Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 85:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 17.12.2019).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fra Socialdemokratiet. Det er hr. Leif Lahn Jensen. Velkommen.

Tak for det, formand. Det danske flexicuritysystem er grundpillen i vores arbejdsmarkedsmodel og virksomhedernes mulighed for vækst og stabilitet. Det, at man hurtigt kan komme af med folk, kan omstrukturere, samtidig med at de ansatte kan gå på dagpenge og hurtigt få sig et andet job, er utrolig vigtigt for vores arbejdsmarked – et fleksibelt og trygt system, som netop er til gavn for os alle.

Hver gang nogen vil udfordre den her model, er vi Socialdemokrater på vagt, og da den tidligere regering sammen med Dansk Folkeparti foreslog en forringelse af dagpengene ved at indføre et opholdskrav, som også ville gælde helt almindelige danskere, var vi imod. Samtidig gjorde vi det klart i 2018 og frem til under valget, at vi ville rulle det tilbage og ændre lovgivningen, så snart vi kom til, og under den nye regerings første finanslov besluttede vi at afskaffe opholdskravet.

Vi går sådan set ind for optjeningsprincipper til udlændinge, men det her ramte mange danskere, som gerne ville yde en ekstra indsats og tage ud i verden og arbejde for deres virksomhed i en længere periode og forhåbentlig komme tilbage igen klogere og med mere viden.

Derfor så vi også et hav af virksomheder, et hav af danske lønmodtagere tordne imod dette forslag. Selv lønmodtagerne og arbejdsgiverne herhjemme var fuldstændig enige, og det ser vi ikke altid på det her område, om, at denne lov var til stor skade for vores arbejdsmarkedsmodel, for de danske lønmodtagere og ikke mindst for virksomhederne. For med dette ville det være meget svært at få talenter til Danmark samt at få nogle af vores egne til at tage til udlandet for at blive dygtigere og komme hjem igen dygtigere og med nye ideer, som jeg sagde før.

Da loven blev behandlet i 2018, stillede jeg en del spørgsmål til den daværende beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen, på bl.a. samråd og i salen, fordi jeg var bekymret for, om denne lov ville være for vanskelig at administrere for a-kasserne. Det kunne ministeren ikke svare på, men en undersøgelse fra danske a-kasser i 2019 viste, at der er kæmpestore problemer med det her. Når vi kigger på EU-landene, var der mange, der svarede ret sent, og andre, hvor dokumentationen slet ikke kunne bruges på grund af fejl i formularerne. Dette var selvfølgelig til stor skade for den enkelte, som havde opfyldt kravene til dagpenge, men som så skulle dokumentere det, og det er jo svært. Når EU-landene havde de problemer, kan man nok regne ud, hvordan det så ville gå i tredjelande.

Samtidig var vi meget bekymrede for, om dette ville ramme folk på barsel og dem, som blev syge, og hvad med alle danskere i England, når brexit blev en realitet? Sagt med andre ord: Der var rigtig mange bekymringer, vi tog frem på det tidspunkt. Som vi sagde dengang, var det en lov, der blev hastet igennem, uden at der blev brugt meget tid på at se konsekvenserne, det kunne give for almindelige danske lønmodtagere og virksomheder. Derfor er jeg utrolig glad for, at vi står her i Folketinget i dag med et flertal, som har besluttet at afskaffe opholdskravet og dermed fjerne det urimelige krav, som er med til at forringe noget af det vigtigste, vi har, nemlig et ordentligt og trygt dagpengesystem.

Jeg vil gerne takke partierne i rød blok for en god aftale til finansloven og for at få dette med i aftalen, og som I kan høre, støtter Socialdemokratiet forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om et par korte bemærkninger – først er det hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Det er jo rigtigt, at da vi havde debatten i december 2018, var ordføreren for Socialdemokratiet, hr. Leif Lahn Jensen, ude at sige, at vi skulle rulle tilbage. Og så var udtalelsen også, at man ville sætte sig ned med arbejdsmarkedets parter og se på, om man kunne få opholdskrav og optjeningsprincipper ind, for det ville man gerne, blev hr. Leif Lahn Jensen citeret for at sige.

Et andet sted i en anden artikel er samme ordfører citeret for at sige: »Så vi holder fast i optjeningsprincippet og opholdskravet …«.

Skal jeg bare forstå det således, at Socialdemokratiet fortsat er af den opfattelse, at der skal være et optjeningsprincip, når det handler om dagpenge?

Ordføreren.

Altså, man kan jo ikke både sige, at man vil rulle tilbage og holde fast i det – det kan man jo ikke sige. Så det er underligt, hvad der står, og jeg kan ikke forestille mig, at jeg har sagt det på den måde. Det, som jeg helt sikkert har sagt, er, at vi vil rulle det tilbage, fordi vi ikke mener, at det her er den rigtige måde, og at hvis vi kunne se det på andre måder, skulle vi gøre det. Jeg er også bare blevet klogere ved at kigge på, hvor svært det er at administrere i a-kasserne. Jeg har også kigget på de høringssvar, der ligger nu fra diverse arbejdsmarkedsparter, og jeg kan se på dem, at de på ingen måde mener, at det her skulle være interessant at dykke ned i og ændre på, fordi det dagpengesystem, vi havde før opholdskravet, var det helt rigtige for dem.

Så jeg må sige, at jeg ikke ser nogen grund til at ændre det ud over det, vi har sagt, altså at rulle det tilbage. Det er klart, at hvis det giver andre problemer, må vi kigge på det, men indtil nu er det største problem, at vi har et opholdskrav. Derfor gør vi, som jeg sagde dengang, som vi sagde før valget, og som jeg stod her på talerstolen og sagde ved forespørgselsdebatter, til første-, anden- og tredjebehandlinger, nemlig at vi selvfølgelig ville fjerne det, når vi kom til. Og det har vi jo gjort som noget af det første.

Hr. Hans Andersen.

Jeg er helt med på, at Socialdemokratiet ikke synes om, hvad skal man sige, det administrative element i det her. Derfor var citatet sådan set, når vi læser det i sin fulde udstrækning, at man holder fast i optjeningsprincippet, i opholdskravet, så det ikke bliver svært, og så det kan administreres. Det var det, ordføreren sagde.

Så jeg skal bare forstå: Har ordføreren fortrudt? Er det ikke længere socialdemokratisk politik at støtte et optjeningsprincip, for så vidt angår dagpenge?

Ordføreren.

Det, vi mener, er, at det her opholdskrav ikke er det rigtige, og derfor skal det afskaffes – og det er det, vi gør i dag. Men vi går stadig væk ind for optjeningsprincipper i forhold til udlændinge; vi går stadig væk ind for en stram udlændingepolitik. Men vi er også bare nødt til at sige, at vi ikke går ind og gør ting, som skader mere, end det gavner. Det var sådan set klart for alle, også arbejdsmarkedets parter, at det her opholdskrav – det tror jeg også hr. Hans Andersen kan huske – ville skade mere, end det gavnede. Det var kun et forslag, vi skulle have fjernet lynhurtigt – og det er det, vi har gjort.

Den næste spørger er hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg synes, at det virker, som om hr. Leif Lahn Jensen tager munden lidt for fuld i den her situation, for det, det drejer sig om, er det opholdskrav, vi har, for at få dagpenge. Det gælder for folk, der kommer til Danmark og arbejder og ikke har 5 år eller 6 år eller 7 år ud af de seneste 12 år i Danmark, og for folk, som rejser ud af landet og arbejder uden for Danmark. Hvis man ikke kan opfylde kravet, kan man ikke få ret til dagpenge. Men dem, der tager ud og arbejder for deres danske virksomheder i udlandet, gælder det jo ikke for, fordi de stadig væk er omfattet af de danske dagpengeregler. Der står i loven, at hvis man var udsendt som repræsentant for en offentlig myndighed, beskæftiget af offentlig dansk interesse eller har opholdt sig i udlandet som ansat i en dansk virksomhed – i en filial eller et datterselskab – er man ikke omfattet af den lov; så er det den danske dagpengelovgivning, der gælder. Men hr. Leif Lahn Jensen sagde jo, at de også var omfattet af restriktioner og ville blive ramt, men det gør de jo ikke. Det er jo kun dem, der kommer fra tredjelande, eller dem, der på egen hånd rejser ud og søger et job i et eller andet land og er væk længere tid – i det her tilfælde er det så mere end 5 år, man skal være væk – der bliver ramt af det.

