Fremsat den 30. januar 2020 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser, lov om kommunal indsats for unge under 25 år og lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.

(Ændring af adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser, genberegning af karaktergennemsnit og anvendelse af timepuljen)

§ 1

I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 611 af 28. maj 2019, som ændret ved § 4 i lov nr. 1561 af 27. december 2019 og § 1 i lov nr. 60 af 28. januar 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, indsættes efter »folkeskolen, har«: »i op til to år herefter«.

2. I § 7, stk. 1, nr. 1, og § 8, stk. 1, nr. 1, ændres »i direkte forlængelse af 9. klasse« til: »til påbegyndelse i førstkommende skoleår, efter ansøgning er indgivet«.

3. I § 7, stk. 1, nr. 8, og § 9, stk. 1, nr. 9, ændres »den ansøgte institutions« til: »institutionens«.

4. I § 9, stk. 1, ændres »ansøger til en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse, der har afsluttet 10. klasse, har retskrav på optagelse på en sådan uddannelse« til: »ansøger, der har afsluttet 10. klasse og ikke har retskrav efter § 7, har i op til et år herefter retskrav på optagelse på en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse«.

5. I § 9, stk. 1, nr. 1, og § 10, stk. 1, nr. 1, ændres »i direkte forlængelse af 10. klasse« til: »til påbegyndelse i førstkommende skoleår, efter ansøgning er indgivet«.

6. I § 10, stk. 1, ændres »ansøger til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, der har afsluttet 10. klasse, har retskrav på optagelse på sådan uddannelse« til: »ansøger, der har afsluttet 10. klasse og ikke har retskrav efter § 8, har i op til et år herefter retskrav på optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen«.

7. Overskriften før § 11 affattes således:

»Optagelse og påbegyndelse i øvrigt«.

8. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »Den uddannelsesinstitution, som ansøgeren har prioriteret højest i sine uddannelsesønsker,« til: »Institutionens leder«.

9. Overskriften før § 12 ophæves.

10. I § 12, stk. 1, ændres »ikke søger om optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse« til: »søger om optagelse senere end to år efter 9. klasse, jf. § 7, stk. 1, eller et år efter 10. klasse, jf. § 9, stk. 1«.

11. I § 12, stk. 3, 1. pkt., ændres »søger om optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, og som ikke har retskrav på optagelse efter stk. 2, kan optages efter en standardiseret vurdering« til: »har retskrav på optagelse efter stk. 2, § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, kan optages efter en standardiseret vurdering, foretaget af institutionens leder,«, og 2. pkt. ophæves.

12. Efter § 12 indsættes:

»§ 12 a. En ansøger, som ikke opfylder de prøve- og karakterkrav, som følger af § 7, stk. 1, nr. 4-8, § 8, stk. 1, nr. 4-6, § 9, stk. 1, nr. 4-9, eller § 10, stk. 1, nr. 3-6, kan optages betinget på en gymnasial ungdomsuddannelse, hvis ansøgeren er berettiget til at aflægge sygeprøver efter lov om folkeskolen og institutionens leder på baggrund af en konkret vurdering finder, at ansøgeren har faglige forudsætninger for at bestå disse med det nødvendige resultat.

Stk. 2. Endelig optagelse efter stk. 1 er betinget af, at ansøgeren aflægger sygeprøver efter lov om folkeskolen i førstkommende prøvetermin, og at den pågældende derefter opfylder de prøve- og karakterkrav, som er nævnt i stk. 1.«

13. I § 14, stk. 2, ændres »efter §§ 7 eller 8, hvis vedkommende havde søgt om optagelse på den pågældende uddannelse i direkte forlængelse af 9. klasse, eller at eleven ville have haft retskrav på optagelse efter §§ 9 eller 10, hvis vedkommende havde søgt om optagelse på den pågældende uddannelse i direkte forlængelse af 10. klasse« til: »på den pågældende uddannelse efter §§ 7-10«.

14. Efter § 14 indsættes:

»§ 14 a. Institutionens leder kan fra skoleårets begyndelse og indtil afslutningen af den periode, der følger af § 20, stk. 1, 2. pkt., optage ansøgere, som ikke rettidigt har søgt om optagelse på en gymnasial uddannelse, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, § 8, stk. 1, nr. 1, § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 10, stk. 1, nr. 1. Optag er betinget af, at optagelse til det ønskede skoleår ikke er forsøgt efter § 11, stk. 1, og ikke længere kan ske efter denne bestemmelse. Optag er endvidere betinget af, at ansøgeren i øvrigt efter §§ 7-10 havde krav på optagelse på en gymnasial uddannelse, og at institutionens leder på baggrund af en konkret vurdering finder, at ansøgeren har faglige forudsætninger for at påbegynde uddannelsen senere end ved skoleårets begyndelse.«

15. I § 15 ændres »§§ 13 og 14 kan elevers optagelse inde i uddannelsesforløbet, herunder ved skift fra en anden uddannelse,« til: »§ 12 a, stk. 2, og §§ 13-14 a kan elevers optagelse eller skift inde i uddannelsesforløbet«.

16. I § 19, stk. 8, 2. pkt., og § 33, stk. 5, 2. pkt., ændres »for den enkelte« til: »per«, og »eleven« ændres til: »en eller flere elever«.

§ 2

I lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 825 af 16. august 2019, som ændret ved § 3 i lov nr. 547 af 7. maj 2019 og § 6 i lov nr. 1561 af 27. december 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 15 d, stk. 2, indsættes som nr. 3:

»3) Oplysning om uddannelsesparathedsvurdering i 9. og 10. klasse kan uden samtykke videregives til en institution, hvortil en ung søger om optagelse efter lov om de gymnasiale uddannelser.«

§ 3

I lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 612 af 28. maj 2019, som ændret ved § 8 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2, 5. pkt., ændres »for den enkelte« til: »per«, og »eleven« ændres til: »en eller flere elever«.

2. I § 5, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»§ 54 i lov om de gymnasiale uddannelser finder tilsvarende anvendelse for eksamensresultater efter eux-forløb, herunder efter eux 1. del, jf. § 3 a.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2020, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Lovens § 1 har virkning for ansøgning til de gymnasiale uddannelser med henblik på påbegyndelse af undervisning i skoleåret 2020/21 eller senere.

Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte overgangsordninger vedrørende optag af personer, som har afsluttet grundskolen i skoleårene 2017-18, 2018-19 og 2019-20.

Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren fastsætter, fra hvilket tidspunkt der skal ske genberegning af det adgangsgivende eksamensresultat efter § 5, stk. 4, 2. pkt., i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Den 4. november 2019 indgik regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance (gymnasieforligskredsen) aftale om justering af optagelsesreglerne til de gymnasiale uddannelser. Med aftalen er der i gymnasieforligskredsen enighed om at ændre visse af de adgangsforudsætninger, som blev aftalt med aftale om styrkede gymnasiale uddannelser af 3. juni 2016 (gymnasieaftalen fra 2016).

Lovforslaget har til formål at udmønte de dele af aftalen af 4. november 2019, som forudsætter lovændring.

Optagelseskravene i lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 611 af 28. maj 2019, omfatter både de almengymnasiale uddannelser (stx og den toårige uddannelse til hf-eksamen) og de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx).

I foråret 2019 trådte de nye adgangsforudsætninger til de gymnasiale uddannelser som følge af gymnasieaftalen fra 2016 i kraft. I forbindelse med arbejdet med at implementere gymnasieaftalen fra 2016 og på baggrund de første erfaringer med de nye adgangsforudsætninger, som blev anvendt for første gang ved optagelsesprocessen til skoleåret 2019/20, har en række formuleringer i lov om de gymnasiale uddannelser vist sig mindre hensigtsmæssige. Erfaringerne fra optagelsesprocessen viser således, at optagelsesprocessen generelt er kompliceret og ressourcekrævende.

Udfordringen med de nye adgangsforudsætninger underbygges af Børne- og Undervisningsministeriets evaluering af optagelsesprocessen. Evalueringen blev offentliggjort den 18. september 2019 og tegner bl.a. et billede af en optagelsesproces, der har været kompliceret og præget af usikkerhed. Dette har været en følge af, at reglerne er både nye og komplekse, herunder med en række korte administrative tidsfrister, som i mange tilfælde giver institutionerne udfordringer med tilstrækkeligt hurtigt og sikkert at vurdere, om en ansøger har retskrav på optagelse eller skal indkaldes til optagelsesprøve og -samtale. Aktørerne har peget på, at udfordringerne i optagelsesprocessen omfatter flere ansøgergrupper, herunder bl.a. ansøgere, der har gået på en prøvefri efterskole i 10. klasse og ansøgere, der har været fraværende ved en eller flere af folkeskolens prøver.

Med henblik på at optagelsesprocessen fremadrettet kan tilrettelægges mere hensigtsmæssigt, indeholder lovforslaget på baggrund af aftalen af 4. november 2019 forslag om at ændre lov om de gymnasiale uddannelser på de områder, som er beskrevet neden for.

Det foreslås at forlænge den tidsmæssige udstrækning af et retskrav på optagelse på baggrund af resultater fra 9. og 10. klasse. Det foreslås således, at ansøgere til de gymnasiale uddannelser kan opnå retskrav på at blive optaget i op til to år efter, at de har afsluttet 9. klasse. Tilsvarende foreslås, at ansøgere kan opnå retskrav på at blive optaget i op til et år efter, at de har afsluttet 10. klasse. Ansøgerne vil fortsat ved afslutningen af 9. eller 10. klasse skulle leve op til alle adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser, herunder krav til uddannelsesparathedsvurdering og resultater af prøver i grundskolen.

Det foreslås at gøre det muligt at søge om at blive optaget på en gymnasial uddannelse i begyndelsen af skoleåret. Efter forslaget vil ansøgere, som ville have haft retskrav på at blive optaget på en gymnasial uddannelse, hvis de havde søgt rettidigt, få mulighed for at påbegynde uddannelsen i perioden fra august til og med den første uge i november. Efter forslaget vil det på baggrund af en konkret vurdering være op til institutionens leder at afgøre, om ansøgeren har de faglige forudsætninger for at påbegynde uddannelsen senere end ved skoleårets begyndelse. Lovforslaget indeholder i denne henseende samtidig forslag om at ændre reglerne i lov om kommunal indsats for unge under 25 år om videregivelse af oplysninger fra Børne- og Undervisningsministeriets Ungedatabase til brug for den foreslåede mulighed for optag i begyndelsen af skoleåret.

Det foreslås at indføre betinget optag af ansøgere, der har været fraværende ved folkeskolens prøver. Efter forslaget vil ansøgere til de gymnasiale uddannelser, som har været fraværende ved en eller flere prøver, der indgår i folkeskolens afgangseksamen, få mulighed for at påbegynde en gymnasial uddannelse på betingelse af, at de er berettigede til at gå op til folkeskolens sygeprøver, at de gør dette ved førstkommende lejlighed, og at de herefter opfylder adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser. Efter forslaget vil det på baggrund af en konkret vurdering være op til institutionens leder at afgøre, om ansøgeren har de faglige forudsætninger for at blive betinget optaget på uddannelsen forud for afholdelse af sygeprøverne.

Det foreslås at ændre rammerne for, hvilken institution der gennemfører optagelsesprøve og -samtale i tilfælde, hvor en ansøger ikke har retskrav på at blive optaget til de 3-årige gymnasiale uddannelser efter 9. eller 10. klasse og den 2-årige uddannelse til hf-eksamen efter 10. klasse. Forslaget vil indebære en ændring af kravet om, at optagelsesprøve og -samtale skal finde sted på den uddannelsesinstitution, som en ansøger har prioriteret højest i sine uddannelsesønsker. En tilsvarende ændring foreslås i relation til vejledningssamtaler med sigte på optag af ansøgere, der ikke ved folkeskolens afgangseksamen har bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen, men har opnået et vist karaktergennemsnit. Efter forslaget vil optagelsesprøve og -samtale henholdsvis vejledningssamtale således skulle finde sted på den institution, som efter optagelses- og fordelingsreglerne i givet fald vil kunne optage den pågældende ansøger. Det bemærkes, at forslaget ikke berører lovens bestemmelser om optagelse på den 2-årige uddannelse til almen studentereksamen og om optagelse på hf-enkeltfag.

Endelig indeholder lovforslaget to elementer, som er uden sammenhæng med aftalen af 4. november 2019, men som begge vedrører elementer, som var en del af gymnasieaftalen fra 2016. Det omfatter et forslag om at ændre bestemmelserne vedrørende de såkaldte timepuljer i lov om de gymnasiale uddannelser og lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. således, at der fremadrettet ikke vil være krav om at anvende puljetimerne snævert med udgangspunkt i den enkelte elevs behov, men at de i stedet vil kunne anvendes med udgangspunkt i mere overordnede behov hos grupper af elever. Det omfatter endvidere et forslag om, at bestemmelsen i lov om de gymnasiale uddannelser om genberegning af eksamensresultater efter gymnasial supplering m.v. vil skulle gælde tilsvarende for resultater i anledning af eksamener aflagt i medfør af lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2020 med sigte på, at de foreslåede nye ordninger om optag i praksis kan gælde for optaget til skoleåret 2020/21.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forlænget mulighed for at opnå retskrav på baggrund af resultater fra 9. og 10. klasse

2.1.1. Gældende ret

En ansøger til en gymnasial uddannelse skal ifølge lov om de gymnasiale uddannelser søge om at blive optaget i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse for at have retskrav herpå, jf. herved § 7, stk. 1, nr. 1, § 8, stk. 1, nr. 1, § 9, stk. 1, nr. 1, § 10, stk. 1, nr. 1, § 12, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., og § 14, stk. 2.

Kravet om ansøgning i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse gælder både optagelse til de treårige gymnasiale uddannelser og til den toårige uddannelse til hf-eksamen. Søges der ikke direkte efter 9. eller 10. klasse, vil ansøgeren skulle optages ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en optagelsesprøve og -samtale, når det gælder de treårige gymnasiale uddannelser, jf. lovens § 12, stk. 1, jf. § 11, stk. 1, eller via en standardiseret vurdering, når det gælder den toårige uddannelse til hf-eksamen, jf. lovens § 12, stk. 3.

Kravet betyder bl.a., at unge, som eksempelvis har valgt at tage på udlandsophold og ikke forud for opholdet blevet optaget på uddannelsen og har fået tilladelse til at udskyde uddannelsesstarten, eller som har været uden for uddannelsessystemet i en periode efter 9. eller 10. klasse, er henvist til at gennemføre en optagelsesprøve og -samtale, hvis de ønsker at søge om at blive optaget på de treårige gymnasiale uddannelser, eller til en standardiseret vurdering, hvis de søger om at blive optaget på den toårige uddannelse til hf-eksamen.

Det samme gælder for unge, som har valgt at gå på en prøvefri 10. årgang, idet et sådant skoleår ikke betragtes som en 10. klasse efter lov om folkeskolen. Sådanne ansøgere søger således ikke, jf. de nævnte bestemmelser i loven, direkte fra 9. eller 10. klasse og har derfor ikke retskrav på at blive optaget på en gymnasial uddannelse. Også i disse tilfælde er de pågældende henvist til at søge om optagelse via en optagelsesprøve og -samtale eller en standardiseret vurdering.

Kravet om ansøgning i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse betyder desuden, at en elev, der er i gang med en gymnasial uddannelse, ikke kan stoppe på sin uddannelse og senere vælge at starte forfra igen uden at skulle til en optagelsesprøve eller en standardiseret vurdering. Eleven vil således have mistet sit retskrav på at blive optaget.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kravet i lov om de gymnasiale uddannelser om, at der skal søges om optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse for at have retskrav herpå har vist sig mindre hensigtsmæssigt. Kravet har for en række elevgrupper betydet, at de har været henvist til at søge om at blive optaget via en optagelsesprøve og -samtale i relation til optagelse på de treårige gymnasiale uddannelser, eller en standardiseret vurdering i relation til optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen på trods af, at de reelt opfyldte alle adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser, herunder krav til uddannelsesparathedsvurderingen og resultaterne af folkeskolens afgangseksamen. Stærkest står i denne henseende eksemplet med elever, som i stedet for at gå i 10. klasse har valgt at gå på en prøvefri 10. årgang, og som derfor ikke søger om optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, fordi 10. årgang ikke betragtes som en 10. klasse.

Det foreslås på den anførte baggrund at ændre kravet om, at der skal søges om at blive optaget i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse. Det foreslås således, at ansøgere til de gymnasiale uddannelser vil kunne opnå retskrav på at blive optaget i op til to år efter, at de har afsluttet 9. klasse. Tilsvarende foreslås det, at ansøgere vil kunne opnå retskrav på at blive optaget i op til et år efter, at de har afsluttet 10. klasse. Efter forslaget vil ansøgerne fortsat skulle leve op til alle adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser, herunder krav til uddannelsesparathedsvurderingen og resultaterne af prøver i grundskolen.

Forslaget vil betyde, at ansøgere i den foreslåede tidsperiode vil bevare et retskrav på at blive optaget til en gymnasial uddannelse, uanset om de har valgt at gå på en prøvefri 10. årgang eller har truffet andre valg efter 9. eller 10. klasse, eksempelvis gennemført et udlandsophold eller haft lønarbejde eller frivilligt arbejde.

Den foreslåede ordning er tilrettelagt, så resultater fra 9. eller 10. klasse vil have samme gyldighed for ansøgere fra samme årgang, uanset om de har taget 10. klasse eller har lavet andet efter 9. klasse. Ansøgerne vil således have mulighed for at bevare retskrav i op til to år efter 9. klasse og i op til to år et år efter 10. klasse. Den foreslåede begrænsning til maksimalt en toårig henholdsvis en etårig periode har sammenhæng med, at ansøgernes forudsætninger for at påbegynde og gennemføre uddannelsen vurderes at forandre sig over tid. Det vurderes desuden, at ældre ansøgere i højere grad vil søge mod uddannelsestilbud målrettet ældre aldersgrupper.

Det forudsættes med forslaget, at ansøgerne vil skulle søge om at blive optaget til den normale ansøgningsfrist den 1. marts i det år, hvor de ønsker at bliver optaget i en gymnasial uddannelse. Derved vil ansøgerne blive en del af den normale ansøgningsproces til ungdomsuddannelserne og dermed leve op til kravet om at have søgt rettidigt, jf. herved lovens § 7, stk. 1, nr. 1, § 8, stk. 1, nr. 1, § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 10, stk. 1, nr. 1. Forslaget ændrer ikke på de eksisterende muligheder for at udskyde studiestart kombineret med eksempelvis udlandsophold, hvor det både er muligt at søge ind før udrejse og under opholdet i udlandet.

