Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 78:

Forslag til lov om udlevering af lovovertrædere til og fra Danmark (udleveringsloven).

Af justitsministeren (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 27.11.2019).

Forhandlingen er åbnet, og jeg skal give ordet til hr. Jeppe Bruus fra Socialdemokratiet.

Vi venter lige 30 sekunder, så alle, der ønsker det, har mulighed for at forlade salen – og ikke mindst så alle kan høre ordførerens tale.

Så tror jeg, at vi kan give ordet til ordføreren. Værsgo.

Det er fornemt, tak, formand. Det lovforslag, vi her skal behandle, handler om at sikre en effektiv retshåndhævelse, som selvfølgelig er af helt afgørende betydning for danske myndigheder og ikke mindst for, at man får mulighed for at få personer udleveret til Danmark ...

Undskyld, jeg vil gerne bede Tinget og også embedsværket om at udvise respekt for ordføreren, der taler i øjeblikket. Hvis man har lyst til at konversere, kan man gøre det lige uden for døren. Mange tak for det.

Som jeg sagde, er det selvfølgelig vigtigt for danske myndigheder at kunne sikre retshåndhævelsen og ikke mindst få udleveret personer til Danmark fra andre lande med henblik på strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Det gælder selvfølgelig ikke mindst i forhold til andre EU-lande. Der må man sige, at de danske regler for udlevering selvfølgelig skal være i overensstemmelse med EU-reglerne på området.

Der har vi siden maj 2019 haft en situation, hvor EU-Domstolen har afsagt domme, som fortolker EU-rammeafgørelsen på den europæiske retsorden således, at domstolene i visse medlemsstater nægter at anerkende europæiske arrestordrer udstedt af Rigsadvokaten, sådan som det har været tilfældet i Danmark. Derfor lægges der med lovforslaget op til, at den fremadrettede proces er sådan, at det alene er domstolene, som i alle tilfælde kan udstede disse europæiske arrestordrer. Som en del af det her lovforslag gør man sig også klar til, at Danmark kan tiltræde FN's konvention om beskyttelse af alle personer mod tvangsforsvinding.

Udleveringsloven, som vi her behandler, omskrives helt, og den danske ordning for udlevering af lovovertrædere ændres, så det fremadrettet vil være sådan, at det i alle tilfælde er domstolene, der skal træffe en sådan afgørelse. Socialdemokratiet støtter naturligvis lovforslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om ordet, så vi går videre i ordførerrækken, og den næste er fru Inger Støjberg fra Venstre.

Nu har den socialdemokratiske ordfører allerede sagt noget om lovforslaget her, og det er jo netop, som det allerede er blevet sagt, et spørgsmål om at få bragt danske regler vedrørende udlevering i overensstemmelse med EU's rammeafgørelse, så reglerne er i overensstemmelse med den seneste fortolkning af rammeafgørelsen fra EU-Domstolen ved dommen fra den 27. maj her i år.

Denne nye fortolkning betyder netop, som det lige blev berørt, at vi her i Danmark skal ændre vores lovgivning, så vi fremover får en domstol ind over, når der skal udstedes en europæisk arrestordre. Det betyder helt konkret, at en anklager nu skal gå i retten for at få udstedt en europæisk arrestordre, hvor det – om man så må sige – før kunne gøres ved skrivebordet. I dag er det Rigsadvokaten, der tager stilling til, om der skal udstedes sådan en arrestordre, og egentlig synes vi i Venstre, at det fungerer ganske fint. Vi mener, at Rigsadvokaten er en kompetent myndighed, som handler fuldstændig uafhængigt af skiftende ministre, og som gennem objektivitetsprincippet sikrer den nødvendige retssikkerhed. Vi har fuld tillid til, at man sagtens kan træffe afgørelse om udlevering på den måde.

Derfor må jeg også sige, at den del af lovforslaget, der vedrører, at domstolene fremover skal tage stilling til en arrestordre, heller ikke er groet i vores have, men vi har naturligvis respekt for, at EU på den her måde beder os om at ændre vores regler, for vi mener jo netop, som det så ofte er blevet sagt, at det er vigtigt, at Danmark indgår i et internationalt samarbejde, når det handler om kriminalitetsbekæmpelse, og den europæiske arrestordre er altså et vigtigt redskab for politiet til bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og også terrorisme.

På den baggrund skal jeg meddele, at vi bakker op om lovforslaget, og det gør vi selvfølgelig med alle de elementer, der ligger i det.

