være behov for, at nye brancher skal have lov til at foretage tv-overvågning. F.eks. beskrives det i lovforslaget, at engrosvirksomheder, i lighed med detailhandelen, bør have lov til at foretage tv-overvågning, da begge har med køb og salg af varer at gøre. Sådan er det ikke i dag, og det kræver en ændring af gældende lov at tilføje nye brancher. Det samme gælder for kommuner, der kan opleve nye behov for at overvåge det offentlige rum. Bl.a. har Kolding Kommune en pendlerplads ved motorvejen, hvor bilerne gentagne gange udsættes for hærværk. Efter gældende regler må kommunen ikke overvåge pendlerpladser, selv om det giver god mening.

I SF kunne vi ikke støtte, at ministeren med det oprindelige lovforslag gav sig selv en bemyndigelse til at bestemme hvem der i tilfælde af nye brancher, kunne få disse nye muligheder for at sætte tv-overvågning op - og i kommunernes tilfælde, hvilke nye områder der kunne sættes nye kameraer op i. I SF har vi forståelse for, at der kan være behov for at udstede en sådan ny tilladelse relativt hurtigt, f.eks. hvis der opstår et hærværksproblem i et bestemt område eller indbrud i en bestemt, ny branche, som ikke er omfattet i dag. Men for SF handler det om at kunne følge udviklingen på området og have demokratisk kontrol med, hvordan det udvikler sig. Der er efter SF's opfattelse ikke kun et hensyn at tage til effektivitet, men også til frihedsrettighederne. Derfor skal Folketinget have hånd i hanke med udvidelserne af bestemmelserne. Det er lykkedes at opnå med ministerens ændringsforslag nr. 2, som sikrer, at et flertal i Retsudvalget kan give ministeren den mulighed for ved bekendtgørelse at udvide bestemmelsens anvendelsesområde, hvorefter udvidelsen skal godkendes af Folketinget inden for 1 år. Dermed bevares den demokratiske kontrol, og det er godt.

SF sattte under 1. behandling af lovforslaget spørgsmålstegn ved udvidelsen af, hvor langt opsatte kameraer må filme. Lovforslaget gav oprindelig lov til 200 m, hvilket i princippet ville kunne dække en hovedgade totalt, hvis det var blevet gennemført. Problemet er, at politiet på den måde »udliciterer« opsætningen af kameraer til private, fordi det er belejligt at kunne indhente overvågning fra at større område, ligesom folk i almindelighed får svært ved at undgå overvågning, hvis de har et ønske herom. Det lykkedes med ministerens ændringsforslag nr. 1 og 5 at få nedsat denne mulighed til 30 m, hvilket er en markant indskrænkning i forhold til de 200 m, der i det fremsatte lovforslag var lagt op til.

Det kunne med det fremsatte lovforslag blive meget svært at opretholde borgernes frihed til ikke at være overvåget, specielt når vi har 1,5 millioner kameraer i Danmark og der samtidig er et pres for at koble ansigtsgenkendelse på. Samtidig virkede nødvendigheden af udvidelsen ikke godtgjort og langt fra proportionel med indgrebet i borgernes ret til privatliv.

SF er tilfreds med, at det også her er lykkedes at rykke justitsministeren, således at den filmede radius maksimalt bliver 30 m. Der er tale om en meget klar forbedring, samtidig med at nødvendighedskravet for at filme føres tilbage, så det ikke længere skal være nødvendigt, hvis man skal sætte et kamera op, men klart nødvendigt. Endelig bliver straffen for at opsætte kameraer ulovligt og for manglende skiltning af kameraer skærpet med ministerens ændringsforslag nr. 8. Alt i alt er det meget klare forbedringer i forhold til det fremsatte forslag.

Endelig bliver det nu obligatorisk at tilmelde sit kamera til politiets POLCAM-register, hvilket er en gammel mærkesag for SF. Det er nemlig sådan, at Datatilsynet i mange år har haft opgaven med at kontrollere, om kameraerne overholder lovens krav, og at kameraerne ikke filmer noget, de ikke må. Det har reelt været en svær opgave, når Datatilsynet ikke ved, hvor kameraerne er placeret. Men nu får Datatilsynet med vedtagelse af dette lovforslag snart det fornødne overblik, idet justitsministeren i et svar til Retsudvalget har bekræftet, at Datatilsynet har adgang til det nye register. Det er positivt.

