Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 3. behandling af lovforslag nr. L 85:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 17.12.2019. 1. behandling 07.01.2020. Betænkning 20.01.2020. 2. behandling 21.01.2020. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Hr. Bent Bøgsted.

Tak for det. Er der lyd på nu? Det er godt, for det skulle jo nødig være sådan, at de ikke kunne høre, hvad jeg sagde, selv om der måske er nogle, der synes, det kunne være helt fint – det er muligt.

Det her lovforslag, L 85, hvor man tilbagefører den tidligere lovgivning om optjeningsret til dagpenge, er efter Dansk Folkepartis mening endnu et knæfald, i forhold til at man forringer den stramme udlændingepolitik. Vi har jo forstået det sådan på regeringen og på statsministeren, at der skulle føres en stram udlændingepolitik. Alligevel er noget af det første, man gør, at forringe udlændingepolitikken, ved at man fjerner det optjeningskrav, der var i forbindelse med optjening af dagpenge. Og det betyder jo så, at man i stedet for den overgangsordning, hvor det starter med 5 år ud af 12 år, så 6 år ud af 12 år og 7 år ud af 12 år, som man skal have været i Danmark for at få ret til fulde dagpenge og ret til at optjene dagpenge, så går tilbage til, at man bare skal have været 1 år i Danmark. Og det betyder så, at udlændinge, der kommer til Danmark – det gælder dem, der kommer fra tredjeverdenslande, og det gælder åbenbart også indvandrere og flygtninge, der er i Danmark – efter 1 år i arbejde har ret til danske dagpenge uden at have ydet det helt store til det danske velfærdssamfund. Det er kun 1 år, hvor de måske har været på arbejdsmarkedet og dermed ikke har ydet det helt store, men så har de ret til dagpenge.

Det er blevet sagt, at det er, fordi der var så mange danskere, der blev ramt, og så viser tallene jo, at 80 pct. af dem, der er omfattet af de her optjeningsregler, faktisk er udlændinge. Det er jo ikke danskere, og de fleste danskere, der kommer hjem, er rimelig hurtigt i arbejde igen. Og det skal også siges, at rigtig mange af de danskere, som har været rejst ud i rigtig mange år og kommer hjem og skal have dagpenge, har jo så heller ikke betalt skat i Danmark i de år. I Dansk Folkeparti synes vi, det er rimeligt, at man skal gøre sig fortjent til at få dagpenge og have ydet noget til det danske samfund først. Vi har jo også arbejdet på, at man skal have prisreguleret dagpengene i EU, og det kommer der et beslutningsforslag om her i næste måned, hvor vi skal tage fat på det igen igen.

Men som det ligger nu, kan vi bare se, at det er endnu et knæfald fra regeringens side over for udlændinge, at man lemper udlændingepolitikken endnu en gang. Og derfor er spørgsmålet også: Hvornår stopper Socialdemokratiet med at lempe udlændingepolitikken, den stramme udlændingepolitik, som de selv har sagt at de står for? Vi har i Dansk Folkeparti ikke forståelse for, at vi skal udsætte Danmark for en endnu lempeligere udlændingepolitik. Det var i hvert fald ikke det, der blev lovet i valgkampen fra statsministerens side, men det er det, der sker endnu en gang. Og så kan man godt sige: Jamen det er ikke udlændingepolitik, det er beskæftigelsespolitik. Ja, men altså, når 80 pct. af dem, der er omfattet af det her, er udlændinge, så må det også være udlændingepolitik. Hvis det var sådan, at man kunne have lavet nogle specielle regler, der kun gjaldt danske statsborgere, var det en helt anden sag. Det må vi så ikke. Men 80 pct. af dem, der får gavn af de her lempelser, er udlændinge, og det kan vi i Dansk Folkeparti ikke være med til.

Så skal jeg sige, at vi støtter det forslag fra Nye Borgerlige om en underskriftsindsamling i forhold til grundloven. Men Dansk Folkeparti siger nej til det her forslag, da det er ødelæggende for det danske velfærdssamfund og kun er til gavn for udlændinge, der er kommet til Danmark og kan udnytte det danske velfærdssystem.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det Kirsten Normann Andersen. Værsgo.