Vi siger tak til fru Inger Støjberg og går videre i ordførerrækken. Det er fru Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Nu har de første to ordførere redegjort for, hvad lovforslaget handler om, så jeg skal ikke trætte Tinget med endnu en redegørelse. Man kan altid godt blive en lille smule bekymret, når det handler om en konvention, men der findes jo også konventioner, der er gode, og vi tænker, at det her er en af dem. Vi tænker, at det må stå højt på alles dagsorden, at vi gør, hvad vi kan, for ikke alene at forfølge, men også stille folk til ansvar for de kriminelle handlinger, de begår.

Vi har dog en bekymring, som går på det høringssvar, der kommer fra Den Danske Dommerforening, som ikke er enig med Justitsministeriet i, at omkostningerne skal afholdes inden for domstolenes eksisterende ramme. De er nemlig ramt af et budget, der årligt reduceres med 1,2 pct., og nu pålægger vi dem en yderligere omkostning, samtidig med at det her er beregnet til at koste ca. 2 mio. kr. Så den bekymring vil vi nok forfølge i det videre udvalgsarbejde med i hvert fald et par spørgsmål om, hvilke konsekvenser det her måtte have. Der er godt nok en kommenteret høringsrapport, men vi vil gerne have lov at stille vores egne spørgsmål.

Men når det så er sagt, går jeg ud fra, at vi nok ender med at støtte op om forslaget.

Tak siger vi til fru Pernille Bendixen. Og så byder vi velkommen til hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre.

Tak for det. Lovforslaget her udspringer af, at det aktuelt i Danmark er Rigsadvokaten, der udsteder og fuldbyrder europæiske arrestordrer, ligesom Rigsadvokaten træffer afgørelse om udlevering uden for de nordiske lande samt EU. Det er uhensigtsmæssigt, fordi justitsministeren har beføjelser over Rigsadvokaten og den udøvende magt ikke bør have sådan en kompetence, uanset om ministeren reelt udøver den i praksis.

Lovforslaget er derfor nødvendigt for Danmarks opfyldelse af Rådet for Den Europæiske Unions rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne. Som det er blevet nævnt, blev der i sommer afsagt et par EU-afgørelser vedrørende fortolkninger af den her rammeafgørelse, som så imiterer den her lovgivning og lovændring.

Forslaget tager desuden sigte på at muliggøre Danmarks tiltrædelse af FN's konvention om beskyttelse af alle personer mod tvangsforsvinding. Og det kan ikke komme bag på nogen, at Radikale Venstre hilser tilnærmelser af internationale konventioner velkommen.

De væsentligste ændringer, som lovforslaget medfører, er desuden, at afgørelser om udstedelse af europæiske arrestordrer træffes af domstolene i stedet for at være administrative afgørelser. Man kunne håbe på, at en sådan fremgangsmåde, hvor man rykker noget fra en administrativ myndighed til domstolene, også gjaldt eksempelvis fratagelse af dobbelt statsborgerskab, men det er så en anden sag. En anden ændring er, at afgørelser om udleveringer fra Danmark til udlandet i alle tilfælde skal træffes af domstolene.

Så er der i høringssvarene en række problematiseringer fra bl.a. nogle af høringsparterne omkring retten til beskikket forsvarer. Og det, der for Radikale Venstre har været afgørende i den forbindelse, er, at der stadig væk er mulighed for beskikkelse af forsvarer, hvis personen ønskes udleveret til strafforfølgning i Danmark, eller hvis politiet iværksætter undersøgelse af, om betingelserne for udlevering er opfyldt – for her finder retsplejelovens regler om sigtede og vedkommendes forsvar anvendelse – eller hvis personen fremstilles i grundlovsforhør, inden politiet har iværksat den ovennævnte undersøgelse. Det er altså kun i forbindelse med, om personen ønskes udleveret til straffuldbyrdelse i Danmark, at der udestår det her med beskikkelse af forsvarer.

Så samlet set er lovforslaget positivt for retssikkerheden, hvorfor Radikale Venstre derfor ser positivt på det.

Der er ikke bedt om spørgsmål eller replikker til ordføreren, så tak til hr. Kristian Hegaard. Og den næste ordfører i rækken er fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.