Til gengæld har SF fremsat to ændringsforslag til denne del om registeret. For det er efter SF's opfattelse også vigtigt at stille krav til kvaliteten af tv-overvågningen, så optagelserne kan bruges til mere end politiets umiddelbare efterforskning, f.eks. i efterfølgende retssager, ligesom opsætningen bør forestås af en autoriseret installatør, så kameraet sættes lovligt op og ikke filmer mere, end det må. Derfor stiller SF ændringsforslag nr. 6 og 7 om at bruge en ISO 9001-certificeret installatør, ligesom installatøren skal pålægges at indrapportere opsætningen af et nyt kamera til POLCAM.

SF er desuden positiv over for, at der fremover gælder en lidt længere slettefrist for tv-overvågning, så længe det er en utvetydig betingelse, at den angår et forhold, der allerede er anmeldt til politiet. Det giver ikke mening, at såfremt man ikke kan nå at aflevere et overvågningsbånd til politiet for et allerede anmeldt forhold, skal man slette det, alene fordi slettefristen udløber.

På baggrund af de mange forbedringer af lovforslaget kan SF støtte lovforslaget, da det er lykkedes at samle et flertal for at bevare den demokratiske kontrol med kameraopsætning og nedsætte overvågningen i det offentlige rum.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af IA og SIU):

1) Nr. 5 affattes således:

»5. § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, affattes således:

»b) arealer, som ligger i umiddelbar tilknytning til egne indgange og facader, når tv-overvågningen er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.««

[Indførelse af et afstandskrav og skærpelse af nødvendighedskrav]

2) I det under nr. 9 foreslåede § 2, stk. 6, ændres »nærmere« til: »midlertidige«.

[Tidsmæssig begrænsning af bemyndigelse]

3) I den under nr. 10 foreslåede § 2 c affattes stk. 1 således:

»En kommunalbestyrelse kan efter drøftelse med politidirektøren med henblik på at fremme trygheden foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel, og som ligger i umiddelbar tilknytning til en restaurationsvirksomhed.«

[Indførelse af et afstandskrav]

4) I den under nr. 10 foreslåede § 2 c indsættes i stk. 3 efter »fastsætte«: »midlertidige«, og »kommuners« ændres til: »kommunalbestyrelsers«.

[Tidsmæssig begrænsning af bemyndigelse og teknisk ændring]

5) I den under nr. 10 foreslåede § 2 d affattes stk. 1 således:

»Offentlige myndigheder må foretage tv-overvågning af arealer, som ligger i umiddelbar tilknytning til egne bygningers indgange og facader, når tv-overvågningen er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.«

[Indførelse af et afstandskrav og skærpelse af nødvendighedskrav]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (RV, EL og Sikandar Siddique (UFG)):

6) I den under nr. 10 foreslåede § 2 e indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. For tv-overvågningskameraer, der efter § 01, stk. 1, er installeret af en certificeret installatør, skal registrering i politiets register over tv-overvågningskameraer (POLCAM), jf. stk. 1 og 2, udføres af den pågældende installatør.«

[Indførelse af en installatørordning]

Ny paragraf

7) Efter den under nr. 10 foreslåede § 2 e indsættes som ny paragraf:

»§ 01. Private og offentlige myndigheder, der efter den 1. juli 2020 opsætter et eller flere tv-overvågningskameraer til at foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel, skal benytte en certificeret installatør til at udføre installationen af det eller de pågældende kameraer.

Stk. 2. Private og offentlige myndigheder, der foretager tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel, skal benytte en certificeret installatør til ændringer, service og vedligehold af det eller de pågældende tv-overvågningskameraer«.

[Indførelse af en installatørordning]

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af IA og SIU):

8) I den under nr. 14 foreslåede ændring af § 5, stk. 1, ændres »og § 2 e« til: »samt § 2 e«.

[Skærpelse og præcisering af strafniveauet for overtrædelse af visse bestemmelser i tv-overvågningsloven]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget foreslås det, at den eksisterende bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, nyaffattes, således at den omfatter arealer, som ligger i umiddelbar tilknytning til egne indgange og facader, når tv-overvågningen er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.

Efter den gældende bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, er der ikke i dag mulighed for at foretage tv-overvågning af et område, der strækker sig længere end ca. 10-15 m fra forretningsstedets egne indgange og facader.