Tak for det. Bare for en god ordens skyld: Ordføreren siger selv, at det her jo ikke er udlændingepolitik, det er beskæftigelsespolitik, og det er fuldstændig rigtigt. Det er ikke et forslag, der betyder, at 1 års ophold i Danmark, hvor man er i arbejde, betyder, at man også per automatik har opholdskrav. Det er et forslag, der handler om, at man fuldstændig på lige fod med andre på det danske arbejdsmarked, når man har haft 1 års fuldtidsbeskæftigelse og samtidig været medlem af en a-kasse, har ret til dagpenge. Er det ikke lige at stramme den en smule at påstå, at det her er en stramning af udlændingepolitikken og ikke bare er at skabe ligeret på arbejdsmarkedet?

Ordføreren.

Jamen nu var det ikke mig, der sagde, at det var beskæftigelsespolitik. Jeg sagde, at regeringen har sagt, at det var beskæftigelsespolitik. Ifølge Dansk Folkepartis ordbog er det her udlændingepolitik, da det mest gavner udlændinge. Og det her lovforslag er heller ikke at stramme udlændingepolitikken. Det er en lempelse af udlændingepolitikken, som regeringen og støttepartierne i gang med her. Det er ikke en stramning. Man lemper udlændingepolitikken endnu en gang, og det kan vi bare konstatere.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Men sagen var jo ikke desto mindre, at da den tidligere regering indførte den her regel, betød det faktisk, at mennesker, som havde været i arbejde og havde optjent dagpengeret og betalt til en a-kasse igennem flere år, pludselig fra den ene dag til den anden ikke havde nogen som helst værdi af den forsikring, som de havde betalt ind til. Den blev bare fjernet over en nat.

Jeg synes, at det var rimeligt, at man gjorde sig den overvejelse at sige, at det her må man skabe ligeret på, og det her er jo bare ligestilling på arbejdsmarkedet og ikke noget som helst andet.

Ordføreren.

Nu var det ikke sådan, at det blev fjernet over en nat. Vi skal lige huske på, at der er en overgangsordning til at starte med. Hvis man har været 5 år ud af de seneste 12 år i Danmark, har man ret til dagpenge, og også 6 år og 7 år ud af de seneste 12 år. Så det var jo ikke lige over en nat, og man skal lige huske på, at hvis der er nogen, der har været i udlandet i 20 år og betalt til en a-kasse, har de ikke betalt til det danske velfærdssystem i den tid. Det kan godt være, de har betalt til en a-kasse, men de har ikke betalt skat i Danmark.

Så er det hr. Jens Rohde.

Da man i sin tid byggede Berlinmuren, sagde Erich Honecker: Det er simpelt hen, fordi vi skal sørge for, at folk ikke kommer ind i vores land. Men vi ved jo godt, hvem Berlinmuren gik ud over – det var alle de mennesker, der gerne ville ud, måske ikke for evigt, men for en tid. Det endte jo med, at man spærrede folk inde, og det er jo faktisk også det, opholdskravet gør. Det er sådan set en arbejdsmarkedsmæssig berlinmur, som man lavede, fordi det går ud over de mennesker, som tager til udlandet og arbejder for en stund. Det er jo dem, der i realiteten bliver straffet af det her.

Har det aldrig bekymret Dansk Folkeparti, at den der Berlinmurseffekt i virkeligheden har været det mest epokegørende i den lov, man i sin tid fik vedtaget?

Ordføreren.

Jeg synes, det er en af de dårligste sammenligninger, der nogen sinde er blevet lavet her. At sammenligne Berlinmuren med optjeningskravet til dagpenge, synes jeg ikke man kan gøre.

Hr. Jens Rohde.

Nej, det ved jeg godt at Dansk Folkeparti ikke synes, og det er jo, fordi Dansk Folkeparti, der elsker at gøre sig til den store kulturforkæmper og forkæmper for danske værdier, i virkeligheden er historieløs i sin politik.

Det, der er sandheden, er, at det, vi ophæver her, er bondefangeriet. Det er det bondefangeri, der tvinger folk til at blive i det samme land. Selv om man, som fru Kirsten Normann Andersen siger, igennem hele sit liv har betalt til a-kasse, arbejdsløshedsforsikring og sådan noget, har man, hvis man så i en vis periode arbejder i et andet land, bare mistet hele den forsikring, man har betalt til. Det er bondefangeri.