Forslaget ændrer ikke på, at elever, som ikke levede op til adgangsforudsætningerne efter 9. klasse (dvs. ansøgere, der fx er vurderet ikke-uddannelsesparate i 9. klasse og ansøgere, der har behov for at forbedre deres karakterer i dansk, engelsk og matematik fra folkeskolens afgangseksamen), i begrænset omfang vil kunne anvende 10. klasse til at forsøge at imødekomme adgangsforudsætningerne for derigennem at opnå retskrav på at blive optaget.

Forslaget vil ikke omfatte ansøgere, der bliver optaget på en gymnasial uddannelse via en optagelsesprøve og -samtale i relation til optagelse på de treårige gymnasiale uddannelser eller en standardiseret vurdering i relation til den toårige uddannelse til hf-eksamen. Optagelsesprøven og -samtalen henholdsvis den standardiserede vurdering anvendes til elever, som ikke lever op til forudsætningerne for at opnå retskrav på at blive optaget. Disse optagelsesmuligheder er ikke udtryk for, at de pågældende har opnået eller opnår retskrav på at blive optaget, men er et led i optagelsesprocessen for de enkelte år, hvor den gymnasiale institutions leder foretager en samlet helhedsvurdering af ansøgerens faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre uddannelsen.

Den foreslåede ordning vil fra og med sommeren 2022 blive fuldt ud it-understøttet i Optagelse.dk, hvor ansøgernes data vil blive opbevaret med henblik på, at ansøgerne kan søge om at blive optaget på en gymnasial uddannelse i op til to år efter 9. klasse og et år efter 10. klasse. Behandlingen af den enkelte elevs ansøgning om optagelse på en gymnasial uddannelse indeholder oplysninger på individniveau. Der er således tale om en behandling af personoplysninger, som vil skulle ske i overensstemmelse om reglerne herom i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. It-løsningen vil derfor blive indrettet i overensstemmelse hermed, herunder navnlig så det sikres at løsningen er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens principper om dataminimering og opbevaringsbegrænsning, jf. artikel 5, stk. 1, litra c og e.

For ansøgere, som har færdiggjort 9. eller 10. klasse før sommeren 2022, er det hensigten at etablere en overgangsordning. Der henvises i denne henseende til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger om videregivelse af oplysninger fra Ungedatabasen samt forholdet til databeskyttelsesforordningen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 4, 5, 6, 7, 9, 10, 11 og 13, og bemærkningerne hertil.

2.2. Optagelse i begyndelsen af skoleåret

2.2.1. Gældende ret

En ansøger til en gymnasial uddannelse skal som en af betingelserne have søgt rettidigt for at opnå retskrav på at blive optaget på en gymnasiale uddannelser, jf. herved § 7, stk. 1, nr. 1, § 8, stk. 1, nr. 1, § 9, stk. 1, nr. 1, og § 10, stk. 1, nr. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser.

Reglerne om rettidig ansøgning er fastsat i § 15, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1016 af 4. oktober 2019 om uddannelsesparathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse (procedurebekendtgørelsen), hvorefter ansøgningen skal være underskrevet og afsendt af forældremyndighedens indehaver eller ansøgeren selv, hvis ansøgeren ikke er undergivet forældremyndighed, via Optagelse.dk senest den 1. marts.

Ansøgere, som ikke opfylder forudsætningerne for at have retskrav på at blive optaget på de treårige gymnasiale uddannelser efter 9. og 10. klasse og på den toårige uddannelse til hf-eksamen fra 10. klasse, herunder betingelsen om at have søgt rettidigt, kan få foretaget en konkret vurdering baseret på en centralt stillet prøve og en samtale, jf. lovens § 11, stk. 1. Muligheden for at gå til optagelsesprøve og -samtale for at blive optaget finder dog ikke anvendelse i relation til den toårige uddannelse til hf-eksamen efter 9. klasse, jf. herved lovens § 11, stk. 1, 1. pkt., modsætningsvis.

Kravet om rettidig ansøgning betyder, at unge, der opfylder de øvrige forudsætninger for at have retskrav på at blive optaget på en gymnasial uddannelse, og som eksempelvis er påbegyndt i 10. klasse, herunder på en efterskole, men ombestemmer sig og gerne vil påbegynde en gymnasial uddannelse, også er henvist til at søge om at blive optaget via den centralt stillede optagelsesprøve og en -samtale.

Ombestemmer den unge sig efter medio august, vil alle årets optagelsesprøver være afviklet. Den sidste prøve blev i 2019 afholdt den 16. august. Herefter vil den pågældende være nødt til at vente til optagelsesprocessen det følgende år for at kunne blive optaget til de gymnasiale uddannelser via den centralt stillede optagelsesprøve og en samtale. Tilsvarende gælder for personer, som fx er taget på udlandsophold uden at have fået mulighed for at udskyde uddannelsesstarten til året efter eller personer, der er påbegyndt anden aktivitet efter grundskolen, men som ombestemmer sig i starten af skoleåret.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ud fra ressource- og planlægningsmæssige hensyn findes det på den ene side hensigtsmæssigt at fastholde en ordning, hvor personer, som ønsker at blive optaget på en gymnasial uddannelse, skal søge om at blive optaget inden en vis frist for at opnå retskrav herpå. Det findes på den baggrund ligeledes hensigtsmæssigt, at personer, som ikke opfylder betingelsen om at have søgt optagelse til en gymnasial uddannelse inden for fristen, og som dermed ikke har retskrav på optagelse, i udgangspunktet er henvist til at søge om at blive optaget via en konkret vurdering baseret på en centralt stillet prøve og en samtale, jf. lovens § 11.

Det vurderes på den anden side hverken samfundsmæssigt eller i relation til de berørte enkeltpersoner hensigtsmæssigt, at ansøgere, som har levet op til alle adgangsforudsætninger til de gymnasiale uddannelser umiddelbart før sommerferien, i en længere periode bør være afskåret fra at blive optaget på en gymnasial uddannelse blot på grund af, at alle årets optagelsesprøver er afviklet.

På den baggrund foreslås det med en ny § 14 a i lov om de gymnasiale uddannelser at give ansøgere, der ikke rettidigt har søgt om at blive optaget på en gymnasial uddannelse, mulighed for at ansøge mulighederne for forskudt optagelse på en gymnasial uddannelse.

Den foreslåede mulighed for eventuelt senere optag vil omfatte alle, som ville have haft retskrav på at blive optaget på en gymnasial uddannelse, hvis de havde søgt rettidigt, jf. lovens §§ 7-10.

Den foreslåede mulighed for eventuelt senere optag vil således være begrænset til ansøgere, som søger om optagelse senest to år efter afslutningen af 9. klasse eller et år efter afslutningen af 10. klasse i kraft af lovforslagets § 1, nr. 1 og 5, hvor lovens § 7-10 foreslås ændret således, at ansøgere til de gymnasiale uddannelser skal kunne bevare muligheden for at opnå retskrav på optagelse i op til to år efter, at de har afsluttet 9. klasse, og i op til et år efter, at de har afsluttet 10. klasse.

Efter forslaget vil eventuelt senere optag kunne ske indtil udløbet af den periode, der følger af § 20, stk. 1, 2. pkt., dvs. perioden for grundforløbet i de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser, som løber fra august til og med den første uge i november. Efter forslaget vil institutionen skulle henvise ansøgeren til en optagelsesprøve og -samtale, hvis en sådan fortsat er en mulighed. Er der ikke er flere optagelsesprøver til rådighed, vil institutionen efter det foreslåede kunne gå videre med en konkret vurdering.

Efter forslaget vil det endvidere være en betingelse, at det dokumenteres, at ansøgeren ville have haft retskrav på at blive optaget, hvis ansøgeren havde søgt rettidigt om at blive optaget på den pågældende uddannelse, herunder krav til uddannelsesparathedsvurdering og resultater af prøver i grundskolen.

Endelig vil det efter forslaget være en betingelse, at den relevante institutions leder på baggrund af en konkret vurdering vil skulle afgøre, om ansøgeren har de faglige forudsætninger for at påbegynde uddannelsen senere end i begyndelsen af skoleåret.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14 og 15, og bemærkningerne hertil.

2.3. Optagelse af ansøgere, der har været fraværende ved folkeskolens prøver

2.3.1. Gældende ret

Efter § 7, stk. 1, nr. 4-8, § 8, stk. 1, nr. 4-6, § 9, stk. 1, nr. 4-9, eller § 10, stk. 1, nr. 3-6, i lov om de gymnasiale uddannelser gælder en række prøve- og karakterkrav. Blandt andet er der krav om, at en ansøger skal aflægge alle folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af 9. klassetrin og bestå folkeskolens afgangseksamen for at opnå retskrav på at blive optaget. Dette gælder optag til de treårige gymnasiale uddannelser samt til den toårige uddannelse til hf-eksamen efter 9. klasse. Det gælder ikke for optag til den toårige uddannelse til hf-eksamen efter 10. klasse, idet der her blandt andet gælder et krav om at have aflagt 10. klasseprøver i dansk, engelsk og matematik.

I dag kan ansøgere, som har været fraværende ved en eller flere prøver, der indgår i folkeskolens afgangseksamen, ikke opnå retskrav på at blive optaget på en gymnasial uddannelse, idet de ikke har aflagt alle folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af 9. klasse og ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen. Tilsvarende gælder for ansøgere, der har været fraværende ved en eller flere af prøverne i 10. klasse.

Det betyder i medfør af lovens § 11, stk. 1, at sådanne ansøgere skal til optagelsesprøve og -samtale for at kunne blive optaget på en gymnasial uddannelse. Det bemærkes, at der ikke er mulighed for at gå til optagelsesprøve og -samtale for at blive optaget til den toårige uddannelse til hf-eksamen efter 9. klasse.

Folkeskolens prøveterminer er fastlagt i bekendtgørelse nr. 1128 af 4. november 2019 om folkeskolens prøver (prøvebekendtgørelsen). Det følger heraf, at folkeskolens prøver aflægges to gange årligt, henholdsvis i terminen maj-juni og i terminen december-januar. Sygeprøver aflægges hovedsageligt i december-januar terminen, men kan også aflægges i maj-juni terminen. De mundtlige sygeprøver kan dog også afholdes i den mundtlige prøveperiode frem mod sommerferien samt i perioden 20. august til den 10. september.

Det følger af prøvebekendtgørelsens § 17, stk. 1, at en elev, der har været forhindret i at gennemføre en obligatorisk prøve på grund af sygdom, udeblivelse eller anden uforskyldt grund, eller som har været forhindret på baggrund af en beslutning truffet af skolens leder i medfør af § 27 eller § 42 (om afvisning som følge af udeblivelse eller for sen ankomst til en prøve henholdsvis bortvisning som følge af snyd), skal aflægge en ny prøve snarest muligt. Det fremgår af samme bestemmelses 2. pkt., at eleven ved sygdom, udeblivelse eller bortvisning fra andre prøver skal have mulighed for at aflægge en ny prøve snarest muligt. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at skolens leder kan træffe afgørelse om, at en elev, der ved gentagne lejligheder er udeblevet eller bortvist fra en prøve i et fag, herunder de obligatoriske prøver, ikke skal tilbydes en ny prøve i det pågældende fag.

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det vurderes ikke hensigtsmæssigt eller rimeligt over for ansøgere, som blot fordi de uforskyldt har været forhindret i at deltage i en eller flere af de prøver, der indgår i folkeskolens afgangseksamen, skal være omfattet af et krav om at skulle til optagelsesprøve og -samtale for at kunne blive optaget på en gymnasial uddannelse. Hertil kommer i sig selv et hensyn til at stimulere elever til i videst muligt omfang at afslutte grundskolen med at aflægge og bestå folkeskolens afgangseksamen.

Det foreslås på denne baggrund, at ansøgere vil kunne blive betinget optaget på en gymnasial uddannelse, selvom de endnu ikke lever op til de forudsatte prøve- og karakterkrav og derfor heller ikke endnu har bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen.

Efter forslaget vil sådanne ansøgere kun kunne optages betinget under forudsætning af, at de lever op til alle øvrige adgangsforudsætninger, og på betingelse af, at de dels er berettiget til at aflægge sygeprøver efter lov om folkeskolelen, dels at dette sker i førstkommende prøvetermin, dels endelig at den pågældende lever op til adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser, når sygeprøverne er overstået.

Lederen på den institution, der efter det foreslåede skal vurdere, om ansøgeren kan optages, vil efter forslaget ligeledes skulle vurdere, om ansøgeren forventes at kunne bestå sygeprøverne med det nødvendige resultat. Er ansøgerens resultat ved sygeprøverne ikke godt nok til, at ansøgeren lever op til de samlede adgangsforudsætninger til de gymnasiale uddannelser, vil det foreslåede forudsætningsvis indebære, at ansøgeren vil skulle udskrives fra uddannelsen. Omvendt vil elever, som efter sygeprøve lever op til karakterkravene, herefter være omfattet af de foreslåede nye bestemmelser om udvidet retskrav på optagelse. Dette vil bl.a. indebære, at sådan en elev, som senere efter eget ønske stopper på sin uddannelse, vil have retskrav på at påbegynde uddannelsen forfra, forudsat at det sker inden for den foreslåede tidsperiode for det udvidede retskrav.

Forslaget omfatter ikke ikke-uddannelsesparate ansøgere, som eventuelt ville kunne blive optaget med mindst 6,0 i karaktergennemsnit af de lovbundne prøver, der indgår i folkeskolens afgangseksamen, jf. herved lovens § 7, stk. 1, nr. 9, § 8, stk. 1, nr. 7, § 9, stk. 1, nr. 10, og § 10, stk. 1, nr. 7. Disse ansøgere er pr. definition ikke uddannelsesparate og kan således ikke leve op til de samlede adgangsforudsætninger. Det vurderes desuden, at sådanne elevers faglige, personlige og/eller sociale forudsætninger ikke vil være tilstrækkelige til både at håndtere det første halvår af en gymnasial uddannelse og samtidig skulle forberede sig til at aflægge og bestå sygeprøver efter lov om folkeskolen i førstkommende prøvetermin med i formentlig langt hovedparten af tilfældene et meget højt resultatkrav.

Det bemærkes, at elever, der har været fraværende ved en eller flere af prøverne til folkeskolens afgangseksamen, i stedet vil kunne vælge at gå til optagelsesprøven til de gymnasiale uddannelser. I sådanne tilfælde ligger det inden for den naturlige ramme for vejledning, at ansøgernes opmærksomhed henledes på muligheden for at sikre sig optag ved at aflægge de relevante sygeprøver, jf. herved også det anførte om hensynet til mere generelt at stimulere elever til i videst muligt omfang at afslutte grundskolen med at aflægge og bestå folkeskolens afgangseksamen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12 og 15, og bemærkningerne hertil.

2.4. Gennemførelse af optagelsesprøve og -samtale samt vejledningssamtale

2.4.1. Gældende ret

Det følger af § 7, stk. 1, nr. 8, og § 9, stk. 1, nr. 9, i lov om de gymnasiale uddannelser, at en ansøger, der ved resultatet af de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen ikke har bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen, men som ved de pågældende prøver har et karaktergennemsnit på mindst 2,0, men under 3,0, vil have krav på at blive optaget på den ønskede uddannelse, hvis ansøgeren gennemfører en vejledningssamtale med den ansøgte institutions leder, som udfordrer ansøgeren fagligt og i forhold til valg af uddannelse.

Vejledningssamtalen skal således gennemføres af lederen på en institution, som ansøgeren har søgt om at blive optaget på. Det fremgår af § 2, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1491 af 13. december 2018 om optagelse på de gymnasiale uddannelser og om kapacitetsfastsættelse på institutioner for almengymnasiale uddannelser (optagelsesbekendtgørelsen), at institutionen i tilfælde, hvor ansøgeren tilbydes plads på en institution, som vedkommende ikke har prioriteret, anmoder ansøgeren om at bekræfte, at ansøgeren ønsker, at der reserveres en plads til ansøgeren på den pågældende institution. Hvis ansøgeren bekræfter, at pladsen ønskes reserveret, betragtes ansøgeren herefter som ansøger i forhold til denne institution.

Efter lovens § 11, stk. 1, foretager den institution, som en ansøger har prioriteret højst i sine uddannelsesønsker, en konkret vurdering af de ansøgere, som ikke har krav på optagelse efter §§ 7, 9 eller 10, og som opretholder deres ønske. Det omfatter ansøgere til de 3-årige gymnasiale uddannelser, som søger i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse og ansøgere til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, som søger direkte efter 10. klasse. Det fremgår endvidere, at ansøgeren er optagelsesberettiget, hvis institutionens leder ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan påbegynde og gennemføre den ønskede gymnasiale uddannelse.

Det følger endvidere af lovens § 12, stk. 1, at en ansøger til en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse, der ikke søger om optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, skal vurderes efter § 11.

Det fremgår af lovens § 12, stk. 3, at en ansøger til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, der ikke søger om at blive optaget i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, og som ikke har retskrav på at blive optaget efter bestemmelsens stk. 2, kan optages efter en standardiseret vurdering af ansøgerens faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre uddannelsen. Det fremgår af bestemmelsens 2. pkt., at vurderingen foretages af institutionens leder. Det fremgår således ikke udtrykkeligt af bestemmelsen, hvilken institution der skal foretage den standardiserede vurdering. Det var dog i bemærkningerne til § 12, stk. 3, i lov nr. 1716 af 27. december 2016, jf. Folketingstidende, 2016-17, A, L 58 som fremsat, side 67, forudsat, at vurderingen skulle foretages af lederen på den institution, som ansøgeren søger om at blive optaget på.

En ansøger til en gymnasial uddannelse kan afgive op til fem uddannelsesønsker i prioriteret rækkefølge. Ved et uddannelsesønske forestås en uddannelse kombineret med en uddannelsesinstitution og en adresse.

En ansøger har imidlertid ikke krav på at blive optaget på den højest prioriterede institution eller på en af de sekundært prioriterede institutioner. Hvis en institution får flere førsteprioritetsansøgere, end den har kapacitet til at optage, vil der med udgangspunkt i ansøgernes prioriteringer således ske en fordeling af ansøgere til disse institutioner efter regler fastsat i optagelsesbekendtgørelsen.

Ifølge optagelsesbekendtgørelsen foregår elevfordelingsprocessen således, at ansøgere til de gymnasiale uddannelser efter ansøgningsfristen den 1. marts får reserveret plads på en institution. Denne institution er ikke nødvendigvis den institution, som ansøgeren har prioriteret højst, da fordelingsudvalget kan have omfordelt ansøgerne. Hvis en ansøger har fået reserveret plads på en anden institution end den højst prioriterede, vil ansøgerens helhedsvurdering blive foretaget af en anden institution, end den institution som i givet fald skal optage ansøgeren.