Formålet med den foreslåede ændring af bestemmelsen er at udvide muligheden for privates tv-overvågning af området omkring egne indgange og facader, som benyttes til almindelig færdsel. Efter gældende ret må der kun ske overvågning af den del af fortovsarealet, den åbne plads osv., der ligger inden for en kort afstand (direkte tilknytning) fra forretningsstedets indgange og facader. Med ændringsforslaget lægges der op til, at der skal være mulighed for at foretage tv-overvågning i umiddelbar tilknytning til forretningsstedet, således at de private, der vil være omfattet af bestemmelsen, kan foretage tv-overvågning af et område, som strækker sig op til ca. 30 m fra forretningsstedets egne indgange og facader.

Med udtrykket indgange forstås ind- og udgangspartier, bagindgange el.lign., jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Med udtrykket facader forstås ydervægge, ydermure, butiksvinduer el.lign., jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Det bemærkes, at det vil være muligt efter bestemmelsen at opsætte tv-overvågningskameraer flere steder på et forretningssteds facade. Ligeledes vil det efter omstændighederne og afhængigt af afstanden være lovligt at tv-overvåge fortovsarealer, der i forhold til det pågældende forretningssteds egne indgange og facader ligger på modsatte side af en vej eller gågade. Det vil ligeledes afhængigt af afstanden være lovligt at overvåge foran naboejendommen som f.eks. andre forretningssteder.

Det vil ikke være lovligt at foretage tv-overvågning ind i private hjem eller på andre private områder, herunder ind i f.eks. kirker, organisationers bygninger, andre butikker m.v. Det bemærkes i tilknytning hertil, at den foreslåede bestemmelse alene giver private mulighed for at foretage tv-overvågning af arealer, som benyttes til almindelig færdsel. Det betyder bl.a., at der ikke efter bestemmelsen kan foretages tv-overvågning af et område, der ligger foran naboejendommen, som anvendes til beboelse, af hensyn til naboernes privatliv, uanset at de øvrige betingelser i tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, er opfyldt.

Der er med lovforslaget ikke lagt op til at ændre skiltningskravet i tv-overvågningslovens § 3, stk. 1, og § 3 a, stk. 1. Skiltningskravet i tv-overvågningsloven vil derfor fortsat skulle iagttages i bl.a. de tilfælde, hvor der foretages tv-overvågning af arealer, som er omfattet af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b. Der vil således blive stillet de samme krav til opfyldelse af skiltningskravet som efter de gældende regler i tv-overvågningsloven. Skiltningskravet vil således i almindelighed være opfyldt, når det ved indgangen eller facaden er angivet, at der sker overvågning af området i umiddelbar tilknytning hertil.

Med ændringsforslaget lægges der desuden op til at opretholde, at tv-overvågning efter bestemmelsen alene må foretages, når tv-overvågningen er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Det indebærer, at den erhvervsdrivende også i fremtiden vil skulle foretage en konkret vurdering af, om et hensyn til at forebygge og opklare kriminalitet gør det klart nødvendigt at foretage tv-overvågning af de arealer, som ligger i umiddelbar tilknytning til egne indgange og facader. Det vil således fortsat være afgørende, om det af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, der begrunder adgangen til at tv-overvåge egne indgange og facader, jf. § tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a, gør det klart nødvendigt også at foretage tv-overvågning af arealer, som ligger i umiddelbar tilknytning til egne indgange og facader, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b.

Endvidere vil justitsministeren udarbejde en evaluering af lovforslagets regler om øget mulighed for tv-overvågning senest 4 år efter lovens ikrafttræden.

Til nr. 2

Efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 6, kan forbuddet i tv-overvågningslovens § 1, stk. 1, fraviges, når der sker tv-overvågning, der er nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse efter regler udstedt i medfør af lovforslagets § 1, nr. 9.

Med ændringsforslagets lægges der op til, at et udkast til bekendtgørelse, der påtænkes udstedt i medfør af den pågældende bestemmelse, forinden udstedelsen skal sendes til Folketingets Retsudvalg. Formålet med en sådan høring er, at Retsudvalget skal have mulighed for at udtale sig om bekendtgørelsesudkastet inden udstedelsen. Retsudvalget vil sædvanligvis få 4 uger efter høringsfristens udløb til at gøre sin stilling klar og udtale sig om bekendtgørelsesudkastet.

Hvis et flertal i udvalget udtaler sig imod udkastet, vil bekendtgørelsen efter lovforslagets § 1, nr. 9, og den foreslåede § 2 c, stk. 3, i lovforslagets § 1, nr. 10, ikke kunne udstedes.