Ordføreren.

Man skal lige huske på, at der er rigtig mange undtagelser i den her forbindelse, for hvis man er udsendt af en dansk virksomhed for at arbejde i udlandet, så er man ikke omfattet af den her lov, så har man stadig væk sit a-kassemedlemskab. Hvis man er udsendt og arbejder som professor et eller andet sted, så har man stadig væk mulighed for at have et a-kassemedlemskab. Og man kan jo være i udlandet i 5 år og så komme tilbage, når det er fuldt indfaset, og så kan man stadig væk få dagpenge. Jeg synes ikke, det er bondefangeri.

Og ja, Dansk Folkeparti kæmper for danske værdier – det er måske mere, end hvad De Radikale gør.

Så er det hr. Christian Juhl.

Ordføreren sagde, at i DF's ordbog er det her udlændingestramninger. Nu har jeg ikke læst hele DF's ordbog, og jeg er heller ikke klar over, om I stadig væk skriver sådan nogle ting med gotiske bogstaver, men det er da lidt af en gammeldags opfattelse. Vi må jo erkende, at arbejdskraften flytter sig. Vi må jo erkende, at gode danske håndværkere, hvis der er brug for dem, også tager til både Tyskland og Sverige og for den sags skyld til Afrika, hvis det skal være – og de får både selv noget ud af det, men jeg synes også, at de gør Danmark, som DF meget gerne vil snakke om, en tjeneste ved netop at komme ud og få inspiration. Prøv lige at tænke på, hvor fattigt og ensporet et samfund vi ville være, hvis ikke naverne og alle mulige andre op igennem historien var taget ud i verden. Det skal vi da være glade ved, og vi skal da ikke lægge hindringer i vejen for det.

Jeg synes nok, at Dansk Folkeparti må modernisere både deres sprog og deres ordbog en smule og sige, at her er der en mulighed for, at vi ligestiller arbejdere på arbejdsmarkedet, og at det er en rigtig god ting.

Værsgo, ordføreren.

Nu vil jeg ikke påstå, at L 85 er en udlændingestramning. Den lov, vi lavede under den tidligere regering, var en udlændingestramning, og det her må være en udlændingelempelse, når ca. 80 pct. af dem, der får gavn af det her, kommer fra tredjeverdenslande og er indvandrere og flygtninge.

Så skal jeg lige sige i forbindelse med den sammenligning, som hr. Christian Juhl lavede, med danskere, der tog til Norge og Sverige, at de ikke bliver ramt af det her, fordi det er andre regler, der gælder der. Og jeg er sikker på, at rigtig mange af dem, der kommer fra udlandet og arbejder i Danmark, kan gøre brug af deres eget sikringssystem i det land, de kommer fra.

Hr. Christian Juhl.

Det ændrer da ikke ved, at de kommer; det ændrer ikke ved, at vi har brug for, at arbejdere i vores land er ligestillede. Vi tager ikke hensyn til, om de er af anden etnisk baggrund eller af dansk baggrund; de er gode danske arbejdere, som yder en indsats i vores samfund, og det skal vi da være glade ved, især hvis vi i en periode har mangel på arbejdskraft. Og jeg mener også, at det inspirerer os at få anden arbejdskraft ind på vores arbejdsmarked.

Det er god arbejdsmarkedspolitik, det er fornuftig arbejdsmarkedspolitik, og så er det en retfærdig arbejdsmarkedspolitik. Det er gammeldags, og jeg synes også, det er en politisk skævvridning, at have sin egen ordbog og skrive gotiske bogstaver og ikke kunne forstå, at det her er arbejdsmarkedspolitik.

Så får vi et svar fra ordføreren. Værsgo.

Uanset hvad hr. Christian Juhl siger, mener Dansk Folkeparti, at det her er udlændingepolitik. Det er en udlændingelempelse, fordi de fleste af dem, det er til gavn for, er udlændinge. 80 pct. af dem, det er til gavn for, er borgere fra tredjeverdenslande, der kommer til Danmark.

Så er det fru Pernille Vermund.