Tak. Ordføreren.

Jeg var meget opmærksom på lige nøjagtig det her, da jeg skrev talen, og det, som hr. Bent Bøgsted mener jeg sagde, sagde jeg slet ikke, for jeg brugte ikke ordet danske virksomheder. Jeg sagde: Dem, som rejser til udlandet og kommer tilbage til danske virksomheder – klogere og med mere viden, fordi de har været ude og arbejde for udenlandske virksomheder og er kommet ud og har fået noget andet erfaring og er blevet klogere på nogle ting – kan de danske virksomheder godt bruge. Jeg sagde på intet tidspunkt, at de blev sendt ud af danske virksomheder, for jeg kender jo godt lige nøjagtig den der ændring, man lavede dengang, fordi man havde et problem med det.

Jeg mener, at hr. Bent Bøgsted skal være klar over, at det her altså rammer mange danskere. Det var jo derfor, der var rigtig mange udlandsdanskere, der skrev til os alle dengang, at de havde problemer, fordi de havde forventet, at de kunne komme ud, arbejde, betale til dagpenge og komme hjem og få dagpenge. Men der snød man dem jo, for det kunne man ikke. Det rammer også mange af dem ovre i England, nu hvor der sker det med brexit. De kan ikke komme hjem, men det kan vi heller ikke få svar på. Det rammer måske også dem på barsel. Og det rammer måske også nogle på sygedagpenge. Der er bare mange hvis'er i det her, som den tidligere regering og Dansk Folkeparti ikke kan svare på – stadig væk ikke kan svare på.

Hr. Bent Bøgsted.

Jamen jeg synes, det er noget sludder, for det her er også et spørgsmål om den danske velfærd. Dem, som hr. Leif Lahn Jensen nævner, der rejser ud og arbejder i længere tid i, hvad ved jeg, Australien, Argentina, Brasilien eller USA, har jo heller ikke betalt skat til Danmark og har ikke været med til at betale til den danske velfærd. Og med hensyn til dem, der er i England i forbindelse med brexitaftalen, har det hele tiden været sådan, at vi alle sammen har været klar til at finde en løsning for dem. Derfor er det noget sludder at begynde at sige, at det rammer alle dem. Det er vel 600 på verdensplan, som det kunne komme til at dreje sig om. Og så siger hr. Leif Lahn Jensen: Dem, der kommer hjem, vil de danske virksomheder gerne have. Men så skal de jo heller ikke på dagpenge. Så har de et job, når de kommer hjem, hvis de danske virksomheder gerne vil have dem. Altså, jeg synes, at hr. Leif Lahn Jensen tager munden lidt for fuld, i forhold til hvad det her drejer sig om. Det er også for at beskytte det danske velfærdsområde.

Tak til hr. Bent Bøgsted. Ordføreren, værsgo.

Men jeg mener, at det er hr. Bent Bøgsted, der ikke fatter ret meget af, hvad det her drejer sig om. Det er jo klart, at hvis man er ude i udlandet og ikke betaler skat, kommer man hjem til en brøkpension. Så får man ikke fuldstændig det, som man skal have. Men når man betaler til dagpengene, forventer man vel også at få dagpenge.

Mener hr. Bent Bøgsted, at man, som Dansk Folkeparti jo har gjort flere gange, senest i 2010, som en tyv om natten kan ændre dagpengene, så du ikke kan få de dagpenge, du forventer? Det er jo så det, man mener. Der mener jeg bare ikke, at det er o.k., at man betaler til nogle dagpenge, og så – vupti – fordi der bliver lavet en lovændring, kan man ikke få dem. Uanset om man er herhjemme eller i udlandet, er det ikke o.k.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål til hr. Leif Lahn Jensen. Og den næste i ordførerrækken er hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak for det. For godt og vel et år siden vedtog den tidligere VLAK-regering og Dansk Folkeparti opholdskravet for ret til dagpenge, som regeringen med dagens lovforslag vil afskaffe. Og det betyder, at f.eks. ikkevestlige indvandrere igen kan få adgang til dagpenge allerede efter 1 år i Danmark.

Opholdskravet begrænser netop muligheden for, at udlændinge kan rejse til Danmark og opnå fuld ret til vores relativt gode ydelser stort set uden først at have bidraget til det danske samfund. Det giver regeringen nu igen mulighed for, og så må vi desværre konstatere, at regeringen fortsætter i det spor, hvor man gør det mere attraktivt at komme til Danmark og mindre attraktivt at være i arbejde. Det er rigtig ærgerligt, og som bekendt ønsker Venstre ikke at støtte op om denne retning.

Jeg kan forstå, at regeringen forsøger at fremstille opholdskravet, som om det først og fremmest omfatter danske statsborgere. Det har eksempelvis beskæftigelsesministeren givet udtryk for, men det er jo ikke rigtigt, tværtimod. Faktum er, at langt størstedelen af dem, der er omfattet af opholdskravet, er indvandrere; det fremgår sort på hvidt af Beskæftigelsesministeriets egne tal. Så når regeringen påstår, at opholdskravet ikke har virket, er det jo faktuelt forkert.

Jeg medgiver, at opholdskravet også har konsekvenser for en gruppe danske statsborgere, men samlet set synes jeg absolut, at vi kan være kravet bekendt. Der er tilstrækkelig elastik i reglerne til, at der er rig mulighed for at rejse ud i verden i en årrække og vende klogere retur. Og ikke mindst mener Venstre, at det er et sundt princip, at man skal have tilknytning til det danske samfund og have bidraget til statskassen, før man får adgang til den.

Derfor kan Venstre ikke støtte lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg vil bare spørge, om det er korrekt, og om ordføreren kan bekræfte, at Venstre, da de var i regering, forringede dagpengesystemet, og at denne regering – den socialdemokratiske regering – endnu en gang har forbedret det efter en forringelse foretaget af en Venstreregering.

Ordføreren.

Nej, det kan jeg ikke bekræfte. Jeg tror ovenikøbet, vi indgik en aftale sammen med Dansk Folkeparti, hvor vi forbedrede dagpengesystemet, og jeg tror ovenikøbet, at vi tilførte 300 mio. kr. til at forbedre fleksibiliteten i dagpengesystemet. Det mener jeg bestemt er en forbedring. Så samlet set over den tidligere regerings periode har vi sådan set forbedret fleksibiliteten i dagpengesystemet. Og jeg oplever også, at der fortsat er en rigtig god opbakning til vores dagpengesystem i Danmark.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Enig – vi lavede en aftale sammen. Men det, vi forbedrede, var det dårlige dagpengesystem, der blev lavet under den tidligere borgerlige regering i 2010 i samarbejde med Dansk Folkeparti. Men er vi ikke enige om, at det her med opholdskravet er en forringelse af dagpengesystemet for almindelige danske lønmodtagere, som vælger at tage til udlandet for en udenlandsk virksomhed? Er vi ikke enige om, at det er en forringelse af det dagpengesystem, der ellers sikrer, at de kan komme hjem og få dagpenge igen? Det må ministeren eller rettere sagt ordføreren – for minister er ordføreren ikke endnu – da indrømme.

Ordføreren.

