L 78 Forslag til lov om udlevering til og fra Danmark

(udleveringsloven).

Af: Justitsminister Nick Hækkerup (S)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 27-11-2019
1. behandlet / henvist til udvalg 10-12-2019
Betænkning afgivet 30-01-2020
2. behandlet/direkte til 3. behandling 04-02-2020
3. behandlet, vedtaget 06-02-2020
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Med lovforslaget skal den gældende udleveringslov ophæves og erstattes med en ny hovedlov om udlevering.

Forslaget gennemfører de ændringer i udleveringsloven, der er nødvendige for Danmarks opfyldelse af Rådet for den Europæiske Unions rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, sådan som den er fortolket af EU-Domstolen ved domme af 27. maj 2019.

Det skal også muliggøre Danmarks tiltrædelse af FN's konvention om beskyttelse af alle personer mod tvangsforsvinding.

Endelig har lovforslaget til formål at ændre strukturen i udleveringsloven i forhold til den gældende lov og at harmonisere bestemmelser for at undgå at have forskellige regelsæt for udlevering til forskellige lande, hvor der ikke er et særligt grundlag herfor.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 15. februar 2020.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 95 (S, V, RV, SF, EL, KF, ALT og LA), imod stemte 13 (DF og NB), hverken for eller imod stemte 0.