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kravet i lovens § 11 om, at det er den institution, som ansøgeren har prioriteret højest i sine uddannelsesønsker, der skal gennemføre optagelsesprøve og -samtale, indebærer, at institutioner, som har flere førsteprioritetsansøgere, end de har plads til at optage, vil skulle afholde optagelsesprøver og -samtaler for ansøgere, som institutionerne ikke selv kan optage. Ansøgerne vil i så fald blive henvist til en anden institution end den, de har været til optagelsesprøve og -samtale på.

Denne ordning vurderes uhensigtsmæssig for både ansøgere og institutioner. Det nuværende krav har vist sig unødigt belastende for de institutioner, som har flere førsteprioritetsansøgere, end de har kapacitet til at optage. Endvidere kan det forekomme uhensigtsmæssigt for ansøgerne, at de skal have foretaget en konkret vurdering på en anden institution, end den hvor de i givet fald vil blive optaget.

På den baggrund foreslås lovens § 11, stk. 1, ændret, så det ikke behøver at være en institution, som ansøgeren har søgt om at blive optaget på, som gennemfører optagelsesprøve og -samtale. Den foreslåede ændring vil medføre, at ansøgeren kan komme til optagelsesprøve og -samtale på en anden institution end den, ansøgeren har prioriteret højest i sine uddannelsesønsker. Det vil i de fleste tilfælde fortsat være sådan, at ansøgeren vil skulle til samtale på den institution, som ansøgeren har prioriteret højst i sine uddannelsesønsker, men det vil ikke altid være tilfældet.

Den foreslåede ændring forventes at medføre, at opgaven med at afholde optagelsesprøver og -samtaler vil blive fordelt bedre mellem institutioner, som udbyder gymnasiale uddannelser. Ligeledes forventes den foreslåede ændring at ville medføre, at ansøgere som udgangspunkt kun vil skulle i kontakt med institutioner, der efterfølgende vil kunne optage ansøgerne. De foreslåede ændringer vurderes således samlet at kunne give mulighed for en mere hensigtsmæssig procedure i forbindelse med elevoptagelsen.

Forslaget vurderes ikke at have betydning for, hvem der optages på en gymnasial uddannelse, men har betydning for den lokale administration af optagelsesprøver og -samtaler.

Ligeledes vurderes forslaget at ville indebære, at en række regler i optagelsesbekendtgørelsen vedrørende processen vil kunne forsimples.

Det foreslåede vil ikke indebære ændringer i de eksisterende muligheder for at udlægge optagelsesprøven til andre lokationer, så længe den gymnasiale institution er ansvarlig for prøveafholdelsen.

Det foreslås samtidig at ændre lovens § 7, stk. 1, nr. 8, og § 9, stk. 1, nr. 9, således, at vejledingssamtalen heller ikke nødvendigvis skal afholdes på en institution, som ansøgeren har søgt. Forslaget tilsigter, at der kan opnås en simplificering af reglerne i optagelsesbekendtgørelsen.

Også i forhold til den standardiserede vurdering, jf. lovens § 12, stk. 3, findes det formålstjenligt at sikre en mere hensigtsmæssig procedure i forbindelse med elevoptagelsen. På den baggrund foreslås det at ændre lovens § 12, stk. 3, herunder ophæve bestemmelsens 2. pkt., med henblik på, at bestemmelsen herefter vil skulle forstås svarende til den, som foreslås gennemført i lovens § 7, stk. 1, nr. 8, § 9, stk. 1, nr. 9, og § 11, stk. 1, 1. pkt., dvs. således, at det ikke nødvendigvis vil skulle være den institution, som ansøgeren har søgt om optagelse på, men eventuelt en anden institution, der efterfølgende kan optage ansøgeren, der vil skulle foretage den standardiserede vurdering.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 8, og bemærkningerne hertil.

2.5. Videregivelse af oplysninger fra Ungedatabasen samt forholdet til databeskyttelsesforordningen

2.5.1. Gældende ret

Reglerne om ansøgning til en ungdomsuddannelse følger af kapitel 5 om ansøgning i bekendtgørelse nr. 1016 af 4. oktober 2019 om uddannelsesparathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse (procedurebekendtgørelsen). Det følger af procedurebekendtgørelsens § 14, stk. 1, at ansøgning om optagelse på en ungdomsuddannelse, herunder en gymnasial uddannelse, foregår digitalt via Optagelse.dk. Det følger af procedurebekendtgørelsens § 15, stk. 1, at ansøgning til ungdomsuddannelser skal indeholde 1) uddannelsesønsker (forstået som uddannelse kombineret med uddannelsesinstitution), 2) uddannelsesparathedsvurdering og 3) standpunkts- og prøvekarakterer fra grundskolen.

I Optagelse.dk behandles på den baggrund oplysninger om CPR-nummer, navn, adresse, e-mail, telefonnummer, uddannelsesønsker, standpunkts- og prøvekarakterer og eksamensgennemsnit, eventuelle værgeoplysninger, skoletilknytning, uddannelsesparathedsvurdering samt de oplysninger og evt. bilag, der vedhæftes en ansøgning. Kommunerne er dataansvarlige for behandling af personoplysninger i Optagelse.dk. Styrelsen for It og Læring er databehandler for behandling af personoplysninger i Optagelse.dk.

Formålene med behandlingen af personoplysninger i Optagelse.dk er dels koordinering og behandling af ansøgning om optagelse på ungdomsuddannelser, dels beregning af elevers uddannelsesparathedsvurdering, som i Optagelse.dk foretages på baggrund af grundskolernes indberetning af elev- og forældreoplysninger, karakterer samt personlige- og sociale forudsætninger. I 9. og 10. klasse skal eleverne endvidere færdiggøre en ansøgning i Optagelse.dk ved at logge på Optagelse.dk og godkende deres ansøgning digitalt. Forældre underskriver ansøgningen med NemID, hvis eleven er under 18 år.

Personoplysninger i Optagelse.dk videregives bl.a. til studieadministrativt personale og ledere på gymnasier, erhvervsskoler og 10. klasser. Uddannelsesinstitutionerne bliver selvstændigt dataansvarlige for deres behandling af de videregivne personoplysninger. Oplysningerne i ansøgningen videregives bl.a. til ansøgerens ønskede ungdomsuddannelsesinstitution, for at de kan vurdere, om ansøgeren kan optages.

I Optagelse.dk behandles kun personoplysninger til varetagelse af opgaver, som ved lov er pålagt eksempelvis uddannelsesinstitutionerne, så længe en person har en aktiv ansøgning om optagelse hos en uddannelsesinstitution. Elevoplysninger i Optagelse.dk slettes derfor efter hver ansøgningsrunde. Det sker i dag en gang årligt.

Optagelse.dk indeholder således ikke i dag oplysninger om eksamenskarakterer og uddannelsesparathedsvurdering i 9. og 10. klasse for personer, som har afsluttet undervisningen i grundskolen i skoleårene 2017-18 og 2018-19. Optagelse.dk vil på den baggrund først indeholde alle relevante oplysninger til brug for optag fra sommeren 2022.

Med afsæt i lov nr. 641 af 14. juni 2010 om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love (Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. og afbureaukratisering m.v.) er der i 2010 etableret et fælles datagrundlag for unges uddannelse og beskæftigelse (Ungedatabasen). Det er Styrelsen for It og Læring, der som databehandler stiller oplysningerne i Ungedatabasen til rådighed for kommunerne til brug for den kommunale ungeindsats, mens kommunerne er dataansvarlige for behandlingen af de indlæste personoplysninger i Ungedatabasen, jf. § 15 e i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 825 af 16. august 2019.

Ungedatabasen sammenholder personoplysninger om 15-29 åriges uddannelses- og beskæftigelsesstatus fra forskellige offentlige registre til brug for den kommunale ungeindsats, herunder udarbejdelse af og opfølgning på den enkelte unges uddannelsesplan eller uddannelsespålæg, og en arbejdsmarkedsrettet indsats, jf. § 15 c i lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Oplysningerne kan også bruges til statistiske og videnskabelige undersøgelser om uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede forhold, jf. lovens § 15 d, stk. 3. Ovennævnte grundlag blev senest ændret ved lov nr. 746 af 8. juni 2018 om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år).

Ungedatabasen baserer sig på indberetninger af data fra forvaltninger, uddannelsesinstitutioner, kommuner og stat. Herudover indlæses der oplysninger om den unges beskæftigelsesforhold fra indkomstregistret for at afgøre, om den unge er i beskæftigelse eller modtager sociale ydelser.

Børne- og undervisningsministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om, hvilke myndigheder der skal indberette oplysninger på individniveau til Ungedatabasen, og om hvilke oplysninger myndighederne skal indberette, jf. lovens § 15 c, stk. 3. Ministeren kan også fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysninger fra Ungedatabasen, jf. lovens § 15 d, stk. 4.

De omtalte bemyndigelser er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1017 af 4. oktober 2019 om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv (vejledningsbekendtgørelsen). Efter vejledningsbekendtgørelsens § 16, nr. 1, har der med virkning fra den 1. august 2019 været krav om, at oplysninger om uddannelsesparathedsvurdering i 9. og 10. klasse skal indberettes til Ungedatabasen. Dette vil omfatte personer, som har afsluttet undervisningen i grundskolen i skoleåret 2019-20 eller senere.

Det fremgår derudover af lovens § 15 d, stk. 2, nr. 1 og 2, at oplysninger kun kan videregives fra Ungedatabasen i visse nærmere afgrænsede situationer. Bestemmelsen er i lovforarbejderne (jf. Folketingstidende, 2017-2018, A, L 201 som fremsat) begrundet i dataetiske hensyn, henset til at den unge skal have mulighed for en frisk skolestart uden at opleve sig tynget af eventuelle tidligere udfordringer med skolevæsenet. Dette gælder således videregivelse af oplysninger til kommunerne til brug for den kommunale ungeindsats og en arbejdsmarkedsrettet indsats, jf. nr. 1, og til den uddannelsesinstitution, hvor den unge er elev eller kursist, hvis den pågældende har meddelt samtykke hertil, jf. nr. 2, 1. pkt. Efter nr. 2, 2. og 3. pkt., kan en række oplysninger tillige videregives uden samtykke. Dette omfatter oplysninger om uddannelsespålæg, risiko for frafald eller afbrud og om den unges kontaktperson i forhold til den kommunale ungeindsats til brug for institutionens opgavevaretagelse i forhold til den unge og oplysning om den unges afslutning eller afbrydelse af en forberedende grunduddannelse til brug for institutionens opgavevaretagelse i forhold til dokumentation for udløsning af udslusningstaxameter. Hertil kommer med ikrafttræden den 1. januar 2021 et nyt 4. pkt., hvorefter oplysning om den unges afbrydelse af gymnasial uddannelse og indskrivning på en erhvervsuddannelse kan videregives uden samtykke til brug for institutionens dokumentation for udløsning af henvisningstaxameter, jf. herved § 6, nr. 1, jf. § 8, stk. 3, i lov nr. 1561 af 27. december 2019 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser og lov om kommunal indsats for unge under 25 år (Ny udbudsmulighed på gymnasier, nyt henvisningstaxameter, afskaffelse af muligheden for at udskifte oldtidskundskab med andre fag på uddannelsen til almen studentereksamen på private gymnasier, optag på adgangskurser og grundforløb plus og sammensætning af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser).

Bestemmelsen, som afgrænser mulighederne for videregivelse af personoplysninger fra Ungedatabasen, er udtømmende. Der er tale om en behandling af personoplysninger. Behandlingen af oplysningerne skal derfor ske i overensstemmelse med reglerne herom i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

2.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Enhver behandling af personoplysninger, der er omfattet af databeskyttelsesforordningens anvendelsesområde, skal ske på baggrund af mindst et lovligt behandlingsgrundlag i databeskyttelsesforordningen. Behandlingen af personoplysninger skal endvidere ske i overensstemmelse med reglerne herom i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder navnlig principperne om formålsbestemthed, dataminimering og opbevaringsbegrænsning, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, c og e.

Med lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 4, 5 og 6, foreslås det at forlænge muligheden for at opnå retskrav på optagelse på baggrund af resultater fra 9. og 10. klasse således, at ansøgere til de gymnasiale uddannelser kan opnå retskrav på at blive optaget i op til to år efter, at de har afsluttet 9. klasse henholdsvis i op til et år efter, at de har afsluttet 10. klasse. Det foreslåede vil bl.a. indebære, at det skal dokumenteres, at ansøgerne ved afslutningen af 9. eller 10. klasse levede op til alle adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser, herunder krav til uddannelsesparathedsvurdering og resultater af prøver i grundskolen.

Med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås, at en leder af en gymnasial institution fra skoleårets begyndelse til grundforløbets afslutning kan optage ansøgere, som ikke rettidigt har søgt om at blive optaget på en gymnasial uddannelse. Forslaget vil bl.a. indebære, at det skal dokumenteres, at ansøgeren levede op til adgangsforudsætningerne efter 9. eller 10. klasse.

Det er hensigten, at ansøgning efter disse foreslåede nye bestemmelser også vil skulle ske i Optagelse.dk.

Databehandlingen i Optagelse.dk er baseret på databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, hvorefter behandling af personoplysninger bl.a. er lovlig, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige (litra c), eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som hører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt (litra e). Disse behandlingsgrundlag er direkte anvendelige, når den retlige forpligtelse eller opgave følger af fx national ret, om end det ikke nødvendigvis er et krav, at opgaven, som kræver behandling af personoplysninger, udtrykkeligt i lovgivningen er pålagt myndigheden, jf. Justitsministeriets Betænkning nr. 1565/2017 om Databeskyttelsesforordningen, afsnit 3.3.3, s. 130-132.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at de omtalte behandlingsgrundlag også vil være til stede i forhold til de foreslåede nye bestemmelser om optag i op til to år efter, at eleverne har afsluttet 9. klasse henholdsvis i op til et år efter, at de har afsluttet 10. klasse, jf. lovforslagets § 1, nr.1, 2, 4, 5 og 6, samt om optag i skoleårets begyndelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 14. Det vil således også i sådanne tilfælde være en nødvendig del af de berørte gymnasiale institutioners opgavevaretagelse og retlige forpligtelse, at de som led i optag af ansøgere på en gymnasial uddannelse vil skulle dokumentere, at ansøgeren levede op til adgangsforudsætningerne, da de gik ud af 9. henholdsvis 10. klasse.

Der er imidlertid behov for, at Optagelse.dk i en længere periode end i dag skal kunne gemme oplysninger, der ligger til grund for at afgøre, om de relevante adgangskrav har været opfyldt, fx oplysninger om standpunkts- og prøvekarakterer, eksamensgennemsnit, værgeoplysninger og uddannelsesparathedsvurdering.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 17, stk. 1, at en registreret har ret til at få personoplysninger om sig selv slettet af den dataansvarlige uden unødig forsinkelse, og at den dataansvarlige har pligt til at slette personoplysninger uden unødig forsinkelse, når en række nærmere forhold gør sig gældende. Efter bestemmelsens litra a er et af disse forhold, at personoplysningerne ikke længere er nødvendige til at opfylde de formål, hvortil de blev indsamlet eller på anden vis behandlet.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at de foreslåede nye bestemmelser om optag, jf. lovforslagets § 1, nr.1, 2, 4, 6 og 14, vil falde inden for databeskyttelsesforordningens artikel 17, stk. 1, litra a, og at oplysninger til brug for optaget dermed vil kunne opbevares i længere tid, end det sker i dag. Givet de foreslåede nye bestemmelser, som vil indebære, at elevernes adgangsforudsætninger vil skulle kunne kontrolleres i op til to år efter afslutning af grundskolen, vil en sådan udvidelse af opbevaringstiden netop være en nødvendig forudsætning for at opfylde de formål, hvortil de pågældende oplysninger blev indsamlet eller på anden vis behandlet.

Der vil på den baggrund blive taget initiativ til at ændre Optagelse.dk således, at oplysninger til brug for optagelse fremover opbevares, så længe en elev forsat har retskrav på optagelse på en gymnasial uddannelse, jf. de nye bestemmelser, som foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 4, 5, 6 og 14.

Det bemærkes i øvrigt, at brugerfladen i Optagelse.dk indeholder underretning om indsamling af personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 14, herunder bl.a. oplysninger om dataansvarlige, formålet og retsgrundlag for behandling af personoplysningerne, modtagere eller kategorier af modtagere, opbevaring af personoplysningerne og de registreredes rettigheder.

Som anført under afsnit 2.5.1 vedrørende gældende ret, vil Optagelse.dk tidligst indeholde alle relevante oplysninger to år tilbage fra sommeren 2022. Som ligeledes anført under afsnittet vedrørende gældende ret, omfatter oplysningerne i Optagelse.dk således ikke i dag i alle tilfælde oplysninger om eksamenskarakterer og uddannelsesparathedsvurdering i 9. og 10. klasse for personer, som har afsluttet undervisningen i grundskolen i skoleårene 2017-18 og 2018-19.

Lovforslagets § 4 vil indebære, at de foreslåede justerede optagelseskrav om muligheden for at opnå retskrav i op til to år efter efter afslutning af 9. klasse, henholdsvis i op til et år efter afslutning af 10. klasse, samt om muligheden for at blive optaget i begyndelsen af skoleåret, også vil omfatte personer, som har afsluttet undervisningen i grundskolen i skoleårene 2017-18 og 2018-19.

Med hensyn til håndtering af optag af sådanne personer i overgangsperioden frem til 2022 vil institutionerne derfor være henvist til at skulle dokumentere krav til karakterer på baggrund af eksamensbevis, som ansøgerne selv må kunne formodes at kunne fremlægge. Med hensyn til uddannelsesparathedsvurdering vil dokumentation kunne ske på baggrund af oplysninger, som enten hentes ved henvendelse til den kommunale ungeindsats eller via et udtræk i Ungedatabasen.

I det omfang institutionerne i overgangsperioden vælger den løsning, hvor oplysninger om uddannelsesparathedsvurdering hentes ved henvendelse til den kommunale ungeindsats, er det Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at de føromtalte behandlingsgrundlag efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, i denne henseende vil være direkte tilstede uden regelændringer, da dokumentationen af oplysninger om uddannelsesparathedsvurdering i 9. og 10. klasse vil være en nødvendig del af de enkelte institutioners opgavevaretagelse og retlige forpligtelse som led i behandlingen af ansøgninger om optag af elever på en gymnasial uddannelse.