Det tror jeg sådan set også at jeg nævnte i min tale: Det har også konsekvenser for en gruppe danske statsborgere. Men det, der er essensen af det her, er jo – i lighed med det, som ordføreren også mente før valget – at vi går ind for optjeningsprincipper, også når det gælder dagpenge. Man skal have været her i Danmark og opholdt sig her et stykke tid, inden man får krav på at få fulde dagpenge. Det synes vi sådan set er et sundt princip. Men jeg kan forstå, at det ønsker Socialdemokratiet ikke længere at gøre gældende, for så vidt angår dagpenge.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører i ordførerrækken er hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Forslaget her er jo, at man ruller det lovforslag, som vi vedtog under den tidligere regering, tilbage. Socialdemokratiet mener ikke, at man skal stramme op i reglerne over for udlændinge. Som det var, kunne man, når man som udlænding kom til Danmark, få dagpenge allerede efter 1 år. Så havde man optjent dagpengeretten. Og jeg ved godt, at der er en a-kasse, der siger: Lad os bare få dem ind, for så får vi flere medlemmer. Men det gjorde jo, at man var med til at tiltrække udlændinge, der kunne spekulere i dagpengene. Og langt de fleste af dem, der blev ramt af det her lovforslag, var jo udlændinge fra tredjelande. Det gjaldt jo ikke dem, der er i EU. Hovedparten af dem, der blev ramt, var fra tredjelande. Så er det rigtigt nok, at der var nogle danskere imellem, og hvis der var en måde, man kunne gøre forskel på, var der ikke noget problem for Dansk Folkeparti i at sige, at danske statsborgere ikke var omfattet af de her regler.

Men med det her vender man tilbage til, at man fra tredjelande kan komme til Danmark, og efter 1 år har man optjent dagpengeret, og så kan man få dagpenge. Selvfølgelig kan man ikke tage dem med tilbage til Filippinerne, eller hvor det nu er, men det er en forkert vej at gå, og det er en udhuling af det danske velfærdssystem. For når man så ser på dem, der, som hr. Leif Lahn Jensen nævner, er rejst til udlandet for at dygtiggøre sig – og det er også helt fint at dygtiggøre sig – så kan de være i udlandet i 5 år, før de bliver ramt af reglerne her. I overgangsperioden er det jo endnu længere tid, man kan være det, nemlig 5 ud af de seneste 12 år, og man skulle bare have været i Danmark i 6 år og i den endelige ordning 7 år ud af de seneste 12 år. Det vil gøre, at de fleste ikke bliver ramt af det.

Så ved jeg godt, at hr. Leif Lahn Jensen også nævner noget med nogle virksomheder, og han var så venlig at sige, at dem, der kom tilbage til Danmark, var dem, virksomhederne gerne ville have, og så kommer de heller ikke til at gå arbejdsløse, for så er de i arbejde med det samme. Men de har jo heller ikke betalt skat i Danmark i de år, de har været væk fra Danmark. Men lad det nu ligge, for kunne vi have gjort forskel, ville vi gerne have gjort det. Men man skal bare lige huske på, at når man ser på det store antal, der så ikke kunne få dagpenge, var det hovedsagelig borgere fra tredjelande, og i Dansk Folkeparti mener vi ikke, at de skal have krav på dagpenge. For hvis de er ledige, skal de jo rejse hjem til deres hjemland med det samme. Det er i hvert fald vores tilgang til det.

Der var en masse undtagelser, for alle dem, der arbejdede i en dansk virksomhed og blev sendt ud, var slet ikke omfattet af det her. De var jo omfattet af de danske dagpengeregler – dem, der havde hyre på et dansk skib, dem, der repræsenterede en offentlig myndighed i udlandet. Tog man til udlandet for at gå på et universitet og havde opfyldt bopælskravet, inden man tog til udlandet, var man heller ikke blevet ramt af de regler her. Der var mange undtagelser i forbindelse med det her til gavn for den danske borger, der tog ud.

Så er det rigtigt, at hvis der er en, der rejser til udlandet og er væk i 20-30 år og har betalt til det danske dagpengesystem og ikke har betalt skat i Danmark, ja, så har vedkommende ikke kunnet få dagpenge, for så har man ikke opfyldt kravet om 7 ud af de seneste 12 år. Det er rigtigt, at der er nogle, der bliver ramt af det. Men de fleste, der tager til udlandet for at arbejde og vender tilbage, er altså i udlandet mindre end 5 år og bliver derfor ikke ramt af de her regler.

Men nu har Socialdemokratiet så med et snævert flertal valgt at sige:

Det skal vi have ført tilbage, for vi skal tilgodese borgere fra tredjeverdenslande. Det er dem, vi satser mest på i Socialdemokratiet.

Det er det, vi kan læse ud af det her lovforslag. Det tilgodeser langt de fleste. Så ved jeg godt, at der bliver nævnt dem, der var tale om i forbindelse med Storbritanniens udtræden af EU, men der tror jeg nok, at alle partier her i Folketinget var klar til at finde en løsning for de danske statsborgere, der var i England, i den forbindelse og finde en fornuftig overgangsordning som løsning på det problem. Det var noget af det, der var uafklaret. Dengang, vi vedtog loven, vidste vi jo ikke, hvad det endte med med Storbritannien, altså om de trådte ud af EU, eller hvad de gjorde. Da var forståelsen, at vi var klar til at lave en aftale.

Så jeg synes generelt, det er et rigtig dårligt lovforslag, der er kommet her, og Dansk Folkeparti stemmer imod.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg har et meget, meget let spørgsmål, som man bare enten kan svare ja eller nej til. Jeg bliver nødt til at spørge ordføreren: Er det, vi laver i dag, nemlig at vi afskaffer opholdskravet, en forbedring af vores dagpengesystem – ja eller nej?

Ordføreren.

Det er en forringelse, fordi det betyder, at der er rigtig mange udlændinge, der nu kan udnytte det danske dagpengesystem. Hvis hr. Leif Lahn Jensen mener, at det er en forbedring, at vi giver rigtig mange borgere fra tredjeverdenslande ret til, at de kan få gavn af det danske dagpengesystem, så er det jo i Socialdemokratiets univers en forbedring, men i Dansk Folkepartis univers er det en forringelse.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Mener man også, det er en forringelse for de tusinder af danskere, som tager ud i en tro på, at de kan få dagpenge, fordi de har betalt til det, i tilfælde af de måske kommer hjem, at vi nu giver dem den her mulighed? Det kan godt være, de kommer hjem til et arbejde, men de forventer at kunne komme hjem og få dagpenge, fordi de har betalt til dagpengesystemet.

Det, som jeg hører, er, at Dansk Folkeparti kun ser på det i forhold til udlændinge, men ikke i forhold til de tusinder af danskere, som har problemer med det her. Man ser det ikke fra arbejdsgivernes synspunkt, og det samme gælder alle de virksomheder, som rent faktisk syntes, det var en forringelse, da Dansk Folkeparti og Venstre gik sammen om at indføre opholdskravet. Er hr. Bent Bøgsted slet ikke enig med mig og resten af arbejdsmarkedet og folk rundtom ude i verden?

Ordføreren.

Jamen hvis det drejer sig om, at arbejdsgiverne skal have billig arbejdskraft, som så kan komme ind i det danske dagpengesystem, så er vi ikke enige. Hvis det drejer sig om, at danske virksomheder siger, at de ikke kan sende deres medarbejdere ud, så vil jeg sige, at det kan de godt. Hvis det drejer sig om, at Socialdemokratiet gerne vil tiltrække arbejdskraft fra tredjeverdenslande og få dem ind i det danske dagpengesystem, så er det jo ikke særlig godt. Derfor er det en forringelse, at man tiltrækker dem.

Med hensyn til de her tusindvis af danskere, der tager ud og arbejder, så er det jo ikke sådan, det er. Det er jo ikke tusindvis af danske statsborgere, der bliver ramt af det her. Ifølge de seneste tal er det omkring 600, der kan blive ramt af det. Derfor ville det være mere rimeligt, at hr. Leif Lahn Jensen så på, hvordan man får hjulpet dem i job, så snart de kommer hjem. Det er den vej, man skal gå.