Med ændringsforslaget lægges der derudover op til at indføre en ordning, hvorefter de regler, som justitsministeren kan fastsætte, alene kan fastsættes midlertidigt. Det indebærer, at en bekendtgørelse, der udstedes med hjemmel i bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 9, således højst vil kunne være gældende i 1 år regnet fra det tidspunkt, hvor bekendtgørelsen træder i kraft. Den pågældende bekendtgørelse vil således, senest 1 år efter at bekendtgørelsen er trådt i kraft, skulle ophæves. Det samme gør sig gældende for en bekendtgørelse, der er udstedt med hjemmel i bestemmelsen i § 2 c, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne nedenfor til nr. 4.

Formålet med bemyndigelsesbestemmelsen er at sikre, at der hurtigt kan foretages justeringer i den udtømmende opregning af, hvilke virksomhedstyper m.v, der lovligt må foretage tv-overvågning, hvis der er behov for det. Man kan således forestille sig, at der på ét tidspunkt vil kunne udstedes en bekendtgørelse om, at der kan foretages tv-overvågning ved eksempelvis lagerhaller, og på et senere tidspunkt en bekendtgørelse om, at der kan foretages tv-overvågning af eksempelvis byggepladser.

Hvis de regler, der fremgår af en bekendtgørelse, der er udstedt med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 9, ønskes opretholdt i mere end 1 år, skal det ske ved lovændring. Det vil således eksempelvis ikke være muligt at udstede den samme bekendtgørelse to gange efter hinanden med den virkning, at reglerne i bekendtgørelsen reelt vil være gældende i to år.

Til nr. 3

Med ændringsforslaget lægges der op til at nyaffatte den foreslåede § 2 c, stk. 1, i lovforslagets § 1, nr. 10. Det følger af den foreslåede bestemmelse, at en kommunalbestyrelse efter drøftelse med politidirektøren med henblik på at fremme trygheden kan foretage tv-overvågning af vej, gade, plads eller lignende område, som ligger i umiddelbar tilknytning til en restaurationsvirksomhed.

Ændringsforslaget er en konsekvens af indførelsen af et afstandskrav på op til ca. 30 m, jf. bemærkningerne ovenfor til ændringsforslagets § 1, nr. 1.

Ændringsforslaget lægger således op til, at der opereres med det samme afstandskrav i tv-overvågningslovens § 2 c, stk. 1, som i lovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b.

Således indebærer ændringsforslaget, at en kommunalbestyrelse efter drøftelse med politidirektøren med henblik på at fremme trygheden kan foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel i op til ca. 30 m fra den pågældende restaurationsvirksomhed.

Adgangen for en kommunalbestyrelse til at tv-overvåge efter den foreslåede bestemmelse vil være en mulighed, og der er således ikke en pligt til at benytte sig heraf. Det er forudsat, at det er den enkelte kommune, der selv skal finansiere tv-overvågning i medfør af bestemmelsen.

En kommunes adgang til at tv-overvåge efter bestemmelsen skal ske med henblik på at fremme trygheden. Det forudsættes således, at tv-overvågningen skal ske med et generelt tryghedsskabende sigte. En kommune vil efter den foreslåede bestemmelse særligt kunne tv-overvåge områder, hvor der efter kommunens opfattelse er et behov for tryghedsskabende tiltag i nattelivet, f.eks. i gader eller på arealer, der plages af voldelige overfald, uro, hærværk el.lign. Det er således en betingelse, at tv-overvågning efter kommunens nærmere vurdering vil fremme trygheden for borgere, der færdes i det pågældende område.

Det er dog som nævnt en betingelse for at tv-overvåge efter bestemmelsen, at det alene sker i op til ca. 30 m fra den pågældende restaurationsvirksomhed. Derudover giver bestemmelsen alene adgang til at foretage tv-overvågning af arealer, som benyttes til almindelig færdsel. Denne arealafgrænsning skal forestås i overensstemmelse med tv-overvågningslovens § 1, stk. 1.

Med »restaurationsvirksomhed« sigtes der til det tilsvarende udtryk i tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, hvorved forstås virksomheder, der er omfattet af lovbekendtgørelse nr. 692 af 5. juli 2019 om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. (restaurationsloven) med senere ændringer.

Kommuners tv-overvågning i medfør af den foreslåede bestemmelse vil ud over de almindelige regler i databeskyttelseslovgivningen også være omfattet af de særlige regler i tv-overvågningslovens § 4 c om bl.a. videregivelse af bl.a. billedoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed.