I det omfang institutionerne i overgangsperioden vælger den løsning, hvor oplysninger om uddannelsesparathedsvurdering hentes via et udtræk i Ungedatabasen, er det af de samme grunde ligeledes Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at de nævnte behandlingsgrundlag som udgangspunkt er til stede.

Som anført under afsnittet vedrørende gældende ret, gælder dog som noget særligt den supplerende regel, at der kun kan ske videregivelse af personoplysninger fra Ungedatabasen til en uddannelsesinstitution, hvor den unge er elev eller kursist, hvis den pågældende har meddelt samtykke hertil, jf. § 15 d, stk. 2, nr. 2, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Hertil kommer efter bestemmelsen en række situationer, hvor personoplysninger fra Ungedatabasen kan videregives uden samtykke til brug for institutionens opgavevaretagelse.

Vælger institutionerne i overgangsperioden den løsning, hvor oplysninger om uddannelsesparathedsvurdering hentes via et udtræk i Ungedatabasen, vil det således ikke være tilstrækkeligt, at et af de nævnte behandlingsgrundlag i databeskyttelsesforordningen er til stede, da enten kravet om samtykke eller de udtrykkelige bestemmelser om videregivelse uden samtykke vil være det nødvendige behandlingsgrundlag.

Det foreslås på den baggrund at udvide kredsen af personoplysninger, som efter § 15 d, stk. 2, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år kan videregives uden samtykke således, at bestemmelsen også vil omfatte videregivelse af personoplysninger til brug for optag efter lov om de gymnasiale uddannelser i den situation, hvor ansøgeren endnu ikke er elev eller kursist på institutionen, men ansøger om at blive det.

Det vil være forudsat, at en institution kun indhenter oplysninger om en ansøgers uddannelsesparathedsvurdering fra Ungedatabasen, hvis vedkommende rent faktisk har søgt om optagelse på den pågældende institutionen og alene af den grund har et aktuelt behov for at tilgå og behandle personoplysningerne.

Det bemærkes, at det i grænsefladebeskrivelsen for denne funktion i Ungedatabasen, vil blive indskærpet, at institutionernes indhentelse af oplysninger om en ansøgers uddannelsesparathedsvurdering vil skulle ske ved at indtaste ansøgerens CPR-nummer, og at behandlingen af ansøgernes oplysninger vil skulle ske i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, herunder at eleven skal være vidende om, at de pågældende oplysninger indhentes (hvilket dog ikke skal forveksles med et samtykke), at de ikke vil kunne videregives til andre og vil skulle slettes på institutionen, når der ikke længere er behov for at anvende oplysningerne.

Der henvises til lovforslagets § 2 og § 4 samt bemærkningerne hertil.

2.6. Timepulje

2.6.1. Gældende ret

For de treårige gymnasiale uddannelser følger det af § 19, stk. 8, 2. pkt., i lov om de gymnasiale uddannelser, at der i undervisningstiden indgår en pulje for den enkelte elev på 130 timer i uddannelserne til almen og merkantil studentereksamen, dog 100 timer i den 2-årige uddannelse, og på 150 timer i uddannelsen til teknisk studentereksamen, hvorfra institutionens leder kan fordele timer til fag eller faglige aktiviteter, hvor eleven vurderes at have behov for en særlig indsats sammen med en lærer eller særlige talentindsatser.

For den 2-årige uddannelse til hf-eksamen følger det af lovens § 33, stk. 5, 2. pkt., at der i undervisningstiden indgår en pulje for den enkelte elev på 80 timer i uddannelsen, hvorfra institutionens leder kan fordele timer til fag eller faglige aktiviteter, hvor eleven vurderes at have behov for en særlig indsats sammen med en lærer eller særlige talentindsatser.

For erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) følger det af § 3, stk. 2, 5. pkt., i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., at der i undervisningstiden indgår en pulje for den enkelte elev på 80 timer i uddannelsen, hvorfra institutionens leder kan fordele timer til fag eller faglige aktiviteter, hvor eleven vurderes at have behov for en særlig indsats sammen med en lærer eller særlige talentindsatser.

Den tid, som en elev bruger til selvstændigt skriftligt arbejde, blev før gymnasieaftalen fra 2016 kaldt elevtid. Dette begreb blev med reformen erstattet af begrebet fordybelsestid. Med reformen blev ca. 20 % af fordybelsestiden flyttet til undervisningstiden, dvs. den samlede lærerstyrede elevaktivitet, og udgør i dag den såkaldte timepulje, jf. herved de to nævnte bestemmelser.

Foruden skriftlig træning kan puljen eksempelvis anvendes til intensive kurser i bestemte fag, faglige praktikophold, særlige talentaktiviteter eller ekstra valgfag.

Timepuljen er afsat for den enkelte elev, og timerne i puljen skal anvendes med udgangspunkt i den enkelte elevs behov.

2.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Følgeforskningen vedrørende gymnasieaftalen fra 2016 viser, at nogle gymnasier oplever udfordringer med at administrere den individuelt baserede timepulje, herunder især med hensyn til den individuelt bundne fordeling af timerne til den enkelte elev og arbejdet med at holde styr på den enkelte elevs timer.

Det foreslås på den baggrund at opbløde de nuværende bestemmelsers betingelse om at anvende puljetimerne snævert med udgangspunkt i den enkelte elevs behov. Forslaget vil betyde, at institutionerne vil kunne anvende puljetimerne med udgangspunkt i mere overordnede behov hos grupper af elever. Det foreslåede vil således medføre, at timerne i timepuljen herefter vil kunne fordeles til faglige aktiviteter m.v., hvor flere elever - i modsætning til nu den enkelte elev - vurderes at have behov for en særlig indsats sammen med en lærer eller særlige talentindsatser.

Det foreslåede vil hverken indebære ændringer med hensyn til de aktiviteter, som puljetimerne kan anvendes til, eller med hensyn til de nuværende bestemmelsers betingelse om, at timerne i timepuljen er afsat per elev.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, og § 3, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

2.7. Genberegning af karaktergennemsnit fra erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) som følge af gymnasial supplering m.v.

2.7.1. Gældende ret

Optag på videregående uddannelser kan være betinget af, at ansøgeren har gennemført og bestået et eller flere fag på et bestemt niveau og eventuelt opnået en bestemt karakter i fagene, og/eller at ansøgeren har opnået et vist karaktergennemsnit i den gymnasiale eksamen.

Elever, som har opnået en gymnasial eksamen, kan derfor efterfølgende have behov for at aflægge supplerende prøver i et eller flere fag som forudsætning for at kunne opfylde de specifikke adgangskrav til en bestemt videregående uddannelse. Det kan f.eks. være krav om at have gennemført matematik på A-niveau for at studere biologi på universitetet. Sådanne supplerende fag og prøver kan især opnås via de gymnasiale suppleringskurser (GSK) eller hf-enkeltfag, men de kan også opnås via enkeltfag fra adgangskursus til ingeniøruddannelserne eller grundfag på gymnasialt niveau fra erhvervsuddannelser, udbudt som åben uddannelse.

Inden gymnasieaftalen fra 2016 fik karakterer, som ansøgeren opnåede i de supplerende prøver, ingen konsekvenser for det karaktergennemsnit, som studenten havde opnået i sin gymnasiale eksamen. Karaktergennemsnittet fra den gymnasiale eksamen var med andre ord uændret, uanset om studenten ved de supplerende prøver opnåede en karakter, som var enten lavere eller højere end karaktergennemsnittet fra den gymnasiale eksamen.

I dag fremgår det af § 54 i lov om de gymnasiale uddannelser, at karakterer fra suppleringsfag, som er gennemført med henblik på at blive optaget på en bestemt videregående uddannelse, vil skulle indregnes i det karaktergennemsnit, som skal bruges til at søge om optagelse på den pågældende videregående uddannelse. Karaktererne fra suppleringsfagene vil dog kun skulle indregnes i det oprindelige karaktergennemsnit, i det omfang det trækker det oprindelige karaktergennemsnit ned.

En tilsvarende karakterreguleringsmekanisme findes imidlertid ikke i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.

2.7.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forligskredsen bag gymnasieaftalen fra 2016 var enig om at modvirke den mulighed for karakterspekulation, der potentielt kunne være, ved at lade karakterer fra suppleringsfag tælle med i det samlede karaktergennemsnit.

For at forhindre karakterspekulation var det i gymnasieaftalen således angivet, at karakterer i suppleringsfag skulle tælle med i det karaktergennemsnit, der benyttes ved optagelse på videregående uddannelse. Indregning af karakterer fra suppleringsfag skulle efter aftalen ske sådan, at der ikke opstår et incitament til at udskyde fag til senere supplering for at forøge karaktergennemsnittet, og således at allerede optagne kommende studerende, som ikke har behov for at supplere, kan være sikre på studiepladsen. Indregning af karakterer fra suppleringsfag skulle derfor ske sådan, at suppleringskarakterer ikke kunne hæve gennemsnittet, dvs. således, at gennemsnittet alene enten kunne blive bevaret eller blive sænket.

Det fremgik af aftalen, at initiativet skulle omfatte alle, der tager supplerende fag med henblik på optag på videregående uddannelse, herunder udtrykkeligt personer, som supplerer på baggrund af eux.

Som nævnt under afsnit 2.7.1 om gældende ret er initiativet om genberegning af karaktergennemsnit udmøntet i § 54 i lov om de gymnasiale uddannelser. Bestemmelsen har endnu ikke fået konkret virkning, idet den konkrete iværksættelse afventer etablering af den nødvendige it-understøttelse. Det følger således af § 74, stk. 8, 3. pkt., i lov om de gymnasiale uddannelser, at børne- og undervisningsministeren fastsætter, fra hvilket tidspunkt der skal ske genberegning af det adgangsgivende eksamensresultat efter § 54.

Det er anført i lovbemærkningerne til § 74, stk. 8, 3. pkt., (daværende stk. 7, 3. pkt.) jf. Folketingstidende, 2016-17, A, L 58, som fremsat, side 112, at ud over adgangsgivende eksamensresultater, der fremgår af beviser omfattet af § 49 i lov om de gymnasiale uddannelse, ville også adgangsgivende eksamensresultater, der fremgår af eux-beviser og beviser for eux 1. del, i de angivne tilfælde skulle genberegnes. De pågældende lovbemærkninger indeholder i denne henseende en henvisning til det samtidigt fremsatte følgelovforslag (L 59 af 9. november 2016), som blev vedtaget som lov nr. 1746 af 27. december 2016 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.).

Der blev imidlertid ikke i lov nr. 1746 af 27. december 2016 indsat en bestemmelse vedrørende eux-beviser svarende til § 54. Som § 54 er udformet findes den ikke at kunne omfatte personer, som supplerer på baggrund af en opnået erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) dokumenteret ved et eux-bevis eller på baggrund af et opnået bevis for eux 1. del i et merkantilt eux-forløb.

Henset til, at den omhandlede genberegning kan reducere det oprindelige karaktergennemsnit på eux-beviset, dvs. være bebyrdende for den, som det vedrører, foreslås det at ændre lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. med henblik på udtrykkeligt at gøre op hermed.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have direkte økonomiske konsekvenser for det offentlige, idet de afledte aktivitetsændringer af de foreslåede ændringer vurderes at være beskeden karakter. Børne- og Undervisningsministeriet vil følge aktivitetsudviklingen.

Udvikling af it for at understøtte de foreslåede nye optagelsesregler, herunder af Optagelse.dk, Netprøver.dk, anslås at indebære implementeringskonsekvenser for det offentlige i størrelsesordenen knapt 4 mio. kr., som afholdes inden for Børne- og Undervisningsministeriets eksisterende økonomiske rammer. Optagelse.dk vil først indeholde alle relevante oplysninger til brug herfor fra sommeren 2022. I overgangsperioden vil skolerne ud fra elevens eksamensbevis samt oplysninger om uddannelsesparathedsvurdering fra enten Ungedatabasen eller den kommunale ungeindsats skulle vurdere, om eleven lever op til adgangskravene. Samlet set vurderes det, at lovforslaget efterlever principperne for digitaliseringsklar lovgivning, herunder bl.a. principperne om digital kommunikation, genbrug af data og offentlig infrastruktur. Dog vurderes princippet om automatisk sagsbehandling i mindre grad efterlevet som følge af den omtalte overgangsperiode indtil 2022, hvor indhentning af oplysninger til brug for vurdering af om eleverne opfylder adgangskravene i et vist omfang vil skulle foretages manuelt af institutionerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag - dog ikke de elementer, som er knyttet til lovforslagets § 3, nr. 2, om genberegning af karaktergennemsnit på eux-beviser - har været offentliggjort på Høringsportalen og har i perioden fra den 19. november til den 11. december 2019 været sendt i ekstern høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Danmarks Private Skoler - grundskoler & gymnasier, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC (Bestyrelserne), Danske HF & VUC (Lederne), Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Universiteter, Datatilsynet, Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke (Grønland), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Kommunernes Landsforening, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Ministeriet for undervisning, forskning og kultur (Færøerne), Rigsrevisionen, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Team Danmark og Uddannelsesforbundet.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§ 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser fastsætter, at en ansøger, der har afsluttet undervisningen på 9. klassetrin efter bestemmelserne i lov om folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og som søger om at blive optaget på en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse eller på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, har retskrav på at blive optaget, hvis ansøgeren opfylder en række betingelser.

Efter begge de to bestemmelsers nr. 1 er en af disse betingelser, at skal ansøgeren har søgt rettidigt om at blive optaget i direkte forlængelse af 9. klasse.

Reglerne om rettidig ansøgning er fastsat i § 15, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1016 af 4. oktober 2019 om uddannelsesparathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse (procedurebekendtgørelsen), hvorefter ansøgningen skal være underskrevet og afsendt af forældremyndighedens indehaver eller ansøgeren selv, hvis ansøgeren ikke er undergivet forældremyndighed, via Optagelse.dk senest den 1. marts.

Hvis ansøger ikke søger direkte efter 9. klasse, vil ansøgeren skulle optages ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en optagelsesprøve og -samtale, når det gælder de treårige gymnasiale uddannelser, jf. lovens § 12, stk. 1, jf. § 11, eller via en standardiseret vurdering, når det gælder den toårige uddannelse til hf-eksamen, jf. lovens § 12, stk. 2.

Kravet om ansøgning i direkte forlængelse af 9. klasse betyder i de tilfælde, hvor en ansøger har været uden for uddannelsessystemet i en periode efter 9. klasse eller har valgt at blive optaget på en prøvefri 10. årgang, at den pågældende er henvist til en optagelsesprøve og -samtale, hvis vedkommende ønsker at blive optaget på de treårige gymnasiale uddannelser, eller til en standardiseret vurdering, hvis vedkommende ønsker at blive optaget på den toårige uddannelse til hf-eksamen.

Efter begge de to bestemmelsers nr. 2 er en anden af optagelsesbetingelserne, at ansøgeren ud fra en helhedsvurdering er vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Helhedsvurderingen indeholder en vurdering af ansøgerens faglige, sociale og personlige forudsætninger for at gennemføre den ønskede uddannelse. De nærmere regler om uddannelsesparathedsvurderingen findes i lov om kommunal indsats for unge under 25 år og i procedurebekendtgørelsen. Uddannelsesparathedsvurderingen indledes i 8. klasse. Elever, som er vurderet uddannelsesparate i 8. klasse, skal kun have en fornyet helhedsvurdering i 9. klasse, hvis det faglige niveau falder, eller hvis skolen vurderer, at eleven ikke længere opfylder de sociale og personlige forudsætninger. Det er uddannelsesparathedsvurderingen, som den på denne baggrund foreligger i 9. klasse, der er relevant for vurderingen af ansøgerens retskrav på optagelse i direkte forlængelse af 9. klasse.

Det foreslås at ændre § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, således, at det af bestemmelserne fremgår, at en ansøger, der har afsluttet undervisningen på 9. klassetrin i henhold til lov om folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, i op til to år herefter har retskrav på optagelse på en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse hhv. den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, såfremt de øvrige betingelser for optag i øvrigt er opfyldt.

Baggrunden for det foreslåede er, at kravet om, at ansøgeren skal søge om at blive optaget i direkte forlængelse af 9. klasse for at opnå retskrav herpå, har vist sig mindre hensigtsmæssigt.

Det foreslåede har direkte sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det foreslås, at kravet om, at der skal ansøges i direkte forlængelse af 9. klasse, skal udgå af §§ 7 og 8.

Det foreslåede vil indebære, at der som i dag vil være mulighed for at ansøge om optag i direkte forlængelse af 9. klasse, dvs. senest pr. 1. marts inden afslutning af 9. klasse med henblik på at påbegynde uddannelsen i august måned i samme kalenderår. Det foreslåede vil tillige indebære, at der vil kunne søges om optagelse i kalenderåret efter afslutning af 9. klasse og i kalenderåret to efter afslutning af 9. klasse.

Forslaget vil således betyde, at ansøgere i den foreslåede tidsperiode vil kunne bevare retskrav på optagelse til en gymnasial uddannelse, uanset om de valgt at gå på en prøvefri 10. årgang eller har truffet andre valg efter 9. klasse, eksempelvis gennemført et udlandsophold eller haft lønnet eller frivilligt arbejde.

Forslaget vil endvidere indebære, at en elev, som efter eget ønske stopper på sin uddannelse senere inden for den foreslåede tidsperiode, vil kunne vælge at påbegynde uddannelsen forfra med retskrav på optagelse, hvilket ikke er en mulighed i dag, fordi vedkommende i givet fald vil miste sit retskrav på at blive optaget og dermed i dette tilfælde vil være henvist til at søge om at blive optaget via en optagelsesprøve og en -samtale eller en standadiseret vurdering.

Efter forslaget vil ansøgerne fortsat skulle leve op til alle adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser, herunder krav til uddannelsesparathedsvurderingen og resultaterne af folkeskolens afgangseksamen.

Den foreslåede udvidelse af muligheden for at have retskrav på optagelse i op til to år efter afslutning af 9. klasse ændrer i henseende til § 7, stk. 1, nr. 2, og § 8, stk. 1, nr. 2, om uddannelsesparathedsvurdering ikke på, at det fortsat vil være uddannelsesparathedsvurderingen, som den foreligger i 9. klasse, der vil være relevant for vurderingen af ansøgerens retskrav på optagelse i kombination med relevant undervisning, prøver m.v. i 9. klasse. En eventuelt fornyet helhedsvurdering i 10. klasse vil ikke kunne indgå i vurderingen af elevens retskrav på optagelse efter § 7, stk. 1, nr. 1, og § 8, stk. 1, nr. 1, i deres foreslåede nye affattelse.

Forslaget ændrer ikke på, at elever, som ikke levede op til adgangsforudsætningerne efter 9. klasse, vil kunne anvende 10. klasse til at forsøge at imødekomme adgangsforudsætningerne for derigennem at opnå retskrav på at blive optaget.