Jeg skal undlade at gå ind i, hvad lovforslaget handler om – det er der flere andre der allerede har gjort – men jeg vil sige, at det er vigtigt for effektiv strafferetsforfølgning i både Danmark og udlandet, at der eksisterer muligheder for at få udleveret personer, så de kan blive retsforfulgt i et andet land eller her.

Så skal jeg rose, at forslaget indeholder en retssikkerhedsmæssig fremgang, fordi det fremover vil være domstolene, som skal tage stilling til, om en udlevering kan ske i sager om den europæiske arrestordre, og ikke, som det sker i dag, via en administrativ myndighed. Jeg er faktisk også enig med Retspolitisk Forening, som har leveret et høringssvar, i, at det ville være rigtig godt, hvis det samme princip var gældende for de nordiske lande.

Vi kan altså støtte forslaget, men jeg vil også godt sige her, at jeg synes, at der skal lyttes til domstolenes bekymring for deres økonomi. Der er vi sådan set på linje med Dansk Folkeparti, selv om det godt kan være, at de 2 mio. kr. i merudgifter, som forslaget medfører, ikke er en herregård. Ministeren har jo foreslået, at de skal findes inden for domstolenes ramme, og det er vi uenige i, fordi domstolene i dag allerede er meget hårdt spændt for; de har et stigende sagspres, og nedskæringer gør det vanskeligt at finde de penge, der skal til. Jeg synes også, at de meget klart siger, at det vil skabe problemer for dem og have konsekvenser for den øvrige sagsbehandling. Derfor er vores klare opfordring, at de 2 mio. kr., der så spares i de nuværende systemer, bør overføres til domstolene.

Til slut skal jeg også sige, at forslaget betyder, at det bliver muligt at tiltræde FN's konvention om tvangsforsvindinger. Jeg måtte lige slå op, hvad det fremmedartede ord dækker over, og det kan være en anholdelse, en tilbageholdelse, en bortførelse eller enhver anden form for frihedsberøvelse, som er foretaget af en statslig aktør eller andre, som handler på vegne af den – men hvor frihedsberøvelsen benægtes eller den forsvundne persons skæbne eller opholdssted hemmeligholdes og dermed placeres uden for retlig beskyttelse. Det lyder som noget værre noget, og derfor kan vi selvfølgelig også støtte, at vi kommer i gang med den konvention; for det er et brud på fundamentale retsprincipper, hvis sådan noget finder sted.

Afslutningsvis skal jeg hilse fra Enhedslisten og sige, at de også støtter det her forslag.

Så siger vi tak til ordføreren for SF. Og så springer vi rask videre til Det Konservative Folkeparti med hr. Naser Khader.

Tak, formand. Flere ordførere har været inde på detaljerne i lovforslaget. Størstedelen af det er en videreførelse af en eksisterende lov om udlevering. Vi Konservative støtter lovforslaget.

Jeg har dog et par opklarende spørgsmål til justitsministeren. Det første er: Hvordan vil ministeren sikre, at en eventuel udlevering ikke strider mod Danmarks sikkerhedspolitiske interesser, altså hvis en domstolsafgørelse skulle vise sig at være i konflikt med Danmarks interesser på området?

Det andet spørgsmål: Vil ministeren overveje, hvordan han kan skrue udleveringsloven sammen, så der findes den rette balance mellem frihed til domsafgørelserne og en sikkerhed for, at domsafgørelser ikke strider mod Danmarks sikkerhedspolitiske interesser? Tak.

Tak til hr. Naser Khader. Så er det Alternativets ordfører, hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg skal gøre det superkort. Alternativet støtter forslaget og bemærker, at lovforslagets kapitel 7 indeholder en systemændring, så det i fremtiden bliver domstolene og ikke som i dag en administrativ myndighed, der skal tage stilling til og afgøre, om en udleveringsanmodning, herunder også en europæisk arrestordre, skal imødekommes.

Denne ændring bidrager til bedre retssikkerhed på området, og derfor støtter Alternativet forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Vi iler videre i rækken, og den næste er fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige.

Tak for ordet. L 78, forslag til lov om udlevering af lovovertrædere til og fra Danmark, må ses som udtryk for en væsentlig forenkling af lovstoffet, og det er glædeligt, for love skal være så enkle som muligt. Men forslaget til den nye udleveringslov viderefører reglerne om EU-arrestordren, og med EU-arrestordren tvinger EU Danmark til at udlevere borgere til retsforfølgning i fremmede EU-stater for en række handlinger, uanset om handlingen ville udgøre en forbrydelse efter dansk ret, og uanset om handlingen er en bagatel. EU-arrestordren har f.eks. allerede ført til krav om udleveringer for bagateller som besiddelse af 0,45 g cannabis, tyveri af to bildæk, spritkørsel, hvor grænsen ikke var væsentligt overskredet, og endelig min personlige favorit: tyveri af en gris.

