L 65 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om arbejdsskadesikring.

(Gennemførelse af aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 19-11-2019
1. behandlet / henvist til udvalg 28-11-2019
Betænkning afgivet 11-12-2019
2. behandlet/direkte til 3. behandling 17-12-2019
3. behandlet, vedtaget 20-12-2019
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Resumé:
Lovforslaget udmønter »Aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet«, der bygger på anbefalingerne fra Ekspertudvalget om udredningen af arbejdsmiljøindsatsen.

Med lovforslaget fastsætter Arbejdsmiljørådet fremover konkrete måltal for arbejdsmiljøindsatsen på brancheniveau.

Med lovforslaget vil Arbejdstilsynet fremover benytte nye risikomodeller i forbindelse med gennemførelse af tilsyn, og rådgivningspåbud ændres til kompetencepåbud, så der tages højde for virksomhedernes forskellige behov for kompetenceopbygning.

Med lovforslaget skærpes bødeniveauerne for overtrædelser af arbejdsmiljøloven

Med lovforslaget øges Arbejdstilsynets adgang til data fra andre myndigheder ligesom Arbejdstilsynet i videre udstrækning får adgang til at videregive oplysninger til andre myndigheder. Desuden nedlægges Videncenter for Arbejdsmiljø.

Det foreslås, at størstedelen af lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2020.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 103 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, ALT, NB og LA), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.