Tak for ordet. Og tak til DF for at bakke op om, at Nye Borgerlige nu igen aktiverer § 42. Det gør vi selvfølgelig, fordi et flertal i Folketinget er gået til valg på at holde fast i den stramme udlændingepolitik. Socialdemokratiet har fået magten, fordi de sagde, at de ville fastholde den stramme udlændingepolitik. Nu har vi en lempelse i udlændingepolitikken, og så kan man kalde det beskæftigelsespolitik, men faktum er, som ordføreren siger, at mere end 80 pct. af dem, som får gavn af det her, er udlændinge – og det er ikke bare udlændinge, det er også tredjelandsborgere.

Jeg er også glad for, at ordføreren sætter Radikale Venstre på plads, når de forsøger sig med Berlinmuren – det plejer at være nazikortet, der bliver trukket. Nu har vi så hørt Berlinmuren. Jeg ved ikke, hvad det bliver næste gang, men der er åbenbart ikke grænser for udskamning, så tak til DF og tak til ordføreren.

Ordføreren.

Jeg betragter det mere som en venlig kommentar.

Jeg vil lige høre, om der skal være en venlig kommentar mere. Det skal der ikke. Så er det hr. Bjarne Laustsen. Værsgo.

Jeg vil gerne sige til ordføreren: Nu deler vi jo valgkreds. Oppe i Sæby er der et pænt stort slagteri med flere hundrede tredjelandsborgere. Det her lovforslag rammer kun tredjelandsborgere – og så danskere, der er rejst ud for at arbejde og kommer hjem.

Det, der er problemet her, er, at alle dem fra tredjelande, der arbejder på et slagteri, betaler kontingent til a-kassen. Det vil de holde op med, hvis det var fortsat med, at man ikke kunne sikre dem dagpenge. Der er ikke skyggen af chance for, at de bliver arbejdsløse og skal trække på nogle dagpenge. De betaler ind til fællesskabet, for at andre danskere kan få dagpenge. Det er det, der er problemet med Dansk Folkepartis politik – ikke noget som helst andet.

Ordføreren.

Jamen tak for det, hr. Bjarne Laustsen. Ja, vi deler valgkreds. Og så vidt jeg husker – nu vil jeg ikke hænges op på tal – har de fleste af de udlændinge, der arbejder på slagteriet, været her i Danmark i snart 5 år eller mere end 5 år, og derfor kan de så også få dagpenge.

Så siger vi tak til hr. Bent Bøgsted – der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste, der har bedt om ordet som ordfører, er fru Jette Gottlieb.

Tak. Jeg vil lige gøre opmærksom på, at det lovforslag, vi snakker om og skal stemme om lige om lidt, er et lovforslag, der handler om dagpengesystemet i Danmark. Der er det en meget afgørende faktor, at man har en ligebehandling af medlemmerne af a-kasser, sådan at alle skal opfylde de samme betingelser. Der er endnu et par ikke så gode elementer i den lovgivning, men den er dog sådan, at når man er medlem af en a-kasse, og man har arbejdet i 1 år, så har man optjent retten til at få udbetalt sin forsikringspræmie – det er en forsikringsordning.

Jo, den ændring, som vi nu fjerner, blev indført over en nat. Og jo, den blev ikke bare indført over en nat, den blev indført med tilbagevirkende kraft, så de mennesker, der var medlem på det tidspunkt, men som ikke opfyldte betingelserne, over en nat mistede deres ret til dagpenge. Derfor er det meget vigtigt, at vi i dag fjerner den bestemmelse, som blev indført dengang.

Tak til fru Jette Gottlieb. Så er det Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Nye Borgerlige blev sat i verden for at beskytte danskerne og beskytte Danmark, sikre Danmarks fremtid og for at beskytte mod en mangeårig dybt forfejlet indvandringspolitik, som skader vores land økonomisk, kulturelt og retsmæssigt. Når andre partier svigter deres flotte ord i valgkampen, kan borgerne derude regne med Nye Borgerlige.

Før jul fik regeringen vedtaget højere ydelser til indvandrere, der ikke bidrager, men lever af skattekroner, som politikerne tvingerne danskerne til at aflevere. Det burde have været stoppet, og det var en hån mod alle dem derude, der står op og knokler hver dag. Nu står vi så over for endnu en lov, som vil betyde, at danskerne må til lommerne for at give hele 148 mio. kr. om året til hovedsagelig udlændinge fra tredjelande. Det er en massiv lempelse af udlændingepolitikken, som er i direkte modstrid med, hvad mange partier gik til valg på. Man kunne blot have lavet en lovgivning, der havde løst problemet ved at indføre det sunde princip, som vi har i Nye Borgerlige, nemlig at offentlige ydelser selvfølgelig er til danske statsborgere, og udlændinge, der kommer hertil for at arbejde, må selvfølgelig forsørge sig selv og forsikre sig mod arbejdsløshed. Men det vil man ikke. Man vil hellere kræve, at danskerne nu endnu en gang må betale for tilværelsen for udlændinge, der kommer hertil.

Så kære danskere, der er derude og lytter med, når politikerne og partierne herinde siger, at der ikke er penge til det ene og det andet, er det ganske enkelt, fordi de bruger jeres penge derude på noget andet. Med det forslag, der blev vedtaget før jul, og det her, giver man 300 mio. kr. ekstra til udlændinge – penge, der kunne være brugt på grundlæggende kernevelfærd eller på afgifts- og skattelettelser, som vil komme den almene dansker til gode. Det vil vi bekæmpe i Nye Borgerlige. Vi vil ikke bare se passivt til, mens vores skønne land ødelægges af en forfejlet indvandringspolitik og nogle politikere og partier, som tilsyneladende hverken har modet eller viljen til at gøre det rigtige for Danmark. Derfor iværksætter vi § 42 i grundloven. Det er ikke noget, vi gør med let sind, for grundloven er noget, vi skal værne om, og vi ville helst have været det foruden. Men danskerne skal høres, når politikerne løber fra deres ord og lemper udlændingepolitikken.

En stor tak skal lyde til Dansk Folkeparti for at stå sammen med Nye Borgerlige i den her sag på danskernes side. Vi vil igen også komme med en dybfølt opfordring til vores kollegaer her i Folketingssalen: Gør nu det rigtige for Danmark, skriv under, og lad folkets stemme blive hørt.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det fra hr. Christian Juhl.

Jeg føler mig slet ikke ramt af det der. Enhedslisten står der, hvor Enhedslisten står. Vi har lovet vælgerne at føre en politik, og den fører vi, uanset om det er arbejdsmarkedspolitik som i det her tilfælde, eller det er udlændingepolitik. Så nemt er det. Hvad Nye Borgerlige er sat i verden for, aner jeg ikke en pind om, men jeg kan høre, at I gerne vil diskutere grundlov, og det synes jeg er en god idé.

I påstår også, at I gerne vil beskytte Danmark, men jeg synes, det er en pinlig måde at beskytte Danmark på. Udlændinge kommer til Danmark, laver et stykke ærligt arbejde, og i modsætning til hvad Nye Borgerliges ordfører tror, ja, så forsikrer de sig selv. Det er det, ordføreren siger: De må jo forsikre sig selv og sørge for sig selv. Ja, det er jo det, de prøver ved at tegne en forsikring på arbejdsmarkedet, der hedder a-kasse. Det er for at sikre sig. De betaler troligt til den år efter år og forventer så også, at de får noget ud af den på lige fod med de arbejdere, der er i landet. Man skal vel ikke forskelsbehandle arbejdere på et arbejdsmarked.

Værsgo. Ordføreren.

Jeg stikker ikke mig selv blår i øjnene og tror, at socialister eller kommunister har nogen som helst sans for, hvad det vil betyde at kæmpe for et frit og demokratisk samfund. Det gør vi i Nye Borgerlige.

Hr. Christian Juhl.

Sådan kan man jo snakke udenom. Hvordan I gør det, ved jeg ikke. Jeg sagde bare: De folk, der kommer her til landet, gør jo, hvad Nye Borgerlige siger, nemlig klarer sig selv og forsikrer sig i det forsikringssystem, vi nu engang har. Eller skal vi også have afskaffet dagpengesystemet og a-kassen, eller hvad er det, Nye Borgerlige vil? For det er jo det, de gør, når de kommer til landet. De gør lige præcis det, at de følger ordførerens beskrivelse af, hvad man skal. Det er en ganske mærkelig argumentation.

Ordføreren, værsgo.

Det var så anden gang, der kom en kommentar og ikke et spørgsmål, som ordføreren mener jeg ikke svarer på. Det er jo så fair nok.

Vi mener grundlæggende, at udlændinge, der kommer til Danmark, skal forsikre sig mod arbejdsløshed. Det sagde jeg også i min tale. Så måske skulle man have lyttet lidt bedre efter.

Så er det hr. Jens Rohde.

Jeg skal med det samme beklage over for fru Pernille Vermund, at jeg forsøger at gå hende i bedene her. Jeg gør mig ingen forestillinger om, at jeg kan konkurrere med hende og Nye Borgerlige i at mestre kunsten at proportionsforvrænge debatten. Så jeg skal beklage, at jeg går hende i bedene her.

Men ikke desto mindre, hr. Lars Boje Mathiesen, så er der jo i den lov, der eksisterer i dag, og som Nye Borgerlige gerne vil støtte, et element af sådan kollektivistisk afstraffelse. Det er sådan noget, vi kender fra nogle af de stater, som jeg ikke regner med at Nye Borgerlige i hvert fald vil sammenlignes med, og de regimer, der er der. Hr. Lars Boje Mathiesen taler om de danskere, der knokler hver dag og går på arbejde. Hvad er det lige, der i en ophævelse af loven her er en hån mod dem? Og kerer hr. Lars Boje Mathiesen sig overhovedet ikke om de danskere, som knokler og går på arbejde hver dag uden for landets grænser og i realiteten gør Danmark ære?

Ordføreren, værsgo.

Som jeg har sagt gentagne gange, var der elementer i den lovgivning, som blev lavet af den tidligere regering, som vi ikke var enige i. For jeg har også fået mails og beskeder fra danskere, som føler sig ramt og klemt i det her. Det er derfor, vi i Nye Borgerlige anlægger den præmis, at danske statsborgere selvfølgelig ikke bliver ramt af det her, og så kerer vi os netop om danskerne.

Så har fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige, bedt om ordet. (Lars Boje Mathiesen (Nye Borgelige): Nå, for dælen. Nej, det må jeg ikke sige. Undskyld. Jeg tænkte: Hvad har jeg nu gjort galt?).

Når venstrefløjen fremstiller det her, som om det er usolidarisk over for de mennesker, der kommer hertil for at arbejde, og ønsker at fastholde lovgivningen, som ifølge venstrefløjen åbenbart er til gavn for Danmark, så sidder man jo tilbage med sådan en fornemmelse af, at det her må være et plusregnestykke, altså at de mennesker, som har været omfattet af den her lovgivning, bidrager positivt, og at de økonomiske konsekvenser bliver positive for Danmark, hvis lovgivningen ændres. Kan ordføreren sige noget om det økonomiske i det her? Når vi nu siger, at de her mennesker ikke skal have ret til offentlige ydelser, som dagpengene jo bl.a. består af, så er det, fordi vi kan se, at det belaster vores samfund, både kulturelt, men også økonomisk. Kan ordføreren sige lidt om det?

Ordføreren.

Nu kunne jeg jo være fræk og sige det samme, som jeg sagde til den anden ordfører: at måske skulle spørgeren have lyttet lidt bedre efter min ordførertale. For jeg nævnte jo faktisk, at det var 300 mio. kr., som de to sidste faktisk havde kostet, som man kunne have brugt på grundlæggende kernevelfærd. Men lad os tage det på et andet tidspunkt. Derudover er det jo bare et faktum, at den dybt forfejlede ikkevestlige indvandring koster danske statsborgere langt over 30 mia. kr., som kunne være blevet brugt langt bedre.

Der var ikke et opfølgende spørgsmål her. Så er det hr. Søren Søndergaard, værsgo.

Jeg har to spørgsmål. Det første spørgsmål er, om det generelt er Nye Borgerliges holdning, at arbejdere, der arbejder på den samme arbejdsplads, skal arbejde under forskellige vilkår, altså at der skal være et A-hold, der har nogle rettigheder, og et B-hold, der har nogle andre rettigheder.

Det andet spørgsmål er, om ikke arbejdsløshedsforsikringen er en forsikring.

Ordføreren.

Til det første vil jeg sige, at vi ikke har noget problem med at skelne mellem danske statsborgere og ikkedanske statsborgere. Det er vi helt åbne omkring, og det har vi intet problem med at gøre. Når vi så snakker om en a-kasse, er det en forsikring, ja, men det er en forsikring, som involverer den danske stat. Hvis Enhedslisten vil være med til at trække dagpengesystemet væk fra politikerne og væk fra de danske skattekroner, så er det en klassisk forsikring. Men det er det ikke lige nu, og når der er skattekroner indblandet i det, er det også politikernes ansvar at tage stilling til det.