Til nr. 4

Efter den foreslåede bestemmelse i § 2 c, stk. 3, i lovforslagets § 1, nr. 10, kan der fastsættes regler om kommuners adgang til at foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignede område, som benyttes til almindelig færdsel, og hvor der i øvrigt - ud over det i § 2 c, stk. 1, angivne - er et behov for at fremme trygheden.

Det er, som det ligeledes er anført ovenfor under bemærkningerne til ændringsforslagets § 1, nr. 2, justitsministeren, der i bekendtgørelsesform kan fastsætte de nærmere regler om adgang til tv-overvågning efter bemyndigelsesbestemmelserne i lovforslagets § 1, nr. 9 og 10.

Men ændringsforslaget lægges der op til, at udnyttelsen af bemyndigelsesbestemmelsen i tv-overvågningslovens § 2 c, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, skal være underlagt de samme krav og muligheder, som det er tilfældet for bestemmelsen i tv-overvågningslovens § 2, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Det indebærer, at en bekendtgørelse ikke kan udstedes, hvis et flertal i Retsudvalget udtaler sig imod dette. Det indebærer desuden, at de regler, som udstedes efter bestemmelsen, højst kan være gældende i 1 år regnet fra bekendtgørelsens ikrafttrædelse. For en nærmere beskrivelse af ordningen henvises til bemærkningerne ovenfor til ændringsforslagets § 1, nr. 2.

Det foreslås desuden, at »kommuners« ændres til »kommunalbestyrelsers« i bestemmelsen. Der er tale om teknisk ændring.

Til nr. 5

Med ændringsforslaget lægges der op til at nyaffatte det foreslåede § 2 d, stk. 1, i lovforslagets § 1, nr. 10. Det følger af den foreslåede bestemmelse, at offentlige myndigheder må foretage tv-overvågning af arealer, som ligger i umiddelbar tilknytning til egne bygningers indgange og facader, når tv-overvågning er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.

Ændringsforslaget er en konsekvens af indførelsen af et afstandskrav på op til ca. 30 m, jf. bemærkningerne ovenfor til ændringsforslagets § 1, nr. 1.

Ændringsforslaget lægger således op til, at der opereres med det samme afstandskrav i tv-overvågningslovens § 2 d, stk. 1, som i lovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b. Ændringsforslaget indebærer derfor, at en offentlig myndighed må foretage tv-overvågning af et område, som strækker sig op til ca. 30 m fra egne bygningers indgange og facader, når tv-overvågningen er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse alene giver offentlige myndigheder mulighed for at foretage tv-overvågning af arealer, som benyttes til almindelig færdsel. Denne arealafgrænsning skal forestås i overensstemmelse med tv-overvågningslovens § 1, stk. 1.

Det bemærkes desuden, at det vil være muligt efter bestemmelsen at opsætte tv-overvågningskameraer flere steder på myndighedens facade. Ligeledes vil det efter omstændighederne og afhængigt af afstanden være lovligt at tv-overvåge fortovsarealer, der i forhold til den pågældende myndigheds egne indgange og facader ligger på modsatte side af en vej eller gågade. Det vil ligeledes afhængigt af afstanden være lovligt at overvåge foran naboejendommen. Med forslaget vil der dog ikke kunne foretages tv-overvågning af et område, der ligger foran naboejendommen, som anvendes til beboelse, af hensyn til naboernes privatliv, uanset at der er tale om et areal, som ligger i umiddelbar tilknytning til egne indgange og facader.

Med ændringsforslaget lægges der desuden op til, at det er en betingelse for at tv-overvåge efter bestemmelsen, at tv-overvågningen er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Skærpelsen af nødvendighedskravet skal ses som led i den tilsvarende foreslåede ændring af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, jf. nærmere herom i bemærkningerne ovenfor til ændringsforslagets § 1, nr. 1.

At tv-overvågningen skal være klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse indebærer således, at myndigheden skal foretage en konkret vurdering af, om et hensyn til at forebygge og opklare kriminalitet gør det klart nødvendigt at foretage tv-overvågning af de arealer, som ligger i umiddelbar tilknytning til egne indgange og facader.

Det bemærkes endelig, at adgangen for offentlige myndighed til at tv-overvåge efter den foreslåede bestemmelse er en mulighed for interesserede myndigheder og dermed ikke en pligt. Det er forudsat, at det er de enkelte myndigheder, der selv skal finansiere tv-overvågning i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Til nr. 6

Ændringsforslaget indebærer, at registrering i politiets register for tv-overvågningskameraer (POLCAM) af et tv-overvågningskamera, der er opsat efter den 1. juli 2020, skal udføres af den installatør, som har installeret tv-overvågningskameraet i medfør af lovens § 01.