Tak til ordføreren fra Dansk Folkeparti. Den næste ordfører er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak, formand. Tryghed og fleksibilitet er forudsætningen for vores arbejdsmarked, og opholdskravet for dagpenge har aldrig været en særlig god løsning på noget som helst for nogen parter overhovedet. Reglen har betydet, at man skal have opholdt sig i Danmark eller et andet EU-land i en række år ud af de seneste 12 år, hvis man vil have adgang til dagpenge i Danmark, og det viser et ikke særlig stort globalt udsyn.

Danske virksomheder har godt af at kunne ansætte arbejdskraft, herunder danskere, som har været flere år i udlandet og tilegnet sig erfaringer og dygtiggjort sig og fået vigtig international erfaring og netværk. Danskere, som har arbejdet og opholdt sig i udlandet, bliver stillet ringere med opholdskravet for dagpenge. Det samme gør udenlandske kollegaer, som er kommet til Danmark gennem de senere år, og det sker, alt imens de betaler det samme til dagpengesystemet og i øvrigt opfylder samme betingelser som andre a-kassemedlemmer. Derfor har det også været en vigtig radikal mærkesag at få afskaffet netop opholdskravet for dagpenge, og det er meget glædeligt at stå her i dag til førstebehandlingen af lovforslaget og også, at vi med finanslovsaftalen sammen med en række andre partier er med til at få sat en ny retning, også på det her område.

Radikale Venstre, som I kan høre, stemmer for det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Vi så jo i valgkampen, hvordan Det Radikale Venstre virkelig har fundet en guldgruppe i at love guld og grønne skove til udlændinge – kongen af ghettoen er vel nærmest hr. Morten Østergaard. Derfor vil jeg bare spørge og bede den radikale ordfører om at bekræfte, at 80 pct. af de folk, der måtte få gavn af det her forslag, er folk, der ikke er statsborgere i Danmark. Det er udlændinge, og der er selvfølgelig rigtig, rigtig mange fra det, vi kalder for tredjelande. Og jeg er sikker på, at ordføreren jo så også vil kunne bekræfte det, og at det vil vække stor glæde ude i det radikale opland.

Så det er bare for at få på plads, at det her altså kun for en femtedels vedkommende er noget, der gavner danske arbejdstagere, og for 80 pct.s vedkommende noget, der gavner udlændinge.

Ordføreren.

Afskaffelsen af det her opholdskrav gavner rigtig mange parter. Det gavner de danskere, som tager til udlandet og arbejder, dygtiggør sig, tager vigtig international erfaring og netværk med sig hjem igen. Det gavner de udenlandske kollegaer, som kommer til Danmark og arbejder her. Det gavner dansk erhvervsliv, de danske arbejdsgivere, at de har adgang til netop international arbejdskraft, også dansk arbejdskraft, som har dygtiggjort sig internationalt.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg forstår slet ikke, hvorfor man snakker så meget udenom. Det her er jo en god dag for Det Radikale Venstre; det er en dårlig dag for Danmark – men de to ting hænger jo typisk sammen. Jeg kan bare henvise til svaret fra ministeren på spørgsmål nr. 109, hvor ministeren jo meget klart tilkendegiver, at omkring en femtedel af dem, der får gavn af det her forslag, er danske statsborgere, så fire femtedel er altså udlændinge.

Jeg synes bare, at Det Radikale Venstre skal tage ejerskab til det her. Det er en rigtig god dag, hvis man er udlænding og gerne vil have fri adgang til de offentlige ydelser, som danskere igennem, jeg ved ikke hvor mange år har gået og spinket og sparet sammen. Så tillykke til Det Radikale Venstre – det er der ingen grund til at gå og putte med.

Ordføreren.

Tak for lykønskningen. Hvis jeg står her og ser lidt ked ud af det, er det bestemt ikke meningen. Det her er en glædelig dag for Radikale Venstre, for alle de medborgere, som rejser udenlands og tilegner sig erfaring og for vores danske virksomheder, som har mulighed for at få den relevante arbejdskraft. Så tak for lykønskningen – og hermed et kæmpe smil fra Radikale Venstre.

Der er endnu en kort bemærkning, og det er fra hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Ordføreren nævnte, at danske virksomheder jo gerne vil have, at folk rejser ud og dygtiggør sig, så de kan få dygtige medarbejdere hjem igen. Men er det ikke korrekt, at de danske virksomheder, der siger det, vil gerne have nogle dygtige medarbejdere? Når de så kommer hjem, ansætter de dem. Så skal de jo ikke på dagpenge. Så får de ansættelse i en dansk virksomhed, og så bliver de slet ikke ramt af det her lovforslag, heller ikke det tidligere. For så får de jo arbejde. Det vil sige, at de danske virksomheder siger, at det er eftertragtet at få de medarbejdere hjem igen, så de kan arbejde i danske virksomheder.

Ordføreren.

Det er klart, at der ikke er nogen garantier for, at man kan få et arbejde lige den dag, man vender hjem til Danmark efter at have haft et ophold i udlandet. Det er der ingen garantier for. Så sådan er tingene jo.

Hr. Bent Bøgsted.

Jeg synes, ordføreren snakker lidt udenom, for der bliver sagt, at det jo er eftertragtede medarbejdere, der kommer hjem. Altså, hvis danske virksomheder sender deres egne medarbejdere ud, er de ikke omfattet af noget lovforslag. Men der er danskere, der tager ud i verden for at dygtiggøre sig. Langt, langt de fleste, der tager ud i verden for at dygtiggøre sig, er jo allerede begyndt søge efter et job i Danmark, når de skal hjem igen. For har de de kvalifikationer, som de danske virksomheder efterspørger, skulle det også være ligetil at få et job.

Ordføreren.

Der er absolut ingen, der kan gardere sig imod arbejdsløshed, heller ikke en midlertidig arbejdsløshed, og da slet ikke, hvis man kommer fra udlandet og lige kommer hjem til Danmark. Det her handler jo om, at man skal kunne modtage dagpenge, som er et system, man i øvrigt har indbetalt til på lige fod med alle andre a-kassemedlemmer. Så der er en stor rimelighed i, at man som dansker, der har opholdt sig i udlandet, også har ret til dagpenge hjemme i Danmark.

Den næste spørger er fru Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Vi er meget enige i, at Danmark skal være et attraktivt land at arbejde i, ikke mindst for at få tiltrukket udenlandsk arbejdskraft. Men kunne Det Radikale Venstre ikke sammen med Det Konservative Folkeparti være med til at overveje, om man, når vi skal tiltrække udenlandsk talent, f.eks. kunne gøre det ved at sænke skatten og gøre det mere konkurrencedygtigt og ved at udvide greencardordningen? Hvad tænker Det Radikale Venstre om det?

Ordføreren.

Tak. Vi bevæger os lidt uden om det her. Der er mange rigtig gode måder for virksomhederne at tiltrække dygtig udenlandsk arbejdskraft på. Noget af det har vi jo haft igennem med finanslovsaftalen, hvor det bliver nemmere for virksomhederne at skaffe sig faglig arbejdskraft fra lande uden for EU's grænser. Så der er rigtig mange tiltag, som man kan benytte sig af.

Det her lovforslag er vigtigt, fordi der er nogle medlemmer af a-kasserne, som indbetaler til et dagpengesystem, men som ikke nyder gavn af det, og det er højst urimeligt.

Fru Birgitte Bergman.

Så Det Radikale Venstre mener altså, at vi skal åbne statskassen på vid gab for tredjelandes arbejdskraft. Er det korrekt?

Ordføreren.

Nej, det er ikke korrekt. Det korrekte er, at ved afskaffelse af opholdskravet kan mennesker, som indbetaler til det danske dagpengesystem, også nyde godt af det, når de er i Danmark og ikke har et job, men er ledige.

Tak til den radikale ordfører. Der er ikke flere spørgsmål til ordføreren. Den næste ordfører i ordførerrækken er hr. Karsten Hønge fra SF. Værsgo.

Igen i dag mærker vi vindene med mere fairness fra det nye flertal i Folketinget. Et trygt dagpengesystem og effektive a-kasser er bærende søjler for både arbejdsmarkedet og for velfærdssamfundet. Det er en god dag i dag, hvor vi fjerner en lov, som diskriminerer mennesker, som har opholdt sig i udlandet. Vi fjerner ren symbol- og signalpolitik fra fru Inger Støjberg og hr. Martin Henriksen-regimet. Med et snuptag stjal højrefløjen tryghedsforsikringen og gjorde medlemskab af a-kassen værdiløst. De her mennesker betalte til en forsikring, men fik en lang næse.

Jeg besøgte for lidt tid siden Nettos store varelager ved Aarhus. Det er en arbejdsplads, hvor man har ca. 140 mand ansat, heraf 10 flygtninge. Deres tillidsrepræsentant, Michael Jørgensen, er stærkt imod den her lov om såkaldt opholdskrav og vil gerne have den afskaffet så hurtigt som muligt. Han mødte mig med spørgsmålet: Jeg kan simpelt hen ikke se, hvad I venter på. Og i dag har jeg svaret til ham: Vi handler nu.

På arbejdspladsen snakkede jeg bl.a. med Renas Haif og Mohammad Alayoubi. De sidste 3 år har de arbejdet på fuld tid og betalt kontingent til a-kassen. Loven gjorde med tilbagevirkende kraft deres medlemskab værdiløst. Kontingentpengene var tabt. De gjorde alt det rigtige, men blev snydt. Lær dansk, find et job, bidrag til samfundet, integrer dig, meld dig i a-kasse og ind i fagforeningen. De her mennesker gjorde alt det rigtige, og som belønning fik de et spark bagi. Som næstformanden for 3F i Aarhus, Knud Rasmussen, præcist sagde til mig: Det her er jo rent bondefangeri.

Højrefløjen ramte dagpengesystemet med håbløs, uretfærdig og meningsløs symbolpolitik. Det er simpelt hen bare dumt med dumt på, og loven er ved siden af også fuldstændig umulig at administrere. Med loven vil mange mennesker vælge a-kassen fra. Vi har brug for det modsatte, nemlig at flere arbejder og forsikrer sig. Det styrker den enkelte, familierne, virksomhederne, arbejdsmarkedet og samfundet. Det er en god dag i dag.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Man fornemmer, hvordan socialisterne her ser den internationale revolution virkelig brede sig ud over kontinentet, og så må man jo som ængstende og bævende skatteyder sidde heroppe i det kolde Nord og bare acceptere, at jeg ved ikke, hvor mange millioner skattekroner skal kastes ud på det europæiske kontinent med hr. Karsten Hønges altid omklamrende hænder.

Det er jo helt rimeligt, at man som socialist, når man har vundet et flertal, så også bruger magten. Om man kan kalde den fair, er til gengæld nok et andet spørgsmål. Jeg tror, hr. Karsten Hønge i sin ordførertale brugte det udtryk, at man nu fik mere fairness. Der vil jeg så bare gerne spørge: Over for hvem? Er det over for dem, der betaler deres skat i forvisning om, at børnene kan komme i skole, at den syge kan komme på hospitalet og den arbejdsløse kan få sine dagpenge? Er det der, fairnessen ligger? Eller er det over for de mennesker, der ikke længere behøver at have betalt nævneværdigt til den danske statskasse for at få snabelen ned i den, at fairnessen ligger?

Ordføreren.

Jeg har simpelt hen svært ved at genkende det billede, som hr. Morten Messerschmidt maler op her. Som jeg fortalte, snakkede jeg jo præcis med de her to mennesker, som i 3 år har arbejdet på fuld tid, har bidraget til velfærdssamfundet, har lært sig dansk, har passet deres arbejde hver eneste dag, er mødt op kl. 7 om morgenen og har arbejdet med ufaglærte jobs, hårdt fysisk arbejde. Igennem 3 år har de ikke gjort nogen som helst brug af a-kassen, men de har betalt til den, fordi de synes, at det skal man gøre, når man skal integrere sig i Danmark.

Så jeg synes, det er fairness over for dem, at de bliver behandlet som alle andre, der passer deres arbejde og betaler deres kontingent, nemlig at de har en tryghedsforsikring, for det er det, det er for dem; for de har faktisk ikke haft brug for den, men de har en tryghed for sig selv, for familien. De styrker den virksomhed, de er i, og de styrker arbejdsmarkedet og samfundet.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jamen jeg er sikker på, at Abdud og Wahil, og hvad alle hr. Karsten Hønges andre venner ude i det danske samfund måtte hedde, føler, at det her er en rigtig god dag for dem. Det er der slet ingen tvivl om.

Det, jeg sigter efter, er: Hvori består denne fairness? Altså, i dag er der en regel, indtil det her lovforslag eventuelt måtte blive vedtaget, der siger, at man skal have været i Danmark og betalt i 7 år. Nu siger hr. Karsten Hønge så, at det skal være efter 3 år, at hans venner har optjent retten, eller er det 1 år, der står i lovforslaget? Men hvori består det mere fair, altså det, at vi danskere, som er født og opvokset her, og som i generation efter generation har kæmpet for at bygge det velfærdssamfund, vi nu engang har, op, nu skal til at betale til, at langt flere udlændinge, som kommer, efter et kort ophold kan få adgang til kasserne? Hvori består det fair, hr. Karsten Hønge?

Ordføreren.

Det fair består i, at vi behandler mennesker lige og ens, hvis de i øvrigt lever op til de krav, vi stiller til dem. Vi stiller berettigede forventninger til mennesker, der kommer til Danmark, om, at man arbejder, at man integrerer sig, at man også bidrager gennem skat og gennem a-kassemedlemskab til det velfærdssamfund, vi har, og det gjorde Renas Haif og Mohammad Alayoubi; de har gjort det igennem 3 år, og de har ikke trukket en krone ud af a-kassen, men de har bidraget. Hvorfor skulle man belønne det med et spark bagi ved at gøre deres medlemskab af a-kassen værdiløst og lade deres kontingentpenge være tabt? Det, vi gør, opfatter jeg som fairness.

Den næste spørger er hr. Hans Andersen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg har bare et enkelt konkret spørgsmål. Når ordføreren nævner, at mange har meldt sig ud af a-kassen på grund af det her opholdskrav – og det er jo rigtigt, at vi drøftede det under lovbehandlingen tilbage i 2018 – vil jeg bare gerne spørge, når nu partierne bag finansloven ligefrem har skrevet ind i lovgivningen, at dem, der har meldt sig ud, skal kunne komme ind i dagpengesystemet igen, hvor mange vi taler om, for jeg har svært ved at finde et tal i lovforslaget. Hvor mange har meldt sig ud til dags dato på grund af opholdskravet?

Ordføreren.

Derfor nævnte jeg det heller ikke. Jeg står her med min tale, hvori jeg sagde: Med loven vil mange vælge a-kassen fra. For en hel del af de mennesker, som jeg har snakket med, har nemlig afventet, hvad der ville ske med loven. Mange har jo hørt signalerne om, at man nok ville lave loven om, at den måske endda ovenikøbet ville blive fjernet, som er det, vi nu gør, og derfor har fastholdt deres medlemskab. De mennesker, jeg talte med ude på Nettos varelager ved Aarhus, var i det samme dilemma: Skal vi melde os ud, eller skal vi fastholde vores medlemskab? Så derfor er det jo af gode grunde ikke nogen tal, vi har nu, men der er da ingen tvivl om, at det var det, det ville føre til, hvis vi fastholdt loven. Og det, at den bliver skærpet indtil 2021 med op til 7 år ud af 12 år, vil gøre, at der bliver flere og flere, der vil melde sig ud. Men vi har ikke tallet på det endnu, lige så vel som vi ikke har et tal på, hvor mange penge man eventuelt skulle have sparet ved den her lov, hvad der også ser ud til at være et nul.

Hr. Hans Andersen.

Det vil sige, at partierne bag finansloven har siddet og aftalt, at man gerne vil hjælpe dem, der, ja, måske har meldt sig ud på grund af opholdskravet, men at man ikke ved, hvor mange det er. Så hele historien om, at der var tusinder, der ville melde sig ud på grund af opholdskravet, har så ikke noget på sig. For nu kan ordføreren ikke svare på, hvor mange der har meldt sig ud, og han kan heller ikke svare på, hvorfor der ikke står et konkret tal i lovforslaget. Så er det her ikke bare et udtryk for, at man har givet udtryk for en frygt, som man jo sådan set må konstatere ikke har været til stede?

Ordføreren.

Det er en fuldstændig velbegrundet frygt. Altså, hvis man ikke kan se nogen grund til at melde sig ind, fordi man simpelt hen ikke kan få noget ud af den tryghedsforsikring, man betaler til, ville man jo næppe melde sig ind. Det er da rimelig logisk. Jeg ved da, at hr. Hans Andersen også tror stærkt på økonomiske incitamenter. Og hvorfor skulle man dog så melde sig ind i en a-kasse, hvis man kan se, at der kommer til at gå 7 år, før man eventuelt bliver dækket af det? Så ville man da vente indtil et år før, så man kunne leve op til de nuværende regler – nemlig 1 års arbejde og 1 års medlemskab.

Så det er ikke så mærkeligt, at tallene ikke er der endnu, men det er jo lige så indlysende, at de vil komme. Og grunden til, vi ikke har set det store skred, er helt klart det, at der har været usikkerhed om, hvorvidt loven ville overleve. Og det gjorde den så heller ikke. Vi er i gang med at fjerne den.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål til ordføreren. Den næste ordfører er fra Enhedslisten, og det er fru Jette Gottlieb. Værsgo.

Tak for det. Enhedslisten kan støtte det her forslag, og vi vil sådan set også påtage os en del af æren for, at det er blevet til en realitet. For os var den eksisterende lovgivning et stærkt udtryk for hovsalovgivning, som ikke løste det angivelige formål, og som bragte mange nye problemer med sig, herunder en stor uretfærdighed og forskelsbehandling af folk, der på alle mulige måder opfyldte betingelserne for arbejdsløshedsforsikring, bortset fra den ene: at de havde opholdt sig uden for landets grænser i en periode.

Der har været mange groteske eksempler på folk, der er kommet i klemme efter den hidtidige lovbestemmelse, og det skal også nævnes, at opholdskravet har givet et betydeligt ekstraarbejde i a-kasserne med indsamling af dokumentation og vejledning af medlemmerne, hvilket ikke har været nemt.

Vi bifalder også, at der bliver lavet en fortrydelsesordning for dem, der uforvarende med tilbagevirkende kraft mistede retten til dagpenge og derfor meldte sig ud af a-kassen. De får mulighed for at genindmelde sig, og det er godt og rimeligt.

Hvis der skulle være lidt malurt i bægeret, skyldes det, at det ikke lykkedes at afskaffe opholdskravet pr. 1. januar 2020. Det betyder lige nu et ekstraordinært bureaukrati og vejledningskaos i a-kasserne, hvor man først skal forklare medlemmerne, at her i januar stiger opholdskravet til 6 år, og derefter bortfalder det helt pr. 1. februar. Men det må vi så leve med i glæde over, at det er lykkedes at få ordningen afskaffet.

Enhedslisten kan som sagt støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og dermed går vi videre i ordførerrækken. Det er nu Det Konservative Folkeparti, og ordføreren er fru Birgitte Bergman.

I Det Konservative Folkeparti betragter vi det som sund fornuft. Det er sund fornuft, at man skal have bidraget og have haft tæt tilknytning til Danmark, før man kan nyde og gøre brug af de goder, som vi som samfund har. Derfor indførte vi en regel om, at man som minimum skal have opholdt sig i 7 ud af de seneste 12 år i enten Danmark, Grønland, Færøerne, EU eller Schweiz for at kunne få retten til dagpenge. Regeringen ønsker nu at afskaffe opholdskravet for ret til dagpenge, så man som udlænding hurtigere kan få en høj overførselsindkomst. Nu bliver det desværre mere attraktivt for arbejdsløse udlændinge at tage til Danmark, og det bliver også mere attraktivt for udlændinge, der er her i dag, ikke at tage et arbejde. Det er i hvert fald det, vi frygter.

Det Konservative Folkeparti ønsker, at færre arbejdsløse udlændinge kommer til Danmark. Vi ønsker, at alle bidrager til det samfund, vi har. Danmark skal ikke være et nyt paradis for udlændinge, der ikke vil arbejde. I Danmark skal man tale dansk, tage ansvar og tage et arbejde. Det er en fornuftig udlændingepolitik.

Fru Mette Frederiksen og Socialdemokratiet lovede i valgkampen at fastholde den stramme udlændingepolitik, men nu gør man det lettere for arbejdsløse udlændinge at få dagpenge. Sådan fører man ikke en stram udlændingepolitik. Vi forstår til fulde, hvis der sidder nogle socialdemokratiske vælgere, der har haft et ønske om en stram udlændingepolitik, som er skuffede.

Det Konservative Folkeparti betragter dette lovforslag som et skridt tilbage. Vi ønsker rettidig omhu i udlændingepolitikken, og vi kan derfor ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om – og det forstår jeg også til fulde – at der sidder nogle medlemmer af Det Konservative Folkeparti derude, der har en virksomhed, og som er dybt skuffede over, at De Konservative på den her måde er med til at forringe dagpengene for deres folk, når de rejser ud. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de ikke kan forstå, at Det Konservative Folkeparti netop gør det.

Så er jeg bare også nødt til at spørge: Er det sund fornuft, at man i det her tilfælde som almindelig dansker i god tro forsikrer sig i dagpengesystemet, altså at man rejser ud i god tro og betaler til en forsikring i alle de år, og når man så kommer hjem, mister man den ret, fordi der er nogle politikere herhjemme, der siger, at det er der bare ikke noget at gøre ved, for det har vi fjernet? Er det sund fornuft?

Ordføreren.

Ja, det er sund fornuft. Det er rigtigt, at der er danskere, der i længere perioder arbejder i udlandet og dermed også mister retten til dagpenge. Men her må hensynet til princippet om, at man skal have haft en fast tilknytning til arbejdsmarkedet for at få offentlige ydelser, veje tungest.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Så det vil sige, at vi har et medlem af Det Konservative Folkeparti, der normalt er meget virksomhedsvenlige, som siger, at de slet ikke er enige med Dansk Arbejdsgiverforening, at de slet ikke er enige med nogen af de virksomheder, der mener, at det her er altødelæggende for vores samfundsmodel, for flexicuritymodellen og for dagpengesystemet. Her er Dansk Folkeparti og Dansk Arbejdsgiverforening og andre fuldstændig imod hinanden; der er man ikke enige. Det er sådan, jeg forstår det.

Ordføreren.