Med EU-arrestordren får danske domstole ikke lov til at tage højde for de konkrete omstændigheder ved en omfattet handling. EU dikterer nemlig, at danske domstole skal udlevere personer, uanset om den bagvedliggende handling ville kunne føre til dom eller frifindelse i Danmark. Udlevering, som EU så passende kalder overgivelse, som om EU var ét land, skal nemlig ske mekanisk og automatisk efter EU's diktat. Danske domstole må altså ikke undersøge rimeligheden af eller bevisgrundlaget for en udleveringsanmodning, når der er tale om en EU-arrestordre.

EU har kendt til de her problemer siden 2007, men har ikke gjort noget for at ændre reglerne om EU-arrestordren. Også indholdet af de handlinger, der medfører udlevering, fastsætter EU indholdet af. Blandt de handlinger, Danmark tvinges til at udlevere for, finder man bl.a. internetkriminalitet, racisme og fremmedhad. Men hvad menes der med det? Kan internetkriminalitet dække over udlevering for målrettet deling af en kattevideo i strid med ophavsretten? Kan racisme og fremmedhad i virkeligheden ramme ytringsfriheden og den frie debat på internettet? Kan det ramme fremstillingen af kunst og satire? Er det racisme at kræve en streng og fornuftig udlændingepolitik? Er det fremmedhad at kalde IS-terrorister for det, de er, nemlig afskum?

I Danmark sætter vi ytringsfriheden højt – i eksempelvis Tyskland forholder det sig af historiske årsager anderledes. Særlige ytringer er underlagt strengere straffe end i de fleste andre europæiske lande, og udfald mod bestemte befolkningsgrupper kan i Tyskland medføre bøde- og fængselsstraf. Risikerer man således at blive udleveret til Tyskland for racisme eller fremmedhad, hvis man på et ferieophold i Tyskland eller på gennemrejse i Tyskland har lavet en opdatering på Facebook, som stiller sig kritisk til masseindvandringen i ens eget land? De her spørgsmål kan besvares forskelligt i forskellige EU-lande, og derfor er det bydende nødvendigt, at danske domstole har det sidste ord, når vi udleverer borgere til retsforfølgelse på et fremmedsprog i en fremmed stat.

Problemerne med EU-arrestordren er dog ikke i sig selv grunden til, at Nye Borgerlige vil stemme nej til L 78. Grunden er, at der er tale om et helt grundlæggende princip for Nye Borgerlige: respekten for dansk selvbestemmelsesret. Vi vil stå vagt om danskernes frihed, rettigheder og det danske folkestyre. Det gør vi ikke, når vi lader EU bestemme, hvem der skal udleveres til strafforfølgning. Udlevering til andre EU-lande skal foregå, som når der er tale om udlevering til tredjelande – de danske domstole skal have det sidste ord.

Derfor siger vi i Nye Borgerlige nej til den nye udleveringslov, for vi siger derved nej til EU's fortsatte indblanding i dansk ret. Ingen skal risikere at blive udleveret for at have stjålet en gris eller to bildæk eller have ytret sig frit på internettet, uden at en dansk domstol først har kunnet sige nej.

Tak til ordføreren.

Jeg skal lige for god ordens skyld sige, at det er god stil fra Folketingets talerstol ikke at kalde folk noget andet end deres navn og ikke bruge bevidste skældsord mod befolkningsgrupper. (Pernille Vermund (NB): Grisen er en rigtig gris). Det var ikke det udtryk. Jeg tror, ordføreren godt ved, hvilket udtryk det var, jeg henviste til, eftersom ordføreren kiggede ned på fru Mette Thiesen, som jo har brugt det udtryk fra Folketingets talerstol før, og det vakte en del debat. Derfor skal jeg lige understrege – jeg er personligt ikke sart – at det er god stil ikke at bruge den slags udtryk fra Folketingets talerstol.

Så er det hr. Alex Vanopslagh, som jeg vælger at kalde ved sit navn og intet andet. Værsgo.