Det foreslåede ikke vil omfatte ansøgere, der opnår optagelse på en gymnasial uddannelse via en optagelsesprøve og en samtale i relation til optagelse på de treårige gymnasiale uddannelser eller via en standardiseret vurdering i relation til den toårige uddannelse til hf-eksamen. Optagelsesprøven og -samtalen henholdsvis den standardiserede vurdering anvendes til elever, som ikke lever op til forudsætningerne for at opnå retskrav på at blive optaget. Disse optagelsesmuligheder er ikke udtryk for, at de pågældende har opnået eller opnår retskrav på at blive optaget, men er et led i optagelsesprocessen for de enkelte år, hvor den gymnasiale institutions leder foretager en samlet helhedsvurdering af ansøgerens faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre uddannelsen.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, 4, 5, 6, 7, 9, 10, 11 og 13. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

§ 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser fastsætter, at en ansøger, der har afsluttet undervisningen på 9. klassetrin efter bestemmelserne i lov om folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og som søger om at blive optaget på en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse eller på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, har retskrav på at blive optaget, hvis ansøgeren opfylder en række betingelser.

Efter begge de to bestemmelsers nr. 1 er en af disse betingelser, at ansøgeren har søgt rettidigt om at blive optaget i direkte forlængelse af 9. klasse.

Reglerne om rettidig ansøgning er fastsat i § 15, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1016 af 4. oktober 2019 om uddannelsesparathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse (procedurebekendtgørelsen), hvorefter ansøgningen skal være underskrevet og afsendt af forældremyndighedens indehaver eller ansøgeren selv, hvis ansøgeren ikke er undergivet forældremyndighed, via Optagelse.dk senest den 1. marts.

Det foreslås at ændre § 7, stk. 1, nr. 1, og § 8, stk. 1, nr. 1, således, at betingelsen om, at ansøgeren skal have søgt om optagelse i direkte forlængelse af 9. klasse erstattes af en betingelse om, at der skal være søgt om optagelse til påbegyndelse i det førstkommende skoleår, efter ansøgning er indgivet.

Baggrunden for det foreslåede er, at kravet om, at ansøgeren skal søge om at blive optaget i direkte forlængelse af 9. klasse for at opnå retskrav herpå, har vist sig mindre hensigtsmæssigt.

Det foreslåede har direkte sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at en ansøger, der har afsluttet undervisningen på 9. klassetrin i henhold til lov om folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, skal have retskrav i op til to år herefter, såfremt de øvrige betingelser for optag i øvrigt er opfyldt.

Med forslaget vil kravet om, at der skal ansøges i direkte forlængelse af 9. klasse, udgå af bestemmelserne. Bestemmelserne vil med de foreslåede ændringer herefter indeholde to betingelser.

For det første vil forslaget opretholde bestemmelsernes eksisterende krav om rettidig ansøgning. Efter forslaget vil ansøgerne fortsat skulle søge om at blive optaget til den normale ansøgningsfrist den 1. marts, jf. herved oven for om gældende ret, for at leve op til kravet om at have søgt rettidigt.

For det andet vil forslaget indebære, at ansøgeren vil skulle søge om optagelse til påbegyndelse i det førstkommende skoleår i det år, hvor de ønsker at blive optaget på en gymnasial uddannelse. Dette er i de eksisterende bestemmelser implicit som følge af bestemmelsernes krav om, at der skal søges i direkte forlængelse af 9. klasse. Med det foreslåede gøres kravet om ansøgning til det førstkommende skoleår til en udtrykkelig betingelse i bestemmelserne. Med forslaget sikres, at ansøgerne vil blive en del af den normale ansøgningsproces til ungdomsuddannelserne således, at ansøgning vil skulle ske med henblik på optagelse i det år, hvor der ansøges.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, 4, 5, 6, 7, 9, 10, 11 og 13. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af § 7, stk. 1, nr. 8, og § 9, stk. 1, nr. 9, i lov om de gymnasiale uddannelser, at en ansøger, der ved resultatet af de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen ikke har bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen, men som ved de pågældende prøver har et karaktergennemsnit på mindst 2,0, men under 3,0, vil have krav på at blive optaget på den ønskede uddannelse, hvis ansøgeren gennemfører en vejledningssamtale med den ansøgte institutions leder, som udfordrer ansøgeren fagligt og i forhold til valg af uddannelse. Vejledningssamtalen skal således gennemføres af lederen på en institution, som ansøgeren har søgt om at blive optaget på.

En ansøger til en gymnasial uddannelse kan afgive op til fem uddannelsesønsker i prioriteret rækkefølge, men har ikke krav på at blive optaget på en af de institutioner, som ansøgeren har prioriteret i forbindelse med sine uddannelsesønsker.

Det foreslås at ændre § 7, stk. 1, nr. 8, og § 9, stk. 1, nr. 9, således, at henvisningen til den »ansøgte institutions« erstattes af en henvisning til »institutionens« således, at det ikke nødvendigvis skal være den ansøgte institutions leder, som gennemfører en vejledningssamtale.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 8. Den foreslåede ændring af bestemmelserne vil medføre, at ansøgeren vil kunne komme til vejledningssamtale på en anden institution end den, som ansøgeren har prioriteret højest i sine uddannelsesønsker. Det forventes i de fleste tilfælde fortsat at være den institution, som ansøgeren har prioriteret højst i sine uddannelsesønsker, men det vil ikke altid være tilfældet.

En ansøger kan som led i elevfordelingsprocessen blive henvist til en institution, som ansøgeren ikke har søgt om at blive optaget på. For disse ansøgere fremgår det på nuværende tidspunkt af § 2, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1491 af 13. december 2018 om optagelse på de gymnasiale uddannelser og om kapacitetsfastsættelse på institutioner for almengymnasiale uddannelser, at institutionen anmoder ansøgeren om at bekræfte, at ansøgeren ønsker, at der reserveres en plads til ansøgeren på den pågældende institution. Hvis ansøgeren bekræfter, at pladsen ønskes reserveret, betragtes ansøgeren herefter som ansøger i forhold til denne institution. Med den foreslåede ændring af bestemmelsen i loven, hvorved samtalen ikke nødvendigvis skal afholdes på en prioriteret institution, vil optagelsesprocessen kunne smidiggøres på bekendtgørelsesniveau.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af § 9, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, at en ansøger til en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse, der har afsluttet 10. klasse, har retskrav på at blive optaget, hvis ansøgeren opfylder en række betingelser.

Efter bestemmelsens nr. 1 er en af disse betingelser, at ansøgeren skal have søgt rettidigt om at blive optaget i direkte forlængelse af 10. klasse.

Efter bestemmelsens nr. 2 er en anden af optagelsesbetingelserne, at ansøgeren ud fra en helhedsvurdering er vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Helhedsvurderingen indeholder en vurdering af ansøgerens faglige, sociale og personlige forudsætninger for at gennemføre den ønskede uddannelse. De nærmere regler om uddannelsesparathedsvurderingen findes i lov om kommunal indsats for unge under 25 år og i bekendtgørelse nr. 1016 af 4. oktober 2019 om uddannelsesparathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse (procedurebekendtgørelsen). Uddannelsesparathedsvurderingen indledes i 8. klasse. Elever, som er vurderet uddannelsesparat i 8. klasse, skal kun have en fornyet helhedsvurdering i 9. klasse eller 10. klasse, hvis det faglige niveau falder, eller hvis skolen vurderer, at eleven ikke længere opfylder de sociale og personlige forudsætninger. Det er uddannelsesparathedsvurderingen, som den på denne baggrund foreligger i 10. klasse, der er relevant for vurderingen af ansøgerens retskrav på optagelse i direkte forlængelse af 10. klasse. Uddannelsesparathedsvurderingen, som den forelå i 9. klasse (og evt. i 8. klasse), har således ikke betydning for vurderingen af elevens retskrav på optagelse efter 10. klasse i tilfælde, hvor der er en fornyet helhedsvurdering i 10. klasse.

Søges der ikke direkte efter 10. klasse, vil ansøgeren skulle optages ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en optagelsesprøve og -samtale, når det gælder de treårige gymnasiale uddannelser, jf. lovens § 12, stk. 1, jf. § 11.

Kravet om ansøgning i direkte forlængelse af 10. klasse betyder i de tilfælde, hvor en ansøger har været uden for uddannelsessystemet i en periode efter 10. klasse, at vedkommende er henvist til en optagelsesprøve og -samtale, hvis ansøgeren søger om at blive optaget på de treårige gymnasiale uddannelser, eller til en standardiseret vurdering, hvis ansøgeren søger om at blive optaget på den toårige uddannelse til hf-eksamen.

Det foreslås at ændre § 9, stk. 1, således, at det vil fremgå af bestemmelsen, at en ansøger, der har afsluttet 10. klasse og ikke har retskrav efter § 7, i op til et år herefter har retskrav på optagelse på en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse under de forudsætninger, som nævnes i de efterfølgende nr. 1-10.

Baggrunden for det foreslåede er, at kravet om, at der skal søges om at blive optaget i direkte forlængelse af 10. klasse for at opnå retskrav herpå, har vist sig mindre hensigtsmæssigt.

Det foreslåede vil indebære, at det eksisterende krav lempes således, at ansøgere, der søger om at blive optaget på uddannelserne til de treårige gymnasiale uddannelser, kan opnå retskrav på at blive optaget i op til ét efter, at de har afsluttet 10. klasse.

Forslaget vil således betyde, at ansøgere i den foreslåede tidsperiode vil kunne bevare et retskrav på at blive optaget på en gymnasial uddannelse, uanset om de har truffet andre valg efter 10. klasse, eksempelvis gennemført et udlandsophold eller haft lønnet eller frivilligt arbejde.

Efter forslaget vil ansøgerne fortsat skulle leve op til alle adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser efter 10. klasse.

Den foreslåede udvidelse af muligheden for at have retskrav på optagelse i op til et år efter afslutning af 10. klasse ændrer i henseende til § 9, stk. 1, nr. 2, om uddannelsesparathedsvurdering ikke på, at det fortsat vil være vil være uddannelsesparathedsvurderingen, som den foreligger i 10. klasse, der vil være relevant for vurderingen af ansøgerens retskrav på optagelse i kombination med relevant undervisning, prøver m.v. i 10. klasse. Er der foretaget en fornyet helhedsvurdering i 10. klasse, vil det således være denne vurdering, som vil skulle danne grundlag for vurderingen af elevens retskrav på optagelse efter § 9, stk. 1, nr. 1, i den foreslåede nye affattelse. Uddannelsesparathedsvurderingen, som den forelå i 9. klasse (og evt. 8. klasse), vil således fortsat ikke kunne indgå i vurderingen af elevens retskrav på optagelse efter 10. klasse i tilfælde, hvor der er en fornyet helhedsvurdering i 10. klasse.

Det foreslåede vil ikke omfatte ansøgere, der opnår optagelse på en gymnasial uddannelse via en optagelsesprøve og -samtale eller en standardiseret vurdering. Optagelsesprøven og -samtalen henholdsvis den standardiserede vurdering anvendes til elever, som ikke lever op til forudsætningerne for at opnå retskrav på at blive optaget. Disse optagelsesmuligheder er ikke udtryk for at de pågældende har opnået eller opnår retskrav på at blive optaget, med er et led i optagelsesprocessen for de enkelte år, hvor den gymnasiale institutions leder foretager en samlet helhedsvurdering af ansøgerens faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre uddannelsen.

Det foreslåede vil endvidere indebære en afgrænsning af kredsen af ansøgere, som vil kunne være omfattet af den foreslåede mulighed, jf. sætningsleddet om at ansøgeren ikke har retskrav efter § 7. Den foreslåede mulighed for, at ansøgere til en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse skal kunne opnå retskrav på at blive optaget i op til et år efter, at de har afsluttet 10. klasse, vil således ikke være relevant for personer, som i forvejen vil være omfattet af det retskrav på at blive optaget, som foreslås indført med lovforslagets § 1, nr. 1. Det vil også gælde, dersom ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at opnå retskrav efter 10. klasse, jf. lovens § 9, stk. 1.

Det bemærkes i øvrigt i denne henseende, at de foreslåede ordninger er tilrettelagt med henblik på, at resultater fra 9. eller 10. klasse vil have samme gyldighed for ansøgere fra samme årgang.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 5, 6, 7, 9, 10, 11 og 13. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

§ 9, stk. 1, og § 10, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser fastsætter, at en ansøger til en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse eller til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, der har afsluttet 10. klasse, har retskrav på at blive optaget, hvis ansøgeren opfylder en række betingelser.

Efter de to bestemmelsers nr. 1 er en af disse betingelser, at skal ansøgeren have søgt rettidigt om at blive optaget i direkte forlængelse af 10. klasse.

Det foreslås at ændre § 9, stk. 1, nr. 1, og § 10, stk. 1, nr. 1, således, at betingelsen om, at ansøgeren skal have søgt om optagelse i direkte forlængelse af 10. klasse erstattes af en betingelse om, at der skal være søgt om optagelse til påbegyndelse i det førstkommende skoleår, efter ansøgning er indgivet.

Baggrunden for det foreslåede er, at kravet om, at der skal søges om at blive optaget i direkte forlængelse af 10. klasse for at opnå retskrav herpå, har vist sig mindre hensigtsmæssigt.

Det forudsættes med forslaget, at ansøgerne vil skulle søge om at blive optaget til den normale ansøgningsfrist den 1. marts i det år, hvor de ønsker at bliver optaget i en gymnasial uddannelse. Derved vil ansøgerne blive en del af den normale ansøgningsproces til ungdomsuddannelserne og vil dermed leve op til kravet om at have søgt rettidigt.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 4, 6, 7, 9, 10, 11 og 13. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af § 10, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, at en ansøger til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, der har afsluttet 10. klasse, har retskrav på at blive optaget, hvis ansøgeren opfylder en række betingelser.

Efter bestemmelsens nr. 1 er en af disse betingelser, at ansøgeren skal have søgt rettidigt om at blive optaget i direkte forlængelse af 10. klasse.

Efter bestemmelsens nr. 2 er en anden af optagelsesbetingelserne, at ansøgeren ud fra en helhedsvurdering er vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Helhedsvurderingen indeholder en vurdering af ansøgerens faglige, sociale og personlige forudsætninger for at gennemføre den ønskede uddannelse. De nærmere regler om uddannelsesparathedsvurderingen findes i lov om kommunal indsats for unge under 25 år og i bekendtgørelse nr. 1016 af 4. oktober 2019 om uddannelsesparathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse (procedurebekendtgørelsen). Uddannelsesparathedsvurderingen indledes i 8. klasse. Elever, som er vurderet uddannelsesparat i 8. klasse, skal kun have en fornyet helhedsvurdering i 9. klasse eller 10. klasse, hvis det faglige niveau falder, eller hvis skolen vurderer, at eleven ikke længere opfylder de sociale og personlige forudsætninger. Det er uddannelsesparathedsvurderingen, som den på denne baggrund foreligger i 10. klasse, der er relevant for vurderingen af ansøgerens retskrav på optagelse i direkte forlængelse af 10. klasse. Uddannelsesparathedsvurderingen, som den forelå i 9. klasse (og evt. i 8. klasse), har således ikke betydning for vurderingen af elevens retskrav på optagelse efter 10. klasse i tilfælde, hvor der er en fornyet helhedsvurdering i 10. klasse.

Søges der ikke direkte efter 10. klasse, vil ansøgeren skulle optages ud fra via en standardiseret vurdering, når det gælder den toårige uddannelse til hf-eksamen, jf. lovens § 12, stk. 3.

Kravet om ansøgning i direkte forlængelse af 10. klasse betyder i de tilfælde, hvor en ansøger har været uden for uddannelsessystemet i en periode efter 10. klasse, at vedkommende er henvist til en standardiseret vurdering, hvis ansøgeren søger om at blive optaget på den toårige uddannelse til hf-eksamen.

Det foreslås at ændre § 10, stk. 1, således at det vil fremgå, at en ansøger, der har afsluttet 10. klasse og ikke har retskrav efter § 8, i op til et år herefter har retskrav på optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen under de forudsætninger, som nævnes i de efterfølgende nr. 1-7.

Det foreslåede vil indebære, at det eksisterende krav lempes således, at ansøgere, der søger om at blive optaget på den toårige uddannelse til hf-eksamen, kan opnå retskrav på at blive optaget i op til ét efter, at de har afsluttet 10. klasse.

Forslaget vil således betyde, at ansøgere i den foreslåede tidsperiode vil kunne bevare et retskrav på at blive optaget på en gymnasial uddannelse, uanset om de har truffet andre valg efter 10. klasse, eksempelvis gennemført et udlandsophold eller haft lønnet eller frivilligt arbejde.

Efter forslaget vil ansøgerne fortsat skulle leve op til alle adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser efter 10. klasse.

Den foreslåede udvidelse af muligheden for at have retskrav på optagelse i op til et år efter afslutning af 10. klasse ændrer i henseende til § 10, stk. 1, nr. 2, om uddannelsesparathedsvurdering ikke på, at det fortsat vil være vil være uddannelsesparathedsvurderingen, som den foreligger i 10. klasse, der vil være relevant for vurderingen af ansøgerens retskrav på optagelse i kombination med relevant undervisning, prøver m.v. i 10. klasse. Er der foretaget en fornyet helhedsvurdering i 10. klasse vil det således være denne vurdering, som vil skulle danne grundlag for vurderingen af elevens retskrav på optagelse efter § 10, stk. 1, nr. 1, i den foreslåede nye affattelse. Uddannelsesparathedsvurderingen, som den forelå i 9. klasse (og evt. 8. klasse), vil således fortsat ikke kunne indgå i vurderingen af elevens retskrav på optagelse efter 10. klasse i tilfælde, hvor der er en fornyet helhedsvurdering i 10. klasse.

Det foreslåede vil ikke omfatte ansøgere, der opnår optagelse på en gymnasial uddannelse via en optagelsesprøve og -samtale eller en standardiseret vurdering. Optagelsesprøven og -samtalen henholdsvis den standardiserede vurdering anvendes til elever, som ikke lever op til forudsætningerne for at opnå retskrav på at blive optaget. Disse optagelsesmuligheder er ikke udtryk for at de pågældende har opnået eller opnår retskrav på at blive optaget, med er et led i optagelsesprocessen for de enkelte år, hvor den gymnasiale institutions leder foretager en samlet helhedsvurdering af ansøgerens faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre uddannelsen.