Det synes jeg er en meget stor overdrivelse, for det er jo ikke sådan, det forholder sig. Det her er blevet sagt flere gange i salen i dag af Dansk Folkeparti og Venstre. Det er ganske få danske folk, som arbejder i udlandet, det kommer til at ramme.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg kan ikke se ordføreren for Alternativet, så derfor går vi videre til ordføreren for Nye Borgerlige, som er til stede i salen, og det er hr. Peter Seier Christensen. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg er her som suppleant for vores ordfører, Lars Boje Mathiesen, som desværre ikke havde mulighed for at komme i dag. Jeg vil ganske kort redegøre for Nye Borgerliges umiddelbare holdning, og det er, at vi er meget kritisk indstillet over for det her forslag, og vi kommer til at stille en række spørgsmål i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Jeg hører, at Enhedslisten har en hilsen fra Alternativet, som siger, at de støtter lovforslaget.

Den næste ordfører i ordførerrækken kommer fra Liberal Alliance, og det er hr. Henrik Dahl. Værsgo.

Tak for ordet. De mange hilsner leder jo næsten tanken hen på det hedengangne radioprogram Giro 413 – så fik vi også lov til at tænke lidt på det.

Lovforslag L 85 er jo et lovforslag, som lemper udlændingepolitikken. Det betyder nemlig, at det bliver mere attraktivt for udlændinge at købe en billet til forsørgelse af de danske skatteborgere, end det er i dag.

Vi går i Liberal Alliance ind for en stram udlændingepolitik, og derfor er vi glade for, at Socialdemokratiet i de seneste 5 år har meldt sig ind i kredsen af partier, som støtter den politik. Men med lovforslag L 85 ser man jo alligevel, at der er grænser – træerne vokser ikke ind i himlen. Socialdemokratiet er blevet presset af sine støttepartier og af fagbevægelsen, og den form for dobbelt pres kan partiet ikke holde til, og derfor bliver udlændingepolitikken nu lempet.

Vi støtter hverken en slækkelse af udlændingepolitikken, eller at man udvider adgangen til at stikke sugerøret i statskassen, og derfor støtter vi ikke lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Det er jeg simpelt hen nødt til at reagere på. Man får det til at lyde, som om Socialdemokratiet er blevet presset af alle mulige – af fagbevægelsen og alt muligt andet. Jeg ved ikke, om ordføreren var i salen, dengang vi havde det oppe under den borgerlige regering. Men kan ordføreren bekræfte, at jeg ved de forskellige behandlinger, både ved tredje behandling, ved forespørgselsdebat og andre steder, faktisk præcis stod og sagde, at vi ville rulle det her tilbage, når vi kom til magten? Det sagde vi præcis dengang. Så ligefrem at stå og sige, at vi bagefter blev presset til noget, er måske lige groft nok.

Ordføreren.

Jeg sagde ikke noget om, hvor langt det her pres går tilbage i tid. Så derfor kan ordføreren jo sagtens have været presset på det tidspunkt, hvor han fremkom med de udtalelser, jeg ikke hørte.

Hr. Leif Lahn Jensen? Nej. Den næste, der ønsker ordet til ordføreren, er fru Jette Gottlieb, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil spørge ordføreren, om han er vidende om, at dagpengesystemet i øjeblikket giver overskud og altså er et pust til statskassen og ikke et sugerør i statskassen.

Ordføreren.

Der er alle mulige mærkelige beregninger i cirkulation. Dem har jeg ikke så meget fidus til.

Der er ikke flere kommentarer til ordføreren. Dermed er det nu blevet beskæftigelsesministerens tur til at komme på talerstolen. Velkommen.

Tak for ordet, og tak for en levende debat indtil videre. Jeg vil gerne starte med at takke for den behandling, lovforslaget har fået i dag. Med lovforslaget afskaffer vi opholdskravet for ret til dagpenge, og det kan ikke gå for stærkt. Derfor lægger vi op til, at lovforslaget skal træde i kraft allerede den 1. februar, kun 2 måneder efter vi indgik aftalen.

Lad mig med det samme slå fast, at lovforslaget ikke ændrer på regeringens udlændingepolitik. Vi går ind for en stram udlændingepolitik, men vi siger stop, når initiativer bliver for symbolske og skader mere, end de gavner. Opholdskravet er hverken godt for danske lønmodtagere eller for trygheden på arbejdsmarkedet. Mange danske lønmodtagere er blevet ramt. Det er danskere, der tager til udlandet for at arbejde i nogle år. Det svækker opbakningen til dagpengesystemet, som er en af grundpillerne i den danske flexicuritymodel og også en væsentlig årsag til, at vi har et fleksibelt og trygt arbejdsmarkedet – alt sammen til glæde for både arbejdstagere og arbejdsgivere. Jeg hæfter mig også ved, at både arbejdstagere og arbejdsgivere bakker op om afskaffelsen af opholdskravet.

Nu er det heller ikke sådan, at man uden opholdskravet bare kan komme til Danmark og modtage dagpenge fra første dag. Der er i forvejen regler, som sikrer, at man som udgangspunkt skal have en vis tilknytning til det danske arbejdsmarked for overhovedet at kunne få dagpenge. Der er f.eks. et krav om, at man skal have været medlem af en a-kasse i mindst 1 år, og at man skal opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav, som det vil tage mindst 1 år at opfylde. Det betyder, at tredjelandsborgere, der ikke tidligere har været i Danmark, som udgangspunkt først kan modtage dagpenge, når de har været medlem af en dansk a-kasse i mindst 1 år samtidig med en vis beskæftigelse.

Hvis nogen tror, at opholdskravet alene fratager dagpengeretten fra ikkevestlige indvandrere, så tager de fejl. Eksempelvis skønnes omkring en femtedel af de 3.200 ramte personer at være danske statsborgere, og derudover rammer det også personer fra f.eks. USA, Canada, lande uden for EU og EØS, New Zealand, Australien m.fl.

Jeg vil også gerne understrege, at vi indfører en overgangsordning for de personer, som har nået at melde sig ud af en a-kasse, som følge af at opholdskravet fratog dem muligheden for at få dagpenge i op til flere år. Disse personer vil under normale omstændigheder skulle starte forfra med at optjene retten til dagpenge. Det vil altså kræve minimum 12 nye måneders medlemskab af en a-kasse, samtidig med at de har en vis beskæftigelse, før de igen har ret til dagpenge. Det synes vi i aftalekredsen ikke er rimeligt. Derfor vil vi give mulighed for, at personer skal kunne genoprette medlemskabet fra udmeldelsestidspunktet, hvis de har været udmeldt og ramt af opholdskravet i den periode, hvor opholdskravet har været gældende. Det er kun rimeligt, at de ikke skal starte forfra med at optjene retten til dagpenge.

Afskaffelsen af opholdskravet er en lille, men vigtig styrkelse af dagpengesystemet. Igen vil jeg takke for behandlingen af lovforslaget, og jeg ser frem til en god udvalgsbehandling.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Man må jo gå ud fra, at når man er beskæftigelsesminister, er man til gavn for beskæftigelsen. Og med den regering, vi har, kan man jo sige, at hvis man er udlændingeminister, må man være til gavn for udlændinge. Men spørgsmålet er, om der så er byttet rundt på rollerne i den her situation. For når man hører beskæftigelsesministeren redegøre for sagen her, skulle man jo tro, at det var noget, som sådan kom danske lønmodtagere og dansk erhvervsliv over en bred kam til gode, og noget, der virkelig battede i den retning. Når man så ser på de skriftlige svar, som hr. Peter Hummelgaard har givet, får man jo klart et andet indtryk. Så får man nærmest det indtryk, at hr. Peter Hummelgaard for en stund er blevet udlændingeminister, idet 80 pct. af dem, der får gavn af det her forslag, jo er folk udefra – dvs. endnu flere, der kan komme og trække penge op af den statskasse, som vi altså er stadig færre der prøver på at fylde op. Jeg vil bare høre, om hr. Peter Hummelgaard som minister vil stå på mål for det her. Det her er en svækkelse af udlændingepolitikken til gavn for dem, der ønsker at komme udefra og få adgang til danske offentlige ydelser.

Ministeren.

For at være helt ærlig er jeg dybt uenig med hr. Morten Messerschmidt. Det her har ingenting med udlændingepolitik at gøre, og det er der mange årsager til. I Socialdemokratiet – og jeg tror, det gælder en lang række partier – tror vi på ret og pligt, og vi tror i øvrigt på, at man skal gøre sine pligter, før man kan kræve sin ret.

Det er jo rent faktisk det, vi gør, med de værnsregler, vi allerede har i dagpengesystemet. Vi beder folk, som kommer til Danmark, og som har fået lovligt ophold, om, at de skal uddanne sig, om, at de skal lære dansk, og at de derved også skal organisere sig og melde sig ind i en a-kasse, sådan at de er sikret, hvis de en dag bliver arbejdsløse. Og det er jo det, som mange af de borgere, som har været ramt af opholdskravet eller vil blive ramt af opholdskravet, har gjort.

Derfor har det her ikke noget at gøre med udlændingepolitik. Det her er heller ikke noget, jeg kan se for mig vil tiltrække endnu flere, fordi vi jo i forvejen har nogle krav, der gør, at man ikke bare uden videre kan få dagpenge. Der er et krav om, at man skal have været medlem af en a-kasse i 1 år. Der er et krav om, at man skal have været i beskæftigelse. Og derfor ser jeg ikke nogen sammenhæng mellem udlændingepolitik og det her.

Hr. Morten Messerschmidt.

Ja, der er ikke noget underligt i, at ministeren ikke er enig med mig. Det, der i særklasse er underligt her, er, at han tilsyneladende heller ikke er enig med sig selv. Altså, nu står jeg her med svaret på spørgsmål 109, der er afgivet af ministeren den 16. december 2019 – det er ikke en måned siden – og der kan man på side 2 læse, at af dem, der har gavn af det her, skønnes en femtedel at være danske statsborgere, og resten, som man så må antage er fire femtedele, er folk, der har statsborgerskab i et tredjeland.

Altså, 80 pct. af dem, der har gavn af det lovforslag, som ministeren har fremsat, er udlændinge. Det er ikke svenskere og nordmænd, men folk fra tredjelande. Hvordan kan ministeren så komme frem til, at det her ikke er en svækkelse af udlændingepolitikken?

Ministeren.

Fordi de borgere for det første har en legitim ret til at arbejde i Danmark ud fra de i øvrigt meget stramme regler, vi har fastsat, og som vi også i Socialdemokratiet og i regeringen står på mål for, og fordi de for det andet har gjort deres pligter, inden de kræver deres rettigheder.

Der er ikke tale om, at man er på passiv forsørgelse, når man modtager dagpenge. Så har man en tilknytning til arbejdsmarkedet; man har været i arbejde, og man har i øvrigt været med til at betale ind til en kollektiv forsikringsmodel, hvilket i øvrigt også er en styrkelse for alle andre ledige, også herboende danske statsborgere, også folk, der har været en del af a-kassesystemet i årevis.

På den måde ser jeg ikke nogen sammenhæng mellem udlændingepolitikken og det her. Jeg synes, det er en tilsnigelse at påstå det.

Den næste spørger er hr. Hans Andersen, Venstre. Værsgo.

Jeg må bare forstå det således, at det så betyder, at Socialdemokratiet ikke længere går ind for optjeningsprincippet. For før valget gik Socialdemokratiet sådan set ind for et optjeningsprincip, også for så vidt angik dagpengene – det var bare et spørgsmål om, hvorvidt modellen var rigtig. Jeg er helt med på, at Socialdemokratiet ikke ønskede lige præcis den her model, men optjeningsprincippet i forhold til dagpenge var jo noget, Socialdemokratiet gik ind for før valget.

Nu kan jeg så forstå, at det ikke længere er en holdning, Socialdemokratiet har og ønsker at stå på mål for, så nu er der sådan set åbnet op for, at der ikke er et optjeningsprincip, der skal gøres gældende på dagpengeområdet, og så kan man jo stille sig det spørgsmål, om vi så også på de andre områder som f.eks. kontanthjælp og integrationsydelse skal se forslag fra regeringens side om at fjerne optjeningsprincipperne.

Ministeren.

Nej, i regeringen og i Socialdemokratiet bakker vi stadig væk varmt op om optjeningsprincipper på forskellige former for ydelser, men virkeligheden er – og det må hr. Hans Andersen gerne bekræfte – at vi i forvejen har et optjeningsprincip og værnsregler for så vidt angår dagpenge. Er det ikke rigtigt?

Noget andet, som jeg synes hører med i diskussionen – nu er hr. Morten Messerschmidt gået, men jeg synes, det er relevant både for hr. Hans Andersen og hr. Morten Messerschmidt – er, at virkeligheden ifølge Danske A-kasser jo er, at når det handler om tredjelandsborgere, der er i beskæftigelse i Danmark, så er tallet steget med 60 pct. fra 2010 til 2018, og i samme periode er der 35 pct. færre tredjelandsborgere, der modtager dagpenge.

Til gengæld forholder det sig anderledes, når det handler om EU-borgere, og der har vi jo heldigvis i en række partier en fælles diskussion, bl.a. om forordning nr. 883, med hensyn til hvorvidt man kan styrke værnsreglerne for så vidt angår EU-borgere, for her er antallet af dem, der trækker på dagpenge, steget med 140 pct., og det vender jeg tilbage til.

Hvad var det egentlig for et problem, partierne, der dengang lavede aftalen, forsøgte at løse? Der er jo ikke noget, der tyder på, at der har været et misbrug eller et problem. Tværtimod har vi at gøre med en række borgere, som er kommet hertil, arbejder og i virkeligheden gør deres pligt, før de kræver deres ret.

Tak til ministeren. Hr. Hans Andersen, værsgo.

Jeg er helt med på, at der er værnsregler, og at man skal arbejde 1 år for at have ret til dagpenge, men jeg troede sådan set, at vi var enige om, at optjeningsprincipper var noget, som Socialdemokratiet og Venstre havde nogenlunde den samme tilgang til. Men der må vi sige at vandene skilles, for nu gælder optjeningsprincippet jo ikke længere som noget principfast for Socialdemokratiet. Efter valget mener man det modsatte i forhold til dagpengene, og jeg frygter så, at vi skal se en række forslag, der fjerner optjeningsprincipper på de andre områder, vi har det på. Det må jeg bare sige at Venstre ikke er med på.

Tak til spørgeren. Det er ministeren. Værsgo.

Altså, den frygt behøver hr. Hans Andersen ikke at have. Men generelt synes jeg jo, at tingene hele tiden skal hænge sammen, og at det skal afvejes, hvor stor en skade et specifikt forslag gør, i forhold til hvilken effekt det har. Og de tal, jeg læste op for hr. Hans Andersen før fra Danske A-kasser, som rent faktisk viser, at der har været et fald i ledigheden på 35 pct., samtidig med at der har været en meget stor stigning i antallet af tredjelandsborgere, der er beskæftiget i Danmark – det modsatte gør sig gældende, for så vidt angår EU-borgere – tyder jo på, at der ikke er et stort problem.

Det andet er også, som jeg bare må sige her afslutningsvis til hr. Hans Andersen, at jeg synes, det er lidt paradoksalt, at man oplever Venstre på den ene side argumentere kraftigt for, at vi skal åbne for billig arbejdskraft fra tredjelande ved at sænke beløbsgrænsen, men på den anden side ville gøre det sværere for den organiserede arbejdskraft, som betaler ind til den kollektive arbejdsløshedsforsikringsordning, at kunne arbejde i Danmark og trække på den forsikring, der er, hvis man skulle blive arbejdsløs i en kortere periode.

Ministeren fik lidt ekstra taletid her til sidst, fordi formanden var meget large. Jeg siger hermed tak til beskæftigelsesministeren og konstaterer, at der ikke er flere, der har bedt om ordet.

Derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.