Det er vigtigt, at vi også på udleveringsområdet fastholder et internationalt samarbejde. Vi skal kunne regne med at få udleveret udenlandske statsborgere til strafforfølgning i Danmark, og derfor skal vores lovgivning selvfølgelig også leve op til de internationale forpligtelser, vi har, og den gældende internationale ret.

Derfor støtter Liberal Alliance lovforslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om ordet for korte bemærkninger til hr. Alex Vanopslagh, og så kan jeg give ordet til justitsministeren.

Tak for den meget brede støtte til forslaget. Jeg skal kun gøre mig et par enkelte betragtninger om det, der er bragt op.

Et par ordførere, ikke mindst Dansk Folkepartis og SF's ordførere, gjorde bemærkninger om trækket på ressourcer hos domstolene. Det er sådan, at domstolenes samlede økonomi i 2019 er på små 2 mia. kr., altså små 2.000 mio. kr., og at udgifterne omfattet af det her forslag er på 2 mio. kr., så der er altså tale om en udgiftsbelastning på 1 promille. Man kan selvfølgelig godt sige, at også i den situation bør der kompenseres fuldt ud, hvilket sådan set er et helt substantielt og legitimt synspunkt. På den anden side er 1 promille også nede i den størrelsesorden, hvor man må sige, at det trods alt nok godt kan håndteres.

Så har jeg bare en enkelt bemærkning om, hvorfor grundstrukturen i forslaget i virkeligheden er fornuftig. Man flytter muligheden for at træffe beslutning om udlevering fra Rigsadvokaten til domstolene. Det er Rigsadvokaten, der har gjort det, men Rigsadvokaten er i konkrete sager også underlagt min instruktionsbeføjelse eller den til enhver tid værende justitsministers instruktionsbeføjelse, og man kunne jo forestille sig et andet land omfattet af de her regler, som ikke havde samme høje integritet i forhold til at lade politik og jura være skilt ad, og at man dermed fik nogle politisk betingede udleveringer. Det er i virkeligheden det, som man imødegår ved at lave den her ændring af lovgivningen, og det er derfor, det grundlæggende er fornuftigt at lave den her tilretning.

Fru Pernille Bendixen har bedt om ordet.

Tak til ministeren. Jeg kan godt høre, at den økonomi, der bliver fremlagt, lyder meget voldsom, når det bliver sagt på den måde, men det er jo heller ikke for sjov, at man skriver et bekymret høringssvar fra Den Danske Dommerforenings side. Så jeg vil bare høre, om ministeren seriøst mener, at det ikke har nogen konsekvenser for dem, der skal sidde med behandlingen af de her sager, i forhold til arbejdspres og øget arbejdsbelastning osv. osv.

Ministeren.

Nej, det mener jeg ikke, og det er jo, og det var også det, jeg sagde, et fuldstændig legitimt synspunkt, der er blevet fremført, altså det her med, at det jo er en merbelastning for domstolene at skulle tage sig af det her – nogle domstole, som der i øvrigt er en bred anerkendelse af også her i salen er pressede. På den anden side må man også et eller andet sted sige, at der er en bagatelgrænse for, hvad der skal efterreguleres, og når man er nede i 1 promille af den samlede økonomi, er vi altså nede på et meget, meget beskedent beløb trods alt.

Fru Pernille Bendixen.

Så er man jo nødt til at forfølge den der rigtige grisesag lidt. Altså, er det rigtigt, som det bliver fremført af Nye Borgerlige, at man kan blive udleveret for at stjæle en gris? Det synes jeg er meget interessant at få svar på.

Ministeren.

Uanset at jeg, når jeg skal i salen, forbereder mig grundigt på de spørgsmål, der måtte blive stillet, så ligger det her trods alt i periferien af de sager, som jeg har nået at være over i den konkrete forberedelse, så jeg tror, at jeg med al respekt må bede ordføreren om at stille et skriftligt spørgsmål. Så vil vi udrede griseproblematikken.

Sandelig om ikke fru Pernille Vermund har bedt om ordet.

Jeg skal for en gangs skyld komme ministeren til undsætning – det sker jo indimellem på det område – og bare fortælle, at det er Det Europæiske Råds egen rapport, nr. 10975, fra den 9. juli 2007, der opremser de her trivielle sager, som tyveriet af en gris er en af.

Ministeren.

Jeg tænkte nok, det var der omkring, det lå, men vi forfølger det og svarer skriftligt på spørgsmålet.

Ønsker fru Pernille Vermund ordet? Nej, så siger vi tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.