Det foreslåede vil endvidere indebære en afgrænsning af kredsen af ansøgere, som vil kunne være omfattet af den foreslåede mulighed, jf. sætningsleddet om at ansøgeren ikke har retskrav efter § 8. Den foreslåede mulighed for, at ansøgere til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen skal kunne opnå retskrav på at blive optaget i op til et år efter, at de har afsluttet 10. klasse, vil således ikke være relevant for personer, som i forvejen måtte være omfattet af et 2-årigt retskrav på at blive optaget i medfør af den ordning, som er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 1.

Det bemærkes i øvrigt i denne henseende, at de foreslåede ordninger er tilrettelagt med henblik på, at resultater fra 9. eller 10. klasse vil have samme gyldighed for ansøgere fra samme årgang.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 4, 5, 7, 9, 10, 11 og 13. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Overskriften før § 11 i lov om de gymnasiale uddannelser vedrører optagelse efter konkret vurdering.

Overskriften før § 11 omfatter således emnemæssigt alene lovens § 11 om muligheden for at gennemføre en konkret vurdering af ansøgere, som ikke har retskrav på optagelse efter 9. eller 10. klasse, og som opretholder deres ønske, samt om den dertil knyttede helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale med ansøgeren, som institutionens leder skal gennemføre med henblik på at vurdere, om sådanne ansøgere kan påbegynde og gennemføre den ønskede gymnasiale uddannelse.

Det foreslås, at nyaffatte overskriften før § 11 i således, at den i stedet kommer til at vedrøre optagelse og påbegyndelse i øvrigt.

Det foreslåede har sammenhæng lovforslagets § 1, nr. 9, hvor det foreslås at lade at lade overskriften før § 12 udgå.

Det foreslåede vil indebære, at den nyaffattede overskrift før § 11 således emnemæssigt også vil omfatte lovens §§ 12-15, der på samme måde som lovens § 11 enten omhandler muligheden for at optage ansøgere, som ikke har retskrav på optagelse efter 9. eller 10. klasse, eller forhold, der ligger ud over optagelse i snæver forstand.

Med de ændringer, der som følge af andre elementer i lovforslaget vurderes nødvendige i relation til at ophæve overskriften før § 12, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 4, 5 og 6, hvor det foreslås, at ansøgere, der søger om at blive optaget på en gymnasial uddannelse, ikke længere skal gøre dette i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, men kan opnå og bevare retskrav herpå i op til to år efter, at de har afsluttet 9. klasse, henholdsvis i op til et år efter, at de har afsluttet 10. klasse, anses det for hensigtsmæssigt at samle alle de bestemmelser i loven, som vedrører optagelse og påbegyndelse i øvrigt, under en og samme overskrift før lovens § 11.

Der henvises i denne henseende endvidere til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1, 2.2 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det følger af § 11, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, at den uddannelsesinstitution, som en ansøger har prioriteret højst i sine uddannelsesønsker, på baggrund af en optagelsesprøve og -samtale skal vurdere, om ansøgeren ud fra en helhedsvurdering kan optages på uddannelsen, hvis ansøgeren ikke har retskrav på at blive optaget på den pågældende uddannelse. Bestemmelsen finder anvendelse ved optagelse på de 3-årige gymnasiale uddannelser efter 9. eller 10. klasse og den 2-årige uddannelse til hf-eksamen direkte efter 10. klasse.

En ansøger til en gymnasial uddannelse kan afgive op til fem uddannelsesønsker i prioriteret rækkefølge, men har ikke krav på at blive optaget på den højest prioriterede institution eller på en af de sekundært prioriterede institutioner. Hvis en institution får flere førsteprioritetsansøgere, end den har kapacitet til at optage, vil der med udgangspunkt i ansøgernes prioriteringer ske en fordeling af ansøgerne efter regler fastsat på bekendtgørelsesniveau.

Det foreslås at ændre § 11, stk. 1, 1. pkt., således, at henvisningen i begyndelsen af bestemmelsen til den uddannelsesinstitution, som ansøgeren har prioriteret højest i sine uddannelsesønsker erstattes af en henvisning til »Institutionens leder«.

Baggrunden for det foreslåede er, at det nuværende krav om, at det er den institution, som ansøgeren har prioriteret højest i sine uddannelsesønsker, der skal foretage den konkrete vurdering, vurderes uhensigtsmæssig for både ansøgere og institutioner, da det indebærer, at institutioner i visse tilfælde vil skulle afholde optagelsesprøver og optagelsessamtaler i forhold til ansøgere, som institutionen ikke selv skal optage.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 11, stk. 1, vil medføre, at ansøgeren vil kunne komme til optagelsesprøve og -samtale på en anden institution end den, som ansøgeren har prioriteret højest i sine uddannelsesønsker. Det forventes i de fleste tilfælde fortsat at være sådan, at ansøgeren skal til prøve og samtale på den institution, som ansøgeren har prioriteret højst i sine uddannelsesønsker, men det vil ikke altid være tilfældet.

Den foreslåede bestemmelse forventes at ville medføre en bedre fordeling af optagelsesprøver og -samtaler mellem institutioner for gymnasiale uddannelser. Ligeledes forventes den foreslåede bestemmelse at ville medføre, at ansøgere som udgangspunkt i langt de fleste tilfælde kun vil skulle i kontakt med institutioner, der efterfølgende vil kunne optage ansøgerne. På denne måde sikres en mere hensigtsmæssig procedure i forbindelse med elevoptagelsen.

Det foreslåede vil ikke indebære ændringer i de eksisterende muligheder for at udlægge optagelsesprøven til andre lokationer, så længe den gymnasiale institution er ansvarlig for prøveafholdelsen.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Overskriften før § 12 i lov om de gymnasiale uddannelser omfatter optagelse, der ikke sker direkte efter 9. eller 10. klasse.

Overskriften før § 12 omfatter emnemæssigt lovens §§ 12-15, der på samme måde som lovens § 11 enten omhandler muligheden for at optage ansøgere, som ikke har retskrav på optagelse efter 9. eller 10. klasse, eller forhold, der ligger ud over optagelse i snæver forstand.

Det foreslås at ophæve overskriften før § 12.

Det foreslåede er primært en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 4, 5 og 6, hvor det foreslås, at ansøgere, der søger om at blive optaget på en gymnasial uddannelse, kke længere skal gøre dette i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, men kan opnå og bevare retskrav herpå i op til to år efter, at de har afsluttet 9. klasse, henholdsvis i op til et år efter, at de har afsluttet 10. klasse.

Lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 4, 5 og 6, vil således betyde, at den eksisterende henvisning til optagelse direkte efter 9. eller 10. klasse i overskriften før lovens § 12 ikke længere ville give mening.

Det foreslåede har endvidere sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 7, hvor det foreslås at ændre overskriften før § 11 således, at denne overskrift også emnemæssigt vil omfatte lovens §§ 12-15. Overskriften før § 12 omfatter lovens §§ 12-15, som allerede i et vist omfang emnemæssigt omhandler forhold, der ligger ud over optagelse i snæver forstand. Det gælder eksempelvis mulighed for efter aftale med institutionens leder at afbryde undervisningen i op til et år og skift af uddannelse samt optagelse inde i uddannelsesforløbet.

Det foreslåede vil således indebære, at overskriften til §§ 12-15 vil få en mere fyldestgørende karakter, idet overskriften efter den ændring af overskriften før § 11, som foreslås med lovforslagets § 1, nr. 7, ikke kun vil henvise til optagelse på en gymnasial uddannelse, men også til påbegyndelse i andre former.

I den henseende kommer tillige de ændringer, der foreslås i lovforslagets § 1, nr. 12, hvor det i en ny § 12 a foreslås, at personer, som var fraværende ved en eller flere af de prøver, der indgår i folkeskolens afgangseksamen, skal kunne optages betinget på en gymnasial ungdomsuddannelse, og i lovforslagets § 1, nr. 14, hvor det i en ny § 14 a foreslås, at institutionens leder frem til grundforløbets afslutning kan optage ansøgere, som ikke rettidigt har søgt om at blive optaget på en gymnasial uddannelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1, 2.2 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det følger af § 12, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, at en ansøger til en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse, der ikke søger om at blive optaget i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, skal vurderes efter § 11.

Bestemmelsen indebærer, at en ansøger til en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse, som ikke søger om at blive optaget i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, ikke har retskrav på at blive optaget, men i stedet skal vurderes af den højst prioriterede institution på bagrund af en centralt stillet optagelsesprøve og en samtale, jf. henvisningen til lovens § 11.

Det foreslås at ændre § 12, stk. 1, således, at betingelsen om, at ansøgeren skal have søgt om optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse erstattes af en betingelse om, at der ikke må være søgt om optagelse senere end to år efter 9. klasse, jf. § 7, stk. 1, eller et år efter afslutning af 10. klasse, jf. § 9, stk. 1.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1 og 4, hvor lovens § 7, stk. 1, henholdsvis § 9, stk. 1, foreslås ændret til, at ansøgere til en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse skal kunne opnå retskrav på at blive optaget i op til to år efter, at de har afsluttet 9. klasse henholdsvis i op til et år efter, at de har afsluttet 10. klasse .

Det foreslåede har endvidere sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, 5, 6, 7, 9, 11 og 13. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det følger af lovens § 12, stk. 3, 1. pkt., at en ansøger til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, der ikke søger om at blive optaget i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, og som ikke har retskrav på at blive optaget efter stk. 2, kan optages efter en standardiseret vurdering af ansøgerens faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre uddannelsen. Efter bestemmelsens 2. pkt. foretages vurderingen af institutionens leder.

Bestemmelsen indebærer, at en ansøger til den toårige uddannelse til hf-eksamen, der ikke søger om at blive optaget i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, og som ikke har retskrav på at blive optaget på baggrund af en almen forberedelseseksamen efter avu-loven eller en tilsvarende eksamen efter lov om forberedende grunduddannelse, jf. henvisningen til bestemmelsens stk. 2, ikke har retskrav på at blive optaget, men i stedet kan optages efter en standardiseret vurdering.

Det foreslås at ændre § 12, stk. 3, 1. pkt., således, at sætningsleddet »søger om optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, og som ikke har retskrav på optagelse efter stk. 2, kan optages efter en standardiseret vurdering« erstattes af sætningsleddet »har retskrav på optagelse efter stk. 2, § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, kan optages efter en standardiseret vurdering, foretaget af institutionens leder,«. Det foreslås endvidere at ophæve bestemmelsens 2. pkt. Det vil herefter fremgå, at en ansøger til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, der ikke har retskrav på optagelse efter stk. 2, § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, kan optages efter en standardiseret vurdering, foretaget af institutionens leder, af ansøgerens faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre uddannelsen.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 5 og 6, hvor lovens § 8, stk. 1, og § 10, stk. 1, foreslås ændret således, at ansøgere til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen ikke længere vil skulle ansøge om optagelse i direkte forlængelse af 9. klasse eller 10. klasse, men skal kunne opnå retskrav på at blive optaget i op til to år efter, at de har afsluttet 9. klasse henholdsvis et år efter, at de har afsluttet 10. klasse.

Det foreslåede er endvidere en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3 og 8. Det fremgår af lovens § 12, stk. 3, at en ansøger til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, der ikke søger om at blive optaget i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, og som ikke har retskrav på at blive optaget efter bestemmelsens stk. 2, kan optages efter en standardiseret vurdering af ansøgerens faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre uddannelsen. Det fremgår af bestemmelsens 2. pkt., at vurderingen foretages af institutionens leder. Det fremgår ikke udtrykkeligt af bestemmelsen, hvilken institution der skal foretage den standardiserede vurdering. Bestemmelsen har imidlertid været fortolket således, at vurderingen skulle foretages af den institution, som den pågældende søgte om at blive optaget på. Det foreslåede ophævelse af lovens § 12, stk. 3, 2. pkt., som i stedet foreslås erstattet af en henvisning til »Institutionens leder« i bestemmelsens 1. pkt., vil således indebære, at terminologien herfter vil skulle forstås i oversnstemmelse med den terminologi, som foreslås gennemført i lovens § 7, stk. 1, nr. 8, § 9, stk. 1, nr. 9, og § 11, stk. 1, 1. pkt., dvs. således, at det ikke nødvendigvis vil skulle være den institution, som ansøgeren har søgt om optagelse på, men eventuelt en anden institution, der efterfølgende kan optage ansøgeren, der vil skulle foretage den standardiserede vurdering. Der henvises i denne henseende til lovforslagets § 1, nr. 3 og 8, og bemærkningerne hertil.

Det foreslåede har endvidere sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 4, 7, 9, 10 og 13. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Efter § 7, stk. 1, nr. 4-8, § 8, stk. 1, nr. 4-6, § 9, stk. 1, nr. 4-9, eller § 10, stk. 1, nr. 3-6, i lov om de gymnasiale uddannelser gælder en række prøve- og karakterkrav. Blandt andet er der krav om, at en ansøger skal aflægge alle folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af 9. klassetrin og bestå folkeskolens afgangseksamen for at opnå retskrav på at blive optaget. Dette gælder optag til de treårige gymnasiale uddannelser samt til den toårige uddannelse til hf-eksamen efter 9. klasse. Det gælder ikke for optag til den toårige uddannelse til hf-eksamen efter 10. klasse, idet der her blandt andet gælder et krav om at have aflagt 10. klasseprøver i dansk, engelsk og matematik.

I dag kan ansøgere, som har været fraværende ved en eller flere prøver, der indgår i folkeskolens afgangseksamen, ikke opnå retskrav på at blive optaget på en gymnasial uddannelse, idet de ikke har aflagt alle folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af 9. klasse og ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen. Tilsvarende gælder for ansøgere, der har været fraværende ved eller ikke har tilmeldt sig en eller flere af prøverne i 10. klasse.

Det betyder i medfør af lovens § 11, stk. 1, at sådanne ansøgere skal til optagelsesprøve og -samtale for at kunne blive optaget på en gymnasial uddannelse. Det bemærkes, at der ikke er mulighed for at gå til optagelsesprøve og -samtale for at blive optaget til den toårige uddannelse til hf-eksamen efter 9. klasse.

Folkeskolens prøveterminer er fastlagt i bekendtgørelse nr. 1128 af 4. november 2019 om folkeskolens prøver (prøvebekendtgørelsen). Det følger heraf, at folkeskolens prøver aflægges to gange årligt, henholdsvis i terminen maj-juni og i terminen december-januar. Sygeprøver aflægges hovedsageligt i december-januar terminen, men kan også aflægges i maj-juni terminen. De mundtlige sygeprøver kan dog også afholdes i den mundtlige prøveperiode frem mod sommerferien samt i perioden 20. august til den 10. september.

Det følger af prøvebekendtgørelsens § 17, stk. 1, at en elev, der har været forhindret i at gennemføre en obligatorisk prøve på grund af sygdom, udeblivelse eller anden uforskyldt grund, eller som har været forhindret på baggrund af en beslutning truffet af skolens leder i medfør af § 27 eller § 42 (om afvisning som følge af udeblivelse eller for sen ankomst til en prøve henholdsvis bortvisning som følge af snyd), skal aflægge en ny prøve snarest muligt. Det fremgår af samme bestemmelses 2. pkt., at eleven ved sygdom, udeblivelse eller bortvisning fra andre prøver skal have mulighed for at aflægge en ny prøve snarest muligt. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at skolens leder kan træffe afgørelse om, at en elev, der ved gentagne lejligheder er udeblevet eller bortvist fra en prøve i et fag, herunder de obligatoriske prøver, ikke skal tilbydes en ny prøve i det pågældende fag.

Det foreslås at indsætte § 12 a i lov om de gymnasiale uddannelser.

Baggrunden for det foreslåede er, at det ikke vurderes hensigtsmæssigt eller rimeligt, at ansøgere, som uforskyldt har været forhindret i at deltage i en eller flere folkeskoleprøver, skal til optagelsesprøve og -samtale. Hertil kommer i sig selv et hensyn til i videst muligt omfang at stimulere til, at elever afslutter grundskolen med at aflægge og bestå folkeskolens afgangseksamen.

Af det foreslåede stk. 1 fremgår, at en ansøger, som ikke opfylder de prøve- og karakterkrav, som følger § 7, stk. 1, nr. 4-8, § 8, stk. 1, nr. 4-6, § 9, stk. 1, nr. 4-9, eller § 10, stk. 1, nr. 3-6, kan optages betinget på en gymnasial ungdomsuddannelse, hvis ansøgeren er berettiget til at aflægge sygeprøver efter lov om folkeskolen og den gymnasiale institutions leder på baggrund af en konkret vurdering finder, at ansøgeren har faglige forudsætninger for at bestå disse med det nødvendige resultat.

Forslaget vil indebære, at ansøgere, som har været forhindret i at deltage i en eller flere af de prøver, der indgår i folkeskolens afgangseksamen, jf. § 14 i lov om folkeskolen, efter institutionens leders konkrete vurdering vil kunne blive betinget optaget på gymnasial uddannelse, selvom de ikke endnu lever op til de fastsatte prøve- og karakterkrav og heller ikke endnu har bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen. Det foreslåede vil således modsætningsvis indebære, at sådanne ansøgere vil skulle leve op til alle øvrige adgangsforudsætninger efter de omhandlede bestemmelser, dvs. bl.a. kravene om at have søgt om optagelse rettidigt, og ud fra en helhedsvurdering at være vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Efter forslaget vil en sådan optagelse være betinget, jf. herved nærmere i den foreslåede bestemmelses stk. 2.

Det foreslåede vil med hensyn til den relevante personkreds indebære, at ansøgere, som er ikke-uddannelsesparate, ikke vil være omfattet af forslaget, uanset om de efter afholdelse af sygeprøven måtte opnå et karaktergennemsnit af de lovbundne prøver, der indgår i folkeskolens afgangseksamen, på mindst 6,0, jf. herved lovens § 7, stk. 1, nr. 9, § 8, stk. 1, nr. 7, § 9, stk. 1, nr. 10, og § 10, stk. 1, nr. 7, (som netop ikke indgår i de foreslåede bestemmelses oplistning af krav, der vil skulle danne grundlag for den foreslåede mulighed) ikke vil være omfattet af forslaget. Det vurderes således, at sådanne elevers faglige niveau generelt ikke vil være tilstrækkelige til både at håndtere det første halvår af en gymnasial uddannelse og samtidig skulle forberede sig til at aflægge og bestå sygeprøver efter lov om folkeskolen i førstkommende prøvetermin med i formentlig langt hovedparten af tilfældene et meget højt resultatkrav.