Hr. Søren Søndergaard.

Jeg synes, det er lidt interessant, for hvis man har været på en arbejdsplads, ved man jo, at dem, der har den største frygt for at blive fyret, er dem, der accepterer det, arbejdsgiveren siger. Altså, hvis stilladset er glat og arbejdsgiveren kommer og siger, at man skal gå op på det stillads, så vil dem, der har en vis sikkerhed, f.eks. en arbejdsløshedsforsikring, sige, at arbejdsgiveren kan rende og hoppe, for man kan slå sig ihjel, hvorimod dem, der ikke har nogen forsikring, går op på stilladset. Altså, sådan er det jo. Så det her er vel bare sådan et arbejdsgiverforslag, ikke? Det er vel bare, at Nye Borgerlige forsvarer arbejdsgivernes interesser ved at splitte arbejderklassen – er det ikke bare det, det her går ud på?

Ordføreren.

Altså, nu blander man så nogle fagforeningsting ind i det, og det skal man være velkommen til. Vi har ikke noget imod fagforeninger, vi mener bare, at fagforeningerne skal lære, at hvis der er nogen, der siger nej, så skal de også acceptere det. Derudover skal jeg måske arbejde på at gøre mig lidt mere tydelig, for jeg sagde netop i min ordførertale, at vi vil stille et krav om, at folk skal forsikre sig mod arbejdsløshed, når de kommer til, og derfor eksisterer det problem, som ordføreren henviser til, jo sådan set ikke.

Så er det fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Det her forslag får jo også som konsekvens, at hvis man som familie har boet i Australien i 6 år og kommer hjem igen til Danmark og skal have et job, har man heller ikke mulighed for at tegne en forsikring i a-kassen og dermed være berettiget til dagpenge, hvis man på et tidspunkt skulle blive ledig. Så det rammer jo sådan set alle.

Jeg synes, at Nye Borgerlige taler udenom, når det er sådan, at der ikke bliver svaret på, hvad det er for en forsikringsordning, man taler om. Anerkender Nye Borgerlige ikke, at a-kassen er en forsikringsordning, som betyder, at når jeg i øvrigt har haft et job på arbejdsmarkedet, skal jeg f.eks. ikke ud og have kontanthjælp efterfølgende, men så kan jeg netop bruge dagpengesystemet, og at det også er en del af den danske model?

Ordføreren.

Nu ved jeg godt, at jeg er ny herinde og sådan noget, men jeg synes, at jeg gjorde det ret klart. Vi mener ikke, at danske statsborgere skal være omfattet af det, så du kan sagtens rejse til Australien og komme tilbage igen. Nu har jeg sagt det tre gange, og hvis der er en, der spørger igen, skal jeg gerne sige det en gang mere. Og ja, dagpengesystemet er en forsikring, men det er en forsikring, som er blandet ind i politik, fordi danske skattekroner er indblandet i det. Derfor skal vi også forholde os til det.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Så siger jeg bare for anden gang, at det er danske borgere. Danske borgere er omfattet af det lovforslag, som nu bliver lavet om. Det er derfor, vi laver det om. Vi laver det om, fordi det er døduretfærdigt, at man har forskelsbehandlet borgere i forhold til de forsikringsordninger, som vi nu engang har i Danmark, og som er en del af den danske model, og som er med til at sikre, at vi kan være trygge ved den måde, som vi arbejder på. Det gælder også det at sige fra, som hr. Søren Søndergaard sagde for et øjeblik siden. Så anerkender Nye Borgerlige simpelt hen ikke den danske model?

Det er sjovt. Jeg hørte den samme præmis nævnt fra Socialdemokratiet sidste gang, og nu hører jeg den fra SF. Men hvis der kan danne sig et eller andet flertal for, at vi kan friholde danske statsborgere, sender vi gerne det forslag ned i Folketingssalen, og så må vi jo se, hvad SF stemmer til det.

Så siger vi tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 59 (S, RV, SF, EL og ALT), imod stemte 50 (V, DF, KF, NB og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil blive sendt til statsministeren.