Til nr. 7

Ændringsforslaget indebærer, at private og offentlige myndigheder, der efter den 1. juli 2020 opsætter et eller flere tv-overvågningskameraer til at foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel, skal benytte en certificeret installatør til installation af det eller de pågældende de tv-overvågningskameraer. Ændringsforslaget indebærer ligeledes, at private og offentlige myndigheder, der foretager tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel, skal benytte en certificeret installatør til ændringer, service og vedligehold af det eller de tv-overvågningskameraer, der anvendes til at foretage tv-overvågningen.

Til nr. 8

Det følger af tv-overvågningsloven § 5, stk. 1, at en overtrædelse af § 1, § 3, stk. 1, og § 3 a, stk. 1, straffes med bøde. Efter lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås, at der i bestemmelsen indsættes en henvisning til den i lovforslaget foreslåede nye bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2 e, stk. 1 og stk. 2, hvorefter private og offentlige myndigheder, der foretager tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel, inden for rimelig tid skal registrere tv-overvågning og væsentlige ændringer i politiets register over overvågningskameraer (POLCAM).

Det vil efter lovforslaget således fremgå af tv-overvågningslovens § 5, stk. 1, at overtrædelse af kravet om registrering af tv-overvågning og væsentlige ændringer i politiets register over tv-overvågningskameraer (POLCAM) efter § 2 e, straffes med bøde. Forslaget vil betyde, at der kan straffes med bøde, hvis tv-overvågning eller væsentlige ændringer ikke registreres i POLCAM i overensstemmelse med kravet i § 2 e.

Med ændringsforslaget lægges der op til, at »og« ændres til »samt« i bestemmelsen. Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer for bestemmelsens strafniveau.

Rigsadvokaten har i den forbindelse oplyst, at det nuværende strafniveau for en selvstændig overtrædelse af forbuddet i tv-overvågningslovens § 1, stk. 1, i almindelighed er en bøde i niveauet 1.000-5.000 kr. Der foreligger efter det oplyste ikke tilstrækkelig praksis til at belyse bødeniveaet for selvstændige overtrædelser af skiltningskravet i tv-overvågningslovens § 3, stk. 1, eller § 3 a, stk. 1.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at straffen for overtrædelse af forbuddet i tv-overvågningslovens § 1, stk. 1, bør skærpes, og at der er behov for klarere retningslinjer for strafniveauet for overtrædelser af skiltningskravet i tv-overvågningslovens § 3, stk. 1, og § 3 a, stk. 1. Det er ligeledes Justitsministeriets opfattelse, at der bør fastlægges klare retningslinjer for strafniveauet for overtrædelser af pligten til at registrere i POLCAM i den foreslåede § 2 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Med dette ændringsforslag er det på den baggrund forudsat, at der sker en fordobling af bødeniveauet for overtrædelse af forbuddet i tv-overvågningslovens § 1, stk. 1. Udgangspunktet for strafudmålingen ved en overtrædelse af det generelle forbud i tv-overvågningslovens § 1, stk. 1, vil herefter i et førstegangstilfælde være en bøde i niveauet 2.000-10.000 kr.

Endvidere er det med ændringsforslaget forudsat, at der for en overtrædelse af skiltningskravet i tv-overvågningslovens § 3, stk. 1, og § 3 a, stk. 1, i førstegangstilfælde som udgangspunkt fastsættes en bøde på 2.000 kr.

Endelig er det med ændringsforslaget forudsat, at der for en overtrædelse af registreringspligten i den foreslåede § 2 e i tv-overvågningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, i førstegangstilfælde som udgangspunkt fastsættes en bøde på 2.000 kr.

Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. februar 2020 og var til 1. behandling den 25. februar 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 11. december 2019 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del - bilag 135. Den 5. februar 2020 sendte justitsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 12 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Flemming Møller Mortensen (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Kristian Hegaard (RV) nfmd. Nils Sjøberg (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Theresa Berg Andersen (SF) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (UFG) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V) fmd. Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V) Inger Støjberg (V) Morten Dahlin (V) Michael Aastrup Jensen (V) Karsten Lauritzen (V) Peter Skaarup (DF) Pernille Bendixen (DF) Karina Adsbøl (DF) Naser Khader (KF) Mai Mercado (KF) Pernille Vermund (NB)

Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.