Det foreslåede vil indebære, at en ansøger kun vil kunne optages, hvis den pågældende er berettiget til at aflægge sygeprøver efter lov om folkeskolen. Dette vil betyde, at afgørelsen af, hvorvidt en ansøger vil kunne optages på en gymnasial uddannelse efter den foreslåede bestemmelse, vil være reguleret af reglerne i prøvebekendtgørelsens § 16. Det foreslåede tilsigter at undgå, at der skabes to potentielt forskellige regimer for vurdering af årsagerne til, at en grundskoleelev ikke deltog i en af de prøver, der indgår i folkeskolens afgangseksamen. En anden tilgang ville således i yderste konsekvens kunne resultere i, at lederen af en gymnasial institution anlagde en vurdering af fraværsårsagerne, som ville føre til, at en ansøger ikke ville kunne optages på en gymnasial uddannelse, mens grundskolelederen efterfølgende anlagde en anden vurdering af fraværsårsagerne og besluttede, at den pågældende kunne gå til sygeprøver og dermed formelt ville have været berettiget til at blive optaget på den gymnasiale uddannelse. Denne valgte tilgang synes i øvrigt velbegrundet i den forstand, at prøvebekendtgørelsen allerede indeholder kriterier for grundskolelederes muligheder for at træffe afgørelse om, at elever ikke skal tilbydes en ny prøve.

Forslaget vil indebære, at lederen på den gymnasiale institution, der vil skulle vurdere, om ansøgeren kan optages betinget, også vil skulle vurdere, om ansøgeren forventes at kunne bestå sygeprøverne med det nødvendige resultat. Det vil i denne henseende være forudsat, at ansøgeren er behjælpelig med at oplyse sit faglige niveau, herunder ved forevisning af relevant dokumentation i form af eksamensresultater, standpunktskarakterer m.v.

Det foreslåede er afgrænset til at vedrøre de prøve- og karakterkrav, som er omtalt i den foreslåede bestemmelse. Det foreslåede vil således modsætningsvis indebære, at den undervisning i 10. klasse i dansk, engelsk og matematik, som omtales i lovens § 9, stk. 1, nr. 5, og § 10, stk. 1, nr. 4, og den prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed, som omtales i lovens § 10, stk. 1, nr. 3, vil skulle være opfyldt.

Af det foreslåede stk. 2 fremgår, at endelig optagelse efter stk. 1 er betinget af, at ansøgeren aflægger sygeprøver efter lov om folkeskolen i førstkommende prøvetermin, og at den pågældende derefter opfylder de prøve- og karakterkrav, som er nævnt i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelses 1. led vil indebære, at ansøgeren altovervejende vil skulle aflægge skriftlige sygeprøver i december-januar terminen for at opnå endelig optagelse. Er der tale om manglende mundtlige sygeprøver, som evt. afholdes i den mundtlige prøveperiode i perioden 20. august til den 10. september, vil det være forudsat, at ansøgere deltager heri. Det bemærkes i øvrigt, at elever, der har været fraværende ved en eller flere af prøverne til folkeskolens afgangseksamen, vil kunne vælge at gå til optagelsesprøven til de gymnasiale uddannelser.

Den foreslåede bestemmelses 2. led indebære, at ansøgeren efter sygeprøverne vil skulle leve op til alle de krævede adgangsforudsætninger til de gymnasiale uddannelser for at opnå endelig optagelse. Er ansøgerens resultat ved sygeprøverne ikke godt nok til, at ansøgeren lever op til de samlede adgangsforudsætninger, vil det foreslåede forudsætningsvis indebære, at ansøgeren vil skulle udskrives fra uddannelsen.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 15. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det følger af § 14, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser, at skift efter stk. 1 er betinget af, at eleven ville have haft retskrav på at blive optaget efter §§ 7 eller 8, hvis vedkommende havde søgt om at blive optaget på den pågældende uddannelse i direkte forlængelse af 9. klasse, eller at eleven ville have haft retskrav på at blive optaget efter §§ 9 eller 10, hvis vedkommende havde søgt om at blive optaget på den pågældende uddannelse i direkte forlængelse af 10. klasse.

Det foreslås at ændre § 14, stk. 2, således, at sætningsleddet »efter §§ 7 eller 8, hvis vedkommende havde søgt om at blive optaget på den pågældende uddannelse i direkte forlængelse af 9. klasse, eller at eleven ville have haft retskrav på at blive optaget efter §§ 9 eller 10, hvis vedkommende havde søgt om at blive optaget på den pågældende uddannelse i direkte forlængelse af 10. klasse« erstattes af sætningsleddet »på den pågældende uddannelse efter §§ 7-10«. Det vil således fremgå, at skift efter stk. 1 er betinget af, at eleven ville have haft retskrav på optagelse på den pågældende uddannelse efter §§ 7-10.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 4, 5 og 6, hvor lovens § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, og § 10, stk. 1, foreslås ændret således, at ansøgere til gymnasial ungdomsuddannelse ikke længere vil skulle ansøge om optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, men skal kunne opnå retskrav på at blive optaget i op til to år efter, at de har afsluttet 9. klasse, og i op til et år efter, at de har afsluttet 10. klasse.

Derudover er det foreslåede udtryk for en forenkling af bestemmelsen, som i stedet for en udtømmende opregning blot vil indeholde en henvisning til de bestemmelser i loven, dvs. §§ 7-10, som giver det retskrav på at blive optaget, og som er en betingelse for at skifte uddannelse.

Det foreslåede har i øvrigt sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 7, 9, 10 og 11. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Det følger af § 7, stk. 1, nr. 1, § 8, stk. 1, nr. 1, § 9, stk. 1, nr. 1, og § 10, stk. 1, nr. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, at en ansøger til en gymnasial uddannelse skal have søgt rettidigt for at opnå retskrav på at blive optaget på en gymnasial uddannelse.

Reglerne om rettidig ansøgning er fastsat i § 15, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1016 af 4. oktober 2019 om uddannelsesparathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse (procedurebekendtgørelsen), hvorefter ansøgningen skal være underskrevet og afsendt af forældremyndighedens indehaver eller ansøgeren selv, hvis ansøgeren ikke er undergivet forældremyndighed, via Optagelse.dk senest den 1. marts.

Ansøgere, som ikke opfylder forudsætningerne for at have retskrav på at blive optaget på de treårige gymnasiale uddannelser efter 9. og 10. klasse og på den toårige uddannelse til hf-eksamen fra 10. klasse, herunder betingelsen om at have søgt rettidigt, kan få foretaget en konkret vurdering baseret på en centralt stillet prøve og en samtale, jf. lovens § 11, stk. 1. Muligheden for at gå til optagelsesprøve og -samtale for at blive optaget finder dog ikke anvendelse i relation til den toårige uddannelse til hf-eksamen efter 9. klasse, jf. herved lovens § 11, stk. 1, 1. pkt., modsætningsvis.

Kravet om rettidig ansøgning betyder samtidig, at unge, der opfylder de øvrige forudsætninger for at have retskrav på at blive optaget på en gymnasial uddannelse, og som eksempelvis er påbegyndt i 10. klasse, herunder på en efterskole, men ombestemmer sig og gerne vil påbegynde en gymnasial uddannelse, er henvist til at søge om at blive optaget via den centralt stillede optagelsesprøve og en -samtale. Ombestemmer den unge sig efter medio august, vil alle årets optagelsesprøver almindeligvis være afviklet. Herefter vil den pågældende være nødt til at vente til optagelsesprocessen det følgende år for at kunne blive optaget til de gymnasiale uddannelser.

Det foreslås at indsætte § 14 a i lov om de gymnasiale uddannelser.

Det vurderes hverken samfundsmæssigt eller i relation til de berørte enkeltpersoner hensigtsmæssigt, at ansøgere, som har levet op til alle adgangsforudsætninger til de gymnasiale uddannelser umiddelbart før sommerferien, bør være afskåret fra at blive optaget på en gymnasial uddannelse i pågældende skoleår blot på grund af, at alle årets optagelsesprøver er afviklet.

Af det foreslåede stk. 1, 1. pkt., fremgår, at institutionens leder fra skoleårets begyndelse og indtil afslutningen af den periode, der følger af § 20, stk. 1, 2. pkt., kan optage ansøgere, som ikke rettidigt har søgt om at blive optaget på en gymnasial uddannelse, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, § 8, stk. 1, nr. 1, § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 10, stk. 1, nr. 1.

Det foreslåede vil indebære, at ansøgere, der ikke rettidigt har søgt om at blive optaget på en gymnasial uddannelse, får mulighed for at ansøge om forskudt optagelse på en gymnasial uddannelse. Efter forslaget vil en sådan ansøgnng kunne foretages inden for den periode, som grundforløbet i de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser varer, dvs. i perioden fra august til og med den første uge i november, jf. henvisningen til lovens § 20, stk. 1, 2. pkt.

Det forudsættes med forslaget, at institutionen vil skulle tage stilling til, om der er plads til ansøgeren på institutionen, eller om ansøgeren vil skulle henvises til en anden institution. En ansøger vil således ikke med det foreslåede have krav på at få plads på en bestemt institution eller - for de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser - på en bestemt studieretning.

Den foreslåede mulighed for eventuelt senere optag vil omfatte alle, som ville have haft retskrav på at blive optaget på en gymnasial uddannelse, hvis de havde søgt rettidigt om optagelse til det pågældende skoleår.

Den foreslåede mulighed for senere optag vil være begrænset til ansøgere, som søger om optag senest to år efter afslutningen af 9. klasse henholdsvis et år efter afslutningen af 10. klasse i kraft af lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 4, 5 og 6, hvor lovens § 7-10 foreslås ændret således, at ansøgere til de gymnasiale uddannelser skal kunne have mulighed for at opnå retskrav på optagelse i op til to år efter, at de har afsluttet 9. klasse, og i op til et år efter, at de har afsluttet 10. klasse.

Af det foreslåede stk. 1, 2. pkt., fremgår, at optag er betinget af, at optagelse til det ønskede skoleår ikke er forsøgt efter § 11, stk. 1, og ikke længere kan ske efter denne bestemmelse.

Det foreslåede vil indebære, at institutionen vil skulle henvise ansøgeren til at gennemgå en centralt stillet optagelsesprøve og -samtale, jf. lovens § 11, hvis dette på ansøgningstidspunktet forsat er en mulighed. Kun hvis der ikke er flere optagelsesprøver i den pågældende optagelsestermin, vil institutionen efter det foreslåede kunne gå videre med en konkret vurdering. Som nævnt finder muligheden for at gå til optagelsesprøve og -samtale ikke anvendelse med hensyn til at blive optaget på den toårige uddannelse til hf-eksamen efter 9. klasse. Forslaget vil derfor i denne henseende indebære, at institutionslederen i relation til sådanne ansøgere i alle tilfælde vil være nødt til at gå direkte til en konkret vurdering.

Det foreslåede vil ligeledes indebære, at en ansøger, der har været henvist til optagelsesprøve, men ikke har bestået, ikke efterfølgende vil kunne optages på baggrund af den foreslåede bestemmelse.

Den foreslåede ordlyd »optagelse til det ønskede skoleår« vil indebære, at bestemmelsen er afgrænset til optagelsessituationen i det enkelte skoleår. Det foreslåede vil således ikke indebære, at en ansøgers forsøg på optagelse via en optagelsesprøve for evigt vil være opbrugt, men blot, at optagelse efter den foreslåede bestemmelse er betinget af, dels at ansøgeren ikke forgæves har forsøgt optagelse via en optagelsesprøve i de pågældende skoleår, dels at alle optagelsesprøver i dette skoleår er afholdt.

Af det foreslåede stk. 1, 3. pkt., fremgår, at optag endvidere er betinget af, at ansøgeren i øvrigt efter §§ 7-10 havde krav på optagelse på en gymnasial uddannelse, og at institutionens leder på baggrund af en konkret vurdering finder, at ansøgeren har faglige forudsætninger for at påbegynde uddannelsen senere end ved skoleårets begyndelse.

Den foreslåede bestemmelses 1. led vil indebære, at det dokumenteres, at ansøgeren levede op til adgangsforudsætningerne. Institutionen vil således skulle undersøge, om den pågældende ville have opfyldt de faglige forudsætninger for at blive optaget på den pågældende uddannelse ved rettidig ansøgning, herunder krav til uddannelsesparathedsvurdering og fagligt niveau, jf. lovens §§ 7-10.

Den foreslåede bestemmelses 2. led vil indebære, at den relevante institutions leder på baggrund af en konkret vurdering vil skulle afgøre, om ansøgeren har de faglige forudsætninger for at begynde senere på uddannelsen, herunder tage hensyn til, hvor meget af skoleåret der allerede er gået, og om det forventes, at ansøgeren har forudsætningerne for at indhente det faglige stof, som de øvrige elever på uddannelsen har gennemgået.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 15. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Det følger af § 15 i lov om de gymnasiale uddannelser, at i andre tilfælde end nævnt i §§ 13 og 14 kan elevers optagelse inde i uddannelsesforløbet, herunder ved skift fra en anden uddannelse, ske på baggrund af institutionens leders konkrete vurdering, herunder af elevernes mulighed for at opnå merit, jf. § 18.

Det foreslås at ændre § 15 således, at sætningsleddet »§§ 13 og 14 kan elevers optagelse inde i uddannelsesforløbet, herunder ved skift fra en anden uddannelse,« erstattes af sætningsleddet »§ 12 a, stk. 2, og §§ 13-14 a kan elevers optagelse eller skift inde i uddannelsesforløbet«. Det vil således fremgå, at i andre tilfælde end nævnt i § 12 a, stk. 2, og §§ 13-14 a kan elevers optagelse eller skift inde i uddannelsesforløbet ske på baggrund af institutionens leders konkrete vurdering, herunder af elevernes mulighed for at opnå merit, jf. § 18.

Forslaget er primært en konsekvens lovforslagets § 1, nr. 12 og 14, hvor der foreslås nye specifikke bestemmelser i loven, som vil give mulighed for at optage elever inde i uddannelsesforløbet. Det gælder forslaget om at tilføje en ny § 12 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, om mulighed for at optage en elev endeligt ca. et halvt år inde i uddannelsen efter, at den pågældende har gennemføret folkeskolens sygeprøver. Det gælder endvidere forslaget om at tilføje en ny § 14 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, om muligheden for at optage ansøgere, som ikke rettidigt har søgt om at blive optaget på en gymnasial uddannelse, i perioden fra august til begyndelsen af november.

Forslaget om at ændre den resterende del af sætningsleddet har ordensmæssig karakter og søger at lette bestemmelsens ordlyd.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 12 og 14. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

For de treårige gymnasiale uddannelser følger det af § 19, stk. 8, 2. pkt., i lov om de gymnasiale uddannelser, at der i undervisningstiden indgår en pulje for den enkelte elev på 130 timer i uddannelserne til almen og merkantil studentereksamen, dog 100 timer i den 2-årige uddannelse, og på 150 timer i uddannelsen til teknisk studentereksamen, hvorfra institutionens leder kan fordele timer til fag eller faglige aktiviteter, hvor eleven vurderes at have behov for en særlig indsats sammen med en lærer eller særlige talentindsatser.

For den 2-årige uddannelse til hf-eksamen følger det af lovens § 33, stk. 5, 2. pkt., at der i undervisningstiden indgår en pulje for den enkelte elev på 80 timer i uddannelsen, hvorfra institutionens leder kan fordele timer til fag eller faglige aktiviteter, hvor eleven vurderes at have behov for en særlig indsats sammen med en lærer eller særlige talentindsatser.

Den tid, som en elev bruger til selvstændigt skriftligt arbejde, blev før gymnasieaftalen fra 2016 kaldt elevtid. Dette begreb blev i reformen erstattet af begrebet fordybelsestid, jf. lovens § 19, stk. 2, henholdsvis § 33, stk. 2. Med reformen blev ca. 20 % af fordybelsestiden flyttet til undervisningstiden, dvs. den samlede lærerstyrede elevaktivitet, og udgør i dag den såkaldte timepulje. Foruden skriftlig træning kan puljen eksempelvis anvendes til intensive kurser i bestemte fag, faglige praktikophold, særlige talentaktiviteter eller ekstra valgfag.

Som det fremgår af § 19, stk. 8, 2. pkt., og § 33, stk. 5, 2. pkt., er timepuljen afsat for den enkelte elev. Endvidere skal timerne anvendes med udgangspunkt i den enkelte elevs behov.

Det foreslås at ændre § 19, stk. 8, 2. pkt., og § 33, stk. 5, 2. pkt., således at sætningsleddet »for den enkelte« bliver til »per«, og orden »eleven« bliver til »eleverne«. Det vil således fremgå, at der i undervisningstiden indgår en pulje per elev på et nærmere angivet timeantal, hvorfra institutionens leder kan fordele timer til fag eller faglige aktiviteter, hvor eleverne vurderes at have behov for en særlig indsats sammen med en lærer eller særlige talentindsatser.

Baggrunden for forslaget er, at følgeforskningen vedrørende gymnasieaftalen fra 2016 viser, at nogle gymnasier oplever udfordringer med at administrere den individuelt baserede timepulje, herunder kravet om, at der skal tages udgangspunkt i hver enkelt elevs behov.

Forslaget vil indebære en opblødning af de nuværende bestemmelsers betingelse om, at timerne skal anvendes snævert med udgangspunkt i den enkelte elevs behov. Det foreslåede vil konkret betyde, at institutionerne i stedet vil kunne anvende puljetimerne med udgangspunkt i mere overordnede behov hos grupper af elever. Det foreslåede vil således medføre, at puljetimerne herefter vil kunne fordeles til faglige aktiviteter m.v., hvor flere elever - i modsætning til nu den enkelte elev - vurderes at have behov for en særlig indsats sammen med en lærer eller særlige talentindsatser.

Det foreslåede vil ikke indebære ændringer med hensyn til de aktiviteter, som puljetimerne kan anvendes til. Det foreslåede vil endvidere ikke indebære ændringer med hensyn til de nuværende bestemmelsers betingelse om, at timerne i timepuljen er afsat per elev. Institutionerne vil med det foreslåede således fortsat skulle sikre, at eleverne tildeles det antal puljetimer, som de er berettigede til. Det er dog vurderingen, at den foreslåede lempelse af den nuværende betingelse om at tilrettelægge puljetimerne med et snævert fokus på den enkelte elevs behov, i store træk vil afbøde institutionernes nuværende udfordringer.

Forslaget har sammenhæng med den tilsvarende ændring af § 3, stk. 2, 5. pkt., i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., som foreslås med lovforslagets § 3, nr. 1. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af § 15 d, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 825 af 16. august 2019, at oplysninger kun kan videregives fra det fælles datagrundlag (Ungedatabasen) til den uddannelsesinstitution, hvor den unge er elev eller kursist, hvis den pågældende har meddelt samtykke hertil.

Efter nr. 2, 2. og 3. pkt., kan en række oplysninger tillige videregives uden samtykke. Dette omfatter oplysninger om uddannelsespålæg, risiko for frafald eller afbrud og om den unges kontaktperson i forhold til den kommunale ungeindsats til brug for institutionens opgavevaretagelse i forhold til den unge og oplysning om den unges afslutning eller afbrydelse af en forberedende grunduddannelse til brug for institutionens opgavevaretagelse i forhold til dokumentation for udløsning af udslusningstaxameter. Hertil kommer med ikrafttræden den 1. januar 2021 et nyt 4. pkt. , hvorefter oplysning om den unges afbrydelse af gymnasial uddannelse og indskrivning på en erhvervsuddannelse kan endvidere videregives uden samtykke til brug for institutionens dokumentation for udløsning af henvisningstaxameter, jf. herved § 6, nr. 1, jf. § 8, stk. 3, i lov nr. 1561 af 27. december 2019 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser og lov om kommunal indsats for unge under 25 år (Ny udbudsmulighed på gymnasier, nyt henvisningstaxameter, afskaffelse af muligheden for at udskifte oldtidskundskab med andre fag på uddannelsen til almen studentereksamen på private gymnasier, optag på adgangskurser og grundforløb plus og sammensætning af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser).

Det foreslås, at der i § 15 d, stk. 2, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år indsættes et nyt nr. 3, hvorefter oplysning om uddannelsesparathedsvurdering i 9. og 10. klasse uden samtykke kan videregives til en institution, hvortil en ung søger om optagelse efter lov om de gymnasiale uddannelser.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 4, 5, 6 og 14, hvor det foreslås, dels at der indføres mulighed for at opnå retskrav i op til to år efter, at de har afsluttet 9. klasse, henholdsvis i op til et år efter, at de har afsluttet 10. klasse, dels at en leder af en gymnasial institution fra skoleårets begyndelse til grundforløbets afslutning skal kunne optage ansøgere, som ikke rettidigt har søgt om at blive optaget på en gymnasial uddannelse.

Det er hensigten, at optagelse efter disse foreslåede nye optagelsesmuligheder også vil skulle ske i Optagelse.dk. Det foreslås samtidig i lovforslagets § 4, at disse optagelsesmuligheder også vil skulle omfatte personer, som har afsluttet undervisningen i grundskolen i skoleårene 2017-18 og 2018-19.

I en overgangsperiode frem til 2022 vil Optagelse.dk imidlertid ikke indeholde alle relevante oplysninger om ansøgernes karakterer og deres uddannelsesparathedsvurdering. I denne periode vil institutionerne derfor være henvist til at skulle dokumentere krav til karakterer på baggrund af eksamensbevis, som ansøgerne selv må kunne formodes at kunne fremlægge. Med hensyn til uddannelsesparathedsvurdering vil dokumentation kunne ske på baggrund af oplysninger, som enten hentes ved henvendelse til den kommunale ungeindsats eller via et udtræk i Ungedatabasen.

For personoplysninger i Ungedatabasen gælder som noget særligt, at der kun kan ske videregivelse til en uddannelsesinstitution, hvor den unge er elev eller kursist, hvis den pågældende har meddelt samtykke hertil, jf. § 15 d, stk. 2, nr. 2, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, medmindre samtykkekravet konkret er fraveget i loven.

I det omfang institutionerne i overgangsperioden vælger at dokumentere oplysninger om uddannelsesparathedsvurdering via et udtræk i Ungedatabasen, er det ud fra dataetiske hensyn Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at disse udtrykkelige bestemmelser om videregivelse af personoplysninger fra Ungedatabasen også bør omfatte de nye optagelsessituationer, som foreslås etableret med lovforslaget, dvs. tilfælde hvor den unge endnu ikke er elev eller kursist på institutionen, men ansøger om at blive netop dette.

Det foreslåede vil på den baggrund indebære, at muligheden for at videregive oplysninger efter § 15 d, stk. 2, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år også udtrykkeligt vil omfatte videregivelse af oplysning fra Ungedatabasen til brug for optag af en ansøger til en gymnasial uddannelse efter lov om de gymnasiale uddannelser, og at en sådan videregivelse af oplysninger vil kunne ske uden at den pågældende ansøger har meddelt samtykke hertil.

Der vil være tale om en behandling af personoplysninger, som følgelig vil skulle ske i overensstemmelse med reglerne herom i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder navnlig principperne om formålsbestemthed, dataminimering og opbevaringsbegrænsning, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, c og e.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

For erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) følger det af § 3, stk. 2, 5. pkt., i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., at der i undervisningstiden indgår en pulje for den enkelte elev på 80 timer i uddannelsen, hvorfra institutionens leder kan fordele timer til fag eller faglige aktiviteter, hvor eleven vurderes at have behov for en særlig indsats sammen med en lærer eller særlige talentindsatser.

Det følger af samme bestemmelses 1. pkt., at § 19, stk. 1-3, i lov om de gymnasiale uddannelser finder tilsvarende anvendelse for eux-forløb.

Den tid, som en elev bruger til selvstændigt skriftligt arbejde, blev før gymnasieaftalen fra 2016 kaldt elevtid. Dette begreb blev i reformen erstattet af begrebet fordybelsestid, jf. § 19, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser. Med reformen blev ca. 20 % af fordybelsestiden flyttet til undervisningstiden, dvs. den samlede lærerstyrede elevaktivitet, og udgør i dag den såkaldte timepulje. Foruden skriftlig træning kan puljen eksempelvis anvendes til intensive kurser i bestemte fag, faglige praktikophold, særlige talentaktiviteter eller ekstra valgfag.

Som det fremgår af § 3, stk. 2, 5. pkt., er timepuljen afsat for den enkelte elev, ligesom timerne skal anvendes med udgangspunkt i den enkelte elevs behov.

Det foreslås at ændre § 3, stk. 2, 5. pkt., således at sætningsleddet »for den enkelte« bliver til »per«, og orden »eleven« bliver til »eleverne«. Det vil således fremgå, at der i undervisningstiden indgår en pulje per elev på et nærmere angivet timeantal, hvorfra institutionens leder kan fordele timer til fag eller faglige aktiviteter, hvor eleverne vurderes at have behov for en særlig indsats sammen med en lærer eller særlige talentindsatser.

Baggrunden for forslaget er, at følgeforskningen vedrørende gymnasieaftalen fra 2016 viser, at nogle gymnasier oplever udfordringer med at administrere den individuelt baserede timepulje, herunder kravet om, at der skal tages udgangspunkt i hver enkelt elevs behov.

Forslaget vil indebære en opblødning af den nuværende bestemmelses betingelse om, at timerne skal anvendes snævert med udgangspunkt i den enkelte elevs behov. Det foreslåede vil konkret betyde, at institutionerne i stedet vil kunne anvende puljetimerne med udgangspunkt i mere overordnede behov hos grupper af elever. Det foreslåede vil således medføre, at puljetimerne herefter vil kunne fordeles til faglige aktiviteter m.v., hvor flere elever - i modsætning til nu den enkelte elev - vurderes at have behov for en særlig indsats sammen med en lærer eller særlige talentindsatser.

Det foreslåede vil indebære ikke ændringer med hensyn til de aktiviteter, som puljetimerne kan anvendes til. Det foreslåede vil endvidere ikke indebære ændringer med hensyn til de nuværende bestemmelsers betingelse om, at timerne i timepuljen er afsat per elev. Institutionerne vil med det foreslåede således fortsat skulle sikre, at eleverne tildeles det antal puljetimer, som de er berettigede til. Det er dog vurderingen, at den foreslåede lempelse af den nuværende betingelse om at tilrettelægge puljetimerne med et snævert fokus på den enkelte elevs behov, i store træk vil afbøde institutionernes nuværende udfordringer.

Forslaget har sammenhæng med de tilsvarende ændringer af § 19, stk. 8, 2. pkt., og § 33, stk. 5, 2. pkt., i lov om de gymnasiale uddannelser, som foreslås med lovforslagets § 1, nr. 16. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Bestemmelsen, som vedrører genberegning af et adgangsgivende karaktergennemsnit, er ny.

Det følger af § 54, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, at personer med en gymnasial eksamen, der har fulgt gymnasial supplering, jf. § 65, eller anden enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau med henblik på at opfylde specifikke adgangskrav til optagelse på en konkret videregående uddannelse, får genberegnet det adgangsgivende eksamensresultat i de tilfælde, hvor prøveresultaterne fra de pågældende fag reducerer eksamensresultatet fra eksamensbeviset.

Det følger af bestemmelsens stk. 2, at børne- og undervisningsministeren efter forhandling med uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om genberegningen, herunder om, i hvilke situationer der skal ske genberegning, og om, at der ikke skal ske genberegning for visse uddannelser. Der er p.t. ikke fastsat supplerende regler om genberegning.

Det foreslås, at der i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., indsættes et 2. pkt. i § 5, stk. 4, hvorefter § 54 i lov om de gymnasiale uddannelser finder tilsvarende anvendelse for eksamensresultater efter eux-forløb.

Som § 54 i lov om de gymnasiale uddannelser er udformet, findes den ikke at kunne omfatte personer, som supplerer på baggrund af en opnået erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) dokumenteret ved et eux-bevis eller på baggrund af et opnået bevis for eux 1. del i et merkantilt eux-forløb. Baggrunden for forslaget er således et ønske om udtrykkeligt at gøre op hermed, således som det var forudsat i gymnasieaftalen fra 2016 og i lovbemærkningerne til § 74, stk. 8, 3. pkt., (daværende stk. 7, 3. pkt.) i lov om de gymnasiale uddannelser, jf. Folketingstidende, 2016-17, A, L 58, som fremsat, side 112.

Den foreslåede bestemmelses henvisning til § 54 i lov om de gymnasiale uddannelser vil i relation til denne bestemmelses stk. 1 indebære, at karakterer fra suppleringsfag, som er gennemført med henblik på at blive optaget på en bestemt videregående uddannelse, vil skulle indregnes i det karaktergennemsnit, som skal bruges til at søge om optagelse på den pågældende videregående uddannelse. Karaktererne fra suppleringsfagene vil dog kun skulle indregnes i det oprindelige karaktergennemsnit, i det omfang det trækker det oprindelige karaktergennemsnit ned.

Det foreslåede vil alene omfatte suppleringsfag, som gennemføres med det formål at søge ind på en eller flere konkrete videregående uddannelser, enten fordi den pågældende mangler faget på det niveau, som er krævet for at blive optaget på den videregående uddannelse, eller fordi den pågældende skal forbedre karakteren i et allerede gennemført og bestået fag for at kunne komme ind på den konkrete uddannelse.

Efter forslaget vil den karakter, som er opnået i et suppleringsfag, skulle indregnes i karaktergennemsnittet i alle de tilfælde, hvor den pågældende søger om optagelse på en videregående uddannelse, hvor det pågældende suppleringsfag er en forudsætning for at blive optaget, og hvor karakteren vil reducere det oprindelige karaktergennemsnit.

Det foreslåede indebærer endvidere, at karakterer fra suppleringsfag vil skulle medregnes, uanset hvor lang tid der er forløbet fra ansøgeren har fået suppleringskarakteren, og til den pågældende søger om optagelse på den videregående uddannelse.

Forslaget omfatter både suppleringsfag, som udbydes som gymnasiale suppleringskurser (GSK), hf-enkeltfag, enkeltfag fra adgangskursus til ingeniøruddannelserne og enkeltfag på gymnasialt niveau fra erhvervsuddannelserne. Endvidere vil det gælde fag, der indgår i et supplerende overbygningsforløb, jf. § 65, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser og § 8 a, stk. 1, i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.

Den foreslåede genberegning af karaktergennemsnittet vil i øvrigt ikke bevirke, at der udstedes nye eksamensbeviser. Der vil således alene være tale om en teknisk genberegning i forhold til optagelse på den konkrete videregående uddannelse.

Den foreslåede genberegning af gennemsnittet vil endvidere alene skulle ske for personer, som søger om optagelse på baggrund af en dansk erhvervsfaglig studentereksamen hhv. bevis for eux 1. del og dermed har deres bevis registreret i den nationale eksamensdatabase.

Den foreslåede bestemmelses henvisning til § 54 i lov om de gymnasiale uddannelser vil i relation til denne bestemmelses stk. 2 indebære, at børne- og undervisningsministeren - efter forhandling med uddannelses- og forskningsministeren - vil kunne fastsætte regler om genberegningen, herunder om i hvilke situationer, der skal ske genberegning, og om at der ikke skal ske genberegning for visse uddannelser. Bestemmelsen forventes bl.a. at blive anvendt til at fastlægge, hvordan genberegningen teknisk skal gennemføres.

Det foreslås i lovforslagets § 4, stk. 4, at børne- og undervisningsministeren fastsætter, fra hvilket tidspunkt genberegning af det adgangsgivende karaktergennemsnit skal finde sted.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april 2020.

Forslaget vil indebære, at de foreslåede ændringer vil gælde for alle optag efter den foreslåede ikrafttrædelsesdato.

Det foreslås med stk. 2, at lovens § 1 skal have virkning for ansøgning med henblik på påbegyndelse af undervisning i skoleåret 2020/21 eller senere.

Forslaget tilsigter at undgå fortolkningstvivl med hensyn til, i hvilket omfang personer, som afsluttede grundskolen tidligere end i skoleåret 2019-20, vil være omfattet af lovforslagets forslag til nye bestemmelser om optag til de gymnasiale uddannelser. Det vil med hensyn til den foreslåede forlængede mulighed for at opnå retskrav på baggrund af resultater fra 9. og 10. klasse samt den foreslåede mulighed for optagelse i begyndelse af skoleåret således omfatte alle, som har afsluttet grundskolen i skoleårene 2017-18, 2018-19 og 2019-20.

Det foreslås med stk. 3, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte overgangsordninger vedrørende optag af personer, som har afsluttet grundskolen i skoleårene 2017-18, 2018-19 og 2019-20.

Den foreslåede bemyndigelse tilsigter i første række at give mulighed for at kunne tage højde for, at Optagelse.dk først fra sommeren 2022 vil indeholde alle relevante oplysninger i relation til de foreslåede nye optagelsesregler. I overgangsperioden vil skolerne således for sådanne ansøgere bl.a. skulle hente oplysninger om uddannelsesparathedsvurdering fra enten Ungedatabasen eller fra den kommunale ungeindsats og på baggrund heraf skulle vurdere, om en ansøger lever op til adgangskravene. Bemyndigelsen vil således om nødvendigt kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler eller lignende om praktiske foranstaltninger i denne henseende.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere eventuelt kunne anvendes med henblik på at fastsætte nødvendige tilpasninger i relation til oplysninger om uddannelsesparathedsvurdering, som enten evt. ikke længere findes i kommunalt regi, eller som evt. ikke i relevant omfang har været gennemført for alle potentielle ansøgere, idet der i tiden inden den 1. august 2019 ikke som standard blev uddannelsesparathedsvurderet til alle kategorier af ungdomsuddannelser, medmindre eleven havde udtrykt ønske om vurdering i flere kategorier.

Det bemærkes generelt, at det med det foreslåede som udgangspunkt er hensigten, at det i overgangsperioden vil skulle være op til institutionens leder konkret at vurdere, om en ansøger kan optages, idet omfang der ikke kan tilvejebringes fuldt tilstrækkelige oplysninger om en ansøgers uddannelsesparathedsvurdering. I den forbindelse vil institutionens leder skulle vurdere ansøgerens forudsætninger for at blive optaget på baggrund af de foreliggende oplysninger, herunder fra evt. uddannelsesparathedsvurdering, som er tilgængelig.

Det kan som nævnt forekomme, at disse oplysninger om en ansøgers uddannelsesparathedsvurdering er ufuldstændige således, at en elev ikke er vurderet i forhold til, om vedkommende er uddannelsesparat til den uddannelse, som vedkommende nu ønsker at blive optaget på. I sådanne tilfælde forudsættes institutionens leder at tage udgangspunkt i de foreliggende oplysninger om elevens personlige og sociale forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Det kan endvidere ikke fuldstændigt udelukkes, at oplysninger om en elevs uddannelsesparathedsvurdering slet ikke forefindes. I sådanne tilfælde forudsættes institutionens leder at tage udgangspunkt i elevens dokumenterende faglige forudsætninger og derudfra anlægge sin egen helhedsvurdering af den pågældendes personlige og sociale forudsætninger for at påbegynde og gennemføre den ønskede eller evt. en anden (for den pågældende mere velegnet) gymnasial uddannelse. Det forudsættes herved, at institutionens leder vil kunne trække på de mekanismer, der ligger bag den eksisterende vejledningssamtale, jf. lovens § § 7, stk. 1, nr. 8, og § 9, stk. 1, nr. 9, ved således at udfordre ansøgeren fagligt og i forhold til valg af ungdomsuddannelse.

Ved vurderingen af optag vil institutionens leder endvidere generelt kunne tillægge det vægt, om ansøgeren har særlige indlæringsmæssige udfordringer, f.eks. ordblindhed, talblindhed eller lignende.

Det vil som udgangspunkt være forudsat, at ansøgeren i overgangsperioden er behjælpelig med at oplyse sit faglige niveau, herunder ved forevisning af relevant dokumentation i form af eksamensresultater, standpunktskarakterer m.v. Skulle der mod forventning vise sig behov herfor, vil den foreslåede bemyndigelse imidlertid kunne anvendes til at fastætte regler eller lignende i relation til sådan dokumentation.

Den foreslåede bemyndigelse vil endelig kunne anvendes til eventuelt at fastsætte relevante overgangsordninger med hensyn til andre dele af lovforslagets foreslåede ændringer, i det omfang dette viser sig nødvendigt.

Det foreslås med stk. 4, at børne- og undervisningsministeren fastsætter, fra hvilket tidspunkt der skal ske genberegning af det adgangsgivende eksamensresultat efter § 5, stk. 4, 2. pkt., i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovforslagets § 3, nr. 2. Genberegning af det adgangsgivende eksamensresultat på eux-beviser, vil således også først blive sat i kraft, når den nødvendige it-systemunderstøttelse i den nationale eksamensdatabase er etableret.

Det fremgår af § 77 i lov om de gymnasiale uddannelser, § 17 i lov om kommunal indsats for unge under 25 år og § 12 i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. at de pågældende love ikke gælder for Færøerne og Grønland. Lovene kan heller ikke ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Det færøske hjemmestyre og det grønlandske selvstyre lovgiver selv om egne forhold i relation til skolevæsenet. De foreslåede ændringer af de love, der er omfattet af lovforslaget, gælder derfor ikke for Færøerne og Grønland, og kan heller ikke for disse landsdele sættes i kraft ved kongelig anordning.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov